Betænkning afgivet af Folketingets Skatteudvalg den 17. november 2004 Betænkning over Forslag til lov om indgåelse af protokol til ændring af den dansk-malaysiske dobbeltbeskatningsoverenskomst [af skatteministeren (Kristian Jensen)] 1. Udvalgsarbejdet Lovforslaget blev fremsat den 7. oktober 2004 og var til 1. behandling den 21. oktober 2004. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget. Møder Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder. Spørgsmål Udvalget har stillet 4 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Nogle af udvalgets spørgsmål og ministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen. 2. Indstillinger Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret. Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.   Lars Christian Lilleholt (V)   Peter Christensen (V)   Freddy Dam (V) nfmd.  Svend Aage Jensby (V)   Mikkel Dencker (DF)   Colette L. Brix (DF)   Charlotte Dyremose (KF) Else Theill Sørensen (KF)   Jann Sjursen (KD)   Inger Bierbaum (S)   Henrik Sass Larsen (S)   Jacob Buksti (S)   Jens Peter Vernersen (S) fmd.  Frode Sørensen (S)   Morten Homann (SF)   Margrethe Vestager (RV)   Pernille Rosenkrantz-Theil (EL) Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)  54  * Enhedslisten (EL) 4 Socialdemokratiet (S) 52 Kristendemokraterne (KD) 4 Dansk Folkeparti (DF) 22 Tjóðveldisflokkurin (TF) 1 Det Konservative Folkeparti (KF) 16 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Socialistisk Folkeparti (SF) 12 Siumut (SIU) 1 Det Radikale Venstre (RV)   9 Uden for folketingsgrupperne (UFG) 3 *   Heraf 1 medlem valgt på Færøerne
Bilag 1 Oversigt over bilag vedrørende L 26 Bilagsnr. Titel 1 Meddelelse vedrørende tidsplan for L 26 2 1. udkast til betænkning 3 2. udkast til betænkning Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 26 Spm. Titel 1 Spm. 1, om ministeren vil fremsende et notat, der viser, hvor overenskomsten efter tiltrædelse af den indgåede protokol afviger fra den »model«-overenskomst, som den danske regering tilstræber at indgå med fremmede stater, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 2 Spm. 2, om den foreslåede matching credit-bestemmelse i overenskomsten også gælder for finansielle virksomheder og finansielle indtægter, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 3 Spm. 3, om ministeren vil oplyse, om det ikke er Danmarks politik, at hvis der indgås aftaler om matching credit, så gælder dette ikke for finansielle indtægter, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 4 Spm. 4 om, hvor store beløb der årligt vil blive sparet i malaysiske skatter for danske rederier m.v., til skatteministeren, og ministerens svar herpå
Bilag 2 Nogle af udvalgets spørgsmål til skatteministeren og dennes svar herpå Spørgsmålene og skatteministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra SF. Spørgsmål 2: Vil   ministeren   oplyse,   om   den   foreslåede   matching   credit-bestemmelse   i overenskomsten også gælder for finansielle virksomheder og finansielle indtægter, og om dette ikke indebærer, at overenskomsten kan bruges til at undgå beskatning af finansielt afkast? Svar: Som nævnt i mit svar på spørgsmål 1 skal Danmark alene give matching credit for sædvanlige   malaysiske   skatter,   der   er   blevet   nedsat   efter   den   malaysiske skattebegunstigelseslov fra 1986. Efter denne lov giver Malaysia alene skattenedsættelse for et foretagendes fortjeneste, som stammer fra virksomhed, der ønskes fremmet, dvs. produktion, landbrug, turisme (herunder hoteldrift). Hvis et foretagende, der er omfattet af  skattebegunstigelse,  har  indkomst  fra  anden  virksomhed,  beskattes  denne  del  af fortjenesten efter de sædvanlige regler. Der skal således ikke gives matching credit for finansielle indtægter. Spørgsmål 3: Vil ministeren oplyse, om det ikke er Danmarks politik, at hvis der indgås aftaler om matching credit, så gælder dette ikke for finansielle indtægter? Svar: Jeg    kan    bekræfte,    at    det    er    dansk    politik    ved    forhandlinger    om dobbeltbeskatningsoverens-komster,  at  der  ikke  gives  matching  credit  for  finansielle indtægter. Spørgsmål 4: Vil ministeren oplyse, hvor store beløb der årligt vil blive sparet i malaysiske skatter for danske  rederier  m.v.  på  grund  af  bestemmelsen  om  beskatning  i  domicilstaten  af indtægter fra international skibs- og luftfart, samt hvor stor en del af de sparede skatter, der reelt tilføres den danske stat, på baggrund af mulighederne for credit i den danske skat for de betalte skatter? Svar: Ifølge protokollen kan international skibs- og luftfart for fremtiden kun beskattes i det land,  som  selskaberne  hører  hjemme  i.  Dvs.  danske  rederier  og  luftfartsselskaber beskattes kun i Danmark, og der kan ikke gives creditlempelse for malaysisk skat, idet Malaysia  ikke  længere  kan  beskatte  danske  rederier  og  luftfartsselskaber  vedrørende
international skibs- og luftfart. Det kan oplyses, at Malaysia de seneste år har fritaget rederier for skat af fragt til og fra landet i form af »Tax holidays«. På den baggrund vil de danske rederier for så vidt ikke spare  malaysisk  skat,  medmindre  den  malaysiske  skattefritagelse  ophæves  før protokollens ikrafttrædelse.