Til lovforslag nr. L 2 Folketinget 2004-05 Betænkning afgivet af Udvalget for Videnskab og Teknologi den   8. december 2004 Betænkning over Forslag til lov om Højteknologifonden [af videnskabsministeren (Helge Sander)] 1. Udvalgsarbejdet Lovforslaget blev fremsat den 6. oktober 2004 og var til 1. behandling den 21. oktober 2004. Lov- forslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udvalget for Videnskab og Teknologi. Møder Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder. Høring Et  udkast  til  lovforslaget  har  inden  fremsættelsen  været  sendt  i høring,  og  videnskabsministeren sendte den 1. juli 2004 dette udkast til udvalget, jf. (folketingsåret 2003 -04) alm. del – bilag 312   . Den 3. september 2004 sendte videnskabsministeren de indkomne høringssvar samt et n otat herom til udvalget, jf. (folketingsåret 2003 -04) alm. del –  bilag 350. Skriftlige henvendelser Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig henvendelse fra Novozymes A/S. Videnskabsministeren har over for udvalget skriftligt kommenteret henvendelsen til udvalget. Deputationer Endvidere har Novozymes A/S mundtligt over for udvalget redegjort for sin holdning til lovfor- slaget. Samråd Udvalget har stillet 1 spørgsmål til videnskabsministeren til mundtlig besvarelse. Ministeren har besvaret spørgsmålet i et samråd med u   dvalget den 3. december 2004. Spørgsmål Udvalget har stillet 28 spørgsmål til videnskabsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. 8 af udvalgets spørgsmål til videnskabsministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænknin  gen.

2 2. Indstillinger og politiske bemærkninger Et flertal i udvalget (S, SF, RV, EL og KD) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behand- ling. Socialdemokratiets,   Socialistisk   Folkepartis,   Det   Radikale   Venstres   og   Kristendemokraternes medlemmer  af  udvalget  bemærker,  at  det  i  2003  efter  grundige  drøftelser  mellem  politikerne  og forskningsverdenen  lykkedes  at  få  skabt  et  nyt  og  mere  enkelt  forskningsrådgivende  system,  hvor der var bred tillid til kvalitet og arbejdsdeling. Som en nydannelse blev Det Strategiske Forsknings- råd (DSF) etableret. Ideen med DSF var at få en enhed, der kunne stå for større strategiske satsni n- ger, styrke samarbejdet mellem offentlig og privat forskning samt tiltrække flere private midler. Det eneste problem var, at DSF ved etableringen fik meget få midler, hvilket ville have været oplagt at løse i forbindelse med f inansloven for 2005. Virkeligheden  er  nu,  at  regeringen  med  dette  lovforslag  i  stedet  har  valgt  at  sprede  de  alt  for  få midler  ved  at  etablere  endnu  en  »kasse«,  Højte knologifonden,  der  får  300  mio.  kr.  i  2005.  Det  er efter partiernes mening uklogt af flere års ager: 1.   Der går ikke, som regeringen tilsyneladende tror, en lige vej fra forskning til beskæftigelse, hvis man bare kobler kvalitetssikringen fra. Højteknologifond en skal godt nok anvende det forsk- ningsfaglige system, hvis den mener, at et projekt hører under kategorien »forskning «. Men Højteknologifonden er ikke forpligtet til at lytte til rådene. Hvis den vurderer, at der er tale om »innovation«, kan den bare køre  derudad. 2.   Ministeren bliver eneansvarlig for at udpege medlemmer til bestyrelsen for Højteknolog ifonden 3.   Anvendelsen af midlerne overlades fuldt og helt til bestyrelsen for Højteknologifonden, hvilket frakobler enhver form for grundig politisk debat om, hv ilke områder det vil være perspektivrigt for Danmark at satse på. 4.   Det hævdes, at Højteknologifonden skal understøtte Lissabonprocessen (om bæredygtig vækst og beskæftigelse i EU), men fonden har ingen forpligtelser til at sikre bæredygtighed som et vigtigt parameter i sit arbejde. Fonden er i øvrigt heller ikke forpligtet til at forholde sig til et i- ske konsekvenser af de projekter, som fonden støtter. 5.   Højteknologifonden er endnu en »kasse «, der forudsætter medfinansiering. Hermed undergr  a- ves universiteternes og sektorforskningens frie midler (basismidlerne). Dette forstærkes af, at de frie midler ikke er øget de s eneste 4 år. Det lyder besnærende, når Højteknologifonden promoveres under internationale kodeord som n a- no, bio og ikt, men i realiteten er der tale om, at man lader være med at forholde sig til, hvor dansk forskning og udvikling har sine styrker, og ad hvilken vej vi ønsker samfundet udvi klet. Ministeren  gav  ved  1.  behandling  den  21.  oktober  2004  af  lovforslaget  udtryk  for,  at  alle  dele  i konstruktionen ikke var lagt fast på forhånd i den politiske aftale af 31. marts 2004 med Dansk Fo  l- keparti. Der kunne forhandles. Ministerens løfte holdt imidlertid ikke. I praksis har det vist sig, at alle aftalens søm var slået i på det tidspunkt, hvor pressemedde   lelsen røg ud fra Videnskabsminist e- riet. Socialdemokratiet, SF, Det Radikale Venstre og Kristendemokraterne kan derfor ikke støtte lo v- forslaget. Enhedslistens medlem af udvalget mener, at Danmarks skal satse stærkt på forskning og udda   n- nelse. Men satsningen skal ikke finansieres ved at sælge ud af statens aktiver. Satsningen skal være bred og af høj kvalitet, og den skal skabe nye forskningsmiljøer overalt i samfundet. Højteknolog   i- fondens sigte er områder med åbenbare erhvervsmæssige potentialer, hvad der i sig selv er en kraf- tig indsnævring af en forskningssatsning.   Dertil kommer, at fonden skal tage udgangspunkt i nano-, bio-  og  informations-  og  kommunikationsteknologi.  Efter  Enhedslistens opfattelse  er  der  mange

3 andre områder i det danske samfund, hvor de r kan blomstre nye forsknings- og innovationsmiljøer frem. Eksempelvis inden for mediebranchen eller vidensserviceerhvervene. Højteknologifo nden er et klassisk eksempel på, at regeringen sætter nogle af sine udvalgte venner fra det private erhverv   s- liv   til   at   dele   penge   ud   til   sig   selv   eller   andre   fra   erhvervslivet   uden   at   bekymre   sig   om, hvad samfundet  får  for  pengene.  Offen tlige  midler  bør  styrke  samfundets  potentiale  for  forskning som helhed, ikke en eller anden særlig branche, som   nogle partier har set sig varme på. Offentlige midler  skal  fremtidssikre  forskningen,  det  vil  sige  fremdyrke  nye  dygtige  forskere,  der  kan  bære næste generations strategiske satsninger. En opgave, der stort set ikke vil blive løftet af Højteknol o- gifonden. Et mindretal i udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret. Venstres, Dansk Folkepartis og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget konstaterer på ba ggrund af høringsprocessen, at lovforslaget har fået en meget positiv opbakning i det danske samfund, herunder ikke mindst fra forskningsinstitutioner, erhvervslivet, det forskningsrådgivende system samt et bredt udsnit af interesseorganisationer. Højteknologifonden er en væsentlig nyskabelse med en egen profil og rolle i forsknings   - og in- novationssystemet.  Fonden  får  til  formål  at  fremme  vækst  og beskæftigelse  ved  at  støtte  både forskning og innovation. Den selvstændige bestyrelse tildeles endvidere særlige vi rkemidler i kraft af, at alle fondens satsninger skal indeholde erhvervsmæssigt potentiale  , offentlig-privat samspil og teknologioverførsel, og fonden kan via sin selvstændige rolle støtte mere fokus erede og langsigtede satsninger. Mindretallet ser dermed  Højteknologifonden som et markant bud på, hvordan vi i Danmark kan udnytte den nye globale dagsorden positivt. Det er vigtigt at sikre fremtidig vækst og beskæftigelse ved i øget grad at fokusere på forskning, højteknologi og innovation, og fonden skal med sine     hø teknologiske  satsninger  samtidig  være  med  til  løfte  forsknings   -  og  innovationsindsatsen  i  små  og mellemstore virksomheder. Højteknologifonden skal ses i sammenhæng med det øvrige forsknings - og innovationssystem, og den  skal  dermed  komplettere  de  muligheder,  der  eksisterer  via  Danmarks  Grundforskningsfond, forskningsrådssystemet og Rå  det for Teknologi og Innovation. Det er en væsentlig pointe, at Hø   j- teknologifonden  skal  bruge  forskningsrådene  eller  Danmarks  Grundforskningsfond  til  forskning s- faglig rådgivning, ligesom bestyrelsen kan vælge at overføre midler til Det Strategiske Forsknin gs- råd og Rådet for Teknologi og Innovat  ion. Tjóðveldisflokkurin,  Inuit  Ataqatigiit  og  Siumut     var  på  tidspunktet  for  betænkningens  afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med in  d- stillinger eller politiske udtalelser i b e tænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i Folketingssalen.   Gitte Lillelund Bech (V)    Flemming Damgaard Larsen (V)   Tina Nedergaard (V) Hanne Severinsen (V) fmd.  Jesper Langballe (DF)   Søren  Krarup (DF) Pia Christmas-Møller  (KF)   Carina Christensen (KF)   Bodil Kornbek (KD)   Jacob Buksti (S) Lene Jensen (S)   Niels Sindal (S)   Thomas Adelskov (S) nfmd.  Torben Hansen (S) Anne Grete Holmsgaard (SF)   Margrethe Vestager (RV)    Pernille Rosenkrantz-Theil (EL)

4 Tjóðveldisflokkurin   , Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget. Folketingets sammensætning Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 54  * Enhedslisten (EL) 4 Socialdemokratiet (S) 52 Kristendemokraterne (KD) 4 Dansk Folkeparti (DF) 22 Tjóðveldisflokkurin (TF) 1 Det Konservative Folkeparti (KF) 16 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Socialistisk Folkeparti (SF) 12 Siumut (SIU) 1 Det Radikale Venstre (RV)   9 Uden for folketingsgrupperne (UFG) 3 *   Heraf 1 medlem valgt på Færøerne

5 Bilag 1 Oversigt over bilag vedrørende L  2 Bilagsnr.    Titel 1 Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget 2 Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget 3 Henvendelse af 29/11-04 fra Novozymes A/S 4 1. udkast til betænkning 5 2. udkast til betænkning Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 2 Spm.nr. Titel 1 Spm. om mulige finansieringskilder til fonden, til videnskabsministe- ren, og ministerens svar herpå 2 Spm. om ministerens forventninger til fondens afkast samt samlede uddelingsmuligheder i 2005, til videnskabsministeren, og ministerens svar herpå 3 Spm. om ministerens vurdering af fondens bidrag i 2005 til, at Dan- mark nærmer sig den såkaldte Barcelonamålsætning, til videnskab s- ministeren, og ministerens svar herpå 4 Spm. om ministerens forventninger til fondens afkast i 2006-2010, til videnskabsministeren, og ministerens svar herpå 5 Spm. om fondens bidrag i perioden 2006-2010 til, at Danmark næ  r- mer sig den såkaldte Barcelonamålsætning, til videnskabsministeren, og ministerens svar herpå 6 Spm., om regeringspartiernes udtalelser under 1. behandling vedrø- rende bio-, nano- og ikt-teknologi kun er tænkt som ideer til fondens bestyrelse m.v., til videnskabsministeren, og ministerens svar herpå 7 Spm. om ministerens kommentar til professor Keld Laursens udtalel- ser om, at lovforslaget er en fadæse, til videnskabsminis  teren, og mi- nisterens svar herpå 8 Spm. om, ministerens kommentar til professor Keld Laursens udtalel- ser om, at lovforslaget især retter sig mod den farmaceutiske industri, til videnskabsministeren, og ministerens svar herpå 9 Spm. om, hvor lille et firma kan være og stadig have kapacitet til at indgå i et forskningssamarbejde med et universitet, til videnskabsm i- nisteren, og ministerens svar herpå 10 Spm. om konsekvenserne af, at fonden et givent år ikke måtte have mulighed for at udlodde alle pengene, til videnskabsministeren, og ministerens svar herpå

6 11 Spm. om, hvad ministeren forventer man gør ved de penge, som Hø  j- teknologifonden et givent år ikke måtte have mulighed for at udlodde, og om der vil være mulighed for at finansiere ren grundforskning   for disse midler, til videnskabsministeren, og ministerens svar herpå 12 Spm., om ministeren vil definere begrebet højteknologi med he nblik på en afgrænsning af fondens virksomhed, til videnskabsminist   eren, og ministerens svar herpå 13 Spm. om CO-industris og Dansk Metals ønsker om fonden som ind u- stripolitisk redskab, til videnskabsministeren, og ministerens svar herpå 14 Spm. om medfinansiering af initiativer, til videnskabsministeren, og ministerens svar herpå 15 Spm. om, hvad forskellene er mellem opgaverne udvikling, innovati- on og forskning, og hvorledes fonden skal prioritere disse opgaver i sine bevillinger, til videnskabsministeren, og ministerens svar herpå 16 Spm. om ministerens kommentar til professor Keld Laursens udtalel- ser om, at fonden er et misfoster, til videnskabsministeren, og mini- sterens svar herpå 17 Spm. om særlige initiativer over for små og mellemstore erhverv   s- virksomheder, der angiveligt ikke forsker, til videnskabsministeren, og ministerens svar herpå 18 Spm. om, hvilke krav om »indlejring« der kan stilles til f.eks. en sek- torforskningsinstitution ved fondens ydelse af støtte, jf. lovforsl agets § 7, stk. 2, og de specielle bemærkninger hertil, til videnskabsmin  i- steren, og ministerens svar herpå 19 Spm. om, hvilke krav om »indlejring«, tilbagebetaling eller afkast til samfundet eller lignende fonden skal stille til en virksomhed, som får en bevilling, til videnskabsministeren, og ministerens svar herpå 20 Spm. om, hvorvidt humaniora og samfundsvidenskab ikke bidrager til vækst o  g velfærd, til videnskabsministeren, og ministerens svar herpå 21 Spm. om udpegningen af særlig løfterige områder, til videnskabsm i- nisteren, og ministerens svar herpå 22 Spm., om det er hensigten med fonden, at den skal bidrage til, at uni- versiteterne i højere grad skal beskæftige sig med anvendelsesrelat   e- ret forskning, til videnskabsministeren, og ministerens svar herpå 23 Spm., om ministeren generelt vil redegøre for offentlighedens indblik i bestyrelsens beslutningsgrundlag og prioriteringer, til videnskabs- ministeren, og ministerens svar herpå 24 Spm., om offentligheden har krav på at få indblik i f.eks. et firmas eller en branches henvendelse eller ansøgning til fonden, til vide n- skabsministeren, og ministerens svar herpå

7 25 Spm. om, hvor grænserne g  år for offentlighedens indblik, og hvad ministeren forstiller sig der ikke er offentlig adgang til, til viden- skabsministeren, og ministerens svar herpå 26 Spm. om, hvorledes der sikres åbenhed om udpegningen af bestyre l- sesmedlemmerne, herunder hvorledes der f.eks. skal ske indstilling, til videnskabsministeren, og ministerens svar herpå 27 Spm. om bestyrelsesmedlemmers habilitet ved udpegningen af strate- giske satsninger, til videnskabsministeren, og ministerens svar herpå 28 Spm. om kommentar til henvendelse af 29/11 - 04 fra Novozymes A/S, til videnskabsministeren, og ministerens svar herpå Oversigt over samrådsspørgsmål vedrørende L 2 Samråds - spm.nr. Titel A Samrådsspm. , om der er nogen åbenhed fra ministerens side i forhold til at ændre i lovfors  laget, jf. ministerens tilkendegivelser under 1. behandling af lovforslaget den 21/10-04, til videnskabsministeren

8 Bilag 2 8 af udvalgets spørgsmål til videnskabsministeren og dennes svar herpå Spørgsmål   2, 3 og 5 og svarene er optrykt efter ønske fra S, SF, RV og KD.  Spørgsmål 6, 9, 13, 14 og 22 og svarene er optrykt efter ønske fra V, DF og KF. Spørgsmål 2: Vil ministeren redegøre for sine forventninger til fondens afkast samt samlede uddelingsmuligh e- der i 2005? Svar: Regeringen har med Dansk Folkeparti indgået aftale om, at fonden kan disponere over 100 mio. kr. af det forventede afkast af den indskudte kapital til uddelinger, inkl. sekretariatsudgifter. Herud- over afsættes yderligere 100 mio. kr. over finansloven til fondens uddelinger i 2  005. Spørgsmål 3: Vil ministeren give sin vurdering af fondens bidrag i 2005 til, at Danmark nærmer sig den såkal   d- te Barcelona-målsætning? Svar: Regeringen har med Dansk Folkeparti indgået aftale om, at fonden kan disponere over 100 mio. kr. af det forventede afkast af den indskudte kapital til uddelinger, inkl. sekretariatsudgifter. Herud- over afsættes yderligere 100 mio. kr. over finan  sloven til fondens uddelinger i 2005. Uddelingen  fra  Højteknologifonden  i  2005  forhøjer  de  statslige  forskningsbevillinge  r  med  ca.  2 pct. Uddelingen bidrager samtidig til at forhøje forskningsbevi llingernes andel af BNP med ca. 0,01 pct. Spørgsmål 5: Vil ministeren give sin vurdering af fondens bidrag 2006-2010 til, at Danmark nærmer sig den s  å- kaldte Barcelona-målsætning? Svar: I forbindelse med aftalen om finansloven for 2005 er det aftalt at indskyde 3 mia. kr. i Højtekn o- logifonden i 2005. Det er endvidere aftalt, at fonden i 2005 kan disponere over 100 mio. kr. af det forventede afkast af den indskudte kapital til uddelinger, inkl. sekretariatsudgifter. I den følgende periode vil fondens kapital blive opbygget gradvist gennem indskud, der fastsættes på  de  årlige  finanslove.  Afkastets  størrelse  i  de  efterfølgende  år  vil  ligeledes  blive  fastsat  på  de kommende bevillingslove. Det vil således ikke være muligt at give en vurdering af fondens bidrag i perioden 2006 til 2010 i forhold til Barcelona-målsætningen. Det er et selvstændigt formål med etableringen af fonden, at fonden vil kunne stimulere forskning på områder, hvor Danmar  k har et særligt potentiale i både offentligt og privat regi. Fondens udd   e- linger vil dermed kunne skabe et løft i ikke kun den offentlige, men også den private fors  kning.

9 Spørgsmål 6  : Hvordan harmonerer regeringspartiernes udtalelser under 1. behandlingen af L 2 om, at Bio-, na- no- og IKT-teknologi kun er tænkt som ideer til fondens bestyrelse, der skal have frie hænder, med at  Rådet  for  Teknologi  og  Innovation  skriver  i  deres  GTS -institutternes  performanceregnskab  for året 2003 s. 25 under overskriften  »Fokus for den højteknologiske fond «, at »Bio-, nano- og IKT- teknologi er identificeret som de centrale områder i målsætningen om at løfte visionen om det hø j- teknologiske samfund«? Svar: I forbindelse med den politiske aftale om at oprette en højteknologifond   har regeringen peget på nanoteknologi, bioteknologi og informations- og kommunikationsteknologi som eksempler på løft  e- rige områder i disse år. Den dialog, som Videnskabsministeriet har gennemført i foråret med forsk e- re og erhvervsfolk inden for de tre områ der, har bekræftet, at der er store muligheder for Danmark på disse områder. Det vil imidlertid være en opgave for fondens bestyrelse at tage stilling til inden for hvilke ko  n- krete områder, fonden vil satse i de kommende år. De tre nævnte teknologiområder vil være et n  a- turligt udgangspunkt for fondens arbejde, men det forventes, at bestyrelsen løbende vil identificere andre højteknologiske områder, der er i overensstemmelse med fondens sigte og formål. Jeg ser ingen modsætning i, at de tre teknologiområder   , hvor ny forskning og innovation kan bi- drage til samfundets vækst, også er nævnt i de Godkendte Teknologiske Serviceinstitutters perfo r- manceregnskab for året 2003. Spørgsmål 9: Hvor lille kan et firma være og stadig have kapacitet til at indgå i et forskn   ingssamarbejde med et universitet? Svar: Der kan ikke fastsættes en minimumsgrænse for virksomheders størrelse, når det gælder evnen til at indgå i et forskningssamarbejde med et universitet. Selv de mindste virksomheder, f.eks. dem der direkte udspringer af forskning eller forskningskompetencer på landets universiteter og forskning s- institutioner, vil kunne have kapacitet til at indgå i et sådant samarbejde lige fra de etableres. For eksempel har Scion-DTU oplyst, at væksthuset  »Innovationscentret  « i Hørsh olm for små og nystartede virksomheder, der ønsker at være i et miljø af etablerede forskningsvirksomheder, i øj e- blikket rummer mellem 7 og 10 én-mandsvirksomheder. Lignende eksempler kan hentes fra andre universiteter og fra innovationsmiljøer og forskerp arker. Der er heller ikke i lovforslaget om Højteknologifonden fastsat en minimumsgrænse for de delt   a- gende virksomheders størrelse.  I forbindelse med fondens konkrete satsninger, vil det være best   y- relsen, der vurderer parternes potentiale, herunder parternes kapacitet til at indgå i samarbejde om forsknings- og innovationsaktiviteter. Endelig vil jeg bemærke, at Højteknologifonden skal gøre en særlig indsats for at fremme fors k- nings- og innovationsindsatsen i små og mellemstore virksomheder. Spørgsmål 13: Imødekommer  Højteknologifonden  f.eks.  CO  -industris  og  Dansk  Metals  ønsker  om,  at  fonden skal være et industripolitisk redskab, hvor bestyrelsen i højere grad skal repræsentere erhvervs - end forskningsinteresser, og at den skal yde støtte til de små og mell  emstore virksomheder?

10 Svar: Forskningspolitik og erhvervspolitik er, som jeg ser det, ikke modsætninger i et moderne højte   k- nologisk samfund. Det er Højteknologifonden efter min mening et godt eksempel på. Fonden skal netop  støtte  satsninger  inden  for  forsk ning  og  innovation,  hvor  der  er  tale  om  åbenbare  erhverv s- mæssige potentialer. Det er i den forbindelse også naturligt, at fonden skal gøre en særlig indsats for at fremme forsknings- og innovationsindsatsen i små og mellemstore virksomheder. Men  al  støtte   fra  fonden  skal  tildeles  ud  fra  en  vurdering  af  såvel  satsningernes  faglige  kvalitet som deres erhvervsmæssige relevans. Fondens bestyrelse, hvor formanden og fem medlemmer skal komme fra erhvervslivet, træffer beslutning om, hvilke satsninger der skal st  øttes. Men bestyrelsen skal, hvad angår de forskningsfaglige kvalitetsvurderinger, indhente den rådgivning hos fagkyndige forskere via enten forskningsrådssystemet eller Danmarks Grundforskningsfond. Spørgsmål 14: Opgjort     i     procent     i     hvor     høj     grad     forvente s     det     så,     at     f.eks.     universiteter     eller sektorforskningsinstitutioner    medfinansierer    initiativer,    i    hvor    høj    grad    forventes    det,    at erhvervsvirksomheder  medfinansierer  initiativer,  og  hvilke  forskelle  i  krav  til  medfinansiering  vil der kunne stilles mellem disse parter? Svar: Lovforslaget om Højteknologifonden angiver de overordnede rammer og kriterier for fondens vi r- ke,  herunder  kravet  om  en  medfinansiering  fra  alle  deltagende  parter  –  offentlige  som  private    –  i satsninger støttet af fonden. Dette krav ska l forstås fleksibelt i dobbelt forstand. For det første skal der skabes mulighed for en fleksibel  fordelingsnøgle mellem de forskellige parter i en  given sat s- ning, således at parterne ikke b ehøver at bidrage med en ligelig andel af ressourcer. For det ande t kan medfinansieringen være af økon   omisk karakter eller bestå af f.eks. indskud af arbejdskraft i det støttede projekt, jf. bemærkningerne til § 7, stk. 3. Det vil udelukkende være op til bestyrelsen for fonden at vurdere af hvilken art og med hvilken andel, de forskellige parter fra såvel den offentlige som private sektor skal bidrage med i deres me d- finansiering til de enkelte fondsstøttede satsninger. Dog skal de konkrete krav om medfinansiering, som  fonden  stiller  til  de  private  parter,  udformes,  så  de   ikke  vil  være  konkurrenceforvridende,  jf. EU’s regler om statsstøtte. Jeg skal for god ordens skyld bemærke, at det vil være videnskabsministeren, som efter indstilling fra bestyrelsen fastsætter de endelige betingelser og vilkår for at opnå støtte. Spør gsmål 22: Er det hensigten med fonden, at den skal bidrage til, at universiteterne i højere grad skal beskæft   i- ge sig med anvendelsesrelateret forskning? Svar: Højteknologifonden  skal  blandt  andet  bidrage  til  et  øget  offentlig  -privat  samspil  og  samarbejde inden for højteknologisk forskning og innovation. De støttede satsninger skal have mindst en offen  t- lig og mindst en privat part, og universiteter kan på linje med andre offentlige forskningsinstituti o- ner vælge at søge om at indgå som deltager i fondens sats ninger. I henhold til universitetsloven (§ 2, stk. 2) gælder det fortsat, at universiteterne har forskningsfrihed og skal værne om denne, så det vil være op til universiteternes ledelse at beslutte, om fondens satsninger passer ind i institutionernes strategier og forskningsområder.