Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Dato 19. april 2005 Kontor: Færdsels - og våbenkontoret Sagsnr.: 2005-801-0003 Dok.: DSS40033 Slotsholmsgade 10 Telefon: 33 92 33 40 E-post: [email protected] 1216 København K. Telefax: 33 93 35 10 Internet: http://www.jm.dk KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT Vedrørende Forslag til lov om ændring af færdselsloven og pasloven (Knallerter, køre- og hviletid og nedsættelse af gebyret for børnepas mv.) 1. Hørte myndigheder mv. Et udkast til lovforslaget har været sendt til høring hos: Advokatrådet,  Amtsrådsforeningen  i  Danmark,  Arbejdsgiverforeningen  for  Transport  og  Log  i- stik, Autobranchens Handels- og  Industriforening i Danmark, Automobil Teknisk  Institut, Bor- gernes  Havarikommission,  Centralforeningen  af  Autoreparatører  i  Danmark,  Centralforeningen af  Taxiforeninger  i  Danmark,  Chaufførernes  Fagforening,  Danmarks  Automobilforhandler  For- ening,   Danmarks   Knallert   Union,   Danmarks   Motor   Union,   Danmarks   TransportForskning, Dansk Automobil Sports Union, Dansk Cyklist Forbund, Dansk Forening for International Mo- torkøretøjsforsikring  (DFIM),  Dansk  Handel  og  Service,  Dansk  Industri,  Dansk  Kørelærer- Union,  Dansk  Køreskole  Forening,  Dansk  Taxi  Forbund,  Dansk  Transport  og  Logistik  (DTL), Dansk Vejforening, Danske Biludlejere, Danske Busvognmænd, Danske Cykelhandlere, Danske Kørelæreres  Landsforbund,  Danske  Motorcyklisters  Råd  (DMC),  Danske  Speditører,  Danske Sælgere,  Datatilsynet,  De  Danske  Bilimportører,  De  Samvirkende  Invalideorganisationer,  Den Danske  Bilbranche,  Den  Danske  Dommerforening,  Det  Centrale  Handicapråd,  Dommerful d- mægtigforeningen,   Domstolsstyrelsen,   Fagligt   Fælles   Forbund   (3F),   Forbrugerrådet,   Force Technology,  Forenede  Danske  Motorejere  (FDM),  Foreningen  af  Danske  Vognfabrikker,  For- eningen af køretekniske anlæg i Danmark, Foreningen af Politimestre i Danmark, Foreningen af Vognimportører i Danmark, Foreningen for Trafikofre, Foreningen Liv og Trafik, Forsikring og Pension,  Frederiksbergs  Kommune,  Handel,  Transport  og  Serviceerhvervene  (HTS),  Hovedsta- dens  Udviklingsrå d  (HUR),  Hærens  Logistikskole,  Hærens  Operative  Kommando,  Håndværk s-

- 2 - rådet,  Institut  for  Menneskerettigheder,  International  Tran sport  Danmark  (ITD),  Kommunernes Landsforening   (KL),   Københavns   Kommune,   Køreprøvesagkyndiges   Landsforening,   MC- Touring Club Danmark, Mobil uden bil, Motorcykel Importør Foreningen, Motorcykelbranchens Landsforbund, NOAH-Trafik, Odsherredsgruppen, Politidirektøren i København, Politiforbundet i  Danmark,  Politifuldmægtigforeningen,  Præsidenten  for  Københavns  Byret,  Præsidenten  for Retten i Odense, Præsidenten for Retten i Ålborg, Præs  identen for Retten i Århus, Præsidenten for Retten i Roskilde, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Rigsad- vokaten,  Rigspolitichefen,  Rådet  for  Bær edygtig  Trafik,  Rådet  for  Størr e  Færdselssikkerhed, Transporterhvervets Uddannelsesråd (TUR) og Veteran Kna llertklubben Aktiv. I forhold til det udkast, der har været sendt i høring, er der foretaget følgende ændringer i lov- forslaget: Det  foreslås,  at  b emyndigelsesbestemmelserne  vedrørende  betaling  for  registrering  af knallerter, der efter lovforslaget bliver omfattet af registreringspligten, og for udstedelse af fartskriverkort til brug for det nye kontrolapparat, erstattes af betalingsbestemmelser i færdselslovens kap 17 a. Det foreslås endvidere, at g ebyret for udstedelse af internatio- nalt kørecertifikat (færdselslovens § 124 h) ophæves, og at det foreslåede tilsv arende ge- byr for udstedelse af en tidsbegrænset registreringsattest udgår (lovforsl agets § 1, nr. 40- 43). Det foreslås, at   bemyndigelsesbestemmelser i færdselsloven vedrørende sager om regule- ring af registrering af køretøjer mv., hvor ressortansvaret som følge af den kongelige re- solution af 18. februar 2005 er overført fra Justitsministeriet til Skatteministeriet, ændres (lovforslagets § 1, nr. 24-26, 29 og 44). Der foreslås en ændring i lovforslagets bestemmelse om i krafttræden, således at   den del af lovforslaget, der vedrører motorløb, forhøjelse af hastighedsgrænsen på motorveje for visse  køretøjer,  cykler,  kørekort  mv.,  hastighedsbegrænsere,  skærpelse  af  sanktionerne for overtrædelse af køre- og hviletidsreglerne og skærpelse af bødesanktionerne for visse overtrædelser vedrørende kørsel med tunge køretøjer uden den fornødne førerret træder i kraft den 1. september 2005 (lovforslagets § 3, stk. 2). Herudover er der foretaget enkelte ændringer af teknisk og redaktionel karakter. Det bemærkes, at lovforslagets bemærkninger om forslagets økonomiske og administrative kon- sekvenser ikke indgik i det udkast, der har været sendt i høring. 2. Resumé

- 3 - Advokatrådet,   Danmarks  Automobilforhandler  Forening,  Danmarks  Transportforskning,  Dansk Automobil  Sports  Union,  Dansk  Forening  for  International  Motorkøretøjsforsikring  (DFIM), Dansk  Handel  og  Service,  Dansk  Industri,  Dansk  Kørelærer-Union,  Datatilsynet,  De  Danske Bilimportører,  Den  Danske  Bilbranche,  Den  Danske  Dommerforening,  Det  Centrale  Handi- capråd,  Dommerfuldmægtigforeningen,  Domstolsstyrelsen,  Forbrugerrådet,  Force  Tec  hnology, Foreningen af Danske Vognfabrikker, Foreningen af Politimestre i Danmark, Forsikring og Pen- sion,  Hærens  Logistikskole,  Hærens  Operative  Kommando,  Institut  for  Menneskerettigheder, Politidirektøren  i  København,  Præsidenten  for  Københavns  Byret,  Præsidenten  for  Retten  i Odense, Præsidenten for Retten i Ålborg, P  ræsidenten for Retten i Århus, Præsidenten for Retten i Roskilde, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Rigspolitichefen og Veteran Knallertklubben Aktiv har enten ikke bemærkninger til lovforslaget eller udtaler sig hverken for eller imod lovforslagets hovedformål om indførelse af en r egistreringsordning for knallerter, der i dag ikke er registreringspligtige, og skærpede sanktioner for overtræ- delse af køre- og hviletidsreglerne. Handel, Transport og Serviceerhvervene (HTS) kan støtte intentionerne i lovforslaget. Danmarks Knallert Union, Danske Cykelhandlere, Forenede Danske Motorejere (FDM), Motor- cykel Importør Foreningen, Motorcykelbranchens Landsforbund, NOAH-Trafik, Rigsadvokaten og  Rådet  for  Større  Færdselssikkerhed   har  overordnet  en  positiv  holdning  til  lovforslagets hovedformål om indførelse af en registreringsordning for knallerter, der i dag ikke er reg i- streringspligtige. NOAH-Trafik og Rådet for Større Færdselssikkerhed finder dog, at registreringspligten  bør om- fatte alle knallerter, herunder allerede ibrugtagne knallerter (bestanden). Dansk Transport og Logistik (DTL), Foreningen Liv og Trafik, International Transport Danmark (ITD),  NOAH-Trafik  og  Rådet  for  Større  Færdselssikkerhed   har  overordnet  en  positiv  hold- ning til lovforslagets hovedformål om indførelse af skærpede sanktioner for overtr ædelse af køre- og hviletidsreglerne. DTL og ITD finder dog, at forslagene om skærpelse af sanktionerne for overtrædelse af køre- og hviletidsreglerne  på enkelte punkter bør  lempes, og forholder sig kritisk til forslaget om at give politiet adgang til uden retskendelse at foretage virksomhedskontrol på køre - og hviletidsområ- det. Foreningen  Liv  &  Trafik  og  NOAH-Trafik  finder,  at  visse  af  forslagene  vedrørende  køre-  og hviletidsområdet bør  skærpes yderligere.

- 4 - Amtsrådsforeningen  i  Danmark,  Arbejdsgiverforeningen  for  Transport  og  Logistik,  Autobra n- chens  Handels-  og  Industriforening  i  Danmark,  Automobil  Teknisk  Institut,  Borgernes  Havari- kommission,  Centralforeningen  af  Autoreparatører  i  Danmark,  Centralforeningen  af  Taxifor- eninger  i  Danmark,  Chaufførernes  Fagforening,  Danmarks  Motor  Union,  Dansk  Cyklist  For- bund, Dansk Køreskole Forening, Dansk Taxi Forbund, Dansk Vejforening, Danske Biludlejere, Danske   Busvognmænd,   Danske   Kørelæreres   Landsforbund,   Danske   Motorcyklisters   Råd (DMC),  Danske  Speditører,  Danske  Sælgere,  De  Samvirkende  Invalideorganisationer,  Fagligt Fælles Forbund (3F), Foreningen af køretekniske anlæg i Danmark, Foreningen af Vognimportø- rer  i  Danmark,  Foreningen  for  Trafikofre  (ophørt),  Frederiksbergs  Kommune,  Hovedstadens Udviklingsråd    (HUR),    Håndværksrådet,    Kommunernes    Landsforening    (KL),    Københavns Kommune, Køreprøvesagkyndiges Landsforening, MC-Touring Club Danmark, Mobil uden bil, Odsherredsgruppen, Politiforbundet i Danmark, Politifuldmægtigforeningen, Rådet for Bæredy g- tig Trafik og Transporterhvervets Uddannelsesråd (TUR)  har ikke besvaret høringen. Justitsministeriets bemærkninger til høringssvarene er anført i kursiv. 3. Høringssvarene 3.1. Indførelse af registreringspligt for knallerter, der i dag ikke er registreringspligtige Danmarks Knallert Union (DKU) kan som udgangspunkt tilslutte sig forslaget om indførelse af en registreringsordning for knallerter, der i dag ikke er registreringspligtige, og finder, at den- ne  ordning  alene  bør  omfatte  fabriksnye  knallerter,  der  erhverves  den  1.  juli  2006  eller  senere. DKU er imidlertid bekymret for de omkostninger, der er forbundet med indførelsen af en sådan registreringsordning, og finder derfor, at der er god grund til at følge arbejdsgruppens anbefaling om  at  nedsætte  betalingen  i  forbindelse  hermed  under  henvisning  til  knallertens  begrænsede værdi. DKU kritiserer endvidere, at kravet om danske typegodkendelser foreslås opretholdt  for knaller- ter, der er EU-godkendte, og peger i den forbindelse på, at en EF -overensstemmelsesattest – som det  fremgår  af  arbejdsgruppens  rapport   –  kan  erstatte  typeattesten  i  en  registreringsordning  for eksisterende anmeldte EF-typegodkendte knallerter. Danske Cykelhandlere, Motorcykel Importør Foreningen og Motorcykelbranchens Lands- forbund tilslutter sig disse bemærkninger. Det Central Handicapråd   påskønner,  at  muligheden  for  at  undtage  invalidekøretøjer  fra  reg i- streringspligt bevares.

- 5 - Forenede Danske Motorejere (FDM) støtter forslaget om indførelse af en registreringsordning for knallerter, der i dag ikke er registreringspligtige. FDM påpeger  imidlertid, at der i praksis kan opstå vanskeligheder med at afgøre, om et køretøj,  der ikke tidligere har været underlagt registre- ringspligt, rent faktisk er fabriksnyt på det tidspunkt, det bliver solgt med henblik på benyttelse til kørsel på almindelig vej. FDM f inder derfor, at det bør overvejes, hvilke kontrolforanstaltnin- ger der kan iværksættes for at forhindre, at et ikke ubetydeligt antal knallerter omkring ikrafttræ- delsestidspunktet  sælges  som  brugte  med  den  konsekvens,  at  de  ikke  omfattes  af  registrerings- pligten. Foreningen Liv & Trafik  bemærker,  at  de  såkaldte  45 -knallerter  udgør  en  større  trafiksikker- hedsrisiko, og udtrykker derfor bekymring for, om indførelse af en registreringsordning for knal- lerter, der i dag ikke er registreringspligtige, kan medføre et øget salg af 45-knallerter. Forsikring   &   Pension   og   Dansk   Forening   for   International   Motorkøretøjsforsikring (DFIM) anfører, at man går  ud fra, at forsikringsselskaberne får mindst 12 måneder til at i  mple- mentere en forsikringsbevisordning og til at etablere de nødvendige it-løsninger til understøttelse af udvekslingen af forsikringsoplysninger med Centralregisteret for Motorkøretøjer. NOAH-Trafik tilslutter sig forslaget om en registreringsordning, men finder at den bør omfatte alle  knallerter,  herunder  bestanden  af  ca.  85.000  brugte  knallerter.  Foreningen  henviser  i  den forbindelse til, at hensynet til færdselssikkerheden og politiets mulighed for en effektiv straffor- følgning  af  førere  af  disse  knallerter  bør  veje  tungest.  Herudover  foreslår  foreni ngen  bl.a.,  at knallerten  udstyres  med  nummerplade  både  foran  og  bagpå  for  at  lette  identifikati  onen,  og  at nummerpladen designes, så den ikke  umiddelbart kan fjernes. Foreningen foreslår endvidere, at der indføres ansvar for ejeren af knallerten i forbindelse med et eventuelt udlån af køretøjet. E n- delig peger foreningen på, at gebyret for registrering mv. bør fastsættes under hensyntagen til, at disse knallerter er et yndet transportmiddel for unge og ældre med små in dtægter. Rigspolitichefen  foreslår,  at  registreringspligten  indtræder  for  knallerter,  der   erhverves  den  1. juli 2006 eller senere, og at det i bemærkningerne til lovforslaget præciseres, at der herved for- stås, at en kunde ved at indgå en købsaftale og betale købesummen   erhverver køretøjet med hen- blik  på  at  tage  det  i  brug.   Dette  forslag  vil  efter  Rigspolitichefens  opfattelse  indebære  en  mere entydig fastlæggelse af, hvornår registrer ingspligten indtræder, og der henvises i den forbindelse til, at det i forbindelse med politiets kontrol f.eks. vil kunne dokumenteres i form af en købsaftale eller en kvittering for betaling af købesummen for knallerten. Rådet  for  Større  Færdselssikkerhe d  tilslutter  sig  ligeledes  forslaget  om  en  registreringsord- ning, men finder – af hensyn til færdselssikkerheden – at registreringspligten ikke alene bør gæl-

- 6 - de for  fabriksnye knallerter. Rådet udtrykker imidlertid forståelse for de  va  nskeligheder, der  er forbundet med et krav om registrering af alle knallerter, herunder de ca. 85.000 brugte knallerter. Veteranknallertklubben Aktiv konstaterer, at de knallerter, som falder inden for klubbens inte- resseområde, ikke berøres af forslaget om en registreringsordni ng for fabriksnye knallerter. Efter  regeringens  opfattelse  vil  en  registreringsordning,  der  omfatter  alle  knallerter  med  en maksimal  hastighed  på  30  km  i  timen,  herunder  bestanden  på  ca.  85.000  knallerter,  være  den optimale løsning ud fra et kontrol- og færdselssikkerhedsmæssigt synspunkt. Regeringen har imidlertid foretaget en afvejning af de hensyn, der taler for og imod en registre- ringsordning for alle knallerter, og på den baggrund fundet, at hensynet til de borgere, der i dag ejer eller bruger en såd an knallert, bør veje tungt. Som det fremgår af pkt. 2.4.2. i b emærknin- gerne til lovforslaget, vil en registreringsordning, der også omfatter brugte knalle rter, indebære væsentlige ulemper, idet borgerne pålægges en række forpligtelser i forbinde lse med anmeldelse til registrering, ejerskifte og afmelding. Endvidere vil det være en forudsætning for, at ordningen indebærer en reel forbedring af politiets kontrolmuligheder i relation til færdselslovovertrædel- ser,  at  der  tilvejebringes  et  tilstrækkeligt  pålide ligt  registreringsgrundlag  for  så  vidt  angår  de tekniske oplysninger om køretøjet. Dette vil indebære, at der som betingelse for registrering stil- les krav om syn af knallerten eller indhentelse af en erklæring fra en synsvirksomhed. Der er endvidere taget højde for, at det i vidt omfang er gruppen af unge kna llertførere, som ofte vælger  nyere  knallerttyper,  der  er  interessante  i  politimæssig  sammenhæng.  En  registrerings- ordning,  der  alene  omfatter  fabriksnye  knallerter,  vil  således  efter  regeringens  opfa ttelse  inde- bære,  at  politiets  muligheder  for  at  strafforfølge  lovovertrædelser  begået  af  knaller tførere  lø- bende vil blive forbedret i løbet af en årrække. For så vidt angår FDM’s bemærkninger om behovet for kontrolforanstaltninger for at forhindre salg af fabriksnye knallerter som brugte må det antages, at dette nødvendigvis må afspe   jle sig i prisen.  Da  der  endvidere  efter  forslaget  alene  er  tale  om  begrænsede  omkostninger  forbundet med registrering af lille knallert, jf. herved nedenfor om gebyret for udlevering af nummerplade, skønnes incitamentet til en sådan omgåelse at være begrænset. Lovforslaget er i øvrig ændret i overensstemmelse med Rigspolitichefens forslag, således at reg i- streringspligten omfatter fabriksnye knallerter, der erhverves  den 1. juli 2006 eller senere. Der henvises i den forbindelse til lovforslagets § 3, stk. 3. Endvidere er det i lovforslagets bemærk- ninger,  pkt.  2.4.2.,  præciseret,  at  der  med  erhvervelse  i  denne  sammenhæng  forstås,  at  der  er indgået en bindende købsaftale mellem en kø ber og en forhandler, og at køberen har betalt kø-

- 7 - besummen helt eller delvist. Det er endvidere tilføjet, at det ved fremvisning af f.eks. en dateret kvittering for knallerter fremover vil kunne afgøres, om en lille knallert er registreringspligtig. Det bemærkes, at der bl.a. af hensyn til forsikringsbranchen er fastsat en lang ikrafttrædelses- frist  for  registreringsordningen.  Der  henvises  herved  til  bemærkningerne  til  lovforslagets  §  3, stk. 3. Det fremgår af  pkt. 2.3.2. i bemærkningerne til det fremsatte lovforslag, at gebyret for udlevering af nummerplade foreslås  fastsat til 90 kr., hvilket svarer til de gennemsnitlige omkostninger for- bundet  med  at  producere  og  levere  ydelsen,  og  at  anmeldelse  af  registrering  af  ejerskifte  sker uden betaling. Det er på d en baggrund regeringens opfattelse, at der herved er taget højde for knallertens begrænsede værdi ved fastsættelse af omkostningerne i forbindelse med registrering mv. Det bemærkes, at gebyrets størrelse ikke fremgik af det lovudkast, der har været sendt i hø- ring. En  registreringsordning baseret  på  EF -overensstemmelsesattester  i  stedet  for  typeattester,  som foreslået af DKU,  vil indebære, at det administrative arbejde i forbindelse med opdatering af de tekniske data om køretøjet flyttes fra Færdselsstyrelsen til motorkontorerne, hvor en række rele- vante tekniske data i så fald vil skulle oversættes og opdateres manuelt.   Regeringen har på den baggrund – som det fremgår af  pkt. 2.3.2. i bemærkningerne til lovforslaget – ikke på n uværende tidspunkt  fundet  grundlag  for  at  fravige  det  gældende  dokumentationskrav  i  forbindelse  med registreringen. De knallerter, der foreslås omfattet af registreringspligten, vil blive forsynet med én numme  rpla- de, der placeres bag på knallerten.  Dette svarer til ordningen for de knaller ter, der i dag er regi- streringspligtige, og for motorcykler. Regeringen finder det på den baggrund ikke he nsigtsmæs- sigt at indføre et særligt system for placering og montering af nummerplade på kna llerter med en maksimal hastighed på 30 km i timen, som  foreslået af NOAH -Trafik. Ansvaret  for  ejeren  i  forbindelse  med  udlån  af  knallerten  er  reguleret  i  de  gældende  regler  i færdselsloven. Det fremgår således af færdselslovens § 65, stk. 1, at ejeren (brugeren) af et kør   e- tøj efter anmodning fra politiet skal oplyse, hvilke personer der som førere har benyttet køretø- jet. Efter bestemmelsens stk. 2 må ejeren mv. ikke overlade føringen til en person, der ikke lovligt kan føre køretøjet. For  så  vidt  angår    risikoen  for  en  stigning  i  salget  af  de  såkaldte   45-knallerter,  der  omtales  af Foreningen Liv & Trafik, bemærkes det, at der ikke i øvrigt foretages ændringer i de forskellige regler, der i dag gælder for knallerter med en maksimal hastighed på henholdsvis  30 og 45 km i timen. Dette indebærer bl.a., at der fortsat stilles krav om kørekort til personbil eller motorcykel

- 8 - for at føre en såkaldt  45 - knallerter, mens en knallert, der højst må køre 30 km i timen, kan føres af personer på 16 -17 år, hvis de har erhvervet  knallertbevis. 3.2. Skærpelse af sanktionerne for overtrædelse af køre- og hviletidsreglerne DTL og ITD er generelt positivt indstillet over for det overordnede sigte med lovforslaget om at højne efterlevelsen af gældende regler og anfører i den forbindelse, at transporterhvervet selv har et ønske om, at det ikke skal kunne betale sig at konkurrere på ulovligheder, der ko mpromitterer færdselssikkerheden.  Organisationerne  finder  imidlertid,  at  de  foreslåede   sanktionsskærpelser  i visse tilfælde – herunder fordi der er tale om et meget kompliceret regelsæt – ikke forekommer proportionale, saglige og velbegrundede og i øvrigt ikke ses at være i tråd med det overordnede formål med lovforslaget  om at skærpe sanktionerne for grovere overtrædelser af køre- og hvile- tidsreglerne, som er til stor fare for færdselssikkerheden. DTL og ITD foreslår på den baggrund, at lovforslaget lempes på enkelte punkter. DTL og ITD støtter som udgangspunkt forslaget om indførelse af et gradueret bødesanktionssy- stem for overtrædelse af reglerne om køre- og hviletid, herunder den foreslåede toleranc egrænse på 5 pct.  Særligt for så vidt angår køretid uden pauser er denne tolerancegrænse   imidlertid efter organisationernes opfattelse ganske ude af proportioner i forhold til den færdselssikkerhedsmæs- sige  risiko  og  konkurrencefordelen,  når   det  gælder  beregningen  af  pauser,  hvor  pausen  på  45 minutter kan opdeles i op til tre pauser af 15 minutter. Der henvises i den forbindelse til, at 5 pct. svarer til 45 sekunder af en pause på 15 minutter. DTL og  ITD bemærker  i øvrigt,  at den i dag  gældende  grænse på 5 pct.  stammer fra virkso m- hedskontrollen, hvor tiltale undlades, hvis den samlede fejlprocent for samtlige af en virksomhed indsendte diagramark ligger under 5 pct., og ikke – som det fremgår af bemærkninge rne til lov- forslaget – relaterer sig til en bagatelgrænse i forhold til de enkelte overtrædelser. Endvidere  finder  DTL  og  ITD,  at  hver  enkelt  overtrædelse  også  i  forbindelse  med   bødebereg- ningen for overtrædelse af regler om køre- og hviletid bør betragtes isoleret set, således som der i lovforslaget lægges op til for så vidt angår spørgsmålet om frakendelse    af førerretten.  Organisa- tionerne  henviser  i  den  forbindelse  til  det  i  lovforslagets  bemærkninger,  pkt.  3.2.2.2.1.,  nævnte eksempel, hvor en chauffør kører 10 timer, afholder et hvil på 7 t imer og herefter på ny k ører 10 timer,  idet  de  finder  det  helt  ude  af  proportioner,  at  en  sådan  kørsel  medfører  en  bøde  på  he  n- holdsvis  10.000  kr.  til  chaufføren  og  20.000  kr.  til  vognmanden  på  grund  af  akkumulering  af køretiden, når der reelt alene er tale  om en overskridelse af hviletiden med 1 time, mens køreti- den – isoleret set – ikke er overtrådt.

- 9 - DTL og ITD støtter også forslaget om en skærpelse af  bødesanktionerne for overtrædelse af reg- lerne om kontrolapparatet, bortset fra når det gælder chaufføren s håndtering af diagramark. O r- ganisationerne henviser i den forbindelse til, at manglende overholdelse af disse regler for stør- stedelens  vedkommende  ikke  har  betydning  for  færdselssikkerheden  eller  konkurrencen,  at  en del chauffører har visse læse-/skrivehandicap, at der kan være tale om rene forglemmelser, f.eks. manglende oplysning på diagramarket  om bynavn, start- og slutkilometer eller dato, og at der i den  forbindelse  bør  tages  hensyn  til,  om  de  nødvendige  oplysninger  kan  indhentes  ved  andre kilder. DTL og ITD peger endvidere på, at det forekommer mere rimeligt at skæ rpe sanktionerne for forkert håndtering af data af elektronisk art og foreslår på den ba   ggrund, at de skærpede sank- tioner for så vidt angår håndtering af disse oplysninger først indf   øres, når det nye kontro lapparat (den digitale fartskriver) er monteret i alle biler, eller inden for en passende overgangsperiode. Derimod noterer organisationerne til deres tilfredshed, at der ikke lægges op til en skærpelse af bødesanktionerne for overtrædelse af reglerne om køre- og hviletid og kontrolapparatet i genta- gelsestilfælde og opfordrer til, at der i lovforslaget indarbejdes et forslag, hvorefter gentagelses- virkningen  for  så  vidt  angår  overtrædelse  af  reglerne  om    overlæs  ligeledes  afskaffes,  idet  der henvises  til,  at  gentagelsesvirkningen  ved  kørsel  med  overlæs  er  uigennemsigtig  og  skaber  en række problemer for branchen. DTL og ITD støtter forslagene om indførelse af hjemmel til frakendelse af førerretten ved over- trædelse af reglerne om både  køre- og hviletid og kontrolapparatet, herunder hjemlen til ubetin- get frakendelse i visse tilfælde af manipulation med kontrolapparatet. For så vidt a ngår håndt  e- ring af diagramark i forbindelse med kontrolapparatet finder organisationerne dog, at disse typer af overtrædelser – under henvisning til argumentationen anført ovenfor i forbindelse med forsla- get om skærpede bødesanktioner – ikke bør være omfattet af frakendelsesreglerne. DTL og ITD finder det i øvrigt væsentligt, at danske myndigheder også retsforfølger  det objekti- ve ansvar overfor udenlandske vognmænd, hvis køretøjer måtte være involveret i overtr ædelser på dansk område. Foreningen Liv & Trafik hilser lovforslaget velkomment, særligt under henvisning til den for- ventede forbedring af færdselssikkerheden som følge af de efter foreningens opfattelse både r i- melige og hensigtsmæssige forslag om skærpede sanktioner for overtrædelse af køre- og hvile- tidsreglerne. Foreningen finder herudover, at også vognmændene bør kunne fradømmes re tten til bus- og godskørsel for en periode, evt. ved indførelse af et gradueret sanktionssystem. Hærens Logistik Skole (HLS) noterer sig, at det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at forsvarets køretøjer ikke er omfattet af EU-reglerne om køre- og hviletid mv.

- 10 - NOAH-Trafik  er  generelt  positivt  indstillet  over  for  forslaget,  men  finder  at  forslagene  bør skærpes på en række punkter. Det gælder for det første anvendelsesområdet for køre  - og hvile- tidsreglerne, som efter foreningens opfattelse tillige bør gælde mindre varevogne, taxaer, militæ- re  køretøjer  mv.  Herudover  finder  foreningen,  at  reglerne  om  afkortning  af  den  ugentlige arbejdstid til henholdsvis 36 eller 24 timer mod efterfølgende kompensation er uacceptabel. Hvis forslagene om de skærpede sanktioner viser sig ikke at have den ønskede præventive effekt, foreslår  NOAH -Trafik,  at  køretøjet  i  gentagelsestilfælde  skal  kunne  tilbageholdes,  og  at  vogn- mandens kørselstilladelse skal kunne inddrages i gentagelsestilfælde. Herudover  efterlyser  NOAH-Trafik,  at  der  anlægges  et  helhedssyn  til  begrænsning  af  det  høje ulykkestal for tunge køretøjer, således at der ligeledes tages højde for de bagvedliggende års  ager, som f.eks. den alt for billige vejtransport og reglerne om chaufførernes arbejdstid og løn. Endvi- dere finder foreningen, at der bør ske skærpelse for så vidt angår   reglerne om bl.a. sovebussers indretning, indførelse af medvirkenansvar for transportkøbere mv. Rådet for Større Færdselssikkerhed  tilslutter sig de foreslåede skærpelser af sanktionerne for overtrædelser  af  køre-  og  hviletidsreglerne,  idet  de  skærpede  sanktioner  efter  rådets  opfatte lse må  antages  at  have  en  præventiv  effekt  og  forhindre  overtrædelse  af  køre -  og  hviletidsbestem- melserne. Som DTL og ITD anfører, er reglerne om køre- og hviletid et meget komplekst regelsæt, og Ju- stitsministeriet  har  derfor  nøje  vurderet  konsekvenserne  af  de  enkelte  forslag  vedrørende  en skærpelse af sanktionerne for overtrædelse af køre- og hviletidsreglerne. Tolerancegrænse I forbindelse med fastsættelsen af bødesanktioner for overtrædelse af reglerne om køre- og hvile- tid foreslås det, at der anvendes en generel tolerancegrænse på 5 pct., således at bagatela    gtige overtrædelser ikke strafsanktioneres. Denne tolerancegrænse foreslås således at finde a   nvendel- se ved alle typer af overtrædelser. Justitsministeriet skal i den forbindelse henvise til, at både vej - og virksomhedskontrollen i prak- sis i dag gennemføres således, at der i forbindelse med kontrol af reglerne om køre - og hviletid anvendes visse tolerancegrænser, og at disse er forskellige afhængigt af, hvilke bestemmelser i køre- og hviletidsforordningen, overtrædelserne vedrører, jf. herved pkt. 3.1.1.3. i lovforslagets bemærkninger. Endvidere fremgår det, at der ved virksomhedskontrollen foret ages en beregning af antallet af overtrædelser i forhold til det samlede antal diagramark indsendt af en virksomhed, og at der efter praksis ikke vil blive anmodet om tiltalerejsning i sagen, hvis overtrædelsespro-

- 11 - centen er under 5. Spørgsmålet er herudover omtalt i lovforslagets u nderbilag 2.2. Der anvendes således allerede i dag en egentlig bagatelgrænse ved vurderingen af den enkelte ove rtrædelse. Efter køre- og hviletidsforordningens artikel 7, stk. 1 og 2, skal føreren efter en køretid på 4½ time afholde en pause på mindst 45 minutte r, idet pausen dog kan erstattes af op til tre pauser af mindst 15 minutters varighed, der indskydes i køretiden eller straks efter denne. Pauser på under 15 minutter anses ifølge forordningen ikke for en pause, og skal derfor ikke medregnes i opgø- relsen af den samlede pause. Den  foreslåede   generelle  tolerancegrænse  på  5  pct.  for  overtrædelse  af  regle rne  om  køre-  og hviletid, herunder reglen om køretid uden pauser, indebærer imidlertid, at der ikke vil blive rejst tiltale i tilfælde, hvor køretiden uden pauser udgør op til 4 timer og 41 minutter uden, at der er afholdt en samlet pause på minimum 45 minutter, dvs. at køretiden uden pauser er ove rskredet med  11  minutter  svarende  til  en  overskridelse  på  4  pct.   Dette  fremgår  også  af    de  bødetakster, der er angivet i lovforslagets underbilag 2.3.3. For at vurdere, om reglen om køretid uden pauser er overskredet, skal der foretages en bereg- ning af pausens længde. Som det fremgår af lovforslagets underbilag 2.3., afsnit 5,   vil der  ved denne beregning blive taget højde for tolerancegrænsen på 5 pct. En samlet pause på u   nder 42 minutter vil således betyde, at køretiden beregnes som om pause ikke har været a fholdt. Ved op- deling af pausen vil tolerancegrænsen betyde, at en pause opmålt til u nder 14 minutter ikke ind- går  i beregningen af den samlede pause. Enhver kørsel foretaget efter afholdelsen af pauser, der ikke opfylder forordningens mindstekrav (fratrukket tolerancegrænsen), vil således indebære en overskridelse af reglen om køretid uden pauser, og bødesanktionen vil blive beregnet ud fra den procentuelle overskridelse. Har føreren således kørt i 4½ time og herunder alene afholdt tre pauser på under 14 minutter, vil hans for t- satte kørsel i f.eks. 1½ time ind   ebære en overskridelse på 33 pct. og derfor medføre en bø de på 3.300 kr. til chaufføren og 6.600 kr. til vognmanden. Ved vurderingen af konsekvenserne af forslaget har Justitsministeriet i et tilfælde som det oven- nævnte lagt vægt på, at køre - og hviletidsforordningen indeholder en udtrykkelige regel om, at en pause skal være af mindst 15 minutters varighed for at kunne medregnes som en pause, og at samspillet mellem reglerne er forudsat i forordningen. Det er på den baggrund Justitsmin isteri- ets vurdering, at en pause på meget under 15 minutter næppe kan antages  at indebære en egent- lig  afbrydelse  af  kørslen  og  dermed  opfylde  formålet  med  bestemmelsen.   Justitsministeriet  er imidlertid enig i, at det umiddelbart kan forekomme som en uforholdsmæssig streng sanktion i et sådant   tilfælde,  hvor  der  alene  er  tale  få  minu tters  overskridelse  af  mindstekravene  til  opdelte pauser. Bødesanktionens størrelse skal imidlertid ses i lyset af, at den fortsatte kørsel er ulovlig,

- 12 - og Justitsministeriet finder det derfor af afgørende betydning, at den fortsatte kørsel medfører en bøde af en sådan størrelsesorden, at den skærpede sanktion kan forventes at have en præventiv effekt. Justitsministeriet finder på den baggrund, at manglende ove rholdelse af mindstekravene til pau- ser,  og  den  deraf  afledte  konsekvens  for  overholdelse  af  reglen  om  køretid  uden  pauser,  bør sanktionernes på lige fod med andre overtrædelser.  Justitsministeriet har i den forbindelse tillige lagt  vægt  på,  at  der  er tale  om  regler,  som  har været  gældende  i  en  længere  å   rrække,  samt  at overtrædelserne begås i erhvervsfo rhold og af personer, som bør have fuldt kendskab til regler- ne. For  at  sikre,  at  tolerancegrænsen  også  i  praksis  bliver  enkel  både  at  efterleve  og  kontrollere, finder  Justitsministeriet  det  endvidere  væsentligt,  at  der  anvendes  en  ensartet  tolerancegrænse på 5 pct. Det  bemærkes  i  øvrigt,  at  der  for  så  vidt  angår  den  analoge  fartskriver  i  praksis  anve   ndes  en opmålingsprocedure, hvorved det sikres, at der ved opmåling af diagramark tages højde for m   å- leunøjagtigheder. Det er endvidere over for Justitsministeriet oplyst, at tolerancegrænsen i for- hold til beregningen af opdelte pauser vil være 14 minutter efter indførelsen af den digitale fart- skriver, idet fartskriverens mindste måleenhed  fortsat vil være minutter. Akkumulering af køretid Efter  køre-  og  hviletidsforordningens  artikel  6,  stk.  1,  må  den  daglige  køretid  højst  udgøre  10 timer, og den daglige hviletid skal efter forordningens artikel 8, stk. 1, være på mindst 8 timer (reduceret hviletid). DTL og ITD henviser i den forbindelse til det i lovforslaget omtalte eksempel, hvor der efter en daglig køretid på 10 timer afholdes et hvil på 7 timer og herefter på ny køres 10 timer. Denne kørsel vil efter lovforslaget medføre en bøde på 10.000 kr. til chaufføren og 20.000 til vog nman- den, idet det faktisk afholdte hvil på 7 timer ikke opfylder forordningens mindstekrav til daglig hviletid på mindst 8 timer og derfor ikke afbryder køretiden. Den samlede daglige kør etid opgø- res derfor til 20 timer svarende til en overskridelse af reglen om daglig køretid på 100 pc t. Regelsættet indebærer således, at forhold, som   – isoleret set – alene udgør en mindre overskri- delse, på grund af samspillet mellem reglerne kan betyde en endog ganske betydelig overskr idel- se af reglerne om køre- og hviletid.

- 13 - Justitsministeriet har derfor for så vidt angår spørgsmålet om     betinget frakendelse af førerretten foreslået en særlig ordning, hvorefter der alene skal ske frakendelse, hvis køretiden eller hvilet i- den isoleret set er overskredet med mere en 30 pct. (frakendelsesgrænsen). Justitsministeriet har i  den  forbindelse  lagt  vægt  på,  at  frakendelse  af  førerretten  er  en  endog  ganske  in dgribende sanktion over for en erhvervschauffør, og Justitsministeriet har derfor fundet, at frakendelse af førerretten alene bør ske i tilfælde af særdeles alvorlige overtrædelser af køre- og hviletidsfor- ordningen. På  den  baggrund  finder  Justitsministeriet   –  i  lighed  med  betragtningerne  ovenfor  vedrørende tolerancegrænsen i forbindelse med opdelte pauser – at manglende overholdelse af mindstekra- vene til hviletider og de deraf afledte konsekvenser for beregningen af køretiden (akkumulering), bør sanktioneres på lige fod med øvrige overtrædelser af reglerne om køre - og hviletid. Det be- mærkes, at bødesanktionens størrelse også i disse tilfælde skal ses i lyset af,  at den fortsatte kør- sel efter et utilstrækkeligt hvil ikke alene er ulovlig, men også færdselssikkerhedsmæ ssigt ufor- svarlig, og derfor efter Justitsministeriets opfattelse bør mødes med en bøde i en sådan større l- sesorden, at sanktionen må forventes at hav e en præventiv virkning. Gentagelsesvirkning (overlæs) De foreslåede bødetakster vil sammen med forslaget om anvendelsen af reglen om absolut k umu- lation  efter  Justitsministeriets  opfattelse  bidrage  til,  at  de  skærpede  bøder  bliver  af  en  sådan størrelsesorden, at det ikke vil kunne betale sig at overtræde reglerne. I den forbindelse har det endvidere betydning, at der på grund af samspillet mellem reglerne ofte vil foreligge mere end én  overtrædelse  af  reglerne  om  køre -  og  hviletid,  mens  der  ved  overtrædelse  af  reglerne  om overlæs alene vil foreligge én overtrædelse . Dette er da også baggrunden for, at der ikke for e- slås indført skærpede bøder i gentagelsestilfælde, og Justitsministeriet finder derfor ikke grun d- lag for at overveje noget tilsvarende for så vi dt angår reglerne om overlæs, som f oreslået af DTL og ITD. Kontrolapparatet Overtrædelse  af  reglerne  om  kontrolapparatet  indebærer  ikke  i  sig  selv  en  færdselssikkerheds- mæssig risiko, men er derimod af helt afgørende betydning for, om politiet kan kontrollere over- holdelsen af reglerne om køre- og hviletid. Som det fremgår af pkt. 3.2.3.1. i bemærkningerne til lovforslaget, har Rigsadvokaten   vurderet, at det ikke på forhånd er muligt at sondre mellem forskellige typer af overtrædelser af re   glerne om kontrolapparatet, idet alle typer af overtrædelser principielt kan være medvirkende til at hin- dre  politiets  kontrol  af  reglerne  om  køre-  og  hviletid.  Dette  gælder,  uanset  om  den  manglende

- 14 - oplysning i det konkrete  tilfælde skyldes en forglemmelse eller bevidst er undladt for at hindre kontrollen med overholdelsen af reglerne om køre- og hviletid. Forslaget om skærpede bødesanktioner for overtrædelse af reglerne om kontrolapparatet er der- for udformet således , at alle overtrædelser straffes ens. En manglende oplysning på di agramar- ket vil efter forslaget medføre en bøde på 3.000 kr. til chaufføren og 6.000 kr. til vog nmanden. Det bemærkes i den forbindelse, at diagramarkene er fortrykt med angivelse af, hvilke oplysnin- ger føreren skal påføre forud for og efter kørsl en. Der henvises herved til lovforslaget underbi- lag 2.4., som indeholder eksempler på sådanne diagramark. I de af DTL og ITD nævnte tilfælde, hvor diagramarket mangler oplysninger, vil det i en række tilfælde være muligt at søge disse oplysninger fremskaffet på anden måde.    Det skal i den forbin- delse imidlertid holdes for øje, at hvis en fører anvender diagramark under kørslen, men undla- der at påføre oplysning om f.eks. sit navn, vil diagramarket efter kørslen kunne påf   øres et andet navn, og dermed hindre  politiet i at foretage en kontrol af, om den pågældende chau ffør i for- bindelse med kørslen har overtrådt reglerne om køre - og hviletid. Det er på den baggrund Justitsministeriets vurdering,  at de foreslåede skærpede bøder også bør gælde overtrædelser vedrørende chaufførens håndtering af diagramark, og der er efter Justit s- ministeriets opfattelse ikke grundlag for at udskyde indførelsen af de foreslåede skærp ede bøde- sanktioner eller hjemmel til betinget frakendelse af førerretten for overtrædelser af reglerne om kontrolapparatet indtil den digitale fartskriver er monteret i alle biler . Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.3.2. i bemærkningerne til lovforslaget og lovforslagets underbi- lag 4.1. Udenlandske vognmænd Som udgangspunkt vil der ikke være noget til hinder for, at danske myndigheder retsforfølger det objektive bødeansvar overfor udenlandske vognmænd i tilfælde, hvor en af deres chauffører har overtrådt  køre -  og  hviletidsreglerne  på  dansk  område.  Mulighederne  for  at  få  sådanne  da nske afgørelser fuldbyrd et    udlandet vil bl.a. afhænge af det pågældende lands regler på omr ådet. Øvrige spørgsmål For så vidt angår    forslaget fra NOAH-Trafik om at lade mindre varevogne, taxaer, militære kø- retøjer mv. være omfattet af køre- og hviletidsreglerne henvises til pkt. 3.1.1.1. i bemærkningerne til lovforslaget, hvor forordningen anvendelsesområde er nærmere beskrevet. Det fremgår heraf, at  køretøjer  til  bl.a.  gods-  og  passagertransport  er  omfattet,  hvis  køretøjet  vejer  mere  end  3,5

- 15 - tons. Herudover indeholder forordningen en række generelle undtagelser, herunder for militære køretøjer, ligesom medlemsstaterne på deres eget område kan vælge at undt   age en række køretø- jer fra køre- og hviletidsreglerne. Mindre varevogne og taxaer er således ikke omfattet af anvendelsesom rådet for forordninge rne, og militære køretøjer er undtaget fra forordningens anvendelsesområde. K øre- og hviletidsreg- lerne finder derfor ikke anvendelse på disse køretøjer. Justitsministeriet  skal  herudover  henvise  til,  at  taxalovgivningen  hører  under  Transport-  og Energiministeriets område. Det bemærkes i øvrigt, at reglerne om afkortning af den ugentlige hviletid til henholdsvis 36 og 24 timer mod efterfølgende kompensation er fastsat i køre- og hviletidsforordningen. Med lovforslaget lægges der op til ganske betydelige skærpelser af sanktionerne for overtrædel- se  af  køre-  og  hviletidsreglerne.  Det  er  Justitsministeriets  vurdering,  at  de  skærpede  bøder  og muligheden for frakendelse af førerretten må antages at have en præventiv effekt. Justitsmin iste- riet finder derfor ikke på nuværende tidspunkt behov for yderligere tiltag på området, he    runder fastsættelse af et særligt medvirkenansvar for transportkøbere, konfiskation mv. som foreslået af NOAH-Trafik. For  så  vidt  angår  Foreningen  Liv  &  Trafiks  forslag    om  en  skærpelse  af  sanktionerne  over  for vognmændene skal Justitsministeriet henvise til pkt. 1.2 i lovforslagets bemærkninger, hvoraf det fremgår, at Transport - og Energiministeriet for tiden overvejer, hvordan reglerne om tilbagekal- delse af vognmandstilladelser kan ændres, så dette regelsæt tilpasses de nye for eslåede sankti o- ner for førerne af tunge køretøjer. 3.3. Kørsel med tunge køretøjer uden den fornødne førerret DTL og ITD anfører, at vognmanden i praksis ikke har mulighed for dagligt at kontrollere, om chaufføren  fortsat  har  sin  førerret,  men  at  dette  kun  kan  ske  periodevis.  Det  foreslås  de rfor,  at skærpelsen  af  bødeniveauet  i  forhold  til  ejeren  (vognmanden)  alene  skal  gælde  i  tilfælde,  hvor der anvendes chauffører, som aldrig har erhvervet førerret til tunge køretøjer. Foreningen Liv & Trafik støtter forslaget om skærpede sanktioner for kørsel uden den fornød- ne førerret, idet foreningen dog finder, at overtrædelse bør medføre omgående, midlertidig in d- dragelse af førerretten til tunge køretøjer, uanset at der – som anført i pkt. 3.2.6.2. i bemærknin- gerne  til  lovforslaget  –  ikke  foreligger  nærmere  oplysninger  om  omfanget  af  overtrædelser  af denne karakter.

- 16 - Rådet for Større Færdselssikkerhed  tilslutter sig de foreslåede skærpelser af sanktionerne fo r kørsel uden den fornødne førerret, idet de skærpede sanktioner efter rådets opfattelse må ant  ages at  have  en  præventiv  effekt  og  forhindre  busselskaberne  i  at  benytte  chauffører,  som  ikke  har kørekort til bus. Efter færdselslovens § 65, stk. 2, må ejere n ikke overlade føringen af et køretøj til en person, der ikke  lovligt  kan  føre  køretøjet.  Ejeren  (vognmanden)  er  således  allerede  i  dag  forpligtet  til  at føre kontrol med, at hans chauffører har den fornødne førerret. Justitsministeriet finder på den ba ggrund ikke grundlag for at foretage en ændring af denne re- gel på grund af den foreslåede skærpelse af bødetaksterne, ligesom der ikke på nuværende tid    s- punkt  findes  at  være  grundlag  for  at  indføre  hjemmel  til  frakendelse  af  førerretten  for  kørsel uden den fornødne førerret, når kørslen vedrører tunge køretøjer, således som    foreningen Liv & Trafik har foreslået. 3.4. Indførelse af et nyt kontrolapparat (digital fartskriver) Dansk  Automobilforhandler  Forening  (DAF) foreslår,  at  der  indgås  aftale  med  minimum    to udbydere af tilsyn med installatør- og reparatørvirksomheder, hvis tilsynet skal udføres af private virksomheder eller lignende. DAF peger i den forbindelse på, at monopol hos tilsynsf ørende kan føre til unaturligt høje priser. DTL og ITD er af den opfattelse, at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for at give politiet adgang til virksomhederne uden retskendelse i forbindelse kontrollen med virksomhedernes overholdelse af køre- og hviletidsreglerne. Der henvises i den forbindelse til, at der er tale om en administrativ tilsynsopgave, at de foreslåede skærpelser af sanktionerne ved  manglende dokumentation utvivl- somt vil afholde de fleste virksomheder fra at destruere materiale, som myndighederne anmoder om at få tilsendt, samt  at manglende indsendelse af dokumentation formentlig vil være tilstræk- keligt  til,  at  myndighederne  kan  opnå  retskendelse  til  ransagning  i  virksomheden.  Organisati o- nerne finder derfor, at behovet for uanmeldte besøg ikke er til stede i samme omfang som i til- fælde,  hvor  der  er  tale  om  forhold  i  virksomheden,  der  kun  kan  konstateres  ved  selvsyn,  f.eks. tilsyn med hygiejneforhold eller arbejdsmiljø, og hvor øjemedet forspildes, hvis der skal afventes retskendelse. NOAH-Trafik finder, at det nye kontrolapparat bør installeres i alle lastbiler, varevogne og bus- ser for at forbedre politiets kontrolmuligheder.

- 17 - Rådet for Større Færdselssikkerhed  finder, at forslaget om indførelse af det nye kontrolappa- rat og Rigspolitichefens muligheder for uanmeldt at foretage kontrol i virksomhederne af over- holdelsen  af  køre-  og  hviletidsreglerne  kan  være  medvirkende  til  en  forbedring  af  færdselssik- kerheden. Som  det  fremgår  af  pkt.  4.1.2.  i  bemærkningerne  til  lovforslaget,  forudsættes  det,  at  tilsynet  i forbindelse med autorisationsordningen for værksteder, der ønsker at udføre arbejde på ko ntrol- apparater, også fremover vil blive henlagt til private organisationer eller lignende, der u dpeges af  Rigspolitichefen.  Justitsministeriet  er  i  den  forbindelse  opmærksom  på  behovet  for  prisko n- kurrence på området   . Forslaget om at give politiet adgang til en virksomheds forretningslokaler mv. uden retskendelse skal sikre en effektiv og fleksibel tilsyns- og kontrolvirksomhed på køre - og hviletidsområdet .   Den foreslåede bestemmelse er omfattet af lov nr. 442 af 9. ju ni 2004 om retssikkerhed ved for- valtningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter (retssikkerhedsloven). Efter denne lov varetages hensynet til borgernes og virksomhedernes retssikkerhed i første omgang gennem regler for fremgangsmåden ved  gennemførelse af et tvangsindgreb. Det  følger  bl.a.  af  disse  processuelle  regler,  at  virksomheden  som  hovedregel  skal  underrettes forud for iværksættelsen af en sådan virksomhe dskontrol, at denne underretning skal ske skrift- ligt senest 14 dage før gennemførelsen af kontrolbesøget med angivelse af tid og sted samt for- målet og grundlaget for beslutningen, og  at parten skal gives adgang til at komme med indsigel- ser mod beslutningen. Kravet om forudgående underretning kan fraviges helt eller delvist i medfør af re tssikkerhedslo- vens § 5, stk. 4, hvis et af de hensyn, der er opregnet i bestemmelsen, er opfyldt. Et kontrolbesøg vil således efter forarbejderne   f.eks. kunne foretages uvarslet, hvis en myndighed i det konkrete tilfælde efter en nærmere vurdering af den enkelte sags omstændigheder må antage, at en part vil bortskaffe de effekter, der ønskes kontrolleret, eksempelvis på baggrund af tidligere erfari n- ger med den pågældende, og at øjemedet dermed forspildes. Indførelsen af et nyt kontrolapparat, et nyt regelgrundlag mv. indebærer efter Justitsministeriets opfattelse et behov for, at Rigspolitichefen får  mulighed for også  at gennemføre virksomhedskon- trollen  i  virksomhedens  lokaler  og  i  den  forbindelse  vejlede  virksomhederne  på  st edet.  Det  må ligeledes antages, at muligheden for, at Rigspolitichefen eventuelt vil kunne foretage uanmeldte virksomhedsbesøg, vil få en præventiv betydning for overholdelsen af køre - og hvil e tidsreglerne.

- 18 - Det er på den baggrund Justitsministeriets opfattelse, at   den foreslåede bestemm else er et egnet og proportionalt middel til at sikre gennemførelsen af en effektiv og fleksibel tilsyns- og kontrol- virksomhed på køre - og hviletidsområdet. Det nye kontrolapparat skal ifølge EU-reglerne, som er nærmere omtalt i pkt. 3.1.1.4. i bemærk- ningerne til lovforslaget, navnlig installeres i nye lastbiler og busser mv., og ordningen omfatter kun de køretøjer, der er omfattet af de gældende forordninger om kontrolapparatet. 3.5. Øvrige forslag 3.5.1. Forhøjelse af hastighedsgrænsen på motorveje fo r visse køretøjer DTL, ITD og  FDM  udtrykker tilfredshed med, at ordningen med forhøjelse af hastighedsgræn- sen for lastbiler mv. på motorveje fra 70 til 80 km i timen  gøres permanent. NOAH-Trafik er som udgangspunkt imod højere hastighedsgrænser, men finder at argumentet om, at ensartede hastigheder giver lavere ulykkesfrekvens er tungtvejende. Foreningen udtrykker dog bekymring for, om hastighedsforhøjelsen vil have en afsmittende effekt. Rådet for Større Færdselssikkerhed  kan ligeledes tilslutte sig forslaget, idet der på baggrund af Vejdirektoratets evaluering af forsøgsordningen ikke ses at være færdselssikkerhedsmæssige betænkeligheder herved. Justitsministeriet har som det fremgår af pkt. 5.3. i bemærkningerne til lovforslaget lagt vægt på, at der på grundlag af Vejdirektoratets evaluering ikke er konstateret negative effekter af forh ø- jelsen af hastighedsgrænsen, men at hastighedsgrænsen derimod muligvis kan bidrage til en la- vere  uheldsrisiko  ved  at  medvirke  til  en  mere  glidende  trafikafvikling  og  mindre  hastigheds- spredning mellem de tunge og lette køretøjer. 3.5.2. Motorløb mv. NOAH-Trafik finder, at enhver form for motorløb alene bør kunne afholdes på lukkede b aner, idet nogle bilister efter foreningens opfattelse vil have vanskeligt ved at skelne, når ve jnettet og- så benyttes til motorløb, og dermed være tilbøjelige til ikke at overholde de almindeligt gæ lden- de hastighedsgrænser. Forslaget er således efter foreningens opfattelse ikke i tråd med ø  nsket om at fremme en mere hensynsfuld adfærd i bytrafikken. Foreningen henviser endvidere til de tra-

- 19 - fikgener, sådanne motorløb kan give anledning til , og undrer sig i den forbindelse over, at motor- løb på vej efter foreningens opfattelse prioriteres langt højere end forbedringer af bymi ljøet ved f.eks. afspærring i forbindelse med afholdelse af miljøtrafikuge, indførelse af lavere hastigheder, etablering af miljøzoner mv. Efter Justitsministeriets opfattelse vil en udvidelse af mulighederne for at afholde motorløb mv. på  vej  muligvis  kunne   medvirke  til  at  begrænse  unges  deltagelse  i  ulovlige  motorløb.  Som  det fremgår  af  pkt.   6.2.  i  bemærkningerne  til  lovforslaget,  vil  motorløb  kunne  afholdes  lovligt  og under sikkerhedsmæssigt forsvarlige forhold. Der vil endvidere i forbindelse med afviklingen af motorløb  på vej   blive foretaget betryggende afspærring eller etableret en midlertidig afspærret bane. Kørsel i forbindelse med afholdelse af motorløb på vej vil  derfor på mange måder    adskille sig  fra  normal  kørsel  på   almindelig  vej,  og  bør  således   efter  Justitsministeriets  opfattelse  ikke kunne  give  anledning  til  negative  konsekvenser  for  ønsket  om  at  fremme  en  mere  hensynsfuld adfærd i trafikken af den angivne karakter. 3.5.3. Cykler DTL og ITD foreslår, at der gennemføres en informationskampagne over for både cy  klister og andre trafikanter om ændringen af reglen. Danske Cykelhandlere og Rådet for Større Færdselssikkerhed  tilslutter sig fuldt ud forslaget om at tillade cyklister at køre over fortov og gangsti. NOAH-Trafik finder det ikke forsvarligt at lempe reglen og henviser i den forbindelse til, at den adfærd,  som  mange  cyklister  udviser,  efter  foreningens  opfattelse  vil  give  anledning  til  mange gener for fodgængere. Politidirektøren i København henviser til et tidligere høringssvar, hvoraf det fremgår, at p oliti- et har visse betænkeligheder ved forslaget om en ophævelse af forbuddet mod at cykle over for- tov og gangsti henset til den store trafikmængde i København. Justitsministeriet  er  bekendt  med,  at  visse  cyklisters  adfærd  i  trafikken  har  givet  anledning  til kritik.  Forslaget  indebærer  imidlertid  alene  en  begrænset  udvidelse  af  cyklisters  rettigheder  i forbindelse med  kørsel over fortov og gangsti. Når Justitsministeriet   som anført i lovforslagets bemærkninger pkt. 7.2. vurderer, at der ikke er væsentlige færdselssikkerhedsmæssige betænke- ligheder ved at tillade cyklister at køre over fortov og gangsti i andre tilfælde, end når overkø r- sel sker fra en sidevej, skyldes det endvidere navnlig, at ansvaret for cyklister i form af overhol- delse af de almindelige vigepligtsregler mv. opretholdes, og at der således bl.a. fortsat vil være pligt til at holde tilbage for gående ved udkørsel over fortov fra porte  mv.

- 20 - 3.5.6. Udvidelse af den kommunale parkeringskontrol FDM bemærker,  at der  med forslagene kan ske  en mere effektiv kontrol med overholdelsen af parkerings- og standsningsforbud, hvor overtrædelserne reelt er til stor gene for andre trafikanter. NOAH-Trafik finder generelt, at parkeringsmulighederne bør begrænses, og støtter derfor også forslaget om en udvidelse af den kommunale parkeringskontrol til også at omfatte park ering i 2. position. Formålet med forslaget om en udvidelse af den kommunale parkeringskontrol er   – som anført i lovforslagets bemærkninger pkt. 9.2. – at forbedre mulighederne for at gennemføre en mere ef- fektiv kontrol med overtrædelse af forbuddet mod parkering i 2. position. 3.6. Forslaget økonomiske og administrative konsekvenser Foreningen af Politimestre i Danmark henleder opmærksomheden på,  at registreringsordni n- gen må forudses at indeb ære et mindre forøget ressourceforbrug i forbindelse med motorkonto- rernes håndtering af registrering, afmelding mv. Indførelsen af en registreringsordning for fabriksnye knallerter vil som anført i pkt.  2.3.1. i b e- mærkningerne til lovforslaget medføre et øget ressourceforbrug på motorkontorerne i forbi ndel- se med registrering, udlevering af nummerplader mv. I lovforslagets underbilag 1, afsnit 9.1.1., findes en nærmere redegørelse for skønnet over ressourceforbrug mv. i forbindelse med indførel- se af en registreringsordning, der alene omfatter fabriksnye knallerter. Det fremgår bl.a. heraf, at det øgede ressourceforbrug på motorkontorerne skønnes at kunne håndteres i   nden for de eksi- sterende ressourcemæssige rammer. 3.7. Øvrige bemærkninger De Danske Bilimportører ser gerne, at der snarest gennemføres en harmonisering af de danske regler om anhængervogne og kørekortbestemmelser med det øvrige EU. Justitsministeriet skal bemærke, at et nyt kørekortdirektiv for tiden forhandles i EU. Der lægges bl.a. op til visse ændringer af kørekortkategorierne. Justitsministeriet vil derfor overveje forsla- get i lyset af disse forhandlinger. Rådet for Større Færdselssikkerhed  foreslår, at reglerne om knallerters anvendelse af ve nstre blinklys præciseres, idet  der efter råde ts opfattelse hersker en del usikkerhed bl.a. hos undervi-

- 21 - serne på ungdomsskolerne, hvor de unge tager knallertbevis, om anvendelsen af venstre blinklys på knallerten. Justitsministeriet er som udgangspunkt af den opfattelse, at knallerter med en maksimal hastig- hed på højst 30 km i timen fortsat vil skulle følge reglerne for cykler i forbindelse med venstr e- sving. På  den  baggrund  finder   Justitsministeriet  det  mest  hensigtsmæssigt,  at  eventuelle  uklarheder  i første  omgang  søges  præciseret  i  de  retningslinjer  for  knallertundervisningen,  som  Rådet  for Større Færdselssikkerhed udfærdiger efter forhandling med Rigspolitichefen.