BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 25. november 2004 Arbejdsdirektoratet, PA1 Sag nr. 04-659-0126 Til brug  for  samråd i FAU den 1. december 2004 HLO Talepapir til samrådsspørgsmål C Spørgsmål C ”På baggrund af Ekstrabladets omtale den 2. november 2004 af sel  vstæ  n- diges problemer med at få anerkendt overgang til delefterløn, bedes min  i- steren redegøre for: a)   hvor mange selvstændige, der har fået afslag på overgang til delefte r- løn efter § 74f i lov om arbejdsløshedsforsikring indenfor de seneste tre år. b)   om det er rigtigt, at Arbejdsdirektoratets vurdering af, om delefter- løns -ansøgeren varigt vil overholde reglerne om maksimale arbejdstid og indkomst, kan begrunde et afslag på delefterløn. c)    om ministeren agter at gøre det enklere for små selvstændige at opnå ret til delefterløn, ud fra gældende bestemmelser i § 74 f i lov om a   r- bejdsløshedsforsi kring.” Indledning Det er med glæde, at jeg kan konstatere, at der er en vis udvikling i dansk politik. Det er jo ikke hver dag vi er vidner til, at Enhedsli- sten viser interesse for de selvstændiges forhold.   Men det viser jo at Enhedslistens fokus nu også omfatter arbejdsgivernes forhold. Baggrunden for samrådsspørgsmålet    er en artikel i Ekstra Bladet den 2. november 2004, om tilladelse til drift af selvstændig vir  k- somhed i 400 timer pr. år samt idig med modtagelse af efterløn. Jeg ønsker ikke at gå ind i den konkrete sag, men kan blot konstat  e- re, at Arbejdsdirektoratets afslag på en tilladelse blev tiltrådt af A  r- bejdsmarkedets Ankenævn.

Side 2 Jeg indrømmer gerne, at reglerne om d rift af selvstændig virkso  m- hed samtidig med modtagelse af efterløn er komplicerede, meget tekniske og vanskeligt tilgængeligt stof. Jeg vil derfor ganske kort forklare lidt om baggrunden for de gæ  l- dende regler om selvstændig virksomhed samtidig med modtag  else af efterløn. De nuværende regler blev indført i forbindelse med det brede forlig om efterlønsreformen fra 1999. Adgangen til drift af selvstændig virksomhed samtidig med efterløn blev udvidet betydeligt i forhold til de dagældende regler. Udfor  m- ningen af de nye regler med begrænsninger i timetal og indtægt i virksomheden blev fastsat som led i forliget. Med udvidelsen blev de hidtil gældende ordninger for selvstæ ndige gjort mere fleksible. Principperne bag den hidtil gældende delefterlønsordning b   lev vide- reført i den såkaldte 18½ -timers-ordning. Herudover blev der ind- ført en mere fleksibel delefterlønsordning i form af den såkaldte 962-timers-ordning. Begge ordninger giver mulighed for at videreføre tidligere hove d- beskæftigelse. Endelig blev den indtil da gældende 200  -timers-ordning udvidet til 400 timer. Hensigten hermed var at give videre rammer i forhold til muligheden for at drive en mindre selvstændig virksomhed i efte  r- lønsperioden samtidig med, at der blev opnået større sikkerhed for, at virksomhedens aktivitet er begrænset. Timetallet blev endvidere kombineret med en indtægtsgrænse. De nuværende regler var som sagt et led i det brede politiske forlig om efterlønsreformen, og er udtryk for en balance mellem på den ene side ønsket om fleksibl e muligheder for at arbejde samtidig

Side 3 med efterløn, og på den anden side hensynet til, at reglerne om e  f- terløn til selvstændige ikke må have karakter af skjult erhvervsstø t- te. Med de indledende bemærkninger, vil jeg nu gå over til besvarelsen af selve samrådsspørgsmålet Delspørgsmål a Hvor mange selvstændige, der har fået afslag på overgang til dele f- terløn efter § 74 f i lov om arbejdsløshedsforsikring indenfor de s  e- neste tre år. § 74 f i lov om arbejdsløshedsforsikring er (som bekendt) den b e- stemmelse, der regulerer de selvstændiges ret til efterløn efter de 3 ordninger, jeg kort har omtalt. Set i sammenhæng med baggrunden for dette samrådsspørgsmål går jeg ud fra, at der i spørgsmålet hentydes til den s  å kaldte 400-timers- ordning. Jeg kan i den forbindelse oplyse, at der i perioden 1. november 2001 til 31. oktober 2004 er indgivet 1421 ansøgning om en 400 - timers-tilladelse til Arbejdsdirektoratet. Der er givet tilladelse i 803 af disse sager og 255 afslag. Af de 255 afslag er 119 indbragt for Arbejdsmarkedets Ankenævn. Ankenæ  vnet har fastholdt Arbejdsdirektoratets afslag i 71 sager og ændret 16. Dette svarer til en omgørelsesprocent på ca. 13,5 pct. Den samlede omgørelsesprocent for sager vedr. arbejdsløshedsfo  r- sikringsloven var i 2003 22 pct. Der er ikke en umiddelbar sammenhæng mellem antal ansøgninger, antal tilladelser, afslag, antal ankesager mv., da et vist antal af sager

Side 4 på et tidspunkt i sagsbehandlingsforløbet er sendt til genovervejelse i a-kassen, hjemvist eller under fortsat behandling. Delspørgsmål b Om det er rigtigt, at Arbejdsdirektoratets vurdering af, om delefter- løns -ansøgeren varigt vil overholde reglerne om maksimale a r- bejdstid og indkomst, kan begrunde et afslag på delefterløn. Ja, det er rigtigt, at Arbejdsdirektoratets vurdering af ansøgerens oplysninger om fremtidig arbejdstid og indkomst kan begrunde et afslag. Det fremgår udtrykkeligt af bemærkningerne til lovforslaget om e   f- terlønsreformen, at det skal være en forudsætning, at medlemmet inden overgang til efterløn eller  inden påbegyndelse af sel vstændig virksomhed i efterlønsperioden,  dokumenterer/sandsynliggør  arbej- dets omfang, og at indkomstkravene kan opfyldes. Dokumentationskravene/sandsynliggørelsen skal ses i lyset af, at omfanget af arbejde i en selvstændig virkso  mhed ikke på samme måde som hos en lønmodtager kan kontrolleres ved hjælp af lønse d- ler udstedt af en arbejdsgiver. Hertil kommer hensynet til de konse- kvenser, en overskridelse af de i loven fastsatte betingelser vil have for efterlønsmodtageren. I forhold til 400-timers-ordningen betyder disse krav, at medlemmet skal sandsynliggøre, at det samlede arbejdstidsforbrug i virksomh e- den højst udgør 400 timer pr. kalenderår. Medlemmet skal endvidere sandsynliggøre, at virksomhedens in d- tægt ikke overstiger 58.076   kr. pr. regnskabsår (2004 -niveau), og virksomhedens indtægt skal være attesteret af en registreret eller statsautoriseret revisor eller særligt sagkyndig, når en eksisterende bibeskæftigelse vider  eføres.

Side 5 Endelig skal den samlede arbejdstid og indtægt i v  irksomheden væ- re varigt nedsat, hvis virksomheden tidligere har været drevet i stø   r- re omfang, herunder som hovedbeskæft  igelse. Til belysning af disse forhold skal medlemmet blandt andet oplyse om virksomhedens art, omfang, kundegrundlag, tilrettelæggelse   af arbejdet samt forventet indtægt. Arbejdsdirektoratet foretager herefter en konkret vurdering af disse oplysninger med henblik på tilladelse eller afslag. Jeg kan godt forstå, hvis et afslag på en 400  -timers-tilladelse af en ansøger bl iver udlagt som et udtryk for, at direktoratet/Ankenævnet ikke tror på vedkommende og dermed en mistænkeliggørelse af p å- gældende. Men det er ikke rigtigt. Vurderingen er udtryk for, at der er nogle nærmere fastsatte regler, der skal overho  ldes. Der er efterhånden en lan g, fast praksis for administrationen af reg- lerne, der som nævnt også har til formål at sikre, at personen, der driver selvstændig virksomhed i efterlønsperioden, ikke kommer i klemme ved en overtrædelse af reglerne. Jeg tænker her på, at en overskridelse af time- og indtægtsgrænsen medfører, at udbetali n- gen af efterløn standses,  at medlemmet skal tilbagebetale for meget udbetalt efterløn, og  at der evt. kan blive tale om en sanktion være sig i form af en karantæne, svigsslettelse samt evt. strafferetlig fo  r- følgelse. Delspørgsmål c Om ministeren agter at gøre det enklere for små selvstændige at opnå ret til delefterløn, ud fra gældende bestemmelser i § 74 f i lov om arbejdsløshedsfo rsikring. Som jeg allerede har redegjort for, er de gældende regler og u  d- møn tningen heraf en del af forliget om efterlønsreformen fra 1999.

Side 6 Regeringen står bag efterlønsforliget, og jeg har på nuværende tid s- punkt ikke planer om at ændre på betingelserne for selvstændiges ret til efterløn, hverken administrativt eller via lovgivni ng.