Til Indenrigs- og Sundhedsministeriet Trafikministeriet Undervisningsministeriet Skov- og Naturstyrelsen Folketingets Ø  -kontaktudvalg Strynø d. 6. januar, 2005 I Sammenslutningen af Danske Småøer er vi glade for at være høringspartner i en så vigt ig sag som gennemførelsen af en kommunalreform. Men vi har også måttet erkende, at vi ikke har haft ressourcer til at læse de mange lovforslag grundigt fra ende til anden. Derfor vælger vi i denne henvendelse at sætte fokus på områder der er vitale for de små øer, og som vi mener, der bør tages hensyn til, når en ny opgavefordeling skal tegnes. I overskriftsform ser disse kerneområder således ud: - Færgedrift, finansiering af denne samt brugerrepræsentation i færgebestyrelser - Skoler på de små øer, sikring af    disse - Styrkelse af beredskabet i de små ø  -samfund - Sikring af nærdemokratiet - Støtte til unge øboeres uddannelse Kommunalreformen ser vi ikke blot som en mulighed for at sikre serviceniveauet på de små øer, men som en mulighed for at forbedre dette, hvilket kan være medvirkende til at udnytte det udviklingspotentiale, som de små ø  -samfund, efter vores mening, vitterlig har. Vi mener, at man med gennemførelse af vores forslag har mulighed for at udøve en progressiv landdistriktspolitik. Vedlagt denne henvendelse er bilag, hvor vi går i dybden med de enkelte punkter. På vegne af Sammenslutningen af Danske Småøer Claus Jensen Sekretariatsleder Sammenslutningen af Danske Småøer Strynø Brovej 12, Strynø 5900 Rudkøbing Tlf. 62 51 39 93 Fax: 62 51 39 96 Email: [email protected]
BILAG 1 Færgedrift, finansiering samt brugerrepræsentation i bestyrelser Hidtil er finansieringen af færgedriften foregået ved en tre   -deling af udgiften, således at færgebetjeningen finansieres af kommune, stat og amt. Med am  ternes nedlæggelse, skal denne ordning revideres. Der er lagt op til, at staten ønsker, at statens og amtets del af finansieringen, på sigt erstattes af et generelt bloktilskud til kommunerne. Dette bekymrer, da kommunen derved ikke er forpligtiget til at bruge pengene på færgedriften, hvilket kan medføre serviceforringelser. Vi har erfaring med at eks. det §19-tilskud, der gives til økonomisk trængte kommuner på baggrund af, at kommunen har ekstra udgifter til drift af skoler, mv. på de små øer, ikke forpl   igtiger kommunen til at bruge pengene på øen. Vi har respekt for princippet om kommunal selvforvaltning, men finder det uheldigt, at en kommune kan modtage tilskud til opretholdelse af offentlige ydelser på en ø, og så alligevel, uden konsekvenser for tils kuddets størrelse, skære ned på det offentlige serviceniveau. Vi frygter det samme vil kunne ske på færge   -området, hvis finansieringen overgår til et generelt bloktilskud. Derfor foreslår vi at følgende sikres i lovgivningen: At kommuner med øer får et ør   emærket statstilskud til drift af færger svarende til det beløb kommunen selv bidrager med. Vi mener det er vigtigt, at øboere, der bruger færgerne, har medindflydelse på driften af denne. Der er gode erfaringer med brugerrepræsentation i færgebestyrelser ne, da øboerne som brugere kan give kvalificerede bidrag til at optimere færgedriften. Vi foreslår, at denne indflydelse sikres gennem lovgivningen: At rederier, der besejler de 27 småøer skal   reservere plads til en rimelig repræsentation af øboere i  færg  ernes bestyrelser. Den hidtidige finansiering af færgedriften har været af afgørende betydning for, at mange danske øer fortsat har en fastboende befolkning. Man kan frygte, at en forringelse af færgedriften vil undergrave den stabilisering, og nogen steder forbedring, af befolkningstallet på de små øer. Kort sagt, færgen er øernes livline og en forringelse af denne kan være startskuddet til en ny affolkning af de små øer. Sammenslutningen af Danske Småøer
BILAG 2 Skoler på de små øer, fin   ansiering af disse Man kan med rette frygte, at nedskæringer på skoleområdet i de små ø -samfund vil blive intensiveret med en ny kommunalreform, da det vel må betragtes som en del af rationalet bag en kommunalreform, at der findes besparelser, også på sko  leområdet. Det er en kendsgerning, at når en ø- skole lukkes, så sker der en affolkning på øen og befolkningsgennemsnittet stiger voldsomt. De øer, der i disse år oplever en befolkningsfremgang, er stort set alle øer med skoler. De små øer har et vækstpoten  tiale. Dette vil undergraves, hvis der sker yderligere nedskæringer på skoleområdet. At skolerne udover at være af stor betydning for øernes attraktivitet for børnefamilier, yderligere er af stor betydning for øernes kulturelle og sociale liv, er endnu et  argument for at bevare disse. Vi mener ikke, at kommunerne kan være alene om opgaven at drive de små ø -skoler, derfor foreslår vi: At skolerne sikres gennem lovgivningen og at staten medfinansierer driften af skolerne med 2/3, og kommunen med 1/3. Dette vil ikke blot lette presset på de nuværende ø -skoler, men vil også kunne åbne for etablering af nye skoler. Afslutningsvis mener vi også, at ø  -skolen udgør en ekstra ressource for fastlandsskolerne.  Ø  -skolen kunne eks. bruges af børn fra fastlandet, der  i en længere eller kortere periode trænger til et miljøskift. Sammenslutningen af Danske Småøer
BILAG 3 Styrkelse af sygdomsberedskabet Sammenslutningen af Danske Småøer prioriterer højt, at øboerne har adgang til sundhedsprofessionelle på små øer, såsom læger, sygeplejersker, og hjemmepleje. Og at denne adgang stadig forbedres. Men vores 27 små øer er meget forskellige, og der er derfor forskellige behov, der skal dækkes. Nogle øer vil stadig have behov for bosiddende læge ell er sygeplejerske. Her må man tage udgangspunkt i den enkelte ø´s behov. Dog vi mener, at man kan forbedre sygdomsberedskabet ved som minimum via lovgivning at organisere et beredskab på de småøer, der i akut-situationer kan foretage en præhospital indsats   før redningsmandskab er fremme. Dette beredskab må nødvendigvis udstyres med nødvendige værktøjer som uddannelse, eks. udvidet første -hjælp. Vi betragter et sådant beredskab som en åbenlys parallel til det lovpligtige brandberedskab, som i dag er på øerne.   Et sådant beredskab vil ikke bare kunne gøre en forskel ved ulykker, men vil også have en tryghedsskabende effekt. Derfor foreslås det: At der tages udgangspunkt i øernes forskellighed og at kommunerne pålægges, så vidt det er et ønske fra øen, at etabl  ere et beredskab, som i tilfælde af ulykker kan bistå den tilskadekomne før professionelle er fremme, og at dette beredskab tilbydes den fornødne uddannelse. Ydermere er det et ønske, at man giver kommunalt ansatte sygeplejersker mulighed for at varetage akutte opgaver, hvilket hidtil har været hindret af, at dette har været en amtslig opgave. Selvom de nye regioner formentlig overtager disse amtslige opgaver, så vil det være en klar forbedring, hvis den hidtidige kassetænkning opgives, så den kommunalt an   satte sygeplejerske også kan tage sig af disse opgaver. En forbedring af sygdomsberedskabet, som burde være åbenlys. Sammenslutningen af Danske Småøer
BILAG 4 Sikring af nærdemokratiet Vi er glade for at være inviteret til deltagel  se i debat om sikring af nærdemokratiet, et initiativ sat i gang af Indenrigs- og Sundhedsministeren, da sikring af nærdemokratiet, og i vores tilfælde øernes stemme, i de større kommuner, ligger os meget på sinde. I dag er det således at en kommune kan nedsætte et ø   -udvalg. Men man skal ikke, og der er ingen klare retningslinier for, hvordan sådan et udvalg sammensættes. Nogen steder bliver ø   -repræsentanterne i et sådant udvalg valgt på demokratisk vis, andre steder bliver de udpeget af borgmesteren. Vi forslår at følgende sikres i lovgivningen: At kommuner, hvori øer organiseret i Sammenslutningen af Danske Småøer, er beliggende, skal nedsætte et høringsberettiget ø -udvalg, hvor sager af relevans for ø -samfundet behandles. Øboernes repræsentanter i dis se udvalg vælges efter demokratiske principper i forbindelse med kommunalvalg. Såfremt den enkelte ø ønsker det, kan udvalget tillægges ansvar for dele af den kommunale forvaltning på øen. Sammenslutningen af Danske Småøer
BILAG 5 Støtte til unge øboeres uddannelse Hidtil har de små øer været begunstiget af at unge øboere, der efter folkeskolen er nødsaget til at fraflytte øen for at påbegynde en ungdomsuddannelse, kan ydes tilskud af Indenrigs  - og Sundhedsministeriet samt kommune og amt. Denne ordning er gældende for de øer, der har en halv times sejlads eller mere til fastlandet. Vi vil blot appellere til, at denne ordning ikke forringes, nu da amtet og dermed dets tilskud bortfalder, men at en anden finansieringsnøgle be sluttes. Øboerne ønsker som alle andre borgere, at deres unge skal uddanne sig. Denne ordning har været en stor hjælp i den henseende og vi ønsker, at ordningen opretholdes. Sammenslutningen af Danske Småøer