Statsrevisorerne

Statsrevisorerne er en uafhængig institution under Folketinget. Hverken regering eller Folketing har indflydelse på Statsrevisorernes arbejde. Folketinget har udpeget 6 statsrevisorer fra hvert sit parti. Statsrevisorerne overvåger, at statens – og dermed skatteborgernes – penge bruges, som Folketinget har besluttet det, og at pengene forvaltes lovligt og effektivt.

Større

Opgaver for statsrevisorerne 

Statsrevisorernes opgaver fremgår af grundlovens § 47. Statsrevisorernes hovedopgaver er:

  • revision og kontrol af statens regnskaber 
  • afgivelse af beretninger til Folketinget med deres bemærkninger
  • indstilling til Folketinget om at statens regnskaber kan godkendes
  • fremskaffelse af revisionsmæssige oplysninger til Folketingets udvalg
  • besøg på statslige og statsstøttede virksomheder i Danmark og udlandet med efterfølgende rapportering til Folketinget
Statsrevisorerne har et tæt samarbejde med Rigsrevisionen, som udfører revisionsarbejdet. Statsrevisorerne kan som de eneste bede Rigsrevisionen om en undersøgelse. Rigsrevisionens beretninger og notater danner grundlaget for Statsrevisorernes arbejde. Statsrevisorerne udfører finansiel og forvaltningsmæssig revision. De:

  • kontrollerer, om statens regnskaber er rigtige - ikke indeholder fejl og mangler (finansiel revision)
  • kontrollerer, om statens penge er brugt til de formål, Folketinget har besluttet, og om det har ført til de ønskede resultater (forvaltningsmæssig revision)

Den forvaltningsmæssige revision er den største af Statsrevisorernes opgaver. 

Statsrevisorerne beretter om deres revision til Folketing og ministre

Ca. 25 beretninger afgiver Statsrevisorerne om året til Folketinget. Beretninger sendes også til de ministre, der har de pågældende fagområder. De indeholder Rigsrevisionens undersøgelser og Statsrevisorernes bemærkninger. 

Statsrevisorerne peger ikke på løsninger i beretningerne. Formålet med beretningerne er: 

  • at oplyse Folketinget om, hvordan ministrene har gennemført Folketingets beslutninger og forvaltet de bevillinger, de har ansvar for 
  • at få ministre til at rette op på kritisable forhold 

En beretning kan f.eks. handle om, hvorvidt en minister har forvaltet en lov korrekt, eller om resultaterne af en lov har levet op til formålene. 

Statsrevisorerne beder den ansvarlige minister om at redegøre for, hvad ministeren vil gøre for at rette op på de forhold, de har kritisereret. Statsrevisorerne slipper ikke sagen, før de er tilfredse – det vil sige, før der er sket tilfredsstillende forbedringer.

Folketingets kontrol med statsforvaltningen understøttes af Statsrevisorerne 

Effekten af en beretning kan bl.a. være, at folketingsmedlemmerne rejser forespørgsler, beder om redegørelser og stiller spørgsmål til ministre om forhold, Statsrevisorerne har kritiseret.  Statsrevisorernes arbejde understøtter på den måde folketingsmedlemmernes opgave med at kontrollere regeringen.   

Sanktionsmuligheder har over for ministre har Statsrevisorene ikke. De kan anbefale, at Folketinget træffer beslutning i en sag, men kun Folketinget kan beslutte eventuelle politiske konsekvenser for en minister. 

Beslutningerne træffes i enighed

Selvom Statsrevisorerne repræsenterer forskellige politiske partier, forsøger de altid at udtale sig i enighed – også, når de beder Rigsrevisionen om at gennemføre en undersøgelse.

Det, at Statsrevisorerne oftest er enige, når de udtaler sig, selv om de er politikere med forskellige politiske holdninger, giver deres udtalelser og bemærkninger vægt over for både Folketing, ministre og offentlighed.

Folketinget udpeger statsrevisorerne

De 6 statsrevisorer er politikere, der er udpeget af Folketingets partier til at gennemgå statens regnskaber.  Nogle af statsrevisorerne er folketingsmedlemmer, andre ikke. Men de er alle medlem af et af Folketingets partier.

Statsrevisorerne er det politiske bindeled mellem Rigsrevisionen på den ene side og Folketinget, regeringen og ministerierne på den anden. 
 
Den regnskabstekniske del af revisionsarbejdet foretages af Rigsrevisionen, der sender resultatet til Statsrevisorerne. Statsrevisorerne drager de politiske konklusioner af Rigsrevisionens arbejde. 
 
Gennemgang af og bemærkninger til Rigsrevisionens beretninger sker på Statsrevisorernes månedlige møder. Bemærkningerne kan f.eks. være om kritik af ministre, ministerier eller styrelser - det kaldes at udtale kritik. 
 
Statsrevisorerne kan også bede Rigsrevisionen om at undersøge forskellige områder. Statsrevisorerne er den eneste myndighed, der kan pålægge Rigsrevisionen at udføre bestemte revisionsopgaver.
 
De 6 statsrevisorer er politikere, som er udpeget af Folketinget til at revidere statens regnskaber. 
En rigsrevisor er en statsansat embedsmand og daglig leder af Rigsrevisionen. Der er kun 1 rigsrevisor.