Når et folketingsvalg er udskrevet, stopper Folketingets arbejde. Og alle sager, der ikke er færdigbehandlet, bortfalder efter valget.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet er den ansvarlige myndighed, når det gælder organisering og afholdelse af valg til Folketinget.

For at have stemmeret til folketingsvalg skal du have dansk statsborgerskab, være fyldt 18 år og have fast bopæl i riget.

Det kan alle opstillingsberettigede partier.

Man kan finde resultaterne fra alle folketingsvalg på Danmarks Statistiks hjemmeside.

Ifølge den endelige opgørelse af vælgertallet kunne 4.270.774 vælgere stemme til folketingsvalget den 1. november 2022.

Der er ikke et præcist tal for, hvor mange stemmer man skal have for at blive valgt ind. Det afhænger af, i hvilken valgkreds man er opstillet, hvor mange der stemmer ved valget, og hvor mange stemmer de andre kandidater får.

Landet er opdelt i tre landsdele. Landsdelene er tilsammen inddelt i 10 storkredse. Storkredsene er igen opdelt, så der i alt er 92 opstillingskredse. Derudover kommer Færøerne og Grønland, der hver udgør en opstillingskreds.

Det står ingen steder direkte. Grundloven nævner ikke, hvor lang tid der skal gå, fra statsministeren udskriver valg, til det skal holdes. Men praktiske hensyn til bl.a. dem, der skal brevstemme, gør, at statsministeren normalt udskriver det cirka 3 uger inden valgdagen.

Folketingsvalg skal holdes mindst hvert fjerde år. Det kan godt ske oftere.

Alle vælgere, der er forhindret i at møde frem på valgdagen, kan brevstemme på borgerservice. Man kan afgive sin brevstemme de sidste tre uger før valgdagen - dog senest den tredjesidste hverdag før valgdagen, dvs. fra 11. oktober til 28. oktober 2022.

Hvis du kan stemme til et folketingsvalg, kan du også stille op til Folketinget. Det står i grundlovens § 29 og § 30.

Nej, det er der ingen regler for. Det er helt op til statsministeren, hvilken dag valget skal være.