Høringssvar

En del af lovgivningsprocessen går ud på, at organisationer og myndigheder m.fl. får mulighed for at kommentere nye lovforslag og sende deres bemærkninger til ministeren. De kaldes for høringssvar. 

Ministeren sender som regel høringssvarene til Folketinget sammen med et høringsnotat, når lovforslaget fremsættes. Høringsnotatet er ministerens resumé af høringssvarene, og her kan man også læse ministerens kommentarer til høringssvarene.