94. møde

Onsdag den 9. maj 2018 kl. 13.00

Dagsorden

1) Besvarelse af oversendte spørgsmål til ministrene (spørgetid).

(Se nedenfor).

2) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 136:

Forslag til folketingsbeslutning om ligestilling af krav til sprogkundskaber og kvalifikationer mellem læger i Danmark, der er uddannet i henholdsvis EU/EØS og tredjelande.

Af Søren Søndergaard (EL) m.fl.

(Fremsættelse 23.03.2018).

3) 1. behandling af lovforslag nr. L 233:

Forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. (Oprettelse af Styrelsen for Patientklager og ændrede registrerings- og gebyrregler for det risikobaserede tilsyn med behandlingssteder).

Af sundhedsministeren (Ellen Trane Nørby).

(Fremsættelse 26.04.2018).

4) 1. behandling af lovforslag nr. L 235:

Forslag til lov om ændring af sundhedsloven, lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. (Tandpleje til voksne i privat praksis, tilskud, klageadgang m.v.).

Af sundhedsministeren (Ellen Trane Nørby).

(Fremsættelse 02.05.2018).

5) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 79:

Forslag til folketingsbeslutning om ret til hjemmedyrkning af cannabis til eget forbrug.

Af Torsten Gejl (ALT) m.fl.

(Fremsættelse 28.02.2018).

6) 1. behandling af lovforslag nr. L 236:

Forslag til lov om nedsættelse af statstilskuddet til kommuner som følge af indtægter fra parkering.

Af økonomi- og indenrigsministeren (Simon Emil Ammitzbøll-Bille).

(Fremsættelse 02.05.2018).

7) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 143:

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af folketingsbeslutning om statsrevisorernes valg og virksomhed.

Af Pia Kjærsgaard (DF), Henrik Dam Kristensen (S), Kristian Pihl Lorentzen (V) og Leif Mikkelsen (LA).

(Fremsættelse 04.05.2018).

1) Til justitsministeren af:

Per Nørhave (DF)

Hvordan vil ministeren sikre, at politibetjente, som er uddannet efter den nuværende uddannelse, får den fornødne efteruddannelse?

(Spm. nr. S 771).

2) Til justitsministeren af:

Peter Kofod Poulsen (DF)

Mener ministeren, at man efter Københavnererklæringen vil kunne udvise kriminelle sigøjnerbosser og bandeledere, som ikke er danske statsborgere?

(Spm. nr. S 773).

3) Til justitsministeren af:

Peter Kofod Poulsen (DF)

Hvad mener ministeren om strafrabatter?

(Spm. nr. S 775).

4) Til beskæftigelsesministeren af:

Carsten Kudsk (DF)

Hvad mener ministeren om, at antallet af ægtepar med ikkevestlig baggrund, hvor begge er på kontanthjælp, er stærkt stigende og i dag er på 90 pct.?

(Spm. nr. S 767).

5) Til beskæftigelsesministeren af:

Carsten Kudsk (DF)

Hvad påtænker ministeren konkret at gøre ved, at 90 pct. af ægtepar med ikkevestlig baggrund er på kontanthjælp?

(Spm. nr. S 768).

6) Til energi-, forsynings- og klimaministeren af:

Jens Joel (S)

Er ministeren enig med bl.a. Grundfos’ Group VP, Kim Nøhr Skibsted, der på Twitter skriver om regeringens udspil til energiforlig, at det »Mangler større ambitioner på energieffektivitet, der sikrer DK grøn førerposition, klimaforspring, eksport og jobs«?

(Spm. nr. S 751 (omtrykt)).

7) Til energi-, forsynings- og klimaministeren af:

Lea Wermelin (S)

Mener ministeren, at det er gavnligt for Danmarks grønne styrkeposition, at regeringen har foreslået opførelse af én havvindmøllepark på 800 MW i sit forslag til energiforlig, når f.eks. regeringen i Holland netop har meldt ud, at de vil opføre havvindmølleparker og dermed øge kapaciteten med yderligere 7 GW frem mod 2030?

(Spm. nr. S 758 (omtrykt)).

8) Til skatteministeren af:

Jesper Petersen (S)

Er ministeren enig i Socialdemokratiets målsætning om at få 500.000 grønne biler på de danske veje i 2030, bl.a. som led i at udnytte produktionen af vedvarende energi og at Danmark skal kunne nå EU’s ambitiøse klimamål i 2030?

(Spm. nr. S 753 (omtrykt). Medspørger: Jens Joel (S)).

9) Til skatteministeren af:

Jesper Petersen (S)

Er ministeren enig i at forlænge indfasningen af registreringsafgiften på elbiler og at sænke beskatningen på grønne firmabiler som led i at skubbe på den grønne omstilling på transportområdet?

(Spm. nr. S 757 (omtrykt). Medspørger: Lea Wermelin (S)).

10) Til undervisningsministeren af:

Troels Ravn (S)

Ser ministeren, at der kan være nogle ulemper forbundet med at flytte 10. klasse til erhvervsskoler i de tilfælde, hvor kommuner ikke har erhvervsskoler i forvejen, og elever derfor kan få meget langt til skole?

(Spm. nr. S 778).

11) Til transport-, bygnings- og boligministeren af:

Rasmus Prehn (S)

Mener ministeren, at det kan betegnes som grøn politik, at regeringen fra dag et har modarbejdet Togfonden DK, der giver et massivt løft til den kollektive trafik og dermed bidrager til den grønne omstilling af transportsektoren?

(Spm. nr. S 750 (omtrykt)).

12) Til miljø- og fødevareministeren af:

Christian Rabjerg Madsen (S)

Er ministeren enig med sine partifæller, når de ønsker at afskaffe pesticidafgiften, fordi de mener, at den er til skade for landbruget, til trods for at evalueringen viser, at afgiften er det vigtigste værktøj til at nå målet om at nedbringe belastningen fra sprøjtemidler?

(Spm. nr. S 738 (omtrykt)).

13) Til miljø- og fødevareministeren af:

Christian Rabjerg Madsen (S)

Mener ministeren, at det vil være til gavn for den danske natur, når ministeren fjerner beskyttelsen af 23.000 hektar natur og samtidig ophæver den danske naturfredningspraksis, som er den bedste beskyttelse, vi kan give dansk natur?

(Spm. nr. S 740 (omtrykt)).

14) Til miljø- og fødevareministeren af:

Simon Kollerup (S)

Mener ministeren i lighed med sin forgænger, at man skal kunne skyde ulve, jf. artiklen »Miljøminister ser behov for regulering af ynglende ulve« på TV 2's hjemmeside den 22. januar 2018?

(Spm. nr. S 776).

15) Til miljø- og fødevareministeren af:

Simon Kollerup (S)

Mener ministeren, at brede aftaler er til gavn for dansk landbrug, og hvilke muligheder ser ministeren for at gøre aftalen om målrettet regulering bredere?

(Spm. nr. S 777).

16) Til uddannelses- og forskningsministeren af:

Christine Antorini (S)

Er ministeren enig med sin forgænger, Søren Pind, i, at de årlige 2-procentsnedskæringer på uddannelsesområdet skal afskaffes?

(Spm. nr. S 765).

17) Til uddannelses- og forskningsministeren af:

Christine Antorini (S)

Hvilke ambitioner har ministeren for at styrke innovation i virksomheder gennem forskning, set i lyset af at regeringen har gennemført store nedskæringer på de offentlige forsknings- og innovationsinvesteringer?

(Spm. nr. S 766).

18) Til uddannelses- og forskningsministeren af:

Carolina Magdalene Maier (ALT)

Hvad er ministerens holdning til sin forgængers samt Venstres undervisningsordførers erkendelse af, at mens de unge mennesker gør alt, hvad det politiske flertal har bedt dem om, herunder kommer »hurtigt igennem studierne. Ingen kriminalitet og de er dygtige«, har de alligevel »ondt i livet«, rammes af stress og er »så ulykkelige«, og hvad agter ministeren at foretage sig i forhold til det?

(Spm. nr. S 769, skr. begr.).

19) Til uddannelses- og forskningsministeren af:

Carolina Magdalene Maier (ALT)

Hvad mener ministeren er vigtigt for, at uddannelsessystemerne kan understøtte, at unge mennesker uddanner sig på baggrund af ægte nysgerrighed, begejstring og virkelyst?

(Spm. nr. S 770).

20) Til uddannelses- og forskningsministeren af:

Pernille Schnoor (ALT)

Er ministeren enig med den tidligere minister Søren Pind, som i Politiken den 2. maj 2018 er citeret for i sin afskedstale i ministeriet at understrege, at han ønsker, at 2-procentsbesparelserne på uddannelsesområdet ophører?

(Spm. nr. S 772, skr. begr.).

21) Til uddannelses- og forskningsministeren af:

Pernille Schnoor (ALT)

Er ministeren enig i, at de humanistiske uddannelser og fag i fremtiden bliver vigtige, som det fremgår af det indlæg fra november 2017, som spørgeren skrev sammen med den tidligere minister Søren Pind om filosofikum, hvori vi bl.a. fremhæver, at på uddannelser i flere lande, f.eks. på de gode universiteter i USA som f.eks. Harvard og MIT, har man længe arbejdet med et bredt dannelsesbegreb, så f.eks. ingeniører bliver introduceret til humanistiske fag og metode, fordi de er optagede af at styrke de studerendes kritiske sans og evne til at analysere og være innovative?

(Spm. nr. S 774, skr. begr.).

22) Til uddannelses- og forskningsministeren af:

Eva Flyvholm (EL)

Vil ministeren videreføre sin forgængers ønske om, at 2-procentsbesparelserne på uddannelsesområdet ophører i 2022?

(Spm. nr. S 780).

23) Til uddannelses- og forskningsministeren af:

Rasmus Prehn (S)

Mener ministeren, at der er behov for en SU-reform, der forringer SU'en, som der lægges op til i regeringsgrundlaget?

(Spm. nr. S 781).

Kl. 13:00

Meddelelser fra formanden

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Mødet er åbnet.

Fra medlem af Folketinget Sjúrður Skaale, der har orlov, har jeg modtaget meddelelse om, at han fra og med den 14. maj 2018 atter kan give møde i Tinget.

Bjarni Hammers hverv som midlertidigt medlem af Folketinget ophører fra nævnte dato at regne.

Fra medlem af Folketinget Pernille Bendixen, der har orlov, har jeg modtaget meddelelse om, at hun fra og med den 15. maj 2018 atter kan give møde i Tinget.

Carsten Kudsks hverv som midlertidigt medlem af Folketinget ophører fra nævnte dato at regne.

Jeg skal meddele, at det under nr. 22 opførte spørgsmål (spørgsmål nr. S 780) til uddannelses- og forskningsministeren af Eva Flyvholm udgår af dagsordenen efter ønske fra spørgeren. Spørgsmålet overgår til skriftlig besvarelse.

Det første punkt på dagsordenen er:

1) Besvarelse af oversendte spørgsmål til ministrene (spørgetid).

Kl. 13:01

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Det første spørgsmål er til justitsministeren.

Kl. 13:01

Spm. nr. S 771

1) Til justitsministeren af:

Per Nørhave (DF):

Hvordan vil ministeren sikre, at politibetjente, som er uddannet efter den nuværende uddannelse, får den fornødne efteruddannelse?

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Hr. Per Nørhave, Dansk Folkeparti, værsgo at læse spørgsmålet op.

Kl. 13:01

Per Nørhave (DF):

Tak. Det er som sagt til justitsministeren. Hvordan vil ministeren sikre sig, at politibetjente, som bliver uddannet efter den nuværende 2-årige uddannelse, får den fornødne efteruddannelse?

Kl. 13:01

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo.

Kl. 13:01

Justitsministeren (Søren Pape Poulsen):

Tak, og tak for spørgsmålet. Jeg vil gerne begynde med at sige, at kriminalitetsbilledet jo konstant forandrer sig i Danmark. Derfor er det vigtigt, at politiets uddannelse hele tiden følger med.

Det er sådan med den nye 2-årige politiuddannelse, at den er bygget op omkring tre moduler, der hver varer 8 måneder. Det første og det tredje modul foregår på skolebænken, og det andet modul er et praktisk modul i en politikreds.

Der er jo ingen tvivl om, at det er vigtigt, at politiet løbende efter- og videreuddanner sig. Det er en del af det at have og bibeholde et stærkt politi, der er rustet til at løse de opgaver, som politiet stilles over for. Derfor vil jeg gerne understrege, at den 2-årige uddannelse ikke skal stå alene og bestemt ikke må stå alene. Uddannelsen er en del af et større uddannelsesforløb, hvor der i langt højere grad end tidligere er fokus på efter- og videreuddannelse, og hvor det sikres, at alle politiuddannede løbende fastholder det nødvendige kompetenceniveau.

Det er vigtigt, at vi sikrer systematik og sammenhæng i efter- og videreuddannelsesforløbet, og derfor har politiet lanceret et nyudviklet karriereprogram, der skal sikre dette. Karriereprogrammet betyder sådan set, at alle politibetjente bliver indplaceret på etablerede og tydelige karriereveje, og det er med til at målrette efter- og videreuddannelsen efter den enkelte politibetjents funktion og opgaver, så man f.eks. kan uddanne sig til hundefører, til motorcykelbetjent, specialisere sig inden for efterforskning, eller hvad det nu kunne være. Der er også lanceret et nyt politifagligt træningsprogram, der skal sikre obligatorisk vedligeholdelse af centrale politifaglige basiskompetencer og den høje operative parathed. Programmet blev implementeret i politikredsene her i februar i år. Indholdet fastlægges af Rigspolitiet ud fra en løbende vurdering og prioritering af politiets operative behov.

Vi justerer og implementerer løbende nye tiltag inden for området, sådan at politiets kompetencer hele tiden følger med de behov, der er, for politifaglig uddannelse.

Kl. 13:03

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo. Så er det spørgeren.

Kl. 13:03

Per Nørhave (DF):

Tak. Generelle erfaringer fra politikredsene viser meget naturligt, at man er meget fokuseret på driften, altså den daglige drift, og at kunne rykke ud til de forskellige sager, hvorfor det nogle gange kan være svært at afse personale til uddannelse. Har ministeren tillid til, at politifolkene får den aftalte uddannelse trods det store arbejdspres, så vi ikke får et ringere politik end det, vi har nu? Og er der lavet direkte planer for, hvornår de første skal møde på den her efteruddannelse? For de første fra den nye uddannelse er jo startet ude i politikredsene.

Kl. 13:04

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo. Ministeren.

Kl. 13:04

Justitsministeren (Søren Pape Poulsen):

Jeg går ud fra, at man holder det, vi aftaler, når vi laver en aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi. Men jeg forstår egentlig godt spørgsmålet, for vi ved begge, at politiet har været voldsomt presset med mange opgaver og nye opgaver og med at holde fokus på det. Men hele forudsætningen for den aftale, vi lavede i 2015, som gælder fra 2016 til 2019, er jo netop, at vi laver et program for det.

Jeg tror, det kunne være rigtig godt på et forligskredsmøde lige at tage det op og gennemgå lidt tydeligere, hvordan de her uddannelsesprogrammer kommer til at foregå.

Kl. 13:05

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo, hr. Per Nørhave.

Kl. 13:05

Per Nørhave (DF):

Tak. Hvis jeg lige skal komme med et eksempel på, at politikredsene er presset temmelig meget nu, kan jeg nævne, at de f.eks. ikke rykker ud til et færdselsuheld, hvis der ikke er personskade. Der står jo direkte i et cirkulære fra Justitsministeriet fra 2015, at de skal rykke ud, hvis det f.eks. er en alvorlig overtrædelse af færdselsloven, som i sig selv berettiger til optagelse af rapport. Det gør de så ikke mere. De kommer kun, hvis der er personskade. Derfor er jeg sådan lidt usikker på, om de vil få den uddannelse. Det skal ind i aftalen, hvor vi satte uddannelsen for politiet ned fra 3 til 2 år, så vi er sikre på, at de får den uddannelse, som de er blevet lovet, og som vi er blevet lovet. Vi kan jo se, at selv om der har været det største optag af nye politifolk på politiskolen, så er nettotilgangen altså helt nede på 47 for 2017.

Kl. 13:06

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo.

Kl. 13:06

Justitsministeren (Søren Pape Poulsen):

Jeg tror, spørgsmålet er et godt eksempel på, at vi hurtigt kan komme langt omkring, for det er jo rigtig interessant at diskutere det. Vi kan sige, at på trods af de seneste års omprioriteringer gennemføres der altså uddannelsesaktiviteter internt i politiet i et omfang, der er sammenligneligt med tidligere år. Men vi skal holde øje med det her. Det er jo meget nyt med dem på den nye uddannelse, der kommer ud nu, i og med at vi lavede det om fra en 3-årig til en 2-årig uddannelse, så det er nu og her, vi skal til at følge det ske, og derfor synes jeg, vi i forligskredsen skal have klarlagt, hvad der kommer til at ske, og hvordan det skal gøres. Vi har lavet en aftale om det, men hvordan det skal udføres, vil det måske være meget godt vi alle sammen bliver klogere på.

Kl. 13:06

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo.

Kl. 13:06

Per Nørhave (DF):

Det var bare det. Jeg har ikke mere.

Kl. 13:06

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Så er spørgsmålet sluttet. Det var nogle korte spørgsmål, så det gik lidt stærkt, vil jeg sige til hr. Per Nørhave.

Men der er et nyt spørgsmål til justitsministeren stillet af hr. Peter Kofod Poulsen, Dansk Folkeparti.

Kl. 13:07

Spm. nr. S 773

2) Til justitsministeren af:

Peter Kofod Poulsen (DF):

Mener ministeren, at man efter Københavnererklæringen vil kunne udvise kriminelle sigøjnerbosser og bandeledere, som ikke er danske statsborgere?

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo.

Kl. 13:07

Peter Kofod Poulsen (DF):

Tak for det. Mener ministeren, at man efter Københavnererklæringen vil kunne udvise flere kriminelle sigøjnerbosser og bandeledere, som ikke er danske statsborgere?

Kl. 13:07

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo.

Kl. 13:07

Justitsministeren (Søren Pape Poulsen):

Tak for spørgsmålet. Jeg tror ikke, der er nogen, der er i tvivl om min eller regeringens holdning til kriminelle udlændinge. De skal ikke være i Danmark, og hvis de har begået alvorlig kriminalitet, skal vi udvise dem af landet. Derfor arbejder vi også målrettet i regeringen for at sikre, at der i videst muligt omfang kan ske udvisning af kriminelle udlændinge. Det gør vi nationalt, og det gør vi internationalt.

Vi har så sent som i går vedtaget en skærpelse af de danske udvisningsregler. Det gjorde vi bl.a. med støtte fra Dansk Folkeparti, og mange tak for det. Så har der også ligget, jeg tror, jeg har brugt udtrykket før, noget gammel strøm i systemet, forstået på den måde, at anklagemyndigheden jo ikke altid har nedlagt påstand om udvisning, og det er der også rettet op på nu. Så det er jo en fast procedure nu, at man nedlægger påstand om udvisning.

På den internationale bane har vi senest brugt det danske formandskab for Europarådet til at arbejde intensivt for en reform af menneskerettighedssystemet, og jeg vil godt sige, at helt imod alle odds førte det arbejde til en vedtagelse af en banebrydende aftale. Jeg ved godt, at nogle prøver at sige, at den ikke er så meget værd, men det er den, altså den såkaldte Københavnererklæring, som blev vedtaget af 47 lande for ca. 3 uger siden her i København. Det er jo en aftale, som vil sikre et mere balanceret, fokuseret og effektivt menneskerettighedssystem og bl.a. give et større råderum på udvisningsområdet.

Københavnererklæringen fastslår, at hvis myndighederne har foretaget en fornuftig afvejning mellem de hensyn, der er på spil, i overensstemmelse med Menneskerettighedsdomstolens praksis, skal Menneskerettighedsdomstolen som udgangspunkt ikke blande sig. Altså, med andre ord: Har de danske domstole sagt o.k. til udvisning af en kriminel – og altså gjort deres hjemmearbejde – så behøver vi ikke en second opinion fra Strasbourg. Jeg er ikke i tvivl om, at Københavnererklæringen sammenholdt med den skærpelse af udvisningsreglerne, vi gennemførte i går, kommer til at sikre, at flere kriminelle udlændinge fremover bliver udvist af Danmark.

Kl. 13:09

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Tak. Så er det hr. Peter Kofod Poulsen.

Kl. 13:09

Peter Kofod Poulsen (DF):

Tak for det, og tak til ministeren for besvarelsen. Jeg synes, der er tre elementer i ministerens besvarelse. Det første er det med den gamle strøm, som nu skal skiftes ud med ny strøm. Det kan jeg så forstå på ministeren er klaret. Så er der den parlamentariske situation, hvor ministeren jo nævnte, at regeringen med støtte fra bl.a. Dansk Folkeparti har strammet reglerne, så vi forhåbentlig kan få indført en hårdere sanktion over for de udlændinge, der ikke kan opføre sig ordentligt, og få sendt dem hjem. Så den del er ligesom også vinget af.

Så er der det sidste element i ministerens tale om den banebrydende aftale, hvor ministeren i sin besvarelse selv spekulerer over, om den så er noget værd, og det er jo det, vi i al beskedenhed forsøger at bore os ned i for at finde frem til: Jamen er den her Københavnererklæring så noget værd? For os at se er Københavnererklæringen jo kun noget værd, hvis man kan se på de afgørelser, der kommer i retssystemet, at flere udlændinge, der begår grov kriminalitet, bliver udvist, sendt ud af Danmark, at de ikke kan være her. Det må være det, der er det vigtige. Så er det mindre vigtigt, om det er en banebrydende aftale i et eller andet stort europæisk perspektiv.

Så jeg vil egentlig spørge ministeren, om der er en forventning om eller man i ministeriet har kendskab til, om det, at der er lavet en Københavnererklæring, betyder, at flere udlændinge, der begår grov kriminalitet, fremadrettet vil blive udvist. Det er jo enkelt at svare på, for det er jo et ja eller et nej. Vil flere udlændinge, der begår grov kriminalitet, blive udvist? Bliver det nemmere for danske domstole at smide folk ud, som ikke skal være her?

Kl. 13:11

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo.

Kl. 13:11

Justitsministeren (Søren Pape Poulsen):

Nu skal vi skille tingene ad, for Københavnererklæringen handler jo om Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, og hvad de i den dynamiske fortolkning, vi nogle gange har kritiseret, går ind og gør til menneskeretlige spørgsmål. Og det, vi er enige om nu, er jo, at hvis den danske domstol har gjort sit hjemmearbejde, altså behandlet sagen og sagt, at du skal udvises, så skal vi ikke have en second opinion fra Strasbourg. Det synes jeg sådan set er rigtig godt. Jeg er jo ikke i tvivl om, at vi har set – jeg synes også, vi kan se det ved domstolene allerede nu herhjemme – at den lovgivning, vi laver i Danmark, fungerer. Vi ser jo, at folk bliver udvist. Mange bliver udvist af Danmark. Vi hører så om nogle, vi ikke kan sende ud, men mange bliver udvist af Danmark.

Kl. 13:11

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo.

Kl. 13:11

Peter Kofod Poulsen (DF):

Så der er så nogle, der ikke kan sendes ud, selv om de jo faktisk burde det, nogle, der ender på tålt ophold. Det ved jeg godt ikke er ministerens ressort, det er udlændingeministerens ressort, men så vil jeg spørge ministeren: Er kernen i det her problem ikke, at vi har nogle menneskerettigheder, der er for rigide, og som jo faktisk formentlig ikke ville kunne blive vedtaget i dag i deres nuværende form, hvis man spurgte et flertal i Folketinget? Altså, hvis de her rettigheder var nye og det var nogle, der lige var kommet nu, tror ministeren så, at der ville være et flertal i Folketinget, der ville stemme ja til at begrænse Folketingets mulighed for faktisk at gennemføre regler, som ville kunne føres ud i praksis?

Kl. 13:12

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo.

Kl. 13:12

Justitsministeren (Søren Pape Poulsen):

Det tror jeg jeg skal passe på med sådan at bevæge mig ud i, for det er jo lidt kontrafaktisk, ikke? Altså, nu er vi jo en del af det system, og man kan også stille sig selv det spørgsmål, om det ikke er godt, at Danmark som det land, vi nu er, det lille land, vi er, sådan set er en del af en international retsorden. Jeg tror bare, det er vigtigt at holde fast i her, at det her øgede nationale råderum, der faktisk er kommet i Københavnererklæringen, jo betyder en større mulighed for at bestemme selv, altså hvordan vi indretter det. Der er jo flere samfundsspørgsmål, som Menneskerettighedsdomstolen er gået ind og har blandet sig i, og det er faktisk det, vi har italesat sammen, og vi nu også kan gå nogle lande sammen og intervenere i nogle bestemte sager, og derfor tror jeg faktisk på, at det her vil få en indflydelse fremadrettet. Men det er jo klart, at vi nu lige skal i gang. Den er jo lige blevet vedtaget, så jeg kan jo ikke stå her og dokumentere i dag, hvad der er sket.

Kl. 13:13

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo, hr. Peter Kofod Poulsen.

Kl. 13:13

Peter Kofod Poulsen (DF):

Jeg forstår godt, at det her er et svært og kompliceret emne, og det tror jeg både ministeren synes og jeg synes. Men jeg vil alligevel tillade mig at bore mig ned i en af de artikler, som jeg har læst, hvor ministeren siger:

»Imod alle odds er vi kommet i mål. Danmark har sikret en historisk aftale. Hvor vi for halvandet år siden måske følte os noget alene, så er det med københavner-erklæringen lykkedes. Vores holdning er blevet til en holdning i hele Europa«.

Sådan fortsætter artiklen faktisk hele vejen igennem, og jeg har simpelt hen svært ved at se, hvad det her større nationale råderum eller spillerum, eller hvad det bliver kaldt forskellige steder, konkret vil komme til at betyde, og det er jo det, det handler om, altså at vi kan se en forskel. Så måske ministeren – det er bare som et åbent spørgsmål her i sidste runde – ville kunne sætte nogle mere konkrete ord på, hvilken effekt det her vil have.

Kl. 13:14

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo til ministeren.

Kl. 13:14

Justitsministeren (Søren Pape Poulsen):

Det skulle jo gerne have den effekt, at hvis danske domstole på baggrund af de love og de stramninger, vi har vedtaget, kommer frem til, at vedkommende skal udvises, så overrules det større nationale råderum, vi har, ikke af en domstol, der sådan fortolker videre i Strasbourg. Det er den effekt, det skal have, og derfor kan vi jo både gå nogle flere lande sammen i nogle bestemte sager, men også tro på, at holdninger flytter noget. Vi har i den her proces også set nogle domme fra Menneskerettighedsdomstolen, hvor jeg vil vove den påstand, at man kunne diskutere: Var den afgørelse blevet, som den blev, hvis det var sket for 1 år eller 2 år eller 3 år siden? Altså, tingene er jo ikke mejslet i granit, og det er sådan set meget godt.

Kl. 13:14

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Tak for det.

Der er et nyt spørgsmål til justitsministeren af hr. Peter Kofod Poulsen.

Kl. 13:14

Spm. nr. S 775

3) Til justitsministeren af:

Peter Kofod Poulsen (DF):

Hvad mener ministeren om strafrabatter?

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo til at læse spørgsmålet op.

Kl. 13:14

Peter Kofod Poulsen (DF):

Tak for det. Hvad mener ministeren om strafrabatter?

Kl. 13:15

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo, ministeren.

Kl. 13:15

Justitsministeren (Søren Pape Poulsen):

Tak for spørgsmålet. Det er helt afgørende for mig, at gerningsmænd for forbrydelser idømmes straffe, der opleves som en konsekvent og mærkbar reaktion, og at straffen er i overensstemmelse med befolkningens retsfølelse. Siden jeg tiltrådte som justitsminister, har det været min intention at straffe personfarlig kriminalitet hårdere. Regeringen har derfor løbende gennemført strafskærpelser. F.eks. er der netop vedtaget et lovforslag, som generelt hæver straffen med en tredjedel i sager om grov vold. Vi har her i Folketinget så sent som i fredags førstebehandlet et lovforslag, hvor der foreslås en fordobling af strafniveauet for gentagen simpel vold i hjemmet. Jeg tror aldrig, jeg bliver uenig med spørgeren i, at der er behov for hårde straffe og et konsekvent retssamfund.

Når det så kommer til spørgsmålet om strafudmåling, har vi i dag som udgangspunkt et system, hvor domstolene jo bedømmer de forbrydelser, der er begået, som en helhed, og ser på, hvad der samlet er begået af forbrydelser, og hvad det skal give af straf. Hvis man går over til sådan et automatisk system, hvor der fastsættes en straf for hver lovovertrædelse og disse straffe så lægges sammen, så kan vi jo risikere tilstande, hvor der f.eks. kan gives flere gange livstid, og det synes jeg måske ikke er vejen frem. Det har jeg meget svært ved at se hvad vi skulle med. Så er det klart, at der selvfølgelig også er en diskussion af, om det ikke er meget godt, at vi har en fælles vurdering af den samlede kriminalitet. For hvis vi skal til at splitte dem op, skal vi i hvert fald have en diskussion om, hvordan vi straffer i Danmark som den ene ting. Men vi skal også have en diskussion om økonomi. Det ville få nogle ret voldsomme økonomiske konsekvenser, hvis man skulle dele det her op.

Kl. 13:16

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Tak. Værsgo.

Kl. 13:16

Peter Kofod Poulsen (DF):

Tak for det. Vi kan jo starte med at diskutere det, som ministeren egentlig lagde op til, og have diskussionen om det her emne. For det synes jeg faktisk er mere væsentligt end de her konkrete tiltag, som ministeren nævner i starten, som vi jo er i gang med at gennemføre, eller de er i hvert fald godt i gang, og de initiativer kender vi jo alle.

Det, der kan undre mig, er, at vi, hvis man tager sådan et område som færdsel, puljer. Så hvis du har gjort noget, får du den fulde straf, og hvis du har gjort noget, der er forkert, ti gange, får du også lov til at bære ansvaret for det. Men hvis det handler om alt muligt andet, så er det lige pludselig en eller anden helhedsvurdering, hvor du jo faktisk vil kunne gøre noget straffrit. Det synes jeg er et problem. Det er i hvert fald et problem i det omfang, det foregår i dag.

Så det, jeg egentlig er på udkig efter hos ministeren – det kan jeg starte med at røbe – er jo en diskussion af, om det kunne gøres på en anden måde, altså om det her system kunne justeres, så man i højere grad måtte tage ansvar for alt det, man lavede, i stedet for at man fik en meget stor rabat. Det synes jeg ikke er vidtgående, men det er en åben hånd og en invitation til regeringen, og hvis ikke en borgerlig regering med et, må man sige, meget villigt parlamentarisk grundlag kan gøre noget ved det her, så synes jeg ikke, det er borgerlig retspolitik. Borgerlig retspolitik vil indebære, at vi skal gøre op med de rabatter, der er her. Så er det noget, ministeren vil stille sig i spidsen for sammen med Dansk Folkeparti?

Kl. 13:18

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo til ministeren.

Kl. 13:18

Justitsministeren (Søren Pape Poulsen):

Tak. Nu hører jeg jo, at det bliver rigtig interessant. For jeg synes da, det er rigtig, rigtig interessant at drøfte, hvor det så er man kunne finde hinanden der. For jeg hører jo egentlig ikke spørgeren gøre sig til fortaler for absolut kumulation. Jeg ved ikke, om det er et ønske et eller andet sted, men i hvert fald er der i forhold til danske straffe i dag en modereret kumulation, hvor man så tager en samlet vurdering. Så kan man altid diskutere i den vurdering, om det ser ud til at være for meget rabat, eller om det ikke er hårdt nok dømt. Det synes jeg da vi skal diskutere fuldstændig fordomsfrit med hinanden.

Kl. 13:18

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo, hr. Peter Kofod Poulsen.

Kl. 13:18

Peter Kofod Poulsen (DF):

Jeg kunne jo have så mange holdninger om, hvordan man skulle pulje de her straffe, men jeg står her jo først og fremmest, fordi jeg gerne vil have gennemført noget og have nogle forandringer af den måde, man gør det på, og hvis det skal ske, ved at man justerer systemet og sætter sig ned og finder en løsning på det, så er vi åbne for det. Jeg synes bare, det er væsentligt, at justitsministeren melder ud og siger, at det her kunne være en prioritet for regeringen, altså noget, man kunne lave sammen med Dansk Folkeparti og sige, at der faktisk er nogle områder her, hvor vi synes det er uretfærdigt, at der gives en rabat, selv om man jo altså har begået meget grov kriminalitet.

Kl. 13:19

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo, ministeren.

Kl. 13:19

Justitsministeren (Søren Pape Poulsen):

Jeg tror i hvert fald, det er vigtigt, vi får talt om, på hvilke områder det så er vi tænker det her. For at give to gange livstid eller otte gange livstid er sikkert ikke der, vi skal rykke. Men det kan jo være, at man skal diskutere: Har du begået ti indbrud, og hvad har det betydet? Så får du i dag en samlet straf, og det synes jeg fortsat man skal gøre. Men man kan jo selvfølgelig godt gå ind og kigge på: Hvordan er forholdene i dag, og kunne det give anledning til, at vi skruede på det? Det vil selvfølgelig kræve, at vi bliver klogere på det, og det vil også kræve, at vi i fællesskab skal finde nogle penge til det. For det er klart, at skal folk f.eks. sidde længere tid i spjældet, skal vi jo finde pengene til det.

Kl. 13:20

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo.

Kl. 13:20

Peter Kofod Poulsen (DF):

Tak. Nu kom ministeren ind på det, der måske var allermest interessant, og det var jo, at man kunne sige, at man plukkede visse områder ud. Noget af det, vi jo har en erfaring med, er bandekriminalitet, hvor vi har lavet den her pakke, og det har jo så her for nylig udløst en dom i en byret på 20 års fængsel. Det viser jo, at det faktisk virker en gang imellem, når vi gør nogle ting, og der vil jeg da bare opfordre til, at regeringen lægger sig i selen for at sørge for, at vi på udvalgte områder sørger for ikke at kunne give de her rabatter. For det er meget uretfærdigt for de ofre, der står tilbage.

Kl. 13:20

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Det sidste svar, værsgo.

Kl. 13:20

Justitsministeren (Søren Pape Poulsen):

Ja, og der tror jeg det er vigtigt, at vi går fra sådan en mere abstrakt diskussion om det til, at det bliver konkret, altså hvor det så er det giver mest mening, og hvor det er man synes retsfølelsen udfordres mest i det her. Det synes jeg da vi skal tage en drøftelse med hinanden om og finde ud af, hvor det er vi særlig skal sætte ind. Det vil jeg bestemt gerne deltage i.

Kl. 13:21

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Tak for det, og spørgsmålet er afsluttet.

Det næste spørgsmål er til beskæftigelsesministeren af hr. Carsten Kudsk, Dansk Folkeparti.

Kl. 13:21

Spm. nr. S 767

4) Til beskæftigelsesministeren af:

Carsten Kudsk (DF):

Hvad mener ministeren om, at antallet af ægtepar med ikkevestlig baggrund, hvor begge er på kontanthjælp, er stærkt stigende og i dag er på 90 pct.?

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo at læse op.

Kl. 13:21

Carsten Kudsk (DF):

Hvad mener ministeren om, at antallet af ægtepar med ikkevestlig baggrund, hvor begge er på kontanthjælp, er stærkt stigende og i dag faktisk er på 90 pct.?

Kl. 13:21

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo, ministeren.

Kl. 13:21

Beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen):

Tak for det. Lad mig starte med en god nyhed. Det er, at antallet af kontanthjælpsmodtagere det seneste år er faldet markant. Nye tal viser, at tendensen også gør sig gældende for ægtepar i kontanthjælpssystemet, hvor knap 90 pct. af ægteparrene har ikkevestlig baggrund. Antallet af ægtepar i kontanthjælpssystemet er faldet med 1.700 i perioden fra april 2016 til september 2017. Og det er vel at mærke, når der er taget højde for de ægtepar, hvor den ene reduceres en hel kontanthjælp som følge af 225-timersreglen. Blandt de 8.800 ægtepar, hvor begge modtog kontanthjælp i april 2016, tæller godt halvdelen ikke længere med som ægtepar i kontanthjælpssystemet, når vi gør det op i september 2017, fordi den ene eller den anden eller begge parter ikke længere er kontanthjælpsmodtagere. Blandt de ægtepar, hvor den ene part er afgået fra kontanthjælpssystemet, er 36 pct. gået til beskæftigelse eller uddannelse. Det samme gælder for 44 pct. af de afgående ægtepar, hvor begge parter er afgået fra kontanthjælpssystemet. Det synes jeg sådan set er godt, ikke mindst for børnene, for det er jo rigtig, rigtig vigtigt, at børnenes forældre har et arbejde.

Når det er sagt, udgør ikkevestlige indvandrere fortsat en alt, alt for stor del af gruppen og er overrepræsenteret i forhold til deres andel af befolkningen. Det er jo desværre et tegn på årtiers fejlslagen integrationspolitik, og det ser jeg med meget stor alvor på. Det gav jeg jo også udtryk for for nylig i et samråd. Vi har jo allerede taget en lang række initiativer – stort set alle initiativer i samarbejde med Dansk Folkeparti. Men min holdning er helt klart, at det her på ingen måde er acceptabelt, og det kræver et fornyet politisk fokus, ikke mindst også fra min egen side.

Kl. 13:23

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Tak. Hr. Carsten Kudsk.

Kl. 13:23

Carsten Kudsk (DF):

Men som ministeren påpeger, er det faktisk stærkt bekymrende, for forventningen til kontanthjælpsloftet var jo, at det her måske var en speciel gruppe, som man mente at man umiddelbart kunne få nogle løsninger for, og det ser umiddelbart ikke ud, som om det har hjulpet. For så vidt jeg ved, er det noget med, at i forbindelse med at kontanthjælpsloftet blev indført, var andelen omkring 84 pct., og som ministeren påpeger, er vi oppe omkring 90 pct. nu. Så det er stærkt stigende.

Så det, jeg tænker på, er, om ministeren har planer om, at man måske – jeg ved, der er nogle erfaringer fra nogle andre kommuner – skulle prøve at kigge på, at repatrieringsværktøjet blev brugt noget mere. Jeg kan oplyse ministeren, at jeg har eksempler på, at nogle ikkevestlige indvandrerkvinder har været ude til nogle jobsamtaler, hvor sagsbehandleren har brugt rigtig, rigtig mange ressourcer på at skabe den her jobsamtale, men hvor den pågældende ikkevestlige indvandrerkvinde er meget negativ over for den her jobsamtale og faktisk sender et signal om, at hun ikke ønsker det her job. Så sidder jeg jo og tænker på, om det ikke var en god idé, at den pågældende sagsbehandler måske også fik sagt til kommunen, at når vi har den her type mennesker, så tager man et værktøj op, hvor man siger: Hvis du ikke er interesseret i at få et job og din mand sender et signal om, at du ikke skal ud på arbejdsmarkedet og andre ting, så var det måske en løsning at kigge på repatriering.

Altså, det, man siger, er, at når sagsbehandleren kommer i den her situation, hvor vedkommende møder nogle indvandrerkvinder, som er meget modarbejdende i forhold til at komme ud på det danske arbejdsmarked, så tager man måske mere det værktøj frem fra kassen og sender det signal og siger direkte, om det her måske ikke var en god idé. For jeg tror sådan set, det er et signal, hvis man gør opmærksom på det, så hun går hjem til manden og siger: Jeg er jo ikke interesseret i det, men jeg kan høre, sagsbehandleren siger, at der er den her mulighed.

Så jeg sidder og tænker på, om det var et værktøj, som ministeren måske ville overveje at bruge og henstille til over for kommunerne?

Kl. 13:25

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo.

Kl. 13:25

Beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen):

Tak for det. Der er et værktøj, som bliver brugt for lidt, og det er jo ikke mindst vores ansvar her på Christiansborg, fordi vi har lavet regler, der er meget besværlige, og det værktøj handler om sanktioner. I dag er der, sådan som jeg husker det, omkring 80 forskellige sanktioner, man kan blive mødt af, hvis man er i kontanthjælpssystemet. Det kræver nærmest, at man har en ph.d. i sanktionsregimer for at kunne forstå det som medarbejder. Der har vi jo nu fremlagt et udspil, hvori vi siger, at der ikke skal være 80 sanktioner i fremtiden, men langt færre. Vi lægger op til fire sanktionstyper. Det er, fordi der skal være en lige linje mellem, at hvis man får tilbudt et job eller en mulighed for at komme i uddannelse og ikke tager den hjælpende hånd, der bliver rakt ud, så skal det have en direkte konsekvens for vedkommendes økonomi, hvad enten man er ikkevestlig indvandrer, eller man er dansker, eller hvad man måtte være. Derfor vil jeg håbe, og det er jeg også fortrøstningsfuld omkring, at vi i løbet af kort tid kan lave en politisk aftale, hvor kommunerne nu får nogle bedre redskaber. Det fortjener de.

Kl. 13:26

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo.

Kl. 13:26

Carsten Kudsk (DF):

Der er et problem. Ministeren kender jo til det, der hedder klanøkonomi. Selv om der nogle gange kan være nogle straffeaktioner og nogle andre ting, så er det sådan, at de kommer ind i en fælles pulje, det vil sige, at man lever i den her lejlighed i en stor fælles flok. Det vil sige, at det jo så er et problem i forhold til sanktionerne, og der er det sådan set, at repatrieringsværktøjet skulle ind. Så som jeg hører ministeren, synes man, at det her værktøj også eventuelt skulle noget mere i brug – er det ikke korrekt?

Kl. 13:26

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo.

Kl. 13:26

Beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen):

Altså, vi har jo lavet en finanslovsaftale med Dansk Folkeparti – nu er det lidt uden for mit ressort, så man må bære over med det – og deri har vi jo sagt, at kommunerne skal være langt bedre til at vejlede om muligheden for repatriering. Det er ikke noget, man bare skal gøre en gang ved en, om jeg så må sige festlig lejlighed. Det skal man gøre løbende. Den er den første del.

Den anden del er, at jeg er helt overbevist om, at mere mærkbare økonomiske konsekvenser også giver en adfærdsændring i forhold til dem, der ikke ønsker at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Hvis man måtte have den holdning, skal man selvfølgelig også have en økonomisk sanktion. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at der er nogle, der vil have en særlig motivation for det.

Kl. 13:27

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo.

Kl. 13:27

Carsten Kudsk (DF):

Hvad påtænker ministeren konkret at gøre med de 90 pct. ægtepar med ikkevestlig baggrund, som er på kontanthjælp?

Kl. 13:27

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Der er et spørgsmål tilbage i spørgsmål nr. S 767. Man behøver ikke nødvendigvis at stille det. Man kan godt gå videre. Jeg skal bare lige fortælle det.

Kl. 13:27

Carsten Kudsk (DF):

Jamen så kan jeg lige afslutte det. Det er positivt, for det er vigtigt, at vi får kigget på repatrieringsværktøjet. Det, der også er meget, meget vigtigt, er, at sagsbehandlerne og socialrådgiverne i kommunerne begynder at blive bedre til at forstå det her. Og som ministeren påpeger, skal man bl.a. til KL få sagt, at så må de videreuddanne sig og gøre folk opmærksom på, at der findes den her repatrieringsordning, for jeg tror, at jo bedre de er klædt på til det her, jo bedre er de til at vejlede. Jeg tror, at der i dag er rigtig mange socialrådgivere og sagsbehandlere og vejledere i jobcentrene, som ikke er klar over, hvad de kan gøre i forhold til den her ordning.

Kl. 13:28

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Så er det det sidste svar. Værsgo.

Kl. 13:28

Beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen):

Tak for det. Jamen jeg er helt enig i, at der er behov for yderligere fokus på viden omkring muligheden for repatriering. Det er også lige præcis derfor, vi har lavet den aftale med Dansk Folkeparti, som jo nu her i løbet af 2018 bliver foldet ud til landets kommuner.

Kl. 13:28

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Tak for det.

Så går vi over til næste spørgsmål. Det er også til beskæftigelsesministeren af hr. Carsten Kudsk, Dansk Folkeparti.

Kl. 13:28

Spm. nr. S 768

5) Til beskæftigelsesministeren af:

Carsten Kudsk (DF):

Hvad påtænker ministeren konkret at gøre ved, at 90 pct. af ægtepar med ikkevestlig baggrund er på kontanthjælp?

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo at læse op.

Kl. 13:28

Carsten Kudsk (DF):

Hvad påtænker ministeren konkret at gøre ved, at 90 pct. af ægtepar med ikkevestlig baggrund er på kontanthjælp?

Kl. 13:28

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo.

Kl. 13:28

Beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen):

Det bliver jo lidt en gentagelse af det, som jeg svarede på før. Men det, som er en bekymring, jeg virkelig har i øjeblikket, er særlig i forhold til den gruppe, som vi kan se har en meget lav beskæftigelsesfrekvens, nemlig kvinder med ikkevestlig baggrund. Der har vi en meget stor udfordring. Der er en meget, meget lav beskæftigelsesfrekvens, og det skal der gøres noget ved.

Det, der bl.a. skal gøres – det vil jeg gerne folde mere ud – er jo, at man skal mødes af en mere fast og dermed også kærlig hånd i forhold til det, som det danske velfærdssamfund stiller til rådighed. Når man opholder sig i Danmark, bliver man også nødt til at yde til det arbejdende fællesskab, og der kan det altså ikke nytte noget, at vi ser folk, der har været i kontanthjælpssystemet i 10, 15 eller 20 år. Vi har senest set eksempler på det fra Odense Kommune. Kommunerne bliver nødt til i langt højere grad at tage den opgave på sig, at man ikke kan acceptere, at folk kan sidde i årtier i et kontanthjælpssystem. Det må simpelt hen ikke kunne lade sig gøre.

Det næste punkt er, at kommunerne har bedt om nogle bedre og mere effektive værktøjer, og de værktøjer vil jeg stille til rådighed for kommunerne. Det er også derfor, at jeg sammen med Dansk Folkeparti og de partier, der måtte bakke op, forventer at lave en politisk aftale her inden sommerferien, sådan at kommunerne får langt bedre muligheder for at lave en hurtigere og mere konsekvent sanktion over for de mennesker, som så desværre ikke tager imod de tilbud, som vi giver.

Kl. 13:30

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo, hr. Carsten Kudsk.

Kl. 13:30

Carsten Kudsk (DF):

Det, der har chokeret mig rigtig meget, er, at når man snakker med de pågældende socialrådgivere og sagsbehandlere og andre om repatriering, står de ligesom og siger øh, og at det har de godt nok hørt lidt om, men de er ikke inde i sagerne. Så det, jeg godt vil anmode ministeren om, er i hvert fald, at ministeren sender et signal til kommunerne om at gøre opmærksom på det. Jeg ved, at der er nogle bonusordninger i forhold til repatriering. Kommunerne er meget pressede på økonomien. Men ministeren bør påpege det over for dem, når vi har den her type mennesker, som har været på kontanthjælp længe – vi har set nogle eksempler på det fra Odense, hvor nogle overhovedet ikke taler dansk eller vil ud på det danske arbejdsmarked. Ministeren bør lægge pres på kommunerne og sige det til dem. For der er jo mange kommuner, der piber over deres økonomi, men her er jo faktisk et rigtig godt værktøj, som kunne forbedre deres økonomi.

Jeg ved, at ministeren en gang imellem sender nogle breve og nogle meldinger ud til kommunerne, nemlig at man synes, at det her er et område, man skal have meget fokus på. Så det, jeg godt vil anmode ministeren om, er i hvert fald, at ministeren igennem KL gør kommunerne opmærksom på, at der er den her mulighed, og måske også gør dem opmærksom på, at deres personale, socialrådgivere og andre mennesker, som sidder på jobcentrene, skal være bedre kvalificerede til at forstå, hvad den her repatrieringsordning er, og hvilke muligheder der er. Så vil ministeren sørge for, at det initiativ kommer i gang?

Kl. 13:31

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo.

Kl. 13:31

Beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen):

Ja, det vil jeg, fordi det er et godt forslag. Det er også derfor, vi i samarbejde her lavet en aftale om det med Dansk Folkeparti. Men det, som hr. Carsten Kudsk beder om, er jo også en mere, kan man sige, håndholdt indsats. Jeg vil sådan set gerne i dag sige, at det er jeg helt villig til. Det er rigtigt, at jeg sender rigtig mange breve til landets borgmestre og også udvalgsformænd i den forbindelse. Jeg vil meget gerne give det tilsagn, at når vi har lavet en aftale om nye sanktionsværktøjer, bliver det fulgt op af et brev, hvor vi både beskriver de sanktionsværktøjer, hvornår de træder i kraft, men samtidig også understreger pointen omkring, hvad der er muligt at gøre i forhold til repatriering, sådan at de to ting følges ad i det samme brev.

Kl. 13:32

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Tak. Så er det spørgeren.

Kl. 13:32

Carsten Kudsk (DF):

For det, jeg tror ministeren også skal tænke på, er jo, at når kommunerne får et brev og får nogle ting at vide om en aftale, så er det jo mange gange personalet, der skal klædes på til opgaven. Nogle gange skal man måske tænke på at afsætte nogle midler eller noget eller gøre kommunen opmærksom på, at de her folk skal klædes på til opgaven. Det vil sige, at vi jo kan tale om, at der måske skal være nogle på kursus, så de forstår, hvad repatriering er – måske en henvisning til nogle positive oplevelser fra nogle mennesker, der har brugt repatriering.

Så det, jeg godt vil anmode ministeren om, er, at ministeren i hvert fald også tænker det ind, når ministeren laver de tiltag.

Kl. 13:32

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo, ministeren.

Kl. 13:32

Beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen):

Det vil jeg gerne tænke ind, men med al respekt vil jeg også sige til hr. Carsten Kudsk, at det, vi har opfundet her på Christiansborg, jo ikke er raketvidenskab. Det er sådan set meget simpelt, og det er også meget simpelt at forstå, hvad det er for en politisk aftale, der er lavet. Der tror jeg sådan set bare, at en vejledningsindsats kan bringe kommunerne langt. Men jeg vil gerne understrege, at det jo også afhænger af, at der er en borgmester, som påtager sig et ansvar, og en udvalgsformand, der påtager sig et ansvar. For hvis man ikke sætter sig igennem rent politisk, flytter det ingenting. Jeg kan nu engang ikke påtage mig opgaven for at drive alle landets kommuner. Men jeg er et hundrede procent enig i, at der er brug for meget større politisk opmærksomhed omkring de værktøjer, det i dag faktisk er muligt at benytte. Og så er der altså også brug for en mere fast og kærlig hånd over for dem, der siger nej til at bidrage til fællesskabet.

Kl. 13:33

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo.

Kl. 13:33

Carsten Kudsk (DF):

Det har ministeren ret i, men det, ministeren også skal være klar over, er jo, at sagsbehandlere og andre får direktiver og lovgivning og andre ting i den her stak, som de så skal igennem for at sætte sig ind i sagerne. Der ved ministeren jo godt, at det nogle gange er en fordel, at de lige kommer på skolebænken en dags tid; får en melding om, at de her nye tiltag betyder sådan og sådan; dvs. de og de værktøjer. Det skal ikke bare være sådan et eller andet dekret, som de tit får. Så det, jeg anmoder ministeren om, er, at det i hvert fald er noget, som lige bliver prioriteret lidt højere i bunken, specielt på det her område.

Kl. 13:34

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Ministeren.

Kl. 13:34

Beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen):

Jamen det møder man ikke modstand mod hos mig. Jeg er selv stor tilhænger af, at man har mulighed for at blive repatrieret. Det er for mange den helt rigtige mulighed. Derfor kan vi helt sikkert også forbedre den information og måske også det vidensgrundlag, der ligger til grund for det. Jeg tror så også, at jeg her vil sige, at det vil jeg tale med min kollega om, som plejer at sidde her, men som sidder på den anden plads, nemlig integrationsministeren. Det kan vi jo så vende tilbage om i en skriftlig form til hr. Carsten Kudsk, altså hvad den dialog, vi har haft nu, har betydet i forhold til det her spørgsmål om repatriering.

Kl. 13:34

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Tak for det. Der er ikke flere spørgsmål.

Det næste spørgsmål er til energi-, forsynings- og klimaministeren af hr. Jens Joel.

Kl. 13:35

Spm. nr. S 751 (omtrykt)

6) Til energi-, forsynings- og klimaministeren af:

Jens Joel (S):

Er ministeren enig med bl.a. Grundfos’ Group VP, Kim Nøhr Skibsted, der på Twitter skriver om regeringens udspil til energiforlig, at det »Mangler større ambitioner på energieffektivitet, der sikrer DK grøn førerposition, klimaforspring, eksport og jobs«?

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo.

Kl. 13:35

Jens Joel (S):

Tak for det. Jeg læser spørgsmålet op: Er ministeren enig med bl.a. Grundfos’ Group VP, Kim Nøhr Skibsted, der på Twitter skriver om regeringens udspil til energiforlig, at det »mangler større ambitioner på energieffektivitet, der sikrer DK grøn førerposition, klimaforspring, eksport og jobs«?

Kl. 13:35

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo til ministeren.

Kl. 13:35

Energi-, forsynings- og klimaministeren (Lars Christian Lilleholt):

Tak for spørgsmålet. Jeg er ikke enig i, at energiudspillet mangler ambitioner, tværtimod. Energiudspillet gør energien grønnere og billigere. Vi investerer 15 mia. kr. i grøn omstilling og letter afgifter, der giver de danske husholdninger flere penge mellem hænderne, vi styrker erhvervslivets konkurrenceevne og fremmer brugen af grøn el. Energiudspillet skaber tusindvis af grønne arbejdspladser, bl.a. i kraft af regeringens planer om at bygge en havvindmøllepark på op til 800 MW. Og vi afsætter 400 mio. kr. årligt til målrettet energieffektivisering. Også her fremmer udspillet jobskabelsen og eksporten af danske energiløsninger. Det er bare for at nævne nogle af initiativerne; det er meget ambitiøst.

Jeg har selvfølgelig bemærket, at Grundfos sammen med tre andre virksomheder har startet interesseorganisationen Synergi. Det er helt naturligt, at brancheorganisationer fremmer deres egne interesser, når vi forhandler energipolitik. Synergi vil have flere penge til energibesparelser; vindmølleindustrien vil have flere penge til vindmøller; solcellebranchen vil flere penge til solceller – sådan er gamet.

Jeg er da også enig i, at energieffektivitet er vigtig, også for eksporten, men jeg må også sige, at den nuværende energispareordning er for dyr og for dårlig. Regeringen vil i stedet afsætte 400 mio. kr. årligt til at fremme energieffektivitet i erhvervslivet, hvor vi får flest besparelser for pengene. Vi løfter samtidig importindsatsen massivt med i alt 175 mio. kr. til og med 2024. Det vil også gavne eksporten inden for energieffektivitet. Det gør vi netop for at sikre en fortsat førerposition til Danmark, der fremmer dansk eksport og danske jobs. Jeg er derfor helt uenig i, at energiudspillet mangler ambitioner for energieffektivitet.

Kl. 13:37

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo, hr. Jens Joel.

Kl. 13:37

Jens Joel (S):

Tak for det, og tak til ministeren for svaret. Det var måske ikke helt et svar på spørgsmålet, men det var i hvert fald en oplistning af noget det, ministeren godt kan lide i udspillet. Det, som jeg har fat i i dag, er jo noget af det, der mangler i udspillet. Jeg spurgte i januar ministeren, om han var enig i, at niveauet for energieffektivitet – altså hvor ambitiøst man går til det – også er med til at afgøre, om vi får en billigst mulig grøn omstilling. Det sagde ministeren var rigtigt.

Det var i øvrigt også rigtigt, at en ambitiøs energispareindsats er noget, som eksportpotentialet afhænger af, og at danske virksomheder kan tjene rigtig mange penge på, at vi er i front på det her område. Så sagde ministeren til sidst i sin besvarelse i januar, at jeg måtte have tålmodighed, til regeringen fremlagde sit udspil, med hensyn til om der ville komme ambitiøse og forpligtende mål for energieffektiviseringer.

Nu har ministeren jo selv nævnt, at der er flere virksomheder, som har været ude og kritisere det, bl.a. har chefen på Danfoss, Kim Fausing, sagt:

»Udspillet mangler konkrete tiltag, der kan effektivisere vores energiforbrug. Hvis det lave ambitionsniveau bliver udmøntet i den endelige aftale, vil Danmark miste sin internationale grønne styrkeposition.«

Hvad er ministerens kommentar til det?

Kl. 13:38

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo, ministeren.

Kl. 13:39

Energi-, forsynings- og klimaministeren (Lars Christian Lilleholt):

Tak til hr. Jens Joel for spørgsmålet. Det er således, at energieffektivitet i allerhøjeste grad er et EU-spørgsmål, hvor landene i fællesskab har forpligtet sig til fremadrettet at levere 1,5 pct. i energieffektivitet. Danmark arbejder for bindende mål for energieffektivitet på 30 pct. Det handler om, at vi styrker vores indsats i forhold til EU, og at vi her arbejder for ambitiøse målsætninger. Det nationalt at gå længere end EU betyder blot, at dansk erhvervsliv mister konkurrenceevne.

Kl. 13:39

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo, hr. Jens Joel.

Kl. 13:39

Jens Joel (S):

Nu bliver jeg en lille smule forvirret. Det står klart, at regeringen ønsker at gøre så lidt som muligt, kan man sige, men så er der jo noget, som erhvervscheferne har misforstået. Ministeren siger, at det koster konkurrenceevne at have en førerposition, men sidst jeg tjekkede det, var det ikke noget godt salgsargument, at man var sådan lidt middelmådig, sådan lidt gennemsnitlig. Derfor har vi jo en diskussion i Danmark, der handler om, om vi vil være førende på området, om vi vil være blandt dem, man ringer til, når man skal noget med energieffektivitet, eller om vi vil være gennemsnitlige, hvor der formodentlig så ikke vil være så meget efterspørgsel efter de danske løsninger.

Kl. 13:40

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo.

Kl. 13:40

Energi-, forsynings- og klimaministeren (Lars Christian Lilleholt):

Endnu en gang tak for spørgsmålet. Danmark ligger helt i front. Vi har ikke mindst en række danske virksomheder, som gør det rigtig, rigtig godt på det her område. Det er jeg meget, meget begejstret for. Den nuværende ordning fungerer simpelt hen ikke. Det tror jeg også at spørgeren vil være enig i. Derfor indretter vi med det her energiudspil en ny ordning, hvor vi målretter indsatsen i forhold til erhvervslivet og afsætter en pulje på hele 400 mio. kr. om året.

Kl. 13:40

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo.

Kl. 13:40

Jens Joel (S):

Tak for det. Nu skal ministeren jo ikke blive oprevet over diskussionen. Jeg er sådan set enig i, at den nuværende ordning ikke fungerer. Jeg er også enig i det, når ministeren vil lave en pulje til industrien, men det, erhvervslivet siger, er, at det er for smalt. Hvis vi skal fastholde vores grønne styrkeposition, som er godt for klimaet, og som også skaber rigtig mange arbejdspladser og giver os rigtig mange eksportindtægter, skal vi ifølge erhvervslederne have hævet ambitionsniveauet i regeringens udspil. Det synes jeg da ikke at regeringen bare kan affeje ved at sige, at alle gerne vil have flere penge. Så må man gå ind i en diskussion om, om de ikke har ret, når de siger, at det her faktisk er en styrkeposition, som også gavner dansk erhvervsliv.

Kl. 13:41

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo, ministeren.

Kl. 13:41

Energi-, forsynings- og klimaministeren (Lars Christian Lilleholt):

Jeg garanterer for, at vi vil levere i forhold til den målsætning, som vi har påtaget os i EU-sammenhæng. Det er faktisk en ganske stor målsætning. Og Danmark har jo vist, at vi virkelig kan noget på det her område. Det skal vi selvfølgelig fortsætte med. Det er jo også noget af det, som hr. Jens Joel og jeg i de kommende måneder og uger – alt afhængigt af hvor hurtigt vi får lavet en energiaftale – kommer til at diskutere i forligskredsen blandt de partier, som vil være en del af en fremtidig energiaftale.

Kl. 13:41

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Tak for det.

Der er et nyt spørgsmål til energi-, forsynings- og klimaministeren af fru Lea Wermelin, Socialdemokratiet.

Kl. 13:42

Spm. nr. S 758 (omtrykt)

7) Til energi-, forsynings- og klimaministeren af:

Lea Wermelin (S):

Mener ministeren, at det er gavnligt for Danmarks grønne styrkeposition, at regeringen har foreslået opførelse af én havvindmøllepark på 800 MW i sit forslag til energiforlig, når f.eks. regeringen i Holland netop har meldt ud, at de vil opføre havvindmølleparker og dermed øge kapaciteten med yderligere 7 GW frem mod 2030?

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo.

Kl. 13:42

Lea Wermelin (S):

Tak for det. Jeg læser spørgsmålet op: Mener ministeren, at det er gavnligt for Danmarks grønne styrkeposition, at regeringen har foreslået opførelse af én havvindmøllepark på 800 MW i sit forslag til energiforlig, når f.eks. regeringen i Holland netop har meldt ud, at de vil opføre havvindmølleparker og dermed øge kapaciteten med yderligere 7 GW frem mod 2030?

Kl. 13:42

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo.

Kl. 13:42

Energi-, forsynings- og klimaministeren (Lars Christian Lilleholt):

Tak for det, og tak for spørgsmålet til fru Lea Wermelin. Du spørger til, om jeg mener, at det er gavnligt for Danmarks grønne førerposition, at regeringen i sit energiudspil foreslår en havvindmøllepark på 800 MW, når Holland ønsker at øge sin kapacitet med 7 GW frem mod 2030.

Det korte svar er ja. Regeringens udspil og opfyldelsen af vores 50-procentsmålsætning vil fastholde Danmark i den absolutte verdenselite, hvor vi udbygger vores internationale styrkepositioner inden for bl.a. vedvarende energi. Vi vil opføre danmarkshistoriens største havvindpark. Den vil øge Danmarks havvindkapacitet med ca. en tredjedel og levere et stort bidrag til regeringens mål om, at vi i 2030 dækker mindst 50 pct. af vores energiforbrug med vedvarende energi. Samtidig skal vi screene de danske farvande for placeringer svarende til 10 GW havvind. Det sikrer et fornuftigt beslutningsgrundlag, så Danmark er velforberedt, når vi i 2022 vil træffe beslutning om yderligere havvind. Det er således regeringens klare ambition, at der skal etableres mere havvind frem mod 2030.

Vores tilgang giver mulighed for at se tiden og priserne an, så vi også tager ansvar for regningen til skatteborgerne. Havvind er stadig dyrere end solceller og vindmøller på land, og vi kan kun være et grønt foregangsland for andre, hvis vi kan vise, at vi kan gennemføre en grøn omstilling, uden at det bliver unødigt dyrt for danskerne.

Samlet set mener jeg derfor, at udspillet i høj grad underbygger Danmarks grønne førerposition, også inden for havvind. Jeg ser frem til at drøfte udspillet med Folketingets partier i de kommende uger.

Kl. 13:44

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo, fru Lea Wermelin.

Kl. 13:44

Lea Wermelin (S):

Jamen vi ser sådan set også frem til at debattere regeringens udspil med ministeren. Men det, der er hele humlen i det her – og ministeren siger, at man har en eller anden form for ambition om mere havvind end det, man rent faktisk har foreslået – er, at man gambler med vores grønne førerposition. Og det er jo ikke bare Socialdemokratiet, der siger det. Det siger vindmølleindustrien selv. De siger, at de sådan set gerne vil være med til at levere grønne løsninger, som også er billigere. Udfordringen er, at hvis man ikke laver langsigtede beslutninger, og hvis man ikke ved, hvad man kan regne med, så bliver det netop dyrere.

Så jeg kunne da godt tænke mig at høre ministeren om noget her i dag. Hvis man allerede nu siger, at man har en ambition om mere havvind end de 800 MW, som vi jo åbenbart er enige om ikke er nok, jamen hvorfor så ikke love eller garantere i dag, at der kommer flere megawatt havvind? For det er jo noget af det, industrien efterspørger. Vi er lige kommet med vores bud på et udspil, hvor vi foreslår de her tre havvindmølleparker på mellem 2.500 og 3.000 MW havvind. Og det er jo det, som industrien siger skal til, hvis man rent faktisk skal fastholde og bevare den danske grønne førerposition på det her område.

Så altså, spørgsmålet er først og fremmest, om ministeren med sikkerhed kan sige, at der kommer mere havvind end de 800 MW, og hvor og hvor meget det så skal være.

Kl. 13:46

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo, ministeren.

Kl. 13:46

Energi-, forsynings- og klimaministeren (Lars Christian Lilleholt):

Jeg kan med sikkerhed sige, at hvis det lykkes for regeringen at skabe et flertal for sit udspil til energipolitik frem mod 2030, kommer der mere havvind end den ene kæmpemæssige havvindmøllepark, som allerede ligger i udspillet. I 2022 vil vi på baggrund af udbuddet på den første store havvindmøllepark sætte os ned i kredsen af partier og vurdere, hvordan det er gået med det, og hvordan prissætningen er. Og så er det ikke et spørgsmål om, om vi skal have mere havvind, men om hvor meget mere havvind der skal være frem mod 2030.

Kl. 13:46

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo.

Kl. 13:46

Lea Wermelin (S):

Udfordringen med det svar, som ministeren her giver, er jo, at det er en form for vent og se-politik – som vindmølleindustrien også kalder det. For det, der ligger på bordet, og det, som regeringen har spillet ud med, er de her 800 MW. Vindmølleindustrien siger, at der skal mere til, hvis vi skal bevare den danske førerposition, og hvis vi også skal sikre, at den grønne strøm rent faktisk er billigere i fremtiden. Og derfor er det jo bemærkelsesværdigt, at regeringen fastholder, at man ikke vil sige noget om, hvor meget mere vind der skal til på havet, før 2022. Det er for lang tid at vente. Og vi risikerer jo at miste vores grønne førerposition.

Så er ministeren ikke enig i, at det ikke hjælper den industri, der skal investere, hvis man først ved, hvad man har at gøre med, i 2022?

Kl. 13:47

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo.

Kl. 13:47

Energi-, forsynings- og klimaministeren (Lars Christian Lilleholt):

Tak for spørgsmålet. Jeg synes, der er sendt et meget, meget tydeligt signal i regeringens energiudspil. Der kommer mere havvind end den ene havvindmøllepark. Og så lad os lige dvæle ved den ene havvindmøllepark. Det lyder, som om det ingenting er. Det er en havvindmøllepark på 800 MW. På nuværende tidspunkt er der ikke noget sted i verden, hvor der er en havvindmøllepark, der er større end den her park. Det er en park, der vil kunne forsyne 800.000 husstande med deres årlige elforbrug, svarende til elforbruget i Danmarks syv største byer. Så jeg køber simpelt hen ikke den her præmis med, at det her skulle være uambitiøst.

Kl. 13:48

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo.

Kl. 13:48

Lea Wermelin (S):

Men det er jo desværre bare uambitiøst, når man kigger langsigtet på det. Vi er sådan set enige i, at der skal opføres tre havvindmølleparker – og den ene kunne sådan set godt være på 800 MW – men det gør det ikke alene, for vi er nødt til at få resten med. Derfor har vi foreslået, at vi allerede nu skal træffe beslutning om, at der skal opføres et sted mellem 2.500 og 3.000 MW havvind, for det er nemlig de langsigtede rammer, der skal til, for at industrien også kan investere.

Så vil jeg bare her til sidst spørge ministeren, om ikke det er rigtigt, at det her, hvis man kigger på et land som Holland, som har planer om at opføre yderligere 7 GW, jo ikke er ambitiøst.

Kl. 13:48

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo.

Kl. 13:48

Energi-, forsynings- og klimaministeren (Lars Christian Lilleholt):

Jeg tror, at Danmark, når man sammenligner med rigtig, rigtig mange lande, også i EU, er et af de lande, der har en af de højeste andele af vindenergi i det samlede energiforbrug. Det skal vi fortsætte med at have, og heldigvis har der været en bred enighed om det i Folketinget. Med det her udspil beslutter vi ikke bare at opføre verdens for nuværende største, vi beslutter os også for yderligere havvind, og samtidig screener vi Danmark for 10 GW, 10.000 MW-timer, og det svarer til at kunne forsyne 10 millioner husstande med deres årlige elforbrug. Ahr, det vil jeg bare sige er ganske ambitiøst.

Kl. 13:49

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Så er spørgsmålet sluttet.

Desværre er skatteministeren ikke til stede, og det er ikke så godt, så jeg er nødt til at udsætte mødet i 5 minutter.

Mødet er udsat. (Kl. 13:49).

Kl. 13:50

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Mødet er genoptaget.

Spørgeren har været her hele tiden, men skatteministeren har desværre ikke været her. Men nu er skatteministeren her. Jeg skal præcisere, at ministre bestemt har pligt til at møde op, når der bliver stillet spørgsmål til dem, eller når der i det hele taget er forhandlinger i salen.

Det er hr. Jesper Petersen, Socialdemokratiet, der har et spørgsmål til skatteministeren.

Kl. 13:50

Spm. nr. S 753 (omtrykt)

8) Til skatteministeren af:

Jesper Petersen (S) (medspørger: Jens Joel (S)):

Er ministeren enig i Socialdemokratiets målsætning om at få 500.000 grønne biler på de danske veje i 2030, bl.a. som led i at udnytte produktionen af vedvarende energi og at Danmark skal kunne nå EU’s ambitiøse klimamål i 2030?

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo til at læse op.

Kl. 13:51

Jesper Petersen (S):

Tak. Er ministeren enig i Socialdemokratiets målsætning om at få 500.000 grønne biler på de danske veje i 2030, bl.a. som led i at udnytte produktionen af vedvarende energi og at Danmark skal kunne nå EU’s ambitiøse klimamål i 2030?

Kl. 13:51

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo, ministeren.

Kl. 13:51

Skatteministeren (Karsten Lauritzen):

Tak. Jeg skal naturligvis beklage min sene entré i Folketingssalen over for spørgeren og over for formanden, men tak for spørgsmålet.

Som jeg har svaret i forbindelse med spørgsmål 753, mener jeg, at vi med justeringen af aftalen om de fremtidige afgiftsvilkår for elbiler og brændselscellebiler har fået lavet det, jeg vil kalde en fornuftig aftale om tilskyndelsen til at vælge en elbil, da de fleste elbiler frem til den 1. januar 2019 jo altså i realiteten er afgiftsfri.

Med aftalen blev vi også enige om at mødes igen i andet halvår af 2018 for at drøfte status på udviklingen i elbilsalget, og her – det er jo så om få måneder – forventer jeg, at vi har et retvisende grundlag for udviklingen og også et mere retvisende grundlag end det, vi har på nuværende tidspunkt, hvor vi jo endnu ikke har set de fulde effekter af de tiltag, som vi gennemfører, og derfor ser jeg frem til at mødes i efteråret og drøfte, om der skal indføres yderligere tiltag for at fremme salget af elbiler. Men hvis der er interesse for at drøfte en status på udbygningen tidligere, vil jeg heller ikke være afvisende over for det.

Som led i drøftelserne kan forslaget om at forlænge en indfasning af registreringsafgiften for elbiler, som der også er spurgt ind til, samt at sænke firmabilbeskatningen på grønne firmabiler, indgå. Det er jo ikke en tilkendegivelse om, at vi bliver enige, men at jeg gerne vil tage drøftelsen. Det er svaret på spørgsmålet.

(Jesper Petersen (S): Der er byttet om på 8 og 9, hvis jeg må være så fri).

Kl. 13:52

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Nu tager vi det lige helt roligt, også skatteministeren. (Jesper Petersen (S): Jeg er bare hjælpsom). Prøv lige at kigge på besvarelserne og få orden i papirerne.

Kl. 13:53

Skatteministeren (Karsten Lauritzen):

Undskyld, det skal jeg beklage, det går rigtig godt for mig i dag. Det skal jeg beklage over for spørgeren og formanden. Ja, det, som hr. Jesper Petersen spurgte ind til, var noget andet.

Jeg vil gerne slå fast, at regeringen arbejder stærkt for, at Danmark skal nå EU's klimamål i 2030, og i den forbindelse er jeg enig i, at udbredelsen af elbiler kan bidrage til at opfylde målet for den ikkekvoteomfattede sektor. Elbiler forventes på sigt at blive mere og mere konkurrencedygtige i forhold til konventionelle biler. Det er dog vanskeligt at sige noget præcist om hastigheden i den teknologiske udvikling. Men den teknologiske udvikling går stærkt i de her år, og derfor mener jeg ikke, at vi bør sætte et detaljeret mål for elbilsalget mange år frem. I stedet bør vi følge udviklingen og løbende evaluere og vurdere indsatsen i forhold til at nå en stor udbredelse af elbiler.

Den nuværende bestand af elbiler udgør omkring 9.500, og i den nuværende basisfremskrivning skønnes det, at der vil være en bestand på ca. 180.000 elbiler i 2030. Socialdemokratiet har så en målsætning om 500.000 grønne biler i 2030. Hvis man skal nå det mål, vil det betyde, at der skal gives store afgiftslempelser og/eller – og måske begge dele – store tilskud. Hvis man tager udgangspunkt i en gennemsnitlig elbil til 250.000 kr. uden afgift, kan man se, at registreringsafgiften i en tilsvarende konventionel bil, altså en normal bil, en ikkeelbil, udgør ca. 90.000 kr., og med sådan en simpel hovedregning kan man jo regne ud, at afgiftsfritagelsen af ca. 100.000 ekstra elbiler – enten ved afgiftsfritagelse eller ved et tilskud – vil indebære et umiddelbart mindreprovenu på ca. 9 mia. kr. og 18 mia. for 200.000 ekstra elbiler. Det siger jo noget om, at det kan være en flot målsætning, men at det kan vise sig at være meget dyrt at nå målet, hvis man skal gøre det via en afgiftsfritagelse.

Det skulle gerne være det rigtige svar på det spørgsmål, hr. Jesper Petersen havde. Tak.

Kl. 13:55

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo, så er det spørgeren.

Kl. 13:55

Jesper Petersen (S):

Det kan godt være, at det efter skatteministerens papir var det rigtige svar at give på det rigtige spørgsmål. Men indholdet synes jeg nu alligevel lader noget tilbage at ønske, og så må vi jo have den her politiske diskussion nu.

For det, som det i bund og grund handler om, hvis man gerne vil opnå de her meget ambitiøse målsætninger for at reducere klimabelastningen, er jo, at vi så må gøre noget, og Klimarådet, som et flertal i Folketinget har nedsat, og som vi jo prøver på at lytte til, peger i den sammenhæng på elbiler som en meget væsentlig ting, hvis man vil nå de målsætninger, og de vurderer i deres hovedrapport fra 2017 – det er den, der hedder »Omstilling frem mod 2030« – at man med en ambitiøs elbilstrategi vil kunne opnå, at der i 2030 er ca. 500.000 elbiler på de danske veje.

Når jeg henviser til det, er det jo ikke, fordi det bare er noget, der sådan er grebet ud af den blå luft. Det vil jeg gerne slå fast. Altså, det er faktisk muligt at gennemføre det, hvis der er en politisk vilje til det, og der synes vi godt at regeringen kunne være lidt mere med på det at have en grøn profil. Jeg har jo bemærket at Venstre har malet sit logo grønt i den her periode, og det føler jeg ikke rigtig bliver afspejlet i den besvarelse, som skatteministeren kommer med her, der, synes jeg, ikke rigtig viser viljen til at have nogle ambitioner for udbredelsen af elbiler.

Det konkrete spørgsmål, jeg godt ville have skatteministeren til at svare på nu, er så, om han ikke mener, at der er en sammenhæng mellem det at sætte den form for målsætning, og så det, at den overhovedet kan lade sig gøre, altså det, at udrulningen overhovedet kan lade sig gøre, simpelt hen fordi vi har behov for at vise både befolkningen, men også vise producenterne og markedet, at det her er en udvikling, vi er interesserede i i Danmark, og at de skal få deres biler til at være til salg hos de danske bilforhandlere, og at det derfor er et vigtigt signal at sende. Er Skatteministeren enig i, at det har en betydning, om man sender sådan et signal eller ej?

Kl. 13:57

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo, ministeren.

Kl. 13:57

Skatteministeren (Karsten Lauritzen):

Jeg er jo enig i, at signaler betyder noget, og den her regering vil gerne have, at der bliver solgt flere elbiler. Der er jo mange måder at understøtte den grønne omstilling på. Vi har lavet et ambitiøst energiforlig, og man kan selvfølgelig også godt udbrede elbiler. Men jeg tror, man skal overveje, om det er den letteste og samfundsøkonomisk mest effektive måde at få reduceret CO2-udledningen i transportsektoren på, altså at fremme elbiler. Jeg tror i hvert fald, at man, hvis man dykker ned og ser på CO2-aftrykket i forbindelse med produktionen af nogle af elbilerne, også kan diskutere det, og det er simpelt hen det, jeg forsøger at italesætte. Man kan sagtens gøre det, men det koster nogle penge, og måske løser det ikke kun problemet at lette afgiften.

Kl. 13:58

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Tak. Så er det spørgeren.

Kl. 13:58

Jesper Petersen (S):

Jamen når vi tager fat i elbiler, er det jo, fordi transportsektoren er en af de helt store syndere, når det drejer sig om klimabelastning, og et af de steder, hvor det har været rigtig vanskeligt at få gang i en omstilling. Det går jo bedre med at få produceret vindmøller og spare på energien andre steder og producere mere energirigtigt, men når det drejer sig om bilerne, går det jo altså meget langsomt i forhold til elbilerne, og jeg vil bare bede ministeren om at bekræfte, at det er korrekt, at Klimarådet siger, at man godt kan opnå det her tal, hvis man sætter den rigtige strategi.

Kl. 13:58

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Ministeren.

Kl. 13:58

Skatteministeren (Karsten Lauritzen):

Hvis man sætter sig et mål, kan man selvfølgelig nå det. Der var også en amerikansk præsident, der satte sig et mål om, at man skulle sende en mand til Månen. Det kunne godt lade sig gøre, og hvis man kigger på den andel af BNP, som amerikanerne brugte på det projekt, kan man se, at det lykkedes. Men hold da op, hvor gik der mange penge til det. Det kan vi så være glade for i dag af en række andre årsager. Så selvfølgelig er det muligt, men det koster bare penge, og det koster ret mange penge, hvis man skal nå det mål, som Socialdemokratiet har sat, og man løser det ikke kun ved ikke at have en afgift på elbiler. For rigtig mange elbiler har i dag ikke nogen afgift, og de er stadig væk ikke konkurrencedygtige med de almindelige biler. Så man skal gå en anden vej end bare at fritage dem for afgift, for mange elbiler betaler i dag ikke afgift.

Kl. 13:59

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Tak. Så er der en medspørgeren, hr. Jens Joel. Værsgo.

Kl. 13:59

Jens Joel (S):

Tak for det. Fra Socialdemokratiets side er vi jo sådan set enige med skatteministeren i, at man skal have fat i nogle andre værktøjer, men det vender min kollega tilbage til i næste spørgsmål, så jeg vil egentlig holde fast i det her med ambitionen. For skatteministeren har travlt med at sige, at Socialdemokratiets tal er for højt, og jeg tror også, skatteministeren sagde, at det er 180.000, hvis man ingenting gør. Så vil jeg bare høre: Mener skatteministeren, det er det rigtige mål at have?

Kl. 14:00

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo.

Kl. 14:00

Skatteministeren (Karsten Lauritzen):

Jeg ville da gerne have, at der kunne være 0,5 millioner eller 1 million elbiler i Danmark, og jeg tror også, det er muligt at nå. Hvorvidt man kan nå det i 2030, er jo så spørgsmålet. Ligesom med vindmøller og anden vedvarende teknologi, som vi gerne vil fremme, skal vi jo spørge os selv, hvor mange skattekroner man skal kaste efter en bestemt teknologi. Hvis vi kigger på den grønne omstilling, kan vi jo se, at den har været gavnlig – og vi støtter den også fra mit partis side – men samfundsøkonomisk har det måske været klogere at støtte opsætningen af nogle solceller i stedet for opsætningen af nogle vindmøller, fordi den teknologi har udviklet sig hurtigere end vindteknologien. Så jeg appellerer bare til, at vi tænker os lidt om, og at vi ikke bare siger, at vi skal have elbiler for enhver pris, og at vi skal have dem i morgen, for så bliver det meget dyrt, men at vi måske følger den teknologiske udvikling og giver plads til det i vores lovgivning. Jeg vil gerne have elbiler i Danmark, men vi skal også tænke os om, i forhold til hvordan man bruger skatteborgernes penge på at fremme dem.

Kl. 14:01

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Hr. Jens Joel.

Kl. 14:01

Jens Joel (S):

Så når Venstre nu kalder sig selv grøn og skifter logofarve og alle de der andre ting, så handler det om, at man godt kunne tænke sig, at det gik godt med den grønne omstilling? Men når vi så spørger Venstre, hvad man har tænkt sig at gøre for det, så er der ikke nogen svar. Så skal man tænke sig om, og så skal man vente. Altså, er sandheden ikke, at den her grønne omstilling, vi har, uanset på hvilket område det er, jo er drevet frem af nogle målsætninger og nogle redskaber, og at man, hvis ministeren hverken vil bruge redskaber eller målsætninger, jo må spørge sig selv, om ministeren regner med, at det kommer helt af sig selv og ud af ingenting?

Kl. 14:01

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo.

Kl. 14:02

Skatteministeren (Karsten Lauritzen):

Der er jo ikke noget, der kommer ud af ingenting. Det kan selvfølgelig være træls for spørgeren og træls for os politikere, men jeg tror ikke, vi kan trylle Danmark om til at være sådan et eller andet mekka for elbiler, og det tror jeg heller ikke Socialdemokratiets plan kan. Det, den vil føre med sig, er, at vi bruger 9 mia. kr. eller måske 18 mia. kr. på at afgiftsfritage nogle elbiler, penge, som vi ikke kan bruge på sundhed eller på folkeskolen. Jeg tror, det handler om at have nogle gode vilkår – og det har vi – i Danmark for elbiler og så følge den teknologiske udvikling, der er. Det tror jeg er vejen frem.

Kl. 14:02

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Det sidste spørgsmål, værsgo, til hovedspørgeren.

Kl. 14:02

Jesper Petersen (S):

Jeg tror, det er rigtig vigtigt at lære af den udvikling, der har været, siden man lavede aftalen om elbiler oven på valget, og hvor vi jo frygtede, at der ville blive lavet en fuldstændig indfasning af afgifter med det samme, men hvor vi fik lavet en aftale, der gjorde, at rigtig mange elbiler fortsat er – mere eller mindre – fuldstændig fritaget. Men alligevel har det jo sendt det signal, at her var der ikke meget fremtid. Det, jeg har lært af det, er i hvert fald, at man ud over at se på afgifter, så også er nødt til, når man er i skatteministerens stol, at se på noget psykologi, noget adfærd: Hvad er det, forbrugernes forståelse af det her område bliver, når man laver politiske aftaler? Der mener jeg, der er behov for at sende et meget stærkt signal om, at vi vil have flere elbiler, hybridbiler, brintbiler i Danmark, både til markedet og til forbrugerne, og at man kan regne med, at det er i den retning, det går. Derfor er man også nødt til at sætte nogle målsætninger, og det ærgrer mig, at skatteministeren ikke er mere villig til det i dag.

Kl. 14:03

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo.

Kl. 14:03

Skatteministeren (Karsten Lauritzen):

Jeg vil som sagt gerne være med til at drøfte en målsætning, men jeg synes også, det skal være en realistisk målsætning. Med den basisfremskrivning, vi har, får vi i 2030 180.000 elbiler. Jeg tror, at det, der har været drivende og kommer til at være drivende for udviklingen i forhold til havvind, er den teknologiske udvikling. Det er ikke statstilskuddet, og nogle kan faktisk sige tværtimod, for det har holdt den teknologiske udvikling nede på nogle områder. Så vi skal understøtte den teknologiske udvikling, og det kan vi bl.a. gøre ved forskning i energiteknologi, en af de ting, som regeringen også prioriterer i sit energiudspil. Så håber og tror jeg på, at elbilerne nok skal komme til Danmark med den reducerede CO2-udledning, som det fører med sig.

Kl. 14:04

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Tak for det.

Så er der et nyt spørgsmål til skatteministeren af hr. Jesper Petersen, Socialdemokratiet, og også her er der en medspørger, fru Lea Wermelin.

Kl. 14:04

Spm. nr. S 757 (omtrykt)

9) Til skatteministeren af:

Jesper Petersen (S) (medspørger: Lea Wermelin (S)):

Er ministeren enig i at forlænge indfasningen af registreringsafgiften på elbiler og at sænke beskatningen på grønne firmabiler som led i at skubbe på den grønne omstilling på transportområdet?

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo.

Kl. 14:04

Jesper Petersen (S):

Det er spørgsmål nr. 9, og jeg vil spørge: Er ministeren enig i at forlænge indfasningen af registreringsafgiften på elbiler og at sænke beskatningen på grønne firmabiler som led i at skubbe på den grønne omstilling på transportområdet?

Kl. 14:04

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo, ministeren.

Kl. 14:04

Skatteministeren (Karsten Lauritzen):

Det må være det gode vejr, der har påvirket mig. Det var den fejl, jeg begik ved at læse svaret op før, så det vil jeg ikke læse op igen. Jeg kan gengive det kort for hr. Jesper Petersen og sige, at jeg gerne vil være med til at fremrykke den drøftelse, vi har aftalt, i forhold til hvad vi kan gøre for at fremme elbiler, og jeg vil også gerne være med til at drøfte, hvordan vi kan fremme grønne firmaelbiler. Det er ikke et tilsagn om, at vi kan blive enige, fordi hvis vi skal gøre noget, koster det nogle penge, og dem skal vi så finde, men hvis Socialdemokratiet også vil være med til at tage det som led i drøftelserne, kan vi jo se, om vi kan blive enige. Det tilsagn vil jeg godt give spørgeren.

Kl. 14:05

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Spørgeren.

Kl. 14:05

Jesper Petersen (S):

Tak. Jamen det vil jeg med det samme gerne gribe og vil foreslå, at vi i stedet for at mødes på den anden side af sommerpausen gør det inden, så vi allerede i maj og juni måned tager den opfølgning på aftalen omkring fortsat lave afgifter på elbiler på det tidspunkt og ser på nogle af de her nye forslag, som vi kommer med, om at forbedre og skubbe på indfasningen af flere grønne biler på de danske veje.

Hvis vi konkret skal tage fat i det, der handler om firmabilbeskatning for el- og opladningshybridbiler, vil vi jo foreslå, at man sænker det til henholdsvis 10 pct. og 15 pct. fra de nuværende 25 pct. Det er noget, man har gjort i Holland og Storbritannien, hvor man jo altså får hjulpet på, at der er nogle biler, som typisk kører mange kilometer, som ender med at være af de mere grønne biltyper, og at man jo også får skubbet gang i et brugtbilsmarked for den her type af biler, der kan være med til at gøre det mere tilgængeligt for flere danskere.

Derfor vil jeg godt konkret spørge skatteministeren til det forslag, altså om ikke han mener, at det er korrekt, at hvis man kopierede det forslag fra Holland og Storbritannien, ville det få den virkning i Danmark, at vi ville få en stor mængde firmabiler i forhold til i dag, som ville blive af de grønne biltyper, og at det altså både ville give flere brugte biler af den type og nogle biler, der typisk kører mange kilometer. Det vil være den her type med de klimagevinster, de har.

Kl. 14:07

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Ministeren.

Kl. 14:07

Skatteministeren (Karsten Lauritzen):

Jeg vil gerne give et tilsagn om at drøfte spørgsmålet. Nu må vi se, om det ikke kan lade sig gøre inden sommerferien eller så i hvert fald lige efter. Der er også andre ting, der kører. Det, vi skulle beslutte, ville med en vis sandsynlighed kræve lovgivning, så det kan vi alligevel først lave i næste samling, så derfor tror jeg ikke, at det er så vigtigt ud over noget politisk, om det er på den her side af sommerferien eller bagefter. Men lad os finde ud af det bilateralt.

Det helt store problem er, at elbilen økonomisk set godt kan være attraktiv sammenlignet med en almindelig bil, hvor man betaler en af verdens højeste registreringsafgifter, også med de nedsættelser, regeringen har lavet sammen med Dansk Folkeparti, men at elbilerne ikke er driftsikre nok. Den eneste elbil, der kan køre langt, er en Tesla, og den er til gengæld meget dyrere end en række andre biler. Så der er nogle markedsmæssige og teknologiske ting, som vi ikke kan aftale os ud af, og det forhindrer lidt udbredelsen af elbilen.

Kl. 14:08

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo, spørgeren.

Kl. 14:08

Jesper Petersen (S):

Det er heldigvis sådan, at det jo faktisk nu begynder at gå stærkt med teknologien på det område, og hvis man kombinerer den teknologiske udvikling med nogle politiske tiltag, har vi muligheden for virkelig at skubbe på, at der kommer flere grønne biler på vejene, konkret her ved flere firmabiler, og det kan være en elbil, en opladningshybridbil, der jo har noget af den fleksibilitet, som skatteministeren siger at elbilerne ikke har – brintbiler ligeså. Det, der er problemet, hvis man bare lader være, og som faktisk har en betydning, om vi gør det hurtigt, er, at det jo allerede er nu, at indkøberne og importørerne er gået i gang med at se på, hvad det er for nogle biler, vi skal have i det nye år. Hvis vi viser politisk handling nu, vil det allerede næste år kunne vise sig, altså, at der er flere elbiler på det danske marked og forhåbentlig også på de danske veje.

Kl. 14:08

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Tak. Så er det ministeren.

Kl. 14:09

Skatteministeren (Karsten Lauritzen):

Men når bestanden af elbiler i Danmark er 9.500 og rigtig mange af dem er Teslaer, som er købt, dengang der overhovedet ingen afgift var på elbiler, siger det jo også noget om, at selv om vi gør en hel masse ting, skal vi bruge enorme mængder af penge for virkelig at få volumen på den korte bane, hvad angår elbilernes bestanddel af den samlede bilbestand. Det ser vi også, hvis man kigger på en række andre lande. Så jeg tror, at man godt kan gøre nogle ting, og der vil jeg gerne konstruktivt drøfte ting, der kan fremme elbiler, men jeg tror også, at det er vigtigt at udstyre sig med en lillebitte smule tålmodighed, ellers risikerer vi, at de skattekroner, vi bruger, får vi brugt meget ineffektivt. Men lad os tage drøftelsen, og så skal jeg gerne være konstruktiv som skatteminister – også i lyset af min forvirrende besvarelse her i dag vil det afspejle min forhandlingsvilje.

Kl. 14:09

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Tak for det. Så er det fru Lea Wermelin. Værsgo.

Kl. 14:09

Lea Wermelin (S):

Tak for det, og også tak for den konstruktive tilgang. Når det er, at vi bruger noget energi på at tale om det her, er det jo, fordi et af de områder, som virkelig fylder noget, og som er en af de sorte forurenere her i Danmark, er transportsektoren, og der kan skatteministeren jo være med til at skubbe på i en meget grønnere retning. Min partifælle har jo allerede listet nogle af de forslag op, som vi er kommet med i vores grønne udspil. Det gør jo faktisk en forskel – heldigvis – hvad man beslutter politisk, så man godt kan fremme den grønne omstilling.

Hvis man kigger på den hollandske model, kan man se, at de allerede i 2015, og det er jo efterhånden nogle år siden, gjorde det, at de havde den beskatning på firmabilerne, som vi foreslår, og jeg tror, at det var hver tiende bil, der blev solgt, som var enten en elbil eller en opladningshybridbil. Så vil ministeren ikke, ud over at gå konstruktivt til det, måske også komme med en tilkendegivelse af, om det er noget, man fra ministerens side har tænkt sig at komme med et forslag til, eller om man kan forestille sig, at man rent faktisk har en politik på det her område, ud over at man gerne vil mødes med os i Socialdemokratiet?

Kl. 14:11

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo til ministeren.

Kl. 14:11

Skatteministeren (Karsten Lauritzen):

Regeringens politik er, at vi gerne vil være med til at fremme elbilerne, men det er også min opgave som skatteminister at sige, at rigtig mange elbiler ikke i dag betaler afgift, så hvis vi fjernede afgiften for de få, der betaler afgift, og fjernede den fremtidige indfasning, ville vi ikke få det, som Socialdemokraterne

efterspørger. Det ville efterlade et relativt stort hul i kassen. Der skal nogle andre ting til, og der skal også nogle ting til uden for mit ressort som skatteminister.

Jeg har også læst Socialdemokraternes udmærkede udspil og anerkender ambitionen, men – det kan vi jo lave en faglig vurdering af – når man lægger de initiativer, som Socialdemokratiet har foreslået, sammen, kan jeg heller ikke lige se for mig, at vi sådan lige får en halv million elbiler i 2030. Så jeg tror, at man ikke kun skal kigge på beskatningen, men også på en række andre ting, og så skal vi sørge for, at vi bruger de skattekroner, vi bruger på at fremme elbiler, som regeringen vil være villig til, på en klog måde.

På energiområdet har vi brugt masser af penge på at fremme vindmøller som led i et energiforlig. Det har så ført til, at der, hvor vi kunne få mere VE for pengene, nemlig på solceller, måtte vi lave indgreb, og de fejl skal vi ikke begå igen.

Kl. 14:12

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo, fru Lea Wermelin.

Kl. 14:12

Lea Wermelin (S):

Nu siger ministeren, at der er brug for, at man gør nogle ting på andre områder end på skatteområdet, og det er vi jo fuldstændig enige i. Det er også derfor, at vi har lavet et stort udspil, som i virkeligheden berører en lang række områder, hvis det er sådan, at Danmark skal beholde sin grønne førertrøje. Men det betyder jo, at der også skal laves tiltag på skatteområdet, og det er der, hvor vi synes, at der er en lidt mangelfuld vision fra regeringens side, for godt nok vil man gerne kvittere med en drøftelse, men indtil nu har vi jo bare ikke hørt nogen konkret politik fra regeringen på, hvordan vi så får eksempelvis en grønnere transportsektor.

Så vil ministeren ikke også anerkende, at der er andre lande rundt om os i Europa, som er langt mere ambitiøse i forhold til den grønne omstilling, også på skatteområdet?

Kl. 14:13

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo, ministeren.

Kl. 14:13

Skatteministeren (Karsten Lauritzen):

Det kommer vel an på, hvordan man gør det op. Der er jo lande i Europa, hvor man gør mere for at fremme elbiler end i Danmark, bl.a. i Norge, men jeg tænker, at det har slået et stort hul i den norske statskasse, og en masse penge, som man så ikke har fået ind på registreringsafgiften, har man så ikke kunnet bruge på nogle af de ting, vi også gerne vil prioritere: sundhed, folkeskole eller måske noget tredje.

Jeg vil gerne være med til at kigge på, hvad der sker i vores nabolande og finde inspiration der, men jeg vil advare imod at tro, at vi her i Folketinget kan beslutte, at så kører alle danskere rundt i elbiler, fordi det, der skal til, for at flere danskere kører rundt i elbiler, er, at den teknologiske udvikling gør, at elbilerne reelt kan konkurrere med de almindelige biler i forhold til pris og i forhold til strækning, for selv uden afgifter er mange elbiler i dag ikke konkurrencedygtige i forhold til en almindelig benzin- eller dieselbil.

Kl. 14:14

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Tak. Så går vi til sidste runde. Værsgo, hr. Jesper Petersen.

Kl. 14:14

Jesper Petersen (S):

Jeg vil gerne tage ministeren på ordet på den måde, at den vilje til at diskutere de her ting omsætter sig i, at vi tager en fornyet drøftelse allerede før sommerferien, fordi det har en betydning for, hvilke biler der kommer til at være på det danske marked næste år. Derfor synes jeg, at vi skal komme i gang med det samme. Hvis der faktisk er en vilje til at drøfte tingene, så lad os gøre det.

Så vil jeg sige til sidst, at jeg synes, ministeren måske undervurderer sine egne muligheder her. Man har en sådan lidt flad fornemmelse, fordi ministeren har den stol og har mulighed for virkelig at påvirke nogle ting her ved både at sætte en ambitiøs målsætning, som vi diskuterede før, men jo også ved at lave nogle politiske ændringer. Den magt og mulighed har ministeren. Lad os nu gribe den sammen og gøre nogle ting i stedet for den sådan lidt flade og defensive afvisning af, at vi må vente på teknologien. Kom nu! Vi kan godt, ikke? Men det kræver noget politisk vilje, og den synes jeg at jeg savner fra ministeren i dag.

Kl. 14:15

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo, ministeren.

Kl. 14:15

Skatteministeren (Karsten Lauritzen):

Det kommer sig jo af, at jeg ikke kan trylle. Vi har 9.500 elbiler i vores bilbestand i dag, og de fleste af de elbiler har ikke betalt ret meget eller en rund krone i registreringsafgift, og selv hvis vi mange år ud i fremtiden sagde, at der ikke skal være registreringsafgift på elbiler, vil det være meget svært at nå den målsætning, som Socialdemokraterne har. Så skulle man oven i det give nogle kæmpestore tilskud, og så begynder det altså for alvor at blive dyrt, og de penge skal jo findes et sted. Så når jeg er lidt afdæmpet og tilbageholdende, er det ikke, fordi jeg ikke deler Socialdemokraternes ambition og vision. Så er det, fordi jeg også bliver nødt til at forventningsafstemme, hvad der rent faktisk er muligt, uanset hvem der har regeringsmagten.

Kl. 14:15

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Tak. Spørgsmålet er sluttet.

Det næste spørgsmål er til undervisningsministeren af hr. Troels Ravn, Socialdemokratiet.

Kl. 14:15

Spm. nr. S 778

10) Til undervisningsministeren af:

Troels Ravn (S):

Ser ministeren, at der kan være nogle ulemper forbundet med at flytte 10. klasse til erhvervsskoler i de tilfælde, hvor kommuner ikke har erhvervsskoler i forvejen, og elever derfor kan få meget langt til skole?

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo til at læse spørgsmålet op.

Kl. 14:15

Troels Ravn (S):

Tak.

Ser ministeren, at der kan være nogle ulemper forbundet med at flytte 10. klasse til erhvervsskoler i de tilfælde, hvor kommuner ikke har erhvervsskoler i forvejen, og elever derfor kan få meget langt til skole?

Kl. 14:16

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo til ministeren.

Kl. 14:16

Undervisningsministeren (Merete Riisager):

Tak til hr. Troels Ravn for spørgsmålet. Jeg synes, det er et interessant spørgsmål. Erhvervsuddannelsesreformen fra 2014 har fastsat et mål om, hvor mange der skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse i 2020. Det skal 25 pct. af eleverne. Vi skriver 2018. Der er således kun 2 år til, at målet om de 25 pct. skal være indfriet. I øjeblikket er det 19,4 pct. af eleverne i 9. og 10. klasse, der vælger at fortsætte i en erhvervsuddannelse. Målet er fastsat, mens Socialdemokratiet havde undervisningsministerposten, så spørgsmålet om, hvordan vi får flere til at vælge en erhvervsuddannelse, bør også optage S.

Regeringen har igangsat en analyse af, hvordan vi kan øge søgningen til erhvervsuddannelserne. Analysen omfatter folkeskolens udskoling, uddannelses- og erhvervsvejledningen samt den kommunale 10. klasse. Når analysen er færdig, vil vi have et bedre grundlag for at kunne drøfte disse emner, herunder 10. klasse.

Lige nu er spørgsmålet fra hr. Troels Ravn hypotetisk, for regeringen har ikke foreslået at flytte 10. klasse fra kommunerne til erhvervsskolerne. Jeg synes, vi skal tage debatten, hvis det på et tidspunkt bliver aktuelt, at det foreslås at flytte 10. klasse til erhvervsskolerne. Hvis jeg som undervisningsminister på et tidspunkt måtte foreslå noget sådant, vil forslaget i givet fald være ledsaget af overvejelser om, hvordan eventuelle ulemper kan håndteres.

Der er et politisk forlig om 10. klasse fra 2006, hvor alle Folketingets partier bortset fra Enhedslisten og Alternativet er med. Eventuelle overvejelser om at flytte 10. klasse til erhvervsskolerne vil naturligvis skulle behandles i forligskredsen om 10. klasse, men som sagt er det ikke noget, som regeringen har foreslået.

Kl. 14:17

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo, hr. Troels Ravn.

Kl. 14:18

Troels Ravn (S):

Tak for et godt svar. Mit spørgsmål er dog ikke mere hypotetisk, end at jeg synes, at det er en god idé på forkant at drøfte nogle af de konsekvenser, der kan være ved at flytte 10. klasserne til erhvervsskolerne, også fordi der har været et forslag fra regeringspartiet Venstres undervisningsordfører om, at 10. klasserne skulle flyttes til erhvervsskolerne. Det forslag har undervisningsministeren ytret sig positivt om.

Jeg er fuldstændig enig i, at vi gerne også skal have de unge mennesker til at kigge mod erhvervsuddannelserne, og det at samarbejde 10. klasse og erhvervsskolerne er en rigtig god idé. Jeg vil bare gerne henlede ministerens opmærksomhed på, at det kan være uhyre uhensigtsmæssigt bare sådan partout at flytte i alle kommuner, fordi der er kommuner, som ikke har erhvervsskoler med håndværkerlinjer. Det vil sige, at man så skal flytte eleverne ud af kommunerne og til nærmeste større by. Det vil være uhensigtsmæssigt, fordi det er en gruppe af elever, som er sårbare. De vil få lang skolevej. Vi har en bestræbelse på at få alle med på ungdomsuddannelsesvognen, vi skal have flere til at vælge erhvervsuddannelserne, men vi skal have alle med, og derfor er det nødvendigt på forkant, inden de her forhandlinger om udskoling, at gøre sig klart, hvilke konsekvenser der kan være ved, at man flytter 10. klasserne til erhvervsskolerne.

Kl. 14:19

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo.

Kl. 14:19

Undervisningsministeren (Merete Riisager):

Tak. Regeringen har, som jeg nævnte i min tale, ikke foreslået at flytte 10. klasse til erhvervsskolerne. Det har derimod, som ordføreren også sagde, fru Anni Matthiesen fra Venstre, og så har også lederen af Socialdemokratiet, fru Mette Frederiksen, foreslået noget lignende. Jeg har krediteret for begge forslag og sagt, at jeg synes, de lyder spændende. Det er klart, at skal vi til at diskutere, hvordan flere unge kan vælge en erhvervsuddannelse, så må vi også regne med, at vi skal kigge på, hvilke strukturelle muligheder der er for at styrke ungelivet omkring erhvervsuddannelserne. Derfor har jeg krediteret for, at de her to store klassisk regeringsbærende partier kommer med sådanne forslag. Vi er som sagt i øjeblikket i gang med at analysere, hvordan man kan gå til det her område, men de analyser er ikke færdige, og der ligger således ikke noget som helst forslag fra regeringens side på det her område.

Kl. 14:20

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo til spørgeren.

Kl. 14:20

Troels Ravn (S):

Ofte kan det være en god idé at gå dybere ned i en tekst end blot det, der bliver sagt af politikere i en overskrift. Jeg kan bare her sige, at Socialdemokratiet ikke kommer til at støtte, at 10. klasserne flyttes ud af kommunerne og til erhvervsskolerne. Det bliver ikke en centraliseringsøvelse med os, netop fordi det vil betyde lang transportvej. Der er kommuner, der ikke har erhvervsskoler med håndværkerlinjer. Der er eksempler på, at elever så kan komme til at skulle køre 25-30 km for at gennemføre en 10. klasse.

Jeg vil også gerne her fremhæve, at jeg er fuldstændig enig i, at vi har de her målsætninger om 25 pct., der skal søge ind på en erhvervsskole og få en erhvervsuddannelse, og at faktisk også 10. klasserne i mange tilfælde i folkeskoleregi løser den opgave ganske, ganske fornuftigt. Nu bliver det jo spændende at se den analyse, der bliver udarbejdet, men jeg vil bare gerne tale den indsats op, der foregår i folkeskolerne omkring 10. klasserne. I dag er det sådan, at rigtig mange faktisk går fra 10. klasse til erhvervsuddannelserne.

Kl. 14:21

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo.

Kl. 14:21

Undervisningsministeren (Merete Riisager):

Tak. Det bliver en lidt hypotetisk besvarelse på et hypotetisk spørgsmål, for der er ikke nogen, sådan som jeg hørte det, der har foreslået en centralisering af 10.-klasserne. Det hører jeg hverken fru Anni Matthiesen eller fru Mette Frederiksen har foreslået, og regeringen har i hvert fald ikke, eftersom vi slet ikke har foreslået noget på det her område. Så det bliver en meget hypotetisk debat. Men jeg har ikke hørt nogen, der har foreslået en centralisering af 10. klasse.

Det, jeg hører fru Anni Matthiesen og fru Mette Frederiksen har gjort, er at tænke ambitiøst på, hvordan vi kan styrke erhvervsuddannelserne og ungekulturen omkring erhvervsuddannelserne. Og uanset hvilke analyser vi kommer frem til, er det jo spændende at drøfte, og jeg håber, at man i Socialdemokratiet vil tænke med, for der er i den grad behov for at styrke erhvervsuddannelserne i deres arbejde med at skabe et rigt ungeliv omkring de unge, som gerne vil have en praktisk-faglig uddannelse.

Kl. 14:22

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo, hr. Troels Ravn.

Kl. 14:22

Troels Ravn (S):

Jeg vil bare gerne understrege, at det, der bliver sagt i forbindelse med profileringen af det her forslag, er, at man i Venstre ikke er nervøs for den eventuelle modstand, der måtte være i de kommuner, der mister en 10. klasse. Og undervisningsministeren har så ytret positivitet omkring det her samlede forslag. Der vil jeg bare sige, at det så på forkant er nødvendigt at tænke tingene igennem. Og det ville være en rigtig, rigtig dårlig situation, hvis det her blev en centraliseringsøvelse. Det ville være til skade for de unge mennesker, der skal med på ungdomsuddannelsensvognen, og som skal gå i 10. klasse. Det vil være til skade for dem, hvis de skal ud og have en meget lang transportvej. Og i øvrigt, i 10.-klasserne i folkeskoleregi i de her kommuner løser man faktisk opgaverne rigtig, rigtig godt.

Så vi er naturligvis med på, at vi skal styrke, at unge mennesker også vælger erhvervsuddannelserne, men vi skal tænke os rigtig godt om og ikke tro, at vi kan lave en model, hvor vi bare partout flytter dem til erhvervsskolerne. Det er ikke sådan i den her sammenhæng, at one size fits all.

Kl. 14:24

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo, ministeren.

Kl. 14:24

Undervisningsministeren (Merete Riisager):

Tak. Nu kan jeg ikke stå her og svare på fru Anni Matthiesens vegne, det må hun jo selv gøre, men det lyder for mig lidt, som om der her er opstået en eller anden lokal strid. Jeg kan også se den i lokalpressen, men den kan jeg jo vanskeligt forholde mig til. Det er klart, at hvis man på et tidspunkt måtte forestille sig en eller anden model, skal man jo kigge på fordele og ulemper. Men jeg vil gerne appellere til hr. Troels Ravn i forhold til at tænke med sit eget parti, altså tænke på, hvordan vi fremadrettet kan styrke de unges uddannelsesvalg og styrke erhvervsuddannelserne i deres arbejde med at skabe en mangfoldig ungekultur.

Kl. 14:24

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Tak for det.

Så er der et nyt spørgsmål til transport-, bygnings- og boligministeren af hr. Rasmus Prehn, Socialdemokratiet.

Kl. 14:24

Spm. nr. S 750 (omtrykt)

11) Til transport-, bygnings- og boligministeren af:

Rasmus Prehn (S):

Mener ministeren, at det kan betegnes som grøn politik, at regeringen fra dag et har modarbejdet Togfonden DK, der giver et massivt løft til den kollektive trafik og dermed bidrager til den grønne omstilling af transportsektoren?

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo.

Kl. 14:24

Rasmus Prehn (S):

Tak, formand. Jeg skal læse spørgsmålet op: Mener ministeren, at det kan betegnes som grøn politik, at regeringen fra dag et har modarbejdet Togfonden DK, der giver et massivt løft til den kollektive trafik og dermed bidrager til den grønne omstilling af transportsektoren?

Kl. 14:25

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo.

Kl. 14:25

Transport-, bygnings- og boligministeren (Ole Birk Olesen):

Tak for spørgsmålet. Regeringen er som bekendt ikke med i aftalen om Togfonden DK. Det er, fordi vi er modstandere af den finansieringskilde, der skal betale for projekterne i Togfonden DK, nemlig en øget beskatning af olieindustrien i Nordsøen. Hertil kommer den risiko, der er ved at låse finansieringen af statens anlægsprojekter fast på en oliepris, der svinger op og ned.

Hvordan er det så gået med olieprisen og indtægterne i Togfonden DK siden aftalens indgåelse i 2014? De faldne oliepriser har betydet, at Togfonden DK i den grad mangler finansiering. Der mangler således 15 mia. kr. ud af de oprindelige 28,5 mia. kr. til alle de baneprojekter, som forligskredsen ønsker sig. Som modsvar på den økonomiske udfordring har forligskredsen opdelt Togfonden DK's projekter i en fase et og to, men det kommer der ikke flere penge af. Og selv med forligskredsens ekstra tilførsel af 2 mia. kr. fra bedre og billigere-aftalen mangler der fortsat 6 mia. kr., hvis alle projekterne i fase et skal realiseres fuldt ud. Derfor har jeg svært ved at genkende spørgsmålets præmisser om, at Togfonden DK kan give et massivt løft til den kollektive trafik. Det kan Togfonden DK ikke, for der mangler jo finansiering til realisering af projekterne.

Nu tilbage til mit svar. Regeringen er tilhænger af en grøn omstilling af transportsektoren. Det skal dog vel at mærke ske ved finansierede projekter. Regeringen har med støtte fra Dansk Folkeparti valgt at prioritere elektrificeringen i Østjylland og af Nordvestbanen i finansloven for 2018. Der er tale om fase et-projekter fra Togfonden DK, og disse elektrificeringsprojekter har vi på intet tidspunkt været modstander af. Elektrificeringen på strækningerne vil gøre det muligt at tilbyde en sammenhængende togbetjening med moderne standardeltog. Elektrificeringen betyder, at store dele af den danske jernbane på sigt kan gøres uafhængig af fossile brændstoffer. Det nedbringer CO2-udledningen og partikelforureningen.

Derfor: Regeringen har ikke modarbejdet omstillingen og moderniseringen af den danske jernbane, tværtimod. Regeringen har sikret finansieringen af elektrificeringen af de helt afgørende hovedstrækninger i Østjylland og på Nordvestbanen, og vi har sikret, at der er fuld gang i indkøbet af nye, moderne eltog. Med andre ord har regeringen sikret præcis den omstilling, der er brug for.

Kl. 14:27

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo.

Kl. 14:27

Rasmus Prehn (S):

Først og fremmest tak til ministeren for den her besvarelse og oplæsning af ret meget udenomssnak, vil jeg sige. Men sagen er i hvert fald klar, og det synes jeg også skinner igennem det, ministeren siger. Transportsektoren er et af de allervigtigste steder at sætte ind, hvis man vil have en grøn omstilling af det danske samfund. Det er sådan, at transportsektoren, som det er i dag, er den enkeltfaktor, der udleder mest CO2, fordi vi kører så meget i bil, og fordi vi flyver så relativt meget.

Der er derfor et skrigende behov for, at vi får omstillet transporten til mere grønne former. Det kan selvfølgelig også være i form af elbiler og andet, men vi er også nødt til at løfte den kollektive trafik og få flere til at vælge toget til. Det er i øvrigt også den udvikling, vi ser i resten af de nordiske lande og i resten af Europa og Asien, nemlig at man satser på at få opkvalificeret togene. Der er det altså besynderligt, at regeringen fra dag et af har sat sig med korslagte arme og slet ikke ville være med til at finde finansiering til det her område og gøre noget på det her område. Man har meldt sig helt ud, og man har ikke villet være med i forligskredsen.

Så er det, som ministeren læser op af sit svar, rigtigt, nemlig at vi, der har taget ansvaret for at løfte den kollektive trafik for at elektrificere og hasteopgradere, løbende også har måttet finde ekstra penge og gå ind og prioritere de penge, der er sat af. Det er jo det, vi har gjort. Vi har taget ansvaret på os. Det var det, regeringen burde gøre. Men vi har fundet ekstra penge i bedre og billigere-forligskredsen. Burde regeringen ikke, når nu den ønsker at pynte sig med den grønne farve og siger, at det er en grøn regering, have kastet sig mere helhjertet ind i kampen for en stærkere opgradering af det danske togsystem? Burde man ikke have gjort det? Eller er det bare falsk markedsføring, når man smykker sig med den grønne farve og kalder sig en grøn regering?

Kl. 14:29

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo.

Kl. 14:29

Transport-, bygnings- og boligministeren (Ole Birk Olesen):

Det, der for alvor rykker i Togfonden DK's projekter i forhold til mindre udledning af CO2, er elektrificeringsprojekterne. De bidrager med 170.000 færre ton CO2-udledning om året. Elektrificeringen er regeringen i gang med. Regeringen prioriterer på sin finanslov med Dansk Folkeparti at elektrificere jernbanenettet. Så er der resten af Togfonden DK's projekter, f.eks. timemodellen. Den bidrager kun med 50.000 ton reduktion af CO2. Jeg er helt sikker på, at man kan få meget mere CO2-reduktion for de penge, som timemodellen koster, hvis man bruger dem andre steder i det danske samfund end på timemodellen. Så hvis man ønsker at gøre noget for en grøn omstilling, er det ikke lige nøjagtig timemodellen i projekterne i Togfonden DK, som partierne bag Togfonden DK jo ikke har penge til, der rykker. Regeringen har heller ikke penge til det, og hvis regeringen havde pengene, ville regeringen bruge dem et andet sted.

Kl. 14:30

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo.

Kl. 14:30

Rasmus Prehn (S):

Nu siger ministeren i sit svar her, at regeringen prioriterer elektrificering og har det med på finansloven. Men ministeren sagde jo selv i det svar, han læste op til at starte med, at der er tale om elektrificeringsprojekter, som for en stor dels vedkommende er finansieret af Togfonden DK. Så det, regeringen gør, er sådan set bare lige på det her område at acceptere, at vi andre har fundet pengene på det her område, mens man på andre områder modarbejder det. Vil ministeren ikke medgive, at hvis vi skal have folk til at vælge den kollektive trafik, er vi nødt til at gøre det mere attraktivt, og hvis vi skal have mere gods over på jernbane for at sikre en grøn omstilling også af godstransporten, skal vi opgradere vores togsystem?

Kl. 14:31

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Tak. Så er det ministeren. Værsgo.

Kl. 14:31

Transport-, bygnings- og boligministeren (Ole Birk Olesen):

Vi skal have et velfungerende togsystem, som folk har lyst til at tage, bl.a. fordi togene går til tiden, og fordi de går hurtigt osv., og det arbejder regeringen målrettet på. Hvis nu Nyrupregeringen tilbage i 1990'erne ikke havde droppet at elektrificere skinnerne, kunne vi have elektrificerede skinner allerede i dag, og så kunne vi have eltog, der kørte rundt i stedet for de fejlslagne IC4-tog osv. osv. Den her regering skaffer faktisk finansiering til elektrificering af skinnenettet, og det gør vi på vores finanslov sammen med Dansk Folkeparti. Så jeg synes ikke, der er noget at udsætte på regeringen.

Kl. 14:32

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Spørgeren.

Kl. 14:32

Rasmus Prehn (S):

Vi kan sagtens bruge tiden på historiske drillerier. Den første plan og strategi for elektrificering af det danske jernbanenet er tilbage fra, jeg mener, det er 1979, hvor Anker Jørgensen var statsminister. Det var en socialdemokratisk regering, der satte det i gang. Så havde vi mere end 10 år, hvor Poul Schlüter var borgerlig statsminister, og hvor blå blok sad for bordenden, og hvor der skete meget lidt på det område. Så jeg tror ikke, vi skal begynde på en kappestrid om, hvem der har været mest grøn på det område.

Men vil ministeren ikke medgive, at vi er nødt til at opgradere hele vores jernbaneinfrastruktur med elektrificering, med skinneopgradering, med højere hastigheder, hvis vi skal gøre det mere attraktivt? Og kan ministeren bekræfte, at hvis man nedlægger 1 godstog, så svarer det faktisk til 50 lastbiler ude på vejene, som forurener og skaber trængsel?

Kl. 14:32

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Ministeren.

Kl. 14:32

Transport-, bygnings- og boligministeren (Ole Birk Olesen):

Regeringen tager ansvar for at gøre jernbanetrafikken i Danmark mere moderne og mere fremtidsrettet og mere grøn. Det er ikke altid en dans på roser at lave nyt signalsystem, det er ikke altid en dans på roser at være ansvarlig for elektrificering, det er ikke altid en dans på roser at have fået overdraget ansvaret for et togprojekt som IC4. Så vi gør meget, og vi gør rigtig meget, for at det skal blive bedre i fremtiden, og jeg synes ikke, man kan laste regeringen for, at vi ikke gør noget her.

Kl. 14:33

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Tak til hr. Rasmus Prehn, og tak til transportministeren. Det er vist den korteste onsdagsoptræden fra denne ministers side. Men alligevel vil jeg gerne sige tak.

Så går vi over til spørgsmål nr. 12 til den nye miljø- og fødevareminister, som er klar. Velkommen og tillykke. Spørgeren er hr. Christian Rabjerg Madsen fra Socialdemokratiet.

Kl. 14:33

Spm. nr. S 738 (omtrykt)

12) Til miljø- og fødevareministeren af:

Christian Rabjerg Madsen (S):

Er ministeren enig med sine partifæller, når de ønsker at afskaffe pesticidafgiften, fordi de mener, at den er til skade for landbruget, til trods for at evalueringen viser, at afgiften er det vigtigste værktøj til at nå målet om at nedbringe belastningen fra sprøjtemidler?

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Værsgo.

Kl. 14:33

Christian Rabjerg Madsen (S):

Tak for det. Jeg læser spørgsmålet op: Er ministeren enig med sine partifæller, når de ønsker at afskaffe pesticidafgiften, fordi de mener, at den er til skade for landbruget, til trods for at evalueringen viser, at afgiften er det vigtigste værktøj til at nå målet om at nedbringe belastningen fra sprøjtemidler?

Kl. 14:34

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Ministeren.

Kl. 14:34

Miljø- og fødevareministeren (Jakob Ellemann-Jensen):

Først og fremmest tak for spørgsmålet til hr. Christian Rabjerg Madsen. Jeg vil gerne starte med at sige, at jeg er meget glad for det brede samarbejde, der er på pesticidområdet. Det er og det skal i den grad fortsat være en fælles opgave at beskytte vores grundvand og at sikre, at vi trygt kan spise frugt og grønt fra dygtige danske landmænd, ligesom det i øvrigt er en fælles opgave at sikre bæredygtige og konkurrencedygtige forhold for fødevareerhvervet. Og så er jeg glad for, at reduktionen i salget viser, at vi er på rette vej.

Pesticidafgiften, som blev omlagt i 2013, er ved at blive evalueret, så vi kan finde ud af, om den – sådan lidt forenklet sagt måske – virker efter hensigten. Når det arbejde er færdigt og jeg har fået lejlighed til at sætte mig lidt nærmere ind i alting, herunder også evalueringens konklusioner, så vil jeg glæde mig til at drøfte dem med aftalepartierne bag pesticidstrategien, herunder også spørgerens parti.

Kl. 14:35

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Spørgeren.

Kl. 14:35

Christian Rabjerg Madsen (S):

Tak for det. Jeg var ikke klar over, om jeg i forbindelse med oplæsningen af spørgsmålet havde lov til at ønske ministeren tillykke med den nye post. Men nu har jeg ordet lidt mere frit, så jeg kan tillade mig at sige tillykke og velkommen til.

Når man som jeg er valgt i det syddanske og derfor er fast læser af JydskeVestkysten eksempelvis, kan man læse, at Erling Bonnesen, som er Venstres miljøordfører, og Hans Christian Schmidt, som er tidligere minister, er overordentlig optaget af at komme af med pesticidafgiften. Så jeg tror ikke, det er helt nok, at vi oplever en minister, som udskyder debatten til et senere tidspunkt. Nej, for Venstre har faktisk selv taget debatten op. Hans Christian Schmidt holdt så sent som i sidste uge en stort opslået konference sammen med sydjysk landbrug, hvor hovedformålet var at gå efter de her forhadte, set fra Hans Christian Schmidts synspunkt, pesticidafgifter. Jeg synes, det er en lille smule trist at have den ensidige tilgang til pesticidafgifterne. For vi kan jo se, at Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi i konklusionen til miljøministeren – og det var i øvrigt også, hvad den tidligere miljøminister sagde, når han skulle svare Folketinget – konkluderer meget klart, at afgiften faktisk har haft den effekt, at forbruget af pesticider er gået ned.

Så jeg tror, vi bliver nødt til at få ministeren på banen, så han kan komme med en klar tilkendegivelse. Er det den nye grønne minister, der styrer biksen i Venstre, eller er det miljøordføreren eller den tidligere minister? For i øjeblikket har vi nogle meget aggressive Venstreordførere, som er ude at sige, at vi skal gå efter pesticidstrategien. Jeg vil gerne vide, om det er Venstres politik, om det er regeringens politik. Og så er jeg også interesseret i, om vi skal bruge de forhandlinger, vi står over for i forhold til pesticidafgiften, på at fortsætte den udvikling, som pesticidbelastningsindikatoren har haft, nemlig en nedadgående udvikling. Er det en målsætning for regeringen, at vi fortsætter med at få den samlede pesticidbelastning ned? Tak.

Kl. 14:37

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Ministeren.

Kl. 14:37

Miljø- og fødevareministeren (Jakob Ellemann-Jensen):

Tak for det. Det var vel ret beset utrolig mange spørgsmål i ét. Men jeg skal forsøge at adressere dem, og ellers må vi tage dem.

Hver fugl pipper med sit næb; det gør vi også i Venstres folketingsgruppe. Og jeg er, som jeg har prøvet at sige den seneste uges tid, en stor tilhænger af biodiversitet. Det gælder også i Venstres folketingsgruppe. Det skal der være plads til. Vi udtrykker os forskelligt, alle sammen, men jeg håber, at der ikke er nogen tvivl om – ellers skal jeg sørge for, at det bliver tydeligere – at det er den nye miljø- og fødevareminister, som lægger regeringens linje på det her område.

Det, som jeg synes er hensigtsmæssigt at gøre i forhold til pesticider fremadrettet, er altså, at vi lige afventer den her afrapportering, og at vi så i god ro og mag, spørgerens parti og mit eget parti og regeringen, sætter os ned og drøfter det her på et oplyst grundlag. For der er brug for, at vi har en fornuftig balance mellem at beskytte vores grundvand, at beskytte vores erhverv og at sikre, at vi ikke får resistens ind og dermed kan have, hvad skal man sige, en mere varieret brug af de nødvendige pesticider.

Kl. 14:38

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Spørgeren.

Kl. 14:38

Christian Rabjerg Madsen (S):

Jeg er meget tilhænger af, at vi sætter os ned og får forhandlet en aftale. Socialdemokratiet møder altid op og forsøger at trække en meget sort regering i en mere grøn retning – det har vi i hvert fald oplevet er sket tidligere – og det gør vi også, når vi skal forhandle pesticidafgifter. Men det ville dog være formålstjenligt, om ministeren ville tilkendegive, om man ville bruge de forhandlinger, som vi står over for, til at sætte den samlede pesticidbelastning ned. Altså, kan vi have en fælles målsætning om, at naturen fremadrettet skal skånes for den pesticidbelastning, som naturen udsættes for i øjeblikket? Hvis man går op i biodiversitet, tænker jeg, at det er et relativt nemt løfte at give, at det er en målsætning for forhandlingen.

Kl. 14:39

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Ministeren.

Kl. 14:39

Miljø- og fødevareministeren (Jakob Ellemann-Jensen):

Altså, jeg synes helt oprigtigt, at det her med at sige, at man afventer en evaluering, før man sådan fuldstændig nagelfast kaster sig ind med sin holdning på et område, er både begavet og udtryk for rettidig omhu. Jeg synes faktisk, at jeg skylder vores landbrugserhverv, at jeg skylder vores miljø, at jeg skylder de partier, som indgår i aftalen om pesticider, at jeg har den tålmodighed, der ligger i at afvente en sådan evaluering, inden jeg kaster mig ud og mener noget på et ikketilstrækkeligt oplyst grundlag.

Så spørgeren må altså endelig tage det som det, det er ment som. Det er sådan set af respekt for den aftale, man har indgået, den evaluering, der kommer, og de mennesker og den jord, som det vedrører.

Kl. 14:40

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Spørgeren.

Kl. 14:40

Christian Rabjerg Madsen (S):

Jeg må jo i et vist omfang acceptere, at der ikke bliver svaret på, om ministeren ønsker at bruge de kommende forhandlinger til at fastholde de nuværende pesticidafgifter, og at ministeren ikke i dag har nogen holdning klar – i hvert fald ikke en holdning, som vi kan høre udtrykt her i Folketingssalen – om, hvad vi skal gøre med vores afgifter.

Men jeg mener egentlig, at ministeren meget nemt bør kunne svare på, om det er en ambition for regeringen, at den samlede pesticidbelastning skal gå op eller ned eller ligeud. For Socialdemokratiet er det en klar målsætning, at PBI'en, altså pesticidbelastningindikatoren, skal ned, og jeg kan ikke forstå, at ministeren ikke i dag kan svare på, om det også er en ambition, som en påstået grøn regering deler.

Kl. 14:41

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Ministeren.

Kl. 14:41

Miljø- og fødevareministeren (Jakob Ellemann-Jensen):

Nu har jeg så fået det samme spørgsmål i mere eller mindre forskellige variationer og skal ikke prøve at variere mit svar yderligere – og dog. Det er faktisk af respekt både for spørgeren og for området, at jeg lige holder mig tilbage her. Det, som er vigtigt for mig, er altså, at vi får en fortsat fornuftig og bred tilgang til pesticider, som vi anerkender kan være nødvendige at anvende forskellige steder og også anerkender bliver nødt til at blive varieret i et omfang, således at vi ikke risikerer udfordringer med resistens.

Jo længere frem vi kommer teknologisk, des bedre bliver mulighederne for en præcisionsanvendelse osv. osv. Der er mange forhold, som taler ind i det, og det tror jeg at i hvert fald jeg og forhåbentlig også spørgeren er klogere på, når vi ser den her evaluering.

Kl. 14:42

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Tak for det. Der er ikke flere muligheder for spørgsmål under spørgsmål 12.

Så derfor går vi over til spørgsmål 13, der også er til miljø- og fødevareministeren og også stilles af hr. Christian Rabjerg Madsen fra Socialdemokratiet.

Kl. 14:42

Spm. nr. S 740 (omtrykt)

13) Til miljø- og fødevareministeren af:

Christian Rabjerg Madsen (S):

Mener ministeren, at det vil være til gavn for den danske natur, når ministeren fjerner beskyttelsen af 23.000 hektar natur og samtidig ophæver den danske naturfredningspraksis, som er den bedste beskyttelse, vi kan give dansk natur?

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Værsgo.

Kl. 14:42

Christian Rabjerg Madsen (S):

Tak for det. Jeg læser spørgsmålet op: Mener ministeren, at det vil være til gavn for den danske natur, når ministeren fjerner beskyttelsen af 23.000 ha natur og samtidig ophæver den danske naturfredningspraksis, som er den bedste beskyttelse, vi kan give dansk natur?

Kl. 14:42

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Ministeren.

Kl. 14:42

Miljø- og fødevareministeren (Jakob Ellemann-Jensen):

Tak for spørgsmålet. Jeg elsker den danske natur, og vi har en forpligtelse til at beskytte vores værdifulde natur og at beskytte den godt. Det har jeg brugt den seneste uges tid på at slå fast, og det er hermed gjort endnu en gang.

I forbindelse med naturpakken i 2016 besluttede aftalepartierne at igangsætte en gennemgang af afgrænsningen af Natura 2000-områderne. Der er nogle arealer i Natura 2000-områderne, som i virkeligheden ikke er natur; det er f.eks. intensiv jordbrugs- og byarealer uden naturmæssig værdi. Tanken med den her øvelse var og er at rydde op og i stedet for at beskytte f.eks. havnemoler og gylletanke som værdifuld natur at udpege nye områder, som faktisk er værdifuld natur. Jeg ved, at Miljøstyrelsen har sendt et forslag i høring og stadig er i gang med at behandle de indkomne høringssvar, og når det er slut, vil jeg tage stilling til sagen og så drøfte det med kredsen bag naturpakken.

Som ny minister har jeg, som jeg nævnte før, selvfølgelig brug for lidt bedre tid til at sætte mig ind i et kompliceret område, inden jeg beslutter mig for den videre proces, men for god ordens skyld vil jeg gerne citere spørgerens partifælle hr. Simon Kollerup, som jo har sagt: En kornmark er smuk, men den er ikke værdifuld natur. Citat slut. Det er jeg meget enig med hr. Simon Kollerup i. En kornmark er sjældent værdifuld EU-natur.

Kl. 14:44

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Spørgeren.

Kl. 14:44

Christian Rabjerg Madsen (S):

Her ville det jo være fristende at gå længere ned i joken og så påpege, at ministeren dermed er uenig med sin forgænger. Det er selvfølgelig fristende, men jeg skal undlade at gå ned ad den vej. Jeg er selvfølgelig enig med hr. Simon Kollerup i, at en mark ikke er natur, og Socialdemokratiet har sådan set heller ikke noget imod, at man i sin naturpakke tager 23.000 ha beskyttet natur ud. Det har vi ikke noget imod, hvis forudsætningen var, at man så tager 23.000 ha anden natur, som har en kvalitet, og som kan få en kvalitet, ind. Det er bare ikke det, regeringen gør. Vi har fået en minister, som siger, at han er grøn, men samtidig er man ved at udrulle en naturpakke, hvor man fjerner 23.000 ha beskyttet natur og kun tager et langt mindre areal ind. Det vil sige, at når den øvelse er færdig, står Danmark tilbage med en fattigere natur, tilbage med mindre areal, hvor vi har beskyttet natur. Det rimer ikke på en grøn regering. Derfor vil jeg spørge ministeren, om det fortsat er ministerens plan. Skal vi have mindre beskyttet natur i Danmark?

Kl. 14:45

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Ministeren.

Kl. 14:45

Miljø- og fødevareministeren (Jakob Ellemann-Jensen):

Det skal vi jo ikke. Jeg er lidt ked af den der sådan lidt tekniske tilgang til det. Man kan spørge, om de områder, som man er ude at se på, nu er natur. Det er jo altså første gang, siden områderne blev udpeget i begyndelsen af 1990'erne, at man har været ude at se på, om det her nu er rigtigt udpeget. Jeg synes ikke, at vi skal foregøgle hinanden, foregøgle vores partnere i EU, foregøgle befolkningen, at områder, der ikke er natur, f.eks. havnemoler, f.eks. gylletanke, er beskyttelsesværdig natur. Det her er en øvelse, der handler om at rydde op, der handler om at fjerne vildledende markedsføring – for nu at bruge en mere juridisk term.

Jeg synes ikke, vi skal gå og bryste os af at have beskyttet natur, hvis ikke det er det, og det tror jeg egentlig spørgeren vil give mig ret i. Så kan jeg godt forstå, at der er et eller andet trick i at lade, som om den store, onde, brune Venstremand vil fjerne noget natur, men det er jo ikke natur, og det er faktisk, fordi jeg er grøn, at jeg gerne vil have, at det, der er deklareret som natur, også er det.

Kl. 14:47

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Spørgeren.

Kl. 14:47

Christian Rabjerg Madsen (S):

Det her handler ikke om teknikaliteter eller onde brune Venstremænd. Det handler om, hvorvidt vi har mere eller mindre beskyttet natur, når øvelsen er færdig. Og med regeringens tilgang fjerner man et meget stort område, som ikke længere får beskyttelse. Det kan sagtens være, at det er en god idé. Det kan sagtens være, at den skal fjernes, hvis naturen ikke har en kvalitet, så den skal beskyttes. Men hvorfor har man allerede nu lagt sig fast på, at man kun vil have 5.000 ha ind som beskyttet natur? Hvorfor har man ikke en ambition om, at vi tager lige så meget natur ind og beskytter, som vi tager ud, sådan at vi, når vi er færdige med øvelsen, har lige så meget eller mere beskyttet natur i morgen, end vi har i dag? Det her er jo helt åbenlyst. Det er ikke teknikaliteter, og det er ikke drillerier. Det er helt åbenlyst en øvelse, som får den konsekvens, at vi får mindre beskyttet natur i Danmark.

Kl. 14:48

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Ministeren.

Kl. 14:48

Miljø- og fødevareministeren (Jakob Ellemann-Jensen):

Det er drilleri, for spørgeren ved godt bedre. Hr. Christian Rabjerg Madsen ved udmærket, at hvis man fjerner noget, som ikke er natur, og putter noget andet ind, som er natur, er der de facto kommet mere natur at beskytte. Det er sådan set det, der er formålet med den her øvelse. Og undskyld, at jeg sådan svarer på den her måde, men det er ligesom det, der bliver lagt op til i spørgsmålet.

Det, der er vigtigt for mig, er, at vi kalder en spade for en spade og kalder natur for natur og kalder en gylletank for en gylletank. Vi skal ikke rende rundt og lade, som om en gylletank er natur og så beskytte den efter alle kunstens regler. Det må vi da have en fælles interesse i. Om grænsen så skal gå ved de 5.000 ha, har jeg ikke nødvendigvis lagt mig fast på. Det må vi jo se på, når rapporten er færdig. Men jeg synes, det er ærgerligt at bilde folk ind, at jeg vil fjerne beskyttet natur, når spørgeren godt ved, at det ikke er rigtigt. Vi kan sagtens finde ting at være uenige om, men det her er simpelt hen ikke emnet.

Kl. 14:49

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Spørgeren.

Kl. 14:49

Christian Rabjerg Madsen (S):

Jeg er sikker på, at vi kan finde ting at være uenige om, men jeg synes faktisk, det er relevant, om Danmark står tilbage med mere eller mindre beskyttet natur. Jeg synes, at vi skal arbejde for at få mere natur, som har en kvalitet, som betyder, at den er værd at beskytte. Det synes jeg jo, fordi den danske natur er presset. Naturtyper forsvinder, og arter forsvinder. Hvis man kigger på, om Danmark lever op til vores FN-mål om at redde beskyttet natur og redde truede dyrearter, lever vi overhovedet ikke op til målene. Vi skal ikke lave god natur for FN's skyld. Vi skal gøre det for vores egen skyld og for naturens skyld.

Regeringen gør det modsatte. Regeringen tillader, at man sprøjter i beskyttede § 3-områder, at man gødsker i beskyttede § 3-områder, og regeringen fjerner beskyttet natur. Jeg glæder mig over ministerens sidste bemærkning om, at man ikke har lagt sig fast på de 5.000 ha, der kan komme ind og blive beskyttet, men jeg savner reelle ambitioner på naturens vegne i en situation, hvor den danske natur er meget presset, og hvor den danske natur er presset af den politik, der er ført af regeringen i de sidste 3 år.

Kl. 14:50

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Ministeren.

Kl. 14:50

Miljø- og fødevareministeren (Jakob Ellemann-Jensen):

Jeg ved af tidligere erfaring, at hr. Christian Rabjerg Madsen er et både indsigtsfuldt og begavet menneske, som ligesom de fleste andre er udstyret med to ører og en mund og derfor burde lytte dobbelt så meget, som han taler. Det vil jeg simpelt hen gerne appellere til. Kig lige bagefter efter i referatet, for vores debat her bliver jo dokumenteret, og der er mulighed for bagefter at se efter.

Det er ikke natur, der bliver fjernet. Det er til gengæld natur, der kommer ind. Og så er regnestykket godt, for spørgeren har helt ret i, at det ikke er af hensyn til FN, og det er ikke af hensyn til EU. Det er af hensyn til os. Det er af hensyn til alle dem derude. Det er af hensyn til vores børn og vores børnebørn. Det er af hensyn til Danmark. Det er af hensyn til verden, at vi beskytter vores natur. Så lad os da lade være med at kalde gylletanke og havnemoler for natur, sådan som spørgeren desværre polemisk insisterer på.

Kl. 14:51

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Tak for bidragene til miljø- og fødevareministeren og til hr. Christian Rabjerg Madsen.

Vi går nu over til spørgsmål 14 til miljø- og fødevareministeren, og spørgeren er hr. Simon Kollerup fra Socialdemokratiet.

Kl. 14:51

Spm. nr. S 776

14) Til miljø- og fødevareministeren af:

Simon Kollerup (S):

Mener ministeren i lighed med sin forgænger, at man skal kunne skyde ulve, jf. artiklen »Miljøminister ser behov for regulering af ynglende ulve« på TV 2's hjemmeside den 22. januar 2018?

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Værsgo til at læse op.

Kl. 14:51

Simon Kollerup (S):

Tak for det, formand. Spørgsmålet lyder: Mener ministeren i lighed med sin forgænger, at man skal kunne skyde ulve, jf. artiklen »Miljøminister ser behov for regulering af ynglende ulve«, som er set på TV 2's hjemmeside den 22. januar 2018?

Kl. 14:51

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Ministeren.

Kl. 14:51

Miljø- og fødevareministeren (Jakob Ellemann-Jensen):

Mange tak for spørgsmålet, hr. Simon Kollerup. At tale om ulve er jo et minefelt at bevæge sig ud i. Først vil jeg sige, at spørgeren lidt har foretaget en stramning af min forgængers udtalelser i den artikel, der henvises til, i sit spørgsmål. Umiddelbart taler min forgænger alene om, at vi skal have flere værktøjer til at regulere ulven. Jeg er enig med min forgænger i, at ulvens tilstedeværelse i Danmark er en udfordring, som vi skal tage meget alvorligt, særlig efter det er konstateret, at ulven yngler i Danmark.

Ulven er et stort rovdyr, og jeg forstår godt den helt legitime bekymring, den skaber hos de danskere, der skal leve med ulven tæt på. Jeg så helst, at ulven ikke var kommet til Danmark. Men nu er den her, og den er fredet. Og det skal vi have håndteret på bedste vis. For mig er der et klart princip om, at hvis der kommer en konflikt mellem en ulv og mennesker, så holder jeg altså med mennesker. Og ministeriet er allerede i gang med at se på muligheden for at udvide definitionen af, hvornår noget er en problemulv, så det bliver lettere at få tilladelse til at skyde ulve.

I den forbindelse er det vigtigt for mig at sige, at det skal være myndighederne, der tager stilling til, om der er tale om en problemulv eller ej. Det er myndighederne, der skal give en tilladelse til at skyde problemulven. Selvtægt, som vi har set i et enkelt tilfælde, er naturligvis ikke acceptabelt.

Herudover vil jeg tale med min nye tyske kollega om, hvordan vi sammen kan påvirke Europa-Kommissionen til at se på, om vi ikke kan få en mere fleksibel regulering af ulven, så vi i højere grad kan tage højde for den massive utryghed, som ulven medfører.

Så for kort at opsummere kan jeg sige, at jeg vil fortsætte den gode kurs, som min forgænger her har lagt, og jeg mener også, der er behov for, at vi ser på mulighederne for at få flere redskaber til at regulere ulve på en måde, som tager hensyn til mennesker og husdyr. Tak for ordet.

Kl. 14:54

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Spørgeren.

Kl. 14:54

Simon Kollerup (S):

Tak for det. Jeg stiller spørgsmålet i dag, fordi jeg tror, der er rigtig mange mennesker, særlig i det midt-, vest- og nordjyske område, som med interesse har fulgt ministerskiftet, fordi der jo med ministerskiftet også var varslet et opgør. I hvert fald kunne man i medier læse overskrifter, som lød: Ellemann varsler opgør med Esben Lunde Larsens ulvepolitik. Sådan lød en overskrift et sted. Og derfor tror jeg, mange borgere sidder tilbage med spørgsmål om, hvad regeringens politik er over for ulve. Samtidig kan man i de forskellige regionale tv-stationer og aviser læse, at regeringens ordførere fra Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance taler for at åbne for muligheden for at skyde ulvene.

Det er derfor, jeg spørger i dag, om der er en anden holdning i regeringen. Går regeringen ikke ind for at skyde ulve, sådan som ordførerne rejser rundt og siger i det midt- og vestjyske? Så for nu at gribe ministerens egne ord kunne jeg jo have lyst til at spørge, om det, man er, undskyld udtrykket, på jagt efter i EU-systemet, når man taler om en mere fleksibel regulering sammen med tyskerne og andre, så ikke vil betyde, at man kommer til at skyde flere ulve, end tilfældet er i dag.

Kl. 14:55

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Ministeren.

Kl. 14:55

Miljø- og fødevareministeren (Jakob Ellemann-Jensen):

Jeg kan godt forstå, at mange mennesker rundtomkring bliver forvirrede af avisoverskrifter. Det gør jeg også engang imellem; det tror jeg vi alle sammen gør. Jeg tror også, vi alle sammen oplever situationer, hvor vi måske ikke helt kan genkende det, vi mener at stå for, i avisoverskrifterne. Derfor er jeg egentlig glad for den her mulighed for at slå fast, hvad min holdning er til de ulve, som – i min optik – desværre er kommet til Danmark. Jeg havde hellere set, at ulven var blevet væk. Jeg holder med mennesker frem for ulve i en konflikt. Jeg konstaterer også, at det er et fredet dyr, og at Danmark er et civiliseret samfund, som står ved de internationale forpligtelser, vi har indgået, herunder også fredninger af dyr.

Når det er sagt, vil jeg sige, at jeg forstår den helt legitime bekymring, der er. Jeg tror, at alle mennesker bør – det er ikke altid, det sker, desværre, det kan man se af debatten – kunne sætte sig ind i den helt naturlige ængstelse, som er hos de mennesker, der bor op og ned ad ulve. Det er derfor, jeg lægger op til at tage fat i min tyske kollega og så i fællesskab med et land, der trods alt er lidt større end vores – det er altid godt at være flere, og hvis man kan finde en, der er større, så er det sjældent dårligt – se på, om vi kan forbedre mulighederne for at regulere de ulve, som udgør problemer for os.

Kl. 14:57

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Inden vi fortsætter, vil jeg gerne opfordre til, at begge parter overholder det halve minut. Vi har i dag nogle og tyve kollegaer, der har spørgsmål.

Værsgo.

Kl. 14:57

Christian Rabjerg Madsen (S):

Det skal vi forsøge, og tak for opmærksomheden fra formandens side. Men jeg er jo lidt bange for, at jeg måske nok synes, at vi er vidne til den ædle, men i politik også lidt besværlige kunst, nemlig at blæse og have mel i munden. På en og samme tid vil man sige som ministeren siger i dag, altså at der ikke skal skydes flere ulve – det er det, jeg hører ministeren sige. Og samtidig kan borgerne i det midt- og vestjyske høre repræsentanter for regeringspartierne sige, at ulven skal skydes. Så vi må jo få et svar i dag: Skal ulven skydes, eller skal den ikke?

Kl. 14:58

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Ministeren.

Kl. 14:58

Miljø- og fødevareministeren (Jakob Ellemann-Jensen):

Nej, det var ikke det, jeg sagde. Man kan godt en gang imellem i den her debat have lyst til at stille sig op på en ølkasse og råbe det nemme svar, som man måske føler det inderst inde. Jeg skal ikke pege fingre ad nogen overhovedet på hverken den ene eller den anden side af oppositionsgangen for at gøre det. Det forstår jeg sådan set godt. Det her er noget, der vækker meget stærke følelser hos særlig de mennesker, der bor op og ned ad ulvene, men også her i Folketinget. Det er altså derfor, jeg prøver at have den lidt saglige tilgang, som hedder, at jeg ønsker, at det skal være nemmere at regulere ulvebestanden, men jeg respekterer, at vi er et civiliseret samfund, som står ved de internationale forpligtelser, vi har indgået.

Kl. 14:58

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Spørgeren.

Kl. 14:58

Simon Kollerup (S):

Tak for det. Jeg vil jo i virkeligheden også ud fra mit eget synspunkt sætte pris på en saglighed og måske også en samarbejdslinje i det her spørgsmål. Jeg vil bare i dag opfordre ministeren til at søge det brede politiske samarbejde. Vi har i Socialdemokratiet spillet ud med, at vi sådan set ønsker ulven indhegnet, enten i Danmark eller andre steder, for på den måde at skabe tryghed.

Det fører mig så til mit afsluttende spørgsmål om tryghed. Hvorfor mener ministeren ikke, at det er rationelt at føle sig utryg omkring ulven?

Kl. 14:59

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Ministeren.

Kl. 14:59

Miljø- og fødevareministeren (Jakob Ellemann-Jensen):

Jeg mener, det er helt rationelt, hvilket også vil fremgå af det svar, jeg har givet her tidligere, når ordføreren kommer hjem og spoler båndet tilbage, at være ængstelig omkring nærtboende ulve. Det er jo en ekstremt følelsesladet debat, og når man ser på de såkaldte sociale medier rundtomkring, kan man se, at det er de meget stærke følelser, der er på spil på begge sider. Der er nogle, der kommer med gode argumenter for, hvorfor man ikke skal være nervøs for ulve. Der er også masser af mennesker, der kommer med gode argumenter for, hvorfor man ikke skal være nervøs for at sætte sig op i en flyvemaskine. Det er der rigtig mange der er nervøse for alligevel, og det synes jeg ikke er irrationelt.

Kl. 15:00

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Tak til hr. Simon Kollerup, og tak til miljø- og fødevareministeren for spørgsmål og svar.

Vi går over til spørgsmål 15 til miljø- og fødevareministeren, og det er af samme spørger, nemlig hr. Simon Kollerup.

Kl. 15:00

Spm. nr. S 777

15) Til miljø- og fødevareministeren af:

Simon Kollerup (S):

Mener ministeren, at brede aftaler er til gavn for dansk landbrug, og hvilke muligheder ser ministeren for at gøre aftalen om målrettet regulering bredere?

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Værsgo.

Kl. 15:00

Simon Kollerup (S):

Tak for det. Spørgsmålet lyder i sin enkelhed:

Mener ministeren, at brede aftaler er til gavn for dansk landbrug, og hvilke muligheder ser ministeren for at gøre aftalen om målrettet regulering bredere?

Kl. 15:00

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Ministeren.

Kl. 15:00

Miljø- og fødevareministeren (Jakob Ellemann-Jensen):

Mange tak for spørgsmålet. Ja, brede aftaler kan være til rigtig stor gavn, ikke kun når det gælder landbrugsområdet, men sådan set når det gælder alle politikområder. Men brede aftaler skal ikke være på bekostning af gode aftaler. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg synes, det er ærgerligt, at vi igennem lang tid har set, at det, som burde være en fælles opgave for alle ansvarlige partier, til hvilke jeg regner vore begges, nemlig at beskytte vores miljø på en god måde, samtidig med at vi sikrer gode forhold for fødevareerhvervet, har været præget af noget, der minder om en skyttegravskrig.

Jeg ville ønske, at vi kunne komme videre til en situation, hvor man ikke sådan pr. instinkt gør enhver kornmark til en slagmark. Jeg håber, at hr. Simon Kollerup og resten af Socialdemokratiet vil medvirke til, at vi når derhen, og at vi kan starte, om ikke før så på onsdag, til en kop kaffe på mit kontor, hvor jeg ved, at vi har en aftale.

Kl. 15:01

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Spørgeren.

Kl. 15:01

Simon Kollerup (S):

Tak for det. Kaffen ser jeg gerne frem til, men nu er der jo flere, der lytter med, jeg tror faktisk, at der er mange. Jeg tror måske, at der også er mange landmænd, som lytter med. Og for de landmænd, jeg kender – og nu har jeg efterhånden haft glæde af at tale med rigtig mange af dem – er noget af det, som tæller på bundlinjen, noget af det, som skaber tryghed om driftsøkonomien, når Folketinget er i stand til at skabe brede politiske aftaler, fordi de skaber ro, de skaber stabilitet om rammevilkårene. Og når vi ser konkret på den aftale, jeg spørger ind til i dag omkring målrettet regulering, så er det jo et af de helt store tandhjul i reguleringen af dansk landbrug, hvorfor det er vigtigt set med mine øjne og også, når jeg hører landbrugets stemme i den her sag, at vi får skabt en bred politisk aftale.

Forløbet var jo sådan – og det skal retfærdigvis siges, at det var før, den nuværende minister trådte til – at der sådan set var en aftale færdig i december måned sidste år mellem Socialdemokratiet og regeringspartierne, men at regeringen så valgte at sige, at man ikke kunne imødekomme det element, som handler om, at Folketingets øvrige partier kunne tiltræde den samme aftale uden vetostatus, men bare som almindelige aftalepartier. Det var en fin løsning, som jeg tror at alle kunne være i, som kunne have sikret den totale bredde bag den målrettede regulering.

I stedet står vi i dag med en smal politisk aftale på landbrugsområdet – igen. Det er regeringens valg, at man vil have det. I dag appellerer jeg til, at den nye minister måske på onsdag, men måske også allerede i dag, vil række hånden frem og sige, at man har lyst til politisk at se på, om man kan gøre aftalen om målrettet regulering endnu bredere. Det er kroner og øre, det er stabilitet, og det giver ro om de rammevilkår, som landbruget helt korrekt, som det fremgår af ministerens besvarelse, har oplevet uro omkring.

Kl. 15:04

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Ministeren.

Kl. 15:04

Miljø- og fødevareministeren (Jakob Ellemann-Jensen):

Det bliver jo simpelt hen den store forbrødring, håber jeg, nu og her allerede i dag, for jeg har da et stort ønske om, at Socialdemokratiet indtræder i den aftale, der blev indgået i januar i år på det her område. Det skal Socialdemokratiet være meget velkommen til at gøre. Så modtag hermed min fremstrakte hånd for Socialdemokratiet.

Kl. 15:04

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Spørgeren.

Kl. 15:04

Simon Kollerup (S):

Men det skal jeg kvittere for på stedet, hvis vi er enige om, at den aftale, vi indtræder i, er den aftale, der blev givet hånd på i december måned. I den lå der jo, som jeg lige sagde, muligheden for at skabe den maksimale bredde uden at være bundet af vetoret og forligsjura, så yderligere partier ud over Socialdemokratiet kunne deltage. Så hvis det er den fremstrakte hånd, der kommer i dag, kommer jeg ned og giver håndtryk, inden jeg forlader Folketingssalen.

Kl. 15:04

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Ministeren.

Kl. 15:04

Miljø- og fødevareministeren (Jakob Ellemann-Jensen):

Så gik der alligevel lidt skår i forbrødringen. Det var næsten også for smukt og eventyrligt til at være sandt – trods den nyudsprungne bøg udenfor og det hele. Det er klart, at den aftale, som jeg i øvrigt indtrængende beder Socialdemokratiet om at tilslutte sig, er den aftale, der blev indgået i januar. Den skal Socialdemokratiet være velkommen til at tilslutte sig. Det vil jo netop give de fordele ved de brede aftaler, som spørgeren også selv meget entusiastisk og meget ærligt har fremlagt.

Kl. 15:05

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Spørgeren for det sidste spørgsmål.

Kl. 15:05

Simon Kollerup (S):

Det synes jeg er ærgerligt, fordi forbrødringen var så smuk og det kunne have ført vidt. I virkeligheden undrer det mig også lidt, og det gør det helt reelt, fordi vi fra Folketingets talerstol ved førstebehandlingen af lovforslaget om målrettet regulering hørte Dansk Folkeparti som det eneste parti i den nuværende aftale, der er uden for regeringen, tilkendegive, at de gerne ser, at man vedtager den oprindelige aftale fra december måned sidste år. Så når både Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet er klar til det, undrer det mig såre, at ministeren og regeringen ikke også kunne være klar til det.

Kl. 15:06

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Ministeren.

Kl. 15:06

Miljø- og fødevareministeren (Jakob Ellemann-Jensen):

Det er derfor, jeg siger, at Socialdemokratiet simpelt hen er velkommen til at tiltræde den her aftale. Det vil gøre den markant bredere funderet, Socialdemokratiets størrelse – jeg antager, det er stærkt midlertidigt – taget i betragtning. Så jeg synes, vi skulle udnytte muligheden for at få Socialdemokratiet med i den her aftale. Jeg synes samtidig, at det er legitimt at sige, at der er nogle, man hellere vil lege med end andre. Det vil jeg gerne med hr. Simon Kollerup og med Socialdemokratiet.

Kl. 15:06

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Tak til hr. Simon Kollerup og tak til miljø- og fødevareministeren for dagens indsats.

Vi går over til spørgsmål 16, og det er til uddannelses- og forskningsministeren, og spørgeren er fru Christine Antorini fra Socialdemokratiet.

Kl. 15:06

Spm. nr. S 765

16) Til uddannelses- og forskningsministeren af:

Christine Antorini (S):

Er ministeren enig med sin forgænger, Søren Pind, i, at de årlige 2-procentsnedskæringer på uddannelsesområdet skal afskaffes?

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Værsgo.

Kl. 15:07

Christine Antorini (S):

Allerførst vil jeg gerne byde den nye minister velkommen. Som formand for Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg glæder jeg mig helt utrolig til samarbejdet.

Og så har vi debut her til ministeren med et onsdagsspørgsmål, og det første lyder således: Er ministeren enig med sin forgænger, Søren Pind, i, at de årlige 2-procentsnedskæringer på uddannelsesområdet skal afskaffes?

Kl. 15:07

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Ministeren.

Kl. 15:07

Uddannelses- og forskningsministeren (Tommy Ahlers):

Tak til spørgeren. Jeg vil også gerne kvittere for velkomsten, og jeg glæder mig også til samarbejdet. Bevillingerne til de videregående uddannelser har siden 2016 været underlagt et omprioriteringsbidrag på 2 pct. om året. Mit ønske som fagminister er at skabe gode vilkår for de videregående uddannelser inden for de økonomiske rammer, som regeringen prioriterer. Regeringens prioriteringer vil fremgå af det samlede finanslovsforslag for 2019, som finansministeren fremsatte i august. Det gælder også spørgsmålet om omprioriteringsbidraget. Jeg glæder mig til at samarbejde med alle partier om de gode initiativer for de videregående uddannelser.

Kl. 15:07

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Spørgeren.

Kl. 15:07

Christine Antorini (S):

Tak for svaret. Det ville heller ikke være noget, jeg normalt ville bede ministeren komme i salen med på en onsdag, men det er sådan lidt usædvanligt, når den afgående minister, hr. Søren Pind, bruger det som en del af sin afskudssalut, kan man vel sige, når man ovenikøbet står i uniform og siger farvel, når han siger, at han ærlig talt synes, at tiden er inde til at stoppe med de løbende nedskæringer. Jeg tror også, han fik sagt, at han var sikker på, at Finansministeriet ikke ville være så glade for den melding.

Det er selvfølgelig alligevel interessant, for det, der er skiftet siden 2015, hvor regeringen er kommet til, er, at der før bredt har været enighed om, at man så uddannelse som en investering – det gjaldt både ungdomsuddannelser og videregående uddannelser – hvor det tilsyneladende så nu bliver set som en udgift, og at man bruger for mange penge på uddannelse, hvorfor det, der på finansministerielt sprog hedder et omprioriteringsbidrag, jo reelt er en nedskæring på 2 pct. år efter år efter år, og det gælder både på erhvervsakademier, professionshøjskoler og universiteter. Og det er alligevel i perioden 2016 til den fremskrivning, der er i 2021, løbet op til, at det er knap 6 mia. kr., der alene på de videregående uddannelser bliver skåret. Det er mange penge, og det har man kunnet se resultaterne af, for der er blevet fyret medarbejdere, kvaliteten på undervisningen er blevet dårligere, og det er sværere at sætte de nye initiativer, for at vi kan komme helt i front på vidensniveauet, i gang.

Derfor er jeg nysgerrig efter at høre den nye minister på området komme med en vurdering af, hvad det betyder, at der er kommet et skifte, hvor man ikke længere investerer i videregående uddannelser, men faktisk gør det modsatte, nemlig skærer år efter år, når vi har en fælles ambition, som jeg jo kan høre vi har, om at være helt i front.

Kl. 15:09

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Ministeren.

Kl. 15:09

Uddannelses- og forskningsministeren (Tommy Ahlers):

Tak for spørgsmålet. Vi deler helt klart ambitionen. Hvordan de enkelte uddannelsesinstitutioner inden for de økonomiske rammer, som vi har givet dem, har prioriteret deres ressourcer, ved jeg ikke nok om endnu, til at kunne svare på spørgsmålet. Men helt overordnet set vil holdningen til omprioriteringsbidraget fremgå af det samlede finanslovsforslag, som finansministeren fremlægger i august.

Kl. 15:10

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Spørgeren.

Kl. 15:10

Christine Antorini (S):

Jeg respekterer fuldstændig, at der nu er en proces med, at der kommer en finanslov til august, og den vil vi selvfølgelig vente på med spænding, ikke mindst i lyset af meldingen fra en markant afgået minister om, at det ikke duer at blive ved med at stramme skruen på de videregående uddannelser. Derfor vil jeg gerne spørge lidt mere åbent om ministerens oplevelse af, hvad der er sket det sidste år på de videregående uddannelser og kvaliteten af dem, i lyset af at ministeren jo også har færdedes inden for uddannelsesverdenen med et iværksætterperspektiv.

Kl. 15:10

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Ministeren.

Kl. 15:10

Uddannelses- og forskningsministeren (Tommy Ahlers):

Som iværksætter har mit indtryk fra de oplevelser, jeg har haft på uddannelsesinstitutionerne, før jeg kom ind i den her position som minister for uddannelse og forskning, været, at de studerende har masser af gejst og ønsker at gå ind i de her nye områder, som jeg meget har beskæftiget mig med, som er iværksætteri. Det er det, jeg har mødt på de uddannelsesinstitutioner, som jeg har været ude enten at tale med eller haft kontakt til studerende på. Det er det, jeg kan referere.

Kl. 15:11

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Spørgeren.

Kl. 15:11

Christine Antorini (S):

Der er jo ikke nogen tvivl om, at den forskningstunge del af erhvervslivet, og vi har jo heldigvis nogle virkelig dygtige virksomheder, har været meget bekymrede for den udvikling, der har været med de løbende nedskæringer. Det er som sagt på tre områder. Det er på både erhvervsakademier, professionshøjskoler og universiteter. Kan ministeren give en tilkendegivelse om ligeværdigheden af de her tre sektorer? Eller hvad må man forvente sker med dem fremadrettet?

Kl. 15:11

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Ministeren.

Kl. 15:11

Uddannelses- og forskningsministeren (Tommy Ahlers):

Jeg tror, jeg kommer tilbage til, at holdningen til omprioriteringsbidraget vil fremgå af det forslag til finanslov for 2019, som finansministeren fremsætter.

Kl. 15:11

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Tak for spørgsmål og svar.

Vi går over til spørgsmål nr. 17, og det er også til uddannelses- og forskningsministeren, og spørgeren er ligeledes fru Christine Antorini fra Socialdemokratiet.

Kl. 15:12

Spm. nr. S 766

17) Til uddannelses- og forskningsministeren af:

Christine Antorini (S):

Hvilke ambitioner har ministeren for at styrke innovation i virksomheder gennem forskning, set i lyset af at regeringen har gennemført store nedskæringer på de offentlige forsknings- og innovationsinvesteringer?

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Værsgo.

Kl. 15:12

Christine Antorini (S):

Tak. Jeg vil bevæge mig lidt videre i forhold til innovation. Hvilke ambitioner har ministeren for at styrke innovation i virksomheder gennem forskning, set i lyset af at regeringen har gennemført store nedskæringer på de offentlige forsknings- og innovationsinvesteringer?

Kl. 15:12

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Ministeren.

Kl. 15:12

Uddannelses- og forskningsministeren (Tommy Ahlers):

Tak for spørgsmålet. Regeringen har som mål, at det offentlige forskningsbudget skal svare til mindst 1 pct. af BNP. Det er et ambitiøst mål. I 2018 er der afsat 22,2 mia. kr. på de offentlige budgetter til forskning og udvikling. Det er knap 400 mio. kr. mere end i 2017.

Regeringen fremlagde for et halvt år siden en forsknings- og innovationspolitisk strategi, »Danmark – klar til fremtiden«, og den synes jeg faktisk giver et rigtig godt afsæt for mit videre arbejde på det her område. Den har to helt centrale mål. Det ene er, at vi skal have dansk forskning i international topkvalitet, og det andet er, at forskningen skal gøre mest mulig gavn i samfundet og dermed også i virksomhederne. Strategien indeholder i alt 28 initiativer, der skal sikre, at det her sker. Der er derfor en del af tage fat på, og det vil jeg til at gå i gang med – også baseret på mine tidligere erfaringer.

Kl. 15:13

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Spørgeren.

Kl. 15:13

Christine Antorini (S):

Det vil vi glæde os til. Vi har jo heldigvis en god tradition for at prøve at gøre os umage med at lave brede samarbejder. Jeg vil dog sige i forhold til forskning, at det også her var noget overraskende for alle, også fordi det jo ikke var noget, den nuværende regering var gået til valg på, altså at man ville skære på uddannelse og forskning. Men det, der skete, var, at regeringen startede med at skære 1,4 mia. kr. på forskningsbudgettet. Det er jo rigtigt, at der så er kommet 400 mio. kr. til, men det betyder sådan summarum rundt regnet, at man stadig væk er 1 mia. kr. i minus, i forhold til hvor forskningsbudgettet var.

Jeg vil ikke bede ministeren om at redegøre for, hvad regeringen har gjort tidligere. Men kan ministeren bekræfte, at det har stor betydning for forskningstunge virksomheders muligheder for at kunne være helt i front på et globalt konkurrencepræget marked, at vi har nogle spidsforskningsmiljøer, og at det også kræver, at staten investerer i det?

Kl. 15:14

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Ministeren.

Kl. 15:14

Uddannelses- og forskningsministeren (Tommy Ahlers):

Tak. Jeg er helt enig i, og det betyder meget for erhvervslivet, at vi har den bedste forskning. Det er også derfor, det er regeringens ambition at bruge 1 pct. af BNP på det her område, og det beløber sig i 2018 til 22,2 mia. kr., og det er 400 mio. kr. mere end i 2017.

Kl. 15:14

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Værsgo.

Kl. 15:14

Christine Antorini (S):

Igen er det så stadig væk summa summarum 1 mia. kr., der mangler. Men det, der jo er interessant, er, hvad der betyder noget, for at Danmark kan være i front. Noget af det, som heldigvis har ændret sig i den politiske diskussion, er, at Danmark både er et Videns- og et Produktionsdanmark. Men det betyder også, at det offentlige skal investere, heldigvis sammen med private fonde, som er blevet langt mere generøse til også at investere i forskning, og tak for det. Men der skulle gerne være en balance mellem den offentlige og den private forskning.

Så jeg vil høre, hvad ministerens ambition er for det – vi behøver ikke snakke kroner og øre – altså hvad der er særlig vigtigt, man inden for forskningsområdet kan gøre for at styrke innovation.

Kl. 15:15

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Ministeren.

Kl. 15:15

Uddannelses- og forskningsministeren (Tommy Ahlers):

Det, jeg tror vi særlig kan gøre, er at sikre det, vi kalder den vidensbaserede innovation. Der er jo masser af innovation derude, og jeg har også selv lavet meget derude med den vidensbaserede innovation, det vil sige den, der støtter sig op ad den der tunge forskning. Den bliver brugt ude i virksomhederne. Derfor vil vi også som et af de her tiltag nedsætte en ekspertgruppe, som faktisk skal hjælpe med at rådgive regeringen og os om, hvordan vi bedst gør det her. Derudover havde vi jo et forslag i Iværksætterpanelet, hvor jeg var formand, før jeg blev minister. Et af vores forslag handlede netop om, hvordan vi sikrer, at der er en mere smidig overgang fra, at man har siddet som forsker, og til at man kan komme ud og anvende det til at bygge en virksomhed op med eller anvende det i en virksomhed.

Kl. 15:15

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Sidste spørgsmål.

Kl. 15:15

Christine Antorini (S):

Det er vi helt enige i i Socialdemokratiet er vigtigt. Et af de forslag, vi i øvrigt har haft i den forbindelse, er, at virksomheder skal kunne trække 130 pct. af forskningsinvesteringer fra, og det er så blevet til 110 pct. fra regeringens side, altså når vi når 2026, og det er en anden minister, der står for det, det er erhvervsministeren. Men når jeg siger det her, er det, fordi det jo betyder noget for små virksomheder, og ikke mindst, hvis man kan trække fra for forskning. Har ministeren en ambition om at arbejde tæt sammen med erhvervsministeren? For der er jo meget overlap, hvis det skal lykkes at få den forskningsinvestering ind i virksomheder.

Kl. 15:16

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Ministeren.

Kl. 15:16

Uddannelses- og forskningsministeren (Tommy Ahlers):

Ja, det er absolut min intention at arbejde tæt sammen med erhvervsministeren, og det sker også i øjeblikket i det arbejde, der sker omkring hele forenklingen. Der sidder vi også med, hvor det også spiller ind.

Kl. 15:16

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Tak til fru Christine Antorini.

Vi går nu over til spørgsmål 18, der også er til uddannelses- og forskningsministeren, og spørgeren er fru Carolina Magdalene Maier fra Alternativet.

Kl. 15:16

Spm. nr. S 769

18) Til uddannelses- og forskningsministeren af:

Carolina Magdalene Maier (ALT):

Hvad er ministerens holdning til sin forgængers samt Venstres undervisningsordførers erkendelse af, at mens de unge mennesker gør alt, hvad det politiske flertal har bedt dem om, herunder kommer »hurtigt igennem studierne. Ingen kriminalitet og de er dygtige«, har de alligevel »ondt i livet«, rammes af stress og er »så ulykkelige«, og hvad agter ministeren at foretage sig i forhold til det?

Skriftlig begrundelse

I artiklen på dr.dk den 30. april 2018 »Selvransagelse i Venstre: Vi har et medansvar for, at de unge er ulykkelige« udtrykker den daværende uddannelses- og forskningsminister Søren Pind at »De unge mennesker gør alt, hvad vi beder dem om. Hurtigt igennem studierne. Ingen kriminalitet, og de er dygtige. De har gjort alt, og samtidig kan vi se, at de har ondt i livet«. Denne erkendelse bakkes i artiklen op af Venstres undervisningsordfører Anni Matthiesen: »Vi har et ansvar. Har vi gjort noget forkert? Er der noget, vi skal ændre på? Det kan godt være, at økonomien er fantastisk, men det er jo ikke et fantastisk samfund, når vi ser så mange unge mennesker være så ulykkelige. Vi har en forpligtigelse til at kigge på det.« Samtidig henvises der til Sundhedsstyrelsens nationale profil, der viser, at især unge kvinder mellem 16 og 24 år har problemer med det mentale helbred: 23,9 pct. har ondt i livet, hvilket er en stigning på 50 pct. siden 2010. I ovenstående artikel lover ministeren, at regeringen vil tage problemstillingen op, og nævner et konkret samarbejde med sundhedsministeren.

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Værsgo.

Kl. 15:16

Carolina Magdalene Maier (ALT):

Tak for det, og også et stort velkommen fra mig til den nye minister. Både som medlem af Uddannelses- og Forskningsudvalget og som politisk ordfører for Alternativet vil jeg gerne byde et stort og varmt velkommen.

Ministerens forgænger udtalte i et interview i P 1-programmet Slotsholmen den 30. april en erkendelse af, at regeringen nok har haft et ansvar eller har et ansvar i forhold til at have fået de unge mennesker til at have en lille smule ondt i livet. Faktisk sagde den forhenværende minister, hr. Søren Pind, sådan her: De unge mennesker gør alt, hvad vi beder dem om, hurtigt igennem studierne, ingen kriminalitet, og de er dygtige. De har gjort alt, og samtidig kan vi se, at de har ondt i livet. Vi kræver altid alting. Jeg kan – undskyld udtrykket – bip, nu siger jeg ikke noget, jeg ikke må sige her i Folketinget, godt forstå, hvis det er svært. Så hvad er ministerens forhold til den her erkendelse fra den tidligere uddannelses- og forskningsminister, i forhold til at de unge har ondt i livet, og har ministeren nogen intentioner i forhold til at gøre noget ved problemet?

Kl. 15:18

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Formanden blev lidt forvirret, men vi er næsten på sporet. Normalt læser man bare sit spørgsmål op første gang, og så har man 2 minutter til at uddybe det næste gang. Men skidt med det.

Så er det ministeren. Værsgo.

Kl. 15:18

Uddannelses- og forskningsministeren (Tommy Ahlers):

Tak til spørgeren, og jeg vil også gerne kvittere for velkomsten, og jeg glæder mig også til samarbejdet.

Da jeg første gang hørte om den her problemstilling, gjorde det indtryk på mig. Vi skal ikke have et samfund, hvor unge mennesker siger, at de føler sig stressede, eller at de har ondt i livet. Det rammer mig. Jeg tror, at vi er i en situation, hvor mange unge stiller rigtig store krav til sig selv. Det er i hvert fald det, jeg har oplevet derude i iværksætterjunglen, og jeg tror også lidt, når jeg kigger på de sociale medier, at de skaber et vist pres på, at man gerne skulle fremstå som ret perfekt udadtil.

De studerende på de videregående uddannelser har generelt ret gode vilkår. De har adgang til en lang række uddannelser, som de ikke skal betale for, og samtidig har vi et ret godt SU-system. Men vi stiller også krav til de studerende. Vi stiller krav om, at de studerer på fuld tid og gør sig umage. Det synes jeg er rimeligt, når man får betalt sin uddannelse. Og det må ikke blive sådan, at vi holder op med at stille krav, for når de skal ud at arbejde og rammer arbejdsmarkedet, vil de jo også blive mødt med krav. Men det kræver også robuste unge, der har en kritisk sans, og som også kan omstille sig til den fremtid, de og vi kigger ind i. Derfor er det meget vigtigt, at uddannelsessystemet i hvert fald her har en opgave, som det helt klart skal understøtte.

Så sådan for at summere op: Jeg tror, at det er en kompleks problemstilling, som der ikke er nogen nem løsning på. I næste uge skal jeg for første gang i mit ministervirke ud at tale med nogle studerende på nogle uddannelsesinstitutioner, og der er det her et af de emner, jeg vil prøve at gå efter og prøve at forstå, for at jeg skal komme det nærmere, og hvis der er noget i uddannelsessystemet, vi skal gøre bedre for at hjælpe dem og for at sørge for, at det ikke sker, skal vi gøre det.

Kl. 15:20

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Spørgeren.

Kl. 15:20

Carolina Magdalene Maier (ALT):

Ja, for vi kan jo stille os selv det spørgsmål, om det er de rigtige krav, som vi stiller til de unge. Det er klart, at vi selvfølgelig skal stille krav. Og ja, de unge mennesker har høje forventninger til sig selv. Det har de jo sikkert også, fordi de er en del af et system, som stiller forventninger; de er en del af et samfund, hvor politikerne taler til dem om, at de skal skynde sig, og at de skal være dygtige osv. Så man kan jo ikke skille de to ting ad. Man bliver jo påvirket som ungt menneske i det her samfund af det, som autoriteterne fortæller; måske ikke så meget forældrene som politikerne, det ved jeg ikke.

Men spørgsmålet er så, om det er de rigtige krav, vi stiller. Og det kunne jeg godt tænke mig at høre ministerens holdning til. For nogle af de krav, som vi jo har indført hen over de seneste år, er jo bl.a. fremdriftsreformen. Fremdriftsreformen er jo en helt tydelig reguleringsmekanisme, kan man sige, i forhold til at skynde sig igennem studierne. Og vi hører om studerende, som bliver stresset af fremdriftsreformens krav. Et andet krav er karakterbonussen, altså det, at man kan gange med 1,08 for at skynde sig i gang med studierne. Det er to helt konkrete redskaber, som vi politisk har besluttet, og som vi i hvert fald fra Alternativets side synes at vi godt kunne afskaffe, fordi vi sådan set ikke tror, at de giver noget incitament til at blive særlig dygtige eller til at fordybe sig i sine studier for den sags skyld. Så hvad er ministerens forhold til de her to konkrete redskaber, som vi kræver at de studerende bruger?

Kl. 15:21

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Ministeren.

Kl. 15:21

Uddannelses- og forskningsministeren (Tommy Ahlers):

Tak. Men jeg tror helt overordnet stadig væk ikke, at vi forstår det fuldstændig. Jeg tror, det er komplekse problemstillinger, når de unge siger, at de er stressede, og at de har ondt i livet. Og jeg forstår ikke godt nok, hvad det er, der driver det. Er det deres krav til sig selv, er det de her sociale medier og det perfekte liv, eller er det også de ting, der er i uddannelsessystemet? Jeg synes, det er helt fint, at vi stiller krav til dem. Konkret i forhold til fremdriftsreformen har vi jo ikke sagt til de studerende, at de skal skynde sig, og vi står jo ikke med et stopur. Vi har sagt til dem, at de skal gøre det færdigt på normeret tid. Og normeret tid, hvis vi tager både bachelor- og kandidatuddannelser, er for de fleste universitetsuddannelser 5 år.

Kl. 15:22

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Spørgeren.

Kl. 15:22

Carolina Magdalene Maier (ALT):

Det paradoksale er jo, at der næppe er mange af os, der står her i vores aldersgruppe – nu blander jeg os lidt sammen i én aldersgruppe, men vi repræsenterer måske alligevel lidt den samme generation – der har gennemført vores studier på 5 år. Så tit handler spørgsmålet også om det at være hurtigt igennem uddannelsessystemet. Én ting er, at man ikke skal have SU i mere end de 5 år. Men hvorfor er det så vigtigt for os, at de studerende skal gennemføre på f.eks. 5 år, hvis de f.eks. selv finansierer resten af deres uddannelse? Hvorfor er det så så vigtigt for os, at man skal skynde sig igennem uddannelse?

Kl. 15:22

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Ministeren.

Kl. 15:22

Uddannelses- og forskningsministeren (Tommy Ahlers):

Vi vil jo gerne have dem ud at bruge deres uddannelse i praktikken og at bidrage til samfundsøkonomien. Det er et af argumenterne. Så vil vi også gerne sikre, at systemet er lagt sådan op, at det passer til den her normerede tid. Så jeg tror da også, at den enkelte studerende bruger sin tid fornuftigt.

Kl. 15:23

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Spørgeren til sidste spørgsmål.

Kl. 15:23

Carolina Magdalene Maier (ALT):

Man møder tit det økonomiske ræsonnement om, at man skal ud at bidrage til samfundslivet, vi skal have nogle penge i statskassen, vi skal have nogle aktive samfundsborgere, som kan underbygge vores alle sammens velfærd; det er jeg sådan set fuldstændig enig i.

Problemet er bare, hvis den måde, vi gør det på, ødelægger de unge mennesker, fordi de faktisk kommer ud i stress og mistrivsel på en måde, som giver nogle tilbageslag, i forhold til at de faktisk ikke kan arbejde og ikke kan bidrage til vores statskasse på den måde, vi håber på. Så har vi også en udfordring. Så kan ministeren ikke forstå, at der er en afvejning, vi bliver nødt til at tage hensyn til?

Kl. 15:23

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Ministeren.

Kl. 15:23

Uddannelses- og forskningsministeren (Tommy Ahlers):

Tak. Jeg er helt enig. Jeg er ikke interesseret i, at vi har et uddannelsessystem, hvor uddannelsessystemet i sig selv stresser de unge. Der er jeg helt enig i spørgerens betragtning om, at så har vi ikke opnået noget. For folk i en stresset situation er nok ikke gode studerende, der optager den læring, de gerne skulle igennem deres studier. Og ja, det er afvejningen.

Kl. 15:24

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Tak for det.

Så går vi over til spørgsmål 19, hvor holdopstillingen er den samme, nemlig uddannelses- og forskningsministeren og fru Carolina Magdalene Maier.

Kl. 15:24

Spm. nr. S 770

19) Til uddannelses- og forskningsministeren af:

Carolina Magdalene Maier (ALT):

Hvad mener ministeren er vigtigt for, at uddannelsessystemerne kan understøtte, at unge mennesker uddanner sig på baggrund af ægte nysgerrighed, begejstring og virkelyst?

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Værsgo.

Kl. 15:24

Carolina Magdalene Maier (ALT):

Tak for det. Jeg skal læse spørgsmålet op, som det står ordret. Hvad mener ministeren er vigtigt for, at uddannelsessystemerne kan understøtte, at unge mennesker uddanner sig på baggrund af ægte nysgerrighed, begejstring og virkelyst?

Kl. 15:24

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Ministeren.

Kl. 15:24

Uddannelses- og forskningsministeren (Tommy Ahlers):

Tak for spørgsmålet, og tak for ordene. De er sådan nærmest stikord til den tale, jeg senere i dag skal holde for Rektorkollegiet på Københavns Universitet, nemlig at nysgerrighed, begejstring og virkelyst er helt afgørende, når vi skal uddanne fremtidens unge. Man plejer at sige, at det er lysten, der driver værket, men jeg vil næsten sige, at det ofte er nysgerrigheden, der driver værket.

Jeg tror, at noget af det vigtigste for vores uddannelsessystem er, at de studerende, de unge, møder dygtige og engagerede undervisere. Samtidig skal kvaliteten selvfølgelig være helt i top, og vores undervisere – dem, vi har på institutionerne – skal sætte barren så højt som muligt. De skal inddrage teknologi i undervisningen, de skal give energi, og de skal begejstre de studerende. Og så skal de også stille krav, for de skal også udfordre de studerende. De skal udfordre dem til at involvere sig i stoffet, og de skal udfordre dem til selv at stille de komplekse spørgsmål og måske også selv prøve at finde svarene på dem. Jeg glæder mig til at arbejde videre med de anbefalinger fra Udvalg om bedre universitetsuddannelser, der netop har haft fokus på den her gode undervisning.

Vi skal uddanne de unge til at være så dygtige som muligt. Det gælder skolelæreren, der skal være med til at skabe et klasserum for fordybelse, leg og kreativitet. Det gælder også den ingeniør, der er ansat i et stort firma, hvor han hele tiden skal gå på jagt efter de nye og innovative løsninger. Det skal vi i vores uddannelsessystem, og det tror jeg også vi kan.

Kl. 15:26

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Spørgeren.

Kl. 15:26

Carolina Magdalene Maier (ALT):

Tak for det. Nu nævnte ministeren underviserne, at vi skal have dygtige undervisere, og det er jeg fuldstændig enig i. En af de udfordringer, vi nogle gange kan have i Danmark, og som jeg også har diskuteret med den tidligere uddannelses- og forskningsminister, har været det med, om vi gerne vil det brede optag på de danske universiteter, så så mange som muligt kan komme ind og få en videregående uddannelse – det betyder selvfølgelig, at der kommer flere til måske færre lærere eller undervisere og altså større hold – eller om vi mere vil det eliteprægende, ligesom vi nogle steder ser det i USA, hvor man måske har større fokus på de små undervisningshold og i højere grad interaktionen mellem studerende og undervisere. Det kunne jeg godt tænke mig at ministeren forholder sig til. Hvad er visionen for Universitetsdanmark i forhold til både at favne bredden og altså have den her åbne uddannelse for alle, men samtidig have virkelig kvalitativt gode uddannelser? Hvordan gør vi det? Gør vi det kun, hvis vi investerer nogle flere penge på området?

Hvis vi skal inspirere til virkelyst og begejstring, skal vi så begynde at snakke om, hvor meget vi bruger karakterer som et belønningsinstrument? Kunne man begynde at have den diskussion? Det virker lidt, som om det i dag er det eneste, der betyder noget for de studerende. Der er ikke rigtig plads til, når man bliver nysgerrig på et eller andet og tænker: Gud, jeg har lyst til at fordybe mig i det her, så nu går jeg den her vej og læser mere om Platon i stedet for at fokusere på noget andet. Det er der ikke rigtig plads til mere, for man har kun fokus på at læse det, man ved man skal læse, fordi man skal have en god karakter. Så er der plads nok til fordybelse, når vi bruger de belønnings- og incitamentsstrukturer og systemer, som vi gør?

Kl. 15:27

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Ministeren.

Kl. 15:27

Uddannelses- og forskningsministeren (Tommy Ahlers):

Til det første spørgsmål om det brede i forhold til det mere elitære: Jeg mener helt klart, at vores uddannelsessystem skal kunne rumme begge dele. Vi har den ambition for de videregående uddannelser, at vi gerne skal kunne rumme 50 pct. af en ungdomsårgang, og samtidig ønsker vi, og det har regeringen også som ambition, at vi i højere grad kan gøre noget for eliten. Så der skal være plads til begge dele. Men det helt afgørende i begge tilfælde, både for eliten og bredden, er altså at møde det engagement, som jeg snakkede om, gennem underviserne. Det var det første. Og gider spørgeren gentage sit andet spørgsmål?

Kl. 15:28

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Værsgo.

Kl. 15:28

Carolina Magdalene Maier (ALT):

Det kommer her: Det var i forhold til, om vi har haft for meget fokus på at belønne via karakterer, og om karakteren også bliver brugt forkert i det danske uddannelsessystem. De danske studerende er i dag så fokuserede på at få den rigtige karakter, at det er det eneste, de fokuserer på. Så det der med at gå efter sin nysgerrighed og begejstring og mærke, at det er det her, jeg gerne vil fordybe mig i, gør de unge mennesker ikke så meget, fordi de er så fokuserede på at få den rigtige karakter. Så har vi for stort et fokus på karakterer i uddannelsen?

Kl. 15:28

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Ministeren.

Kl. 15:28

Uddannelses- og forskningsministeren (Tommy Ahlers):

Jeg ved ikke nok om området endnu til at kunne svare præcist på, om vi har for stort fokus på dem. Men erfaringen er, at det gerne skulle være sådan med de prøver, hvor karakterer er et resultat af dem, at prøverne i sig selv animerer de enkelte studerende til netop at fordybe sig, fordi de nu har et eller andet, de skal med det. Så det skulle gerne være sådan, at karaktererne spiller sammen med fordybelsen og ikke er en modsætning til fordybelsen og nysgerrigheden.

Kl. 15:29

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Spørgeren, sidste spørgsmål.

Kl. 15:29

Carolina Magdalene Maier (ALT):

Tak for det. Vi er jo ganske glade for, at der er kommet en minister ind, som har benene solidt plantet i iværksættermiljøet og selv er iværksætter. I Alternativet er vi enormt fokuserede på, hvordan vi kan styrke iværksætteriet, hvordan vi kan styrke den begejstring, som de unge iværksættere har. Kan ministeren sætte nogle ord på, hvad vi kan gøre der, for at vi ikke dræber lysten og muligheden for at prøve sine iværksætterdrømme af i det danske uddannelsessystem?

Kl. 15:29

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Ministeren.

Kl. 15:29

Uddannelses- og forskningsministeren (Tommy Ahlers):

Tak for det. Jeg har tidligere arbejdet lidt med området i Fonden for Entreprenørskab, som mit ministerium jo også arbejder sammen med omkring det her, og der kan vi se, at vi overordnet set har godt fat i de universitetsstuderende. Det, der betyder mest, er, at de på de videregående uddannelser og på alle skoletrin møder iværksætteri som en mulighed. Vi har nogle gange sat iværksætteri på skoleskemaet. Det tror jeg måske er en lidt for simpel måde at se det på, men det med troen på, at man kan skabe noget selv, er helt afgørende. Det er helt afgørende, at de unge møder den mulighed, og det er både i grundskolen, på mellemuddannelsen og de videregående uddannelser. Så det vil jeg arbejde videre på.

Kl. 15:30

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Tak for det.

Så går vi over til spørgsmål 20, og der er rigtig run på uddannelses- og forskningsministeren, så det er ham igen. Den næste spørger er fru Pernille Schnoor fra Alternativet.

Kl. 15:30

Spm. nr. S 772

20) Til uddannelses- og forskningsministeren af:

Pernille Schnoor (ALT):

Er ministeren enig med den tidligere minister Søren Pind, som i Politiken den 2. maj 2018 er citeret for i sin afskedstale i ministeriet at understrege, at han ønsker, at 2-procentsbesparelserne på uddannelsesområdet ophører?

Skriftlig begrundelse

Der henvises til artiklen »Pinds sidste svirp som minister: Drop besparelserne på uddannelser« i Politiken den 2. maj 2018.

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Værsgo.

Kl. 15:30

Pernille Schnoor (ALT):

Tak. Nu er ministeren indtil flere gange blevet budt velkommen her, men jeg vil også officielt gøre det her.

Er ministeren enig med den tidligere minister Søren Pind, som i Politiken den 2. maj 2018 er citeret for i sin afskedstale i ministeriet at understrege, at han ønsker, at 2-procentsbesparelserne på uddannelsesområdet ophører?

Kl. 15:31

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Ministeren.

Kl. 15:31

Uddannelses- og forskningsministeren (Tommy Ahlers):

Tak for det, og tak for spørgsmålet. Jeg vil også kvittere for velkomsten. Jeg kommer nok til at gentage mit svar på spørgsmål S 765. Som jeg sagde før, har bevillingerne til de videregående uddannelser siden 2016 været underlagt et omprioriteringsbidrag på 2 pct. om året. Jeg er optaget af at skabe gode vilkår for de videregående uddannelser inden for de økonomiske rammer, som regeringen prioriterer, og som nævnt fremsætter finansministeren i august den samlede finanslovs forslag for 2019, hvori regeringens prioriteter vil fremgå, og det gælder også det her spørgsmål om omprioriteringsbidraget.

Kl. 15:31

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Spørgeren.

Kl. 15:31

Pernille Schnoor (ALT):

Jeg er klar over, at spørgsmålet er stillet tidligere, men jeg tillader mig at stille det ud fra min egen kontekst, hvis man kan sige det sådan, altså den måde, som jeg godt kunne tænke mig at spørge ministeren om det på. Landets otte universiteter skal sammenlagt spare ca. 3 mia. kr. de næste 5 år, og professionsbacheloruddannelserne skal spare 1,8 mia. kr., hvis regeringens forslag om at forlænge omprioriteringsbidraget bliver gennemført. Det siger sig selv, at man ikke kan blive ved med at spare på it og kopimaskiner og administration alene, for det går altså også ud over medarbejdere, undervisning og forskning. F.eks. er en af konsekvenserne, at antallet af midlertidige ansættelser stiger. 46 pct. af de universitetsuddannede forskere og ledere sidder i tidsbegrænsede stillinger, og samtidig er mulighederne for at levere forskning af høj kvalitet også blevet dårligere. F.eks. oplever 47 pct. af forskerne, at muligheden for at levere forskning af høj kvalitet er blevet dårligere, og 63 pct. af dem siger, at det skyldes besparelser på arbejdspladsen. Så det er bare for at sige, at der jo er nogle indikatorer på, at vi – vi i gåseøjne – er gået for langt. Så anerkender ministeren, at vi nok er gået for langt, og at det er i for lang tid, vi har sparet på uddannelserne, og at vi ikke kan fortsætte med de besparelser i den størrelsesorden?

Kl. 15:33

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Ministeren.

Kl. 15:33

Uddannelses- og forskningsministeren (Tommy Ahlers):

Jeg har ikke haft mulighed for at sætte mig ordentligt ind i, hvordan uddannelsesinstitutionerne har prioriteret inden for de økonomiske rammer, vi har givet dem. Det er jo de selvejende institutioner selv, som du nævner der, der frit prioriterer inden for de rammer, som de får stillet til rådighed, og jeg har fuld tillid til, at de gør det godt.

Kl. 15:33

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Spørgeren.

Kl. 15:33

Pernille Schnoor (ALT):

De har nogle rammer, så inden for dem er de nødt til at navigere. Men Københavns Universitet er f.eks. styrtdykket i den internationale ranking. Der er en redaktør fra noget, der hedder Times Higher Education World University Rankings, som laver de her rankinger i verden, som har sagt, og jeg citerer:

De traditionelt velfinansierede universiteter i Danmark og Finland viser tegn på tilbagegang som følge af de store budgetnedskæringer de seneste års tid. Københavns Universitet og universitetet i Helsinki er derfor faldet henholdsvis 38 og 15 pladser.

Han har også sagt, at de kan risikere hjerneflugt, fordi der ikke er penge nok til at tilbyde udenlandske talenter en ok løn eller tilfredsstillende forskningsfaciliteter.

Så vil ministeren tage det med, i forbindelse med at der nu skal prioriteres i forhold til det her omprioriteringsbidrag?

Kl. 15:34

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Ministeren.

Kl. 15:34

Uddannelses- og forskningsministeren (Tommy Ahlers):

Som jeg sagde før, er mine prioriteter at sikre de bedst mulige uddannelser inden for de rammer, som regeringen samlet set prioriterer. Den prioritering, som regeringen samlet set laver, vil man kunne se i det finanslovsforslag, som finansministeren fremsætter i august i år.

Kl. 15:35

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Sidste spørgsmål.

Kl. 15:35

Pernille Schnoor (ALT):

Her er mit sidste spørgsmål. Dansk Industri kom den 1. marts med en analyse, der hedder »Danmark tilbage på vidensporet«. Det har de kaldt den. Så der er jo ingen tvivl om, at hvis man ser det ud fra sådan en virksomhedsbetragtning, hvor ministeren også kommer fra, så er der et ønske om, også i virksomhederne, at vi investerer mere i uddannelse og viden og forskning, som jo skaber innovationskraft. Det ved ministeren udmærket med den baggrund, som ministeren har. Så jeg håber, at ministeren vil tage det med, når nu det skal drøftes i regeringen, hvad der skal bruges penge på. Uddannelserne er altså rigtig vigtige at få prioriteret ordentligt igen i Danmark.

Kl. 15:35

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Ministeren.

Kl. 15:35

Uddannelses- og forskningsministeren (Tommy Ahlers):

Jeg er helt enig i, at uddannelse er et rigtig, rigtig vigtigt område at investere i, og vi kan jo se, at de investeringer, vi laver i uddannelse, virkelig, virkelig betaler sig i samfundsøkonomien, og det betaler sig dermed også for virksomhederne. Så jeg er helt enig.

Kl. 15:36

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Så kan vi gå over til det næste spørgsmål.

Kl. 15:36

Spm. nr. S 774

21) Til uddannelses- og forskningsministeren af:

Pernille Schnoor (ALT):

Er ministeren enig i, at de humanistiske uddannelser og fag i fremtiden bliver vigtige, som det fremgår af det indlæg fra november 2017, som spørgeren skrev sammen med den tidligere minister Søren Pind om filosofikum, hvori vi bl.a. fremhæver, at på uddannelser i flere lande, f.eks. på de gode universiteter i USA som f.eks. Harvard og MIT, har man længe arbejdet med et bredt dannelsesbegreb, så f.eks. ingeniører bliver introduceret til humanistiske fag og metode, fordi de er optagede af at styrke de studerendes kritiske sans og evne til at analysere og være innovative?

Skriftlig begrundelse

Der henvises til debatindlægget »Vi har brug for dannelse, der styrker det fælles »vi«« bragt i Jyllands-Posten den 28. november 2017.

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Værsgo.

Kl. 15:36

Pernille Schnoor (ALT):

Jeg læser spørgsmålet op: Er ministeren enig i, at de humanistiske uddannelser og fag i fremtiden bliver vigtige, som det fremgår af det indlæg fra november 2017, som spørgeren, altså undertegnede, skrev sammen med den tidligere minister Søren Pind om filosofikum, hvori vi bl.a. fremhæver, at på uddannelser i flere lande, f.eks. på de gode universiteter i USA som f.eks. Harvard og MIT, har man længe arbejdet med et bredt dannelsesbegreb, så f.eks. ingeniører bliver introduceret til humanistiske fag og metoder, fordi de er optagede af at styrke de studerendes kritiske sans og evne til at analysere og være innovative?

Kl. 15:37

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Ministeren.

Kl. 15:37

Uddannelses- og forskningsministeren (Tommy Ahlers):

Tak. Jeg har læst det og synes, det er virkelig spændende og godt skrevet. De videregående uddannelser skal skabe nysgerrige, kritiske og passionerede unge, der har et solidt værdisæt. Og den teknologiske udvikling, som jeg har set og til dels også været med til at skabe, går stærkt, og arbejdsmarkedet forandrer sig også hurtigt.

Derfor er det vigtigt, at vores studerende – og befolkningen i det hele taget – bliver rustet til at møde fremtidens udfordringer. Det kræver indsigt i teknologi, som vi også har fokus på, men det kræver også nogle helt grundlæggende menneskelige egenskaber som empati, kreativitet, dømmekraft og en helhedsforståelse. Fremtidens unge skal også have et udsyn, og de skal have lyst til at skabe noget. Det er, som jeg har forstået det, de elementer, som man arbejder med på de udenlandske eliteuniversiteter såsom MIT og Harvard, som spørgeren også refererer til.

Humaniora spiller en vigtig rolle både nu og i fremtiden, og det gælder både med hensyn til fagligheden i sig selv, men også med hensyn til et sundt perspektiv på de andre fagområder. Min forgænger, som spørgeren også refererer til, nedsatte en inspirationsgruppe, som skulle se på, hvordan et såkaldt filosofikum kunne tilrettelægges på universiteterne. Den inspirationsgruppe skal afslutte sit arbejde inden sommeren 2018, så der er ikke så lang tid til, og jeg glæder mig virkelig til at se, hvad de melder tilbage til mig, og at arbejde med det.

Kl. 15:38

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Spørgeren.

Kl. 15:38

Pernille Schnoor (ALT):

Tak. Grunden til, at jeg stiller spørgsmålet, er jo, at humaniora har været et varmt emne i mange år i uddannelses- og forskningsverdenen, også internationalt, hvor man har set, at der været et utrolig stort fokus på STEM-uddannelserne, altså de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser. Det er der også været fokus på i Danmark, og det er der jo også i f.eks. bevillingssystemet, som vi diskuterer i øjeblikket; der er også fokus på STEM-uddannelser. Og en af grundene til, at der er så stort fokus på STEM-uddannelserne er jo det, som jeg godt vil citere en, der hedder Pauline Yu, som er præsident for American Council of Learned Societies, for – jeg har selv oversat det, hun har sagt i The New York Times:

Videregående uddannelser og universiteter bliver i højere grad defineret snævert som jobforberedende frem for noget, der er designet til at uddanne hele mennesker.

Hun taler altså om det, at man hele tiden designer en plads på universitetet med henblik på et job, som man egentlig ikke ved hvordan vil være om 5 år.

Det glæder mig, at ministeren fremhæver de her menneskelige kvaliteter. Er ministeren enig med de her internationale forskere og andre inden for den her verden i, at de tekniske fag og humaniora og tværfagligheden er noget essentielt, for at vi kan rykke os ind i den nye digitale tidsalder og være innovative?

Kl. 15:40

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Ministeren.

Kl. 15:40

Uddannelses- og forskningsministeren (Tommy Ahlers):

Tak. Jeg har ikke læst de konkrete artikler eller papirer, så derfor kan jeg ikke sige, om jeg er enig med dem, men jeg kan sige, som jeg sagde før, at jeg anser det for at være ret centralt, at vi bibeholder det. Jeg tror, at vi skal passe på med, at det ikke bliver en enten-eller-verden, altså at man enten går man ud ad et teknisk spor, eller også går man ind på humaniora.

Det er også derfor, at jeg siger, at jeg tror, at humaniora både handler om faget i sig selv og den faglighed, men også er et generelt beredskab, som vi gerne skulle sikre. Vi har det med hjemmefra, for dannelse handler også om det, vi kommer med hjemmefra, fra vores forældre, fra vores søskende, fra vores opvækst, men det skulle vi også gerne understøtte i det videre uddannelsessystem.

Kl. 15:40

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Spørgeren.

Kl. 15:40

Pernille Schnoor (ALT):

Det er jo meget forskelligt, hvad vi kommer med hjemmefra. Der er nogle, der kommer med Grundtvig og Platon og alt muligt andet, og så er der nogle, der slet ikke rigtig kommer med noget, ikke engang det at læse avis. Derfor er det utrolig vigtigt, at vi skaber det fundament, og det er jo i den forbindelse, vi også har skrevet det her indlæg om filosofikum.

Jeg kunne godt tænke mig at sige her til sidst, at Kina jo er et skrækeksempel på, at man kun har kigget på, hvad det er for et job, de unge skal ud at have. For det, der jo er sket, er, at man har haft fokus på kun at investere i naturvidenskaberne og det tekniske, og så har man altså problemer nu, for man må sende de studerende til udlandet, for at de kan blive kreative. Og man har sagt, at det er en nation, der har tabt deres kreativitet.

Så jeg håber, at ministeren vil fokusere på, at vi skal have flettet humanistiske fagligheder sammen med de naturvidenskabelige fagligheder og de her STEM-kvaliteter, hvis man kan sige det sådan. Så ønsker ministeren, at der skal lukkes flere humanistiske fagretninger, eller hvordan har ministeren det med det?

Kl. 15:41

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Ministeren.

Kl. 15:41

Uddannelses- og forskningsministeren (Tommy Ahlers):

Det konkrete spørgsmål er det for tidligt for mig at svare på. Men jeg vil gerne gentage mit svar fra før: at jeg anser helt grundlæggende menneskelige egenskaber som værende vigtige. Og vi må aldrig komme derhen, hvor vi ikke har fokus på dem, heller ikke i de videregående uddannelser.

Kl. 15:42

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Spørgeren for sidste spørgsmål.

Kl. 15:42

Pernille Schnoor (ALT):

Det er lidt a la det samme, ikke? Ministeren har en fortid som it-entreprenør; det må jeg vel godt kalde det. Altså, skal jeg forstå det sådan, at ministeren også er bange for, at vi kun tænker uddannelser som jobforberedende og ikke som forberedende til at blive hele mennesker, altså at det kan være problematisk, hvis vi kun tænker uddannelse som jobforberedende?

Kl. 15:42

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Ministeren.

Kl. 15:42

Uddannelses- og forskningsministeren (Tommy Ahlers):

Jeg er ikke bange for meget og heller ikke det her. Og i mit virke som iværksætter har jeg altid lagt vægt på, at de folk, jeg fik ind i virksomhederne, havde den her bredde, for det er nu engang dem, også i it-verdenen, som skaber de bedste produkter og dermed vel også forstår mennesker.

Kl. 15:42

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Tak for det.

Spørgsmål 22 udgår, og derfor går vi over til det sidste spørgsmål til uddannelses- og forskningsministeren, denne gang fra en nordjysk socialdemokrat, nemlig hr. Rasmus Prehn.

Kl. 15:43

Spm. nr. S 780

22) Til uddannelses- og forskningsministeren af:

Eva Flyvholm (EL):

Vil ministeren videreføre sin forgængers ønske om, at 2-procentsbesparelserne på uddannelsesområdet ophører i 2022?

(Spørgsmålet er overgået til skriftlig besvarelse).

Kl. 15:43

Spm. nr. S 781

23) Til uddannelses- og forskningsministeren af:

Rasmus Prehn (S):

Mener ministeren, at der er behov for en SU-reform, der forringer SU'en, som der lægges op til i regeringsgrundlaget?

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Værsgo.

Kl. 15:43

Rasmus Prehn (S):

Mange tak, formand, og jeg skal læse spørgsmålet op:

Mener ministeren, at der er behov for en SU-reform, der forringer SU'en, som der lægges op til i regeringsgrundlaget?

Kl. 15:43

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Ministeren.

Kl. 15:43

Uddannelses- og forskningsministeren (Tommy Ahlers):

Tak for spørgsmålet. Når jeg tidligere i mit forrige virke har talt med folk rundtomkring i verden, så har de virkelig været imponeret over vores SU-system, når jeg har fortalt om det. Vi giver unge over 6.000 kr. om måneden for at studere. Når jeg så bagefter fortæller, at vores uddannelser også er gratis, måber de. Og det gør mig stolt.

Den stolthed skal så ikke stå i vejen for, at vi ser på, om det kan gøres bedre. Det er altid værd at spørge os selv, om vi bruger skatteborgernes penge bedst muligt – det gælder også på SU-området. Det danske SU-system giver alle gode muligheder for at uddanne sig, og det skal vi holde fast i. For mig er det vigtigt, at vi som samfund investerer i uddannelse.

Den enkelte studerende har også et ansvar både for valg af uddannelse og for at lære så meget som muligt. Det fremgår af regeringsgrundlaget, at regeringen vil fremlægge et udspil til en omlægning af SU'en. Jeg har endnu ikke lagt mig fast på, hvordan jeg bedst kan følge op på regeringsgrundlaget.

Kl. 15:44

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Spørgeren.

Kl. 15:44

Rasmus Prehn (S):

Først og fremmest mange tak for ministerens besvarelse. Jeg vil også gerne benytte lejligheden til at byde ministeren velkommen. Jeg ser frem til at følge ministerens arbejde. Jeg synes, det er spændende og forfriskende at få en iværksætter udefra på det her område. Proceduren her gør jo, at man skal læse spørgsmålet op først, og det er derfor, min velkomst først kommer nu.

Jeg synes, det er interessant at høre ministeren forklare sig på det her område. Der er jo ikke nogen tvivl om, at vi har et generøst og flot SU-system, og det skal vi være stolte af. Det skal vi være stolte af, fordi det faktisk har en positiv effekt. Det er jo sådan, at når man kigger på Danmark sammenlignet med andre lande, har vi faktisk et meget flot og højt uddannelsesniveau. Vi har også en høj grad af social mobilitet, hvor bl.a. børn og unge fra ikkeakademiske hjem og fra direkte ufaglærte hjem bryder den sociale arv og får sig en videregående uddannelse. Så SU-systemet spiller ind.

Vi kan også se, at når vi tidligere har forbedret SU-systemet, har det faktisk haft en positiv effekt på, hvor mange der tager en uddannelse, og hvor stor den sociale mobilitet er, og på, hvor hurtigt folk gennemfører. Derfor lægger jeg jo mærke til, når vi så har fået ny regering, at man først med den første Venstreregering og nu også med den mere brede regering med flere støttepartier har været ude med planer, hvor man målrettet siger, at man vil forringe SU'en. Så sent som i efteråret 2017 sagde statsministeren, at der skulle komme en SU-reform her i løbet af 2018.

Så jeg tænker, at den nye minister har fået noget af et job, og jeg synes da, det er lidt overraskende – hvis man har lagt sig så meget fast på med 2025-planer og fremtidsplaner i det hele taget, at man skal finde penge via besparelser på SU – at man så har en minister, som ikke har nogen sådan klar fornemmelse af, hvor vi skal hen på det her område. Regeringen har jo i deres økonomiske modeller kalkuleret med at tjene penge på at forringe vilkårene for vores studerende. Så jeg kunne godt tænke mig at få noget lidt mere uddybende at vide på det område.

Kl. 15:46

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Ministeren.

Kl. 15:47

Uddannelses- og forskningsministeren (Tommy Ahlers):

Som jeg sagde før, er det for mig vigtigt, at vi har et godt SU-system, og at det giver alle mulighed for at tage en uddannelse. Samtidig må jeg også sige, at jeg ikke har lagt mig fast på, hvordan jeg vil følge op på regeringsgrundlaget.

Kl. 15:47

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Spørgeren.

Kl. 15:47

Rasmus Prehn (S):

Men kan ministeren ikke bekræfte, at det er sådan, at man i alle de økonomiske planer, den siddende regering og den tidligere Venstreregering har lagt frem, har lagt til grund, at man skal ud at finde ret store og substantielle besparelser på SU-området, at man har lagt op til, at man vil reducere betydeligt i SU-systemet, og at man også vil fjerne hele ydelser på det her område? Har ministeren slet ikke noget mere konkret med til mødet her i dag? Altså, der har jo været tid til at forberede det, og det står i regeringens økonomiske plan, at der skal ske noget på det her område.

Kl. 15:47

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Ministeren.

Kl. 15:47

Uddannelses- og forskningsministeren (Tommy Ahlers):

Tak. Jeg har været minister på det her område i en uge, og jeg kan sige, som jeg sagde før: Jeg har endnu ikke lagt mig fast på, hvordan jeg kan følge op på regeringsgrundlaget.

Kl. 15:48

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Spørgeren.

Kl. 15:48

Rasmus Prehn (S):

Al ære og respekt for det, og jeg ved, det er en stor mundfuld, ministeren skal give sig i kast med, men man har jo været meget specifik fra regeringens side. Man har jo lagt op til, at man skal reducere stipendiet med 20 pct., at man vil afskaffe det sjette SU-år, og at man så vil lægge op til øget lånemulighed og den slags i stedet. I forhold til nogle af de tidligere spørgsmål, der har været, har ministeren sagt, at vi skal passe på med det med stress og jag og at prøve at presse de unge mennesker hurtigere igennem. Er ministeren slet ikke nervøs for, at man, hvis man går ud og fjerner i SU-tilskuddet, så kommer til at få færre, der får en uddannelse, og at dem, der er der, rent faktisk også bliver stresset over det her?

Så er der det sidste spørgsmål: Er ministeren enig med økonom i CEPOS, Mads Lundby Hansen, når han siger, at man bør bruge reduktioner i SU-systemet til at give topskattelettelser?

Kl. 15:49

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Ministeren.

Kl. 15:49

Uddannelses- og forskningsministeren (Tommy Ahlers):

Tak. Til det første spørgsmål i forhold til stress: Det er ganske rigtigt, at jeg er opmærksom på det, og det rører mig, hvad jeg kan se at der bliver sagt omkring stress og ondt i livet. Igen, som jeg sagde før, tror jeg, det er en kompleks problemstilling, og at vi skal forstå det hele, inklusive SU-systemet, i den forbindelse. Derudover er jeg stolt af det SU-system, vi har, og jeg synes, det er vigtigt, at det giver alle en mulighed for at deltage i uddannelsessystemet.

Så vil jeg igen sige, at jeg ikke har lagt mig fast på, hvordan jeg kan følge op på regeringsgrundlaget.

Kl. 15:49

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Tak til uddannelses- og forskningsministeren og til hr. Rasmus Prehn for dagens indsats.

Hermed er spørgetiden afsluttet.

Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 136:

Forslag til folketingsbeslutning om ligestilling af krav til sprogkundskaber og kvalifikationer mellem læger i Danmark, der er uddannet i henholdsvis EU/EØS og tredjelande.

Af Søren Søndergaard (EL) m.fl.

(Fremsættelse 23.03.2018).

Kl. 15:49

Forhandling

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er sundhedsministeren. Hjertelig velkommen.

Kl. 15:50

Sundhedsministeren (Ellen Trane Nørby):

Tak. Vi skal i dag behandle et beslutningsforslag om ligestilling af krav til sprog og kvalifikationer mellem læger, der er uddannet i EU, og læger, der er uddannet i tredjelande. B 136 pålægger regeringen at sørge for, at læger fra EU/EØS-lande, ud over Danmark og Norden, mødes med de samme krav til sprogkundskaber og samme test af kvalifikationer som læger, der er statsborgere i lande uden for EU.

Ifølge forslagsstillerne for Enhedslisten er formålet med forslaget at sikre et højt niveau af patientsikkerhed. Helt overordnet vil jeg starte med at understrege, at vi selvfølgelig skal gøre alt, hvad vi kan, for at sikre, bevare og udbygge det høje niveau for patientsikkerhed, vi har i Danmark. En vigtig del af det er selvfølgelig også, at patienter skal have tillid til at kunne forstå de sundhedspersoner, som de møder i det danske sundhedsvæsen. Det er nemlig helt afgørende, at vi som patienter kan være trygge ved det personale, der møder os, når vi får behandling. Jeg anerkender derfor fuldt ud, at udenlandske læger skal være fagligt dygtige og derudover også skal have de sproglige kompetencer, der er nødvendige, for at en behandling kan foregå på fuldt forsvarlig vis. Det skal der ikke være nogen form for tvivl om.

Det er helt grundlæggende regionernes ansvar som driftsherrer og ansættende myndighed at sikre, at de rette sproglige og faglige kompetencer er til stede. Det gælder, både når der ansættes danske læger, og når der ansættes udenlandske læger – det være sig EU-læger eller tredjelandslæger. Det er og bliver den enkelte region, der til enhver tid har ansvaret for at tilrettelægge og organisere, hvordan man i den enkelte region sikrer en hensigtsmæssig rekruttering og integration af udenlandske læger, hvis der er behov for udenlandske læger.

Det er også regionerne, der ved ansættelsen skal sikre, at de udenlandske læger har de faglige og sproglige kvalifikationer, der skal til, for at behandlingen kan leve op til det høje niveau for patientsikkerhed, som vi har i Danmark. For sprog er en kompetence på lige fod med øvrige kompetencer, som en ansat skal være i besiddelse af. Så selvfølgelig skal ledelsen ikke kun sikre, at en læge er fagligt dygtig, men også sikre, at lægen har de danskkundskaber, der er nødvendige for at kunne varetage en forsvarlig patientbehandling. Det siger sig selv, og det er der sådan set heller ingen tvivl om.

Jeg oplever rent faktisk også, at regionerne i stigende grad tager opgaven på sig, bl.a. også fordi vi her i Folketingssalen fra flere partiers side har lagt et pres på regionerne for at løfte den her opgave i større omfang, end vi måske har set det i nogle konkrete eksempler. Det er jo netop også, fordi man i regionerne er opmærksom på, hvor vigtigt det er med en god kommunikation mellem læge og patient. Jeg ser eksempelvis, at der er regioner, der gør brug af sprogkonsulenter, mentorprogrammer og andre initiativer for at sikre de nødvendige sprogkompetencer, når de har behov for at rekruttere læger fra udlandet. Jeg ved f.eks., at Region Midtjylland har taget initiativ til at genetablere et nationalt netværk om international rekruttering med repræsentanter fra alle regioner. Det er et vigtigt skridt i den rigtige retning og sådan set også noget, som vi har opfordret til og har understøttet – også fra Folketingets sundhedsordføreres side – at man i højere grad arbejder sammen.

Vi skal heller ikke underkende, at der er visse regioner, som både har oplevet og også oplever problemer med at sikre de sproglige kompetencer hos udenlandske læger. Derfor er der heller ingen tvivl om, at det er en vigtig problemstilling, som rejses med B 136, og som vi jo også har diskuteret adskillige gange i sundhedsordførerkredsen, og som det også er vigtigt at vi løser på den bedst mulige måde. Derfor vil jeg egentlig gerne understrege, at vi som regering gerne vil gøre mere for at sikre kompetencerne hos udenlandske læger. Det er jo sådan set også det, vi og sundhedsordførerne imellem har talt om for at sikre, at det de steder, hvor vi i dag kan se der ikke er tilstrækkeligt fokus på de sproglige kompetencer, i højere grad bliver noget, som man lægger vægt på.

Men regeringen kan ikke støtte en løsning, der dels vil begrænse regionernes rekrutteringsmuligheder, dels vil stride mod Danmarks EU-retlige forpligtelser. Der er det også vigtigt at huske på, at vi faktisk står i en situation, hvor vi i den grad har brug for kvalificeret og også nogle gange udenlandsk arbejdskraft, og at regionerne i stigende grad gør brug af international rekruttering som supplement til regionernes øvrige rekrutteringsaktiviteter, fordi det simpelt hen ikke har været muligt at få en tilstrækkelig god lægedækning udelukkende baseret på de læger, der er uddannet i Danmark.

Muligheden for at kunne ansætte dygtige udenlandske læger er vigtig for at komme lægedækningsudfordringerne til livs, og derfor er det også afgørende, at regionerne har en høj grad af frihed til at kunne tage højde for de forhold, der er særlige for den enkelte stilling eller enkelte medarbejder.

Det gælder jo, at det eksempelvis ikke er i alle stillinger i det danske sundhedsvæsen, at man har lige meget patientkontakt og dermed har lige meget behov for at kunne tale dansk flydende. I psykiatrien er samtalen et diagnostisk redskab, og kommunikation har en meget stor og særlig betydning, og der er det helt afgørende, at der er sprogkompetencer på et meget, meget højt niveau. Derfor kan vi også se, at det særlig er til nogle stillinger, man har fokus på at rekruttere udenlandske sundhedspersoner.

Kl. 15:55

Omvendt vil en speciallæge i klinisk biokemi eller i klinisk immunologi efter omstændighederne kunne udføre sit arbejde på et dansk sygehus uden nødvendigvis at have en direkte patientkontakt i noget særligt omfang. Derfor er behovet for, at der er et flydende dansk, som forslagsstillerne lægger op til, heller ikke på samme måde nødvendigt. Der er nødt til at være en fleksibilitet i reglerne, i forhold til hvad der er behov for.

Hvis vi i lovgivningen vælger at fastsætte ensartede sprogkrav til EU-læger, risikerer vi at begrænse regionernes fleksibilitet, en fleksibilitet, som også er vigtig i forhold til netop at sikre, at patienter over hele landet overhovedet har adgang til kvalificerede læger, og det vil i sidste ende jo så også bryde ind i forhold til regionernes mulighed for at kunne varetage den opgave, de har, med at sikre kvalificerede sundhedspersoner og lægedækning over hele landet.

Det ønsker vi ikke fra regeringens side, og derfor ønsker vi heller ikke at indføre en regulering, som både er i strid med vores EU-retlige forpligtelser, men mest af alt vil gøre det mindre attraktivt også for dygtige læger fra udlandet at søge om autorisation i Danmark.

Hvis vi kigger på forslagsstillernes forslag, er det vores vurdering, at en ligestilling af kravene mellem EU-læger og tredjelandslæger vil forlænge autorisationsprocessen for EU-læger fra 2-3 måneder til 3-4 år. Det vil altså for nogles vedkommende betyde, at man ikke vil kunne sikres en ansættelse, men at man ville skulle igennem sprogundervisning i op til 3-4 år. Det mener vi simpelt hen ikke står mål med nogle af de stillinger, som vi ved skal varetages i det danske sundhedsvæsen, og som også er nødvendige i forhold til at sikre patienter over hele landet en ordentlig behandling af en fagligt høj kvalitet.

Jeg tror sådan set, at vi alle sammen kan blive enige om, at en forlængelse af autorisationsprocesserne kan få uhensigtsmæssige konsekvenser for rekrutteringsmulighederne og på den måde i sidste ende skade patienterne, fordi det som sagt er en forudsætning også nogle steder i landet for, at vi overhovedet har en tilstrækkelig lægedækning.

Som sagt er der også den årsag til, at regeringen ikke kan støtte forslaget, at vi mener, at det vil være direkte i modstrid med Danmarks EU-retlige forpligtelser, hvis vi indfører de samme krav til EU-læger, som de gælder i dag for tredjelandslæger. Som forslagsstillerne ganske rigtigt beskriver det i bemærkningerne til forslaget, har Danmark i kraft af sit medlemskab af EU forpligtet sig til at implementere bestemmelserne i EU's anerkendelsesdirektiv. Det betyder også, at Danmark er forpligtet til at anerkende de uddannelsesbeviser, som EU-læger har modtaget, hvis de er i overensstemmelse med de mindstekrav til uddannelse, der er beskrevet i direktivet. Danmark kan derfor heller ikke inden for rammerne af direktivet stille krav om medicinske fagprøver og en evalueringsansættelse.

Vi kan godt indføre en kontrol af, om en EU-læge besidder de sprogkundskaber, der er nødvendige for at kunne fungere som læge i Danmark, og det er jo sådan set også noget af det, vi har drøftet, altså hvordan man i højere grad netop også kan sætte fokus på regionernes ansvar for også efterfølgende at afskedige en person, hvis vedkommende ikke lever op til de sprogkrav, der er stillet. Men som sagt ser vi ikke, at man kan indføre præcis den sprogkontrol, som der lægges op til fra forslagsstillernes side.

Sikring af faglige og sproglige kompetencer hos EU-læger er et emne, som vi efterhånden har drøftet en del gange i sundhedsordførerkredsen. Det er også et emne, som vi med lægedækningsaftalen var enige om vi ville finde en fælles løsning på. Og de gentagne drøftelser af emnet bekræfter sådan set også, at der ikke findes nogen nem løsning. Det er nemlig vigtigt, at vi finder en løsning, som ikke blot afføder nye problemer i relation til rekrutteringsudfordringer og dårligere lægedækning, og det gør den løsning, som beslutningsforslaget lægger op til, desværre. Derfor er en ligestilling af kravene mellem EU-læger og tredjelandslæger ikke den rigtige løsning.

Efter regeringens opfattelse skal vi hellere indføre et eksplicit krav i lovgivningen, der fastslår arbejdsgiverens ansvar for at sikre de rette sproglige kompetencer, og det er også noget, vi rigtig gerne drøfter med Folketingets partier, og det er egentlig også i tråd med de drøftelser, vi har haft hidtil, og også de ønsker, jeg har hørt fra en lang række af partierne i Folketinget, i forhold til at vi understreger det her behov for, at sundhedspersoner, der arbejder her i Danmark, i langt højere grad også behersker det danske sprog. Dermed bevarer vi også den grad af fleksibilitet, der skal være i regionerne, også for at komme lægedækningsudfordringerne til livs, både den, der er geografisk, men også den, der er specialemæssigt baseret, og som jo i sidste ende handler om netop at sikre en høj patientsikkerhed i Danmark, og som handler om at sikre, at vi kan tilbyde borgere i hele landet en behandling af høj kvalitet.

Så regeringen kan ikke støtte forslaget, som det ligger, men vi deler sådan set ønsket om at få løftet de sproglige kompetencer hos medarbejderne, som kommer fra udlandet, og som arbejder i den danske sundhedssektor. Og vi oplever også, at vi er i en god gænge med Folketingets sundhedsordførere, i forhold til at drøfte hvordan vi kan løfte det i fællesskab.

Kl. 16:00

Anden næstformand (Kristian Pihl Lorentzen):

Tak for det, minister. Der er en kort bemærkning fra hr. Søren Søndergaard, Enhedslisten. Værsgo.

Kl. 16:01

Søren Søndergaard (EL):

Tak til ministeren. Når man hører ministerens besvarelse, kan man jo undre sig over, hvorfor der overhovedet er en central autorisation. Det kan jo klares ude i regionerne. Det kan regionerne jo bare klare, altså arbejdsgiveransvaret. Folk kan da bare lægge det ud i regionerne. Det er da lidt underligt, at der overhovedet er brug for det, når det kan klares i regionerne, altså en central autorisation.

Men bortset fra det synes jeg, at ministeren går lidt fejl i pointen, for det er jo meget interessant med alle de job, man har i sundhedsvæsenet, der ikke kræver, at man skal kunne tale dansk på noget forståeligt niveau overhovedet. Men hvorfor så ikke rekruttere nogle af de læger uden for EU, som taler fuldstændig uforståeligt dansk? Hvorfor skal der for folk, der kommer uden for EU, der skal have et job, hvor det ikke kræves, at man skal tale dansk, stilles krav om, at de skal tale dansk? Nu snakkede ministeren om rekrutteringsproblemet. Ville vi så ikke løse det med netop en ligestilling, hvor vi sagde, at til de job, hvor der ikke kræves danskkundskaber, kræves der hverken danskkundskaber, når vi snakker om EU-læger, eller når vi snakker om læger uden for EU?

Kl. 16:02

Anden næstformand (Kristian Pihl Lorentzen):

Ministeren.

Kl. 16:02

Sundhedsministeren (Ellen Trane Nørby):

Men det, spørgeren indikerer, er simpelt hen forkert, altså at der ikke skal stilles krav om, at man kan tale et forståeligt dansk, hvis man rekrutteres som EU-læge til Danmark. Det gør der. Sproget er en kompetence på linje med de faglige kompetencer. Det, der er forskellen i forhold til det, forslagsstillerne vil, er, at man vil indføre en rigid model, som i værste fald kan medføre op til 3-4 års ekstra sproguddannelse, før nogen ville kunne opnå autorisation i Danmark. I det system, vi har i dag, er sproget en kompetence og også en kompetence, vi ønsker at styrke hele beskrivelsen og setuppet omkring, fordi vi kan se, at der er nogle steder, hvor man desværre i regionerne har taget for let på, at sproget også er en vigtig kompetence i forhold til at sikre både en høj patientsikkerhed, men også at sikre en kvalitet i den behandling, der skal være.

Så vi har på ingen måde og på intet tidspunkt fra regeringens side ikke talt om, at der skal ske opstramninger. Vi mener bare, at det forslag, der ligger, er uproportionalt. Jeg deler heller ikke opfattelsen af, at det er det samme, om det er tredjelandsborgere, eller om det er EU-borgere. Vi er en del af et europæisk fællesskab, hvor vi har et anerkendelsesdirektiv også i relation til det faglige niveau. Jeg synes, at det adskiller sig, og det er jo ikke kun på det her område. Det er på mange områder, hvor vi skelner mellem, hvad der er EU-lovgivning, vi har lavet i fællesskab, og hvad er tredjelandes forhold.

Kl. 16:03

Anden næstformand (Kristian Pihl Lorentzen):

Spørgeren.

Kl. 16:03

Søren Søndergaard (EL):

Der skal ikke være et rigidt anerkendelsessystem, når det gælder EU-borgere, men hvorfor skal der være et rigidt anerkendelsessystem, når det gælder borgere fra USA eller læger fra Canada? Det må jo være muligt at lave en sammenlignelig liste, hvor man kan sige, at uddannelserne svarer til de danske. Det må da være muligt. Hvis der er den lægemangel, hvad jeg anerkender der er, hvorfor så ikke lave en ordning, hvor vi gør brug af dem, der gerne vil arbejde i Danmark? Og til de jobs, hvor der ikke kræves så gode sprogkundskaber, kan vi også få folk fra resten af verden. Hvorfor den her forskelsbehandling? Jeg ved ikke, om det er udtryk for den der beslutning, der åbenbart er taget i Venstre, om, at man skal være mere EU-positiv. Jeg forstår ikke, hvorfor der skal være den her forskelsbehandling, for som ministeren selv siger, når det gælder kompetencerne, skal det jo være i orden hos alle, der bliver ansat, uanset hvor de kommer fra.

Kl. 16:04

Anden næstformand (Kristian Pihl Lorentzen):

Spørgeren fik talt sig varm.

Ministeren.

Kl. 16:04

Sundhedsministeren (Ellen Trane Nørby):

Ja, de faglige kompetencer skal være i orden, og det betyder også, at man som region skal vurdere, om vedkommende har de kompetencer, der skal til. Det gælder tredjelandsborgere, det gælder EU-landes borgere, og det gælder også danskere, der skal ansættes. Lige så vel er sprog en kompetence, så man også fra regionernes side, hvis man rekrutterer en sundhedsperson, det være sig en EU-sundhedsperson eller en tredjelandsborger, der er sundhedsperson, skal vurdere, om vedkommende lever op til de krav, man stiller i forhold til at kunne kommunikere. Og der er også vejledninger – også fra centralt hold – i relation til at afbryde ansættelsesforholdet, hvis ikke det er tilfældet, netop fordi det kan gå ud over patientsikkerheden, såvel som det kan gå ud over den faglige kvalitet, hvis man ikke lever op til de krav, der også er stillet konkret i en ansættelsessituation.

Jeg synes ikke, det er et spørgsmål, som ligesom kun gælder på det her område, jeg synes sådan set, det er ret naturligt, at vi som en del af det europæiske samarbejde også skelner mellem, hvilke regler der gælder for EU-borgere, og hvilke regler der gælder for tredjelandsborgere.

Kl. 16:05

Anden næstformand (Kristian Pihl Lorentzen):

Tak til ministeren.

Så går vi videre til rækken af ordførere, og den første i rækken er hr. Flemming Møller Mortensen som ordfører for Socialdemokratiet.

Kl. 16:05

(Ordfører)

Flemming Møller Mortensen (S):

Mange tak, formand. Og tak til Enhedslisten for at fremsætte det her beslutningsforslag. Som socialdemokratisk sundhedsordfører har jeg været utrolig opmærksom på det her område, fordi vi jo fra tid til anden har haft episoder, som medierne også har taget sig venligt af, og de har fortalt, at der rent faktisk har været sundhedsprofessionelle ansatte i det offentlige sundhedsvæsen herhjemme, hvis sproglige kompetencer slet ikke har matchet det, der var behov for, for at kunne sikre patienternes sikkerhed, og det teamwork, der fungerer faggrupper og personer imellem i sundhedsvæsenet, har heller ikke været optimalt. Vi har fra socialdemokratisk side rent faktisk været med til at afdække spørgsmål, i forbindelse med at man fra dansk side kan stille særlige krav til sprogkundskaber, hvis man ønsker det.

Jeg må så sige, at når man lytter til dem, der har fået ansvaret og den store opgave at drive vores sundhedsvæsen i regionerne, er der ting i det beslutningsforslag fremsat af Enhedslisten her, som spænder ben for den fleksibilitet og den fremdrift og de muligheder, som regionerne rigtig gerne vil have. Vi har andre udfordringer end lige de sproglige, men de hænger jo sammen, fordi vi som sundhedsvæsen og som land, som mange andre lande også er tvunget til, skal gå ud og forsøge at rekruttere sundhedsfagligt personale fra andre lande. Det skal jo slås fast her fra talerstolen igen i dag, at hvis ikke regionerne formåede at hente sundhedsprofessionelle til Danmark fra andre lande, kunne vi slet ikke drifte vores sundhedsvæsen, som vi gerne vil, og det vil jo være de yderste hjørner af Danmark, der vil blive hårdest ramt, det ved vi, og derfor vil jeg bare bakke regionerne op ved at sige, at I gør jeres arbejde så godt, som I overhovedet kan, og vi skal ikke lægge barrierer i vejen herindefra. Desværre vil der være en barriere, der vil reducere fleksibiliteten, hvis vi skulle støtte Enhedslistens beslutningsforslag her.

Til gengæld kan jeg love, at vi vil være utrolig opmærksomme på at følge udviklingen, og jeg vil også notere mig, at ministerens tale giver udtryk for, at regeringen rent faktisk har rykket sig på det her område. Det kan jeg kun anerkende, og det er godt. Den passus, som ministeren og regeringen vil føje ind i loven, hvor man siger, at der kan indføres et eksplicit krav i lovgivningen om, at arbejdsgiveren skal sikre sig, at den læge, der ansættes, har de sproglige kompetencer, der er nødvendige, for at kunne varetage den funktion, som lægen ansættes i, er rigtig, rigtig afgørende. For så er det jo lige nøjagtig sådan, at vi også imødegår det, som Enhedslisten givetvis også vil med beslutningsforslaget, nemlig at patienter og borgere kommer i klemme, ved at de sundhedsprofessionelle ikke kan nok i den kommunikation, som er afgørende, og som kan være fatal, hvis ikke den eksisterer. Jeg er glad for den her præcisering af lovgivningen. Derfor kan vi støtte det alternativ, som regeringen hermed fremlægger i den her sammenhæng.

Jeg vil også sige til ministeren, at det er én ting at gøre, men jeg mener, at vi i ordførerkredsens dialog med ministeren fortsat skal følge det her meget nøje. Det skal vi gøre af hensyn til danske borgere og danske patienter, og vi skal også gøre det af hensyn til Danske Regioner, de fem regioner, som er sat på den vanskelige opgave at fastholde og rekruttere det personale, som skal til for at indfri de helt rigtige faglige krav og kriterier – dem, man med rette kan stille, når man kommer ind som patient i sundhedsvæsenet.

Det er altså årsagen til, at vi ikke kan støtte det, som det er her. Vi støtter naturligvis intentionen bag det her, og det er også det, jeg har givet udtryk for, for jeg har selv været med til at stille rigtig mange spørgsmål for at finde ud af, hvad vi kan gøre på det her område. Nu sker der et skifte, og det vil jeg hilse velkommen. Men vi holder altså et vågent øje med området, men støtter ikke forslaget, som det ligger her, men vil arbejde på, at ministerens ændring bliver arbejdet ind i lovgivningen så hurtigt som overhovedet muligt. Tak.

Kl. 16:10

Anden næstformand (Kristian Pihl Lorentzen):

Tak. Der er spørgsmål fra hr. Søren Søndergaard. Værsgo.

Kl. 16:10

Søren Søndergaard (EL):

Tak. Ordførerens velvilje skal jeg bestemt ikke kimse ad, men det var mere det, at ordføreren gav udtryk for, at det sådan var enkeltstående situationer, som pressen – sådan forstod jeg det – nærmest havde blæst op. Jeg vil bare høre, om ordføreren er bekendt med den undersøgelse, der blev lavet lige før jul, altså for relativt få måneder siden, som viste, at halvdelen af ældre patienter oplever, at de ikke forstår, hvad lægen siger, fordi lægen ikke er af dansk oprindelse – halvdelen. Så kan det godt være, at det er lidt overdrevet, og at det statistisk måske ikke er helt korrekt. Det er måske kun 40 pct. eller måske endda kun 30 pct., men vi snakker altså om, at det i en sådan undersøgelse viser sig, at halvdelen af de ældre patienter ikke forstår, hvad lægen siger, fordi vedkommende kommer fra udlandet. Er det ikke noget, der skal mere end velvilje til at gøre noget ved, og mener ordføreren, at det tiltag, der er kommet fra regeringen, er nok?

Kl. 16:11

Anden næstformand (Kristian Pihl Lorentzen):

Ordføreren.

Kl. 16:11

Flemming Møller Mortensen (S):

Jeg er jo på den led fuldstændig enig i den betoning, der bliver lagt i ordførerens spørgsmål her. Jeg kommer rigtig meget rundt i sundhedsvæsenet. Jeg taler med patienter, jeg taler med personalet. Jeg taler også med regionsrådspolitikerne, og vi har i Sundhedsudvalget haft rigtig mange drøftelser, fordi vi ved, at det her ikke er enkeltstående tilfælde. Det her er en massiv udfordring, det er et massivt problem. Men man skal jo ikke sætte yderligere barrierer op. Ministeren sagde det, og det er jo det, Danske Regioner også har givet udtryk for forud for behandlingen af beslutningsforslaget, nemlig at der bliver en væsentlig mere langstrakt ansættelsesprocedure, hvis man stiller de samme krav til sundhedsfagligt personale, til læger inden for EU og EØS-landene. Og udfordringen er altså stor nok derude i forvejen, så fra socialdemokratisk side lytter vi rigtig meget til dem, der har fingeren på pulsen og som skal løse udfordringen i hverdagen.

Så det her er ikke enkeltstående, og det her er ikke nok. Derfor sagde jeg også til ministeren: Vi følger det her meget nøje, og det er ikke nok, at man laver det her, det kan også være, at der skal andre ting til, og det diskuterer vi i ordførerkredsen.

Kl. 16:12

Anden næstformand (Kristian Pihl Lorentzen):

Spørgeren.

Kl. 16:12

Søren Søndergaard (EL):

Godt. Så er vi enige om, at det er et kæmpe problem, når halvdelen af de ældre ikke forstår, hvad lægen siger. Det er et kæmpe problem. Så er det, at jeg har svært ved at forstå ordførerens argument om, at det vil blive bedre af, at vi ikke stiller krav om, at læger skal kunne tale dansk. Jeg kan ikke rigtig få det til at passe sammen. Altså, kravet om, at læger skal kunne tale dansk, er jo en måde at løse det her problem på. Når det gælder de steder i sundhedssektoren, hvor man ikke behøver at skulle tale dansk, så lad os da åbne op, ikke kun for EU-borgere, men for alle andre, også læger fra andre lande, f.eks. canadiske læger. Hvorfor ikke?

Kl. 16:13

Anden næstformand (Kristian Pihl Lorentzen):

Ordføreren.

Kl. 16:13

Flemming Møller Mortensen (S):

Som jeg lige sagde, inden jeg gik på talerstolen, så har ordføreren en pointe i, at til de lægestillinger, hvor man ikke har kommunikation med patienter, skulle man også skalere de krav ned, uanset hvor de læger måtte komme fra. Det synspunkt deler jeg. Men det, der jo er tilfældet i forhold til den lovændring, ministeren lægger op til, er, at der indføres et eksplicit krav i lovgivningen til, at arbejdsgiveren skal sikre sig, at den læge, der ansættes, har de sproglige kompetencer, der er nødvendige for at kunne varetage den funktion, som lægen ansættes i.

Så derfor er der ikke noget modstridende i det, ordføreren siger, og det, der er den socialdemokratiske holdning, for her har vi nøjagtig de samme høje ambitioner om, at de sproglige kompetencer skal være til stede af hensyn til patienterne.

Kl. 16:14

Anden næstformand (Kristian Pihl Lorentzen):

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Den næste i rækken er hr. Carsten Kudsk som ordfører for Dansk Folkeparti.

Kl. 16:14

(Ordfører)

Carsten Kudsk (DF):

Når jeg som borger og patient i det danske sundhedssystem skal føle mig tryg, kræver det to ting, 1) at den læge eller sundhedsfaglige medarbejder, jeg møder, har de rette kompetencer og kvalifikationer til at yde den bedst mulige behandling for mig, og 2) at jeg forstår, hvad lægen eller den sundhedsfaglige person fortæller mig om, hvad jeg fejler, og hvordan jeg kan blive rask igen. Den tryghed har jeg hos danske læger og sundhedsfagligt personale fra Norden, da uddannelsen er ens i Norden. Det ved vi jo, da vi i Danmark har rigtig mange udenlandske studerende fra nordiske lande på vores medicinstudie.

Vi har et problem nu – og vi får det i fremtiden – med lægemangel, og derfor prøver vi at tiltrække læger fra andre lande. Når det sker, er det vigtigt, at Sundhedsstyrelsen tjekker op på deres kvalifikationer og stiller krav til deres sprogkundskaber, så der ikke opstår fejl eller misforståelser imellem læge og patient. Det er vigtigt, at patienternes sikkerhed kommer i første række og ikke EU's frie udveksling af tjenesteydelser. Det er også vigtigt, at Styrelsen for Patientsikkerhed ser med kritiske briller på udenlandske lægers kvalifikationer og ikke slækker på kvaliteten, fordi der er lægemangel i visse områder af Danmark. Der har desværre været en lang række eksempler på lægemangel på grund af manglende kvalifikationer fra læger fra tredjelande og EU-medlemslande i en sådan grad, at hele neurologisk afdeling på sygehuset i Slagelse har måttet lukkes ned. Læger uden de rigtige kvalifikationer har kunnet operere danske patienter, uden at der er blevet grebet ind. Der er altså tale om et ret omfattende problem.

Antallet af udenlandske læger, herunder EU-/EØS-læger, i det danske sundhedsvæsen vokser år for år. Som det også fremgår af Enhedslistens beslutningsforslag, arbejder en stor del af de udenlandske læger på mindre sygehuse i landets yderområder. F.eks. er over hver fjerde læge i Nordjylland fra udlandet. Danmark må ikke blive en magnet for dårligt uddannede læger.

Enhedslistens forslag om, at læger fra EU-medlemslande mødes med samme krav for sprogkundskaber og samme test af kvalifikationer som ansøgere fra tredjelande, er derfor principielt rigtigt, og det burde heller ikke være noget problem i forhold til EU-reglerne. EU-direktivet om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer åbner i artikel 53 op for, at personer, hvis erhvervsmæssige kvalifikationer, som Danmark anerkender, skal være i besiddelse af de nødvendige sprogkundskaber for at kunne arbejde som læge. Direktivet åbner således mulighed for at indføre evalueringsansættelser som foreslået af Enhedslisten. Problemet med evalueringsansættelser af læger fra tredjelande er, at de kan fortsætte som læge, selv om der er problemer med fagligheden, og det er også vigtigt, at evalueringsansættelsen stopper og der ikke bliver givet autorisation, hvis prøveperioden ikke bestås.

Der mangler også, som jeg kunne læse mig til, at blive oprettet en form for centralt register. Et centralt register er nødvendigt, for at vi ikke gentager sagen om Nykøbing Falster Sygehus, hvor udenlandske læger blev underkendt i både Aalborg og Thisted, men alligevel fik lov til at arbejde som speciallæger på Nykøbing Falster Sygehus. Evalueringsansættelserne er således ikke et ufejlbarligt system, og i Dansk Folkeparti ser vi med kritiske øjne også på det system. Når det er sagt, er udgangspunktet for, at vi i Dansk Folkeparti støtter, at der kommer en test af alle udenlandske læger, med den bemærkning, at det ikke må stå alene, og at regionerne selvfølgelig fortsat skal have ansvaret. Desuden vil et centralt register være hensigtsmæssigt for at sikre, at læger med manglende kvalifikationer bliver stoppet, inden de forvolder skade på patienterne.

I Dansk Folkeparti mener vi, at borgerne er bedre tjent med at vente lidt længere på, at de nu skal igennem, end at komme til en læge, som har stor sandsynlighed for at fejle, fordi han ikke har de rette kvalifikationer eller kan sproget. Desværre har vi i dag et problem med, at rigtig mange læger ikke taler ordentligt dansk, selv om vi fra Dansk Folkepartis side fik det skrevet ind i lægedækningsaftalen. Som der står i lægedækningsaftalen:

»Aftalepartierne finder det også vigtigt, at patienterne oplever, at de bliver forstået – og at de forstår beskeder, de får af sundhedspersonalet. For at sikre det rette fokus herpå, vil det blive præciseret over for regionerne, at det er regionernes ansvar, at personalet i evt. udbuds- og regionsdrevne klinikker har de nødvendige kundskaber i dansk«.

Dansk Folkeparti kan på den baggrund derfor støtte forslaget.

Kl. 16:18

Anden næstformand (Kristian Pihl Lorentzen):

Tak til ordføreren. Den næste i rækken er fru Jane Heitmann som ordfører for Venstre.

Kl. 16:18

(Ordfører)

Jane Heitmann (V):

Det er ikke så tit, det sker, at jeg er enig med Enhedslisten, og sådan er det heller ikke i dag, men jeg vil da gå så langt som til at sige, at Enhedslisten har fat i noget.

For vi er i Venstre fuldstændig enige i Enhedslistens bekymring for patientsikkerheden, hvis læge og patient ikke kan kommunikere på et klart og tydeligt dansk, ligesom de faglige kvalifikationer hos udenlandske læger naturligvis skal være i orden. Sådan må og skal det være; uanset lægens nationale baggrund skal man som dansk patient trygt kunne lægge livet i hænderne på det sundhedspersonale, som regionerne har valgt at ansætte, og netop regionerne spiller en helt central rolle. For det er jo ikke os her på Christiansborg, som ansætter personale, men det er regionernes ansvar at sikre, at det personale, som ansættes, har de nødvendige sproglige og lægevidenskabelige kompetencer. Og hånden på hjertet: Det har da indimellem haltet med de sproglige kompetencer, og det er simpelt hen ikke godt nok. Derfor var det afgørende for os i Venstre, at vi med lægedækningsaftalen, som alle partier jo bakkede op om, fik understreget, at patienter sprogligt skal forstå de informationer, de får fra regionernes sundhedspersonale, ligesom de skal opleve at blive forstået.

Jeg vil godt dele en lille personlig oplevelse med jer. Jeg er mor til tre børn, min ældste er født i udlandet, og det var en prioritet for mig at lære det lokale sprog, så jeg kunne begå mig, også i en samtale med læger, sygeplejersker, gynækologer og jordemødre osv. Og alt gik godt; jeg forstod og blev forstået. Et par år efter kom jeg retur til Danmark, og min datter blev født på et lokalt sygehus, og det var en rigtig god oplevelse indtil den dag, hvor vi sammen skulle udskrives. For lægen talte ikke dansk, knap engelsk, så vi blev udskrevet uden ét ord fra lægen, men med et thumbs up som signal til, at alt var godt, og at vi kunne tage hjem. Havde jeg nu været kræftpatient, eller havde situationen været den, at et familiemedlem var alvorligt syg, så havde jeg nok ikke taget så relativt let på oplevelsen, som jeg gjorde dengang, hvor jeg i stedet valgte at tage en snak med sygeplejersken om, hvordan jeg skulle forholde mig, når jeg nu havde fået kejsersnit. Nej, der er ingen diskussion: Regionerne skal sørge for, at lægerne har de sproglige kompetencer, som passer til den opgave, som skal løses. Det er klart, at hvis man skal forske, er det måske lige knap så påkrævet, at man taler dansk på samme niveau, som er påkrævet ved en læge-patient-konsultation. Der foregår meget i regionerne på sprogfronten, og egentlig glæder jeg mig over, at der er regioner, der tilbyder mentorprogrammer til udenlandske læger, og sprogkonsulenter, der følger udviklingen af de sproglige kompetencer hos den enkelte læge.

Jeg nævnte tidligere i min ordførertale lægedækningsaftalen, og den er helt essentiel. For gør vi, som Enhedslisten foreslår, altså sidestiller krav til sprogkompetencer og har samme test til kvalifikationer til læger fra EU og EØS og tredjelande, så kommer vi jo på kant med EU's anerkendelsesdirektiv omkring erhvervsmæssige kvalifikationer, og det vil i den grad spænde ben for os selv. For en sidestilling vil betyde, at autorisationsprocessen, som i dag er 2 til 3 måneder for EU- og EØS-læger, vil blive forlænget med 3 til 4 år. Vi har i Danmark brug for udenlandsk arbejdskraft, også sundhedspersonale, hvis vi skal dæmme op for udfordringerne omkring lægedækning.

Men vi ser gerne fra Venstres side, at vi strammer op lovgivningsmæssigt, så det bliver endnu tydeligere, at regionerne skal sikre, at lægen har de nødvendige sproglige kompetencer, uanset hvilken funktion eller stilling lægen skal ansættes til at varetage. Man kunne da også forestille sig, at vi her fra Christiansborgs side i højere grad, end tilfældet er i dag, giver regionerne nogle redskaber, som kan bidrage til udenlandske lægers læring. Det kunne f.eks. være en slags sprogpakke.

Venstre kan ikke støtte beslutningsforslaget, men støtter, at vi sikrer en tydelig markering af, at udenlandske læger, som ansættes i Danmark med en funktion, som f.eks. involverer patientkontakt, skal kunne kommunikere på et forståeligt dansk, så læge og patient har de bedste forudsætninger for et succesfuldt behandlingsforløb, og at kravene til sproglige kompetencer i øvrigt er afhængige af den opgave eller funktion, som lægen ansættes til at varetage.

Jeg skal hilse fra Det Konservative Folkeparti, som desværre ikke har mulighed for at være til stede i Folketingssalen i dag, og sige, at man heller ikke her kan støtte beslutningsforslaget.

Kl. 16:23

Anden næstformand (Kristian Pihl Lorentzen):

Der er et spørgsmål fra hr. Søren Søndergaard. Værsgo.

Kl. 16:23

Søren Søndergaard (EL):

Jeg skal lige høre, om den tilpasning af anerkendelseskompetencerne til det job, man skal bestride, også gælder for folk uden for EU-området, eller om det kun gælder for EU-området. Altså, jeg kan jo godt forstå, at Venstres ordfører nævner det der med EU, men har det ikke undret Venstres ordfører, at når vi kigger på minimumskravene i anerkendelsesdirektivet til speciallægeuddannelser, kan vi se, at det ligger væsentligt under det, som uddannelser tager i Danmark. Hvis vi tager sådan et speciale som blodsygdomme, er det en 6-årig uddannelse i Danmark. Minimumskravet i anerkendelsesdirektivet er 3 år. Generelt for de der 36 uddannelser, lægeuddannelser, speciallægeuddannelser, taler vi om, at det er 1½ år mindre i anerkendelsesdirektivet end uddannelsernes længde i Danmark. Har det ikke undret ordføreren?

Kl. 16:24

Anden næstformand (Kristian Pihl Lorentzen):

Ordføreren.

Kl. 16:24

Jane Heitmann (V):