69. møde

Onsdag den 14. marts 2018 kl. 13.00

Dagsorden

1) Besvarelse af oversendte spørgsmål til ministrene (spørgetid).

(Se nedenfor).

2) 1. behandling af lovforslag nr. L 156:

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven. (Skærpede regler om udvisning af kriminelle udlændinge).

Af udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg).

(Fremsættelse 28.02.2018).


1) Til justitsministeren af:

Mikkel Dencker (DF)

Mener ministeren, at det er hensigtsmæssigt, at et samlingsstedsforbud ikke umiddelbart kan forlænges for en ejendom, som har været benyttet som samlingssted for en rockergruppe, sådan som det er tilfældet for Kirkegade 8 i Hvidovre, hvor naboerne for første gang i mange år ikke har følt sig utrygge i eget hjem på grund af tilstedeværelsen af rockere, netop fordi der af Hvidovre Kommune har været nedlagt samlingsstedsforbud for ejendommen de seneste 3 måneder?

(Spm. nr. S 597).

2) Til erhvervsministeren af:

Lennart Damsbo-Andersen (S)

Mener ministeren, at lavere færgetakster på færgeoverfarten Spodsbjerg-Tårs vil styrke arbejdskraftens mobilitet og reducere erhvervslivets omkostninger, hvilket var regeringens argumentation i erhvervsudspillet »Sammen om fremtidens virksomheder« for lavere takster på Storebæltsbroen, og bør priserne på denne færgeoverfart derfor ikke sættes tilsvarende ned?

(Spm. nr. S 607).

3) Til økonomi- og indenrigsministeren af:

Bjarne Laustsen (S)

Vil ministeren på baggrund af Finansieringsudvalgets rapport om justering af udligningssystemet oplyse, hvordan ministeren vil sikre, at Frederikshavn Kommune – som officielt er en af landets fattigste – ikke bliver så hårdt ramt af en udligningsreform, som alle rapportens fem modeller lægger op til?

(Spm. nr. S 603).

4) Til økonomi- og indenrigsministeren af:

Bjarne Laustsen (S)

Vil ministeren på baggrund af Finansieringsudvalgets rapport om en ny udligningsmodel oplyse, om ministeren mener, at det er rimeligt, at Frederikshavn Kommune vil blive den kommune, som i absolutte tal taber næstmest på omlægningen af beskæftigelsestilskuddet, nemlig 56,1 mio. kr., hvilket svarer til en tredjedel af Frederikshavn Kommunes nuværende beskæftigelsestilskud?

(Spm. nr. S 604).

5) Til udlændinge- og integrationsministeren af:

Christian Langballe (DF)

Er det regeringens opfattelse, at islam og sharia kan føre til parallelsamfund, eller har religionen ingen betydning for dannelse af parallelsamfund?

(Spm. nr. S 612).

6) Til udlændinge- og integrationsministeren af:

Christian Langballe (DF)

Hvordan kan en person som Ali Parnian – bedre kendt som Bager-Ali – få asyl i Danmark, når han allerede forinden havde fået asyl i Italien?

(Spm. nr. S 613).

7) Til energi-, forsynings- og klimaministeren af:

Rune Lund (EL)

Hvad er ministerens holdning til, at A.P. Møller - Mærsk tilsyneladende har solgt kompensationsdelen uden myndighedernes godkendelse, eller uden at myndighederne på forhånd havde givet deres godkendelse af denne del af salgsaftalen?

(Spm. nr. S 610, skr. begr.).

8) Til energi-, forsynings- og klimaministeren af:

Rune Lund (EL)

Vil ministeren undersøge, om A.P. Møller - Mærsk har indgået en salgsaftale med Total, hvori kompensationsaftalen indgår, uden myndighedernes godkendelse – eller om myndighederne på forhånd havde givet deres godkendelse af denne del af salgsaftalen?

(Spm. nr. S 611, skr. begr.).

9) Til sundhedsministeren af:

Kaare Dybvad (S)

Finder ministeren arbejdsmiljøet på psykiatrisygehuset i Slagelse tilfredsstillende set i lyset af regeringens tidligere besvarelser i sagen og DR Sjællands dækning af den nye udvikling på sygehuset?

(Spm. nr. S 606).

10) Til transport-, bygnings- og boligministeren af:

Rasmus Prehn (S)

Mener ministeren, at det er et udtryk for god og retfærdig kundeservice, når det koster 50 kr. at forny sit rejsekort, selv om udløbsdatoen ikke fremgår af kortet og det i forvejen koster 50 kr. at oprette kortet?

(Spm. nr. S 598).

11) Til transport-, bygnings- og boligministeren af:

Rasmus Prehn (S)

Mener ministeren, at S-togsstationerne i og omkring København understøtter Park & Ride, når flere kommuner, herunder Solrød Kommune, har indført tidsbegrænset parkering ved deres S-togsstationer, således at pendlere ikke kan parkere ved stationen og pendle til København?

(Spm. nr. S 599).

12) Til transport-, bygnings- og boligministeren af:

Lennart Damsbo-Andersen (S)

Mener ministeren, at færgetaksterne på overfarten mellem Tårs og Spodsbjerg bør nedsættes som følge af den lavere brotakst på Storebælt, der trådte i kraft den 1. januar 2018?

(Spm. nr. S 609).


Kl. 13:00

Meddelelser fra formanden

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Mødet er åbnet.

I dag er der følgende anmeldelser:

Udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg):

Lovforslag nr. L 180 (Forslag til lov om ændring af lov om ændring af udlændingeloven. (Midlertidig beskyttelsesstatus for visse udlændinge samt afvisning af realitetsbehandling af asylansøgninger, når ansøgeren har opnået beskyttelse i et andet EU-land m.v.). (Ophævelse af revisionsbestemmelse)).

Beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen):

Lovforslag nr. L 181 (Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljø. (Arbejdstilsynets adgang til samtaler med ansatte og anvendelse af midler til tværgående aktiviteter)).

Justitsministeren (Søren Pape Poulsen):

Lovforslag nr. L 182 (Forslag til lov om ændring af lov om våben og eksplosivstoffer. (Mærkning og registrering af skydevåben m.v.)).

Uddannelses- og forskningsministeren (Søren Pind):

Lovforslag nr. L 183 (Forslag til lov om ændring af universitetsloven, lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser og forskellige andre love. (Opfølgning på nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser m.v.) og

Beslutningsforslag nr. B 90 (Forslag til folketingsbeslutning om en langsigtet løsning for Danmarks radioaktive affald).

Erhvervsministeren (Brian Mikkelsen):

Lovforslag nr. L 184 (Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. og forskellige andre love. (Styrket indsats mod hvidvask m.v. i den finansielle sektor, indførelse af nye former for alternative investeringsfonde, ændringer af grænsen for prospektpligt m.v.)) og

Lovforslag nr. L 185 (Forslag til lov om ændring af selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder og lov om erhvervsdrivende fonde. (Nedsættelse af minimumskrav til aktieselskabers selskabskapital og ændrede krav til ejerregistrering m.v.)).

Mattias Tesfaye (S), Nikolaj Villumsen (EL), Josephine Fock (ALT), Sofie Carsten Nielsen (RV) og Holger K. Nielsen (SF):

Beslutningsforslag nr. B 91 (Forslag til folketingsbeslutning om en uvildig undersøgelse af udlændinge- og integrationsministerens håndtering af adskilt indkvartering af mindreårige gifte eller samlevende asylansøgere).

Titlerne på de anmeldte sager vil fremgå af www.folketingstidende.dk (jf. ovenfor).

Udenrigsministeren (Anders Samuelsen) har meddelt mig, at han ønsker i henhold til forretningsordenens § 19, stk. 4, at give Folketinget en skriftlig

Redegørelse om udvalgte internationale organisationer. (Det nordiske samarbejde, det nordiske forsvarssamarbejde, OSCE, Østersøsamarbejdet og Europarådet).

(Redegørelse nr. R 8).

Eksemplarer vil blive omdelt, og redegørelsen vil fremgå af www.folketingstidende.dk.

Redegørelsen vil komme til forhandling tirsdag den 3. april 2018.

Jeg skal meddele, at det af Kaare Dybvad (S) under nr. 9 opførte spørgsmål til sundhedsministeren (spørgsmål nr. S 606) overgår til besvarelse næste onsdag den 21. marts efter ønske fra spørgeren.


Det første punkt på dagsordenen er:

1) Besvarelse af oversendte spørgsmål til ministrene (spørgetid).

Kl. 13:02

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Det første spørgsmål er til justitsministeren.

Kl. 13:02

Spm. nr. S 597

1) Til justitsministeren af:

Mikkel Dencker (DF):

Mener ministeren, at det er hensigtsmæssigt, at et samlingsstedsforbud ikke umiddelbart kan forlænges for en ejendom, som har været benyttet som samlingssted for en rockergruppe, sådan som det er tilfældet for Kirkegade 8 i Hvidovre, hvor naboerne for første gang i mange år ikke har følt sig utrygge i eget hjem på grund af tilstedeværelsen af rockere, netop fordi der af Hvidovre Kommune har været nedlagt samlingsstedsforbud for ejendommen de seneste 3 måneder?

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Hr. Mikkel Dencker, Dansk Folkeparti, værsgo til en oplæsning.

Kl. 13:02

Mikkel Dencker (DF):

Tak, formand. Spørgsmålet lyder sådan her:

Mener ministeren, at det er hensigtsmæssigt, at et samlingsstedsforbud ikke umiddelbart kan forlænges for en ejendom, som har været benyttet som samlingssted for en rockergruppe, sådan som det er tilfældet for Kirkegade 8 i Hvidovre, hvor naboerne for første gang i mange år ikke har følt sig utrygge i eget hjem på grund af tilstedeværelsen af rockere, netop fordi der af Hvidovre Kommune har været nedlagt samlingsstedsforbud for ejendommen de seneste 3 måneder?

Kl. 13:03

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo, ministeren.

Kl. 13:03

Justitsministeren (Søren Pape Poulsen):

Tak for det, og tak for spørgsmålet om noget jo særdeles vigtigt for os alle sammen. Jeg tror ikke, der er nogen, der er i tvivl om min holdning til rockere og bander. Vi vil ikke acceptere dem, og vi skal bekæmpe dem og deres kriminalitet med alle tænkelige redskaber. Derfor har vi også sat ind med en meget lang række af tiltag: bandepakke III, vidnepakken osv. osv.

Et af de initiativer, som vi sammen med spørgerens parti har gennemført med bandepakke III, er jo samlingsstedsforbuddet, altså at kommunerne kan nedlægge et forbud mod anvendelse af bestemte ejendomme som samlingssted for eksempelvis rockere. I den forbindelse er jeg glad for at kunne konstatere, at en række kommuner har taget muligheden i brug. Det er jo en forudsætning for at nedlægge forbuddet, at gruppens anvendelse af ejendommen som samlingssted kan medføre væsentlig ulempe og utryghed for de omkringboende. Ordningen er nøje overvejet i forhold til forsamlingsfriheden i grundloven og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, altså at et forbud i førstegangstilfælde varer i 3 måneder, og skal ses i det lys.

Samtidig er det også vigtigt for mig at understrege, at hvis ejendommen anvendes som samlingssted for gruppen i den 3-månedersperiode, hvor forbuddet gælder, så kan der nedlægges et tidsubegrænset forbud, som gælder, indtil kommunen tilbagekalder det. Herudover vil et forbud i andengangstilfælde, hvor det er mindre end 2 år siden, at forbuddet udløb, gælde tidsubegrænset, indtil kommunen tilbagekalder det. Kravene for nedlæggelse af forbud i denne 2-årsperiode vil endvidere være lempede, sådan at det alene kræves, at der er konstateret et vist antal gener eller en enkelt alvorlig gene.

Hvis man skal have forbuddet gjort længere eller tidsubegrænset i førstegangstilfælde, vil det rejse spørgsmål i forhold til grundloven og i forhold til Danmarks internationale forpligtelser, og spørgsmålet er, om indgrebet vil være uforholdsmæssigt. Justitsministeriet har aftalt med KL, at når loven har været i kraft i et år, vil vi se på den sammen og evaluere den. Indtil videre vil jeg glæde mig over det redskab, man har fået, og glæde mig over, at kommunerne har brugt det.

Kl. 13:05

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Tak, og værsgo til spørgeren.

Kl. 13:05

Mikkel Dencker (DF):

Tak for besvarelsen. Jeg er enig med ministeren i, at det at introducere et samlingsstedsforbud har været en succes de steder, det har været taget i brug. Det er jo også tilbagemeldingen fra min egen kommune, Hvidovre Kommune, hvor det har været brugt på den konkrete ejendom her. Der har jeg fået henvendelser fra naboer, som har udtrykt tilfredshed og glæde over, at de kan føle sig trygge i eget hjem, netop fordi der ikke længere er rockere på den her ejendom, og fordi der ikke kommer konkurrerende bandegrupperinger forbi og skyder på ejendommen, som det har været tilfældet tidligere. Det har skabt utrolig stor utryghed hos de omkringboende. Derfor har det også været en succes med de her 3 måneder.

Men det, som så er problematisk nu, er, at der ikke har været nogen episoder på ejendommen i de 3 måneder, fordi forbuddet har været overholdt. Derfor udløber forbuddet, og det kan ikke forlænges. Så står vi tilbage i den samme situation igen, nemlig at rockergruppen kan flytte ind, kan tage deres klubhus, kan man kalde det, i brug igen, og så kører møllen igen med utryghed hos de omkringboende og sikkert også andre bander, der kommer forbi i nattens mulm og mørke og skyder på bygningen, sådan som det har været før. Der er jo naboer, der har fundet skudhuller i deres huse eller i deres biler, og det er altså uhensigtsmæssigt, når der er tale om et beboelseskvarter, som ejendommen ligger i, hvor der bor helt almindelige fredelige mennesker.

Så er ministeren ikke enig med mig i, at vi selvfølgelig skal gøre alt, hvad vi kan, for at få bandegrupperinger og rockerborge ud af beboelseskvarterer – allerhelst helt væk fra landet, men i hvert fald i første omgang væk fra beboelsesområder – og at der måske kan være brug for, at det ikke bare er 3 måneder, man kan lave forbud i første omgang, men at det måske kunne være 6 måneder eller 1 år, hvis ministeren ikke vurderer, at der er grundlag for i grundloven ligefrem at lave det permanent allerede fra første forsøg?

Kl. 13:07

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo, så er det ministeren.

Kl. 13:07

Justitsministeren (Søren Pape Poulsen):

Jeg er sådan set fuldstændig enig i de betragtninger, som spørgeren kommer med. Jeg synes også bare, vi skal minde hinanden om, hvor banebrydende det var, at vi endelig kom igennem med det her. Altså, i mange år har det været diskuteret, hvad man kunne i forhold til grundloven, ejendomsrettens ukrænkelighed og alt det her, og uanset hvem man er, har man jo ret til at købe et sted, og så gælder loven for alle. Derfor synes jeg, det var fantastisk, at vi kom igennem med det her.

Men når loven har været i gang i et år, evaluerer vi den, og så må vi kigge på, om vi kan trække noget ud af det her. Det gode er dog, at sker der nu noget mere, når man rykker tilbage, ja, så kan man jo tidsubegrænset sende folk ud derfra. Så jeg synes, vi har lavet en lov, som er så hård, som den kan være ifølge grundloven, men jeg vil altid gerne kigge på, hvor vi kan stramme den.

Kl. 13:08

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo til spørgeren.

Kl. 13:08

Mikkel Dencker (DF):

Jeg er selvfølgelig enig med ministeren i, at grundloven selvfølgelig skal overholdes, men derfor kan vi jo godt i de her ekstreme tilfælde, hvor det er kriminelle bandegrupperinger, der flytter ind i et beboelseskvarter, også gå helt til kanten af, hvad grundloven tillader, netop fordi vi ikke vil have bandegrupperinger, der holder til i beboelseskvarterer. Så jeg er da glad for, at der kommer en evaluering af loven her om ikke så lang tid. Jeg husker, at det snart er et år siden, den trådte i kraft, og der kan måske skabes mulighed for at forlænge den tid, man kan lave et samlingsstedsforbud i første omgang.

Kl. 13:08

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo til ministeren.

Kl. 13:08

Justitsministeren (Søren Pape Poulsen):

Det må vi se på. Jeg er meget positiv over for det, og lad os nu bare kigge helt fordomsfrit på det. Jeg vil sige det samme til Hvidovre Kommune, som jeg tror jeg sagde til Københavns Kommune, dengang vi behandlede forslaget her, for der var jo også et klubhus, der lå midt i et boligkvarter. Jeg håber inderligt, at enhver kommune, der har den her udfordring, vil være særdeles opmærksom på det mindste, der sker i de her områder, og så agerer på det, for næste gang det sker i Hvidovre, kan det jo være tidsubegrænset.

Kl. 13:09

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Sidste spørgsmål.

Kl. 13:09

Mikkel Dencker (DF):

Jeg tror også, jeg kan forsikre ministeren om, at der er meget stor opmærksomhed på det, for det er jo, når man allerhelst vil undgå alle former for utryghed, oplagt at lave et permanent forbud, når grundlaget er for det, og det er det så, hvis der opstår nye utryghedsskabende situationer i ejendommen. Men jeg er trods alt glad for, at ministeren vil være med til den her evaluering og til at se på, om man kan skærpe det. Vil ministeren give mig tilsagn om, at regeringen vil være med på at gå til kanten af grundloven for at komme det her uvæsen til livs, hvis der viser sig en mulighed for det?

Kl. 13:10

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Sidste svar. Værsgo.

Kl. 13:10

Justitsministeren (Søren Pape Poulsen):

Når det er bekæmpelse af den type kriminalitet og den type kriminelle, vi ser her, er vi klar til at gå så langt, som vi overhovedet kan, og det var det første lovforberedende arbejde jo egentlig også et udtryk for. Men lad os nu se på evalueringen. Det eneste, jeg vil love, er, at vi ikke går ud over kanten, men vi skal presse den alt det, vi kan, for helt almindelige mennesker, der bor i et villakvarter, skal jo ikke bo dør om dør med den her type kriminelle. Det er jeg fuldstændig enig i.

Kl. 13:10

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Tak for det. Spørgsmålet er sluttet.

Det næste spørgsmål er til erhvervsministeren af hr. Lennart Damsbo-Andersen, Socialdemokratiet.

Kl. 13:10

Spm. nr. S 607

2) Til erhvervsministeren af:

Lennart Damsbo-Andersen (S):

Mener ministeren, at lavere færgetakster på færgeoverfarten Spodsbjerg-Tårs vil styrke arbejdskraftens mobilitet og reducere erhvervslivets omkostninger, hvilket var regeringens argumentation i erhvervsudspillet »Sammen om fremtidens virksomheder« for lavere takster på Storebæltsbroen, og bør priserne på denne færgeoverfart derfor ikke sættes tilsvarende ned?

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo at læse op.

Kl. 13:10

Lennart Damsbo-Andersen (S):

Tak for det, formand. Mener ministeren, at lavere færgetakster på færgeoverfarten Spodsbjerg-Tårs vil styrke arbejdskraftens mobilitet og reducere erhvervslivets omkostninger, hvilket var regeringens argumentation i erhvervsudspillet »Sammen om fremtidens virksomheder« for lavere takster på Storebæltsbroen, og bør priserne på denne færgeoverfart derfor ikke sættes tilsvarende ned?

Kl. 13:11

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo til ministeren.

Kl. 13:11

Erhvervsministeren (Brian Mikkelsen):

Indledningsvis vil jeg gerne bemærke, at det er transportministeren, der svarer på spørgsmålets anden del, som jo går på en eventuel prisnedsættelse for færgeoverfarten Spodsbjerg-Tårs mellem Langeland og Lolland. For det hører under transportministerens område, og jeg kan se af dagens program, at transportministeren kommer om lidt og svarer på netop den del.

Jeg forstår godt sammenligningen, som spørgeren er inde på, mellem Storebæltsbroen og færgeoverfarten mellem to byer på Langeland og Lolland. Men de er alligevel ikke helt sammenlignelige, og det gælder også i forhold til takstnedsættelser, men det ved jeg at transportministeren vil komme ind på lige om lidt.

Min vigtigste opgave som erhvervsminister er, at danske virksomheder er konkurrencedygtige, etablerer attraktive arbejdspladser i hele Danmark, og at de mange virksomheder har gode vilkår. Derfor har vi løbende fokus på at gøre det billigere og nemmere at drive virksomhed. Det er også grundlaget for den aftale, som jeg indgik med DF og Det Radikale Venstre, om erhvervs- og iværksætterinitiativer fra november 2017.

Derfor er det også rigtigt, at regeringen har valgt at sænke taksterne for at krydse Storebælt, både for virksomheder og borgere. En række undersøgelser peger nemlig på, at der er god samfundsøkonomi i at nedsætte taksterne på Storebæltsbroen. For selv om Danmark er et lille land, er vi jo også et land, hvor broerne og priserne, der betales for at bruge dem, har stor betydning for sammenhængskraften.

Det er regeringens holdning, at lavere takster for at krydse Storebælt understøtter både erhvervslivets og arbejdskraftens mobilitet. Lavere takster vil også øge mobiliteten, især for pendlere, der udgør cirka to tredjedele af biltrafikken over Storebæltsbroen. Det betyder f.eks., at der vil være let adgang til kvalificeret arbejdskraft på begge sider af Storebælt.

Lavere takster for at krydse Storebælt er jo ikke kun til gavn for erhvervslivet og arbejdsmarkedet, det gør det også mere attraktivt at binde familierne sammen. Bl.a. har vi jo også nedsat priserne på overfarten til en række øer til stor glæde for både dem, der bor der, og de turister, som hvert år besøger øerne.

Jeg er godt klar over, at de penge, regeringen har afsat til at nedsætte priserne på en række færgeruter, ikke gælder færgeoverfarten Spodsbjerg-Tårs, men derimod færgeruterne til en række af landets mindre økommuner. Men jeg synes alligevel, når man ser på det samlede billede, at regeringen har gjort, hvad vi kan, for at sikre vækst og udvikling i hele Danmark og for at binde Danmark mere sammen.

Kl. 13:13

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Så er det hr. Lennart Damsbo-Andersen. Værsgo.

Kl. 13:13

Lennart Damsbo-Andersen (S):

Tak for det, og tak for svaret. Ligesom jeg i mit spørgsmål har skrevet færgetakster i stedet for, som i regeringens tekst, brotakster og færgeoverfart i stedet for Storebæltsbro, kunne man jo også sætte Spodsbjerg-Tårs og Langeland-Lolland ind i den tekst, som ministeren netop har læst op. Nøjagtig de samme begrundelser for at sætte taksterne ned på Storebælt kunne man, i hvert fald i min optik, med al rimelighed forvente at man også kunne bruge i forhold til erhvervsudviklingen, muligheden for at pendle, muligheden for at skabe vækst og job og for, at virksomhederne bedre kan udvikle sig, på både Fyn, Langeland, Lolland og Falster. Derfor forstår jeg simpelt hen ikke ministerens argument for, at den tankegang, der ligger bag, ikke kan lægges bag, at man kan sætte taksterne ned på færgefarten.

Jeg anerkender, at det kan ministeren ikke gøre. Men nu er det jo sådan, at det ikke er en statslig udgift at sætte taksten ned; det er en politisk beslutning at sætte taksten ned, i og med at hvis ikke der er nogen, der gør noget, så er det Sund & Bælt, der fastsætter taksten. Men lige så vel som man på Storebælt har sagt, at det her har en betydning for befolkningen på den ene og på den anden side, så har det også en betydning for befolkningen på den ene og den anden side af Langelandsbæltet. Så derfor, minister: Er det ikke rimeligt med de samme argumenter, som ministeren netop har brugt, at pege ind i og tage en politisk beslutning om at sætte taksterne ned på færgefarten mellem Spodsbjerg og Tårs?

Kl. 13:15

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo. Ministeren.

Kl. 13:15

Erhvervsministeren (Brian Mikkelsen):

Jeg er ikke i tvivl om, at lavere takster for vores broforbindelser, bl.a. over Storebælt, og også for vores færgeforbindelser vil betyde mere arbejdskraftsmobilitet. Det vil også betyde bedre erhvervsudvikling. Derfor skal det jo også ses i sammenhæng med f.eks. vores projekt om at udflytte statslige arbejdspladser, hvor vi også flytter arbejdspladser til Lolland-Falster. Vi har også flyttet arbejdspladser til Sydfyn – netop for at få udvikling i hele Danmark. Årsagen til, at vi har sat takster ned på samlet 25 pct. på Storebælt, er jo, at vi kan se, at det fører til en øget trafik på mellem 3.000 og 4.500 køretøjer pr. dag. Og det er altså på Storebæltsbroen. På den måde kan vi så forlænge tilbagebetalingstiden med ca. 3 år. Så det løber altså rundt økonomisk, og derfor er det et lukket kredsløb.

Kl. 13:16

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo.

Kl. 13:16

Lennart Damsbo-Andersen (S):

Baggrunden for, at jeg stiller spørgsmålet, er jo, at man som borger eller som erhvervsdrivende på Lolland eller Langeland eller Sydfyn kan se, at historisk set har taksterne fulgtes ad på færgefarten og på Storebælt – fuldstændig krone til krone, dog ikke for personbiler, har de historisk set fulgtes ad – men at det gør de ikke mere. Nu bliver der en forskel og en forskelsbehandling, så de virksomheder, der har etableret sig i de områder, skal betale en højere pris for at kunne handle sammen, og borgerne skal betale en højere pris, hvis de skal pendle på tværs, end hvis de bor i nærheden af Storebælt. Mener ministeren stadig væk, at man med god samvittighed kan sige, at der ingen grund er til at ændre på noget af det her?

Kl. 13:16

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo, ministeren.

Kl. 13:16

Erhvervsministeren (Brian Mikkelsen):

Jeg tager ikke stilling til, hvad færgetaksterne konkret er på overfarten Spodsbjerg-Tårs, for det er op til transportministeren sammen med forligspartierne at kigge på det. Men jeg er helt enig med spørgeren i, at det betyder noget med taksterne. Det betyder noget for erhvervsudviklingen, det betyder noget for pendlingen. Nu har vi så lavet et lukket kredsløb omkring Storebæltsforbindelsen, hvor vi sætter taksterne ned med 25 pct., og det kommer til at give vækst i hele Danmark.

Kl. 13:17

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo, spørgeren.

Kl. 13:17

Lennart Damsbo-Andersen (S):

Nu er ministeren jo også minister for landdistrikterne. Ministeren nævnte kort i sit svar, at han har et øje på det her. Men lige netop den her situation gør det jo vanskeligere for landdistrikterne, altså at være ved den yderste kant og have ryggen ud mod havet, når man står på Langeland og Vestlolland. Kan ministeren ikke med den kasket på som den landdistriktsansvarlige i regeringen se, at det er nødvendigt at have en holdning til, hvad taksterne er for færgefarten over Langelandsbæltet?

Kl. 13:18

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo, ministeren.

Kl. 13:18

Erhvervsministeren (Brian Mikkelsen):

Jeg synes, at man skal gøre noget for alle dele af Danmark, også Lolland og Langeland. En af de ting, som vi besluttede i forbindelse med finansloven, er, at vi undersøger og analyserer muligheden for at etablere en fremskudt havn ved Tårs. En fremskudt havn vil kunne bidrage til at reducere overfartstiden mellem Tårs og Spodsbjerg og dermed styrke forbindelsen mellem de to landsdele. Det tror jeg virkelig der er musik i, og jeg tror, at det vil betyde meget, hvis sådan en analyse vil lede frem til, at man laver sådan en fremskudt havn. Nu må analysen jo ligesom vise, hvad der er brug for, men jeg er ikke i tvivl om, at de bedst mulige vejforbindelser, de bedst mulige færgeforbindelser og de billigst mulige broforbindelser giver vækst i Danmark.

Kl. 13:18

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Tak. Spørgsmålet er sluttet.

Det næste spørgsmål er til økonomi- og indenrigsministeren af hr. Bjarne Laustsen, Socialdemokratiet.

Kl. 13:18

Spm. nr. S 603

3) Til økonomi- og indenrigsministeren af:

Bjarne Laustsen (S):

Vil ministeren på baggrund af Finansieringsudvalgets rapport om justering af udligningssystemet oplyse, hvordan ministeren vil sikre, at Frederikshavn Kommune – som officielt er en af landets fattigste – ikke bliver så hårdt ramt af en udligningsreform, som alle rapportens fem modeller lægger op til?

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo til at læse spørgsmålet op.

Kl. 13:18

Bjarne Laustsen (S):

Tak, fru formand. Spørgsmålet lyder: Vil ministeren på baggrund af Finansieringsudvalgets rapport om justering af udligningssystemet oplyse, hvordan ministeren vil sikre, at Frederikshavn Kommune – som officielt er en af landets fattigste – ikke bliver så hårdt ramt af en udligningsreform, som alle rapportens fem modeller lægger op til?

Kl. 13:19

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo, ministeren.

Kl. 13:19

Økonomi- og indenrigsministeren (Simon Emil Ammitzbøll-Bille):

Jeg vil gerne takke for, at man interesserer sig for det her spørgsmål om justeringen af udligningsordningerne, som kommer i forlængelse af Finansieringsudvalgets rapport. Jeg vil gerne lægge ud med at advare mod at tro, at man bare kan se de fem modeller, der er i rapporten, og så gå ud fra, at det for den enkelte kommune ender med præcis et af de fem tal.

Finansieringsudvalget har afleveret rapporten, hvor der opstilles en række forskellige modeller, som svarer på de forskellige spørgsmål, der er stillet i udvalgets kommissorium. Rapporten danner nu udgangspunkt for drøftelser med Folketingets partier, herunder spørgerens eget, i forhold til hvordan vi så kan lave de konkrete justeringer af udligningssystemet. Så længe de forhandlinger pågår, kan jeg ikke udtale mig om, hvordan det kommer til at gå med den enkelte kommune. Men jeg vil gerne understrege, at jeg ikke har noget politisk ønske om, at den ene eller den anden kommune skal tabe eller vinde ved det her. Det her handler om nogle ting af fortrinsvis teknisk karakter, hvor man skal rette op på nogle fejl, der har været i systemet.

Kl. 13:20

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo til spørgeren.

Kl. 13:20

Bjarne Laustsen (S):

Jeg vil gerne takke for svaret. Og jeg håber, at ministerens helbred er blevet bedre, ford et var jo nogle spørgsmål, vi diskuterede under KL's topmøde, hvor ministeren desværre var syg – ellers kunne han jo selv har givet et svar til de kommuner, der var meget interesseret i det. Men nu står jeg her i forhold til de nordjyske kommuner og i særdeleshed Frederikshavn. Selv om der ikke er lavet en aftale om det endnu, må ministeren bekræfte, at hvis man kigger på de modeller, er det sådan, at i absolutte tal vil Frederikshavn Kommune være en af dem, der taber allerallermest. Og Frederikshavn Kommune er en af dem med den største gældsætning, det er en af dem med den laveste kassebeholdning, og det er også officielt en af landets fattigste kommuner. Hvis det er, at det her bliver ført ud i livet, vil det være mere end 100 mio. kr., som kommunen skal ud at spare eller sætte skatteprocenten tilsvarende op.

Det er derfor, at kommunen ligesom andre kommuner, der også står til at blive ramt, er meget interesseret i, hvordan ministeren har tænkt sig at løse det her. Nu har han fået fem modeller, og hvad er det så for et mandat, han ønsker at få af regeringen i forhold til at sætte sig sammen med Folketingets partier og blive enige? Allerede her til juni skal man jo til at lave en kommuneaftale, og kommunerne skal lægge budget for 2019. Så det her om, hvordan man gør det, haster jo sådan lidt. Hvis det er, at man alt andet lige gennemfører de her fem modeller, så vil Frederikshavns Kommune komme til at miste over 100 mio. kr. på grund af finansieringstilskud og på grund af omlægninger på beskæftigelsesområdet. Er det rimeligt, minister?

Kl. 13:22

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo til ministeren.

Kl. 13:22

Økonomi- og indenrigsministeren (Simon Emil Ammitzbøll-Bille):

For det første mener jeg ikke, at man kan lægge de her justeringer, der skal foretages i forlængelse af Finansieringsudvalgets rapport, sammen med diskussionen om finansieringstilskuddet, som jo i virkeligheden drejer sig om noget andet. Det er sådan, at jeg ville have givet præcis det samme svar, som jeg lige gav til spørgeren, hvis jeg havde været til stede i Aalborg – og tak for ønsket om bedring; det er jo så indtruffet, for ellers havde jeg ikke stået her i dag. Men det er jo bare sådan, at den daværende SR-regering har nedsat et udvalg, som har kigget på nogle ting, som et bredt flertal i Folketinget egentlig har været enige om man skulle se på, og det får så nogle forskellige konsekvenser for de forskellige kommuner, men man kan ikke bare aflæse det i rapporten, og det er det, jeg ligesom siger.

Kl. 13:23

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo.

Kl. 13:23

Bjarne Laustsen (S):

Jeg kan ikke takke for den store meddelsomhed, ministeren forsøger at udøve her – der er åbenbart en hel masse mørketal. Men det, vi ved, er, at Frederikshavn Kommune og andre nordjyske kommuner er blevet snydt, så vandet driver, i forhold til at man tidligere ikke har registreret ordentligt i forhold til udlændingeudligningen og udlændinges uddannelsesniveau. Der er et betydeligt efterslæb. Det, der også sker i den her sammenhæng, er, at man samtidig vælger at forringe udligningen for kommuner med et højt strukturelt underskud. Hvorfor er det, man gør det, samtidig med at man laver det her? Man retter op på nogle fejl, men så benytter man lige lejligheden til i de her modeller at give dem et yderligere skud for boven, så de bliver ekstraordinært hårdt ramt.

Kl. 13:24

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo.

Kl. 13:24

Økonomi- og indenrigsministeren (Simon Emil Ammitzbøll-Bille):

Jeg er nødt til at fastholde, at det er noget mere kompliceret, end spørgeren giver udtryk for. Det er jo sådan, at der er en række forskellige ting, som behandles i udvalgets rapport, bl.a. jo også spørgsmålet om beskæftigelsestilskud, hvor der er nogle kommuner, der har været meget overkompenseret i forhold til de udgifter, som de har haft. Det er jo et spørgsmål, som kan ramme enkeltkommuner hårdt. Spørgeren siger, at når man ser de fem modeller, så er der mørketal. Nej, det, jeg siger, er, at vi har forhandlinger med Folketingets partier, og der går jeg ikke ud fra, at der er nogen, der har abonneret på en af de fem modeller, og så er det jo svært at få det til at ende på en af de fem.

Kl. 13:24

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo.

Kl. 13:24

Bjarne Laustsen (S):

Så det vil sige, at det er helt ubegrundet, når Frederikshavns borgmester og et samlet byråd siger, at konsekvenserne af de fem modeller, der ligger nu, vil være, at vi samlet set i Frederikshavn Kommune vil have 100 mio. kr. mindre at drive kommune for? Der er kun to muligheder så, og det er at lave besparelser eller hæve skatten. Derfor bliver ministeren da nødt til at sige, at kommunerne ikke behøver at frygte noget, hvis han ikke siger, at man skal se bort fra de modeller, fordi de ikke duer, for vi kan simpelt hen ikke ramme en enkelt kommune så hårdt – det er der ikke rimelighed i. Jeg forstår godt, at der skal være en forhandling, men det er jo vigtigt at få sagt til kommunerne, at de ikke behøver at frygte noget i forhold til udligningen her.

Kl. 13:25

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Ministeren.

Kl. 13:25

Økonomi- og indenrigsministeren (Simon Emil Ammitzbøll-Bille):

Jeg vil endnu en gang understrege, at man ikke skal blande Finansieringsudvalgets rapport og beregninger sammen med spørgsmålet om det generelle finansieringstilskud. Sådan er det. Det er den ene ting. Den anden ting er, at vi har sagt, at vi som regering vil gå ind og forhandle med udgangspunkt i en mellemproportional mellem model tre og model fem, men dog med den tilføjelse, at vi laver en række andre justeringer ved samme lejlighed. Det, der så er, er, at vi selvfølgelig også er opmærksomme på, at der kan være enkeltkommuner, der bliver ramt meget hårdt, og det har vi tænkt os at drøfte med Folketingets partier hvordan vi kan håndtere.

Kl. 13:26

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Tak for det.

Så er der et nyt spørgsmål til økonomi- og indenrigsministeren af hr. Bjarne Laustsen, Socialdemokratiet.

Kl. 13:26

Spm. nr. S 604

4) Til økonomi- og indenrigsministeren af:

Bjarne Laustsen (S):

Vil ministeren på baggrund af Finansieringsudvalgets rapport om en ny udligningsmodel oplyse, om ministeren mener, at det er rimeligt, at Frederikshavn Kommune vil blive den kommune, som i absolutte tal taber næstmest på omlægningen af beskæftigelsestilskuddet, nemlig 56,1 mio. kr., hvilket svarer til en tredjedel af Frederikshavn Kommunes nuværende beskæftigelsestilskud?

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo for at læse op.

Kl. 13:26

Bjarne Laustsen (S):

Tak. Vil ministeren på baggrund af Finansieringsudvalgets rapport om en ny udligningsmodel oplyse, om ministeren mener, at det er rimeligt, at Frederikshavn Kommune vil blive den kommune, som i absolutte tal taber næstmest på omlægningen af beskæftigelsestilskuddet, nemlig 56,1 mio. kr., hvilket svarer til en tredjedel af Frederikshavn Kommunes nuværende beskæftigelsestilskud?

Kl. 13:26

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo.

Kl. 13:26

Økonomi- og indenrigsministeren (Simon Emil Ammitzbøll-Bille):

Som jeg sagde til spørgeren ved det forrige spørgsmål, har jeg svært ved at kunne gå ind og sagsbehandle på den enkelte kommune. Jeg kan dog sige, hvad angår beskæftigelsestilskuddet, at det er sådan, at der er en række kommuner, der har været overkompenseret. Jeg har forstået, at det har været et spørgsmål, der på andre områder i udligningssystemet har optaget sindene i det nordjyske meget, nemlig f.eks. på udlændingeudligning og spørgsmål om udlændinges uddannelsesniveau, og der vil jeg bare anbefale, at man har samme interesse i denne sag for, at der ikke overudlignes til nogen af kommunerne. Det betyder så ikke nødvendigvis, når man lægger alle de forskellige elementer sammen, hvordan man bliver vinder eller taber i den samlede opgørelse. Men diskussionen om beskæftigelsestilskuddet isoleret set handler jo om, at man ikke overkompenserer.

Kl. 13:27

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo.

Kl. 13:27

Bjarne Laustsen (S):

Tak. Jeg synes bestemt ikke, at man overkompenserer Frederikshavn Kommune. Bare lige for at gentage det, så har Frederikshavn Kommune været igennem to store værftslukninger, man har mistet det toldfri salg, det er tusindvis af folk, der er blevet berørt her, og derfor har man været i en helt ekstraordinær situation, og man har næstflest ledige blandt alle de 11 nordjyske kommuner. Der er spørgsmålet om pension, der er spørgsmålet om den aktuelle ledighed, og selv om man har gjort rigtig meget i Frederikshavn Kommune for at få sine ledige borgere i arbejde, er der jo et kæmpestort problem her. Og det er jo også et spørgsmål om, hvem man bliver sammenlignet med, i forhold til hvor meget man skal have i tilskud. Der er det helt tydeligt, at der er nogle ting, som der er behov for bliver rettet op på, og som ikke har noget som helst at gøre med overkompensation.

Så derfor synes jeg jo stadig væk, at først laver man en fejl, der er kendt helt tilbage fra 2014, og så går man ind og vil rette den nu her, men man straffer kommunerne generelt med hensyn til dem, der har et strukturelt underskud, og det rammer også Frederikshavn Kommune i den her sammenhæng. Når man lægger alle de der ting sammen, bliver man voldsomt ramt, og det er derfor, at jeg ønsker, at ministeren tilkendegiver, at sådan kommer det ikke til at gå.

Kl. 13:29

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo, ministeren.

Kl. 13:29

Økonomi- og indenrigsministeren (Simon Emil Ammitzbøll-Bille):

Der er to ting. For det første har jeg ikke det privilegium, at jeg kan synes, om nogen er overkompenseret eller underkompenseret. Der er lavet et fagligt arbejde, der viser, om man er overkompenseret eller ikke i forhold til de faktiske udgifter. Det er ikke noget, jeg synes. Det er sådan, det er. Det er bare lidt væsentligt, at hr. Bjarne Laustsen holder sig det for øje. Og så kan jeg simpelt hen ikke læse min note om, hvad det andet er – beklager.

Kl. 13:29

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo.

Kl. 13:29

Bjarne Laustsen (S):

Jamen så skal vi jo have fakta på bordet nu, fordi ministeren synes ingenting, han ved noget. Ved han, at alle de nordjyske kommuner er blevet snydt, så vandet driver, fordi man ikke har givet ordentlig kompensation i forhold til udlændinges uddannelsesniveau? Det er en sag, som vi er bekendt med, og som jeg også håber at ministeren vil reagere på. Samtidig med at man forsøger at rette en fejl, ændrer man også i forhold til for ringe udligning for kommuner, som har et strukturelt underskud, og det bliver man også ramt af. Så det kan godt være, at man forsøger at rette en fejl, men man straffer dem i anden sammenhæng. Så er der hele beskæftigelsesdelen, som der er nogle klare og tydelige årsager til. Så kan ministeren synes (Formanden (Pia Kjærsgaard): Ja tak!) og overkompensation og alt muligt andet.

Kl. 13:30

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Når jeg siger ja tak, er det, fordi taletiden er overskredet.

Værsgo.

Kl. 13:30

Økonomi- og indenrigsministeren (Simon Emil Ammitzbøll-Bille):

Så stillede spørgeren jo heldigvis et spørgsmål, der mindede om det, så jeg kunne se, at det var det spørgsmål om det strukturelle underskud, jeg gerne ville kommentere på. Der må jeg bare henholde mig til, at det ikke er sådan, at vi straffer kommuner med et højt strukturelt underskud generelt. Det er faktisk ikke det, der fremgår af Finansieringsudvalgets rapport. Så der synes jeg bare, at man skal gå hjem og kigge lidt nærmere på det.

Kl. 13:30

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo.

Kl. 13:30

Bjarne Laustsen (S):

I rapporten, som vi taler om her, er det spørgsmål om de ekstraordinære finansieringstilskud på 3,5 mia. kr. sådan set ikke berørt, men alle 11 nordjyske kommuner – vi havde et møde i mandags på Nordjyske i Aalborg – siger, at de har brug for de penge fra den pulje, som de har været en del af. Derfor er det jo vigtigt at få at vide, om ministeren vil sikre, at de 3,5 mia. kr. også er i spil i forhold til de nordjyske kommuner, fordi det simpelt hen er en del af at betale de regninger, som kommunen har. Kan ministeren bekræfte det?

Kl. 13:31

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Sidste svar. Værsgo.

Kl. 13:31

Økonomi- og indenrigsministeren (Simon Emil Ammitzbøll-Bille):

Man skal være opmærksom på, at det ekstraordinære finansieringstilskud jo netop har været der, fordi der har været nogle skævheder i udligningssystemet, som denne rapport jo prøver at rette op på. Og det er jo det, som vi bl.a. også diskuterer med Folketingets partier. Jeg skal bare understrege, når spørgeren siger, at nogle er blevet snydt, så det vasker, fordi de har fået for lidt på nogle parametre, og at når vi så diskuterer det med overkompensation på beskæftigelse, er der nogle, der har fået for meget – det er jo et eksempel, spørgeren selv nævner – at der må man jo så sige, at sådan har det været med gynger og karruseller. Det, vi gør nu, er jo at sikre, at der er en korrekt kompensation for forskellige udgifter.

Kl. 13:32

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Tak. Spørgsmålet er afsluttet.

Det næste spørgsmål er til udlændinge- og integrationsministeren af hr. Christian Langballe, Dansk Folkeparti.

Kl. 13:32

Spm. nr. S 612

5) Til udlændinge- og integrationsministeren af:

Christian Langballe (DF):

Er det regeringens opfattelse, at islam og sharia kan føre til parallelsamfund, eller har religionen ingen betydning for dannelse af parallelsamfund?

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo at læse spørgsmålet op.

Kl. 13:32

Christian Langballe (DF):

Tak, formand. Spørgsmålet lyder: Er det regeringens opfattelse, at islam og sharia kan føre til parallelsamfund, eller har religionen ingen betydning for dannelse af parallelsamfund?

Kl. 13:32

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo til ministeren.

Kl. 13:32

Udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg):

Jeg synes ærlig talt lige så godt, at man kan sige det ligeud, nemlig at der er problemer i parallelsamfund, som udspringer af, og som også knytter sig til den måde, som nogle muslimer har valgt at dyrke deres religion på. Det synes jeg ikke man skal skjule, og det ser jeg som et meget, meget stort problem. For man lever i Danmark, og her er det altså de demokratiske love, der gælder. Her er der ligestilling mellem kvinder og mænd. Der er religionsfrihed, men det betyder jo ikke, at man kan pålægge andre noget og tvinge andre til, at de skal tage særhensyn. Og der er også ytringsfrihed. Det vil sige, at her kan man tegne det, man vil. Nogle gange kan man også få det trykt i avisen og i helt særlige tilfælde endda få det udstillet på museer, bare ikke lige i Viborg. Man kan også sige det, man mener, og man kan i det hele taget udtrykke sig, netop fordi der er religionsfrihed, ytringsfrihed og ligestilling. Oven på det fundament kan man så bygge sit eget liv. Man kan bare ikke slå hul på fundamentet, og det oplever jeg at der er nogle der forsøger at gøre i nogle parallelsamfund.

Kl. 13:34

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo til hr. Christian Langballe.

Kl. 13:34

Christian Langballe (DF):

Når jeg spørger, har jeg en vis form for forventning om, at ministeren også godt kender årsagen, altså den almindelige signalforvirring, der kommer fra regeringen, hvor regeringens leder, nemlig statsministeren, siger, at religion ikke har nogen betydning for dannelse af parallelsamfund, og at der så også er andre røster, der lyder. Jeg synes jo bare, at man må konstatere, at sharia – det er helt klart for mig – er en parallel retsorden, som simpelt hen konstant kommer i konflikt med den retsorden, som er sat af grundloven i det danske samfund. Og der er jo ikke nogen tvivl om, at hvis den her konflikt ikke skal brede sig til noget, der kunne blive meget, meget slemt, så må det jo selvfølgelig fastholdes af Folketingets politikere og af regeringen, at i Danmark gælder der kun én retsorden, og at alt andet nødvendigvis må føre til parallelsamfund. For hvis der er en alternativ retsorden, der gælder i Danmark, som sharia, er der også parallelsamfund. Det giver sådan set sig selv.

Det vil sige, at vi kommer til at stå i den kamp imellem et frit og sekulært samfund som det danske, der så ganske vist er funderet på kristendommen, og så en islamisk opfattelse af samfundet, hvor tingene skal dirigeres ud fra en sharialovgivning, der handler om rent og urent og om religiøse leveregler, der jo sådan set snører livet ind i undertrykkelse.

Så det er bare for at rejse den problemstilling, og der synes jeg jo, at det ville klæde regeringen, hvis man talte med én stemme og sagde nej til sharia og dermed også nej til parallelsamfund.

Kl. 13:36

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo til ministeren.

Kl. 13:36

Udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg):

Jeg kan kun erklære mig enig med hr. Christian Langballe i sit syn på, at her er det de demokratiske love, der hersker. Men jeg kan desværre også kun give hr. Christian Langballe ret i, at der jo er områder i Danmark, hvor der er en anden opfattelse. Berlingske fremlagde en gallupundersøgelse lige før jul, som man netop havde foretaget i ghettoområder, og i den sagde 20 pct., at de mener, at religiøse love står over dansk lovgivning. Det er da et problem, og det er da et parallelsamfund, så det klasker. Det skal vi da ikke finde os i.

Når det så er sagt, vil jeg gerne sige noget. Nu fremhæver hr. Christian Langballe statsministeren. Altså, jeg har da gentagne gange hørt statsministeren netop anerkende, at det jo er et enormt problem, og man går også fra statsministerens side hårdt til værks over for f.eks. det, at der er mennesker i Danmark, der ikke anerkender, at det er de demokratiske love, der skal herske. Nogle går og drømmer sig tilbage til et shariasamfund. Så jeg er ikke enig i, at der skulle være signalforvirring.

Kl. 13:37

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Hr. Christian Langballe.

Kl. 13:37

Christian Langballe (DF):

Nu er det sådan i den politiske diskussion, at ikke alt er sort og hvidt, og jeg anerkender da helt og fuldt de bestræbelser, der er gjort. Jeg mener bare, at der er to grundlæggende problemer med hensyn til hele diskussionen om ghettoplan og parallelsamfund. For det første: Hvis man siger, at religionen ikke har nogen betydning, så mener jeg, at man på forhånd er dømt til at lide skibbrud, fordi sharia betyder utrolig meget. For det andet: Man får ikke standset indvandringen, og ved at tilføre indvandrere bliver man ved med at holde liv i parallelsamfund. Der mener jeg altså, at der er to opgaver for regeringen, der udestår at blive gjort op med. Man må sige, at så sandelig har religionen en betydning for dannelse af parallelsamfund.

Kl. 13:38

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Ministeren.

Kl. 13:38

Udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg):

Altså, det kan jo nogle gange være lidt svært at diskutere med hr. Christian Langballe, især når man er enig. For jeg er enig i, at man i nogle muslimske kredse hylder principper, der ikke hører til i Danmark, og at sharia naturligvis ikke hører til i Danmark. Det skal vi bekæmpe, og vi skal tage debatten, og vi skal tage den helt åbent og ærligt uden at pakke noget som helst ind. Jeg mener også, at antal har en stor betydning netop for, hvor meget Danmark vil komme til at forandre sig. Det er derfor, at vi har sat hårdt ind i forhold til at få strammet op på opholdsvilkår, når det handler om asylansøgere. Det er også derfor, vi kan se et dramatisk fald i antallet af asylansøgere til Danmark, hvor vi jo i 2015 så omkring 21.000 og sidste år så 3.500.

Nogle gange er det lidt svært at diskutere med hr. Christian Langballe, især hvis man er enig.

Kl. 13:39

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Tak. Værsgo til hr. Christian Langballe.

Kl. 13:39

Christian Langballe (DF):

Jeg synes, at der er nogle ting, der bliver forplumret i den her diskussion. Jeg taler med vilje om islam og sharia, fordi jeg simpelt hen mener, at en hovedintegreret del af islam er sharia. Det meste af islam er jura og sharia og den her alternative retsorden. Det er lige præcis det, jeg taler om.

Mit spørgsmål går på: Fører islam og sharia til parallelsamfund? Der mener jeg, at det eneste rigtige vil være at svare ja til det. Derfor må man også sige, at religion selvfølgelig har en betydning for parallelsamfund. Det vil jeg gerne slå fast. Og så kunne jeg godt tænke mig, at regeringen talte med én stemme i det her i stedet for at tale med mange.

Kl. 13:39

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Tak. Så er det sidste svar.

Kl. 13:39

Udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg):

Jeg vil igen også bare fastholde – og deri er vi jo så enige – at ja, der er muslimer i Danmark, der er med til at opbygge parallelsamfund, fordi man ønsker et parallelt system til det danske, og at man bruger sin religion dertil. Det synes jeg er et enormt problem. Det er derfor, vi skal sætte hårdt ind over for netop de tendenser, som vi ser nogle steder.

Kl. 13:40

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Tak. Spørgsmålet er sluttet.

Der er et nyt spørgsmål til udlændinge- og integrationsministeren af hr. Christian Langballe, Dansk Folkeparti.

Kl. 13:40

Spm. nr. S 613

6) Til udlændinge- og integrationsministeren af:

Christian Langballe (DF):

Hvordan kan en person som Ali Parnian – bedre kendt som Bager-Ali – få asyl i Danmark, når han allerede forinden havde fået asyl i Italien?

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo til en oplæsning.

Kl. 13:40

Christian Langballe (DF):

Tak, formand. Spørgsmålet lyder: Hvordan kan en person som Ali Parnian – bedre kendt som Bager-Ali – få asyl i Danmark, når han allerede forinden havde fået asyl i Italien?

Kl. 13:40

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo.

Kl. 13:40

Udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg):

Jeg kan sådan set godt forstå, at hr. Christian Langballe spørger om det. Lad mig først og fremmest lige slå fast, at det jo er sådan, at den her regering ligesom tidligere regeringer efterlever det armslængdeprincip, der er, når det handler om f.eks. tildeling af asyl. Det indebærer så, og det ved hr. Christian Langballe jo så udmærket godt, at afgørelser i netop asylsager træffes uafhængigt af den politiske proces, og at jeg som minister ikke kan gå ind og blande mig i myndighedernes asylbehandling. Det tror jeg sådan set er godt nok.

Herudover er der jo tale om personoplysninger, som jeg ikke må stå og drøfte her i salen, og den konkrete sag, som netop er nævnt i det her spørgsmål, kan jeg derfor heller ikke komme ind på her i dag. Men hvis hr. Christian Langballe helt konkret vil vide mere om den her personsag, kan spørgsmålet stilles som et udvalgsspørgsmål, og så besvarer jeg det selvfølgelig, og så er det jo så skriftligt og fortroligt.

Når det er sagt, vil jeg også gerne slå fast, at jeg helt generelt er af den klare opfattelse, at hvis en udlænding allerede har opnået beskyttelse i et andet EU-land, skal den pågældende jo ikke have asyl i Danmark. Vi skal kun yde beskyttelse til dem, der reelt har et behov for det, og det er også sådan, lovgivningen er indrettet. Der kan så være helt særlige situationer, hvor de danske udlændingemyndigheder ud fra en samlet vurdering af nogle helt konkrete omstændigheder helt undtagelsesvis vurderer, at den pågældende har behov for beskyttelse her i Danmark. Det kan også være i ganske få tilfælde, hvor man f.eks. har en italiensk opholdstilladelse.

Til sidst vil jeg bare sige, at jeg altså har tiltro til, at udlændingemyndighederne håndterer de her sager, som de skal og efter de gældende regler.

Kl. 13:42

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo, hr. Christian Langballe.

Kl. 13:43

Christian Langballe (DF):

Altså, det vil jeg så måske sætte spørgsmålstegn ved om jeg selv har. For hvis der er en, der har opnået asyl i Italien og senere så søger asyl fra Italien for så at få asyl i Danmark, må man spørge, hvad det er, vedkommende flygter fra. Er det fra Italien? Hvis det er sådan, at det at bo i Italien er asylbegrundelse, begynder vores opgave godt nok at blive meget stor.

Så derfor vil jeg sige, at jeg faktisk ikke fatter det her; jeg synes, det er principielt, om man nu kan begynde at flygte fra et EU-land til et andet, fra en civiliseret del af verden til en anden. Så må jeg sige, at den her flygtningesituation jo så begynder virkelig at få et omfang, som er ganske overvældende. Vi har ikke engang fået lukket grænserne for de folk, der går ind i Europa lige i øjeblikket, og nu skal vi faktisk også til at tage stilling til, at folk flygter fra Italien til Danmark. Det synes jeg bare næsten ligner en vittighed. Hvis man ser på det med nøgterne og objektive øjne, virker det jo helt grotesk, at man kan flygte fra Italien til Danmark eller fra andre lande, der omgiver os. Det er jo helt på månen.

Kl. 13:44

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo, ministeren.

Kl. 13:44

Udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg):

Men som jeg sagde, skal der helt, helt særlige begrundelser til. Og det her er jo ikke en ny ting, så det er ikke noget med, at man nu kan begynde med noget. Altså, det her er ikke et nyt fænomen. Men det er ganske, ganske særlige tilfælde, der er tale om.

Kl. 13:44

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo.

Kl. 13:44

Christian Langballe (DF):

Altså, jeg har så annammet i forhold til pressen – og det kan være, at det er sandt, og det kan være, at det er forkert, men den ene forklaring er vel lige så god som den anden, når vi er ude i det her absurde teater – at der skulle være noget med hensyn til problemer med faren. Der vil jeg så også sige, at det har nogle vide konsekvenser, hvis det er sådan, at familieforhold og problemer med ens far skulle være asylbegrundelse i forhold til Danmark. Jeg vil sige, at det kunne få et meget, meget vidt omfang, som er vanskeligt at overskue herfra, hvor jeg står.

Kl. 13:45

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo, ministeren.

Kl. 13:45

Udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg):

Som sagt kan og må jeg ikke gå ind og oplyse nogle ting i den her sag her i dag i Folketingssalen. Men jeg kan henvise hr. Christian Langballe til at stille et skriftligt spørgsmål. Og når jeg ikke kan det og ikke må det, er det, fordi det er personfølsomme oplysninger, vi har med at gøre, og jeg må jo ikke stå hernede i Folketingssalen og bruge nogle af dem her i dag. Men hr. Langballe er hjertelig velkommen til at stille et udvalgsspørgsmål, og så vil jeg besvare det fortroligt.

Kl. 13:46

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Sidste spørgsmål og sidste svar. Værsgo.

Kl. 13:46

Christian Langballe (DF):

Så tror jeg, at jeg vil tage imod opfordringen, i forhold til om det er fædreforhold eller om det er italienere, der nu er tilladt adgang til at få asylstatus i Danmark. Det er jo ganske mageløst. Men jeg vil bare sige, at jeg godt ved, at Flygtningenævnet træffer deres egne afgørelser, men de træffer dem på baggrund af jura, og ærlig talt, når det er kommet hertil, at folk kan flygte fra Italien til Danmark, synes jeg altså principielt, at vi står i en situation, hvor vi har nogle problemer, der er så massive, at jeg synes, der er meget, der sejler i hele Europa, og vi prøver så på en eller anden måde at lappe det. Jeg synes godt nok, at det maner til eftertanke, når man deltager i den her debat.

Kl. 13:46

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Ministeren, værsgo.

Kl. 13:46

Udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg):

Altså, først vil jeg sige, at det igen ikke er noget med, at det nu er kommet dertil; det her er ikke nogle nye regler. Der skal helt, helt særlige grunde til. Og så er jeg da glad for – og jeg fornemmer i hvert fald, at det er det, hr. Christian Langballe siger, men der er lidt langt imellem, at det sådan bliver sagt – at vi har et relativt godt samarbejde om netop at få strammet op de steder, hvor der skal strammes op. Og jeg kan bare bekræfte, at jeg også synes, at vi har et godt samarbejde om det.

Kl. 13:47

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Tak. Spørgsmålet er afsluttet.

Næste spørgsmål er til energi-, forsynings- og klimaministeren fra hr. Rune Lund, Enhedslisten.

Kl. 13:47

Spm. nr. S 610

7) Til energi-, forsynings- og klimaministeren af:

Rune Lund (EL):

Hvad er ministerens holdning til, at A.P. Møller - Mærsk tilsyneladende har solgt kompensationsdelen uden myndighedernes godkendelse, eller uden at myndighederne på forhånd havde givet deres godkendelse af denne del af salgsaftalen?

Skriftlig begrundelse

Den 21. november 2016 svarede ministeren i et offentligt tilgængeligt svar til Folketinget (EFK spørgsmål 72 alm. del), at en overdragelse af kompensationsaftalen ville kræve en godkendelse af myndighederne. Den 21. august 2017 indgår A.P. Møller - Mærsk en aftale med Total, hvor kompensationsaftalen er indeholdt i denne aftale.

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo at læse op.

Kl. 13:47

Rune Lund (EL):

Hvad er ministerens holdning til, at A.P. Møller - Mærsk tilsyneladende har solgt kompensationsdelen uden myndighedernes godkendelse, eller uden at myndighederne på forhånd havde givet deres godkendelse af denne del af salgsaftalen?

Kl. 13:47

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo.

Kl. 13:47

Energi-, forsynings- og klimaministeren (Lars Christian Lilleholt):

Tak til spørgeren for spørgsmålet. Ifølge undergrundsloven skal overdragelser, der indebærer bevillinger til undergrunden, godkendes af myndighederne. Derfor vil en salgsaftale som den, der blev indgået mellem A.P. Møller - Mærsk og Total i august 2017, som udgangspunkt altid være med forbehold for myndighedernes godkendelse.

Jeg kan selvfølgelig ikke vide alt, hvad der er aftalt selskaberne imellem, for det er private selskaber. Jeg kan dog konstatere, at det i forbindelse med al ekstern kommunikation omkring salgsaftalen var tydeligt, at salget hvilede på den forudsætning, at den blev godkendt af myndighederne, herunder Energistyrelsen. Det er som en del af denne godkendelse af myndighederne, at vilkårene for overdragelsen bliver fastlagt, og som en del af sagsbehandlingen i forbindelse med godkendelsen er der taget stilling til, om kompensationsaftalen fra 2003 fremover også skal gælde for Total. Her har staten fulgt kammeradvokatens klare anbefaling, hvilket jeg tidligere har redegjort for over for Folketinget.

Det korte svar på spørgsmålet er, at det slet ikke har været muligt for A.P. Møller - Mærsk at sælge kompensationsaftalen uden myndighedernes godkendelse, som det anføres i spørgsmålet. Det har været en juridisk afvejning fra statens side, hvad vi er forpligtet til i forhold til de aftaler, vi har indgået, og der er truffet afgørelse ud fra den juridiske rådgivning, som staten har fået.

Kl. 13:49

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo til spørgeren.

Kl. 13:49

Rune Lund (EL):

I svaret på spørgsmål 132, EFK, almindelig del, står der jo, at kompensationsaftalen er en del af salgsaftalen, da det fremgår af svaret, at kompensationsaftalen indgår i bilaget over de aktiver, som følger med salget, de såkaldte key assets. Så det er jo åbenlyst på det her tidspunkt, fordi der ligger et svar fra Folketinget om, at kompensationsaftalen ikke kan overdrages uden en forhandling, at man ikke kan sælge kompensationsaftalen, uden at der har været en accept fra regeringen. Så hvilken minister eller hvilket ministerium har på det tidspunkt, hvor salget foregår, som er den 21. august 2017, accepteret, at kompensationsaftalen er en del af salget?

Kl. 13:50

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo til ministeren.

Kl. 13:50

Energi-, forsynings- og klimaministeren (Lars Christian Lilleholt):

Tak for spørgsmålet igen. Jeg vil sige, som jeg sagde i min besvarelse lige før, at det er således, at det slet ikke har været muligt for A.P. Møller - Mærsk at sælge kompensationsaftalen uden myndighedernes godkendelse.

Kl. 13:50

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo.

Kl. 13:50

Rune Lund (EL):

Så vil jeg gerne spørge: Hvilken minister eller hvilket ministerium har godkendt eller accepteret, at kompensationsaftalen er fulgt med ved salget den 21. august 2017?

Kl. 13:50

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo til ministeren.

Kl. 13:50

Energi-, forsynings- og klimaministeren (Lars Christian Lilleholt):

Den er ikke fulgt med ved salget i august 2017. Efter det har der skullet være en godkendelsesprocedure, hvor de her spørgsmål om kompensationsaftalen og andre ting har indgået i den samlede vurdering, som jeg har overdraget – eller delegeret – til Energistyrelsen, og Energistyrelsen har for få dage siden færdigbehandlet ansøgningen.

Kl. 13:51

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Spørgeren.

Kl. 13:51

Rune Lund (EL):

Jeg tror ikke, jeg forstår svaret på det spørgsmål. For vi kan jo se, at kompensationsaftalen indgår som en del af bilaget til den salgsaftale, der bliver offentliggjort den 21. august 2017. Skal det forstås på den måde, at A.P. Møller - Mærsk har solgt sin oliedivision for 47 mia. kr. til Total, uden at A.P. Møller - Mærsk på det tidspunkt ved eller har garanti for eller har aftalt med regeringen, at kompensationsaftalen følger med?

Kl. 13:51

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo.

Kl. 13:51

Energi-, forsynings- og klimaministeren (Lars Christian Lilleholt):

Det er sådan set rigtigt. For det er således, at det slet ikke har været muligt for koncernen A.P. Møller - Mærsk at sælge kompensationsaftalen. Det er helt klart. Det er således, at forhold omkring Danmarks undergrund skal godkendes. Dermed foregår der en sagsbehandling af den her ansøgning, der har været, og den blev afsluttet for få dage siden.

Kl. 13:52

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Tak. Spørgsmålet er afsluttet.

Det næste spørgsmål er også til energi-, forsynings- og klimaministeren af hr. Rune Lund, Enhedslisten.

Kl. 13:52

Spm. nr. S 611

8) Til energi-, forsynings- og klimaministeren af:

Rune Lund (EL):

Vil ministeren undersøge, om A.P. Møller - Mærsk har indgået en salgsaftale med Total, hvori kompensationsaftalen indgår, uden myndighedernes godkendelse – eller om myndighederne på forhånd havde givet deres godkendelse af denne del af salgsaftalen?

Skriftlig begrundelse

Den 21. november 2016 svarede ministeren i et offentligt tilgængeligt svar til Folketinget (EFK spørgsmål 72 alm. del), at en overdragelse af kompensationsaftalen ville kræve en godkendelse af myndighederne. Den 21. august 2017 indgår A.P. Møller - Mærsk en aftale med Total, hvor kompensationsaftalen er indeholdt i denne aftale.

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo for oplæsning af spørgsmålet.

Kl. 13:52

Rune Lund (EL):

Vil ministeren undersøge, om A.P. Møller - Mærsk har indgået en salgsaftale med Total, hvori kompensationsaftalen indgår, uden myndighedernes godkendelse – eller om myndighederne på forhånd havde givet deres godkendelse af denne del af salgsaftalen?

Kl. 13:52

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo, ministeren.

Kl. 13:52

Energi-, forsynings- og klimaministeren (Lars Christian Lilleholt):

Tak for det. Og tak for spørgsmålet. Som jeg redegjorde for i min besvarelse af spørgsmål nr. S 610, vil det ikke være muligt for A.P. Møller - Mærsk A/S at sælge kompensationsaftalen videre uden myndighedernes godkendelse. Energistyrelsen modtog en ansøgning om godkendelsen af overdragelsen den 5. september 2017. Det er den, vi som myndighed har forholdt os til, og den, der har dannet udgangspunkt for de vilkår, der er blevet stillet for overdragelsen. Overdragelsen er ikke blevet sagsbehandlet, forud for at A.P. Møller - Mærsk A/S ansøgte om godkendelse af overdragelsen; der er altså ikke tale om elementer, der er godkendt på forhånd. Efter at Energistyrelsen modtog ansøgningen om godkendelse, har Energistyrelsen foretaget en samlet, grundig sagsbehandling af hele overdragelsen på den måde, loven foreskriver.

Derfor synes jeg ikke, det er relevant at undersøge, hvorvidt A.P. Møller - Mærsk A/S har solgt noget, de ikke havde mulighed for at sælge, eller om myndighederne har godkendt noget, der ikke var ansøgt om.

Kl. 13:53

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo.

Kl. 13:53

Rune Lund (EL):

Skal det forstås på den måde, at der ikke på noget som helst tidspunkt, før salget bliver annonceret den 21. august 2017 – i forløbet op til det, i månederne op til det – har været en dialog eller drøftelser mellem A.P. Møller - Mærsk A/S og regeringen, herunder diverse ministerier, om vilkårene for salget af A.P. Møller - Mærsk A/S til Total, herunder kompensationsaftalen? Har der ikke været nogen som helst møder, drøftelser, diskussioner mellem A.P. Møller - Mærsk A/S og regeringen og forskellige ministerier under regeringen, op til salget i august 2017?

Kl. 13:54

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo, ministeren.

Kl. 13:54

Energi-, forsynings- og klimaministeren (Lars Christian Lilleholt):

Tak for spørgsmålet. Jeg kan redegøre for mit eget anliggende i den sammenhæng og sige, at jeg ikke har haft nogen drøftelser med A.P. Møller - Mærsk A/S om det her spørgsmål før offentliggørelsen af salget.

Kl. 13:54

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Spørgeren.

Kl. 13:54

Rune Lund (EL):

Til det samråd, vi havde om spørgsmålet her, den 1. november 2017 siger ministeren: Jeg blev orienteret om, hvem der var køberen, dagen før. Det er så den 20. august 2017. Og om lørdagen – det er så den 19. august 2017 – blev jeg af min departementschef orienteret om, at der muligvis var en proces i gang.

Så derfor bliver jeg nødt til at spørge: Hvis ikke dialogen har været ført med energi-, forsynings- og klimaministeren før dette tidspunkt, hvilket ministerium har A.P. Møller - Mærsk A/S så haft dialogen med indtil da?

Kl. 13:55

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo, ministeren.

Kl. 13:55

Energi-, forsynings- og klimaministeren (Lars Christian Lilleholt):

Jeg vil sige, at der ikke har været nogen dialog om de her spørgsmål mellem mig som minister og A.P. Møller - Mærsk A/S. Jeg blev – som rigtigt redegjort for fra spørgerens side – kort tid før offentliggørelsen af salget gjort opmærksom på, at der var en proces i gang. Det blev jeg gjort opmærksom på af min departementschef få dage før offentliggørelsen.

Kl. 13:55

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo.

Kl. 13:55

Rune Lund (EL):

Jamen så tror jeg, at jeg vil spørge: Hvem var det, der orienterede ministerens departementschef? Var det en fra Finansministeriet, og hvem var det i givet fald? Var det finansministeren?

Kl. 13:55

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo.

Kl. 13:55

Energi-, forsynings- og klimaministeren (Lars Christian Lilleholt):

Det spørgsmål må spørgeren stille andetsteds. Jeg kan sige, at jeg er blevet orienteret af min departementschef.

Kl. 13:55

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Tak. Og spørgsmålet er afsluttet.

Det næste spørgsmål (spm. nr. S 598) er til transport-, bygnings- og boligministeren af hr. Rasmus Prehn, Socialdemokratiet.

Kl. 13:55

Spm. nr. S 606

9) Til sundhedsministeren af:

Kaare Dybvad (S):

Finder ministeren arbejdsmiljøet på psykiatrisygehuset i Slagelse tilfredsstillende set i lyset af regeringens tidligere besvarelser i sagen og DR Sjællands dækning af den nye udvikling på sygehuset?

(Spørgsmålet er udsat til næste spørgetid).

Kl. 13:55

Spm. nr. S 598

10) Til transport-, bygnings- og boligministeren af:

Rasmus Prehn (S):

Mener ministeren, at det er et udtryk for god og retfærdig kundeservice, når det koster 50 kr. at forny sit rejsekort, selv om udløbsdatoen ikke fremgår af kortet og det i forvejen koster 50 kr. at oprette kortet?

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo til at læse spørgsmålet op.

Kl. 13:56

Rasmus Prehn (S):

Mener ministeren, at det er et udtryk for god og retfærdig kundeservice, når det koster 50 kr. at forny sit rejsekort, selv om udløbsdatoen ikke fremgår af kortet og det i forvejen koster 50 kr. at oprette kortet?

Kl. 13:56

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo.

Kl. 13:56

Transport-, bygnings- og boligministeren (Ole Birk Olesen):

Tak for spørgsmålet. Når mit visa-/dankort udløber, sender min bank automatisk et nyt kort til mig og trækker et gebyr for det på min konto. Jeg går ikke og holder øje med, hvornår mit dankort udløber, selv om datoen er påtrykt kortet, og jeg synes, det er en god kundeservice, at min bank automatisk sender et nyt kort til mig, når det gamle udløber. Sådan er det ikke med rejsekortet, men jeg ved, at Rejsekort A/S er ved at undersøge muligheden for at forbedre kundeservicen på dette område. Når det er sagt, er det ikke noget, jeg som minister har direkte bemyndigelse til at blande mig i. Rejsekortet er ejet af trafikvirksomhederne, og de bestemmer selv, hvilke billetsystemer de ønsker at anvende, og hvilken kundeservice de ønsker at give.

Som jeg har oplyst Folketingets Transport-, Bygnings- og Boligudvalg i et svar til udvalget af 28. februar, vurderer Rejsekort A/S, at det vil koste ca. 76 mio. kr. over 5 år eller i gennemsnit ca. 15 mio. kr. om året at indføre gratis fornyelse af rejsekortet og dermed spare kunderne for udgiften på 50 kr. hvert femte år. Ting koster jo penge, og disse penge skal så findes et andet sted, hvis ikke de skal komme fra kunderne. Hr. Rasmus Prehns eget parti er med i forligskredsen om bedre og billigere kollektiv trafik. Det havde stået denne forligskreds frit for at diskutere at bruge nogle af forligskredsens puljemidler til dette formål, hvis man havde ønsket det.

Kl. 13:57

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo til spørgeren.

Kl. 13:57

Rasmus Prehn (S):

Mange tak til ministeren for den her besvarelse. Jeg synes jo, at ministeren prøver at vige lidt uden om sit ansvar her. Det er rigtigt, at det her rejsekort er ejet af de her trafikselskaber, men ministeren har jo en mulighed for at gøre noget ved det, hvis ministeren vil det. Jeg synes, at ministeren lidt har en pointe, når han sammenligner med den service, vi får hos vores banker, hvor vi jo automatisk får tilsendt et nyt dankort, hvis det gamle er udløbet. Hvis ministeren virkelig ville, kunne han jo godt lægge op til, at man også fra Rejsekort A/S's side gjorde det her automatisk.

Det med, at der er en udgift forbundet med det, tror jeg man kan diskutere og regne ud på mange måder, for sagen er jo også den: Man har et rejsekort, der pludselig løber ud – og jeg kan forstå, at det er sådan, at man ikke engang får besked i forvejen om, hvornår det løber ud, men man står simpelt hen og skal ud at rejse, og når man så regner med at skulle bippe sig ind, er rejsekortet pludselig bare løbet ud; det er jo helt usædvanlig dårlig service – og derudover skal man så betale de 50 kr. Det kunne jo have den effekt, at der var nogle, der valgte den kollektive trafik fra eller valgte rejsekortet fra og derfor også rejste mindre, fordi de ikke fik de her rabatter og andet. Så det kan også godt være en udgift, hvis der er nogle, der vælger rejsekortet fra, altså sådan at det, at der er et gebyr, kan føre til, at man taber penge.

Ministeren siger så: Nå, men de her røde partier har en aftale om bedre og billigere kollektiv trafik. Det er fuldstændig rigtigt. Vi har taget et ansvar på os i modsætning til regeringen, der ingenting vil med den kollektive trafik. Men skulle det alene være vores ansvar at løfte det her? Hvorfor er det, ministeren ikke får kaldt Rejsekort A/S til orden og siger: Prøv at høre her; det skriger jo til himlen, når I har den her mystiske praksis; få da lavet det om, i første omgang sådan, at man får det udstedt automatisk, og så må vi kigge på det med udgiften? Så må ministeren jo prøve at kalde os partier sammen og se, om vi kan finde en løsning. Og ja, det kunne måske godt være i forligskredsen om bedre og billigere kollektiv trafik, men hvorfor ikke i en forligskreds, hvor ministeren selv er med? Bedre skal det i hvert fald være.

Kl. 14:00

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo til ministeren.

Kl. 14:00

Transport-, bygnings- og boligministeren (Ole Birk Olesen):

Jamen hr. Rasmus Prehns spørgsmål går jo primært på de 50 kr., og der er mit svar ganske simpelt det, som jeg allerede har sagt: Jeg synes ikke, at det er noget problem, at man skal betale for at få fornyet sit rejsekort, ligesom jeg heller ikke synes, det er et problem, at man skal betale for at få fornyet sit visakort. Der, hvor jeg synes at servicen godt kunne være bedre, er der, hvor Rejsekort A/S godt kunne give folk en reminder om, at deres rejsekort er ved at udløbe, eller kunne forny det automatisk og trække de 50 kr. hos dem, der har en ordning, hvor man kan trække pengene automatisk. Så jeg er enig med dem, der synes, at det altså ikke er særlig god service, men jeg er ikke enig med hr. Rasmus Prehn i, at det er et problem, at det koster 50 kr. hvert femte år at få fornyet sit rejsekort. Så når hr. Rasmus Prehn spørger, hvorfor jeg ikke har sørget for, at de penge blev bevilget, så er svaret, at det er, fordi jeg ikke er enig i, at de skal bevilges.

Kl. 14:01

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo, hr. Rasmus Prehn.

Kl. 14:01

Rasmus Prehn (S):

Men lad os så tage fat på, hvad ministeren har foretaget sig i forhold til at sikre en bedre serviceoplevelse. Nu har den her historie været fremme, og der er artikler, hvor man kan læse om, at folk står og vil bippe sig ind for at komme ud at rejse, men pludselig virker det ikke, og folk har ingenting fået at vide i forvejen. Hvad har ministeren gjort for at tage det op? Og hvad har ministeren gjort, med hensyn til at man ikke får det tilsendt automatisk? Det har jo været fremme i forbindelse med den her sag. Hvad har ministeren foretaget sig for at sikre en bedre kundeoplevelse hos dem, der har rejsekort?

Kl. 14:01

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo.

Kl. 14:01

Transport-, bygnings- og boligministeren (Ole Birk Olesen):

Som hr. Rasmus Prehn er helt vidende om, fordi han lige har fået det at vide i et svar fra mig – men det er også noget, hr. Rasmus Prehn vidste i forvejen – så hører rejsekortet under trafikvirksomhederne. Jeg kan ikke pålægge trafikvirksomhederne at gøre noget anderledes her. Det ville hr. Rasmus Prehn heller ikke kunne gøre, hvis hr. Rasmus Prehn blev transportminister. Så hr. Rasmus Prehn ved udmærket godt, at det ikke er mit ansvarsområde, og at jeg ikke har nogen ret til at fortælle trafikvirksomhederne, at de skal gøre det på en anden måde. Det er jo bare – som så ofte før – ren populisme fra hr. Rasmus Prehns side her i salen.

Kl. 14:02

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo.

Kl. 14:02

Rasmus Prehn (S):

Jeg synes, at vi skal sige: Godt ord igen. Det er jo ikke et spørgsmål om at kalde dem til orden eller sætte dem på plads, men det handler om, at man har en dialog med de her mennesker, og man har jo som transportminister det øverste ansvar for den kollektive trafik. Jeg går ud fra, at vi kan blive enige om, at vi gerne vil have, at man som bruger af dansk kollektiv trafik får en oplevelse af, at der er bedst mulig service. Nu hører vi så om, at der er en sag, hvor man ikke får at vide, når ens kort løber ud, men lige pludselig kan man ikke rejse længere, og så får man en afgift oveni på 50 kr. Det er en utrolig dårlig oplevelse. Så har ministeren da mulighed for at indkalde de her parter og sige: Kan vi ikke gøre det lidt bedre? Kan vi ikke gøre det lidt mere hensigtsmæssigt, så folk får en god oplevelse? Ministeren har da det øverste ansvar for den kollektive trafik.

Kl. 14:03

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Ministeren for sit sidste svar. Værsgo.

Kl. 14:03

Transport-, bygnings- og boligministeren (Ole Birk Olesen):

Jeg går faktisk ind for, at politikere ikke skal blande sig i alt. Så hvis der er et misforhold mellem de kunder, der rejser med rejsekort, og de trafikvirksomheder, der leverer rejsekortet som en ydelse, så går jeg ud fra, at kunder og Rejsekort A/S i samarbejde med trafikvirksomhederne kan tale sig til rette om tingene, uden at jeg behøver at blande mig i det. Jeg er klar over, at hvis man er socialdemokrat, mener man i princippet, at politikere skal blande sig i alt, og dette spørgsmål er også udtryk for, at Socialdemokratiet mener, at politikere skal blande sig i alt.

Kl. 14:03

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Spørgsmålet er afsluttet.

Så er der et nyt spørgsmål til transport-, bygnings- og boligministeren, og det er også af hr. Rasmus Prehn, Socialdemokratiet.

Kl. 14:03

Spm. nr. S 599

11) Til transport-, bygnings- og boligministeren af:

Rasmus Prehn (S):

Mener ministeren, at S-togsstationerne i og omkring København understøtter Park & Ride, når flere kommuner, herunder Solrød Kommune, har indført tidsbegrænset parkering ved deres S-togsstationer, således at pendlere ikke kan parkere ved stationen og pendle til København?

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo at læse op.

Kl. 14:03

Rasmus Prehn (S):

Tak, formand. Mener ministeren, at S-togsstationerne i og omkring København understøtter Park & Ride, når flere kommuner, herunder Solrød Kommune, har indført tidsbegrænset parkering ved deres S-togsstationer, således at pendlere ikke kan parkere ved stationen og pendle til København?

Kl. 14:04

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo.

Kl. 14:04

Transport-, bygnings- og boligministeren (Ole Birk Olesen):

Tak for spørgsmålet. Det er indlysende, at tidsbegrænsninger på parkering ved S-togsstationerne ikke bidrager til at understøtte Park & Ride-konceptet. Når adgangen til den kollektive trafik forringes, svækker den naturligvis incitamentet til at benytte sig af den kollektive transport. Det står imidlertid kommunerne frit for at disponere over de kommunale parkeringsarealer, som de måtte ønske. Den enkelte kommune må opveje hensynet til på den ene side at sikre tilgængeligheden til den kollektive trafik og på den anden side at fremme adgangen til det kommunale næringsliv.

I Solrød Kommunes tilfælde kan jeg forstå, at der som forsøgsordning er indført tidsbegrænset parkering i dagtimerne på de parkeringspladser ved Solrød Center, der ligger tættest ved Solrød Strand Station. Tidsbegrænsningen er indført for at dæmme op for, at pendlere fra stationen lader bilen stå hele dagen ved Solrød Center til gene for de lokale, der ønsker at parkere og handle i Solrød Center. Det er naturligvis ærgerligt, at det derved bliver vanskeligere at finde parkering for de S-togsrejsende, der ankommer til stationen i bil. Jeg har dog samtidig forståelse for, at man fra kommunens side ikke ønsker, at det kommunale handelsliv begrænses af, at de handlende ikke har mulighed for at finde en ledig parkeringsplads.

Kl. 14:05

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo til spørgeren.

Kl. 14:05

Rasmus Prehn (S):

Mange tak til ministeren for den her besvarelse. Jeg har det helt som ministeren, for jeg kan også godt sætte mig ind i, hvad det er, der gør, at man som kommune eller som handelscenter synes, man er nødt til at gøre tingene på en anden måde. Det kan de fleste sætte sig ind i. Men det har bare været sådan, at alle de gange, vi har talt kollektiv trafik og vi fra Socialdemokratiets side har sagt, at vi gerne vil være med til at løfte den kollektive trafik, har det igen og igen lydt – og med rette, synes jeg: Det batter først noget, når vi får de her forskellige transportformer til at hænge bedre sammen.

Ministeren havde selv taget initiativ til en rigtig fremragende konference i går om mobilitet, og noget af det, der kom frem på konferencen, var, at vi skal have de forskellige transportformer til at hænge bedre sammen, altså det her med, at man f.eks. kører i bil til at starte med, tager toget videre og så cykler til sidst, sådan at man får den mest optimale rejse med hensyn til tidsomkostninger og alt muligt andet. Netop det med Park & Ride bliver så udfordret, når der ikke er parkeringsfaciliteter, og der er jeg interesseret i, hvad ministeren har foretaget sig på det her område, hvad for en strategi har ministeren i forhold til at fremme Park & Ride, hvad for en dialog har ministeren med DSB, med kommunerne, med de handlende i forhold til at fremme den her udvikling?

Man kunne jo forestille sig, at man i stedet for at gøre som i Solrød, hvor man bare lukker ned, så der enten ikke er mulighed for at parkere eller kun mulighed i nogle bestemte timer, tænker mere offensivt, så der også er nogle af de handlende, der tænker: Hvis vi får flere til at skifte transportform i Solrød Strand f.eks., er der måske også flere, der handler her, og derfor skal vi have udbygget vores parkeringsmasse, og vi skal have nogle faciliteter, der gør, at dem, der pendler, føler det attraktivt at skifte her, men også måske at handle her, samtidig med at de er her.

Hvad for et arbejde har ministeren foretaget for at styrke Park & Ride-tanken i Danmark?

Kl. 14:07

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo.

Kl. 14:07

Transport-, bygnings- og boligministeren (Ole Birk Olesen):

Jeg har ikke foretaget mig noget over for Solrød Kommune, som har lavet en forsøgsordning, hvor de har indført tidsbegrænset parkering. Jeg synes, der skal være plads til forsøgsordninger i det danske samfund, der skal være plads til, at Solrød Kommune gør sig sine erfaringer med en tidsbegrænset parkering. Der vil være plusser, og der vil være minusser, og når forsøgsordningen har været der i et stykke tid, vil Solrød Kommune vurdere plusser og minusser.

Kl. 14:07

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo.

Kl. 14:07

Rasmus Prehn (S):

Igen tak til ministeren, og al respekt for en forsøgsordning i Solrød Strand. Jeg håber også, at de handlende oplever, at der kommer flere og handler hos dem. Det er jo hele målet med det her, så det er jo fint. Men jeg bruger den her konkrete sag fra Solrød som et eksempel til at illustrere det omfattende problem, der efterhånden er på mange stationer, nemlig det forhold, at det bliver sværere og sværere at finde et sted at stille sin bil, parkere, og så tage toget videre. Hele ideen med Park & Ride har jo været, at vi skulle løfte det her, så det blev nemmere. Så det er kun et eksempel, og det, jeg spørger ind til, er lige så meget det her med: Hvad mener ministeren generelt om det her? Hvad vil ministeren gøre for at løfte muligheden for Park & Ride?

Kl. 14:08

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Tak. Ministeren.

Kl. 14:08

Transport-, bygnings- og boligministeren (Ole Birk Olesen):

Det spørgsmål svarer jeg gerne på, den dag hr. Rasmus Prehn stiller det som et skriftligt § 20-spørgsmål her i salen.

Kl. 14:08

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Spørgeren.

Kl. 14:08

Rasmus Prehn (S):

Jeg synes, at det er en lidt underlig defensiv attitude, som ministeren har her. Det er jo oplagt, at når vi taler om kollektiv trafik, når vi taler om mobilitet, hvor der var en kæmpe konference i går – og stor ros og anerkendelse til ministeren for det – er Park & Ride noget af det allermest centrale. Det må jo dække over, at ministeren overhovedet ikke har nogen overvejelser eller strategier i forhold til det her. Det er da skuffende, at ministeren bare kommer og afviser det her i stedet for at fremlægge nogle visioner, nogle tanker på det her område. Det er da så oplagt, at man skal have noget på det her, for ellers kommer vi ikke til at fremme netop det, der var fokus på i går, nemlig større mobilitet.

Kl. 14:09

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Sidste svar. Værsgo.

Kl. 14:09

Transport-, bygnings- og boligministeren (Ole Birk Olesen):

Jeg synes, at Park & Ride er en rigtig, rigtig god idé, og når hr. Rasmus Prehn stiller et skriftligt spørgsmål til mundtlig besvarelse om mit generelle indtryk af Park & Ride og de generelle ting, som er igangsat på området, svarer jeg gerne på det.

Kl. 14:09

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Tak. Spørgsmålet er afsluttet.

Det næste spørgsmål er til transport-, bygnings- og boligministeren af hr. Lennart Damsbo-Andersen, Socialdemokratiet.

Kl. 14:09

Spm. nr. S 609

12) Til transport-, bygnings- og boligministeren af:

Lennart Damsbo-Andersen (S):

Mener ministeren, at færgetaksterne på overfarten mellem Tårs og Spodsbjerg bør nedsættes som følge af den lavere brotakst på Storebælt, der trådte i kraft den 1. januar 2018?

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo.

Kl. 14:09

Lennart Damsbo-Andersen (S):

Tak for det, formand. Mener ministeren, at færgepriserne på overfarten mellem Tårs og Spodsbjerg bør nedsættes som følge af den lavere brotakst på Storebælt, der trådte i kraft her den 1. januar 2018?

Kl. 14:10

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Ministeren.

Kl. 14:10

Transport-, bygnings- og boligministeren (Ole Birk Olesen):

Tak for spørgsmålet. I henhold til lov om færgefart har A/S Storebælt udbudt færgeruten Spodsbjerg-Tårs. Den besejles af Danske Færger A/S. I 2017 betalte A/S Storebælt godt 33 mio. kr. i driftstilskud til færgeruten. Hvis overfartsprisen sættes ned på Spodsbjerg-Tårs-overfarten, betyder det sandsynligvis meromkostninger, da de flere passagerer næppe kompenserer for det direkte indtægtstab som følge af lavere priser. Lavere overfartspriser vil dermed skulle betales af A/S Storebælt.

Vi malker i forvejen A/S Storebælt med udbytte til Infrastrukturfonden og finansiering af motorvejsudvidelsen på Vestfyn. Regningen havner i sidste ende hos bilisterne, der skal over Storebælt, og bilisterne på Storebælt betaler i forvejen for omkring 90 pct. af udgifterne på Storebælt, selv om anlægsudgifterne til vejforbindelsen kun udgør ca. 50 pct. af de samlede anlægsudgifter. En beslutning om at sænke overfartspriserne på Spodsbjerg-Tårs-overfarten må skulle tages blandt de partier, der står bag aftalen om at sænke taksterne over Storebælt.

Jeg bemærker endvidere, at regeringen og Dansk Folkeparti med finanslovsaftalen for 2018 har besluttet, at der skal foretages en analyse af muligheder, konsekvenser og udgifter ved at etablere en fremskudt havn ved Tårs. En fremskudt havn vil kunne bidrage til at reducere overfartstiden mellem Tårs og Spodsbjerg og dermed styrke forbindelsen mellem de to landsdele. Resultaterne af denne analyse forventes at foreligge i slutningen af efteråret.

Kl. 14:11

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo, spørgeren.

Kl. 14:11

Lennart Damsbo-Andersen (S):

Tak til ministeren for svaret. Jeg er ikke overrasket over, men sådan set nærmest glad for, at ministeren svarer, at det er de politiske partier og dermed også regeringen, der er ansvarlige for, hvad taksterne skal være for henholdsvis Storebælt og overfarten mellem Spodsbjerg og Tårs, for forståelsen af den politiske aftale om Storebælt – både den oprindelige fra 1986 og den seneste, der blev lavet i 2005 – er netop, at der skal sejle en færge nord for og syd for, og at taksterne skal følges ad. Det har de så også historisk gjort. Taksterne over Storebælt og for færgefarten mellem Spodsbjerg og Tårs har fulgtes fuldstændig ad – bortset for personbiler, hvor der er 25 kr. ekstra for færgefarten. De har historisk fulgtes ad alle årene.

Kan ministeren så forklare, hvorfor det hele pludselig skal ændres, og at det gældende princip ikke skal være der mere? Jeg kan forstå, at ministeren siger, at det er forligspartierne og regeringen, der har ansvaret. Det er også derfor, at jeg spørger ministeren: Hvad mener ministeren så? Skal det, der tidligere var det gældende princip, ikke være gældende fremadrettet? Heri ligger også en beslutning om at sætte taksterne ned på færgefarten ligesom over Storebælt.

Kl. 14:13

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo, ministeren.

Man skal lige være opmærksom på, at man ikke snakker for højt nede i grebningen.

Kl. 14:13

Transport-, bygnings- og boligministeren (Ole Birk Olesen):

Altså, det, der ligger i aftalen og lovgrundlaget osv., er, at hvis takstnedsættelsen over Storebælt får negative konsekvenser for overfarten mellem Spodsbjerg og Tårs, vil overfarten skulle kompenseres. Men det skal vi jo først konstatere, og vi har ikke nogen forventning om, at det vil have negative effekter. Så det følger ikke, at fordi prisen over Storebælt sættes ned, skal prisen på overfarten Spodsbjerg-Tårs også sættes tilsvarende ned. Det vil være noget, der i så fald skal betales af bilisterne på Storebælt. Nej, det, der følger, er, at hvis det får negative konsekvenser for overfarten Spodsbjerg-Tårs, skal vi kigge på det.

Kl. 14:13

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo.

Kl. 14:13

Lennart Damsbo-Andersen (S):

Som jeg sagde, har det jo været et anerkendt princip, at priserne følges ad, og jeg tror også, at alle – det gælder også kollegaerne herinde – er klar over, at det så betyder, at det er dem, der kører over Storebælt, der må betale for, at priserne bliver fastholdt på den sydlige, men også på den nordlige, hvis det er, det er nødvendigt, hvilket netop er en del af aftalen om i det hele taget at bygge en fast forbindelse over Storebælt, så det er jo en konsekvens af den beslutning, man tog i 1986.

Jeg kan så bare på vegne af borgerne på både den ene og den anden side af Langelandsbælt spørge: Hvor lang tid skal der gå, inden ministeren så beslutter sig for, at det er det samme princip, der skal være gældende, og at det ikke er Sund & Bælt, der skal bestemme, hvad taksterne skal være, men at det er ministeren og partierne i Folketinget, der skal gøre det?

Kl. 14:14

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo, ministeren.

Kl. 14:14

Transport-, bygnings- og boligministeren (Ole Birk Olesen):

Altså, det, man må forstå, er, at de bilister, der krydser Storebælt, ikke alene betaler for deres egen overfart, de betaler også for alt mulig andet – de betaler for, at togene kører over; de betaler, for at der kan komme midler i Infrastrukturfonden; de betaler for, at vejene på Fyn bliver udvidet – så de betaler meget mere end det, det koster at køre over Storebælt.

Med Spodsbjerg-Tårs-overfarten forholder det sig helt anderledes, for her får man penge, hver gang man sejler over. Så det følger ikke naturligt, at fordi de, der betaler for for meget, nu skal betale for lidt mindre. Det følger ikke naturligt deraf, at de, der i forvejen får tilskud, skal have et endnu større tilskud.

Kl. 14:15

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo.

Kl. 14:15

Lennart Damsbo-Andersen (S):

Det var lige før, at ministeren kom til at tale, ligesom statsministeren gjorde engang, kan jeg høre. Men hvad angår det her, er brugerne af færgefarten i princippet ligeglade med, hvor pengene kommer fra, og om der skal betales et underskud eller ej af Sund & Bælt til Danske Færger A/S.

Det, det handler om, er, hvad det koster, når man skal køre over. Hvad koster det, når man skal have sin bil eller sine passagerer, sin lastbil eller de varer, man skal have fragtet, med over? Hvad koster det? Det er jo det, der har betydning. Jeg har spurgt den erhvervs- og landdistriktsansvarlige minister om det her tidligere i dag, og han siger, at det har en betydning for udviklingen i landdistrikterne, hvad taksterne er.

Derfor er det også naturligt for mig at spørge på vegne af alle de mennesker, der bor i omegnen, altså nord for eller øst og vest for den færgefart: Hvornår bliver taksterne sat ned på Spodsbjerg-Tårs-overfarten, og hvilken sammenhæng bliver det i?

Kl. 14:16

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Ministeren for sit sidste svar, værsgo.

Kl. 14:16

Transport-, bygnings- og boligministeren (Ole Birk Olesen):

Jamen altså, det koster at transportere sig. Nu bliver det lidt billigere at transportere sig over Storebælt, men det betyder ikke, at det skal være lidt billigere alle andre steder, hvor det koster noget at transportere sig. Det følger ikke af det, at fordi det er billigere at komme over Storebælt, skal det f.eks. også være billigere at komme med Molslinjen på Kattegat; det følger heller ikke af det, at det skal være billigere at komme til Bornholm; og det følger heller ikke af det, at det nødvendigvis skal være billigere at komme fra Spodsbjerg til Tårs.

Men vi har en forpligtelse, hvis det har negative konsekvenser for trafikken på Spodsbjerg-Tårs, at vi sænker taksterne, til at kigge på det og eventuelt øge tilskuddet.

Kl. 14:16

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Tak for det, og spørgsmålet er afsluttet.

Hermed er spørgetiden afsluttet.


Det sidste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af lovforslag nr. L 156:

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven. (Skærpede regler om udvisning af kriminelle udlændinge).

Af udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg).

(Fremsættelse 28.02.2018).

Kl. 14:16

Forhandling

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Forhandlingen er åbnet. Hr. Christian Rabjerg Madsen, Socialdemokratiet.

Kl. 14:17

(Ordfører)

Christian Rabjerg Madsen (S):

Tak for det. Få emner har tiltrukket sig så stor medieopmærksomhed som spørgsmålet om udvisning af kriminelle udlændinge af Danmark. Gang på gang har vi oplevet sager, hvor selv hårdkogte udenlandske kriminelle har undgået udvisning med henvisning til retten til respekt for privat- og familieliv i artikel 8 i den europæiske menneskerettighedskonvention, den, der hedder EMRK.

Særlig sagerne med Gimi Levakovic og bandelederen Shuaib Khan, som på trods af omfattende kriminalitet ikke kan udvises, har givet anledning til frustration og debat om, hvorvidt Danmark nu også udnytter det spillerum til at udvise kriminelle udlændinge, som menneskerettighederne efterlader nationalstaterne.

Det er Socialdemokratiets klare holdning, at udlændinge, der misbruger deres ophold i Danmark til at begå kriminalitet, intet har at gøre i det danske samfund. De skal udvises, og de skal sendes hjem. Samtidig er det selvfølgelig vores klare holdning, at de internationale konventioner skal overholdes. Men der skal ikke herske nogen tvivl om, at vi ønsker, at Danmark strækker konventionerne til det yderste i kampen for at sende udenlandske kriminelle hjem.

Derfor har Socialdemokratiet også med stor interesse noteret sig, at Institut for Menneskerettigheder i forlængelse af en gennemgang af omkring 400 domsafgørelser konkluderede, at danske domstole overfortolker menneskerettighederne og altså undlader at udvise kriminelle i sager, hvor der ellers er mulighed for det. Direktør for instituttet, Jonas Christoffersen, udtalte i den forbindelse til BT, at Danmark ikke skal beskytte menneskerettigheder, der ikke eksisterer. Og vi har åbenbart troet i det juridiske miljø, at de danske domstole bare gjorde det, som Menneskerettighedsdomstolen sagde. Det kan vi så til vores store overraskelse konstatere ikke er tilfældet.

Selvfølgelig skal Danmark ikke beskytte menneskerettigheder, der ikke eksisterer, særlig ikke, hvis de ikkeeksisterende rettigheder betyder, at hårdkogte udenlandske kriminelle forbliver i Danmark i sager, hvor man kunne have udvist dem. Som glødende tilhænger af menneskerettighederne er det tværtimod stærkt fortvivlende, at menneskerettighederne primært diskuteres herhjemme, når de beskytter hærdede vaneforbrydere og voldsmænd fra at blive sendt hjem; vaneforbrydere og voldsmænd, som intet har at gøre i Danmark.

Derfor støtter Socialdemokratiet op om tiltag, også i lovgivningen, der kan bidrage til, at Danmark under hensyntagen til den europæiske menneskerettighedskonvention udviser så mange udlændinge som muligt. Det er også grunden til, at Socialdemokratiet i forlængelse af bandepakke III bakker op om de tiltag, vi behandler i dag, med L 156, om end jeg ligesom flere af høringsparterne er i tvivl om, hvorvidt regeringens tiltag vil have den reelle virkning, altså at flere kriminelle udlændinge udvises. Det forhold, at man skriver gældende ret ned i forarbejderne til udlændingeloven og ændrer ordlyden, så en betinget udvisning fremover hedder en advarsel, har jeg svært ved at se kan give en forventning til, at det vil føre til flere udvisninger. Der er jo tale om de samme regler. Vi ved alle, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol anlægger en dynamisk fortolkningsstil. Skal vi så stå her i salen, hver gang lovarbejderne skal opdateres, for at sikre os, at anklagemyndigheden og ikke mindst domstolene kan følge med? Det virker noget uhensigtsmæssigt. Loven er med andre ord en tynd kop te, og jeg frygter, at lovændringen ligesom tidligere lovændringer om samme emne vil have en stærk begrænset effekt, om nogen overhovedet.

Derfor agter Socialdemokratiet også at bruge udvalgsbehandlingen til at få afdækket, om regeringen nu også reelt går til den yderste grænse af den europæiske menneskerettighedskonvention, eller om der findes yderligere tiltag, vi i Folketinget med fordel kunne tage for at få sendt flere kriminelle udlændinge hjem. Eksempelvis undrer det, at regeringen ikke for alvor har efterprøvet Institut for Menneskerettigheders påstand om, at danske domstole overfortolker den europæiske menneskerettighedskonvention, ved at gennemgå de sager, som instituttet opfordrer til man gennemgår. Derudover kan ministeren se frem til at svare på spørgsmål om, hvor mange flere udvisningsdomme ministeren med lovforslaget forventer, samt om de ændrede regler ville have haft betydning eller får betydning for typer som Gimi Levakovic og Shuaib Khan.

Med de ord kan jeg meddele, at Socialdemokratiet støtter lovforslaget.

Kl. 14:21

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Martin Henriksen, Dansk Folkeparti.

Kl. 14:21

Martin Henriksen (DF):

Tak for det. Jeg synes sådan set, at meget af det, hr. Christian Rabjerg Madsen siger, er rigtigt, men spørgsmålet står jo så tilbage: Hvis nu det her lovforslag er så langt, som vi kan gå inden for Den Europæiske Menneskerettighedskonvention – og det er der jo mange der mener er sådan, det forholder sig – og hvis der så på et eller andet tidspunkt kommer en ny sag med en bandeleder, eller hvad ved jeg, som ikke bliver udvist, efter det her lovforslag er trådt i kraft, for der skal nok komme sådan en sag eller to på et eller andet tidspunkt, vil Socialdemokratiet så være indstillet på, at man så går længere end konventionen, altså at man går ud over konventionen? For på et eller andet tidspunkt bliver man jo nødt til at træffe valget, om det vigtigste er at udvise kriminelle udlændinge, f.eks. bandeledere, eller om det vigtigste er at overholde konventionerne.

Kl. 14:22

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo.

Kl. 14:22

Christian Rabjerg Madsen (S):

Som jeg sagde, er det Socialdemokratiets opfattelse og holdning, at vi skal strække konventionen til det absolut yderste, og det er det, jeg i virkeligheden er i tvivl om sker her. Når man lytter til Institut for Menneskerettigheder, kan man jo få den klare opfattelse – og de er trods alt eksperter her og har gennemgået en lang række sager – at danske domstole faktisk overfortolker menneskerettighederne. Og det er jo derfor, at vi med udgangspunkt i deres analyse bør gennemgå sagerne i større omfang end det, regeringen og ministeren har gjort i den her sag, for at komme så langt, som vi overhovedet kan, inden for menneskerettighederne, så langt, som vi overhovedet kan komme og dermed få udvist de kriminelle udlændinge, som har misbrugt vores gæstfrihed til at begå kriminalitet her i Danmark.

Så Socialdemokratiet er klar til at gå så langt, som vi overhovedet kan, inden for menneskerettighedskonventionen, men jeg har mine tvivl om, hvorvidt vi med det her forslag gør det. Og det undrer mig egentlig lidt, når man har været vidne til den retorik, der har været brugt i forbindelse med det her spørgsmål fra eksempelvis ministerens side. Der bør, synes jeg, når man lytter til debatten, være et flertal i Folketinget, der ønsker at gå til kanten af konventionen.

Kl. 14:23

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Hr. Martin Henriksen.

Kl. 14:23

Martin Henriksen (DF):

Jamen jeg er sikker på, at ministeren vil sige, at ministeren går til kanten af konventionen, og ellers kan ministeren jo rette mig på et eller andet tidspunkt. Og hvis ordføreren spørger i udvalgsbehandlingen, om det her går til kanten, eller om man kan gå længere, er jeg også ret sikker på, at svaret vil være, at man ikke kan gå længere. Og så er spørgsmålet jo så til Socialdemokratiet igen: Er det så Socialdemokratiets opfattelse, at det lovforslag, der ligger her, går langt nok? Ønsker Socialdemokratiet at gå længere, og hvis man ønsker det, hvordan ønsker man så at gå længere? Mener man fra Socialdemokratiets side, at man inden for konventionen kan stramme mere op med det lovforslag, der ligger her, og er man så parat til det? Eller er man i yderste konsekvens parat til også at gå ud over konventionen, fordi det i sidste ende er det vigtigste, at vi kommer af med de kriminelle udlændinge – det er det, der vægter tungest – og så er det knap så vigtigt, hvorvidt vi overholder de forskellige artikler, i det her tilfælde Den Europæiske Menneskerettighedskonvention?

Kl. 14:24

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo.

Kl. 14:24

Christian Rabjerg Madsen (S):

Jeg er jo ikke jurist eller ekspert i menneskerettigheder som sådan, men som lægmand, når man iagttager den debat, der har været om spørgsmålet, og når man hører, hvad chefen for Institut for Menneskerettigheder siger, så får man jo det meget klare indtryk, at vi kan gå længere, end det her lovforslag gør. De siger meget klart, at danske domstole laver en overfortolkning og undlader at udvise i sager, hvor der er mulighed for det. Og derfor er det min umiddelbare holdning, at vi kan gå længere end det lovforslag, der ligger, inden for konventionerne, og det vil Socialdemokratiet være klar til. For vi mener, at kriminelle udlændinge, der har begået alvorlig kriminalitet, skal sendes hjem.

Kl. 14:25

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Tak til Socialdemokratiets ordfører. Hr. Martin Henriksen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Kl. 14:25

(Ordfører)

Martin Henriksen (DF):

Tak for det. I forbindelse med forhandlingerne om en ny bandepakke sagde vi fra Dansk Folkepartis side, at vi gerne så, at ud over man diskuterede, hvordan man kunne hæve straffen for nogle af de bandemedlemmer, der var tale om, skulle man også kunne gå ind og udvise flere, end man gør i dag. Det var et ønske, som vi tog med til forhandlingsbordet, fordi det jo desværre forholder sig sådan, at der er mange af dem, som er aktive i bandemiljøerne i dag, som har udenlandsk baggrund, som ikke er danske statsborgere.

Det kom der jo så et godt Christiansborgkompromis ud af, nemlig at man blev enige om, at man ikke lige kunne blive enige om, hvordan man skulle stramme udvisningsreglerne, men så kunne man til gengæld nedsætte en udvisningsarbejdsgruppe, som så kunne komme med anbefalinger til, hvordan man kunne stramme op. Anbefalingerne og resultatet fra den arbejdsgruppe kom så for noget tid siden, og nu udmøntes dele af anbefalingerne med dagens lovforslag.

Her lægger man jo bl.a. op til, at der fastsættes retningslinjer for vurdering af, hvornår der for bestemte grupper af kriminelle udlændinge, som begår visse former for kriminalitet, kan ske udvisning, uden at det er i strid med menneskerettighederne. Det er der jo nogle, der går meget op i herinde i Folketinget; det kan vi nok ikke prale af i Dansk Folkeparti. Og på baggrund af det, som der står i udvisningsarbejdsgruppens anbefalinger, må man jo forstå, at det er deres opfattelse – det er også den opfattelse, jeg får, når jeg læser lovforslaget – at hvis det her bliver vedtaget, vil man i begrænset omfang kunne udvise flere, end man gør i dag. Så det vil have en effekt, men en begrænset effekt, og det er trods alt noget, der peger en lille smule i den rigtige retning.

I Dansk Folkeparti regner vi med at støtte lovforslaget, da vi også har den opfattelse, at det alt andet lige trækker i den rigtige retning. Dog må man sige, at lovforslaget også lægger et loft over, hvor langt man kan gå og må gå i bestræbelserne på at udvise flere kriminelle udlændinge, herunder kriminelle udlændinge, som er aktive i forskellige bander. Jeg forstår lovforslaget sådan, at når det er vedtaget – hvis det bliver vedtaget – vil vi i begrænset omfang, som jeg også var inde på før, kunne udvise flere udlændinge. Men så har vi også nået grænsen.

Det må jo så betyde, at næste gang der er en kriminel udlænding, som ikke bliver udvist, men hvor vi politisk ønsker at gå ind og udvise, så vil det jo kræve et opgør med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Det vil i hvert fald kræve, at man går ind og laver nogle helt andre fortolkninger end dem, man har i dag. Jeg forstår lovforslaget sådan, at det her er et forsøg fra regeringens side på, at man udnytter det rum, som der stadig væk er inden for konventionen, men som domstolene ikke har udnyttet fuldt ud, og vi kan selvfølgelig tage en diskussion i udvalgsbehandlingen om, om det rent faktisk forholder sig sådan, men sådan opfatter jeg det i hvert fald.

Når alt dette er sagt, betragter vi lovforslaget som en forbedring i forhold til, hvad der gælder i dag, hvorfor vi selvfølgelig også regner med at stemme ja. Vi vil dog i udvalgsbehandlingen undersøge, om der kan strammes yderligere op i forhold til at gøre det endnu nemmere at udvise kriminelle udlændinge, for efter vores opfattelse er der også plads til forbedringer her. Nogle af de ting, som vi vil spørge ind til i udvalgsbehandlingen, er nogle konkrete sager, for at se, om vi kan få nogle vurderinger af det.

Måske kan nogle huske, at for et stykke tid siden, for nogle år siden, var der den såkaldte Gullestrupsag, hvor en vis Ahmed Mohamed stod bag voldtægt. Vi kunne være interesseret i at få oplyst, om man må forvente, at med de præciseringer, som kommer ind i lovgivningen nu, at han ville være blevet udvist dengang. Der er også spørgsmålet om bandelederen Shuaib Khan. Kunne man forvente, hvis det var, at det her lovforslag var vedtaget på daværende tidspunkt, at han så ville stå til en udvisning, og så også, hvad man forventer, at der konkret vil være forskellen på, at man giver betingede udvisninger, og at man giver advarsler.

Det er nogle af de ting, som vi vil spørge ind til i udvalgsbehandlingen, men vi regner som sagt med, at vi støtter lovforslaget, når det kommer til tredje behandling, og vi håber, at de andre partier, regeringen og Socialdemokratiet og andre, vil være med på at se på, om der ikke er grobund for, at man kan gøre det endnu nemmere at udvise end det, som der bliver lagt op til i lovforslaget.

Kl. 14:29

Fjerde næstformand (Leif Mikkelsen):

Tak til hr. Martin Henriksen. Så går vi videre i ordførerrækken, og det er så hr. Marcus Knuth, Venstre. Værsgo.

Kl. 14:29

(Ordfører)

Marcus Knuth (V):

Vi vil ikke stå model til, at udlændinge, der er blevet beriget med ophold i Danmark, misbruger den tillid og begår kriminalitet. Derfor sikrer vi med lovforslaget her, at vi har bedre betingelser for at kunne udvise udlændinge, der begår kriminalitet. Det har længe været regeringens ambition, det er også noget, vi gik til valg på, og det bygger vi nu videre på.

Konkret foreslår vi, at vi laver klarere retningslinjer for, hvornår kriminelle udlændinge kan udvises af Danmark. Af lovforslaget fremgår det således, at man ikke længere skal kunne udvises betinget af Danmark. I stedet vil vi lave en advarselsordning uden prøvetid, for vi ønsker nemlig ikke kriminelle udlændinge i Danmark, heller ikke på prøvetid begrundet af en betinget dom.

Det nye er altså, at en advarsel skal kunne indgå i domstolens vurdering af, om en kriminel udlænding kan udvises med baggrund i ny begået kriminalitet, uanset hvornår den kriminalitet indbringes for domstolen. Jeg noterer mig også med tilfredshed, at den omtalte advarselsordning kan anvendes på alle udlændinge, også EU-borgere.

Endnu et punkt, vi vil stramme op på i forhold til de kriminelle udlændinge, er reglerne for, hvornår man skal meddele indrejseforbud. Konkret foreslår vi, at grænsen sættes ned, således at et indrejseforbud nu også meddeles for en kortere periode. Det synes vi er en rigtig god idé, da vi på den måde kan sikre os endnu et godt kort på hånden i forhold til at kunne udvise kriminelle udlændinge.

Forslagene her udspringer af anbefalinger, der kommer fra den såkaldte udvisningsgruppe, som fulgte af aftalen mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet om bandepakke III. Vi er glade for, at vi med lovforslaget kan høste frugterne af deres arbejde og endnu en gang bygge videre på vores ambition om, at kriminelle udlændinge skal udvises af Danmark, for de skaber nemlig både omkostninger og utryghed, og derfor støtter Venstre forslaget.

Kl. 14:31

Fjerde næstformand (Leif Mikkelsen):

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Nikolaj Villumsen. Værsgo.

Kl. 14:31

Nikolaj Villumsen (EL):

Tak for det. Man kan sige, at det her lovforslag jo bygger på, at der er sket en dynamisk fortolkning af menneskerettighedskonventionen fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols side, og at man på den baggrund har bevæget sig i en retning, hvor man har fortolket menneskerettighederne sådan, at det ville blive lettere at udvise kriminelle udlændinge. Det er Venstre og de andre regeringspartier så glade over, som ordføreren også gør det klart.

Når jeg har taget ordet nu, er det, fordi jeg tidligere fra regeringens side har hørt en enormt stor kritik af, at der foregik en dynamisk fortolkning af menneskerettighederne ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Eksempelvis har justitsministeren sagt, at man skulle vende skuden fuldstændig væk fra den her dynamiske fortolkning. Nu er man så fra Venstres side positiv over for, at der foregår en dynamisk fortolkning. Er det sådan, at man fra regeringens side og fra Venstres side har ændret holdning og nu mener, at det er positivt, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol fortolker menneskerettighedskonventionen dynamisk og løbende ind i vores samtid?

Kl. 14:33

Fjerde næstformand (Leif Mikkelsen):

Ordføreren.

Kl. 14:33

Marcus Knuth (V):

Jeg vil sådan set bare konkludere ved at sige, at alle ændringer af fortolkningen, der gør det nemmere at udvise kriminelle udlændinge, synes vi er positive. Det er også derfor, at regeringen under vores formandskab for Europarådet er gået i spidsen for at se, om man netop kan kigge på en ændring af den fortolkning. Jeg vil sådan set ikke gå dybere end det andet end at sige, at alt, hvad der gør det nemmere at udvise kriminelle udlændinge, synes vi er positivt.

Kl. 14:33

Fjerde næstformand (Leif Mikkelsen):

Spørgeren.

Kl. 14:33

Nikolaj Villumsen (EL):

Så nemt slipper ordføreren jo ikke, og det tror jeg heller ikke ordføreren regnede med. Det, som jo er interessant her, er, om det, at man fortolker dynamisk, er et problem i sig selv. Det er jo det, som man har hørt fra regeringen tidligere, altså fra eksempelvis justitsministeren, der sagde, at man ville vende skuden væk fra, at der overhovedet foregik en dynamisk fortolkning, og at man skulle tilbage til kernen. Det, som sker nu, er jo, at der er sket en dynamisk fortolkning, som man så er glad for. Så er man positiv, altså har man ændret holdning til en dynamisk fortolkning fra Menneskerettighedsdomstolens side i Venstre og regeringen? Ja eller nej?

Kl. 14:34

Fjerde næstformand (Leif Mikkelsen):

Ordføreren.

Kl. 14:34

Marcus Knuth (V):

Jamen jeg vil holde mig til det, jeg sagde før. Jeg har ikke tænkt mig at stå her og fortolke, hvad justitsministeren har ment. Jeg står bare fast ved, at alt, hvad der gør det nemmere at udvise kriminelle udlændinge, er positivt, og det er det, vi hæfter os ved her.

Kl. 14:34

Fjerde næstformand (Leif Mikkelsen):

Med det siger vi tak til Venstres ordfører. Så er det netop hr. Nikolaj Villumsen, Enhedslisten. Værsgo.

Kl. 14:34

(Ordfører)

Nikolaj Villumsen (EL):

Tak for det. Det her lovforslag stiller jo grundlæggende spørgsmål ved den danske regerings politik. Det har været regeringens politik at bruge det danske formandskab for Europarådets Ministerkomité til at angribe Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol for dens dynamiske fortolkning af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Med justitsministerens egne ord, som jeg også tidligere citerede nede fra min plads i Folketingssalen, kunne man høre på et samråd for et års tid siden her i Folketinget, at skuden skulle vendes, skuden skulle vendes væk fra den dynamiske fortolkning. Den kritik har sågar Socialdemokratiet bakket op om.

Det er jo et angreb på Menneskerettighedsdomstolen, som selvfølgelig er blevet positivt modtaget i en række hovedstæder rundtomkring i Europarådets medlemslande. Det er klart, at præsident Erdogan, præsident Putin og den ungarske leder Orbán og andre slyngler, som er i spidsen for medlemslande i Europarådet og er godt og grundigt trætte af hele tiden at blive trukket for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol af deres borgere og dømt og kritiseret for deres krænkelser af grundlæggende rettigheder, synes, det er dejligt, at et demokratisk land som Danmark kritiserer Menneskerettighedsdomstolen.

Baggrunden fra regeringens side har været, at Menneskerettighedsdomstolens tolkning af artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention om retten til privatliv og familieliv har forhindret udvisning af kriminelle fra Danmark. Men som det klart fremgår af det her lovforslag, har den dynamiske fortolkning fra Domstolen flyttet sig på netop udvisningsområdet, så det er blevet lettere at udvise kriminelle udlændinge.

Så hvis der skulle være nogen som helst logik i regeringens holdning til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, burde det jo være skidt, og så burde det her forslag være et forslag, der kritiserede, at der var sket en dynamisk fortolkning, for det ville være i tråd med det, som justitsministeren for et år siden sagde til Folketinget var regeringens politik, nemlig at stoppe den dynamiske fortolkning. For skulle skuden ikke vendes væk fra den dynamiske fortolkning? Åbenbart ikke!

For os, der hele tiden har talt for, at menneskerettighederne ville være brugelige, hvis ikke de blev tolket ind i vores samtid, er udviklingen i Menneskerettighedsdomstolens tolkning jo ikke underlig. Det ville være absurd, hvis brevhemmeligheden kun gjaldt traditionelle breve, men ikke e-mails, ligesom det er positivt, at Menneskerettighedsdomstolen har fortolket netop artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention sådan, at homoseksuelle par også har ret til familieliv.

Jeg er glad for, at regeringen har ændret holdning i den her sag og nu anerkender vigtigheden af en dynamisk fortolkning af menneskerettighedskonventionen fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols side. Jeg vil bare ønske regeringen velkommen i klubben. Jeg går selvfølgelig ud fra, at det også betyder, at regeringen vil indstille sit angreb på Menneskerettighedsdomstolen, som man ellers har brugt det danske formandskab til. Det er et angreb, som med den tidligere danske ambassadør ved Europarådets ord risikerer at underminere hele menneskerettighedssystemet.

I Danmark har vi heldigvis et godt domstolssystem, der ikke lider under korruption eller andre dårligdomme. Dette domstolssystem skal selvfølgelig have frihed til at lave en konkret vurdering i de enkelte sager, og den frihed skal vi selvfølgelig ikke tage fra domstolene. Det er vigtigt for os i Enhedslisten. Derudover vil jeg opfordre regeringen til at lytte til henvendelsen fra Institut for Menneskerettigheder, der i deres høringssvar påpeger, at forslagets retningslinjer ikke er tilstrækkelig omfattende, da de ikke inddrager en række relevante domme og dermed ikke løser den opgave, regeringen selv har pålagt sig.

Afslutningsvis vil jeg takke regeringen for dens kursændring i forhold til den dynamiske fortolkning af menneskerettighederne og opfordre til, at det fører til et stop for det danske formandskabs angreb på Menneskerettighedsdomstolen og samtidig sige, at vi fra Enhedslistens side ikke deler målsætningen i forslaget om at gå til grænsen af menneskerettighederne. Menneskerettighederne er en absolut minimumsgrænse for, hvordan man fra statens side kan tillade sig at behandle mennesker i vores samfund. Fra Enhedslistens side er det ikke et mål at gå efter den laveste fællesnævner, for vi mener klart, at kriminelle skal straffes, men hensynet til børnenes og familiens rettigheder skal også tages med i den vurdering, som domstolene foretager.

Kl. 14:39

Fjerde næstformand (Leif Mikkelsen):

Tak til hr. Nikolaj Villumsen. Den næste i rækken er fru Laura Lindahl, Liberal Alliance. Værsgo.

Kl. 14:39

(Ordfører)

Laura Lindahl (LA):

De tre forslag, som det her lovforslag samlet lægger op til, er jo blevet gennemgået fint af de tidligere ordførere, så jeg tror bare, jeg vil redegøre for min grundlæggende holdning, som er, at begår man et brud på straffeloven i Danmark, og er man ikke er dansk statsborger, så burde man ikke være her. Det står der så en masse konventionsmæssigt i vejen for, men jeg tror, de fleste af os synes, det virker ret absurd, at vi gang på gang tvinges til at beholde personer i Danmark, som tydeligvis ikke vil Danmark. Så derfor bør man naturligvis gå så langt, som man overhovedet kan, for at mindske gruppen af kriminelle udlændinge, som vi ikke kan udvise.

Så har vi jo set nogle relativt fodslæbende domstole i de her sager, og vi har set en udvisningspraksis i landene omkring os, hvor man er gået længere end os, på trods af at formuleringen er rimelig klar i vores lovgivning. Det bliver man selvfølgelig nødt til at tage ansvar for politisk, så man sikrer, at vi går lige så langt som landene omkring os og etablerer nogle retningslinjer. Det støtter Liberal Alliance, og vi støtter samlet set lovforslaget.

Kl. 14:40

Fjerde næstformand (Leif Mikkelsen):

Tak til fru Laura Lindahl. Så er det fru Josephine Fock, Alternativet. Værsgo.

Kl. 14:40

(Ordfører)

Josephine Fock (ALT):

Tak for det. Vi skal i dag førstebehandle et forslag fra regeringen om at skærpe reglerne om udvisning af udlændinge, som har begået kriminalitet. Forslaget er jo et led i regeringens ønske om at sikre, at udlændinge, der har begået kriminalitet, udvises i videst muligt omfang, og det er samtidig en udmøntning af elementerne i bandepakke III, som er en politisk aftale mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet. I den forbindelse har regeringen haft nedsat en arbejdsgruppe, som skulle se på udvisning i forbindelse med rocker- og banderelaterede aktiviteter og kriminalitet. Arbejdsgruppen kom i oktober 2017 med fem anbefalinger, og det lovforslag, som vi behandler i dag, har til formål at gennemføre de anbefalinger, som kræver lovændringer.

Med forslaget foreslås det at indføre retningslinjer for udvisning af udlændinge, som har begået kriminalitet, ændre ordningen om betinget udvisning til en advarselsordning og ændre i varigheden af indrejseforbuddet. Jeg vil gerne starte med at knytte et par bemærkninger til lovforslagets enkelte dele.

Hvad angår retningslinjerne for udvisning af kriminelle udlændinge, foreslås det, at der indføres en række retningslinjer for, hvornår udlændinge i almindelighed kan udvises i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser. Som forslaget ser ud lige nu, er det en noget forenklet fremstilling af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis, og jeg er helt enig med Institut for Menneskerettigheder i, at retningslinjerne bør bygge på hele den retspraksis, der er, og det vil også sige domme, hvor Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har dømt imod en udvisning. Jeg er enig i de anbefalinger, som fremgår af instituttets høringssvar, og som de også fremlagde for udvalget i går, og vi vil i den forbindelse stille ændringsforslag. Det, der bl.a. mangler, er en række domme, men der mangler også retningslinjer for mindreårige. Der mangler retningslinjer for, hvordan man behandler EU-borgere. Der mangler retningslinjer for, hvordan man kan forstå forudsætningen for, at familien kan eller ikke kan forventes at flytte med. Der mangler retningslinjer for, hvad der menes med et minimum af tilknytning.

Det er jo vigtigt, at domstolene får hele den internationale domstols retspraksis for, hvordan man skal dømme i de her sager. Når jeg siger det, er det jo, fordi jeg synes, der er behov for, at domstolene har en klar oversigt over, hvordan den hidtidige retspraksis har været, så de ved, hvordan de kan dømme. Derfor synes jeg som udgangspunkt, at den del af forslaget er positiv, altså hvis anbefalingerne fra Institut for Menneskerettigheders medtages.

Regeringspartierne har jo særlig det seneste års tid arbejdet vedholdende for at sende et budskab til borgerne om, at det er det europæiske menneskerettighedssystem, der har stået i vejen for en rimelig dansk praksis om udvisning af kriminelle udlændinge, og særlig har Domstolen og menneskerettighedskonventionens artikel 8 været taget til indtægt af regeringen for, at Danmark ikke kan føre den udlændingepolitik, man gerne vil. Men som vi kan se, er det helt tydeligt og veldokumenteret i lovforslaget, at det overhovedet ikke er sådan, det forholder sig.

Så er der advarselsordningen. Det foreslås, at der indføres en tidsubegrænset advarselsordning, i stedet for at personer idømmes en betinget udvisning. I dag idømmes alle personer, der ikke kan udvises, fordi det med sikkerhed strider imod de internationale konventioner, en betinget udvisning med en prøvetid på 2 år. Som jeg læser forslaget, har dette ligesom den betingede udvisning i dag ikke nogen reel betydning for praksis, og derfor ser jeg det som ren symbolpolitik. Regeringen vil gerne sende et stærkt signal om, at man fører en hård og stram udlændingepolitik. Derfor kan Alternativet ikke tilslutte sig den del af lovforslaget.

Endelig vil man ændre reglerne for længden af indrejseforbuddet. I dag er det sådan, at hvis en person udvises fra Danmark, så gælder der også et indrejseforbud, som følger længden af den idømte straf. I Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols udvisningspraksis har længden på indrejseforbuddet indgået som et af elementerne i deres proportionalitetsvurdering i forhold til retten til et familieliv, og det betyder, at der i dag er tilfælde, hvor personer ikke kan udvises, fordi længden af indrejseforbuddet vil være i strid med f.eks. retten til et familieliv. Derfor vil man med forslaget her indføre en hjemmel til at give et kortere indrejseforbud, hvis det betyder, at en person så vil kunne udvises. Advokatrådet påpeger i deres høringssvar, at et indrejseforbud af kort varighed alt efter omstændighederne vil kunne udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder børnekonventionen. Derfor kan Alternativet heller ikke bakke op om den del af lovforslaget.

Kl. 14:45

For mig og Alternativet handler det her forslag helt grundlæggende om, hvordan vi forholder os politisk til Danmarks forhold til internationale konventioner. På den ene side kan man jo sige, at så længe forslaget er i overensstemmelse med konventionerne, så er det fint nok. Men på den anden side er spørgsmålet jo – og det er et politisk spørgsmål – om vi skal gå til kanten af konventionerne. Det mener jeg ikke vi skal. Jeg mener ikke, at menneskerettighederne er et maksimum, man skal overholde. Jeg mener tværtimod, at de er et absolut minimum, og så mener jeg også, at vi som samfund har et ansvar for de borgere, som vokser op og bor i Danmark. Også selv om man har overtrådt loven, mener jeg, at man er dansker, hvis man har boet her størstedelen af sit liv og Danmark er det eneste land, man reelt har en relation til. Det er jo der, Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol kommer ind i billedet, for det er lige præcis også nogle af de ting, man skal tage hensyn til, i forhold til hvordan man kan udvise.

Alternativet vil som sagt stille en række ændringsforslag og ser frem til udvalgsarbejdet, og i den anledning vil vi også gerne bede om en opdeling af lovforslaget, så hele delen om retningslinjer bliver ét lovforslag. For jeg synes som sagt, det er meget, meget positivt – så den del støtter vi – at man laver retningslinjer for domstolene, vel at mærke hvis de ting, som mangler i retningslinjerne, jævnfør Institut for Menneskerettigheder, bliver taget med. Tak for ordet.

Kl. 14:47

Fjerde næstformand (Leif Mikkelsen):

Tak til fru Josephine Fock. Den næste i rækken er fru Sofie Carsten Nielsen, Det Radikale Venstre. Værsgo.

Kl. 14:47

(Ordfører)

Sofie Carsten Nielsen (RV):

Tak for det. I Radikale Venstre er vi rigtig glade for, at vi har en europæisk menneskerettighedskonvention, fordi det giver os som individer, som mennesker, jo i Europa, rettigheder, som bestemt ikke er alle mennesker i verden forundt. Og vi kan aldrig, og vi må aldrig tage de rettigheder for givet. Vi kan se os omkring i verden, også nu, og blive bekræftet i, at de kan forsvinde. Vi kan læse bøger og se film, dystopierne står i kø i litteratur og film i øjeblikket, men de giver sig jo også udslag i virkeligheden. Jeg kan i hvert fald ikke lade være med at tænke på den fra Netflix – fordi jeg ikke helt kan afvænne mig; det er der måske andre, der heller ikke kan – og jeg har set de første par sæsoner af The Handmaid's Tale, Tjenerindens Fortælling, som jo virkelig er et dystopisk fremtidsskrækscenarie. Men ikke desto mindre, som forfatteren – det er nemlig også en bog – Margaret Atwood siger, så tager alt, hvad den serie handler om, udgangspunkt i virkelige hændelser i historien. Der er ikke mange menneskerettigheder tilbage i den fremtidsskrækvision og i det scenarie.

Vi er til gengæld også i Radikale Venstre rigtig glade for, at vi har Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Vi er glade for, at den også over tid har tolket dynamisk, fordi verden udvikler sig. For da vi skrev de europæiske menneskerettigheder, var det at være f.eks. homoseksuel ikke accepteret som en grundlæggende rettighed. Det er det da heldigvis i et stort flertal af lande i Europa, ikke alle, men nok til, at det heldigvis er en tolkning, som Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol er kommet frem til, nemlig at man selvfølgelig har lige rettigheder, uanset hvilken seksualitet man har. Det er en dynamisk fortolkning, som Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har udviklet over tid, og tak for det.

Også på det her område, som vi behandler i dag, nemlig hvordan vi behandler kriminelle udlændinge, udlændinge, der har begået grov kriminalitet i et land, er der sket en dynamisk fortolkning. Det støtter vi op om i Radikale Venstre, for også her sker der en udvikling. Derfor er vi i udgangspunktet positivt indstillet over for det her lovforslag. Vi vil ikke holde hånden over nogen som helst kriminelle udlændinge, som kun bruger deres tid i Danmark til at skade andre mennesker, vores samfund. Det tror jeg ikke rigtig der er nogen der vil, og da slet ikke alle de hårdtarbejdende mennesker med udenlandsk baggrund i Danmark, som er ramt af den debat, der hele tiden er, om de kriminelle udlændinge.

Derfor er vi i udgangspunktet positivt indstillet, men vi tager Institut for Menneskerettigheders indvendinger meget, meget alvorligt, for hvis det her skal gøre en forskel – og vi er vel her i Tinget for at gøre en forskel, for at lave reelle forandringer – skal det også være lovparagraffer, som er til at tolke for domstolene. Derfor er der en række helt konkrete ting fremført af Institut for Menneskerettigheder, bl.a. i deres høringssvar, som ikke er blevet indarbejdet i lovforslaget, og som ville tydeliggøre, hvad det egentlig er, vi har talt om. Uanset hvad vi mener, var det jo det, alle ordførere var inde på, nemlig om det her kommer til at betyde en reel forskel.

Så vi vil gerne være med til at fremsætte de ændringsforslag, som jeg også tidligere hørte at ordføreren for Alternativet ville fremsætte, og vi vil lade vores afgørelse vedrørende lovforslaget afhænge af, at der kan komme tydeligere afklaring af, hvilke kriterier der skal gælde for udvisning, så domstolene har noget at følge, for det har jo været det, der har været problemet. Men vi bakker fuldt op om, at det kommer, og at vi får en klarere retning på dette.

Kl. 14:52

Fjerde næstformand (Leif Mikkelsen):

Tak til den radikale ordfører. Da jeg ikke kan se øvrige ordførere, er vi sådan set kommet til ministeren, og dermed kan jeg give ordet til udlændinge- og integrationsministeren. Værsgo.

Kl. 14:52

Udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg):

Jeg vil gerne sige tak til ordførerne for modtagelsen af det her lovforslag. Jeg synes sådan set, at debatten har været rigtig fin, og jeg er selvfølgelig glad for at kunne konstatere, at der er et bredt flertal bag det her forslag nu. Det kommer ikke som nogen overraskelse, at det er min helt klare holdning, at kriminelle udlændinge ikke hører hjemme i Danmark. Det er simpelt hen krænkende for min og, tror jeg, rigtig manges retsfølelse, når udlændinge, som vi har budt velkommen her i landet, bruger deres ophold i Danmark til at begå kriminalitet. Det er derfor også vigtigt for regeringen, at vi får strammet reglerne så meget som overhovedet muligt, så vi kan sende et klart og tydeligt signal til de kriminelle udlændinge – et signal om, at kommer man hertil som udlænding og begår alvorlig kriminalitet, er man simpelt hen ikke velkommen, og så skal man udvises.

Et af initiativerne i bandepakke III fra sidste forår var derfor også, at der skulle nedsættes en arbejdsgruppe, som skulle undersøge mulighederne for i højere grad at udvise udenlandske rockere og bandemedlemmer. Den 12. oktober sidste år afgav den såkaldte udvisningsarbejdsgruppe så fem anbefalinger, som afdækker et yderligere rum for udvisning, som kan anvendes generelt over for kriminelle udlændinge.

Formålet med lovforslaget, som vi behandler her i dag, er så at gennemføre de af udvisningsarbejdsgruppens anbefalinger, der kræver direkte lovændring. For det første indebærer lovforslaget, at der i lovbemærkningerne opstilles retningslinjer for, hvornår der i almindelighed kan ske udvisning af kriminelle udlændinge, uden at det er i strid med Menneskerettighedsdomstolens praksis. Det foreslår vi, fordi vi ønsker, at vi som lovgivere skal påtage os et større ansvar for, hvordan menneskerettighederne skal fortolkes. Det er også allerede sådan i dag, at hvis en kriminel udlænding kan udvises af Danmark, skal dette ske, medmindre det med sikkerhed er i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Men i dag foretager domstolene den vurdering, uden at lovgivningsmagten har angivet nærmere retningslinjer for, hvornår der i almindelighed skal ske udvisning af kriminelle udlændinge, uden at det er i strid med menneskerettighederne. Der har udvisningsarbejdsgruppen så vurderet, at det kan have en – om end begrænset – betydning, i forhold til at flere kriminelle udlændinge udvises, hvis vi som lovgivere fastsætter sådan nogle retningslinjer. Det er en vurdering, som jeg har noteret mig at Institut for Menneskerettigheder også er enige i, og som regeringen derfor selvfølgelig også følger op på.

For når det viser sig, at der er et rum for yderligere udvisninger, skal det rum selvfølgelig udnyttes. Retningslinjerne er fastsat på baggrund af Menneskerettighedsdomstolens praksis, og så kan der jo altid være en diskussion om, hvor mange sager man lige netop har valgt at gennemgå i lovbemærkningerne, og hvorfor lige netop én sag er med, og en anden sag ikke er med, ligesom der kan være en diskussion om, hvilke situationer der kan laves retningslinjer for. Der synes jeg bare at det er vigtigt at sige, at det altså er vores vurdering, at retningslinjerne og gennemgangen af retspraksis i lovforslaget giver et fuldt oplyst og tilstrækkeligt grundlag for domstolenes vurdering af spørgsmålet om udvisning.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at hvis en situation ikke er omfattet af retningslinjerne, vil det jo stadig være sådan, at den pågældende skal udvises, medmindre det med sikkerhed er i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Det vil stadig være domstolene, der i de konkrete sager skal vurdere, om det med sikkerhed vil være i strid med menneskerettighederne at udvise en kriminel udlænding, og i den forbindelse står det domstolene frit for at inddrage yderligere praksis fra Menneskerettighedsdomstolen.

Kl. 14:57

En anden del af lovforslaget handler om at tydeliggøre virkningen af den nuværende ordning for betinget udvisning. Efter de gældende regler udvises man i dag betinget, hvis domstolen finder, at en udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. En sådan betinget udvisning gives med en prøvetid på 2 år, og som det er almindeligt kendt, betyder en betinget udvisning ikke, at der dermed i alle tilfælde kan udvises ved et nyt strafbart forhold. Det kan der ikke, fordi det fortsat vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser at udvise.

Med lovforslaget foreslår regeringen konkret, at terminologien om, at en udvisning gøres betinget, forlades, og at der i stedet indføres en ny advarselsordning. I den forbindelse foreslår vi, at en sådan advarselsordning i modsætning til den nuværende ordning med betinget udvisning ikke begrænses af en prøvetid. Samtidig præciseres det med lovforslaget, at det skal indgå som et skærpende element i afvejningen af, om der kan ske udvisning, hvis en udlænding tidligere er blevet tildelt en advarsel.

Ordningen om betinget udvisning har jo flere gange været til debat – og i virkeligheden også her i dag – men jeg synes, at vi har fundet en god løsning, hvor vi holder fast i, at det skal have en betydning, hvis man én gang er advaret om, at næste gang risikerer man altså, at hammeren falder, men samtidig går vi væk fra hele terminologien om, at en udvisning kan gøres betinget.

Endelig indebærer lovforslaget, at domstolene i forbindelse med en afgørelse om udvisning får mulighed for at meddele indrejseforbud for en kortere periode end den, der følger af de nuværende, gældende regler. Når en udlænding udvises af Danmark, fastsættes der et indrejseforbud, der betyder, at en udvist udlænding ikke på ny kan indrejse lovligt. I dag har længden af den idømte frihedsstraf automatisk betydning for, hvor længe et indrejseforbud gælder, hvis udlændingen samtidig udvises. Men netop selve varigheden af et indrejseforbud er noget, som Menneskerettighedsdomstolen har sagt har en betydning for, om en udvisning er i strid med konventionen.

Med lovforslaget foreslår regeringen derfor at stramme reglerne, så domstolene får mulighed for at meddele indrejseforbud for en kortere periode end i dag, vel og mærke kun, hvis det vil betyde, at der så kan udvises, hvor det ellers ikke var muligt at udvise.

Som jeg startede med at sige, er formålet med lovforslaget at gennemføre de af udvisningsarbejdsgruppens anbefalinger, der kræver lovgivning. Derudover arbejder politiet og anklagemyndigheden og udlændingemyndighederne på at gennemføre udvisningsarbejdsgruppens øvrige anbefalinger. Det drejer sig for det første om, at myndighederne i konkrete sager vil afsøge mulighederne for administrativt at udvise og afvise og også at udvise rockere og bandemedlemmer. Myndighederne vil også inden for gældende ret prøve at udvise rockere og bandemedlemmer administrativt eller at afvise dem i videre omfang, end det sker i dag.

Det andet drejer sig så om at udbrede best practice mellem de involverede myndigheder, der er i en udvisningssag, så vi sikrer, at oplysningerne om alle relevante forhold tilvejebringes til brug for domstolenes vurdering af udvisningsspørgsmålet.

Sluttelig vil jeg gerne endnu en gang takke for debatten her i dag. Jeg er selvfølgelig meget glad for, at der er så bred opbakning til lovforslaget her, som der er, og så ser jeg frem til udvalgsbehandlingen. Jeg kan forstå, at der kommer en række skriftlige spørgsmål i udvalgsbehandlingen, og dem vil jeg naturligvis besvare beredvilligt.

Kl. 15:01

Fjerde næstformand (Leif Mikkelsen):

Tak. Foreløbig kommer der lige nogle mundtlige spørgsmål, nemlig fra hr. Martin Henriksen. Værsgo.

Kl. 15:01

Martin Henriksen (DF):

Tak for det. Jeg kunne godt tænke mig at spørge, om det er ministeren og regeringens, ministeriets, vurdering, at hvis det her lovforslag bliver gennemført, har man trukket den så langt, som man kan, inden for Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, altså, så kan man ikke gå længere i forhold til at stramme yderligere op på udvisningsreglerne og gøre det nemmere at udvise kriminelle udlændinge. Det er bare for forståelsens skyld: Er det opfattelsen?

Kl. 15:01

Fjerde næstformand (Leif Mikkelsen):

Ministeren.

Kl. 15:01

Udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg):

Ja, det er opfattelsen, men jeg kan også sige til hr. Martin Henriksen, at vi jo konstant og hele tiden vil være på jagt for at se, om tingene ændrer sig, og jeg tror sådan set, at det er en almindelig opfattelse, at det jo er en dynamisk størrelse, vi også har med at gøre. Indimellem kan det føles, som om mulighederne indskrænkes, men vi vil hele tiden være på jagt efter at gå til kanten på det her felt – uden tvivl.

Kl. 15:02

Fjerde næstformand (Leif Mikkelsen):

Martin Henriksen.

Kl. 15:02

Martin Henriksen (DF):

Tak for svaret. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at i Dansk Folkeparti har vi sådan set ikke noget problem med, hvis man gik ikke bare til kanten, men ud over kanten. Det kan jo være, at udsigten er meget pænere, når man når dertil. Det ved man jo ikke noget om, så lad os da prøve det.

Men jeg kunne godt tænke mig at spørge til noget lidt andet. Danmark har jo formandskabet for Europarådet, og der skal holdes nogle topmøder, og man arbejder på en erklæring, en topmødeerklæring, fra den danske regerings side. Man kan sige gode og dårlige ting om det udkast til erklæring, der ligger, men jeg kunne godt tænke mig at vide, om det er regeringens ambition, at man kommer igennem med en erklæring, som gør, at man får rykket ved grænserne, sådan at det her måske ikke er det sidste lovforslag, der gør det nemmere at udvise kriminelle udlændinge, men at man måske har en ambition om, at man i forbindelse med en topmødeerklæring får rykket så meget ved grænserne nede i Europarådet og dermed også får rykket ved de grænser, som Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol med jævne mellemrum sætter op i forhold til, hvor mange man kan udvise. Er det ambitionen? For hvis det er ambitionen og det lykkes, vil man jo om nogle år måske kunne komme med endnu et lovforslag, som rykker ved grænserne, og som går til kanten – med ministerens egne ord.

Kl. 15:03

Fjerde næstformand (Leif Mikkelsen):

Ministeren.

Kl. 15:03

Udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg):

Jeg kan i hvert fald sige, at regeringen har en meget ambitiøs tilgang. Det ville også være underligt at have andet med det her formandskab, som vi nu har. Om det så kommer til at udmønte sig i flere lovforslag inden for de kommende år, har jeg selvsagt svært ved at sige, men det er klart, som vi også fra regeringens side tidligere har sagt, og som flere ministre også har påpeget, at der jo altså er problemstillinger, som vi ønsker at rejse, og det her er ikke det eneste, vi har fokus på.

Kl. 15:04

Fjerde næstformand (Leif Mikkelsen):

Tak. Så er det fru Josephine Fock, Alternativet.

Kl. 15:04

Josephine Fock (ALT):

Tak. Tak til ministeren for talen. Sådan som jeg forstår ministeren, mener ministeren, at de retningslinjer, der nu ligger i lovforslaget, er tilstrækkelige. Jeg hørte ministeren sige, at der er et fuldt oplyst og tilstrækkeligt grundlag. Samtidig siger ministeren, at vi skal udvise, medmindre det med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Det der »medmindre det med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser«, fører jo lige præcis hen til domspraksis. Og det er derfor, det undrer mig, at man ikke har taget samtlige domme med, som bl.a. Institut for Menneskerettigheder nævner, for der er jo en række domme, som både udviser, men også ikke udviser.

For vi skal jo lige præcis overholde menneskerettighederne, som ministeren heldigvis også siger, og derfor er det vel vigtigt, at hele grundlaget ligger der, bl.a. nogle domme om udlændinge, som er født eller opvokset i Danmark, som har familie. Der mangler fire sager, hvor domstolen fandt, at der ikke kunne udvises. Det er bare ét eksempel. Men der er jo både domme, som kan udvise, og domme, der ikke kan udvise, som ikke er taget med. Jeg er jo på linje med Institut for Menneskerettigheder, i forhold til at det er et ufyldestgørende grundlag, og jeg synes jo, vi skal hjælpe domstolene så godt som muligt.

Kl. 15:05

Fjerde næstformand (Leif Mikkelsen):

Tak. Ministeren.

Kl. 15:05

Udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg):

Som jeg også sagde i min tale, er jeg godt klar over, at der kan være en diskussion om, om der var nogle domme, der skulle have været med, og nogle andre, der ikke skulle, og hvorfor er det lige præcis sådan her – skulle alt have været med? Jeg mener nu, at der er en fyldestgørende gennemgang i det, der er lagt frem her. Men der tror jeg også bare, man må sige, at det måske er, jeg ved ikke, om man kan sige smag og behag; det kan man se forskelligt på, men jeg mener nu, at det er fyldestgørende, som det er her.

Kl. 15:06

Fjerde næstformand (Leif Mikkelsen):

Fru Josephine Fock.

Kl. 15:06

Josephine Fock (ALT):

Det er Institut for Menneskerettigheder i hvert fald ikke enig i, og det er vel vigtigt, at vi hjælper domstolene, så vi ikke kommer til at overtræde de internationale forpligtelser, vi har. Og jeg må sige, at når man læser de domme, der er taget med, går de jo i en klar retning af, at det er de domme, der taler for en udvisning, hvorimod de domme, der taler imod en udvisning, er lidt mere udeladt, hvis jeg må tillade mig at sige det sådan. Skal jeg tolke det derhen – det håber jeg da ministeren vil afkræfte – at grunden til, at de ikke er taget med, er, at ministeren i virkeligheden vil gå til kanten, så hun er villig til at tage nogle sager ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol?

Kl. 15:06

Fjerde næstformand (Leif Mikkelsen):

Ministeren.

Kl. 15:06

Udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg):

Det skal tolkes sådan, at jeg mener, at det her er fyldestgørende.

Kl. 15:07

Fjerde næstformand (Leif Mikkelsen):

Tak. Så er det hr. Nikolaj Villumsen.

Kl. 15:07

Nikolaj Villumsen (EL):

Tak for det. Først vil jeg starte med at rose regeringen for at have ændret holdning og droppet sin kritik af den dynamiske fortolkning af menneskerettighederne, som foregår ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Det er jo positivt, og jeg forventer selvfølgelig også, at det kommer til at blive taget med, sådan at regeringen vil droppe sit angreb på Menneskerettighedsdomstolen, som man ellers har brugt det danske formandskab for Europarådet til at gøre hidtil. Men det var ikke derfor, jeg skrev mig på.

Når jeg skrev mig på, var det, fordi det undrer mig meget, at ministeren fuldstændig afviser den opfordring, der er kommet fra Institut for Menneskerettigheder, som jo ikke mener, at der er et tilstrækkeligt billede, og ministeren sagde både i sin tale, at man ville afvise den, og nu også i et svar på et spørgsmål fra fru Josephine Fock.

Så vil jeg bare spørge: Hvorfor ikke tage de ti domme med, som Institut for Menneskerettigheder opfordrer til at man tager med? Og hvad for en konsekvens ville det have haft, hvis man havde taget dem med?

Kl. 15:08

Fjerde næstformand (Leif Mikkelsen):

Ministeren.

Kl. 15:08

Udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg):

I og med at jeg mener, at det her er fyldestgørende, så vil det jo netop formodentlig ikke have nogen konsekvens. Jeg mener, det her er fyldestgørende, og derfor er det gjort, som det er gjort.

Kl. 15:08

Fjerde næstformand (Leif Mikkelsen):

Hr. Nikolaj Villumsen.

Kl. 15:08

Nikolaj Villumsen (EL):

Det var jo ikke noget argument. Når jeg spørger, er det, fordi vi i går havde et foretræde fra Institut for Menneskerettigheder, som sagde, at der var de her ti domme, som de mente var relevante at få med. Flertallet af de domme var domme, hvor der var sket en udvisning, og som altså kunne trække i retning af, at det ville blive lettere at udvise kriminelle udlændinge, og et mindretal af de domme var nogle, hvor der ikke var sket en udvisning, og som måske kunne trække i den anden retning. Der synes jeg da bare det er relevant, at ministeren, når man mener, det er et fuldstændig fyldestgørende billede, man har i de her retningslinjer, oplyser Folketinget om, hvorfor det ikke er relevant at tage de ti domme, som Institut for Menneskerettigheder anbefaler, med.

Kl. 15:09

Fjerde næstformand (Leif Mikkelsen):

Ministeren.

Kl. 15:09

Udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg):

Altså, jeg tror nu nok, at den henvendelse, der ligger fra Institut for Menneskerettigheder, først er tilflydt ministeriet i dag, så derfor har jeg endnu ikke haft lejlighed til at se på det. Men umiddelbart mener vi, det er fyldestgørende, som det er lagt frem her. Og det er jo svært at svare hr. Nikolaj Villumsen anderledes end fru Josephine Fock, i og med at det er det samme spørgsmål, der bliver stillet. Så det ville nok være mere underligt, hvis jeg svarede forskelligt på selv samme spørgsmål.

Kl. 15:09

Fjerde næstformand (Leif Mikkelsen):

Så er det hr. Christian Rabjerg Madsen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Kl. 15:09

Christian Rabjerg Madsen (S):

Tak for det. Jeg kan forstå på ministeren, at henvendelsen fra Institut for Menneskerettigheder først er kommer til ministeriet i dag eller i går, så det kan være, at det svarer på mit spørgsmål. Men jeg hører sådan set Jonas Christoffersen derhen, at der er en række domme, som tilsyneladende skaber en præcedens, og som åbner op for, at danske domstole kan udvise mere, end de gør i dag – en række domme, som man ikke har taget med i det her arbejde.

Så hvis det er korrekt, at det er opfattelsen fra Institut for Menneskerettigheders side, er det så en dialog, ministeren ønsker at tage med instituttet og prøve at få de domme, som udvider muligheden for at udvise, med i det her arbejde, sådan at de domme og den præcedens kan komme med i den ændring af forarbejderne til udlændingeloven, som ministeren er ved at foretage her?

Kl. 15:10

Fjerde næstformand (Leif Mikkelsen):

Ministeren.

Kl. 15:10

Udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg):

Jeg kan i hvert fald sige, at jeg ikke holder mig tilbage for en dialog, heller ikke med Institut for Menneskerettigheder.

Kl. 15:10

Fjerde næstformand (Leif Mikkelsen):

Spørgeren.

Kl. 15:10

Christian Rabjerg Madsen (S):

Det synes jeg er positivt. Jeg synes jo, at vi skal gå så langt, som vi overhovedet kan, i forhold til at få udvist kriminelle udlændinge og tage alle de domme med, som udvider det handlerum for de danske domstole.

Jeg vil gerne som afslutningsspørgsmål spørge ministeren, om ministeren kan garantere, at vi med den her lovændring vil se en stigning i antallet af domme, som fører til udvisning af kriminelle udlændinge. Det må jo være det, der er målsætningen med den lovgivning, vi behandler i dag.

Kl. 15:11

Fjerde næstformand (Leif Mikkelsen):

Ministeren.

Kl. 15:11

Udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg):

Det kan ikke siges mere klart, end at det præcis er målsætningen. Jeg er fuldstændig enig med Socialdemokratiet og dermed også med hr. Christian Rabjerg Madsen i, at vi skal udvise så mange som overhovedet muligt, når det handler om kriminelle udlændinge.

Kl. 15:11

Fjerde næstformand (Leif Mikkelsen):

Det blev så den afsluttende bemærkning.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.


Kl. 15:11

Meddelelser fra formanden

Fjerde næstformand (Leif Mikkelsen):

Så er der ikke mere at foretage i dette møde.

Folketingets næste møde afholdes i morgen, torsdag den 15. marts 2018, kl. 10.00.

Jeg henviser til den dagsorden, der fremgår af Folketingets hjemmeside.

Mødet er hævet. (Kl. 15:11).