33. møde (2. udgave) - Onsdag den 13. december 2017 kl. 13.00

33. møde

Onsdag den 13. december 2017 kl. 13.00

Dagsorden

1) Besvarelse af oversendte spørgsmål til ministrene (spørgetid).

1) Til justitsministeren af:

Peter Kofod Poulsen (DF)

Hvad agter ministeren at gøre ved den hårde kerne af kriminelle unge, som er under den nuværende kriminelle lavalder?

(Spm. nr. S 281).

2) Til justitsministeren af:

Peter Kofod Poulsen (DF)

Hvad er ministerens begrundelse for ikke at registrere etnicitet i POLSAS?

(Spm. nr. S 301).

3) Til justitsministeren af:

Kim Christiansen (DF)

Hvad agter ministeren at gøre for at udvide tungvognskontrollerne?

(Spm. nr. S 258 (omtrykt). Medspørger: Peter Kofod Poulsen (DF)).

4) Til finansministeren af:

Jesper Petersen (S)

Mener ministeren, at den danske befolkning har fået retvisende oplysninger om regeringens skatteudspils effekt på uligheden i Danmark, jf. svar på spørgsmål 68 til finansloven?

(Spm. nr. S 307).

5) Til finansministeren af:

Jesper Petersen (S)

Set i lyset af at daværende oppositionsleder Lars Løkke Rasmussen i sidste uge af november 2013 kaldte finanslovsforløbet, der ikke var afsluttet, for »amatøragtigt«, mener ministeren så ligeledes, at man kan kalde den nuværende situation, hvor vi i første uge af december fortsat ikke har en finanslovsaftale, for amatøragtig?

(Spm. nr. S 308).

6) Til finansministeren af:

Bjarne Laustsen (S)

Set i lyset af at daværende oppositionsleder Lars Løkke Rasmussen i sidste uge af november 2013 udtrykte bekymring om tidsrammen for oppositionen til at stille ændringsforslag til finanslovsaftalen, der endnu ikke forelå, vil ministeren så på den baggrund garantere, at finansloven kan vedtages uden lovsjusk?

(Spm. nr. S 313).

7) Til finansministeren af:

Bjarne Laustsen (S)

Mindes ministeren, at en skattereform tidligere har været afgørende for, om en finanslovsaftale kunne falde på plads inden udgangen af året?

(Spm. nr. S 315).

8) Til finansministeren af:

Benny Engelbrecht (S)

Vil ministeren garantere Folketingets medlemmer, at man vil få tilstrækkelig forberedelsestid til i god ro og orden at behandle en finanslovsaftale og stille gennemarbejdede ændringsforslag?

(Spm. nr. S 323).

9) Til erhvervsministeren af:

Thomas Jensen (S)

Set i lyset af at regeringens erhvervspakke ifølge AE vil give de 1.000 rigeste danskere 80.000 kr. i skattelettelse om året, og at de 90 pct. af befolkningen, der ikke har topindkomster, blot vil få en lettelse på under 200 kr. i gennemsnit, mener ministeren da, at erhvervspakken er et gennembrud for den almindelige dansker, eller er den mest til gavn for de allerrigeste i Danmark?

(Spm. nr. S 303).

10) Til erhvervsministeren af:

Thomas Jensen (S)

Set i lyset af at tidligere overvismand Torben M. Andersen vurderer, at det er usikkert, om man kan finde skattelettelser med en lige så skæv profil i Danmarks historie som den netop indgåede erhvervspakke, mener ministeren da, at regeringens erhvervspakke »er et kæmpe gennembrud for, at almindelige mennesker investerer i danske virksomheder«?

(Spm. nr. S 304).

11) Til økonomi- og indenrigsministeren af:

Christine Antorini (S)

Hvorfor mener ministeren, at det gavner det danske samfund samt SOSU-assistenter, politibetjente, rengøringsassistenter, pædagoger og andre offentligt ansatte, at uligheden øges markant for dem, hvis regeringens udspil til skattereform vedtages?

(Spm. nr. S 290).

12) Til økonomi- og indenrigsministeren af:

Christine Antorini (S)

Hvilke planer har ministeren for at øge udlicitering og privatisering markant inden for den offentlige sektor, som ministeren ofte har udtrykt ønske om?

(Spm. nr. S 292).

13) Til økonomi- og indenrigsministeren af:

Susanne Eilersen (DF)

Hvad er ministerens holdning til, at Økonomi- og Indenrigsministeriet siden 2014 har været bekendt med, at en række hovedstadskommuner har modtaget milliarder af kroner gennem udligningssystemet på bekostning af fattigere kommuner, fordi udlændinges uddannelsesniveau ikke har været opgjort, hvilket har medført, at eksempelvis velbetalte forskere har udløst tilskud, og hvilke initiativer påtænker ministeren at tage for at rette op på denne fejl?

(Spm. nr. S 310, skr. begr.).

14) Til økonomi- og indenrigsministeren af:

Susanne Eilersen (DF)

Finder ministeren det rimeligt, at Nordjyske Stiftstidende har fået afslag på aktindsigt af ministeriet i sagen om, at milliarder af kroner er fordelt forkert til en række hovedstadskommuner på bekostning af en række fattigere kommuner, fordi udligningssystemet ikke har taget højde for udlændinges uddannelsesniveau, og vil ministeren tage initiativ til, at avisen kan få aktindsigt i sagen?

(Spm. nr. S 312, skr. begr.).

15) Til økonomi- og indenrigsministeren af:

Peter Hummelgaard Thomsen (S)

Hvilke markante aftryk inden for ministerens ressortområde mener ministeren at Liberal Alliance har sat på VLAK-regeringen?

(Spm. nr. S 314).

16) Til beskæftigelsesministeren af:

Leif Lahn Jensen (S)

Mener ministeren, at det er god regeringsførelse, at vi står her midt i december uden en finanslov for 2018, og dermed uden at vide, om der skal gennemføres besparelser og fyringer i Arbejdstilsynet, nu, hvor Arbejdstilsynet ikke har fået klarhed over, hvorvidt de får de penge, de var stillet i udsigt med regeringens finanslovsforslag til bekæmpelse af social dumping, så de kan fortsætte indsatsen og fastholde de nuværende medarbejdere?

(Spm. nr. S 298. Medspørger: Lennart Damsbo-Andersen (S)).

17) Til beskæftigelsesministeren af:

Leif Lahn Jensen (S)

Mener ministeren, at det er helt i orden at holde medarbejderne i Arbejdstilsynet på pinebænken med maksimal usikkerhed om, hvorvidt der skal spares og fyres medarbejdere i Arbejdstilsynet efter nytår, nu, hvor regeringen her midt i december endnu ikke har fået en finanslov med de lovede midler til Arbejdstilsynet på plads?

(Spm. nr. S 299. Medspørger: Lennart Damsbo-Andersen (S)).

18) Til udlændinge- og integrationsministeren af:

Karina Due (DF)

Når ministeren mener, at det ikke er en succes som integrationsminister, når kommunerne indfører flere og flere muslimske særhensyn, men »at forsvaret for et dansk værdisæt og danske traditioner står bedst, hvis det er noget, vi hver især påtager os«, og når ministeren samtidig anerkender, at ministeren heller ikke vil afvise, at man på et tidspunkt kan nå derhen, hvor man kan blive tvunget til at indføre lovgivning, så vil spørgeren gerne vide, hvad ministeren venter på, og hvorfor vente, til ministeren føler sig tvunget til at handle, nu, hvor de muslimske særhensyn bliver flere og flere rundtomkring i kommunerne med ministerens ønske om, at mest muligt skal besluttes væk fra ministerens bord?

(Spm. nr. S 300. Medspørger: Peter Kofod Poulsen (DF)).

19) Til miljø- og fødevareministeren af:

Pia Adelsteen (DF)

Hvis en ejer ikke har råd til at fjerne et skibsvrag, som det er tilfældet ud for Amager Strandpark, mener ministeren så, at det er i orden, at skibsvraget efterlades som affald i vandet?

(Spm. nr. S 295, skr. begr.).

20) Til miljø- og fødevareministeren af:

Pia Adelsteen (DF)

Vil ministeren tage ansvar for, at skibsvrag, der måtte komme, bliver fjernet, så der ikke ligger affald og flyder i vandet?

(Spm. nr. S 296, skr. begr.).

21) Til kulturministeren af:

Troels Ravn (S)

Vil ministeren arbejde for at sikre, at Danmarks Radio er til stede i alle dele af landet, og mener ministeren, at et sådant arbejde ville blive udfordret, såfremt der i en skatteaftale skæres væsentligt i DR’s budget?

(Spm. nr. S 289).

22) Til skatteministeren af:

Peter Hummelgaard Thomsen (S)

I lyset af svaret på spørgsmål 68 til finansloven, der viser, at regeringens skattereform vil øge uligheden mere, end det fremgik af regeringens udspil, mener ministeren da fortsat, at regeringen har øget uligheden »med åbne øjne«, som ministeren udtalte ved præsentationen af skattereformen?

(Spm. nr. S 309).

23) Til skatteministeren af:

Hans Kristian Skibby (DF)

Har ministeren tænkt sig at gøre noget ved vilkårene for den lovpligtige lystfartøjsforsikring, som SRSF-regeringen i 2013 hævede med hele 34 pct., og hvad vil ministeren konkret gøre for at få minimeret »udflagning« af fritidsbåde i vinterhalvåret, hvilket mange bådejere gør for at nedskalere deres driftsudgifter, og er ministeren ikke enig i, at udviklingen har haft store konsekvenser for danske virksomheder, der vedligeholder, servicerer og vinteropbevarer fritidsbåde, da især Sverige og Tyskland i dag overtager opgaverne, med tab af provenu på moms og afgifter for den danske stat og ligeledes tab af arbejdspladser?

(Spm. nr. S 316).

24) Til skatteministeren af:

Jens Joel (S)

Giver de økonomiske vismænds kritik af den reducerede arveafgift anledning til, at ministeren genovervejer sin tidligere udtalelse om, at sænkelsen af arveafgiften kunne bidrage til at »udbygge og bevare danske virksomheder med danske arbejdspladser«?

(Spm. nr. S 319).

25) Til skatteministeren af:

Jens Joel (S)

Mener ministeren fortsat, at regeringens lempelser af arveafgiften vil skabe vækst og arbejdspladser, eftersom de økonomiske vismænd i deres rapport om Danmarks produktivitet rejser kritik af den reducerede arveafgift og vurderer, at det kan have en negativ effekt på produktiviteten?

(Spm. nr. S 321).

26) Til transport-, bygnings- og boligministeren af:

Mikkel Dencker (DF)

Hvad er ministerens holdning til at løse de store problemer med kødannelser ved de to udkørsler fra erhvervsområdet Avedøre Holme ved at anlægge et nyt tilslutningsanlæg fra Avedøre Holme til Amagermotorvejen som supplement til de eksisterende tilslutningsanlæg?

(Spm. nr. S 291).

27) Til transport-, bygnings- og boligministeren af:

Kaare Dybvad (S)

Er ministeren enig i, at opdaterede tal fra Danmarks Statistik om udlændinges medbragte uddannelse kan ændre på antallet af udsatte boligområder, som det fremgår af artiklen »13 ud af 25 boligområder uretmæssigt udhængt på regeringens liste over udsatte områder i 2016« bragt i Fagbladet Boligen?

(Spm. nr. S 293).

28) Til transport-, bygnings- og boligministeren af:

Kaare Dybvad (S)

Hvad mener ministeren der bør gøres, for at det bliver lettere at håndhæve reglerne om bopælspligt i forbindelse med udlejning via Airbnb jf. artiklen »Ung kvinde tvunget til at flytte, da overboen begyndte at udleje via Airbnb« bragt på tv2.dk den 5. december?

(Spm. nr. S 294).

29) Til sundhedsministeren af:

Karina Adsbøl (DF)

Hvad vil ministeren gøre ved, at mange læger har for mange patienter i store dele af Region Syddanmark, herunder det sydjyske område?

(Spm. nr. S 305, skr. begr.).

30) Til sundhedsministeren af:

Karina Adsbøl (DF)

Hvilke overvejelser gør ministeren sig i anledning af, at Højesteret den 7. december 2017 fastslog, at to patienter får lov til at beholde erstatning for fejlbehandling, selv om Region Syddanmark krævede pengene tilbage, særlig set i lyset af, at mange andre fejlbehandlede patienter er blevet mødt af tilsvarende tilbagebetalingskrav?

(Spm. nr. S 306).

31) Til sundhedsministeren af:

Yildiz Akdogan (S)

Deler ministeren formand for Politiforbundet, Claus Oxfeldts, opfattelse, som kommer til udtryk i Altinget den 16. november 2017, af, at stigningen i antallet af tvangsindlæggelser og den eksplosive vækst i tilkald fra utrygge borgere om psykisk syge er resultatet af svigt i psykiatrien, og hvad agter ministeren i så fald at gøre for at forbedre situationen?

(Spm. nr. S 311, skr. begr.).

Kl. 13:00

Meddelelser fra formanden

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Mødet er åbnet.

I dag er der følgende anmeldelser:

Justitsministeren (Søren Pape Poulsen):

Lovforslag nr. L 118 (Forslag til lov om ændring af lov om politiets virksomhed (Udvidet bemyndigelse til at fastsætte regler om zoneforbud)).

Børne- og socialministeren (Mai Mercado):

Lovforslag nr. L 119 (Forslag til lov om ændring af lov om social service (Mulighed for forbud mod enheder, der muliggør internetadgang, undersøgelse af effekter samt brug af afskærmningslokale m.v. i boformer med sikrede afdelinger)).

Udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg):

Lovforslag nr. L 120 (Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven og forskellige andre love (Nedsættelse af integrationsydelse og omlægning af dansktillæg)).

Jens Joel (S), Mikkel Dencker (DF), Marianne Bredal (V), Maria Reumert Gjerding (EL), Carsten Bach (LA), Rasmus Nordqvist (ALT), Ida Auken (RV), Pia Olsen Dyhr (SF) og Mette Abildgaard (KF):

Forespørgsel nr. F 16 (Hvad kan ministeren oplyse om regeringens fremtidige klimapolitiske initiativer set i lyset af den klimapolitiske redegørelse?).

Titler på de anmeldte sager vil fremgå af www.folketingstidende.dk (jf. ovenfor).

Energi-, forsynings- og klimaministeren (Lars Christian Lilleholt) har meddelt mig, at han ønsker i henhold til forretningsordenens § 19, stk. 4, at give Folketinget en skriftlig klimapolitisk redegørelse 2017.

(Redegørelse nr. R 6).

Eksemplarer vil blive omdelt, og redegørelsen vil fremgå af www.folketingstidende.dk.

Redegørelsen vil komme til forhandling tirsdag den 23. januar 2018.

Det eneste punkt på dagsordenen er:

1) Besvarelse af oversendte spørgsmål til ministrene (spørgetid).

Kl. 13:01

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Jeg skal meddele, at det af Kim Christiansen (DF) under nr. 3 opførte spørgsmål til justitsministeren (spørgsmål nr. S 258) udgår af dagsordenen efter ønske fra spørgeren.

Jeg skal meddele, at det af Benny Engelbrecht (S) under nr. 8 opførte spørgsmål til finansministeren (spørgsmål nr. S 323) udgår af dagsordenen efter ønske fra spørgeren.

Jeg skal meddele, at det af Yildiz Akdogan (S) under nr. 31 opførte spørgsmål til sundhedsministeren (spørgsmål nr. S 311) udgår af dagsordenen efter ønske fra spørgeren.

Det første spørgsmål er til justitsministeren.

Kl. 13:02

Spm. nr. S 281

1) Til justitsministeren af:

Peter Kofod Poulsen (DF):

Hvad agter ministeren at gøre ved den hårde kerne af kriminelle unge, som er under den nuværende kriminelle lavalder?

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Hr. Peter Kofod Poulsen, Dansk Folkeparti. Værsgo at læse spørgsmålet op.

Kl. 13:02

Peter Kofod Poulsen (DF):

Tak for det. Hvad agter ministeren at gøre ved den hårde kerne af kriminelle unge, som er under den nuværende kriminelle lavalder?

Kl. 13:02

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo, ministeren.

Kl. 13:02

Justitsministeren (Søren Pape Poulsen):

Tak for spørgsmålet. Med regeringens nye udspil om ungdomskriminalitet vil vi sikre, at unge, der er i fødekæden til den hårde kerne, mærker en hurtig og tydelig konsekvens, første gang de træder ved siden af.

Jeg vil gerne understrege, at de initiativer også omfatter de unge, der desværre allerede er i den hårde kerne af kriminelle. Vi skal have styr på den hårde kerne af unge kriminelle og samtidig fremadrettet sikre, at unge slet ikke ender i den hårde kerne. Det gør vi bl.a. ved at introducere en ny ungelavalder på 12 år og et nyt ungdomskriminalitetsnævn, der træffer afgørelser, der er bindende for både den unge og for kommunen. Unge under den kriminelle lavalder, der er en del af fødekæden eller af den hårde kerne, vil blive mødt med en tydelig reaktion fra nævnet, hvis de begår alvorlig kriminalitet – først en straksreaktion og så et konkret forbedringsforløb på op til 2 år, i særlige tilfælde op til 4 år. Reaktionerne kan spænde fra milde tiltag som f.eks. at gøre rent i sit boligkvarter til mere indgribende tiltag som tvangsmæssig anbringelse på en institution, hvis det er nødvendigt for at få den unge tilbage på ret køl.

Når regeringens udspil understreger, at nævnets afgørelser er bindende, så mener vi det alvorligt. Hvis den unge ikke møder op, kan vedkommende blive afhentet af politiet. Vi vil altså følge de unge rigtig, rigtig tæt. Målet er at løfte de unge ud af deres kriminelle løbebane og ind på et nyt spor. Det er nu engang det bedste for vores samfund.

Kl. 13:04

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Tak. Værsgo, hr. Peter Kofod Poulsen.

Kl. 13:04

Peter Kofod Poulsen (DF):

Tak for det. Vi har jo også læst regeringens udspil med stor interesse, og vi er meget skuffede over regeringen i den her sag. Det er vores synspunkt, at der er tale om et meget klart løftebrud i forhold til det, som de i sin tid fire borgerlige oppositionspartier lagde frem inden sidste folketingsvalg. Det var den retspolitik, som vælgerne ønskede vi skulle føre, og det belønnede de os for ved valget, men nu er der så slået af på den kurs.

Men hvis vi nu tager fat i regeringens udspil, kan vi se, at der står i forordet – og det blev endda understreget af ministeren her i besvarelsen af spørgsmålet – at reformen skal sikre en mærkbar og hurtig konsekvens, når de unge forbryder sig mod samfundets regler. Det står på side 5 i forordet.

Når man sådan kigger de forskellige sanktionsmuligheder igennem og særlig i forhold til det her nævn, der skal behandle sagerne, så kunne vi godt i forhold til hurtigheden tænke os at finde ud af, hvilke muligheder der så er, hvis den unge siger, at det her vil man ikke, eller at det her har man ikke gjort. Er det her så i virkeligheden sidste instans? Får man lejlighed til at prøve det i retten? Får man lejlighed til at sende sagen i Ankestyrelsen? Har man mulighed for at få Ombudsmanden til at se på sagen? Og ville det så i bekræftende fald betyde, at den beslutning, der i første omgang måtte være truffet i nævnet, havde opsættende virkning? Og hvis ministeren kan bekræfte det, hvad gælder der så i forhold til den hurtighed, som jo netop var basisargumentet for, at man skulle indføre det her system, altså fordi man første gang ville sætte meget hurtigt, meget klart og meget kontant ind?

Kl. 13:06

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo, ministeren.

Kl. 13:06

Justitsministeren (Søren Pape Poulsen):

Det var godt nok mange spørgsmål, og dem kan jeg jo ikke bare lige nå at svare på her. Men hvis man kigger på det, vi foreslog i den kronik og i det beslutningsforslag, og så på det, der er her, vil man se, at der jo er mange ting, der minder om hinanden. Jeg tillader mig bare at blive klogere, og det er jeg blevet i den her proces. Og jeg har det faktisk sådan, at jeg gerne vil have en hurtig reaktion. Der er ikke nogen, der kan overbevise mig om, at et domstolssystem er hurtigt; det synes jeg ikke vi ser mange eksempler på. Derfor vil jeg hellere have et nævn, der kan træffe en hurtig afgørelse, og som kan sætte ind med nogle klare sanktioner over for den unge, i stedet for et langt og tungt system. Det her kræver meget mere tid og en samtale, men det er jo svært at nå på de her sekunder.

Kl. 13:06

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo, hr. Peter Kofod Poulsen.

Kl. 13:06

Peter Kofod Poulsen (DF):

Men netop hurtigheden er jo det, jeg spørger ind til. For hvis man har mulighed for at prøve det i retten og Ankestyrelsen og hive det for Ombudsmanden og den beslutning, man kommer til i nævnet, ikke har opsættende virkning, jamen hvor bliver hurtigheden så af? Jeg kan jo godt have den bekymring, at det lige præcis ikke vil ramme den hårde kerne, for den hårde kerne vil jo være dem, der lige fra starten vil sige, at de vil have det her prøvet, og vil gå hele vejen, altså for at undgå de her hurtige sanktioner.

Så et andet spørgsmål er måske bare: Har man mulighed for at prøve den beslutning, der bliver truffet i nævnet, ved nogle af de instanser, jeg har spurgt om?

Kl. 13:07

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Tak. Ministeren.

Kl. 13:07

Justitsministeren (Søren Pape Poulsen):

Det er sådan, at det, vi faktisk gør her, er at fortsætte med det, man allerede kan i dag, altså på det sociale område. På det sociale område er det sådan i dag, at det ikke handler om, om du er skyldig eller ej. Er der tale om en særlig risikoadfærd – jeg går ud fra, at spørgeren stiller spørgsmål til de 12-14-årige – er det jo ikke tanken, at man skal kunne prøve det hundrede sytten steder. Det har i hvert fald ikke opsættende virkning. Altså, her kommer der en afgørelse, og der bliver der en hård konsekvens med det samme. Det er den afgørelse, man går efter, og det kan man i dag, for så vidt angår de 12-14-årige, og det skal man også kunne fremadrettet.

Kl. 13:07

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo, hr. Peter Kofod Poulsen.

Kl. 13:07

Peter Kofod Poulsen (DF):

Jamen tak for det svar. Det synes jeg var interessant, altså at ministeren sagde, at det var lige præcis det, man kunne i dag. Det leder mig jo frem til mit sidste spørgsmål i den her runde, og det er, om ministeren sådan meget klart kan sige, hvad der indholdsmæssigt er forskellen på det udspil, regeringen er kommet med, og det udspil fra april 2015, altså det, som fru Karen Hækkerup og hr. Manu Sareen i sin tid fremsatte forslag om. For jeg synes jo, at forskellene er meget små, så måske ministeren kunne sige, hvor den klare, tydelige borgerlige retspolitik, hvor den konservative jernnæve er henne.

Kl. 13:08

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Ministeren.

Kl. 13:08

Justitsministeren (Søren Pape Poulsen):

Det ville jo kræve, at jeg havde læst det udspil fra den tidligere regering fra 2015. Det har jeg ikke brugt tid på, det skal jeg ærligt indrømme.

Men ellers er jernnæven der jo. Det handler om hurtig konsekvens, at vi skal nogle unge mennesker ud at have et meget bedre liv. En del af retspolitikken er vel også, at de ikke skal straffes for at straffes, men at de skal ud at have et bedre liv, og det opnår vi med den her reform. Jeg glæder mig til, at vi skal snakke meget mere om det, for nu har vi jo sat penge af til det i en finanslov, og så skal vi jo til at udmønte det bagefter.

Kl. 13:09

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Tak for det.

Så er der et nyt spørgsmål til justitsministeren, også fra hr. Peter Kofod Poulsen, Dansk Folkeparti.

Kl. 13:09

Spm. nr. S 301

2) Til justitsministeren af:

Peter Kofod Poulsen (DF):

Hvad er ministerens begrundelse for ikke at registrere etnicitet i POLSAS?

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo til at læse spørgsmålet op.

Kl. 13:09

Peter Kofod Poulsen (DF):

Tak for det. Hvad er ministerens begrundelse for ikke at registrere etnicitet i POLSAS?

Kl. 13:09

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo, ministeren.

Kl. 13:09

Justitsministeren (Søren Pape Poulsen):

Politiet registrerer ikke generelt oplysninger om personers etnicitet i deres sagsstyringssystem, POLSAS, men politiet registrerer oplysninger om etnicitet i POLSAS, hvis der er et politifagligt behov for det. Det følger af de persondataretlige regler, at politiets indsamling og registrering af oplysninger altid skal være saglig og proportional, og det er en betingelse, at det er nødvendigt for politiet at behandle disse oplysninger. Det vil sige, at der skal være et politifagligt behov, før politiet må foretage registrering af oplysninger om etnicitet, og det er altså Rigspolitiets vurdering, at der ikke er et politifagligt behov for, at oplysninger om personers etnicitet generelt registreres i POLSAS.

Der kommer så jævnligt spørgsmål fra Folketinget til Justitsministeriet, hvor der bliver bedt om oplysninger vedrørende etnicitet. Ofte har Justitsministeriet ikke kunnet svare på spørgsmålene, netop fordi POLSAS ikke generelt indeholder de oplysninger, der er blevet efterspurgt. Men samtidig er det også et vigtigt emne, på alle måder et legitimt politisk spørgsmål, hvordan f.eks. bestemte kriminalitetsformer og etnicitet hænger sammen. Derfor vil Justitsministeriet, når og hvis – og det er nok nærmere når – Folketinget f.eks. i forbindelse med et udvalgsspørgsmål beder om oplysninger om etnicitet, som vil kunne indhentes fra Danmarks Statistik, anmode om disse oplysninger og videregive dem til Folketinget.

Det kan lade sig gøre, fordi Danmarks Statistik fører anonyme statistikker over kriminalitet, hvor opgørelserne er fordelt efter lovovertrædelsens art og efter de dømte personers herkomst og oprindelsesland. Så vi kan ikke gøre det direkte i POLSAS på grund af det direktiv, der er om data, men vi kan faktisk tage udtræk fra Danmarks Statistik og ad den vej komme til at give svar på de, synes jeg, også relevante spørgsmål, som der måtte være om etnicitet og bestemte kriminalitetsformer. Men vi er bare nødt til at gå den vej, og det vil vi gøre fremadrettet.

Kl. 13:11

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo til hr. Peter Kofod Poulsen.

Kl. 13:11

Peter Kofod Poulsen (DF):

Når jeg stillede spørgsmålet, og det er jo noget, vi har stillet spørgsmål om flere gange til skriftlig besvarelse, så er det jo, fordi vi synes, at der ligger en særlig udfordring lige præcis her. Det må være i alles interesse, at vi ligesom kan gennemskue, hvem det er, der begår kriminaliteten i Danmark, særlig den hårde del af kriminaliteten, hvor nogle grupper jo altså, må man bare sige, er stærkt overrepræsenteret, og hvor det jo ville være lettest for alle, at man havde de her oplysninger registreret direkte i systemet.

Derfor er jeg faktisk også lidt skuffet over ministerens svar, for jeg kunne jo godt tænke mig en holdningstilkendegivelse. Jeg har jo også i de her svar lige præcis læst, hvad den politifaglige begrundelse er, men nu er det jo ikke den, der efterspørges. Det er, hvad ministerens holdning er. Jeg synes, det er væsentligt, både for os, men også for folk, der kunne være interesseret, og for pressen, at man kunne gå direkte ind at se, hvad etniciteten så er her.

Kl. 13:12

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo, ministeren.

Kl. 13:12

Justitsministeren (Søren Pape Poulsen):

Jeg synes, jeg gjorde rede for i svaret, at jeg faktisk synes, det er et relevant emne. Jeg synes også, det kan være relevant at kigge på, om der er en sammenhæng mellem visse kriminalitetstyper og etnicitet.

Så er det bare, at jeg stille gør opmærksom på også, at oplysninger, der er indsamlet til statistiske formål, ikke må anvendes. Det er rent direktivbestemt. Men det, vi kan gøre, er at gå via Danmarks Statistik, for så er det jo ikke personen, der kommer frem, men der kan man jo, på grund af at indberetningerne er opgjort på personnummer, se etniciteten og omfanget af den kriminalitet, der sker. Så vi kan lave de kørsler, og jeg synes, det er meget relevant at gøre det.

Kl. 13:12

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo, spørgeren.

Kl. 13:13

Peter Kofod Poulsen (DF):

Jo, og det burde gøres langt mere systematisk, end det sker, fordi folk taber tilliden til det her system. Altså når folk fortæller, at de har set noget i den lokale by begået af personer, der i hvert fald ikke er af dansk oprindelse, og man efterfølgende kan se politiet på tv stå at tale om, at det nok bare er nogle utilpassede unge, og man bagefter kan læse det samme i avisen, så taber man først tilliden til systemet, og bagefter taber man tilliden til medierne.

Det er jo altså en udvikling, der er uholdbar, men det vil vi så fortsætte med at tage op.

Kl. 13:13

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Ministeren.

Kl. 13:13

Justitsministeren (Søren Pape Poulsen):

Det synes jeg er en anden diskussion. Altså, en ting er, hvad vi gør, men det her handler om, at hvis der er begået et kriminelt forhold og spørgeren spørger mig om, hvordan det ser ud med etnicitet i forhold til den og den kriminaltetsform, så kan vi jo trække en kørsel via Danmarks Statistik og få det frem ad den vej.

For jeg synes jo ikke, vi skal skjule det her. Jeg synes, det er meget relevant og vigtigt, at vi får det frem i offentligheden, altså om der er forskel på, hvilke former for kriminalitet visse etniske grupper begår, og om nogle er særlig overrepræsenteret. Det synes jeg faktisk er meget relevant.

Kl. 13:14

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo til sidste spørgsmål.

Kl. 13:14

Peter Kofod Poulsen (DF):

Jeg kan måske bare sige, at vi selvfølgelig vil følge det her løbende, og det er ikke det sidste spørgsmål, vi kommer til at stille om det her. Jeg synes, at vi skal udfordre de regler, der er, og det direktiv, ministeren omtaler, når vi på et eller andet tidspunkt skal forny it-systemerne hos politiet. Det skal vi helt klart udfordre, og det vil vi jo forsøge at få regeringen til at indse fornuften i.

Kl. 13:14

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Sidste svar, værsgo.

Kl. 13:14

Justitsministeren (Søren Pape Poulsen):

Jeg havde været utrolig skuffet, hvis spørgeren havde sagt, at der ikke ville komme flere spørgsmål om det her emne.

Kl. 13:14

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Spørgsmålet er afsluttet.

Så er der et spørgsmål til finansministeren af hr. Jesper Petersen, Socialdemokratiet.

Kl. 13:14

Spm. nr. S 258 (omtrykt)

3) Til justitsministeren af:

Kim Christiansen (DF) (medspørger: Peter Kofod Poulsen (DF)):

Hvad agter ministeren at gøre for at udvide tungvognskontrollerne?

(Spørgsmålet er udgået, da det er taget tilbage af spørgeren).

Kl. 13:14

Spm. nr. S 307

4) Til finansministeren af:

Jesper Petersen (S):

Mener ministeren, at den danske befolkning har fået retvisende oplysninger om regeringens skatteudspils effekt på uligheden i Danmark, jf. svar på spørgsmål 68 til finansloven?

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo til at læse spørgsmålet op.

Kl. 13:14

Jesper Petersen (S):

Tak for det. Mener ministeren, at den danske befolkning har fået retvisende oplysninger om regeringens skatteudspils effekt på uligheden i Danmark, jf. svar på spørgsmål 68 til finansloven?

Kl. 13:15

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo til ministeren.

Kl. 13:15

Finansministeren (Kristian Jensen):

Ja, det mener jeg vi har. Vi har besvaret de udvalgsspørgsmål, der har været. Vi har i vores udspil lagt op til at lave en skønsmæssig vurdering af, hvad det er for nogle finansieringskilder, der skal være, og vi har hele vejen igennem sagt, at den konkrete finansiering af vores udspil, altså erhvervs- og iværksætteraftalen, er på plads og aftalt, og den vil sammen med den kommende skattereform blive forhandlet med de partier, der vil med ind at tage ansvar for at lave en række initiativer. Jeg er sådan set meget glad for, at en bred kreds af partier, regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre, nu har aftalt en ambitiøs erhvervs- og iværksætterpakke, hvor vi bl.a. også har været inde at kigge på, hvad det er for nogle initiativer, hvad der skal til for at finansiere det.

Vi forhandler i øjeblikket videre for at få lavet en skattereform – en skattereform, der sænker skatten på hårdtarbejdende danskeres lønindkomster, med et jobfradrag, der starter omkring 161.000, har fuld virkning ved omkring 215.000, hvis det bliver regeringens aftrapning, der kommer til at gælde, og målrettet bliver det sådan, at gevinsten i forhold til ens indkomst er størst i de laveste indkomstgrupper. Det er sådan set et rigtig godt forslag, og til det har vi også nogle finansieringsforslag, som forhandles ved forhandlingsbordet, og der har vi lavet en skønsmæssig vurdering af det i forhold til de arbejdsudbudseffekter, der kan være, men det er naturligvis sådan, at man først, når man kommer frem til den konkrete beslutning om, hvad det så er for nogle finansieringskilder, der tages i brug, kan lave den endelige beregning af, hvad virkningen er af resultatet. Det er på samme måde, som hvis man laver ændringer af det udspil, der har været, altså ændringer af, hvad det er for en skatteplan, der laves, for så vil der også blive ændringer i, hvad fordelingsvirkningerne af det oprindelige skatteudspil er.

Så når vi kommer til snorene og har fået lavet en skatteaftale, vil jeg gerne love spørgeren og alle andre, at så laver vi naturligvis opdaterede beregninger på, hvad virkningerne er i forhold til arbejdsudbud, hvad virkningerne er i forhold til nationaløkonomi, og hvad virkningerne er i forhold til ændringen af de fordelingsmæssige forhold, der er i Danmark i dag.

Kl. 13:17

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Tak. Værsgo til spørgeren.

Kl. 13:17

Jesper Petersen (S):

Finansministerens svar indebærer jo ikke en flig af indrømmelse omkring det, at man virkelig har puttet med effekterne af det forslag, man selv havde. For det er jo fuldstændig klart, som finansministeren siger, at man er kommet med et udspil, og det kan se anderledes ud, når det ender, og så skal man nok fortælle, hvordan effekterne er. Men da man lagde sit udspil til skattereformen frem, fortalte man jo, hvad effekten var fordelingsmæssigt, og også hvad effekten var, hvis man anvendte ginikoefficienten. Vi har måttet hive oplysninger ud af regeringen, ikke bare om, hvordan fordelingseffekten ville være af det, man foreslog i form af forskellige skattenedsættelser, men også om, hvad konsekvensen ville være af de finansieringsforslag, som lå der – konkret 5,25 mia. kr., som man ville beskære forskellige offentlige ydelser og overførselsindkomster med. Det forstår jeg ikke hvorfor man ikke bare lagde ærligt frem fra starten, så vi kunne få en reel politisk diskussion om den vej, regeringen gerne ville – både hvad den ville give af nedsættelser, og hvordan man ville finansiere det. I stedet for skulle vi jo hive det ud af regeringen, som først ikke ville svare på, hvordan fordelingseffekterne var, og så endte med at gøre det i det svar, der er henvist til i mit spørgsmål, hvor det altså viser sig, at ulighedseffekten er væsentlig større end det, man lagde frem i sit eget udspil.

Jeg synes, det er en lidt uskøn form og dårlig vane, regeringen har med at oversælge resultater og ikke fortælle den fulde sandhed, når man lægger sine forslag frem. Det burde man have gjort fra starten, og det havde klædt finansministeren at give den indrømmelse som indledning til spørgsmålet: Ja, det kunne vi godt have været klarere omkring, men vi mener nu engang det, vi lagde frem.

Det havde der været noget format over. I stedet for har vi skullet trække informationerne ud og kan altså se en væsentlig større effekt på uligheden end det, som regeringen lagde frem i første omgang.

Det vil jeg egentlig godt spørge finansministeren om: Når man nu godt vidste, hvad det var for nogle forslag, man havde tænkt sig at lave, og kunne regne ud på arbejdsudbuddet, hvad de forslag ville betyde, hvorfor lagde man så ikke bare frem, også i sit udspil, hvad det var, man ville med beskæring af forskellige overførselsindkomster?

Kl. 13:19

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Tak. Værsgo til ministeren.

Kl. 13:19

Finansministeren (Kristian Jensen):

Der var ikke skyggen af indrømmelse i mit svar, for der er heller ikke noget at komme efter. Vi har lagt alting åbent frem i vores publikationer. Vi har peget på, hvad virkningen vil være, og så har vi lavet en beregningsteknisk vurdering af, hvad man kunne forestille sig af arbejdsudbud, når man kigger på den finansieringsform, der ligger inde bag ved de 5,25 mia. kr.

Men den finansieringsform har vi også åbent sagt at vi klar til at forhandle og lave anderledes. Og man kan selvfølgelig ikke beregne en virkning af noget, som på den måde ikke er klarlagt på forhånd. Derfor ligger der i vores svar hele vejen igennem en klar tilkendegivelse af, at vi er åbne over for at forhandle finansieringen af vores pakker. Vi er åbne over for at forhandle, hvordan man får sammensat vores erhvervsudspil, og hvordan vi nu kommer til at sammensætte vores skatteudspil.

Kl. 13:20

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Tak, og det er spørgeren.

Kl. 13:20

Jesper Petersen (S):

Det synes jeg virkelig er et dårligt svar af finansministeren. For man har jo godt kunnet beregne, hvad der var af arbejdsudbudseffekt, og når man bliver trykket lidt på maven og får lidt hjælp fra Økonomi- og Indenrigsministeriet, kan man godt oplyse, hvad effekterne vil være af de finansieringstiltag, der er, med at spare på forskellige overførselsindkomster. Det har man så lagt frem, og nu kan vi diskutere det. Det, jeg anfægter, er bare, hvorfor man ikke gjorde det fra starten. Man kan jo godt fortælle, hvad man vil lave af skattenedsættelser. Det har man gjort, men man vil ikke fortælle noget om regningen. Det skylder man da at gøre, når man lægger det frem, så vi kan have en reel politisk diskussion. Det skulle trækkes ud af regeringen. Det er det, jeg synes er uskønt.

Kl. 13:20

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo til ministeren.

Kl. 13:20

Finansministeren (Kristian Jensen):

Man behøver på ingen måde at bruge trækkraft eller andet. Man har kunnet læse de publikationer, der har været lagt frem. Det undrede mig i lang tid, at oppositionen ikke stillede flere spørgsmål til de oplysninger, der lå i publikationerne, men det havde man så åbenbart overset – bl.a. arbejdsudbudseffekterne af den skønnede finansiering og andet. Men på hele finansieringssiden har jeg haft snesevis af diskussioner med både spørgeren og en lang række af partifællerne om, hvad der lå inde i finansieringerne, og hver gang sagt, at det er noget, vi gerne vil forhandle ved bordet. Det er noget, vi gerne vil lade de aftaleparter, der vil være med til at tage ansvar, også få indflydelse på. Derfor er det klart, at det først er, når man har en aftale, at man kan tage den endelige vurdering af, hvad virkningen vil være, også på lighed.

Kl. 13:21

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Tak, og spørgeren.

Kl. 13:21

Jesper Petersen (S):

Det var et goddag mand økseskaft-svar. For selvfølgelig er alting til forhandling. Jeg ved ikke, om det er gået op for finansministeren, men man har jo ligesom ikke et flertal på forhånd, når man laver sine udspil. Det tror jeg nok er gået op for finansministeren de seneste uger, hvis ikke det var det før det. Man har 53 mandater. Der er ret langt til at have flertal. Så alt det, man foreslår man gerne vil lave af skattenedsættelser, er jo også til forhandling. Det hele er til forhandling. Man ville bare ikke fortælle, hvad ulighedseffekterne var af det, man gerne ville finansiere med.

Lad mig konkret følge op med et spørgsmål omkring børnecheck: Er forslaget til besparelse på børnechecken stadig væk en del af forhandlingerne, eller er det taget ud af det her beløb, vi taler om?

Kl. 13:22

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo.

Kl. 13:22

Finansministeren (Kristian Jensen):

Regeringen mener stadig væk, at vi bør indføre en ordning, hvor børnefamilieydelsen er limiteret, sådan at man får fuld børnecheck for de to yngste børn og tre fjerdedele af den nuværende børnecheck for det tredjeyngste barn. Vi har kunnet se en række tilfælde, hvor bl.a. spørgerens parti var meget pikeret og nærmest forarget over, at det var muligt at modtage børnecheck til en meget, meget stor børneflok. På den baggrund har vi stillet forslaget om, at man bør begrænse antallet af børnechecks, der gives, til de to yngste børn og til tre fjerdedele for det tredjeyngste barn.

Kl. 13:22

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Tak. Spørgsmålet er afsluttet.

Så er der et nyt spørgsmål til finansministeren af hr. Jesper Petersen, Socialdemokratiet.

Kl. 13:22

Spm. nr. S 308

5) Til finansministeren af:

Jesper Petersen (S):

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo at læse spørgsmålet op.

Kl. 13:22

Jesper Petersen (S):

Tak for det. Set i lyset af at daværende oppositionsleder Lars Løkke Rasmussen i sidste uge af november 2013 kaldte finanslovsforløbet, der ikke var afsluttet, for »amatøragtigt«, mener ministeren så ligeledes, at man kan kalde den nuværende situation, hvor vi i første uge af december fortsat ikke har en finanslovsaftale, for amatøragtig?

Der er selvfølgelig løbet lidt vand i åen, siden spørgsmålet blev formuleret, men ikke desto mindre består diskussionen med finansministeren, som jeg gerne vil have.

Kl. 13:23

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Altså, det er helt klart, at man kun læser spørgsmålet op. Man skal ikke fortsætte. Men værsgo til ministeren.

Kl. 13:23

Finansministeren (Kristian Jensen):

Tak. Jeg tror nok, de fleste godt ved, at der netop er sket meget siden da. Der er også sket meget, siden vi i fredags havde en diskussion hernede i Folketingssalen, hvor spørgerens partifælle, hr. Benny Engelbrecht, sagde: Man er åbenbart ikke engang tæt på at have en aftale om finansloven. Det var kl. 13.59 – og lige præcis 8 timer og 10 minutter senere stod vi så og præsenterede en aftale.

Så for mig at se har der været et rigtig godt forhandlingsforløb, hvor man også har bevæget sig fremad undervejs på spørgsmålet omkring en finanslovsaftale. Vi er lykkedes med at få lavet en aftale, selv om jeg godt ved, at tidsplanen er blevet stram, som også er blevet godkendt af Folketinget på et gruppeformandsmøde i går, hvor det blev gennemgået, om der er tid nok til, at Folketinget kan foretage den behandling, der skal til, for at der er kvalitet i arbejdet frem mod, at vi kan vedtage finansloven den 22. december.

Derfor er jeg glad for, at der ligger en aftale. Den er god, den er stærk. Den betyder, at vi løfter den indsats, vi har på sundhedsområdet, med 2 mia. kr. over de kommende 4 år. Vi løfter indsatsen over for vores ældre med 2,7 milliarder – heraf giver vi ½ mia. kr. om året til kommunerne til bedre bemanding i plejesektoren, i hjemmeplejen. Det tror jeg at rigtig mange har god brug for rundtomkring. Vi går ind og bekæmper sygefraværet inden for plejehjemsområdet, hvor der er rigtig mange, der har brug for, at der er en kontinuitet i, hvem der kommer ud og hjælper borgerne, og vi har brug for, at personalet får bedre vilkår.

Så der er i den finanslovsaftale, der blev indgået i fredags – godt 6 timer efter, at det af Socialdemokratiet blev skønnet, at vi var langt fra den – rigtig mange ting, som danskerne kan glæde sig over. Personligt glæder mig meget over, at vi også har taget hul på en del af skatteaftalen, hvor tre elementer fra skatteaftalen, herunder boligjobordningen – det, der populært kaldes for håndværkerfradraget – nu er taget ind i finanslovsaftalen ligesom afskaffelse af fri telefon og afskaffelse af den såkaldte udligningsskat på større pensioner.

Kl. 13:25

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Tak, så er det spørgeren.

Kl. 13:25

Jesper Petersen (S):

Der er såmænd elementer i finansloven, der er udmærkede, men generelt er det jo en finanslov, hvor man har valgt at lave skattelettelser, før man prioriterer velfærd. Og det er vi uenige i. Og man har lavet en aftale, hvor man ikke følger med de udfordringer, som alle danskere jo godt ved der er, og hvor finansministerens eget ministerium har skønnet, hvad der kræves af midler, hvis man skal følge med den befolkningsudvikling, der er. Det gør man ikke. Man har ikke lyst til at fortælle ret ærligt om, hvordan man finansierer finansloven, og hvad der sker i de kommende år, men der er en mangel på midler, og det ved finansministeren godt.

Men det, vi er i gang med, er jo en diskussion omkring forløbet, og der synes jeg bare, at når man var sådan lidt kæk som oppositionsparti, kunne man jo godt, når man nu er i regering, altså have lidt selvindsigt i forløbet. Det, der skete, var, at hr. Lars Løkke Rasmussen, nu statsministeren, den 26. november 2013 gik på TV 2 og sagde: Finanslovsforløbet er altså, for at sige det lige ud, amatøragtigt. Det var et citat fra TV 2 dengang. Han sagde også: Det sejler totalt.

Det var altså dengang, fordi der ikke var lavet en finanslovsaftale ved udgangen af november måned. Vil finansministeren også beskrive den nuværende situation, hvor man end ikke ved, om der er flertal ved tredjebehandlingen for den aftale, der er lavet, som amatøragtig, og beskrive forholdene som, at det sejler totalt?

Kl. 13:27

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo.

Kl. 13:27

Finansministeren (Kristian Jensen):

Når man ikke sejlede på grund i 2013, var det, fordi Venstre kom til som bugserbåd og slæbte regeringen ud af det farvand, som den var i dengang. Venstre trådte jo til og lavede faktisk på en enkelt dag eller to, hvis jeg husker rigtigt, en helt ny finanslovsaftale med den daværende regering – og slæbte den væk fra de undersøiske skær, som Enhedslistens parlamentariske grundlag udgjorde for den daværende regering.

Det, vi har gjort, er, at vi har gennemført en aftale, der rent faktisk er fantastisk god i sit indhold, men desværre stadig væk uklar, fordi der har været meget mere snak om proces end om indhold. Det er måske også derfor, at spørgeren ikke er helt klar over, hvad der ligger i finanslovsaftalen.

På spørgsmålet omkring ...

Kl. 13:27

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Nej, det må vente til næste gang. Værsgo til spørgeren.

Kl. 13:27

Jesper Petersen (S):

Jeg er nu ret uenig i beskrivelsen. Altså, man kunne jo også, hvis man ville forsøge det samme nu, have spurgt Socialdemokratiet for lang tid siden, om vi skulle lave en finanslov. Det har man jo ikke på noget tidspunkt været interesseret i. Så jeg synes ikke, at den der bortforklaring holder på nogen måde.

Finansministeren må jo forholde sig til: Hvad er indtrykket i forhold til alle de danskere, der kan se, at vi har en regering, der ikke har styr på tingene, og som end ikke kan sige, om der er flertal for den finanslovsaftale, man har lavet, når den skal tredjebehandles her i Folketinget med en meget stram tidsplan? Det ved man simpelt hen ikke. Det sejler totalt. Det er amatøragtigt, for at bruge den nuværende statsministers ord.

Kl. 13:28

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Tak. Værsgo til finansministeren.

Kl. 13:28

Finansministeren (Kristian Jensen):

Heldigvis har vi en rigtig god aftale – en aftale, der går ud på, at vi øger velfærden, trygheden i Danmark; flere penge til ældre, flere penge til sundhed, flere penge til politiet, mulighed for, at vi giver en hjælpende hånd til de erhvervsskoler, som skal have et kvalitetsløft, mulighed for, at vi får taget hul på nogle af de store problemer, der er med social dumping, hvor vi får en ekstra indsats på det område.

Når spørgeren så i sit foregående spørgsmål havde en diskussion om, hvor stor væksten ville være i den offentlige sektor fra 2017 til 2018, vil jeg sige, at jeg da er meget interesseret, for mit ministerium har ikke beregnet den vækst endnu, men de tal kender spørgeren åbenbart. Så jeg glæder mig til at få at vide, hvilke tal det er, vi får frem. Økonomisk Redegørelse bliver offentliggjort på mandag, men de tal kender spørgeren tilsyneladende allerede i dag.

Kl. 13:29

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo til spørgeren.

Kl. 13:29

Jesper Petersen (S):

Nej, jeg har dem ikke på stående fod. Men de beregninger, vi kan lave, tyder jo ikke på det. Og er det egentlig ikke finansministerens opgave at svare på det, mere end det er min opgave? Det er det da, fordi det er finansministeren, der sidder på den stol, og som da må vide, hvad der foregår med landets økonomi, men som jo ikke tilstrækkeligt finansierer udviklingen i velfærden og ikke har tænkt sig at gøre det – det er ikke regeringens politik. Hvis man er nået et andet sted hen, er det, fordi nogle har villet det. Det er ikke regeringens politik at finansiere tilstrækkeligt i de kommende år. Og så kalder man besparelser på erhvervsskolerne for kvalitetsløft. Den må finansministeren længere ud på landet med.

Kl. 13:29

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Tak. Sidste svar. Værsgo.

Kl. 13:29

Finansministeren (Kristian Jensen):

Det er netop min opgave at få defineret og få beregnet, hvor stor væksten er i den offentlige sektor fra 2017 til 2018. Så lad være med at påstå, at I har et svar. Det er jo den fejlpåstand, der blev afsløret her. I kender ikke tallet på, hvor stor væksten er fra 2017 til 2018, og ...

Kl. 13:30

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Må jeg lige bede om, at tonen bliver en smule dæmpet, og at man ikke taler direkte til medlemmerne.

Kl. 13:30

Finansministeren (Kristian Jensen):

Beklager. Men Socialdemokratiet ved ikke, hvad væksten er. Det skal vi nok fortælle. Sagen er, at der er kommet klare forbedringer i velfærden, både i kommuneaftalen, aftalen med Danske Regioner og nu med finansloven, der alle tre løfter velfærden i Danmark.

Kl. 13:30

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Tak for det.

Så er der et nyt spørgsmål til finansministeren af hr. Bjarne Laustsen, Socialdemokratiet.

Kl. 13:30

Spm. nr. S 313

6) Til finansministeren af:

Bjarne Laustsen (S):

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo at læse spørgsmålet op.

Kl. 13:30

Bjarne Laustsen (S):

Tak, fru formand. Spørgsmålet lyder: Set i lyset af at daværende oppositionsleder Lars Løkke Rasmussen i sidste uge af november 2013 udtrykte bekymring om tidsrammen for oppositionen til at stille ændringsforslag til finanslovsaftalen, der endnu ikke forelå, vil ministeren så på den baggrund garantere, at finansloven kan vedtages uden lovsjusk?

Kl. 13:31

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo til ministeren.

Kl. 13:31

Finansministeren (Kristian Jensen):

Ja.

Kl. 13:31

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo til spørgeren.

Kl. 13:31

Bjarne Laustsen (S):

Tak for svaret. Så vil jeg gerne have, at finansministeren forklarer, hvad forskellen er på dengang og nu, hvor tidsfristen er betydelig kortere. Er det, at finansministeren har en større tiltro til, at den nuværende opposition er i stand til at gennemskue hele finansloven og få tid til på ordentlig vis at stille de ændringsforslag, der måtte komme? For det må den daværende opposition med Venstre i spidsen jo ikke have været i stand til, siden man mente, at tidsfristen var for kort.

Kl. 13:31

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo til ministeren.

Kl. 13:31

Finansministeren (Kristian Jensen):

Altså, jeg har fuld respekt for, at man stiller et spørgsmål fredag formiddag, og der så sker noget i løbet af weekenden – i det her tilfælde fredag aften – som gør, at spørgsmålet ikke er fuldstændig relevant. Fred være med det. Så lad os bare tage en diskussion om alt muligt andet.

Spørgsmålet gik på, om der ville blive tale om lovsjusk. Vi havde i går et møde med Folketingets formand for bordenden og med Socialdemokratiets finansordfører ved siden af, hvor vi drøftede, om det ville være muligt at gennemføre en vedtagelse af finansloven, uden at det gik ud over lovkvaliteten. Der var det samstemmende svar, at det godt kunne lade sig gøre, og derfor er jeg da sikker på, at det har været overvejet nøje både i regeringen og den nuværende opposition, om det ville være muligt, inden man i går gav tilsagn om gennemføre det.

Kl. 13:32

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Tak. Spørgeren.

Kl. 13:32

Bjarne Laustsen (S):

Jeg betvivler ikke finansministerens kapacitet med hensyn til at regne, og at man forstår spørgsmålet, er jeg sådan set heller ikke i tvivl om. Men jeg spørger jo nøjagtig om, hvorfor der er en forskel i forhold til 2013, hvor Venstre udtrykker, at hvis der ikke ligger en finanslovsaftale inden udgangen af november måned, så risikerer man lovsjusk. Men det gør man ikke nu, siger finansministeren. Hvad er egentlig forskellen på det? For tidsfristen er da kortere. Det kan godt være, at Folketinget er nødt til at acceptere det, for at politibetjenten og alle mulige andre offentligt ansatte kan få deres løn, og det medvirker vi også gerne til i Socialdemokratiet. Men finansministeren må da indrømme, at den samlede tid er blevet kortere, fordi regeringen ikke har fået samlet sig sammen til at lave et finanslovsudspil før fredag aften.

Kl. 13:33

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo til ministeren.

Kl. 13:33

Finansministeren (Kristian Jensen):

Jo, udspillet var der før, men aftalen kom fredag aften. Det er sådan, at vi havde drøftelsen i går med repræsentanter for partierne, gruppeformænd og finanspolitiske ordførere – fra nogle af partierne var det begge, fra andre kun den ene af dem – og der drøftede vi netop, om Folketinget mente, at der var tid nok til at gennemføre finanslovsforslagets tredjebehandling på den her side af jul, uden at det var lovsjusk. Da gav spørgerens parti opbakning til, at det kunne gennemføres. Jeg går ud fra, at det har været drøftet i spørgerens parti, og hvis spørgeren er uenig med sin partifælle, der gav tilsagn om det, så vil jeg anbefale, at man håndterer det internt. Jeg forholder mig til, at der blev en enighed om, at det kunne klares, uden at det var lovsjusk, i går. Hvis partierne er uenige i det, må vi tage den diskussion forfra.

Kl. 13:34

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo for det sidste spørgsmål.

Kl. 13:34

Bjarne Laustsen (S):

Jeg vil da så foreslå finansministeren at tage en snak med sin egen statsminister om de her forhold. Jeg kan ikke huske i alle de år, jeg har været herinde, at forhandlingerne om finansloven har været flyttet til Statsministeriet i stedet for at være ovre i ressortministeriet, hvor de hører hjemme. Men jeg og for den sags skyld også hele Socialdemokratiet synes jo, det er paradoksalt, at man kan finde på at komme med udtalelser i 2013, hvor man siger, at hvis det ikke er færdigt inden udgangen af november måned, så er der tale om lovsjusk, og at der lige pludselig ikke er det mere. Nu kan alt sagtens lade sig gøre. Og når vi siger ja til det, så er det jo selvfølgelig, fordi man skal have en finanslov i dette rige. Det er da ikke et spørgsmål om, om tidsfristen er o.k.

Kl. 13:34

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Det sidste svar fra ministeren.

Kl. 13:34

Finansministeren (Kristian Jensen):

Der var flere datoer i spil på mødet i går, også senere datoer end den 22. december. Hvis Socialdemokratiet havde et ønske om, at der skulle være længere tidsfrister, så kunne man jo have fremført det på mødet i går. Når man ikke fremførte det på mødet i går, kan vi bare konstatere, at det må være, fordi Socialdemokratiet mener, at det kan gennemføres til den 22., uden at der er tale om lovsjusk. Det er sådan set det spørgsmål, som spørgeren har stillet mig her, altså om jeg kan garantere, at der er tid nok til, at vi kan behandle finansloven, uden at der er tale om lovsjusk. Og ja, det kan jeg garantere. For vi har leveret de ændringsforslag, der skulle til, og vi leverer de supplerende oplysninger, der kommer, mandag den 18. december, sådan at der er god tid til at tage stilling, inden vi skal stemme den 22.

Kl. 13:35

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Tak, og spørgsmålet er afsluttet.

Det næste spørgsmål er også til finansministeren af hr. Bjarne Laustsen.

Kl. 13:35

Spm. nr. S 315

7) Til finansministeren af:

Bjarne Laustsen (S):

Mindes ministeren, at en skattereform tidligere har været afgørende for, om en finanslovsaftale kunne falde på plads inden udgangen af året?

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo til en oplæsning.

Kl. 13:35

Bjarne Laustsen (S):

Tak. Mindes ministeren, at en skattereform tidligere har været afgørende for, om en finanslovsaftale kunne falde på plads inden udgangen af året?

Kl. 13:35

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo til ministeren.

Kl. 13:35

Finansministeren (Kristian Jensen):

Tja, der er mange ting, der kan være afgørende for, om en finanslov falder på plads inden udgangen af året. Ved folketingsvalget i 1981 var det især spørgsmålet om, at den daværende socialdemokratiske regering ønskede at tvinge pensionskasserne til at investere i dansk erhvervsliv, der gjorde, at man først senere hen fik en finanslov på plads eller faktisk fik udskrevet et valg og dermed fik udskudt finansloven for 1982 til senere. Ved folketingsvalget i 1984 var det et spørgsmål om, at man havde en uenighed om, hvorvidt Socialdemokratiet ville følge den lange tradition om at stemme for en finanslov, der gjorde, at man var nødt til at udskrive et folketingsvalg, og at finansloven først faldt på plads senere. Og ved folketingsvalget i 1990 var det faktisk et spørgsmål om, hvorvidt man kunne få en skattereform, der skulle komme danskerne til gavn, til at være færdig tidsnok til, at man kunne få en finanslov. Det endte alle tre gange i et valg. Den her gang tror jeg ikke det ender i et valg. Jeg tror, det ender i en aftale om både en god skattereform og en god udlændingepolitik.

Kl. 13:37

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo til spørgeren.

Kl. 13:37

Bjarne Laustsen (S):

Tak. Jeg ved ikke, hvilken verden finansministeren befinder sig i, men det er, som om finansministeren slet ikke forholder sig til, at alle vores dygtige journalister refererer til, at man den her gang ligesom har sagt, at der skal være en samlet aftale, både om udlændinge, om skat og om finansloven. Nu kan vi se, at der er et parallelt forløb, der er i gang. Om det ender med en aftale, kan jeg jo ikke vide noget om. Det er også derfor, jeg spørger, om det er vigtigt, at skatteaftalen bliver lavet sammen med finansloven her ved tredjebehandlingen, og jeg kan se, at ministerens egne kollegaer i regeringen er kravlet så højt op i et træ, at der måske er brug for, at finansministeren allierer sig med beredskabet for at få dem ned fra det. For de vil jo ikke være til stede, hvis der ikke ligger en skatteaftale af historiske dimensioner i forhold til skattelettelser. Hvordan hænger det sammen?

Kl. 13:38

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo til ministeren.

Kl. 13:38

Finansministeren (Kristian Jensen):

Nu gik spørgsmålet på, om jeg kunne mindes, at der tidligere havde været år, hvor en skattereform havde udskudt vedtagelsen af finansloven. Så nævnte jeg de tre seneste tilfælde, hvor man havde haft forskellige større forlig, der var afgørende for, om man fik udskudt vedtagelsen af en finanslov til senere. Så kan vi godt tage spørgsmålet om den aktuelle situation. Den aktuelle situation er jo den, at vi har sagt, at vi mener, at de ting hænger sammen: at en skattereform og en finanslov naturligvis har en sammenhæng med hinanden. Det, vi så har fundet en vej frem på, har været at tage elementer af skattereformen ind i finansloven, så vi allerede har startet med at lade nogle af de elementer, der senere ville være kommet med i en skattereform, være en del af finanslovsaftalen.

Kl. 13:38

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo.

Kl. 13:38

Bjarne Laustsen (S):

Vil finansministeren garantere, at der kommer en skatteaftale inden jul? I tilfælde af at der ikke gør det, siger dele af regeringen, at de så ikke vil stemme for finansloven. Derfor er det jo interessant, om finansministeren har et flertal for sin finanslovsaftale, således at alle offentligt ansatte, der skal have løn den 1. januar, rent faktisk også kan få det. Eller er man tilfreds med først at få en skatteaftale og en udlændingeaftale engang hen i det nye år, hvis man i det hele taget kan blive enige om det?

Kl. 13:39

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo til ministeren.

Kl. 13:39

Finansministeren (Kristian Jensen):

Nu er der en politiker, der har brugt ordet garanti i dansk politik en gang for meget, og derfor har jeg holdt mig fra at bruge begrebet garantier siden hen. Jeg er ret tryg ved, at vi får lavet en god skatteaftale, en skatteaftale, som får sat skatten ned for hårdtarbejdende danskere, hvor det bliver muligt at få en større gevinst ved at flytte sig fra dagpengeniveauet og komme i arbejde, også selv om det arbejde, man får, er på niveau med en overenskomstansat HK'ers på mindstelønnen. Det er ikke ret meget, man tjener på en HK-mindsteløn, og vi synes faktisk fra regeringens side, at de mennesker fortjener at få lov til at beholde noget mere af det, de tjener, til sig selv, og derfor er det, at vi gerne vil have en skattereform igennem. Den skattereform er jeg tryg ved at vi kan få forhandlet på plads i tiden frem mod tredjebehandlingen.

Kl. 13:40

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo.

Kl. 13:40

Bjarne Laustsen (S):

Det, jeg spurgte om, var, om der er en kobling imellem finanslovsaftalen og skatteaftalen. Det er det, jeg gerne vil vide. Hvis ikke den kobling findes, vil finansministeren da garantere, at de offentligt ansatte kan få deres løn til den 1. januar? Altså, finansministeren må jo have en plan B, hvis det er sådan, at han ikke har flertal for sin finanslovsaftale, undtagen der er en skatteaftale. Det er jo derfor, det er ret interessant at vide, hvordan timingen skal være, og hvordan det kommer til at foregå. Det er vel strengt taget finansministerens ansvar at kunne fortælle det.

Kl. 13:40

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Ministeren.

Kl. 13:40

Finansministeren (Kristian Jensen):

Lad nu være med at køre lægers, sygeplejerskers, politibetjentes eller pensionisters udbetaling af pension foran som et skræmmebillede. Selvfølgelig sørger vi for, at den slags kommer til at fungere, selvfølgelig har vi en finanslovsaftale, der sikrer, at vi får vedtaget en finanslov inden udgangen af 2017. Vi har påbegyndt et arbejde på at få de to spor, der stadig væk mangler, nemlig en stram udlændingepolitik og en sund finanspolitik i form af en bedre skattepolitik, til at løbe sammen, inden vi når til tredjebehandlingen. Det er jeg tryg ved går. Der er fremgang i forhandlingerne. Vi forhandler både i går, i dag og igen i morgen, og jeg er tryg ved, at vi når en aftale.

Kl. 13:41

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Tak. Så er spørgsmålet er afsluttet.

Der er et nyt spørgsmål, og det er til erhvervsministeren af hr. Thomas Jensen, Socialdemokratiet.

Kl. 13:41

Spm. nr. S 323

8) Til finansministeren af:

Benny Engelbrecht (S):

Vil ministeren garantere Folketingets medlemmer, at man vil få tilstrækkelig forberedelsestid til i god ro og orden at behandle en finanslovsaftale og stille gennemarbejdede ændringsforslag?

(Spørgsmålet er udgået, da det er taget tilbage af spørgeren).

Kl. 13:41

Spm. nr. S 303

9) Til erhvervsministeren af:

Thomas Jensen (S):

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo.

Kl. 13:41

Thomas Jensen (S):

Spørgsmålet lyder: Set i lyset af at regeringens erhvervspakke ifølge AE-rådet vil give de 1.000 rigeste danskere 80.000 kr. i skattelettelse om året, og at de 90 pct. af befolkningen, der ikke har topindkomster, blot vil få en lettelse på under 200 kr. i gennemsnit, mener ministeren da, at erhvervspakken er et gennembrud for den almindelige dansker, eller er den mest til gavn for de allerrigeste i Danmark?

Kl. 13:41

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo til ministeren.

Kl. 13:41

Erhvervsministeren (Brian Mikkelsen):

Med regeringens aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer gennemføres over 35 initiativer inden for en samlet ramme på 2,2 mia. kr. i 2025. AE har kun set på fire af initiativerne, svarende til 585 mio. kr. AE's vurdering er derfor en mangelfuld analyse, og det vender jeg tilbage til.

Først vil jeg give lidt baggrund for, hvorfor jeg omkring udspillets offentliggørelse udtalte, at formålet er, at vi får et gennembrud for almindelige danskere til at investere i danske virksomheder. Med aftalen om erhvervs- og iværksætterinitiativer har vi taget et stort spadestik hen imod at gøre det mere fordelagtigt for den almindelige dansker at deltage på aktiemarkedet. Det er også noget, som bl.a. LO har støttet varmt op om. Aftalen er et gennembrud for vores mål om, at danskere skal være aktionærer i forskellige danske virksomheder. Det bliver ligesom i Sverige, og da man lavede en aktiesparekonto i Sverige, kom der et gennembrud for aktiekulturen. Sidste år, i 2016, var der mere end 1,8 millioner svenskere, der havde en svensk aktiesparekonto.

Derfor tror jeg også, at vi i Danmark vil få en kultur, hvor folk interesserer sig for, hvordan det går for de danske virksomheder. Vi har den udfordring, at almindelige danskere i dag ikke ved, hvor man investerer sine penge, og derfor er der for få, der investerer i vores virksomheder. Aftalen skal bidrage til, at der kommer flere investeringer i danske virksomheder, og det vil komme en bredere skare af danskere til gode. Det er afgørende for væksten og fremgangen i Danmark, at vi forbedrer særlig de små og mellemstore virksomheders muligheder for at rejse kapital herhjemme gennem en styrkelse af aktiekulturen. Det betyder så, at vi også skal have styrket vores danske aktiemarked. For det kan ikke tiltrække de udenlandske investorers interesse, før det har vokset sig større. Det kræver kapital.

Kun få af de små og mellemstore virksomheder, som er i vækst herhjemme, vælger at lade sig børsnotere enten i Danmark eller i Sverige, og de fleste desværre i Sverige. Vi har brug for en kultur, så vores virksomheder tænker, at det at rejse kapital på børsen er med i overvejelserne, også hvis man er en mindre virksomhed. Med aftalen understøtter vi virksomheder med et vækstpotentiale, så de kan vokse sig store og skabe nye forretningsmodeller. Det er også derfor, at vi med aftalen har afsat 125 mio. kr. til at styrke den digitale omstilling.

Analysen fra AE-rådet ser kun på udvalgte dele af pakken. Der ses bort fra alle afgiftslettelserne, grænsehandelspakken og elvarmeafgiften, der bliver nedsat. Og de lempelser er som bekendt med til at øge indkomstligheden, og det har man bekvemt ikke valgt at ville medregne. Jeg håber ikke, at AE-rådets analyse ændrer på spørgerens partis ellers positive tilkendegivelser til initiativerne i aftalen.

Kl. 13:44

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo til spørgeren.

Kl. 13:44

Thomas Jensen (S):

Tak for besvarelsen. Nu skal vi ikke fortabe os i detaljer og teknik, for det er jo et ret principielt spørgsmål, jeg prøver at stille her i dag. Det er nemlig sådan, at med den her aftale, som Dansk Folkeparti og Radikale Venstre har indgået med regeringen, sker der jo endnu en gang en forøgelse af uligheden i Danmark. Det er egentlig det, der er hovedsigtet med mit spørgsmål.

Når de 1.000 rigeste får en skattelettelse på 80.000 kr. bare på grund af det her isolerede forslag, samtidig med at den ganske almindelige lønmodtager i gennemsnit får 200 kr. i skattelettelse, så tror jeg godt, at folk, der sidder og lytter ude ved tv-skærmene lige nu, kan høre, at det er noget, der bidrager til at skabe en større ulighed i Danmark. Og jeg skal straks medgive, at vi fra Socialdemokratiets side godt vil være med til, at den almindelige lønmodtager er med til at investere i dansk erhvervsliv. Det er bl.a. derfor, at vi jo har nogle rigtig, rigtig gode pensionskasser i Danmark, hvor stort set alle lønmodtagere er med til at investere. Samtidig har vi heller ikke noget imod, at vi indretter en ordning, sådan at man også selv kan begynde at investere nogle af sine penge. Spørgsmålet er bare, hvor favorabelt det skal være skattemæssigt. Der synes vi jo, at den model, som regeringen har lagt frem og fået vedtaget i den her aftale, er meget skævvridende, fordi den vil betyde en kæmpe stigning i uligheden i Danmark.

Derfor er det her jo ikke bare at snige topskattelettelser ind ad bagdøren. Det er jo rent faktisk, som en af mine kolleger har udtrykt det, toptopskattelettelser, fordi der er så ekstremt stor forskel på, hvad de allerrigeste får ud af den i forhold til den almindelige lønmodtager. Og ministeren har da også selv sat ekstra turbo på den her debat ved at sige, at det her jo skulle kunne bidrage til, at man kunne få råd til at købe en Lamborghini for de her penge. Jeg tror nu ikke, at der er ret mange almindelige lønmodtagere i Danmark, som med en lettelse på 200 kr. får råd til at købe en Lamborghini af det her.

Så mit spørgsmål er: Har ministeren et bud på, hvor meget uligheden bliver øget, og er det et selvstændigt mål for ministeren at øge uligheden i Danmark?

Kl. 13:46

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo til ministeren.

Kl. 13:46

Erhvervsministeren (Brian Mikkelsen):

Det er et selvstændigt mål for regeringen, at vi får flere til at investere i virksomheder. Et investorfradrag, som det her handler om, altså en aktiesparekonto, betyder, at vi får flyttet flere penge over til virksomhederne. Finansministeriet har set på Ginikoefficienten i forbindelse med aftalen her og den kolossale forskel, det skulle give. Det vil give en forskel på Ginikoefficienten på 0,02 pct. Til sammenligning blev Ginikoefficienten øget med 0,08 pct. – altså mere – med SR-regeringens sidste vækstpakke fra juli 2014, altså en kæmpe ulighed i forhold til det her. Og så vil jeg ikke undlade at sige, at i forbindelse med den skattereform, der blev lavet fra S-R-SF-regeringens side i 2012, havde den en forøgende effekt på Ginikoefficienten på 0,29 pct., svarende til 15 gange så stor en forskel i Ginikoefficienten. Så det var altså en revolutionerende helt absurd høj forskel, altså den skattereform, som S selv lavede, i forhold til det, vi laver nu.

Kl. 13:47

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo til spørgeren.

Kl. 13:47

Thomas Jensen (S):

Det er to forskellige ting. Det er som at sammenligne æbler og bananer. Det, vi havde som mål, da vi sad i regering, var jo at sætte gang i Danmark og sætte gang i beskæftigelsen og sørge for, at danske virksomheder kunne begynde at sælge noget mere til udlandet. Det lykkedes jo. Det kan vi jo i dag se nogle flotte resultater af. Det her har det påståede sigte at sikre, at vi får en aktiekultur sat i gang i Danmark, men sidegevinsten er jo, at hr. Brian Mikkelsen øger uligheden betragteligt. Faktisk siger Torben M. Andersen, tidligere overvismand, at skattelettelser på aktier og investeringer vil øge den generelle ulighed i samfundet. Faktisk hører det til sjældenhederne, at gevinsten ved skattelettelser fordeler sig så skævt.

Så jeg vil spørge hr. Brian Mikkelsen: Er det et selvstændigt mål for Det Konservative Folkeparti at øge uligheden i Danmark?

Kl. 13:48

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Man benævner ikke ministre ved navn, kun titel. Værsgo.

Kl. 13:48

Erhvervsministeren (Brian Mikkelsen):

Nu udtaler jeg mig på vegne af regeringen, ikke på vegne af et parti. Det er ikke et selvstændigt mål for regeringen at øge uligheden. Det er et selvstændigt mål at få fremmet aktiekulturen. Og den aktiekultur bliver fremmet af, at vi laver en aktiesparekonto. Vi laver et investorfradrag. Og så kommer vi med 35 initiativer, som skal fremme muligheden for, at virksomhederne klarer sig bedre. Og hvis man kigger på alle indkomstdeciler, vil man se, at der vil være en fremgang for alle deciler. Og hvis man kigger på den samlede aftale, vil man se, at den er meget afbalanceret. Det synes jeg. Den giver mindre Ginikoefficienteffekt end alle de aftaler fra Socialdemokratiets side, som jeg lige nævnte før. Men vi kigger ikke på Ginikoefficienten. Vi kigger på effekten i forhold til arbejdspladser, i forhold til vækst i Danmark. Den her aftale vil betyde mere vækst i Danmark.

Kl. 13:49

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo.

Kl. 13:49

Thomas Jensen (S):

Ministeren kommer igen med en masse teknik, og det er selvfølgelig også fint nok. Det skal der også være styr på. Men det principielle, vil jeg sige til erhvervsministeren, er jo, hvad sigtet er med uligheden. Dengang der blev præsenteret en skattereform fra skatteministerens side, blev det jo sagt, at man med åbne øjne øger uligheden i Danmark. Så er det da underligt, at vi har en konservativ erhvervsminister, der i dag prøver at tale udenom. Jeg spørger igen. Man kan jo se her, at det er bevidst med de ekstra satser, man har lettet på, og at det vil øge uligheden. Så det er sådan noget, man egentlig måske hellere ville gå den anden vej med og mindske uligheden, fordi det ikke er noget, som spiller ind på den erhvervspolitik, som regeringen fører.

Kl. 13:50

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo.

Kl. 13:50

Erhvervsministeren (Brian Mikkelsen):

Vi har kun et formål som regering, og det er at sikre danske virksomheder de bedst mulige vækstvilkår, så der kommer flest muligt med arbejdspladser i Danmark, som kan finansiere det samfund, vi lever i. Og der stirrer vi os ikke blinde på en Ginikoefficient, som stiger mindre end i de tiltag, som jeg nævnte, og som Socialdemokratiet er kommet med. Det kunne jeg jo blive ved med at gentage og gentage for ligesom at afsløre, at det ikke er det, der betyder noget. Det har jeg forstået på Socialdemokratiet. Og jeg læser her op af det, som Socialdemokratiets formand for Erhvervsudvalget, hr. Morten Bødskov, har sagt: Den eneste årsag til, at S ikke var med i aftalen, var på grund af finansieringen.

Det var den eneste årsag. Det var på grund af finansieringen, ikke på grund af indholdet, som nu bliver kritiseret.

Kl. 13:51

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Tak. Spørgsmålet er afsluttet.

Så er der et nyt spørgsmål til erhvervsministeren af hr. Thomas Jensen, Socialdemokratiet.

Kl. 13:51

Spm. nr. S 304

10) Til erhvervsministeren af:

Thomas Jensen (S):

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo at læse spørgsmålet op.

Kl. 13:51

Thomas Jensen (S):

Kl. 13:51

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo.

Kl. 13:51

Erhvervsministeren (Brian Mikkelsen):

Spørgeren henviser til Torben M. Andersens vurdering af, at det skulle være usikkert at finde skattelettelser med en lige så skæv profil i danmarkshistorien. Torben M. Andersen udtaler dog – og nu citerer jeg, hvad han udtaler – at man måske kan grave historiske eksempler frem. Torben M. Andersen snakker alene om lempelser i kvartalindkomstbeskatningen. Det er faktisk nemt at grave eksempler på generelle skattelettelser frem i danmarkshistorien, som har haft en større virkning på indkomstfordelingen målt med den såkaldte Ginikoefficient. Man kan bare se på Thorningregeringens skattelettelser. Finansministeriet skønner, at aftalen om erhvervs- og iværksætterinitiativer øger indkomstforskellene målt med Ginikoefficienten i størrelsesordenen 0,02 procentpoint. Til sammenligning blev Ginikoefficienten øget med 0,08 pct. med SR-regeringens sidste vækstpakke fra juni 2014, altså med fire gange så meget. Og ellers kan man sammenligne med SRSF-regeringens skattereform fra 2012, som havde en forøgende effekt på Ginikoefficienten på 0,29 pct. svarende til 15 gange så meget. I det lys er det svært at se, at det skulle være vanskeligt at finde skattelettelser med en lige så skæv profil i danmarkshistorien.

Mindre vækstvirksomheder har typisk ikke adgang til de globale kapitalmarkeder, og det er derfor væsentligt, at de kan rejse kapital i Danmark. Samtidig betyder en høj aktieindkomstbeskatning i Danmark for disse virksomheder, at det er dyrere at foretage investeringer. En styrket aktiekultur kan være med til at styrke adgangen til risikovillig kapital for nye, mindre virksomheder her i landet, og det er vigtigt for den fremtidige vækst og jobskabelse og dermed for fremtidens velstand.

Kl. 13:53

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Tak, og så er det spørgeren.

Kl. 13:53

Thomas Jensen (S):

En ting har vi i hvert fald fået slået fast. Det er, at de her skattelettelser, som regeringen har indgået aftale med Det Radikale Venstre og Dansk Folkeparti om, vil øge uligheden. Der er nogle, der vil tjene utrolig meget på dem, nemlig de 1.000 rigeste danskere, som vil tjene 80.000 kr. ekstra om året. Den almindelige lønmodtager vil i gennemsnit få en 200-kronersseddel udbetalt. Det her skaber med andre ord ulighed. Ordningen kunne være indrettet på andre måder. Hvis jeg i forlængelse af ministerens sidste svar på forrige spørgsmål skal samle op på det med, at regeringen har fokus på at skabe vækst og arbejdspladser, som der bl.a. blev sagt, jamen så er spørgsmålet: Kunne de 800 mio. kr., der bliver brugt på det her, have været brugt bedre til at skabe vækst og arbejdspladser i Danmark, hvis de var blevet brugt på et andet initiativ på erhvervsministerens område?

Kl. 13:54

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo til ministeren.

Kl. 13:54

Erhvervsministeren (Brian Mikkelsen):

Vi vurderer, at den aftale, som vi har lavet med Dansk Folkeparti og Radikale Venstre, er den måde, vi får fokuseret på, at det bliver bedre og nemmere at drive virksomhed i Danmark fremover, nemlig ved at vi skaffer mere kapital, og ved at vi gør det mere attraktivt at fremskaffe kapital. Der har vi fundet på ideen med et investorfradrag, en aktiesparekonto og 33 andre tiltag. Situationen er den, at danske husholdninger ifølge den seneste opgørelse fra Nationalbanken fra oktober i år har 839 mia. kr. stående i danske banker som indlån. Det er nogle af de midler, som vi håber på at lønmodtagerne kan få aktiveret på deres indlånskonto, og som i dag står til 0 pct. i rente, og som man kan investere i danske virksomheder og på den måde få kapital ud til virksomhederne, sådan at de kan bruge dem til at skabe innovation og udvikling i deres virksomheder.

Kl. 13:55

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo til spørgeren.

Kl. 13:55

Thomas Jensen (S):

Det var nærmest en tilståelsessag. Jeg spurgte, om pengene kunne være brugt et andet sted, de 800 mio. kr., sådan at de kunne have givet flere arbejdspladser og mere vækst i Danmark, og så bliver der snakket ud ad en tangent. Men det er jo, fordi det kunne man godt – man kunne godt have brugt pengene på et andet område, sådan at det havde givet flere arbejdspladser og mere beskæftigelse.

Men når der er blevet fokuseret på at lave de her høje skattelettelser til de allerrigeste i Danmark, er det jo, fordi man har fokus på, hvordan man kan snige topskattelettelser ind ad bagdøren. Er det, fordi man ikke lige kunne komme igennem med topskattelettelserne, at man er begyndt at snige dem ind på den her måde?

Kl. 13:56

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo til ministeren.

Kl. 13:56

Erhvervsministeren (Brian Mikkelsen):

Der står ikke noget om topskattelettelser i den aftale, jeg har lavet. Det ville jeg da ønske der gjorde, for det ville være godt for Danmark, men det gør der ikke. Det er 35 konkrete initiativer, som fremmer iværksætter- og erhvervskulturen i Danmark, som investerer i digital vækst, som investerer i, at vi får noget mere kapital til vores virksomheder gennem bl.a. en aktiesparekonto og et investorfradrag, man også har i andre lande. Og jeg har lyst til at smide den der Ginikoefficient langt væk, for når jeg nævner tallene fra SR-regeringen, hvor man jo forøgede Ginikoefficienten meget, meget mere, end vi har gjort i den her regering, så viser det, hvor tåbeligt det er. Det viser, hvor tåbeligt det er at bruge den koefficient. Lad os i stedet for måle på effekten, på jobs, på muligheder for virksomhederne. Og der er den her pakke med de 35 initiativer det allerbedste eksempel på, at man kan få vækst i virksomhederne og fremtidsrette virksomhederne mod digitalisering, kapital og talent fremover.

Kl. 13:56

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Tak. Værsgo til spørgeren.

Kl. 13:56

Thomas Jensen (S):

Nu har vi jo set, at det her har givet nogle ekstremt høje skattelettelser til de rigeste danskere, og der pågår nogle forhandlinger lige nu. Så i sammenhæng med de her lettelser, der allerede er aftalt, er det så ministerens ambition, at der skal ske historiske skattelettelser inden jul?

Kl. 13:57

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo til ministeren.

Kl. 13:57

Erhvervsministeren (Brian Mikkelsen):

Jeg har ambitioner på vegne af regeringen, jeg er jo medlem af en regering, og de er, at vi får en fornuftig skattereform, som giver skattelettelser til almindelige lønmodtagere. Og det har jeg da klart en forventning om at vi når inden jul.

Kl. 13:57

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Tak. Spørgsmålet er afsluttet.

Det næste spørgsmål er til økonomi- og indenrigsministeren af fru Christine Antorini, Socialdemokratiet.

Kl. 13:57

Spm. nr. S 290

11) Til økonomi- og indenrigsministeren af:

Christine Antorini (S):

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo til oplæsning.

Kl. 13:57

Christine Antorini (S):

Tak for ordet. Hvorfor mener ministeren, at det gavner det danske samfund samt SOSU-assistenter, politibetjente, rengøringsassistenter, pædagoger og andre offentligt ansatte, at uligheden øges markant for dem, hvis regeringens udspil til skattereform vedtages?

Kl. 13:57

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo til ministeren.

Kl. 13:57

Økonomi- og indenrigsministeren (Simon Emil Ammitzbøll-Bille):

Ministeren mener heller ikke, at det er sådan, at det gavner nogen i sig selv, at uligheden øges. Ministeren mener, at det gavner folk, at de får flere af deres egne penge til sig selv, i stedet for at spørgeren og jeg skal bestemme over deres penge.

Det er sådan, at ulighedsdebatten i Danmark er lidt faktaforladt og måske i stedet for tit fremmet af interesser om at få en debat i gang, der egentlig ikke rigtig er noget grundlag for. Faktum er, at indkomstforskellene i Danmark er de fjerdelaveste i OECD; indkomstforskellene i Danmark er på niveau med eller mindre end i både Norge, Sverige og Finland. Så lad os nu en gang for alle, vil jeg sige til fru Christine Antorini, blive enige om, at der ikke er noget ulighedsproblem i Danmark.

Regeringens mål med skattereformen er, at det bedre skal kunne betale sig at stå op om morgenen og gå på arbejde, ikke mindst for dem med de laveste lønindkomster, som i dag får alt for lidt ud af at yde en indsats på arbejdsmarkedet. Det handler jo om at gøre forskellen større mellem at have et lavtlønsjob og så at være i passiv forsørgelse. Derfor giver vi bl.a. et målrettet jobfradrag til personer med en forholdsvis lav lønindkomst. De får altså mere til sig selv.

Vores forslag til skattereform løser samtidig et andet stort problem, nemlig at det for nogle ikke kan betale sig at spare op til deres alderdom – et problem, som i dag ikke mindst rammer personer med helt almindelige indkomster. Det problem vil regeringen gerne løse, og jeg går da egentlig ud fra, at Socialdemokratiet også bakker op om den ambition.

Ja, med den Ginikoefficient, som blev udviklet af den mand, der stod bag den økonomiske politik i Italien i 1920'erne og 1930'erne, er det rigtigt at man rent teknisk kan måle en lille stigning i uligheden – men altså en forsvindende lille stigning. Og Danmark bliver altså ikke urimelig mere eller mindre ulige af den grund. Uligheden er fortsat på et meget lavt niveau i Danmark.

Kl. 14:00

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Spørgeren.

Kl. 14:00

Christine Antorini (S):

Jeg tror virkelig, at jeg hørte rigtigt, nemlig at økonomi- og indenrigsministeren sagde, at der ikke er noget ulighedsproblem i Danmark. Jeg tror simpelt hen, at man skal være medlem af Liberal Alliance, for at man kan stå og sige fuldstændig roligt og sikkert, at der ikke er noget ulighedsproblem i Danmark. Jeg troede dog, at det i det mindste var sådan, at man accepterede – ikke bare ud fra de beregninger, der kommer fra regeringens egne ministerier – at der er ulighed, og at skattereformen i den grad er til gavn for de mest vellønnede og ikke til gavn for dem, der ikke har særlig mange penge.

Men vi kan også bare kigge på, hvad det er for nogle livsmuligheder, folk har her i Danmark. Der er ulige adgang til sundhed, og der er ulighed i sundheden. Jo mindre uddannelse, jo dårligere job, jo dårligere arbejdsmiljø, jo større er risikoen for, at man, desværre, dør for tidligt eller får alvorlige sygdomme. Hvis man ikke har nogen uddannelse, er der langt større risiko for, at ens børn ikke får de samme livsmuligheder videre i livet som andre. Så uddannelse, job og arbejdsmiljø er alt sammen noget, der betyder noget for lige muligheder i samfundet.

Det er veldokumenteret, at der er en kæmpe ulighed i samfundet, og den skattereform, som regeringen vil gennemføre, vil i den grad være til gavn for dem, der har i forvejen, og ikke til gavn for dem, der ikke har uddannelse, ikke har lige jobmuligheder og ikke har lige adgang til sundhed. Så jeg vil gerne spørge ministeren: Mener ministeren virkelig, at der ikke er et ulighedsproblem i Danmark?

Kl. 14:01

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo, ministeren.

Kl. 14:01

Økonomi- og indenrigsministeren (Simon Emil Ammitzbøll-Bille):

Nej, det mener ministeren ikke. Til gengæld er ministeren enig med spørgeren i, at uddannelse, job og sundhed selvfølgelig er vigtige ting. Derfor er det jo godt, at der er rigtig mange, der uddanner sig, at der er rigtig mange, der i de her år kommer i beskæftigelse, og at der også er et godt og flot sundhedssystem stillet til rådighed for skattekronerne.

Nu er det jo sådan, at hvis man gennemfører skattereformen, har borgerne flere penge til rådighed til dem selv. De har altså flere muligheder, end de har i dag. Det vil sige, at der er bedre mulighed for at få noget ud af at gå på job. Der bliver skabt flere jobs, og det er godt. Det er godt, må jeg sige til fru Christine Antorini.

Kl. 14:02

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo.

Kl. 14:02

Christine Antorini (S):

En af grundene til, at der er lige muligheder i Danmark, er bl.a., at samfundet betaler for adgangen til uddannelse. Det er noget af det, som den borgerlige regering sammen med Liberal Alliance har skåret konsekvent på, siden regeringen er kommet til, og det er også en del af den netop indgåede finanslovsaftale. Der er blevet skåret 2 pct. på samtlige ungdomsuddannelser og samtlige videregående uddannelser. Det er der også blevet i forhold til arbejdsmarkedsuddannelserne, men heldigvis har trepartsaftalen givet lidt flere chancer for nogle af dem, der ikke har uddannelse. Så det er ganske enkelt forkert, når Liberal Alliances minister påstår, at der er lige adgang til uddannelse.

Kl. 14:03

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo til ministeren.

Kl. 14:03

Økonomi- og indenrigsministeren (Simon Emil Ammitzbøll-Bille):

Det var ellers noget af en påstand. Der er da lige adgang til uddannelse. Folk kan gå i folkeskole, de kan gå på en ungdomsuddannelse, og de kan gå på en videregående uddannelse. Vi har i øvrigt lige lavet en trepartsaftale, hvor vi jo også har set på det her med efteruddannelse. Det er sådan, at ja, der er nogle effektiviseringer i den offentlige sektor. Det var der vist også, dengang fru Christine Antorini var minister. Det tror jeg godt at spørgeren kan bekræfte – i hvert fald hvis det skal være et sandt svar. Og så er det, vi går tilbage til spørgsmålet. Uligheden er ikke et problem.

Kl. 14:04

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Altså, det er altid godt at svare på spørgsmålet, for så er der nemlig tid. Det er der ikke nu. Værsgo til spørgeren.

Kl. 14:04

Christine Antorini (S):

Den socialdemokratisk ledede regering sparede ikke på uddannelse. Det har Liberal Alliance gjort både som støtteparti og som regeringsparti. Jeg vil gerne spørge Liberal Alliances minister om den ulighed, der kommer, og som skal finansiere skattereformen, nemlig at der er en ufinansieret manko, fordi der skal skæres over 5 mia. kr. på overførselsindkomster. Hvad er det præcist, ministeren ønsker at spare på? Og vil det ramme socialt lige?

Kl. 14:04

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo til ministeren.

Kl. 14:04

Økonomi- og indenrigsministeren (Simon Emil Ammitzbøll-Bille):

Den endelige skatteaftale må spørgeren jo vente i spænding på, til der måtte være et flertal i Folketinget, der bliver enige om den. Jeg kan jo ikke stå her og foruddiskontere, hvordan finansieringen af skattereformen ender. Men det er klart, at vi synes, det er vigtigt, at man gør nogle ting, i forhold til at det kan betale sig at arbejde. Og det synes vi er interessant, når det kommer til skattesystemet, og det synes vi også er interessant, når det kommer til overførselsindkomstssystemet, sådan som det har været, når vi har indført kontanthjælpsloft, 225-timersregel og integrationsydelse.

Kl. 14:05

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Tak for det. Spørgsmålet er afsluttet.

Der er et nyt spørgsmål til hr. økonomi- og indenrigsministeren af fru Christine Antorini, Socialdemokratiet.

Kl. 14:05

Spm. nr. S 292

12) Til økonomi- og indenrigsministeren af:

Christine Antorini (S):

Hvilke planer har ministeren for at øge udlicitering og privatisering markant inden for den offentlige sektor, som ministeren ofte har udtrykt ønske om?

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo for at læse op.

Kl. 14:05

Christine Antorini (S):

Tak. Hvilke planer har ministeren for at øge udlicitering og privatisering markant inden for den offentlige sektor, som ministeren ofte har udtrykt ønske om?

Kl. 14:05

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo til ministeren.

Kl. 14:05

Økonomi- og indenrigsministeren (Simon Emil Ammitzbøll-Bille):

Julen er jo en hyggelig tid, og det er den, fordi der sker ting, man ofte har oplevet før, og sådan er det også med dette spørgsmål, som jeg har fået i seks tidligere onsdagsspørgsmål, fem tidligere samrådsspørgsmål og i en tidligere forespørgselsdebat. Så derfor vil jeg gerne gentage, hvad jeg har sagt ved tidligere lejligheder. Regeringen taler for så vidt hverken om udlicitering eller privatisering i den her sammenhæng, for for regeringen handler det om konkurrenceudsættelse. Konkurrenceudsættelse er nemlig et godt redskab til at sikre, at borgerne får mest mulig velfærd for skattekronerne, så det er altså ikke afgørende, om leverandøren er privat eller offentlig. Men konkurrenceudsættelse er en vigtig brik i forhold til at fastholde en god og sund offentlig økonomi.

Desværre er det sådan, at udviklingen mere eller mindre er gået i stå på det her område, og derfor ønsker regeringen, at der skal være måltal for øget konkurrenceudsættelse, fordi erfaringen viser, at det virker. Det skal naturligvis ske på en hensigtsmæssig og effektiv måde, hvor vi er ambitiøse, men også realistiske på samme tid. Regeringen vil derfor præsentere et samlet politisk udspil om øget konkurrenceudsættelse i 2018.

Det er jo sådan, at der er stor forskel på, hvor meget konkurrenceudsættelse kommuner og regioner skaber om deres opgaver. Den bedste kommune konkurrenceudsætter halvdelen af opgaverne, mens bundskraberen kun konkurrenceudsætter knap hver femte. Det er altså et fingerpeg om, at der er et potentiale. Det handler om at teste markedet, så man hele tiden er sikker på at få den bedste løsning for færrest mulige skattekroner. Med andre ord handler det om sund fornuft, så vi som borgere, når vi har brug for hjælp, får den bedste service, og at vi som borgere, når vi er skatteydere, skal betale mindst muligt for det.

Kl. 14:07

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo til spørgeren.

Kl. 14:07

Christine Antorini (S):

Jeg tror, ministeren skal se det som en oprigtig bekymring, i forhold til hvad det er, regeringen med LA i spidsen vil i forhold til den offentlige sektor. Det er grunden til, at ministeren og spørgeren her har været her før. Det er jo en del af regeringsgrundlaget, og så sent som i går var ministeren medunderskriver af et læserbrev, der igen sagde, at der skulle komme mere konkurrenceudsættelse. Jeg vil sige potato-potato – lad os bare kalde det udlicitering og privatisering, for det er jo det, det handler om. Det handler om, at regeringen ønsker et måltal for, at langt mere skal udliciteres og privatiseres.

Mit spørgsmål til ministeren lyder sådan her: Det er jo meget fint, at regeringen vil det, men vi venter stadig væk på, hvad det præcis skal indeholde, og det må jo så komme på et eller andet tidspunkt i 2018. Hvem ønsker regeringen at gennemføre det med? Dansk Folkeparti, der ellers er støtteparti, er meget klar i mælet, som det også sker i andre forhandlinger lige for tiden, og de ser med stor skepsis på udlicitering, herunder ikke mindst i ældreplejen. Står ældreplejen for skud?

Kl. 14:08

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo til ministeren.

Kl. 14:08

Økonomi- og indenrigsministeren (Simon Emil Ammitzbøll-Bille):

Nu havde vi jo en forespørgselsdebat for ganske nylig, hvor det var sådan, at regeringspartierne og Dansk Folkeparti stod sammen om en fælles vedtagelse. Det er jo en af de mange debatter, jeg har haft om netop dette emne, og jeg var glad for, at vi netop havde en fælles vedtagelse, som et flertal i Folketinget stod bag. Spørgeren henviser til regeringsgrundlaget, og der står, at det skal komme i 2018, men kalenderen skriver stadig 2017, så derfor vil der jo ikke blive afsløret noget i dag, ligemeget hvor meget fru Christine Antorini ønsker det. Og så må jeg bare sige, at det er faktuelt forkert, når der er påstande om, at der er tale om privatisering og udlicitering, når vi siger konkurrenceudsættelse, men de to ting kan vi jo diskutere i en anden sammenhæng, men det er ikke det, vi diskuterer her.

Kl. 14:09

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo.

Kl. 14:09

Christine Antorini (S):

Jeg vil bare helt stilfærdigt gøre opmærksom på, at det, som er Dansk Folkepartis politik – det er selvfølgelig lidt underligt, jeg lige skal stå og fremhæve det her, men det betyder noget i forhold til det flertal, som er bag regeringen – er, at partiet ser med skepsis på resultaterne af udliciteringen i ældreplejen. Lad os bare tage ældreplejen. Gribskov Kommune – en kommune, som er statsministerens tidligere borgmesterkommune – har nærmest udliciteret alt til privat hjemmepleje. Er det det, som ministeren synes er visionen for Danmark?

Kl. 14:09

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo til ministeren.

Kl. 14:09

Økonomi- og indenrigsministeren (Simon Emil Ammitzbøll-Bille):

Men spørgeren kender jo udmærket min politiske holdning. Min politiske holdning er, at konkurrenceudsættelse er godt. Det er godt, at vi måske kunne tage de ideologiske briller lidt af, fru Christine Antorini, og i stedet for at diskutere offentlig kontra privat sige: Lad dog det bedste bud vinde. Det ville være en lidt afideologiseret måde at se det på til glæde for borgerne, både når de skal modtage service, og når de skal betale skat. Det ville være rart, hvis man ligesom trak visiret til side og kom ind i kampen for at lave nogle gode løsninger for borgerne.

Kl. 14:10

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo til spørgeren.

Kl. 14:10

Christine Antorini (S):

Jeg vil gerne holde fast i Gribskov Kommune. Det er ganske få private leverandører, som har hovedparten af opgaverne i forhold til ældreplejen, og det er blevet sådan som det seneste, at der kun er én privat leverandør, der til gengæld sidder på hele sygeplejen. Mener Liberal Alliance, at det er visionen for Danmark, altså en helt omvendt udgave af udviklingen af velfærdssamfundet, hvor der reelt ikke er konkurrence og med nogle ganske få private leverandører?

Kl. 14:10

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Tak. Værsgo til ministeren.

Kl. 14:10

Økonomi- og indenrigsministeren (Simon Emil Ammitzbøll-Bille):

Det er bestemt hverken regeringens eller Liberal Alliances vision for Danmark. Det er også derfor, jeg er enig i de bekymringer, som Dansk Folkepartis ordfører ved forespørgselsdebatten udtrykte, nemlig at det er vigtigt at sørge for at have nogle markeder, hvor der er nok aktører til at sørge for, at der er en rigtig konkurrence. Det er jo bl.a. derfor, at regeringen synes, det er vigtigt med måltal.

Kl. 14:11

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Tak. Spørgsmålet er afsluttet. (Christine Antorini (S): Jeg var i tvivl). Jeg var også i tvivl.

Så er det et nyt spørgsmål til økonomi- og indenrigsministeren af fru Susanne Eilersen, Dansk Folkeparti.

Kl. 14:11

Spm. nr. S 310

13) Til økonomi- og indenrigsministeren af:

Susanne Eilersen (DF):

Skriftlig begrundelse

I en række artikler i Nordjyske Stiftstidende er det afdækket, hvordan en række kommuner har modtaget tilskud gennem udligningssystemet på bekostning af fattigere kommuner, fordi udligningssystemet ikke tager højde for udlændinges uddannelsesniveau, hvilket har medført, at bl.a. højt betalte forskere har udløst tilskud til rige kommuner, da denne gruppe af udlændinge også er talt med som socialt belastede. Og det er så sket på bekostning af fattigere kommuner. Det fremgår bl.a. af artiklen »Embedsmænd lukkede øjnene« fra Nordjyske Stiftstidende den 26. november 2017.

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo til at læse op.

Kl. 14:11

Susanne Eilersen (DF):

Tak for det. Hvad er ministerens holdning til, at Økonomi- og Indenrigsministeriet siden 2014 har været bekendt med, at en række hovedstadskommuner har modtaget milliarder af kroner gennem udligningssystemet på bekostning af fattigere kommuner, fordi udlændinges uddannelsesniveau ikke har været opgjort, hvilket har medført, at eksempelvis velbetalte forskere har udløst tilskud, og hvilke initiativer påtænker ministeren at tage for at rette op på denne fejl?

Kl. 14:11

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Tak. Værsgo til ministeren.

Kl. 14:11

Økonomi- og indenrigsministeren (Simon Emil Ammitzbøll-Bille):

Det er korrekt, hvad spørgeren siger, altså at denne statistik har vist sig ikke at være tilstrækkelig opdateret med hensyn til indvandreres medbragte uddannelse, og at der gradvis er opstået en skævhed i kriterierne.

Som jeg tidligere har slået fast, mener jeg selvfølgelig, at der skal rettes op på denne skævhed. Det er sådan, at der i 2014 blev rettet en henvendelse til mit ministerium med kritik af uddannelsesstatistikken, og i den anledning blev problemstillingen taget med ind i finansieringsudvalgets arbejde med at forberede ændringer i udligningen. Det er også sådan, at man dengang troede, at der var tale om et mindre problem end den undersøgelse, der nu er lavet, antyder at der er. Danmarks Statistik opdaterer så uddannelsesstatistikken i september 2017, og den opdatering tyder på, at oplysninger om uddannelsesniveau har en relativt stor betydning for kriterierne og dermed potentielt for de beløb, der omfordeles mellem kommunerne.

Vi må bare, som jeg sagde før, konstatere, at der er en vis usikkerhed ved den spørgeskemaundersøgelse, som er baggrunden for, at man siger det her. Så derfor mener jeg, at vi skal fortsætte med at analysere problemstillingen, før vi konkluderer, hvad der er den rigtige løsning. Og så er det jo sådan, at vi er meget tæt på at få den samlede rapport fra finansieringsudvalget, som jo vil pege på en løsning på problemstillingen, og i den anledning vil jeg invitere Folketingets partier til drøftelser, så vi kan se på, hvad vi skal gøre.

Så vil jeg bare knytte et par faktuelle bemærkninger til det, og de handler om, at udligningssystemet jo omfordeler et beløb på over 13 mia. kr. fra hovedstadskommunerne til landets øvrige kommuner, og at beløbet endda er vokset med 6 mia. kr. siden 2007 og 3 mia. kr. siden 2014. Med hensyn til de midler, der i høj grad går til yderkommunerne, er det sådan, at udligningstilskuddet til dem er vokset fra 4 mia. kr. i 2007 til det dobbelte til næste år.

Kl. 14:13

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Tak. Så er det spørgeren.

Kl. 14:13

Susanne Eilersen (DF):

Tak. Jeg er selvfølgelig glad for, at ministeren vil kigge på, hvordan vi nu får det her problem løst. Derudover vil jeg bare nævne, at man i NB Økonomi i går kunne læse en udtalelse fra ministeren:

»Danmarks Statistik kan ikke levere retvisende tal for udlændinges uddannelse til brug i beregningen af den kommunale udligning, oplyser Økonomi- og indenrigsministeren til Folketinget. Han opfordrer kommunerne til at se på helheden fremfor de enkelte kriterier«.

Men det er jo ikke kun det enkelte kriterie. For der er jo mange afledte effekter som følge af, at man ikke indgår i en eller anden uddannelsesstatistik. Lige pludselig indgår ens børns beregning af det. Det, som man kan få til børn, når det bliver betegnet, at man lever i socialt lavtstående familier, kan jo udløse op til 70.000 kr. pr. ekstra barn. Så der er jo mange afledte ting, der gør, at der er ekstra ting, der udløses i forhold til de her ret velstående familier, der oftest arbejder i hovedstadsområdet. Kan ministeren knytte en kommentar til det?

Kl. 14:14

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo til ministeren.

Kl. 14:14

Økonomi- og indenrigsministeren (Simon Emil Ammitzbøll-Bille):

Der er jo en række problemstillinger, som vi kommer til at se sammen på, vil jeg sige til fru Susanne Eilersen, når vi kommer ind i det nye år. Jeg har jo også selv i tidligere besvarelser omkring det her emne været inde på, at der i det, man kalder udlændingeudligningen, måske endda har været større problemer, end der er på det område, der spørges ind til i dag. Og at det også har medvirket til, at en række kommuner, især i de fire største byer og på Københavns vestegn, sandsynligvis har fået mere, end hvad man umiddelbart skulle sige tilkom dem. Og det er jo også et af de andre elementer, som vi så tager med ind i det.

Men jeg lover, at vi kommer med et samlet udspil her lige om lidt, og så må partierne, og det gælder også Dansk Folkeparti, jo komme med deres synspunkter, og så må vi se på det i en helhed. Det var sådan set det, der var min pointe i forhold til NB Økonomi. Vi må se på, hvordan vi gør det bedre fremadrettet.

Kl. 14:15

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Tak. Spørgeren.

Kl. 14:15

Susanne Eilersen (DF):

Det er jeg også glad for at vi får set på. Men det løser jo ikke problemet. Der er jo nogle kommuner, især nordjyske kommuner, der har været meget optaget af det her og mener, at der godt for lang tid siden kunne have været gjort et eller andet i forhold til, at man havde kigget på den her problemstilling. Derfor vil jeg spørge ministeren, hvornår ministeren blev gjort bekendt med undersøgelsen fra den her Rockwoolfond og Danmarks Statistik, og hvad ministeren så har foretaget sig i den forbindelse og hvordan.

Kl. 14:16

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Tak. Ministeren.

Kl. 14:16

Økonomi- og indenrigsministeren (Simon Emil Ammitzbøll-Bille):

Det er sådan, at ministeriet i 2014 blev bekendt med problemstillingen, der på daværende tidspunkt ikke så ud til at være stor. Jeg blev bekendt med i efteråret 2017, altså dette efterår, at der var lavet en undersøgelse, der så ud til, at det kunne være større. Jeg er jo så i den heldige situation som den første indenrigsminister siden 2014, at jeg har tænkt mig at gøre noget ved det, og jeg er også i den heldige situation, at vi alligevel har planlagt, at vi skulle se på det her omkring årsskiftet, og det kommer vi til. Det lover jeg fru Susanne Eilersen.

Kl. 14:17

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Tak. Spørgeren.

Kl. 14:17

Susanne Eilersen (DF):

Det vil jeg se frem til og håbe på. Ministeren har jo – synes vi i Dansk Folkeparti – desværre udtalt sig sådan lidt med, at den her udligningsreform, man nu skal i gang med, og som vi i Dansk Folkeparti også ser meget frem til, bare skal være en mindre justering. Jeg kunne godt håbe på, at ministeren her i dag gav et tilsagn om, at vi med de ting, der har været her, tager et spadestik dybere og får vendt alle sten og så kigger lidt grundigere på, om vi ikke skal lave en større pakke.

Kl. 14:17

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Ministeren.

Kl. 14:17

Økonomi- og indenrigsministeren (Simon Emil Ammitzbøll-Bille):

Mit udgangspunkt og regeringens udgangspunkt er stadig, at der skal laves en justering af udligningssystemet, men det, jeg kan glæde fru Susanne Eilersen med, er, at det jo både vil handle om det kriterie, der er spurgt ind til her, at det vil handle om udlændingeudligningen, og at det også vil handle om den aftale, vi har, om, at vi skal se på det i forhold til refusionssystemet. Så kan man jo selv bestemme, om man synes, at det er meget eller lidt.

Kl. 14:18

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Tak. Spørgsmålet er afsluttet.

Der er et nyt spørgsmål til økonomi- og indenrigsministeren, også af fru Susanne Eilersen, Dansk Folkeparti.

Kl. 14:18

Spm. nr. S 312

14) Til økonomi- og indenrigsministeren af:

Susanne Eilersen (DF):

Skriftlig begrundelse

Nordjyske Stiftstidende har skrevet en del om sagen. Der kan bl.a. henvises til artiklen »Først lukkede de øjnene, nu nægter de at åbne munden« af 3. december 2017.

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo for oplæsning af spørgsmålet.

Kl. 14:18

Susanne Eilersen (DF):

Tak. Finder ministeren det rimeligt, at Nordjyske Stiftstidende har fået afslag på aktindsigt af ministeriet i sagen om, at milliarder af kroner er fordelt forkert til en række hovedstadskommuner på bekostning af en række fattigere kommuner, fordi udligningssystemet ikke har taget højde for udlændinges uddannelsesniveau, og vil ministeren tage initiativ til, at avisen kan få aktindsigt i sagen?

Kl. 14:18

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo.

Kl. 14:18

Økonomi- og indenrigsministeren (Simon Emil Ammitzbøll-Bille):

Det korte svar er, at ja, jeg finder det rimeligt, og at nej, jeg vil ikke tage initiativ til, at avisen kan få aktindsigt i den pågældende sag. Jeg forstår godt, at der er mange, der er nysgerrige efter at finde ud af, hvad der sker i finansieringsudvalgets arbejde, men det er jo sådan, at vi taler om få uger, i forhold til at det bliver offentliggjort, og at vi dermed jo alle vil blive bekendt med, hvad det egentlig er for modeller, der foreslås, for at løse de problemer, som vi taler om.

Kl. 14:19

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo.

Kl. 14:19

Susanne Eilersen (DF):

Tak. Som jeg har forstået det ud fra de artikler, jeg har læst i Nordjyske Stiftstidende, så drejer det sig nok ikke lige om de sidste nye ting, der er kommet frem, efter at ministeren er blevet bekendt med de her ting i september måned – tror jeg ministeren sagde. Men man indleverede jo allerede fra 2014 besked om, at der kunne være problemer i tallene. Og så beder man om at få aktindsigt, så man kan se, hvad de gjorde i 2014, eller hvad de ikke gjorde. Hvorfor kan den aktindsigt ikke gives?

Kl. 14:19

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo til ministeren.

Kl. 14:19

Økonomi- og indenrigsministeren (Simon Emil Ammitzbøll-Bille):

Jeg kan godt fortælle, hvad man gjorde, så hvis det er det, der er spørgsmålet, er det ikke så hemmeligt. Man tog henvendelsen alvorligt. Man så, at det umiddelbart ikke på daværende tidspunkt gav de store problemer. Og så sørgede man for at lægge det ind i finansieringsudvalgets arbejde fra begyndelsen af 2015.

Det var jo meningen, at det skulle være kommet allerede sidste år, og det er så af forskellige politiske årsager blevet udsat med et enkelt år, så man kunne sørge for at gøre arbejdet ordentligt i forhold til de forskellige politiske beslutninger, som var blevet truffet, altså at de også kunne blive afhjulpet med den justering af udligningssystemet, vi skal lave. Så jeg synes egentlig ikke, at der er så meget mystik i det.

Kl. 14:20

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Tak. Så er det spørgeren.

Kl. 14:20

Susanne Eilersen (DF):

Tak for det.

Kl. 14:20

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Det var det.

Og så er der et nyt spørgsmål til økonomi- og indenrigsministeren af hr. Peter Hummelgaard Thomsen, Socialdemokratiet.

Kl. 14:20

Spm. nr. S 314

15) Til økonomi- og indenrigsministeren af:

Peter Hummelgaard Thomsen (S):

Hvilke markante aftryk inden for ministerens ressortområde mener ministeren at Liberal Alliance har sat på VLAK-regeringen?

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo til at læse spørgsmålet op.

Kl. 14:20

Peter Hummelgaard Thomsen (S):

Mange tak, formand. Hvilke markante aftryk inden for ministerens ressortområde mener ministeren at Liberal Alliance har sat på VLAK-regeringen?

Kl. 14:21

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo.

Kl. 14:21

Økonomi- og indenrigsministeren (Simon Emil Ammitzbøll-Bille):

Tak for spørgsmålet. Når man taler om resultater for Liberal Alliance i den her regering, så er 2 minutter selvfølgelig lidt hårdt sat, fordi det kan være svært at nå. Nu kan man jo sige, at det, jeg gør som økonomi- og indenrigsminister, både er at have med kommuner at gøre, men det er også at være med i alle de store forhandlinger, der handler om dansk økonomi. Det vil sige, at jeg som økonomi- og indenrigsminister har været med til at indgå en boligaftale, som jo handler om, at vi har sænket skatterne for i omegnen af 20 mia. kr. frem til 2025 på boligområdet, og jeg har som økonomi- og indenrigsminister været med til at forhandle en pakke om lavere bilafgifter, en anden klassisk Liberal Alliance-mærkesag. Jeg har også som økonomi- og indenrigsminister været med til at forhandle spørgsmålet om lavere takster på Storebælt, også en anden markant Liberal Alliance-mærkesag, hvorom der jo ved regeringens tiltræden blev sagt, at nå ja, der kommer nok ikke til at ske noget – men det gjorde der.

Så har jeg været med til at forhandle en erhvervs- og iværksætterpakke, som vi jo er glade for, at vi ikke alene har lavet med vores støtteparti, Dansk Folkeparti, men også Det Radikale Venstre, altså et bredere flertal i Folketinget, hvor vi har sænket en række forskellige afgifter på forbrugsvarer, på elvarer og andre ting. Det har været positivt. Vi har sørget for at skabe en ny aktiekultur, hvor der er mulighed for at lave en aktiesparekonto med lidt lavere beskatning for ganske almindelige mennesker. Der er lavet et investorfradrag, der gerne skulle sørge for, at der kommer flere investeringer i nystartede virksomheder. Godt ser det ud.

Så har jeg jo også været med til at lave en aftale om flere år på arbejdsmarkedet, hvor vi altså sørger for, at folk får lov til at blive lidt længere, sådan at vi kan frigøre nogle penge til at lave den aftale, vi i øjeblikket forhandler, om at løse en del af den udfordring, der er, i forhold til om det kan betale sig at spare op til pension.

Nu siger tiden nul, og så må jeg jo fortsætte i næste runde.

Kl. 14:23

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo.

Kl. 14:23

Peter Hummelgaard Thomsen (S):

Jeg synes jo bare, at det set med ministerens, Liberal Alliances, øjne er dejligt for ministeren – det kan sikkert diskuteres, hvor dejligt det er for nationen, men i hvert fald dejligt for ministeren – at han når at opbruge sin taletid.

Grunden til, at jeg overhovedet stiller det her spørgsmål, som måske af nogle kan betragtes som lidt et drillespørgsmål, er selvfølgelig, fordi vi jo alle sammen venter spændt på, hvad det er, der skal ske, altså både hvorvidt vi har en finanslov, og om det ene regeringsparti agter at stemme for finansloven for 2018, men også, hvordan en eventuel skattereform vil tage sig ud. Vi er jo mange, der er bekymrede for, at det – hvis Liberal Alliance får held og får magt, som det har agt – vil føre skæve prioriteringer med sig, at det vil betyde faldende, dårligere service i velfærden, hvilket vil betyde stigende ulighed.

Så måske ministeren vil svare på det og gøre os klogere på, hvor vi står, om hans regeringsparti agter at stemme for finansloven for 2018, og om der er en skatteaftale på vej. Nu nævnte ministeren jo også boligskatteaftalen – det var også en aftale, som Socialdemokratiet var en del af, og nu overhørte jeg den seance, ministeren havde med min partifælle Christine Antorini – så han kunne måske i samme ombæring svare på, om ministeren betragter det som en sejr eller et nederlag, at boligskatteaftalen på den lange bane rent faktisk ender med at øge ligheden målt på Ginikoefficienten.

Kl. 14:24

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Tak. Ministeren.

Kl. 14:24

Økonomi- og indenrigsministeren (Simon Emil Ammitzbøll-Bille):

Til det sidste kan jeg sige, at jeg er fuldstændig ligeglad med, om ligheden går op eller ned i det danske samfund. Vi er et af de mest lige samfund i verden. Det interesserer mig ikke.

I forhold til skattereformen må vi jo glæde os over, at vi allerede har landet nogle af delene. Vi har landet en aftale om billigere biler, som jeg forstår Socialdemokratiet nu er tilhængere af, efter at den er blevet forhandlet på plads af andre partier – og tak for det. Vi har landet en aftale om socialt frikort i forbindelse med satspuljeforhandlingerne. Der var Socialdemokratiet også med – tak for det. Vi har også landet et par elementer i forbindelse med finansloven, nemlig omkring udligningsskatten, fri telefon og boligjobfradrag. Så der sker jo en del.

Kl. 14:25

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Tak. Værsgo til spørgeren.

Kl. 14:25

Peter Hummelgaard Thomsen (S):

Tak for det svar. Det var ikke rigtig det, jeg efterspurgte svar på. Det, jeg mere efterspurgte svar på, var: Man skal ikke garantere noget i den her verden, men kan ministeren bare løfte en del af sløret for, hvorvidt vi kommer til at få det, som ministerens parti kalder historisk store skattelettelser?

Kl. 14:25

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo.

Kl. 14:26

Økonomi- og indenrigsministeren (Simon Emil Ammitzbøll-Bille):

Jamen det forventer jeg da bestemt.

Kl. 14:26

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Tak for det.

Der er et nyt spørgsmål. Det er til beskæftigelsesministeren af hr. Leif Lahn Jensen, og der er en medspørger, hr. Lennart Damsbo-Andersen, begge Socialdemokratiet.

Kl. 14:26

Spm. nr. S 298

16) Til beskæftigelsesministeren af:

Leif Lahn Jensen (S) (medspørger: Lennart Damsbo-Andersen (S)):

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo for oplæsning af spørgsmålet.

Kl. 14:26

Leif Lahn Jensen (S):

Tak for det. Mener ministeren, at det er god regeringsførelse, at vi står her midt i december uden en finanslov for 2018, og dermed uden at vide, om der skal gennemføres besparelser og fyringer i Arbejdstilsynet, nu, hvor Arbejdstilsynet ikke har fået klarhed over, hvorvidt de får de penge, de var stillet i udsigt med regeringens finanslovsforslag til bekæmpelse af social dumping, så de kan fortsætte indsatsen og fastholde de nuværende medarbejdere?

Kl. 14:26

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo til ministeren.

Kl. 14:26

Beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen):

Tak for det. Nu kan der jo som bekendt ske meget i politik, specielt også efter et spørgsmål er stillet. Og derfor vil jeg lige genopfriske, hvad der er sket siden i fredags. Jeg har gentagne gange sagt, at regeringen er gået ind i finanslovsforhandlingerne med et ønske om at anvende en del af forhandlingsreserven til at videreføre netop indsatsen for ordnede forhold på arbejdsmarkedet. Regeringen og Dansk Folkeparti har nu indgået en finanslovsaftale, der sikrer afklaring om Arbejdstilsynets rammer i 2018 og 2019.

Helt konkret forlænger vi den fælles myndighedsindsats til og med 2019. Det vil være med til at sikre fair og lige konkurrence på det danske arbejdsmarked, hvilket er en prioritet for mig som minister. Hvordan indsatsen skal skrues sammen efter 2019, skal ses i sammenhæng med resten af Arbejdstilsynets tilsynsindsats og organisering, som ekspertudvalget om arbejdsmiljø lige nu er ved at se på, og som vi jo også gentagne gange har haft lejlighed til at diskutere. Når regeringen modtager udvalgets anbefalinger, vil vi drøfte den fremtidige indsats med partierne i arbejdsmiljøforligskredsen.

Med finanslovsaftalen forlænger vi samtidig det skærpede tilsyn med større infrastrukturprojekter. Det betyder bl.a., at der vil være skærpet tilsyn ved metrobyggeriet i København, indtil det står færdigt, og at bygningen af de nye supersygehuse også bliver omfattet. Vi indfører tvangsbøder ved vedvarende overtrædelser af anmeldelsespligten til RUT. Vi afsætter med finanslovsaftalen for 2018 samlet set ca. 7 mio. kr. i 2018 og ca. 49 mio. kr. i 2019 og ca. 1 mio. kr. i 2020 og 2021, så Arbejdstilsynet kan fortsætte sin kerneopgave med at fremme et godt arbejdsmiljø på danske arbejdspladser.

Samlet set mener jeg, at der er tale om en god og målrettet aftale, som sikrer en forstærket og fokuseret indsats på området, og jeg er helt overbevist om, at vi nu også derved har skabt en klarhed. Og det er jo så endelig på plads, når finansloven bliver vedtaget her i løbet af den næste uges tid.

Kl. 14:28

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Tak. Værsgo til spørgeren.

Kl. 14:28

Leif Lahn Jensen (S):

Jamen jeg vil sige, at jeg jo aldrig forventer det store, når en borgerlig regering kommer med en finanslov. Men jeg blev utrolig meget skuffet, da jeg egentlig forventede, at man fjernede de besparelser, der var i forhold til Arbejdstilsynet. Og jeg forventede især, at Dansk Folkeparti var bannerfører for at få fjernet de her besparelser. Men det viser sig, at der jo kommer besparelser. Det vil sige, at ja, der er klarhed nu. Man kommer til at lave besparelser, og det skuffede mig utrolig dybt. Men senere skete der noget, så al klarhed sådan set blev fjernet med et, for så er der jo dele af regeringen, der siger, at de ikke kan stemme for finansloven alligevel. Det vil sige, at der jo er totalt kaos i regeringen, hvor det virkelig sejler ret meget. Man ved egentlig ikke, om man har en finanslov eller ej, og det betyder, at Arbejdstilsynet egentlig ikke ved, om de har de midler, der skal til, for at gøre det, de gør hver dag. De knokler alt, hvad de overhovedet kan, for at føre et ordentligt tilsyn derude og for at sørge for, at der er et ordentligt arbejdsmiljø ude i virksomhederne. Arbejdstilsynet har haft en meget svær opgave, men lige nu står de der, og de aner ikke, hvad der er af midler, og hvad der ikke er af midler.

Hvis man skal forstå det sådan, at der er en finanslov, jamen så står den på besparelser, også lavet af Dansk Folkeparti. Men vi har jo også dele af regeringen siddende oppe i et træ, og de ved ikke, om de vil stemme for finansloven eller ej. Så jeg er bare nødt til at sige, at hvad søren skal Arbejdstilsynet regne med, for vi ved jo ikke engang, om vi har en finanslov.

Kl. 14:30

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo til ministeren.

Kl. 14:30

Beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen):

Lad mig starte med at sige, at mig bekendt har jeg ikke set nogen ministre sidde oppe i et træ endnu, og det tror jeg heller ikke jeg kommer til. Men det kan jo være at spørgeren ser noget, jeg ikke har set. Men jeg vil sige noget helt klart til spørgeren, for det er selvfølgelig klart, at hr. Leif Lahn Jensen ikke skal gå rundt og have det dårligt på den måde op mod jul. Statsministeren har klart sagt, at regeringen naturligvis stemmer for finansloven, og dermed er der jo også skabt den sikkerhed, der er nødvendig, for at sikre, at Arbejdstilsynet også ved, hvordan deres økonomiske situation ser ud i 2018.

Kl. 14:30

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Tak. Så er det spørgeren.

Kl. 14:30

Leif Lahn Jensen (S):

Men set udefra ser det bare ikke ud til, at det er statsministeren, der bestemmer i regeringen. For det ser ud til, at Liberal Alliance og den del af regeringen ikke vil være med til at stemme for finansloven. Så der er åbenbart andre end statsministeren, der bestemmer i regeringen.

Derfor spørger jeg igen: Hvad har Arbejdstilsynet at gøre godt med? Skal de fyre, eller skal de ikke fyre? Hvad har de af midler? Det synes jeg sådan set er vigtigt at sende nogle signaler om som minister på området.

Kl. 14:31

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Ministeren.

Kl. 14:31

Beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen):

Tak for det. Man skal ikke kun sende signaler. Men til at starte med kan man sige til Leif Lahn Jensen, at det er en god idé lige at trække lidt jysk frisk luft ned i maven og lade det cirkulere rundt; det skader aldrig. Man kan være helt tryg ved, at regeringen stemmer for den finanslovsaftale – den faktisk rigtig gode finanslovsaftale – vi har indgået.

Så sidder vi selvfølgelig også nu og venter i spænding på, om alle de løfter, som Socialdemokratiet har givet, kommer som ændringsforslag. Men den tid, den glæde. Man kan glæde sig over, at der er en finanslovsaftale – det er godt for Danmark, og det er også godt for Arbejdstilsynet.

Kl. 14:31

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Så går vi over til medspørgeren, hr. Lennart Damsbo-Andersen, fortsat fra Socialdemokratiet.

Kl. 14:31

Lennart Damsbo-Andersen (S):

Tak for det. Det er jo glædeligt – i hvert fald for ministeren – hvis ministeren tror, at der kommer en finanslovsaftale. Som hr. Leif Lahn Jensen jo glimrende beskriver, er resten af verden, alle dem uden for døren her, jo i total uvidenhed. Og det er de jo bragt i, fordi et af regeringspartierne tilsyneladende ikke har i sinde, eller i hvert fald har meddelt, at de ikke vil stemme for finansloven, hvis der ikke er nogle andre ting, der også falder i hak.

Så i mellemtiden står vi med et andet problem. Nu hører jeg ministeren sige, at bevillingen bliver rigtig fin. Jeg har jo noteret mig, at over de senere år er det kun gået én vej i forhold til bevillingen til Arbejdstilsynet, og det er nedad. Jeg har også hørt ministeren sige, at det da vil være glimrende, hvis man f.eks. får en ensartet bevilling. Jeg har set to forskellige ting her. Bevillingen går stadig væk nedad, og jeg kan overhovedet ikke se, at det, som ministeren selv giver udtryk for om en ensartet bevilling fremadrettet, er til at se i det forslag, der ligger.

Hvordan har ministeren tænkt sig at leve op til sine egne tanker om, hvordan Arbejdstilsynet skal have midler i fremtiden?

Kl. 14:32

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Ministeren.

Kl. 14:32

Beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen):

Først og fremmest synes jeg at vi jo skal glæde os over, at vi nu faktisk i bred enighed her på Christiansborg har nedsat et ekspertudvalg, som nu gentænker vores arbejdsmiljøindsats. Det er der også et meget akut behov for, for vi har udfordringer i forhold til dele af vores arbejdsmiljø – som det også er spørgeren bekendt.

Når det arbejde er færdiggjort, altså når ekspertudvalget afleverer deres forslag, som det jo er forventningen sker op mod sommerferien 2018, har vi jo netop også fundamentet for at sætte os ned og politisk se på, hvordan Arbejdstilsynet og dermed vores arbejdsmiljøindsats skal prioriteres i årene, der kommer. Og der giver det så god mening at diskutere, hvad det helt præcis er for et niveau af midler, der er behov for, men ikke mindst også, hvad det er for opgaver, der både skal prioriteres, men måske også prioriteres på en anden måde. Det vil jeg glæde mig til også at drøfte med Socialdemokratiet.

Kl. 14:33

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Spørgeren.

Kl. 14:33

Lennart Damsbo-Andersen (S):

De drøftelser ser vi jo også frem til, det gør jeg i hvert fald, for vi står jo, som ministeren også rigtigt siger, med en arbejdsmiljøindsats, som vi ikke kan være tilfreds med – det kan vi som forligspart i hvert fald ikke – og vi bliver nødt til at kigge på det på en anden måde. Og vi er jo helt enige om, at det udspil, der kommer fra ekspertudvalget til sommer, tager vi en god drøftelse af efterfølgende.

Men det, der så kommer til at stå tilbage, er – og jeg kan måske få en bekræftelse af ministeren her – om der ved den næste finanslov så vil ligge et forslag fra regeringen om en forhøjet og også en ensartet bevilling til Arbejdstilsynet fremadrettet.

Kl. 14:34

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Ministeren.

Kl. 14:34

Beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen):

Nu tror jeg, vi skal tage det i den rigtige rækkefølge, for nu er medspørgeren jo allerede kommet langt videre end den, der er spørger, og starter med at beskrive et eller andet kaotisk forløb, som jeg slet ikke kan se, nemlig et forløb, hvor vi ikke skulle få vedtaget en finanslov. Det kommer ikke til at holde vand. Vi får vedtaget en rigtig god finanslov, og når den så er vedtaget, tror jeg man skal tage det i den rigtige rækkefølge. Og så kommer vi selvfølgelig også til i sommeren 2018 at se på, hvordan Arbejdstilsynets opgaver skal være i fremtiden og ikke mindst også, hvordan de økonomisk skal prioriteres.

Kl. 14:35

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Vi går tilbage til hovedspørgeren, hr. Leif Lahn Jensen. Værsgo.

Kl. 14:35

Leif Lahn Jensen (S):

Tak for det. Jeg synes, at det, som ministeren svarede, var meget interessant. For jo, vi er meget, meget glade for at se det i forhold til forligskredsen og i forhold til ekspertudvalget, og vi havde også forventet, at man i det ekspertudvalg og i den forligskreds skulle se på, hvilket niveau Arbejdstilsynet skulle være på, og det kan vi stadig væk gøre. Men der synes jeg jo bare, at det er meget forkert og ikke helt med respekt over for forligskredsen, at man inden da begynder at skære ned på Arbejdstilsynet. Der burde man jo sådan set vende det om, så man ikke først siger: Her har I færre penge, og så kan vi bagefter tale Arbejdstilsynet. Det burde man nu ikke have gjort. Men nu har vi så et lavere niveau at aftale ud fra, og det er måske ikke helt fair.

Kl. 14:35

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Ministeren.

Kl. 14:35

Beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen):

Hvad der er fair, og hvad der ikke er fair, skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Jeg skal bare sige, at jeg glæder mig til, at ekspertudvalget kommer med anbefalinger, som kan danne baggrund for en helt ny tænkning af den måde, vores arbejdsmiljø bliver prioriteret på. Jeg er slet ikke et sekund i tvivl om, at der stadig væk er stor plads til forbedring i forhold til den måde, som vi går til opgaven på – noget af det kan kræve nye investeringer, andet kan kræve, at man indretter sig anderledes – og vi skal selvfølgelig sørge for at sikre, at de penge, vi bruger på vores arbejdsmiljø, både direkte og indirekte, bliver brugt bedre og mere fornuftigt.

Kl. 14:36

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Tak til begge parter.

Vi går over til spørgsmål nr. 17, og det er også af hr. Leif Lahn Jensen til beskæftigelsesministeren, og medspørgeren er også denne gang hr. Lennart Damsbo-Andersen.

Kl. 14:36

Spm. nr. S 299

17) Til beskæftigelsesministeren af:

Leif Lahn Jensen (S) (medspørger: Lennart Damsbo-Andersen (S)):

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Værsgo at give ministeren sit spørgsmål.

Kl. 14:36

Leif Lahn Jensen (S):

Tak for det. Mener ministeren, at det er helt i orden at holde medarbejderne i Arbejdstilsynet på pinebænken med maksimal usikkerhed om, hvorvidt der skal spares og fyres medarbejdere i Arbejdstilsynet efter nytår, nu, hvor regeringen her midt i december endnu ikke har fået en finanslov med de lovede midler til Arbejdstilsynet på plads?

Kl. 14:37

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Ministeren.

Kl. 14:37

Beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen):

Jeg vil gerne starte med at understrege, at regeringen bestemt ikke ønsker at holde nogen på pinebænken, som spørgeren lægger til grund. Tværtimod har jeg jo gentagne gange sagt, at regeringen nu er gået ind i finanslovsforhandlingerne med et ønske om at anvende en del af forhandlingsreserven til at videreføre netop indsatsen for ordnede forhold på arbejdsmarkedet. Det har vi meldt ud allerede i august måned med finanslovsforslaget for 2018.

Nu er vi så i den gode situation for Danmark og dermed også for Socialdemokratiet, at vi har landet en finanslovsaftale, der sikrer en afklaring om Arbejdstilsynets rammer i 2018 og 2019. Det synes jeg vi skal være tilfredse med og glade for. Det er jeg i hvert fald. Så er vi jo i den situation, at vi, inden vi skal fejre jul, har en finanslov på plads, som er med til at skabe en god ramme for den fremadrettede økonomi i 2018 for Arbejdstilsynet.

Kl. 14:37

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Spørgeren.

Kl. 14:37

Leif Lahn Jensen (S):

Nu vil jeg jo godt anerkende, at ministeren og ministerens parti Venstre ikke har sat nogen på pinebænken, for de har jo meldt klart ud, at regeringen stemmer for det her. Men der er også en anden regeringspart, Liberal Alliance, som så har sat folk på pinebæken. For jeg er usikker på – og det tror jeg også man er i resten af det her land – hvad de egentlig kan finde på, altså om de stemmer for det eller ej, og vi kan jo være lige så usikre, som vi vil. Men det, der bekymrer mig allermest, er jo sådan set de medarbejdere, der sidder ude i Arbejdstilsynet, som ikke ved, om de er ansat eller ikke ansat efter den 1. januar, fordi der her 14 dage inden sådan set ikke er en finanslov på plads, og der er jo nogle i regeringen – det tror jeg lige så godt ministeren bare kan indrømme – der har sagt, at det ikke er sikkert, at de stemmer for finansloven inden jul. Det tror jeg ikke er en hemmelighed for ret mange.

Så jeg er bare nødt til at spørge: Hvor meget påvirker det regeringen og i det her tilfælde ministeren, at der er det her kaos og den her pinebænksting fra en del af regeringen, som rent faktisk kan bekymre dem, der har et job i tilsynet, og som bare gerne vil fortsætte i det arbejde, de har der? Bekymrer det ikke ministeren noget, og har ministeren tænkt sig at berolige dem? Eller hvad har ministeren tænkt sig at gøre? For jeg synes ikke, det er helt o.k. over for de her medarbejdere, at de faktisk ikke ved, om de er ansat eller de er fyret.

Kl. 14:39

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Beskæftigelsesministeren.

Kl. 14:39

Beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen):

Jeg synes, det er vigtigt at slå fast – for det er jo det, der er sket – at der, siden Leif Lahn Jensen stillede spørgsmålet sidste fredag før middag, tror jeg, jo så er sket noget fredag aften, hvor der blev indgået en god og ikke mindst fremadrettet finanslovsaftale, som jo netop skaber rammerne for dansk økonomi og dermed også for, hvordan Arbejdstilsynets økonomi ser ud i 2018. Derfor vil jeg blot igen sige til Leif Lahn Jensen, at et godt råd er at trække luft ned i maven, for det skal nok gå alt sammen. Statsministeren har jo sagt, at regeringen selvfølgelig stemmer for sit eget finanslovsforslag, og så afventer vi i spænding, hvad Socialdemokratiet gør.

Kl. 14:39

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Spørgeren.

Kl. 14:39

Leif Lahn Jensen (S):

Men jeg tror, ministeren kan se, at luften er helt nede i maven, og jeg er helt rolig – men jeg er heller ikke ansat i Arbejdstilsynet. Det er jo ikke mig, der er usikker på, om jeg er fyret efter 1. januar, eller om jeg ikke er. Nu bliver ministeren ved med at sige, at der blev lavet en aftale i fredags. Jo, men efter i fredags er der jo nogen, der har sagt, at den aftale sikkert ikke holder. Og det er jo det, der er sket efter fredag, der gør mig i tvivl, og det er sikkert også det, der gør alle dem, der er ansat i Arbejdstilsynet, og andre i tvivl, om det, der blev aftalt i fredags med den finanslov, holder stik. For det er der jo nogen i regeringen der ikke mener det gør.

Kl. 14:40

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Ministeren.

Kl. 14:40

Beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen):

Nu er jeg først og fremmest i den situation, at jeg ikke er helt overbevist om, at jeg kan se alle dele af Leif Lahn Jensens mave herfra, så jeg kan jo godt have været i tvivl om, hvorvidt luften er trængt hele vejen ned i maveregionen. Men når det så er sagt, vil jeg blot igen understrege, at der er lavet en rigtig god finanslovsaftale, som regeringen selvfølgelig står bag og derved også stemmer for.

Kl. 14:40

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Så er det medspørgeren, hr. Lennart Damsbo-Andersen. Værsgo.

Kl. 14:40

Lennart Damsbo-Andersen (S):

Tak. Jeg sidder og lytter på ministerens forsøg på at svare på, hvad han mener om, hvad medarbejderne synes om den her situation, som indebærer, at de faktisk står i en ret usikker situation. Jeg kan så forstå, at den danske befolkning også er hensat i uvished, fordi ministeren står her og garanterer, at der ligger en aftale, og at finansloven er på plads inden jul. Så tænker jeg, at hvis den så ikke er på plads, må vi udsætte julen nogle dage, men så tager vi det med, hvis beskæftigelsesministeren ligesom kan sørge for det.

Hvad angår medarbejderne og den uvished, der er, så diskuterer vi rigtig meget arbejdsmiljø – og vi diskuterer rigtig meget det psykiske arbejdsmiljø – i udvalget, og her er der faktisk en situation, hvor flere hundrede medarbejdere i Arbejdstilsynet ikke ved, om de risikerer at få en fyreseddel eller ej. Der er også en ledelse, der ikke aner, om de skal dele fyresedler ud eller ej, og de kan jo komme til at stå 10 dage før nytår og ikke ane, hvordan fremtiden ser ud. Synes ministeren, det er tilfredsstillende i forhold til diskussionen om, at der skal være et godt psykisk arbejdsmiljø på alle arbejdspladser – også i Arbejdstilsynet?

Kl. 14:42

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Ministeren.

Kl. 14:42

Beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen):

Altså, mig bekendt er der i hvert fald ikke nogen i regeringen, der har planer om at udsætte julen, og det har jeg heller ikke bemyndigelse til at gøre.

Det er jo ikke en ny ting, at der nogle gange kan være en deadline, som nærmer sig et årsskifte. Jeg var selv forsvarspolitisk ordfører på et tidspunkt, hvor den socialdemokratisk ledede regering lavede aftale om et nyt forsvarsforlig en måned – tror jeg det var – før et årsskifte. Så det er jo ikke nyt, at man kan se, at ting først falder på plads frem mod et årsskifte.

Når det er sagt, er jeg rigtig glad for, at vi har lavet en god og solid finanslovsaftale både for det danske samfund, men ikke mindst også for mit område som beskæftigelsesminister og dermed også for Arbejdstilsynet. Det synes jeg der er grund til at glæde sig over, for dermed er rammerne for 2018 også skabt.

Kl. 14:43

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Spørgeren.

Kl. 14:43

Lennart Damsbo-Andersen (S):

Så skal vi være glade for, at vi ikke er i USA, for så ville man jo, hvis der ikke var en aftale på plads, løbe ind i, at alle bare vil blive afskediget. Nu har vi trods alt en situation, hvor folk – også i Arbejdstilsynet – stadig væk kan gå på arbejde efter den 1. januar, uanset om der er lavet en aftale eller ej.

Men det, der er vigtigt, er den usikkerhed, som det her handler om. Tidligere i dag talte vi på et samråd om, at der bliver offentliggjort en trivselsundersøgelse i morgen, eller hvornår det nu bliver, fra Arbejdstilsynet, som viser, at alting går meget bedre, end det gjorde for et år siden. Men er ministeren ikke enig i, at med netop en situation som den her er det ikke lige det bedste tidspunkt at måle, hvordan trivslen i Arbejdstilsynet er?

Kl. 14:43

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Ministeren.

Kl. 14:43

Beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen):

Man skylder måske at rette hr. Lennart Damsbo-Andersen og sige, at det var på dagens samråd , for vi har jo samråd hver eneste dag, og det har vi også morgen kl. 7.30 – for dem, der måtte længes efter at se et samråd i Beskæftigelsesudvalget.

Man kan være helt tryg ved, at den finanslovsaftale, der er lavet, er både god og ikke mindst fremadrettet, og den skaber jo klarhed med hensyn til økonomien, også i Arbejdstilsynet, og jeg glæder mig over, at den trivselsmåling, som vi jo nu kan konstatere er blevet lavet, viser et bedre resultat end den, der blev lavet sidste år.

Kl. 14:44

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Så går vi tilbage til hovedspørgeren: hr. Leif Lahn Jensen med sit sidste spørgsmål.

Kl. 14:44

Leif Lahn Jensen (S):

Som jeg kan høre på den diskussion, bliver vi ikke enige om, om det niveau, der er i finansloven i forhold til Arbejdstilsynet, er det rigtige eller ej, men jeg kan høre, at ministeren er fuldstændig sikker på, at den finanslov, man aftalte i fredags, holder, og så kan ministeren sagtens svare på det spørgsmål, jeg stiller nu: Kan ministeren hermed så give os den garanti i den finanslov, der blev lavet i fredags, at de penge, der deri er afsat til Arbejdstilsynet, har det efter 1. januar? Kan ministeren give en garanti for det, fordi det kan jo ikke være svært?

Kl. 14:44

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Ministeren.

Kl. 14:44

Beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen):

Jeg kan henholde mig til de rigtig gode og vel også – kan man sige – meget kloge svar, jeg selv har givet, hvis jeg skal rose mig selv, og det er en god idé at gøre det en gang imellem, at der er lavet en god finanslov, som sikrer dansk økonomi, i forhold til hvordan finansloven skal se ud for 2018, og som statsministeren klogt har sagt: Den stemmer regeringen selvfølgelig for, alt andet ville da også være mærkeligt.

Kl. 14:45

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Tak for det. Der er ikke mere at foretage på det her møde for beskæftigelsesministeren. Han er hermed løsladt, medmindre han vil lade sig berige af sine kollegaers spørgsmål og svar.

Vi går i hvert fald over til spørgsmål 18 til udlændinge- og integrationsministeren, og det er af fru Karina Due fra Dansk Folkeparti. Der er også på dette spørgsmål en medspørger, nemlig hr. Peter Kofod Poulsen.

Kl. 14:45

Spm. nr. S 300

18) Til udlændinge- og integrationsministeren af:

Karina Due (DF) (medspørger: Peter Kofod Poulsen (DF)):

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Værsgo.

Kl. 14:45

Karina Due (DF):

Tak for det. Når ministeren mener, at det ikke er en succes som integrationsminister, når kommunerne indfører flere og flere muslimske særhensyn, men »at forsvaret for et dansk værdisæt og danske traditioner står bedst, hvis det er noget, vi hver især påtager os«, og samtidig anerkender, at ministeren heller ikke vil afvise, at man på et tidspunkt kan nå derhen, hvor man bliver tvunget til at indføre lovgivning, så må jeg spørge ministeren, hvad ministeren venter på, og hvorfor vente, til ministeren føler sig tvunget til at handle, nu, hvor de muslimske særhensyn bliver flere og flere rundtomkring i kommunerne med ministerens ønske om, at mest muligt skal ske væk fra ministerens bord?

Kl. 14:46

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Ministeren.

Kl. 14:46

Udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg):

Nu er det vel tredje, fjerde uge i træk, vi står og tager den her debat, og det er jo sådan set også godt, for det er en vigtig debat at tage. Jeg gentager gerne, at integration jo mindst af alt er, at et mindretal får lov til at dominere et flertal. Jeg gentager også gerne, at det danske samfund jo ikke skal give afkald på sig selv på grund af misforstået hensyn over for en gruppe, f.eks. muslimer. Derfor er det også fuldstændig uacceptabelt, hvis f.eks. landets muslimer kræver, at der skal tages særlige hensyn, og at der er særlige religiøse forskrifter, der skal sættes ind over for flertallet.

Når det er sagt, er det jo fuldstændig rigtigt, at jeg ikke mener, at tiden er til, at vi skal indføre lovgivning på det her felt. Jeg mener, at det bedste forsvar for danske værdier og danske traditioner og værdisæt er, hvis vi hver og en netop påtager os opgaven med at sætte os op imod det krav, der måtte være nogle gange om særhensyn. Når jeg mener, at det er vigtigt, at vi hver og en påtager os den opgave, er det, fordi ellers bliver det lidt skubben ansvaret væk i dagligdagen.

Så kan man pege ind på os folketingspolitikere på Christiansborg og sige, at det er noget, de har bestemt, det er ikke, fordi jeg selv nødvendigvis mener det her, men det er bestemt fra nogle af Christiansborgs politikeres side. Det mener jeg rent faktisk ikke vi står os bedst ved. Jeg mener helt ærligt, at vi står os bedst ved, at vi hver især kæmper for det danske værdisæt, danske frihedsrettigheder, frihedsrettigheder helt generelt, vores traditioner, vores værdier.

Kl. 14:48

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Spørgeren.

Kl. 14:48

Karina Due (DF):

Ministeren udtaler, at forsvaret for det danske værdisæt og de danske traditioner står sig bedst, hvis det er noget, vi hver især påtager os. Det har taget rigtig, rigtig mange år for os politikere at komme hertil, hvor vi kan komme med vores ytringer, vores holdninger til det danske værdisæt uden at føle os chikaneret og udsat for trusler. Synes ministeren, at det er i orden? Vi har jo trods alt som politikere valgt at stikke næsen frem, og derfor ved vi også godt, at vi er i skudlinjen en gang imellem, men synes ministeren virkelig, at det er fair at overlade til den enkelte borger at komme i den krydsild? Synes ministeren, at det er fair at sætte ganske almindelige mennesker i den situation og skubbe ansvaret fra sig? Jeg synes jo lige nøjagtig, at det er det, ministeren gør i den her situation. Det er her, man har muligheden for at lave lovændringer, der er her, vi har muligheden for at ændre noget, og så skubber ministeren det alligevel fra sig og siger: Det må de tage ude lokalt.

Kl. 14:49

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Ministeren.

Kl. 14:49

Udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg):

Jeg tror nok, at hvis der er en, der kender til at få trusler på baggrund af et forsvar for danske værdier og det danske værdisæt, de danske traditioner, frihedsrettigheder, så er det ærlig talt mig. Så jeg ved godt, hvad jeg taler om, når jeg siger de her ting.

Når det er sagt, mener jeg rent faktisk, at det er så grundlæggende for os alle sammen i Danmark at stå fast på det værdisæt, vi har, at stå fast på de traditioner og det frihedsorienterede samfund, som vi alle sammen er vokset op i. Derfor mener jeg rent faktisk – og jeg siger det gerne igen – at vi står os bedst ved, at det er et ansvar, vi hver og en påtager os. Og det er jo altså også sådan, at hvis der er rigtig mange, der står fast på det her, så er det et helt anderledes billede og et helt anderledes tryk, man oplever som mindretal, hvis man ønsker, at der skal tages nogle særlige hensyn. Vi står langt stærkere, hvis vi står på det alle sammen.

Kl. 14:50

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Spørgeren.

Kl. 14:50

Karina Due (DF):

Altså, som dansker er det næsten umuligt at købe sig en burger på en ganske almindelig burgerrestaurant uden at få stoppet halalslagtet kød ned i halsen, uden at man er blevet advaret om det på forhånd. Men hvis man så spørger dem, så viser de stolt deres certifikater frem, som i øvrigt står på arabisk. Vi ser moskeer og minareter rundtomkring i Danmark, og senest hører vi om en dansk folkeskole, som dropper alt, hvad der hedder julegudstjeneste for alle børn, af hensyn til minoriteter, der måtte have en anden religion. Hvornår er nok nok?

Kl. 14:51

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Ministeren.

Kl. 14:51

Udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg):

Så kan man netop spørge sig selv: Hvad skete der egentlig oppe i Græsted, da skolen aflyste julegudstjenesten? Der skete lige præcis det, jeg efterlyser, at forældrene stillede sig op og sagde: Nej, vi vil have den julegudstjeneste. Vi synes faktisk, at det er forkert. Og nu er der blevet indkaldt til et møde, mig bekendt, i skolebestyrelsen – i hvert fald i regi af skolen – så man kan få den her diskussion.

Her viste forældrene præcis, hvad det er, jeg siger, at man skal stille sig op og netop sige, at vi har nogle traditioner, vi har nogle frihedsrettigheder, vi har et fundament, vi har en kultur i Danmark, som vi ønsker skal bevares.

Kl. 14:52

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Så skal vi have medspørgeren, hr. Peter Kofod Poulsen, til mikrofonen.

Kl. 14:52

Peter Kofod Poulsen (DF):

Tak for det. Jeg kan ikke dy mig, når nu vi har ministeren i salen, for at spørge ind til noget, som ministerens partifælle, hr. Marcus Knuth, sagde i Folketingssalen i går om det arbejde, som regeringen har gang i i forhold til at gøre noget ved menneskerettighedskonventionen. Hr. Marcus Knuth sagde, at regeringen arbejder for at få ændret artikel 8. Jeg vil bare høre ministeren, om ministeren sådan lidt uforberedt vil kunne sætte nogle ord på det.

Kl. 14:52

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Ministeren.

Kl. 14:52

Udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg):

Nu må jeg sige, at det spørgsmål nok er lidt uden for det, vi diskuterer her, og jeg hørte ganske enkelt ikke diskussionen i går. Jeg kan sige så meget, at jeg forberedte mig på nogle forhandlinger, som jeg skulle have med bl.a. hr. Peter Kofod Poulsens parti, om udlændingestramninger. Så jeg hørte ikke debatten, der foregik i Folketingssalen i går, og derfor vil jeg også være meget ked af at kommentere den.

Kl. 14:53

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Spørgeren.

Kl. 14:53

Peter Kofod Poulsen (DF):

Det lader jeg så ligge, men jeg kunne ikke dy mig. Det spørgsmål, vi har stillet, handler jo også om traditioner i det danske samfund, og det, der egentlig bekymrer os, er, at vi ser, at man gang på gang går på kompromis med de danske værdier for at tækkes andre. Det var det, der var begrundelsen for at aflyse f.eks. den julegudstjeneste. Og så glæder ministeren sig over, at der er nogle folk, der bliver engageret. Det kan jeg da også være glad for. Jeg ville bare ønske, at det var os her i Folketinget, som sammen med regeringen gik forrest og sørgede for, at danske værdier og traditioner selvfølgelig står fuldstændig urokkelig fast i det danske samfund.

Kl. 14:53

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Ministeren.

Kl. 14:53

Udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg):

Jeg kan sige, at jeg, hvis du spørger mig, er helt enig i, at det var en meget forkert beslutning fra skoleledelsens side at aflyse den julegudstjeneste i Græsted. Det har jeg også givet udtryk for. Men jeg glæder mig rent faktisk over, at forældrene stillede sig op og sagde: Nej, vi ønsker noget andet. Man kunne netop se, hvor engagerede forældrene var og er i den sag. Men jeg mener, det er et helt misforstået hensyn at tage til minoriteter – lad os sige det, som det er, til det muslimske mindretal, der måtte være på skolen, at aflyse en julegudstjeneste. For det er en så forankret del af vores juletraditioner, og mig bekendt er det i øvrigt også noget, man har gjort i årevis på Græsted skole.

Kl. 14:54

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Så skal vi tilbage til hovedspørgeren, fru Karina Due, for det sidste spørgsmål.

Kl. 14:54

Karina Due (DF):

Det passer egentlig meget godt i forlængelse af snakken med hr. Peter Kofod Poulsen. Jeg vil godt spørge ministeren, om ministeren kan forstå, at befolkningen i bedste fald bliver forvirret og i værste fald mister tilliden fuldstændig til politikerne, når man, som ministeren gør, klokkeklart fremfører sine synspunkter, men den ene gang efter den anden alligevel indrømmer, at man ikke har tænkt sig at gøre noget som helst ved det.

Kl. 14:55

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Ministeren.

Kl. 14:55

Udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg):

Nej, for jeg tror simpelt hen bare, at vi ser helt forskelligt på det her. Vi er jo enige om endemålet. Jeg er fuldstændig enig med fru Karina Due i endemålet, nemlig at vi skal fastholde de danske traditioner, værdier og den danske kultur. Jeg er fuldstændig enig. Men jeg mener bare modsat fru Karina Due, at vi står os bedst ved, at det er noget, som vi hver og en også påtager os et ansvar for, nøjagtig som forældrene i Græsted. Og så kom jeg vist til at kalde det for Græsted skole, og det hedder den ikke. Den hedder vist Gribskolen, men den ligger i Græsted. De viser nemlig, at de påtager sig det her ansvar for netop at stå fast på et dansk værdisæt, danske traditioner og kultur.

Kl. 14:56

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Tak til alle parter. Der er ikke mere at foretage med udlændinge- og integrationsministeren i dag, så hun har hermed fri.

Den næste spørger er fru Pia Adelsteen, der har et spørgsmål til miljø- og fødevareministeren, og hun er velkommen til at læse sit spørgsmål op.

Kl. 14:56

Spm. nr. S 295

19) Til miljø- og fødevareministeren af:

Pia Adelsteen (DF):

Hvis en ejer ikke har råd til at fjerne et skibsvrag, som det er tilfældet ud for Amager Strandpark, mener ministeren så, at det er i orden, at skibsvraget efterlades som affald i vandet?

Skriftlig begrundelse

Spørgsmålene stilles på baggrund af artiklen på tv2lorry.dk »Dom i sagen om Idun: Nu kan skibsvraget (måske) fjernes!«.

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Værsgo.

Kl. 14:56

Pia Adelsteen (DF):

Spørgsmålet lyder: Hvis en ejer ikke har råd til at fjerne et skibsvrag, som det er tilfældet ud for Amager Strandpark, mener ministeren så, at det er i orden, at skibsvraget efterlades som affald i vandet?

Kl. 14:56

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Så er det ministeren.

Kl. 14:56

Miljø- og fødevareministeren (Esben Lunde Larsen):

Tak for det, formand. Og tak til spørgeren for at give mig mulighed for at klarlægge min holdning til den konkrete sag. Som udgangspunkt mener jeg ikke, at det er statens pligt at fjerne vrag, særlig når de ikke er til fare for omgivelserne. Med den gældende lovgivning kan staten kræve et skibsvrag fjernet for ejers regning, når det vurderes at udgøre en fare eller gene for havmiljø, fiskeri, sejladssikkerhed m.v.

I forhold til det pågældende fartøj, »Idun«, er det Kystdirektoratets vurdering, at vraget ikke udgør en fare, hverken miljømæssigt eller ud fra andre sikkerhedsmæssige aspekter. Efter kystbeskyttelsesloven og i henhold til statens højhedsret over søterritoriet er der mulighed for bl.a. at kræve indretninger eller genstande på søterritoriet fjernet. Det kan efter en konkret vurdering også omfatte et skibsvrag, hvor der ikke er indhentet tilladelse til placering af skibet på søterritoriet, og hvor skibet er til ulempe for omgivelserne. Det gælder såvel for de eksisterende vrag som for eventuelt kommende vrag.

Kystbeskyttelseslovens adgang til at fjerne vraget for ejers regning finder først anvendelse, når ejeren af fartøjet er blevet påbudt at fjerne vraget og efterfølgende er idømt tvangsbøder, uden at dette har ført til en fjernelse af vraget. Endelig kan Søfartsstyrelsen efter ansøgning give tilladelse til, at en kommune, en forening, et firma eller en borger for egen regning fjerner et vrag. Der er således mulighed for, at man lokalt kan tage initiativ til en fjernelse af vraget.

Kl. 14:58

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Spørgeren.

Kl. 14:58

Pia Adelsteen (DF):

Tak for svaret. Jeg ved ikke, om det skuffer mig, for jeg kender jo reglerne, men jeg er lidt ked af, at man ikke får fjernet de her såkaldte skibsvrag, der ligger rundtomkring, og det gør der jo nogle steder i Danmark. Reglerne er en lille smule underlige, synes jeg, taget i betragtning at når man efterlader noget på landjorden, bliver det som regel fjernet – der er det også billigere. Men her er der tale om nogle skibe, som ligger rundtomkring i de danske farvande, og som måske ikke udgør en decideret miljøtrussel, men som trods alt skæmmer – om ikke andet så udsigten. Og det er i hvert fald min opfattelse, at selvfølgelig burde man fjerne dem.

Jeg synes jo, det ville være rigtig dejligt, hvis ministeren ville tilkendegive sin holdning til, at man har vragene liggende, og hvad der eventuelt kan gøres for at sørge for, at de her vrag også bliver fjernet. Vi ved om det pågældende, at der jo er faldet en dom.

Kl. 14:59

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Ministeren.

Kl. 14:59

Miljø- og fødevareministeren (Esben Lunde Larsen):

Tak, formand. Og tak for det opfølgende spørgsmål. Jeg vil gerne sige, at min personlige holdning da er, at hvis man har fået påbud om at fjerne et fartøj, man har efterladt til gene, både for natur og miljø, men også i forhold til det rent visuelle, så bør man da leve op til den lovgivning. Det handler både om håndhævelse, men det handler også om en moralsk forpligtelse i et retssamfund som vores. Og der er steder, hvor der er en større koncentration af den slags end andre steder, og der kunne det jo være rigtig fint at, kan man sige, påbegynde sager.

Kl. 14:59

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Spørgeren.

Kl. 14:59

Pia Adelsteen (DF):

Ja, og det kan så måske lede hen til et opfølgende spørgsmål, nemlig hvem der så skal sørge for den såkaldte håndhævelse, altså om det overhovedet hører under miljøministeren, eller om det kan være andre ministerier. For det er som regel sådan, at når der falder en dom, er det hos Justitsministeriet, resten foregår, og det er måske også sådan, det er her. Men man henvender sig selvfølgelig til miljøordførere og til miljøministeren, fordi man siger, at det her har noget med vores miljø at gøre.

Kl. 15:00

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Ministeren.

Kl. 15:00

Miljø- og fødevareministeren (Esben Lunde Larsen):

Tak for det, formand, og tak for det opfølgende spørgsmål. Det er klart, at der er lidt forskellige kategorier af det her. Der kan være nogle miljømæssige hensyn, hvor Miljø- og Fødevareministeriet er inde over, der kan være det kommunale anliggende, hvor det kan pålægges via Søfartsstyrelsen i relation til visse påbud, og så er der den regel om muligheden for, at frivillige kan fjerne det – det kan også være kommuner med lokale løsninger – og så er der selvfølgelig den del, der relaterer sig til det retspolitiske, som ligger i relation til Justitsministeriets arbejde. Så der er forskellige kategorier, man kan arbejde inden for i forhold til at håndhæve de forskellige problemstillinger.

Kl. 15:00

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Spørgeren.

Kl. 15:00

Pia Adelsteen (DF):

Tak for det, og tak for opklaringen. Det fører måske til, at man også kan stille justitsministeren nogle spørgsmål om håndhævelsen af de her domme, som falder i forhold til skibsvrag, der så skal fjernes, og det vil jeg da i hvert fald overveje. Og så vil jeg bare spørge om ministerens kommentarer til lige den enkelte sag, hvor der så er en bøde på 1.000 kr. om ugen. For mig er det et forsvindende lille beløb, vil jeg sige, som dog også kun kan falde 2 uger.

Kl. 15:01

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Ministeren.

Kl. 15:01

Miljø- og fødevareministeren (Esben Lunde Larsen):

Der er ingen tvivl om, at det naturligvis har betydning, hvordan bødefastsættelsen er. Skal man ind i en større tematik om det, f.eks. det at få ryddet op, og det kunne være i Erdkehlgraven ude på Christiania, det kan være nogle af de steder, hvor der ligger problematiske skibe, vil jeg sige, at det selvfølgelig i den tematik har en betydning også at se på, hvad det er for bødestørrelser, og hvilket retspolitisk signal man sender. Men det hører under justitsministerens jurisdiktion.

Kl. 15:02

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Tak for det.

Vi går over til spørgsmål 20 med samme holdopstilling. Og det er fru Pia Adelsteen, der stiller spørgsmålet til miljø- og fødevareministeren.

Kl. 15:02

Spm. nr. S 296

20) Til miljø- og fødevareministeren af:

Pia Adelsteen (DF):

Vil ministeren tage ansvar for, at skibsvrag, der måtte komme, bliver fjernet, så der ikke ligger affald og flyder i vandet?

Skriftlig begrundelse

Spørgsmålene stilles på baggrund af artiklen på tv2lorry.dk »Dom i sagen om Idun: Nu kan skibsvraget (måske) fjernes!«.

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Værsgo.

Kl. 15:02

Pia Adelsteen (DF):

Spørgsmålet lyder: Vil ministeren tage ansvar for, at skibsvrag, der måtte komme, bliver fjernet, så der ikke ligger affald og flyder i vandet?

Kl. 15:02

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Ministeren.

Kl. 15:02

Miljø- og fødevareministeren (Esben Lunde Larsen):

Tak for det, formand, og tak for spørgsmålet. Jeg har ikke så meget nyt at tilføje vedrørende den del af spørgsmålet i henseende til den drøftelse, vi lige har haft omkring det første spørgsmål. Det er jo altid godt, at de regler, man har i et samfund, bliver håndhævet, og jeg vil bare sende et signal om, at hvis der er borgere, som blæser højt og flot på den slags, gør vi os nogle overvejelser om, hvad vi så kan gøre. Vi har jo lige gjort det – også med spørgerens parti – på hele fødevareområdet, hvor vi har sagt, at vi ikke vil se de krænkelser, der har været af fødevarelovgivningen.

I forbindelse med det har vi fået vedtaget et helt lovsæt, som har givet skrappere tilkendegivelser om problemstillingen. Den slags kan man jo altid overveje omkring temaer. Men i det her tilfælde er det lidt mere vanskeligt, fordi det ligger på tværs af en række ministerier. Men det er jo ikke en undskyldning for at sige, at der ikke kan ske noget. Det er bare for at konstatere, at det kan være en udfordring.

Kl. 15:03

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Spørgeren.

Kl. 15:03

Pia Adelsteen (DF):

Tak for svaret. Det er ikke, for at jeg skal trække det i langdrag, men jeg synes faktisk, det er vigtigt, at vi laver en opfølgning i forhold til Justitsministeriet, sådan at der bliver en form for håndhævelse. For jeg synes, det er bekymrende, at tingene bare får lov at ligge og flyde. Det ville de ikke have gjort på landjorden, og så har jeg svært at forstå, hvorfor det skal kunne foregå i vandet, uanset om det er et miljømæssigt problem eller ej.

Men jeg synes i hvert fald, at der skal være nogle, der ligesom står for, at der kan komme en oprydning, og at der bliver sørget for, at ejerne af de her skibsvrag får lov til at betale for det. Og kan de ikke det, må de da kunne komme i fængsel og sidde det af. Det gør man på andre områder, så det kan man vel også gøre her.

Så uden i øvrigt at trække det i langdrag vil jeg bare sige, at jeg synes, det vil være fint, hvis ministeren måske ligesom kan være behjælpelig med en oversigt over, hvordan reglerne er. Og så kan jeg føre sagen videre over i Justitsministeriet.

Kl. 15:04

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Ministeren.

Kl. 15:04

Miljø- og fødevareministeren (Esben Lunde Larsen):

Tak for det, formand, og tak for opfølgningen. Vi vil rigtig gerne fra Miljø- og Fødevareministeriets side lave en lille kortlægning, der beskriver, hvor hovedjurisdiktionen er på de forskellige områder, og hvordan der er fangarme over i de forskellige ministeriers ressort, så ordføreren har en mulighed for at kunne grave sig dybere ned i de her problemstillinger. Det vil vi bestemt gerne gøre.

Kl. 15:04

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Spørgeren.

Kl. 15:04

Pia Adelsteen (DF):

Så siger jeg tusind tak.

Kl. 15:04

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Det gør vi også heroppefra, både til miljø- og fødevareministeren og til fru Pia Adelsteen for dagens indsats.

Vi går over til spørgsmål 21. Det er til kulturministeren, og spørgeren er hr. Troels Ravn fra Socialdemokratiet, som nu i vildt socialdemokratisk tempo kæmper sig vej til mikrofonerne.

Kl. 15:04

Spm. nr. S 289

21) Til kulturministeren af:

Troels Ravn (S):

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Værsgo.

Kl. 15:04

Troels Ravn (S):

Tak for det. Vil ministeren arbejde for at sikre, at Danmarks Radio er til stede i alle dele af landet, og mener ministeren, at et sådant arbejde ville blive udfordret, såfremt der i en skatteaftale skæres væsentligt i Danmarks Radios budget?

Kl. 15:05

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Ministeren.

Kl. 15:05

Kulturministeren (Mette Bock):

Som bekendt er DR's forpligtelser fastlagt i medieaftalen for 2015-2018 og i DR's public service-kontrakt for samme periode. Og i public service-kontrakten står der, at DR skal sikre et bredt udbud af programmer og tjenester til hele befolkningen via tv, radio, internet og andre platforme. Der skal man jo bemærke, at der står: til hele befolkningen. Altså, uanset hvor man bor i dette land.

Så det er en public service-hovedopgave for DR at spejle hele Danmark bl.a. ved at tilbyde en bred samfundsmæssig dækning og afspejle mangfoldigheden af kulturer, livsopfattelser og levevilkår, som er i de forskellige dele af landet. Det er en specifik forpligtelse, at DR i aftaleperioden for 2015-2018 skal styrke den regionale dækning, så den afspejler mangfoldigheden, og at DR skal drive regional radioprogramvirksomhed. Og en vigtig del af DR's regionale programvirksomhed varetages i dag af de ni distrikter, der er rundtomkring i Danmark. De har adresser i Aalborg, Holstebro, Aarhus, Vejle, Esbjerg, Aabenraa, Odense, Næstved, Rønne. Og så er der København. Distrikterne her producerer både regional og landsdækkende radio, og de udkommer også med landsdækkende nyheder fra hele landet på DR's andre platforme.

DR har desuden i 2016 besluttet at flytte cirka 165 årsværk fra København til Aarhus og Aalborg, og når der bliver spurgt til, om ministeren vil arbejde for at sikre, at DR er til stede i alle dele af landet, så er mit svar, at det er DR sådan set allerede, og det skal DR blive ved med at være. DR opfylder de forpligtelser, som vi har fastlagt, både i medieaftalen og i public service-kontrakten, og vi kan selvfølgelig altid diskutere i medieaftalekredsen, om vi mener, at forpligtelserne skal være anderledes i den kommende aftaleperiode. Det vil i så fald være et emne, som vi kan tage op i forbindelse med de forhandlinger om en ny medieaftale, som indledes her i det nye år.

Om resultatet af en skatteaftale får betydning for den økonomiske ramme for DR, er jo for tidligt at sige noget om endnu, da der endnu ikke er indgået en aftale.

Kl. 15:07

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Spørgeren.

Kl. 15:07

Troels Ravn (S):

Tak til ministeren, og tak for svaret. Det er jo helt rigtigt, at det er i medieaftalen, at de her forhold aftales. Jeg mener, at der er grund til at have en skærpet opmærksomhed på det her område. Eksempelvis hvis vi ser på, hvor DR's medarbejdere er placeret, ser vi, at der er 2.763 medarbejdere i København, 330 i Aarhus, 45 i Aalborg, 35 i Aabenraa og eksempelvis kun 2 placeret i Esbjerg. De her tal er i sig selv med til at skærpe vores opmærksomhed.

Det er sådan, at vi ønsker et Danmark i balance, også når det gælder mediedækning. Sammenhængskraften i Danmark er vigtig, og her spiller fremtiden for de medieinstitutioner, som er forpligtet til at levere public service til borgerne, altså Danmarks Radio, TV 2, tv-regionerne, en meget væsentlig rolle. Ministeren har en forpligtelse til at sikre en mediedækning i balance, forstået som ikke bare en mediedækning af hele Danmark, men også en mediedækning fra hele Danmark. Den virkelighed, der skabes i landsdækkende radio- og tv-medier, er ofte ikke den virkelighed, borgerne ude i landet oplever, men derimod en medieskabt virkelighed set fra hovedstaden.

Jeg vil tillade mig også lige som afslutning på den her første runde at bringe et åbent brev fra 35 af landets borgmestre ind i vores debat her. Brevet er bl.a. sendt til kulturministeren og Udvalget for Landdistrikter og Øer, og i brevet beder borgmestrene om bedre mediedækning i hele landet, fordi hele Danmark bidrager med vækst, ideer og nyskabelser.

Kl. 15:09

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Ministeren.

Kl. 15:09

Kulturministeren (Mette Bock):

Jeg er overhovedet ikke uenig med spørgeren eller for så vidt nogen af de andre politiske partier her på Christiansborg i nødvendigheden af og vigtigheden af, at vi får afspejlet hele Danmark i den mediedækning, der er. Det er vi et hundrede procent enige om. Det fremgår af de public service-kontrakter og andre aftaler, vi har med de medier, som støttes fra statens side, at sådan skal det være. Det står der allerede nu, og sådan skal det også være fremadrettet.

Jeg bor jo som spørgeren i Jylland, og jeg har da også indimellem undret mig over, hvorfor der nu bliver vinklet på den måde, der gør, og hvorfor hvilke historier finder vej til hvilke medier. Og det er jo det, som hører til en kritisk mediesamtale, nemlig at den slags skal vi altid diskutere. Jeg synes bestemt, at der er et potentiale for fremskridt. Deri deler jeg sådan set borgmestrenes bekymring. Hvordan det konkret skal komme til at udmønte sig og udformes må afvente de kommende medieforhandlinger.

Så vil jeg gerne runde af med at sige, at jeg synes, det er vigtigt principielt at skelne imellem det, altså at vi siger, at der er opgaver, der skal løses, og så overlader det til ledelser og bestyrelser i medievirksomhederne, hvordan de så tilrettelægger det.

Kl. 15:10

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Spørgeren.

Kl. 15:10

Troels Ravn (S):

Det såkaldte armslængdeprincip, som ministeren berørte her mod slutningen, er jeg fuldstændig enig i. Det er meget, meget vigtigt at værne om det princip. Jeg mener også, det er rigtig godt at høre ministeren sige, at der er potentiale for fremskridt. Det er vigtigt at sige, at Danmarks Radio har en forpligtelse til at fortælle nyheder i hele Danmark og fra hele Danmark.

Lad mig lige også vende mig til det med de bebudede besparelser på 12½ pct. af Danmarks Radios budget. Der frygter jeg jo for Danmarks Radios tilstedeværelse i eksempelvis Sydjylland og Sønderjylland, hvis regeringen får held til at beskære Danmarks Radio med 12½ pct. For hvad vil der så ske med den dækning, som Danmarks Radio Syd i dag kan levere? Hvilke konsekvenser vil det have for landsdelen og de historier, som Danmarks Radio, regionerne, kan producere i dag? Det er altså rigtig, rigtig vigtigt, at besparelserne ikke får de konsekvenser, at det her område bliver svækket.

Kl. 15:11

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Ministeren.

Kl. 15:11

Kulturministeren (Mette Bock):

Altså, som nævnt kan jeg ikke forholde mig til, hvad en eventuel skatteaftale eller hvad kommende medieaftaler kommer til at indeholde. Derfor kan jeg ikke sige noget konkret i forhold til det, som spørgeren bringer på banen her. Men jeg kan garantere, at min opmærksomhed, i forhold til at medierne skal dække hele landet, vil være der fuldt og helt.

Kl. 15:11

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Spørgeren.

Kl. 15:11

Troels Ravn (S):

Det vil afslutningsvis for mig være rigtig vigtigt at slå fast, at det altså handler om, hvordan vi bedst kan understøtte vores demokrati og den demokratiske debat – der er noget stort på spil her – med vores mediestøtte. Og her er der behov for, at Danmarks Radio og de andre public service-medier kommer ud i landet, og der er behov for at styrke lokale medier. Det kan vi eksempelvis gøre ved at styrke Danmarks Radios regioner såvel som den regionale og lokale dækning på den landsdækkende flade, ligesom der er grundlag for at overveje, om den regionale dækning på TV 2's landsdækkende flade skal udvides.

Hvad vil ministeren umiddelbart sige til det?

Kl. 15:12

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Ministeren.

Kl. 15:12

Kulturministeren (Mette Bock):

Nu skal man altid være meget opmærksom på sproget, og jeg bemærker jo, at spørgeren siger, at Danmarks Radio skal komme ud i hele landet. Jeg mener sådan set, at Danmarks Radio skal være i hele landet. På den måde er der ikke et centrum for aktiviteterne, fordi ethvert sted, man bor, jo er centrum for ens liv, og det er det, som tingene skal afspejle.

Hvordan vi kommer til at lave aftalerne i det kommende medieforlig, kan jeg som sagt ikke sige på nuværende tidspunkt, men at hele Danmark skal dækkes, er vi enige om.

Kl. 15:12

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Tak til ministeren. Det blev desværre ikke til mere for i dag. Tak til hr. Troels Ravn for spørgsmålet.

Vi går over til spørgsmål 22 til skatteministeren, og det er af hr. Peter Hummelgaard Thomsen fra Socialdemokratiet.

Kl. 15:13

Spm. nr. S 309

22) Til skatteministeren af:

Peter Hummelgaard Thomsen (S):

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Værsgo.

Kl. 15:13

Peter Hummelgaard Thomsen (S):

Tak for ordet, formand. I lyset af svaret på spørgsmål 68 til finansloven, der viser, at regeringens skattereform vil øge uligheden mere, end det fremgik af regeringens udspil, mener ministeren da fortsat, at regeringen har øget uligheden »med åbne øjne«, som ministeren udtalte ved præsentationen af skattereformen?

Kl. 15:13

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Ministeren.

Kl. 15:13

Skatteministeren (Karsten Lauritzen):

Tak. Formålet med regeringens skattereform, som vi jo desværre ikke er kommet i hus med endnu, men som vi forhåbentlig kommer i hus med, er at gøre Danmark rigere, at sikre, at det bedre kan betale sig at arbejde. Det vil sige, at de lettelser, man giver, giver man til dem, der er på arbejdsmarkedet, og man giver så mulighed for bl.a. at sænke skatten i bunden med et målrettet jobfradrag, så det rent faktisk kan betale sig for dem, der står uden for arbejdsmarkedet, at bevæge sig ind på det. Og når man gør det i verdens mest lige land, som Danmark er, øger man uligheden, men i virkeligheden giver man øgede muligheder for, at dem, der står uden for arbejdsmarkedet, kan komme ind på arbejdsmarkedet og få del i den velstandsstigning, som kommer i Danmark og har været der i de forgangne år.

Så ja, vi laver en skattereform, hvor man øger uligheden, og det gør vi, velvidende at det er det, vi gør. Så derfor kan man godt sige, at vi gør det med åbne øjne.

Kl. 15:14

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Spørgeren.

Kl. 15:14

Peter Hummelgaard Thomsen (S):

Jamen tak for at gentage det ærlige svar, som det jo sådan set er. Jeg tror, at vi var mange, der blev delvis forbløffede, men i hvert fald også chokerede over den ærlighed, hvormed regeringen sagde: Nu laver vi en skattereform, hvor vi med åbne øjne eller bevidst øger uligheden. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at der også i løbet af de sidste 10 års krise er sket enorme forskydninger af indkomst i det her land, og der er også sket nogle enorme forskydninger, med hensyn til hvem det er, der har måttet bære konsekvenserne af krisen. Nu har vi så en regering, der laver en skattereform, hvor man først siger, at man øger uligheden med åbne øjne, og så viser det sig senere – bl.a. i svar 68 til Finansudvalget – at man sådan set øger uligheden mere, end man gjorde, da man præsenterede den.

Men vil ministeren så ikke også i tillæg til det svare på, om det ikke ville være muligt at lave en skattereform, hvor man ikke øgede uligheden, altså hvor man mere målrettet gik efter at lempe skatten for lige præcis dem med de korte uddannelser og lave lønninger. Det er det første spørgsmål. Det andet spørgsmål er: Mener ministeren oprigtigt, at problemet er så stort, at det ikke kan betale sig at arbejde, altså sådan som ministeren påstår?

Kl. 15:15

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Ministeren.

Kl. 15:15

Skatteministeren (Karsten Lauritzen):

Altså, for en del danskere kan det ikke betale sig at arbejde, og jeg forstår et eller andet sted godt, at man ikke gør det, hvis man ikke rigtig tjener noget på at flytte sig fra passiv offentlig forsørgelse ud i arbejdslivet. Der kan være moralske argumenter for, at man bør gøre det alligevel, men vi har også behov for at skabe nogle økonomiske incitamenter.

Men det, jeg sagde før, og det, jeg sagde ved præsentationen af skattereformen, vil jeg godt understrege: Det er jo ikke et mål i sig selv for regeringen at øge indkomstuligheden, men hvis man vil sikre sig, at det bedre kan betale sig at arbejde, så kommer man til at øge Ginikoefficienten. Og det gjorde den tidligere regering, som spørgerens parti også var med i, da de lavede en skattereform tilbage i 2012.

Kl. 15:16

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Spørgeren.

Kl. 15:16

Peter Hummelgaard Thomsen (S):

Men mener ministeren det oprigtigt? Det er jo sandt, at vi lavede en skattereform tilbage i 2012 – altså, vi lavede en skattereform, velvidende at vi gerne ville tilgodese en række grupper på arbejdsmarkedet, og det gjorde vi bl.a. ved at hæve topskattegrænsen – men mener ministeren, at det er et argument for at fortsætte yderligere ned ad det spor?

Kl. 15:16

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Ministeren.

Kl. 15:16

Skatteministeren (Karsten Lauritzen):

Altså, jeg noterer mig bare, at den socialdemokratiske regering i 2012 lavede en skattereform, som også indebar nogle betydelige ændringer med hensyn til ligheden eller uligheden i Danmark, og dengang mente man, at det faktisk var rigtig fornuftigt, for ellers havde man vel ikke gjort det. Det var fornuftigt, og mit eget parti lagde stemmer til den skattereform, fordi det blev sikret, at det kunne betale sig at arbejde.

Som svar på spørgerens sidste spørgsmål vil jeg sige, at jeg ikke kan se, hvordan man kan lave en skattereform, hvor man sikrer, at det bedre kan betale sig at arbejde, og samtidig opnår mindre ulighed. Jeg vil meget gerne modtage et spørgsmål om det, hvis der er nogen, der har et bud på, hvordan man gør det. Men det er svært at se, hvordan det kan lade sig gøre.

Kl. 15:17

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Spørgeren med det sidste spørgsmål.

Kl. 15:17

Peter Hummelgaard Thomsen (S):

Hvor stopper det, altså ifølge den logik, som ministeren lægger frem, hvor man gør det, fordi der blev lavet en skattereform i 2012, som også var med til at øge uligheden, dog stadig mindre end det, som regeringens nye skattereform lægger op til? Altså, hvornår siger vi, at nu har vi ligesom ændret i skattesystemet på en måde, hvor vi mener, at det efter regeringens logik kan betale sig at arbejde? Eller stopper det først, når vi når nul?

Kl. 15:18

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Ministeren.

Kl. 15:18

Skatteministeren (Karsten Lauritzen):

I regeringen mener vi i hvert fald, at det bud, vi har lagt frem, er ganske fornuftigt. Det må man tage stilling til. Det kommer også an på den økonomiske situation. Altså, uligheden bliver jo mindre i Danmark, hvis vi f.eks. rammer ind i en økonomisk krise, eller kan blive mindre. Og hvis nogle af Danmarks rigeste mennesker forlader landet, bliver vi et mere lige land, men også et fattigere land. Så jeg vil bare advare imod at bruge den der Ginikoefficient som det, man laver sin politik efter, for så får man ikke skabt en situation, hvor vi i Danmark bliver rigere som nation, og det må da være vores formål, uanset hvilket politisk udgangspunkt vi har.

Kl. 15:18

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Tak til hr. Peter Hummelgaard Thomsen.

Der er et spørgsmål mere til skatteministeren, nemlig fra hr. Hans Kristian Skibby fra Dansk Folkeparti.

Kl. 15:18

Spm. nr. S 316

23) Til skatteministeren af:

Hans Kristian Skibby (DF):

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Værsgo.

Kl. 15:18

Hans Kristian Skibby (DF):

Tak, hr. formand:

Har ministeren tænkt sig at gøre noget ved vilkårene for den lovpligtige lystfartøjsforsikring, som SRSF-regeringen hævede i 2013 med hele 34 pct., og hvad vil ministeren konkret gøre for at få minimeret »udflagning« af fritidsbåde i vinterhalvåret, hvilket mange bådejere gør for at nedskalere deres driftsudgifter, og er ministeren ikke enig i, at udviklingen har haft store konsekvenser for danske virksomheder, der vedligeholder, servicerer og vinteropbevarer fritidsbåde, da især Sverige og Tyskland i dag overtager opgaverne, med tab af provenu på moms og afgifter for den danske stat og ligeledes tab af arbejdspladser?

Kl. 15:19

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Ministeren.

Kl. 15:19

Skatteministeren (Karsten Lauritzen):

Tak for spørgsmålet. Det er jo ikke lang tid siden, jeg fik et lignende spørgsmål fra Folketingets Skatteudvalg, og mit svar i dag følger i hvert fald den linje, der er lagt i det. Andet ville også være overraskende. Jeg tror, spørgeren er bekendt med indholdet af svaret, for jeg tror, det var spørgeren, der spurgte, nemlig hr. Hans Kristian Skibby.

Men inden jeg svarer på spørgsmålet, vil jeg godt præcisere en ting: Det er i dag ikke lovpligtigt at tegne en kaskoforsikring for sin båd. Det er ikke tilfældet. Det er faktisk ikke lovpligtigt. Det er valgfrit, om en bådejer ønsker at tegne en kaskoforsikring, og i praksis vil det ofte være de større både, der kaskoforsikres.

Dermed er der ikke noget, som det også fremgår af mit svar på spørgerens spørgsmål nr. 47 via Skatteudvalget, der tyder på, at afgiftsforhøjelsen i 2013 har medført en væsentlig øget udflagning, hvor både flyttes til Sverige eller Tyskland med henblik på at undgå afgift. I årene inden afgiftsforhøjelsen i 2013 udviste indtægterne fra afgiften en faldende tendens, men siden 2013 er den blevet nogenlunde stabiliseret. Så må man jo tilføje, at selv om jeg godt kan være enig med spørgeren i, at det er uhensigtsmæssigt med indflagning og udflagning af skibe, er det jo ikke i sig selv ulovligt at ind- eller udflage et skib, fordi man på den måde kan minimere sine driftsomkostninger.

Kl. 15:20

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Spørgeren.

Kl. 15:20

Hans Kristian Skibby (DF):

Jeg takker ministeren for besvarelsen. Det er fuldstændig korrekt, hvad ministeren siger – og jeg har jo også interesseret mig for det her spørgsmål i forbindelse med skriftlige spørgsmål til ministeren. Men i det svar, jeg så fik fra skatteministeren, står der jo også, at man ikke samlet set har grundlag for at beregne, hvor mange både der siden 2012 er flyttet til udlandet med henblik på at undgå den danske lystfartøjsforsikringsafgift. Men samtidig i svaret skriver ministeren så senere hen, at man henviser til saneringsudvalgets afrapportering, og deraf fremgår et forslag om at ændre lystfartøjsforsikringen for netop at imødegå den praksis, hvor både flyttes til udlandet i vinterhalvåret med henblik på at blive fritaget for afgift. Det er jo sådan set direkte en modsigelse af det første argument. Man erkender i skatteministerens besvarelse, at der er skibe, der flytter ud, men man skriver samtidig, at man ikke har mulighed for at vide hvor mange.

Kl. 15:21

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Ministeren.

Kl. 15:21

Skatteministeren (Karsten Lauritzen):

Ja, det er jo også rigtigt, men det er, fordi der spørges ind til hvor mange, og det ved vi ikke, men der er jo en tendens; det kan man se. Man kunne selvfølgelig også sætte himmel og jord i bevægelse for at finde ud af det, og så kunne man muligvis godt finde ud af det, men det er et spørgsmål, om det er det, der er afgørende for den politiske stillingtagen til, hvilken indretning af den her lystfartøjsforsikringsafgift man vil have.

Jeg har som skatteminister det udgangspunkt, at jeg gerne vil afskaffe skatter, sænke skatter og afskaffe afgifter. Jeg vil meget, meget gerne drøfte det med spørgeren og hans parti, altså med Dansk Folkeparti, som led i opfølgningen på vores erhvervs- og iværksætteripakke til efteråret, hvor vi skal kigge på andre saneringsforslag og se, om man kunne finde finansiering til at gøre noget ved lystfartøjsforsikringsafgiften og få den nedsat, hvis det er et ønske fra Dansk Folkeparti.

Kl. 15:22

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Spørgeren.

Kl. 15:22

Hans Kristian Skibby (DF):

Nu henviser skatteministeren så til såkaldte tendenser, men man kunne jo også bare prøve at rette henvendelse til nogle af dem, som arbejder med det her til daglig. Det er jo bl.a. Skib & Båd, som er en del af Dansk Industri, som jeg ved ministeren er meget glad for at have en dialog med. De skriver jo klart, bl.a. i de henvendelser, som jeg har fået fra dem, at man jo kan konstatere, at regeringen og ministeriet har taget fejl i de fremtidige provenuberegninger ved at øge afgiften med de 34 pct. Det har faktisk haft den omvendte virkning, ved at afgifterne har ført til øget grænsehandel, og det har gjort, at provenuet ikke er steget markant.

Kl. 15:23

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Ministeren.

Kl. 15:23

Skatteministeren (Karsten Lauritzen):

Ja, og det kan man godt have lange diskussioner om. Jeg oplyser jo det, som jeg har baggrund for at oplyse her i Folketingssalen, nemlig at vi ikke ved, hvor mange skibe der er tale om, men at vi anerkender, at der er en tendens. De ændringer, der er i afgiftsgrundlaget, er dog ikke markante i forhold til 2013.

Men jeg vil slutte min besvarelse af med at gentage, at hvis det er et ønske fra Dansk Folkeparti eller fra andre partier i Folketinget at fjerne afgiften eller sænke den, vil jeg meget, meget gerne drøfte det. Jeg håber bare, at vi så i fællesskab kan finde noget finansiering til det.

Kl. 15:24

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Spørgeren.

Kl. 15:24

Hans Kristian Skibby (DF):

Jo, men det er jo det, der egentlig er min bekymring, og det er derfor, jeg stiller spørgsmålet til ministeren i dag. Der er ikke nogen markant ændring. Det eneste, der er en markant ændring på, er, at den gamle røde regering valgte at øge afgiften med 34 pct., men det har ikke medført, at der er kommet yderligere provenuberegninger ind. Og så vil jeg sige, at skatteministerens eget parti jo netop var en af de store fortalere for, at der ikke skulle være den her store stigning på de her lystfartøjsforsikringer. Jeg deltog selv i et samråd i Skatteudvalget, kan jeg huske, hvor også hr. Karsten Lauritzen var en af aktørerne. Så jeg synes jo også, at det måske kan undre mange, hvis ikke Venstre og regeringen kerer sig noget mere om det her.

Kl. 15:24

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Ministeren.

Kl. 15:24

Skatteministeren (Karsten Lauritzen):

Det gør vi bestemt også, men hvis vi skal gøre noget ved det her, så skal vi jo sætte os ned og aftale at finde pengene til at afskaffe afgiften eller rulle den tilbage i stedet for at bruge vores tid her i Folketingssalen på at diskutere noget, som måske ikke kan opgøres, nemlig hvor mange skibe der bliver ind- og udflaget. Hvis man kigger på afgiftsprovenuet, som jeg har tal for her, så kan man se, at der er en faldende provenuprofil frem mod 2012. Så laver man afgiftforøgelsen – og det er fuldstændig korrekt, at vi var imod – og så har der altså været et stigende afgiftsprovenu i 2014, 2015 og 2016.

Så jeg tror ikke, man kommer uden om, at det godt kan være, man kan udfordre de beregninger, der blev lavet i 2013, men at det har ført til en større indtægt, end det ellers ville have ført til, har jeg ikke grundlag for her i dag under ministeransvar at sige.

Kl. 15:25

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Tak til hr. Hans Kristian Skibby for dagens indsats.

Der er flere spørgsmål til skatteministeren, nemlig spørgsmål 24, og spørgeren er hr. Jens Joel fra Socialdemokratiet.

Kl. 15:25

Spm. nr. S 319

24) Til skatteministeren af:

Jens Joel (S):

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Værsgo.

Kl. 15:25

Jens Joel (S):

Tak for det. Jeg læser spørgsmålet op: Giver de økonomiske vismænds kritik af den reducerede arveafgift ministeren anledning til at genoverveje sin tidligere udtalelse om, at en sænkelse af arveafgiften kunne bidrage til at »udbygge og bevare danske virksomheder med danske arbejdspladser«?

Kl. 15:26

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Ministeren.

Kl. 15:26

Skatteministeren (Karsten Lauritzen):

Det korte svar er: Nej, det gør Det Økonomiske Råds rapport ikke. Det Økonomiske Råd har fra den 1. januar 2017 fået til opgave at udgive en årlig produktivitetsrapport. Her skal de bl.a. give deres vurdering af aktuelle økonomiske og politiske tiltag. Det synes jeg både som politiker og som skatteminister er en rigtig god idé. Det tvinger os beslutningstagere til at reflektere over, altså overveje, konsekvenserne af vores politiske valg og prioriteringer.

Jeg mener stadig, at en gradvis nedsættelse af bo- og gaveafgiften ved generationsskifte i en erhvervsvirksomhed er en rigtig god idé. Med nedsættelsen af arveafgiften kan pengene blive i virksomheden og blive investeret i maskiner, ny teknologi og nye produkter, og jeg tror, at det er den bedste garanti for at udbygge og bevare danske virksomheder og danske arbejdspladser, ikke kun i de store byer, men også og i særlig grad uden for byerne, hvor rigtig mange af de mindre og mellemstore familieejede virksomheder ligger. Det er derfor, regeringen og Dansk Folkeparti har besluttet at reducere bo- og gaveafgiften gradvis fra 15 til 5 pct. i 2020 ved overdragelse af en erhvervsvirksomhed. Derfor arbejder vi i regeringen også på at finde finansiering til helt at fjerne afgiften.

Så nej, jeg er ikke enig i Det Økonomiske Råds kritik, og den giver mig ikke anledning til at ændre holdning til, at en nedsættelse af bo- og gaveafgiften er en rigtig god idé.

Kl. 15:27

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Spørgeren.

Kl. 15:27

Jens Joel (S):

Det er jo ingen hemmelighed, at det her selvfølgelig har været en politisk diskussion i Socialdemokratiet. Der har vi jo sagt, at det vigtigste lige for tiden sådan set er at få styr på velfærden, så der er en ordentlig ældrepleje og råd til de ting, vi gerne vil gøre sammen og for hinanden i velfærdssamfundet. En af vores kritikker i forhold til nedsættelsen af den her afgift var jo, at der så manglede nogle penge i kassen. Vi sagde i øvrigt også, at det her er en afgift, som meget målrettet hjælper nogle af de allerrigeste familier. Og da skatteministeren så på daværende tidspunkt skulle forsvare det her, skete det i høj grad med henvisning til, at det var godt, og at det var nødvendigt for at skabe arbejdspladser.

Så synes jeg måske, at det er en anelse underligt, hvis skatteministeren ikke revurderer det, når der er økonomer, endda nogle af de fremmeste økonomer, som siger, at det her måske i virkeligheden kan have nogle lidt kontraproduktive effekter, altså at det kan være dårligt for produktiviteten i Danmark. Så kan ministeren ikke prøve at reflektere over de økonomers kritik i stedet for bare at sige, at han er uenig, når nu det var det argument, ministeren brugte politisk?

Kl. 15:28

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Ministeren.

Kl. 15:28

Skatteministeren (Karsten Lauritzen):

Tak. Jamen det er jo, fordi kritikken er noget mere nuanceret i vismændenes rapport end i spørgerens formulering af spørgsmålet. Bl.a. skriver vismændene i deres produktivitetsrapport på side 15, at den reducerede afgift kan have en negativ effekt – kan have en negativ effekt! De konkluderer ikke, at den har en negativ effekt, og længere nede er de også inde på, at det faktisk kan være hensigtsmæssigt for de virksomheder, som ikke kan lånefinansiere til at betale afgiften. For så er der en merinvestering, en likviditet, der sikrer, at man kan investere mere i virksomhederne – særlig fordi vi, når vi nedsætter en afgift, jo ikke bare gør det for én virksomhed, men gør det generelt.

Det her vil have en betydning for vækst og arbejdspladser – det er min klare opfattelse som skatteminister – i særlig grad uden for de større byer, hvor nogle af de virksomheder, vi taler om, ellers ville blive solgt eller blive lukket og viden og arbejdspladser ville blive eksporteret til udlandet. Så derfor er jeg ikke enig i den samlede kritik fra vismændene.

Kl. 15:29

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Spørgeren.

Kl. 15:29

Jens Joel (S):

Skatteministeren har jo ret i, at det her er komplekst. Noget af det, som vismændene siger, er, at man kan risikere, at hvis man tilskynder til nogle bestemte former for overdragelse, så misser man de muligheder, der i virkeligheden er for at lave den overdragelse, der ville være bedst for virksomheden. Grunden til, at jeg synes, at det her er lidt interessant, er jo, som jeg siger, at vi politisk mener noget andet i Socialdemokratiet, nemlig at vi har brug for at fokusere på at sikre velfærdssamfundet. Når regeringen så ønsker at brænde pengene af, om jeg så må sige, på skattelettelser og siger, at det er af hensyn til virksomhederne, så er det jo lidt tankevækkende, at økonomerne siger, at det her faktisk er en dårlig måde at hjælpe virksomhederne på, fordi man risikerer, at de bliver overdraget til nogle forkerte, i forhold til hvad der ville være bedst.

Kl. 15:30

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Ministeren.

Kl. 15:30

Skatteministeren (Karsten Lauritzen):

Det er jo vismændenes faglige kritik, og den læser jeg og tager ned. Jeg er bare ikke enig i den, og jeg mener faktisk også, at man fagligt kan udfordre den. Derfor er den jo også sådan lidt blødt formuleret med, at der står »kan have«. Men jeg er glad for, at Socialdemokratiet tager vismændenes rapport så alvorligt, som de gør. Spørgeren ophæver den nærmest til noget, som man skal følge til punkt og prikke. Det er jeg rigtig glad for, for vismændene peger på en række andre ting, som Socialdemokratiet umiddelbart er imod, bl.a. at gøre noget ved topskatten ved at indføre et ACE-fradrag, at lempe planloven, at indføre en mere lempelig taxalov og en række andre ting. Så jeg håber virkelig, at spørgeren og spørgerens partifæller vil læse rapporten og i deres politik vil følge den. Hvis man ikke vil det, synes jeg, spørgeren og jeg skal blive enige om, at vismændenes rapport er et fornuftigt indspark, men at det er fair som politiker en gang imellem at gøre noget andet end det, de økonomiske vismænd anbefaler.

Kl. 15:31

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Spørgeren.

Kl. 15:31

Jens Joel (S):

Det sidste kan vi sagtens blive enige om. Det er jo helt fair at være politisk uenig og have en politisk retning. Det har skatteministeren også sagt han havde med det her forslag. Vi har lige med en anden spørger diskuteret den politiske retning, der lå i at øge uligheden med skattereformen. Her sagde skatteministeren, at det sådan set er nødvendigt af hensyn til de arbejdspladser, og så er det jo bare, at det er lidt underligt, når det så er det, vismændene siger ikke er den rigtige medicin. En ting er at sige, at det, som vismændene foreslår, ønsker man ikke af andre grunde, men man siger faktisk, at grunden til, man vil have det her, er, at det er det bedste rent økonomisk for arbejdspladserne og for virksomhederne. Så siger vismændene, at det er det ikke. Så det er jo lidt en anden måde at afvise recepten, om jeg så må sige, end hvis det bare er, fordi man er politisk uenig. Man kan jo ikke være uenig i en faglig kritik, men man kan godt vælge at lægge vægt på noget andet.

Kl. 15:32

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Ministeren.

Kl. 15:32

Skatteministeren (Karsten Lauritzen):

I det her tilfælde mener jeg faktisk, at man godt som politiker kan tillade sig at tage en faglig kritik ned og sige, at jeg lægger vægt på noget andet, ellers skulle vi have økonomer som politikere. Det er der muligvis nogle der ønsker. Jeg tror ikke, at Danmark samlet set bliver et bedre samfund af den årsag. Jeg har stor respekt for dygtige økonomer. Dem er der masser af både i Finans- og i Skatteministeriet. Men det er fair nok som politiker at lægge vægt på nogle andre ting end det, men det er altså også fair nogle gange at udfordre den faglige kritik, der kommer. Jeg mener, at der er grundlag for også at udfordre noget af det, som vismændene på det her punkt konkluderer, ligesom jeg tror, at spørgerens kollega i Socialdemokratiet vil udfordre nogle af de ting, der ligger i deres anbefalinger i forhold til at gøre noget ved topskatten. Der er altså et rum for os fagligt til at diskutere de her ting.

Kl. 15:33

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Tak til hr. Jens Joel og til skatteministeren for dagens indsats.

Nej, vi har spørgsmål 25, der også er til skatteministeren, og spørgeren er også hr. Jens Joel fra Socialdemokratiet.

Kl. 15:33

Spm. nr. S 321

25) Til skatteministeren af:

Jens Joel (S):

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Værsgo.

Kl. 15:33

Jens Joel (S):

Så får vi mulighed for at tage den debat. Jeg læser op: Mener ministeren fortsat, at regeringens lempelser af arveafgiften vil skabe vækst og arbejdspladser, eftersom de økonomiske vismænd i deres rapport om Danmarks produktivitet rejser kritik af den reducerede arveafgift og vurderer, at det kan have en negativ effekt på produktiviteten?

Kl. 15:33

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Ministeren.

Kl. 15:33

Skatteministeren (Karsten Lauritzen):

Tak for spørgsmålet. Den 2. juni vedtog Folketinget med stemmer fra regeringspartierne og Dansk Folkeparti en gradvis nedsættelse af bo- og gaveafgiften fra de her 15 pct. til 5 pct. ved overdragelse af en erhvervsvirksomhed.

Det Økonomiske Råd kritiserer i deres produktivitetsrapport, at der dermed indføres en skattemæssig forvridning mellem forskellige typer arv. Det var også det, spørgeren var inde på i sidste spørgsmål. Det vil ifølge Det Økonomiske Råd kunne hæmme produktiviteten, fordi det bliver mere fordelagtigt at overdrage inden for familien frem for at sælge til tredjepart. Jeg tror personligt, at den her frygt er overdrevet.

Med afgiftslempelsen sikrer vi, at pengene bliver i virksomhederne, frem for at de havner i statskassen, hvormed det undgås, at virksomhederne drænes for likviditet, der ellers ville kunne investeres i maskiner og teknologi. Det gør sig særlig gældende for nogle af de virksomheder, som måske ligger uden for de større byer, hvor man ikke lige kan gå ned i banken og låne en masse penge til at videreudvikle og investere i virksomheden, hvor det i særlig grad er en problemstilling uden for de større byer, hvor både spørgeren og mit eget parti jo ellers generelt har et ønske om at sikre en bedre vækst og erhvervsvilkår.

Derfor understøtter det efter min mening både væksten og produktiviteten i de familieejede virksomheder at lave afgiftssænkelsen. Jeg skal naturligvis ikke kunne udelukke, at det driftsøkonomisk kunne være mere fordelagtigt at sælge til en kapitalfond eller en udenlandsk investor, få lukket virksomheden ned, fjerne værdierne, fyre medarbejderne og starte det hele op i Polen. Jeg skal ikke kunne udelukke, at det kunne være, at det var en bedre forretning for dem, der købte virksomheden. Men familieejede virksomheder har som nævnt ofte en stærk lokal forankring, og det vil måske være mere effektivt, hvis de blev solgt og man flyttede administrationen til de større byer og produktionen til udlandet.

Jeg tror som sagt, at det vil være et fattigere Danmark uden de familieejede virksomheder, specielt i de områder, der ellers let kunne blive klemt af udviklingen. Så ja, jeg tror stadig, at lempelsen af bo- og gaveafgiften bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser i hele Danmark.

Kl. 15:35

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Spørgeren.

Kl. 15:35

Jens Joel (S):

Jeg kunne godt tænke mig at give skatteministeren mulighed for at kvalificere det, skatteministeren tror. Hvorfor?

Kl. 15:35

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Ministeren.

Kl. 15:35

Skatteministeren (Karsten Lauritzen):

Jeg kan erindre mange ordførertaler, hvor hr. Jens Joel eller en af hr. Jens Joels kollegaer har udtrykt, at deres holdning baserer sig på en faglig vurdering og så på, hvad de mener, hvad de tror, og jeg må sige, at jeg tror, at det er bedst for rigtig mange familieejede virksomheder, at de bliver på danske hænder, og at de bliver i familiens eje, og jeg mener også, at det moralsk er det eneste rigtige. Det kan godt være, at hr. Jens Joel og Socialdemokraterne mener, at man kan komme og tage en familieejet virksomhed, brandbeskatte den, sørge for, at den bliver solgt til en udenlandsk kapitalfond, og så skaber det mere vækst og velstand i Danmark, men jeg tror ikke på det som skatteminister.

Kl. 15:36

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Spørgeren.

Kl. 15:36

Jens Joel (S):

Det var ikke meningen, at skatteministeren skulle blive provokeret af, at jeg prøvede at kvalificere, hvorfor man mener noget andet end det, som vismændene siger. Vi har jo sagt, at vi f.eks. gerne vil gøre det nemmere at bevare familieejede virksomheder på danske hænder ved at lette deres overgang til f.eks. erhvervsdrivende fonde. Så vi er meget enige med skatteministeren i, at det er ekstremt vigtigt at bevare arbejdspladserne, og vi synes også, at der skal være en balance.

Det, der har været lidt påfaldende her, er, at regeringen og skatteministerens argumenter for, hvorfor det var nødvendigt at give en skattelempelse til nogle af de her relativt rige familier i Danmark, var, at det var nødvendigt for at bevare arbejdspladserne. Det er jo så det, som både økonomerne og alle mulige andre siger har en kontraproduktiv effekt, og så skulle man måske bare stå ved, at det er, fordi man har lyst til at begunstige de virksomheder på bekostning af fællesskabet.

Kl. 15:37

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Ministeren.

Kl. 15:37

Skatteministeren (Karsten Lauritzen):

Der går en lige linje fra min argumentation, da vi indførte det her, og så til den diskussion, vi har her. Og jeg er bare ikke af den samme opfattelse som Socialdemokratiet, altså at man skal brandbeskatte danske virksomheder. Det mener jeg ikke man skal. Det var det, hr. Jens Joels gode kollega hr. Benny Engelbrecht gjorde i sin tid som skatteminister. Som en tyv om natten kom man og brandbeskattede gode, familieejede virksomheder. Jeg synes ikke, det er rimeligt, og jeg tror, at det vil koste danske arbejdspladser og føre til, at danske arbejdspladser bliver solgt til udlandet. Jeg lytter selvfølgelig til den faglige kritik, der måtte være af det, men det er min tyrkertro, og det vil jeg arbejde for som skatteminister. Og så må vi bare være enige om have en politisk uenighed om det her.

Kl. 15:38

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Spørgeren.

Kl. 15:38

Jens Joel (S):

Vi kunne jo også have taget en diskussion om, hvordan man kunne hjælpe de familieejede virksomheder med fortsat at skabe arbejdspladser og blive på danske hænder uden nødvendigvis at diskutere, om de skulle slippe billigere i skat, men altså at man kunne gøre noget andet for dem. Og det er jo derfor, vi lidt går efter at sige til regeringen, at det her ikke handler om at brandbeskatte. Det handler om, hvorvidt det i virkeligheden er den bedste hjælp at nedsætte beskatningen, som regeringen ønsker. Der er jo reminiscenser i det her af den diskussion, der foregår lige nu, hvor det hele handler om lavere skatter. Men der er ikke rigtig nogen ude i virkelighedens verden, der synes, at det er det mest presserende problem, Danmark står over for. Det er diskussionen om de familieejede virksomheder nok heller ikke, men vi tager ned, at skatteministeren mener, at det er afgørende, og at de økonomiske vismænd så siger, at det faktisk er den forkerte medicin i forhold til det, vi ellers er fælles om at ville, nemlig at bevare arbejdspladserne i Danmark.

Kl. 15:38

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Ministeren.

Kl. 15:38

Skatteministeren (Karsten Lauritzen):

Jeg tror, man skal tage vismændenes kritik og sætte den ind i en sammenhæng. Man kan få det indtryk, at man kunne have brugt de 1½ mia. kr., vi har brugt på at nedsætte bo- og gaveafgiften, på andre måder. F.eks. kunne man have brugt dem mere effektivt ved at nedsætte topskatten f.eks. Det har vi ikke valgt at gøre, og det er af en række andre årsager – vi har heller ikke kunnet finde flertal for det. Jeg tror, at hvis man spørger vismændene, om det er bedre at bruge dem på offentligt forbrug, vil de nok vælge at sige, at det er en fornuftig nedsættelse. Derfor skal man sætte tingene ind i en sammenhæng, og jeg vil bare erindre om, at det var Socialdemokraterne, hr. Jens Joels eget parti, der kom som en tyv om natten og afskaffede formueskattekursen og fik 500-600 mio. kr. ekstra i kassen. De penge er jo ikke gået til at sikre bedre vilkår til de fonds- og familieejede virksomheder i det hele taget.

Kl. 15:39

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Tak for dagens indsats til både hr. Jens Joel og skatteministeren.

Vi går over til den næste minister, der har siddet og ventet spændt på et par spørgsmål, nemlig transport- bygnings og boligministeren, og spørgeren er hr. Mikkel Dencker, Dansk Folkeparti.

Kl. 15:40

Spm. nr. S 291

26) Til transport-, bygnings- og boligministeren af:

Mikkel Dencker (DF):

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Værsgo.

Kl. 15:40

Mikkel Dencker (DF):

Tak, formand. Mit spørgsmål lyder sådan her: Hvad er ministerens holdning til at løse de store problemer med kødannelser ved de to udkørsler fra erhvervsområdet Avedøre Holme ved at anlægge et nyt tilslutningsanlæg fra Avedøre Holme til Amagermotorvejen som supplement til de eksisterende tilslutningsanlæg?

Kl. 15:40

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Ministeren.

Kl. 15:40

Transport-, bygnings- og boligministeren (Ole Birk Olesen):

Tak for spørgsmålet. Jeg er af den grundlæggende holdning, at spildtid på motorvejene skal minimeres mest muligt.

Som spørgeren er inde på, er der udfordringer med kødannelse på Amagermotorvejen i området nær Avedøre Holme. Amagermotorvejen er i dag en af Danmarks mest belastede motorvejsstrækninger. Der er daglige kapacitetsproblemer i myldretiden, og rejsetiden har været stigende de senere år.

Vejdirektoratet har på et indledende niveau undersøgt en ombygning af tilslutningsanlægget. Undersøgelsen har betydet, at der er gennemført en række mindre tiltag til forbedring af kapaciteten i området. Det er dog Vejdirektoratets anbefaling, at der ikke anlægges nye tilslutningsanlæg til motorvejen, fordi de nuværende allerede ligger meget tæt. Med andre ord bliver afstanden mellem af- og tilkørslerne for kort til, at man kan skabe den nødvendige afstand til en afmærkning i vejen og andre foranstaltninger. Trafikafviklingen ville faktisk blive ringere af den grund. Hvis man ønsker at komme trængselsproblemerne til livs, peger Vejdirektoratets indledende undersøgelse på, at der bør arbejdes videre med enten kørsel i nødsporet eller en egentlig udbygning med et ekstra kørespor. Dette ville dog kræve yderligere undersøgelser, inden der eventuelt kan træffes politiske beslutninger.

Som transportminister er jeg naturligvis interesseret i at løse udfordringer med fremkommelighed, men løsningerne skal være holdbare, og så skal der naturligvis også findes finansiering til at gennemføre dem.

Kl. 15:41

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Spørgeren.

Kl. 15:41

Mikkel Dencker (DF):

Jeg er enig i, at der selvfølgelig skal findes finansiering under alle omstændigheder, eller uanset hvad der skal gøres, men det, jeg er inde i, er mere, hvordan man konkret ude i marken kunne gøre det, når man finder finansieringen.

Men det, som mit spørgsmål egentlig går på, er ikke så meget selve kørslen på Amagermotorvejen, men mere det, at tilkørsel nr. 21 ved Avedøre Havnevej danner store køer bagud, ud på Avedøre Holme, hvor bilerne holder i lange køer på grund af tilslutningsanlæggets lyssignaler, som er for langsomme til at afvikle trafikken. Så selv om masser af biler ikke skal ned på motorvejen, kommer de til at holde i kø frem til krydset, der fører ned til motorvejen, fordi krydset ikke kan afvikle biltrafikken og de mange trafikanter, der skal ned på motorvejen. Så spørgsmålet er også: Hvad gør vi med de biler, som ikke skal ned på motorvejen, men som alligevel skal passere igennem lyskrydset, der fører til tilslutningsanlægget? Jeg håber, jeg har formuleret mig nogenlunde præcist.

Kl. 15:42

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Ministeren.

Kl. 15:42

Transport-, bygnings- og boligministeren (Ole Birk Olesen):

Oprindelig forstod jeg spørgsmålet sådan, om man kunne forbedre tingene ved at anlægge et ekstra tilkørselsanlæg, altså et nyt ekstra tilkørselsanlæg, og det var så det, som jeg svarede på. Men nu forstår jeg, at det handler om, om det tilkørselsanlæg, som allerede er der, ved et nyanlæg kan gøres bedre. Hvis det skal forstås sådan, kan jeg sige, som jeg også sagde i svaret før, at Vejdirektoratet har undersøgt, hvilke ting man sådan kan gøre bedre i småtingsafdelingen ved tilkørselsanlæggene for at sikre bedre fremkommelighed, og at Vejdirektoratets analyse peger på, at nogle ting kan man gøre og har man gjort. Hvis man skal gøre noget for alvor, skal man udvide med spor, enten kørsel i nødspor eller et ekstra spor.

Kl. 15:43

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Spørgeren.

Kl. 15:43

Mikkel Dencker (DF):

Det er selvfølgelig også en mulighed. Men det, jeg også spurgte ind til, var et nyt tilkørselsanlæg som et supplement, men det kunne også laves som en afløsning for et af de eksisterende tilkørselsanlæg, sådan at der var en tilkørsel direkte til Amagermotorvejen fra Avedøre Holme, i stedet for at man skulle igennem krydset ved Avedøre Havnevej, som gør, at alle parter, også dem, der ikke skal ned på motorvejen, får en meget lang passagetid fra det kryds. Så var det en mulighed med et helt nyt tilkørselsanlæg, og at man så sløjfede det eksisterende ved nr. 21?

Kl. 15:44

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Ministeren.

Kl. 15:44

Transport-, bygnings- og boligministeren (Ole Birk Olesen):

Jeg er ikke klar over, om man har undersøgt, om man ville kunne sløjfe det eksisterende tilkørselsanlæg og så bygge et nyt ekstra tilkørselsanlæg som erstatning for det eksisterende. Det bliver jeg nødt til at dykke mere ned i papirerne og spørge en ekstra gang om. Hvis hr. Mikkel Dencker stiller et skriftligt spørgsmål, kan jeg give et meget udførligt svar på det.

Kl. 15:44

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Spørgeren.

Kl. 15:44

Mikkel Dencker (DF):

Det sætter jeg pris på ministeren gerne vil undersøge, og det kan jeg så garantere at jeg nok skal komme med et skriftligt spørgsmål om. Jeg kan jo også fornemme, at det begynder at blive ret teknisk, hvis vi skal stå og ordne det mundtligt. Så jeg stiller mig tilfreds med svaret indtil nu.

Kl. 15:45

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Ønsker ministeren ordet?

Kl. 15:45

Transport-, bygnings- og boligministeren (Ole Birk Olesen):

Tak for det. Jeg servicerer gerne.

Kl. 15:45

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Tak til de to herrer.

Transport-, bygnings- og boligministeren får dog et spørgsmål eller to ekstra, nemlig fra hr. Kaare Dybvad fra Socialdemokratiet.

Kl. 15:45

Spm. nr. S 293

27) Til transport-, bygnings- og boligministeren af:

Kaare Dybvad (S):

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Værsgo.

Kl. 15:45

Kaare Dybvad (S):

Tak for det, formand. Er ministeren enig i, at opdaterede tal fra Danmarks Statistik om udlændinges medbragte uddannelse kan ændre på antallet af udsatte boligområder, som det fremgår af artiklen »13 ud af 25 boligområder uretmæssigt udhængt på regeringens liste over udsatte områder i 2016«, bragt i Fagbladet Boligen?

Kl. 15:45

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Ministeren.

Kl. 15:45

Transport-, bygnings- og boligministeren (Ole Birk Olesen):

Tak for spørgsmålet. Som der tydeligt er gjort opmærksom på i den offentliggjorte liste over ghettoområder, har Danmarks Statistik i samarbejde med ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed udarbejdet nye data for indvandreres medbragte uddannelse. Undersøgelsen har bidraget med oplysninger, som ikke har været tilgængelige før, og som forbedrer datagrundlaget, idet der nu indgår færre indvandrere med uoplyst uddannelse.

Formålet er naturligvis at give et mere retvisende statistisk billede af den samlede uddannelsesfordeling blandt indvandrere. Den nye dataindsamlingsmetode giver imidlertid en udfordring i forhold til grundlaget for opgørelsen af ghettolisten. Hvis der anvendes andre tal end i de tidligere opgørelser, vil der nemlig komme et brud i de bagvedliggende uddannelsesdata for ghettokriteriet Kun grundskole.

Da det er udviklingen i boligområderne, som er det mest interessante ved ghettolisten, har vi i Transport-, Bygnings- og Boligministeriet besluttet, at de nye oplysninger om indvandreres uddannelse ikke meningsfuldt kunne anvendes i opgørelsen af dette års ghettoliste. Det ville have medført et markant fald i antallet af ghettoområder, og eftersom virkeligheden som bekendt ikke har ændret sig, blot fordi vi nu ved noget mere om indvandreres uddannelsesmæssige baggrund, ville det have givet et misvisende billede af udviklingen. Så jeg er enig i, at hvis de nye oplysninger fra Danmarks Statistik var blevet brugt som datagrundlag for den seneste ghettoliste, ville listen have set anderledes ud, men det ville virkeligheden ikke.

Kl. 15:47

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Spørgeren.

Kl. 15:47

Kaare Dybvad (S):

Jeg forstår det sådan, at ministeren på den ene side siger, at man ikke meningsfuldt kan anvende de nye tal. Men på den anden side siger ministeren også, at man er klar over, at det ikke giver et retvisende billede at kategorisere alle udlændinge som ikke havende en uddannelse. Men er der ikke noget problematisk i, at man tager nogle områder og siger, at her er der et ghettoområde. Og så tager man nogle kriterier og siger, at det her er det, der skal til for at være ghettoområde. Men man ved udmærket godt, at virkeligheden ser anderledes ud. Man ved udmærket godt, at det ikke er alle udlændinge, som ikke har en uddannelse, men man bliver alligevel ved med at sige, at de her 12 områder, eller hvor mange det er, der er i den restkategori, skal vi fremadrettet, også til næste år og næste år igen og næste år efter, blive ved med at kalde noget, som de, når det kommer til stykket, i virkeligheden ikke er ud fra de kriterier, man har opstillet. Er det ikke problematisk?

Kl. 15:48

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Ministeren.

Kl. 15:48

Transport-, bygnings- og boligministeren (Ole Birk Olesen):

Jeg kan afkræfte, at vi skal blive ved og ved og ved år efter år efter år at gøre det samme. Nu er den her problemstilling kommet op på et tidspunkt, hvor vi ikke kunne nå at holde møder i den aftalekreds, som har fastlagt, hvad der skal til for at være en ghetto. Fremover vil jeg indkalde til møder igen i den aftalekreds af partier, som har fastsat kriterierne for at leve op til at være en ghetto, og så skal vi finde ud af, hvordan det påvirker vores kriterier, at den her statistik er blevet ændret.

Det er jo nogle kriterier, som blev sat, dengang hr. Kaare Dybvads partifælle hr. Carsten Hansen var boligminister. Så det er jo et socialdemokratisk ledet ghettokriterie, som jeg er sat til at administrere, efter at jeg er blevet boligminister. Men jeg vil gerne være med til at kigge på det igen, bl.a. i samarbejde med Socialdemokraterne.

Kl. 15:49

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Spørgeren.

Kl. 15:49

Kaare Dybvad (S):

Ja, jeg er udmærket klar over, at det var i SR-regeringens tid, at det her blev ændret. Men ministeren kan jo ikke på den ene side i sit første svar sige, at det er ændringen, der er vigtig, og derfor kan man ikke lave kriterierne om, for så ville det jo se ud, som om nogle områder simpelt hen bare var faldet ud af det, og det er ikke rigtigt, sådan som ministeren sagde til at starte med, og så på den anden side i sit andet svar sige, at man i øvrigt godt kan lave det om til næste år. Så i år kan man ikke, for så kan man ikke se ændringen, men til næste år kan man godt lave det om. Eller hvordan skal det forstås?

Kl. 15:49

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Ministeren.

Kl. 15:49

Transport-, bygnings- og boligministeren (Ole Birk Olesen):

Hvis der i et boligområde er nogle sociale problemer, som bl.a. skyldes en høj andel af beboere, som ikke har nogen uddannelse, så kan man jo sætte sig ned og tale om – igen – hvor høj en andel af beboere, som ikke har nogen uddannelse, der egentlig er en problematisk høj andel. På det nuværende datagrundlag er den andel sat på et bestemt sted. Nu har vi et nyt datagrundlag. Skal vi så kigge på, hvornår kriteriet er opnået, for at det er problematisk? Det er det, der skal være diskussionen og snakken i al fredsommelighed blandt de partier, som har lavet den nuværende ghettoliste med de kriterier, der er på den.

Kl. 15:50

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Spørgeren.

Kl. 15:50

Kaare Dybvad (S):

Jeg vil i hvert fald sådan i al stilfærdighed advare mod at tro, at det ikke at have en uddannelse automatisk fører til sociale problemer. Man kan jo f.eks. sagtens have et arbejde, selv om man ikke har en uddannelse. Den ændring, som er sket i det her datagrundlag, har man jo været bevidst om i ministeriet, og alligevel har man altså fastholdt det. Det glæder jeg mig til sammen med ministeren at få gjort noget ved, for det er jo helt uholdbart, hvis halvdelen af områderne på den her liste slet ikke falder ind under kategorien.

Kl. 15:51

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Ministeren.

Kl. 15:51

Transport-, bygnings- og boligministeren (Ole Birk Olesen):

Jeg synes, det er en fuldstændig relevant pointe, som hr. Kaare Dybvad har, om, at mangel på uddannelse ikke nødvendigvis udgør et socialt problem. Det er sådan set et argument, jeg også fremførte over for hr. Carsten Hansen, der var socialdemokratisk boligminister tilbage i Helle Thorning-Schmidts regeringstid. Han var meget insisterende, i forhold til at der skulle et uddannelseskriterie med i ghettolisten. Den snak må hr. Kaare Dybvad jo tage med hr. Carsten Hansen, som han deler parti med, og den folketingsgruppe, som hr. Kaare Dybvad sidder i, som jo også dengang tog stilling til det og gav hr. Carsten Hansen besked om, at han skulle have et uddannelsekriterie.

Kl. 15:51

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Tak til begge parter.

Vi fortsætter debatten med samme holdopstilling, dog ikke med banebytning som i fodbold. Det kunne ellers være spændende, men det tillader reglerne i Folketinget ikke, så jeg beder hr. Kaare Dybvad om at læse spørgsmålet til transport-, bygnings- og boligministeren op.

Kl. 15:52

Spm. nr. S 294

28) Til transport-, bygnings- og boligministeren af:

Kaare Dybvad (S):

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Værsgo.

Kl. 15:52

Kaare Dybvad (S):

Tak for det, formand. Hvad mener ministeren der bør gøres, for at det bliver lettere at håndhæve reglerne om bopælspligt i forbindelse med udlejning via Airbnb jf. artiklen »Ung kvinde tvunget til at flytte, da overboen begyndte at udleje via Airbnb« bragt på tv2.dk den 5. december?

Kl. 15:52

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Ministeren.

Kl. 15:52

Transport-, bygnings- og boligministeren (Ole Birk Olesen):

Tak for spørgsmålet. I efteråret har jeg over for Transport-, Bygnings- og Boligudvalget oplyst, at jeg i den nuværende folketingssamling agter at fremsætte et forslag til ændring af boligreguleringsloven. Formålet med lovforslaget vil bl.a. være at styrke kommunernes muligheder for at håndhæve reglerne om bopælspligt og klargøre regelsættet omkring korttidsudlejning.

Som det fremgår af brevet, forventer jeg, at lovforslaget vil indeholde bestemmelser om: fastsættelse af grænse for korttidsudlejning, forbud mod korttidsudlejning af boliger, som ifølge lokalplanen skal anvendes til helårsbeboelse i regulerede kommuner, før boligen er taget i brug, bedre muligheder for kontrol, herunder samkøring af registre, adgang til kontrolbesøg og opfølgning på forbrugsoplysninger, skærpede sanktionsmuligheder, herunder hjemmel til udstedelse af administrative bøder, og i øvrigt højere bødestørrelser.

Jeg skal tilføje, at man kun vil kunne korttidsudleje sin helårsbolig, det vil sige den bolig, som man bruger til helårsbeboelse. Desuden vil det som hidtil være en i forhold til håndhævelsesproblematikken meget vigtig forudsætning, at der foreligger samtykke fra ens udlejer eller fra ens ejerforening, andelsboligforening eller boligfællesskab, hvor foreningens vedtægter kræver dette.

Med de initiativer, som jeg lige har nævnt, får kommunerne væsentlig bedre muligheder for at håndhæve reglerne om bopælspligt.

Kl. 15:53

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Spørgeren.

Kl. 15:53

Kaare Dybvad (S):

Tak for det. Ministeren er jo blevet bedt om at forholde sig til det spørgsmål her, altså til den artikel, der ligger, og hele den her situation med, at man kan have en overbo, som udnytter Airbnb ved at leje ud i døgndrift, og at der jo så også, alene fordi der bliver lejet mere ud, vil være en større sandsynlighed for, at der sker sådan noget som det her, altså at man får en vandskade, eller at der kan være en generel utryghed – men nu altså i det her tilfælde en vandskade.

Jeg hørte ikke nogen initiativer, som gik på tidsbegrænsningen af, hvor længe man må udleje via Airbnb. Jeg har bl.a. set, at Københavns overborgmester har efterspurgt et loft på 60 dage, sådan som man også har haft det i Amsterdam og i Barcelona, så vidt jeg husker. Er det en del af regeringens overvejelser at gå ind at sige, at man ikke kan udleje på fast basis, men at der også skal være en begrænsning i tid?

Kl. 15:54

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Ministeren.

Kl. 15:54

Transport-, bygnings- og boligministeren (Ole Birk Olesen):

Jeg kan i hvert fald konstatere, at eftersom den nuværende fortolkning af loven er, at man må gøre det i 42 dage, så ønsker Københavns overborgmester, som hr. Kaare Dybvad fremdrager i debatten her, at gøre perioden længere end de nuværende 42 dage. Det vil sige, at hvis man mener, at der er et problem med korttidsudlejning, så kan man altså med henvisning til overborgmesteren sige, at han vil gøre problemet endnu større.

Men jeg er nu enig med overborgmesteren i, at selve det, at man korttidsudlejer, ikke i sig selv medfører vandskader f.eks.

Kl. 15:55

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Spørgeren.

Kl. 15:55

Kaare Dybvad (S):

Nej, det er klart nok. Men problemerne – uanset hvor de er – er jo skabt af den situation, at der er nogle mennesker, som måske mere betragter det her som en hotelejendom, end de betragter det som en beboelsesejendom. Hvis ministeren bevæger sig uden for ministerkontoret, vil han jo kunne opleve, hvordan gamle mennesker bliver nervøse for at bo i deres lejlighed, fordi der er en trafik hele vejen op og ned ad trapperne dag og nat. Og tilsvarende er der jo alle mulige andre gener, som man kender.

Et eller andet sted synes jeg da, det er relevant at sige: Hvordan lægger vi et klart loft, ikke bare lovgivningsmæssigt, men også for Airbnb, så det rent faktisk bliver overholdt?

Kl. 15:56

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Ministeren.

Kl. 15:56

Transport-, bygnings- og boligministeren (Ole Birk Olesen):

Jamen vi har jo et klart loft i lovgivningen i dag, som fortolkes som 42 dage i de områder, hvor der er bopælspligt. Det, der bare er problemet, siger kommunerne – især Københavns Kommune – at de har svært ved at kontrollere, om det bliver overholdt. Så det er kontrollen, der er problemet, og ikke det, at vi ikke har et loft, for vi har et loft.

Kl. 15:56

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Spørgeren.

Kl. 15:56

Kaare Dybvad (S):

Så på papiret har vi altså et loft på 42 dage, og det, som overborgmesteren efterspørger, er den løsning, man har lavet i Amsterdam, som er en de facto 60-dages begrænsning gennem det firma, som foretager den her udlejning. Vil ministeren så nu her i tredje runde forholde sig til det forslag, som overborgmesteren kommer med, om at lave et konkret loft på Airbnb-udlejninger på 60 dage, altså ikke bare en papirlovgivning på 42 dage, som ministeren præsenterer?

Kl. 15:56

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Ministeren.

Kl. 15:56

Transport-, bygnings- og boligministeren (Ole Birk Olesen):

Altså, jeg er ikke i stand til at lave andre lofter end dem, der kommer af lovgivningen. Vi har et loft i lovgivningen i dag på 42 dage, og jeg forstod det sådan, at det skulle udvides til 60 dage, men det kan være, jeg misforstod det. Men det er jo det loft, som jeg har ansvaret for, altså det, der kommer via lovgivningen, og det er derfor det, jeg taler om.

Kl. 15:57

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Tak til transport-, bygnings- og boligministeren, og tak til hr. Kaare Dybvad for dagens indsats.

Vi går videre til spørgsmål 29, og det er et spørgsmål til sundhedsministeren stillet af fru Karina Adsbøl fra Dansk Folkeparti, som nu vil læse spørgsmålet op.

Kl. 15:57

Spm. nr. S 305

29) Til sundhedsministeren af:

Karina Adsbøl (DF) :

Hvad vil ministeren gøre ved, at mange læger har for mange patienter i store dele af Region Syddanmark, herunder det sydjyske område?

Skriftlig begrundelse

Der henvises til, at læger i Kolding har 1653 patienter pr. læge, og at lægerne i Kolding Kommune er de tredjetravleste i hele Region Syddanmark. Det er kun lægerne i Odense og Fredericia, der i gennemsnit har flere patienter at se til end de koldingensiske læger. Der henvises desuden til artiklen »Patientforening om travle læger: Det er ikke optimalt« på JydskeVestkystens hjemmeside den 3. december 2017.

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Værsgo.

Kl. 15:57

Karina Adsbøl (DF):

Tak for det. Jeg tror lige, jeg skal have den her lidt ned, for der er lidt højdeforskelle.

Hvad vil ministeren gøre ved, at mange læger har for mange patienter i store dele af Region Syddanmark, herunder det sydjyske område?

Der henvises til, at læger i Kolding har 1.653 patienter pr. læge, og at lægerne i Kolding Kommune er de tredjetravleste i hele Region Syddanmark. Det er kun lægerne i Odense og Fredericia, der i gennemsnit har flere patienter at se til end de koldingensiske læger. Der henvises til artiklen »Patientforening om travle læger: Det er ikke optimalt« fra JydskeVestkysten.

Kl. 15:58

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Ministeren.

Kl. 15:58

Sundhedsministeren (Ellen Trane Nørby):

Tak for spørgsmålet. Regeringen ønsker et sundhedsvæsen, hvor man som borger har adgang til sundhedsydelser af høj kvalitet, uanset hvor i landet man bor, og uanset hvad man fejler. Det kræver, at der er læger nok i alle dele af landet, og det er regeringen selvsagt optaget af at sikre. Og som spørgeren også godt ved, er de udfordringer, vi har i forhold til at sikre lægedækning i alle dele af landet, ikke nogen, man løser over natten. Det var sådan set også baggrunden for Lægedækningsudvalget, som kom med deres rapport tilbage i januar, og for den aftale, som alle Folketingets partier – også spørgerens eget parti – indgik i februar måned i forhold til at sikre en bedre lægedækning i Danmark.

Alle aktører arbejder på fuld tryk for at implementere aftalen og Lægedækningsudvalgets anbefalinger, og vi har f.eks. lige her i salen i sidste uge vedtaget et lovforslag om bedre lægedækning ved udvidelse af perioderne for regionernes drift og overdragelse af ydernumre, hvor vi forenkler på området. Andre dele af aftalen er blevet forhandlet og aftalt i overenskomstregi, f.eks. den model om differentieret basishonorering, som skal sikre, at praktiserende læger honoreres efter patienttyngde, og at der også tages hensyn til de steder, hvor man har lægedækningsudfordringer. Endelig skal en stor del af Lægedækningsudvalgets forslag gennemføres lokalt i de enkelte regioner og kommuner i samarbejde med lægernes organisationer. Og her inden årsskiftet vil der blive gjort status over implementeringen og initiativerne til bedre lægedækning, og vi har også aftalt et politisk møde i januar.

Spørgeren henviser så til en konkret sag fra Kolding Kommune, hvor jeg kan forstå, at alene 8 ud af 29 lægepraksis i kommunen har åbent for tilgang af nye patienter. Region Syddanmark har i den forbindelse og til brug for min besvarelse af spørgsmålet oplyst, at det ikke er, fordi det er svært at skaffe læger i Kolding, at der er opstået en udfordring med borgernes adgang til almenpraktiserende læger i Kolding Kommune, men at udviklingen i området skaber pres på de almenpraktiserende læger. Det er en udvikling, som Region Syddanmark og Praktiserende Lægers Organisation er fuldt ud opmærksomme på, og som regionen er ansvarlig for at håndtere. Og jeg kan også forstå, at man i Praksisplanudvalget torsdag den 7. december har løst sagen ved at beslutte, at der oprettes yderligere to ydernumre i Kolding Kommune. Det skulle jo så gerne sikre, at nogle af dem, der i dag mangler en læge, får adgang til en læge. Tak.

Kl. 16:00

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Spørgeren.

Kl. 16:00

Karina Adsbøl (DF):

Tak for besvarelsen. Ja, det er korrekt; jeg kunne også læse i dag i forhold til Kolding Kommune, at de får tildelt to ydernumre. Og det er jo rigtig godt. Jeg er udmærket klar over, at vi har indgået nogle aftaler, og at der er en implementeringsfase, og at vi også skal følge op. Men det er jo klart, at når man kan læse sådan noget her i avisen, vil man gerne have ministeren ind at svare på, hvordan ministeren ser på det her.

Det får mig netop til at spørge om noget. Jeg har også kunnet læse i avisen, at ministerens partifælle har rettet henvendelse til ministeren sammen med rektor Henrik Dam fra Syddansk Universitet, hvor de opfordrer ministeren til at bakke op om en kandidatuddannelse i medicin i Esbjerg, der bl.a. skal afhjælpe lægemanglen i Region Syddanmark. Og der kunne jeg godt tænke mig at høre, om ministeren vil imødekomme sin partifælles ønske og bakke op om sådan en kandidatuddannelse i Esbjerg.

Kl. 16:01

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Ministeren.

Kl. 16:01

Sundhedsministeren (Ellen Trane Nørby):

Jamen som jeg har svaret i pressen, og som jeg gerne gentager, synes jeg, at det er en rigtig spændende idé. Den svarer også til den idé, som Region Sjælland har arbejdet med i relation til det nye Sjællands Universitetshospital i Køge og det samarbejde, man dér ønsker at indgå med Københavns Universitet.

Jeg er bare nødt til over for spørgeren at påpege, at alt, der ligesom handler om planlægning af, hvad universiteterne skal, og hvilke uddannelser de skal have, ikke ligger i Sundhedsministeriet; det ligger i Uddannelses- og Forskningsministeriets departement og område, og det er også der, man skal tage den konkrete diskussion. Jeg har modtaget det fra regeringens side og sagt, at jeg synes, det lyder rigtig spændende, og det er en idé, som vi kigger positivt på.

Kl. 16:02

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Spørgeren.

Kl. 16:02

Karina Adsbøl (DF):

Ja, men jeg tænker også, at ministeren snakker med sin partifælle uddannelses- og forskningsministeren, netop fordi der er nogle snitflader her, som også sundhedsministeren har en holdning til. Derfor kunne jeg godt tænke mig at høre lidt nærmere om det, ministeren siger om Køge og Esbjerg, nemlig at det lyder som en spændende idé. Men hvad er ministerens holdning? Altså, synes ministeren, det vil være en god idé, at der kommer en kandidatuddannelse i medicin til Esbjerg? Det er jo netop, som der så står, med den forhåbning, at de bliver boende, og at vi så får flere læger til Region Syddanmark. Så det er også for at komme nærmere ind på ministerens holdning, ud over at ministeren synes, at det er en god idé. Er det også noget, ministeren vil arbejde videre med? Er det noget, ministeren vil drøfte med sin partifælle? Eller hvor står ministeren i forhold til det?

Man kan jo altid sige, det er en spændende idé – og det synes jeg også – men hvordan er processen herfra, og hvordan kommer vi videre? Er det noget, ministeren aktivt vil arbejde for?

Kl. 16:03

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Ministeren.

Kl. 16:03

Sundhedsministeren (Ellen Trane Nørby):

Tak for spørgsmålet. Jeg synes, det er en spændende idé. Tilrettelæggelse af universiteternes uddannelser sker ikke i Sundhedsministeriet, men det er klart, at vi selvfølgelig har en bred dialog om de initiativer, der ligger, på lægedækningsområdet. Og det burde sådan set heller ikke være ukendt for nogen, at Lægedækningsudvalgets anbefalinger jo går på tværs og er brede anbefalinger, som også sådan rækker armene ud på andre ressortområder.

Derfor er hele arbejdet og regeringens udmeldinger om skabelse af 50 nye pladser på medicinstudiet i Aalborg jo også en del af den beslutning, som regeringen traf, da Lægedækningsudvalget kom med deres anbefalinger. Det betyder jo, at der helt konkret er blevet optaget 50 nye medicinstuderende på uddannelsen i Aalborg som en del af det at sikre bedre lægedækning i Danmark.

Tilsvarende har jeg godkendt et forsøg, som Region Syddanmark har ansøgt om, om uddannelsesstillingerne, når de unge skal ud som en del af deres færdiggørelse af uddannelsen, relateret til Nordals og Aabenraa sygehuse. Så vi kigger grundlæggende positivt på de ideer, der kommer. Det synes jeg også er måden, vi skal løse de udfordringer, vi har med lægedækningen i Danmark, på.

Kl. 16:04

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Spørgeren.

Kl. 16:04

Karina Adsbøl (DF):

Tak for det. Nu er det sådan, at der for nylig var en artikel om, at 800 mio. kr. til lægehuse kunne have tiltrukket mange læger, og der står i den her artikel, at de ligger og samler støv. Der kunne jeg godt tænke mig at høre, hvad ministeren tænker om de mange penge, og hvad de skal bruges på. Jeg regner også med, at ministeren tænker, at Dansk Folkeparti er relevante at inddrage der, for i den her artikel siger ministeren, at man endnu ikke kan sige, hvordan pengene skal bruges i de kommende år. Der kunne jeg godt tænke mig at høre, om ministeren har gjort sig nogle overvejelser om, hvordan de penge skal bruges.

Kl. 16:05

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Ministeren.

Kl. 16:05

Sundhedsministeren (Ellen Trane Nørby):

Det er jo ikke, fordi vi ikke har gjort os nogen overvejelser om, hvordan de skal bruges. Der er beskrivelser af, hvordan de skal udmøntes i forhold til netop at sikre omstillingen. Men som spørgeren nok også ved, har vi siddet i nogle forhandlinger, og jeg kan bekræfte, at de fire gange 200 mio. kr. til nye lægehuse stadig væk er til stede. Og det er rigtig vigtigt, for det er en del af hele det at styrke vores lægedækning i Danmark og det at skabe en tilskudspulje, ligesom vi har haft tidligere, som kan være med til at understøtte den omstilling, der skal ske.

Kl. 16:05

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Tak for det.

Vi går over til spørgsmål nr. 30 med samme holdopstilling, nemlig sundhedsministeren og fru Karina Adsbøl.

Kl. 16:05

Spm. nr. S 306

30) Til sundhedsministeren af:

Karina Adsbøl (DF):

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Fru Karina Adsbøl læser sit spørgsmål op.

Kl. 16:05

Karina Adsbøl (DF):

Tak for det. Hvilke overvejelser gør ministeren sig i anledning af, at Højesteret den 7. december 2017 fastslog, at to patienter får lov til at beholde erstatning for fejlbehandling, selv om Region Syddanmark krævede pengene tilbage, særlig set i lyset af, at mange andre fejlbehandlede patienter er blevet mødt af tilsvarende tilbagebetalingskrav?

Kl. 16:06

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Ministeren.

Kl. 16:06

Sundhedsministeren (Ellen Trane Nørby):

Tak for spørgsmålet. Højesteret afsagde i torsdags to domme om, hvorvidt Region Syddanmark havde ret til at kræve udbetalte patienterstatninger tilbage – erstatninger, som Ankenævnet for Patienterstatningen var nået frem til patienten alligevel ikke var berettiget til, men vel at mærke først efter at pengene var blevet udbetalt. Her nåede Højesteret frem til, at erstatningerne ikke kunne kræves tilbagebetalt, og Højesteret lagde vægt på, at regionen ikke havde klaget over den oprindelige anerkendelsesafgørelse om, hvorvidt patienten var påført en skade, og at regionen havde udbetalt erstatningsbeløbene uden at tage et konkret forbehold.

Ministeriet er ved at analysere, hvilken lære der kan udledes af dommene fra Højesteret, og det ved jeg regionerne også er. Jeg synes jo sådan set som minister, at dommene fra Højesteret bare understreger, hvor væsentligt det har været og er, at vi fra politisk hold er skredet til handling på det her område, og at vi har indgået en politisk aftale om fredning af de allerede udbetalte erstatninger. Det lovforslag, som regeringen har fremsat, og som spørgeren jo kender alt til, fordi spørgeren selv har været med til at forhandle det, blev førstebehandlet her i salen den 24. november 2017, og det sikrer jo netop, at patienter ikke længere skal gå rettens vej for at kunne beholde allerede udbetalte erstatninger.

Så dommene fra Højesteret er jo konkret begrundet i de forhold, der var gældende i de to sager, og med lovforslaget skaber vi så helt generelle regler, der sikrer, at patienter og deres eventuelle efterladte ikke længere skal være tvivl om, hvor de står. Så jeg synes sådan set, at den aftale, vi har lavet, er med til at skabe en tryghed på området og er med til at sikre, at når erstatning én gang er udbetalt, kan den ikke kræves tilbagebetalt. Og det vil dermed også sikre, at det ikke kun gælder en enkelt sag, men er en generel fredning og en generel tryghed for patienterne, og det synes jeg er vigtigt.

Kl. 16:07

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Spørgeren.

Kl. 16:07

Karina Adsbøl (DF):

Ja, jeg synes bestemt også, det er vigtigt i forhold til trygheden for patienterne, og det er jo også noget af det, Dansk Folkeparti har kæmpet for, som ministeren ved, og vi har virkelig bidt ministeren i haserne på det her område – og ikke kun den nuværende minister, men også tidligere ministre.

Det får mig til at spørge, fordi der er andre sager her: Hvordan gøres de her patienter opmærksom på, at de uretmæssigt kan have betalt deres erstatning tilbage? Altså, hvilket ansvar har regionerne i forhold til det her? For der har jo ikke været lovhjemmel, sådan som jeg kan se det, i forhold til det her.

Ministeren henviser i lovforslaget til tidligere domme – det står på lovforslagets side 11 – og til, at det netop er uafklaret på nuværende tidspunkt, under hvilke betingelser en patient eller efterladte til en patient efter gældende ret er forpligtet til at tilbagebetale en erstatning. Og efter de domme, der er faldet ved Højesteret, kan man jo få det ind i lovforslaget, så man gør det helt tydeligt. Derfor kommer der jo også et efterspil. Der må jo komme et efterspil i forhold til de patienter, der enten er i gang med at betale deres erstatning tilbage, som de har fået en opkrævning på fra Region Syddanmark, eller også i forhold til dem, som har betalt deres erstatning tilbage. Hvordan skal de forholde sig fremadrettet? Det kunne jeg godt tænke mig ministeren kom lidt nærmere ind på, for vi bliver nødt til at have rettet noget i forhold til det her lovforslag og have præciseret nogle ting, netop fordi man i lovforslaget henviser til nogle afgørelser, bl.a. en landsretsdom, som er omgjort nu, hvor man har givet patienterne medhold.

Kl. 16:09

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Ministeren.

Kl. 16:09

Sundhedsministeren (Ellen Trane Nørby):

Jamen det er for tidligt at konkludere på, hvad man kan tage ved lære af Højesterets dom. Den bygger på to konkrete sager, og som jeg sagde i min indledende besvarelse, er det mit klare indtryk, at regionerne er ved at analysere dommene fra Højesteret, også omfanget og rækkevidden af dem. Det er ministeriet også, og det er helt naturligt, at vi vender tilbage til aftalekredsen, så vi i forhold til den konkrete lovbehandling, vi har her i salen, også kan tage højde for de forhold. Men der kan ikke drages konklusioner på nuværende tidspunkt.

Det, jeg til gengæld kan sige meget klart, og det gjorde jeg også i min indledning, er, at jeg sådan set egentlig bare synes, at Højesterets to domme understreger behovet for, at vi får den lovgivning på plads, vi har aftalt i fællesskab. For så vil det ikke længere være et udtryk for, at den enkelte skal tage sager til domstolene, men at vi har skabt en garanti og en tryghed for, at allerede udbetalte erstatninger ikke kan kræves tilbagebetalt.

Kl. 16:10

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Spørgeren.

Kl. 16:10

Karina Adsbøl (DF):

Den er jeg helt med på, men vi står jo tilbage med nogle patienter, som er blevet opkrævet den erstatning, de har fået udbetalt flere år tidligere, af nogle regioner, og derfor er det jo vigtigt at finde ud af, hvor mange sager det er, hvad patienternes retsstilling i forhold til den højesteretsdom, der er faldet, er. Derfor kunne jeg jo godt tænke mig, at ministeren undersøgte det: Hvor mange patienter har skullet betale deres erstatning tilbage til regionen? Nogle er måske i gang med at afdrage på noget, mens andre ikke har haft pengene til det. Så hvordan får man fat i de patienter, og hvordan er de stillet i forhold til at kunne rejse sagen igen, og har de mulighed for at få fri proces? Jeg synes jo, at den her højesteretsdom er rigtig god for patienterne, men det medfører også, at der påhviler os en politisk opgave i forhold til at hjælpe de patienter, som eventuelt har betalt deres erstatning uberettiget tilbage.

Kl. 16:11

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Ministeren.

Kl. 16:11

Sundhedsministeren (Ellen Trane Nørby):

Jeg vil gerne svare en gang til, selv om jeg egentlig synes, jeg har prøvet at svare to gange. Det er for tidligt at konkludere på baggrund af dommene fra Højesteret. De beror på to konkrete sager, og der pågår lige nu, både i regionerne, men også i Sundhedsministeriet, en juridisk analyse af, hvilken rækkevidde det får for øvrige patienter, og derfor er det for tidligt at sige, hvilke forhold der kommer til at gøre sig gældende generelt, eller om der er forhold i relation til Højesterets domme, som jo blev truffet i torsdags, altså for under en uge siden, som gør, at det ikke generelt kan overføres. Det er derfor, jeg også synes, det er vigtigt, vi holder fast i det lovforslag, som vi har aftalt i fællesskab, fordi det skaber en generel tryghed og er ikke længere bygget på enkelte sager eller enkelte domme.

Kl. 16:12

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Spørgeren for dagens sidste spørgsmål.

Kl. 16:12

Karina Adsbøl (DF):

Det er jo rigtigt nok, at der ligger et lovforslag, men det er et lovforslag, der er førstebehandlet. Og det, jeg mener, er, at man bliver nødt til i forbindelse med lovforslaget at præcisere, at de her højesteretsdomme er faldet, for det er jo sådan, at Højesteret nævner konkrete forbehold. Hvilken betydning har det, såfremt regionerne begynder at tage det af Højesteret nævnte konkrete forbehold? Og er det muligt for regionerne at tage et konkret forbehold i forhold til allerede udbetalte erstatninger? Vi bliver vel nødt til at tolke den her højesteretsdom for at finde ud af det, inden vi tredjebehandler lovforslaget i Folketingssalen. Derfor spørger jeg ministeren: Hvornår kan man så konkludere noget generelt? Det bliver vel inden en tredje behandling i Folketingssalen.

Kl. 16:13

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Så får ministeren chancen for at give dagens absolut sidste svar. Værsgo.

Kl. 16:13

Sundhedsministeren (Ellen Trane Nørby):

Jeg tror, at man skal passe på med ikke at blande tingene sammen. Det lovforslag, som vi behandler her i salen lige for tiden, vil netop sikre, at man fremadrettet ikke kan tage konkrete forbehold. Så den bekymring, som spørgeren har i relation til de her patienterstatninger, er jo den bekymring, som vi eliminerer med lovforslaget, fordi vi fremover freder allerede udbetalte erstatninger. Med hensyn til hele spørgsmålet om den bagudvirkende retsstilling for de borgere, som har betalt deres erstatning tilbage, er det for tidligt at sige, hvad konsekvenserne bliver af højesteretsdommene, og der pågår der et analysearbejde både i ministeriet og, så vidt jeg er orienteret, også ude i regionerne.

Kl. 16:14

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Tak til fru Karina Adsbøl og sundhedsministeren for dagens indsats.

Hermed er spørgetiden afsluttet.

Kl. 16:14

Spm. nr. S 311

31) Til sundhedsministeren af:

Yildiz Akdogan (S):

Skriftlig begrundelse

Der henvises til artiklen »Politiformand: Besparelser i psykiatrien sender tikkende bomber ud i gaderne« på Altinget.dk den 16. november 2017.

(Spørgsmålet er udgået, da det er taget tilbage af spørgeren).

Kl. 16:14

Meddelelser fra formanden

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Der er ikke mere at foretage i dette møde, ud over at sige tak til alle for dagens indsats i folkestyrets tjeneste.

Folketingets næste møde afholdes i morgen, torsdag den 14. december 2017, kl. 10.00.

Jeg vil gerne henvise til den dagsorden, der fremgår af Folketingets hjemmeside.

Mødet er hævet. (Kl. 16:14).