30. møde

Torsdag den 7. december 2017 kl. 10.00

Dagsorden

1) 3. behandling af lovforslag nr. L 44:

Forslag til lov om ændring af lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer. (Ændrede retsvirkninger for visse fredede bygninger).

Af kulturministeren (Mette Bock).

(Fremsættelse 04.10.2017. 1. behandling 12.10.2017. Betænkning 29.11.2017. 2. behandling 05.12.2017).

2) 3. behandling af lovforslag nr. L 45:

Forslag til lov om udlodning af overskud og udbytte fra lotteri.

Af kulturministeren (Mette Bock).

(Fremsættelse 04.10.2017. 1. behandling 12.10.2017. Betænkning 29.11.2017. 2. behandling 05.12.2017).

3) 3. behandling af lovforslag nr. L 19:

Forslag til lov om trossamfund uden for folkekirken.

Af kirkeministeren (Mette Bock).

(Fremsættelse 04.10.2017. 1. behandling 12.10.2017. Betænkning 29.11.2017. 2. behandling 05.12.2017. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling).

4) 3. behandling af lovforslag nr. L 12:

Forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om almene boliger m.v. og lov om psykologer m.v. (Ændring af reglerne om udvidet lån til betaling af handicapbil, forsøg på det sociale område, stikprøvekontrol af indberetninger til Tilbudsportalen og forenkling af rammeaftalekonceptet samt demensmærkning m.v.).

Af børne- og socialministeren (Mai Mercado).

(Fremsættelse 04.10.2017. 1. behandling 10.10.2017. Betænkning 16.11.2017. 2. behandling 30.11.2017. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling).

5) 3. behandling af lovforslag nr. L 13:

Forslag til skattekontrollov.

Af skatteministeren (Karsten Lauritzen).

(Fremsættelse 04.10.2017. 1. behandling 10.10.2017. Betænkning 30.11.2017. 2. behandling 05.12.2017. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling).

6) 3. behandling af lovforslag nr. L 14:

Forslag til skatteindberetningslov.

Af skatteministeren (Karsten Lauritzen).

(Fremsættelse 04.10.2017. 1. behandling 10.10.2017. Betænkning 30.11.2017. 2. behandling 05.12.2017. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling).

7) 3. behandling af lovforslag nr. L 15:

Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kildeskatteloven, skattekontrolloven og forskellige andre love. (Konsekvensændringer som følge af skattekontrolloven og skatteindberetningsloven, gennemførelse af ændringsdirektiv om skattemyndighedernes adgang til oplysninger indberettet efter hvidvaskregulering m.v.).

Af skatteministeren (Karsten Lauritzen).

(Fremsættelse 04.10.2017. 1. behandling 10.10.2017. Betænkning 30.11.2017. 2. behandling 05.12.2017. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling).

8) 3. behandling af lovforslag nr. L 53:

Forslag til lov om beskyttelse af havmiljøet i den eksklusive økonomiske zone ved Grønland.

Af miljø- og fødevareministeren (Esben Lunde Larsen).

(Fremsættelse 05.10.2017. 1. behandling 26.10.2017. Betænkning 28.11.2017. 2. behandling 05.12.2017).

9) 3. behandling af lovforslag nr. L 54:

Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse. (Implementering af dele af udvindingsaffaldsdirektivet og MCP-direktivet).

Af miljø- og fødevareministeren (Esben Lunde Larsen).

(Fremsættelse 05.10.2017. 1. behandling 26.10.2017. Betænkning 22.11.2017. 2. behandling 05.12.2017).

10) 3. behandling af lovforslag nr. L 55:

Forslag til lov om ændring af lov om naturbeskyttelse og lov om havstrategi. (National liste med handelsforbud m.v. over for visse invasive arter og nyaffattelse af bilag 1 til lov om havstrategi).

Af miljø- og fødevareministeren (Esben Lunde Larsen).

(Fremsættelse 05.10.2017. 1. behandling 26.10.2017. Betænkning 22.11.2017. 2. behandling 05.12.2017).

11) 3. behandling af lovforslag nr. L 72:

Forslag til lov om ændring af dyreværnsloven og lov om hold af dyr. (Uddannelseskrav og offentliggørelse af kontrolresultater).

Af miljø- og fødevareministeren (Esben Lunde Larsen).

(Fremsættelse 26.10.2017. 1. behandling 07.11.2017. Betænkning 29.11.2017. 2. behandling 05.12.2017).

12) 3. behandling af lovforslag nr. L 81:

Forslag til lov om ændring af lov om jagt og vildtforvaltning og lov om naturbeskyttelse. (Mulighed for fastsættelse af nærmere regler om jagt med visse rovfugle, jagttider, tidsbegrænsede initiativer, jagtformer, fodring af vildt og ændring af regler om jagttegn samt ophævelse af krav om dispensation til visse til- og ombygninger inden for skovbyggelinjen i landzone).

Af miljø- og fødevareministeren (Esben Lunde Larsen).

(Fremsættelse 09.11.2017. 1. behandling 14.11.2017. Betænkning 29.11.2017. 2. behandling 05.12.2017. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling).

13) 3. behandling af lovforslag nr. L 52:

Forslag til lov om ændring af fiskeriloven. (Oplysning om den sidste tredjedel af ejerkredsen i erhvervsfiskerselskaber).

Af ministeren for fiskeri og ligestilling (Karen Ellemann).

(Fremsættelse 05.10.2017. 1. behandling 02.11.2017. Betænkning 29.11.2017. 2. behandling 05.12.2017. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling).

14) 3. behandling af lovforslag nr. L 49:

Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om efterskoler og frie fagskoler. (Lempelse af bindinger i regelsættet om »Fælles Mål«).

Af undervisningsministeren (Merete Riisager).

(Fremsættelse 05.10.2017. 1. behandling 13.10.2017. Betænkning 28.11.2017. 2. behandling 30.11.2017. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling).

15) 2. (sidste) behandling af beslutningsforslag nr. B 2:

Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af vederlaget til borgmestre og regionsrådsformænd for hverv som følge af det politiske hverv.

Af Pelle Dragsted (EL) m.fl.

(Fremsættelse 04.10.2017. 1. behandling 07.11.2017. Betænkning 30.11.2017).

16) 2. behandling af lovforslag nr. L 50:

Forslag til lov om ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om folkehøjskoler. (Lempelse af tilskudsbetingelser for bygninger og arealer, varetagelse af opgaver ud over skole- og undervisningsvirksomhed m.v.).

Af undervisningsministeren (Merete Riisager).

(Fremsættelse 05.10.2017. 1. behandling 13.10.2017. Betænkning 05.12.2017).

17) 2. behandling af lovforslag nr. L 24:

Forslag til taxilov.

Af transport-, bygnings- og boligministeren (Ole Birk Olesen).

(Fremsættelse 04.10.2017. 1. behandling 26.10.2017. Betænkning 30.11.2017).

18) 2. behandling af lovforslag nr. L 26:

Forslag til lov om ændring af jernbaneloven. (Certificering af virksomheder, der udfører opgaver for andre end jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere).

Af transport-, bygnings- og boligministeren (Ole Birk Olesen).

(Fremsættelse 04.10.2017. 1. behandling 26.10.2017. Betænkning 30.11.2017).

19) 2. behandling af lovforslag nr. L 28:

Forslag til lov om ændring af færdselsloven. (Bemyndigelse til at fastsætte regler om små motoriserede køretøjer).

Af transport-, bygnings- og boligministeren (Ole Birk Olesen).

(Fremsættelse 04.10.2017. 1. behandling 03.11.2017. Betænkning 30.11.2017).

20) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 30:

Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af en omlægningspulje til at fremme driften af økologisk og plantebaseret kost i de offentlige køkkener.

Af Søren Egge Rasmussen (EL), Carolina Magdalene Maier (ALT), Ida Auken (RV) og Jakob Mark (SF) m.fl.

(Fremsættelse 10.11.2017).

21) Forespørgsel nr. F 8:

Forespørgsel til ældreministeren om ældreområdet.

Af Jeppe Jakobsen (DF) m.fl.

(Anmeldelse 02.11.2017. Fremme 07.11.2017).

22) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 23:

Forslag til folketingsbeslutning om kørekort til stor knallert til 16-årige og lille motorcykel til 17-årige.

Af Kim Christiansen (DF) m.fl.

(Fremsættelse 03.11.2017).

23) 1. behandling af lovforslag nr. L 112:

Forslag til lov om beskyttelse af kulturværdier i tilfælde af væbnet konflikt.

Af kulturministeren (Mette Bock).

(Fremsættelse 29.11.2017).

24) 1. behandling af lovforslag nr. L 110:

Forslag til lov om ændring af lov om Danmarks Statistik. (Introduktion af officiel offentligt produceret statistik og gennemførelse af forordning om europæiske statistikker).

Af økonomi- og indenrigsministeren (Simon Emil Ammitzbøll-Bille).

(Fremsættelse 29.11.2017).

25) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 29:

Forslag til folketingsbeslutning om at arbejde for en bund under selskabsskatten i EU.

Af Peter Hummelgaard Thomsen (S) og Jesper Petersen (S).

(Fremsættelse 10.11.2017).

26) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 19:

Forslag til folketingsbeslutning om ikke at udstede skattekort til illegale indvandrere.

Af Mattias Tesfaye (S) og Karsten Hønge (SF).

(Fremsættelse 24.10.2017).

Kl. 10:00

Meddelelser fra formanden

Første næstformand (Henrik Dam Kristensen):

Mødet er åbnet.

I dag er der følgende anmeldelser:

Udenrigsministeren (Anders Samuelsen):

Beslutningsforslag nr. B 49 (Forslag til folketingsbeslutning om danske militære bidrag til NATOs maritime Operation Sea Guardian i Middelhavet) og

Beslutningsforslag nr. B 50 (Forslag til folketingsbeslutning om udsendelse af yderligere danske militære bidrag til støtte for indsatsen mod ISIL i Irak og Syrien).

Kirsten Normann Andersen (SF) og Jacob Mark (SF):

Beslutningsforslag nr. B 51 (Forslag til folketingsbeslutning om krav om, at tobakssalg skal ske fra en kiosk eller en særlig kasselinje i supermarkederne samt markedsføres og sælges i neutrale indpakninger).

Liselott Blixt (DF) og Karina Adsbøl (DF):

Forespørgsel nr. F 14 (Hvad kan regeringen oplyse om arbejdet med at vurdere, om regionernes varetagelse af sundhedsområdet er tilfredsstillende på baggrund af regeringens frist til regionerne om at bevise deres berettigelse inden udløbet af denne valgperiode?).

Titlerne på de anmeldte sager vil fremgå af www.folketingstidende.dk (jf. ovenfor).

Det første punkt på dagsordenen er:

1) 3. behandling af lovforslag nr. L 44:

Forslag til lov om ændring af lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer. (Ændrede retsvirkninger for visse fredede bygninger).

Af kulturministeren (Mette Bock).

(Fremsættelse 04.10.2017. 1. behandling 12.10.2017. Betænkning 29.11.2017. 2. behandling 05.12.2017).

Kl. 10:01

Forhandling

Første næstformand (Henrik Dam Kristensen):

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Kl. 10:01

Afstemning

Første næstformand (Henrik Dam Kristensen):

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte 87 (S, DF, V, LA, RV, SF, KF og Maria Reumert Gjerding (EL)), imod stemte 13 (EL og ALT), hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 3. behandling af lovforslag nr. L 45:

Forslag til lov om udlodning af overskud og udbytte fra lotteri.

Af kulturministeren (Mette Bock).

(Fremsættelse 04.10.2017. 1. behandling 12.10.2017. Betænkning 29.11.2017. 2. behandling 05.12.2017).

Kl. 10:01

Forhandling

Første næstformand (Henrik Dam Kristensen):

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Kl. 10:02

Afstemning

Første næstformand (Henrik Dam Kristensen):

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte 87 (S, DF, V, LA, RV, SF og KF), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 15 (EL og ALT).

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 3. behandling af lovforslag nr. L 19:

Forslag til lov om trossamfund uden for folkekirken.

Af kirkeministeren (Mette Bock).

(Fremsættelse 04.10.2017. 1. behandling 12.10.2017. Betænkning 29.11.2017. 2. behandling 05.12.2017. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling).

Kl. 10:02

Forhandling

Første næstformand (Henrik Dam Kristensen):

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Kl. 10:02

Afstemning

Første næstformand (Henrik Dam Kristensen):

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte 90 (S, DF, V, LA, ALT, RV, SF og KF), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 9 (EL).

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 3. behandling af lovforslag nr. L 12:

Forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om almene boliger m.v. og lov om psykologer m.v. (Ændring af reglerne om udvidet lån til betaling af handicapbil, forsøg på det sociale område, stikprøvekontrol af indberetninger til Tilbudsportalen og forenkling af rammeaftalekonceptet samt demensmærkning m.v.).

Af børne- og socialministeren (Mai Mercado).

(Fremsættelse 04.10.2017. 1. behandling 10.10.2017. Betænkning 16.11.2017. 2. behandling 30.11.2017. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling).

Kl. 10:03

Forhandling

Første næstformand (Henrik Dam Kristensen):

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Kl. 10:03

Afstemning

Første næstformand (Henrik Dam Kristensen):

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte 94 (S, DF, V, LA, ALT, RV, SF og KF), imod stemte 9 (EL), hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 3. behandling af lovforslag nr. L 13:

Forslag til skattekontrollov.

Af skatteministeren (Karsten Lauritzen).

(Fremsættelse 04.10.2017. 1. behandling 10.10.2017. Betænkning 30.11.2017. 2. behandling 05.12.2017. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling).

Kl. 10:04

Forhandling

Første næstformand (Henrik Dam Kristensen):

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Kl. 10:04

Afstemning

Første næstformand (Henrik Dam Kristensen):

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte 102 (S, DF, V, EL, LA, ALT, RV, SF og KF), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er enstemmigt vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Det næste punkt på dagsordenen er:

6) 3. behandling af lovforslag nr. L 14:

Forslag til skatteindberetningslov.

Af skatteministeren (Karsten Lauritzen).

(Fremsættelse 04.10.2017. 1. behandling 10.10.2017. Betænkning 30.11.2017. 2. behandling 05.12.2017. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling).

Kl. 10:04

Forhandling

Første næstformand (Henrik Dam Kristensen):

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Kl. 10:05

Afstemning

Første næstformand (Henrik Dam Kristensen):

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte 103 (S, DF, V, EL, LA, ALT, RV, SF og KF), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er enstemmigt vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Det næste punkt på dagsordenen er:

7) 3. behandling af lovforslag nr. L 15:

Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kildeskatteloven, skattekontrolloven og forskellige andre love. (Konsekvensændringer som følge af skattekontrolloven og skatteindberetningsloven, gennemførelse af ændringsdirektiv om skattemyndighedernes adgang til oplysninger indberettet efter hvidvaskregulering m.v.).

Af skatteministeren (Karsten Lauritzen).

(Fremsættelse 04.10.2017. 1. behandling 10.10.2017. Betænkning 30.11.2017. 2. behandling 05.12.2017. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling).

Kl. 10:05

Forhandling

Første næstformand (Henrik Dam Kristensen):

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Kl. 10:05

Afstemning

Første næstformand (Henrik Dam Kristensen):

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte 102 (S, DF, V, EL, LA, ALT, RV, SF og KF), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er enstemmigt vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Det næste punkt på dagsordenen er:

8) 3. behandling af lovforslag nr. L 53:

Forslag til lov om beskyttelse af havmiljøet i den eksklusive økonomiske zone ved Grønland.

Af miljø- og fødevareministeren (Esben Lunde Larsen).

(Fremsættelse 05.10.2017. 1. behandling 26.10.2017. Betænkning 28.11.2017. 2. behandling 05.12.2017).

Kl. 10:06

Forhandling

Første næstformand (Henrik Dam Kristensen):

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Kl. 10:06

Afstemning

Første næstformand (Henrik Dam Kristensen):

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte 103 (S, DF, V, EL, LA, ALT, RV, SF, KF og IA) imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er enstemmigt vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Det næste punkt på dagsordenen er:

9) 3. behandling af lovforslag nr. L 54:

Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse. (Implementering af dele af udvindingsaffaldsdirektivet og MCP-direktivet).

Af miljø- og fødevareministeren (Esben Lunde Larsen).

(Fremsættelse 05.10.2017. 1. behandling 26.10.2017. Betænkning 22.11.2017. 2. behandling 05.12.2017).

Kl. 10:06

Forhandling

Første næstformand (Henrik Dam Kristensen):

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Kl. 10:06

Afstemning

Første næstformand (Henrik Dam Kristensen):

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte 103 (S, DF, V, EL, LA, ALT, RV, SF og KF), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er enstemmigt vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Det næste punkt på dagsordenen er:

10) 3. behandling af lovforslag nr. L 55:

Forslag til lov om ændring af lov om naturbeskyttelse og lov om havstrategi. (National liste med handelsforbud m.v. over for visse invasive arter og nyaffattelse af bilag 1 til lov om havstrategi).

Af miljø- og fødevareministeren (Esben Lunde Larsen).

(Fremsættelse 05.10.2017. 1. behandling 26.10.2017. Betænkning 22.11.2017. 2. behandling 05.12.2017).

Kl. 10:07

Forhandling

Første næstformand (Henrik Dam Kristensen):

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Kl. 10:07

Afstemning

Første næstformand (Henrik Dam Kristensen):

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte 104 (S, DF, V, EL, LA, ALT, RV, SF og KF), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er enstemmigt vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Det næste punkt på dagsordenen er:

11) 3. behandling af lovforslag nr. L 72:

Forslag til lov om ændring af dyreværnsloven og lov om hold af dyr. (Uddannelseskrav og offentliggørelse af kontrolresultater).

Af miljø- og fødevareministeren (Esben Lunde Larsen).

(Fremsættelse 26.10.2017. 1. behandling 07.11.2017. Betænkning 29.11.2017. 2. behandling 05.12.2017).

Kl. 10:07

Forhandling

Første næstformand (Henrik Dam Kristensen):

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Kl. 10:08

Afstemning

Første næstformand (Henrik Dam Kristensen):

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte 104 (S, DF, V, EL, LA, ALT, RV, SF og KF), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er enstemmigt vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Det næste punkt på dagsordenen er:

12) 3. behandling af lovforslag nr. L 81:

Forslag til lov om ændring af lov om jagt og vildtforvaltning og lov om naturbeskyttelse. (Mulighed for fastsættelse af nærmere regler om jagt med visse rovfugle, jagttider, tidsbegrænsede initiativer, jagtformer, fodring af vildt og ændring af regler om jagttegn samt ophævelse af krav om dispensation til visse til- og ombygninger inden for skovbyggelinjen i landzone).

Af miljø- og fødevareministeren (Esben Lunde Larsen).

(Fremsættelse 09.11.2017. 1. behandling 14.11.2017. Betænkning 29.11.2017. 2. behandling 05.12.2017. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling).

Kl. 10:08

Forhandling

Første næstformand (Henrik Dam Kristensen):

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Kl. 10:08

Afstemning

Første næstformand (Henrik Dam Kristensen):

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte 52 (DF, V, LA og KF), imod stemte 51 (S, EL, ALT, RV og SF), hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Det næste punkt på dagsordenen er:

13) 3. behandling af lovforslag nr. L 52:

Forslag til lov om ændring af fiskeriloven. (Oplysning om den sidste tredjedel af ejerkredsen i erhvervsfiskerselskaber).

Af ministeren for fiskeri og ligestilling (Karen Ellemann).

(Fremsættelse 05.10.2017. 1. behandling 02.11.2017. Betænkning 29.11.2017. 2. behandling 05.12.2017. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling).

Kl. 10:09

Forhandling

Første næstformand (Henrik Dam Kristensen):

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Kl. 10:09

Afstemning

Første næstformand (Henrik Dam Kristensen):

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte 103 (S, DF, V, EL, LA, ALT, RV, SF og KF), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er enstemmigt vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Det næste punkt på dagsordenen er:

14) 3. behandling af lovforslag nr. L 49:

Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om efterskoler og frie fagskoler. (Lempelse af bindinger i regelsættet om »Fælles Mål«).

Af undervisningsministeren (Merete Riisager).

(Fremsættelse 05.10.2017. 1. behandling 13.10.2017. Betænkning 28.11.2017. 2. behandling 30.11.2017. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling).

Kl. 10:09

Forhandling

Første næstformand (Henrik Dam Kristensen):

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Kl. 10:10

Afstemning

Første næstformand (Henrik Dam Kristensen):

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte 104 (S, DF, V, EL, LA, ALT, RV, SF og KF), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er enstemmigt vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Det næste punkt på dagsordenen er:

15) 2. (sidste) behandling af beslutningsforslag nr. B 2:

Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af vederlaget til borgmestre og regionsrådsformænd for hverv som følge af det politiske hverv.

Af Pelle Dragsted (EL) m.fl.

(Fremsættelse 04.10.2017. 1. behandling 07.11.2017. Betænkning 30.11.2017).

Kl. 10:10

Forhandling

Første næstformand (Henrik Dam Kristensen):

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Kl. 10:10

Afstemning

Første næstformand (Henrik Dam Kristensen):

Der stemmes om beslutningsforslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes. Vi skifter farve undervejs her.

Afstemningen slutter.

For stemte 46 stemmer (DF, EL, ALT, RV og SF), imod stemte 56 (S, V, LA og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Forslaget til folketingsbeslutning er forkastet.

Det næste punkt på dagsordenen er:

16) 2. behandling af lovforslag nr. L 50:

Forslag til lov om ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om folkehøjskoler. (Lempelse af tilskudsbetingelser for bygninger og arealer, varetagelse af opgaver ud over skole- og undervisningsvirksomhed m.v.).

Af undervisningsministeren (Merete Riisager).

(Fremsættelse 05.10.2017. 1. behandling 13.10.2017. Betænkning 05.12.2017).

Kl. 10:11

Forhandling

Første næstformand (Henrik Dam Kristensen):

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Kl. 10:11

Afstemning

Første næstformand (Henrik Dam Kristensen):

Ønskes der afstemning om ændringsforslag nr. 1 og 2 af udvalget?

De er vedtaget.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 3 af et mindretal (S, EL, ALT, RV og SF), og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte 51 (S, EL, ALT, RV og SF), imod stemte 53 (DF, V, LA og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er dermed forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 4 af et mindretal (S, EL, ALT, RV og SF), og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte 51 (S, EL, ALT, RV og SF), imod stemte 52 (DF, V, LA og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Det næste punkt på dagsordenen er:

17) 2. behandling af lovforslag nr. L 24:

Forslag til taxilov.

Af transport-, bygnings- og boligministeren (Ole Birk Olesen).

(Fremsættelse 04.10.2017. 1. behandling 26.10.2017. Betænkning 30.11.2017).

Kl. 10:13

Forhandling

Første næstformand (Henrik Dam Kristensen):

Ønsker nogen at udtale sig? Hr. Kim Christiansen, værsgo.

Kl. 10:13

(Ordfører)

Kim Christiansen (DF):

Tak for det. Når jeg tager ordet her under andenbehandlingen, er det, fordi der er et ændringsforslag fra Enhedslisten om § 10 i taxaloven. Vi har faktisk tilkendegivet i betænkningen, at vi vil stemme imod, men det er jo tilladt at blive klogere, og vi er nået til en erkendelse, i forhold til at det, der lidt har været tvisten i det her, er: Skulle man nu give den beføjelse til nogle bestemte fagforeninger? Vi tolker det på den måde, at det her vil give en mulighed for alle fagforeninger, der har kollektive overenskomster gældende for hele Danmark, som altså vil have mulighed for at byde ind på det her område. Og derfor har vi sådan set efter moden overvejelse besluttet at stemme ja til Enhedslistens ændringsforslag. Vi kan ikke leve med de forhold, der er for især flekschauffører rundtomkring i Danmark. Vi taler meget social dumping, når vi taler østeuropæiske arbejdere i Danmark, men her har vi altså danske arbejdere, som er udsat for social dumping, fordi kommunerne ikke ønsker at betale den pris, det reelt koster. Så vi støtter ændringsforslaget.

Kl. 10:14

Første næstformand (Henrik Dam Kristensen):

Vi har lige en enkelt kort bemærkning. Det er fra hr. Henning Hyllested. Værsgo.

Kl. 10:14

Henning Hyllested (EL):

Det er bare for at udtrykke min helt enorme glæde over, som ordføreren udtrykker det, at man har lov at blive klogere. Det er nemlig rigtigt. Det har man altid lov til. Og det skal man have ros for, når man bliver klogere på den gode måde, og det mener jeg bestemt at Dansk Folkeparti her er blevet. Det er utrolig vigtigt, at det her ændringsforslag kan gå igennem, fordi, som også ordføreren siger, det vil være med til at genoprette retstilstanden fra før den katastrofale højesteretsdom, vi fik, på det her område.

Så der skal lyde en meget, meget stor ros til Dansk Folkeparti for at stemme for Enhedslistens forslag, lige så vel som der skal lyde stor ros til de partier i øvrigt, SF, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Alternativet osv., som også stemmer for. (Munterhed). Fik jeg sagt noget sludder? Nå, skide være med det. Men altså, stor ros herfra.

Kl. 10:15

Første næstformand (Henrik Dam Kristensen):

Ordføreren.

Kl. 10:15

Kim Christiansen (DF):

Det er jo altid dejligt at blive rost af hr. Henning Hyllested. Jeg er sådan set glad for at kunne glæde hr. Henning Hyllested, men jeg er endnu mere glad for, at vi så forhåbentlig kan skabe nogle bedre løn- og arbejdsvilkår for de mange tusind chauffører, som i dag bliver underbetalt. Men tak for roserne.

Kl. 10:15

Første næstformand (Henrik Dam Kristensen):

Tak til ordføreren. Er der flere, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Kl. 10:16

Afstemning

Første næstformand (Henrik Dam Kristensen):

Der stemmes om ændringsforslag nr. 1 af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (S og SF), og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte 67 (S, DF, EL, ALT og SF), imod stemte 35 (V, LA, RV, KF og 1 ALT (ved en fejl)), hverken for eller imod stemte 0.

Hermed er ændringsforslag nr. 1 vedtaget.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 2 og 3, tiltrådt af udvalget?

De er vedtaget.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 4 af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (S, DF, ALT og SF), og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

67 stemte for forslaget (S, DF, EL, ALT og SF) imod 34 stemte (V, LA, RV og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Hermed er ændringsforslag nr. 4 vedtaget.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 5-20, tiltrådt af udvalget?

De er vedtaget.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Efter en lille konference heroppe lader vi forslaget gå tilbage til udvalget.

Det næste punkt på dagsordenen er:

18) 2. behandling af lovforslag nr. L 26:

Forslag til lov om ændring af jernbaneloven. (Certificering af virksomheder, der udfører opgaver for andre end jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere).

Af transport-, bygnings- og boligministeren (Ole Birk Olesen).

(Fremsættelse 04.10.2017. 1. behandling 26.10.2017. Betænkning 30.11.2017).

Kl. 10:18

Forhandling

Første næstformand (Henrik Dam Kristensen):

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

[Det er vedtaget.]

Det næste punkt på dagsordenen er:

19) 2. behandling af lovforslag nr. L 28:

Forslag til lov om ændring af færdselsloven. (Bemyndigelse til at fastsætte regler om små motoriserede køretøjer).

Af transport-, bygnings- og boligministeren (Ole Birk Olesen).

(Fremsættelse 04.10.2017. 1. behandling 03.11.2017. Betænkning 30.11.2017).

Kl. 10:18

Forhandling

Første næstformand (Henrik Dam Kristensen):

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

[Det er vedtaget.]

Det næste punkt på dagsordenen er:

20) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 30:

Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af en omlægningspulje til at fremme driften af økologisk og plantebaseret kost i de offentlige køkkener.

Af Søren Egge Rasmussen (EL), Carolina Magdalene Maier (ALT), Ida Auken (RV) og Jakob Mark (SF) m.fl.

(Fremsættelse 10.11.2017).

Kl. 10:19

Forhandling

Første næstformand (Henrik Dam Kristensen):

Igen skal vi have ro i salen.

Forhandlingen er åbnet, og det er miljø- og fødevareministeren.

Kl. 10:19

Miljø- og fødevareministeren (Esben Lunde Larsen):

Tak for det, formand. Og tak til forslagsstillerne for at sætte fokus på et vigtigt emne, nemlig hvordan vi kan udvikle økologien. Forslagsstillerne foreslår, at der oprettes en omlægningspulje til økologisk og plantebaseret kost på 30 mio. kr. årligt fra og med 2018 til 2021, dvs. i alt 120 mio. kr. Formålet med puljen er at fremme brugen af økologisk og plantebaseret kost i de offentlige køkkener, ved at kommunale, regionale og statslige institutioner og organisationer kan søge tilskud i forbindelse med omlægning af offentlige køkkener. Det foreslås, at puljen lægges ind som en øremærket indsats under Fonden for Økologisk Landbrug.

Regeringen ønsker at fremme økologien, men jeg mener, at det skal være markedet, der driver udviklingen, ikke det offentlige. Flere og flere forbrugere efterspørger økologiske fødevarer, og danskerne er i dag verdensmestre i økologisk forbrug. Foodservicesektoren efterspørger også i stigende grad økologiske fødevarer. Det er alt sammen positivt.

Regeringen har sammen med Dansk Folkeparti afsat flere midler til økologi end nogen sinde før. Vi har fra 2017 til 2020 afsat mere end 1 mia. kr. til økologi. Landmændene har tillid til markedet, og for andet år i træk blev der søgt økologisk arealtilskud svarende til mere end 40.000 ha. Ansøgningerne forventes imødekommet.

Den hidtidige indsats for at fremme økologi i de professionelle køkkener har været vellykket, og der er i dag registreret ca. 2.200 køkkener med Det Økologiske Spisemærke, hvoraf ca. 70 pct. knytter sig til offentlige køkkener. Og det er fortsat muligt at søge tilskud til køkkenomstilling i såvel offentlige som private køkkener i 2018.

Det økologiske erhvervsteam har anført, at indsatsen over for det såkaldte HORECA-segment, dvs. hoteller, restauranter og cafeer, skal styrkes, da der er et stort potentiale her. Det økologiske forbrug i foodservicesektoren stiger med imponerende vækstrater. Der blev solgt for over 2 mia. kr. økologi til foodservicesektoren i 2016 – en stigning på 21 pct. i forhold til 2015. Det er Fødevarestyrelsens forventning, at salget kan nærme sig 2,5 mia. kr. i 2017.

Regeringen har sammen med aftaleparterne om fødevare- og landbrugspakken besluttet at tilføre 30 mio. kr. årligt til økologiske udviklingsinitiativer i perioden 2016-18 i Fonden for Økologisk Landbrug, og med den seneste ændring af ordningerne i fonden er det fortsat muligt at søge projekter til omlægning af køkkener i 2018 – til omstilling af såvel offentlige som private køkkener.

Forbrugerne efterspørger i stigende grad såvel økologisk som plantebaseret kost, både i Danmark og på de danske eksportmarkeder. Det skaber gode muligheder for dansk økologi, da vi på eksportmarkederne har ry for at producere kvalitetsprodukter. Jeg forventer, at dansk landbrug vil indrette sig efter denne forbrugerefterspørgsel og opnå en del af dette marked.

I USA, hvor jeg tidligere på året var på besøg, smagte jeg burgerbøffer af planteprotein, som ligner, smager og føles som oksekød. Personligt er jeg overbevist om, at markedet for planteprotein, både herhjemme og globalt, kun går i én retning, og det er op. Og jeg er overbevist om, at dansk landbrug løbende vil udvikle sig i forhold til forbrugernes skiftende behov. Regeringen mener derfor, at det først og fremmest skal være efterspørgslen efter økologisk og plantebaseret kost, der skal bestemme udbuddet i landets køkkener. Der er som følge af efterspørgslen allerede kommet markant mere økologisk og plantebaseret kost i de offentlige køkkener, i øvrigt understøttet af Det Økologiske Spisemærke. Alene fra 2015 til 2017 er der kommet 46 pct. flere spisesteder med Det Økologiske Spisemærke, og ca. 70 pct. knytter sig til offentlige køkkener. Og det økologiske erhvervsteam har bl.a. anført, at det uforløste potentiale over for HORECA-segmentet, altså hoteller, restauranter og cafeer, er noget at være opmærksom på.

Regeringen kan derfor ikke støtte forslaget.

Kl. 10:23

Første næstformand (Henrik Dam Kristensen):

Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Søren Egge Rasmussen.

Kl. 10:23

Søren Egge Rasmussen (EL):

Tak. Jamen det er jo fint, at der trods alt er blevet fundet penge til den økologiske omlægning, men det her er jo så den økologiske omlægning af kantiner og køkkener i det offentlige. Det er ret imponerende, hvad man har fået ud af de 4 gange 28 mio. kr., som har været afsat til ligesom at hjælpe kommuner og regioner til at komme i gang. Man har kunnet observere, at der er nogle steder, hvor de har kunnet komme op på 60 pct. og 90 pct. i økologi, uden at det kostede mere; de har simpelt hen kunnet lave det inden for budgettet. Det kræver altså, at de har noget støtte til at efteruddanne køkkenpersonale, sådan at køkkenpersonalet kan drive den omstilling til mere økologi og også omstille kosten til mere plantebaseret kost.

Nu nævner ministeren, at der er mulighed for at søge midler i 2018. Skal det forstås sådan, at den støtte til omstilling af offentlige køkkener sådan set kan søges inden for de 30 mio. kr., som ministeren gjorde rede for at der var? Det er jo i konkurrence med andre ansøgninger, forventer jeg.

Kl. 10:24

Første næstformand (Henrik Dam Kristensen):

Ministeren.

Kl. 10:24

Miljø- og fødevareministeren (Esben Lunde Larsen):

Tak for spørgsmålet. Jeg vil først godt lige hæfte mig ved, at hr. Søren Egge Rasmussen siger: trods alt penge til omlægning. Den her regering har sammen med Dansk Folkeparti leveret et historisk milliardbeløb til omlægning til økologi. Alt det, som venstrefløjen efterspurgte og råbte op om i de foregående år, som ingen leverede på, har vi leveret på, når det gælder økologi. Så det der med at sige »trods alt penge«, er simpelt hen ikke i orden. Vi har leveret, for vi vil have en økologisk omstilling.

I forhold til spørgsmålet er det: Ja, der kan søges til det.

Kl. 10:25

Første næstformand (Henrik Dam Kristensen):

Spørgeren.

Kl. 10:25

Søren Egge Rasmussen (EL):

Tak. Jamen så ser det ud, som om der er noget af problemet, der er løst i 2018, men det er det så ikke i 2019, 2020 og 2021. Der er det jo interessant, at regeringen ikke har formået at lande en finanslov endnu, så en støtte til fortsat omlægning kan sådan set nå at komme med.

Så er jeg glad for, at ministeren nævner, at der er et potentiale for at udvikle med hensyn til den plantebaserede kost, og at der er tendenser i USA, som indikerer, at den omstilling til en mere vegetarisk kost sådan set er en tendens ude i verden. Kan ministeren bekræfte, at det er noget, som fylder i USA's fødevareproduktion?

Kl. 10:26

Første næstformand (Henrik Dam Kristensen):

Ministeren.

Kl. 10:26

Miljø- og fødevareministeren (Esben Lunde Larsen):

Ja, det kan jeg, og jeg kan også oplyse over for hr. Søren Egge Rasmussen, hvis ikke han havde den glæde at være til stede ved Landbrug & Fødevarers delegeretmøde, at jeg adresserede det som et vækstpotentiale også for dansk landbrug og noget, regeringen ønsker at understøtte med hele vores proteinbaserede satsning, hvor vi jo bl.a. arbejder med proteinudvikling under det Bioøkonomiske Panel.

Kl. 10:26

Første næstformand (Henrik Dam Kristensen):

Vi siger tak til ministeren og går til ordførerrækken. Først er det hr. Simon Kollerup, Socialdemokratiet.

Kl. 10:26

(Ordfører)

Simon Kollerup (S):

Dagens beslutningsforslag omhandler oprettelse af en omlægningspulje, der både skal fremme muligheden for at tilbyde økologisk og samtidig plantebaseret kost i offentlige køkkener. I udgangspunktet er det set med vores øjne et sympatisk forslag. I Socialdemokratiet er vi positivt indstillet over for omlægning til økologi i det offentlige, og det var derfor, vi i vores seneste regeringsperiode afsatte penge til området over flere omgange, bl.a. da vi fremlagde »Økologisk Handlingsplan 2020«. Vi støtter fortsat en pulje, der kan fremme økologi i de måltider, som vores ældre, børn, syge får serveret. Det kan både være godt for sundheden, miljøet og være en driver for det økologiske landbrugserhverv, som vokser år for år, og derfor er det også ærgerligt, at regeringen ikke har taget initiativ til at videreføre de puljemidler.

Der er et stigende ønske om plantebaseret kost, både globalt, men selvfølgelig også her i Danmark. I Socialdemokratiet har vi stor respekt for de personer, som af den ene eller anden årsag har valgt en livsstil med plantebaseret kost, og derfor ser vi det også som positivt, at visse kommuner gerne vil tilbyde et plantebaseret alternativ for at imødekomme den stigende efterspørgsel blandt befolkningen. Der er dog samtidig et par ting i det konkrete beslutningsforslag, som vi finder problematiske. For det første fremgår det af forslaget, at puljen skal kunne søges af kommuner, regioner og statslige institutioner, som har et mål om mindst 60 pct. økologi, og som samtidig garanterer en plantebaseret valgmulighed i deres køkkener. Ved at stille krav om en samtidig plantebaseret valgmulighed risikerer vi, at der vil være kommuner, som afholder sig fra at søge puljen, selv om de gerne vil omlægge mere til økologi. Vi mener, at de to ting hellere skulle holdes adskilt, så institutionerne kan vælge det, der passer bedst i deres kommune. Vi er bekymret for, at kravet om et plantebaseret måltid kan afholde nogle kommuner fra at søge puljen til omlægning til økologi.

For det andet er vi også forbeholdne over for finansieringen. Tillægsbevillingsreserven er øremærket til uforudsete eller ekstraordinære merudgifter, og selv om vi endnu ikke har en finanslov – den venter vi stadig på, men måske kommer den før jul – mener vi trods alt, at det giver god mening, at der er afsat midler til uforudsete udgifter. Hvis vi begynder at bruge de penge, vil der selvsagt være færre penge til rådighed, hvis der opstår akutte problemer. Det vil derfor være uhensigtsmæssigt at bruge pengene.

Socialdemokratiet kan derfor ikke støtte beslutningsforslaget, som det foreligger, men vi støtter helhjertet intentionen om at fremme økologi i Danmark, og vi ser frem til et konstruktivt udvalgsarbejde.

Kl. 10:29

Første næstformand (Henrik Dam Kristensen):

Der er en kort bemærkning fra hr. Søren Egge Rasmussen.

Kl. 10:29

Søren Egge Rasmussen (EL):

Nu har vi lige haft et kommunal- og regionsvalg, og der var der en portal, der hed ØkoValg 2017, hvor diverse kandidater til kommunal- og regionsvalget kunne udfylde, hvad de ville arbejde for inden for det økologiske. Og der kunne man konstatere, at der var omkring 99 pct. af de socialdemokratiske kandidater til kommunalvalget, som gerne ville arbejde for, at der kommer mindst 60 pct. økologi i kommunerne, altså i de bespisninger, der er i skoler, børnehaver osv. Det synes jeg egentlig er ret imponerende, og jeg synes, at de tal, der er kommet frem via den portal, bør give anledning til, at vi her på Christiansborg nemt kan finde et stort flertal, som vil fremme økologien.

Derfor er jeg sådan delvis glad for modtagelsen af vores forslag, altså det, at man støtter økologien. Men hvad angår det her med, at økologi og det plantebaserede skulle hænge sammen, vil jeg sige, at man godt med det, vi har skitseret her, kan komme med en ansøgning, som udelukkende vedrører økologi. Man kan også komme med noget, som udelukkende vedrører at fremme mere plantebaseret kost. Så jeg håber, at vi kan komme frem til en beretning, hvor vi kan udspecificere det, som Socialdemokratiet er betænkelig ved.

Kl. 10:30

Første næstformand (Henrik Dam Kristensen):

Ordføreren.

Kl. 10:30

Simon Kollerup (S):

Jamen jeg er jo enormt glad for at være fuldstændig i tråd med mit politiske bagland ude i kommunerne, for som jeg sluttede af med at sige, støtter vi i Socialdemokratiet helhjertet intentionen om at fremme økologien i Danmark. Det gør både de af os, der er politikere i kommunalbestyrelserne, og selvfølgelig os, der er herinde. Det er også derfor, at jeg henviser til de mange tiltag, vi netop har gjort, for at fremme økologien. Vi tror på, at det offentlige kan være en god driver til at fremme økologien, og det afspejler sig også i den holdning, som ordføreren gengiver fra vores kommunale bagland. Så jeg er glad for, at den er blevet taget ned.

Så siger jeg også, at vi ser frem til et konstruktivt udvalgsarbejde. Og der synes jeg da vi skal forsøge at se på, hvad der er af muligheder. Jeg vil bare stadig fremhæve, at jeg synes, der er et problem med finansieringen, som er et helt reelt problem. Jeg synes ikke, at man kan bruge tillægsbevillingsreserven til at finansiere tiltag som det her, men det kan vi jo drøfte i udvalgsarbejdet.

Kl. 10:31

Første næstformand (Henrik Dam Kristensen):

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Kl. 10:31

Søren Egge Rasmussen (EL):

Jamen altså, det med finansloven kan vel klares inden for de næste par dage, hvis der er andre partier, der synes, det er et ønske at fremme økologien. Vores finansiering er ikke rigtig skarpt præciseret i forslaget, fordi det jo kunne ske på en anden måde.

Jeg synes, at det handler om at arbejde med en valgfrihed over for borgerne. Jeg synes, det er ret imponerende, at man på Regionshospitalet Randers giver et tilbud til patienterne, så de kan vælge mellem et traditionelt måltid mad med kød og et plantebaseret. Og der er faktisk mellem en tredjedel og en fjerdedel, som vælger et plantebaseret måltid, på trods af at der er meget få vegetarer og veganere, der bliver indlagt. Giver det ikke anledning til, at vi måske skulle genoverveje, hvad det er for nogle måltider, vi tilbyder i vores offentlige kantiner?

Kl. 10:32

Første næstformand (Henrik Dam Kristensen):

Ordføreren.

Kl. 10:32

Simon Kollerup (S):

Det giver i hvert fald anledning til en stor anerkendelse og ros af det, man i det hele taget gør på Regionshospitalet Randers omkring kost og mad. Det er jo et af de steder, vi lægger mærke til i debatten. Så det er der bestemt grund til at fremhæve.

Jeg siger jo også i min ordførertale, at vi sagtens kan se den stigende tendens, der er, til at have en livsstil, hvor man udelukkende spiser plantebaseret. Det har vi stor respekt for og anerkender, men vi tror bare ikke på, at den måde, forslaget er strikket sammen på, vil imødekomme begge dele på samme tid.

Kl. 10:33

Første næstformand (Henrik Dam Kristensen):

Så er der en kort bemærkning fra hr. Roger Courage Matthisen.

Kl. 10:33

Roger Courage Matthisen (ALT):

Tak for det, tak til ordføreren for talen. Jeg var nysgerrig efter, om ordføreren har kontaktet KL eller andre i forhold til den tvivl, der er, om kommunerne vil kunne omfavne forslaget, som det er, altså om det er en reel tvivl, der er underbygget, eller om det kun er en, der er opstået hos partiet og ordføreren.

Kl. 10:33

Første næstformand (Henrik Dam Kristensen):

Ordføreren.

Kl. 10:33

Simon Kollerup (S):

Det er på baggrund af vores gennemlæsning af forslaget.

Kl. 10:33

Første næstformand (Henrik Dam Kristensen):

Hr. Roger Courage Matthisen.

Kl. 10:33

Roger Courage Matthisen (ALT):

Så kunne jeg forstå, at de to hovedanker i forhold til at tilslutte sig forslaget netop ville være det plantebaserede valg og finansieringen. Enhedslistens ordfører lægger op til, at vi kunne behandle det om det plantebaserede valg i udvalget, men ville forslaget så alligevel falde fra Socialdemokratiets side af på grund af finansieringen, eller ville der så være en mulighed for at kunne tilslutte sig?

Kl. 10:34

Første næstformand (Henrik Dam Kristensen):

Ordføreren.

Kl. 10:34

Simon Kollerup (S):

Nu tror jeg, at ordføreren kommer til at lægge mig ord i munden, når han siger, at Socialdemokratiet stemmer imod på grund af det med det plantebaserede. Det gør vi ikke, for vi anerkender sådan set også den udvikling, der er i efterspørgslen efter det plantebaserede. Vi tror bare på, at den måde, man har strikket den ene pulje sammen på, og hvordan man kan søge den, vil gøre, at de gode intentioner kommer til at snuble lidt over hinanden. Jeg håber, jeg får udtrykt mig tydeligt nok. Og så er der altså en reel problemstilling vedrørende finansieringen, for jeg mener ikke, vi kan bruge tillægsbevillingsreserven til ting som det her.

Kl. 10:34

Første næstformand (Henrik Dam Kristensen):

Vi siger tak til hr. Simon Kollerup og går videre til fru Lise Bech, Dansk Folkeparti.

Kl. 10:35

(Ordfører)

Lise Bech (DF):

Tak for det. Det her beslutningsforslag handler om at oprette en omlægningspulje til at fremme driften af økologisk og plantebaseret kost i de offentlige køkkener. Målet med forslaget er jo at fremme mulighederne for, at køkkener på offentlige arbejdspladser, hospitaler, i børnehaver, på skoler og plejehjem i langt højere grad kan tilbyde økologisk og plantebaseret mad. Det lyder rigtig fint og også meget velment.

Det, der er i det, er jo, at vi fra 2013 og til nu, inklusive 2018, faktisk har været med til at fremme det. Der har været økologifremmeordningen og økologiske udviklingsinitiativer, og der har været afsat penge til en økologisk omstilling i de offentlige køkkener. Det kan man stadig væk søge om i 2018. Der er 12 mio. kr. til de offentlige køkkener. Så jeg synes faktisk, at vi har gjort ret meget for at fremme omstillingen – i 6 år har vi givet støtte til det. Og det har været en succes, og det er dejligt.

Vi går ind for økologi og det frie valg. Det synes jeg er fint. Men jeg synes, at barnet nu har lært at gå, og nu må det selv tage de næste skridt. Alle offentlige arbejdspladser og for den sags skyld også private arbejdspladser har jo stadig væk mulighed for at omlægge det til økologisk og plantebaseret kost, og jeg er helt sikker på, at både Økologisk Landsforening og Dansk Vegetarisk Forening meget gerne vil hjælpe og vejlede og svare på spørgsmål fra interesserede. Det er godt, at man har den mulighed, men det behøver ikke altid nødvendigvis at have nogle støttekroner i halen. Dansk Folkeparti kan ikke støtte forslaget.

Kl. 10:37

Første næstformand (Henrik Dam Kristensen):

Der er en kort bemærkning fra hr. Søren Egge Rasmussen.

Kl. 10:37

Søren Egge Rasmussen (EL):

Jeg er glad for, at ordføreren anerkender, at der har været en vis proces derude. Det er kun 30 kommuner, som er gået i gang med den her omlægning, og det har man så kunnet gøre inden for den ramme på 28 mio. kr. om året, der har været, til at sætte gang i de projekter, til at efteruddanne medarbejdere, sådan at det er medarbejderne i køkkenet, som virkelig kan være drivende, i forhold til at tingene lykkes. Og det tror jeg også det fortsat er, og derfor mener jeg og Enhedslisten, at det er nødvendigt med nogle omstillingspuljer, så man kan gå videre.

Nu har debatten i dag så afklaret, at det måske er en ramme på 12 mio. kr., der kan søges inden for. Det er jo langt mindre end de 28 mio. kr., der har været indtil nu. Så jeg synes, der er en manko der, som viser, at hvis man skal kunne tage fat på det her i alle kommuner, er der behov for en eller anden starthjælp, som kan sætte gang i det. Og det synes jeg er rimeligt. Jeg synes, det er ret imponerende, så langt man er kommet, og at man også har kunnet lave den omstilling inden for eksisterende budgetter – at man i Københavns Kommune har kunnet nå op på 90 pct. økologi uden at øge budgetterne. Synes ordføreren ikke, det er imponerende, at man er kommet så langt i kommunerne?

Kl. 10:38

Første næstformand (Henrik Dam Kristensen):

Ordføreren.

Kl. 10:38

Lise Bech (DF):

Jo, det skal helt sikkert anerkendes. Det er da godt gået. Men det, vi taler om her, er, at forslagsstillerne vil have 30 mio. kr. de næste 4 år til det her – fortsat, for vi har givet mange penge til det. Og vi anerkender også, at der er et stigende behov.

Jeg vil så sige, ligesom den tidligere ordfører sagde, at det kan være et problem at blande det her med plantebaseret kost ind i forslaget, for ja, vi har veganere og vegetarer, men det er økologien, vi først og fremmest har støttet indtil nu. Men hvis der er nogle plejehjem eller noget andet, der ønsker det andet, kan det også lade sig gøre. Det behøver ikke nødvendigvis at være med støttekroner.

Kl. 10:39

Første næstformand (Henrik Dam Kristensen):

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Kl. 10:39

Søren Egge Rasmussen (EL):

I forhold til det med den plantebaserede kost er det tankevækkende, at de på Randers Sygehus giver et tilbud om, at man kan få normal økologisk kost med kød i, og at man kan vælge plantebaseret kost, og at det så er mellem en tredjedel og en fjerdedel af patienterne, der faktisk vælger vegetarudgaven. Nogle gange er det sådan, når man er syg, at man har en fornemmelse af, at man skal spise noget andet end det, man plejer. Sådan har jeg det i hvert fald selv – jeg drikker ikke fem kopper kaffe om dagen, når jeg er syg for alvor, så går jeg automatisk over til te. Jeg tror egentlig, det er vigtigt, at patienter har den der valgmulighed, og jeg synes, det er meget tankevækkende, at man på Randers Sygehus er nået så langt i sin omstilling med at tilbyde alternativ kost.

Kl. 10:39

Første næstformand (Henrik Dam Kristensen):

Ordføreren.

Kl. 10:39

Lise Bech (DF):

Jeg er helt enig, men det er da også i sygehusets interesse, at de gør det og giver det her tilbud til patienterne. Det synes jeg faktisk er tankevækkende.

Det, jeg så tænker, er, at forslagsstillerne i forslaget skriver, at 3,9 pct. af danskerne betegner sig selv som vegetarer. På Dansk Vegetarisk Forenings hjemmeside står der, at det er 1,8 pct. af danskerne. Det er 100.000 mennesker, og ud af dem er ca. 25.000 veganere. Så lige p.t. er behovet i den retning måske heller ikke så stort. Men jeg synes da, det er i sygehusenes interesse at tilbyde det til syge patienter.

Kl. 10:40

Første næstformand (Henrik Dam Kristensen):

Så er det fru Trine Torp for en kort bemærkning.

Kl. 10:40

Trine Torp (SF):

Tak for det. Nu er det her jo ikke tænkt som en pulje, der sådan skal drive køkkenerne, men egentlig en hjælp til en opstart. Jeg går ud fra, at ordføreren anerkender – det har jeg i hvert fald hørt Dansk Folkeparti sige i andre anledninger – at både kommunernes og regionernes økonomier er under pres. Så det er måske ikke lige der i deres egne budgetter, de har mulighed for at finde sådan en pulje til omstilling. Det er det ene spørgsmål, altså om ordføreren anerkender det.

Der er noget andet, jeg også gerne vil høre om. Når nu vi kan se, at udviklingen går i den retning, at flere og flere borgere gerne vil leve uden kød eller helt plantebaseret, og hvis man nu er en ældre borger, der har levet vegetarisk eller vegansk det meste af sit liv, eller i hvert fald lige inden man skal på plejehjem, synes ordføreren så ikke, det er rimeligt, at man faktisk har den mulighed, når man flytter ind et sted og ikke længere selv er i stand til at kunne lave sin egen mad?

Kl. 10:41

Første næstformand (Henrik Dam Kristensen):

Ordføreren.

Kl. 10:41

Lise Bech (DF):

Jo, og inden jeg gik ind i salen med det her forslag, talte jeg med vores ordfører på området, og plejehjem tilbyder den kost, som de ældre efterspørger. Det skal de gøre.

Kl. 10:42

Første næstformand (Henrik Dam Kristensen):

Ønsker fru Trine Torp ordet? Ja. Så skal man lige trykke sig ind.

Kl. 10:42

Trine Torp (SF):

Det er rigtig nok, men for at det skal blive en interessant kost, man får på et plejehjem, går det her jo netop også på efteruddannelse, sådan at køkkenpersonalet også er i stand til at lave en interessant kost, så det ikke bare er den kost, der normalt er, minus kød. Men så man rent faktisk også får sammensat en kost, der er interessant, når man vil leve på den måde.

Kl. 10:42

Første næstformand (Henrik Dam Kristensen):

Ordføreren.

Kl. 10:42

Lise Bech (DF):

Jeg har fuld tiltro til, at medarbejderne på ældrecentrene kan finde ud af at basere kosten på det, der passer den ældre. Og hvad angår efteruddannelse, er der jo også for køkkenpersonalet i ældrecentrene inkluderet noget efteruddannelse i forvejen. Den kunne man jo så målrette til det her, hvis det er det, det handler om.

Kl. 10:42

Første næstformand (Henrik Dam Kristensen):

Vi siger tak til fru Lise Bech. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi går videre i ordførerrækken til hr. Erling Bonnesen, Venstre.

Kl. 10:43

(Ordfører)

Erling Bonnesen (V):

Tak for det. Der er fremsat forslag om at oprette en pilotordning med en omlægningspulje på 30 mio. kr. årligt i 4 år. Puljen skal gå til at fremme økologisk og plantebaseret kost i offentlige køkkener, og det løber således i alt op i 120 millioner danske skattekroner på blot 4 år.

I Venstre har vi ikke noget som helst imod økologi eller det plantebaserede, men vi kan godt lide frihed, og vi synes, at forbrugerne selv skal bestemme, hvad der skal på tallerkenen, ligesom kommunerne og institutionerne selv skal bestemme, hvad der skal serveres.

I fødevare- og landbrugspakken er der prioriteret en stigning i det økologiske areal, og vi nedsatte et erhvervsteam og afsatte 30 mio. kr. årligt i årene 2016-2018 til udviklingsinitiativer under Fonden for Økologisk Landbrug. Dette er blot et udsnit af initiativer for mere og bedre økologi, som regeringen har stået bag. Alle disse initiativer har virket, og det går godt for økologien.

Vi er det land i verden, hvor økologien har den største markedsandel i detailhandelen, og danskernes forbrug stiger år for år. I alt blev der solgt for 8 mia. kr. økologi i de danske supermarkeder i 2016, og i over 30 af landets kommuner arbejder man allerede i dag frem mod et mål om 30 pct., 60 pct., eller 90 pct. økologi. I Københavns Kommune har størstedelen af de offentlige køkkener allerede nået de 90 pct.

Økologien er således skubbet godt i gang og klarer sig fint. Derfor synes vi ikke, at der er behov for at afsætte endnu flere midler som foreslået. Venstre stemmer derfor imod beslutningsforslaget.

Kl. 10:44

Første næstformand (Henrik Dam Kristensen):

Der er en kort bemærkning fra hr. Søren Egge Rasmussen.

Kl. 10:44

Søren Egge Rasmussen (EL):

Jamen jeg er da glad for, at ordføreren anerkender, at der sker en interessant omlægning ude i kommunerne, men vi er jo i den situation, at med de midler, der har været afsat over de sidste 4 år, er der så 30 kommuner, der er kommet i gang og har fået en støtte til at starte deres omlægning og starte med at efteruddanne køkkenpersonale, så køkkenpersonalet kan være drivende i den omstilling til økologi, som i høj grad er sket, og som er lykkedes, og hvor det er imponerende, at man har kunnet komme op på 60 eller 90 pct. økologi uden at øge de kostbudgetter, der er, i de offentlige kantiner.

Jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre, om ordføreren ikke anerkender, at der også er nogle kommuner, som ikke er kommet i gang, og hvor det kunne være et plus, hvis der var nogle midler at søge, sådan at man kunne starte med at sende medarbejderne på kursus for at få en større tryghed og en større viden og en større faglig ballast til at komme i gang med den omlægning, som jeg kan lytte mig til at Venstre gerne vil have, så der er en valgfrihed, når man skal vælge, hvilket måltid man vil spise.

Kl. 10:46

Første næstformand (Henrik Dam Kristensen):

Ordføreren.

Kl. 10:46

Erling Bonnesen (V):

Jamen som det allerede stort set er sagt, er der jo mange kommuner, der er godt i gang med det økologiske, og de kommuner, der så måtte ønske at gå i gang med det, kan jo så f.eks. også drage nytte af de erfaringer, man har gjort sig de gode steder. Så det er sådan set bare at tage handsken op.

Kl. 10:46

Første næstformand (Henrik Dam Kristensen):

Spørgeren.

Kl. 10:46

Søren Egge Rasmussen (EL):

Jamen jeg tror ikke altid, at man kan læse sig til ting. Jeg tror, at det nogle gange er godt at være på et kursus og møde nogle mennesker, som umiddelbart kan svare på de spørgsmål, som vil opstå.

Men jeg kunne egentlig godt tænke mig at spørge ind til noget andet, for vi oplever jo, at der er en vækst i omsætningen af økologi i Danmark på det, vi kalder foodservice, til de offentlige kantiner osv. Der ligger et kæmpe eksportpotentiale der, hvis vi har fødevarevirksomheder i Danmark, som er gearede til at levere til storkøkkener, og vi har et kæmpe marked i Tyskland og i Sverige, hvis man kan målrette sin produktion til at kunne eksportere til de lande.

Kan ordføreren ikke se nogle fordele i, at der i Danmark er en mulighed for at udvikle inden for de offentlige køkkener?

Kl. 10:47

Første næstformand (Henrik Dam Kristensen):

Ordføreren.

Kl. 10:47

Erling Bonnesen (V):

Jamen jeg glæder mig da over, at den danske fødevareeksport går rigtig godt, og der er jo verden rundt stor efterspørgsel efter de danske fødevarer. Og det er netop lige præcis, fordi vi jo har en høj fødevaresikkerhed og en høj fødevarekvalitet. Så jeg kan kun glæde mig over, at vi har en god, stor eksport af danske fødevarer, og at der fortsat er efterspørgsel efter dem.

Kl. 10:47

Første næstformand (Henrik Dam Kristensen):

Vi siger tak til hr. Erling Bonnesen og går videre i rækken til hr. Carsten Bach, Liberal Alliance.

Kl. 10:47

(Ordfører)

Carsten Bach (LA):

Tak for det. Den økologiske fødevareproduktion bliver i Danmark, sådan som det er i dag, understøttet ganske betragteligt med offentlige midler. Bl.a. er der omlægningsstøtte til de danske landmænd, hvis de ønsker at omlægge til økologi, og ordførerne før mig har også remset flere andre støtteordninger op til fremme af økologien.

Men det er i virkeligheden Liberal Alliances ønske, at udviklingen og udbredelsen af økologi er markedsdrevet. Og derfor skal vi sikre gode og lige rammevilkår for al fødevareproduktion i Danmark, så vi kan lade efterspørgslen drive udviklingen, frem for at pumpe flere offentlige midler i økologi og derved skævvride markedet endnu mere.

Som forslagsstillerne jo så faktisk også pointerer i beslutningsforslaget, er der i dag en ganske markant efterspørgsel på økologi blandt visse dele af befolkningen. Salget af økologiske varer er steget gennem de senere år, og det viser jo netop, at markedet rent faktisk er der. Der er ingen grund til, at vi her i Folketinget blander os yderligere i det. Hvis efterspørgslen er der, følger producenterne jo også helt af sig selv med. Det er der som sådan ikke noget hokuspokus i.

Ved at oprette en omlægningspulje rettet specifikt mod offentlige køkkener skævvrider vi markedet endnu mere, og det er der ingen der har interesse i, når nu efterspørgslen rent faktisk er der. Der er mange andre måder, hvorpå vi kunne stimulere branchen og give mulighed for at introducere økologien i markedet i højere grad end i dag. Man kunne f.eks. sænke momsen for hotel- og restaurationsbranchen, så flere kunne få råd til at omlægge deres køkkener til mere økologisk drift. Det giver i mine øjne langt mere mening end at smide endnu flere offentligt støttede kroner ud i økologisk produktion, så vi derved får en dårligere konkurrencemæssig situation, end vi har i øjeblikket.

Og derfor støtter Liberal Alliance selvfølgelig ikke beslutningsforslaget om en omlægningspulje til at fremme drift af økologisk og plantebaseret kost i de offentlige køkkener.

Kl. 10:50

Første næstformand (Henrik Dam Kristensen):

Der er en kort bemærkning fra hr. Søren Egge Rasmussen.

Kl. 10:50

Søren Egge Rasmussen (EL):

Det er jo interessant, i hvilket omfang det her kan skævvride markedet. Jeg kunne godt tænke mig at høre ordførerens refleksioner over følgende: Hvis nu man forestillede sig en patient, som bliver indlagt på et sygehus og ikke er i stand til at gå uden for sygehuset og købe et måltid mad på markedsvilkår, men er nødt til at spise sin mad på dette sygehus, og dette sygehus har fået støtte til at omlægge deres køkkener til mere økologisk drift og mere plantebaseret kost, er det, at denne patient indtager sine måltider, mens vedkommende er indlagt, så med til at skævvride markedet, fordi disse måltider måske får lidt støtte af en eller andet slags fra statskassen?

Kl. 10:50

Første næstformand (Henrik Dam Kristensen):

Ordføreren.

Kl. 10:50

Carsten Bach (LA):

Ja, det er det jo. Hvis der gives offentligt støttede kroner til indkøb af økologiske varer i et køkken på et hospital, et plejehjem eller andre steder, er det jo en skævvridning af markedssituationen. Jeg er heldigvis i den situation, at jeg er partifælle med ældreministeren, og jeg har været på plejehjem med ældreministeren – det kan lyde forkert, men det har jeg – altså jeg har været på besøg på plejehjem sammen med ældreministeren, og der er jo rigtig mange steder, hvor man allerede har foretaget en omlægning, og hvor der er en efterspørgsel efter både økologisk og plantebaseret kost, og hvor de ældre – ligesom patienterne på sygehusene – får leveret det, de ønsker. Jeg ser ikke noget behov for at sende yderligere skattekroner efter støtte til økologiomlægning af offentlige køkkener.

Kl. 10:51

Første næstformand (Henrik Dam Kristensen):

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Kl. 10:51

Søren Egge Rasmussen (EL):

Jamen kan ordføreren ikke se et plus i, at folk, der sådan set nærmest er tvunget til at spise bestemte steder – f.eks. på et sygehus – og ikke er i stand til at gå udenfor, har en valgmulighed?

Det, som jeg synes er ret imponerende på Randers sygehus, er, at man der faktisk giver mulighed for at vælge mellem flere forskellige typer måltider, og så er det ret imponerende, at man kommer frem til, at der er så mange, der vælger den plantebaserede kost. Hvis ikke den mulighed havde været der, hvis ikke de havde haft en omstilling, der prioriterede det, kan det være, de kun havde haft ét tilbud til patienterne. Kan ordføreren ikke se en fordel i, at patienter har en mulighed for at vælge mellem flere forskellige måltider?

Kl. 10:52

Første næstformand (Henrik Dam Kristensen):

Ordføreren.

Kl. 10:52

Carsten Bach (LA):

Jo, frit valg er altid godt, og muligheden for det frie valg er der allerede, både på sygehuse og på plejehjem og i høj grad og allerede i udvidet omfang også rundtomkring i hotel- og restaurationsbranchen – jeg ynder f.eks. selv at købe vegetarburgere. Og hvis efterspørgslen er der på sygehuse og plejehjem, kommer det jo også helt af sig selv. DF's ordfører omtalte også før de erfaringer, der er ude fra plejehjemmene, bl.a. at der rent faktisk i stort omfang bliver serveret økologisk kost og også plantebaseret kost.

Kl. 10:53

Første næstformand (Henrik Dam Kristensen):

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til hr. Roger Courage Matthiesen, Alternativet.

Kl. 10:53

(Ordfører)

Roger Courage Matthisen (ALT):

Tak for det. Jeg beklager forsinkelsen.

Jeg var sådan lidt overrasket over nogle af de andre ordføreres fremlæggelser af deres ordførertale i forhold til B 30. I Alternativet er det klart at vi går ind for positive incitamentsstrukturer eller puljer, der hjælper med til den bæredygtige omstilling af vores samfund. Vi ser, at effekten af at understøtte flere kommuner i at omstille til økologisk og plantebaseret mad på lang sigt vil give os en kæmpeeffekt i forhold til folkesundhed og i forhold til miljø, og det er for os en meget, meget vigtig dagsorden.

44 pct. af danskerne støtter, at der skal være en helt plantebaseret valgmulighed i offentlige køkkener. Det er Coop, der har lavet den analyse, og det er kun 26 pct. af danskerne, der er imod. 43 pct. af danskerne ønsker at spise mindre kød; knap 0,5 million danskere lever overvejende eller helt vegetarisk. Når vi så kigger på den globale påvirkning af vores forbrug af kød, er det klart, at det er nødvendigt for os at gøre noget, og det er nødvendigt for os at lave nogle incitamentsstrukturer, der kan skabe mere handling. 30 kommuner arbejder i dag med økologiske udviklinger i deres køkkener, og det er klart, at hvis vi kan hjælpe resten af de 98 kommuner, skal vi gøre det. Så meget kort og præcist: Derfor er Alternativet medforslagsstiller, og vi håber, at vi i udvalgsbehandlingen kan finde frem til at få etableret puljen. Det var ordene.

Kl. 10:55

Første næstformand (Henrik Dam Kristensen):

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til fru Ida Auken, Radikale Venstre.

Kl. 10:55

(Ordfører)

Ida Auken (RV):

Når offentlige køkkener lægger om til økologi og mere plantebaseret kost, har de det også tit med at få en mere gennemtænkt tilgang til den mad, de serverer. Det er ikke mindst noget, man fortjener ude på vores plejehjem, altså at det bliver tænkt godt igennem, hvad de ældre får, og at de eventuelt kan få flere grønsager i deres mad, sådan at de måske også kan være sundere og leve længere.

Men det er jo også noget, som i alle andre offentlige køkkener kan være med til at drive en meget vigtig udvikling, nemlig i retning af, at vi simpelt hen får fundet ud af, hvordan vi kan blive meget bedre til at lave mad med grønsager, og det har en masse gode formål i sig selv. Det har det formål, at vi klimamæssigt ved, at hvis vi alle sammen ligesom går med på kødbølgen og skal spise så meget kød, som danskerne gør hver eneste dag, så har vi simpelt hen meget, meget store problemer med at nå vores klimamål. Det har også en folkesundhedseffekt, nemlig at vi sådan set bliver sundere af at spise flere grønsager, og jeg synes, det er utrolig sjovt at se den enorme bølge, der er opstået med at lave meget mere interessant mad med grønsager. Hvis man tænker på, hvad vi selv er blevet udsat for af fuldstændig udkogte gulerødder fra en pose og ærter, der har været frosset i 3-4 år, så er det da meget sjovere at se, hvad der er på vej nu, og at det at spise grønsager simpelt hen er blevet en fest. Nogle gange glemmer man, at man ikke har fået kød, hvis man har fået god nok mad med grønsager. Hele den bølge, hvor vores kokke står forrest, hvor vores land er kendt ude i verden som et land, der bevæger sig – hele det nordiske køkken er jo på vej over i at blive mere plantebaseret – kan jeg simpelt hen ikke forstå at man ikke synes er en vindersag og noget, der er godt for befolkningen, for folkesundheden og for klimaet.

Samtidig vil vi også gerne sige, at den her pulje til omlægning til økologi selvfølgelig skal bevares. Det kan jo ikke du, at vi ikke bruger den store muskel, det er at have en stat, der indkøber for så mange penge, som man gør i Danmark, og den skal selvfølgelig bruges til noget fornuftigt. Det med at bruge offentlige indkøb til at trække en udvikling i gang er sådan set noget, som er ved at blive på mode i hele verden. Jeg hører tale om det i World Economic Forum, hvor man taler om public procurement som noget af det allervigtigste, når man vil flytte tingene, og at bruge det, at det offentlige faktisk køber ind, til at rykke på nogle ting. Så når vi i dag laver en pulje, er der ikke nogen, der bliver tvunget til noget som helst. Det her er en pulje, som man kan søge. Hvis man selv som kommune eller som offentligt køkken har en interesse i at blive klogere, blive bedre til at lave mad med både grønsager og lægge om til økologi, så vil vi gerne give en håndsrækning.

Jeg synes, det er trist, at der ikke er flere partier, der kan støtte en så indlysende og oplagt ting som det her, altså at vi selvfølgelig skal fortsætte med at sikre, at vores køkkener bliver omlagt til økologisk produktion og til mere plantebaserede fødevarer. Men vi er i Det Radikale Venstre glade for at støtte sådan en frivillig pulje, som kan give en ekstra håndsrækning til dem, der gerne vil lave mere interessant, sundere og mere økologisk mad i offentlige køkkener.

Kl. 10:58

Første næstformand (Henrik Dam Kristensen):

Tak til fru Ida Auken. Vi går videre til fru Trine Torp, SF.

Kl. 10:59

(Ordfører)

Trine Torp (SF):

Tak for det. Formålet med det her forslag er jo at sikre, at kommunale, regionale og statslige institutioner og organisationer kan søge tilskud til de udgifter, der er forbundet med at omstille offentlige køkkener til at tilbyde mere økologisk og plantebaseret kost. Det handler altså om at sikre en fremdrift, så daginstitutioner, plejehjem, skoler, hospitaler osv. i langt højere grad kan tilbyde økologisk og plantebaseret mad, og det er vi i SF af flere grunde optaget af.

For det første er vi optaget af det, fordi vi ved at det virker. Den pulje, som blev oprettet i 2012 med det samme formål – næsten – som den pulje, vi foreslår her i dag, har over de seneste 5 år understøttet 30 kommuner og en række regionale og statslige institutioner i at komme i gang med omlægning til økologi. Det har været en enorm succes, og det viser sig, at det er muligt at respektere det lokales ret til selvstyre, samtidig med at vi kan stille midler til rådighed, som understøtter de kræfter, der er ambitiøse i forhold til den plantebaserede og økologiske dagsorden. Udviklingen har gjort Danmark til et foregangsland i international sammenhæng, og den positive udvikling er samtidig også med til at understøtte lignende tendenser f.eks. i landbrugserhvervet, og alt det bør vi fra Folketingets side fortsat have en interesse i at støtte.

For det andet ved vi, at en pulje som den, vi foreslår her, og som der også har været tidligere, vil være med til at understøtte en god efteruddannelse af køkkenpersonalet ude på skoler, hospitaler og plejehjem. Det er jo helt afgørende for omstillingen og driften af økologisk og plantebaseret kost i de offentlige køkkener, at køkkenpersonalet har de nødvendige redskaber og færdigheder, for det er dem, der skal omsætte penge til pastinakker, viden til hvidkål og ambitioner til artiskokker. Som Økologisk Landsforenings direktør, Paul Holmbeck, skrev det i Altinget den 28. november: Både duften og fornuften er på vej tilbage i de offentlige køkkener. Omstillingen har skabt en velfortjent stolthed og arbejdsglæde hos køkkenansatte, og det er jeg helt enig i. Det er køkkenpersonalet i de offentlige køkkener, der er drivkraften i omstillingen, og det skal vi fortsat være med til at understøtte.

Den sidste grund, jeg vil nævne, er, at det giver større frihed for os som borgere, når vi skal have mad fra offentlige køkkener. Hvis man f.eks. bliver indlagt på sygehus eller flytter på plejehjem, og derfor ikke selv har mulighed for at købe ind og lave mad, synes jeg, at man skal have mulighed for at leve vegetarisk og vegansk, som dengang man selv kunne stå for madlavningen. Den frihed synes jeg at vi skal styrke. Erfaringerne fra Randers, som der også er flere, der har nævnt, viser jo, at borgerne rent faktisk gerne vil gøre brug af det, ikke bare dem, der i forvejen lever vegetarisk eller vegansk, men også alle andre, fordi man faktisk kan se, at man kan få noget spændende mad på den måde.

Jeg er glad for, at vi til en begyndelse er fire partier i Folketinget, som går sammen om at fremme den her dagsorden. Det vil jeg gerne på vegne af SF sige tak til Alternativet, Enhedslisten og Radikale Venstre for. Jeg håber på, at den videre drøftelse af forslaget kan få nogle flere med.

Kl. 11:02

Første næstformand (Henrik Dam Kristensen):

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til hr. Orla Østerby, Konservative Folkeparti.

Kl. 11:02

(Ordfører)

Orla Østerby (KF):

Vi kan konstatere, at indsatsen, der er rettet mod de offentlige køkkener, har båret frugt. Der er i dag er registreret 2.200 køkkener med økologiske spisemærker, hvoraf ca. 70 pct. er knyttet til et offentligt køkken. Det, vi også kan se, er, at ifølge Fonden for Økologisk Landbrugs seneste bevillingsoversigt blev der bevilget 9,8 mio. kr. til 14 køkkenomstillingsprojekter, som er gennemført i 2017. Der var kun fem ansøgere. Det, der står tilbage, er, at der er 12 mio. kr. tilbage i 2018, som der kan søges til køkkenomstillinger.

I Det Konservative Folkeparti ønsker vi en markedsbaseret udvikling af økologien. Vi har i de seneste år været med til at lave en omstilling og en indsats for, at økologien kunne komme ind på de offentlige køkkener rundtomkring i Danmark, og 36 af Danmarks 98 kommuner har i perioden fra 2012-2015 været i gang med at omstille på det her område. Vi kan også sige, at vi jo giver en massiv støtte til Dansk Landbrug omkring økologien. Vi har de seneste 5 år brugt 1 mia. kr. til omstillingen i forbindelse med hektarstøtte. Økologiske varers omsætning i fødevaresektoren er firedoblet fra 519 millioner i 2010 til 2 milliarder i 2016 og estimeret til 2,5 milliarder i 2017.

Det står jo op imod, at vi har et konventionelt landbrug – som også eksisterer i Danmark, må jeg gøre opmærksom på – som ligger på noget, der ligner 170 milliarder. Det er ikke, fordi vi i Det Konservative Folkeparti ikke ønsker en økologisk omstilling, men nu mener vi, at det er tiden, at økologien selv vinder markeder, fordi den har fået hjælp til det i den omstillingsfase, vi har haft de seneste år, så derfor siger vi nej til beslutningsforslaget.

Kl. 11:04

Første næstformand (Henrik Dam Kristensen):

Tak til ordføreren. Vi går videre i rækken til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Kl. 11:05

(Ordfører for forslagsstillerne)

Søren Egge Rasmussen (EL):

Tak. Det, Folketinget her er ved at forholde sig til, er et forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af en omlægningspulje til at fremme driften af økologisk og plantebaseret kost i de offentlige køkkener. Folketinget pålægger regeringen at tage de nødvendige administrative skridt for at sikre, at der fra 2018 oprettes en pilotordning med en omlægningspulje på 30 mio. kr. årligt over 4 år. Målet er, at kommunale, regionale og statslige institutioner og organisationer kan søge tilskud til udgifter i forbindelse med omlægningen af offentlige køkkener for at kunne tilbyde en højere grad af økologisk og plantebaseret kost, herunder tilskud til efteruddannelse og uddannelse af køkkenpersonalet og til information til brugerne og fødevareproducenter. En debat kan nogle gange komme langt omkring, og så kan det være væsentligt lige at komme tilbage til, hvad forslaget egentlig drejer sig om.

Jeg synes, at forslaget har fået en relativt pæn modtagelse. Jeg synes også, at debatten her viser, at der er al mulig grund til at have respekt for de 30 kommuner, som er i gang med en økologisk omlægning, og have respekt for de regioner, som på visse sygehuse er nået imponerende langt i deres omstilling.

I beslutningsforslaget er der trukket rigtig mange kilder frem, som er med til at sætte fokus på, at den her udvikling hen imod mere økologi og en mere plantebaseret kost har en lang række fordele. En af de ting, der er fremhævet i teksten, er følgende:

»Fremmes muligheden for at vælge plantebaseret kost i de offentlige køkkener, vil det have positive afledte effekter for andre grupper i samfundet end vegetarer, fleksitarer og veganere. Forslaget vil også have betydning for mælkeallergikere, borgere engageret i dyrevelfærd og mennesker med religiøs baggrund, bl.a. muslimer, jøder, hinduer og buddhister, som af forskellige årsager er selektive med hensyn til animalske fødevarer.«

Så det her forslag har altså til hensigt at tage hensyn og give valgmuligheder for flere, når de skal vælge, hvad de vil spise.

Der står videre i teksten:

»Foruden at tilgodese befolkningsgrupper, der af den ene eller anden årsag ønsker mulighed for plantebaseret mad, vil forslaget bidrage til at forbedre folkesundheden. WHO konkluderede forrige år, at vores høje forbrug af rødt og forarbejdet kød øger risikoen for kræft. Og på Fødevarestyrelsens hjemmeside fremgår det, at vegetarisk kost hjælper på en lang række livsstilssygdomme såsom diabetes, fedme, hjerte-kar-sygdomme, nyrelidelser og forhøjet blodtryk. Danmark bruger årligt 155 mia. kr. på sundhedsvæsenet. Der er kolossale beløb at spare på udgifterne til sundhedsvæsenet, hvis grønnere kostvalg fremmes.«

I den forbindelse synes jeg, at det var interessant at læse en artikel fra Randers sygehus. Her var der en køkkenleder, som udtalte, at hun godt kunne forstå, at der var et vist fokus på, at man skulle have medicin, men som også fremhævede, at hun så kosten som noget, der også bidrog til, at man blev rask. Jeg synes også, der stod nogle meget interessante oplysninger om, at patienterne havde mulighed for, dagen før næste dags måltid skulle serveres, at vælge, om de ville have den kødret, der var på menuen, eller have et alternativ, et mere plantebaseret tilbud. Der var så mellem en tredjedel og en fjerdedel, der valgte den mere plantebaserede – på trods af at det statistisk set på det sygehus var meget få, der ved indlæggelsen havde meddelt, at de var vegetarer eller veganere.

Så jeg synes, at man skulle dyrke den her valgfrihed noget mere, og jeg synes, at man skulle dyrke det her med at bestræbe sig på, at vi indtager en kost, som er medvirkende til, at vi ikke bliver syge. Vi skal være åbne for, at der, hvis man bliver syg, er en valgfrihed på sygehusene til at vælge det, man har mest lyst til. Jeg tror vitterlig, at når man er i sådan en situation, er man mere bevidst om, hvad kroppen har behov for, og så vælger man det, som man har mest lyst til, så man bedre kan komme til hægterne igen.

Jeg tror, at uanset hvad vi måtte komme frem til i skriveprocessen i forhold til at kunne lande en eller anden beretning, er det nok ikke der, vi på den korte bane løser problemerne. Det her forslag kan jo blive taget op af skuffen, lige så snart der kommer en anden regering, et andet flertal. Så er det rart at have nogle gode forslag i skuffen, som man kan tage frem og sige: Vi var tæt på at have et flertal, så hvordan er det lige, at vi kan gennemføre det?

Kl. 11:10

Jeg tror, at det fortsat er vigtigt, at man prioriterer nogle offentlige støttekroner til at prioritere efteruddannelse. Det er medarbejderne ude i køkkenerne, som skal drive den her omstilling til mere økologi og mere plantebaseret kost. Og har de ikke den fornødne faglighed til at planlægge den sunde, nærende, gode og velsmagende kost, nytter det ikke noget, at man har en stor maskinpark i de køkkener. Der skal mere til; det er medarbejderne, der skal drive det her. Men det skal også drives af, at politikere tager beslutninger og siger, hvad det er for en retning, vi vil have. Og der er det jo interessant at se de køkkener, som er startet langsomt op, og som har haft et mål om 30 pct. økologi, og så er der gået sport i det, og så rammer de ret hurtigt 60 pct. økologi, uden at budgetterne øges.

Jeg tror, at på den korte bane bliver det ikke Folketinget, der driver det her. Jeg tror, at der oven på det her kommunal- og regionsvalg er nogle kæmpe muligheder ved at gå ind og kigge på, hvad det egentlig er, byrådskandidaterne og regionskandidaterne har svaret i valgkampen. Og så har vi jo heldigvis Økologisk Landsforening og Dansk Vegetarisk Forening, som har lavet to undersøgelser. Man kan gå ind og kigge på, i hvilke kommuner der kunne være et flertal, som faktisk vil gennemføre noget, og som prioriterer økologi, og som prioriterer plantebaseret kost i højere grad. Så jeg tror, at vi oven på den behandling, som vi har her i dag, vil se en række kommuner og en række byrådsmedlemmer tage initiativet – tage initiativet oven på den debat, som vi har i dag, og prøve at se, hvad der er for muligheder i den pågældende kommune.

Jeg har også en fornemmelse af, at man i nogle kommuner og regioner er bedre til at arbejde med 4-årige budgetter, end man er i Folketinget, og at man måske også er hurtigere til at vedtage sine budgetter, end det sker lige i øjeblikket i Folketinget. Og derfor kan den langsigtede proces måske bedre prioriteres i en kommune eller i en region, og det kan måske også gøres nemmere af, at vi har en lang række kommuner, som er nået langt i omstillingen, og at vi har regioner, som er nået langt. Og man har nogle steder oplevet, at køkkenpersonalet synes, at de får et bedre arbejdsliv, og at det resulterer i, at man har et lavere sygefravær.

Jeg synes, at der udelukkende er plusser i det her, og jeg tror, at vi kommer frem til, at både økologi og den plantebaserede kost kommer til at fylde mere. Hvis man ser på, hvad der sker ude i verden, i USA, kan man se, at den plantebaserede mad sådan set er udråbt til at være »the top mega trend« i 2018. Det er ikke der, vi er i Danmark, men jeg har da noteret mig, at der var en annonce i en avis for nogle ganske få dage siden, som efterlyste et innovationsnetværk, som ville arbejde med den plantebaserede kost – og det var i en stor farvetrykt annonce i et dagblad, at man sådan set annoncerede det.

Der er en eller anden proces, der er i gang, også i Danmark. Selv en større burgerkæde, som jeg ikke vil nævne navnet på, har sådan set lanceret en vegetarburger her for ganske nylig. Så der sker et eller andet derude. Man kan se på de undersøgelser, som Coop og andre butikker laver, at der sådan set er forbrugere, der efterspørger mere plantebaseret kost. Så uanset hvad Folketinget måtte vedtage eller ikke vedtage, er der en proces i gang derude.

Jeg synes, det er lidt ærgerligt, at vi i dag ikke kan finde et flertal, som vil afsætte midler til at komme videre, men jeg tror, at de fire partier, som står bag forslaget – Enhedslisten, Alternativet, SF og Radikale Venstre – er parat til at tage det her forslag op af skuffen, hvis der om kort tid skulle komme en socialdemokratisk ledet regering, som der skal laves en finanslov med. Så kan den finanslov nok blive landet på et tidligere tidspunkt, end det sker i år her op til nytår.

Så jeg vil sige tak for den relativt positive behandling indtil nu, og jeg synes, vi skal overveje, om vi kan komme frem til en eller anden betænkningstekst, som kan pege fremad, og som kan være grundlaget for, at vi arbejder med det her på et senere tidspunkt.

Kl. 11:14

Første næstformand (Henrik Dam Kristensen):

Tak til ordføreren.

Der er ikke nogen korte bemærkninger. Der er ikke flere, som har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Miljø- og Fødevareudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Det næste punkt på dagsordenen er:

21) Forespørgsel nr. F 8:

Forespørgsel til ældreministeren:

Hvilke oplysninger kan ministeren give om de problemer og udfordringer, der er konstateret på ældreområdet, og vil ministeren herunder redegøre for, hvorfor regeringens lovprogram ikke indeholder forslag til forbedringer på ældreområdet, så danskerne trygt kan gå deres alderdom i møde?

Af Jeppe Jakobsen (DF), Karina Adsbøl (DF), Pernille Bendixen (DF), René Christensen (DF), Susanne Eilersen (DF) og Karin Nødgaard (DF).

(Anmeldelse 02.11.2017. Fremme 07.11.2017).

Kl. 11:14

Første næstformand (Henrik Dam Kristensen):

Jeg gør opmærksom på, at afstemning om eventuelle forslag til vedtagelse udsættes til tirsdag den 12. december 2017.

Ordføreren for forespørgerne, hr. Jeppe Jakobsen, Dansk Folkeparti, for en begrundelse.

Kl. 11:14

Begrundelse

(Ordfører for forespørgerne)

Jeppe Jakobsen (DF):

Tak for det. For godt et år siden fik Danmark sin første rendyrkede ældreminister, en minister, der ved sin tiltrædelse proklamerede at ville arbejde for, at danskerne kunne gå deres alderdom i møde med tryghed. For nylig svarede mere end halvdelen af de adspurgte i en tryghedsmåling, at det gjorde de ikke. Det var betænkelige ved den pleje, de havde udsigt til. Derfor må en minister, der har tryghed i alderdom som sin mission, vel reagere. Desværre var det offentliggjorte lovprogram tomt for ældreministerens vedkommende. Ydermere handler finanslovsforslaget ikke i nævneværdig grad om det gode ældreliv og den tryghed, man skal kunne opleve i sin alderdom. Derfor har vi indkaldt til denne forespørgselsdebat. Vi er dybt bekymrede for udviklingen i ældreomsorgen.

Kl. 11:15

Første næstformand (Henrik Dam Kristensen):

Tak for det, og for besvarelsen er det ældreministeren.

Kl. 11:16

Besvarelse

Ældreministeren (Thyra Frank):

Tak for ordet, og tak til Dansk Folkeparti for at have indkaldt til denne forespørgselsdebat om ældreplejen. Jeg har set frem til debatten i dag, og som ældreminister er det centralt for mig, at vi løbende drøfter, hvordan vi gør en god ældrepleje endnu bedre. I regeringen ønsker vi, at Danmark fortsat skal være et stærkt velfærdssamfund, som bl.a. skal kendes på, at vi drager en værdig omsorg for de ældre borgere, der har brug for hjælp til at klare sig selv i hverdagen. Det fremgår meget tydeligt af regeringsgrundlaget, at vi vægter ældreområdet højt, og jeg synes, vi har vist, at vi mener det. Vi har i den grad taget ansvaret på os.

I forbindelse med finansloven for 2016 og 2017 har regeringspartierne sammen med Dansk Folkeparti prioriteret ældreområdet højt, bl.a. med den årlige værdighedsmilliard, indførelse af værdighedspolitikker i alle landets kommuner og 380 mio. kr. til klippekort til plejehjemsbeboerne. Midlerne er i meget høj grad gået til flere medarbejdere i ældreplejen. Ældreområdet blev også særligt fremhævet i aftalen om kommunernes økonomi for 2018. Oven i det kommer en særskilt satspuljeaftale på ældreområdet, hvor vi sammen med de øvrige satspuljepartier for nylig har prioriteret over 325 mio. kr. til mere kvalitet og værdighed i ældreplejen over de næste 4 år. Endelig ønsker vi med den kommende finanslov bl.a. at afsætte penge til at aflaste pårørende til svækkede ældre og til kommunernes arbejde med at sikre en værdig afslutning på livet. Samtidig vil vi gerne give de ældre endnu større mulighed for at bestemme over deres eget liv, selv om de er blevet afhængige af hjælp til at klare hverdagen. I regeringens finanslovsudspil foreslår vi derfor, at vi igangsætter forsøg, der kan udvide borgernes frie valg på rehabilitering og madservice.

Samlet set synes jeg, at vi bliver ved med at sætte barren rigtig højt, og det er også det eneste rigtige, for vi skal sætte barren højt, og så skal vi som christiansborgpolitikere samtidig løfte vores del af ansvaret for, at ældreområdet bliver talt op, for en god og værdig ældrepleje handler ikke kun om penge, det handler også om, hvordan vi taler om ældreplejen og om de mange medarbejdere, der dagligt arbejder for, at vores ældre borgere får en god og tryg hverdag. Den seneste tids debat om rekrutteringsproblemer på ældreområdet viser, at der er brug for at fortælle de gode historier. Det er vigtigt, at vi får fortalt, at ældreplejen langt de fleste steder fungerer rigtig godt og er med til at skabe gode og trygge liv for de af vores ældre, der har brug for hjælp. Det har jeg bl.a. kunnet se rundtomkring i de næsten 60 kommuner, som jeg indtil videre har nået at besøge. Og vi skal anerkende, at den form for ældrepleje kun kan lade sig gøre, fordi tusindvis af medarbejdere hver eneste dag arbejder hårdt for at skabe en hverdag med nærvær, faglighed og respekt for vores ældre borgere.

En af måderne at give anerkendelse til faget på er uddelingen af årets demenspris, som jeg i går var så heldig at få lov til at overrække sammen med sundhedsministeren. Det er første gang, årets demenspris er blevet uddelt, og prisen gik til Pia Johnsen Nielsen. Pia er uddannet sygehjælper, og som medarbejder på Pleje- og Demenscenter Klarahus har hun i over 25 år lagt liv og sjæl i at give demensramte ældre den bedste hjælp og omsorg, de kan få. Hun gør det i øjenhøjde med positiv udstråling og med et nærvær, som bare smitter. Det sagde jeg hende mange tak for i går. Jeg ved af erfaring, at der findes mange flere ildsjæle ligesom hende, og dem skal vi også sige tak til.

I regeringen fører vi en ældrepolitik med afsæt i Ældrekommissionens fem grundlæggende værdier, som jeg selv sætter meget højt. De fem grundlæggende værdier handler om, at ældre borgere, der får hjælp, fortsat har indflydelse på eget liv, at vi har respekt for, at alle mennesker er forskellige, at medmenneskeligheden er i fokus i plejen, at de ældre har mulighed for at få gode oplevelser, og at vi sikrer alle en værdig afslutning på livet. Det er værdier, som regeringen styrer efter skal være gældende alle steder i ældreplejen, og det er de pejlemærker, som er styrende for kommunernes værdighedspolitikker, og som jeg ved man hver dag arbejder hårdt for at leve op til.

Selvfølgelig må vi aldrig stikke hovedet i busken og tale, som om alt på ældreområdet er perfekt. Selv om Danmark er et godt land at blive gammel i, kan vi altid gøre det endnu bedre. I regeringen er vi klar over, at den demografiske udvikling indebærer, at der i fremtiden bliver flere ældre. Alt tyder heldigvis på, at vi får flere ressourcestærke ældre, der har et godt helbred, til de er langt oppe i årene, men vi ved også, at vi får flere ældre, der får brug for hjælp. I nogle tilfælde drejer det sig om så meget hjælp, at det kan gå ud over deres selvbestemmelse og oplevelse af at være en del af fællesskabet. Derfor skal vi blive bedre til, at så mange ældre som muligt bevarer retten til at tage beslutninger i deres eget liv, også når de bliver afhængige af andres hjælp.

Kl. 11:21

Vi skal sikre mangfoldigheden i ældreplejen, så der er plads til, at hver enkelt ældre har deres egen livshistorie med i bagagen, og så der er plads til individuelle ønsker og behov. Vi skal hjælpe de mange pårørende, der hver dag løfter en kæmpe opgave med at støtte og yde omsorg for deres nærmeste, og vi skal gøre mere for at hjælpe de mange ældre, der føler sig alene, og som har svært ved at blive en del af nye sociale fællesskaber. I regeringen er vi også bevidst om, at kommunerne oplever, at det kan være vanskeligt at rekruttere nok medarbejdere. Det kan give et presset og dårligt arbejdsmiljø, som de unge ikke ønsker at blive en del af, og som i sidste ende går ud over de ældre, der har brug for vores hjælp. At sikre bedre arbejdsvilkår i ældreplejen handler for mig at se bl.a. om at have gode og tydelige ledere – ledere, der går foran og viser, hvordan nærvær og kvalitet i ældreplejen ser ud i praksis, ledere, som evner at bakke op om deres medarbejdere i det daglige pleje- og omsorgsarbejde.

Som jeg sagde i indledningen, har vi med dette års satspuljeaftale for første gang fået en aftale kun målrettet ældre. Aftalen betyder, at vi bl.a. får et nationalt videnscenter for værdig ældrepleje i Danmark med et rejsehold, som kan hjælpe og inspirere alle kommuner. Vi kommer til at lave en plejehjemsportal, som kan være med til at styrke de ældres frie valg af plejehjem, fordi den gør det meget nemmere at finde ud af, hvilke plejehjem der findes i Danmark, og hvordan de adskiller sig fra hinanden. Vi har også afsat midler til at skabe mere hjemlighed på plejehjemmene, vi styrker rehabiliteringsindsatsen for de svageste ældre, vi forebygger ensomhed blandt ældre, vi styrker det sociale og plejefaglige tilsyn på ældreområdet og gør tilsynet mere uafhængigt, og endelig kommer vi til at se kommunerne igangsætte tværfaglige indsatser på underernærede ældre. Tilsammen udgør disse mange initiativer et solidt og mærkbart løft af ældreplejen, som jeg synes alle involverede parter skal være stolte af. Som ældreminister ser jeg utrolig meget frem til, at de nye tiltag bliver ført ud i livet i de kommende år. De kommer til at udvikle og styrke vores ældrepleje, og de kommer til at forbedre den enkelte ældres hverdag og livskvalitet. Det er det vigtigste for mig – at skabe en reel forskel for de ældre. Så er det knap så vigtigt, om det kommer til at tælle i regeringens lovprogram.

Faktisk er det sådan, at flertallet af de aftaler, som regeringen har indgået i løbet af efteråret, vil føre til konkrete lovforslag i dette folketingsår. Den brede politiske aftale om forebyggelse af konkurser, som vi indgik med alle partier i Folketinget i efteråret, betyder, at vi kommer til at fremsætte et lovforslag, der vil medføre en række nye forpligtelser for kommunerne, og både med det nye tilsyn på ældreområdet og etableringen af en plejehjemsportal kommer vi til at fremsætte forslag til ændringer af serviceloven. Det bliver altså til ikke mindre end tre lovforslag på ældreområdet i dette folketingsår.

Lad mig derfor her til slut gentage, at vi i regeringen ser omsorgen og plejen for vores udsatte ældre som en af hjørnestenene i vores velfærdssamfund. Det må I gerne holde os op på, for vi stræber hver dag efter at skabe en ældrepleje, der er styret af de værdier, som vi sammen med et flertal her i Folketinget synes definerer en værdig pleje og omsorg allerbedst. Vi skal blive ved med at tale om, hvordan vi gør vores ældrepleje endnu bedre, og jeg glæder mig derfor også til debatten i dag. Tak for ordet.

Kl. 11:25

Første næstformand (Henrik Dam Kristensen):

Vi siger mange tak til ældreministeren for besvarelsen. Og så går vi i gang med forhandlingen. Først er det ordføreren for forespørgerne, hr. Jeppe Jakobsen, fra Dansk Folkeparti.

Kl. 11:25

Forhandling

(Ordfører for forespørgerne)

Jeppe Jakobsen (DF):

Tak for det. Og tak til ældreministeren for at opridse alle de resultater, som Dansk Folkeparti har opnået i sit arbejde med regeringen.

Ældreomsorgen er en af de bærende søjler i velfærdsstaten. Helt på linje med folkeskolen, det offentlige sundhedsvæsen og hjælp til udsatte er ældreomsorgen et af de elementer, der gør Danmark til et godt sted at leve: at man ikke skal frygte for sin alderdom, hvis man ikke fik sparet op eller fik bragt børn i verden, der kunne sørge for en, sådan som man skal i andre lande; at man i Danmark kan gå sin alderdom i møde med tryghed, uanset hvilket liv man har levet. Og derfor bør det bekymre enhver politiker, som bekymrer sig om velfærdsstaten, når mere end halvdelen af befolkningen netop ikke går deres alderdom i møde med tryghed. Nej, danskerne frygter en uværdig alderdom.

Så kan man jo sige, at frygt kan være uden hold i virkeligheden – mange frygter ufarlige stankelben eller gluten i toastbrød. Så lad os se lidt på fakta – er der grund til bekymring?

Hjemmeplejen er de flestes første møde med ældreomsorgen. Fra 2008 til 2016 er der sket et betydeligt fald i de visiterede hjemmehjælpstimer. En gennemsnitlig kommune gav 66 timers hjemmehjælp pr. 100 ældre borgere i 2008, og blot 8 år senere var tallet faldet til 41 timer pr. 100 ældre borgere. Det er et fald på 37 pct. og et tal, der er så betydeligt over så kort tid, at det ikke kan forklares med sund aldring. Siden 2008 er der forsvundet 6 millioner hjemmehjælpstimer.

På landets plejehjem er der især udfordringer med en ordentlig dækning på nattevagterne. Der findes plejehjem her i landet, hvor 1 nattevagt har ansvaret for 42 borgere. Det er en fuldstændig urimelig arbejdsbyrde for den ansatte, og det er et fuldstændig uacceptabelt serviceniveau at byde vores ældre. Samtidig er vores ansatte presset helt i bund. 4 ud af 10 ansatte arbejder gratis mindst én gang om ugen. Forklaringen er, at de ikke føler, at de kan nå deres arbejde på den tid, de har til rådighed. Og kære ældreminister, hvis man ikke har tid nok, nytter det ikke noget med bedre ledelse, så skal der mere tid til. De her medarbejdere frygter at blive fyret, hvis de ikke når at udføre deres arbejde, og derfor arbejder de gratis. 3 ud af 4 kommuner siger i øvrigt, at de har svært ved at finde kvalificeret arbejdskraft, og det er virkelig ikke så mærkeligt, når arbejdsvilkårene er, som de er.

Det er nu, der skal handles. Det er nu, vi skal vende udviklingen. Hvis der ikke bliver sat ind nu, risikerer vi, at en af de søjler, som vores velfærdssamfund står på, smuldrer. Og vi skal blive meget skarpere til at sikre kvaliteten i ældreplejen. Vi skal finde ud af, hvad der giver tryghed og tilfredshed, og sikre, at det bliver udbredt. Vi skal sikre, at vores medarbejdere ikke bliver slidt ned, fordi de skal løbe stærkere, end det er menneskeligt muligt. Der skal være de nødvendige hænder, og vi skal sikre, at ældreplejen er i fokus hos kommunerne, så pengene ikke går til djøf'ere og journalister på rådhuset i stedet for til sygeplejersker og SOSU'er på plejecentre.

Det er en linje, Dansk Folkeparti længe har forfulgt. Vi har øremærket værdighedsmilliarden til ældreområdet – penge, der skal sikre, at ældreomsorg er mere og andet end pleje; penge, der skal sikre, at livet leves hele livet. Vi har afsat tæt på en halv milliard, der skal sikre bedre og friskere mad i ældreomsorgen, både den mad, der leveres ud, samt den mad, der nu i langt højere grad produceres på det enkelte plejehjem frem for i centrale køkkener langt fra medbestemmelse og oplevelsen ved frisklavet mad. Vi har sikret penge til, at beboerne på landets plejehjem får mulighed for at have tid sammen med personalet helt efter eget ønske, så det er individet, der er i centrum.

Den vej vil vi også forfølge fremadrettet, og jeg ved, at vores forhandlere i Finansministeriet eller Statsministeriet, eller hvor regeringen nu har besluttet sig for at forhandle henne, også nu arbejder for flere øremærkede midler til vores ældreomsorg. De 120 mio. kr., som regeringen havde afsat i deres finanslovsforslag, forslår slet ikke. Vi skal tage ansvar, også på nationalt plan. Det kan ikke alene tørres af på det kommunale selvstyre.

Jeg vil til sidst gerne læse et forslag til vedtagelse op på vegne af Dansk Folkeparti:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget er bekymret over udviklingen i ældreplejen med fald i visiterede hjemmehjælpstimer, færre ansatte generelt i ældreplejen, store forskelle i serviceniveau kommunerne imellem samt udfordringerne med at sikre kvalificeret arbejdskraft. Folketinget undres over manglen på initiativer fra ældreministeren, der kan imødegå udfordringerne. Folketinget forventer, at regeringen vil tage problemstillingen alvorligt og sikre, at danskerne kan gå deres alderdom i møde med tryghed. Det skal sikres, at der er de nødvendige ansatte i ældreplejen, at den oplevede kvalitet er i orden, samt at de sidste leveår er kendetegnet ved livsglæde og værdighed. Folketinget påtaler over for kommunerne, at ældreplejen er en kerneopgave for kommunerne, og at fortsat nedprioritering af ældreplejen vil blive mødt med yderligere øremærkning af de midler, kommunerne har til rådighed, sådan som Folketinget har gjort med de sidste finanslove med initiativer som værdighedsmilliard, plejeklippekort og køkkenpulje.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 8).

Tak for ordet.

Kl. 11:31

Første næstformand (Henrik Dam Kristensen):

Tak for det. Det indgår nu i debatten.

Der er nogle korte bemærkninger. Først er det fru Stine Brix, Enhedslisten.

Kl. 11:31

Stine Brix (EL):

Tak for det. Ordføreren var jo selv inde på, at der lige nu pågår nogle meget vigtige forhandlinger om finansloven og en skattereform. I den forbindelse er de ældres vilkår jo virkelig på spil, for regeringen har et klart ønske om at bruge mange, mange milliarder kroner i årevis ud i fremtiden på skattelettelser. Hvis regeringen kommer igennem med det, bliver det meget vanskeligt at sikre en værdig ældrepleje.

Derfor ligger der jo et vigtigt ansvar på Dansk Folkepartis forhandlere og på Dansk Folkeparti som helhed. For hvis Dansk Folkeparti endnu en gang går ind i en studehandel, hvor man går med til at bruge milliarder af kroner, der ellers kunne have været brugt på ældre og velfærd, for at få noget på et helt andet område, nemlig udlændingeområdet, ja, så er det jo de ældre, der virkelig kommer til at betale.

Så mit spørgsmål til Dansk Folkepartis ordfører er: Kan de ældre regne med Dansk Folkeparti i de forhandlinger, som pågår lige nu?

Kl. 11:32

Første næstformand (Henrik Dam Kristensen):

Ordføreren.

Kl. 11:32

Jeppe Jakobsen (DF):

Ja, det kan de.

Kl. 11:33

Første næstformand (Henrik Dam Kristensen):

Fru Stine Brix har bedt om ordet igen.

Kl. 11:33

Stine Brix (EL):

Det kan jeg garantere ordføreren at Dansk Folkeparti vil blive målt på. For hvis der bliver brugt milliarder af kroner af de penge, vi ellers skulle have brugt på at sikre os mod den udfordring, at vi har en værdig ældrepleje, også når der kommer flere ældre i fremtiden, på skattelettelser, så er der ikke en værdig ældrepleje i fremtiden. Så det vil vi holde meget, meget nøje øje med fra Enhedslistens side.

Kl. 11:33

Første næstformand (Henrik Dam Kristensen):

Ordføreren.

Kl. 11:33

Jeppe Jakobsen (DF):

Det skal Enhedslisten være hjertelig velkommen til, ligesom resten af den danske befolkning altid skal være velkommen til at holde Dansk Folkeparti op på de aftaler, vi indgår.

Kl. 11:33

Første næstformand (Henrik Dam Kristensen):

Fru May-Britt Kattrup.

Kl. 11:33

May-Britt Kattrup (LA):

Tak for det. Det er jo positivt, at man gerne vil have en rigtig god ældrevelfærd. Det vil vi alle sammen meget gerne. Derfor er der jo virkelig taget rigtig mange initiativer og brugt mange penge på ældrevelfærd, og det er vi alle sammen enige om er rigtig godt.

Jeg vil gerne spørge ordføreren, hvilken konkret lovgivning man efterlyser, som decideret, helt konkret vil give en bedre ældrevelfærd.

Kl. 11:34

Første næstformand (Henrik Dam Kristensen):

Ordføreren.

Kl. 11:34

Jeppe Jakobsen (DF):

Det handler jo om, at den her stort anlagte afbureaukratiseringsproces jo må omfatte nogle regler, som skal afskaffes. Jeg har hørt meget om, at der er en proces i gang, men jeg har ikke hørt så meget om, hvilke resultater man er nået frem til. Men når man nu har slået sig så stort op på at ville afbureaukratisere, må man jo fremsætte den lovgivning, der kan afskaffe den lovgivning, der står i vejen for ordentlig ældrepleje, og som gør, at man bruger unødig tid på dokumentation. Det er jo sådan her i landet, at lovgivningen kun kan afskaffes med lovgivning. Derfor er det det, jeg efterlyser. Når man nu virkelig gerne vil det her afbureaukratisering, må man jo fremlægge nogle forslag, der kan afbureaukratisere.

Kl. 11:34

Første næstformand (Henrik Dam Kristensen):

Fru May-Britt Kattrup – og bare lige til orientering: Hvis man ønsker ordet i anden omgang, skal man lige trykke på knappen, for så har vi nemmere ved at styre det heroppe. Værsgo til fru May-Britt Kattrup.

Kl. 11:35

May-Britt Kattrup (LA):

Ja – tak. Nu er det jo sådan, at det arbejde, der er sat i gang, vedrørende afbureaukratisering, ikke er færdigt endnu. Så der kommer jo på et tidspunkt en færdiggørelse af det arbejde, og om det så medfører lovgivning eller ej, må vi jo se til den tid. Men det er langtfra alt bureaukratiet og al dokumentationen, som er bundet op på lovarbejdet. Der er jo mange ting, som er opfundet og man selv gør i kommunerne – også i regionerne, for den sags skyld – og endda ude på det enkelte plejehjem. Så der er jo meget, der ikke er bundet op på lovgivning. Man kan godt gå ind og lave en masse afbureaukratisering uden måske at ændre på loven. Men om det bliver nødvendigt, vil man jo se, når nu det her arbejde er færdigt.

Så igen vil jeg spørge: Hvilken konkret lovgivning er det at ordføreren efterspørger, som direkte kan forbedre ældrevelfærden?

Kl. 11:35

Første næstformand (Henrik Dam Kristensen):

Ordføreren.

Kl. 11:35

Jeppe Jakobsen (DF):

Jamen jeg tænker, at når vi har en minister, som siger, at der er så meget bureaukrati, at hvis man bare fjernede det og så i øvrigt sørgede for lidt bedre ledelse, var der sådan set ikke særlig mange problemer tilbage i ældreplejen. Så må man jo vide, hvad det er for nogle afbureaukratiseringstiltag, der skal tages, og så må man fremlægge dem, så man kan komme i gang med dem. Men hvis man ikke ved det, hvis man bare har et arbejde i gang, kan man jo ikke bruge det som et argument. Så ved man ikke konkret, hvad det er, man står og mangler. Derfor venter jeg bare på, at det bliver fremlagt for Folketinget, for så skal vi med glæde hjælpe til med at få afbureaukratiseret i ældreplejen.

Kl. 11:36

Første næstformand (Henrik Dam Kristensen):

Fru Kirsten Normann Andersen.

Kl. 11:36

Kirsten Normann Andersen (SF):

Tak for det. I forlængelse af spørgsmålet om afbureaukratisering fremhæver ordføreren klippekort og værdighedsmilliarden som nogle af de tiltag, der skulle have sikret ældre en bedre ældrepleje. Men jeg tænker på, om ordføreren måske ikke kan være enig med mig i, at det er blevet en rigtig papirtiger, som rent faktisk betyder, at der bliver brugt rigtig mange ressourcer på at dokumentere, at timerne er brugt til lige præcis det, som de var beregnet til, sådan at man i virkeligheden stjæler af den tid, som man skulle bruge til hverdagen. Jeg ønsker mig jo i virkeligheden flere ældre, der siger som Dan Turèll: Jeg holder af hverdagen. Og det er jo det, det handler om.

Kl. 11:37

Første næstformand (Henrik Dam Kristensen):

Ordføreren.

Kl. 11:37

Jeppe Jakobsen (DF):

Jeg kan jo sådan set kun være enig i, at det er ærgerligt, at vi er nødt til at lave den her puljestyring. I den bedste af alle verdener var det jo sådan, at kommunerne helt af sig selv prioriterede ældreområdet. Vi må bare konstatere, at det sker ikke af sig selv. Og derfor har det værktøj, vi har grebet til, været de her puljer, hvor vi har målrettet kommunernes økonomi.

Jeg vil dog lige påpege, at jeg tror, der trods alt er kommet mere ældrepleje, til trods for at en del af det også er gået til dokumentation. Så bundlinjen for de her puljer viser jo netto, at der er kommet mere ud af dem. Hvis kommunerne så har fjernet noget i den anden ende og dermed skabt et nettoresultat, der betyder mindre ældrepleje, så er det jo igen kommunerne, vi skal have fat i, sådan at vi kan sikre, at der bliver anvendt nogle bedre styringsværktøjer over for dem.

Kl. 11:38

Første næstformand (Henrik Dam Kristensen):

Spørgeren.

Kl. 11:38

Kirsten Normann Andersen (SF):

Det er jo sådan, at hvis vi herindefra kræver, at vi skal kunne se, hvad hver enkelt krone er brugt til, jamen så får man sådan noget bureaukrati. Men det er jo netop den enkelte ældre selv, der ved, hvad behovet lige er.

Jeg vil spørge, om ordføreren ikke er enig med mig i, at det er rigtigt, når kommunerne siger, de ikke er kompenseret for den demografiske udvikling på ældreområdet, og at hvis vi skulle kompensere for den demografiske udvikling, så ville det betyde, at vi skulle opskrive ældrebudgetterne med 1 mia. kr. stigende til 6 mia. kr. i 2021.

Kl. 11:38

Første næstformand (Henrik Dam Kristensen):

Ordføreren.

Kl. 11:38

Jeppe Jakobsen (DF):

Altså, i de finanslove, som vi indtil videre har gennemført med det nuværende flertal i Folketinget, har der været en vækst i kommunerne, der har gjort, at kommunerne har haft mulighed for at prioritere ældreområdet med det, som det demografiske træk foreskriver – hvis man ellers havde prioriteret det ude i kommunerne. Der har været penge til rådighed. Det har man desværre ikke valgt at gøre ude i alle landets kommuner. Men det er også vigtigt, at vi fremadrettet sikrer, at der er den vækst i den offentlige sektor, som demografien tilsiger.

Kl. 11:39

Første næstformand (Henrik Dam Kristensen):

Vi siger tak til hr. Jeppe Jakobsen og går videre i ordførerrækken til fru Karin Gaardsted, Socialdemokratiet.

Kl. 11:39

(Ordfører)

Karin Gaardsted (S):

Tak for det. Tak til ministeren for redegørelsen og også tak til Dansk Folkeparti for at skabe anledning til, at vi her i salen kan diskutere den hjælp, vi giver ældre, der ikke længere kan klare sig selv. For der er god grund til at diskutere dette. Selv om ældreministeren i sin tale forsøger at tegne et meget positivt billede af regeringens tiltag på området, så oplever de ældre, de pårørende og medarbejderne mange steder en anden virkelighed. Det er en virkelighed, hvor der løbes stærkt, også for stærkt. Seks ud af ti ansatte på plejehjemmene oplever, at normeringerne er blevet dårligere, og at der er færre kolleger på vagtskemaerne. Det er ikke uden grund. Siden 2015, hvor den nuværende statsminister kom til i Folketinget, er der ifølge tal fra Finansministeriet blevet 2.300 færre til at tage sig af de ældre, alt imens antallet af ældre er steget.

Virkeligheden kan også beskrives med andre fakta. 81 ud af de 98 kommuner har i år sparet på budgetterne pr. ældre i forhold til sidste år. Der er kommuner, hvor der kun er 1 nattevagt til 42 plejehjemsbeboere, som hr. Jeppe Jakobsen sagde for lidt siden her fra talerstolen. Hver tredje medarbejder oplever, at de ældre ikke får en værdig pleje og omsorg. Fire ud af ti overvejer alvorligt at sige deres job op på grund af forholdene i ældreplejen, og hver anden pårørende oplever, at hjælpen til ældre er så utilstrækkelig, at de føler sig tvunget til at hjælpe for at sikre den ældre et ordentligt liv.

Jeg synes, at tallene taler deres eget tydelige sprog, og at ældreplejen er presset. Det kan vi ikke komme uden om, heller ikke ældreministeren og regeringen. Ældreministeren taler fint og godt om de penge, regeringen har sendt af sted til de ældre, men der er en ting, hun glemmer at nævne, nemlig at man samtidig med omprioriteringsbidrag og effektiviseringsprogrammer har trukket penge ud af kommunerne og tvunget dem til at finde besparelser. Man giver med den ene hånd, og man tager med den anden. På den måde får vi jo ikke nogen bedre ældrepleje.

Lige nu står vi midt i nærmest kaotiske finanslovsforhandlinger, hvor ældreministerens eget parti, Liberal Alliance, vil have så store skattelettelser for de mest velhavende som overhovedet muligt. Store skattelettelser vil uvægerlig betyde flere problemer for ældreområdet i kommunerne, og ministeren vil på den måde komme til at stå i spidsen for disse kommende besparelser på hendes eget område.

Socialdemokratiet vil løfte ældreplejen, og vi har tre mål for, hvordan vi vil skabe forbedringer. Vi vil have mere fællesskab og mindre ensomhed. Vi vil have ordentlig mad, der smager og dufter godt. Og endelig vil vi have mere tid til pleje og omsorg. Som et første skridt i den retning har vi foreslået at afsætte 500 mio. kr. på finansloven for næste år til bedre normeringer i ældreplejen. De fleste på plejehjem er i dag meget svækkede, og rigtig mange lider af en demenssygdom. De har brug for tid, og de har brug for nærvær og omsorg. Det kræver bedre normeringer.

Men bedre normeringer gør det ikke alene. Vi skal også sikre, at fundamentet er i orden. Vi sikrer ikke de ældre en bedre pleje og omsorg, hvis kommunerne skal starte hvert år med at skære ned, og det er jo desværre det, der er resultatet af regeringens økonomiske politik. For regeringen vil kun lade det offentlige forbrug vokse med 0,3 pct. om året, selv om der er behov for en stigning på 0,7 pct. alene for at opretholde det nuværende velfærdsniveau. Det vil følge AE-rådet betyde, at der i 2025 vil mangle ca. 16.000 fuldtidsansatte i den offentlige sektor. Det vil uundgåeligt betyde færre medarbejdere i ældreplejen. Så kan ældreministeren dele millioner ud på finansloven, men det vil ikke engang kunne fylde hullerne.

Vi har råd til bedre velfærd, hvis vi vil. Regeringen vil hellere bruge pengene på skattelettelser og tager næste års finanslov som gidsel i sit forsøg på at få gennemført skattelettelser, som et stort flertal af danskerne slet ikke ønsker. For de ved ligesom os, at pengene kun kan bruges en gang. I Socialdemokratiet sætter vi velfærd først. Vi vil hellere bruge pengene på at sikre de ældre en bedre og mere værdig pleje og omsorg, så vi sikrer, at der altid er medarbejdere nok til, at de ældre kan få den pleje, som de har brug for.

Socialdemokratiet er sammen med Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og SF blevet enige om en fælles vedtagelsestekst, som jeg hermed skal læse op:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget konstaterer, at ældreplejen mange steder er så presset, at det går ud over plejen og omsorgen for de ældre. Siden folketingsvalget i 2015 er der blevet 2.300 færre fuldtidsansatte inden for ældreområdet, samtidig med der er blevet flere ældre. Hver tredje medarbejder i ældreplejen mener ikke, at de ældre får en værdig pleje og omsorg, og fire ud af ti medarbejdere overvejer alvorligt at sige deres job op på grund af forholdene i ældreplejen. Folketinget mener, der er behov for et løft af ældreplejen, hvor vi dels sikrer bedre normeringer, dels sikrer, at vi kan rekruttere tilstrækkelig med faglærte medarbejdere. Folketinget konstaterer, at vi ikke får en bedre ældrepleje, hvis kommunerne skal starte hvert år med at skære ned. Derfor opfordrer Folketinget regeringen til at sikre, at væksten i det offentlige forbrug som minimum tager højde for, at flere og flere ældre får brug for hjælp.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 9).

Kl. 11:45

Første næstformand (Henrik Dam Kristensen):

Tak for det, og det indgår nu også i den videre debat. Det kunne hjælpe, hvis jeg også fik teksten.

Så har vi nogle korte bemærkninger. Først er det hr. Jeppe Jakobsen. Værsgo.

Kl. 11:45

Jeppe Jakobsen (DF):

Tak. Ordføreren nævner jo selv, at der er kommet færre ansatte i ældreplejen – det til trods for, at den kommunale økonomi faktisk er vokset i de seneste par år; der er simpelt hen flere penge til rådighed ude i kommunerne. Er der i Socialdemokratiet en grænse for, hvor meget man i en kommune må skære ned på kernevelfærden, inden Socialdemokratiet på landsplan får nok og sætter en bund under det kommunale selvstyre og siger: Hertil og ikke længere?

Kl. 11:46

Første næstformand (Henrik Dam Kristensen):

Ordføreren.

Kl. 11:46

Karin Gaardsted (S):

Jeg tror oprigtig talt ikke, at der er nogen kommuner, der bevidst ønsker at skære ned på ældreplejen. Som jeg ser det, sker de nedskæringer, der sker i kommunerne, på baggrund af at der simpelt hen ikke er penge at gøre godt med. Jeg kan godt se, at der er nogle kommuner, som ikke udnytter deres mulighed for at bruge penge. Dem kan vi selvfølgelig opfordre til, at de bruger op til det loft, som de har lov til at gøre. Men jeg ser det altså ikke som, at der er nogle kommuner, som bevidst forsøger at spare på det område her.

Kl. 11:46

Første næstformand (Henrik Dam Kristensen):

Hr. Jeppe Jakobsen.

Kl. 11:46

Jeppe Jakobsen (DF):

Men der har jo været vækst i den offentlige økonomi – de sidste par år har den ligget på de der 0,7-0,8 pct. – så der er kommet flere penge ud til kommunerne.

Når man så fyrer ansatte i ældreplejen, men samtidig finder penge til at ansætte nye djøf'ere for inde på rådhuset, så er det jo et udtryk for en prioritering. Derfor vil jeg bare gentage mit spørgsmål til Socialdemokraternes ordfører: Er det sådan, at man i Socialdemokratiet har en grænse for, hvor langt ned man må skære i kernevelfærden, inden man siger: Stop, hertil og ikke længere?

Kl. 11:47

Første næstformand (Henrik Dam Kristensen):

Ordføreren.

Kl. 11:47

Karin Gaardsted (S):

Vi har ikke i Socialdemokratiet diskuteret nogen nedre grænse. Vi arbejder for at forbedre forholdene. Det mener jeg også at jeg sagde i min tale. Jeg vil sige, at der ude i kommunerne netop har været et kommunevalg, hvor borgerne, vælgerne, har haft mulighed for at vælge de personer, som vil løfte ældreplejen frem for at ville beskære den. Så jeg tror, at vi kommer på rette vej, når vi bliver fri for at skulle lave omprioriteringsbidrag og effektivisere endnu mere.

Kl. 11:48

Første næstformand (Henrik Dam Kristensen):

Så er det fru Karin Nødgaard.

Kl. 11:48

Karin Nødgaard (DF):

Tak, og tak til ordføreren for redegørelsen. Jeg kunne egentlig godt tænke mig at få lidt historik med, det gør ordføreren selv i forhold til 2015 og frem. Men forud for det var det sådan, at Socialdemokratiet sad med regeringsmagten, og når ordføreren siger, at vi har en presset ældreomsorg, så vil jeg sige, at den ikke er blevet presset på 2 år. Den er faktisk blevet presset måske gennem årtier, og derfor kunne jeg egentlig godt tænke mig at høre ordføreren redegøre lidt for, hvad Socialdemokratiet egentlig har gjort gennem tiden, når man har haft mulighed for det, og hvilke midler der har været afsat på området.

Så vil jeg egentlig også gerne have, at ordføreren kommer lidt ind på noget af det, som hr. Jeppe Jakobsen også var inde på, nemlig kommunernes rolle. Det er jo sådan, at vi lige har haft et kommunalvalg, og vi ved, at der er rigtig mange socialdemokratiske borgmestre, der vil sidde på posten efter januar 2018. Har ordførerens parti overvejet at tage en dialog med dem, når vi nu engang ser, at der er så stor forskel på landets kommuner? Heriblandt må der jo også være nogle af de socialdemokratisk ledede kommuner.

Kl. 11:49

Første næstformand (Henrik Dam Kristensen):

Ordføreren.

Kl. 11:49

Karin Gaardsted (S):

Til det sidste kan jeg sige, at der slet ikke vil være nogen tvivl om, at vores partiledelse vil tage mange gode debatter med de nye socialdemokratiske borgmestre, og de vil også tale med dem om ældrepleje.

Der bliver spurgt om, hvad vi selv har gjort. Altså, vi skal jo huske på, at der ikke har været så god en økonomi i Danmark i alle årene, som der er i dag. For nylig udtalte statsministeren, at det går ret godt i Danmark, og »ret godt« er et jysk udtryk for, at det simpelt hen bare går over stok og sten, at det går rigtig godt. Derfor vil jeg sige, at det, vi selv gjorde, da vi sad i regering, naturligvis var præget af, at vi var inde i en finanskrise, som vi skulle arbejde os ud af, og at der jo også er blevet brugt flere penge rundtomkring, men der er også kommet flere ældre. Og når der kommer langt flere ældre, end der har været før, så sker der også en stigning i antallet af dem, der har brug for at få hjælp fra kommunen.

Kl. 11:50

Første næstformand (Henrik Dam Kristensen):

Fru Karin Nødgaard.

Kl. 11:50

Karin Nødgaard (DF):

Jeg anerkender, at der har været en finanskrise, og at det har været meget voldsomt på mange forskellige områder. Men når Socialdemokratiet gang på gang nævner, hvor vigtig netop ældreomsorgen er, burde man så egentlig ikke have lavet nogle helt andre prioriteringer i forhold til det og sagt: Det her er så vigtigt et område, at vi simpelt hen er nødt til at fokusere fuldt og helt på det, sådan at vi sikrer, at vi ikke ser de der alarmerende tal, der er kommet gennem de senere år? Og det er ikke kun i de seneste 2 år, de er kommet, men sådan generelt.

Når ordføreren siger, at ordføreren er klar over, at partiledelsen vil tale med kommunerne – og det er rigtig fint at tale med kommunerne – så vil jeg høre: Vil man stille nogle krav til kommunerne?

Kl. 11:50

Første næstformand (Henrik Dam Kristensen):

Ordføreren.

Kl. 11:50

Karin Gaardsted (S):

Jamen vi er hele tiden inde i en dialog med kommunerne om, hvordan de her ting kan gøres bedre. Jeg vil også sige, at vi i Socialdemokratiet jo respekterer, at det her er et kommunalt område. Vi ønsker at skabe de bedste muligheder og rammer for kommunerne, så de kan løfte opgaven bedre, end de kunne i går. Og derfor er det også vigtigt for mig at understrege, at kommunernes rolle måske er den, der skal fremhæves allermest her, men det kræver jo så, at der fra regeringens side og fra støttepartiernes side kommer nogle vilkår, så man kan gøre det ude i kommunerne.

Kl. 11:51

Første næstformand (Henrik Dam Kristensen):

Så er det fru May-Britt Kattrup.

Kl. 11:51

May-Britt Kattrup (LA):

Tak for det. Fru Karin Gaardsted siger, at regeringen giver med den ene hånd og tager med den anden hånd, og at det bl.a. er på grund af omprioriteringsbidraget. Vi har lige hørt hr. Jeppe Jakobsen sige, at kommunerne har fået flere penge. Vil ordføreren bekræfte det? Vil ordføreren også bekræfte, at det med indgåelsen af økonomiaftalen i sommer blev aftalt, at omprioriteringsbidraget skal blive i kommunerne, når det er afskaffet fra 2018?

Kl. 11:52

Første næstformand (Henrik Dam Kristensen):

Ordføreren.

Kl. 11:52

Karin Gaardsted (S):

Det er rigtigt, at jeg sagde, at man giver med den ene hånd og tager med den anden, og at det, man giver i forbindelse med politiske aftaler, jo er mindre lunser. Det, som man er oppe imod der, er jo omprioriteringsbidraget, og det har været voldsomt for kommunerne at skulle tage 2 pct. væk hvert eneste år. Jeg vil også sige, at selv om det nu er på vej til at forsvinde, og det støtter vi voldsomt op om at det gør, så er der jo stadig væk nogle efterdønninger, og der er meget, som skal indhentes.

Kl. 11:52

Første næstformand (Henrik Dam Kristensen):

Fru May-Britt Kattrup.

Kl. 11:52

May-Britt Kattrup (LA):

Nu er det jo sådan, at der er blevet tilført kommunerne flere penge, og det må vi bare konstatere at der er, og jeg vil gerne bede ordføreren bekræfte det og så igen det om, at det er aftalt, at omprioriteringsbidraget på de 2 pct. bliver i kommunerne, selv om det bliver afskaffet fra næste år.

Kl. 11:53

Første næstformand (Henrik Dam Kristensen):

Ordføreren.

Kl. 11:53

Karin Gaardsted (S):

Jamen kommunerne kan jo ikke vise resultater af noget, der bliver afskaffet fra næste år. Det er jo fuldstændig umuligt. Og med hensyn til rammen kan det jo altså ikke nytte noget, at vi står herinde i Folketingssalen og siger, at rammen er blevet større, og at de bare kan gøre ditten og datten, når det i virkeligheden ser helt anderledes ud på de danske plejehjem, hvor kommunerne ikke har kunnet gøre det bedre, end de gør det i dag. Jeg ser frem til, at omprioriteringsbidraget bliver afskaffet, så vi kan få bedre forhold.

Kl. 11:53

Første næstformand (Henrik Dam Kristensen):

Så er det fru Pernille Bendixen.

Kl. 11:53

Pernille Bendixen (DF):

Tak for det. Ordføreren siger, at kommunerne ikke har kunnet gøre det bedre, og at de kun bevidst har skåret i ældreplejen, hvis de ikke har haft andet valg. Det er simpelt hen forkert. Det handler om prioriteringer, og der er det rigtig nok, som hr. Jeppe Jakobsen siger, at der jo bliver ansat Djøf'ere og dyre konsulenter, mens man skærer i hjemmeplejen. Det kan vi jo se sker.

Jeg sidder selv i en kommune, der i øvrigt er ledet af en S-borgmester, som jeg har siddet i de sidste 8 år – ledet af næsten samme S-borgmester – og der har vi med hård kamp måttet holde fast i de penge, der er blevet prioriteret her fra Folketingets side til kommunerne, fordi det røde flertal ønskede at bruge pengene på noget helt andet end ældre. Så det er en helt bevidst øvelse, man laver ude i kommunerne.

Det vil jeg gerne bede ordføreren om at bekræfte.

Kl. 11:54

Første næstformand (Henrik Dam Kristensen):

Ordføreren.

Kl. 11:54

Karin Gaardsted (S):

Altså, jeg kan jo ikke stå her og være ansvarlig for, hvad nogle gør, og hvad andre ikke gør. Det er rigtigt, at der er tale om prioriteringer ude i kommunen – det er det altid. Men en kommune er jo også ansvarlig for, at man har en dagpasning, som fungerer, at man har et skolevæsen, som fungerer, at man ikke har veje i kommunen, som er fyldt med huller. Så selvfølgelig er der tale om prioriteringer.

Det med, at man vil skære på hjemmeplejen, er jo noget, som kommunerne er blevet presset til, fordi de ikke har penge nok til at løfte opgaven, som de gerne ville.

Kl. 11:55

Første næstformand (Henrik Dam Kristensen):

Fru Pernille Bendixen.

Kl. 11:55

Pernille Bendixen (DF):

Det passer simpelt hen ikke. Altså, det handler om prioriteringer, og det er det, der sker ude i kommunerne.

Så er det rigtigt, at der har været et kommunalvalg, og nu har man så valgt nogle nye til at styre kommunerne mange steder. Der kunne det bare være rart at høre, om der ikke er en grænse for, hvor langt ned man synes man skal i ældreplejen i respekt for det kommunale selvstyre. Vi oplever jo, at vi er nødt til at øremærke pengene, for ellers bliver de simpelt hen taget og puttet ned i nogle andre kasser, fordi man ude i kommunerne prioriterer noget andet end det, der bliver prioriteret her i Folketinget.

Der kunne det bare være rart at høre, om Socialdemokratiet har en grænse for, hvor langt man vil ned i ældreplejen.

Kl. 11:56

Første næstformand (Henrik Dam Kristensen):

Ordføreren.

Kl. 11:56

Karin Gaardsted (S):

Som jeg sagde før, har vi ikke diskuteret nogen nedre grænse. Det er, fordi vi arbejder den anden vej. Vi ønsker faktisk at opprioritere det her område i stedet for; vi ønsker at gøre det bedre, end det bliver gjort i dag.

Så bliver der talt om det med øremærkning. Altså, jeg har det også dårligt med, at når vi sender penge ud fra Folketinget, så bliver de brugt til noget andet end det, vi havde regnet med. Det, der er problemet, er, at når vi øremærker penge, øremærker vi dem jo også over for de kommuner, som allerede gør det godt på det her område, og det vil sige, at de ikke må bruge pengene til andet end det, de er øremærket til. Det er ikke let.

Kl. 11:56

Første næstformand (Henrik Dam Kristensen):

Så er det fru Jane Heitmann.

Kl. 11:56

Jane Heitmann (V):

Tak for det. Det virker unægtelig, som om man hos Socialdemokratiet har fået et gigantisk wakeup-call og pludselig er kommet i tanker om, at der findes ældre mennesker derude bag Christiansborgs tykke mure. Jeg er selvfølgelig opløftet af at høre det relativt høje ambitionsniveau, som jeg synes man lægger for dagen på talerstolen.

Men jeg må dog sige, at det jo ikke er mere end et par år siden, at vi havde en socialdemokratisk ledet regering. Dengang skar man 3 milliarder i servicerammen. Hvad har det betydet for de ældre derude? Og for pleje og omsorg?

Kl. 11:57

Første næstformand (Henrik Dam Kristensen):

Ordføreren.

Kl. 11:57

Karin Gaardsted (S):

Altså, som spørgeren udmærket ved, er servicerammen, og hvad der rent faktisk blev brugt af penge i kommunerne, ikke det samme. Da vi sidst sad i regering, blev der brugt 3 milliarder mere på den kommunale velfærd. Under den nuværende statsministers regering fra 2009 til 2011 blev der skåret 12 milliarder i den kommunale velfærd.

Vi har haft en økonomisk krise i Danmark, og det har hele den offentlige sektor jo måttet tilpasse sig, men også lide under. Men i dag er situationen en anden, og i dag går det godt med økonomien. Så derfor ser vi, at der kan gennemføres yderligere reformer.

Kl. 11:58

Første næstformand (Henrik Dam Kristensen):

Jane Heitmann.

Kl. 11:58

Jane Heitmann (V):

Forklaringer er der mange af, tit endnu flere bortforklaringer. Ordføreren svarede ikke på mit spørgsmål. Jeg spurgte helt stille og roligt i forhold til den prioritering, som den tidligere socialdemokratisk ledede regering foretog, nemlig at skære 3 milliarder i servicerammen. Og så bad jeg bare ordføreren om sådan lige at redegøre kort for, hvad det har betydet for ældre og plejeomsorgen ude i det kommunale, virkelige liv – derude, hvor de ældre bor, lever, trives og har en hverdag.

Kl. 11:58

Første næstformand (Henrik Dam Kristensen):

Ordføreren.

Kl. 11:58

Karin Gaardsted (S):

Men det er også let for spørgeren at sige: Hvad gjorde Socialdemokratiet selv, dengang de sad i regering? Dengang var der en krise i Danmark, det var en alvorlig finansiel krise, som man ikke bare kunne se hen over og sige: Nu gør vi, som vi plejer. Der var vi nødt til at foretage nogle ting, som ikke var rart for socialdemokrater at gøre, og jeg tror heller ikke det ville være rart for nogen som helst andre. Men der må man handle, og man må sørge for at skære til, så ting kan lykkes i et samfund.

Kl. 11:59

Første næstformand (Henrik Dam Kristensen):

Så er det Susanne Eilersen.

Kl. 11:59

Susanne Eilersen (DF):

Tak for det. Jeg blev sådan lige inspireret til at tage ordet af den samtale, ordføreren havde med fru Karin Nødgaard, om, at man i Socialdemokratiet havde tænkt sig at gå ud og tale med de her borgmestre om vigtigheden af ældreplejen. Det leder tanken tilbage til, dengang Dansk Folkeparti fik afsat en værdighedsmilliard, for da lød det prompte fra en socialdemokratisk borgmester i Danmarks næststørste by, at så ville man lave et nulsumsspil, fordi vi her på Christiansborg ikke skulle bestemme, hvordan serviceniveauet skulle være i Aarhus Kommune. Jeg håber, at det så foranlediger ordføreren til nu at sige, at sådan nogle udtalelser vil vi ikke komme til at høre fremadrettet.

Kl. 12:00

Første næstformand (Henrik Dam Kristensen):

Ordføreren.

Kl. 12:00

Karin Gaardsted (S):

Altså, vi er i dialog med de socialdemokratiske borgmestre. Det er ikke noget med, at vi vil tage ud at tale med dem, for vi er i dialog med dem, og det er selvfølgelig mere, end man kan sige om DF, som kun har en borgmester; det kan jeg ikke lade være med at sige herfra.

Men udtalelsen fra Aarhusborgmesteren er selvfølgelig noget, som han skal stå til ansvar for, for vi ser det jo ikke som en umulighed, at man herfra er med til at regulere nogle ting, og at man også er med til at sætte nogle ting i gang. Det er ikke det, jeg mener, altså at vi ikke skal blande os i noget som helst herfra. Vi skal bare respektere, at det er ude i kommunerne, at tingene skal føres ud i virkeligheden. Og det er derfor, at der også skal ligge store beslutninger dér.

Kl. 12:00

Første næstformand (Henrik Dam Kristensen):

Fru Susanne Eilersen.

Kl. 12:00

Susanne Eilersen (DF):

Men jeg vil så godt høre ordføreren bekræfte, at det ikke er, fordi man er presset økonomisk i eksempelvis Aarhus Kommune. Altså, når man får en stor procentdel af 1 mia. kr. til at kunne gøre noget rigtig godt for de mange ældre, man har i Aarhus, og bevidst går ud og siger, at det ønsker man ikke, er det jo ikke, fordi man er økonomisk presset til at skulle bruge penge på huller i vejen eller andet. Så er der også tale om, om der er en vilje til at højne serviceniveauet for ældre. Kan ordføreren bekræfte det?

Kl. 12:01

Første næstformand (Henrik Dam Kristensen):

Ordføreren.

Kl. 12:01

Karin Gaardsted (S):

Altså, jeg vil gerne gentage herfra, at man er presset i kommunerne, og at man har været presset i kommunerne. At de i Aarhus siger, at de selv vil bestemme, hvad de vil bruge pengene til, kan jo skyldes, at de i Aarhus allerede bruger penge på det, som de øremærkede penge herindefra kan bruges til. Det er derfor, at kommunerne er imod øremærkede penge, netop fordi det fratager dem rettigheden til selv at kunne bestemme, hvad de penge skal bruges til. Så jeg kan godt forstå, at man i de der kommuner, hvor man allerede gør de ting, som der bagefter kommer øremærkede penge til, tænker: Hvad skal vi med det? Vi gør det jo allerede.

Kl. 12:02

Første næstformand (Henrik Dam Kristensen):

Vi når den sidste korte bemærkning, inden vi holder frokostpause, så værsgo, fru Marlene Harpsøe.

Kl. 12:02

Marlene Harpsøe (DF):

Mange tak. Tak først til fru Karin Gaardsted. Det, jeg gerne lige vil spørge ind til, er, at Socialdemokratiets ordfører siger, at kommunerne er presset. Nu tænker jeg jo, at Socialdemokratiet har siddet i en meget væsentlig nøgleposition herinde i Folketinget fra 2011-2015, hvor man jo har haft nøglerne til Statsministeriet, og jeg kan da i hvert fald konkludere, hvis vi skal forudsætte, at alt det her handler om politisk prioritering – ønsker man at prioritere ældreområdet, eller ønsker man at prioritere noget andet – at ordføreren da vel så også må erkende, at Socialdemokratiet kunne have prioriteret anderledes tilbage f.eks. i 2012, da man valgte at prioritere flere milliarder kroner til skattelettelser, topskattelettelser. Dengang kunne man i stedet for have bidraget med at sige, at vi gerne vil investere i velfærden i ældreplejen i stedet. Er fru Karin Gaardsted ikke enig i, at det jo var en politisk prioritering, man så valgte at foretage dengang?

Kl. 12:03

Første næstformand (Henrik Dam Kristensen):

Ordføreren.

Kl. 12:03

Karin Gaardsted (S):

Det var en politisk prioritering, som blev foretaget, fordi der var et ualmindeligt stort behov for at få sat gang i erhvervslivet for at få skaffet flere arbejdspladser. Der var alt for mange mennesker i Danmark, som var arbejdsløse på det tidspunkt. Så det var begrundelsen for, at vi gjorde, som vi gjorde, dengang tilbage i 2012.

Kommunerne er presset, ja. Socialdemokratiet mener, at kommunerne er presset, og derfor er det op til os herinde at se, hvor meget vi kan hjælpe dem på vej til, at de kan løfte de opgaver, som de selvfølgelig har. Jeg anerkender, at det er kommunerne, der har ansvaret for ældreplejen, men vi skal lave så gode rammer for dem som overhovedet muligt.

Kl. 12:04

Første næstformand (Henrik Dam Kristensen):

Fru Marlene Harpsøe.

Kl. 12:04

Marlene Harpsøe (DF):

Der kan jeg i hvert fald også sige, at f.eks. i Helsingør Kommune, hvor jeg selv kommer fra, er den primære årsag til, at vi er presset, at vi mangler 57 SOSU'er, altså, vi mangler 57 personer i ældreplejen. Vi kan ikke rekruttere. Så jeg vil gerne høre, nu, hvor der også er en dalende tilknytning eller en dalende tilgang til SOSU-uddannelserne: Hvad har Socialdemokratiet tænkt sig at gøre ved den enorme udfordring?

Kl. 12:04

Første næstformand (Henrik Dam Kristensen):

Ordføreren.

Kl. 12:04

Karin Gaardsted (S):

Det er helt korrekt. Det er en stor udfordring, som kunne se ud til at blive større i de kommende år. Noget af det, vi kan se som en løsning, er, at vi placerer de uddannelser, hvor man bliver uddannet som SOSU-medhjælper, SOSU-assistent, længere ude i landet, altså, at vi ikke centrerer de uddannelser, men at vi tværtimod decentraliserer de uddannelser, så der simpelt hen bliver spredt flere af den slags skoler ud i hele Danmark. Det tror jeg ville være en af mulighederne.

Kl. 12:05

Første næstformand (Henrik Dam Kristensen):

Vi siger tak til fru Karin Gaardsted.

Jeg skal udsætte mødet til kl. 13.00, hvor vi starter med ordførertalen fra fru Jane Heitmann, Venstre, men det bliver altså kl. 13.00.

Mødet er udsat. (Kl. 12:05).

Kl. 12:59

Forhandling

Den fg. formand (Erling Bonnesen):

Mødet er genoptaget.

Vi er i gang med punkt 21 på dagsordenen, som er forespørgsel nr. F 8, og den næste ordfører i ordførerrækken er Venstres ordfører, fru Jane Heitmann. Værsgo.

Kl. 13:00

(Ordfører)

Jane Heitmann (V):

Først og fremmest tak til DF for at rejse forespørgselsdebatten her i dag om problemer og udfordringer i ældreplejen. En værdig ældrepleje er et vigtigt tema for os i Venstre, og de økonomiske prioriteringer i forhold til ældreområdet er også vigtige for os i Venstre. Jeg kan nævne værdighedsmilliarden, den nye demenshandlingsplan, klippekort til plejehjemsbeboere og en helt ny plejehjemsportal, et videncenter for værdig ældrepleje, en forbedret model for tilsyn på ældreområdet og etablering af plejehjemskøkkener, så ældre kan opleve duften af nystegt rødspætte eller flæskesteg, for nu blot at nævne nogle få vigtige initiativer, som vi sammen med DF har taget på ældreområdet. Listen er faktisk så lang, så jeg næsten kunne fylde hele min ordførertale med initiativer på ældreområdet, der på den eller den anden måde bidrager til at sikre vores ældre et rart liv med en værdig pleje og omsorg.

Jeg kan ikke sige tydeligt nok, at en værdig ældrepleje med udgangspunkt i den enkeltes ønsker og behov og er bliver en vigtig prioritet for os i Venstre, og jeg er glad for, at kommunerne har taget så vel imod værdighedsmilliarden. Langt de fleste penge er brugt til flere varme hænder, og jeg har stor forståelse for den prioritering, for det er jo almindelig kendt, at en tidligere socialdemokratisk ledet regering skar 3 mia. kr. i servicerammen. Og jeg tror, at mange kommuner, borgere og pårørende har haft den oplevelse, at det er gået hårdt ud over omsorgen for de ældre. Derfor er jeg oprigtig glad for, at vi sammen med DF har haft det fælles udgangspunkt, at vi skal løfte ældreplejen – også økonomisk – og sikre langt bedre muligheder for omsorg med værdighed og pleje med høj professionalisme.

Jeg kan forstå, at DF også ønsker en diskussion af regeringens lovprogram, for så vidt angår lovgivning på ældreområdet, og jeg må forstå det sådan, at man hos DF er optaget af lovgivning. Det er også vigtigt i et parlament, men i Venstre er vi først og fremmest optaget af at sikre ældre borgere en værdig og omsorgsfuld pleje. Det fortjener de efter et langt liv på arbejdsmarkedet. Nogle gange går vejen til mere værdig og mere omsorgsfuld pleje gennem ny lovgivning, og andre gange går vejen gennem aftaler og dialog. Og dialog har vi på alle måder haft i kredsen af ældreordførere.

Senest har det været om satspuljen og en ny politisk aftale om at dæmme op for det store antal konkurser i plejehjemssektoren. Det har været umådelig trist at følge udviklingen omkring konkurserne, siden den tidligere socialdemokratiske regering indførte ny lovgivning tilbage i 2013. Det har været nogle utrygge år for vores ældre, og også her er jeg oprigtig glad for, at alle Folketingets partier – også Socialdemokraterne – har indgået en ny aftale om nye initiativer, der skal vende den triste udvikling, ligesom vi har fundet finansiering til alle initiativer. Det er godt nyt for vores ældre, at man for fremtiden trygt kan vælge pleje, og hvad angår trygheden, skal der jo ikke være forskel på, om man vælger en privat eller en offentlig aktør.

Derudover har vi jo også i satspuljeregi aftalt et nyt, styrket tilsyn til plejehjemmene og i fællesskab sluttet op om en helt ny plejehjemsportal, som skal give vores ældre bedre mulighed for at vælge rigtigt, når man enten er alene eller ens pårørende skal vælge ens sidste hjem.

Initiativerne omkring vores politiske konkursaftale, plejehjemsportalen og det styrkede tilsyn skal udmøntes via lovgivning, så der venter os alle et travlt år her i Folketingssalen – også langt mere travlt end under den tidligere socialdemokratisk ledede regering, der jo i hele perioden fra 2011 til 2015 kunne fremsatte to lovforslag på området. Og med de to lovforslag, der allerede er vedtaget, siden Venstreregeringen trådte til i 2015, og med de nye, der er på vej, så er status jo, at den her regering, også når det kommer til lovgivning, er langt mere ambitiøs end den tidligere socialdemokratisk ledede regering.

Jeg glæder mig til at tilbringe mange timer i godt selskab med både ældreministeren og Folketingets ældreordførere. Og så vil jeg gerne på vegne af Venstre, Liberal Alliance og Konservative fremsætte følgende:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget er bekymret over udviklingen i ældreplejen med fald i visiterede hjemmehjælpstimer, færre ansatte i den kommunale pleje samt udfordringer med at sikre kvalificeret arbejdskraft. Folketinget opfordrer ældreministeren til at tage initiativer, der kan imødegå udfordringerne. Folketinget forventer, at regeringen vil tage problemstillingen alvorligt og sikre, at danskerne kan gå deres alderdom i møde med tryghed. Der skal være de nødvendige ansatte i ældreplejen, den oplevede kvalitet skal være i orden og de sidste leveår kendetegnet ved livsglæde og værdighed. Folketinget påtaler over for kommunerne, at ældreplejen er en kerneopgave for kommunerne, og at nedprioritering af ældreplejen vil blive mødt med yderligere øremærkning af de midler, kommunerne har til rådighed, sådan som Folketinget har gjort med de sidste finanslove med initiativer som værdighedsmilliarden, plejeklippekortet og køkkenpuljen.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 10).

Kl. 13:05

Den fg. formand (Erling Bonnesen):

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger, og den første er fra hr. Jeppe Jacobsen. Værsgo.

Kl. 13:05

Jeppe Jakobsen (DF):

Tak. Ordføreren nævnte den køkkenpulje, som blev vedtaget under den foregående regering, Venstreregeringen. Og derfor var det jo også Venstreregeringen, der fremsatte det finanslovsforslag, som der blev forhandlet med udgangspunkt i. Jeg vil bare lige høre Venstres ordfører, om hun kan huske, hvor mange penge det var, man i regeringen prioriterede til de køkkener, man i dag er så glade for.

Kl. 13:06

Den fg. formand (Erling Bonnesen):

Ordføreren.

Kl. 13:06

Jane Heitmann (V):

Hånden på hjertet, jeg kan ikke huske, hvad der blev prioriteret til køkkener. Men jeg har i hvert fald glædet mig over, at man på plejehjemmene har taget muligheden for at renovere køkkenerne eller lave nye plejehjemskøkkener til sig. Og for os i Venstre er en værdig ældrepleje også, at man har mulighed for at få en nylavet og veltilberedt måltid. Det er vigtigt for os, at man på gangene på plejehjemmene kan dufte flæskestegen og en nystegt fiskefrikadelle, men det er også vigtigt, at man i de plejehjemskøkkener, som der jo nu er sikret finansiering til, har mulighed for at bidrage og hjælpe til med at lave mad. Det er set fra vores stol en meningsfuld aktivitet.

Kl. 13:06

Den fg. formand (Erling Bonnesen):

Spørgeren.

Kl. 13:06

Jeppe Jakobsen (DF):

Jeg kan så minde ordføreren om, at beløbet var 15 mio. kr., mener jeg, og ikke de 450 mio. kr., vi endte med. Så der er jo sket et eller andet i de der forhandlinger med den foregående regering. Det kan selvfølgelig godt være, at det var De Konservative eller Liberal Alliance, der vurderede, at der var brug for så meget mere offentligt forbrug. Det skal jeg ikke kunne sige, altså hvem der lige præcis fik tvistet den.

Jeg skal lige høre i forhold til den lovgivning, vi nu skal hygge os med her i Folketingssalen om konkursaftalen: Hvilke partier var det, der ligesom tog initiativ til, at vi skulle have bekæmpet det problem?

Kl. 13:07

Den fg. formand (Erling Bonnesen):

Ordføreren.

Kl. 13:07

Jane Heitmann (V):

Det er jo ikke nogen hemmelighed, at vi har været igennem et langt forhandlingsforløb. Der har været adskillige modeller på bordet; både aftalemodellen og modellen omkring lovgivning, som vi så er enedes om. Og nu er der jo tradition for her, at vi ikke refererer fra lukkede møder, og det skal jeg også lade være med.

Kl. 13:07

Den fg. formand (Erling Bonnesen):

Så er det fru Karin Gaardsted. Værsgo.

Kl. 13:07

Karin Gaardsted (S):

Tak. Venstres ordfører jublede jo over alt det, som regeringen har gjort på ældreområdet. Er ordføreren også jublende over det, der sker i virkeligheden i kommunerne med færre ansatte? Eller betyder antallet af ansatte ikke så meget?

Kl. 13:08

Den fg. formand (Erling Bonnesen):

Ordføreren.

Kl. 13:08

Jane Heitmann (V):

Det, der betyder noget, er jo, at man som ældre kan være helt tryg ved, at uanset hvilket plejebehov man har, så bliver den pleje og den omsorg leveret af kommunerne. Vi ved jo, at mennesker er forskellige, nogle har et stort plejebehov, og nogle har et lidt mindre plejebehov. Det, der er afgørende for os i Venstre, er, at kommunerne lever op til den lovgivning, der er, nemlig serviceloven, som jo siger, at en borger har krav på den nødvendige pleje og omsorg. Det er sådan set det, der tæller for os i Venstre. Så tæller det også for os i Venstre, at det er mennesker, der ved, hvad de har med at gøre, altså at det er kvalificeret omsorg, som bliver ydet fra kommunernes side.

Kl. 13:08

Den fg. formand (Erling Bonnesen):

Spørgeren.

Kl. 13:08

Karin Gaardsted (S):

Vi kan jo i hvert fald konstatere, at der er færre ansatte i ældreplejen nu, end der har været tidligere. Jeg kunne godt lige tænke mig at vide: Hvem anser ordføreren for at være bedst til at løse den opgave, de kommunalt ansatte eller de privatansatte?

Kl. 13:09

Den fg. formand (Erling Bonnesen):

Ordføreren.

Kl. 13:09

Jane Heitmann (V):

Det, der er afgørende for os i Venstre, er, at man, hvis man er ældre og man har et plejebehov, kan forvente, at det plejebehov bliver opfyldt. For os i Venstre er det også afgørende, at der er noget at vælge imellem. Uanset om vi taler ældrepleje, om vi taler børnehaver, om vi taler skoler, så er det rigtig vigtigt for os i Venstre, at der er noget at vælge imellem. Jeg skal ikke gøre mig til dommer over, om en offentlig aktør er bedre end en privat aktør. Jeg synes, det er rigtig vigtigt, at man som menneske, fordi vi er forskellige, har noget at vælge imellem, og at man kan vælge lige præcis den løsning, som passer til det menneske, man nu engang er.

Kl. 13:09

Den fg. formand (Erling Bonnesen):

Så er det fru Kirsten Normann Andersen. Værsgo.

Kl. 13:09

Kirsten Normann Andersen (SF):

Tak for det. Jeg vil sådan set bare høre ordføreren, om ordføreren er enig i, at de kommunale budgetter ikke kompenseres i forhold til, at vi får flere og flere ældre, og at det helt konkret betyder, at flere og flere ældre, der har brug for hjælp, skal deles om den samme hjælp. Uagtet at vi har fået nye køkkener, uagtet at vi har fået klippekort og værdighedspolitikker, er fakta, at flere ældre skal deles om de samme for få ressourcer.

Kl. 13:10

Den fg. formand (Erling Bonnesen):

Ordføreren.

Kl. 13:10

Jane Heitmann (V):

Lad mig starte med at sige to ting. Den her regering har jo prioriteret ældreområdet – det er der ikke nogen tvivl om; jeg har netop læst listen op, den kunne have været endnu længere – og også prioriteret ældreområdet på en helt ny og markant anderledes måde end den tidligere regering.

Jeg går ud fra, at det, som ordføreren henviser til, er det demografiske træk. Det demografiske træk, som Finansministeriet har beregnet, skal man, præcis som ældreministeren har gjort opmærksom på i et af sine svar, jo tage varsomt. For det er jo en mekanisk beregning, og der er ikke taget højde for, hvad der sker, når man ibrugtager ny teknologi, hvad der sker, når der er nye behandlingsmuligheder, eller når man organiserer ældreplejen på en mere smart og måske også effektiv måde.

Kl. 13:11

Den fg. formand (Erling Bonnesen):

Spørgeren.

Kl. 13:11

Kirsten Normann Andersen (SF):

Ældre Sagen giver indtryk af, at de oplever, at der er en strammere visitation til overhovedet at få hjælp. Det vil sige, at man skal være væsentlig ringere for overhovedet at kunne få hjælpen i dag, hvilket er én måde at kompensere, at flere ældre skal deles om de samme budgetter. En anden mulighed er at skrue på tiden til den ydelse, der er leveret, sådan at de ansatte skal løbe hurtigere. Der er store rekrutteringsproblemer inden for området. Vi ved, at der er forholdsvist færre ansatte inden for området, samtidig med at der bliver flere og flere ældre over 80 år, og så lytter vi os jo altså desværre også til, at både Ældre Sagen og de ældre og pårørende giver udtryk for, at der er problemer. Gør det ikke indtryk på ordføreren?

Kl. 13:12

Den fg. formand (Erling Bonnesen):

Ordføreren.

Kl. 13:12

Jane Heitmann (V):

Jo, det gør altid indtryk på mig, når jeg hører nyt fra Ældre Sagen. Men jeg synes også, det er vigtigt her at understrege, at der jo ikke er nogen, der er i tvivl om, at der under den her regering samlet set bliver brugt flere penge ude i kommunerne, end der gjorde under den tidligere socialdemokratisk ledede regering, som SF's ordfører jo selv var en del af.

Kl. 13:12

Den fg. formand (Erling Bonnesen):

Så er det fru Marlene Harpsøe. Værsgo.

Kl. 13:12

Marlene Harpsøe (DF):

Mange tak. Jeg er meget optaget af fremtiden, men selvfølgelig også af nutiden. I min egen kommune, Helsingør Kommune, mangler vi lige nu og her 57 par hænder i ældreplejen. Vi kan simpelt hen ikke tiltrække nok kvalificeret arbejdskraft til området. Det er et kæmpe problem, fordi det gør, at de medarbejdere, der allerede er i ældreplejen, skal løbe hurtigere, og det forringer arbejdsmiljøet – det må vi erkende – og vi kan også risikere, at endnu flere sådan set vælger at skifte branche. Så det, jeg gerne vil høre ordføreren fra Venstre om, er, at nu, hvor vi står med det her problem og også står med problemet med, at der er færre og færre unge, som rent faktisk vælger at søge ind på en SOSU-uddannelse, hvad har Venstre så i lommen af initiativer, som skal dæmme op for den kedelige udvikling?

Kl. 13:13

Den fg. formand (Erling Bonnesen):

Ordføreren.

Kl. 13:13

Jane Heitmann (V):

Jamen jeg deler da til fulde Dansk Folkepartis bekymring, og vi ved jo alle sammen, at der er iværksat en reform af området. Jeg har også noteret mig, at der er færre, der søger ind, og det skal give anledning til bekymring. Men hvis jeg skal pege på et lille lyspunkt, så er det, at der faktisk er flere, der har gennemført grundforløbet efter reformen, end der var før reformen, og det synes jeg sådan set peger i den rigtige retning. Så lad nu reformen derude slå igennem, og lad os så håbe på, at vi kan holde fast i de gode og positive takter, hvor gennemførelsesprocenten faktisk er højere, end den har været hidtil.

Kl. 13:14

Den fg. formand (Erling Bonnesen):

Spørgeren.

Kl. 13:14

Marlene Harpsøe (DF):

Jeg må indrømme, at jeg nok ikke er lige så tålmodig som fru Jane Heitmann i forhold til den sag. Jeg mener, at vi skal handle langt hurtigere end bare at gå og vente på, at en reform virker, for lige nu og her står man og mangler de her hænder ude i ældreplejen, og det vil fortsætte de kommende år, hvis ikke vi handler nu og her. Så vil Venstre være med til sammen med Dansk Folkeparti at give håndslag på, at vi handler på det her lige nu og her?

Kl. 13:14

Den fg. formand (Erling Bonnesen):

Ordføreren.

Kl. 13:14

Jane Heitmann (V):

Jeg synes sådan set, det er et meget frisk bud. Der pågår jo finanslovsforhandlinger i øjeblikket, og der har jeg da sådan set en forventning om, at hvis det her er hjerteblod for Dansk Folkeparti, bliver det her også ført ind til det store bord der. Men jeg vil bare gerne understrege, at jeg deler den bekymring, som man har i Dansk Folkeparti, jeg har noteret mig, at der er iværksat en reform, og jeg synes, at det, der peger i den rigtige retning, er, at der faktisk er flere, der hænger på efter grundforløbet, end der var på den gamle ordning, og det synes jeg er et rigtig, rigtig stærkt signal, altså at vi faktisk har fundet noget, som peger i den rigtige retning.

Kl. 13:15

Den fg. formand (Erling Bonnesen):

Så er det fru Stine Brix. Værsgo.

Kl. 13:15

Stine Brix (EL):

Når jeg lytter til Venstres ordfører, og også når jeg hører det forslag til vedtagelse, som regeringspartierne kommer med, får jeg sådan en oplevelse af, at det vigtigste for Venstre er at fortælle om, hvor god man har været, og hvor meget bedre man har været end andre. Jeg synes ikke, det er særlig interessant at høre på. For den virkelighed, der består, er, at ældreplejen er blevet forringet. Og så kan Venstres ordfører godt remse forskellige tal op, man har sat af til noget, men det, som Venstre udelader i den ligning, er, at der bliver flere ældre i Danmark, der har behov for pleje. Derfor skal der markant flere ressourcer til, hvis vi skal kunne følge med.

Vi kan kigge på udviklingen bare inden for de sidste par år. Jeg har bidt mærke i en ret interessant undersøgelse fra Ældre Sagen, som viser, at det i dag er blevet normen – i seks ud af ti kommuner – at hvis man ikke selv kan komme i bad, kan man kun får et tilbud om det én gang om ugen. Det er en markant forringelse, der er sket på bare 2 år. Det burde fortælle Venstres ordfører, mener jeg, at det, man burde koncentrere sin energi om, er, hvordan vi får løftet ældreplejen; hvordan vi får sikret, at der er de tilstrækkelige ressourcer, som der tydeligvis ikke er i dag.

Kl. 13:16

Den fg. formand (Erling Bonnesen):

Ordføreren.

Kl. 13:16

Jane Heitmann (V):

Nu har jeg jo nævnt adskillige initiativer, som den her regering har taget – alt fra værdighedsmilliard til et styrket tilsyn. Listen var lang. Jeg nævnte den lige før. Så når ordføreren spørger, hvad det er, der skal til for at løfte ældreplejen, så synes jeg sådan set, at jeg i min ordførertale har givet en lang række eksempler.

Det er jo også fuldstændig legitimt, at kommunerne bruger den værdighedsmilliard, som jo kommer fra Christiansborg, til flere varme hænder. Det tegner jo bare et billede af, at behovet er der, når langt hovedparten af midlerne bliver brugt til varme hænder. Jeg kan da godt forstå det efter den tidligere regerings ageren, hvor man jo sænkede servicerammen med 3 mia. kr. Det var den regering, som Enhedslisten også støttede. Så jeg tænker i forhold til Enhedslisten, at I jo må have fået det samme wakeupcall, som Socialdemokratiet har fået, og være kommet i tanker om, at der er ældre mennesker derude.

Lad mig så afslutningsvis sige, at der jo ikke er en en til en-sammenhæng, mellem at der kommer flere ældre og mere økonomi. For vi ved jo alle sammen, at de ældre, der er i dag, har et bedre helbred, og at de ikke er lige så plejekrævende.

Kl. 13:17

Den fg. formand (Erling Bonnesen):

Spørgeren.

Kl. 13:17

Stine Brix (EL):

I den tid, hvor Venstre og regeringen har været med til at gennemføre alle de initiativer, ordføreren siger, er der blevet færre ansatte i ældreplejen. Og i den tid, regeringen har siddet – først en Venstreregering og nu en trekløverregering – er der sket en forringelse med hensyn til noget så centralt som, hvor ofte man får tilbud om at komme i bad, så det nu er blevet normen, at det kun er én gang om ugen. Det var det ikke i 2015. Det er blevet værre. Det var også sådan i 2015, at man i 20 pct. af kommunerne fik et tilbud om at kunne komme i bad hver dag. I dag er det kun i 3 pct. af kommunerne. Det siger noget om, hvordan virkeligheden er derude. Det er det, jeg savner Venstres ordfører forholder sig til, i stedet for kun at forholde sig til de aftaler, man har skrevet under på. Kig på virkeligheden – og hvad gør vi ved den virkelighed, der er derude, for den er ikke god nok?

Kl. 13:18

Den fg. formand (Erling Bonnesen):

Ordføreren.

Kl. 13:18

Jane Heitmann (V):

Jamen jeg vil meget gerne kigge på virkeligheden. Jeg har siddet i en kommunalbestyrelse i mere end 10 år og har også i kommunalbestyrelsesregi beskæftiget mig med lige præcis, hvilket serviceniveau der skal være i den kommune, hvor jeg sad i kommunalbestyrelsen, dengang jeg sad der. Det er lige præcis det, der er kernen her, nemlig at vi har et kommunalt selvstyre, hvor kommunerne jo i høj grad kan kanalisere pengene derhen, hvor det giver mest mening at bruge pengene.

Jeg er utrolig tillidsfuld i forhold til de dygtige kommunalpolitikere, jeg ved vi har siddende derude, og jeg har også meget stor tillid til, at de formår at prioritere midlerne derhen, hvor det giver mest mening, i forhold til de borgere der nu engang er i den kommune. At vi så en gang imellem skal hjælpe det lidt på vej med øremærkede midler f.eks. via værdighedsmilliarden, det er en helt anden historie. Men jeg tror bare, at der er en grundlæggende forskel, i forhold til den tillid som Enhedslisten har til kommunalpolitikere, og den grundlæggende tillid, vi har i Venstre til kommunalpolitikere.

Kl. 13:19

Den fg. formand (Erling Bonnesen):

Så er det fru Karin Nødgaard. Værsgo.

Kl. 13:19

Karin Nødgaard (DF):

Tak. Nu har jeg ikke fået udleveret regeringens forslag til vedtagelse, men sådan som jeg lyttede mig frem til det, var det egentlig meget identisk med det, som Dansk Folkepartis ordfører læste op tidligere i dag. Der var dog en del, som jeg ikke synes kom med, og det var den bekymring, som Dansk Folkeparti rejser, om, at der er store forskelle i serviceniveauet rundtomkring i landets kommuner. Derfor vil jeg egentlig gerne høre fru Jane Heitmann kommentere den del og svare på, om det ikke også er noget, som vækker ordførerens bekymring, når man de seneste dage i dagspressen har kunnet læse om en undersøgelse, der viser, at der faktisk kan være op til fem gange så mange beboere pr. medarbejder på ét plejecenter i forhold til andre. Altså, det er jo virkelig store forskelle. Og derfor vil jeg gerne i den anledning spørge, ligesom jeg også spurgte Socialdemokratiets ordfører, om Venstre i forhold til kommunalvalget – da vi ved, at der er rigtig mange Venstreborgmestre – har gjort sig nogen tanker om at kontakte nyvalgte, genvalgte borgmestre og sige: Det her skal der simpelt hen rettes op på, så der bliver mere ensartethed i serviceniveauet.

Kl. 13:20

Den fg. formand (Erling Bonnesen):

Ordføreren.

Kl. 13:20

Jane Heitmann (V):

Vi er i Venstre altid i dialog med vores kommunale bagland. Det har vi stærke og gode traditioner for. Det har vi været før kommunalvalget, og det vil vi også være efter kommunalvalget.

Lad mig så lige, hvis spørgeren ellers er i tvivl, citere de første linjer i vores forslag til vedtagelse, nemlig:

»Folketinget er bekymret over udviklingen i ældreplejen med fald i visiterede hjemmehjælpstimer, færre ansatte i den kommunale pleje samt udfordringer med at sikre kvalificeret arbejdskraft.«

Jo, der er bestemt grund til bekymring, men der er også rigtig gode grunde til, at vi fortsat har tillid til det kommunale selvstyre.

Kl. 13:21

Den fg. formand (Erling Bonnesen):

Spørgeren.

Kl. 13:21

Karin Nødgaard (DF):

Så havde jeg hørt rigtigt, for lige præcis det om de store forskelle i serviceniveauet var så ikke præciseret på den måde, og det var egentlig det, jeg gerne ville have fru Jane Heitmanns kommentar til.

Ordføreren siger, at man er i dialog med kommunerne, men det er jo bare ikke helt nok. Mener ordføreren, at det måske er på tide, at vi får strammet så meget op, at man faktisk skrider til at bede sin minister om, at der snart sendes f.eks. et hyrdebrev ud til kommunerne, hvor man siger: Nu skal det her bare komme til at fungere på ældreområdet?

Kl. 13:21

Den fg. formand (Erling Bonnesen):

Ordføreren.

Kl. 13:21

Jane Heitmann (V):

Jamen ethvert parti er jo velkommen til at opfordre ministeren til hvad som helst. Jeg hørte ikke, at man i Dansk Folkepartis forslag til vedtagelse har nævnt noget om et hyrdebrev. Så det kommer jo sådan lidt ud af den blå luft.

Men jeg synes, det er afgørende, at ethvert parti sikrer, at man har en god, tillidsfuld og tæt dialog med sine kommunalpolitikere, ligesom man har det med sin partiorganisation. Det er jo den måde, hvorpå vi altid kan sikre, at vi får tingene til at pege i den samme retning.

Kl. 13:22

Den fg. formand (Erling Bonnesen):

Tak, så er der ikke flere på listen. Vi siger tak til ordføreren, og så går vi videre til Enhedslistens ordfører, og det er fru Stine Brix. Værsgo.

Kl. 13:22

(Ordfører)

Stine Brix (EL):

Tak for ordet. Et langt liv er jo en gave, og der er heldigvis flere og flere, som lever et langt liv. Vores vision er, at også når man har et langt liv, skal hele det liv være aktivt og værdigt og trygt. Og det er jo en grundlæggende værdi i vores velfærdssamfund, at man som ældre har en økonomisk tryghed, når arbejdslivet er slut, og at man, hvis man som ældre ikke længere har så stærk en krop eller så stærkt et sind, som man havde tidligere, får den fornødne hjælp til at opretholde et godt og aktivt og trygt liv.

Men desværre er de ældres velfærd under et kraftigt pres. Siden 2008 er der skåret 6 millioner hjemmehjælpstimer væk, mens der i samme periode er blevet 23 pct. flere ældre over 65 år. Som Venstres ordfører sagde lige før, er det jo rigtigt, at for nogle af dem er det muligvis, fordi de ikke har brug for hjemmehjælp, og det er glædeligt. Men alle de forskere, der er på området, siger samstemmende, at det på ingen måde kan forklare det store fald, der er i hjemmehjælpstimerne. Der er tale om egentlige forringelser og egentlige nedskæringer af ældreplejen.

For nogle betyder det, at de slet ikke får en hjælp, at de slet ikke bliver visiteret. For andre ældre betyder det, at der er længere mellem besøgene. Som jeg nævnte før fra salen, er det i dag blevet normen, at ældre, som har brug for hjælp til at komme i bad, kun får tilbudt et bad en gang om ugen, og det er en udvikling, som har taget fart de sidste 2 år. Altså, siden 2015 er det blevet markant ringere.

På plejehjemmene er kvaliteten også under et voldsomt pres. Nogle af mine kollegaer har allerede nævnt det, men jeg vil gerne gentage det, nemlig at det er set i dag i Danmark, at man som medarbejder kan have ansvaret for helt op til 42 beboere om natten. Og det er almindeligt, at man har ansvaret for 24 beboere. Det betyder både for medarbejderne et uforsvarligt arbejdsmiljø, men selvfølgelig også for beboerne en meget ringe pleje, hvor man må vente på eksempelvis at kunne blive vendt, hvis man ikke selv kan vende sig i sengen, eller hvor man må bruge ble, selv om man måske godt kunne komme på toilettet med hjælp.

Ringe bemanding betyder også, at der sker fejl. Vi ved, at der er overmedicinering, og det øger også risikoen for, at der bliver brugt magt over for borgere. En ny lovgivning åbner jo mulighed for det.

Så det betyder, at det i høj grad er de ældre, som har betalt for den økonomiske krise, som Danmark var igennem for 10 år siden, både i kraft af en senere tilbagetrækningsalder, men også i form af en ringere velfærd. Måske er det, fordi det er en gruppe, der ikke råber så højt i forhold til så mange andre. Men under alle omstændigheder mener jeg ikke, at vi kan være det bekendt, for selvfølgelig skal de generationer, som har opbygget det velfærdssamfund, som vi alle sammen bryster os af, også have den pleje og omsorg, som de har brug for.

Medarbejderne i ældreplejen er dedikerede medarbejdere, og de gør, hvad de kan, for at yde den bedste omsorg for de ældre. Men de møder sjældent den anerkendelse og den respekt, som de fortjener. Lønnen er lav, de udsættes for en høj grad af kontrol og krav om dokumentation, og i det hele taget er der også mange, der oplever, at de må træde til ekstra og arbejde i deres fritid for at få køreplaner til at hænge sammen.

Når besparelserne rammer ældreplejen, betyder det selvfølgelig også, som flere har været inde på, at de social- og sundhedshjælpere og de social- og sundhedsassistenter, der er tilbage i ældreplejen, må løbe urimelig stærkt for at få enderne til at nå sammen. Og jeg tror, at en del af forklaringen på, at det er vanskeligt at rekruttere til faget, skal findes i netop de ting, altså manglen på anerkendelse, manglen på respekt og lønnen, men også manglen på kollegaer som noget meget centralt.

Der er altså masser at tage fat på, og det, som jeg mener er det absolut vigtigste, er, at vi sikrer, at der er tilstrækkeligt med investeringer i området. Derfor må jeg sige, at det er endnu en grund til, at vi fra Enhedslistens side undrer os over, at regeringen er så optaget af at bruge milliarder på skattelettelser – først og fremmest til gavn for dem, der har den højeste indtægt i forvejen – når vi har så mange ældre, som ikke får den pleje, de har brug for.

Foruden nedskæringer er ældreområdet jo også ramt hårdt af privatisering. Jeg tror, det er det velfærdsområde, som er mest udsat for privatisering. Og det er et problem, for når private virksomheder rykker ind i velfærden, er den grundlæggende idé eller den grundlæggende tanke med det at tjene nogle penge til den private virksomhed. Det er i kontrast til det, der er formålet med at levere velfærd, nemlig at give den pleje og den omsorg, de ældre har brug for. Og derfor er der en stor risiko for, at det går ud over kvaliteten, når vi ser, at private leverer velfærd.

Nu kan jeg se, at formanden har rejst sig op, så derfor vil jeg runde af med at sige, at det, vi synes er det absolut vigtigste, når vi diskuterer ældrepolitik, er, at vi sikrer, at vi kan følge med ude i fremtiden, når der kommer flere ældre. Og det kan vi bestemt ikke med de rammer, der er i dag.

Kl. 13:28

Den fg. formand (Erling Bonnesen):

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, kan jeg se. Så vi siger tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken, og det er Liberal Alliances ordfører, fru May-Britt Kattrup. Værsgo.

Kl. 13:28

(Ordfører)

May-Britt Kattrup (LA):

Tak for det. Omsorg og værdig pleje for de ældre er altid et relevant emne og altid godt at sætte fokus på. Jeg synes bare, at udgangspunktet for den her forespørgsel er lidt pudsigt. Man spørger ordret, hvorfor regeringens lovprogram ikke indeholder forslag til forbedringer på ældreområdet, så danskerne trygt kan gå deres alderdom i møde. Man sætter således lighedstegn mellem antallet af love og ældres tryghed. Det synes jeg altså er en underlig ligning.

For mig er den reelle indsats langt vigtigere end antallet af love. Heldigvis lader det da heller ikke til, at det er antallet af love, som bestemmer de ældres ve og vel. Så havde det set slemt ud under den socialdemokratisk ledet regering, eftersom der i løbet af dens 4 år kun blev fremsat to lovforslag.

Jeg vil da meget hellere se på, hvad vi faktisk gør for de ældre, end hvor mange lovforslag vi vedtager. Jeg synes sådan set, at der er mere end rigelig lovgivning, og desuden ender det jo nok med, at dette folketingsår kommer til at bringe flere lovforslag på det her område på ét år, end den røde regering lavede på 4 år. Men som sagt er det uinteressant at tælle antallet af lovændringer, men meget mere relevant at se på, hvad vi rent faktisk har gjort for de ældre, og det er jo ikke småting, selv om der stadig er meget, der kan og skal gøres bedre.

Ser vi på initiativerne på ældreområdet de sidste par år, har jeg fundet frem til omkring 30 gode initiativer, og de går lige fra bedre mad, mere frit valg, mere selvbestemmelse, forbedret tandsundhed, værdig ældrepleje, bedre medicinering, øget livskvalitet, forebyggende hjemmebesøg, styrket sammenhæng for de svageste ældre, faste læger på plejehjem, styrket rehabilitering, indsats for pårørende, tværfaglig indsats for underernærede ældre, en værdig afslutning på livet, vidensdeling og flere andre gode initiativer. Alt sammen er det med det formål, at danskerne trygt kan gå deres alderdom i møde, således som formålet er for denne forespørgselsdebat – og det endda uden lovgivning.

Det glæder mig meget, at vi i fællesskab er blevet enige om disse gode tiltag. Dansk Folkeparti har jo selv en del af æren for dette, og det undrer mig, at man går så meget op i, om det har krævet lovgivning eller ej. Det fremgår meget tydeligt af regeringsgrundlaget, at regeringen prioriterer ældreområdet højt, og det giver sig således også udtryk i en stor indsats både økonomisk og praktisk.

Der er ingen tvivl om, at vi har set eksempler på ældrepleje, som bestemt ikke er værdig, og som vi bestemt ikke kan være bekendt. Det skal vi gøre alt for at undgå fremover. Derfor er et af initiativerne netop vidensdeling. For heldigvis er der mange gode plejehjem, hvor beboerne har det rigtig godt, hvor de ansatte er meget glade for at være, og hvor de gør en virkelig god indsats. Den viden skal vi blive bedre til at dele, så vi kan opleve, at alle plejehjem bliver gode plejehjem. Derfor er et af de initiativer, som også er sat i gang, vidensdeling.

Vi så i fjernsynet en kvinde, som ikke havde det specielt godt, og som hverken kunne eller havde lyst til at spise, tale eller deltage rent socialt. Så kom hun på et andet plejehjem i samme kommune med samme rammer. Her livede hun helt op og både spiste, talte og grinede. Det viser os, at det er vigtigt, hvordan man anvender ressourcerne, samt at man har god ledelse og kultur.

Bl.a. derfor har regeringen også igangsat en indsats for at gøre ledelse i den offentlige sektor bedre. Igen et initiativ, som har det formål at skabe en bedre og mere værdig ældrepleje uden lovgivning.

Der er problemer med at rekruttere ansatte til ældreområdet. Det viser, at vi skal være bedre til at fortælle de gode historier og værdsætte det arbejde, som bl.a. SOSU'er udfører. Igen er det ikke noget, som kræver lovgivning, men som kan gøre en stor forskel.

Kort og godt vil jeg slutte af med at sige, at god og værdig ældreomsorg er vigtigt, og at vi prioriterer det meget højt. Liberal Alliance støtter den vedtagelsestekst, som er læst op af Jane Heitmann, og jeg skulle hilse fra De Konservative og sige, at det gør de også.

Kl. 13:33

Den fg. formand (Erling Bonnesen):

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger, og den første er fra fru Marlene Harpsøe. Værsgo.

Kl. 13:33

Marlene Harpsøe (DF):

Jeg må indrømme, at jeg synes, at Liberal Alliance prøver at afspore debatten lidt med en lang tale om, hvad det er, der står i forespørgselsteksten. Men jeg vil meget gerne til noget omkring fremtiden, for vi har en kæmpe udfordring i forhold til bl.a. at sikre kvalificeret arbejdskraft inden for ældreplejen, og vi har mange kommuner rundtomkring i landet, bl.a. min egen kommune, Helsingør, hvor der er et kæmpe problem med at rekruttere den her kvalificerede arbejdskraft i ældreplejen. Man har sådan set stillingerne, man kan også ansætte elever, man er helt klar, men de unge mennesker mangler. Tilgangen til SOSU-uddannelserne på erhvervsskolen er også faldet drastisk, så jeg vil gerne høre fru May-Britt Kattrup, hvad Liberal Alliance har tænkt sig at gøre. Har man i regeringsregi også tænkt sig at tage den her sag op for at sikre, at der kommer flere hænder i ældreplejen, og gerne ved også at sikre et større optag på SOSU-uddannelserne?

Kl. 13:34

Den fg. formand (Erling Bonnesen):

Ordføreren.

Kl. 13:34

May-Britt Kattrup (LA):

Først vil jeg sige, at jeg synes, at det er underligt at sige, at jeg afsporer debatten ved at tale om det, som debatten handler om, om det, der står i forespørgselsteksten, og om det, som Dansk Folkeparti har ønsket at debattere. At jeg rent faktisk tager fat i det og ordføreren så kalder det at afspore debatten, synes jeg godt nok er meget underligt.

Så til spørgsmålet om rekruttering. Det er da et reelt problem, at der ikke er flere, der ønsker at få en uddannelse, som gør, at vi kan få flere varme hænder i ældreplejen, og som jeg netop sagde i min ordførertale, er en af de ting, vi kan gøre, at tale det op i stedet for at tale det ned. Vi skal værdsætte det store arbejde, som bl.a. SOSU'er udfører. Der skal prestige i det, der skal værdsættelse og anerkendelse af det arbejde. Det vil også gøre en forskel på, hvor mange der har lyst til at tage den uddannelse. Jeg mener ikke, at vi kan gå ind og lovgive. Vi kan jo ikke gå ind og tvinge folk til at tage en uddannelse. Vi skal gøre den attraktiv i stedet for at gå ind og tvinge folk til noget, som de ikke har lyst til.

Kl. 13:35

Den fg. formand (Erling Bonnesen):

Spørgeren.

Kl. 13:35

Marlene Harpsøe (DF):

Jeg er da helt enig i, at noget af det, vi skal gøre, er at tale det op, men vi ser jo bare, at der i dag er flere og flere, der vælger stx, vælger det almene gymnasium, og vi skulle gerne have flere til at vælge erhvervsuddannelserne, også gerne SOSU-uddannelsen. Så hvad vil Liberal Alliance helt konkret gøre? Det er jo ikke nok kun at tale det op. Hvad skal der ske for at sikre, at færre vælger gymnasiet og flere vælger SOSU-uddannelsen?

Kl. 13:36

Den fg. formand (Erling Bonnesen):

Ordføreren.

Kl. 13:36

May-Britt Kattrup (LA):

Det er et helt relevant problem og ikke kun på ældreområdet, men som jeg også hører fru Marlene Harpsøe sige generelt på erhvervsuddannelserne, fordi der er gået lidt uddannelsessnobberi i det hele. Det er da noget, vi skal se på. Det er så ikke lige noget, der ligger på ældreområdet, så det er noget vi må spørge om under undervisningsressortet og beskæftigelsesressortet.

Kl. 13:36

Den fg. formand (Erling Bonnesen):

Så er det fru Karin Nødgaard. Værsgo.

Kl. 13:36

Karin Nødgaard (DF):

Tak. Jeg synes jo netop, at Dansk Folkeparti prøver at tale det her emne op, fordi vi både tager det op i dag og i hverdagen, når der er god grund til at gøre det, og det er der meget ofte. Jeg har lidt svært ved at forstå, om ordføreren taler som repræsentant for regeringen eller som repræsentant for LA. Det er sådan lidt svævende, synes jeg, og derfor vil jeg egentlig bare gerne høre ordføreren: Synes ordføreren ikke, når man sidder med et lovprogram og bladrer i det og ser en masse tekst og der så lige pludselig er en tom side, at det trods alt er et specielt signal at sende fra en regerings side, at der lovgivningsmæssigt intet er af initiativer på det område? Jeg anerkender fuldt ud, at alt ikke behøver at blive udmøntet i lovgivning, men vi ved f.eks., at det med værdighedsmilliarden krævede lovgivning, så sådan vil det jo også være. Det var den ene del af det.

Så vil jeg gerne høre om noget andet. Når ordføreren siger, at ældre trygt kan gå deres alderdom i møde – det var ligesom en konstatering, som jeg lyttede mig frem til – så må ordføreren gerne kommentere, at der nu er kommet en undersøgelse, som viser, at halvdelen af borgerne faktisk er bekymrede for at gå deres alderdom i møde. Jeg synes ikke rigtig, at de to ting hænger sammen.

Kl. 13:37

Den fg. formand (Erling Bonnesen):

Ordføreren.

Kl. 13:37

May-Britt Kattrup (LA):

For det første synes jeg ikke, at en tom side er noget problem. Jeg synes, en fuld side, som måske ikke giver mening, er et større problem end en tom side. Det, jeg synes er vigtigt, er, hvad der står på en side, og ikke om den er tom eller fyldt med ord. Det er den ene ting.

Hvad var det nu, den anden ting, som ordføreren spurgte om, var? Hvad var nu det andet spørgsmål? Undskyld.

Kl. 13:38

Den fg. formand (Erling Bonnesen):

Der kommer en chance til, så vi giver ordet til spørgeren igen. Værsgo.

Kl. 13:38

Karin Nødgaard (DF):

Ja, så skal jeg jo bruge noget af min tid på det, men det er så helt i orden. Det var, i forhold til at ordføreren konstaterede, at ældre kan gå en tryg alderdom i møde, hvorimod helt nye undersøgelser viser, at over halvdelen faktisk er meget bekymrede for at blive gamle i Danmark, fordi de ikke er sikre på, at tingene fungerer.

Den anden del vil jeg så tage nu: Et lovprogram kommer jo fra en regering, og der vil jeg sige, at en fyldt side fra en regering da virkelig må være tegn på, at det er noget, som en regering brænder for. Så jeg kan slet ikke forstå den argumentation, som ordføreren kommer med her. Jeg mener helt klart, at når man sætter noget ind, der hedder ældreområdet og der er en blank side, så er det da temmelig tydeligt, at her har man ikke rigtig nogen visioner. For et lovprogram må da bestå af visioner for, hvad der skal ske i det land, man nu engang leder.

Kl. 13:39

Den fg. formand (Erling Bonnesen):

Ordføreren.

Kl. 13:39

May-Britt Kattrup (LA):

Det sidste har jeg svaret på, så nu vil jeg tage det andet med hensyn til undersøgelsen. Jeg kan godt forstå, at der er mange ældre, der er bekymrede for deres alderdom. Jeg ville selv være meget bekymret for at komme på plejehjem, sådan som man ser dem fremstillet i medierne. Det er ikke, fordi medierne viser noget forkert, og det er godt, medierne viser det, fordi de historier, som er grimme, og som bare ikke er i orden, skal frem, så vi kan handle på dem. Man ser dem bare mere i medierne, end man ser dem i virkeligheden. Jeg har været ude på flere plejehjem, hvor alt er rigtig godt, hvor beboerne er lykkelige for at være, og hvor de ansatte har været i mange, mange år og er rigtig glade for at være. Som jeg sagde før i min ordførertale, gælder det om at have videndeling, så vi får delt den viden, så alle plejehjem bliver gode plejehjem.

Kl. 13:40

Den fg. formand (Erling Bonnesen):

Så er det fru Kirsten Normann Andersen. Værsgo.

Kl. 13:40

Kirsten Normann Andersen (SF):

Tak for det. Ordføreren nævner rigtig mange initiativer, som er sat i gang. Jeg vil så bare gerne høre, om ordføreren også har et overblik over, hvor mange af de nævnte initiativer som har medført flere social- og sundhedsmedarbejdere til direkte pleje og omsorg.

Kl. 13:40

Den fg. formand (Erling Bonnesen):

Ordføreren.

Kl. 13:40

May-Britt Kattrup (LA):

Vi ved, at størstedelen af værdighedsmilliarden er brugt til varme hænder, og det glæder mig rigtig meget, for det er der brug for. Er der brug for endnu flere? Det er der noget der tyder på, og det håber jeg kommunerne tager op, for det, vi kan gøre herindefra, er at tildele kommunerne midlerne, og så er det kommunerne, der skal omsætte dem til varme hænder.

Kl. 13:40

Den fg. formand (Erling Bonnesen):

Spørgeren.

Kl. 13:40

Kirsten Normann Andersen (SF):

Ordføreren nævner et eksempel ud af den lange liste, hvor det har medført ansættelse af mere personale, at vi har truffet beslutninger om forskellige initiativer. Det er et faktum, at der er færre ansatte til pleje og omsorg i dag, og at der bliver flere og flere ældre, som har brug for ældrepleje.

Jeg vil bare spørge ordføreren sådan helt konkret: Mener ordføreren, der skal tilføres flere midler til ældreplejen i det mindste svarende til, at der bliver flere og flere ældre, som har brug for hjælp?

Kl. 13:41

Den fg. formand (Erling Bonnesen):

Ordføreren.

Kl. 13:41

May-Britt Kattrup (LA):

Jeg kan godt nævne flere eksempler – det var bare for ikke at gentage hele den liste, jeg allerede havde remset op en gang, og i stedet bruge tiden på at besvare spørgsmålet. Klippekortet er en andet eksempel. Og det, som man må sige, er, at vi herindefra tilfører rigtig mange midler til kommunerne, og nogle af dem er øremærket. Det ville vi egentlig helst ikke gøre, men det er klart, at hvis ikke man ser, at der bliver ydet en værdig ældrepleje derude, og hvis ikke midlerne bliver brugt til det, der er formålet herindefra, så kan det jo blive vejen frem. Men jeg vil gerne respektere det kommunale selvstyre, og jeg har tillid til, at folk derude, dem, der er tættest på, også er dem, der er bedst til f.eks. at lave vagtplaner.

Kl. 13:42

Den fg. formand (Erling Bonnesen):

Så er det hr. Jeppe Jakobsen. Værsgo.

Kl. 13:42

Jeppe Jakobsen (DF):

Tak. Når man fremlægger en blank side i forhold til lovinitiativer, må vi jo tage det som et udtryk for, at man på det område er tilfreds med gældende lovgivning. Er det sådan, at Liberal Alliance den 3. oktober, hvor regeringen fremlagde sit lovprogram, mente, at lovgivning, der vedrører ældreministerens ressort, var perfekt og ikke havde brug for nogen ændringer?

Kl. 13:42

Den fg. formand (Erling Bonnesen):

Ordføreren.

Kl. 13:42

May-Britt Kattrup (LA):

Jeg tror aldrig, der er noget, der er perfekt, og noget, der ikke kan blive bedre. Jeg tror, at der er mange ting, der kan blive bedre på mange områder. Så det vil jeg aldrig sige. Jeg vil aldrig sige: Her er der ikke brug for noget som helst.

Kl. 13:43

Den fg. formand (Erling Bonnesen):

Spørgeren.

Kl. 13:43

Jeppe Jakobsen (DF):

Hvis man har den erkendelse, hvorfor er det så, at der ikke lå noget i lovprogrammet, hvis man godt vidste, at tingene kunne blive bedre? På andre områder havde man jo skrevet ting ind, som man havde intentioner om at forhandle med de øvrige partier om, bl.a. hele det her opgavetyveri, som er noget, der er meget stort anlagt for regeringen. Der lå jo også noget, som man vidste man var i gang med en forhandling om. Det havde man skrevet ind i sit lovprogram, for det havde man en ambition om.

Hvorfor har man ikke skrevet al den anden lovgivning, som vi kommer til at arbejde med under ældreministerens ressort, ind, hvis man havde en ambition om det i regeringen? Er det ikke et udtryk for, at regeringen i virkeligheden ikke havde nogen intentioner, men er blevet tvunget til det af et flertal i Folketinget?

Kl. 13:43

Den fg. formand (Erling Bonnesen):

Ordføreren.

Kl. 13:43

May-Britt Kattrup (LA):

Nej, det er det ikke. Den her regering prioriterer ældreområdet meget højt, og derfor er der taget mindst 30 initiativer, som virkelig gør en forskel. Og der er tilført flere penge, end der ellers er blevet tilført i meget, meget lang tid. Men nu er det sådan, at ældreområdet jo ikke typisk er et område, hvor der bliver lovgivet meget. Jeg sagde i min ordførertale, at under den røde regering, den forrige regering, blev der lavet to lovforslag på 4 år. Så det er ikke et område, hvor der er meget lovgivning. Og som sagt synes jeg da, det er meget vigtigere at sige: Hvad er det, vi reelt gør for de ældre, hvad er det for nogle initiativer, vi tager, og hvordan kan vi hjælpe dem bedst muligt?

Kl. 13:44

Den fg. formand (Erling Bonnesen):

Så er det fru Karina Adsbøl. Værsgo.

Kl. 13:44

Karina Adsbøl (DF):

Det er også en opfølgning på det, mine kolleger spurgte om, og jeg må sige, at da vi i Dansk Folkeparti læste regeringsgrundlaget, blev vi meget forbavsede over netop at se den her tomme side. Så derfor er det da lidt ambivalent, når ordføreren står og siger, at regeringen prioriterer det her område så højt, selv om den leverer en tom side i et regeringsgrundlag. Og så har ordføreren sagt en masse gode ting om de initiativer, der er taget, men mange af de initiativer, som ordføreren omtalte, er jo bl.a. iværksat på grund af et pres fra Dansk Folkepartis side, ikke? Det må ordføreren da anerkende. Det er jo netop sket på grund af Dansk Folkepartis vedholdende pres på regeringen for, at man på ældreområdet sikrer kvalitet med værdighedsmilliarden, altså sikrer, at der er de varme hænder, som ordføreren var inde på.

Kl. 13:45

Den fg. formand (Erling Bonnesen):

Ordføreren.

Kl. 13:45

May-Britt Kattrup (LA):

Vi skal sikre, at der er varme hænder nok, og at der er en god ældrepleje. Det her med, at regeringsgrundlaget er tomt, er jo forkert. Altså: Af regeringsgrundlaget fremgår det netop, at man har prioriteret ældreplejen rigtig højt, og det er derfor, at der er igangsat så mange initiativer og tilført området så mange penge, som der er. Så det udsagn kan jeg ikke rigtig følge. At mange af de initiativer, der er igangsat, er taget med bred opbakning fra alle Folketingets partier, altså også fra DF, er da kun rigtig glædeligt. Det betyder, at vi er enige om målet for det her, og at vi kan arbejde sammen om det, at vi fremover også kan gå i den retning, og at det ikke bliver lavet om, hvis der kommer en anden regering i morgen. Så det er da kun glædeligt, at Dansk Folkeparti har så stor en andel i det her, hvilket jeg også sagde i min ordførertale.

Kl. 13:46

Den fg. formand (Erling Bonnesen):

Spørgeren.

Kl. 13:46

Karina Adsbøl (DF):

Jeg mente selvfølgelig lovgrundlaget, hvilket ordføreren sikkert godt forstod. Det var ikke i regeringsgrundlaget, men i lovgrundlaget, den tomme side var. Men jeg kunne godt tænke mig at høre ordføreren om kørelisterne. For nylig var der noget fremme om kørelisterne for det ansatte personale – social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere og det sundhedspersonale, der kører i hjemmeplejen – og det handler om, at der ikke er afsat køretid, og at man bliver nødt til at tage den tid fra de ældre medborgeres tid. Er det sådan, at regeringen har nogen løsning på det område, sådan at tiden ikke skal tages fra de ældre?

Kl. 13:47

Den fg. formand (Erling Bonnesen):

Ordføreren.

Kl. 13:47

May-Britt Kattrup (LA):

Det er igen en relevant problemstilling, men det ville jo være helt malplaceret, hvis vi herinde på Christiansborg skulle sidde og lave kørelister for det enkelte plejehjem. Vi skal jo ikke sidde herinde og lave det fra centralt hold. Vi skal hverken lave kørelister eller vagtplaner eller noget som helst, det er noget, som en dygtig ledelse gør på det enkelte plejehjem, og det er noget, som vi måske kan forbedre via det initiativ, der handler om bedre ledelse i den offentlige sektor, som jo er et initiativ, der også er sat igang.

Kl. 13:47

Den fg. formand (Erling Bonnesen):

Så er det fru Stine Brix. Værsgo.

Kl. 13:47

Stine Brix (EL):

Jeg synes jo, det er lidt absurd at høre på Liberal Alliances ordfører. Liberal Alliance sætter jo al deres energi ind på, at vi skal bruge alle de penge, vi har i kassen, på skattelettelser, som først og fremmest skal komme de højestlønnede til gode. Liberal Alliance er gået til valg på, at vi skal have minusvækst i den offentlige sektor, og Liberal Alliance har skrevet under på et regeringsgrundlag, hvor man lægger op til en historisk lav vækst i den offentlige sektor, som betyder, at vi på ingen måde kan følge med det behov, der kommer til at være i fremtiden, når der kommer flere ældre. Det er veldokumenteret, at vi massivt kommer til at mangle medarbejdere, hvis vi bare skal holde det kvalitetsniveau, som vi diskuterer om overhovedet er godt nok. Jeg kunne godt tænke mig, at Liberal Alliances ordfører reflekterede lidt over de prioriteringer, for når man står her på talerstolen og siger, at vi selvfølgelig skal have en god og værdig ældrepleje, skulle man måske omlægge sin politik en lille smule.

Kl. 13:48

Den fg. formand (Erling Bonnesen):

Ordføreren.

Kl. 13:48

May-Britt Kattrup (LA):

Nu er det sådan, at den præmis, som vi hører igen og igen, nemlig om man vil have lavere skat eller bedre velfærd, er en helt forkert præmis. Det er ikke hinandens modsætninger, tværtimod. Hvis vi skal have råd til velfærd fremover, er vi nødt til at have vækst i det her land. Vi har nærmest haft nulvækst i de sidste 10 år, og på den måde bliver der ikke råd til velfærd fremover. Hvis vi skal have væksten i gang, er vi nødt til at have skatten ned. Så kommer væksten i gang, så får vi mere velstand, og så får vi råd til velfærd – også ældrevelfærd.

Kl. 13:49

Den fg. formand (Erling Bonnesen):

Spørgeren.

Kl. 13:49

Stine Brix (EL):

Virkeligheden er den, at der ligger nogle penge, som man kan diskutere hvad man skal bruge til. De penge er blevet til, under forudsætning af at man forringede danskernes tilbagetrækningsalder, mod at man lovede, at de så ville få en værdig velfærd, især når der blev flere ældre. Det er de penge, som Liberal Alliance nu vil bruge på skattelettelser, og det betyder ganske enkelt, at man ikke kan holde det løfte, man har givet til danskerne, om, at der også i fremtiden vil være en værdig ældrepleje. Kvaliteten i dag er stærkt tvivlsom, og kvaliteten i fremtiden vil blive ringere med Liberal Alliances politik. Det savner jeg sådan set bare man står på mål for.

Kl. 13:49

Den fg. formand (Erling Bonnesen):

Ordføreren.

Kl. 13:49

May-Britt Kattrup (LA):

Det er så der, vi ikke er enige, for hvis der skal være råd til velfærd også fremover, er vi nødt til at have gang i væksten. Hvis vi bare bruger det råderum, der er i dag, til offentligt forbrug, er der ikke noget, der kan generere, at der fremover vil være et råderum. Det, vi gør med det råderum, der er i dag, er jo ikke, at vi går ind og siger, at det alt sammen skal bruges til skattelettelser. Vi går netop ind og siger, at der er noget, der skal bruges til offentligt forbrug, og noget, der skal bruges til skattelettelser. Men vi er nødt til at sørge for, at der også fremover vil være et råderum til velfærd, også for de ældre, og det vil der ikke blive, hvis man fører Enhedslistens politik.

Kl. 13:50

Den fg. formand (Erling Bonnesen):

Så er det fru Susanne Eilersen. Værsgo.

Kl. 13:50

Susanne Eilersen (DF):

Tak for det. Jeg vil også godt gå lidt tilbage til snakken, vi havde lige før. For ordføreren står der og fortæller meget om regeringsgrundlaget, og hvor meget man egentlig prioriterer ældreområdet i regeringsgrundlaget. Nu ved jeg godt, at regeringen består af tre partier, hvoraf ordførerens parti er det ene, men kan ordføreren ikke bekræfte, at det ser lidt mystisk ud, at man prioriterer det så meget i et regeringsgrundlag, men at man så fremlægger et lovprogram, hvor der er en tom side? Mener ordføreren ikke, at der er noget miskmask i den forskel mellem, hvad man siger man gerne vil, og hvad man gør? Og hvordan vil ordføreren forsvare det?

Kl. 13:51

Den fg. formand (Erling Bonnesen):

Ordføreren.

Kl. 13:51

May-Britt Kattrup (LA):

Nej, jeg synes ikke, der er noget miskmask i det. Det er sådan, at på ældreområdet er der ikke meget lovgivning, og hvorfor skal vi gå ud og opfinde noget lovgivning for at tilfredsstille en eller anden idé om, at der skal være lovgivning?

Det, det går ud på for mig, og det, jeg synes er vigtigt, er, at vi gør noget godt for de ældre. Og der har vi hele den der meget lange række af initiativer, som jeg nu et par gange har læst op her, og som skal hjælpe de ældre. Hvorfor skal vi opfinde lovgivning, fordi vi sætter penge af til det? Altså, det synes jeg er en underlig ligning. For mig er mere lovgivning ikke automatisk lig med bedre velfærd.

Kl. 13:52

Den fg. formand (Erling Bonnesen):

Spørgeren.

Kl. 13:52

Susanne Eilersen (DF):

Jamen i Dansk Folkeparti er vi jo rigtig glade for, at ordføreren også fra talerstolen anerkender nogle af de tiltag, som kommer fra Dansk Folkeparti. Det er vi selvfølgelig altid glade for. Man kan jo blive ved med at lave initiativer og hensigtserklæringer og komme med anerkendelse – men mener ordføreren, at kommunerne lever op til de hensigtserklæringer og tiltag og den anerkendelse, eller hvad ordføreren vil kalde det? Og skal vi bare blive ved med at sidde på hænderne herinde og kigge på, at vi måske ikke synes, det er godt nok? Eller skal vi stramme lidt op fra Christiansborgs side?

Kl. 13:52

Den fg. formand (Erling Bonnesen):

Ordføreren.

Kl. 13:52

May-Britt Kattrup (LA):

De lever absolut ikke altid op til det, vi gerne vil have herindefra, og det er også derfor, vi ser de der grimme tilfælde, hvor plejen bare ikke er i orden, og hvor ældre bliver behandlet på en måde, som vi bare slet ikke kan være bekendt, og som vi skal lave om på. Og det er også derfor, at der herindefra jo er kommet, også sammen med Dansk Folkeparti, flere initiativer med øremærkede midler. Udgangspunktet er, at vi respekterer det kommunale selvstyre, men alligevel går vi ind og øremærker nogle midler og nogle tiltag, fordi det ikke er alting, der er godt nok. Men, som jeg også sagde før, er der heldigvis mange steder, som gør det godt nok, og det er det, vi skal have bredt ud, så alle steder bliver gode steder.

Kl. 13:53

Den fg. formand (Erling Bonnesen):

Så er det fru Pernille Bendixen. Værsgo.

Kl. 13:53

Pernille Bendixen (DF):

Tak for det. Klippekortet, ældremilliarden, velfærdsmilliarden, et nationalt videnscenter og hjemlighed på plejehjemmene osv. er jo alt sammen initiativer, der er kommet fra Dansk Folkeparti, og det har der været god opbakning til, og tak for det. Men hvad er Liberal Alliances visioner? For man leverer jo, som flere har nævnt, et tomt lovgrundlag. Så hvad er Liberal Alliances visioner på ældreområdet?

Kl. 13:53

Den fg. formand (Erling Bonnesen):

Ordføreren.

Kl. 13:54

May-Britt Kattrup (LA):

Liberal Alliances visioner er, at vi skal have en værdig ældrepleje. Hele livet igennem har vi lovet mennesker, som betaler verdens højeste skat, at vi ville passe godt på dem, når de blev ældre, og det skal vi leve op til. Det kan ikke være rigtigt, at man, bare fordi man bliver gammel og afhængig af andre mennesker, så pludselig ikke selv kan bestemme, hvor man vil bo, hvad man vil have at spise, hvornår man vil stå ud af sengen, hvem der skal komme i ens hjem – alle sådan nogle ting. Det kan ikke være rigtigt, at man pludselig ikke selv kan bestemme det. Det er en af vores visioner, at man i høj grad har selvbestemmelse, at man har frit valg, og at man stadig væk er herre i eget hus.

Kl. 13:54

Den fg. formand (Erling Bonnesen):

Spørgeren.

Kl. 13:54

Pernille Bendixen (DF):

Så kan jo man stå der og sige en værdig ældrepleje, og det kan man så definere på rigtig mange forskellige måder. Men når vi nu ser, at der er så mange danskere, der mener, at det er en utryg ting at skulle blive ældre, og vi ser kommuner, som ikke lever op til de visioner, der er fra Folketingets side, og man så bliver ved med at sige, at man ønsker en værdig ældrepleje, men at man ikke vil blande sig i det kommunale selvstyre, vil jeg spørge: Er der ikke en eller anden nedre grænse for, hvornår man ligesom må skride ind og sige, at nu er det nok?

Kl. 13:55

Den fg. formand (Erling Bonnesen):

Ordføreren.

Kl. 13:55

May-Britt Kattrup (LA):

Jo, og det er også derfor, at vi har skredet ind. Det er derfor, at vi har lavet øremærkede tiltag, som i virkeligheden er i modsætning til det kommunale selvstyre. Det er derfor, der er lavet de her initiativer som øremærkede midler, øremærkede tiltag, hvor man går ind og følger udviklingen i kommunerne, selv om vi egentlig helst så, at det var kommunerne selv, som kørte det. Men jeg ved ikke, om Dansk Folkeparti går helt ind for en afskaffelse af det kommunale selvstyre. Det kan godt være. Det gør vi altså så ikke.

Kl. 13:55

Den fg. formand (Erling Bonnesen):

Vi har ikke flere på listen, og vi siger tak til ordføreren. Så går vi videre i ordførerrækken til Alternativets ordfører, og det er fru Pernille Schnoor. Værsgo.

Hun ses ikke at være til stede, og så går vi videre i ordførerrækken, og det er til Det Radikale Venstres ordfører, og det er fru Marlene Borst Hansen. Værsgo.

Kl. 13:56

(Ordfører)

Marlene Borst Hansen (RV):

Jeg skulle hilse fra Alternativets ordfører, Pernille Schnoor, og sige, at den ordførertale, som jeg nu vil holde, også er på vegne af Alternativet.

Først og fremmest tak til Dansk Folkeparti for hele tiden at have fokus på at holde regeringen op på de problemer og udfordringer, der er på ældreområdet. Dansk Folkeparti spørger i den her forespørgsel også regeringen om, hvorfor lovprogrammet ikke indeholder forslag til forbedringer på netop ældreområdet. Nu har vi så tidligere hørt fra ældreministeren, at der kommer tre forslag til foråret.

I Radikale Venstre mener vi ikke, at man skal lave love bare for at lave love. Tværtimod synes vi faktisk, at man kunne droppe en hel del lovgivning og lægge mere ud til lokale beslutninger, i hvert fald sådan helt generelt. Vi er ikke overbevist om, at man får en bedre ældrepleje, ved at vi lovgiver mere her fra Christiansborg. Det er selvfølgelig os, som herfra eksempelvis regulerer ydelser, men den service, som skal være i forbindelse med ældre, særlig sårbare ældre, er en kommunal opgave, og det er et kommunalt ansvar. Men det er jo klart, at vi ikke bare kan stramme den økonomiske skrue for kommunerne og så samtidig forvente, at det kommunale serviceniveau både i forhold til ældre, men også i forhold til børn og unge er helt uberørt og i top. Så vi mener klart, at regeringen har et ansvar.

Et sted, som vi ligesom Dansk Folkeparti og en række andre af Folketingets partier har et stort fokus på, er manglen på uddannet personale i ældreplejen. Der bliver jo stadig flere ældre herhjemme, men tre ud af fire kommuner har problemer med at skaffe nok kvalificeret arbejdskraft på ældreområdet, og ifølge KL vil antallet af ældre over 80 år fordobles frem mod 2040. Samtidig går mange SOSU-assistenter og SOSU-hjælpere snart på pension, og færre søger ind på SOSU-uddannelserne, så udfordringerne er til at få øje på. For hvis ikke kommunerne kan ansætte den kvalificerede arbejdskraft, som kan sikre, at den ældre medborger får den støtte og den hjælp, som vedkommende har brug for, så nytter flere penge jo ikke. Pengene skal jo bruges på såkaldt varme hænder, pengene skal bruges på rigtige ansatte, som udfører god ældrepleje og omsorg, og derfor er det helt nødvendigt, at flere unge har lyst til at tage en erhvervsuddannelse og – i forhold til dagens debat – også har lyst til at tage en SOSU-uddannelse. Det tror jeg faktisk de fleste af Folketingets partier er enige med Radikale Venstre i, og derfor er det også meget underligt – eller måske skulle man sige foruroligende – at regeringen lægger op til massive besparelser på erhvervsuddannelsesområdet.

Nu er finanslovsforhandlingerne jo endnu ikke afsluttet, så her i de sidste timer af dem, forhåbentlig, synes jeg og Radikale Venstre, at det ville være så skønt, hvis Dansk Folkeparti bruger deres kræfter i forhandlingslokalet på at kæmpe for flere penge til erhvervsuddannelserne, og for vores skyld kunne I godt droppe de der krav om udlændingestramninger. Radikale Venstre og Alternativet kan støtte den vedtagelsestekst, som Socialdemokratiets ordfører tidligere har læst op.

Kl. 13:59

Den fg. formand (Erling Bonnesen):

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren og går videre til den næste ordfører, og det er fru Kirsten Normann Andersen. Værsgo.

Kl. 14:00

(Ordfører)

Kirsten Normann Andersen (SF):

Tak for det. Først tak til Dansk Folkeparti for at sætte ældreplejen på dagsordenen. Behovet er desværre ret åbenlyst. Tag nu bare Ib fra Malling. Han er 93 år, og han har altid sat en ære i at klare sig selv, men nu kniber det altså gevaldigt. Men hjælpen kommer bare ikke uden videre, i 5 måneder har han nu ventet på at blive visiteret. Men det er ikke ond vilje, kommunen mangler visitatorer, og nå ja, så har de for resten også lige fået et nyt it-system, som driller lidt. Og så har man igangsat en ny struktur, igen.

Bag skrivebordene i kommunerne bliver der nemlig kæmpet en brav kamp for at få dækket behovet for hjælp til stadig flere ældre i en tid, hvor der altså ikke kommer flere ressourcer, og der er to knapper, man kan skrue på i den situation: at skærpe kriterierne for at få hjælp, så færre ældre får hjælp, eller at reducere tiden til de enkelte opgaver, så de ansatte må løbe endnu hurtigere. Det er derfor langtfra sikkert, at Ib er så heldig, at han bliver visiteret til hjælp. Flere og flere ældre oplever nemlig, at de slet ikke kan få den hjælp, som de selv mener de har brug for. Det bekræfter Ældre Sagen, som også har undersøgt de ældres egne erfaringer.

Men selv hvis Ib skulle være heldig at blive visiteret til hjælp, er det stadig langtfra sikkert, at han får den hjælp, som han selv mener han har brug for. Med en standard på 20 minutter til rengøring hver fjortende dag har vi nået bunden. Hvis nogen vitterlig mener, at man kan rengøre en bolig for snavs fra 14 dage – herunder vaske køkkengulv, rengøre bad, toilet, badeværelsesgulv, støvsuge og måske vaske gulv i stue og soveværelse og aftørre alle vandrette flader – på 20 minutter, så kender jeg faktisk en hel del, som gerne vil på det kursus.

Vi har ikke sparet, siger en chef om det forhold, at tiden til et bad er reduceret fra 20 minutter til nu 16 minutter: Vi har bare fratrukket den tid, som var afsat til, at borgeren også kunne komme på toilettet. Ja, lad den bare stå et øjeblik.

Jeg får rigtig mange henvendelser fra fortvivlede ældre, pårørende og ansatte, og tak for dem. De bekræfter jo netop, at denne forespørgselsdebat er rigtig, rigtig vigtig, og de bekræfter også SF's kritik af, at regeringen ikke har fremsat et eneste lovforslag, som kan dæmme op for den her udvikling. Og det nytter altså ikke at henvise til værdighedsmilliarder eller klippekortsordninger, som jo netop ikke har til formål at løse lige netop det her problem. Vi taler om hverdagsproblemer, som ældre skal leve med hver eneste dag – problemer, som betyder, at ældre risikerer at føle sig usoignerede, at man ikke har lyst til at få gæster, fordi man skammer sig over, at der er for snavset, eller at man føler sig så meget til besvær, at man ligefrem mister lysten til den sidste tid i livet. Det kan vi ganske enkelt ikke være bekendt.

Når min tidligere nabo nu for tredje gang har fået afslag på en plejehjemsplads med begrundelsen, at han er alt for rask, så er han ikke engang i stand til at glæde sig over den vurdering, for sådan oplever han det bare ikke selv. Han synes selv, han har brug for den tryghed og det fællesskab, som kunne gøre en trang og lang og ensom hverdag lidt mere livgivende. Det piner mig at se, hvordan smilet i de ellers drilske øjne er forsvundet. Han føler sig svigtet efter et langt liv, hvor han har bidraget til det samfund, som vi andre nyder godt af i dag.

Den erfaring gør Ældre Sagen også: Færre bliver visiteret til plejehjem, og når det langt om længe lykkes, er den ældre ofte så svækket, at opholdet desværre ofte bliver meget kortvarigt. Man får næsten det indtryk, at plejehjem er blevet reduceret til en form for ældrehospice.

Der er ingen ældre, der drømmer om at blive afhængig af ældrepleje. Vi drømmer alle sammen om, at vi kan klare os selv til det sidste. Ingen forventer længere, at der er Bailey til kaffen, men det er vel ikke for meget forlangt, at der er hænder nok til at sikre en god og værdig afslutning på livet. SF har allerede tidligere stillet et forslag, som skulle sikre, at budgetterne følger den demografiske udvikling, og for den sags skyld også et forslag om at sikre faste teams. De to forslag har netop til formål at sikre, at vi giver ressourcer nok, og at vi sikrer ro på.

Jeg deler ordfører Jeppe Jakobsens afslutning på indledningen i den her debat: Vi er dybt bekymrede for ældreområdet. Jeg håber derfor også, at ældreministeren vil tage ordet igen for at svare på de bekymringer, som er fremført i debatten, og SF skal for god ordens skyld sige, at vi støtter forslaget til vedtagelse oplæst af fru Karin Gaardsted.

Kl. 14:05

Den fg. formand (Erling Bonnesen):

Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Og så giver vi ordet til ældreministeren. Værsgo.

Kl. 14:05

Ældreministeren (Thyra Frank):

Mange tak for debatten i dag. Jeg synes, at vi er kommet godt omkring både udfordringen i det og mulige løsninger på, hvordan vi fortsat gør en god ældrepleje endnu bedre. Som jeg sagde i min indledende tale, vægter vi i regeringen ældreområdet meget højt. Vi er bevidst om, at den demografiske udvikling løbende stiller krav til, hvordan vi udvikler ældreplejen både fagligt, kvalitetsmæssigt og økonomisk. Der skal være de nødvendige ansatte i ældreplejen. Den oplevede kvalitet skal være i orden, og de sidste leveår skal være kendetegnet ved livsglæde og værdighed.

Det er bl.a. derfor, at vi sammen med Dansk Folkeparti har prioriteret ældreområdet højt i finanslovene for 2016 og 2017. Jeg vil gerne endnu en gang fremhæve rækken af initiativer, der er igangsat. Der er afsat 1 mia. kr. ekstra hvert år på finansloven til mere værdig ældrepleje, og vi har indført krav om lokale værdighedspolitikker for ældreplejen. Vi har afsat 380 mio. kr. til en klippekortsordning til alle plejehjemsbeboere. Og vi har fået en køkkenpulje på 425 mio. kr., som giver nye og bedre køkkener på plejehjem i rigtig mange af landets kommuner. Og vi også fået en national demenshandlingsplan og udmøntet 470 mio. kr. til et markant og bredt løft af demensområdet.

Her i efteråret har vi fået en vigtig politisk aftale på plads om en bedre indsats mod konkurser i hjemmeplejen. Og vi har med satspuljeaftalen for 2018-2021 fået en særskilt aftale for ældreområdet, hvor vi har afsat over 326 mio. kr. til bl.a. en plejehjemsportal, et nationalt videnscenter og rejsehold for værdig ældrepleje og et styrket tilsyn på ældreområdet.

Det er markante og mærkbare initiativer, som viser, at vi sammen med Dansk Folkeparti og de øvrige aftalepartier prioriterer ældreområdet højt. Det er initiativer, som sætter retningen for ældrepolitikken i årene frem, også lovgivningsmæssigt, og som bygger på de fem grundlæggende værdier for ældreplejen, som vi har skrevet ind i regeringsgrundlaget.

Oven på det har vi i regeringens finanslovsudspil for 2018 lagt op til bl.a. at afsætte penge til at aflaste pårørende til svækkede ældre og til at styrke kommunernes arbejde med at sikre en værdig afslutning på livet for vores ældre borgere. Samtidig ønsker vi at give de ældre endnu større mulighed for at kunne bestemme over deres eget liv, selv om de er blevet afhængige af hjælp til at klare hverdagen. I regeringens finanslovsudspil foreslår vi derfor at igangsætte et forsøg, der kan udvide borgernes frie valg med hensyn til rehabilitering og madservice.

Det er min holdning, at regeringens politik på ældreområdet viser, at vi løbende tager fat på de udfordringer, der er. Vi vil også fremadrettet følge udviklingen på ældreområdet, så vi holder det rette fokus, nemlig at sikre værdighed og selvbestemmelse for vore ældre medborgere.

Kl. 14:08

Den fg. formand (Erling Bonnesen):

Tak for det. Der er en række korte bemærkninger, og den første er fra hr. Jeppe Jakobsen. Værsgo.

Kl. 14:08

Jeppe Jakobsen (DF):

Tak for det. Der er sket mange gode ting på ældreområdet i de seneste par år. De er blevet gentaget af både Venstre, Liberal Alliance og ministeren selv. Jeg har set, at Liberal Alliance på deres twitterprofil, mens vi har debatteret, har lagt en video op med ældreministerens resultater. Jeg skal bare lige have pindet to ting ud. Er det her videncenter for bedre ældreomsorg og den tværfaglige indsats mod underernæring noget, man har fundet på i ministeriet, og er det derfor noget, som ældreministeren kan være særlig stolt af? Er det resultater, som ældreministeren har fået kæmpet igennem; er det noget, som er opfundet af ældreministeren? Jeg vil bare lige have det pindet meget klart ud, og jeg vil have et meget tydeligt svar. Jeg vil virkelig opfordre ældreministeren til at tænke over sit svar.

Kl. 14:10

Den fg. formand (Erling Bonnesen):

Ministeren.

Kl. 14:10

Ældreministeren (Thyra Frank):

Jamen vi kom fra regeringens side med seks initiativer til satspuljeområdet, som kom igennem. Men det er klart, at det er noget, vi har været fælles om. Og jeg vil da gerne her sige tak til hr. Jeppe Jakobsen, fordi han netop talte meget om et videncenter med et rejsehold. Jeg er jo glad for, at vi i den samlede satspuljeforhandling blev enige om, at det var noget, vi gjorde.

Kl. 14:10

Den fg. formand (Erling Bonnesen):

Spørgeren.

Kl. 14:10

Jeppe Jakobsen (DF):

Det, jeg spurgte til, var, om det var noget, der var udklækket, og som man havde udtænkt i Ældreministeriet sådan på helt egen hånd og dermed fik igennem i satspuljen. Jeg synes ligesom hele den her debat for nogle partiers vedkommende kan opsummeres med at pynte sig med lånte fjer. Der er i det hele taget det, at vi havde en særskilt satspulje på ældreområdet. Jeg vil også gerne høre, om det var noget, man sådan helt selv fik tænkt sig frem til i regeringen, eller om det var noget, man fik hjælp til at tænke sig frem til.

Kl. 14:11

Den fg. formand (Erling Bonnesen):

Ministeren.

Kl. 14:11

Ældreministeren (Thyra Frank):

Jamen jeg synes da, det er vigtigt, at vi gør noget fælles, og at vi i fællesskab kommer til at snakke om, hvad det er, der er vigtigt. Jeg synes da, at det er meget rimeligt, når vi har fået en ældreminister og et ældreministerium særskilt, at vi på den måde så også forhandler satspuljeaftalerne for os selv. Det var da noget, vi var enige om, og det er noget, jeg har talt med hr. Jeppe Jakobsen om, for vi mødes hver eneste uge, og så har vi da talt om det. Det synes jeg kun er dejligt. Der er nogle forslag, der kommer nogle steder fra, og andre, der kommer andre steder fra. Det er i og for sig ikke så vigtigt for mig. For mig handler det her om, at de ældre får det godt.

Kl. 14:11

Den fg. formand (Erling Bonnesen):

Så er det fru Marlene Harpsøe. Værsgo.

Kl. 14:11

Marlene Harpsøe (DF):

Jeg er rigtig glad for at høre, at vi har den her meget fælles målsætning om, at de ældre skal have det godt. Men i Dansk Folkeparti efterlyser vi bare nogle initiativer fra ældreministeren i forhold til at sige: Okay, hvad er det så, vi skal gøre lige nu og her? For vi har utrolig mange udfordringer, og bare hele rekrutteringen til ældreplejen er et alvorligt problem og en bombe under ældreplejen.

Så hvad er det for nogle initiativer, hvad er det for nogle helt konkrete initiativer, som ældreministeren vil tage for at dæmme op for de her problemer?

Kl. 14:12

Den fg. formand (Erling Bonnesen):

Ministeren.

Kl. 14:12

Ældreministeren (Thyra Frank):

Jamen jeg anerkender da, at vi har en udfordring med at rekruttere personale inden for ældreområdet, og det underbygger de tal, vi har set fra KL, jo også – og netop det, at problemet bliver større i fremtiden. Jeg tror, at der er mange ting, der skal ses på.

Jeg ved, at KL er gået sammen med FOA for at få analyseret udviklingen nærmere. Og så vil jeg sige, at jeg glæder mig til, at vi får et solidt vidensgrundlag, vi kan diskutere ud fra.

Kl. 14:13

Den fg. formand (Erling Bonnesen):

Spørgeren.

Kl. 14:13

Marlene Harpsøe (DF):

Vi havde jo sådan set også ældreministeren i samråd her for et par uger siden omkring det her med, at vi mangler kvalificeret arbejdskraft i ældreplejen. På det tidspunkt ville ældreministeren og undervisningsministeren jo ikke tage fat i KL og sige: Nu holder vi et møde omkring udfordringerne, problemerne med rekruttering inden for ældreplejen.

Jeg vil bare gerne høre, om ministeren har ændret holdning, siden vi havde det samråd. Altså, vil ministeren tage initiativ til at tage fat i KL og så få kortlagt problemets omfang?

Kl. 14:13

Den fg. formand (Erling Bonnesen):

Ministeren.

Kl. 14:13

Ældreministeren (Thyra Frank):

Jamen jeg taler da med KL jævnligt, og det vil da også være en af de ting, som man kunne tale om. Jeg har noteret mig, at Michael Ziegler fra KL har italesat det her behov for, at vi sætter fokus på, også hvor vigtig en opgave det er, SOSU-medarbejderne løfter hver eneste dag. Det er også en af de ting, jeg tænker vi også bliver nødt til.

Det er ikke det hele, men vi bliver nødt til at anerkende, hvor stort et arbejde de her mennesker gør i dagligdagen, så det også bliver løftet op i folks tankegang, så man på den måde kan rekruttere folk. For hvis det er sådan, at vi altid taler området ned, hvem har så lyst til at arbejde på et område, hvor man konstant får at vide, at det er hårdt, at man løber hurtigt, at man når ingenting, og at man i øvrigt ikke bliver anerkendt for sit arbejde?

Kl. 14:14

Den fg. formand (Erling Bonnesen):

Så er det fru Pernille Bendixen. Værsgo.

Kl. 14:14

Pernille Bendixen (DF):

Tak for det, og tak til ministeren. Ministeren nævner jo rigtig mange gode og dejlige tiltag, der er taget, og som er gennemført, og det tror jeg vi er en bred kreds der er rigtig glade for. Men set med Dansk Folkepartis øjne er der jo ikke ét af de initiativer, der er kommet fra ældreministeren selv. Det kan godt være, at jeg tager fejl, og ministeren må meget gerne korrekse mig, og i så tilfælde må ministeren meget gerne nu sige, hvilke initiativer der er gennemført på ministerens egen foranledning.

Kl. 14:15

Den fg. formand (Erling Bonnesen):

Ministeren.

Kl. 14:15

Ældreministeren (Thyra Frank):

Bl.a. kan jeg fortælle, at jeg har spillet to ting ind til vores nuværende finanslovsforhandlinger, som bestemt kommer fra mig som noget af det, jeg – jeg havde nær sagt siden 1975 – har kæmpet for, nemlig for det første en værdig død for dem, der er derude. Vi skal simpelt hen sætte fokus på, hvordan mennesker kan få lov til at komme herfra på en værdig måde. Det er noget, der har ligget mig meget på sinde i alle mine mange, mange år, hvor jeg har arbejdet inden for det her område. For det andet er der desuden de pårørende. Jeg har set, hvor tit de pårørende har været nedslidte, når de endelig fik den, de nu holdt af, på plejehjem, og set, hvor meget vi har skullet støtte dem. Så jeg har også sendt et initiativ om pårørendestøtte ind til de nuværende finanslovsforhandlinger.

Kl. 14:15

Den fg. formand (Erling Bonnesen):

Spørgeren.

Kl. 14:15

Pernille Bendixen (DF):

Det er rigtig fint, men det er jo initiativer, der ikke er gennemført, i og med vi ikke har en finanslov endnu. Så hvilke initiativer er gennemført – er gennemført – på baggrund af noget, ministeren selv har foreslået, og altså ikke noget, som ministeren har lånt fra andre partier?

Kl. 14:16

Den fg. formand (Erling Bonnesen):

Ministeren.

Kl. 14:16

Ældreministeren (Thyra Frank):

Så har vi bl.a. haft en satspuljeforhandling, og der kan jeg sige, at sådan noget som plejehjemsportalen er noget af det, jeg har bragt ind. Jeg synes, det er meget, meget vigtigt, at man kan få lov til selv at finde ud af, hvad man kan vælge af plejehjem, den dag, man selv får brug for hjælp. Det er også en af de ting, som jeg har med.

Så vil jeg igen sige, at det efter min mening ikke handler så meget om, hvor det kommer fra; det handler meget om, at vi får gjort noget for de gamle.

Kl. 14:16

Den fg. formand (Erling Bonnesen):

Ja, så er det fru Karin Nødgaard. Værsgo.

Kl. 14:16

Karin Nødgaard (DF):

Tak. Det skal selvfølgelig ikke blive en diskussion om, hvem der egentlig har bragt hvad med til bordet, men alligevel vil jeg godt have lov til at følge lidt op på det, ministeren siger, nemlig at det ikke drejer sig om, fra hvilke steder det kommer. Det, der er vigtigt, er, at der kommer noget alle steder fra, mener jeg. Det skal være den positive tilgang. Der er det jo så bare, at Dansk Folkeparti i den her debat i dag rent ud sagt synes, at der er kommet for lidt fra regeringen, fra ældreministeren. Derfor vil jeg også gerne have, at ministeren prøver at kommentere netop lovkataloget, med hensyn til om det ikke sådan rent signalmæssigt virker meget fattigt, at der overhovedet ikke er nogen initiativer på det område, som ministeren bestrider. Altså, det synes jeg er et signal, man lige burde vurdere en ekstra gang, næste gang der kommer et lovkatalog.

Derudover vil jeg egentlig også gerne høre ministeren om noget. Ministeren siger, at der er gjort rigtig meget, men alligevel er det over halvdelen af dem, der er blevet adspurgt i en ret stor undersøgelse, som siger: Vi er bekymrede for at blive gamle i Danmark. Er det ikke tankevækkende for en minister at høre på?

Kl. 14:17

Den fg. formand (Erling Bonnesen):

Ministeren.

Kl. 14:17

Ældreministeren (Thyra Frank):

Jo, det er bestemt tankevækkende, og jeg beklager at måtte sige, at det har jeg set som en udvikling igennem rigtig mange år. Der er flere og flere, der bekymrer sig om, hvad der skal ske, også når de bliver gamle. Det er ikke noget, der bare lige er opstået. Det er noget, der har været der i rigtig, rigtig mange år, og det har jeg fulgt, jeg havde nær sagt, siden år 2000. Og det er bekymrende også for mig.

Men der er flere ting at gøre ved det. Bl.a. kan vi også italesætte, at der faktisk sker mange ting derude. Jeg har besøgt næsten 60 kommuner, siden jeg blev minister – i det sidste år – og jeg vil sige, at jeg møder rigtig mange i de kommuner, der faktisk fortæller om, at det går godt, og hvor jeg hører en positiv stemning. Det synes jeg faktisk også vi selv skal tale op.

Kl. 14:18

Den fg. formand (Erling Bonnesen):

Spørgeren.

Kl. 14:18

Karin Nødgaard (DF):

Det synes jeg egentlig at vi er rigtig mange der prøver at gøre, altså at tale området op. 60 kommuner er jo temmelig mange, hvor det så fungerer rigtig fint. Men så håber jeg, at ministeren får besøgt de resterende kommuner op til de 98 kommuner, for der må være nogle af de steder, hvor det ikke fungerer, for det er jo det, vi også hører i mange af de beskrivelser, som vi alle sammen får.

Derfor kunne jeg ikke lade være med lige at tænke på, om ministeren, når man så har haft dialog med 60 forskellige borgmestre, har sagt, at nu skal de oppe sig på det her område, og at der bare ikke må være noget, der halter. Og hvad agter ministeren i givet fald at gøre, hvis vi står her igen om 1 år eller om 2 år og der stadig væk er en masse ting på ældreområdet rundtomkring i kommunerne, som er kritisable? Så er det jo, mener jeg, ministerens forpligtelse at tage den her kontakt, og der kan man ligeså godt gøre det nu i stedet for at vente.

Kl. 14:19

Den fg. formand (Erling Bonnesen):

Ministeren.

Kl. 14:19

Ældreministeren (Thyra Frank):

Vi har jo bl.a. også fra ministeriets side valgt at sende et brev ud til alle 98 kommuner om, hvordan de skal klare det med klippekortet, fordi vi kan forstå, at der er nogle problemer med klippekortet. Så ja, vi har også kontakt til kommunerne, når vi synes, der er noget, der måske ikke fungerer helt, som det skal.

Kl. 14:19

Den fg. formand (Erling Bonnesen):

Så er det fru Kirsten Normann Andersen. Værsgo.

Kl. 14:19

Kirsten Normann Andersen (SF):

Tak for det, og tak for besvarelsen. Jeg vil blot høre ministeren, om ministeren er enig i, at de kommunale budgetter ikke kompenseres i forhold til, at vi får flere og flere ældre, samtidig med at vi har fået færre og færre ansatte, og at det faktisk betyder, at flere ældre skal deles om færre ansatte. Helt bortset fra nye køkkener, klippekort og værdighedsmilliarder er det så rigtigt forstået, at de kommunale budgetter, som kommunerne også siger det, ikke kompenseres i forhold til den demografiske udvikling?

Kl. 14:20

Den fg. formand (Erling Bonnesen):

Ministeren.

Kl. 14:20

Ældreministeren (Thyra Frank):

Den her snak har vi jo haft mange gange før, og mit svar bliver det samme: De nuværende regeringspartier har sammen med Dansk Folkeparti ved de sidste 2 års finanslovsaftaler vist, at vi prioriterer ældreplejen. Så det nytter jo ikke noget kun at fokusere på de ting. Vi prioriterer det simpelt hen. Jeg har hørt før, og jeg bliver nødt til at sige, at jeg har det samme svar til fru Kirsten Normann Andersen.

Kl. 14:21

Den fg. formand (Erling Bonnesen):

Så er det spørgeren.

Kl. 14:21

Kirsten Normann Andersen (SF):

Jeg medgiver, at vi har haft den her drøftelse mange gange, og jeg kan også konstatere, at jeg har hørt svaret rigtig mange gange – så mange gange, at jeg er lige ved at tro, at jeg kan det udenad. Så jeg tror bare, at jeg vil stille et simpelt spørgsmål: Mener ministeren, at ældreplejen, som den ser ud i dagens Danmark, er god nok, og at der derfor ikke behøves at gøres noget yderligere inden for området?

Kl. 14:21

Den fg. formand (Erling Bonnesen):

Ministeren.

Kl. 14:21

Ældreministeren (Thyra Frank):

Jeg har hørt spørgsmålet lige så mange gange, som spørgeren har hørt svaret, og jeg har ikke ændret min mening om det. Nej, det er klart, at vi altid skal have fokus på ældreplejen. Der er aldrig noget, der er godt nok. Det er vigtigt at have øje for det, og jeg kan love spørgeren, at regeringen vil følge det her område tæt.

Kl. 14:22

Den fg. formand (Erling Bonnesen):

Så er det fru Karina Adsbøl. Værsgo.

Kl. 14:22

Karina Adsbøl (DF):

Tak for det. Først og fremmest vil jeg rose ministeren for at gå på talerstolen. Det er rigtig godt. Men derudover kunne jeg godt tænke mig at bede ministeren om at redegøre for, hvordan man som ældreminister kan forsvare og forklare den tomme side i lovkataloget. Det er også lidt en opfølgning på min kollega Jeppe Jakobsens spørgsmål. For hvorfor stod alle de ting, man nu har fået gennemført, bl.a. i satspuljeforhandlingerne, ikke i lovkataloget i første omgang, hvis det er ældreministerens initiativer?

Kl. 14:22

Den fg. formand (Erling Bonnesen):

Ministeren.

Kl. 14:22

Ældreministeren (Thyra Frank):

Med hensyn til afbureaukratisering vil jeg sige, at det satte jeg i gang som noget af det første sidste år, og der lavede vi en aftale om, at der ville komme et resultat her sidst på året. Det resultat kommer sidst på året, og jeg synes ikke, der er nogen grund til, at man sætter noget ind i et lovkatalog, som vi endnu ikke ved hvad bliver til. For mig er der ikke lighedstegn mellem en god ældrepleje og antallet af lovforslag.

Kl. 14:23

Den fg. formand (Erling Bonnesen):

Spørgeren.

Kl. 14:23

Karina Adsbøl (DF):

Nej, men jeg undrer mig bare over, at ældreministeren opremser en række initiativer, hun har taget, bl.a. den video, der er lagt ud, og som min kollega henviste til tidligere. Så spørger jeg bare: Hvorfor stod de ting så ikke i lovkataloget i første omgang?

Kl. 14:23

Den fg. formand (Erling Bonnesen):

Ministeren.

Kl. 14:23

Ældreministeren (Thyra Frank):

Fordi de ting kommer her i foråret. Forebyggelse af konkurser er noget, vi har lavet en aftale om, efter at lovkataloget kom. Den nye plejehjemsportal er noget, der er kommet ind i satspuljeforhandlingerne, og så er der de nye uafhængige tilsyn. Det er de steder, hvor jeg i hvert fald ved der vil komme noget lovgivning her i løbet af foråret. Jeg synes, at det skal være der først, inden vi begynder at tænke over, hvad der skal ind i den pågældende lov.

Kl. 14:23

Den fg. formand (Erling Bonnesen):

Fru Susanne Eilersen. Værsgo.

Kl. 14:23

Susanne Eilersen (DF):

Tak for det, og også tak til ministeren for at gå på talerstolen. Ministeren indledte, da hun gik på talerstolen, med at sige, at hun vægter ældreområdet højt, og at der skal være det nødvendige antal ansatte i ældreplejen. Så vil jeg bare gerne høre: Synes ministeren, at der i dag er det nødvendige antal ansatte i ældreplejen, eller hvilket antal ansatte i ældreplejen mener ministeren er det nødvendige, og vil ministeren arbejde for, at vi når derhen?

Kl. 14:24

Den fg. formand (Erling Bonnesen):

Ministeren.

Kl. 14:24

Ældreministeren (Thyra Frank):

Jeg vil altid arbejde for, at vi får en bedre ældrepleje. Man kan ikke sige, hvor mange der skal til, men jeg kan love, at den her regering følger området tæt. Og vi ved, at der er en demografisk udvikling, som gør, at vi også skal følge det tæt.

Kl. 14:24

Den fg. formand (Erling Bonnesen):

Spørgeren.

Kl. 14:24

Susanne Eilersen (DF):

Det var ikke så meget svar, jeg fik på det spørgsmål. For det er nemt at stå og sige fra en talerstol, at man vil have det nødvendige antal medarbejdere i ældreplejen, hvis man ikke ligesom har nogen tanker, ideer og visioner om, hvad det er, der så er det nødvendige antal i ældreplejen. Vi i Dansk Folkeparti er derfor meget nysgerrige på, om ældreministeren på et eller andet tidspunkt kunne løfte sløret for, hvad det var, der var ministerens mening med den sætning om det nødvendige antal i ældreplejen. Det glæder vi os til.

Kl. 14:25

Den fg. formand (Erling Bonnesen):

Ministeren.

Kl. 14:25

Ældreministeren (Thyra Frank):

Jamen det er jo meget forskelligt, alt efter hvilken kommune det er, og hvad det er for nogle borgere, man har med at gøre. Så man kan jo ikke bare sige, at der skal det eller det antal til. Det må simpelt hen følge af, hvordan de ældre, der har brug for hjælp, nu har det.

Kl. 14:25

Den fg. formand (Erling Bonnesen):

Vi siger tak til ministeren. Så vil hr. Jeppe Jacobsen gerne have ordet til afrunding. Værsgo.

Kl. 14:25

Jeppe Jakobsen (DF):

Tak for det, og tak for debatten. Det er jo en mærkesag for Dansk Folkeparti at få italesat ældreplejen, også på nationalt plan, og det er dejligt at høre, at der er så mange, der er engageret i debatten.

Debatten har selvfølgelig afsløret, at vi har nogle forskellige synspunkter om vejen til den gode ældrepleje, men målet lader til at være det samme for de fleste.

De her forespørgselsdebatter ender ofte i sådan en mere eller mindre løs vedtagelse, som sjældent rykker særlig meget i det store samfund. Jeg har dog noteret mig, at regeringspartiernes forslag til vedtagelse læner sig en lille smule op ad det, jeg selv læste op, og jeg er især glad for teksten om, at hvis nedskæringerne i ældreplejen ude i kommunerne fortsætter, så vil det blive mødt med øremærkning af de midler, kommunerne har til rådighed.

Det betyder jo så, at vi i Dansk Folkeparti ikke fremadrettet behøver at have det med ind ad døren, når vi går ind til finanslovsforhandlinger. Så vil det ligge der i forvejen. Hvis kommunerne har skåret ned, vil regeringen på forhånd have sagt: Det her er ikke godt nok, der skal tilføres flere midler fra start af. Altså i stedet for at Dansk Folkeparti skal kæmpe det igennem i et længere og udmarvende forløb. Så det glæder jeg mig til, når vi til næste år forhåbentlig også skal være med til at vedtage en finanslov: Altså at hvis kommunerne har skåret ned, spiller regeringen ud med at investere lige så meget i ældreplejen.

Det er en landvinding i forhold til den lovprisning, der altid ellers har været af det kommunale selvstyre, hvor man nærmest ikke kan gøre noget ude i kommunerne, fordi der er kommunalt selvstyre.

Det er jeg bare uendelig tilfreds med, så jeg vil sige tusind tak for debatten. Det har været meget givtigt, synes jeg.

Kl. 14:28

Den fg. formand (Erling Bonnesen):

Tak for det.

Hermed er forhandlingen sluttet. For god ordens skyld skal vi sige, at afstemning om dette forslag til vedtagelse vil blive sat på tirsdag den 12. december.

Kl. 14:28

Meddelelser fra formanden

Den fg. formand (Erling Bonnesen):

Medlemmer af Folketinget Mattias Tesfay (S) og Karsten Hønge (SF) har meddelt mig, at de ønsker at tage følgende forslag tilbage:

Forslag til folketingsbeslutning om ikke at udstede skattekort til illegale indvandrere.

(Beslutningsforslag nr. B 19).

Jeg skal for god ordens skyld spørge, om nogen ønsker at optage dette beslutningsforslag?

Da det ikke er tilfældet, er beslutningsforslaget bortfaldet.

Det næste punkt på dagsordenen er:

22) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 23:

Forslag til folketingsbeslutning om kørekort til stor knallert til 16-årige og lille motorcykel til 17-årige.

Af Kim Christiansen (DF) m.fl.

(Fremsættelse 03.11.2017).

Kl. 14:29

Forhandling

Den fg. formand (Erling Bonnesen):

Forhandlingen er åbnet, og vi giver først ordet til transport-, bygnings- og boligministeren. Værsgo.

Kl. 14:29

Transport-, bygnings- og boligministeren (Ole Birk Olesen):

Tak for det. Jeg kan forstå, at det langtfra er første gang, at et forslag om nedsættelse af aldersgrænsen for stor knallert og lille motorcykel behandles her i salen. Derfor vil min tale også til en vis grad være en gentagelse af en del af de argumenter, som tidligere har været fremført.

Regeringen synes, at det er vigtigt at styrke mobiliteten for unge mennesker, særlig også i de tyndt befolkede egne af Danmark, hvor bl.a. adgangen til kollektiv trafik kan være sparsom. Derfor er det naturligvis også vigtigt, at vi har nogle aldersgrænser for erhvervelse af kørekort, som giver mening især for unge mennesker.

Af de årsager synes regeringen da også, at forslaget er interessant, men det er ikke mindst lige så vigtigt, at aldersgrænserne også giver mening i forhold til færdselssikkerheden, som regeringen vægter højt.

Med de tal og undersøgelser, som mit ministerium er i besiddelse af, har det ikke været muligt at fastslå, at færdselssikkerheden ikke vil blive påvirket negativt, hvis aldersgrænserne for stor knallert og lille motorcykel nedsættes.

Derfor kan regeringen ikke på det foreliggende grundlag støtte beslutningsforslaget. Der er efter regeringens opfattelse behov for at få belyst alle dele af forslagets konsekvenser nærmere. I den forbindelse er det naturligvis relevant at få undersøgt, om en trinvis erhvervelse af kørekort til større og hurtigere køretøjer kan have en positiv effekt.

Tanken er derfor, at jeg vil bede Færdselssikkerhedskommissionen om at tage stilling til sagen. Alle partier, men også relevante aktører såsom Rådet for Sikker Trafik, er jo repræsenteret i Færdselssikkerhedskommissionen, og det virker umiddelbart som et oplagt forum for at drøfte og få belyst et forslag som det, vi behandler i dag.

For at give Færdselssikkerhedskommissionen et så godt grundlag som muligt for en drøftelse af de færdselssikkerhedsmæssige konsekvenser af forslaget vil jeg sørge for, at der bliver indhentet en ekstern og dybdegående undersøgelse af beslutningsforslagets færdselssikkerhedsmæssige konsekvenser forud for drøftelserne i Færdselssikkerhedskommissionen. Tak for ordet.

Kl. 14:32

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Selv tak. Der er nogle korte bemærkninger, og den første er fra hr. Kim Christiansen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Kl. 14:32

Kim Christiansen (DF):

Tak for det. Det skulle jo have været sådan en glædens dag. For en måned siden, eller måske 6 uger, kom ministeren og bad mig om at fremsætte det her beslutningsforslag; så ville regeringen bakke op om det. For af mærkværdige årsager syntes man ikke, at man selv kunne fremsætte det som et lovforslag. Det var nok på grund af det sådan interne, men lad det nu ligge, altså hvad grunden var.

Jeg sagde selvfølgelig, at det ville jeg gerne, og så er jeg bare nødt til at spørge ministeren: Hvad har ændret sig fra det tidspunkt og så til i dag? Ministeren ringede mig op i går aftes og sagde, at nu kunne man altså ikke støtte det her alligevel. Men i den mellemliggende periode er der altså ikke mig bekendt ændret så meget som et komma i den her tekst. Så det vil jeg gerne have forklaret, altså om det er sådan en eller anden drøm eller et syn, man har fået.

Kl. 14:32

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Ministeren.

Kl. 14:32

Transport-, bygnings- og boligministeren (Ole Birk Olesen):

Nu har vi jo så sent som i dag haft en behandling af et ændringsforslag til taxaloven fra Enhedslisten, hvor hr. Kim Christiansen til betænkningen i Transportudvalget har sagt, at Dansk Folkeparti ville stemme imod ændringsforslaget. Og så var hr. Kim Christiansen heroppe på talerstolen og fortælle, at man jo godt kan blive klogere, og at Dansk Folkeparti har besluttet at stemme for ændringsforslaget. Så det der med at kunne blive klogere over en nat er jo ikke hr. Kim Christiansen ubekendt.

Men i øvrigt kan jeg sige, at jeg ikke har sagt, at regeringen vil stemme for, for regeringen i sin egenskab af regering stemmer ikke for noget. Man stemmer jo for noget som folketingsmedlemmer, og regeringspartiernes folketingsgrupper har naturligvis været frie til at mene, hvad de vil, om det her. Og regeringspartiernes folketingsgrupper har så besluttet, at man ikke på det nuværende grundlag kan stemme for beslutningsforslaget.

Kl. 14:33

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Spørgeren.

Kl. 14:33

Kim Christiansen (DF):

Så er jeg nødt til at spørge igen: Har det nuværende grundlag ændret sig, fra da det sidst blev fremsat, hvor Liberal Alliance ovenikøbet var medforslagsstillere? Der er vel ikke ændret noget i grundlaget som sådan. Jo, vi har efterkommet nogle ønsker fra dem, der syntes, at 16 år måske er lige ungt nok til de små motorcykler. Det satte vi så i fælles forståelse op til 17 år, for så ville det helt sikkert køre igennem. Og nu står vi og behandler det her forslag tredje gang.

Vi har lige vedtaget alt muligt djævelskab med løbehjul, der kan køre 85 km/t., og cykler, man kan sparke af sted, og som også kan køre 80 km/t. Det var et enigt Folketing, der syntes, det var en rigtig, rigtig god idé. Men at tillade de unge mennesker at køre en knallert, der kan køre 45 km/t., er vi søreme nødt til at skulle have undersøgt endnu en gang.

Kl. 14:34

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Ministeren.

Kl. 14:34

Transport-, bygnings- og boligministeren (Ole Birk Olesen):

Jeg bliver nødt til at rette hr. Kim Christiansen. Vi har vedtaget en mulighed for, at man kan have små motoriserede køretøjer, herunder motoriserede løbehjul, som kan køre 20 km/t., ikke 85 km/t., og der er dog en vis forskel.

Jamen altså, der har bare været et ønske, også i regeringspartierne, om at kigge nærmere på de færdselssikkerhedsmæssige aspekter af den her sag. Og det ønske vil regeringen meget gerne imødekomme.

Kl. 14:35

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Fru Liselott Blixt.

Kl. 14:35

Liselott Blixt (DF):

Mange tak. Det er en sag, som jeg har fulgt i alle de år, jeg har været herinde, fordi jeg er motorcykelentusiast og har set de tåbelige regler, der er blevet lavet tidligere, fordi man ville EU-harmonisere. Det vil sige: Man harmoniserede overhovedet ikke, for i Sverige, Tyskland og andre lande kan de netop køre på noget, der er større end det, man kan køre på i Danmark.

Jeg står her med et forslag, B 72 fra 2013-14 fremsat af Kristian Pihl Lorentzen, Kim Christiansen og Villum Christensen. Så er det over én nat, man har tænkt på det her? Nej, man fremsatte det i 2013-14, man gentog det i 2016, og pludselig mener regeringen ikke, at der kan harmoniseres. Nu skal man begynde at undersøge det. Er det ikke blevet undersøgt nok siden 2013 – spørger jeg bare?

Kl. 14:36

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Ministeren.

Kl. 14:36

Transport-, bygnings- og boligministeren (Ole Birk Olesen):

Nej, det er ikke blevet undersøgt nok, synes vi i regeringen. Vi vil gerne undersøge det nærmere. Og en af de ting, som man jo godt kunne få undersøgt, synes jeg, er, hvilken betydning det har for udbredelsen af motorcykler på bekostning af biler i Danmark, hvis man giver 17-årige lov til at køre næsten lige så stærkt, de vil, for de her små motorcykler kan køre over 100 km/t. Hvis de tager motorcykelkørekort, kan de køre over 100 km/t. på egen hånd. Det kan de ikke få lov til i en bil, og det betyder jo, at man giver motorcyklisten et privilegium, som bilisten ikke har, nemlig at man som ung kan komme ud at køre stærkt som 17-årig, hvis man tager motorcykelkørekort, mens man skal vente, til man er 18 år, hvis det er en bil. Hvad betyder det for udbredelsen af motorcykler i Danmark, at man på den måde giver motorcyklen en bedre retsstilling i samfundet end bilen?

Kl. 14:36

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Spørgeren.

Kl. 14:37

Liselott Blixt (DF):

For det første betyder det noget for mobiliteten. For det andet har vi jo undersøgt sagerne med de uheld, der har været på motorcykler, og det er – undskyld, jeg siger det – mennesker af samme køn som ministeren selv og i den samme aldersgruppe, som kører galt. Det er der blevet lavet store undersøgelser af. Det er meget få unge mennesker, der kører galt. Det, man gør i dag som ung, er, at man får en knallert. Over halvdelen af dem tuner den og kører netop for stærkt på en knallert, som ikke er skabt til at køre stærkt. Her har man så lavet en lov, fordi man ville EU-harmonisere, så 18-årige kun må køre på en knallert på 125 ccm, og den er næsten mere farlig.

Lad nu de unge mennesker køre på noget, der er hurtigt på landevejen. Og når man så er 18 år og derover, kan man få de rigtige motorcykler. Det er netop det, den harmonisering går ud på, og man ser fra undersøgelser i Sverige, at der ikke er flere uheld. Kan ministeren ikke nikke ja til, at man netop så på det, da man fremsatte lovforslaget?

Kl. 14:37

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Ministeren.

Kl. 14:37

Transport-, bygnings- og boligministeren (Ole Birk Olesen):

Altså, en motorcykel på 125 ccm er jo også en rigtig motorcykel. Det er bare en mindre, rigtig motorcykel, og nogle af de hurtigste kan køre 125 km/t., det vil altså sige næsten lige så hurtigt, som man kan køre på en motorvej, hvor man kan køre 130 km/t. Så det er forholdsvis hurtigt. Vi vil rigtig gerne undersøge det her, og jeg synes, det er en relevant problemstilling. Ville man kunne få nogle unge mennesker, som kører på tunede knallerter til i stedet for at køre på nogle motorcykler, der er mere forsvarlige at køre hurtigt på? Det er en fuldstændig rigtig problemstilling, som fru Liselott Blixt her rejser, og det er jo en af de ting, som skulle undersøges.

Kl. 14:38

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Hr. Roger Courage Matthisen. Værsgo.

Kl. 14:38

Roger Courage Matthisen (ALT):

Tak for det. Og tak til ministeren for talen. Jeg vil bare takke ministeren for at ville indhente mere data på området og få foretaget en større analyse i forhold til at slippe disse motorkøretøjer fri. Og vi er selvfølgelig også interesserede i at styrke mobiliteten.