24. møde (2. udgave) - Tirsdag den 29. november 2016 kl. 13.00

24. møde

Tirsdag den 29. november 2016 kl. 13.00

Dagsorden

1) 3. behandling af lovforslag nr. L 32:

Forslag til lov om ændring af lov om tjenestemænd og lov om tjenestemandspension. (Rådighedsløn til personer, der har nået folkepensionsalderen, beregning af førtidspension for visse tjenestemænd og ret til tilskadekomstpension).

Af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen).

(Fremsættelse 06.10.2016. 1. behandling 13.10.2016. Betænkning 16.11.2016. 2. behandling 24.11.2016).

2) 3. behandling af lovforslag nr. L 25 A:

Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet. (Lempelse af elafgift for forlystelser).

Af skatteministeren (Karsten Lauritzen).

(2. behandling 24.11.2016. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling).

3) 3. behandling af lovforslag nr. L 25 B:

Forslag til lov om ændring af fusionsskatteloven og selskabsskatteloven. (Ændring af reglerne om skattefri spaltning, særlige bonushensættelser, værdiansættelse af kooperationsbeskattede andelsforeningers unoterede aktier og sambeskatning i forbindelse med konkurs).

Af skatteministeren (Karsten Lauritzen).

(2. behandling 24.11.2016. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling).

4) 3. behandling af lovforslag nr. L 26 A:

Forslag til lov om ændring af chokoladeafgiftsloven, ligningsloven, skattekontrolloven og forskellige andre love. (Implementering af ændringsdirektiver vedrørende automatisk udveksling af skatteafgørelser og land for land-rapportering, skærpede »colabøder« og ophævelse af krav om dansk statsborgerskab for modtagelse af skattefrie udetillæg m.v.).

Af skatteministeren (Karsten Lauritzen).

(2. behandling 24.11.2016. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling).

5) 3. behandling af lovforslag nr. L 26 B:

Forslag til lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter. (Ophævelse af bopælskravet i relation til lån til betaling af ejendomsskatter).

Af skatteministeren (Karsten Lauritzen).

(2. behandling 24.11.2016. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling).

6) 3. behandling af lovforslag nr. L 14:

Forslag til lov om ændring af postloven. (Ændring af betegnelsen for B-breve og afskaffelse af udligningsordningen).

Af transport- og bygningsministeren (Hans Christian Schmidt).

(Fremsættelse 05.10.2016. 1. behandling 27.10.2016. Betænkning 17.11.2016. 2. behandling 24.11.2016).

7) 3. behandling af lovforslag nr. L 15:

Forslag til lov om etablering af en ny jernbane til Aalborg Lufthavn med tilhørende anlæg.

Af transport- og bygningsministeren (Hans Christian Schmidt).

(Fremsættelse 05.10.2016. 1. behandling 27.10.2016. Betænkning 17.11.2016. 2. behandling 24.11.2016. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling).

8) 3. behandling af lovforslag nr. L 21:

Forslag til lov om behandling af erstatningssager vedrørende overtrædelser af konkurrenceretten.

Af erhvervs- og vækstministeren (Troels Lund Poulsen).

(Fremsættelse 05.10.2016. 1. behandling 11.10.2016. Betænkning 17.11.2016. 2. behandling 24.11.2016. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling).

9) 2. behandling af lovforslag nr. L 35:

Forslag til lov om ændring af lov om hjemmeværnet. (Nedlæggelse af Marinehjemmeværnsinspektoratet og Flyverhjemmeværnsinspektoratet).

Af forsvarsministeren (Peter Christensen).

(Fremsættelse 06.10.2016. 1. behandling 13.10.2016. Betænkning 08.11.2016).

10) 2. behandling af lovforslag nr. L 23:

Forslag til lov om ændring af selskabsloven og årsregnskabsloven. (Ændrede krav til ejerregistrering, betinget lovliggørelse af kapitalejerlån m.v.).

Af erhvervs- og vækstministeren (Troels Lund Poulsen).

(Fremsættelse 05.10.2016. 1. behandling 25.10.2016. Betænkning 24.11.2016).

11) 2. behandling af lovforslag nr. L 24:

Forslag til lov om ændring af varemærkeloven og forskellige andre love. (Styrket indsats mod piratkopiering ved etablering af en særlig enhed om håndhævelse og piratkopiering samt overførsel af gebyrindtægter).

Af erhvervs- og vækstministeren (Troels Lund Poulsen).

(Fremsættelse 05.10.2016. 1. behandling 25.10.2016. Betænkning 24.11.2016).

12) 2. behandling af lovforslag nr. L 39:

Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om værdipapirhandel m.v. og forskellige andre love. (Forhøjelse af bødeniveauet for overtrædelse af lov om finansiel virksomhed, udpegning af systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI), krav til egnethed og hæderlighed for nøglepersoner i SIFI'er, aflønningsregler for finansielle virksomheder m.v., lempelse af kapitalkrav for fondsmæglerselskaber, udvidelse af tilsyns- og kontrolbeføjelser for Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen for at imødegå markedsmisbrug m.v.).

Af erhvervs- og vækstministeren (Troels Lund Poulsen).

(Fremsættelse 13.10.2016. 1. behandling 25.10.2016. Betænkning 24.11.2016).

13) 2. behandling af lovforslag nr. L 29:

Forslag til lov om ændring af lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, lov om afgift af lønsum m.v., lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af kvælstofoxider, lov om registrering af køretøjer og forskellige andre love. (Tilpasning af afgiftslovene til Europa-Kommissionens statsstøttereform, lønsumsafgiftsfritagelse for visse undervisningsaktiviteter, ændring af godtgørelsesbestemmelse for elektricitet leveret fra land til skibe, tekniske justeringer af lov om afgift af kvælstofoxider og ændring af reglerne for registrering og udstedelse af EU-registreringsbevis for blokvogne m.v.).

Af skatteministeren (Karsten Lauritzen).

(Fremsættelse 05.10.2016. 1. behandling 10.11.2016. Betænkning 24.11.2016).

14) 2. behandling af lovforslag nr. L 36:

Forslag til lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om efterskoler og frie fagskoler. (Styrkelse af kvaliteten på de frie grundskoler m.v.).

Af ministeren for børn, undervisning og ligestilling (Ellen Trane Nørby).

(Fremsættelse 06.10.2016. 1. behandling 13.10.2016. Betænkning 22.11.2016).

15) 2. behandling af lovforslag nr. L 37:

Forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven. (Bedre vilkår for etablering af virksomhedsinstitutioner og internationale dagtilbud).

Af ministeren for børn, undervisning og ligestilling (Ellen Trane Nørby).

(Fremsættelse 06.10.2016. 1. behandling 13.10.2016. Betænkning 22.11.2016).

16) 2. behandling af lovforslag nr. L 5:

Forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om voksenansvar for anbragte børn og unge. (Fremtidsfuldmagter på det sociale område m.v.).

Af social- og indenrigsministeren (Karen Ellemann).

(Fremsættelse 05.10.2016. 1. behandling 11.10.2016. Betænkning 17.11.2016).

17) 2. behandling af lovforslag nr. L 6:

Forslag til lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister. (Indførelse af ret til at få indsat en markering i CPR om, at borgeren ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn).

Af social- og indenrigsministeren (Karen Ellemann).

(Fremsættelse 05.10.2016. 1. behandling 11.10.2016. Betænkning 24.11.2016).

18) 1. behandling af lovforslag nr. L 65:

Forslag til lov om ændring af lov om udstykning og anden registrering i matriklen, lov om Geodatastyrelsen, lov om tinglysning og forskellige andre love. (Effektivisering af ejendomsregistrering og -forvaltning m.v.).

Af energi-, forsynings- og klimaministeren (Lars Christian Lilleholt).

(Fremsættelse 09.11.2016).

19) 1. behandling af lovforslag nr. L 66:

Forslag til adresseloven.

Af energi-, forsynings- og klimaministeren (Lars Christian Lilleholt).

(Fremsættelse 09.11.2016).

20) 1. behandling af lovforslag nr. L 90:

Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om fremme af vedvarende energi, lov om sikkerhed ved elektriske anlæg, elektriske installationer og elektrisk materiel (elsikkerhedsloven) samt om ophævelse af lov om tilskud til fremme af vedvarende energi i virksomheders produktionsprocesser. (Udfasning af PSO-opkrævning, ophævelse af ForskEL, finansiering af Sikkerhedsstyrelsens virksomhed på elsikkerhedsområdet og nedjustering af balanceringsgodtgørelse).

Af energi-, forsynings- og klimaministeren (Lars Christian Lilleholt).

(Fremsættelse 18.11.2016).

21) 1. behandling af lovforslag nr. L 91:

Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi. (Kommunal indsigelsesret, udvidelse af køberetsordningen og den grønne ordning, pristillæg og afregningsvilkår for havvindmølleparkerne Vesterhav Syd, Vesterhav Nord og Kriegers Flak samt midlertidig suspension af støtteordninger og indsættelse af loft for støtte til visse anlæg).

Af energi-, forsynings- og klimaministeren (Lars Christian Lilleholt).

(Fremsættelse 18.11.2016).

22) 1. behandling af lovforslag nr. L 52:

Forslag til lov om ændring af lov om psykologer m.v. (Offentliggørelse af tilsynssager, adgang til at give påbud, ændring af Psykolognævnets sammensætning m.v.).

Af social- og indenrigsministeren (Karen Ellemann).

(Fremsættelse 09.11.2016).

23) 1. behandling af lovforslag nr. L 56:

Forslag til lov om ændring af lov om kommunernes styrelse. (Befordringsgodtgørelse til kommunalbestyrelsesmedlemmer ved foretagelse af borgerlige vielser og målretning af Statsforvaltningens udvælgelse af tilsynssager).

Af social- og indenrigsministeren (Karen Ellemann).

(Fremsættelse 09.11.2016).

Kl. 13:00

Meddelelser fra formanden

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Mødet er åbnet.

Har alle fundet pladserne? Vi venter lige et øjeblik, til der er krammet færdigt og alle har fundet pladserne.

Så starter mødet.

Tillykke til den nye regering. Held og lykke med arbejdet.

Fra statsministeren har jeg modtaget meddelelse om den netop gennemførte ændring af regeringen.

Meddelelsen vil fremgå af www.folketingstidende.dk (jf. nedenfor).

[»Folketingets formand

Efter min indstilling er det ved kongelig resolution af 28. november 2016 besluttet

at bestemme

at undertegnede statsminister Lars Løkke Rasmussen, Kommandør af 1. grad af Dannebrogordenen, fortsat beklæder stillingen som statsminister,

at afskedige i nåde

kulturminister og kirkeminister Bertel Geismar Haarder, Storkors af Dannebrogordenen,

transport- og bygningsminister Hans Christian Schmidt, Kommandør af 1. grad af Dannebrogordenen,

forsvarsminister og minister for nordisk samarbejde Peter Christensen, Ridder af Dannebrogordenen, og

beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen, Ridder af Dannebrogordenen,

fra de dem hidtil betroede ministerstillinger,

at bestemme

at energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt, Ridder af Dannebrogordenen,

skatteminister Karsten Styrbæk Lauritzen og

miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen

fortsat beklæder de dem hidtil betroede ministerstillinger,

at bestemme

at ressortansvaret for klagesagsbehandling efter masteloven overføres fra Social- og Indenrigsministeriet til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet,

at bestemme

at ressortansvaret for Det Psykiatriske Patientklagenævn og Byfornyelsesnævnet, herunder udpegning af formand og medlemmer af nævnet, overføres fra Social- og Indenrigsministeriet til Erhvervs- og Vækstministeriet,

at bestemme

at ressortansvaret for sager vedrørende plejehjem og beskyttede boliger overføres fra Social- og Indenrigsministeriet til Sundheds- og Ældreministeriet,

at bestemme

at der oprettes et Økonomi- og Indenrigsministerium, således at der til dette ministerium overføres følgende sagsområder:

fra Finansministeriet:

ressortansvaret for sager vedrørende udarbejdelse af konjunkturovervågning og vurdering, statistik, De Økonomiske Råd og Danmarks Nationale Reformprogram, sager vedrørende udgivelse af Økonomisk Redegørelse, konvergensprogrammer og publikationen Fordeling og Incitamenter,

fra Skatteministeriet:

ressortansvaret for sager vedrørende lovmodellen,

fra Social- og Indenrigsministeriet:

ressortansvaret for sager vedrørende indenrigsområdet, inklusive de til området hørende institutioner mv., herunder Ankestyrelsen, Danmarks Statistik samt Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, men bortset fra Statsforvaltningen, og ressortansvaret for Det Nationale Forskningscenter for Velfærd,

fra Justitsministeriet:

ressortansvaret for sager vedrørende privates bidrag til politiske partier og offentliggørelse af politiske partiers regnskaber,

at bestemme

at det hidtidige Social- og Indenrigsministerium omdannes til et Børne- og Socialministerium, således at der til dette ministerium overføres følgende sagsområder:

fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling:

ressortansvaret for sager vedrørende dagtilbud og private pasningsordninger til børn indtil skolestart,

at bestemme

at det hidtidige Transport- og Bygningsministerium omdannes til et Transport-, Bygnings- og Boligministerium, således at der til dette ministerium overføres følgende sagsområder:

fra Udlændige-, Integrations- og Boligministeriet:

ressortansvaret for sager vedrørende ældreboliger, almene boliger, studie- og ungdomsboliger, friplejeboliger, privat udlejning og byfornyelse, inklusive de til områderne hørende institutioner m.v.,

fra Erhvervs- og Vækstministeriet:

ressortansvaret for sager vedrørende pulje til landsbyfornyelse fra 1. januar 2017,

at bestemme

at ressortansvaret for ligestillingsafdelingen med tilhørende sagsområder overføres fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling til Udenrigsministeriet,

at bestemme

at sager vedrørende mindretal i danske grænseområder, herunder Kontaktudvalget for Det Tyske Mindretal i Sønderjylland og sekretariatsbetjeningen af Sydslesvigudvalget, overføres fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling til Kulturministeriet,

at bestemme

at betegnelsen Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling ændres til Undervisningsministeriet,

at bestemme

at betegnelsen Erhvervs- og Vækstministeriet ændres til Erhvervsministeriet,

at bestemme

at betegnelsen Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet ændres til Udlændinge- og Integrationsministeriet,

at fritage finansminister Claus Hjort Frederiksen for denne stilling og udnævne ham til forsvarsminister,

at fritage udenrigsminister Kristian Jensen for denne stilling og udnævne ham til finansminister,

at fritage uddannelses- og forskningsminister Ulla Pedersen Tørnæs, Kommandør af Dannebrogordenen, for denne stilling og udnævne hende til minister for udviklingssamarbejde,

at bestemme

at følgende under udenrigsministeren hørende områder henlægges til ministeren for udviklingssamarbejde: sager vedrørende såvel multilateral som bilateral udviklingssamarbejde, bortset fra bistand til Palæstina, Naboskabsprogrammet målrettet EU’s nabolande mod øst og sydøst, Det Dansk-Arabiske Partnerskabsinitiativ samt Freds- og Stabiliseringsfonden,

at bestemme

at den departementale ekspedition af sager vedrørende disse forretningsområder sker i Udenrigsministeriet under ledelse af ministeren for udviklingssamarbejde og på dennes ansvar,

at fritage erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen, Kommandør af Dannebrogordenen, for denne stilling og udnævne ham til beskæftigelsesminister,

at fritage udlændinge-, integrations- og boligminister Inger Støjberg, Kommandør af Dannebrogordenen, for denne stilling og udnævne hende til udlændinge- og integrationsminister,

at fritage social- og indenrigsminister Karen Ellemann Kloch, Kommandør af Dannebrogordenen, for denne stilling og udnævne hende til minister for ligestilling og minister for nordisk samarbejde,

at bestemme

at følgende under udenrigsministeren hørende sagsområder henlægges til ministeren for ligestilling: ressortansvaret for ligestillingsafdelingen med tilhørende sagsområder og sager vedrørende Danmarks kandidatur til FN’s Menneskerettighedsråd i 2019-2021,

at bestemme

at den departementale ekspedition af sager vedrørende disse forretningsområder sker i Udenrigsministeriet under ledelse af ministeren for ligestilling og på dennes ansvar,

at fritage justitsminister Søren Pind, Ridder af Dannebrogordenen, for denne stilling og udnævne ham til uddannelses- og forskningsminister,

at fritage minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby, Ridder af Dannebrogordenen, for denne stilling og udnævne hende til sundhedsminister,

at fritage sundheds- og ældreminister Sophie Løhde Jacobsen for denne stilling og udnævne hende til minister for offentlig innovation,

at bestemme

at følgende under finansministeren hørende områder henlægges til ministeren for offentlig innovation: sager vedrørende modernisering, fornyelse, effektivisering og styring af den offentlige sektor, overenskomstforhandlinger, løn, pension, ledelse og personale; sager vedrørende digitaliseringsmæssige forhold og it, herunder it-modernisering, samt ressortansvaret for sager vedrørende Moderniseringsstyrelsen, inklusive Kompetencesekretariatet og Center for Offentlig Innovation, Digitaliseringsstyrelsen, Statens IT og Statens Administration,

at bestemme

at den departementale ekspedition af sager vedrørende disse forretningsområder sker i Finansministeriet under ledelse af ministeren for offentlig innovation og på dennes ansvar,

at udnævne medlem af Folketinget Anders Samuelsen, Ridder af Dannebrogordenen, til udenrigsminister,

at udnævne medlem af Folketinget Søren Pape Poulsen til justitsminister,

at udnævne forhenværende minister, medlem af Folketinget Brian Arthur Mikkelsen, Kommandør af Dannebrogordenen, til erhvervsminister,

at udnævne medlem af Folketinget Simon Emil Ammitzbøll Henriksen, Ridder af Dannebrogordenen, til økonomi- og indenrigsminister,

at udnævne medlem af Folketinget Mai Mercado til børne- og socialminister,

at udnævne medlem af Folketinget Merete Riisager Andersen til undervisningsminister,

at udnævne medlem af Folketinget Mette Bock til kulturminister og kirkeminister,

at udnævne medlem af Folketinget Ole Birk Olesen til transport-, bygnings- og boligminister og

at udnævne forhenværende medlem af Folketinget Thyra Frank, Ridder af Dannebrogordenen, til ældreminister,

at bestemme

at følgende under Sundheds- og Ældreministeriet hørende områder henlægges til ældreministeren: ressortansvaret for sager vedrørende ældreområdet, herunder tilbud om personlig pleje og praktisk hjælp, forebyggelse, rehabilitering og genoptræning mv., samt ressortansvaret for sager vedrørende plejehjem og beskyttede boliger,

at bestemme

at den departementale ekspedition af sager vedrørende disse forretningsområder sker i Sundheds- og Ældreministeriet under ledelse af ældreministeren og på dennes ansvar,

at bestemme

at de øvrige under Sundheds- og Ældreministeriets hørende områder henhører under sundhedsministerens ledelse og ansvar og

at bestemme

at sager vedrørende koordinering af implementering af erhvervsrettet EU-lovgivning overføres fra Erhvervsministeriet til Beskæftigelsesministeriet.

Jeg tillader mig at anmode formanden om at underrette Folketinget herom.

Lars Løkke Rasmussen

/Christian Hesthaven«].

Fra medlem af Folketinget Mai Mercado, der har haft orlov, har jeg modtaget meddelelse om, at hun fra og med den 28. november 2016 atter kan give møde i Tinget. Anders Johanssons hverv som midlertidigt medlem af Folketinget er herefter ophørt fra nævnte dato at regne.

Den socialdemokratiske folketingsgruppe har meddelt mig, at den med virkning fra den 1. januar 2017 har udpeget medlem af Folketinget Henrik Sass Larsen (S) som statsrevisor i stedet for Lennart Damsbo-Andersen, der træder tilbage fra posten.

I dag er der følgende anmeldelse:

Jacob Mark (SF) og Trine Torp (SF):

Beslutningsforslag nr. B 25 (Forslag til folketingsbeslutning om krav til private og udliciterede daginstitutioner om ansættelse af det pædagogiske personale på overenskomstmæssige vilkår).

Titlen på den anmeldte sag vil fremgå af www.folketingstidende.dk (jf. ovenfor).

Det første punkt på dagsordenen er:

1) 3. behandling af lovforslag nr. L 32:

Af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen).

(Fremsættelse 06.10.2016. 1. behandling 13.10.2016. Betænkning 16.11.2016. 2. behandling 24.11.2016).

Kl. 13:02

Forhandling

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Kl. 13:03

Afstemning

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse.

Afstemningen er slut.

For stemte 108 (S, DF, V, EL, LA, ALT, RV, SF og KF), [imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0].

Lovforslaget er enstemmigt vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 3. behandling af lovforslag nr. L 25 A:

Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet. (Lempelse af elafgift for forlystelser).

Af skatteministeren (Karsten Lauritzen).

(2. behandling 24.11.2016. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling).

Kl. 13:03

Forhandling

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Kl. 13:04

Afstemning

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse.

Afstemningen er slut.

For stemte 90 (S, DF, V, LA, RV og KF), imod stemte 18 (EL, ALT og SF), [hverken for eller imod stemte 0].

Lovforslaget er enstemmigt vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 3. behandling af lovforslag nr. L 25 B:

Af skatteministeren (Karsten Lauritzen).

(2. behandling 24.11.2016. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling).

Kl. 13:04

Forhandling

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Kl. 13:04

Afstemning

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse.

Afstemningen er slut.

For stemte 111 (S, DF, V, EL, LA, ALT, RV, SF og KF), [imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0].

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 3. behandling af lovforslag nr. L 26 A:

Af skatteministeren (Karsten Lauritzen).

(2. behandling 24.11.2016. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling).

Kl. 13:05

Forhandling

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Kl. 13:05

Afstemning

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse.

Afstemningen er slut.

For stemte 111 (S, DF, V, EL, LA, ALT, RV, SF og KF), [imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0].

Lovforslaget er enstemmigt vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 3. behandling af lovforslag nr. L 26 B:

Forslag til lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter. (Ophævelse af bopælskravet i relation til lån til betaling af ejendomsskatter).

Af skatteministeren (Karsten Lauritzen).

(2. behandling 24.11.2016. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling).

Kl. 13:06

Forhandling

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Kl. 13:06

Afstemning

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse.

Afstemningen er slut.

For stemte 94 (S, DF, V, LA, RV, SF og KF), imod stemte 14 (EL og ALT), [hverken for eller imod stemte 0].

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Det næste punkt på dagsordenen er:

6) 3. behandling af lovforslag nr. L 14:

Forslag til lov om ændring af postloven. (Ændring af betegnelsen for B-breve og afskaffelse af udligningsordningen).

Af transport- og bygningsministeren (Hans Christian Schmidt).

(Fremsættelse 05.10.2016. 1. behandling 27.10.2016. Betænkning 17.11.2016. 2. behandling 24.11.2016).

Kl. 13:07

Forhandling

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Kl. 13:07

Afstemning

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse.

Afstemningen er slut.

For stemte 101 (S, DF, V, LA, ALT, RV, SF og KF), imod stemte 8 (EL), [hverken for eller imod stemte 0].

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Det næste punkt på dagsordenen er:

7) 3. behandling af lovforslag nr. L 15:

Forslag til lov om etablering af en ny jernbane til Aalborg Lufthavn med tilhørende anlæg.

Af transport- og bygningsministeren (Hans Christian Schmidt).

(Fremsættelse 05.10.2016. 1. behandling 27.10.2016. Betænkning 17.11.2016. 2. behandling 24.11.2016. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling).

Kl. 13:08

Forhandling

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Kl. 13:08

Afstemning

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse.

Afstemningen er slut.

For stemte 111 (S, DF, V, EL, LA, ALT, RV, SF og KF), [imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0].

Lovforslaget er enstemmigt vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Det næste punkt på dagsordenen er:

8) 3. behandling af lovforslag nr. L 21:

Forslag til lov om behandling af erstatningssager vedrørende overtrædelser af konkurrenceretten.

Af erhvervs- og vækstministeren (Troels Lund Poulsen).

(Fremsættelse 05.10.2016. 1. behandling 11.10.2016. Betænkning 17.11.2016. 2. behandling 24.11.2016. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling).

Kl. 13:08

Forhandling

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Kl. 13:09

Afstemning

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse.

Afstemningen er slut.

For stemte 109 (S, DF, V, EL, LA, ALT, RV, SF og KF), [imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0].

Lovforslaget er enstemmigt vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Det næste punkt på dagsordenen er:

9) 2. behandling af lovforslag nr. L 35:

Forslag til lov om ændring af lov om hjemmeværnet. (Nedlæggelse af Marinehjemmeværnsinspektoratet og Flyverhjemmeværnsinspektoratet).

Af forsvarsministeren (Peter Christensen).

(Fremsættelse 06.10.2016. 1. behandling 13.10.2016. Betænkning 08.11.2016).

Kl. 13:09

Forhandling

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Det næste punkt på dagsordenen er:

10) 2. behandling af lovforslag nr. L 23:

Forslag til lov om ændring af selskabsloven og årsregnskabsloven. (Ændrede krav til ejerregistrering, betinget lovliggørelse af kapitalejerlån m.v.).

Af erhvervs- og vækstministeren (Troels Lund Poulsen).

(Fremsættelse 05.10.2016. 1. behandling 25.10.2016. Betænkning 24.11.2016).

Kl. 13:10

Forhandling

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Er der nogen, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Kl. 13:10

Afstemning

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Der stemmes om ændringsforslag nr. 2 af et mindretal (S, EL, ALT og SF), tiltrådt af et mindretal (RV). Og der kan stemmes.

Afstemningen er slut.

For stemte 53 (S, EL, ALT, RV og SF), imod stemte 58 (DF, V, LA og KF), [hverken for eller imod stemte 0].

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 3 af et mindretal (S, EL, ALT og SF), tiltrådt af et mindretal (RV). Og der kan stemmes.

Afstemningen er slut.

For stemte 53 (S, EL, ALT, RV og SF), imod stemte 56 (DF, V, LA og KF), [hverken for eller imod stemte 0].

Ændringsforslaget er forkastet.

Herefter er ændringsforslag nr. 1 og 4, stillet og tiltrådt af samme mindretal, bortfaldet.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Det næste punkt på dagsordenen er:

11) 2. behandling af lovforslag nr. L 24:

Af erhvervs- og vækstministeren (Troels Lund Poulsen).

(Fremsættelse 05.10.2016. 1. behandling 25.10.2016. Betænkning 24.11.2016).

Kl. 13:11

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Det næste punkt på dagsordenen er:

12) 2. behandling af lovforslag nr. L 39:

Af erhvervs- og vækstministeren (Troels Lund Poulsen).

(Fremsættelse 13.10.2016. 1. behandling 25.10.2016. Betænkning 24.11.2016).

Kl. 13:12

Forhandling

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Er der nogen, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Kl. 13:12

Afstemning

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 1-44, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL)?

Forslaget er vedtaget.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Det næste punkt på dagsordenen er:

13) 2. behandling af lovforslag nr. L 29:

Af skatteministeren (Karsten Lauritzen).

(Fremsættelse 05.10.2016. 1. behandling 10.11.2016. Betænkning 24.11.2016).

Kl. 13:13

Forhandling

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Jeg gør opmærksom på, at der er stillet ændringsforslagene nr. 5-16 af 28.11.2016 uden for betænkningen af skatteministeren, det fremgår ikke af dagsordenen.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Kl. 13:13

Afstemning

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 5 og 6, uden for betænkningen af skatteministeren, om ændringsforslag nr. 1, tiltrådt af udvalget, om ændringsforslag nr. 7-9, uden for betænkningen af skatteministeren, om ændringsforslag nr. 2, tiltrådt af udvalget, om ændringsforslag nr. 10-13, uden for betænkningen af skatteministeren, om ændringsforslag nr. 3, tiltrådt af udvalget, om ændringsforslag nr. 14-15, uden for betænkningen af skatteministeren, om ændringsforslag nr. 4, tiltrådt af udvalget, eller om ændringsforslag nr. 16, uden for betænkningen af skatteministeren?

Forslagene er vedtaget.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Det næste punkt på dagsordenen er:

14) 2. behandling af lovforslag nr. L 36:

Forslag til lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om efterskoler og frie fagskoler. (Styrkelse af kvaliteten på de frie grundskoler m.v.).

Af ministeren for børn, undervisning og ligestilling (Ellen Trane Nørby).

(Fremsættelse 06.10.2016. 1. behandling 13.10.2016. Betænkning 22.11.2016).

Kl. 13:14

Forhandling

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Er der nogen, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Kl. 13:15

Afstemning

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Der stemmes om ændringsforslag nr. 1, af et mindretal (EL), og der kan stemmes.

Afstemningen er slut.

For stemte 8 (EL), imod stemte 95 (S, DF, V, LA, RV, SF og KF), [hverken for eller imod stemte 6 (ALT)].

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 2, af et mindretal (ALT), og der kan stemmes.

Afstemningen er slut.

For stemte 6 (ALT), imod stemte 92 (S, DF, V, LA, RV, SF og KF), hverken for eller imod stemte 8 (EL).

Ændringsforslaget er forkastet.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Det næste punkt på dagsordenen er:

15) 2. behandling af lovforslag nr. L 37:

Forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven. (Bedre vilkår for etablering af virksomhedsinstitutioner og internationale dagtilbud).

Af ministeren for børn, undervisning og ligestilling (Ellen Trane Nørby).

(Fremsættelse 06.10.2016. 1. behandling 13.10.2016. Betænkning 22.11.2016).

Kl. 13:16

Forhandling

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Er der nogen, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Kl. 13:16

Afstemning

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 1 af et flertal (S, V, LA, RV og KF), tiltrådt af et mindretal, om, at lovforslaget deles i to lovforslag?

Delingen af lovforslaget i to lovforslag er vedtaget.

Der stemmes herefter om det under A nævnte lovforslag [Forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven. (Internationale dagtilbud.)]

Der stemmes om ændringsforslag nr. 2 af et mindretal (ALT), tiltrådt af et mindretal (EL), og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For ændringsforslaget stemte 19 (EL, ALT og RV), imod stemte 90 (S, DF, V, LA, SF og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Herefter er ændringsforslag nr. 4, stillet og tiltrådt af de samme mindretal, bortfaldet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 3, tiltrådt af udvalget?

Det er vedtaget.

Jeg foreslår, at lovforslagene går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Det næste punkt på dagsordenen er:

16) 2. behandling af lovforslag nr. L 5:

Af social- og indenrigsministeren (Karen Ellemann).

(Fremsættelse 05.10.2016. 1. behandling 11.10.2016. Betænkning 17.11.2016).

Kl. 13:17

Forhandling

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Er der nogen, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Kl. 13:18

Afstemning

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 1, tiltrådt af udvalget?

Det er vedtaget.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Det næste punkt på dagsordenen er:

17) 2. behandling af lovforslag nr. L 6:

Forslag til lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister. (Indførelse af ret til at få indsat en markering i CPR om, at borgeren ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn).

Af social- og indenrigsministeren (Karen Ellemann).

(Fremsættelse 05.10.2016. 1. behandling 11.10.2016. Betænkning 24.11.2016).

Kl. 13:18

Forhandling

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Er der nogen, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Kl. 13:18

Afstemning

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Der stemmes om ændringsforslag nr. 3 af et mindretal (EL, ALT og SF), og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For ændringsforslaget stemte 18 (EL, ALT og SF), imod stemte 91 (S, DF, V, LA, RV og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Herefter er ændringsforslag nr. 1, 2, 4 og 7 stillet af samme mindretal bortfaldet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 5 af et mindretal (EL, ALT og SF), og der kan stemmes.

Har alle stemt? Nej, vel. Nu har alle stemt.

Afstemningen slutter.

For ændringsforslaget stemte 18 (EL, ALT og SF), imod stemte 91 (S, DF, V, LA, RV og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 6 af et mindretal (EL, ALT og SF), og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For ændringsforslaget stemte 19 (EL, ALT og SF), imod stemte 92 (S, DF, V, LA, RV og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 8 af et mindretal (EL, SF og ALT), og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For ændringsforslaget stemte 19 (EL, ALT og SF), imod stemte 90 (S, DF, V, LA, RV og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Vi skal til at overgå til en førstebehandling, så der skal være ro i salen!

Det næste punkt på dagsordenen er:

18) 1. behandling af lovforslag nr. L 65:

Af energi-, forsynings- og klimaministeren (Lars Christian Lilleholt).

(Fremsættelse 09.11.2016).

Sammen med dette punkt foretages:

19) 1. behandling af lovforslag nr. L 66:

Forslag til adresseloven.

Af energi-, forsynings- og klimaministeren (Lars Christian Lilleholt).

(Fremsættelse 09.11.2016).

Kl. 13:22

Forhandling

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Forhandlingen er åbnet.

Nu skal der altså være ro i salen, for nu kommer den første ordfører på.

Værsgo til hr. Malte Larsen, Socialdemokratiet.

Kl. 13:23

(Ordfører)

Malte Larsen (S):

Tak. Med lovforslag nr. L 65 og L 66 er formålet at sikre, at oplysninger om ejendomme, bygninger, disses beliggenhed og disses ejere registreres i de relevante grunddataregistre på en sådan måde, så der er sammenhæng og sikker identifikation på tværs af registrene på ejendomsområdet i forbindelse med matriklen, Bygnings- og Boligregistret, tingbogen og en ny ejerfortegnelse. Ligeledes er formålet med L 66 at sikre, at offentlige data om vejnavne og adresser registreres ensartet og gøres frit tilgængelige, så de kan skabe større sammenhæng i den offentlige digitale forvaltning. Forslaget bidrager til en mere effektiv offentlig sektor, hurtigere udrykning for politi og beredskab samt vækst og innovation hos virksomhederne.

Socialdemokratiet er enig i intentionerne i lovforslagene. Det er vigtigt, at vi i fremtiden har en sikker og effektiv registrering af relevante grunddata.

Med alt det, der i øvrigt kan lade sig gøre på digitaliseringens fine vej, skal vi selvfølgelig også ned ad denne vej. Vi håber også, at der iagttages de faldgruber, som man tidligere har oplevet, når vi har ønsket os en måske for hurtig digitalisering. Men som sagt er Socialdemokratiet positive over for forslagene.

Kl. 13:24

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Tak for det. Så skal vi til den næste ordfører, som er hr. Jan Rytkjær Callesen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Kl. 13:24

(Ordfører)

Jan Rytkjær Callesen (DF):

Lovforslaget, som behandles her, har til formål at realisere en delaftale i den fælles offentlige digitaliseringsstrategi. Aftalen er indgået mellem Kommunernes Landsforening og regeringen og betyder helt konkret, at den måde, hvorpå ejendomme er registreret i de forskellige offentlige registre, forenkles. Det er et faktum, at der i dag eksisterer en række forskellige ejendomsregistre, som hver tjener deres eget formål. Ulempen er, at der registreres på en uens måde, og at der derfor er en ikke ubetydelig risiko for, at den samme ejendom registreres i forskellige registre. Dette problem forsøger delaftalen at imødegå.

Desuden har lovforslaget som formål, at digitaliseringen af sagsgangen mellem myndighederne i forbindelse med registreringerne på ejendomsområdet øges. Et af de nye initiativer i lovforslaget er, at det såkaldte BFE-nummer introduceres. BFE-nummeret bliver et entydigt identifikationsnummer, som skal gøre kommunikationen om ejendomme lettere for alle parter, som har med ejendomme at gøre. I Dansk Folkeparti finder vi det fornuftigt at foretage de forbedringer af ejendomsregistreringen, som lovforslaget lægger op til, ligesom vi synes, at det er en god idé, at de offentlige myndigheder i højere grad benytter digitaliseret kommunikation i sagsbehandlingen. På den baggrund støtter vi lovforslaget. Det var så L 65.

Så har jeg lige en udtalelse om L 66. Lovforslaget L 66 indeholder en yderligere udmøntning af grunddataprogrammet, denne gang af delaftale 2, som handler om adresser. Med lovforslaget får Danmark en egentlig adresselov, hvor alle regler om og krav til adressering og skiltning slås fast og et egentligt adresseregister oprettes. Som sagt er lovforslaget her en udmøntning af en aftale, som er indgået mellem Kommunernes Landsforening og regeringen. Formålet med aftalen er at sikre en ensartet registrering af adresser for på den måde at skabe større sammenhæng og effektivitet i den offentlige forvaltning, ligesom den også skal være med til at sikre hurtig udrykning for politi og beredskab. Som nævnt oprettes der som noget nyt et dansk adresseregister. Det er meningen, at det skal fungere som en hovedkilde for vejnavne og adresser, hvor alle landets adresser er samlet i ét register.

Fremadrettet vil vi gerne vide mere om lovforslaget, og i den forbindelse har jeg så skrevet tre punkter ned: Hvad med hemmelige adresser? Hvad koster det her? Og har det noget med vores ejendomsvurderinger at gøre? Så det vil vi stille spørgsmål om fremadrettet. Tak.

Kl. 13:27

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Thomas Danielsen, Venstre.

Kl. 13:28

(Ordfører)

Thomas Danielsen (V):

Tak for det, formand. Indledningsvis glæder jeg mig over, at man med lovforslaget kommer en del bureaukrati til livs. Det effektiviserer ejendomsregistreringen og ejendomsforvaltningen betydeligt. Indsamlingen og vedligeholdelsen af de relevante data på området vil blive samlet ét sted, og det forhindrer kopiregistrering og dobbelt arbejde for offentlige myndigheder. Det er tiltrængt. Endvidere giver effektiviseringen en stor dokumenteret besparelse, og for at realisere den store besparelse og den betydelige effektivisering forudsætter det selvfølgelig, at lovforslaget gennemføres, hvorfor Venstre naturligvis stemmer for L 65.

I L 66 sikres der i lighed med det forrige forslag en mere effektiv offentlig sektor. Det gøres ved frit at stille vejnavne og adresser til rådighed for alle. Den forenkling og afbureaukratisering gavner alle parter. Det offentlige vil bl.a. opleve reduceret tidsforbrug til manuel indtastning af adresseoplysninger, og virksomheder vil opleve forbedrede muligheder for logistikoptimering, navigationsoptimering osv. I en tid, hvor bureaukratiet desværre vokser, må vi forenkle dér, hvor vi kan. Derfor glæder det Venstre, at dette forslag også kommer, og i den forbindelse vil Venstre naturligvis også støtte op om L 66.

Kl. 13:29

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Tak for det. Den næste ordfører er hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Kl. 13:29

(Ordfører)

Søren Egge Rasmussen (EL):

Det virker, som om der er blevet lyttet til høringssvarene i L 65, og det er vi tilfredse med. Det ser ud til, at der er blevet lyttet til KL's høringssvar og også til Kolonihaveforbundets indsigelser. Og hvis det er sådan, at Kolonihaveforbundet ikke er helt tilfreds med svarene omkring de gebyrer, som er lagt ind her, så synes jeg, at de skal rette henvendelse til os igen, så vi kan se på, om det er det rette niveau, vi ligger på.

Jeg kan kort meddele, at Enhedslisten støtter begge lovforslag

Kl. 13:30

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Tak for det. Den næste er hr. Villum Christensen, Liberal Alliance. Værsgo.

Kl. 13:30

(Ordfører)

Villum Christensen (LA):

Vi synes, at det kan være ganske vanskeligt at have noget imod, at oplysninger om ejendomme og bygninger m.v. fremadrettet kun skal indsamles, registreres og vedligeholdes ét sted, fordi de forskellige myndigheder naturligvis genbruger hinandens data. Ejendomsdata vil efter dette forslag blive logisk og entydigt forbundet, hvilket selvsagt er en afgørende forudsætning for en mere effektiv drift.

I den private sektor ser det ud til, at pengeinstitutter, realkredit, ejendomsmæglere, advokater osv. vil blive afhjulpet gennem færre manuelle arbejdsgange, men vi ved jo også godt, at store systemer med mange aktører ikke altid går gnidningsfrit, og det vil nok heller ikke ske her, selv om retningen er helt indlysende. Og vi ser da også, at man belært af indkøringsproblemer i andre større systemer – jeg skal nok lade være med at nævne eksempler, vi kender dem alle sammen – klogeligt vælger at få en indkøringsfase i et parallelsystem hen over et års tid.

Så lad os krydse fingrene og håbe på, at man har lært, at implementering altid er den svære fase, så vi også kan få indhøstet nogle stordriftsfordele ved dette såkaldte grunddataprogram.

Den sammenhængende infrastruktur, for så vidt angår datagrundlaget for vejnavne og adresser og stednavne, som gøres frit tilgængelige, vil også være helt afgørende for en effektivisering af området.

Så med disse ord kan vi støtte de to lovforslag.

Kl. 13:32

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Tak for det. Hr. Christian Poll, Alternativet.

Kl. 13:32

(Ordfører)

Christian Poll (ALT):

Redundans, altså dobbeltregistrering og manglende standarder, er kilde til meget frustration i offentlige og sikkert også private systemer. Derfor er vi rigtig glade for det her forslag, L 65, og kan støtte det.

Vi kan også støtte L 66, som giver en bedre adgang til offentlige adressedata. Det er også lige i vores ånd med en større gennemsigtighed og mulighed for at bruge de fælles data.

Alternativet støtter altså begge forslag.

Kl. 13:32

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Tak for det. Så er det hr. Andreas Steenberg, Radikale Venstre.

Kl. 13:33

(Ordfører)

Andreas Steenberg (RV):

For at gøre det kort kan jeg sige, at Radikale Venstre også støtter de her to lovforslag. Som hr. Villum Christensen fra Liberal Alliance var inde på, er det jo lidt svært at være imod, at man tager nogle forskellige databaser og lægger dem sammen til én, sådan at man kun skal vedligeholde og lave database én gang i stedet for flere gange. Det vil jo helt sikkert gøre, at man kan bruge pengene mest fornuftigt og mest optimalt i den offentlige sektor.

Det kan vi kun støtte.

Kl. 13:33

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Tak for det. Det er fru Pia Olsen Dyhr, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Kl. 13:33

(Ordfører)

Pia Olsen Dyhr (SF):

Tak. SF støtter både forslag L 65 og L 66. Det gør vi af de grunde, der er nævnt tidligere. Samtidig vil jeg gerne rose ministeren for, at man har lyttet til KL og Kolonihaveforbundet undervejs i processen. Det synes jeg er afgørende, for det betyder jo, at folk føler, at der bliver lyttet, når de sender deres høringssvar. Så tak for det.

Kl. 13:34

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Tak for det. Fru Mette Abildgaard, Konservative, er ikke til stede. Så er det energi-, forsynings- og klimaministeren. Værsgo.

Kl. 13:34

Energi-, forsynings- og klimaministeren (Lars Christian Lilleholt):

Tak til formanden, og også tak til ordførerne for deres bemærkninger til lovforslagene og for den meget, meget brede støtte. Jeg lyttede mig til, at samtlige partier kunne støtte lovforslagene.

Disse lovforslag skal ses på baggrund af aftalen fra 2012 om den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi. I regeringen arbejder vi løbende på at effektivisere den offentlige sektor, bl.a. gennem bedre data og digitalisering, der gør det muligt at effektivisere arbejdsgangene. Vi har i 2016 indgået aftale med KL og Danske Regioner om en ny fællesoffentlig digitaliseringsstrategi, som skal videreføre de seneste års indsats på dette område. Dermed videreudvikler regeringen de effektiviseringsinitiativer, der ligger bag disse to lovforslag.

Med lovforslaget om effektivisering af ejendomsregistrering og -forvaltning styrkes den effektive anvendelse af offentlige ejendomsdata. Dette sker ved at sikre korrekte grunddata, der indsamles og vedligeholdes ét sted og anvendes af alle, i stedet for at de offentlige myndigheder har hver deres kopiregistre. Offentlige ejendomsdata skal udstilles via den fællesoffentlige datafordeler, som er en datadistributionsløsning for alle grunddata, der udvikles i regi af grunddataprogrammet. Lovforslaget vil således gøre det nemmere for både offentlige og private aktører at anvende offentlige ejendomsdata.

Med lovforslaget lægger vi op til, at seks forskellige love ændres. Fællesnævneren for disse ændringer er at sikre, at en ejendom kan identificeres entydigt og sikkert på tværs af alle offentlige registre om ejendomme. En entydig identifikation af ejendomme er en forudsætning for, at systemerne kan tale bedre sammen. Desuden vil forslaget medføre ændringer og øget digitalisering af samarbejdet mellem myndigheder om registreringer på ejendomsområdet.

Samlet set vil dette lovforslag bidrage til, at der sikres en enklere adgang til ejendomsoplysninger for virksomhederne, herunder den finansielle sektor.

Lovforslaget om adresser skal ligeledes understøtte en mere effektiv offentlig sektor, hurtigere udrykning for politi og beredskab samt vækst og innovation ude hos virksomhederne.

Med lovforslaget stilles entydige og sikre adresser frit til rådighed for brugerne i den offentlige sektor for at fremme digital forvaltning. Bedre adressedata kan være livsvigtigt i beredskabssituationer, hvor det er afgørende, at politi og ambulancer kan nå frem hurtigst muligt. Adresserne stilles også frit til rådighed for den private sektor og kan bidrage til konkurrencedygtighed, vækst og innovation ude hos virksomhederne, f.eks. i form af nye innovative løsninger, der bygger oven på adressedata, f.eks. bedre logistik- og navigationssystemer.

Jeg er glad for den interesse for lovforslagene, der er blevet udtrykt her i dag, og jeg ser frem til at fortsætte drøftelserne om lovforslagenes enkelte elementer i udvalget. Med disse bemærkninger vil jeg anmode om en velvillig behandling af lovforslagene.

Kl. 13:37

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslagene henvises til Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Det næste punkt på dagsordenen er:

20) 1. behandling af lovforslag nr. L 90:

Af energi-, forsynings- og klimaministeren (Lars Christian Lilleholt).

(Fremsættelse 18.11.2016).

Kl. 13:37

Forhandling

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Forhandlingen er åbnet, og det er hr. Jens Joel, Socialdemokratiet. Værsgo.

Kl. 13:38

(Ordfører)

Jens Joel (S):

Tak for det. I dag behandler vi en af udløberne af den brede aftale, der blev indgået for halvanden uges tid siden, om en afskaffelse af PSO-afgiften. Jeg synes, at det er på sin plads, når man skal diskutere noget så grundlæggende i den danske energi- og klimapolitik som den finansiering, vi hidtil har haft, at sige et par ord om, hvorfor vi synes, det var værd at gå med i den her aftale, men også om, hvad det er, man skal passe på og beskytte. For der er ingen tvivl om, at den grønne omstilling, vi har lavet i Danmark, har bibragt os meget godt for klima og miljø, den har bragt os en stor andel af vedvarende energi, den har skaffet os mange arbejdspladser, mange eksportindtægter, og når man laver store ændringer på det her område, er det selvfølgelig essentielt og væsentligt, at man også passer på de gode elementer og sikrer, at vi også fremadrettet vil have en stærk grøn omstilling.

Derfor gik Socialdemokratiet også ind til diskussionerne om en ny og klogere måde at finansiere den grønne omstilling på med et krav om, at vi ikke skulle skære ned på de grønne ambitioner, at vi ikke skulle sætte Danmark tilbage, at vi eksempelvis ikke skulle aflyse de vindmølleprojekter, der allerede var udbudt, og hvor konkurrencerne var afholdt, og hvor vi derved ville skabe ekstremt meget usikkerhed for de investorer, som vi fremover er så afhængige af. Så vi sikrede, at man ikke aflyste de vindmølleprojekter, som regeringen ellers ønskede at aflyse, og det er vi godt tilfredse med.

Vi ville også gerne sikre, at det var en retfærdig finansiering af regningen. For når man fjerner PSO'en fra vores egen elregning, gavner det jo os alle sammen, forbrugere og virksomheder, og derfor er det selvfølgelig også væsentligt at sige, hvem det så er, der skal betale regningen. Der havde regeringen efter vores opfattelse lagt op til en for skæv finansiering, hvor den grønne check, altså de laveste indtægter, pensionisterne, endte med at skulle betale hele regningen. Vi er glade for, vi kunne få rettet op på det, at vi kunne få friholdt pensionister og førtidspensionister fra at få skåret, og at bidraget fra den grønne check i det hele taget blev mindre.

Hvis vi får gjort strømmen billigere, er det godt for elektrificeringen, så der er også nogle skridt, der peger fremad i forhold til den grønne omstilling. Vi skal bruge den vindmøllestrøm, vi har mere af i fremtiden, bedre, og det er vi glade for, men det er klart, at der også skal tænkes på og tages hånd om den øgede CO2-udledning, som også er en konsekvens af aftalen. Derfor er vi glade for, at det også er et led i aftalen, at der kommer en klimapulje, som vi så sammen skal udmønte i forhold til at tage fat på nogle af de svære udfordringer på klimaområdet.

Konkret vil jeg sige til nogle af forslagene her, at det er klart, at vi rent teknisk vedtager udfasningen af PSO'en. Vi vedtager ophævelsen VE til proces, altså den støtte, der er givet til erhvervslivet for også at lade dem være med til at betale for den her omstilling. Vi har en ophævelse af det, der hedder ForskEL-programmet, som er et energiteknologisk forskningsprogram, og som før har været PSO-finansieret. Nu skal det så finanslovfinansieres og lægges over i EUDP'en ifølge aftalen. Der synes jeg, det er vigtigt, at vi også i dag får en tilkendegivelse af, at det jo ikke kun gælder for 2017, som der står rigtig mange steder, men at det jo generelt set ikke er en nedskæring og dermed en fastholdelse af de energiteknologiske forskningsaktiviteter, vi har haft.

Derfor vil jeg selvfølgelig gerne høre ministeren sige, at den, hvad skal man sige, omdiskontering, altså det, at man flytter det over på finansloven, selvfølgelig også er noget, som vi fremadrettet skal sikre, i forhold til at de penge er til forskning. Så ligger der også nogle ting om balancegodtgørelse og ændring af elsikkerhedsloven. Noget af det er jo udtryk for, at man ikke må overkompensere ifølge EU-reglerne, noget af det er rent teknisk, i forhold til at det nu ikke længere kan opkræves med den hjemmel, man havde før.

Grundlæggende støtter vi op om det her forslag. Vi er glade for, at vi har fået en aftale, som sikrer de grønne ambitioner, og vi er glade for, vi har fået en aftale, hvor finansieringen, altså det at betale regningen for den omlægning, ikke kun lander hos de lavest lønnede og hos pensionisterne.

Kl. 13:42

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Der er et par korte bemærkninger, så ordføreren skal blive her. Det er først hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Kl. 13:42

Søren Egge Rasmussen (EL):

Tak. Jeg synes, det er væsentligt at have fokus på, hvad det er for nogle lovforslag, man vedtager, og hvad de har af effekter. Jeg vil godt spørge ordføreren, om ikke den her udfasning af PSO'en medfører dårligere vilkår i forhold til at satse på energibesparelser, fordi strømmen nu bliver billigere; at vi altså her ser, at der er en konkurrence i forhold til, hvad man skal bruge pengene på. Det med at investere i en ny varmepumpe og nye termostater er jo mindre attraktivt, når man nu får en lavere elregning. Dermed bliver det de fornuftige energibesparelser, der ikke i lige så høj grad kan svare sig rent økonomisk, sådan som de kan på nuværende tidspunkt. Er ordføreren ikke enig i, at der er en stor ulempe ved, at man skævvrider det, så det i mindre grad kan betale sig med energibesparelser i forhold til at bruge løs af strømmen?

Kl. 13:43

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Ordføreren.

Kl. 13:43

Jens Joel (S):

Det er klart, at når man gør elregningen billigere, tilskynder man jo til, at der bruges mere el, og det har faktisk nogle grønne fordele, fordi vi også har brug for en elektrificering af vores samfund, af vores energisystem. Når vi har meget mere vindmøllestrøm, skal vi også bruge mere strøm. Det tror jeg ikke at ordføreren og jeg bliver uenige om. Men det er så rigtigt, hvad Enhedslistens ordfører siger, nemlig at man så har nogle andre udfordringer. Hvordan sikrer man så, at vi alligevel får energibesparelser? Hvordan sikrer man, at der måske også kommer en bedre differentiering i fremtiden, sådan at energibesparelser ikke kun handler om at spare kilowatt-timer, men også handler om at spare den kilowatt-time, der er mest klimaskadelig? Derved får man både en differentiering med hensyn til generelt at sikre energibesparelser – det må vi så gøre ved hjælp af nogle andre håndtag – og man begynder måske også at differentiere imellem de energibesparelser, der er på vindmøllestrøm, og de energibesparelser, der kunne komme, ved at man udfaser noget fossilt brændsel.

Så hvis vi kan lave en bedre ordning for det, og det tror jeg sådan set at vi har en fælles ambition om, støtter vi meget gerne op om, at det bliver mere præcist.

Kl. 13:44

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Hr. Egge Rasmussen.

Kl. 13:44

Søren Egge Rasmussen (EL):

Det er i hvert fald ikke præcist i den nuværende aftale. Jeg vil gerne over til finansieringen, hvor der, jeg ved ikke, om man kan sige i det nuværende energiforlig, men i hvert fald i energiforliget fra 2012 står, at aftalen skal implementeres omkostningseffektivt og med hensyn til forbrugerne og virksomhedernes konkurrenceevne. Nu kan vi så opleve en ny aftale, som Socialdemokratiet tilslutter sig, hvor der er 3 mia. kr., som erhvervslivet ellers skulle betale, som væltes over på almindelige forbrugere, og hvor ordføreren omtaler, at finansieringen foregår på en klogere måde, og at det er en mere retfærdig finansiering. Kan ordføreren ikke beskrive lidt nærmere, hvordan det er retfærdigt, at almindelige forbrugere skal til at betale hele den regning, som erhvervslivet tidligere har betalt?

Kl. 13:45

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo til ordføreren.

Kl. 13:45

Jens Joel (S):

Med den her ordning sker der det, at vi alle sammen får en lavere elregning. Det gælder forbrugerne, og det gælder erhvervslivet. Vi har sådan set støttet op om, at erhvervslivet skulle have en lavere elregning, fordi vi også mener, det er godt for produktionsarbejdspladserne. Når jeg siger, at det var vigtigt for os, for Socialdemokratiet, da vi gik ind i det her forhandlingslokale, at sikre en mere socialt retfærdig finansiering, handlede det jo i høj grad om, at regeringen havde lagt op til, at regningen udelukkende skulle betales af de lavestlønnede og pensionisterne, ved at det skulle være den grønne check, der betalte det hele. Det er der, vi har lavet en mere retfærdig finansiering ved at friholde de laveste indtægter.

Men det er selvfølgelig klart, at når man laver en lettelse af elregningen, kommer den også erhvervslivet til gode. Vi har tidligere snakket om, at VE til proces er med til at betale en del af regningen, men det er noget, vi går ind i, både fordi vi gerne vil beskytte industri- og produktionsarbejdspladserne, og fordi vi faktisk synes, at det er fornuftigt, at man får en elektrificering – og så har vi rettet op på det udspil til finansiering, som regeringen havde lagt op til.

Kl. 13:46

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Tak for det. Der er en kort bemærkning til hr. Christian Poll, Alternativet. Værsgo.

Kl. 13:46

Christian Poll (ALT):

Tak for det. Der har jo været meget snak om, især i medierne, at den her PSO-ordning, som vi har i Danmark, skulle være ulovlig. Jeg vil bare høre, om ikke ordføreren kan bekræfte, at den jo ikke er mere ulovlig, end at den kunne være blevet justeret, som andre lande har gjort, og så sådan set være en helt lovlig ordning.

Kl. 13:47

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo.

Kl. 13:47

Jens Joel (S):

Det er rigtigt, at den ordning, som vi havde skruet den sammen, blev underkendt og dermed var ulovlig, men ordføreren har også fuldstændig ret i, at det ikke er ulovligt at have et PSO-system, og derfor har ordføreren heller ikke hørt mig eller andre fra Socialdemokratiet sige, at det var grunden til, at vi skulle lave præcis den her løsning.

Når vi har valgt at sige, at det var fornuftigt at lave en afskaffelse af PSO'en, som den var finansieret, handlede det jo i høj grad om, at vi gerne ville tilskynde til elektrificeringen, at vi gerne vil sikre en lavere elregning, fordi det er et skridt på vejen i forhold til den grønne omstilling, som vi også gerne vil have. Men ordføreren har fuldstændig ret i, at når regeringen har fremstillet det lidt firkantet, som at vi skulle afskaffe PSO'en i alle dens former, har der ikke været dækning for det i forhold til EU i hvert fald. Det har været et politisk ønske.

Kl. 13:48

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Hr. Christian Poll.

Kl. 13:48

Christian Poll (ALT):

Tak for det. Så har der også været meget snak om, hvor vanvittig dyr PSO er på elregningen. Der synes jeg bare at det er lidt tankevækkende, at når man kigger på, hvordan elprisen er skruet sammen, den, som forbrugeren oplever, udgør PSO'en jo altså 10 pct., mens der er 39 pct. andre afgifter. Ville det ikke have været smart frem for at ødelægge hele den her velfungerende – i mine øjne – ordning, så i stedet for kigge på nogle af de andre afgifter og have skruet ned på dem målrettet til det, vi gerne vil have, f.eks. varmepumper, og på den måde fået en bedre ordning?

Kl. 13:48

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo.

Kl. 13:48

Jens Joel (S):

Vi har jo prøvet at tage højde for at skrue på nogle af de her ting, så vi f.eks. har hjulpet konkurrenceudsatte virksomheder. Jeg er lidt usikker på, hvordan jeg skal angribe det også i forbindelse med det, Enhedslistens ordfører snakkede om før, fordi hvis vi gerne vil skrue ned på afgifterne generelt, har vi jo den samme problematik, nemlig at det tilskynder til elektrificering, men det tilskynder også til at bruge mere strøm.

Jeg venter stadig væk på, at regeringen fremlægger den afgiftstilskudsanalyse, og ser meget frem til, at vi kan få en diskussion af, om vi kan lave om på afgifterne, så de ikke står i vejen, men tværtimod understøtter den grønne omstilling. Jeg tror også, at man med lidt politisk vilje kan gøre det mere præcist, end at det skal gælde for alle.

Kl. 13:49

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Der er ikke flere til korte bemærkninger. Så er det hr. Claus Kvist Hansen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Kl. 13:49

(Ordfører)

Claus Kvist Hansen (DF):

Tak for det. Lovforslaget her udmønter den aftale, som næsten alle Folketingets partier, heriblandt Dansk Folkeparti, for nylig indgik om afskaffelse af PSO-ordningen.

I Dansk Folkeparti er vi glade for aftalen, glade, fordi det er en god løsning på det problem, som opstod, da Europa-Kommissionen erklærede den eksisterende ordning for traktatstridig. Som udgangspunkt mener vi ikke, at Kommissionen skal blande sig i indre danske forhold og underkende en ordning, som er demokratisk vedtaget i Folketinget, men i den konkrete sag har det været positivt, fordi Kommissionens underkendelse gav anledning til at overveje det danske system for finansiering af støtte til vedvarende energi mere grundlæggende. Overvejelserne har ført frem til den løsning, som vi behandler i dag, den såkaldte finanslovsløsning.

I Dansk Folkeparti er vi glade for, at lige netop denne løsning er valgt, for med finanslovsløsningen kommer finansiering af vedvarende energi til at ske på samme måde som alle andre offentlige udgifter – det må bero på en prioritering. Det har ellers med det nuværende PSO-system været sådan, at politikerne i energiforligskredsen først besluttede, hvilke støtteordninger og projekter man ville gennemføre, hvorefter der så blev udskrevet en regning, som PSO-satsen blev fastsat ud fra. Der var dermed ikke noget fast budget, men derimod bare en skattesats, som blev reguleret op, efterhånden som udgifterne steg på grund af politiske beslutninger.

Nu tages skeen i den anden hånd. Fremover skal hvert eneste nye initiativ på den grønne energis område måles op mod alle andre offentlige udgifter og nye initiativer. Dermed ligestilles den vedvarende energi med alle andre offentlige udgiftsområder, og det bakker Dansk Folkeparti op om.

Med afskaffelsen af PSO-satsen kommer der til at ske betydelige fald i elpriserne både for erhvervslivet og for den almindelige dansker. Det betyder bedre konkurrenceevne for danske produktionserhverv og dermed flere arbejdspladser, og for danskerne betyder det, at elregningen falder med omkring 10 pct. Det er en god udvikling, for det betyder også, at jorden gødes for, at en større andel af den overskudsproduktion af el, som i dag produceres i Danmark – oven i købet med støtte – kan blive anvendt her i landet i stedet for blive eksporteret til meget lave priser.

I Dansk Folkeparti er vi glade for den aftale, der er indgået, og jeg kan derfor sige, at vi støtter dette lovforslag.

Kl. 13:51

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Tak. Der er en kommentar fra hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Kl. 13:51

Søren Egge Rasmussen (EL):

Der har jo været et langt forløb, hvor Dansk Folkeparti i hvert fald i dele af forløbet har haft det standpunkt, at den del, som erhvervslivet indtil nu har betalt, ikke udelukkende skulle væltes over på almindelige lønmodtagere, pensionister og andre. Nu er Dansk Folkeparti så endt med en aftale, hvor det sådan set er hele det beløb, som erhvervslivet har betalt indtil nu, som væltes over på almindelige lønmodtagere, hvor man så er kommet frem til at friholde pensionister som en gruppe.

Jeg synes, det er ærgerligt, at Dansk Folkeparti ikke har villet være med til at sikre, at der kunne være en PSO-aftale, som var socialt afbalanceret. Jeg synes, at det hidtidige system, vi har haft, hvor alle elforbrugere har været med til at betale til den grønne omstilling, sådan set har været en god ordning, og jeg er sikker på, man kunne have justeret på det, så det ville have været rimeligt.

Jeg vil godt høre ordføreren, om han synes, at det er rimeligt, at de allerlavest lønnede nu kommer til miste deres grønne check.

Kl. 13:52

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo.

Kl. 13:52

Claus Kvist Hansen (DF):

Jeg er ikke helt enig i den måde, som Enhedslistens ordfører fremstiller tingene på. Det er sådan, at vi i dag tager stilling til et lovforslag, der først og fremmest indfaser og fjerner PSO-ordningen, og den øvrige del, altså finansieringen bagefter, må bero på skatteministeren og finanslovsforhandlingerne.

Kl. 13:53

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo.

Kl. 13:53

Søren Egge Rasmussen (EL):

I og med, at man nu i dag er kommet frem til, at man vil afskaffe den nuværende ordning, ligger det jo sådan set i kortene med den aftale, der er indgået for nylig, at det så er det, der bliver udmøntet bagefter.

Så jeg synes, det er ærgerligt, at ordføreren ikke vil stå ved, at der sådan set er landet en aftale her, som er langt mere asocial end den aftale, der var tidligere, med byrdefordelingen af PSO'en.

Jeg vil godt høre, om ordføreren ikke er enig i, at det sådan set er almindelige lønmodtagere, der fremadrettet kommer til at betale hele regningen for den bæredygtige omstilling.

Kl. 13:53

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo.

Kl. 13:53

Claus Kvist Hansen (DF):

Jamen jeg hører en næsten identisk gentagelse af ordførerens første spørgsmål, og jeg må bare henholde mig til, at der er to faser. Den ene fase går ud på at fjerne PSO-ordningen, og det er det, vi gør her. Den næste fase foregår i et andet regi.

Kl. 13:54

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Tak. Så er det hr. Christian Poll, Alternativet.

Kl. 13:54

Christian Poll (ALT):

Tak for det. Vil ordføreren ikke give mig ret i, som vi har kunnet læse hos Klimarådet, at når vi sænker elprisen som følge af det her, så vil vi få en øget CO2-udledning, og at vi derfor faktisk går stik imod Parisaftalens grundlæggende krav?

Kl. 13:54

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Ordføreren.

Kl. 13:54

Claus Kvist Hansen (DF):

Var spørgsmålet, om jeg er enig i det, så kan jeg svare, at jeg selv studsede over lige præcis den passage. Og jeg må tilstå – med alt den lægmandsattitude, jeg kan fremstå med her – at jeg fortsat ikke forstår den. Jeg vil ikke benægte, at det er det, der er konklusionen, men jeg forstår ikke, at det forhold, at man sænker elprisen, pr. automatik fører til et øget forbrug. Så jeg tror simpelt hen ikke, at jeg er i stand til at besvare spørgsmålet tilfredsstillende.

Kl. 13:54

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Hr. Christian Poll.

Kl. 13:54

Christian Poll (ALT):

Okay. Jeg kender heller ikke modelberegningerne bag ved, men jeg læner mig op af Klimarådets analyse, og de er jo eksperter på det her område. De siger, at der er en markant øget udledning på 3 mio. t – det er da noget – og i den forkerte retning i forhold til Parisaftalen.

Kl. 13:55

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Ordføreren.

Kl. 13:55

Claus Kvist Hansen (DF):

Jeg hørte ikke, om det var et spørgsmål, men jeg kan så kun konstatere, at såvel Alternativets ordfører som undertegnede ikke forstår modellen bag, som fører til de her tal. Jeg tror simpelt hen, at mit svar på spørgerens spørgsmål vil være ufyldestgørende.

Kl. 13:55

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Tak til ordføreren. Der er ikke flere kommentarer. Så er det hr. Thomas Danielsen, Venstre. Værsgo

Kl. 13:55

(Ordfører)

Thomas Danielsen (V):

Tak for det, formand. Det er en stor glæde at stå på talerstolen i dag og endelig udmønte L 90, som vi har arbejdet og brændt for i lang tid. Vi har jo indgået en bred politisk aftale om en udfasning af PSO-afgiften, og det er en helt fantastisk idé og et godt tiltag, fordi det sikrer, at vi tager et af de største grønne fremskridt i nyere tid, samtidig med at de private husholdninger sparer på elregningen.

Særligt erhvervslivet sparer på elregningen. De produktionsvirksomheder, som vi kæmper for at fastholde i landet, får lige pludselig en konkurrencedygtig elpris. Vi går fra at være meget gennemsnitlig i elprisen i Danmark til faktisk at blive EU's tredje billigste elland. Så det er en stor dag, at vi med det her forslag sikrer en grøn optimisme, og at vækst og grøn omstilling kan gå hånd i hånd, hvorfor Venstre naturligvis støtter forslaget.

Kl. 13:56

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Tak for det. Hr. Christian Poll, Alternativet. Værsgo.

Kl. 13:56

Christian Poll (ALT):

Tak for det. Ja, lidt ligesom med den foregående ordfører vil jeg da gerne høre, om ikke ordføreren kan anerkende Klimarådets analyse, der siger, at det her jo vil give anledning til en markant øget CO2-udledning, indtil der falder en ny finansiering på plads, som vel kan være meget usikker.

Kl. 13:57

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Ordføreren.

Kl. 13:57

Thomas Danielsen (V):

Ikke en markant øget CO2-udledning. Men det er klart, at når man skaber så mange arbejdspladser, som den her regering gør, så vil det også give et aftryk, og uanset om man producerer en stol, eller med hvilket formål man nu laver ting, jamen så vil der være en eller anden form for aftryk. Der vil ikke være nogen markant stigning, men der vil være en mindre udfladning af vores CO2-reduktion, end vi har haft tidligere. Det sker der, hver gang der bliver lavet vækstpakker, og det er klart, at den bliver lidt større, når nu vi laver så ambitiøse vækstpakker, som vi gør i den nuværende regering.

Det, der bare er værd at bemærke, er, at jordkloden er fuldstændig ligeglad med, hvor CO2-udledningen kommer fra. Det, vi sikrer med den hastige grønne omstilling, som vi laver i Danmark, er, at de produktionsvirksomheder, som alternativt har placeret sig i Polen eller andre steder, vil have udledt væsentligt mere. Så for klodens skyld er Danmark langt det bedste sted at producere, også selv om det belaster vores klimaregnskab. Så samlet set er det en gave til vores moder jord.

Kl. 13:58

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Hr. Christian Poll.

Kl. 13:58

Christian Poll (ALT):

Føler ordføreren sig overbevist om, at det, man sætter i stedet, altså en finanslovsfinansieret ordning, vil være lovlig i forhold til EU's konkurrencekrav?

Kl. 13:58

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo.

Kl. 13:58

Thomas Danielsen (V):

Ja.

Kl. 13:58

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Så er det hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Kl. 13:58

Søren Egge Rasmussen (EL):

Ordføreren kalder det her er et grønt fremskridt, men, altså, når man nu gør elektriciteten billigere og det klart fremgår, at der vil blive et øget elforbrug som følge af det, og man ikke kan nå at udvikle og udbygge den vedvarende energi i samme takt, så der sker et øget elforbrug, så vil der komme et øget CO2-udslip. Det fremgår klart – der er ingen grund til at tale uden om det.

Jeg vil godt høre ordføreren, om ikke det er korrekt, at der med det her lovforslag sker en skævvridning mellem det, at det skal kunne betale sig, og at gennemføre energibesparelser. Altså, for erhvervslivet kan det jo ikke i så høj grad betale sig at gennemføre energibesparelser, når strømmen er blevet så billig. Og det er jo sådan set derfor, at der i den nuværende ordning, hvor der har været afgifter på elforbruget, også for hovedparten af erhvervslivet, sådan set har været større incitament til at gennemføre fornuftige energibesparelser, som kan være med til at styrke erhvervslivets konkurrenceevne over for andre virksomheder i udlandet, som ikke kan finde ud af at minimere deres elforbrug.

Kl. 13:59

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo.

Kl. 13:59

Thomas Danielsen (V):

Man kan simpelt hen ikke måle Danmarks klimaambitioner på CO2 alene. Så det er en misforståelse, hvis man nu mener, at man skal måle succesraten for den grønne omstilling alene på CO2.

Lad os nu sige, at vi kommer i den situation, at der skal placeres et datacenter i Danmark igen. Det, som der så vil ske, er, at vi får et markant øget forbrug af elektricitet. Er det godt eller skidt? Jamen det gør jo sådan set ikke noget, når nu det er vedvarende energi. Og i 2020 har vi jo en forventning om, at danskernes forbrug af vedvarende energi udgør ca. 80 pct. af den energi, de bruger. Derfor er det jo ikke negativt, når nu der bliver brugt mere strøm, tværtimod. Det er et udtryk for, at der bliver sat gang i hjulene, og at der sker noget.

Så man kan simpelt hen ikke måle vores klimaambitioner alene på CO2, men det er klart, at det er et parameter ligesom så mange andre. Men det er en succes, når nu der bliver brugt mere elektricitet. Jeg har ikke den samme omsorg for energibesparelser, som ordføreren nok har, i og med at det, der er vigtigt for mig, er, at vi får udbygget med vedvarende energi. Så behøver man ikke at være så nøje med, om man husker at slukke for lyset.

Kl. 14:00

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Kl. 14:00

Søren Egge Rasmussen (EL):

Nu har der været mange forskellige modeller i spil. F.eks. kunne man vælge en tysk løsning, hvor man åbner sit marked lidt for de nabolande, som man har elforbindelse til.

Jeg vil godt spørge ordføreren, om ordføreren er bekendt med, at der i morgen kommer et EU-direktiv om vedvarende energi, som forventes fremsat her, og hvor det fremgår, at Kommissionen planlægger at gøre det obligatorisk for medlemslandene at åbne deres støttesystemer for elektricitet for andre EU-medlemslande. For hvis det er korrekt, er vi i den situation, at regeringen har fået gennemført en statsfinansiering af vores elsystem, og bag efter så kommer EU og kræver den løsning, vi kunne have valgt i stedet for.

Kl. 14:01

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo.

Kl. 14:01

Thomas Danielsen (V):

Det er jeg ikke bekendt med. Men jeg kan bare sige så meget, at den tyske PSO-model ikke er noget forbillede for mig – det kan jeg garantere dig for. Det, vi ser i Tyskland på PSO-området, synes jeg ikke ligefrem skulle være et forbillede for Danmark.

Kl. 14:01

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Tak for det. Tak til ordføreren. Så er det hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten, som ordfører. Værsgo.

Kl. 14:02

(Ordfører)

Søren Egge Rasmussen (EL):

Udgangspunktet er jo et godt system, et PSO-system, som er EU-godkendt, som vi har haft i mange år, og som har fungeret på en måde, så alle elforbrugere, både almindelige husholdninger og erhvervslivet, har været med til at betale for den grønne omstilling, som vi er kommet så langt med i Danmark. Så har der været nogle justeringer vedrørende nogle vækstpakker og et forslag, L 160, her i foråret, hvor man sådan set nedjusterede den pris, som erhvervslivet skulle bidrage med. Og så har man kunnet opleve, at nogle forsøgte at italesætte, at det var et meget dyrt system. Der har vi altså på det allersidste fået konstateret, at i forhold til da man indgik energiaftalen, så kommer man ud med, at de samlede energiomkostninger for den danske befolkning og for erhvervslivet ligger under det, man havde forventet. Det var bl.a. på grund af de billige havvindmøller, som vi står over for at skulle realisere. Så alt det her med at italesætte, at det er et dårligt system osv., og at det er noget, som er fordyrende, er sådan set ikke rigtigt med de tiltag, vi har set på det allersidste.

Det, vi har oplevet, er jo også en aftale, som er i strid med den del af PSO'en, som er i energiforliget. Det står sådan set meget klart i energiaftalen om finansiering af aftalen om energipolitiske initiativer, hvordan det skal håndteres, og der står der sådan set, at det er noget, som er funderet i PSO-systemet. Og det er funderet i, at aftalen skal implementeres omkostningseffektivt med hensyn til forbrugerne og virksomhedernes konkurrenceevne. Der må man bare konstatere, at det, vi er kommet frem til nu med den aftale, der er blevet indgået, er, at man sådan set tager hele regningen og vælter den over på forbrugerne, og så friholder man lige nogle pensionister. Vi synes, det er en asocial aftale, der er lavet på det seneste.

Det, som også står i den nuværende energiaftale, er jo sådan set, at det er PSO-ordningen, der er gældende, når man skal finansiere de her ting. Derfor synes jeg, det er beskæmmende, at man har haft et forløb, hvor der er et par partier, der er blevet holdt udenfor og ikke er blevet indkaldt til de møder, der har været efter sommerferien. Enhedslisten er med i energiforliget, og det er vi, fordi der sådan set er nogle gode elementer i det, som vi ønsker at være med til at implementere.

Jeg kunne godt tænke mig at høre fra ministerens side, om ministeren er bekendt med, at der her i morgen kommer et EU-direktiv om vedvarende energi, hvoraf det fremgår, at Kommissionen planlægger at gøre det obligatorisk for medlemslandene at åbne deres støttesystemer for elektricitet fra andre EU-medlemslande. Hvis det er sådan, er det sådan set en tvungen tysk løsning, som bliver lanceret af Europa-Kommissionen, og som kan løse det problem, vi har, med PSO, og hvor det er nødvendigt at vi justerer lidt. Der bliver jo indimellem sagt, at det danske PSO-system er ulovligt. Det, som vi fik forelagt i nogle notater, da vi havde forhandlinger på den anden side sommerferien, var bl.a. et notat, hvor der stod, at den danske model for støtte til vedvarende energi, PSO-systemet, af Europa-Kommissionen anses for at være i strid med EUF-traktatens artikel 30 og artikel 110 om diskriminerende told og afgifter. Altså, det var der, hvor man anså den for at være i strid med traktaten. Ja, det er muligt, der skulle justeres på den, og det har vi jo sådan set også i Enhedslisten været helt parate til at indgå aftaler om.

Det, som vi nu har udsigt til med den aftale, der er indgået, er sådan set en statsstøttet elproduktion, som kan virke konkurrenceforvridende over for energibesparende tiltag. Det synes vi er alarmerende, for det kunne godt ende med, at der kunne være et firma i Danmark, som kunne anlægge en sag, fordi de selskaber, som producerer energibesparende pumper og termostater, får en dårligere konkurrencesituation, når elektriciteten bliver billigere med den aftale, der er blevet lavet.

Vi synes, det er rigtig ærgerligt, at man er kommet frem til at lave en aftale, hvor hele regningen for den bæredygtige omstilling lægges over på almindelige lønmodtagere minus i et vist omfang nogle pensionister. Det, at erhvervslivet har bidraget indtil nu med at betale for vores bæredygtige omstilling, har sådan set været en fordel: Alle i Danmark har været med til at betale ind til, at der kunne opstilles flere vindmøller. Jeg synes, det er en stor skam, at man er endt med så dårlig en aftale. Man kunne sagtens have lavet justeringer af den danske løsning inspireret af, hvad man gennemfører i andre lande, f.eks. Tyskland, og være kommet frem til noget, som socialt set var meget mere afbalanceret end det, vi nu kan opleve.

Kl. 14:07

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Tak til Enhedslisten.

Tilhørere er meget velkomne, og man må godt fotografere fra tilhørerpladserne, men det er ikke så godt at bruge blitz, for det er ret generende. Tak for det.

Et øjeblik, hr. Søren Egge Rasmussen, jeg skal lige se, om der er et spørgsmål. Ja, der er et spørgsmål fra fru Pia Olsen Dyhr, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Kl. 14:07

Pia Olsen Dyhr (SF):

Tak. Jeg har et spørgsmål til ordføreren. For ordføreren siger fra talerstolen, at det alene er borgerne i Danmark, der kommer til at betale for en afskaffelse af PSO-afgiften, og derfor vil jeg spørge ordføreren, om erhvervslivet slet ikke bidrager til afskaffelsen af PSO'en. Og når ordføreren nu lige om lidt nu siger ja, vil jeg spørge: I hvor stort et omfang? Hvor meget taler vi om i kroner og øre i erhvervsstøtteordninger og andet, der bliver afskaffet, for netop at finansiere PSO-løsningen?

Kl. 14:07

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo.

Kl. 14:07

Søren Egge Rasmussen (EL):

Man må jo tage udgangspunkt i, hvad erhvervslivet betaler nu, og der er, så vidt jeg ved, udsigt til, at erhvervslivet fremadrettet kommer til at betale mindst 3 mia. kr. mindre i forhold til det, der nu indbetales i PSO. Vi har i en række spørgsmål også haft fokus på, hvad det egentlig er for en udvikling, der har været siden 2012, og der må man bare sige, at erhvervslivet med de lempelser af energiudgiften, som er blevet gennemført for erhvervslivet og for private på nuværende tidspunkt, i forhold til, da man indgik energiforliget, har oplevet det største fald, fordi man har været inde at kompensere dem tidligere.

Så jeg kan slet ikke forstå, at SF går med i en aftale, hvor man vælter hele regningen over på almindelige lønmodtagere, i stedet for at finde en model, hvor man bare kunne have justeret lidt på PSO-løsningen, så erhvervslivet fortsat kunne have betalt ind til den bæredygtige omstilling, som jeg synes er så vigtig.

Kl. 14:08

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Tak. Fru Pia Olsen Dyhr.

Kl. 14:08

Pia Olsen Dyhr (SF):

Der skal ikke være nogen tvivl om, at SF gerne havde set en tysk PSO-løsning, hvilket jeg også kan høre at Enhedslisten havde. Men når det nu kommer til stykket, har både Enhedslisten og SF jo tidligere været med til at afskaffe en afgift på energiområdet, nemlig forsyningssikkerhedsafgiften – danskerne kender den nok som brændeafgiften – og ført den direkte over på bundskatten. Så det er sket tidligere, og den her model minder jo lige præcis om den model, vi har set tidligere. Så derfor kan jeg ikke forstå, at Enhedslisten nu synes, der er et problem. For der er i den her aftale også yderligere lagt op til, at erhvervslivet betaler 2 mia. kr. til en afskaffelse af støtteordninger. Anerkender Søren Egge Rasmussen derfor ikke, at erhvervslivet også bidrager til finansieringen af løsningen på PSO-problemet?

Kl. 14:09

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo.

Kl. 14:09

Søren Egge Rasmussen (EL):

Der var dele af energiforliget, hvor erhvervslivet havde nogle støttemuligheder, hvor vi sådan set, hvis vi havde været indkaldt til forhandlinger, også havde stemt for, at VE til proces skulle afskaffes. Det synes vi ville være rimeligt. Men jeg synes ikke, at det, at man afskaffer det, gør, at man så kan sige, at erhvervslivet bidrager hårdt i forhold til det her. For man skal jo have fokus på, hvem det er, der kommer til at betale fremadrettet, og det er almindelige lønmodtagere, som kommer til at betale for den bæredygtige omstilling. Og jeg frygter, at det kommer til at ske på et lavere niveau, altså at vi kommer til at have en mindre ambitiøs klimapolitik fremadrettet.

Kl. 14:10

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Tak for det. Så er det hr. Carsten Bach, Liberal Alliance.

Kl. 14:10

(Ordfører)

Carsten Bach (LA):

Det er jo snart jul, i hvert fald ifølge kalenderen, og da afskaffelsen af PSO'en længe har stået på Liberal Alliances ønskeseddel, vil jeg tillade mig at betragte det, at der nu er indgået en bred politisk aftale om udfasningen af PSO-ordningen frem mod 2022, som en slags julegave til alle danskere. Dermed indfrier Liberal Alliance også som det eneste parti et klart valgløfte og sikrer samtidig, at danskerne får lov til at beholde flere af deres egne penge selv. Det samlede regnestykke bliver, at erhvervslivet får en reduktion af el-regningen på ca. 25 pct., hvilket leder til en betydelig bedre konkurrenceevne, og for husholdningernes vedkommende betyder aftalen en lettelse af elregningen på ca. 10 pct. Dermed får alle danskere så også flere penge mellem hænderne hver måned.

Afskaffelsen af PSO-afgiften betyder samlet set, at danskerne og virksomhederne slipper for at betale et større milliardbeløb i afgifter, og vi kan nu fortsætte den grønne omstilling på en mere effektiv måde, hvor hensynet til danske arbejdspladser og konkurrenceevne går hånd i hånd med hensynet til miljø og klima. Det danske eksempel er kun værd at følge for andre lande, hvis omstillingen er omkostningseffektiv og understøtter vækst, konkurrenceevne og beskæftigelse. Klimaindsatsen skal skabe job og ikke det modsatte – for nu at citere en relativt ny publikation sådan nogenlunde – og Liberal Alliance støtter dermed regeringens lovforslag.

Kl. 14:12

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger. Hr. Christian Poll, Alternativet.

Kl. 14:12

Christian Poll (ALT):

Tak for det. Jeg ville bare høre, om ordføreren føler sig sikker på, at den nye aftale, der kommer i stedet for, hvor pengene altså kommer fra finansloven, ikke bliver en slags statsstøtte, som jeg ved ordførerens parti er modstander af.

Kl. 14:12

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Ordføreren.

Kl. 14:12

Carsten Bach (LA):

Jeg føler mig helt tryg ved, at ministeren og ministeriet er helt oven på i forhold til at have det på plads, også i forhold til EU. Jeg tænker, at det er det, som spørgeren hentyder til.

Kl. 14:12

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Hr. Christian Poll.

Kl. 14:12

Christian Poll (ALT):

Jo, men det er jo f.eks. professor Hvelplund fra Aalborg Universitet, som er professor i energiplanlægning, der har været ude og sige, at det, der bliver sat i stedet for her, måske i virkeligheden er en skævvridning af markedet, så vi kan få EU på nakken igen, simpelt hen fordi det er statsstøtte. Bekymrer det ikke ordføreren?

Kl. 14:13

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Ordføreren, værsgo.

Kl. 14:13

Carsten Bach (LA):

Jeg har ikke selv læst den pågældende omtale, som spørgeren henviser til, men igen vil jeg sige, at jeg føler mig fuldstændig sikker på og tryg ved, at ministeriet har helt styr på reglerne.

Kl. 14:13

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Så er det hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Kl. 14:13

Søren Egge Rasmussen (EL):

Ja, jeg sidder her og har sådan den samme fornemmelse, som da vi havde førstebehandlingen af gødningsloven, hvor man ligesom ville give ministeren beføjelser til at nedsætte kvælstofnormerne. Der blev snakket om, at det ene og det tredje og det andet direktiv kunne være i strid med EU og uha, det hele var godt og lyserødt, og så ender det sådan set med, at man har en konflikt med EU.

Derfor synes jeg, at det er en for forenklet sag bare at sige, at man har tillid til, at det er det rigtige, der er på vej til at blive vedtaget. Jeg er meget i tvivl om, om det her er noget, som medfører, at vi får en større sag i EU, for med det her er der et flertal, der vil frem til at lave en statsfinansieret infrastrukturudbygning, som jeg godt kan være meget i tvivl om vil være lovlig, også ud fra det, som er blevet læst og skrevet på det seneste.

Jeg har lyttet mig til, at Liberal Alliance har erklæret det her for danmarkshistoriens største erhvervsskattelettelse. Er ordføreren enig i, at det er tilfældet?

Kl. 14:14

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Ordføreren, værsgo.

Kl. 14:14

Carsten Bach (LA):

Om det lige præcis er danmarkshistoriens største, kan jeg ikke være et hundrede procent sikker på, så godt kender jeg ikke statistikkerne. Til den første sag, som spørgeren omtaler i forhold til kvælstof, mener jeg bestemt, at formuleringen er således, og det også rent faktisk forholder sig sådan, at der er en forståelse mellem regeringen og Kommissionen. Og så vil jeg kun beklage, at spørgeren fra Enhedslisten ikke har mere tiltro til statsadministrationen.

Kl. 14:15

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Kl. 14:15

Søren Egge Rasmussen (EL):

Min tiltro til administrationen er da blevet mindre oven på landbrugspakken, og hvad der sådan indtil videre er kommet frem om den. Derfor er det selvfølgelig interessant at vide, hvad der er af kommunikation med Europa-Kommissionen. Det er også derfor, at Alternativet og Enhedslisten har indkaldt til samråd, hvor vi har mulighed for at drøfte det lidt dybere, end man kan ved en førstebehandling i Folketingssalen. Og der håber jeg da meget, at vi kan gå i dybden med, om det, man er på vej ud i her, kunne være noget, som er i strid med EU. Jeg synes faktisk, at det er et alvorligt dilemma.

Kl. 14:15

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo.

Kl. 14:15

Carsten Bach (LA):

Ja, det er jo lige præcis det, man har samråd til i den her sammenhæng. Jeg vil også glæde mig til det her samråd. Jeg er lidt usikker på, om spørgeren hentyder til samråd i forhold til miljø- og fødevareministeren eller til energi- og klimaministeren i den her sammenhæng, men samrådet vil jeg da se frem til under alle omstændigheder.

Kl. 14:16

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Tak, så er det hr. Jens Joel, Socialdemokratiet.

Kl. 14:16

Jens Joel (S):

Vi ved jo, at Liberal Alliance længe har ønsket at afskaffe PSO'en, og jeg vil bare spørge, om det også har været udtryk for Liberal Alliances holdning, at man så skulle erstatte det med nogle andre finansieringskilder, altså hæve nogle andre skatter for ligesom at lukke hullet. Er det sådan, man har forstået det?

Kl. 14:16

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Ordføreren.

Kl. 14:16

Carsten Bach (LA):

Jeg tror, spørgeren fra Socialdemokratiet også er klar over, at Liberal Alliance generelt ikke bryder sig om at hæve hverken skatter eller afgifter. Men vi har jo her fået, som jeg også nævnte i min ordførertale, et ønske, kan man sige, opfyldt, som har stået på vores ønskeseddel i rigtig, rigtig lang tid. Og der er så, kan man sige, en sammensat finansiering af den her afskaffelse af PSO-ordningen, som vi i en bred politisk aftale er blevet enige om at indgå i.

Kl. 14:16

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Hr. Jens Joel.

Kl. 14:17

Jens Joel (S):

Altså, de skattestigninger, der ligger i det her, har Liberal Alliances opbakning, og er dermed også et udtryk for det, man gerne vil, fordi man ønsker at finansiere den grønne omstilling. Eller hvordan skal det forstås?

Kl. 14:17

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Ordføreren.

Kl. 14:17

Carsten Bach (LA):

Det er jo en bunden opgave, i og med at PSO'en, som vi også har hørt tidligere ordførere nævne, egentlig er blevet underkendt af EU. Derfor var det en bunden opgave, og finansieringen skulle findes. Vi har så, fordi vi virkelig gerne ville afskaffe PSO'en, valgt at indgå i den her brede politiske aftale, hvor et delelement, som spørgeren rigtigt nok påpeger, er at hæve bl.a. bundskatten.

Kl. 14:17

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Tak for det, og tak til ordføreren. Så er det hr. Christian Poll, Alternativet. Værsgo.

Kl. 14:17

(Ordfører)

Christian Poll (ALT):

Med afskaffelsen af PSO-ordningen fjerner vi det langsigtede økonomiske grundlag for den grønne omstilling. Afskaffelsen af PSO'en vil ifølge Klimarådet øge den danske klimabelastning med 3,1 mio. t CO2. I bemærkningerne til lovforslaget står kun 11 linjer om de miljømæssige konsekvenser ...

Kl. 14:18

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Lige et øjeblik. Der er blevet bedt om, at man ikke står op i tilhørerlogen, og at man ikke bruger blitz. Det bedes man venligst rette sig efter. Tak for det.

Undskyld, vi går videre.

Kl. 14:18

(Ordfører)

Christian Poll (ALT):

I bemærkningerne til lovforslaget står kun 11 linjer om de miljømæssige konsekvenser. Det angives ikke, hvor stort CO2-merudslippet bliver som følge af PSO-afskaffelsen. Det finder jeg dybt beklageligt. Når et flertal i Folketinget nu har besluttet at øge klimabelastningen, synes jeg i det mindste, at vi skal gøre det med åbne øjne.

I forhold til selve lovforslaget, L 90, finder jeg det også beklageligt, at høringsfristen har været så kort. Høringsmaterialet udsendtes fredag den 18. november kl. 17.22 med svarfrist onsdagen efter, den 23. november, kl. 12.00. Flere klager over denne meget korte frist, bl.a. Dansk Gas Distribution, Danmarks Naturfredningsforening og Greenpeace. Greenpeace har faktisk skrevet, at de på grund af en helt uacceptabelt kort høringsfrist på to arbejdsdage afstår fra at give detaljerede kommentarer til selve forslaget. Denne proces er yderst kritisabel i et lovforslag, der er så grundlæggende i sine ændringer af vores finansiering af udbygningen af vedvarende energi i Danmark. Det var lidt om processen.

I forhold til substansen i lovforslaget har hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten og jeg indkaldt ministeren i samråd på næste onsdag. Det har vi gjort, fordi vi ønsker svar på, om den indgåede PSO-aftale potentielt strider mod EU-retten, da aftalen indebærer ulovlig statsstøtte. Flere forskere har vurderet, at den aftale, regeringen, S, DF, LA, RV, SF og K har indgået, kan være mere traktatstridig end den hidtidige ordning, som blot skulle justeres, før den levede op til EU-kravene. Problemet med den ordning, vi i dag behandler, er, at den udgør et statstilskud til elproduktion, som skævvrider konkurrencen mellem forsynings- og besparelsessiden. Hvis en dansk virksomhed klager over ordningen til EU's konkurrencemyndigheder, er det ifølge f.eks. Frede Hvelplund, som er professor i energiplanlægning, ikke usandsynligt, at de vil kunne vinde sagen.

Derudover ser vi den øgede klimabelastning, som PSO-afskaffelsen vil medføre, som i direkte strid med Parisaftalens forpligtelse om, at landenes klimaindsats skal være stigende over tid – det, der kaldes no backsliding – og at det ikke kun er reduktioner, der skal være større, men også indsatsen – det, der hedder the effort. Det er Parisaftalens artikel 3.

Fra 2021 vil udbygningen af vedvarende energi være underlagt usikre forhandlinger om, hvor meget der skal afsættes år til år, for når man rykker PSO over på finansloven, risikerer vi, at den skal genforhandles hvert år, og dermed bliver finansieringen usikker. Hvis investorerne oplever et usikkert marked, vil det øge udgifterne til den grønne omstilling. Usikkerhed er ikke gratis, og hvad skal erhvervslivet egentlig betale?

Vi var glade for PSO, fordi den bygger på det sunde princip om, at forureneren betaler. Afskaffelsen af PSO-afgiften vil medføre usikkerhed om finansieringen af den grønne omstilling og gøre op med princippet om, at forureneren betaler for forureningen.

Det var ikke nødvendigt at afskaffe PSO-ordningen. En lettere justering som i Tyskland, Tjekkiet, Østrig havde været tilstrækkelig og lovlig i forhold til EU. Aftalen er en skattelettelse til erhvervslivet og gør ikke noget godt for den grønne omstilling. Faktisk viser et lækket dokument, som energywatch.dk er i besiddelse af, at Danmark allerede før PSO-afgiftens endelige udfasning kan tvinges til at støtte grønne projekter i udlandet, og det ændrer finanslovsløsningen som bekendt ikke noget på. Jeg ser derfor afskaffelsen af PSO'en udelukkende som en spareøvelse for erhvervslivet, og jeg har svært ved at forstå, hvordan Folketingets øvrige partier med undtagelse af Enhedslisten kunne gå med på den plan.

En åbningsordning kunne være blevet en økonomisk gevinst for Danmark, selv om – og det erkender jeg – at denne aftale med Anders Samuelsens ord ville være den måske største erhvervsskattelettelse nogen sinde. Det er jo helt fair, hvis det er grunden, men jeg synes, det er grænsende til manipulation, når vi i mange måneder har fået at vide af regeringen, at en PSO-afskaffelse er en bunden opgave, der sikrer den grønne omstilling.

Det er rigtig, rigtig ærgerligt, at vi ikke har haft en ordentlig debat om de alternative løsninger, der findes. Vi kunne have justeret på støttesiden som i Tyskland. Vi kunne have justeret på, hvordan vi opkræver afgiften til finansiering af PSO, som man har gjort i Tjekkiet. Jeg er sikker på, at man kunne have lavet en begavet løsning og i den ombæring sænket elafgiften, så grøn strøm blev billigere. Sådan kunne vi have fremmet varmepumper. Vil man fremme integration af vindenergi på tværs af energisektorer, burde man i stedet for reformere afgiftssystemet.

Det er en hovedprioritet for Alternativet at sikre stabile rammer for den grønne omstilling. Vi mener, at de, der forbruger mest, skal betale mest. Vi mener, at elforbrug skal erstatte fossilt forbrug og ikke blot øges generelt. Med denne ordning vil det øgede elforbrug komme fra overvejende fossile kilder. Derfor kan vi ikke støtte en afskaffelse af PSO'en.

Kl. 14:23

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Tak for det. Hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten, en kort bemærkning.

Kl. 14:23

Søren Egge Rasmussen (EL):

Tak. Jeg er meget enig med Alternativets ordfører, hr. Christian Poll, i de betragtninger, der kom frem i talen. Jeg synes, det er lidt beskæmmende, at der er så korte høringsfrister på så store lovforslag og sager, hvori der lægges op til store ændringer, så der er nogle organisationer, der siger, at de ikke kan nå at gøre det her ordentligt inden for tidsfristerne.

Så jeg vil egentlig godt bruge anledningen her til at appellere og sige til de organisationer, der ikke synes, at der har været tid nok: Kan vi ikke få kommentarerne alligevel? For det er vigtigt, at vi har en dialog helt frem til tredjebehandlingen.

Det ser ud, som om der ikke bliver justeret på det her, medmindre EU griber ind. Jeg tror ikke, at hr. Christian Poll og jeg kan overtale et flertal i Folketinget til at mene noget andet, medmindre det er EU, der tvinger et flertal i Folketinget til at mene noget andet. Det synes jeg er ærgerligt, for jeg synes egentlig, at det er Folketinget, som burde bestemme det.

Så jeg vil godt høre hr. Christian Poll, om der er noget, vi kan gøre, for at få inddraget flere organisationer inden tredjebehandlingen.

Kl. 14:24

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Hr. Christian Poll.

Kl. 14:24

Christian Poll (ALT):

Tak for det. Jeg er fuldstændig enig med ordføreren fra Enhedslisten. Jeg synes, det er værd at opfordre organisationerne derude til at komme med deres kommentarer alligevel. Og så vil vi fremadrettet igen gøre opmærksom på, at vi synes, demokratiet skal fungere ordentligt, og derfor skal vi have passende høringsfrister.

Kl. 14:25

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Der er en kort bemærkning til. Værsgo.

Kl. 14:25

Søren Egge Rasmussen (EL):

Jeg ser meget frem til det samråd, som vi skal have sammen. Jeg ser både frem til at møde ministeren og hr. Christian Poll i en hel time. Der håber jeg at vi kan få uddybet lidt mere hvad det er for nogle processer der har været, og hvad for nogle bilag der eventuelt måtte være kommet i dialogen mellem ministeriet og EU om, hvad for en ordning Danmark kunne indføre, hvor man kommer frem til sådan et statsstøttesystem, som er helt anderledes end det PSO-system, som i lang tid var godkendt af EU.

Jeg vil godt høre, om hr. Christian Poll også ser frem til det samråd, som vi forhåbentlig snart får.

Kl. 14:26

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo.

Kl. 14:26

Christian Poll (ALT):

Tak. Det gør jeg selvfølgelig i høj grad. Det er vigtigt at holde fast i demokratiet og også at kigge på de løsninger, som er på vej, med alle typer briller.

I det her tilfælde ser det jo faktisk ud til, at vi er ved at få en ordning, som kan være endnu mere problematisk i forhold til EU end den, som i lang tid har været talt op som ulovlig i forhold til EU, men som jo blot kunne justeres. Tak.

Kl. 14:26

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Tak for det. Så er det hr. Andreas Steenberg, Radikale Venstre.

Kl. 14:26

(Ordfører)

Andreas Steenberg (RV):

Det viste sig ret hurtigt efter sidste folketingsvalg, at der var et stort flertal i Folketinget bestående af særlig Venstreregeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, som gerne ville kigge på PSO-afgiften. Det har vi ikke haft noget ønske om fra Radikale Venstres side. Vi synes, PSO-afgiften har været fornuftig, fordi dem, der forurener, via afgifterne også betaler til den grønne omstilling.

Det har fyldt meget i debatten, at erhvervslivet har været utilfredse med PSO-afgiften. Når man ser på konkurrenceudsatte industrivirksomheder, kan man se, at de samlede omkostninger til strøm har været ganske lave i Danmark – faktisk har de været på europæisk niveau – og når man ser på aftalen for 2012, kan man se, at danske virksomheder har haft lavere udgifter til strøm, end man troede dengang. For det kan godt være, at PSO-afgiften er steget, men den generelle pris på strøm er faldet endnu mere. Derfor syntes vi egentlig ikke, der var nogen grund til at kigge på PSO-afgiften.

Europa-Kommissionen har, allerede da vi sad i regering, sagt, at PSO-afgiften skulle laves om, fordi den var i strid med EU's statsstøtteregler. For os i Radikale Venstre har det ikke betydet, at man skulle afskaffe PSO'en, hvilket også EU's konkurrencekommissær har udtalt til dagbladet Børsen. Det betød, at PSO-afgiften skulle laves om, men ikke afskaffes, og det var vores ønske. Men der var altså et stort flertal, som ville noget andet.

Radikale Venstre har så den tilgang til politik, at vi så hellere vil ind i forhandlingsrummet og prøve at se, hvor meget vi kan ændre. Jeg tror, det er mange bekendt, at Venstreregeringen, samtidig med at de ville fjerne PSO'en, lagde op til at skære ganske massivt ned på den grønne omstilling – fjerne havvindmølleparker og fjerne fremtidige råderum til at investere i grøn omstilling. Vi gik ind i forhandlingerne og var med til at sikre, at den grønne omstilling bliver bevaret, at der i de kommende år er penge til at kunne investere i yderligere grøn omstilling, og så var det vigtigt for os, at hvis PSO'en skulle afskaffes, hvis vi skulle gå på kompromis med vores holdning dér, så kom erhvervslivet også til at bidrage til den afskaffelse, ved at vi kiggede på nogle af erhvervsstøtteordningerne. Det lykkedes også.

Så vi er gået på kompromis her ved at gå med i en aftale om at fjerne PSO'en, men vi synes bestemt, at vi kan se os selv i den aftale, vi har lavet med regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og en række andre partier, fordi der fortsat er råderum til at investere i den grønne omstilling, og de besparelser, som den daværende Venstreregering lagde op til, har vi fået fjernet rigtig mange af. Så vi er tilfredse med den samlede aftale, og derfor stemmer vi også for det her lovforslag, selv om det var blevet væsentligt anderledes, hvis vi havde haft flertallet for det her i Folketinget, hvilket vi jo ikke har.

Kl. 14:29

Anden næstformand (Kristian Pihl Lorentzen):

Der er en kort bemærkning fra hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Kl. 14:30

Søren Egge Rasmussen (EL):

Vi står i den situation, at Folketinget har tilsluttet sig Parisaftalen, og det indebærer jo nogle forpligtelser. Det indebærer bl.a., at der skal være no backsliding, altså at der ikke i de enkelte lande kan tages initiativer, der går i den forkerte retning. Og det, vi så kan opleve i Danmark, er først en landbrugspakke, som jo medfører et øget CO2-udslip, så har vi den her PSO-afvikling, som også medfører et øget CO2-udslip, fordi der kommer til at blive brugt mere strøm, og så har vi en finanslovsaftale, der nedsætter afgifterne på biler, som jo, hvis der er nogle, der så får mere lyst til at købe bil, også vil trække i den forkerte retning. Så her har vi altså tre tiltag, som sådan set trækker i den forkerte retning. Kan ordføreren give et par kommentarer til, hvordan vi kommer frem til at leve op til Parisaftalen, uden at vi får de her tilbageslag?

Kl. 14:30

Anden næstformand (Kristian Pihl Lorentzen):

Ordføreren.

Kl. 14:30

Andreas Steenberg (RV):

Jeg er fuldstændig enig med Enhedslisten og hr. Søren Egge Rasmussen i, at det er ret vildt at tænke på, at vi for første gang i årtier har en regering, som går den modsatte vej. Danmark er jo et unikt land, hvor vi har opbygget en velfærdsstat og haft en velstandsstigning, samtidig med at vi har holdt vores CO2-udledning på niveau og ikke bare har forurenet mere. Og nu går man altså den anden vej.

Vi fik stoppet nogle af de allermest sorte forslag. Det er ikke gået fuldstændig vores vej i den her forhandling, men alt andet lige er det blevet mindre galt end det, der var udgangspunktet, da vi gik ind i lokalet. Og det er derfor, vi valgte at tilslutte os, for vi synes, man kan se, at vi har været der.

Kl. 14:31

Anden næstformand (Kristian Pihl Lorentzen):

Spørgeren.

Kl. 14:31

Søren Egge Rasmussen (EL):

Man kan jo så håbe, at vi går fra i går at have noget, som den tidligere regering kaldte grøn realisme, over til noget, hvor man går så vidt som til at ville lytte til Klimarådet, og hvor man har skitseret, at man vil frem til 50 pct. VE i 2030 på hele energiforbruget.

Jeg vil godt benytte lejligheden her til at sige tak til De Radikale for fairplay. Jeg har hørt, at De Radikale som det eneste parti her efter sommerferien har været gode til under de forhandlinger, hvor Enhedslisten ikke har været indkaldt, at sige, at man syntes, det var mærkeligt, at Enhedslisten og SF ikke var inviteret.

Kl. 14:32

Anden næstformand (Kristian Pihl Lorentzen):

Ordføreren.

Kl. 14:32

Andreas Steenberg (RV):

Tak for det – det manglede da bare. Selv om Radikale Venstre, SF og Enhedslisten er uenige om mange ting, er vi nok enige om, at når man laver aftaler med hinanden, skal man stå ved dem og behandle hinanden ordentligt og følge den tradition, som det danske folkestyre har, om, at en aftale er en aftale, og at hvis man vil lave den om, diskuterer man det med alle. Så det er jeg glad for at få at vide, og jeg vil bare sige: Det var så lidt.

Kl. 14:32

Anden næstformand (Kristian Pihl Lorentzen):

Den næste spørger er hr. Christian Poll fra Alternativet. Værsgo.

Kl. 14:32

Christian Poll (ALT):

Tak. Har ordføreren gjort sig tanker om, hvad man kan sætte i stedet, hvis nu den nye ordning viser sig at være ulovlig statsstøtte – altså på den måde, at når man finansierer ting på finansloven, bliver det ulovlig statsstøtte, og så kan EU måske netop anfægte den ordning?

Kl. 14:33

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Ordføreren.

Kl. 14:33

Andreas Steenberg (RV):

Nu har jeg jo i det parti, jeg tilhører, en vis forbindelse til den del af Europa-Kommissionen, der beskæftiger sig med det, og det er bestemt ikke mit indtryk, at den her nye ordning vil stride mod EU-regler. Men det kan den jo så hurtigt komme til, for som også hr. Søren Egge Rasmussen har nævnt i debatten her, er Europa-Kommissionen i gang med at åbne energimarkederne. Det vil sige, at jeg tror, Danmark uanset hvad kommer til at sige, at de støtteordninger, vi har, skal åbnes op for udlandet. Så på den måde kan vi meget hurtigt komme i karambolage med statsstøttereglerne igen, og jeg tror ikke, vi kommer uden om at skulle åbne markedet for andre aktører end bare lige danske. Og det tror jeg sådan set er udmærket for den grønne omstilling, for jo flere, der byder ind på projekter, jo billigere og jo bedre kan projekterne blive, og så kan vi få mere grøn omstilling for de penge, vi har.

Kl. 14:34

Anden næstformand (Kristian Pihl Lorentzen):

Tak til den Radikale ordfører. Og den næste ordfører i rækken er fru Pia Olsen Dyhr som ordfører for Socialistisk Folkeparti.

Kl. 14:34

(Ordfører)

Pia Olsen Dyhr (SF):

SF gik til forhandlingerne med regeringen om PSO-problematikken for netop at fastholde PSO'en. Vores ønske var jo, at vi ligesom tyskerne valgte en åbningsløsning, hvor man fastholder, at det er forureneren, der betaler – som et sundt og godt princip på energiområdet og på elforbrugsområdet – men at man så efterfølgende bruger pengene til investeringer i udbygning af energiforsyningen. Det var ikke muligt. Det var tydeligt fra starten af, som De Radikales ordfører gjorde opmærksom på, at der var et meget stort flertal i Folketinget, der var interesseret i at afskaffe PSO-modellen og lægge den over på finansloven. Det er trist. Det er trist, fordi det er et sundt princip at sige, at forureneren skal betale, og fordi man derved også sørger for, at både erhvervsliv og borgere bidrager, når man skal investere i fortsat energiforsyning.

Men vi gjorde det på grund af to elementer. Det ene var at sikre en ordentlig finansieringsmodel. Her har det været afgørende for SF, at det ikke alene er borgeren, der betaler via en forhøjelse af bundskatten, men at erhvervslivet faktisk også bidrager, ikke alene med en afskaffelse af VE til proces, som Enhedslistens ordfører gjorde opmærksom på, men også med afskaffelse af adskillige vækstpuljeforslag, der lå i vækstaftalen fra 2014. Så erhvervslivet bidrager med 2 mia. kr., og borgerne bidrager via en forhøjelse af bundskatten med 700 mio. kr. årligt og via den grønne check, hvor både pensionister og førtidspensionister, hvilket jeg synes er ganske rimeligt, er undtaget med 700 mio. kr.

Kunne det have været bedre? Ja, det kunne det bestemt. Men når vi ser på det samlede resultat, er det sådan set afgørende for SF, at erhvervslivet også bidrager.

Det andet element, der var vigtigt for SF, var at kigge på, hvad udfordringen er, når man afskaffer en afgift på el. Nu, når elprisen er så lav, vil vi så se en vanvittig stor forøgelse af elforbruget og dermed også en forøgelse af vores CO2-udslip? Der må jeg jo sige, at det har vi været ganske optaget af undervejs i forhandlingerne. Vi har sammen med Det Radikale Venstre sikret, at der blev etableret en klimapulje, som netop gør, at vi kan tage kompenserende tiltag. Den er på 375 mio. kr., og der skal ikke være nogen tvivl om, at når det bliver muligt, vil SF arbejde for, at den pulje bliver endnu større – forhåbentlig sammen med resten af Folketingets partier, for vi står sammen med en fælles udfordring om, at vi ikke må gå tilbage i forhold til Parisaftalen, i forhold til vores udledning af CO2. Vi skal hele tiden øge ambitionerne.

Er det så kun skidt, at man afskaffer PSO'en? Nej, der er sådan set den fordel i forhold til elforbruget, at vi gerne vil have flere til at benytte sig af el frem for andre former for energi. Det vil være godt, hvis vi bruger mere el i vores varmeforsyning frem for biomasse. Det er derfor, vi igen og igen har efterlyst fra regeringens side – og jeg vil gøre det igen nu, når jeg har mulighed for det – afgiftsanalysen, som klart vil vise, at vi har brug for at kigge på de afgifter, vi har liggende på el, kontra at vi slet ikke har nogen afgifter liggende på biomasse.

Hvorfor er det vigtigt? Jo, fordi mange af vores fjernvarmeværker jo går over til biomasse i stedet for at bruge muligheden for at installere varmepumper, så man kan bruge el i vores varmeforsyning. Det ville give god mening, fordi så stor en del af vores el netop kommer fra vedvarende energi. Og det ville være en god måde at bruge noget af den overskydende el på, bl.a. om natten, nemlig til konvertering til varme. Så derfor giver det mening. Men det sker ikke af sig selv, og derfor har SF også været med til at sikre, at der meget tydeligt i aftalen står, at vi skal kigge på, hvordan vi kan øge brugen af varmepumper. For det sker ikke af sig selv. Man kommer ikke til at se, at fjernvarmeværkerne kommer til at konvertere, ved at elprisen bliver lavere.

Jeg er meget enig med Alternativet, når de siger fra talerstolen, at man godt kunne have længere høringsfrister, og at man godt kunne have bedre processer. Udfordringen var jo så, at med det forløb, vi har været igennem, med 2025-planen og regeringens trummerum med de øvrige blå partier, har det taget lang tid med en PSO-løsning. Den burde have været på plads tidligere. Den burde være faldet på plads i foråret. Det er desværre ikke sket. Så ville vi have haft noget mere tid til en ordentlig proces. Det er vigtigt, når man laver lovgivning, så man er opmærksom på de udfordringer, der er.

Jeg har noteret mig, at Verdensnaturfonden har skrevet netop i forbindelse med forskningsmidlerne, at vi skal have fokus på dem, når vi afskaffer PSO'en, så der ikke sker det, at de her forskningsmidler bare forsvinder. Og vi har jo decideret skrevet i aftalen, at de skal sikres gennem EUDP'en. Det er bare for at sige, at jeg sådan set også er optaget af processer. Lige nu er jeg så optaget af, at vi faktisk har midlerne til de kystnære møller og Kriegers Flak og andet, som vi skal tale om senere i dag. Og det er derfor, den her løsning skal på plads inden den 1. januar. Men jeg kan udmærket godt forstå procesargumentet fra Alternativet.

SF støtter forslaget, L 90, og det gør vi jo så med de bemærkninger, jeg er kommet med.

Kl. 14:39

Anden næstformand (Kristian Pihl Lorentzen):

Der er foreløbig en kort bemærkning fra hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Kl. 14:39

Søren Egge Rasmussen (EL):

Vi har jo lige haft et klimatopmøde i Marokko, hvor det er blevet bekræftet, at der er en Parisaftale, der er gældende, og som giver nogle forpligtigelser. Jeg vil egentlig gerne høre ordførerens kommentarer til, at vi nu står her i dag med et lovforslag, som medfører et øget CO2-udslip, fordi el bliver billigere med det, som SF her er med til at gennemføre, og dermed er der sådan set risiko for, at vi får noget backsliding i forhold til Parisaftalen, hvor Danmark kommer til at stå i et dårligt lys, fordi vi har tre forhold, som kan trække i den helt forkerte retning – både landbrugspakken, det her med at afskaffe PSO'en, så man får en dum måde at bruge ekstra el på, og så det, at man får billigere biler. Jeg synes, det er katastrofalt, at man her har noget, som er domineret af, hvad skal man sige, mindre intelligente beslutninger om øget elforbrug, for vi skulle jo gerne frem til, at vi får en intelligent brug af el. Det er der jo ikke lagt op til med den lovgivning, der her lægges frem.

Kl. 14:40

Anden næstformand (Kristian Pihl Lorentzen):

Ordføreren.

Kl. 14:40

Pia Olsen Dyhr (SF):

Jeg er helt enig med Enhedslisten i, at både billigere biler og sådan set også landbrugspakken kommer til at betyde, at Danmark ikke leverer på det mål, vi har skrevet ind i Parisaftalen, nemlig 37 pct. i 2020. Jeg havde sådan set gerne set, at vi havde leveret 40 pct. i 2020, som jo egentlig var den ambition, vi havde, da vi sad i regering.

I forhold til lige præcis det her er der ingen tvivl om, at danskerne nok kommer til at bruge mere el. Altså, jeg kan godt høre, at der er andre, der siger, at det jo ikke er sikkert, men når ellen bliver billigere, er der også en tendens til et øget forbrug af el – ergo vil vi se et øget CO2-udslip. Derfor har vi været optaget af at få en klimapulje. Det var Det Radikale Venstre og SF, der i de sidste timer faktisk kæmpede en klimapulje igennem for at kunne lave kompenserende tiltag.

Jeg håber da, at vi kan levere, så vi ikke kommer til at se et øget CO2-udslip fra lige præcis en afskaffelse af PSO'en, og derfor kommer jeg da til at kæmpe for og holde øje med, at det ikke kommer til at ske.

Kl. 14:41

Anden næstformand (Kristian Pihl Lorentzen):

Spørgeren.

Kl. 14:41

Søren Egge Rasmussen (EL):

Nu står vi med en aftale, hvor erhvervslivet fremadrettet slipper billigere, og hvor der bliver lavet visse justeringer af, hvem der fortsat kan få en grøn check, og vi står med kontanthjælpsmodtagere, som siden den 1. oktober har kunnet få en lavere ydelse, hvis de er blevet ramt af kontanthjælpsloftet, sammen med andre, som er blevet ramt af 225-timersreglen m.v. Synes SF, at det er socialt afbalanceret, at man her er endt med en aftale, hvor den grønne check afskaffes for kontanthjælpsmodtagere og andre lavtlønnede?

Kl. 14:42

Anden næstformand (Kristian Pihl Lorentzen):

Ordføreren.

Kl. 14:42

Pia Olsen Dyhr (SF):

Nej, SF synes sådan set ikke, det var en god idé at inddrage den grønne check. Vi havde gerne set præcis den samme model, som vi lavede med Enhedslisten, som jo var, at da vi afskaffede forsyningssikkerhedsafgiften, lagde vi det alene på bundskatten. Det minder mig om den aftale, vi netop indgik med Enhedslisten, hvor det jo er alle, der bidrager, men proportionalt i forhold til indkomst. Dengang havde Enhedslisten intet problem med at finde afgifter, som også var afgifter for virksomhederne, og putte dem over på borgerne. Jeg havde egentlig håbet, at vi kunne gøre det samme lige præcis på det her område. Men i forhold til den grønne check vil jeg sige, at det ikke er noget, der har vokset i SF baghave. Vi havde sådan set gerne set, at det havde været en ren bundskatteløsning.

Kl. 14:42

Anden næstformand (Kristian Pihl Lorentzen):

Tak til SF's ordfører. Jeg ser ikke den konservative ordfører i salen, og derfor giver jeg ordet videre til energi-, forsynings- og klimaministeren.

Kl. 14:43

Energi-, forsynings- og klimaministeren (Lars Christian Lilleholt):

Tak for det, formand, og tak for ordførernes bemærkninger til lovforslaget. Der blev stillet en række spørgsmål undervejs.

Hr. Jens Joel spørger ind til, om det her så bare bliver et enkelt år, vi overfører de her penge fra ELFORSK til EUDP. Jeg kan sige, at det i hvert fald ikke er det, der er mit udgangspunkt for det her. Det er, at med at overføre pengene fra ELFORSK til EUDP starter vi på at nå det mål om at indfri den ambition, vi har i 2020, om at få EUDP op på 580 mio. kr., som jo netop er den vision, vi har i forhold til at indfri kravene for at kunne være med i Mission Innovation.

Så spørger hr. Søren Egge Rasmussen til det her spørgsmål, som ganske rigtigt er oppe, om mulighederne for på tværs af landegrænser at kunne lave energiprojekter. Det er en del af det udspil, der kommer fra Europa-Kommissionen i forbindelse med den vinterpakke, som offentliggøres i den nærmeste fremtid. Jeg kan jo sige, at her er der tale om et udspil, og der bliver jo en diskussion mellem landene om, om det skal kunne lade sig gøre at føre støttemidler på tværs af landegrænserne, eller om man ikke skal kunne det, og den diskussion er absolut ikke overstået.

Jeg kan sige, at der i hvert fald i nogle lande er en vis skepsis, og også den danske regering vil se på det her på en måde, så vi sikrer, at vi ikke bare fører danske støttekroner ud af Danmark. Men omvendt er det også sådan, at vi jo gerne vil have muligheden for at gennemføre energiprojekter også på tværs af landegrænserne. Vi har Nordsøsamarbejdet som et eksempel på det med nogle muligheder for at udbygge med havvind i Nordsøen, og der kan der godt være nogle interessante tanker i forhold til, hvordan det kan lade sig gøre, at enkeltlande kan gennemføre projekter i Nordsøen og blive godskrevet på deres hjemlige konto for det. Det er noget, vi kigger på. Men også i forhold til at kunne overføre støttekroner er det noget, vi kigger relativt kritisk på.

Fru Pia Olsen Dyhr er inde på det her spørgsmål om afgifter, som jo er en evig traver her i Folketinget, og som jo også indgik i diskussionerne, da vi sad og forhandlede PSO, nemlig hvordan vi skruer det her så hensigtsmæssigt sammen som muligt, og vi må jo erkende, at der er visse uhensigtsmæssigheder i den måde, som vores afgiftssystem er skruet sammen på. Det er noget, som vi i forbindelse med PSO-aftalen jo rent faktisk også kigger på og også adresserer, altså at der er en udfordring her.

Jeg vil også sige, at i forhold til regeringsgrundlaget fremgår det jo, at varmepumper er noget, som vi gerne ser fremmet. Det kan man se sort på hvidt der. Så jeg håber jo på, at vi i fællesskab kan få kigget på det her, og det har jeg sådan set også tidligere i dag haft en drøftelse med fru Pia Olsen Dyhr om, altså om mulighederne for, at vi tager det her op og får set på, hvilke muligheder der er, for at vi også får gang i en udbygning med varmepumper.

Som det fremgår, er lovforslagets primære formål at udfase PSO-opkrævningen, omprioritere ForskEL til EUDP og afskaffe støtteordningen VE til proces. Lovforslaget udmønter PSO-aftalen af 17. november 2016 om afskaffelse af PSO-udgiften og omlægning af PSO-udgifterne til finansloven, den såkaldte langsigtede PSO-løsning. Med PSO-løsningen flyttes PSO-udgifterne gradvis til finansloven fra 2017. PSO-udgifterne er fuldt indfaset på finansloven i 2022. Samtidig vil en del af støtten til forskning samt støtten til ny VE-kapacitet blive flyttet allerede fra 2017. Den langsigtede PSO-løsning sikrer finansieringen af den grønne omstilling for perioden efter 2016.

Lovforslaget skaber samtidig sikkerhed om finansieringen af Danmarks grønne omstilling, styrker dansk erhvervslivs konkurrenceevne, giver danskerne en billigere elregning og baner vejen for at bruge mere grøn strøm i det danske samfund. Den langsigtede PSO-aftale skal efterfølgende godkendes af Europa-Kommissionen inden udgangen af 2016. Nedlæggelse af puljen VE til proces har været et væsentligt bidrag til at finde en løsning på finansieringsudfordringen. Erhvervslivet har således betalt en del af løsningen, ved at vi fjerner denne tilskudsordning på ca. 2 mia. kr., og jeg er glad for tilslutningen til beslutningen.

Jeg er også glad for tilslutningen til at omprioritere midler fra ForskEL-programmet til EUDP og dermed sikre et kvalitativt løft til støtteordningerne for energiteknologisk udvikling. Med omprioriteringen af midlerne til EUDP vil det blive klarere og simplere for virksomheder og forskningsinstitutioner at ansøge om offentlig støtte til energiteknologiske projekter. Danmark er ifølge EU's statsstøtteregler forpligtet til at reducere balanceringsgodtgørelsen, hvis der overkompenseres. Med reduktionen af balanceringsgodtgørelsen sikrer vi nu, at der er god balance imellem de omkostninger, vindmølleejerne skal afholde, og den kompensation, de modtager. Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft 1. januar 2017.

Til sidst vil jeg gøre opmærksom på, at lovforslaget blev sendt i høring med en kort høringsfrist på 5 dage for at overholde kravet om minimumsbehandling på 30 dage. Jeg er glad for den interesse, der er givet udtryk for for lovforslaget her i Tinget i dag. Jeg ser frem til at fortsætte drøftelserne om lovforslagets enkelte elementer i Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget, og jeg håber på en velvillig behandling af lovforslaget.

Kl. 14:48

Anden næstformand (Kristian Pihl Lorentzen):

Der er nogle korte bemærkninger. Den første spørger er hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Kl. 14:48

Søren Egge Rasmussen (EL):

Tak for svaret om, at Europa-Kommissionen kommer med et udspil i morgen. Det bliver spændende at se, om det er noget, der pålægger alle landene at gennemføre en tysk model. Ministeren siger, at det kan føre danske støttekroner ud af landet. Ja, det kan det, men hvis man ser på den aftale på solcelleområdet, som ministeren lavede med Tyskland, så endte vi jo med en model, hvor der er udsigt til, at der er 2,4 MW solceller, der kan være ejet af tyskere, men som modtager dansk støtte til produktionen. Samtidig er der så 50 MW solceller, der kan være danskejede, og som kan modtage støtte fra Tyskland, hvor støtteniveauet er på et højere niveau. Det vil sige, at vi står med, at der er udsigt til, at danske selskaber kan få en højere støtte på flere megawatt, end der går den anden vej. Og så har jeg altså lidt svært ved at se i sådan et globalt samarbejde, at det er et problem, at Danmark kommer frem til at kunne modtage mere støtte end den, vi sender ud af landet. Er ministeren ikke enig i de betragtninger?

Kl. 14:49

Anden næstformand (Kristian Pihl Lorentzen):

Ministeren.

Kl. 14:49

Energi-, forsynings- og klimaministeren (Lars Christian Lilleholt):

Når regeringen ønsker at ændre på PSO'en og flytte den til finansloven, er det, fordi vi tror på, at det er den bedste måde at skabe vækst i dansk erhvervsliv på. Vi synes, at den måde, som PSO'en er indrettet på i dag, hvor den finansieres over elregningen, diskriminerer danske virksomheder. Det betyder, at der er en række danske virksomheder, der er konkurrenceudsatte, og som får forringet deres konkurrencekraft. Det viser sig jo også, at der er en række andre effekter – ikke mindst en samfundsøkonomisk effekt – på mere end 1 mia. kr. ved at flytte PSO'en over på finansloven.

Kl. 14:50

Anden næstformand (Kristian Pihl Lorentzen):

Spørgeren.

Kl. 14:50

Søren Egge Rasmussen (EL):

Jeg synes absolut ikke, at det er den bedste måde at skabe vækst på, for jeg synes ikke, at det er målrettet nok, at man bare reducerer afgifterne. Jeg kunne godt tænke mig at høre her ved slutningen af den her behandling, om det ikke er korrekt, at Margrethe Vestager, EU's konkurrencekommissær, ikke har krævet, at PSO-systemet i Danmark skulle ophæves, hvilket er ved at ske her, og at konkurrencekommissæren ikke har sagt, at det danske PSO-system er ulovligt.

Kl. 14:50

Anden næstformand (Kristian Pihl Lorentzen):

Ministeren.

Kl. 14:50

Energi-, forsynings- og klimaministeren (Lars Christian Lilleholt):

Det er således, at der var mange muligheder, med hensyn til hvordan vi kunne løse den her udfordring. Regeringen har valgt en finanslovsløsning, fordi vi synes, at det er det bedste for Danmark, for de danske virksomheder og for de danske borgere.

Kl. 14:51

Anden næstformand (Kristian Pihl Lorentzen):

Næste spørger er hr. Christian Poll, Alternativet. Værsgo.

Kl. 14:51

Christian Poll (ALT):

Tak. Jeg ville også godt lige tage tråden med ulovlighed op, for jeg har siddet den sidste tid og set mange nyhedsudsendelser, hvor det netop er blevet tegnet meget firkantet op af en lang række medier, altså at den her PSO-ordning, vi for øjeblikket har, er ulovlig, og at den skal skrottes. Jeg tænker: Gad vide, hvor den information kommer fra.

Det er problematisk, synes jeg, og det er det, jeg gerne en gang for alle vil bede ministeren her bekræfte, altså at det sådan set ikke er ulovligt at have en PSO-ordning, og at den ordning, vi har, blot kunne justeres, så den i forhold til EU's regler blev helt lovlig.

Kl. 14:51

Anden næstformand (Kristian Pihl Lorentzen):

Ministeren.

Kl. 14:51

Energi-, forsynings- og klimaministeren (Lars Christian Lilleholt):

Tak for spørgsmålet. Vi kunne ikke fortsætte med den nuværende ordning i sin nuværende form. Fra Kommissionens side er der blevet gjort opmærksom på, at den ikke kunne fortsætte. Derefter var der flere muligheder. To af mulighederne ville være en åbningsløsning, og en anden mulighed, og det er den, som regeringen har valgt, ville være en finanslovsløsning. Vi har valgt finanslovsløsningen, fordi vi synes, det har en lang række andre positive effekter.

Kl. 14:52

Anden næstformand (Kristian Pihl Lorentzen):

Spørgeren.

Kl. 14:52

Christian Poll (ALT):

Det tager mig så over til det andet spørgsmål, for en åbningsløsning kunne have fortsat en stabil finansiering, mens finanslovsløsningen, som nu altså er valgt, ifølge Klimarådet vil give en markant øget merudledning af CO2 på i hvert fald 3,1 mio. t. Kan ministeren ikke bekræfte, at vi med den står i en meget usikker situation, hvor vi hele tiden skal forhandle for få år, 1 år, næste år, frem i tiden for at finde ud af, hvor meget vi vil omstille, og at erhvervslivet, der gerne vil investere i det her, derfor kan blive meget usikker på, om det kan betale sig at investere i Danmark og i hvert fald lægge noget på prisen, fordi risikoen for finansieringen bliver langt større?

Kl. 14:53

Anden næstformand (Kristian Pihl Lorentzen):

Ministeren.

Kl. 14:53

Energi-, forsynings- og klimaministeren (Lars Christian Lilleholt):

Jeg har tillid til, at der i kommende forhandlinger, både når der skal laves energiaftaler og der skal laves finanslovsløsninger, fortsat vil være massiv opbakning her i Folketinget til, at Danmark skal fortsætte den grønne omstilling.

Kl. 14:53

Anden næstformand (Kristian Pihl Lorentzen):

Næste spørger er hr. Jens Joel, Socialdemokratiet. Værsgo.

Kl. 14:53

Jens Joel (S):

Tak for det. Tak til ministeren, også for at bekræfte, at den her bevilling, som man flytter fra ForskEL, også bør videreføres, fordi energiforskning er vigtig. I nogle af høringssvarene eller notaterne fra Energistyrelsen står der omkring energiforskningen, bl.a. ved den her flytning fra ForskEL over til EUDP, at det vil give et kvalitativt løft til energiforskningsområdet. Jeg kunne godt tænke mig at få ministeren til at uddybe, hvad det betyder.

Kl. 14:54

Anden næstformand (Kristian Pihl Lorentzen):

Ministeren.

Kl. 14:54

Energi-, forsynings- og klimaministeren (Lars Christian Lilleholt):

Det vil i hvert fald betyde et løft af forskningen inden for EUDP, og det er jo det, der har været hele formålet med den her proces, nemlig at sikre en styrkelse af EUDP-programmet, som vi synes både i forhold til forskning og i forhold til innovative løsninger og i forhold til at understøtte den grønne omstilling er et rigtig godt program.

Kl. 14:54

Anden næstformand (Kristian Pihl Lorentzen):

Spørgeren.

Kl. 14:54

Jens Joel (S):

Ja, jeg kan godt regne ud, at det er en styrkelse af EUDP, når man begynder at kontere det som EUDP. Nu spurgte jeg jo faktisk, hvorfor det er kvalitativt bedre for energiforskningen at have det på EUDP end på ForskEL. Men jeg har et andet supplerende spørgsmål, som retter sig mod ELFORSK, for det står der nemlig ikke ret meget om i det her. Jeg skal bare lige have ministeren til at bekræfte, at de penge, som jo også tidligere har været PSO-finansierede, sådan set også stadig væk findes i forskningspuljen, sådan så vi ikke, modsat det, regeringen siger, faktisk ser en nedskalering i forhold til sidste år. En ting er jo, at man halverede energiforskningsmidlerne fra 2015 til 2016, men man har slået sig stort op på, at man har hævet beløbet frem til 2017, og der skal jeg bare være sikker på, at det så også er, fordi man har bevaret det, der hedder ELFORSK og ikke kun ForskEL.

Kl. 14:55

Anden næstformand (Kristian Pihl Lorentzen):

Ministeren.

Kl. 14:55

Energi-, forsynings- og klimaministeren (Lars Christian Lilleholt):

Det er således, at der til næste år vil blive flere penge til energiforskning, end der bliver i år, både med de ekstra penge, der er kommet i forbindelse med uddelingen af forskningsmidlerne, med de penge, der er afsat på finansloven og med de penge, der kommer fra ELFORSK-progammet.

Kl. 14:55

Anden næstformand (Kristian Pihl Lorentzen):

Den næste spørger er fru Pia Olsen Dyhr, SF. Værsgo.

Kl. 14:55

Pia Olsen Dyhr (SF):

Tak for det. Det er lidt en opfølgning på det her spørgsmål omkring forskningen. For det, der bliver afgørende, er jo ikke kun midlerne til 2017, men midlerne helt frem til 2020. Jeg noterede mig, at man i regeringsgrundlaget faktisk siger, at ambitionerne er at øge niveauet frem mod 2020. Det, jeg er optaget af på energiforskningsområdet, er to elementer. Det ene er selvfølgelig det, der ligger i EUDP i dag, som gives til nogle bestemte projekter et bestemt sted i processen. ELFORSK har derimod givet midler til et andet sted i værdikæden. Vil man sikre sig, at EUDP så også bliver udvidet, så det kan stå for en større del af kæden, eller hvordan forestiller ministeren sig vi faktisk kan levere, så vi både har forskning på det ene og på det andet niveau?

Kl. 14:56

Anden næstformand (Kristian Pihl Lorentzen):

Ministeren.

Kl. 14:56

Energi-, forsynings- og klimaministeren (Lars Christian Lilleholt):

Tak for spørgsmålet fra fru Pia Olsen Dyhr. Jeg vil da også være villig til at tale med ordførerens parti om, hvorvidt det vil være fornuftigt at kigge på de rammer, der er for EUDP-samarbejdet, og om det for noget af det, der i dag foregår – hvad angår forskelle – vil være formålstjenligt at se på, om man fornuftigt kunne anvende nogle af de initiativer, der er dér, eller noget af det, der ligger der, fremadrettet i EUDP-projekter.

Kl. 14:57

Anden næstformand (Kristian Pihl Lorentzen):

Spørgeren har ikke flere spørgsmål. Så siger vi tak til ministeren.

Jeg skal henstille til tilhørerne, at der ikke må benyttes blitz, når der fotograferes her i salen. Tak.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Det næste punkt på dagsordenen er:

21) 1. behandling af lovforslag nr. L 91:

Af energi-, forsynings- og klimaministeren (Lars Christian Lilleholt).

(Fremsættelse 18.11.2016).

Kl. 14:57

Forhandling

Anden næstformand (Kristian Pihl Lorentzen):

Forhandlingen er åbnet, og jeg giver ordet til den første ordfører i rækken, hr. Jens Joel, som ordfører for Socialdemokratiet. Værsgo.

Kl. 14:57

(Ordfører)

Jens Joel (S):

Tak for det. Det forslag, vi nu behandler, hænger jo nøje sammen med det forslag, vi lige har behandlet, om en omlægning af PSO'en, for en del af den aftale om en omlægning af PSO'en, altså en anden måde at finansiere den grønne omstilling på, gik også ud på at fastholde de grønne ambitioner. Ud over en socialt retfærdig fordeling af regningen handler det jo også om at holde fast i den grønne omstilling, vi har gang i. På den baggrund glæder det selvfølgelig Socialdemokratiet, at vi nu i dag, sådan som vi har kæmpet for det, kan tage skridt til at sikre finansieringen af den næste havvindmøllepark og de næste to kystnære havvindmølleparker. Det er ekstremt vigtigt for tilliden til den grønne omstilling, altså til, at man som investor kan investere i Danmark, at man ved, at når der er indgået en bred politisk aftale, bliver den også til virkelighed.

Ud over det ligger der en række forskellige tilpasninger i det her lovforslag. Der ligger også noget om en revision af åben dør-ordningen. Det er jo i virkeligheden en diskussion, vi har haft tidligere i forligskredsen, og som ikke på den måde har noget direkte at gøre med PSO-aftalen fra forrige uge, men som handler om at sikre, at når der nogle gange – og mere end det – kan bygges havvindmøller uden at få støtte til det, altså i virkeligheden på de samme konkurrencevilkår som landvindmøller, så er det vigtigt, at man også sikrer, at der er en lokal proces omkring det, sådan som der er i udbuddene om de kystnære havvindmøller, men som der ikke har været her. Der er det vigtigt, at der både for de folk, som skal investere, og for de folk, der bor i området, er sikkerhed om, hvordan reglerne er. Så vi støtter op om, at der her bliver lavet en tilpasning, så man også får en indsigelsesret lokalt.

Omvendt er vi også glade for, at man tilskynder kommunerne til at lægge havareal til, kan man sige, ved at sikre, at der også bliver mulighed for at komme med i den grønne ordning i en udvidet køberetsordning, sådan at nogle af de sommerhusejere, som jo skal være naboer til møllerne, også kan byde ind på det og også få noget ud af det rent økonomisk i forhold til møllerne.

Så har der været en diskussion om suspension af nogle støtteordninger. Det skal være sagt med det samme, at vi fra Socialdemokratiets side gerne havde set, at den her PSO-aftale var kommet på plads noget hurtigere, for der er en hel del teknik. Derfor har vi så tidligt som i januar, altså for knap et år siden, spurgt regeringen om den her proces for at prøve at sikre, at vi ikke kom for sent ud af hullerne i forhold til at redde de mange forskellige støttemodtagere, som er derude, og som forventer, at der også bliver levet op til det tilsagn, de har fået. Det glæder os, at det nu også er blevet slået fast – og det tror jeg også ministeren vil gøre – at de, der har fået et tilsagn om støtte, selvfølgelig også kan regne med at få deres penge, selv om der nu pågår en renotifikation, altså at der nu er nogle ordninger, der skal notificeres og godkendes i EU-systemet igen.

Så alt i alt er vi positive over for PSO-aftalen. Vi er også positive over for de tilpasninger, der laves af åben dør-ordningen, og vi er rigtig glade for, at vi i dag kan tage det første skridt til at få igangsat – søsat, kunne man jo næsten sige – havvindmølleparkerne og de to kystnære parker.

Kl. 15:01

Anden næstformand (Kristian Pihl Lorentzen):

Der er en kort bemærkning fra hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Kl. 15:01

Søren Egge Rasmussen (EL):

Det er til ordførerens kommentar om det med åben dør-proceduren for kystnære havvindmøller, som der nu lægges op til der sker en ændring med, så det er ministeren, der skal forholde sig til den høringsrunde, som kan finde sted, inden man får en forundersøgelsestilladelse. Jeg vil godt gøre opmærksom på, at det jo ikke er, fordi man starter fra nul, for der har jo indtil nu også været en høringsmulighed – det har så bare været Energistyrelsen, der har stået for det, i stedet for at det er ministeren, der skal konkludere, med hensyn til hvad der måtte komme af henvendelser fra kommuner i en proces, hvor de bliver hørt, inden man giver en forundersøgelsestilladelse.

Jeg synes ikke, vi går fra nul, men vi kommer jo så frem til noget her, hvor det er ministeren – og hvor der sådan set lægges op til, at det også er udvalget – der bliver orienteret om, hvad det er for nogle processer, der er i gang.

Så jeg vil godt lige gøre opmærksom på, at vi altså ikke går fra et nuldemokrati til noget, som er mere demokratisk; vi kommer frem til, at det så er en anden instans, der vil forholde sig til de høringssvar, som måtte komme. Det er bare for at præcisere det.

Kl. 15:02

Anden næstformand (Kristian Pihl Lorentzen):

Ordføreren.

Kl. 15:02

Jens Joel (S):

Tak for det. Altså, jeg synes sådan set, at det har været politisk problematisk, at der ikke har været en politisk proces i forbindelse med åben dør-projekterne, og det er derfor, at vi fra Socialdemokratiets side har støttet ministeren i, at man måske også skulle have en politisk diskussion om ting, der ikke var et udbud.

Det har til gengæld også været vigtigt for Socialdemokratiet, at man så ikke bare fik en mulighed for at gøre indsigelse – det er jo ikke sikkert, at man får ret – men at man ligesom kunne hejse et flag i forhold til det her, og at det blev behandlet politisk af ministeren, også med forelæggelse for udvalget, som Enhedslistens ordfører peger på.

Så for os har det været vigtigt, at man ikke bare havde en bremse på processen, men at man også havde en tilskyndelse til at sikre lokal opbakning, og derfor ligger der i den her tilpasning både noget, der gør det mere attraktivt at etablere kystnære havvindmøller, hvis man kan gøre det på meget, meget konkurrencedygtige vilkår, og der ligger en mulighed for at sikre en bedre lokal opbakning.

Kl. 15:03

Anden næstformand (Kristian Pihl Lorentzen):

Spørgeren.

Kl. 15:03

Søren Egge Rasmussen (EL):

Jeg er sådan set ikke uenig i, at vi bør lave den her ændring, men når man så ser kommentarerne til sådan et lovforslag, studser man alligevel lidt, for det er, som om det nu skal være op til, om der er protester fra sommerhusejere, om der kan bygges noget. Jeg vil godt gøre opmærksom på, at der i kommentarerne til lovforslaget bliver gjort opmærksom på, at der var protester fra sommerhusejere ved Mejlflak i Aarhus Bugt, men der var altså også Aarhus Kommune, som sådan set bakkede op om projektet.

Så jeg synes, vi skal frem til, at man forholder sig mere nuanceret til det her, og jeg synes, det er lidt farligt, at det skrider på den måde, at sommerhusejere også kan have en højere grad af indsigelsesret i forhold til fastboende – jeg kan bedre forstå, at man tager hensyn til de fastboende.

Kl. 15:04

Anden næstformand (Kristian Pihl Lorentzen):

Ordføreren.

Kl. 15:04

Jens Joel (S):

Jeg synes ikke, der lægges op til, at sommerhusejerne får en mere omfattende indsigelsesret eller beskyttelse end de fastboende. Det, der lægges op til i forhold til sommerhusejerne, er, at de kan få en bedre tilskyndelse, fordi de kan få del i den økonomiske gevinst ved at etablere det her.

Når det så er sagt, vil vi faktisk også meget gerne fra socialdemokratisk side være med til at diskutere den overordnede planlægning, og hvordan man placerer det her. For jeg tror, at et af de problemer, der er opstået, er, at det heldigvis er blevet så billigt at etablere det her, men at man, dengang man gennemførte det, ikke ligesom lavede regler for, hvordan det skulle styres, fordi man ikke regnede med, at det ville ske, for så billigt ville det nok aldrig blive. Der tror jeg vi er nødt til at påtage os den planlægningsopgave, det er – og som vi jo også gør, når der er tale om statslige udbud – at udpege nogle velegnede områder i samarbejde med de lokale.

Kl. 15:05

Anden næstformand (Kristian Pihl Lorentzen):

Tak til Socialdemokratiets ordfører. Den næste i rækken er hr. Claus Kvist Hansen som ordfører for Dansk Folkeparti. Værsgo.

Kl. 15:05

(Ordfører)

Claus Kvist Hansen (DF):

Tak for det. Lovforslaget her indeholder elementer med relation til energiaftalen fra 2012, som næsten alle Folketingets partier står bag, heriblandt Dansk Folkeparti. Men det nok vigtigste element i lovforslaget handler om lovfæstelsen af pristillæg og afregningsvilkår for havvindmølleparkerne Vesterhav Syd, Vesterhav Nord og Kriegers Flak. For disse parkers vedkommende har der været afholdt udbud som led i energiaftalen, og lovforslaget lovfæster udbetaling af støtte i henhold til vinderes bud. Desuden indeholder lovforslaget også justeringer af den såkaldte åben dør-ordning for havvindmøller, som er aftalt i energiforligskredsen, bl.a. at berørte kommuner sikres en betinget indsigelsesret, og at køberetsordningen udvides til også at omfatte sommerhusejere.

I Dansk Folkeparti bakker vi op om lovforslaget, da vi er en del af kredsen bag energiaftalen. Jeg vil særlig fremhæve, at vi er glade for ændringerne af åben dør-ordningen, fordi der lægges op til, at der fremover bliver taget langt større hensyn til lokale protester end hidtil. For som det har været indtil nu, har det alene været en central beslutning, om en ansøgning efter åben dør-ordningen skulle imødekommes eller ej, uden at der har været et krav om, at der skulle tages hensyn til lokale protester. Det rettes der op på med den justering, som forligskredsen har aftalt, og som udmøntes i lovforslaget her. På den baggrund kan jeg sige, at Dansk Folkeparti støtter lovforslaget.

Kl. 15:06

Anden næstformand (Kristian Pihl Lorentzen):

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Den næste ordfører i rækken er hr. Thomas Danielsen som ordfører for Venstre. Værsgo.

Kl. 15:07

(Ordfører)

Thomas Danielsen (V):

Tak for det, formand. Jeg skal lige indlede med at sige, at Det Konservative Folkeparti også støtter forslaget. I lighed med det forrige lovforslag udmønter dette lovforslag dele af PSO-aftalen, og også i dette lovforslag foreslås mange elementer gennemført. Alle disse elementer skal tilsammen sikre, at den grønne omstilling sker i et samspil med erhvervslivets interesser, samtidig med at det sker på en måde, der begunstiger både borgere og kommuner. Kommunerne vil nemlig få glæde af den kommunale indsigelsesret, der giver dem en større indflydelse på udbygningen af de kystnære vindmøller. Desuden vil udvidelsen af den grønne ordning gøre, at kommunalbestyrelsesmedlemmer får mulighed for at søge om tilskud til initiativer, sådan at borgerne får glæde af de grønne projekter, som finansieres af de kystnære havvindmøller. Endvidere får lokale sommerhusejere med lovforslaget mulighed for at få del i køberetsordningen, og på den måde kan de få ejerskab til de kystnære vindmøller, der står i nærheden af deres sommerhuse.

Som nævnt indledningsvis er der selvfølgelig også nogle erhvervspolitiske interesser i forslaget. Lokale havnevirksomheder vil selvsagt få glæde af de forbundne offshoreaktiviteter, og generelt må det forventes, at opsætningen af de her parker vil få en positiv virkning for den danske vindmøllebranche.

På denne baggrund stemmer Venstre naturligvis for forslaget.

Kl. 15:08

Anden næstformand (Kristian Pihl Lorentzen):

Der er en kort bemærkning fra fru Pia Olsen Dyhr, SF. Værsgo.

Kl. 15:08

Pia Olsen Dyhr (SF):

Jeg er jo rigtig glad for, at vi i dag kan støtte de kystnære møller og opsætningen af dem i Vesterhav Syd og Vesterhav Nord.

Jeg har bare også noteret mig, at Venstres ordfører, hr. Thomas Danielsen, adskillige gange har kaldt de kystnære møller, møller, der står på stranden, møller, der stikker mange kilometer op i luften, og at de derfor ville være en stor skændsel for dem, der bor der lokalt. Jeg vil spørge hr. Thomas Danielsen, om hr. Thomas Danielsen fortsat mener, at det er møller, der står på stranden, og som er flere kilometer høje.

Kl. 15:09

Anden næstformand (Kristian Pihl Lorentzen):

Ordføreren.

Kl. 15:09

Thomas Danielsen (V):

Disse citater kan jeg oplyse ordføreren om at Venstres ordfører ikke har udtalt. Men det er helt korrekt, at Venstre foreslog ikke at droppe de kystnære vindmøller, men at udskyde de kystnære vindmøller både med hensyn til tid og placering. Det var ud fra en vurdering af, at der ikke var mange, der efterspurgte den elektricitet, som de skulle producere, når nu vi taler om Vesterhav Syd og Nord.

Det, som man kan frygte, er, at det giver anledning til, at de vil fortrænge andre vindmøller, og derfor var vores vurdering, at man kunne få mere grøn omstilling for pengene på anden vis. Samtidig sagde vi sådan set bare, at vi meget gerne ville vindmøllerne, men vi foreslog, at de skulle udskydes, både med hensyn til tid og placering. Det var sådan set sund fornuft. Vi kan se på Kriegers Flak, at der kunne man opnå nogle meget lave priser, til trods for at man smed dem 15 km ud i vandet. Men nu er der et flertal, som ønsker denne løsning, og det bakker vi selvfølgelig op om fra Venstres side.

Kl. 15:10

Anden næstformand (Kristian Pihl Lorentzen):

Spørgeren.

Kl. 15:10

Pia Olsen Dyhr (SF):

Det er jeg jo rigtig glad for.

Hvis jeg skal citere ordføreren korrekt, tror jeg faktisk, jeg må sige, at ordføreren har sagt, at de står meget tæt på stranden. Nu skal vi jo ikke være uenige, men jeg mener, at når de står fra 4,5 til 10 km væk fra stranden, står de ikke helt tæt på stranden. Det er i hvert fald ikke der, jeg bader normalt, når jeg er ude at bade.

Jeg er også glad for, at Venstre har skiftet holdning, og at man nu bakker op om de kystnære møller. Jeg synes, det er afgørende for vores fremtidige energiforsyning netop også at sørge for den grønne omstilling. Så jeg vil bare slutte med at sige tak for, at man har ændret holdning.

Kl. 15:11

Anden næstformand (Kristian Pihl Lorentzen):

Ordføreren.

Kl. 15:11

Thomas Danielsen (V):

Det, som Venstres ordfører helt præcis har udtalt, er i hvert fald ikke noget om kilometerhøje møller osv. Man vælger med den beslutning, man har truffet her, at placere dem på jomfruelige områder, hvor man ikke tidligere har haft vindmøller. Vi finder det mest hensigtsmæssigt, at havvindmøller står ude på havet og ikke kystnært. Men der er et flertal, der ønsker det på denne vis, og derfor støtter vi naturligvis op omkring det, som der er et flertal i Folketinget der mener.

Kl. 15:11

Anden næstformand (Kristian Pihl Lorentzen):

Tak til Venstres ordfører. Den næste ordfører i rækken er hr. Søren Egge Rasmussen som ordfører for Enhedslisten. Værsgo.

Kl. 15:11

(Ordfører)

Søren Egge Rasmussen (EL):

Enhedslisten synes, at det allervigtigste i dag sådan set er at glæde sig over, at vi er kommet frem til sandsynligvis at have verdens billigste havvindmøllepark i udsigt ved Kriegers Flak, og at vi har udsigt til, at vi får måske også verdens billigste kystnære møller opstillet. Og jeg synes, at potentialet i forbindelse med det er kæmpestort.

Når man står nede i Marrakech sammen med 25.000 mennesker og prøver at have fokus på klodens klimaproblemer, er det jo enormt vigtigt, at der også er løsninger på det – så er det enormt vigtigt, at 12.500 fra det afrikanske kontinent kan tage hjem og sige: Vi er faktisk blevet inspireret af, hvad vi så og hørte i Marokko; der er sådan set muligheder for, at vi kan udnytte vores vedvarende energi i et lokalt energisystem. Der synes jeg det er imponerende hvor langt vi i Danmark er kommet med vores havvindmølleudbygninger. Og de priser, vi ser her, er jo helt fantastisk billige. Men det er også vigtigt, at vi ser de enkelte projekter i et hele, og at vi også tager med, hvad det er for en nettilslutning, brugerbetalt nettilslutning, der er med i det hele.

Jeg synes, det bliver interessant at se frem til det næste energipolitiske forlig, hvor vi skal prøve at finde en eller anden afbalancering af, hvad det er for nogle udbudsformer, vi skal have, og hvad det er for nogle teknologiske løsninger, der vil blive valgt.

Det er relevant at se på, hvad prisen egentlig er for den vedvarende energi, hvis man ligesom ser på, hvor meget støtte der bliver givet i projektets samlede levetid. Og der har vi lige for nylig stillet nogle spørgsmål til ministeren og fået frem, at landvind stadig væk er billigst, men den er ikke markant billigere. Og derfor er vi nødt til at prøve at revurdere, hvor vi med den nyeste teknik ligger. Hvor er det, vi ligger med de nyeste solceller? Hvad kan vi komme frem til, hvis man begynder at bruge monopæle på land til vindmøller? Der kan godt ske nogle teknologiudviklinger på land, som gør, at landmøller fortsat vil være det markant billigste. Men vi står altså i en situation med de her nye priser, vi har fået, at vi kan se frem til noget, hvor det for en almindelig husstand, hvis man skal prioritere de store havvindmølleprojekter, så måske er en ekstrapris på 4 øre pr. kWh i forhold til at få sin strøm fra landmøller. Og så er det måske ca. 160 kr. om året, der er ekstraregningen for at få flere møller ude på havet.

I den nye regerings regeringsgrundlag er det skitseret, at man skal frem til at have mindst 50 pct. vedvarende energi i 2030 af det samlede energiforbrug, og hvis man skulle nå frem til, at man udbyggede den vedvarende energi udelukkende med havvind, så skulle der bygges 18 stk. af Kriegers Flak-størrelsen for at nå det mål. Så man kan lige så godt øve sig i at have de gode udbud. Og jeg synes – for der skal vel også være plads til lidt kritik her – i forhold til den proces, vi har set, hvor klima- og energiministeren har været ude at lufte, at man måske ikke vil gennemføre noget, som man stod midt i et udbud om, at det skal man altså ikke gentage. Det er altså ikke sådan, man holder udbudsprocesser. Der skal være en fuldstændig tillid til, at når der er en prækvalifikation og man sender noget i udbud, så kan andre stole på, at det vil man gennemføre. Og godt nok står der et sted i papirerne, at man kan aflyse det hele, men hvis man skulle have den proces, så burde den være taget i energiforligskredsen. Men nu kom vi jo frem til noget, hvor buddene var så lave, at det samlede energiforlig er blevet billigere end det, vi forudsatte i 2012.

Jeg synes, der er det problem med det her lovforslag, at vi modtager høringsnotater så sent. Og det er jo, fordi regeringen har været meget langsommelig i forhold til at komme frem til en konklusion på PSO-løsningen. Jeg synes, det er positivt, at Grøn Ordning også udvides til at kunne gælde kystnære møller. Og den her køberetsordning, som nu skitseres til også at gælde sommerhusejere – vel at mærke sommerhusejere, som har haft et sommerhus i mindst 2 år, så der ikke kan ske spekulation i at købe et billigt lille frimærke for at kunne erhverve vindmølleandele – synes jeg sådan set er positiv. Men det er også noget, der er med til at fordyre vindmølleprojekter, at der er en køberetsordning, hvor man kan købe til kostpris, og hvor hele mellemfinansieringen skal løftes af projektmagerne. Så der er altså også nogle økonomisk negative konsekvenser, når man laver en udvidelse af køberetsordningerne.

Jeg synes, at det her lovforslag er væsentligt at se i den her store klimadagsordenen, og det er sådan set væsentligt at have fokus på: Hvad er det for et eksportpotentiale, der ligger i, at vi nu gennemfører de her to projekter? Og jeg synes, det har været lidt beskæmmende at opleve en klima- og energiminister være ude at lufte, at de her møller ved Vesterhavet ikke var noget, som ministeren ville vise frem for sine børnebørn. Altså, vi står bare i den situation, at hvis ikke vi gør noget seriøst med de her klimaproblemer, vi står midt i, kan man altså stå der og nyde udsigten i gummistøvler og se vandstanden stige med 1 m og se, at klimaflygtningene vælter ind over kysterne. Det er altså den virkelighed, der også er derude. Vi skal tage klimaproblemerne alvorligt, og jeg synes, det er positivt, at Danmark har nogle løsninger til det.

Kl. 15:16

Anden næstformand (Kristian Pihl Lorentzen):

Tak til Enhedslistens ordfører. Den næste taler i rækken er hr. Carsten Bach som ordfører for Liberal Alliance.

Kl. 15:17

(Ordfører)

Carsten Bach (LA):

Tak for det. Jeg vil forsøge at gøre det en lille smule kort. I min tale tidligere i dag til L 90 sluttede jeg af med at citere det helt nye regeringsgrundlag. Derfor vil jeg så i den her omgang starte med at citere selv samme regeringsgrundlag med nemlig det ganske korte og konkrete budskab, at omkostningerne til udbygning af havvind er faldet markant de seneste år. Det er vi i Liberal Alliance rigtig, rigtig glade for. Det kunne jo så også i virkeligheden være rigtig dejligt, hvis Danmark kunne blive det første land i verden, hvor havvind kunne klare sig på markedsvilkår. En effektiv og billig energiforsyning er jo nemlig absolut altafgørende for at skabe gode betingelser for vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne. Økonomisk vækst og grøn omstilling skal gerne gå hånd i hånd.

Jeg glæder mig helt konkret over, at der i lovforslaget indsættes loft og støttebegrænsninger for visse af støtteordningerne. Desuden glæder jeg mig over en justering af åben dør-ordningen, som også er nævnt et par gange tidligere her fra talerstolen, hvor det lokale demokrati jo delvist har været sat uden for indflydelse med en stor utryghed blandt borgerne til følge. Det får vi jo bl.a. så nu rettet op på og indført en betinget kommunal indsigelsesret. Så Liberal Alliance støtter regeringens lovforslag.

Kl. 15:18

Anden næstformand (Kristian Pihl Lorentzen):

Der er en kort bemærkning fra hr. Jens Joel, Socialdemokratiet. Værsgo.

Kl. 15:18

Jens Joel (S):

Tak. Jeg har læst lidt op på, hvad Liberal Alliance plejer at sige om de her ting, og jeg er faldet over et citat fra Politiken fra juni 2015, hvor man siger: Energiforliget er en kommunistisk produktionsplan, faktisk er det næsten værre end nogle af de gamle kommunistiske 5-årsplaner. Det er jo en 8-årsplan, der fungerer helt på samme måde, hvor man siger, hvad man så vil have så og så meget af leveret til den og den pris, leveret på det og det tidspunkt.

Jeg er med på, at Liberal Alliance nu har ændret holdning, fordi man er gået i regering, men jeg kunne godt tænke mig at høre, om ordføreren så dermed mener, at det er positivt at støtte den langsigtede planlægning, som vi hidtil har benyttet os af i dansk energipolitik.

Kl. 15:19

Anden næstformand (Kristian Pihl Lorentzen):

Ordføreren.

Kl. 15:19

Carsten Bach (LA):

Det var et meget langt citat, som spørgeren også var lige ved at snuble i, og jeg kunne høre, at ministeren endda også var ved at få det galt i halsen, eller i hvert fald noget i den retning.

Det, jeg kan bekræfte spørgeren i, er, som jeg også sagde i min ordførertale, det fantastiske i, at det nu ser ud, som om vi nærmer os en situation, hvor havvinden kan klare sig på markedsvilkår, og det er jo netop det, vi ønsker at komme frem til – netop markedsvilkår i forbindelse med energiproduktionen.

Kl. 15:20

Anden næstformand (Kristian Pihl Lorentzen):

Spørgeren.

Kl. 15:20

Jens Joel (S):

Jeg glæder mig bestemt også over, at vi får bragt prisen ned, men hvad er det lige præcis, der er nyt i forhold til at støtte teknologi, som ikke på nuværende tidspunkt er markedsmodent, men med henblik på, at det bliver markedsmodent, og så det, vi har gjort i energiforligskredsen igennem de seneste mange år?

Kl. 15:20

Anden næstformand (Kristian Pihl Lorentzen):

Ordføreren.

Kl. 15:20

Carsten Bach (LA):

Det har jo den sammenhæng, som spørgeren også antydede i første bemærkning, nemlig at vi nu indgår i et regeringssamarbejde med to andre partier, og så i øvrigt det lovforslag, som vi tidligere også har debatteret i dag, nemlig L 90, i forhold til afskaffelse af PSO'en og den brede politiske aftale, der er indgået omkring den.

Kl. 15:20

Anden næstformand (Kristian Pihl Lorentzen):

Den næste spørger er hr. Malte Larsen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Kl. 15:20

Malte Larsen (S):

Jeg vil benytte lejligheden til at læse et citat fra ordføreren op:

»Det er i stedet for netop nu måske endda endnu mere vigtigt, at vi overvejer vores indsats meget nøje og stopper den ensidige danske udbygning med bl.a. vindmøllestrøm, fordi vores overproduktion jo alligevel bare bliver solgt med underskud på den europæiske elbørs, så andre europæiske lande får større mulighed for CO2-udledning. Det gavner ikke nogen eller noget, men skader til gengæld konkurrenceevnen i Danmark, kvotesystemet i EU og dermed også den reelle grønne omstilling«.

På baggrund af det vil jeg spørge ordføreren: Hvad er det så, der med det regeringsgrundlag, der ligger nu, er forandret?

Kl. 15:21

Anden næstformand (Kristian Pihl Lorentzen):

Ordføreren.

Kl. 15:21

Carsten Bach (LA):

Det er jo bl.a., at der i regeringsgrundlaget netop også er fremhævet pointer, som hr. Malte Larsen også læste op fra citat, altså at der nu er tale om mere fokus på konkurrenceevne, og – det står der også direkte i det nye regeringsgrundlag – at den grønne omstilling skal skabe beskæftigelse og ikke det omvendte.

Kl. 15:21

Anden næstformand (Kristian Pihl Lorentzen):

Spørgeren.

Kl. 15:21

Malte Larsen (S):

Må jeg så spørge om, om ordføreren kan se et fornuftigt perspektiv i den indsats, der har været gjort i de sidste 30 år, med, at man via subsidier skaber et styrket hjemmemarked, der giver udvikling og et stærkt, kald det et laboratorium for, at de her ting virker, og at man i fremtiden får en vare at sælge, samtidig med at man styrker klimaindsatsen.

Kl. 15:22

Anden næstformand (Kristian Pihl Lorentzen):

Ordføreren.

Kl. 15:22

Carsten Bach (LA):

Det er noget, som jeg selv og Liberal Alliance synes er godt, i forhold til at vi nu har kunnet demonstrere over for omverdenen, at der i den her sammenhæng er mulighed for en grøn omstilling, og at den grønne omstilling så forhåbentlig nu kan ende på markedsvilkår i forhold til bl.a. havvind. Det er vi bestemt også glade for i Liberal Alliance.

Kl. 15:22

Anden næstformand (Kristian Pihl Lorentzen):

Den næste spørger er hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Kl. 15:22

Søren Egge Rasmussen (EL):

Jeg har ikke nogen citater med fra ordføreren, men jeg kan forstå, at Liberal Alliance er blevet meget klogere på en uge, og det skal man jo altid bare respektere. Det er dejligt at se, at fra at være et parti, der sådan indeholder visse klimafornægtere og nogle, der gerne vil have atomkraft, så er man kommet frem til, at man er med i en regering, hvor man har skiftet fra noget, der førhen var grøn realisme til en position, hvor man da vil lytte til Klimarådet, og hvor vi jo har kunnet se, at der i regeringsgrundlaget er kommet med, at regeringen derfor vil arbejde for, at Danmark i år 2030 skal have mindst 50 pct. af deres energibehov dækket af vedvarende energi – yderst spændende. Hvis nu man skulle forestille sig, at energiforbruget fortsatte som nu og man udelukkende skulle udbygge med havvindmøller, skulle man sådan set opføre 22 havvindmølleparker af Kriegers Flak-størrelsen. Er det de overvejelser, der har været med under regeringsdrøftelserne?

Kl. 15:23

Anden næstformand (Kristian Pihl Lorentzen):

Ordføreren.

Kl. 15:23

Carsten Bach (LA):

Nu har jeg ikke selv deltaget direkte i drøftelserne om den nye regeringsdannelse, men noget, der også er fremhævet i det nye regeringsgrundlag, er jo netop teknologiudvikling, og Liberal Alliance og jeg selv tror meget på, at nogle af de udfordringer, vi står over for, kan løses via ny teknologi.

Kl. 15:24

Anden næstformand (Kristian Pihl Lorentzen):

Spørgeren.

Kl. 15:24

Søren Egge Rasmussen (EL):

Så håber jeg, at Liberal Alliance i løbet af endnu en uge bliver langt mere kloge og kommer frem til at kunne erkende, at det er den vedvarende energi, som er det, der skal satses på i Danmark, fordi det jo er det, der er vores udgangspunkt, og at vi historisk set har haft nogle processer, som har gjort, at alle typer af a-kraft er noget, man har fravalgt, og at det derfor ikke har så stor betydning, at Liberal Alliance har fået den sætning med i regeringsgrundlaget om, at der er visse teknologier, man skal undersøge nærmere for, om der er barrierer omkring det. Så jeg vil høre ordføreren, om det ikke ville være bedre at slå ind på, at det, vi er bedst til i Danmark, fortsætter vi med.

Kl. 15:24

Anden næstformand (Kristian Pihl Lorentzen):

Ordføreren.

Kl. 15:25

Carsten Bach (LA):

Man skal selvfølgelig altid gøre det, man er bedst til, men man skal jo også altid være åben for at lære nyt, så det er vi bestemt også i Liberal Alliance. Vi er jo i Liberal Alliance bl.a. også meget begejstrede for, at netop thoriumteknologien, som er det, hr. Søren Egge Rasmussen hentyder til, er blevet en del af regeringsgrundlaget, sådan at vi ikke på forhånd udelukker nogle teknologier, når vi snakker om energiproduktion i Danmark.

Kl. 15:25

Anden næstformand (Kristian Pihl Lorentzen):

Tak til Liberal Alliances ordfører. Den næste taler i rækken er hr. Christian Poll som ordfører for Alternativet. Værsgo.

Kl. 15:25

(Ordfører)

Christian Poll (ALT):

Energiaftalen fra 2012 er faktisk noget, jeg har været lidt stolt af i den forstand, at hvis man kigger på verdens andre lande, ser man, at den ligger på et ret ambitiøst niveau for sin tid – ikke at jeg synes, at den ikke kunne have været bedre, men den har i hvert fald udgjort en rigtig god grundbas i vores energipolitik i Danmark. Derfor blev jeg så meget desto mere bekymret, og jeg vil næsten sige forfærdet, da jeg så regeringen begynde at pille elementer af den fra hinanden her hen over efteråret. Når vi lige har indgået en historisk aftale, som Parisaftalen fra 2015 jo er, så kunne jeg simpelt hen ikke forstå, hvorfor vi nu skulle til at pille de helt grundlæggende elementer ud, som kunne sikre den her grønne omstilling. Derfor er vi fra Alternativets side selvfølgelig positive over for L 91, som vi behandler her, fordi vi får grundbassen tilbage, kan man sige, vi får de vindmølleparker, som var lagt ind i ordningen, gennemført.

Når det så er sagt, har jeg nogle kommentarer; jeg oplever, at lovforslaget består af syv elementer, nogle af dem har jeg kommentarer til. Den første er i forhold til den kommunale indsigelsesret. Der har vi det sådan, at vi sådan set er positive over for, at man øger den lokale indflydelse. I vores øjne burde man rykke den grænse, der tales om, fra 8 km ud til 12 km. Det er sådan vi oplever det i Alternativets politik og i vores bagland, altså at det er derude, grænsen er for, hvornår man oplever møller som noget, der er fjernt, eller som noget, der er tæt på. Men vi synes sådan set, det er fint, at man får den her indsigelsesret, især fordi den jo også i teksten er balanceret med de samfundsøkonomiske hensyn til det klima- og miljømæssige, f.eks. med henblik på at nedbringe afhængigheden af fossile brændstoffer og den slags. Så der er en balance i det, man kan have en lokal debat, men man kan også, netop som med de nuværende møller og udbud, der gennemføres her, lægge særlig vægt på, at vi virkelig har behov for at tage nogle store skridt i retning af mere vedvarende energi i Danmark.

Udvidelse af køberetsordningen er vi sådan set også positive over for. Vi synes, at så mange danskere som muligt skal have mulighed for at investere i fremtidens vedvarende energi, så der er også et plus til den. Udvidelse af den grønne ordning kan også være fint. Igen står der placeret op til 8 km fra kysten – vi mener, det skal ud til 12 km. Men vi vil godt bemærke hertil, at snakker vi kystnære møller, bør de i vores øjne stå tæt på andre tekniske anlæg, så vidt det overhovedet er muligt. På den måde får vi en mindre belastning af de frie kystlandskaber, som vi jo har mange steder langs vores mere end 7.000 km kystlinje. Resten er sådan set tekniske detaljer, som vi er med på, og som skal til, for at vi får ordningerne til at fungere. Så Alternativet støtter forslaget.

Kl. 15:29

Anden næstformand (Kristian Pihl Lorentzen):

Tak til ordføreren. Undskyld, der kom en kort bemærkning mere i sidste øjeblik. Den er fra fru Pia Olsen Dyhr, SF. Værsgo.

Kl. 15:29

Pia Olsen Dyhr (SF):

Det er bare et spørgsmål på grund af ordførerens sidste bemærkninger om, hvor langt væk kystnære møller skulle være fra kysten, hvis det stod til Alternativet. Men Alternativet accepterer så, at de kystnære møller står fra 4½ km til 10 km væk, altså som i det forslag, der ligger. Der er vel ikke indbygget en præmis om, at de skal flyttes, for at Alternativet kan bakke op, vel? Jeg skal bare forstå det helt korrekt: Alternativet bakker op om Vesterhav Syd og Vesterhav Nord – eller hvordan?

Kl. 15:30

Anden næstformand (Kristian Pihl Lorentzen):

Ordføreren.

Kl. 15:30

Christian Poll (ALT):

Vi bakker op om de parker, som de er planlagt. Vi lægger vægt på, at et af buddene flytter en del af møllerne ud på 10 km's afstand, og det synes vi er rigtig positivt. Det er sådan, at vi både har en kystpolitik, der siger, at vi skal arbejde for, at møllerne generelt kommer 12 km ud, men vi har også en ambitiøs klimapolitik. Og vi har debatteret det her i folketingsgruppen og er enige om, at klimaet kommer først her. Vi har en ambitiøs Parisaftale, som vi skal leve op til, og hvis ikke vi får de her vindmølleparker ud over rampen så hurtigt som muligt, får vi virkelig travlt. Så det er en afvejning af to ønsker, som kan gå imod hinanden, i vores politik. Og i det her tilfælde har vi valgt at lægge mest vægt på en klimaindsats.

Fremadrettet vil vi selvfølgelig arbejde for, at hvis vi skal have flere kystnære møller, skal de så vidt muligt stå 12 km ude eller tæt på andre tekniske anlæg. Det er det, vi vil arbejde for, samtidig med at vi gerne vil have flere vindmølleparker.

Kl. 15:31

Anden næstformand (Kristian Pihl Lorentzen):

Så kan vi sige tak til ordføreren. Næste ordfører i rækken er hr. Andreas Steenberg som ordfører for Det Radikale Venstre. Værsgo.

Kl. 15:31

(Ordfører)

Andreas Steenberg (RV):

I Radikale Venstre er vi rigtig glade for det her lovforslag, fordi det gennemfører den ambitiøse klimaaftale, vi var med til at få igennem, da vi sad i regering tilbage i 2012. For os er grøn energi og grønne investeringer moderne industripolitik, der gør, at vi kan beholde fremstillingsindustri i Danmark, beholde job i Danmark, særlig job i provinsen, hvor rigtig mange af de vindmøllejob ligger. Vi er også rigtig glade for, at de investeringer, vi har foretaget som samfund gennem årtier, har udviklet vindmølleindustrien, sådan at vi i dag kan behandle et lovforslag med nogle af de laveste bud nogen sinde faktisk i hele verden på havvind, både på Kriegers Flak og på Vesterhav Syd og Vesterhav Nord – de her kystnære vindmølleparker.

Vi har været stærkt utilfredse, ja, vrede, over, at Venstreregeringen, som det hed på det tidspunkt, ikke ville gennemføre det forlig, de selv var en del af, og bare sagde ud i det åbne, at nu ville man droppe dele af det her klimaforlig. Det synes vi er en uskik over for den demokratiske og parlamentariske tradition, vi har i det danske folkestyre, om, at når man laver aftaler med hinanden, gælder de, medmindre de bliver opsagt i forbindelse med et folketingsvalg. Det valgte Venstre altså at være helt ligeglade med, og man sagde bare, at man ville droppe nogle elementer i det her forlig, og det var særlig de her kystnære havvindmølleparker.

Derfor vil jeg gerne benytte talen i dag til at sige tak til Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti og SF for i de her forhandlinger at have været med til at holde fast i, at det her forlig skal gennemføres. Det gælder selvfølgelig også Enhedslisten, som deler holdningen, men som desværre ikke rigtig blev indkaldt til de her forhandlinger. Men jeg synes, det er virkelig stærkt, at vi sammen kunne holde fast i den her ambitiøse klimaaftale.

Også en særlig tak til SF for at være med til i den aftale, vi lavede for en uge eller to siden, at sørge for, at der også i de kommende år er et rum til at kunne investere endnu mere i grøn energi. Det er rigtig vigtigt for Radikale Venstre, at vi er med til at sikre, at der er et råderum til at kunne fortsætte den grønne vej og blive ved med at skabe grønne job.

Lovforslaget her giver også kommunerne mulighed for at få indsigelsesret over for kystnære vindmølleparker, og det giver mulighed for, at sommerhusejere også kan købe andele. Det synes vi er fornuftigt, og det er også et led i en aftale, vi har lavet med Venstreregeringen.

Det sidste, som også andre ordførere har været inde på, er den uheldige situation, der opstår – endnu en gang, fristes jeg til sige – for landets virksomheder, der arbejder med solceller og husstandsvindmøller. De bliver endnu en gang ramt af en ændring, som påvirker deres forretninger. Det skyldes, som jeg har forstået det, at man har været for langsomme med at få statsstøtten hjem i EU og få lov til at give den her statsstøtte, og derfor er der ikke så meget andet at gøre end at støtte det lovforslag, regeringen har fremsat. Men jeg vil gerne knytte den kommentar til det, at det selvfølgelig er for dårligt over for de her virksomheder, at de i god tro har lavet nogle projekter, som de nu måske ikke kan få støtte til. Det synes jeg er uacceptabelt, selv om vi jo anerkender de faktiske forhold og dermed også stemmer for den del af lovforslaget.

Samlet set er vi rigtig glade for det her lovforslag og glade for, at Venstre droppede det her angreb på vores energiforlig, og at vi sammen med forskellige gode kræfter kunne holde fast i ambitionsniveauet og derfor kan implementere det med det her lovforslag. Så det stemmer vi for med stor glæde.

Kl. 15:35

Anden næstformand (Kristian Pihl Lorentzen):

Tak til den radikale ordfører. Næste taler i rækken er fru Pia Olsen Dyhr som ordfører for Socialistisk Folkeparti.

Kl. 15:35

(Ordfører)

Pia Olsen Dyhr (SF):

Jeg synes jo, det er en rigtig dejlig dag i dag, fordi hele folketinget, alle Folketingets partier, bakker op om en udbygning af den grønne omstilling i Danmark. Der er blevet sagt mange grumme ord om vindmøller og havvindmølleparker og kystnære møller i det sidste halve år, og jeg har spændt fulgt debatten og har håbet, at det ikke betød, at vi slækkede på ambitionerne. Jeg skal lade være med at citere diverse folk for, hvad de har sagt om de kystnære møller ved Vesterhav Syd og Vesterhav Nord, men blot glæde mig over, at Venstres borgmester i Ringkøbing-Skjern nu får ret. Han får muligheden for at etablere flere tusinde arbejdspladser i det vestjyske, ved at man netop siger ja til de kystnære møller.

Der er ingen tvivl om, at når man laver store beslutninger – og det er både de kystnære møller ved Vesterhav Syd og Vesterhav Nord, det er Kriegers Flak, og det er mange af de grønne investeringer, vi laver – har det selvfølgelig vidtrækkende konsekvenser, også for de mennesker, der bor i nærheden af det eller skal se på det, og det er derfor, det for SF har været så afgørende, at man fastholdt den grønne ordning, og at den også skal bruges i forbindelse med de kystnære møller, så netop dem, der bliver påvirket af det, også bliver inddraget i det.

Jeg synes, det har været et positivt træk fra ministerens side netop at kigge på, om vi også kan gøre det lettere for nogle af sommerhusejerne, der i mange år har haft en grund og et hus, og som nu føler, at de er nødt til at sælge huset og flytte et andet sted hen, fordi de omgivelser, de er i, ikke er de samme, som de egentlig havde ønsket. Jeg synes sådan set, der har været meget lydhørhed i den del af processen, og derfor er det også godt fremadrettet, at vi ændrer åben dør-princippet, så vi inddrager kommunalbestyrelser, også når det gælder ud til hav på op til 8 km.

Så alt i alt er jeg sådan set i ganske godt humør. Jeg synes, det er et ganske godt forslag, og jeg må som SF'er sige, at det jo ligger mit hjerte nær at kæmpe for den vedvarende energi. Så på den måde er det en lidt stor dag i dag, og det kunne være, at man for en gangs skyld skulle drikke en øl for at fejre det – en lille juleøl.

Der er et lille hår i suppen, som jeg håber ministeren vil udbore, når han går op og svarer på de forskellige kommentarer til lovforslaget. Det drejer sig nemlig om støtteordningerne. Her er der jo nogle folk, der berettiget forventer, at de kan sætte solceller op eller kan komme videre med den ansøgning, de har sendt og fået tilsagn til via Energinet.dk, men nu ved de ikke rigtig, hvor de er i processen. Jeg synes jo, det er vigtigt, når man har fået tilsagn, at man så også ved, at man kan gå i gang med sine investeringer, så de virksomheder, der i den grad er afhængig af det arbejde, også har en berettiget forventning om, at de kan komme til at levere. Det håber jeg ministeren kan klargøre selvfølgelig er muligt på trods af den her meget forsinkede proces om at søge om øget støtte.

Ja, det er faktisk en rigtig god dag i dag; det er ikke så tit, at samtlige Folketingets partier bakker op om den grønne omstilling og vindmøller. Jeg tror, jeg vil hejse en lille vindmølle nede på min plads og sige tusind tak til også de partier, hvor vindmøller måske ikke ligger så tæt på hjertet.

Kl. 15:39

Anden næstformand (Kristian Pihl Lorentzen):

Tak til SF's ordfører, der er i godt humør. Og så giver jeg ordet til energi-, forsynings- og klimaministeren.

Kl. 15:39

Energi-, forsynings- og klimaministeren (Lars Christian Lilleholt):

Tak for det. Og tak for mange positive bemærkninger og et godt humør under debatten her i dag; det er jeg glad for. Så har både Jens Joel og Pia Olsen Dyhr spurgt ind til det her: Hvad med dem, der har fået tilsagn om støtte? Der kan jeg berolige dem ved at sige, at det er således, at dem, der har søgt, og dem, der søger inden udgangen af i år, får deres støtte. Det havde vi også en drøftelse af tidligere i dag, og jeg vil godt takke partierne bag energiaftalen for, at vi har kunnet drøfte det her spørgsmål og dermed også finde en fælles forståelse af det.

Som det fremgår, har lovforslaget til formål at indføre en kommunal indsigelsesret for kommuner og at udvide køberetsordningen og den grønne ordning. Derudover fastsættes pristillæg for havvindmølleparkerne Vesterhav Syd, Vesterhav Nord og Kriegers Flak. Lovforslaget har også til formål at tidsbegrænse muligheden for at opnå pristillæg og eventuel godtgørelse til el fra landvindmøller og havvindmøller uden for udbud.

Endelig har lovforslaget til formål at indsætte en bemyndigelse til, at jeg midlertidigt kan suspendere visse støtteordninger, indtil Europa-Kommissionen har truffet en afgørelse vedrørende statsstøtte. Endvidere er formålet at indsætte et loft for støttens størrelse i nogle støtteordninger, hvor statsstøttegodkendelsen udløber i 2016.

Lovforslaget skal sikre, at kommuner får langt større indflydelse på, om der skal opstilles havvindmøller tæt på deres kyster. Dette gøres ved at indføre en kommunal indsigelsesret for åben dør-ordningen, der giver kommunalbestyrelserne mulighed for at sige nej til projekter. Herudover styrkes rettighederne for lokale sommerhusejere, da de med lovforslaget får mulighed for at få del i køberetsordningen og på den måde få ejerskab til de kystnære havvindmøller, der står i nærheden af deres sommerhuse. Samtidig vil udvidelsen af den grønne ordning betyde, at lokale borgere får glæde af grønne projekter, der finansieres af de kystnære havvindmøller, der opstilles langs en kommunes kyster.

Disse tre ændringer i reglerne om åben dør-ordningen er alle en implementering af den aftale om åben dør-ordningen, som energiforligskredsen indgik i efteråret 2015.

Med lovforslaget lovfæstes pristillæg samt afregningsvilkår for havvindmølleparkerne Vesterhav Syd, Vesterhav Nord og Kriegers Flak, som er resultaterne af de to statslige udbud. Derudover indeholder lovforslaget en indsættelse af en tidsbegrænsning med hensyn til at opnå pristillæg til landvindmøller og havvindmøller etableret under åben dør-ordningen. Endelig indeholder lovforslaget en mulighed for at suspendere visse ordninger, så der ikke opstår en situation, hvor der udbetales ulovlig statsstøtte fra den 1. januar 2017. Suspenderingen skal gælde, indtil Europa-Kommissionen har truffet en afgørelse om forlængelse af ordningerne. Samtidig indsættes et loft over den samlede støtte pr. virksomhed pr. projekt på maksimalt 15 mio. euro – det er nødvendigt af hensyn til mulighederne for at genanmelde ordningerne til Europa-Kommissionen efter en simplere procedure end den normalt anvendte.

Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. januar 2017. Ændringerne vedrørende den grønne ordning og pristillæg og afregningsvilkår for havvindmølleparkerne træder dog først i kraft senere, da ikrafttrædelsen er betinget af en statsstøttegodkendelse af Kriegers Flak-udbuddet samt en afklaring af den verserende sag med Europa-Kommissionen om behovet for en statsstøttegodkendelse af den grønne ordning. Ikrafttrædelse af de dele af lovforslaget der vedrører pristillæg og afregningsvilkår for havvindmølleparkerne er også betinget af, at finansieringsløsningen af pristillæggene accepteres af Europa-Kommissionen.

Efter fremsættelsen af lovforslaget er der foretaget en nærmere afdækning af de berørte ordninger i samarbejde med Kammeradvokaten, og det har vist sig, at behovet for at suspendere ordningerne er mindre end oprindelig forudsat. På den baggrund vil jeg stille et ændringsforslag til andenbehandlingen af lovforslaget i Folketinget.

Jeg er glad for den interesse, der er udtrykt for lovforslaget her i Tinget i dag, og jeg ser frem til at fortsætte drøftelserne i Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget. Og jeg håber på en fortsat positiv modtagelse her i Folketinget.

Kl. 15:43

Anden næstformand (Kristian Pihl Lorentzen):

Tak, og der er korte bemærkninger. Den første spørger er hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Kl. 15:43

Søren Egge Rasmussen (EL):

Jeg synes jo, at det er vigtigt, at der er en ordentlig debat op til, at man beslutter, hvad det er for nogle kystnære møller eller havvindmøller eller landmøller, der bliver besluttet. Der må man sige med de her kystnære møller at vi har haft en proces, hvor den tidligere energiminister jo, da den startede, var ude og spørge nogle borgmestre, om de syntes, det var en god idé, at man gik videre med en lokalitet med kystnære møller i deres kommune, og derefter har der været en lang proces med en VVM-redegørelse, hvor der så derefter er blevet justeret lidt på tingene.

Så har vi altså kunnet opleve, at vi midt i en udbudsproces havde en klima- og energiminister, der var ude at lufte, at man faktisk ikke havde tænkt sig at gennemføre det, som var i udbud. Jeg vil godt høre ministeren, om vi kan forvente, næste gang vi holder et udbud, hvis det så er Lars Christian Lilleholt, der er minister, at vi så ikke får en offentlig proces, hvor der bliver sået tvivl om, om man har tænkt sig at gennemføre det, som der konkret er i udbud.

Kl. 15:44

Anden næstformand (Kristian Pihl Lorentzen):

Ministeren.

Kl. 15:44

Energi-, forsynings- og klimaministeren (Lars Christian Lilleholt):

Jeg vil også forbeholde mig ret til det i fremtiden, hvis det viser sig, at omkostningerne stiger, og det er jo det, der er tilfældet på energiområdet. Omkostningerne er steget ret kraftigt, i forhold til da vi indgik energiaftalen i 2012 – man kan måske nærmere sige omkostningerne til den førte energipolitik; det havde nok været mere rigtigt at sige – og der var behov og har været behov for at se på omkostningerne. Dertil mener vi også, at de kystnære vindmøller kunne placeres bedre andre steder, længere ude på havet.

Kl. 15:45

Anden næstformand (Kristian Pihl Lorentzen):

Spørgeren.

Kl. 15:45

Søren Egge Rasmussen (EL):

Hvis man ser på de samlede energiomkostninger til at gennemføre energiforliget, hvordan det bliver, i forhold til hvordan det så ud i 2012, jamen så er det sådan set blevet billigere end forventet, og det fandt man jo først ud af, da man havde holdt de to udbud på de kystnære møller og Kriegers Flak, og så synes jeg da, at det er lidt mærkeligt, at man vil fortsætte en modstand mod de to gode projekter. Jeg vil godt høre ministeren, om ikke ministeren kan se et kæmpe eksportpotentiale i det lave prisniveau, vi nu er kommet frem til.

Kl. 15:45

Anden næstformand (Kristian Pihl Lorentzen):

Ministeren.

Kl. 15:45

Energi-, forsynings- og klimaministeren (Lars Christian Lilleholt):

Vi kan se frem til et stort eksportpotentiale i dansk energipolitik, og derfor glæder jeg mig også over det lave bud, og ikke mindst på Kriegers Flak, 37,2 øre, og jeg synes, at det også havde været et godt alternativ at konvertere de kystnære vindmøller til det udbud af havvind, som jeg synes i forhold til det synsmæssige er bedre, og dertil kommer, at når vi foreslog det her, var det jo, fordi vi mener, at omkostningerne for den førte energipolitik, ikke alene energiaftalen fra 2012, men når man ser generelt på omkostningerne til energipolitikken, er skredet ganske væsentligt.

Kl. 15:46

Anden næstformand (Kristian Pihl Lorentzen):

Den næste spørger er hr. Jens Joel, Socialdemokratiet. Værsgo.

Kl. 15:46

Jens Joel (S):

Tak for det. Nu var fru Pia Olsen Dyhr i godt humør, fordi vi jo faktisk har reddet den energiaftale, vi indgik med et bredt flertal for snart flere år siden. Det vil jeg også gerne have lov til at glæde mig over, også selv om jeg har lyst til at sige til regeringen og til ministeren, at jeg faktisk også synes, at det er ekstremt skadeligt for investorernes tillid til den grønne omstilling i Danmark, at man skal være vidne til et forløb som det, vi har haft det sidste halve til hele års tid, hvor der er blevet truet med aflysninger af allerede udbudte projekter.

Men jeg vil egentlig gå tilbage til den overgangsordning eller de støttetilsagn, som ministeren nævnte her, og bede ministeren om at bekræfte – for jeg tror ministeren fik sagt det lidt forkert, for vi skal jo helt sikkert have klarhed over, hvem det er, der kan forvente at få støtten – om ikke det er rigtigt, at det rettelig er dem, der har fået et tilsagn om støtte på nuværende tidspunkt, som kan være helt sikre på, at de også får deres penge, selv om det bliver efter den 1. januar?

Kl. 15:47

Anden næstformand (Kristian Pihl Lorentzen):

Ministeren.

Kl. 15:47

Energi-, forsynings- og klimaministeren (Lars Christian Lilleholt):

Det er således, det er helt konkret – og jeg læser op:

Det fremsatte lovforslag rammer ikke de personer, der har modtaget en afgørelse fra Energinet.dk frem til udgangen af i år.

Jeg håber, det var klart svar på det spørgsmål. Det var nok en anelse klarere, end jeg måske lige udtrykte mig i indledningen.

Kl. 15:47

Anden næstformand (Kristian Pihl Lorentzen):

Spørgeren.

Kl. 15:47

Jens Joel (S):

Således afklaret tror jeg også, det var det, folk havde brug for at høre. Jeg tror, ministeren kom til at sige, at dem, der nåede at søge inden nytår, også ville være med i puljen, og det er jeg ikke sikker på at man kan love sådan helt en bloc. Men nu har vi fået fuldstændig klarhed over, hvad det er. Og så vil jeg da bare glæde mig over, at energiforligskredsen så at sige har fundet sammen igen, og se frem til, at vi i de kommende år kan lave gode aftaler og ikke skal igennem de diskussioner, vi har haft i offentligheden, om, hvorvidt man kan regne med de aftaler, der er indgået af et bredt flertal i Folketinget.

Kl. 15:48

Anden næstformand (Kristian Pihl Lorentzen):

Ministeren.

Kl. 15:48

Energi-, forsynings- og klimaministeren (Lars Christian Lilleholt):

Tak for spørgsmålet. Jeg vil sige, at det også ligger både regeringen og mig meget på sinde, at vi fortsætter med den brede enighed, der har været på energiområdet. Til trods for, at der har været enkelte elementer af uenighed både i forhold til de kystnære vindmøller og enkelte andre ting, så må man bare sige, at når man kigger på det brede perspektiv, er der meget, meget bred enighed om, hvor vi skal hen med energipolitikken i Danmark.

Kl. 15:48

Anden næstformand (Kristian Pihl Lorentzen):

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Det næste punkt på dagsordenen er:

22) 1. behandling af lovforslag nr. L 52:

Forslag til lov om ændring af lov om psykologer m.v. (Offentliggørelse af tilsynssager, adgang til at give påbud, ændring af Psykolognævnets sammensætning m.v.).

Af social- og indenrigsministeren (Karen Ellemann).

(Fremsættelse 09.11.2016).

Kl. 15:49

Forhandling

Anden næstformand (Kristian Pihl Lorentzen):

Forhandlingen er åbnet, og jeg giver ordet til fru Pernille Rosenkrantz-Theil som ordfører for Socialdemokratiet. Værsgo.

Kl. 15:49

(Ordfører)

Pernille Rosenkrantz-Theil (S):

Tak for det. Jeg kører lige det her bord ned, så vi pygmæer også kan nå. Velkommen til den nye socialminister – eller man siger vel ikke rigtig velkommen, når ministeren har siddet i Folketinget hele tiden, men tillykke med, hvad der efter min ringe overbevisning er en af de vigtigste poster, der overhovedet er i det høje Ting, nemlig Socialministeriet, og så er børneområdet jo kommet med ombord også. Som socialdemokrat er det jo noget af det, der ligger en allermest på sinde, nemlig lige præcis børnene, og det, at vi kan undgå, at skaderne vokser sig for store. Jeg ser rigtig meget frem til samarbejdet. Vi skal nok få vores kampe, men jeg er også helt overbevist om, at vi nok skal få fundet fælles fodslag i forhold til rigtig meget af det, vi skal beskæftige os med. Man kan sige, at det her første lovforslag sådan set er et meget godt eksempel på det. Det er ikke så stort som nogle af de andre ting, vi kommer til at lave i fællesskab, men alligevel.

Det her handler jo fundamentalt set om, at vi skal have opgraderet tilsynet i forbindelse med psykologer i Danmark, fordi vi som samfund og fællesskab har et ansvar for at tage os af de medborgere, der måtte stå i en sårbar situation, og som har brug for hjælp. Vi har også et ansvar for, at vores medborgere trygt kan lade sig hjælpe, vel vidende at dem, der hjælper dem, er dygtige og ansvarsfulde og samvittighedsfulde. Det lovforslag, vi behandler her i dag, har til formål at sikre den tryghed. Derudover har det det formål at skabe en større gennemsigtighed for borgerne, så man kan vælge en autoriseret psykolog. Og det er jo faktisk ikke nogen specielt gammel ordning i Danmark, at vi har autoriserede psykologer, så selvfølgelig er der stadig et stykke vej at gå i forhold til også at kunne lave et tilsyn, der lever op til det, vi gerne vil have, det skal kunne leve op til.

For det første er der påbud og skærpet tilsyn. Som det er i dag, kan Psykolognævnet kun fratage autorisationer enten permanent eller midlertidigt. Med det her lovforslag får Psykolognævnet flere værktøjer i værktøjskassen, og det synes vi er en rigtig god idé. For det andet handler det om offentliggørelse af flere af de ting, som jeg lige har nævnt, bl.a. fagligt påbud, skærpet tilsyn og fratagelse af autorisationer. Med lovforslaget får Psykolognævnet også mulighed for at offentliggøre afgørelser om alvorlig kritik og fagligt påbud og skærpet tilsyn og autorisationsfratagelse, uden at psykologen, som det omhandler, bliver gjort anonym. Det vil selvfølgelig være sådan, at personoplysninger om de klienter, der har været i kontakt med psykologen, der har fået frataget autorisation, vil blive anonymiserede – det giver næsten sig selv. For det tredje ændrer man på Psykolognævnets sammensætning.

Jeg har et par småbemærkninger til det her, og noget af det kunne jeg egentlig godt tænke mig, at ministeren så på, inden vi når til anden og tredje behandling af forslaget, nemlig den del, der handler om retningslinjer. Psykologforeningen er kommet med et rigtig grundigt høringssvar og har også henvendt sig til os ordførere, og jeg kan se, at de også har henvendt sig til ministeriet. Man har garanteret gjort sig tanker om det, men noget af det, vi lægger vægt på, er det her med, at der skal være kriterier – altså på hvilken baggrund udfører man et ordentligt stykke arbejde som psykolog. Jeg medgiver, og det har så også været ministeriets kommentar, at det ikke skal stå i lovgivningen. Det er fint nok. Men for os vil det være rigtig vigtigt, at man ikke, sådan som det står i ministerens svar, afventer, at der kommer en praksis på området, men at man faktisk får lavet en bekendtgørelse eller en vejledning eller noget, der ligner, sådan at man ved, hvad man har at forholde sig til. Og når vi siger, og når vi mener, at det er rimeligt, at Psykologforeningen siger det, er det selvfølgelig, fordi man skal vide, hvad man har at forholde sig til, og der kan det tage for lang tid, hvis man skal vente på, at der udvikler sig en praksis.

Så er der noget om det forberedende arbejde. Vi kunne rigtig godt tænke os, at der var påbud om, at der skal være en psykolog ansat i det forberedende arbejde, altså det sekretariat, der skal være. Når vi synes, det er rimeligt, er det selvfølgelig, fordi det, hvis man skal kunne indkalde særlig sagkundskab – det kunne være en børnesagkyndig i forbindelse med børnesager – jo er en god idé, at man ikke skal gøre det på selve mødet, hvor man sidder og behandler sagen, for så trækker det sagen i langdrag. Der er i forvejen meget langdrag, når vi taler om børnesager, så det skal vi helst undgå. Og der mener vi, at det kræver, at det ikke er f.eks. en jurist, der sidder og behandler sagerne, men at det faktisk er en, der har fagkundskaben i orden i forhold til at kunne pege på, hvad det er for noget ekstra ekspertise, vi skal have ind i forbindelse med behandlingen af de her ting.

Den sidste ting, jeg vil nævne, er, at vi mener, at børn skal have en stemme i det her. Det er også et punkt, som Psykologforeningen har peget på, og som vi mener er helt rimeligt, nemlig at der selvfølgelig skal være en børnenes stemme, fordi langt de fleste af de sager, man behandler i nævnet, er børnesager. Det er, når der har været børnesagkyndige ind over, f.eks. anbringelsessager, som er noget af det mest alvorlige og indgribende, vi overhovedet kan gøre som samfund, både i forhold til at beskytte et barn, men jo også i forhold til hvor indgribende det er i den familie, hvor vi går ind og anbringer. Så det er altså tre punkter, som vi godt kunne tænke os at høre ministerens svar på, enten nu eller i forbindelse med anden og tredje behandling, i forhold til om vi måske kunne komme tættere på hinanden i forhold til at få løst de problemstillinger. Vi kunne godt se for os, at f.eks. Børns Vilkår fik en plads. Men fundamentalt set er vi enige i retningen. Vi synes, det er rigtig godt, at der bliver taget et initiativ til at styrke tilsynet på det her område, og derfor forestiller jeg mig, hvis vi kan få snakket os hen imod nogle løsninger på de felter, at vi så også vil ende med at støtte lovforslaget. Tak.

Kl. 15:54

Anden næstformand (Kristian Pihl Lorentzen):

Der er en kort bemærkning fra hr. Peder Hvelplund, Enhedslisten. Værsgo.

Kl. 15:54

Peder Hvelplund (EL):

Tak. Overordnet set er jeg meget enig med ordføreren i de betragtninger, ordføreren har i forhold til det her forslag. De bekymringer, som ordføreren nævner, er også nogle, som vi deler i Enhedslisten, og derfor vil jeg bare gerne høre om noget, fordi jeg synes, at noget af det, der er meget afgørende i forhold til det her, jo netop er at kunne sikre retssikkerheden både for borgerne, men også for de psykologer, der kan være berørt af det. Der synes jeg at det er en temmelig uheldig praksis, man lægger op til, netop som ordføreren også var inde på, i forhold til at man skal afvente nogle praksisafgørelser fra nævnet, at vi ikke på forhånd kan få klarlagt, hvilke kriterier der skal træffes afgørelse efter. Er ordføreren enig i, at det må være en betingelse for, at vi kan gennemføre det her lovforslag, at vi får en fuldstændig glasklar afgørelse for de afgørelser, som nævnet skal træffe?

Kl. 15:55

Anden næstformand (Kristian Pihl Lorentzen):

Ordføreren.

Kl. 15:55

Pernille Rosenkrantz-Theil (S):

Hvis det nu var mig, der var minister, ville jeg bare sige: Ja, det er en betingelse. Det er ikke mig, der er minister, og det vil sige, at det jo er en forhandling. Det kan jeg ikke beslutte på vegne af et eller andet flertal, der sidder her i Folketinget. Men ja, det er sådan, at for Socialdemokratiet er det afgørende, at der kommer de retningslinjer, fordi vi ellers mener, at det er problematisk for nævnet at arbejde og i øvrigt er en urimelig situation. Selvfølgelig vil det være sådan.

Vi er jo så vant til, at der ligger praksisafgørelser, fordi ting har været der i 50 år, og så har der udviklet sig en praksis, og jeg kan egentlig godt lide, at man baserer sig på praksis. Men det er klart, at når vi har at gøre med et felt, hvor man ikke har 100 års erfaring med, hvordan vi griber det her an, er der behov for, at man indledningsvis får nogle retningslinjer, og jeg vil sige til Enhedslistens ordfører, at jeg har meget svært ved at forestille mig, at man blankt afviser det fra ministerens side.

Så lad os nu høre, hvad ministeren har at sige, men mon dog ikke, at vi kan finde en eller anden løsning på den problematik, fordi det, det kræver, er vejledning og bekendtgørelser, og som jeg ser ministeriets primære indvending imod det her, er det jo et spørgsmål om, at man ikke vil have det stående i lovteksten, og der synes jeg sådan set heller ikke det hører hjemme. Så mon ikke, at vi kan finde noget, hvor psykologerne ved helt håndfast, hvad det er, de har at forholde sig til, hvad det er, der er god psykologpraksis. Det er jeg helt overbevist om at der vil blive lyttet til, men det må vi jo høre, når ministeren går på senere.

Kl. 15:56

Anden næstformand (Kristian Pihl Lorentzen):

Spørgeren.

Kl. 15:56

Peder Hvelplund (EL):

Så kan jeg da i hvert fald konstatere, at vi har to overordnede, fuldstændig ens sigtelinjer, både at vi får en anden minister med en anden observans på posten, og at det her bliver rigtig, rigtig vigtigt, at vi får sikret, at der bliver den retssikkerhed både i forhold til psykologerne, men også i forhold til borgerne, fordi det jo er en type sager, som er ret ømtålelige, og hvor man må sige, at det er vigtigt, at det er fuldstændig klart fra start, hvilke kriterier der ligger til grund.

Kl. 15:57

Anden næstformand (Kristian Pihl Lorentzen):

Ordføreren.

Kl. 15:57

Pernille Rosenkrantz-Theil (S):

Jeg ville synes, at det var enormt ulykkeligt, hvis vi endte i en situation, hvor en psykolog f.eks. fik taget sin autorisation fra sig på et grundlag, hvor man et par år senere, når man havde udviklet en praksis, kunne se, at det var fuldstændig hen i vejret – det er jo det, der er bekymringen, hvis ikke man har nogle retningslinjer – plus at jeg egentlig synes, at det er lidt usikkert for en psykolog at skulle arbejde i et felt, hvor man ikke ved, hvad det er, man kan blive knaldet på, så at sige, hvor man selv mener, at man fører en etisk forsvarlig praksis, men at man så risikerer alligevel at blive underkendt uden at have vidst på forhånd, at man kunne blive underkendt på det. Så jeg er helt enig i det der. Så har jeg i øvrigt hørt fra Liberal Alliance, at der har været valg. Det afspejler sig så ikke helt i, hvem der har magten, hvilket det ville have gjort, hvis det i virkeligheden havde været der – men det er en helt anden snak.

Kl. 15:58

Anden næstformand (Kristian Pihl Lorentzen):

Tak til Socialdemokratiets ordfører. Og den næste i rækken er fru Pernille Bendixen som ordfører for Dansk Folkeparti.

Kl. 15:58

(Ordfører)

Pernille Bendixen (DF):

Tak for det. Den ene pygmæ kan så følge den anden; vi hedder også det samme, og vi er også enige – så hvor bærer det dog henad? Jeg vil også godt lige benytte lejligheden til at sige velkommen til den nye minister, som jeg heldigvis har arbejdet sammen med før. Jeg tænker, at det kun kan blive et godt samarbejde, for jeg kender ministeren som værende åben, resultatorienteret og lyttende, og jeg håber selvfølgelig, at det også fortsætter her, efter at De er blevet minister.

Hvad angår forslaget, er vi jo enige i retningslinjerne. Altså, mere åbenhed, mere gennemsigtighed i sager, hvor der gives alvorlig kritik eller sker en fratagelse af autorisationen, giver både borgerne og det offentlige bedre mulighed for at træffe et kvalificeret valg, når der skal vælges en psykolog. Det er umiddelbart positivt, og det følger jo også den udvikling, der i øvrigt er på sundhedsområdet. Desværre er der uklarhed om de kriterier, der er grundlaget for tildelingen af kritik, ligesom bredden i de sagkyndige kvalifikationer i nævnet ikke er tilstrækkelig, hvilket Dansk Psykolog Forening også påpeger i deres høringssvar. Det bør vi lytte til, da Dansk Psykolog Forening jo er dem, der har den faglige ekspertise. Vi er jo alle enige om, at vi gerne vil styrke nævnet, og derfor bør vi også tage den kritik, der kommer, til efterretning.

Vi deler bekymringen om, om den faglige viden er til stede i nævnet, da man ved hver sag skal indkalde en specifik viden. Og særlig er vi virkelig kede af, at organisationer på børneområdet ikke har en fast plads. Mange sager, de fleste sager handler om børn, og det er helt afgørende, at vi sikrer fagligheden, og at den er til stede i den slags sager.

Vi vil derfor gerne henstille til, at vi tænker os om en ekstra gang og muligvis får sammensat nævnet på en anden måde, muligvis finder frem til et andet løsningsforslag. Det vil jeg ikke stå og kloge mig på, men vi foreslår i hvert fald, at man der tager Dansk Psykolog Forening med på råd.

Vi synes, det er værd at tage til efterretning, at foreningen påpeger, at de er meget positive over for forslaget, men at de har svært ved at udstikke rammerne for, hvornår der skal uddeles kritik, og hvordan man agerer korrekt, så man ikke modtager kritikken. Forklaringerne på det kan være mange, men det ændrer jo ikke ved, at det er sådan, de opfatter det. Og hvis man skal modtage kritik, er det selvfølgelig helt afgørende, at man ved, hvor rammerne går for, hvornår kritikken rammer.

Vi er derfor i udgangspunktet positive over for forslaget, men vi tror faktisk, at det kan blive endnu bedre, hvis vi alle sammen finder hinanden, altså sammen med de organisationer, der er involveret. Tak for ordet.

Kl. 16:00

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Det siger vi også. Tak til fru Pernille Bendixen. Den næste ordfører er hr. Carl Holst fra Venstre, Danmarks Liberale Parti.

Kl. 16:00

(Ordfører)

Carl Holst (V):

Tak, formand. Tak for det. Også herfra skal der lyde en velkomst til den nye minister. Jeg kan tilslutte mig det, som fru Pernille Rosenkrantz-Theil gav udtryk for, i forhold til at vi har et fælles ønske om altid at finde løsninger, brede forlig, hvor vi går efter indholdet af en sag, plusser og minusser, og det er jeg sikker på vil fortsætte.

Det er det her forslag om psykologer også et udtryk for. Det er modernisering af en lov fra begyndelsen af 1990'erne, 1993, så vidt jeg erindrer, og formålet er at skabe bedre rammer for Psykolognævnet til at føre tilsyn, og på baggrund af det tilsyn er der snak om en offentlighedsgørelsesordning, som også har en værdi i forhold til borgernes mulighed for at få gennemsigtighed, transparens, i forhold til hvad der ligger i de enkelte psykologers eventuelle gøren og laden.

Så er der for at få det her gjort klart, altså give en beslutningskraft, et blik på sammensætningen, og der kan der være det dilemma, at man på den ene side gerne vil have beslutningskraft, altså færre medlemmer, og så på den anden side vil man gerne have en faglig bredde. Det er jeg sikker på at man får taget hånd om i en efterfølgende drøftelse.

Så er der kriterierne for kritik, og der synes jeg også at det hører med til billedet, at man jo med hensyn til de betænkeligheder, der har været fremført, netop har lyttet fra ministeriets side til, at man vil forpligte Psykolognævnet til at give en årlig beretning, der netop fortæller om, hvad det er, man har behandlet og haft af synspunkter, at man forpligter dem til at offentliggøre vejledende retningslinjer for autoriserede psykologers pligter. Det er jo så rammen, som man har at gå efter, og så kan man i det videre arbejde måske gøre det endnu mere klart, men jeg er meget, meget enig med dem, der også har sagt, at man ikke entydigt i en lovgivning kan sige, hvad en anerkendt faglig standard er, og inden for sundhedsområdet er det vel heller ikke sådan, at man har præciseret almindelig anerkendt faglig standard.

Venstre støtter forslaget, og jeg skulle hilse fra De Konservative og sige – meget overraskende – at det gør de også.

Kl. 16:03

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Der er en kort bemærkning fra fru Pernille Rosenkrantz-Theil.

Kl. 16:03

Pernille Rosenkrantz-Theil (S):

Jeg synes jo ikke, at man er i mål med at imødekomme endnu. Så jeg ved ikke helt, om jeg skal høre det, som at man – nu skulle jeg til at sige fra regeringens side, men der er jo kommet lidt flere partier, så det skal jeg vende mig af med igen – har lyst til at kigge lidt mere på det. For der er lige præcis den der del. Det er rigtigt, at ordet glasklar måske er en overdrivelse, det medgiver jeg, men vi kan godt efter min bedste overbevisning komme tættere på at hegne noget ind end bare den lovtekst, der ligger nu. Hørte jeg det rigtigt, hvis jeg hørte ordføreren sige, at der godt kunne komme noget mere vejledning i, hvad det er, vi taler om? Jeg medgiver, at det ikke gør det glasklart, men vi kommer dog tættere på, at der er nogle retningslinjer. Jeg håber, at det var det, jeg hørte.

Kl. 16:04

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Ordføreren.

Kl. 16:04

Carl Holst (V):

Det var det, spørgeren hørte. Men så synes jeg bare også, at det hørte med til billedet, at man i ministeriets bemærkninger, altså i høringsnotatet, jo netop gør opmærksom på, at man har modtaget den her, og at man også har adresseret den i forhold til nogle af de ting, som jeg synes for fuldstændighedens skyld også lige skulle nævnes. For man fik det nærmest til at lyde, som om der overhovedet ingen retningslinjer var i forhold til Psykolognævnets arbejde i dag. Det var bare det billede, jeg gerne ville have nuanceret.

Rammer og kriterier skal vi selvfølgelig have trygheden for er faste, så det ikke bare er noget, der svæver fra gang til gang. Det er jo derfor, man har en årlig afrapportering eller offentliggørelse. Og om sammensætningen sagde jeg også, at jeg godt tror, at vi kan mødes omkring at få de to umiddelbart modsatrettede ønsker til at gå hånd i hånd – beslutningskraft, men selvfølgelig også, at fagligheden skal være bredt repræsenteret.

Kl. 16:05

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Spørgeren.

Kl. 16:05

Pernille Rosenkrantz-Theil (S):

Det sidste synes jeg var meget klart, men jeg bliver alligevel bekymret, når det er sådan, at ordføreren henviser til høringsnotatet. For det var faktisk det, der gjorde mig bekymret. Men det kan vi også bruge lidt mere tid på i udvalgsarbejdet. Men det er faktisk præcis høringsnotatet, som gør mig bekymret, nemlig at ministeriet lægger lige lidt for meget vægt på netop praksis, altså at det er på baggrund af praksis og det, der udvikler sig med tiden. Det kan godt være, det er, fordi jeg læser det, som fanden læser Bibelen, det skal jeg ikke kunne afvise, men det er i hvert fald vigtigt for mig, at vi får snakket mere rundt om, at det, vi taler om, er, at der kommer noget mere end det, der bare er lovteksten. Det hørte jeg også ordføreren sige, men jeg blev bekymret over det der med henvisning til høringsnotatet. Men det tager vi i udvalgsarbejdet.

Kl. 16:06

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Ordføreren.

Kl. 16:06

Carl Holst (V):

Spørgeren nævner selv, at hun måske læser det, som fanden læser Bibelen. Det vil jeg ikke umiddelbart afvise hun kan have ret i. Men jeg er i hvert fald helt enig i, at vi har en interesse i, at vi har trygheden. Og lad os endelig i det videre arbejde få den her tryghed i forhold til at få hegnet ind, at der selvfølgelig skal være det her rum, som vi er enige om, men der skal selvfølgelig også være en vis afklarethed, i forhold til hvad det er for en ramme, man arbejder inden for. Jeg tror faktisk ikke, at vi er så langt fra hinanden.

Kl. 16:06

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Tak til hr. Carl Holst. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så går vi videre til Enhedslistens ordfører, og det er hr. Peder Hvelplund.

Kl. 16:07

(Ordfører)

Peder Hvelplund (EL):

Tak for det. Enhedslisten er umiddelbart positivt indstillet over for en modernisering af psykologloven. Det er fornuftigt, at Psykolognævnet får mulighed for at anvende skærpet tilsyn og påbud i sager, hvor en autoriseret psykolog har udvist alvorlig eller gentagen kritisabel faglig virksomhed. Vi kan tilslutte os offentliggørelse af alvorlig kritik, påbud, skærpet tilsyn og sanktioner over for autoriserede psykologer. Det vil kunne forbedre borgernes og myndighedernes muligheder for at træffe det rigtige valg af psykolog. Men lovforslaget lider af alvorlige mangler på andre områder.

Hvis man vil skærpe Psykolognævnets beføjelser som foreslået, kræver det, at der er klarhed om de faglige og etiske kriterier, som nævnet skal arbejde efter og træffe afgørelser ud fra. Det skylder vi ikke bare den enkelte psykolog – det skal stå klart for psykologerne, hvad de skal leve op til i deres arbejde, hvis de vil undgå sanktioner – men det skylder vi også de borgere og myndigheder, der skal benytte sig af psykologernes arbejde. Alle skal vide, hvad psykologer skal leve op til fagligt og etisk. Det er ikke bare et elementært retssikkerhedsmæssigt princip, som bør overholdes, det er også sund fornuft, og det vil være med til at højne standens arbejde og anseelse. Den opgave mener vi i Enhedslisten ikke ministeren har løst med det fremsatte lovforslag.

Ifølge lovforslaget skal en autoriseret psykolog udvise omhu og uhildethed eller omhu og samvittighedsfuldhed. Det burde vist være en selvfølge. Men det burde også være en selvfølge, at hvis man indskriver sådanne begreber i en lov, der udstyrer et nævn med vidtgående beføjelser til at sanktionere, så skal der være nogle retskilder, som belyser, hvad disse begreber betyder, og hvordan de skal anvendes i nævnets arbejde. Det kan vi ikke finde i lovforslaget eller i bemærkningerne. I sit svar til Dansk Psykolog Forening svarer ministeren blot, at det må fremgå af nævnets praksis. Det er ikke godt nok, når man ser på de beføjelser, som nævnet udstyres med.

Vi er heller ikke enige i forslaget om nævnets størrelse og sammensætning. Det er en dårlig idé at indskrænke nævnet. Det er fornuftigt med en dommer for bordenden, men der er ingen saglig grund til, at KL og Danske Regioner skal deles om en plads. Der er heller ingen repræsentation af organisationer, som varetager forældres og børns interesser, på trods af at netop børnesager udgør hovedparten af de sager, som nævnet beskæftiger sig med. Der mangler en klar forpligtelse til at inddrage den fornødne psykologfaglige ekspertise ved behandlingen af sagerne – også det bør være et krav, når man ser på de beføjelser, nævnet får. Det må jo være sådan, at jo flere beføjelser, man udstyrer et nævn eller en myndighed med, desto større krav er der til åbenhed og klarhed om faglige og etiske kriterier til den enkeltes retssikkerhed og til den faglige kvalitet i arbejdet. Det lever lovforslaget ikke op til. Konsekvensen kan nemt blive vilkårlighed i afgørelserne og frustration hos borgere, myndigheder og psykologer og uforståelige afgørelser.

Vi mener, at Dansk Psykolog Forening har stillet en række gode forslag til, hvordan loven kunne forbedres. Det skal anerkendes, at ministeriet har imødekommet nogle af dem, men det er ikke tilstrækkeligt til, at det retter op på de grundlæggende mangler, som her er blevet beskrevet. Vi vil især henlede opmærksomheden på Psykologforeningens forslag om, at der nedsættes et psykologfagligt råd, og forslaget om, at loven ikke træder i kraft, før en arbejdsgruppe har beskrevet de grundlæggende fagetiske principper og kriterier, som nævnet skal arbejde ud fra. Vi kan således ikke støtte lovforslaget i dets nuværende form, men vi vil stille en række spørgsmål og eventuelt også ændringsforslag i håb om, at loven kan blive forbedret i en grad, så vi kan støtte den.

Kl. 16:10

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Tak til hr. Peder Hvelplund. Der er ikke nogen kommentarer. Vi går videre til hr. Danny K. Malkowski fra Liberal Alliance.

Kl. 16:11

(Ordfører)

Danny K. Malkowski (LA):

Mange tak. Jeg vil også lige kort benytte lejligheden til at ønske tillykke med den nye post, og velkommen tilbage til Folketinget. Jeg glæder mig meget til samarbejdet i den for mit vedkommende dog trods alt kun korte periode – de næste 3 uger – inden jeg skal ud af Folketinget igen. Men det skal nok blive godt.

Med forslaget her vil man skabe klare rammer omkring tilsyn og sanktioner i forhold til autoriserede psykologer. Man vil give Psykolognævnet mulighed for at give påbud til en psykolog om at ændre dennes virksomhed, hvis psykologen har lavet alvorlige eller gentagne forseelser. Det foreslås ligeledes, at kritik og påbud offentliggøres ikkeanonymiseret. Og til sidst kommer forskellige organisatoriske ændringer også ind i Psykolognævnet.

Efter Liberal Alliances opfattelse er det naturligt, at der er et vist tilsyn med autoriserede psykologer og passende sanktionsmuligheder. I dag kan Psykolognævnet helt fratage en autorisation fra en psykolog, men nævnet har efterspurgt mildere sanktionsmuligheder til sager, der viser en kritisabel adfærd, som dog ikke er stærk nok til at fratage vedkommende autorisationen. Det mener vi giver god mening.

Samtidig vil man indføre en ordning for at kunne offentliggøre afgørelser om alvorlig kritik og faglige påbud og skærpet tilsyn. Det er et brud med praksis i sundhedssystemet, hvor afgørelser offentliggøres anonymiseret. Men man har som bruger helt andre muligheder for at vælge en anden psykolog, hvis man ikke har tillid til vedkommende, efter at have læst en alvorlig kritik, end man har med andet sundhedspersonale. Derfor mener vi også, at det giver god mening at offentliggøre en kritik og lade brugerne tage stilling til deres eget valg af psykolog på et oplyst grundlag.

På baggrund af det kan Liberal Alliance også støtte forslaget.

Kl. 16:12

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Tak til hr. Danny K. Malkowski. Den næste ordfører er hr. Torsten Gejl fra Alternativet.

Kl. 16:12

(Ordfører)

Torsten Gejl (ALT):

Tak. Også herfra velkommen til den nye minister. Det var en relativt kort fornøjelse sidste gang, men det var en god fornøjelse, så mon ikke, at det nok skal komme til at fungere.

Formålet med det her lovforslag er at skabe øget tryghed og gennemsigtighed for borgerne og myndighederne ved valg af autoriseret psykolog. Det betyder bl.a.: 1) udvidelse af Psykolognævnets rammer for at føre tilsyn til også at indbefatte muligheden for at anvende, a) skærpet tilsyn, og b) påbud i sager, hvor en autoriseret psykolog har udvist alvorlig og gentagen kritisabel faglig virksomhed. Dertil kommer 2) offentliggørelsesordning, så borgere og myndigheder kan se, om en autoriseret psykolog har modtaget alvorlig eller gentagen kritik eller fået frataget sin autorisation, tilsvarende hvad man gør på sundhedsområdet, 3) ændring af sammensætningen af Psykolognævnet med henblik på at styrke nævnets effektivitet samt forholdsmæssigt at styrke nævnets psykologfaglige kompetencer gennem bibeholdelse af Dansk Psykolog Forenings ret til at indstille 2 medlemmer, mens antallet af øvrige nævnsmedlemmer reduceres fra 7 til 3. Det er de tre ting, jeg lige vil fremhæve her.

I Alternativet er vi glade for, at lovgivningen lægger op til et mere tidssvarende tilsynssystem i relation til autoriserede psykologer. Vi støtter op om formålet med lovforslaget, men vores endelige stemmeafgivelse vil bero på resultatet af udvalgsarbejdet. Det handler især om to ting.

For det første udtrykte Dansk Psykolog Forening samt Dansk Psykolog Forenings Selskab for Børnesagkyndige i deres høringssvar til lovforslaget stor bekymring for den manglende operationalisering af kriterierne for udtalelse af kritik af psykologens arbejde. Det har givet anledning til ændringer i det foreliggende lovforslag, hvori Psykolognævnet forpligtes til løbende at orientere om sin praksis ved beretninger samt udstedelse af vejledende retningslinjer for at sikre klarhed om forventninger til den psykologfaglige kvalitet af psykologernes arbejde og det nærmere indhold af forpligtelserne efter psykologloven. Det er som udgangspunkt fint, at ministeriet har imødekommet det nævnte høringssvar, men vi ønsker i udvalgsarbejdet at få afdækket, hvorvidt den her løsning er tilstrækkelig.

For det andet modtages udvidelsen af Psykolognævnets rammer for tilsyn samt offentliggørelsesordningen positivt af høringsparterne. Dog er opbakningen til særlig offentliggørelsesordningen betinget af, at der sikres større kvalitet særlig psykologfagligt i nævnets arbejde, end det vurderes at den foreslåede nævnssammensætning kan tilvejebringe. Hensynet til effektivitet i Psykolognævnets arbejde frygtes at gå ud over kvaliteten, idet reduktion i antallet af nævnsmedlemmer betyder mindre bredde og dårligere repræsentation af de interessentgrupper, der er modtagere af psykologernes ydelser – i parentes arbejdsgivere og firmaer – ligesom Dansk Psykolog Forening, Dansk Psykolog Forenings Selskab for Børnesagkyndige og Red Barnet gerne så, at styrkelsen af den psykologfaglige kompetence skete gennem en forøgelse af antallet af fagpersoner. Det synes Alternativet faktisk lyder ret klogt.

Ministeriet har på baggrund af kritikken givet mulighed for, at der kan indhentes sagkyndig bistand i forbindelse med sagsbehandlingen, ligesom formanden kan bestemme, at særlige sagkyndige eller andre kan deltage uden stemmeret ved nævnets behandling af en sag. Vi ønsker i udvalgsarbejdet at få afdækket, hvorvidt denne løsning er tilstrækkelig til at sikre kvaliteten i nævnets sagsbehandling, eller om vi måske i virkeligheden skal se på nogle af de andre foreslåede modeller med flere forskellige medlemmer af Psykolognævnet.

Kl. 16:16

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Der er en kort kommentar fra fru Pernille Rosenkrantz-Theil – nej, der er ingen korte kommentarer fra fru Pernille Rosenkrantz-Theil. Så siger vi tak til ordføreren. Og den næste ordfører ser ud til at være hr. Andreas Steenberg fra Radikale Venstre.

Kl. 16:16

(Ordfører)

Andreas Steenberg (RV):

Først og fremmest tillykke til børne- og socialministeren med at være blevet børne- og socialminister. I Radikale Venstre synes vi, at børn er noget af det vigtigste, vi har, og vi glæder os også til at samarbejde med den nye trekløverregering om at se, om vi kan finde et råderum til at kunne investere i vores børns fremtid, og særlig også at komme ind og diskutere nogle af uddannelsesbesparelserne med jer.

Men nu skal vi diskutere psykologloven, og jeg skal på vegne af den ordfører, der normalt er De Radikales ordfører, fru Marianne Jelved, sige, at Det Radikale Venstre støtter lovforslaget med følgende bemærkninger:

Hensigten med loven er at skabe større tryghed og gennemsigtighed for både borgere og myndigheder, der står og skal vælge en autoriseret psykolog, der efterlever de psykologfaglige forpligtelser i psykologloven. Det er Psykolognævnet, der fører tilsynet med psykologer. Nævnet har kompetence til at anvende tilsynsforanstaltninger som skærpet tilsyn og påbud i sager, hvor der har været alvorlig kritiseret virksomhed. Der indføres en offentliggørelsesordning, hvor alle kan se, om en psykolog har modtaget alvorlig kritik, har modtaget et påbud eller er under skærpet tilsyn, samt hvad grunden til det er. På den måde sidestilles psykologer med læger, fysioterapeuter og andre lignende faggrupper. Det giver borgerne og myndighederne mulighed for at se, hvilke psykologer der overholder de psykologfaglige retningslinjer. På den baggrund kan Radikale Venstre støtte lovforslaget.

Kl. 16:18

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Tak til hr. Andreas Steenberg. Den næste – hov, der var en kort bemærkning lige i sidste øjeblik, og det er fra fru Pernille Bendixen fra Dansk Folkeparti. Den tager vi lige med.

Kl. 16:18

Pernille Bendixen (DF):

Mange tak. Det er bare et spørgsmål til opklaring. Nu kan jeg så forstå, at du ikke er den vanlige ordfører på området, så du er på forhånd tilgivet, hvis du ikke kan besvare spørgsmålet. Men de øvrige ordførere har jo rejst en del bekymringer om det her forslag, og så er det vel oplagt at høre, om Det Radikale Venstre måske også deler de bekymringer.

Kl. 16:18

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Ordføreren.

Kl. 16:18

Andreas Steenberg (RV):

Jeg er glad for, at Dansk Folkepartis ordfører giver mig mulighed for at søge tilgivelse. Det vil jeg så gøre, for nogle her i Tinget kender jo fru Marianne Jelved, og jeg tror, det er bedst at lade hende svare på de spørgsmål.

Kl. 16:19

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Tak for det. Så går vi videre til den næste ordfører, og det er SF's ordfører, og det er fru Trine Torp.

Kl. 16:19

(Ordfører)

Trine Torp (SF):

Jeg vil faktisk også starte med at sige velkommen til vores nye minister. Jeg ser også frem til samarbejdet.

Som borger skal det være gennemskueligt at vælge en autoriseret psykolog, så man kan være tryg ved den faglige kvalitet, hvad enten det gælder undersøgelser, behandling eller andre psykologydelser. For psykologfaget er det vigtigt, at der værnes om den tillid, der er til deres praksis. Psykologloven trænger til en revision og præciseringer i forhold til Psykolognævnets tilsyn, kompetence og organisering. I SF mener vi, at det er i tråd med udviklingen på det øvrige sundhedsområde, at alvorlig kritik kan offentliggøres. Der skal dog være klarhed om de kriterier, der er grundlaget for kritikken.

Psykologer skal udføre deres praksis med omhu, samvittighedsfuldhed og uvildighed, men hvad betyder det? Hvad er det for faglige og etiske forhold i psykologens arbejde, som vurderes i Psykolognævnet? Det er vigtigt for SF, at det bliver ekspliciteret og konkretiseret i retningslinjerne i bekendtgørelsen og vejledningen, så ingen kan være i tvivl om, hvad der ligger bag Psykolognævnets kritikafgørelser, som eventuelt måtte føre til skærpet tilsyn eller påbud, og som vil blive offentliggjort. Ellers skaber man en usikker retstilstand, hvor der ikke er klarhed over, hvad der ligger bag sanktioner og kritik af den psykologfaglige kvalitet.

Dansk Psykolog Forening foreslår i deres høringssvar, at der nedsættes et udvalg med repræsentanter fra nævnet og Psykologforeningen, som kan beskrive disse retningslinjer. Det tænker jeg er en god idé, men der kunne også være andre veje. Det er under alle omstændigheder vigtigt, at det er indsigt i det psykologfaglige arbejde, som ligger bag vurderingerne af de sager, som Psykolognævnet behandler. Rigtig ofte er der tale om sager, hvor en psykologisk undersøgelse er et afgørende dokument i en sag om f.eks. tvangsanbringelse, forældremyndighed og samvær eller andre myndighedsafgørelser, som har stor betydning for den enkelte borger. Derfor er det også vigtigt, at sammensætningen af nævnet tager højde for, at psykologers arbejdsfelt er meget bredt, og det kræver forskellige psykologfaglige kompetencer at vurdere en sag, alt efter om det f.eks. er en børnesagkyndig undersøgelse, en erklæring i forbindelse med en pensionssag, et terapiforløb eller en organisationskonsulentopgave.

Derfor deler vi i SF også bekymringen om, hvorvidt der er de nødvendige kvalifikationer til stede i nævnet, hvis antallet af medlemmer reduceres. Det er fint, at der lægges op til, at nævnets medlemmer kan indkalde sagkyndige i de konkrete sager, men er det nok? Vi kunne bl.a. godt ønske, at det var sikret, at der var en fast repræsentation fra en af børneorganisationerne, både fordi børnesager fylder en stor del i nævnets arbejde, men også set i lyset af at regeringen, i hvert fald den, vi havde for et par dage siden, jo har planlagt ændringer i forhold til behandling af skilsmissesager, som både skal sikre et enstrenget system og kvalitet i afgørelserne. Her spiller de børnesagkyndige en stor rolle.

Herudover støtter vi Psykologforeningens ønske om, at der skal være sagkyndig bistand i forberedelsen af sager. Det kan være med til at sikre, at nævnet fokuserer på det vigtigste i deres behandling. Så SF ser behovet for det og støtter en revision af psykologloven, men håber på, at vi i udvalgsbehandlingen kan arbejde videre med de nævnte spørgsmål, sådan at revisionen reelt kan leve op til formålet om gennemskuelighed, tryghed og præcisering.

Kl. 16:23

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Og så vil jeg byde hjertelig velkommen til fru Mai Mercado, der rettelig fremover bærer titlen børne- og socialminister. Velkommen.

Kl. 16:23

Børne- og socialministeren (Mai Mercado):

Tusind tak for velkomsten tilbage, har jeg lyst til at sige, og også tak for debatten. Det er jo som at træde direkte ind i en rigtig god socialpolitisk diskussion igen, hvor det er de gode argumenter, der tæller. Jeg vil bare sige, at det nyder jeg, og at jeg synes, det er en rigtig, rigtig god og konstruktiv måde, vi begynder på. Så det vil jeg meget gerne kvittere for, og jeg kan også allerede nu se, at der er udtrykt en god opbakning til lovforslaget, men at der også bliver udtrykt nogle bekymringer.

Lovforslaget indeholder sådan en større modernisering af psykologloven, og det er jo blevet skitseret meget fint. Særdeles vigtigt er det jo, at vi får etableret den her offentliggørelsesordning, som har til hensigt at beskytte borgerne, så de kan træffe deres valg af psykolog på et mere trygt og frit grundlag. Det er også vigtigt, at vi med de foreslåede ændringer får skabt de rigtige rammer og de rigtige redskaber for Psykolognævnet, sådan at nævnet også kan håndtere de alvorlige sager professionelt og dermed også i højere grad kan beskytte borgerne. Det tror jeg faktisk heller ikke at der er uenighed om her.

Så kan jeg forstå, at der bliver rejst et spørgsmål om nævnets medlemmer. Til det vil jeg bare sige, at i dag sidder der jo medlemmer, bl.a. ministerierepræsentanter, som kun i enkelte sager ville skulle kunne bidrage med særlig sagkyndig viden. Det behov mener jeg egentlig med det her lovforslag bliver dækket, ved at Psykolognævnet og hvert enkelt medlem af Psykolognævnet kan indhente sagkyndig bistand. Det tror jeg er ganske, ganske vigtigt, for det, som jeg hører som det fælles ønske, er, at vi får styrket fagligheden i det her.

Det næste, hvor der også sådan bliver hejst et lille bekymringsflag – og det forstår jeg sådan set også godt – er omkring øget brug af retningslinjer og kriterier. Og der er det jo værd lige at være opmærksom på, at efter den eksterne høring er der blevet indsat en § 17 a, stk. 4, som altså siger, at Psykolognævnet en gang årligt afgiver en beretning om sin virksomhed. Og Psykolognævnet skal offentliggøre vejledende retningslinjer for de autoriserede psykologers pligter efter lovens kapitel 2, og lovens kapitel 2 er så lovforslagets indhold. Det vil sige, at det her med de vejledende retningslinjer sådan set er skrevet ind. Nu er der selvfølgelig en rigtig god mulighed for at gå tilbage i udvalgsarbejdet – og det håber jeg at alle udvalgsmedlemmerne vil gøre – og se på, om lovforslaget lever op til forventningerne med hensyn til de her vejledende retningslinjer.

Ellers vil jeg gerne takke for en god debat. Jeg synes, det er fantastisk at stå her igen og få lov til at diskutere socialpolitik. Jeg kan jo mærke begejstringen, og det er hjerteblod for alle dem, som sidder her i salen i dag. Så tusind tak for debatten. Og jeg håber, at der kommer spørgsmål.

Kl. 16:26

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Det bliver ved håbet i denne omgang. Der er ingen korte bemærkninger, så tak til børne- og socialministeren.

Der er ikke flere, som har bedt om ordet, og forhandlingen er derfor afsluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Social- og Indenrigsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Det sidste punkt på dagsordenen er:

23) 1. behandling af lovforslag nr. L 56:

Af social- og indenrigsministeren (Karen Ellemann).

(Fremsættelse 09.11.2016).

Kl. 16:26

Forhandling

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er hr. Magnus Heunicke fra Socialdemokratiet.

Kl. 16:27

(Ordfører)

Magnus Heunicke (S):

Tak for det, formand. På Socialdemokratiets vegne vil jeg da sige velkommen og tillykke til den nye minister på det meget spændende område her. Jeg ser meget frem til vores samarbejde, som jeg er helt sikker på skal blive godt.

Lovforslaget, som vi behandler her, er et lovforslag, som er blevet skabt på baggrund af en begrundet kritik fra Statsrevisorerne, som kom for lidt under et år siden, af Statsforvaltningens tilsyn med kommunerne. Kritikken var, at der var alt for lang sagsbehandlingstid, men også at der var en manglende mulighed for prioritering af Statsforvaltningens arbejde, og det er altså den kritik, som regeringen her forsøger at rette op på med det her lovforslag.

Konkret foreslår regeringen, at der skal laves mere fleksible rammer for at rejse en tilsynssag, så det altså bliver muligt for Statsforvaltningen at prioritere de vigtige opgaver og i højere grad rejse aktuelle sager af egen drift. Og jeg må sige, at jeg synes, at det som udgangspunkt lyder positivt, hvis det altså betyder, at man kan prioritere midlerne bedre. Men jeg vil også her ved førstebehandlingen af lovforslaget melde, at det er lige så interessant at få oplyst, hvilke opgaver der så bliver sorteret fra. I forarbejdet til loven bliver det oplyst, at det bl.a. drejer sig om sager, hvor det vurderes, at udfaldet af Statsforvaltningens undersøgelse og behandling ikke vil have nogen reel betydning for borgere. Det er altså sager, som man i dag bruger for lang tid på, uden at det har reel betydning for borgeren.

Det lyder selvfølgelig fornuftigt, hvis det kan gøres bedre og smartere, men her ved førstebehandlingen vil jeg altså sige, at der er brug for at komme et spadestik dybere, så vi er helt skarpe på, hvilke sager der bliver sorteret fra, for når man prioriterer noget til, skal man også prioritere noget fra, og det må altså være nyttigt at få konkretiseret det i det videre arbejde, inden vi tager endelig stilling til lovforslaget.

Så vil jeg lige slutte med at sige, at der også er en anden del af lovforslaget, som måske er i den lidt mere kuriøse afdeling, men som ikke desto mindre også er vigtig, nemlig at give medlemmerne af byråd og kommunualbestyrelse mulighed for at få befordringsgodtgørelse, når man foretager en borgerlig vielse, som der åbenbart sidste år var 16.506 af. Det er jo relevant nok, at man kan få lov til at få dækket sine omkostninger i forbindelse med det vigtige arbejde. Den del støtter vi helt. Den anden del skal vi lige have udboret lidt mere grundigt.

Kl. 16:30

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Tak til hr. Magnus Heunicke. Der er ingen korte kommentarer, så vi går videre til fru Karina Adsbøl fra Dansk Folkeparti.

Kl. 16:30

(Ordfører)

Karina Adsbøl (DF):

Tak for det, og først og fremmest stort tillykke til hr. Simon Emil Ammitzbøll, nu hr. minister. Jeg ser frem til et godt samarbejde med ministeren.

Det her lovforslag består af to dele. Første del handler om befordringsgodtgørelse til kommunalbestyrelsesmedlemmer ved foretagelse af borgerlige vielser og har til formål at understøtte, at kommunalbestyrelsesmedlemmerne fortsat ønsker at påtage sig dette hverv. Lovforslaget giver mulighed for, at en kommunalbestyrelse kan beslutte at yde befordringsgodtgørelse til kommunalbestyrelsesmedlemmer, der foretager borgerlige vielser. Hovedparten af landets kommuner har i en årrække administreret i tiltro til, at kommunalbestyrelsesmedlemmer, der foretager borgerlige vielser, kan modtage befordringsgodtgørelse i forbindelse med udøvelsen af dette hverv. Nu bliver det så lovliggjort, og det er jo meget godt.

Den anden del af lovforslaget omhandler Statsforvaltningens udvælgelse af tilsynssager som led i det kommunale tilsyn og har til formål at give Statsforvaltningen bedre mulighed for at målrette sit tilsyn mod de sager, som Statsforvaltningen finder mest betydningsfulde ud fra en overordnet vurdering. Statsforvaltningen får mere fleksible rammer ved vurderingen af, om der er anledning til at rejse en tilsynssag. Statsforvaltningen har i dag pligt til at se nærmere på alle ulovligheder, som ikke er bagatelagtige, og som har betydning for retstilstanden i dag. Med ændringen skal Statsforvaltningen i stedet vurdere, om en sag er generelt egnet til at understøtte det kommunale tilsyns overordnede formål og funktion. Det overordnede formål med det kommunale tilsyn er at sikre statens interesse i, at kommuner og regioner overholder lovgivningen, når de udøver magt – den magt, der følger af, at de er offentlige myndigheder. Det skal understøtte Statsforvaltningens muligheder for at kunne agere proaktivt, herunder rejse sager af egen drift og på den måde samlet set kunne medvirke til, at Statsforvaltningen kan påtage sig en større og mere aktuel rolle i forhold til afklaring af lovligheden af kommunernes og regionernes aktiviteter.

Denne del af lovforslaget er et led i opfølgningen af Statsrevisorernes kritik af Statsforvaltningen, altså beretningen, som kom i 2015. Kritikken fra Statsrevisorerne var skarp, men også berettiget og gik ud på, at Statsforvaltningens tilsyn med kommunerne var utilstrækkeligt, og at Statsforvaltningens tilrettelæggelse af tilsynsopgaver ikke var tilstrækkelig målrettet og effektiv. Statsrevisorerne fandt det således kritisabelt, at sagsbehandlingstiderne var så lange; at en ulovlig praksis kunne fortsætte i flere år, mens kommunen ventede på en afgørelse; at tilsynssagerne ikke prioriteres, men primært behandles ud fra den rækkefølge, de modtages i; at tilsynsopgaven ikke er prioriteret efter, hvor der er størst risiko for lovbrud, og hvor det kan få væsentlige konsekvenser; at Statsforvaltningens data kun i få tilfælde understøtter en effektiv ressourceanvendelse eller muliggør en intern styring og planlægning af tilsynsopgaverne; at Statsforvaltningen kun medtager få udtalelser på sin hjemmeside, selv om en mere omfattende offentliggørelse kunne forebygge lignende tilsynssager.

F.eks. vil Statsforvaltningen kunne vælge at tage sager op til behandling, hvor den eller de involverede ikke selv har tilstrækkelige ressourcer eller overskud til at rejse en sag over for Statsforvaltningen, eller hvor den eller de involverede uberettiget har opnået nogle fordele, som de pågældende derfor ikke har anledning til at gå videre med.

Fogedfunktionen bevares fortsat. Den indebærer, at Statsforvaltningen, når det er påkrævet, vil kunne pålægge en kommune eller en region, der f.eks. nægter at efterleve en bindende afgørelse fra en særlig klage- eller tilsynsmyndighed, at gøre dette. Det synes jeg er meget vigtigt, men jeg synes også, det er vigtigt, at man anvender fogedfunktionen, og der har jeg også en række afklarende spørgsmål, som jeg vil stille i udvalgsarbejdet. Det er også vigtigt for Dansk Folkeparti, at vi sikrer, at der kommer en evaluering af den her lov, så vi netop kan følge med i, om den her lovgivning også kommer til at virke efter hensigten, også hvad angår, om det her er dækkende i forhold til Statsrevisorernes kritik. Tak for ordet.

Kl. 16:34

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Der er en kort kommentar fra hr. Peder Hvelplund.

Kl. 16:35

Peder Hvelplund (EL):

Tak. Der er mange elementer i ordførerens tale, som jeg er fuldstændig enig i, men der er nogle ting, som jeg synes er bekymrende i forhold til det her, og det er, at det jo er rigtigt, at Statsrevisorerne har udtrykt stor kritik af Statsforvaltningens arbejde, men Statsrevisorerne peger jo også selv netop ikke på, at det er nødvendigt med en lovændring i forhold til det her. Statsforvaltningen har i dag mulighed for selv at tage sager op.

Deler Dansk Folkepartis ordfører ikke den bekymring, at det her faktisk vil komme til at betyde, at der er nogle sager, som Statsforvaltningen ikke tager op, fordi man med de beføjelser, der kommer i den nye lovgivning her, har muligheden for at sige, at da det ikke er nogen, der har stor betydning, så vælger man ikke at tage dem op? Det kan jo godt være sager, der måske ikke har samfundsmæssig betydning, men som har betydning for de enkelte parter, der er berørt af dem. Og der kunne løsningen jo i stedet for være, fordi Statsrevisorerne også peger på, at det er et ressourcemangelspørgsmål, netop at tilføre Statsforvaltningen nogle flere ressourcer, frem for at vi begrænser deres virke.

Kl. 16:36

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Ordføreren.

Kl. 16:36

Karina Adsbøl (DF):

Jo, jeg kan godt være bekymret i forhold til, hvordan lovgivningen kommer til at virke i praksis. Det er jeg ofte, og derfor synes jeg, at det er rigtig godt, at vi får en evaluering af, hvordan det også fungerer i praksis. I forhold til det har jeg forstået det sådan, at Statsforvaltningen så henviser sagerne til den rette instans, bl.a. hvis det kan være Ankestyrelsen eller andre, som kan håndtere den klage, som så kommer udefra, uanset hvem der klager, og at klagen så kan henvises til rette instans. Men det er jo noget, vi må få spurgt ind til i udvalgsarbejdet for at finde ud af, hvordan det helt præcist kommer til at fungere i praksis.

Kl. 16:36

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Spørgeren.

Kl. 16:36

Peder Hvelplund (EL):

Jamen jeg er i hvert fald glad for at høre, at ordføreren også har den bekymring. Så må vi jo prøve at se i udvalgsarbejdet, hvad det konkret betyder. Jeg skal bare høre, om ordføreren ikke enig i, at det i hvert fald er vigtigt, at der stadig væk bliver mulighed for at behandle de typer af sager, som kommer op i Statsforvaltningen i dag, også sager, som Statsforvaltningen selv vælger at tage op af egen drift.

Kl. 16:37

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Ordføreren.

Kl. 16:37

Karina Adsbøl (DF):

Jo, altså, jeg synes, det er vigtigt, at vi i udvalgsarbejdet selvfølgelig får spurgt ind til, hvad det kommer til at betyde helt konkret i praksis, netop, som jeg sagde i min ordførertale, om det her er dækkende med hensyn til Statsrevisorernes kritik. Nu har jeg ikke kunnet se noget høringssvar fra dem, men det var da i hvert fald relevant, hvis der var et høringssvar fra dem, så man kunne følge op på den del.

Kl. 16:37

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Den næste ordfører er hr. Carl Holst fra Venstre, Danmarks Liberale Parti.

Kl. 16:37

(Ordfører)

Carl Holst (V):

Tak, formand. Jeg vil gerne starte med at ønske den nye minister hjertelig tillykke med posten og arbejdet og alt godt fremover. Jeg håber, at samarbejdsvejene på den ene eller den anden måde mødes.

Konkret drejer det her lovforslag sig om to elementer. Det ene, og det er det væsentligste, er om Statsforvaltningens sagsudvælgelse. I kølvandet på det har man så også taget et andet element med, nemlig befordring i forbindelse med vielser. Begge elementer er blevet godt beskrevet af de to foregående ordførere, og jeg vil kun knytte ganske få bemærkninger til det element i lovforslaget, der drejer sig om Statsforvaltningens sagsudvælgelser.

Formålet er netop, at Statsforvaltningen skal få mulighed for at være mere proaktiv og kunne rejse sager, der har et principielt indhold, af egen drift og få en større og mere aktuel rolle i Statsforvaltningen i forhold til afklaring af spørgsmål. For mit vedkommende ser jeg også gerne, at der i kølvandet på lovforslaget bliver set på sagsbehandlingstiderne, og at det bliver understreget, som den forrige ordfører også var inde på, at der ikke skal være instanser, der er klageinstans for det samme, og at man netop, når man modtager en klage, anke, som er fejlsendt, sender den hen til det rette sted. For mig er det her ikke et spørgsmål om at spare penge; for mig er det et spørgsmål om med udgangspunkt i den kritik, der er blevet rejst af Statsrevisorerne, at give Statsforvaltningen muskelkraft. Tak.

Kl. 16:39

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Der er en kort bemærkning fra hr. Peder Hvelplund.

Kl. 16:39

Peder Hvelplund (EL):

Jeg skal bare høre ordføreren, hvad det er, der forhindrer Statsforvaltningen i i dag at rejse sager af egen drift. Som jeg læser lovforslaget, får Statsforvaltningen jo ikke nogen nye beføjelser i forhold til at kunne rejse sager af egen drift. Det er jo en mulighed, Statsforvaltningen allerede har i dag, men man benytter sig bare meget sjældent af den, fordi man ikke har ressourcer til det – man har så mange sager i forvejen. Men det løser det her lovforslag jo ikke. Altså, i dag er det jo også sådan, at Statsforvaltningen kan rejse sager af egen drift, så hvor er det, at muskelkraften, som ordføreren udtrykker det, ligger?

Kl. 16:40

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Ordføreren.

Kl. 16:40

Carl Holst (V):

Den ligger i, at man netop med lovforslaget får præciseret, at det er sager af principiel karakter – det er ikke alt, man skal gå efter, men det er sager af principiel karakter, man skal have sit fokus på. Det er derfor, jeg bruger udtrykket, at man bliver mere proaktiv i forhold til at kunne rejse sager af egen drift, men ikke forstået på den måde, at det var det, lovforslaget gik på.

Når det så er sagt ...

Kl. 16:40

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Så er det spørgeren.

Kl. 16:40

Carl Holst (V):

Er det i orden, at jeg fortsætter?

Kl. 16:40

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Ja, ordføreren må snakke færdig.

Kl. 16:40

Carl Holst (V):

Tak, formand – jeg holdt også en lang pause, det anerkender jeg.

Når det så er sagt, er det også vigtigt, at vi får tydeliggjort, at det her jo ikke så skal ende med, at der er relevante sager, der falder væk, hvilket jeg fornemmede en bekymring for. Den tryghed skal vi selvfølgelig få afdækket i det videre arbejde.

Kl. 16:41

Forhandling

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Spørgeren.

Kl. 16:41

Peder Hvelplund (EL):

Tak. Jamen min bekymring er jo lidt, at når man ikke tilfører Statsforvaltningen flere ressourcer og giver Statsforvaltningen muligheden for at fravælge nogle sager, så vil der jo være nogle sager, som tidligere er blevet afgjort af Statsforvaltningen, men som nu ikke gør det, fordi man kan sige, at de ikke har en generel betydning. Men derfor kan de jo godt have en konkret betydning for nogle borgere eller for en kommune, og den type sager kan vi godt risikere nu ikke bliver behandlet. Derfor vil jeg bare høre ordføreren, om det så ikke var bedre, når nu vi ved, at det her er et spørgsmål om mangel på ressourcer, at tilføre Statsforvaltningen flere ressourcer, så de kunne få arbejdet den her sagsbehandlingspukkel væk, og stadig væk opretholde den høje retssikkerhed, der ligger i, at man kan klage til Statsforvaltningen.

Kl. 16:42

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Ordføreren.

Kl. 16:42

Carl Holst (V):

Jeg tror ikke, det er et spørgsmål om kroner og øre, jeg tror, det er et spørgsmål om, at man siger, at noget er kerner og noget er avner, og Statsforvaltningen fokuserer på kerner.

Kl. 16:42

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Tak til hr. Carl Holst. Der er ikke flere, der vil have en kort bemærkning, så vi går over til hr. Peder Hvelplund fra Enhedslisten.

Kl. 16:42

(Ordfører)

Peder Hvelplund (EL):

Tak for det. Så fik vi mulighed for at drøfte formandens arbejde.

Jeg vil gerne sige, at for Enhedslistens vedkommende kan vi støtte den ene del af lovforslaget, der handler om kommunalbestyrelsers mulighed for at give befordringsgodtgørelse til kommunalbestyrelsesmedlemmer, der foretager borgerlige vielser. Det manglede vel sådan set også bare, så det kan jo kun gå for langsomt med at få sikret lovhjemmel til den slags.

Enhedslisten kan derimod ikke støtte den anden del af lovforslaget, der handler om såkaldt målretning af Statsforvaltningens udvælgelse af sager. Bag ved denne påståede målretning gemmer der sig en svækkelse af borgernes og virksomhedernes og organisationernes retssikkerhed. I den nuværende tekst står der, at Statsforvaltningen beslutter, om der er tilstrækkeligt grundlag for at rejse en tilsynssag. I lovforslaget vil man ændre »tilstrækkeligt grundlag for« til, at der skal være »tilstrækkelig anledning til« at rejse en tilsynssag.

For mange almindelige dødelige vil det nok være en begrænset forskel, der er på de to formuleringer, og man skal da også ned i bemærkningerne til teksten for at se, at det faktisk er forholdsvis vidtrækkende. I bemærkningerne til den gældende lov står der nemlig, at Statsforvaltningen har pligt til at undersøge sager, hvor der er en vis sandsynlighed for en ulovlighed, der ikke er bagatelagtig, og som har betydning for retstilstanden i dag. Men denne forpligtelse skal Statsforvaltningen ikke have fremover, hvis det står til ministeren og lovforslaget. Det medfører med andre ord, at Statsforvaltningen ikke længere har pligt til at undersøge sager, selv om det er sandsynligt, at der er tale om en ulovlighed, der ikke er bagatelagtig, og selv om sagen har aktuel retlig betydning. Det synes vi ikke er betryggende.

Det er sådan set også en ren tilståelsessag. Ministeren – den tidligere minister – skriver selv, at ændringerne vil føre til afvisning af flere sager, som kommuner, regioner, organisationer, borgere m.fl. ønsker behandlet, men som ikke har generel betydning. Det er bestemt ikke godt, hvis de afviste sager handler om mere end bagatelagtige ulovligheder, og hvis det er sager af betydning for retstilstanden i dag, men det er altså den slags sager, som Statsforvaltningen nu får lov til at afvise.

Denne klare forringelse af retssikkerheden forsøges begrundet med, at Statsrevisorerne i februar 2016 kom med en skarp kritik af Statsforvaltningen, bl.a. på grund af alt for lange sagsbehandlingstider og manglende prioritering af tilsynssagerne, i forhold til hvor der er størst risiko for lovbrud. Statsrevisorerne mente, at Statsforvaltningen skulle være mere proaktiv. Det kan vi kun være enige i, men det behøver man ikke ændre loven for at opnå. Der er intet i den gældende lovtekst eller i bemærkningerne til den, der forhindrer Statsforvaltningen i at være mere proaktiv og kigge på sager af generel interesse. Det står der faktisk at Statsforvaltningen skal.

Det er også værd at bemærke, at Statsrevisorerne ikke havde nogen anbefalinger om at begrænse Statsforvaltningens virkefelt. Der er kun én ting, der forhindrer Statsforvaltningen i at være mere proaktiv, og det er de manglende ressourcer, som Statsforvaltningen har lidt under i længere tid. Vi har jo faktisk i fællesskab erkendt, at strukturændringen ikke var optimal, at den medførte uacceptabelt lange sagsbehandlingstider, og at Statsforvaltningen derfor skulle tilføres flere ressourcer.

Det har sikkert også sin årsag i, at der i samme periode er indført adskillige reformer, som har stor, indgribende betydning for menneskers økonomi. Så kommer der selvfølgelig flere klager. Men det er altså dér, man skal tage fat, i stedet for at svække Statsforvaltningens forpligtelse til at sikre, at kommuner og regioner overholder lovgivningen.

Enhedslisten stemmer imod, hvis ministeren fastholder, at svækkelsen af Statsforvaltningens forpligtelse til at undersøge sager om ulovligheder og sager af aktuel retlig interesse skal være en del af lovforslaget.

Så må jeg lige afslutningsvis beklage, at jeg ikke fik ønsket ministeren velkommen til. Det glemte jeg faktisk også til den forrige minister, så ministeren må på næstkommende ministermøde ønske socialministeren velkommen også. Men velkommen til.

Kl. 16:46

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Tak til hr. Peder Hvelplund. Den næste er hr. Danny K. Malkowski fra Liberal Alliance.

Kl. 16:46

(Ordfører)

Danny K. Malkowski (LA):

Nu skal det ikke hedde sig, at jeg er den eneste ordfører, der ikke ønsker den nye minister tillykke, så selv om jeg har gjort det tre gange tidligere, vil jeg benytte lejligheden her i Folketingssalen til at gøre det igen. Jeg glæder mig meget til samarbejdet, om ikke andet så på sådan et lovforslag som det her, hvor hovedomdrejningspunktet er at nedbringe sagsbehandlingstiderne, hvilket jo er liberalt hjerteblod.

Forslaget har som bekendt to dele, hvor den første handler om kommuners mulighed for at yde befordringsgodtgørelse til kommunalbestyrelsesmedlemmer, som foretager borgerlige vielser. Det har allerede været praksis i en stor del af kommunerne at udbetale godtgørelsen, så med forslaget sikrer man egentlig bare, at denne praksis også bliver lovlig. Efter Liberal Alliances opfattelse er det et kommunalt anliggende at vælge, om man skal betale befordringsgodtgørelse, når der foretages borgerlige vielser.

Den anden del af forslaget er som sagt en nedbringelse af sagsbehandlingstiderne ved at give Statsforvaltningen en større grad af fleksibilitet i forhold til at udvælge de sager, som de finder det mest væsentligt at føre tilsyn med først. Det er en opfølgning på en kritik fra Statsrevisorerne, der kritiserede sagsbehandlingstiderne, og at der ikke prioriteres tilstrækkeligt i sagerne.

Liberal Alliance kan støtte begge elementer og vil derfor naturligvis også stemme for forslaget.

Kl. 16:47

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Tak for det. Den næste ordfører er hr. René Gade fra Alternativet.

Kl. 16:48

(Ordfører)

René Gade (ALT):

Tak for det. Jeg står her på vegne af vores sædvanlige ordfører, Torsten Gejl, der desværre ikke kunne være her. Det giver mig den fornøjelse at kunne ønske ministeren tillykke. Jeg vil forsøge at være stand-in så mange gange, jeg kan, i det her udvalg. Nu får vi se, om det lader sig gøre.

Vi er ligesom de andre partier også meget positive over for første del af forslaget om befordringsgodtgørelsen, og det er et klart ja.

Omvendt er vi i en position, hvor vi nok er meget skeptiske i forhold til den anden del. Vi ser ambitionen som god, ligesom det også er blevet sagt fra flere sider, men har behov for at se, hvem det er, der falder igennem risten. Altså, vi har set, at der blandt de sager, der blokerer for, at man kan nå tingene i rette tid, er gode eksempler på, at der simpelt hen er nogle, der måske ikke skulle have været sendt af sted. Men hvem er det, der skal sidde og vurdere det her? Hvordan skal det ske? Hvor mange fejl og mangler vil der være? Vi har allerede set fornuftigt materiale på det, men vi vil godt kigge endnu dybere i det.

Så har vi egentlig et princip, der gør, at vi taler i retning af, at det her er positivt. Og hvis vi nu kan komme over en hurdle, der gør, at det bliver mere effektivt og vi derved sparer nogle penge, sådan at vi kan komme til at levere en bedre service, så er det jo entydigt godt. Men vi er som sagt usikre på, hvem det er, det her kommer til at gå ud over, og derfor er vi usikre på, om vi kan bakke op. Der er samtidig en finesse i forhold til den scanningsproces, der ligger forud. Som vi har forstået det indtil videre, er der måske noget at komme efter dér, ved at man slipper for at lave den her forscanning.

Men ellers er vi også interesseret i at finde ud af, om man rent faktisk bidrager med noget nyt med det her lovforslag. Så vi kan ikke melde noget ud endnu, men vi er skeptiske.

Kl. 16:49

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Tak til Alternativets ordfører. Den næste er hr. Andreas Steenberg fra Radikale Venstre.

Kl. 16:49

(Ordfører)

Andreas Steenberg (RV):

Først og fremmest vil jeg sige tillykke til økonomi- og indenrigsministeren med posten. Økonomi- og indenrigsministeren og jeg kender jo hinanden fra gamle dage i Radikal Ungdom, hvor han var formand, da jeg meldte mig ind, og det mindes jeg med stor glæde. Så derfor et stort tillykke med posten.

Jeg kan så også starte hans karriere som økonomi- og indenrigsminister med at meddele, at Radikale Venstre støtter lovforslaget. Den første del handler om at give kommunerne mulighed for at give kørselsgodtgørelse til kommunalbestyrelsesmedlemmer, når de skal ud at foretage borgerlige vielser. Det synes vi er fornuftigt, for vi kan også se af høringssvarene, at nogle kommuner har haft svært ved at få byrådsmedlemmer til at foretage borgerlige vielser, simpelt hen fordi det har været en omkostning for dem, hvorfor de har ladet være. Så det synes vi er en god idé.

Den anden del af lovforslaget handler om at give Statsforvaltningen mulighed for at kunne prioritere mellem de sager, som de kører. Jeg kan forstå på den debat, der har været indtil nu, at nogle gerne vil have afsat flere ressourcer til statsforvaltningerne, så det generelt kan gå hurtigere. Det synes jeg sådan set er rimeligt nok at bringe op som ønske, men i Radikale Venstre synes vi, at det uanset hvad er en god idé, at Statsforvaltningen prioriterer de sager, som de nu engang har, altså så de mest alvorlige sager – de sager, hvor en borger f.eks. er kommet i klemme over for en kommune eller noget andet – kan blive behandlet hurtigt, sådan at borgeren kan komme videre. Og det er jo så, uanset hvor lang sagsbehandlingstiden i øvrigt er. Så derfor synes vi, det er fornuftigt, og vi er også glade for, at regeringen følger op på den kritik, Rigsrevisionen er kommet med, af netop det forhold. Så vi vil rigtig gerne støtte op om, at der bliver ryddet op i det.

Så der er støtte fra Radikale Venstre til lovforslaget.

Kl. 16:51

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Tak til hr. Andreas Steenberg. Den næste ordfører kommer fra SF, og det er fru Kirsten Normann Andersen.

Kl. 16:51

(Ordfører)

Kirsten Normann Andersen (SF):

Tak for det. Lad også mig benytte lejligheden til at ønske den nye minister, Simon Emil Ammitzbøll, hjertelig velkommen. Jeg glæder mig til samarbejdet.

Der er ikke grund til at tærske meget langhalm på det her beskedne lovforslag, ud over at det måske med fordel kunne have været delt op i to. Det er en uskik, at man putter to meget vidt forskellige forslag ind i det samme forslag, tænker jeg. Kørselsgodtgørelse til kommunale giftefogeder har jo, som andre også har nævnt, ærlig talt ikke ret meget med Statsforvaltningens generelle virke at gøre, til gengæld er det en rigtig god idé, som SF bakker op om.

Men vi mener, at der er behov for, at vi i det kommende udvalgsarbejde får nogle helt klare svar fra ministeren, i forhold til om der sker indskrænkning i borgernes muligheder for at få rejst en sag i det kommunale tilsyn. Og med de ord ser vi frem til udvalgsbehandlingen af forslaget.

Kl. 16:52

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Tak for det. Så byder vi hjertelig velkommen til økonomi- og indenrigsministeren.

Kl. 16:53

Økonomi- og indenrigsministeren (Simon Emil Ammitzbøll):

Mange tak. Og mange tak for de pæne ord hele vejen rundt fra alle partiernes ordførere i anledning af min udnævnelse. Det vil jeg gerne kvittere for, og jeg vil også gerne her lægge op til, at vi får et godt samarbejde på tværs af partierne i Folketinget. Jeg har en interesse i at arbejde godt sammen med alle, lige meget hvilket politisk udgangspunkt man måtte have.

Lovforslaget, vi har behandlet her i dag, handler jo om to forskellige ting. Det har stort set alle ordførere været inde på. Først og fremmest handler det om den her lille del, der handler om befordringsgodtgørelse til kommunalbestyrelsesmedlemmer, der skal foretage borgerlig vielse. Der skal man sørge for, at der er et lovgrundlag for, at man kan gøre det, og som jeg har forstået det, er der fuld opbakning i det spørgsmål, og det vil jeg gerne kvittere for.

Lovforslaget har så også et andet element, der handler om, at Statsforvaltningen skal have mulighed for at målrette det kommunale tilsyn mod sager, som ud fra en overordnet vurdering af sagens betydning for kommuner og regioner kan ses i et bredere perspektiv. Baggrunden for denne del af lovforslaget er en kritik fra Statsrevisorerne, og det skal man jo altid tage alvorligt. Der har været kritik af – en skarp kritik endda – at Statsforvaltningens tilsyn med kommunerne er utilstrækkelig, og at Statsforvaltningens tilrettelæggelse af tilsynsopgaverne ikke er tilstrækkelig målrettet og effektiv.

Derfor vil vi med det her lovforslag understøtte Statsforvaltningens muligheder for at kunne agere mere proaktivt, herunder rejse sager af egen drift, og på den måde samlet set kunne medvirke til, at Statsforvaltningen kan påtage sig en større og mere aktuel rolle i forhold til afklaring af lovligheden af kommuners og regioners aktiviteter. Det burde jo sådan set være et positivt budskab, og det har jeg også forstået på et flertal af ordførerne at det er. Der er dog flere, som har forskellige spørgsmål i forhold til denne del af lovforslaget. Der har været rejst spørgsmål f.eks. om fogedfunktioner fra Dansk Folkeparti og også i forhold til evalueringen af loven fra samme, og det vil jeg rigtig gerne gå dybere ind i i en drøftelse med fru Karina Adsbøl og de øvrige ordførere, så vi kan få afklaret de spørgsmål, der måtte være.

Så er der nogle, der siger: Kunne man ikke bare tilføre flere ressourcer? Kunne det ikke bare være løsningen? Jeg vil i hvert fald gerne advare imod, at man bare stirrer sig fuldstændig blind på at putte flere ressourcer i som den løsning, der er, forstået på den måde, at vi jo taler om, at Statsforvaltningen i dag bruger tid på en række sager, som de ikke bør bruge så meget tid på, og hvis der er noget, der plejer at kunne forene dette Ting på tværs af partier, er det, at vi ikke skal spilde de offentlige midler på alt for meget bureaukrati, der ikke fører til noget i den virkelige verden.

Jeg vil gerne række hånden ud til et godt samarbejde i Folketinget, og derfor vil jeg også gerne invitere ordførerne til en drøftelse af de her spørgsmål, sådan at vi kan få afklaret, hvad det er, man har af bekymringer. Dem håber jeg selvfølgelig at jeg kan feje af banen, og hvis jeg ikke kan det, hvis jeg ikke kan sørge for at gøre folk mere trygge ved det her lovforslag, som er et godt forslag, må vi jo tage en dialog om det.

Kl. 16:56

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Tak til ministeren. Der er ingen korte bemærkninger. Held og lykke med arbejdet.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingerne sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Social- og Indenrigsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Kl. 16:57

Meddelelser fra formanden

Tredje næstformand (Christian Juhl):

Der er ikke mere at foretage i dette møde, ud over at sige tak til alle for indsatsen i folkestyrets tjeneste, i hvert fald i dag.

Folketingets næste møde afholdes i morgen, onsdag den 30. november 2016, kl. 13.00.

Jeg henviser til dagsordenen, der fremgår af Folketingets hjemmeside.

Mødet er hævet. (Kl. 16:57).