51. møde

Tirsdag den 9. februar 2016 kl. 13.00

Dagsorden

1) Spørgetime med statsministeren.

2) Spørgsmål om fremme af forespørgsel nr. F 18:

Forespørgsel til justitsministeren om offentlighedsloven.

Af Simon Emil Ammitzbøll (LA) og Anders Samuelsen (LA).

(Anmeldelse 05.02.2016).

3) Spørgsmål om fremme af forespørgsel nr. F 19:

Forespørgsel til udlændinge-, integrations- og boligministeren om inddragelse af opholdstilladelse for studerende. (Hasteforespørgsel).

Af Simon Emil Ammitzbøll (LA) og Ulla Sandbæk (ALT).

(Anmeldelse 05.02.2016).

4) Spørgsmål om meddelelse af orlov til og indkaldelse af stedfortræder for medlem af Folketinget Jesper Petersen (S).

5) Indstilling fra Udvalget til Valgs Prøvelse:

Godkendelse af stedfortræder som midlertidigt medlem af Folketinget for Jesper Petersen (S).

6) Fortsættelse af forespørgsel nr. F 10 [afstemning]:

Forespørgsel til social- og indenrigsministeren om aflønning m.v. af pleje- og netværksplejefamilier.

Af Karina Adsbøl (DF) og Karin Nødgaard (DF).

(Anmeldelse 11.12.2015. Fremme 15.12.2015. Forhandling 05.02.2016. Ugeplan 05.02.2016. Forslag til vedtagelse nr. V 21 af Karina Adsbøl (DF), Pernille Rosenkrantz-Theil (S), Jan E. Jørgensen (V), Pernille Skipper (EL), Laura Lindahl (LA), Torsten Gejl (ALT), Marianne Jelved (RV), Trine Torp (SF) og Mette Abildgaard (KF)).

7) 2. behandling af lovforslag nr. L 81:

Forslag til lov om ændring af lov om Sydslesvigudvalget og tilskudsordninger på undervisningsministerens område for det danske mindretal i Sydslesvig. (Sammensætningen af Sydslesvigudvalget og tilskud til bygge- og anlægsprojekter m.v.)

Af ministeren for børn, undervisning og ligestilling (Ellen Trane Nørby).

(Fremsættelse 10.12.2015. 1. behandling 12.01.2016. Betænkning 02.02.2016).

8) 2. behandling af lovforslag nr. L 68:

Forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække. (Justering af reglerne om kvælstofnormer).

Af miljø- og fødevareministeren (Eva Kjer Hansen).

(Fremsættelse 20.11.2015. 1. behandling 08.12.2015. Betænkning 04.02.2016).

9) 2. behandling af lovforslag nr. L 90:

Forslag til lov om ændring af lov om radiofrekvenser og om ophævelse af lov om auktion over tilladelser til 3. generations mobilnet. (Ændring af auktions- og udbudsbestemmelser og ophævelse af lov om auktion over tilladelser til 3. generations mobilnet).

Af energi-, forsynings- og klimaministeren (Lars Christian Lilleholt).

(Fremsættelse 16.12.2015. 1. behandling 14.01.2016. Betænkning 04.02.2016).

10) 2. behandling af lovforslag nr. L 91:

Forslag til lov om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og forskellige andre love. (Opfølgning på politisk forlig om en ny og forbedret regulering af den danske vandsektor).

Af energi-, forsynings- og klimaministeren (Lars Christian Lilleholt).

(Fremsættelse 16.12.2015. 1. behandling 14.01.2016. Betænkning 04.02.2016).

11) 2. behandling af lovforslag nr. L 76:

Forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven og lov om social service. (Forældremyndighed, når den ene forælder har forvoldt den anden forælders død, overførsel af forældremyndighed til samlevende par m.v.).

Af social- og indenrigsministeren (Karen Ellemann).

(Fremsættelse 09.12.2015. 1. behandling 14.01.2016. Betænkning 04.02.2016).

12) 2. behandling af lovforslag nr. L 95:

Forslag til lov om ændring af ligningsloven. (Grøn boligjobordning i 2016 og 2017).

Af skatteministeren (Karsten Lauritzen).

(Fremsættelse 16.12.2015. 1. behandling 19.01.2016. Betænkning 04.02.2016).

13) 2. behandling af lovforslag nr. L 43:

Forslag til lov om ændring af retsplejeloven. (Videoafhøring af børn og unge i straffesager).

Af justitsministeren (Søren Pind).

(Fremsættelse 04.11.2015. 1. behandling 16.11.2015. Betænkning 28.01.2016).

14) 2. behandling af lovforslag nr. L 48:

Forslag til lov om ændring af retsplejeloven. (Udtagelse af blodprøve, anklagemyndighedens deltagelse i retsmøder via videokommunikation ved fristforlængelser m.v.).

Af justitsministeren (Søren Pind).

(Fremsættelse 11.11.2015. 1. behandling 16.11.2015. Betænkning 28.01.2016).

15) 1. behandling af lovforslag nr. L 113:

Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, integrationsloven og forskellige andre love. (Kontanthjælpsloft, 225-timersregel, ferie til uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere m.v.).

Af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen).

(Fremsættelse 03.02.2016).

16) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 28:

Forslag til folketingsbeslutning om alkolåse.

Af Jonas Dahl (SF) m.fl.

(Fremsættelse 19.11.2015).

17) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 53:

Forslag til folketingsbeslutning om studenterkørsel.

Af Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) m.fl.

(Fremsættelse 13.01.2016).

Kl. 13:00

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Mødet er åbnet.

Det første punkt på dagsordenen er:

1) Spørgetime med statsministeren.

Kl. 13:00

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Jeg giver ordet til statsministeren for en indledende redegørelse. Værsgo.

Kl. 13:00

Statsministeren (Lars Løkke Rasmussen):

Jeg vil gerne tage mit udgangspunkt i den konference, der blev holdt i London i sidste uge, nemlig donorkonferencen om Syrien, hvor jeg på vegne af Danmark gav et tilsagn om 100 millioner dollars, 688 mio. kr., til ofrene for krisen i og omkring Syrien. Det er penge, der skal gå til humanitær bistand, stabilisering og udvikling af Syrien og til EU's facilitet i Tyrkiet. Det er ud fra en tanke om, at vi jo hjælper flest og bedst ved at hjælpe i nærområderne.

Det er også derfor, at Danmark sidste år var i topfem over donorer til ofrene for Syrienskrisen. Vi er et af de få lande, der lever op til FN's målsætning om udviklingsbistand, ligesom vi er blandt de lande i verden, der flittigst stiller op, når der kaldes på internationale styrker til verdens brændpunkter. Jeg nævner det her, fordi det står lidt i kontrast til det billede, som nogle søger at tegne af Danmark, som er et falsk billede, for Danmark er et land, der løfter og tager ansvar og mere til.

Vi modtager også selv mange flygtninge, men vi kan jo ikke åbne døren for alle, lige så lidt som vi kan vende ryggen til, når verden står i brand, med en tro på, at det hele bare går os forbi. Derfor skal vi have antallet af asylansøgere ned. Det er derfor, regeringen fører en konsekvent udlændingepolitik. Derfor skal vi gøre det billigere at håndtere flygtninge. Det er bl.a. derfor, vi har indført en integrationsydelse. Den tager toppen af flygtningeregningen. I 2020 – altså om få år – betyder integrationsydelsen, at regningen bliver 2 mia. kr. lavere, end den ville være blevet, hvis man havde fortsat det system, som vi overtog.

Det er også derfor, at vi skal have langt flere flygtninge væk fra offentlig forsørgelse og ud i job. Det er regeringens højeste prioritet her og nu. Det skal vi gøre, for at flygtningekrisen ikke kommer til at udgøre et permanent problem for vores samfund, for vores økonomi, for vores værdier og for vores tryghed. Vi står i en ekstraordinær situation, der kræver ekstraordinære løsninger. I dag er det kun tre ud af ti flygtninge, der er i arbejde efter 3 år i Danmark. Det skal vi gøre meget bedre. Det er en bunden opgave.

Derfor vil vi gerne gøre op med den myte, at man ikke kan få et job, hvis man ikke taler dansk. Det er en myte, der ikke holder. Der er i tusindvis af østeuropæere, der arbejder i Danmark uden at have danskkundskaber. Der findes job, som man kan bestride uden at kunne dansk. I virkeligheden kan det måske være omvendt: at svaret på manglende danskkundskaber bl.a. er at få et arbejde. Der er også behov for at gøre det lettere for virksomhederne at ansætte flygtninge. I dag er det mere end almindelig administrativt tungt. Og vi skal finde løsninger, der gør, at også flygtninge med få kompetencer kan komme i job med det samme.

Det og mere til vil regeringen tage op i trepartsforhandlinger med lønmodtagerne og arbejdsgiverne og i drøftelser med kommunerne. Vi har jo i Danmark en lang tradition for, at lønmodtagere, arbejdsgivere og Christiansborg sammen indgår trepartsaftaler om væsentlige samfundsspørgsmål. Det er en god tradition. Den vil regeringen forsøge at genskabe. Det er netop i en situation som den, vi står i nu, at trepartssamarbejdet må vise sit værd. Samtidig vil regeringen aftale konkrete tiltag med kommunerne, så de meget store opgaver, kommunerne står med, kan løses billigere og mere effektivt.

Vi starter forhandlinger i begge spor, trepartsdrøftelser med arbejdsmarkedets parter og topartsdrøftelser med kommunerne, med et fælles sættemøde på torsdag. Og det er ambitionen, at disse forhandlinger kan føre til konkrete initiativer, der her og nu styrker beskæftigelsen blandt flygtninge markant. Det er også hensigten, at aftalerne indgås så betids, at vi kan vedtage følgelovgivning her i Folketinget inden sommerferien.

Kl. 13:04

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Tak til statsministeren.

Vi går nu videre med spørgsmål fra partilederne. I første runde har spørgeren og statsministeren begge op til 2 minutters taletid. Herefter følger to opfølgende spørgsmål, hvor spørgeren og statsministeren hver gang har 1 minuts taletid. I det største partis anden runde har spørgeren og statsministeren igen op til 2 minutters taletid hver, men de to opfølgende spørgsmål og svar må her kun vare ½ minut hver. Og jeg beder meget om, at vi følger reglerne, også i respekt for hinanden, i forhold til taletiden, sådan at der i hvert fald ikke er nogen, der får ret meget mere taletid end de andre.

Værsgo.

Kl. 13:05

Spm. nr. US 40

Mette Frederiksen (S):

Tak for ordet. Det er jo helt rigtigt, at der, som statsministeren er inde på, på torsdag indledes trepartsforhandlinger med arbejdsmarkedets parter. Det er en rigtig vigtig samfundsinstitution, der har fungeret igennem mange år – det mener både statsministeren og jeg – og derfor synes jeg også, vi bliver nødt til at have en diskussion her i Folketinget i dag af, hvad det er, de forhandlinger skal munde ud i. For da forhandlingerne oprindelig blev fremmet fra statsministerens side, var der jo en række områder, der blev bragt i spil. Der var både presset på den danske model – jeg antager, at det er social dumping – der var vores fælles forudsætninger og muligheder for at skabe vækst for dermed at skabe arbejdspladser, at der er flere, der skal ind på arbejdsmarkedet, og at flere skal have en ordentlig uddannelse, og i øvrigt blev også fremtidens pensionister nævnt som et arbejdsområde. Nu må vi så forstå, at statsministeren kun har et, synes jeg, ensidigt fokus på integrationsopgaven, og det er ikke integrationsopgaven, vi skal diskutere i dag. For vi er helt enige om, at forudsætningen for, at integrationen kan lykkes, er, at flere kommer i arbejde. Derfor har vi fra Socialdemokratiets side selv lige fremlagt et integrationsudspil, som handler om at få alle til at arbejde fra dag et og få vendt rækkefølgen, så man kommer på arbejde i stedet for at komme på sprogskole.

Så vi behøver i dag ikke at diskutere, hvor vigtigt det er, at alle kommer i arbejde, og at vi får vendt den kedelige udvikling. Det, som jeg til gengæld gerne vil diskutere, og det, som jeg gerne vil spørge statsministeren om, er alle de andre opgaver. Der er de unge, der i dag mangler en praktikplads, der er de ufaglærte, der mangler kompetencer til at kunne bestride fremtidens job, der er den ældre danske lønmodtager, som har haft et hårdt arbejdsliv med et dårligt arbejdsmiljø. Hvordan vil statsministeren sikre, at trepartsforhandlingerne også kommer til at adressere og håndtere de udfordringer, som ganske almindelige danske lønmodtagere står med hver eneste dag?

Kl. 13:06

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Tak for det. Så er det statsministeren.

Kl. 13:07

Statsministeren (Lars Løkke Rasmussen):

Tak for det spørgsmål, som jeg er meget glad for at få, for hvis der tegner sig et billede af, at regeringen ønsker at indlede trepartsdrøftelser alene med det formål at diskutere integration, så er det et forkert billede, og så er det godt at få det afklaret.

Så lad mig sige lidt om, hvordan jeg forestiller mig forløbet. Sidst, man forsøgte med trepartsforhandlinger – det gik jo ikke så godt – var det med én problemstilling, og tanken om at lave en aftale faldt til jorden. Min tanke med at starte et forløb med arbejdsmarkedets parter på torsdag er at starte et længerevarende forløb, som adresserer de forskellige udfordringer, Danmark står med. Jeg er helt enig i, at vi ud over de udfordringer, jeg nævnte i mine indledende bemærkninger, så har en stribe udfordringer. Vi har lavet en erhvervsuddannelsesreform. Vi har en ambition om, at 25 pct. af en ungdomsårgang skal gå direkte fra folkeskolen og ind på en erhvervsuddannelse i 2020, og en ambition om, at det skal være 30 pct. i 2025. Det skal understøttes, og det rejser hele diskussionen om, om der er praktikpladser nok. Vi kan se på vores befolkningsfremskrivninger, at vi kommer til at mangle faglært arbejdskraft om ganske kort tid. Der er en stor diskussion, der handler om, hvordan vi opkvalificerer vores arbejdskraft. Der er en stribe temaer, og dem ønsker regeringen at diskutere med arbejdsmarkedets parter.

Når vi så har sagt, at vi starter i det hjørne, der handler om flygtninge og deres arbejdsmarkedsdeltagelse, så er det, fordi det er et helt akut problem, og vores evne til at adressere det har betydning for vores løftekraft i forhold til de andre samfundsproblemer, vi står med. For bare at sætte det i perspektiv med et enkelt tal kan det nævnes, at der kun er tre ud af ti flygtninge, der er i beskæftigelse efter 3 år. Hvis man forestiller sig, at vi er i stand til at løfte den andel bare op til det niveau, vi har for ikkevestlige borgere i det her samfund – som i forvejen er et for lavt niveau, men hvis vi kan løfte det derop – så vil vi i 2020 frigøre 2,5 mia. kr. i ekstra råderum, og det er derfor, vi starter i det hjørne. Men det er jo med henblik på at bevæge os ud af det hjørne og også diskutere de andre ting, som spørgeren spørger til.

Kl. 13:09

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Tak. Fru Mette Frederiksen, værsgo.

Kl. 13:09

Mette Frederiksen (S):

Jeg tror, vi lige skal blive lidt ved den bevægelse, for jeg forstår sådan set godt, at statsministeren rækker hånden ud til arbejdsmarkedets parter og beder om hjælp, og vi må jo også forstå, at regeringen i regeringens Koordinationsudvalg endnu ikke har kunnet opnå enighed om, hvordan man sikrer en ordentlig integration. Så man kan sige, at hvis det dér er svært, er det jo naturligt at inddrage andre parter, og jeg er sådan set sikker på, at arbejdsmarkedets parter har meget at bidrage med i den her sammenhæng. Så det er sådan set ikke det, der er det afgørende. For vi har behov for at få sat turbo på integrationen, og jeg tror, at det, vi sammen med en række af vores borgmestre lagde frem i sidste uge om at have fokus på beskæftigelsen fra dag et, er noget af det, der er forudsætningen for, om vi lykkes med det her eller ej.

Men jeg bliver nødt til lige at spørge lidt til, hvad præmissen for forhandlingerne egentlig er. For skal det forstås sådan, at forudsætningen for, at man i trepartsforhandlingerne også kan komme til at tale om mangelen på praktikpladser, behovet for voksen- og efteruddannelse, at sikre et ordentligt arbejdsmiljø, at tage hånd om dem, der er nedslidte, er, at man finder en løsning på en integrationsudfordring, som både statsministeren og jeg ved er svær?

Kl. 13:10

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo til statsministeren.

Kl. 13:10

Statsministeren (Lars Løkke Rasmussen):

Jamen jeg kan godt forstå, at spørgeren, som jo selv har tilhørt en regering, som fejlede i det her projekt, er så optaget af, hvad der skal ske, hvis tingene går galt. Men det er jo slet ikke mit udgangspunkt. Altså, mit udgangspunkt er, at der er identificeret en stribe problemer, som vi har i fællesskab – jeg har nævnt nogle af dem her – og dem har vi et ønske om at diskutere med arbejdsmarkedets parter.

Men jeg kan også se, at det helt altoverskyggende akutte problem er det forhold, at der er kommet i tusindvis til Danmark på meget kort tid – på meget kort tid – som kommer til potentielt at knække vores samfund, hvis ikke vi får det håndteret, både økonomisk, fordi det trækker hele vores råderum ud, og menneskeligt, socialt, værdimæssigt. Og derfor er jeg nødt til at insistere på, at vi starter i det hjørne. Min prognose er jo ikke, at vi ikke kan bevæge os ud af det hjørne. Altså, mit udgangspunkt er jo, at når arbejdsmarkedets parter møder ind på torsdag, er det med en oprigtig vilje til at gøre det bedre i morgen, som vi gjorde dårligt i går. Og det har en hastende karakter, for hvis vi skal lave lovgivning i Folketinget, der følger op på det her, skal det på plads i indeværende samling. Det er derfor, vi starter der, og min prognose er ikke, at det ikke lykkes, min prognose er, at det lykkes.

Kl. 13:11

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Fru Mette Frederiksen. Værsgo.

Kl. 13:11

Mette Frederiksen (S):

Jeg kunne godt tænke mig at spørge om noget. Hvorfor bliver statsministeren i ét hjørne? Det er jo helt indiskutabelt, at vi står med en stor integrationsudfordring. Alle kan se det, håber jeg; alle vedkender sig alvoren, håber jeg; alle ved vel også efterhånden, at der skal nye værktøjer til, hvis vi skal vende den kedelige historie, vi har i Danmark, om, at mange flygtninge, der kommer hertil, ikke kommer ud på arbejdsmarkedet. Det kan vi godt lægge til side, for deri er vi enige.

Men hvad med alt det andet? Og hvad forhindrer egentlig statsministeren i at håndtere flere samfundsudfordringer på en gang? Det er jo ikke sådan, at vi på Christiansborg eller blandt arbejdsmarkedets parter kan tillade os det privilegium kun at have fokus på en befolkningsgruppe og et hjørne af vores samfund, når vi ved, at der er en række danske lønmodtagere, der hver eneste dag oplever et arbejdsmarked, som indebærer forhindringer og udfordringer. Jeg er meget, meget optaget af, at vi får løftet uddannelsesniveauet i Danmark, fordi vi godt ved her på Christiansborg, at hvis vores ufaglærte skal kunne klare den globale konkurrence, skal de have lov til at dygtiggøre sig. Så skulle vi ikke – sagt i al venskabelighed – komme lidt væk fra hjørnet og løse de forskellige samfundsudfordringer, der er, for de er jo ikke forsvundet af, at en flygtningekrise har vist sit svære ansigt?

Kl. 13:13

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Tak for det. Så er det statsministeren.

Kl. 13:13

Statsministeren (Lars Løkke Rasmussen):

Jeg ved ikke rigtig, hvad det er for en konflikt, man forsøger at bygge op til. Jeg taler ikke om at blive stående i et hjørne. Jeg taler om at starte i et hjørne og bevæge mig ud derfra. Det er jo ikke nok at have fokus. Jeg går ud fra, at den tidligere regering også havde fokus på det her. Det havde den regering, der var før den tidligere regering, også og den regering, der var før. Det har vi haft i en generation med ganske nedslående resultater til følge, skandaløst nedslående resultater til følge.

Jeg møder dagligt virksomhedsledere, som giver udtryk for en ambition om at påtage sig et ansvar her, men som har svært ved at udleve det i praksis, fordi de bliver mødt af et bureaukrati, der ikke kan håndteres. Det er vi simpelt hen nødt til at insistere på skal gøres anderledes. Det er ikke, fordi vi ikke skal diskutere de andre ting. Det skal vi også, men det er, fordi det her har en hastende karakter. Det er ikke gjort med, hvad jeg i øvrigt er enig i, at sige, at vi er nødt til at vende udgangspunktet om. Altså udgangspunktet er, at man står til rådighed for arbejdsmarkedet og, indtil andet er bevist, har en ressource, der gør, at man kan arbejde. Det er ikke gjort med at sige det.

Vi er nødt til at udvikle nogle modeller, der gør, at det kommer til at virke i praksis, så det får volumen, så der kommer kapacitet ind i det her, så det ikke drukner i bureaukrati. Det er derfor, vi starter der og bruger den første fase af den permanente dialog, jeg håber vi etablerer med arbejdsmarkedets parter, til at adressere de her ting.

Kl. 13:14

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Tak for det. Så går vi videre til anden runde.

Værsgo, fru Mette Frederiksen.

Kl. 13:14

Spm. nr. US 41

Mette Frederiksen (S):

Når det nu er af så hastende karakter, hvorfor har regeringen så ikke lagt sit eget udspil frem? Det synes jeg måske er det mest relevante spørgsmål at stille. Vi får jo gode ideer bibragt dels fra fagbevægelsen, dels fra arbejdsgiverne, og i al ydmyghed lagde vi fra Socialdemokratiets side et integrationsudspil frem i sidste uge. Når det har så hastende en karakter, når det er så vitalt et samfundsområde, når det er så afgørende for, hvordan Danmark udvikler sig, at vi får integrationen til at køre, hvorfor har regeringen så ikke fremlagt sit eget udspil?

Regeringen har nu været regering i et halvt års tid, og der har da været masser af muligheder for – vi har også kunnet følge diskussionerne i offentligheden – at lægge det udspil frem, som kunne være regeringens bidrag. For vi har jo behov for, at alle bekender kulør, at vi mødes ved bordet og får fundet frem til løsningerne. Jeg synes, det er, vil jeg gerne sige, bemærkelsesværdigt, at en statsminister taler alvoren op, men endnu ikke har lagt et konkret udspil frem, og det må vi så forstå er overladt til arbejdsmarkedets parter.

Jeg har stor tiltro til arbejdsmarkedets parter, men jeg kunne godt tænke mig at komme en lille smule tættere på processen. Regeringen og statsministeren vil så gerne starte i et hjørne og bevæge sig derfra. Jeg vil jo foreslå, at vi startede med de forskellige udfordringer, der er. Og jeg kunne egentlig godt tænke mig at spørge på vegne af de danske lønmodtagere, der måtte opleve et arbejdsmarked, som også byder på udfordringer for dem – uagtet integrationsudfordringen – om der er en garanti for, ligegyldigt hvordan integrationsdiskussionen måtte forløbe, at vi også når dem.

Bliver der plads i trepartsforhandlingerne til den kvinde, der har arbejdet på rengøringsområdet i mange år, og som nu oplever, at kroppen er ved at være slidt? Bliver den unge mand eller kvinde, som brændende ønsker sig en praktikplads for at kunne få den faglærte uddannelse, både han, hun og Danmark har behov for, en diskussion i trepartsforhandlingerne? Med andre ord: Er der en garanti til danske lønmodtagere om, at vi kommer alle områderne igennem, ligegyldigt hvordan det måtte gå på integrationsområdet?

Kl. 13:16

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Tak for det. Statsministeren.

Kl. 13:16

Statsministeren (Lars Løkke Rasmussen):

Tak for det. Jamen tusind tak for den her rådgivning i, hvordan man griber det her forløb an. Det er også sådan, at spørgeren repræsenterer stor erfaring i det felt. Sidste gang man forsøgte, faldt det hele til jorden. Det har jeg sådan set iagttaget og prøvet at gøre mig mine overvejelser om.

Jeg tror, at den kloge måde at gribe det her an på er at opnå enighed om en analyse af nogle udfordringer og prøve at udvikle nogle løsninger i fællesskab. Det er jo hele formålet med trepart. Jeg tror, at det ville forstyrre processen, hvis det var sådan, at regeringen lagde færdige, gennemarbejdede forslag frem og sagde: Det er bare det her, man skal sige ja og amen til. Det var den strategi, man forsøgte under den sidste regering, og det kom der jo ikke noget godt ud af.

Er det så sådan, at regeringen møder op med et blankt papir på torsdag? Nej, det er det ikke. Det vil være sådan, at vi på det trepartsmøde på torsdag præsenterer parterne, og dermed selvfølgelig også offentligheden, for regeringens analyse og for regeringens bud på, hvordan vi håndterer de problemstillinger, vi har.

Så bliver der spurgt til, om jeg vil give en garanti for, at alle andre samfundsproblemer også håndteres i trepart. Den garanti, jeg kan give, er, at alle de samfundsproblemer, jeg selv har identificeret i regeringsgrundlaget, og som den her regering ønsker at gøre noget ved, kommer vi til at gøre noget ved. Og ideelt set kommer vi til at gøre noget ved det i et samspil med arbejdsmarkedets parter. Er det præcis i den institution, der hedder trepart? Ja, det håber og tror jeg. Men det beror jo i sidste ende også på evnen til at kunne levere resultater, og det er derfor, vi starter der, hvor vi starter – med det tungeste, mest akutte samfundsproblem, vi står med. For hvis ikke vi får knækket den nød, båndlægger vi hele det råderum, der er i dansk økonomi, en årrække frem. Så risikerer vi at knække vores samfund: at sammenhængskraften smuldrer, at der opstår værdimæssige skel, at tolerancen i vores befolkning går i bakgear og vores evne til at løse de andre problemer dermed forringes.

Kl. 13:18

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Tak til statsministeren. Værsgo.

Kl. 13:18

Mette Frederiksen (S):

Men så fik vi jo konklusionen, nemlig at hvis danske lønmodtagere ikke går til trepartsforhandling og løser det problem, som Christiansborg ikke har kunnet løse, så kommer der ikke løsninger på andre områder samtidig. Det kunne statsministeren jo sådan set bare have startet med at sige. Jeg vil gerne sige, at det i mine øjne er en helt forkert måde at gribe det her an på. Selvfølgelig skal vi løfte den integrationsopgave, der er, og hvis vi tænker os om, kan vi også godt. Men at være så ensporet og samtidig sende det signal, at hvis danske lønmodtagere og arbejdsgivere ikke løfter den opgave, som Christiansborg ikke magter at løfte, så bliver der ikke i trepartsinstitutionen mulighed for at diskutere de andre udfordringer, som helt almindelige danske lønmodtagere oplever i deres hverdag og i deres arbejdsliv, synes jeg er en mærkelig måde at gribe forhandlingerne an på. Det er vel nærmest en trussel.

Kl. 13:19

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Statsministeren.

Kl. 13:19

Statsministeren (Lars Løkke Rasmussen):

Nej, jeg truer ingen, overhovedet. Jeg giver udtryk for det optimistiske livssyn, som selvfølgelig står i kontrast til fru Mette Frederiksens egne erfaringer – det medgiver jeg – at når vi har identificeret nogle problemer i fællesskab, har vi også en ambition om i fællesskab at adressere dem. Jeg har med stigende styrke italesat det problem, vi har. Det har jeg også gjort med det udgangspunkt, at der, hvis man bare tænker få måneder tilbage, af nogle blev tegnet et billede af, at det nærmest var en gave, at der kom en flygtningestrøm ind over grænserne. Det kunne løse vores demografiske problemer, det kunne løse vores langsigtede problemer med, at vi mangler arbejdskraft. Man så nærmest for sig, at disse mennesker kunne gå direkte ud i forskningsafdelingerne (Formanden (Pia Kjærsgaard): Tak til statsministeren, vi skal overholde taletiden!). Det billede er nu nuanceret, og med det afsæt tager vi altså hul på at få løst de her ting i virkelighedens verden, så vi også kan få taget hånd om de andre problemer.

Kl. 13:20

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Jeg siger kun det her, fordi jeg synes, at der skal være respekt for taletiden.

Værsgo.

Kl. 13:20

Mette Frederiksen (S):

I al respekt for statsministeren synes jeg at statsministeren her i virkeligheden afslører meget mere, end jeg havde turdet drømme om. For integrationsopgaven skal løftes, deri og derom ingen diskussion, men at stå i dag og sige, at der ikke er andre væsentlige samfundsopgaver, som vi bør bruge vores energi på, er en fejlslutning. Optimisme for mig er og repræsenterer viljen til at håndtere flere ting på én gang. Det nytter ikke noget at starte i ét hjørne med én væsentlig samfundsopgave, hvis man samtidig kan se, at der er andre opgaver, der ikke bliver løftet, og derfor er min afsluttende replik bare en opfordring til at få et bredere syn på udfordringerne, for der er også andre lønmodtagere, der har behov for både din og min indsats.

Kl. 13:21

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Tak for spørgsmålet og svaret fra fru Mette Frederiksen og statsministeren. Så er det hr. Kristian Thulesen Dahl. Undskyld, det er statsministeren for at svare. Jeg troede næsten, at statsministeren havde brugt sin taletid. Værsgo.

Kl. 13:21

Statsministeren (Lars Løkke Rasmussen):

Jeg kan godt se, at alle har forladt mig. Så håber jeg jo, at arbejdsmarkedets parter møder frem. Jeg har jo ikke nogen ambitioner om at pille fru Mette Frederiksen ud af en drøm, som hun åbenbart har. Det lød nu mere som et mareridt for mig. Altså, jeg må have udtrykt mig meget dårligt, hvis jeg efterlader et indtryk af, at jeg ikke er optaget af andre problemer end integration. Det må jeg have gjort. Tværtimod – tværtimod! – forsøger vi nu at sætte gang i en længerevarende proces med arbejdsmarkedets parter, hvor vi forhåbentlig kan opbygge den tillid, der gør, at vi kan løse, ikke bare ét, men flere vigtige samfundsmæssige problemer. Vi starter altså med det problem, som er mest påtrængende. Jeg synes, at det er logisk at løse de sværeste problemer først. Det ser vi så forskelligt på. Historien må jo dømme, om det er en klog strategi, jeg har lagt til grund.

Kl. 13:22

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Tak. Så er fru Mette Frederiksens runde slut.

Værsgo til hr. Kristian Thulesen Dahl.

Kl. 13:22

Spm. nr. US 42

Kristian Thulesen Dahl (DF):

Tak for det, og tak til statsministeren for indledningen. På sin vis synes jeg der er grund til at indlede med at rose statsministeren, for jeg synes jo, at den diagnose, som statsministeren stiller i forhold til den samfundsudfordring, vi har, er rigtig.

Vi så statsministeren i Berlingske Søndag bl.a. sige, at sammenhængskraften i Danmark vil knække i alle dimensioner – han fortsætter dog sætningen med – hvis ikke integrationen bliver bedre end hidtil. Men det her med, at sammenhængskraften i Danmark vil knække i alle dimensioner, er jo rigtigt, når vi ser på den samfundsudfordring, vi står over for.

Statsministeren følger op på nogle ting, som han sagde i sin åbningstale, om, at hidtil er integrationen slået fejl: efter 1 år i Danmark er kun 1 ud af 10 flygtninge i arbejde eller uddannelse, og det er nedslående; efter 4 år er det kun en tredjedel, og det er trist; og af alle indvandrere fra ikkevestlige land er ikke engang halvdelen i arbejde, selv om mange har været her i 10, 20 eller 30 år, og det er dybt bekymrende.

Jeg deler fuldstændig den indgangsvinkel, at det her er noget, der virkelig sætter hele vores sammenhængskraft i det danske samfund og vores samfunds opbygning på spil, og det er jo på baggrund af, at man regner med, at der i år kommer 25.000 flygtninge og migranter til Danmark, og så kommer der familiesammenførte oveni. Det giver 40.000-50.000, eller hvor mange det nu bliver, for det ved vi ikke, og så satser regeringen på, at der næste år kommer et lavere antal, 15.000, som også året efter er tallet og året efter igen osv., med det resultat, at den økonomiske udfordring, vi står over for frem til 2020, er vurderet til, altså på baggrund af et faldende antal de kommende år, 48 mia. kr.

Det er jo fuldstændig rigtigt, som statsministeren siger, at der er risiko for, at det tager hele det økonomiske råderum ud, og alt, hvad vi skulle udfordre det danske velfærdssamfund med, bliver i virkeligheden brugt på den her opgave.

Det, der selvfølgelig så er mit spørgsmål her i dag, er, hvad kuren er. Når 6.000 flygtninge og familiesammenførte ikke har kunnet blive integreret hidtil – jeg spurgte også statsministeren om det i sidste spørgetime, men jeg fik ikke noget svar, sjældent, man ikke får svar fra statsministeren, men det fik jeg ikke her, og derfor bliver jeg nødt til at prøve igen – hvad er det så for et columbusæg, man har fundet, når man siger, at man kan med måske 50.000 mennesker, der bare i år kommer til Danmark?

Kl. 13:25

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo til statsministeren.

Kl. 13:25

Statsministeren (Lars Løkke Rasmussen):

Jeg ved ikke, om der er et columbusæg. Hvis der skal være et æg, er det måske et kinderæg, sådan en tre i en-ting, for det her er jo ikke en opgave, der alene kan løses ved, at vi bliver bedre til at integrere. Vores samlede reaktion på den her immigrations- og flygtningekrise, vi står midt i, og hvor vi sidste sommer oplevede, at der blev slået hul på Europas ydre grænser, er jo ikke bare et gensvar, der hedder, at nu skal folk ud at arbejde. Det er tre ting på en og samme tid.

Det er for det første, at vi skal gøre, hvad vi kan for at nedbringe antallet af asylansøgere og migranter, der kommer til Danmark. Det er vi ikke færdige med at gøre hvad vi kan for at sikre. Vi skal for det andet udvikle værktøjer, der gør, at vi kan håndtere dem, der så kommer, på en fleksibel og hensigtsmæssig og ja, billigere måde. For det tredje er der nogle, der kommer, selv hvis vi løste de to første ting nu – altså at krigen i Syrien stoppede, at grækerne begyndt at passe på den grænse, de skulle passe på, at Tyrkiet levede op til den aftale, EU har indgået – så er der jo allerede kommet mennesker til Danmark, som er i Danmark, som har fået tilkendt flygtningestatus, som konventionsmæssigt har ret til at søge familiesammenføring, og derfor er det en bunden opgave, at vi også er nødt til at gøre noget mere for at prøve at få dem gjort selvhjulpne, selvforsørgende.

Så jeg står ikke her og giver et enkelt svar på et kompliceret spørgsmål, og det synes jeg også at alle andre skal prøve at afholde sig fra, for det findes ikke. Vi skal gøre flere ting på en og samme tid, og det med at holde antallet nede og under kontrol er et element i det. Derfor er jeg også nødt til at angribe, når man bruger ordene: at vi satser på, at der kommer 15.000 i 2017. Det kommer til at lyde så positivt. Jeg gik til valg i 2015 med afsæt i det tal, at der kom op imod 15.000 i 2014, og jeg sagde, at jeg synes, at det tal er for stort, det tal vil jeg gerne drive ned. Derfor er det jo ikke udtryk for et positiv sats, at der skal komme 15.000 i 2017, 2018 og 2019.

Kl. 13:27

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Tak for det. Værsgo, hr. Kristian Thulesen Dahl.

Kl. 13:27

Kristian Thulesen Dahl (DF):

Nej, altså, nu er det ikke sådan, som der var en, der drømte om, hvad jeg troede hun frygtede. Altså, når jeg sagde »satser på«, var det, fordi jeg jo frygter, at der kommer flere end 15.000; at når det er 25.000 i år, kan man ikke komme ned på 15.000 næste år. Så jeg frygter, at der kommer flere. Når der kommer vel 62.000 til Europa i januar måned, selv om man nu i et halvt år har diskuteret, hvordan man skulle sørge for, at de ydre grænser bliver sikret, så der ikke kommer folk ind i Europa på den måde, jamen så tyder det jo på, at det har slået helt fejl.

21 integrationsplaner har man lavet siden 1999 – 21 integrationsplaner! Og det er jo på baggrund af 21 integrationsplaner siden 1999, at statsministeren i Berlingske Søndag siger, hvor galt det står til, og i sin åbningstale gjorde det samme. Det er derfor, jeg er interesseret i at vide, hvad man egentlig agter at gøre, som er afgørende nyt. For det, der ikke har kunnet lade sig gøre i forhold til integration af de 6.000 flygtninge og familiesammenførte, der i snit er kommet til Danmark, kan godt lade sig gøre, selv om vi taler om 15.000, 25.000, 30.000, 40.000, 50.000 inklusive familiesammenførte.

Altså, er det et nyt lavtlønsmarked, hvor vi oversvømmer det danske arbejdsmarked med billig arbejdskraft til virksomhederne, vi er ude i, eller hvad er det for et columbusæg? Statsministeren må gerne kalde det et kinderæg, eller hvad han vil. Jeg er bare interesseret i at vide, hvad det er, som man har forsøgt i 21 integrationsplaner, som lige pludselig nu skal lykkes på torsdag, når man starter de her trepartsforhandlinger?

Kl. 13:28

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Tak for det. Statsministeren.

Kl. 13:28

Statsministeren (Lars Løkke Rasmussen):

Ja, det kommer jo ikke til at lykkes bare på torsdag.

Jamen jeg abonnerer fuldstændig på det billede, der bliver tegnet af de historiske bedrifter og de mange planer, og jeg står heller ikke her og påstår, at det bliver let. Jeg forsøger at trænge igennem med det budskab, at fordi det ikke er let, kan vi ikke afstå fra at prøve at løse opgaven – for den kan ikke gå væk. Og der findes ikke det værktøj i den virkelige verden, der kan få det her problem til at gå væk. Derfor er vi nødt til at gå ind i det og prøve at gøre noget ved det.

Hvad er det, vi skal gøre? Ja, det, vi helt grundlæggende skal gøre, er jo at prøve at udvikle en vej for folk med ikkevestlig baggrund ind på arbejdsmarkedet, som er ubureaukratisk, og som tager højde for, at de ikke har, kan man sige, de fulde kompetencer på dag et, hvis de skal have arbejdet, til at oppebære en normal løn. Det er jo det, der skal til.

Sådan nogle værktøjer er der jo i forvejen – altså, dem er der jo masser af. Vi har 80-20-ordninger, vi har virksomhedspraktikordninger, vi har løntilskudsordninger, jamen vi har alle hånde ordninger, mentorer og konsulenter og sagsbehandlere. Det, man bare stilfærdigt kan konstatere, er, at det ikke virker.

Jeg tror, at en af grundene til, at det ikke virker, er, at det er så bøvlet. Man skal enten være dedikeret ud over det helt sædvanlige, hvis man er en lille virksomhed, eller også er man nødt til at være en stor virksomhed, som har, kan man sige, det virksomhedsbureaukrati, den HR-afdeling, måske også en CSR-politik, der gør, at man går ind i det her. Vi er nødt til at forenkle det, sådan at den brede underskov af små og mellemstore virksomheder i Danmark finder den her arbejdskraft attraktiv.

Kl. 13:30

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo, hr. Kristian Thulesen Dahl.

Kl. 13:30

Kristian Thulesen Dahl (DF):

Tak. Jeg tror, at noget af det, der er helt afgørende, er, at man ikke gør flygtninge til indvandrere. Og det, man i virkeligheden er med til at understrege med den linje, der bliver ført nu, er jo, at flygtninge, der kommer til Danmark og får asyl, bliver gjort til indvandrere. Det skal de så blive åbenbart fra dag et, hvis det står til både Venstre og Socialdemokratiet. Det synes jeg er trist. Jeg ville langt hellere – og det vil jeg gerne spørge statsministeren om som mit sidste spørgsmål her – være med til at udvikle en hjemsendelsesstrategi, hvor det handler om, hvordan man sikrer menneskers kompetencer, børns uddannelse osv., til det tidspunkt, hvor de rent faktisk kan vende hjem. Men det skal være en målsætning, også i hovederne på de her personer, der kommer til Danmark, at det, vi gør, er med henblik på, at de vender tilbage.

Jeg besøgte en virksomhed i Vejle i går, hvor jeg talte med en syrisk flygtning, der var i, jeg tror det var virksomhedspraktik i den her virksomhed. Jeg spurgte ham, hvad der i virkeligheden var udfordringen – altså, hvis der nu blev fred i Syrien, jeg sagde om 3 år, ikke fordi det nødvendigvis er realistisk om 3 år, men hvis nu, at der er fred i Syrien om 3 år – hvad var hans perspektiv så. Det var ikke at vende tilbage. Det var at få en lykkelig fremtid i Danmark. Og det er vel det, der er det helt afgørende, nemlig at vi virkelig skal fortælle de mennesker, der får hjælp, også i Danmark, at det ikke er det perspektiv, de skal have for fremtiden. Selvfølgelig skal vi hjælpe med til, at folk bliver hele mennesker, men det er med henblik på, at de kommer tilbage og er med til at genopbygge det land, de er flygtet fra.

Kl. 13:31

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Tak. Værsgo til statsministeren.

Kl. 13:31

Statsministeren (Lars Løkke Rasmussen):

Det er jeg enig i, og det ene udelukker ikke det andet. Jeg så også den glimrende udsendelse med hr. Kristian Thulesen Dahl og fru Pia Olsen Dyhr, og jeg så også den pågældende syriske flygtnings svar. Det er da muligt, og det dækker en personlig ambition. Det rokker jo bare ikke ved, at er der fred i Syrien om 3 år, bortfalder den pågældendes grundlag for at opholde sig legalt i Danmark, og så vil vedkommende stå til udsendelse.

Så for mig handler det ikke om at gøre flygtninge til indvandrere. For mig handler det om at gøre flygtninge selvforsørgende, for alternativet til det er, at de er på offentlig forsørgelse. Jeg forsøgte at give et tal før. Hvis vi kunne løfte erhvervsfrekvensen blandt flygtninge op, for det er et alt for ringe niveau, vi i dag har blandt ikkevestlige i Danmark, kan vi frigøre et råderum i 2020 på 2,5 mia. kr. Man kan også vende det om og sige, at hvis ikke vi er bedre, end vi er i dag, brænder vi altså 2,5 mia. kr. af på forsørgelse af nogle mennesker, som er her. Derfor er det for mig en helt, helt bunden opgave, og den kan godt gå hånd i hånd med, at vi så i øvrigt gør, hvad vi kan, for at begrænse antallet. Og den kan godt gå hånd i hånd med, at vi også har en offensiv repatrieringspolitik. Jeg vil meget gerne være med til at diskutere det, og jeg vil også meget gerne være med til at diskutere, om man kan lave yderligere instrumenter eller incitamenter, der gør, at folk ud over deres opsparede kvalifikationer måske også har opsparede midler, når de rejser hjem.

Kl. 13:33

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Tak for det. Spørgsmålet er afsluttet.

Værsgo til fru Johanne Schmidt-Nielsen.

Kl. 13:33

Spm. nr. US 43

Johanne Schmidt-Nielsen (EL):

Tak for det. I dag skal Folketinget jo behandle regeringens såkaldte kontanthjælpsloft. Jeg synes, det er et sådan lidt underligt ord, for det får det til at lyde, som om kontanthjælpsmodtagere i dag bare får uendelig mange penge, og det er som bekendt ikke tilfældet. Det, som lovforslaget egentlig handler om, kan man sige, er jo at skære i de ydelser, som arbejdsløse danskere modtager. Og der skæres virkelig dybt. Ifølge tal fra Lejernes LO vil en enlig mor kunne miste mere end 5.000 kr. om måneden – mere end 5.000 kr. Og lige præcis de enlige forsørgere – og det er meget ofte kvinder – er en af de grupper, som bliver hårdest ramt. Det er dem, som sidder derude nu og er bekymrede for: Kan vi nu betale huslejen, hvis det her bliver til virkelighed? Det er dem, der ved, at det her vil få konsekvenser for deres børn. Har man råd til at deltage i fritidsaktiviteter? Kan man holde en børnefødselsdag? De ved, at deres børn kommer til at have den bekymring, som jeg jo ikke synes at nogen børn skulle have, nemlig: Kan mor nu betale huslejen?

Deres ulykke skal så finansiere en skattereform, der betyder, at skatten skal sænkes for dem, der har deres på det tørre. Det er sådan nogle som mig selv, og det er sådan nogle som statsministeren. Hvordan får man lige den idé? Hvordan får man den idé, at man vil tage penge fra nogle af de borgere i vores samfund, som har allermindst, og som er allermest udsatte og sårbare, for at give sænkelser af skatten til sådan nogle som os? Og har statsministeren ikke den fjerneste bekymring, når f.eks. Boligselskabernes Landsorganisation regner med, at omkring 14.000 mennesker simpelt hen ikke vil kunne betale huslejen, og når Kommunernes Landsforening siger klokkeklart: Det her tror vi simpelt hen betyder flere hjemløse i Danmark? Har statsministeren ikke nogen bekymring for det?

Kl. 13:35

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo til statsministeren.

Kl. 13:35

Statsministeren (Lars Løkke Rasmussen):

Hvordan får man den idé? bliver der spurgt. Jamen den får man jo, når man har den politiske grundidé, grundopfattelse, at det skal kunne betale sig at arbejde, og at det også ud fra en rimelighedsbetragtning skal være sådan, at hvis folk påtager sig et stykke arbejde i Danmark til noget, der minder om minimumslønninger, så er de samlet set bedre stillet, end hvis ikke de gør det – under den forudsætning, at de kan tage et sådant arbejde. Det er jo det, der driver os. Det er jo en ambition om at få folk til at flytte sig. Det er en ambition om social mobilitet. Det er en ambition om, at det er bedst for børn at vokse op med forældre, der går på arbejde, frem for at vokse op med forældre, der ikke går på arbejde.

Det er den samme tænkning, der ligger bag integrationsydelsen, som jo er et andet udtryk for kontanthjælpsloftet, når vi taler folk, der kommer ind udefra. Og her vil jeg altså bare stilfærdigt lige minde om, at uden f.eks. integrationsydelsen ville vi med den tilstrømning, vi har af flygtninge i øjeblikket, mangle 2 mia. kr. i 2020. Og politik består jo af at prioritere, og uden de 2 mia. kr. ville vi jo være afskåret fra at gøre en række andre ting, hvad enten det nu er at lave en hjemløsestrategi eller at gøre en yderligere indsats i forhold til vores narkomaner eller at udbetale en ældrecheck til de svageste af vores ældre, eller hvad det nu kunne være.

Derfor har regeringen den politiske ambition, at vi ønsker at nedbringe antallet af mennesker på offentlig forsørgelse, og at vi ønsker at øge antallet af mennesker, der forsørger sig selv. Og vejen til det går dels via at lægge et loft over kontanthjælpen for at sikre, at det kan betale sig at arbejde, dels, og det er så fase to til efteråret og ikke til foråret som oprindelig planlagt, at give skattelettelser. Og det er ikke rigtigt, når spørgeren siger »til sådan nogle som os«, for ambitionen med de skattelettelser, vi vil give i jobreformen, er jo at lette skatten for folk med små arbejdsindkomster.

Kl. 13:37

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Fru Johanne Schmidt-Nielsen.

Kl. 13:37

Johanne Schmidt-Nielsen (EL):

Det er jo fuldstændig rigtigt, når statsministeren siger, at politik handler om at prioritere. Jeg kan slet ikke forstå den prioritering, der hedder, at man skærer ned over for mennesker, der er ramt af arbejdsløshed eller sygdom, for til gengæld at sænke skatterne for sådan nogle som os. Nu siger statsministeren, at det slet ikke er os, der skal have skattereduktioner. Kan statsministeren i dag i Folketingssalen sige, at der ikke vil være topskattelettelser i den kommende skattereform? Det er den ene ting.

Den anden ting er, at statsministeren siger, at det faktisk handler om at hjælpe de mennesker, der går ledige. Jeg tror ikke, at den enlige mor, som mister 5.000 kr. om måneden, oplever det som en hjælp. Og jeg tror slet ikke, at statsministeren selv tror på strategien, for når man læser lovforslaget, står der, at man regner med, at 700 mennesker kommer i arbejde som følge af det her kontanthjælpsloft, men det er 30.000 mennesker, der bliver ramt.

Så der er to spørgsmål: Kan statsministeren garantere, at der ikke vil blive givet topskattelettelser i den kommende skattereform? Og som det andet: Hvordan forsvarer man en lov, som får så voldsomme sociale konsekvenser for mennesker, der har mindst i forvejen, når man kun regner med, at 700 ud af 30.000 mennesker kommer i arbejde?

Kl. 13:38

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Statsministeren, værsgo.

Kl. 13:38

Statsministeren (Lars Løkke Rasmussen):

Det, der får sociale konsekvenser, er, hvis vi ikke flytter det her samfund i en retning, hvor der er en bedre balance mellem dem, der er med og løfter, og dem, som vi af forskellige grunde har parkeret på en sidelinje. Det var det, jeg talte med andre om før, da jeg talte om flygtningesituationen, som jo understreger det her perspektiv, men det gælder også helt uden den her flygtningetilstrømning.

Vi har det paradoks, at mens det går fremad med økonomien – beskæftigelsen er steget med 67.000, siden vi ramte bunden i 2012 – har vi stadig væk ikke den tilsvarende beskæftigelsesfremgang blandt vores egne. En stor del af den beskæftigelsesfremgang, der er i Danmark, tegnes af, at der fortsat kommer folk ind fra ikke mindst Østeuropa. Det er vi da nødt til at gøre noget ved. For når vi taler om at gøre den enlige mor glad, så tror jeg, at det, der vil gøre hende allermest glad, er, hvis hun kan få et arbejde, så hun kan tjene sine egne penge, så hun kan opdrage sine børn i sit eget spejlbillede af en, der står op om morgenen og passer sit arbejde. Det er jo det drej, vi gerne vil give samfundet. (Formanden (Pia Kjærsgaard): Tak!). Og det kan jo ikke bedømmes på en enkelt ting, vi gør. Det skal jo bedømmes på den samlede effekt. Og der er kontanthjælpsloftet et af flere elementer.

Kl. 13:40

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Fru Johanne Schmidt-Nielsen, værsgo.

Kl. 13:40

Johanne Schmidt-Nielsen (EL):

Jeg fik ikke svar på det med en reduktion af topskatten. Jeg tror, at både hr. Anders Samuelsen og jeg længes efter et klart svar.

Til det med den enlige mor og de arbejdsløse i det hele taget vil jeg sige, at jeg deler ambitionen om at få så mange som overhovedet muligt i arbejde. Det tror jeg at alle gør. Jeg kan bare konstatere, at ikke engang regeringen selv tror på, at de her voldsomme nedskæringer vil få mennesker i arbejde, for I har selv skrevet i lovforslaget, at 700 mennesker årligt vil komme i arbejde som følge af det forslag, men det rammer 30.000 mennesker. Så hvordan hænger det sammen?

Der er tusindvis af gode grunde til at få et arbejde. Det er jeg enig i. Langt de fleste arbejdsløse drømmer om at få et job, men arbejdspladser hænger jo ikke bare træerne. Den her reform er udtryk for en dyb mistillid til de danske borgere, som går ledige. Det er en mistillid, som kommer fra politikere, der selv har deres på det tørre. Jeg synes, statsministeren skylder et svar til de mange mennesker. Hvordan kan man finde på at reducere deres ydelser så voldsomt, når man faktisk ikke engang selv tror på, det virker?

Kl. 13:41

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Tak. Statsministeren.

Kl. 13:41

Statsministeren (Lars Løkke Rasmussen):

Jamen jeg tror et hundrede procent på, at det virker. Og det handler ikke om sådan nogle teoretiske edb-beregninger af arbejdsudbuddet. Det handler det ikke om. Det handler om, hvad det er for en situation, man helt konkret står i, når man f.eks. får tilbudt et job, hvor lønnen ikke er prangende, hvor man måske skal møde meget tidligt ind om morgenen, hvor der måske er transporttid, hvor man skal cykle 5 km til og fra arbejde, og hvor man stiller det jobtilbud op imod den situation at være på offentlig forsørgelse. Det er jo et helt konkret og individuelt valg. Det har også noget med psykologi at gøre. Det har ikke noget at gøre med en teoretisk arbejdsudbudsberegning at gøre.

Jeg kan bare konstatere, at selv om vi i øjeblikket har beskæftigelsesfremgang, er en del af det, der trækker den beskæftigelsesfremgang, ikke danskere, der kommer i job, men det er folk, der kommer ind udefra og kommer i job. Der er vi da nødt til i en samlet strategi at sørge for, at flere danskere på passiv forsørgelse kommer ind på arbejdsmarkedet. Og det at lave det her, hvor vi både lægger et loft og giver en skattelettelse, er en af vejene.

Står jeg og garanterer, at der ikke kommer topskattelettelser? Nej, det gør jeg ikke. Men i forhold til den her diskussion om kontanthjælpsmodtagerne er det jo ikke topskattelettelserne, der er det interessante. Det er vores ambition om at sænke skatten for folk med små arbejdsindkomster.

Kl. 13:42

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Tak for det.

Hr. Anders Samuelsen, værsgo.

Kl. 13:43

Spm. nr. US 44

Anders Samuelsen (LA):

Tak for det. Jeg vil gerne tage et andet emne op, som en hel række organisationer har rejst en kritik af, nemlig regeringens idé om at genoptage logning af borgernes it-adfærd. En hel række organisationer og virksomheder har peget på, at det her kommer til at have en omkostning for dem på op over flere hundrede millioner kroner. Det er et totalt uklart grundlag, regeringen agter at gøre det her på. Det er juridisk betænkeligt, og der er oven i købet her tale om en overimplementering af et direktiv, som i forvejen er blevet underkendt. Kan statsministeren prøve at redegøre for, hvorfor det er i orden, at danskere både med internetforbindelser, men også nu på mobilområdet skal kunne overvåges dag ud og dag ind?

Kl. 13:43

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Tak for det. Statsministeren.

Kl. 13:43

Statsministeren (Lars Løkke Rasmussen):

Tak for det. Nu er det jo sådan, at regeringen ikke har fremsat noget lovforslag endnu. Det er jo helt rigtigt, at regeringen gør sig nogle overvejelser, og alt, hvad der bliver sagt i debatten også af ordføreren her og organisationerne, vil selvfølgelig blive taget med og indgå i regeringens samlede overvejelser. Lige nu arbejder Justitsministeriet på et lovforslag. Det vil jo så blive sendt i sædvanlig høring, og de bemærkninger, der kommer, vil selvfølgelig indgå i de videre overvejelser.

Når diskussionen overhovedet er interessant, er det jo ikke ud fra en ambition om at overvåge mere. Det, der driver overvejelserne, er jo at sikre, at en teknologiudvikling ikke kommer til at betyde, at værktøjer, vi har i dag, fortaber vi fremadrettet. Vi har f.eks. logning af mobiltelefoner og kan derfor tage masteoplysninger ned, der bliver brugt både i kriminalsager og i terrorbekæmpelse. Vi skal sikre – det går jeg ud fra at vi er enige om er en god idé – at vi har en lovgivning, der også samler op, hvis der sker et teknologiskred, sådan at noget af den kommunikation, der i dag finder sted f.eks. på mobiltelefoner, flyttes over på andre platforme.

Det er det politiske motiv, og så kan jeg nok ikke gå meget dybere ned i det, fordi som sagt er der slet ikke fremsat noget lovforslag endnu. Der er et arbejde i gang, det kommer i høring, og så vil det jo efterfølgende også komme under behandling her i Folketingssalen.

Kl. 13:45

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Tak for det. Hr. Anders Samuelsen.

Kl. 13:45

Anders Samuelsen (LA):

Men sagen er, at det åbne brev, som nu er blevet tilsendt regeringen fra organisationer og virksomheder, jo kommer på baggrund af et indledende orienteringsmøde, som justitsministeren har haft med organisationerne, som har medført en meget, meget stor bekymring fra deres side, bl.a. fra den tidligere Venstreminister, Rikke Hvilshøj, som i dag er direktør i DANSK IT.

Det forslag, den tegning, som der ligger på nuværende tidspunkt, er måske bedst beskrevet ved et billede af, at det svarer til, at hver eneste dansker fra nu af har en agent gående bag ved sig, som tager notater, og som lover ikke at offentliggøre de her notater, medmindre der kommer en grund til det. Det vil sige, at vi alle sammen pr. definition er under mistanke reelt set. Det er det, der er problemet. Det, der er problemet – synes jeg – er, at en borgerlig-liberal statsminister også her kommer til at forgribe sig på borgernes retssikkerhed, respekten for, at borgerne har ret til et privatliv, at man, når staten er under pres, udnytter muligheden til at stramme yderligere op i forhold til overvågning. Jeg synes, at det er usympatisk.

Kl. 13:46

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Tak for det. Statsministeren.

Kl. 13:46

Statsministeren (Lars Løkke Rasmussen):

Skulle vi nu ikke lige lade den her proces køre stille og roligt, få det her lovforslag frem og så få en seriøs drøftelse om det. Regeringen har jo ikke foreslået noget endnu. Det er min fornemmelse, at der er ret mange myter i den her debat.

Det handler om at finde en balance. Jeg er et hundrede procent enig i, at vi skal respektere vores grundlæggende ret til privatliv. Alligevel er det jo sådan, at man har mulighed for efterfølgende mod en retskendelse, hvis jeg var mistænkt for noget meget, meget alvorligt, for det er jo ikke nogen bananstat vi, lever i, f.eks. at kunne indhente masteoplysninger på min mobiltelefon, så man kan se, hvor jeg har færdedes. Det er jo ikke sådan, at man logger indholdet af mine mobilsamtaler, men man vil kunne se via den teknologi, som jeg går rundt og bruger med min mobiltelefon, hvor jeg har været, hvis ellers man kan få en dommers ord for, at det skal man kunne se, hvis begivenheden er alvorlig nok. Det synes jeg er fornuftigt.

Det, der er vores politiske motiv – nu gentager jeg det igen – det, der er det politiske motiv, er at sikre os, at det, vi kan i dag i forhold til f.eks. mobiltelefoner, kan vi også fremadrettet, når teknologierne skifter – når teknologierne skifter. Så det er ikke båret af en ambition om, at vi skal tættere ind på folks privatliv, eller vi skal ind og se, hvad de har søgt på internettet. Det er båret af det, vi allerede gør med respekt for teknologiskift, men vi kan vende tilbage til det, når der er et ordentligt grundlag at diskutere det på.

Kl. 13:48

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo.

Kl. 13:48

Anders Samuelsen (LA):

Jeg kan jo vælge at opfatte det her som en garanti, statsministeren afgiver, i forhold til de mange organisationer, som nu har udtrykt deres klare betænkelighed, i forhold til tænketanken Justitia, som har peget på, at det her er at gå endnu længere end det, som er blevet afvist en gang som ikkelovligt, nemlig den implementering, man havde af direktivet tidligere, som blev taget af bordet i 2014.

Så vil jeg da vælge at slutte af med, at det tager jeg som en garanti for, at man ikke går længere end det, man gjorde før. Man respekterer, at borgernes privatliv skal beskyttes, at vi ikke skal rende rundt og have en fornemmelse af, at vi har en agent i ryggen alle sammen, at vi ikke som udgangspunkt nærmest er under mistanke. Jeg går ud fra, at det må være sådan, jeg skal tolke det, der er blevet sagt, så vi kan komme de her organisationer i møde, nemlig at statsministeren herfra kan sige: Selvfølgelig er jeres bekymring her ubegrundet. I kommer ikke til at skulle opleve regninger på op over flere hundrede millioner kroner for, at I kan levere den vare, som regeringen nu finder på, der skal leveres.

Kl. 13:49

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Tak. Statsministeren.

Kl. 13:49

Statsministeren (Lars Løkke Rasmussen):

Jeg skal jo ikke bestemme, hvordan spørgeren vil vælge at fortolke det, jeg siger. Jeg kan gentage, hvad det er, jeg siger. Jeg forsøger at gøre rede for, hvad der er den politiske ambition bag, at vi har sat et arbejde i gang, som er uafsluttet. Når der ligger et lovforslag, kommer det i sædvanlig høring, og så kommer det under behandling her. Det er jo flere hensyn på en gang.

Det ene hensyn er jo at sikre, at politiet og vores myndigheder i øvrigt får tidssvarende og effektive redskaber til at opklare og bekæmpe alvorlig kriminalitet, herunder terror, i en situation, hvor teknologien udvikler sig, så de beskyttelseshensyn, den ambition, vi har haft, og som kan fanges ind omkring almindelig telefoni, også kan opretholdes, når man flytter sig fra telefoni til internettelefoni.

Det andet er, at vi selvfølgelig skal respektere vores alle sammens grundlæggende ret til privatliv, og uanset hvad vi gør, skal det være forbundet med de nødvendige retssikkerhedsmæssige garantier, og endelig, at vi selvfølgelig ikke skal pålægge nogen unødvendige byrder. Det er det, der ligesom er regeringens politiske platform og baggrunden for, at der er sat et arbejde i gang, som der nu er en offentlig debat om, selv om det ikke er tilendebragt i regeringen. Det må jo så være det udgangspunkt, vi skal testes på, når lovforslaget lægges frem.

Kl. 13:50

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Tak til spørgeren, og tak til statsministeren.

Den næste er hr. Uffe Elbæk. Værsgo.

Kl. 13:51

Spm. nr. US 45

Uffe Elbæk (ALT):

Mine to første spørgsmål kommer til at handle om integration, og det har jo været et emne, der har været oppe flere gange i dag, i hvert fald har to andre partier også haft fokus på det. Det er jo ikke nogen hemmelighed for statsministeren, at Alternativet er dybt uenig i den asylpolitik, som er blevet stemt igennem her i salen, men omvendt må vi også se i øjnene, at 70 pct. af kollegaerne her jo rent faktisk bakker asylpakken op. Det vil jeg slet ikke fokusere på nu, for den beslutning er truffet. Men jeg vil mere kigge på, hvordan pokker vi så får en meget, meget bedre integrationspolitik end den, vi har i dag.

Det er en udfordring, og det er jo tydeligt, at hvis det havde været let, havde det problem ikke eksisteret. Det var svært for 10 år siden, det var det for 5 år siden, og det er det også i dag. Men det positive, hvis man nu skal prøve at kigge positivt på det, og det vil jeg faktisk gerne, er, at der er en masse gode tendenser. Altså, vi kan se ude i kommunerne, at det går langt bedre med at få flygtninge i arbejde. Det er ikke alle steder, men der er et eksempel som Vejle, hvor man i løbet af de sidste 2-3 år har flyttet beskæftigelsesgraden fra 11 pct. til 36 pct. blandt flygtninge. Vi ser også langt flere tosprogede danskere gå ind i frivilligt arbejde og være med til rent faktisk at prøve at integrere de flygtninge, der kommer. Man kan bare gå ned på Hovedbanegården. Altså, man ser et enormt frivilligt engagement, som man kun kan blive glad for. Man ser også et nyt, spændende samarbejde mellem kommuner og virksomheder. Et godt sted er i Assens, hvor kommunen er gået sammen med Bilka om at få flygtninge i gang i job og samtidig lære dem dansk. Det er en udfordring, men kurverne går op, og det er selvfølgelig det momentum, vi skal gribe.

Samtidig ser vi jo ikke mindst, at frekvensen af erhvervsaktive går ned. Der er blevet små 13 pct. færre erhvervsaktive i Danmark siden 2000. Så vi kan måske også udnytte nogle af de flygtninge, der kommer. Mit spørgsmål til statsministeren er: Hvilke konkrete initiativer har statsministeren i forhold til at skabe verdens bedste integrationspolitik?

Kl. 13:53

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Tak. Statsministeren.

Kl. 13:53

Statsministeren (Lars Løkke Rasmussen):

Først vil jeg gerne kvittere for den positive indfaldsvinkel, og jeg håber egentlig også, at vi kan tilvejebringe den stemning her i huset, at selv om man kan se forskelligt på, hvad det er for et værn, vi stiller op, i forhold til hvor mange eller hvor få der kommer til Danmark, så må man jo helt grundlæggende ligesom demokratisk respektere, at de beslutninger er truffet. Og afledt af det står vi så med en eller anden udfordring, som ville have været større, hvis det havde været hr. Uffe Elbæks asylpolitik, der var blevet gennemført, end nu, hvor det er min.

Men det er stadig en udfordring, og hvis man så ligesom kan lægge det andet til side og spørge, hvordan løser vi den? så er vi jo allerede et skridt længere nede ad vejen, for det er en svær opgave.

Jeg er ikke i stand til inden for rammerne af 1 minut og 15 sekunder at knipse med fingrene og sige, at sådan her skaber man verdens bedste integrationspolitik. Jeg kan se, at en af hovednøglerne til det er at få folk i beskæftigelse, og det er derfor, at udgangspunktet for de drøftelser, vi starter på torsdag, er at vende tingene på hovedet, sådan at det ikke som nu kun er tre ud af hundrede flygtninge, der overhovedet står til rådighed for arbejdsmarkedet, men at det i udgangspunktet er 100 pct. Og udgangspunktet er, at når man har fået flygtningestatus – ikke når man søger asyl – så skal man i beskæftigelse og så tæt på rigtig, ordinær privat beskæftigelse på en privat arbejdsplads som overhovedet muligt. Og så skal der bygges sprog og andre kompetencer op omkring det, og det skal ske med afsæt i, at man er på en rigtig, dansk arbejdsplads.

Det gør det ikke alene, men det er der, vi skal starte.

Kl. 13:55

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Uffe Elbæk.

Kl. 13:55

Uffe Elbæk (ALT):

Jeg vil faktisk gerne kreditere statsministeren for den ambition om at få arbejdsmarkedets parter til at spille en langt mere aktiv rolle. Det blev også nævnt af en af mine kollegaer tidligere. Jeg ser frem til starten af de forhandlinger på det her område.

Men en fjerde part i den her løsning er jo også hele civilsamfundet, hvor vi bl.a. har set Venligboerne og det engagement, de har lagt for dagen, men også frivillige i Røde Kors og Dansk Flygtningehjælp. En lang række frivillige humanitære organisationer i Danmark løfter en enorm opgave lige nu.

Det, der gør mig glad, er, at vi kan se, at virksomhederne er klar, civilsamfundet er klar, og nu har vi så hørt lidt om, hvordan statsministeren tænker, at arbejdsmarkedets parter bliver involveret i det.

Men gør statsministeren sig nogle overvejelser om civilsamfundet?

Kl. 13:56

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Tak, statsministeren.

Kl. 13:56

Statsministeren (Lars Løkke Rasmussen):

Ja, det gør jeg. Og det var derfor, jeg inviterede repræsentanter for civilsamfundet, som jo så er os alle sammen, kan man sige, med på det integrationstopmøde, jeg holdt på Marienborg i efteråret. Og det var også derfor, at vi efterfølgende sammen med Folketingets partier via, som jeg husker det, satspuljemidler – det kan være, jeg husker forkert – økonomisk har understøttet det arbejde, som bl.a. Røde Kors har sat sig i spidsen for ved at lave det her netværk af danskere, der går ind og understøtter. Det er bare et praktisk eksempel på det.

Jeg er sådan set helt enig i, at vi står med en kæmpe opgave. Der er meget forskel på, om man synes, vi skal stå med den, altså hvis man lytter til spændvidden her i Folketingssalen. Der er forskellige bud på, om man kunne gøre opgaven mindre. Og der er også nogle, der har lidt enkle løsninger, som at vi bare melder os ud af konventionerne eller hegner Danmark ind, eller hvad det nu kan være.

Men uanset det, er der en eller anden restproblemstilling tilbage, og den har et omfang, hvor man kun kan håndtere det, hvis alle trækker med. Nøglen er arbejde, og det er derfor, vi starter med arbejdsmarkedets parter.

Men det er jo også et ansvar for os alle sammen hver især lige fra den lokale spejderforening og idrætsforening over amatørteaterforening til borgerforening og beboerforening. Og jeg deler sådan set det billede af, at der bredt ude i den danske befolkning både er en analyse af, at vi står med en udfordring, men egentlig også en ambition om at være med til at håndtere den.

Kl. 13:57

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Tak. Værsgo, hr. Uffe Elbæk.

Kl. 13:57

Uffe Elbæk (ALT):

Jeg er selvfølgelig rigtig, rigtig glad for, at vi er fælles om perspektiverne. Der er altså en mulighed nu for at løse eller gå i gang med diskutere, hvordan vi får verdens bedste integrationspolitik. Vi kan være uenige om den beslutning, der er blevet truffet i forhold til asylpakken, men nu må vi kigge fremad og kigge på, hvordan vi sammen får løftet integrationen.

Det sidste spørgsmål kommer vanen tro fra Alternativets medlemmer, og det handler om den skattelettelse, som landbruget fik tilbage i 2011, tror jeg det var, på 500 mio. kr., fordi der skulle gødes mindre. Hvad sker der, når landbruget nu får lov til at gøde mere? Vil man så hive de 500 mio. kr. tilbage igen?

Kl. 13:58

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo til statsministeren.

Kl. 13:58

Statsministeren (Lars Løkke Rasmussen):

Tak for det. Altså, min paratviden rækker ikke til at vide, præcis hvilken skattelettelse nogle har fået i 2011 og med hvilken motivation. Men jeg tror godt, jeg kan svare på spørgsmålet alligevel: Har vi en ambition om at lægge en merbeskatning på landbruget? Det er jo sådan set det, spørgsmålet fører frem til. Nej, det har vi ikke.

Når vi ikke har det, er det, fordi vi sådan set mener, at vores landbrugs- og fødevaresektor udgør en hjørnesten i vores velfærdssamfund. 140.000 danske arbejdspladser er direkte hængt op på vores landbrugssektor, og det er jo altså lige fra landmændene, som der bliver færre og færre af, og så hele vejen op igennem værdikæden, hvor der bliver flere og flere slagterier, mejerier, eksportsælgere, forskere, der udvikler bakteriekulturer med afsæt i mælk, og andet. Det er jo hele den spændvidde, som er med til at sikre Danmark en enorm eksportindtjening, og som har været med til at skabe vores velfærds- og velstandssamfund. Det ønsker vi at give bedre og ikke dårligere muligheder. Derfor har vi ingen ambitioner om at lægge flere økonomiske byrder på, tværtimod. Havde vi mulighed for det, tror jeg, vi ville gøre det modsatte – det står jeg ikke og lover – men vi kommer ikke med skattestigninger, hverken til den del eller andre dele af dansk erhvervsliv.

Kl. 13:59

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Tak for det. Spørgsmålet er afsluttet.

Fru Pia Olsen Dyhr, værsgo.

Kl. 14:00

Spm. nr. US 46

Pia Olsen Dyhr (SF):

Tak, formand. Jeg vil gerne vende tilbage til trepartsforhandlingerne, for det er jo den her tids helt store dagsorden, der skal sættes i gang på torsdag. Den skal i hvert fald løse nogle af de store samfundsproblemer, hvis den lykkes. Jeg vil gerne spørge ind til den anden del. Altså, vi har jo haft diskussionen om flygtninge, der skal i arbejde. Det synes jeg er væsentligt, det skal der ikke være nogen tvivl om, og jeg synes også, det er vigtigt, at de kommer hurtigt i arbejde. Jeg er enig med statsministeren og Socialdemokraternes formand i, at det handler om, at det er vigtigt, at man er en del af Danmark, og derfor skal man også bidrage ved eventuelt på et tidspunkt at betale skat til vores fællesskab.

Den anden del, som jeg synes er lige så vigtig, handler om mange af de mennesker, der er faldet ud af bl.a. vores dagpengesystem. Vi havde en reform tilbage i 2010, der jo er endt med, at mere end 50.000 mennesker har mistet retten til dagpenge, og de er ikke alle sammen kommet i arbejde. Nogle er kommet i uddannelse, men vi har også en hel del, der ikke er kommet i arbejde.

Nu er der lavet en ny dagpengereform, hvor beregningerne jo viser, at vi taler om, at 8.000-10.000 mennesker fortsat vil falde ud af vores dagpengesystem fremadrettet. Det vil jeg gerne spørge statsministeren om, for jeg mener, det her er en af de store udfordringer, altså at få dem i arbejde, at få dem til at blive en del af arbejdsmarkedet – og det kræver jo mere, end at man bare skærer på ydelserne, det kræver også, at man kigger på spørgsmålet om opkvalificering og uddannelse.

Jeg vil derfor gerne spørge statsministeren, om statsministeren i trepartsforhandlingerne har en ambition om at forhandle forbedringer igennem, så færre mennesker end de nu 8.000-10.000 mennesker falder ud om året.

Kl. 14:01

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Tak. Så er det statsministeren. Værsgo.

Kl. 14:01

Statsministeren (Lars Løkke Rasmussen):

Jeg har en ambition om at føre en politik, der gør, at flere danskere kommer i beskæftigelse, og at færre mennesker er afhængige af offentlig forsørgelse eller delvis offentlig forsørgelse. Det er sådan set uafhængigt af, om den delvise offentlige forsørgelse er dagpenge, hvor folk har betalt en del selv, men hvor der også er et skattefinansieret element, eller om det er kontanthjælp eller andre former for offentlig forsørgelse. Det er sådan set min store ambition.

Ja, der ligger med afsæt i den ambition meget, man med fordel kan diskutere med arbejdsmarkedets parter, for det handler jo bl.a. om at skabe det rigtige match mellem den arbejdskraft, vi har, og de arbejdspladser, vi har. For vi har arbejdspladser. Altså, som sagt har vi haft en beskæftigelsesfremgang på nogle og 60.000, siden vi ramte bunden i 2012, men det jo ikke et udtryk for, at der er kommet det antal danskere i merbeskæftigelse. For en del af de jobåbninger, der er i Danmark, udfyldes af folk, der kommer til udefra.

Det har jeg jo ikke noget imod, hvis vi ikke selv kan besætte dem, for alternativet ville jo være, at de jobåbninger stod tomme. Men det var langt mere interessant, hvis vi samlet set kunne føre en politik, der gjorde, at nogle af de mennesker, der er placeret på kanten – og så kan man være længere eller kortere fra kanten – på dagpenge, kontanthjælp og derudaf, kunne komme i beskæftigelse. Skal man ind i den dagsorden, kommer man også til at diskutere kvalifikationer, selvfølgelig gør man det.

Kl. 14:03

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Tak. Fru Pia Olsen Dyhr.

Kl. 14:03

Pia Olsen Dyhr (SF):

Jeg er glad for, at statsministeren har fokus på kvalifikationer. Jeg mener, det er en del af trepartsforhandlingerne, men med hensyn til lige den del svarede statsministeren jo ikke på, om det så også ville være en del af trepartsdrøftelsen – kun, hvad man politisk vil gøre på Christiansborg. Det er ikke for at være polemisk. Jeg synes sådan set bare, det var rart at vide, hvad der indgår i trepartsdrøftelserne.

Vi ved jo, at regeringen er optaget af vækst. Jeg er sådan set også optaget af, at dansk økonomi går fremad, det skal der ikke være nogen tvivl om. Og når man kigger både på Dansk Industris og sådan set også Arbejderbevægelsens Erhvervsråds tal, er det meget tydeligt, at vi i 2020 vil mangle 30.000 faglærte i Danmark. Nu kan vi jo selvfølgelig havne i en situation, hvor vi vælger at sige velkommen til østeuropæisk arbejdskraft, men vi kunne også vælge, at mange af de mennesker, der netop er røget ud af arbejdsmarkedet, som er ufaglærte, og som har brug for at komme ind på arbejdsmarkedet igen, får mulighed for adgang til uddannelse. Uddannelse og jobrotation er jo nogle af de midler, vi kan bruge, for at få folk ind på arbejdsmarkedet.

Derfor vil jeg gerne spørge, om statsministeren vil gøre det her til et emne i trepartsforhandlingerne, gøre det til en vigtig diskussion i trepartsforhandlingerne.

Kl. 14:04

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo.

Kl. 14:04

Statsministeren (Lars Løkke Rasmussen):

Hele spørgsmålet om, hvordan vi sikrer den kvalificerede arbejdskraft, som tiden går, vil være et tema, vi ønsker at diskutere med arbejdsmarkedets parter, når vi kommer til det. For vi starter med det helt akutte: Hvad gør vi i forhold til at få de her flygtninge, der aktuelt er kommet ind i landet i et meget større antal, end man kunne forudse for få måneder siden, i beskæftigelse?

Men så kommer vi helt naturligt til at diskutere det her. Jeg kan jo ikke stå og udvikle løsningerne her på stedet, og det ville også være underligt, for så var der ikke nogen grund til at være i dialog med arbejdsmarkedets parter, men jeg tror, det er flere ting på en og samme tid. Der er noget af det, der handler om at understøtte de unges uddannelsesvalg. Vi har taget nogle skridt her på Christiansborg med den nye erhvervsuddannelsesreform. Den skal følges til dørs, hvis vi skal nå de her målsætninger om 25 pct. af en ungdomsårgang ind direkte fra folkeskolen i 2020 og 30 pct. i 2030.

Der kommer en praktikpladsdimension på det, for der skal jo være et perspektiv, når man tager en uddannelse. Og meget vel kan der også være en diskussion om, hvordan vi anvender vores VEU-midler og andet for at sikre, at folk, der i dag er kompetente ufaglærte, bliver endnu mere kompetente.

Kl. 14:05

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Tak. Fru Pia Olsen Dyhr.

Kl. 14:05

Pia Olsen Dyhr (SF):

Jeg er jo glad for det løfte, statsministeren kommer med, nemlig at det her vil være et emne og et tema, der indgår i i trepartsforhandlingerne. Det mener jeg er afgørende, for vi står i en situation, hvor mange mennesker føler sig presset ud af arbejdsmarkedet eller føler, at de ikke har de rette kompetencer, og derfor oplever et »dem og os«, når vi så har flygtninge, der kommer og kommer i arbejde. Jeg ønsker ikke, at den kløft mellem »dem og os« skal øges, men at vi til gengæld viser, at vi også tager hånd om de mennesker, der måske har arbejdet 30 år på det danske arbejdsmarked, har mistet deres job på grund af den økonomiske krise og ikke har den rigtige kompetence i forhold til at komme i arbejde igen, og at vi også giver dem muligheden.

Derfor, når jeg borer en lille smule i det, statsministeren siger, nemlig at når vi kommer til det, så er det ikke, fordi jeg er uenig i, hvad der er et akut problem, men betyder det, at hvis man ikke får løst det akutte problem, så kommer vi ikke til det andet, der faktisk også er et akut problem for de mennesker, der ikke har noget arbejde?

Kl. 14:06

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Tak. Statsministeren.

Kl. 14:06

Statsministeren (Lars Løkke Rasmussen):

Jeg er meget, meget enig og synes, det er nogle kloge ord, det med »dem og os«. Altså, det er sådan set det, jeg frygter mest på vores alle sammens vegne, nemlig hvis der kommer det her billede af, at det er enten-eller, at det er dem og os, fordi det risikerer at fremkalde noget, der er meget stereotypt, og som i virkeligheden forhindrer, at man kan få løst problemerne. For der findes ingen enkle løsninger. Og derfor er en del af en fremtidig løsning jo også, at der bliver ved med at komme arbejdskraft ind over landets grænser. Vi er på den måde en del af Europa, lige så vel som danskere rejser ud den anden vej.

Jamen selvfølgelig får vi løst de problemer, vi nu sætter os for at løse. Så jeg vil simpelt hen ikke forholde mig til den hypotese, at arbejdsmarkedets parter skulle møde ind her på torsdag med en fælles analyse af, at vi har et stort samfundsproblem, og at det så skulle ende op med, at vi ikke gør noget ved det. Altså, jeg vil simpelt hen ikke lade mit sind formørke af sådanne nedslående tanker. Dermed jo ikke sagt, at man i trepartsforhandlingerne kan løse den her udfordring totalt og få den til at gå væk. Det kan man ikke, den er tung og svær. Men trepartsforhandlingerne skal levere forslag og løsninger, der bidrager til, at vi alle sammen berettiget kan tro på, at vi hæver erhvervsfrekvensen blandt nytilkomne flygtninge. Og det tror jeg på.

Kl. 14:07

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Tak for det.

Hr. Søren Pape Poulsen, værsgo.

Kl. 14:08

Spm. nr. US 47

Søren Pape Poulsen (KF):

Tak. Jeg kan glæde statsministeren med, at vi nu skal til et nyt emne, sikkert til fælles glæde. Det er jo sådan, at retten til at bo i eget hjem ser vi Konservative som noget helt afgørende og fundamentalt i vores samfund. Og vi var helt sikre på, at tiden nu var kommet til at finde gode løsninger for boligejerne, at det var slut med, at folk skal beskattes fra hus og hjem. Nu har jeg så forstået, at skatteministeren har udskudt forhandlingerne om et nyt system indtil efteråret. Det skal ses i en 2025-sammenhæng, forstås, og det synes vi sådan set er rigtig godt. Det er altid godt at prøve at se det i et større perspektiv.

Vi troede jo så, at det betød en automatisk melding om, at indtil da, og indtil vi finder en løsning, er grundskylden selvfølgelig også automatisk fastfrosset, når nu det bliver udskudt et år mere. Men det bliver der sagt nej til. Jeg tror, skatteministeren sagde, at han jo ikke kunne stå her og love skattelettelser for åben skærm. Er statsministeren så ikke enig med mig i, at det løfte, der så er givet, er skattestigninger for åben skærm? For hvis vi ikke gør noget ved det her, hvis vi ikke fastfryser grundskylden, når vi udskyder systemet, så er det en skattestigning, boligejerne får.

Kl. 14:09

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Tak. Værsgo til statsministeren.

Kl. 14:09

Statsministeren (Lars Løkke Rasmussen):

Altså, det, der er udgangspunktet, er, at vi regulerer grundskylden fuldstændig på den måde, som vi har aftalt og samlet stod på mål for, da vi senest var i regering sammen.

Kl. 14:09

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Værsgo, hr. Søren Pape Poulsen.

Kl. 14:09

Søren Pape Poulsen (KF):

Så er det godt, vi er nogle, der har udviklet os lidt på det felt. Men nu er det jo sådan, at vi fra Konservatives side har præsenteret et forslag til, hvordan vi kan komme helt ud over det her, nemlig ved at afskaffe alle boligskatter, give en platform til, at vi kan give danskerne tryghed i deres egen bolig: Væk med alle boligskatter, indfør en beskatning på avancen af boligen fra den dag, lovforslaget er indført, og væk med rentefradragsretten. Og så er der endda ud over det plads til vækst i den offentlige sektor, hvis nogen skulle ønske det.

Vil det ikke være oplagt at gribe den mulighed, vi her forærer statsministeren på et sølvfad? For det er kun, fordi vi ønsker, regeringen får en god sag sammen med os i det her.

Kl. 14:10

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Tak. Statsministeren.

Kl. 14:10

Statsministeren (Lars Løkke Rasmussen):

Tak for det. Altså, når hr. Søren Pape Poulsen siger, at det er godt, man har udviklet sig siden da, betyder det så, at det er godt, man ikke længere er i regering, eller hvad?

Jeg må sige, at jeg ikke satser på at udvikle mig overhovedet, for selv om det er ubelejligt og måske lidt sværere at stå med ansvaret og man ikke kan indtage de fristende og lidt nemme synspunkter, tror jeg alligevel, man står sig bedst ved at tage ansvaret på sig. Og vi har jo altså i fællesskab lavet et system, hvor vi ligesom lader nye vurderinger smitte langsomt af på skattebilletten. Sidste år var det et konservativt krav i finanslovsforhandlingerne, at boligejerne blev fritaget for det, vi ellers i fællesskab historisk havde aftalt. Det fandt vi en løsning på. Om vi kan gøre det igen i 2016 i forhold til 2017, må stå sin prøve til efteråret, når vi ved, hvordan økonomien for 2017 ser ud.

Med hensyn til et helt nyt boligbeskatningssystem lyder det meget, meget besnærende at lave det hele om og så indføre en ejendomsavancebeskatning. Der er det problem, at i forhold til det provenu, vi tager hjem i dag – og det er jo penge, vi har brugt – vil vi komme til at skylde. Så helt enkelt er det ikke. Men lad mig sige det på den måde, også for at runde positivt af, at en af grundene til, at vi har skubbet det her til efteråret, er, at det giver en mulighed for, at vi kan få en samlet, velforberedt drøftelse om også dansk skattepolitik. Altså, vi skal diskutere topskat og bundskat, og så må vi også til den tid diskutere, hvordan et nyt ejendomsvurderingssystem skal finde sin indpasning i en fremadrettet beskatning, idet det dog er vigtigt at få sagt, at vi jo har et skattestop frem til 2020.

Kl. 14:12

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Tak. Vi skal lige bede om lidt mere ro i salen, så vi kan få ro til den sidste spørger.

Værsgo.

Kl. 14:12

Søren Pape Poulsen (KF):

Tak. Det var nu ikke sådan, jeg tænkte det med at udvikle sig. Jeg tænker, at vi gerne tager et ansvar, også her i salen. Det synes jeg vi gør i Folketinget hver eneste dag, men det er jo set, at partier tager ansvar, også selv om de ikke sidder i regering. Der skal vel også være plads til at tænke nyt, tænker jeg, i dansk politik. Der er nogle gange, hvor vi som politikere lægger noget på bordet, hvor vi tænker, at det godt kan ske, det ryster båden lidt, men at det måske er vigtigt for den diskussion, vi skal have med hinanden og samfundet i det hele taget, at vi også viser nye veje.

Jeg glæder mig også rigtig meget til at tale skat her til efteråret. Der er efterhånden høje forventninger hos alle. Jeg er helt sikker på – og det kan statsministeren regne med – at vi vil være særdeles konstruktive, når det gælder om, at danskerne skal betale mindre i skat.

Men hvad er statsministerens melding så til de mange boligejere, der nu sidder og tænker: Hvor mange år fortsætter det her bevidstløst? Altså, er der en tryghed, man kan se frem til, for boligøkonomien? For ellers er der borgere i dette land, for hvem boligskatterne er så høje, at de må flytte fra hus og hjem. Det bliver resultatet nogle steder i Danmark.

Kl. 14:13

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Så slutter statsministeren af. Værsgo.

Kl. 14:13

Statsministeren (Lars Løkke Rasmussen):

Ja, der er jo altså den tryghed, at vi bredt politisk er enige om et boligskattestop frem til 2020. Og jeg er helt med på, at det i forhold til grundskylden er defineret på den måde, det er, og som vi sammen definerede det, da vi sidst var i regering sammen, hvor der er lagt et loft over stigningen. Det er det, der er udgangspunktet.

Så glæder jeg mig også til efterårets drøftelser, og jeg kan sagtens se nogle charmerende træk ved De Konservatives forslag i idé- og skitseform. Jeg er bare nødt til sige, at det jo også skal stå sin prøve i virkelighedens verden i forhold til at kunne levere de penge, vi allerede har lagt ind i budgetterne og allerede har disponeret – og stort set allerede har brugt.

Der, hvor jeg synes at der politisk bør være en fælles ambition, som vi så kan vende tilbage til, er, at hvis man har råd til at købe et hus i den givne situation, man er i, så skal man jo også have råd til at blive siddende i det, hvis ikke der er noget i ens situation, der skifter. Altså, det er i hvert fald sådan min egen politiske indfaldsvinkel til det og også det, der vil være regeringens, kan man sige, holdningsmæssige afsæt, når vi til efteråret skal diskutere alle de her spørgsmål.

Kl. 14:14

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Tak for det. Og hermed er spørgetiden slut.

Kl. 14:15

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Fra statsministeren har jeg modtaget brev om,

at det efter statsministerens indstilling ved kongelig resolution af 25. januar 2016 er bestemt,

at ressortansvaret for dele af afsnit IV i lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester overføres fra erhvervs- og vækstministeren til energi-, forsynings- og klimaministeren, og

at ressortansvaret for sager vedrørende hemmeligholdelse af elektronisk kommunikation og behandling af persondata på teleområdet overføres fra energi-, forsynings- og klimaministeren til erhvervs- og vækstministeren.

Meddelelsen vil fremgå af folketingstidende.dk (jf. nedenfor).

[»Folketingets formand

Efter min indstilling er det ved kongelig resolution af 25. januar 2016 bestemt,

at ressortansvaret for afsnit IV i lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester overføres fra erhvervs- og vækstministeren til energi-, forsynings- og klimaministeren, men således at ressortansvaret for de opgaver vedrørende sektorspecifik konkurrenceregulering, der efter afsnit IV varetages af den uafhængige telemyndighed, herunder gennemførelse af markedsundersøgelser, sikring af samtrafik og tilsyn med den sektorspecifikke fusionskontrol efter lovens kapitel 11-14 og 16-18, forbliver hos erhvervs- og vækstministeren, og

at ressortansvaret for sager vedrørende hemmeligholdelse af elektronisk kommunikation og behandling af persondata på teleområdet overføres fra energi-, forsynings- og klimaministeren til erhvervs- og vækstministeren.

Jeg beder formanden underrette Folketinget herom.

Sign. Lars Løkke Rasmussen

/Christian Hesthaven«].

Det næste punkt på dagsordenen er:

2) Spørgsmål om fremme af forespørgsel nr. F 18:

Forespørgsel til justitsministeren om offentlighedsloven.

Af Simon Emil Ammitzbøll (LA) og Anders Samuelsen (LA).

(Anmeldelse 05.02.2016).

Sammen med dette punkt foretages:

3) Spørgsmål om fremme af forespørgsel nr. F 19:

Forespørgsel til udlændinge-, integrations- og boligministeren om inddragelse af opholdstilladelse for studerende. (Hasteforespørgsel).

Af Simon Emil Ammitzbøll (LA) og Ulla Sandbæk (ALT).

(Anmeldelse 05.02.2016).

Kl. 14:15

Forhandling

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Hvis ingen gør indsigelse mod fremme af disse forespørgsler, betragter jeg Tingets samtykke som givet.

[Det er givet].

Det næste punkt på dagsordenen er:

4) Spørgsmål om meddelelse af orlov til og indkaldelse af stedfortræder for medlem af Folketinget Jesper Petersen (S).

Kl. 14:16

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Medlem af Folketinget Jesper Petersen har søgt om orlov fra den 09.02.2016, jævnfør forretningsordenens § 41, stk. 4.

Hvis ingen gør indsigelse, vil jeg betragte det som vedtaget, at der meddeles orlov som ansøgt, og at stedfortræderen indkaldes som midlertidigt medlem.

Det er vedtaget.

Det næste punkt på dagsordenen er:

5) Indstilling fra Udvalget til Valgs Prøvelse:

Godkendelse af stedfortræder som midlertidigt medlem af Folketinget for Jesper Petersen (S).

Kl. 14:16

Forhandling

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Fra Udvalget til Valgs Prøvelse har jeg modtaget indstilling om, at 2. stedfortræder for Socialdemokratiet i Sydjyllands Storkreds, Anne Sina, godkendes som midlertidigt medlem af Folketinget fra og med den 9. februar 2016, i anledningen af Jesper Petersens orlov, da 1. stedfortræder, Troels Ravn, allerede er indtrådt som ordinært medlem af Folketinget.

Er der nogen, der ønsker ordet? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Kl. 14:17

Afstemning

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Der stemmes om udvalgets indstilling, og der kan stemmes.

Afstemningen er sluttet.

For stemte 105 (S, DF, V, EL, LA, ALT, RV, SF og KF), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.

[Ved en fejl er der registreret stemme afgivet af Ole Hækkerup (S). Afstemningen er retteligt foretaget af Kaare Dybvad (S).]

Udvalgets indstilling er enstemmigt vedtaget med 105 stemmer.

Det næste punkt på dagsordenen er:

6) Fortsættelse af forespørgsel nr. F 10 [afstemning]:

Forespørgsel til social- og indenrigsministeren om aflønning m.v. af pleje- og netværksplejefamilier.

Af Karina Adsbøl (DF) og Karin Nødgaard (DF).

(Anmeldelse 11.12.2015. Fremme 15.12.2015. Forhandling 05.02.2016. Ugeplan 05.02.2016. Forslag til vedtagelse nr. V 21 af Karina Adsbøl (DF), Pernille Rosenkrantz-Theil (S), Jan E. Jørgensen (V), Pernille Skipper (EL), Laura Lindahl (LA), Torsten Gejl (ALT), Marianne Jelved (RV), Trine Torp (SF) og Mette Abildgaard (KF)).

Kl. 14:17

Afstemning

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Forhandlingen er sluttet, og vi går til afstemning om det stillede forslag til vedtagelse. Der foreligget ét forslag.

Der stemmes om forslag til vedtagelse nr. V 21 af Karina Adsbøl (DF), Pernille Rosenkrantz-Theil (S), Jan E. Jørgensen (V), Pernille Skipper (EL), Laura Lindahl (LA), Torsten Gejl (ALT), Marianne Jelved (RV), Trine Torp (SF) og Mette Abildgaard (KF), og der kan stemmes.

Afstemningen er slut.

111 (S, DF, V, EL, LA, ALT, RV, SF og KF) stemte for, [imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0] og forslaget er vedtaget.

[Ved en fejl er der registreret stemme afgivet af Ole Hækkerup (S). Afstemningen er retteligt foretaget af Kaare Dybvad (S).]

Det næste punkt på dagsordenen er:

7) 2. behandling af lovforslag nr. L 81:

Forslag til lov om ændring af lov om Sydslesvigudvalget og tilskudsordninger på undervisningsministerens område for det danske mindretal i Sydslesvig. (Sammensætningen af Sydslesvigudvalget og tilskud til bygge- og anlægsprojekter m.v.)

Af ministeren for børn, undervisning og ligestilling (Ellen Trane Nørby).

(Fremsættelse 10.12.2015. 1. behandling 12.01.2016. Betænkning 02.02.2016).

Kl. 14:19

Forhandling

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Kl. 14:19

Afstemning

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Ønskes afstemning af ændringsforslag nr. 1, tiltrådt af udvalget?

Det er vedtaget.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Det næste punkt på dagsordenen er:

8) 2. behandling af lovforslag nr. L 68:

Forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække. (Justering af reglerne om kvælstofnormer).

Af miljø- og fødevareministeren (Eva Kjer Hansen).

(Fremsættelse 20.11.2015. 1. behandling 08.12.2015. Betænkning 04.02.2016).

Kl. 14:19

Forhandling

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet.

Der er stillet forslag om, at lovforslaget henvises til fornyet udvalgsbehandling, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Det næste punkt på dagsordenen er:

9) 2. behandling af lovforslag nr. L 90:

Forslag til lov om ændring af lov om radiofrekvenser og om ophævelse af lov om auktion over tilladelser til 3. generations mobilnet. (Ændring af auktions- og udbudsbestemmelser og ophævelse af lov om auktion over tilladelser til 3. generations mobilnet).

Af energi-, forsynings- og klimaministeren (Lars Christian Lilleholt).

(Fremsættelse 16.12.2015. 1. behandling 14.01.2016. Betænkning 04.02.2016).

Kl. 14:20

Forhandling

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Det næste punkt på dagsordenen er:

10) 2. behandling af lovforslag nr. L 91:

Forslag til lov om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og forskellige andre love. (Opfølgning på politisk forlig om en ny og forbedret regulering af den danske vandsektor).

Af energi-, forsynings- og klimaministeren (Lars Christian Lilleholt).

(Fremsættelse 16.12.2015. 1. behandling 14.01.2016. Betænkning 04.02.2016).

Kl. 14:20

Forhandling

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Er der nogen, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Kl. 14:21

Afstemning

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 1-3, tiltrådt af udvalget?

De er vedtaget.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 4 af et mindretal (S, EL, RV og SF), tiltrådt af et mindretal (ALT). Der kan stemmes. Værsgo.

Afstemningen er sluttet.

For stemte 53 (S, EL, ALT, RV og SF), imod stemte 57 (DF, V, LA og KF), hverken for eller imod stemte 0.

[Ved en fejl er der registreret stemme afgivet af Ole Hækkerup (S). Afstemningen er retteligt foretaget af Kaare Dybvad (S).]

Ændringsforslaget er forkastet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 5, tiltrådt af udvalget?

Det er vedtaget.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Det næste punkt på dagsordenen er:

11) 2. behandling af lovforslag nr. L 76:

Forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven og lov om social service. (Forældremyndighed, når den ene forælder har forvoldt den anden forælders død, overførsel af forældremyndighed til samlevende par m.v.).

Af social- og indenrigsministeren (Karen Ellemann).

(Fremsættelse 09.12.2015. 1. behandling 14.01.2016. Betænkning 04.02.2016).

Kl. 14:22

Forhandling

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Er der nogen, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Kl. 14:22

Afstemning

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 1 og 2, tiltrådt af udvalget?

De er vedtaget.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Det næste punkt på dagsordenen er:

12) 2. behandling af lovforslag nr. L 95:

Forslag til lov om ændring af ligningsloven. (Grøn boligjobordning i 2016 og 2017).

Af skatteministeren (Karsten Lauritzen).

(Fremsættelse 16.12.2015. 1. behandling 19.01.2016. Betænkning 04.02.2016).

Kl. 14:23

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Er der nogen, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Kl. 14:23

Afstemning

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 1-3, tiltrådt af et flertal (DF, V, EL, ALT, SF og KF), eller om ændringsforslag nr. 4, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af LA)?

De er vedtaget.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Det næste punkt på dagsordenen er:

13) 2. behandling af lovforslag nr. L 43:

Forslag til lov om ændring af retsplejeloven. (Videoafhøring af børn og unge i straffesager).

Af justitsministeren (Søren Pind).

(Fremsættelse 04.11.2015. 1. behandling 16.11.2015. Betænkning 28.01.2016).

Kl. 14:23

Forhandling

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Det næste punkt på dagsordenen er:

14) 2. behandling af lovforslag nr. L 48:

Forslag til lov om ændring af retsplejeloven. (Udtagelse af blodprøve, anklagemyndighedens deltagelse i retsmøder via videokommunikation ved fristforlængelser m.v.).

Af justitsministeren (Søren Pind).

(Fremsættelse 11.11.2015. 1. behandling 16.11.2015. Betænkning 28.01.2016).

Kl. 14:24

Forhandling

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Er der nogen, der ønsker at udtale sig? Fru Pernille Skipper, værsgo.

Kl. 14:24

Pernille Skipper (EL):

Jeg vil bare tage 2 minutter af jeres tid og fortælle, at Enhedslisten har stillet et ændringsforslag, som handler om tolkes fysiske placering i forbindelse med de retssager, der foregår via videokommunikation. Det lovforslag, som vi skal behandle nu, handler nemlig om mange forskellige ting, bl.a. sådan noget som udtagelse af blodprøver og hvem, der kan gøre det, og alt muligt andet. Men en del af det handler så også om, at tolke ikke nødvendigvis skal være fysisk placeret sammen med den tiltalte, når der foretages videoafhøringer. Og det mener vi ikke bare er et mindre, men faktisk et meget stort problem.

I forvejen er det sådan, at vi i Danmark har temmelig store problemer med tolkningen i vores retssystem. Alt for mange ved simpelt hen ikke, hvad der foregår omkring dem, når de er tiltalt, hvis de ikke kan dansk. Tolkene er ikke certificeret. Der er lavet rapport på rapport på rapport – senest bl.a. fra Institut for Menneskerettigheder – som viser, at det er et rigtig, rigtig stort problem. Hvis man så også nu flytter tolkens fysiske placering ud, mister man altså endnu mere kommunikation mellem den tiltalte og tolken, og vi risikerer, at der er endnu flere mennesker, som går igennem vores retssystem uden at forstå ordentligt, hvad der foregår. Og det er, mine damer og herrer, ikke retfærdighed, der sker fyldest, hvis man ikke forstår, hvad der foregår i en retssal.

Derfor har vi stillet det her ændringsforslag, som tager den del ud af lovforslaget, så vi med glæde kan stemme for resten.

Kl. 14:26

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Er der flere, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Kl. 14:26

Afstemning

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Der stemmes om ændringsforslag nr. 1 af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (ALT og SF). Og der kan stemmes.

Afstemningen er sluttet.

For stemte 19 (EL, ALT og SF), imod stemte 89 (S, DF, V, LA, RV og KF), hverken for eller mod stemte 0.

[Ved en fejl er der registreret stemme afgivet af Ole Hækkerup (S). Afstemningen er retteligt foretaget af Kaare Dybvad (S).]

Forslaget er forkastet.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Det næste punkt på dagsordenen er:

15) 1. behandling af lovforslag nr. L 113:

Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, integrationsloven og forskellige andre love. (Kontanthjælpsloft, 225-timersregel, ferie til uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere m.v.).

Af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen).

(Fremsættelse 03.02.2016).

Kl. 14:27

Forhandling

Formanden (Pia Kjærsgaard):

Forhandlingen er åbnet.

Vi skal lige have lidt ro, inden den første ordfører kommer op. Tak.

Det er hr. Leif Lahn Jensen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Kl. 14:27

(Ordfører)

Leif Lahn Jensen (S):

Tak for det. I dag foreslår regeringen og Dansk Folkeparti at indføre et kontanthjælpsloft, så de fattige danskere bliver endnu fattigere. Det vil regeringen og Dansk Folkeparti gøre, fordi de mener, at det skal kunne betale sig at arbejde. Selvfølgelig skal det da kunne betale sig at arbejde. Hvem mener ikke det?

Men prisen for Venstre og Dansk Folkepartis kontanthjælpsloft bliver altså et fattigere samfund. For det, man gør, er, at man bare sender regningen videre til de svageste. Man sænker rådighedsbeløbet for handicappede, for hjemløse, for enlige forældre og tusindvis af andre kontanthjælpsmodtagere. Og det er simpelt hen ikke rimeligt. Helt konkret vil kontanthjælpsloftet sætte en grænse for, hvor meget man samlet kan modtage i ydelser fra det offentlige. Loftet vil særlig ramme børnefamilier og enlige forsørgere rigtig, rigtig hårdt. Over 24.000 kontanthjælpsmodtagere i Danmark vil blive ramt af kontanthjælpsloftet. De vil i gennemsnit få deres boligstøtte og særlige støtte reduceret med 1.500 kr. om måneden. 1.500 kr. hver eneste måned kan være forskellen på, om man har råd til at bo i sin lejlighed eller ej. Det er de penge, de her mennesker ikke kan undvære. De bor allerede i de billigste lejligheder. Der er ikke noget billigere at flytte til.

De her mennesker har et problem, særlig taget i betragtning af, at vi, samtidig med at Dansk Folkeparti og Venstres kontanthjælpsloft træder i kraft, vil have mange flygtninge, som også skal have boliger. Hvad gør man? Man sætter maksimalt pres på kommunerne, hvilket vi da også kan se i høringssvarene fra kommunerne.

Når Venstre og Dansk Folkeparti prædiker, at det skal kunne betale sig at arbejde, kan jeg ikke lade være med at tænke, at de må have misforstået noget. For langt, langt de fleste danskere kan det svare sig markant økonomisk at arbejde frem for at være på overførselsindkomst for slet ikke at tale om de sociale, sundhedsmæssige og selvværdsmæssige gevinster ved at tage et arbejde. Man må forstå det ovre på højrefløjen: Arbejdsløse vil allerhelst have et arbejde. Og det vil kontanthjælpsmodtagere, det vil de arbejdsløse, og hvis man tror andet, så er det, fordi man ikke har snakket med dem.

Men kontanthjælpsloftet skal jo suppleres af en skattelettelse, fik vi at vide i valgkampen. Nu ved vi, at skattelettelsen kunne være 14 kr. om måneden for lavtlønnede. Det kunne den være, fordi man netop har udskudt skattereformen. Nu er jeg godt klar over, at man teknisk set har gjort det sådan, at det er boligydelsen og den særlige ydelse, der sættes ned, for så kan man jo være smart og sige, at man ikke skærer i kontanthjælpen. Jeg ved, at DF siger det hele tiden, men det er jo netop det, Venstre og Dansk Folkeparti gør. Jeg ved godt, at akademikere her på Christiansborg og kommentatorer måske vil kalde det en smart taktik, men for omkring 25.000 fuldtidspersoner på kontanthjælp og ikke mindst deres omkring 35.000 børn betyder det her altså, at de har færre penge i lommen. Der er færre penge til børnefødselsdage og ordentligt fodtøj. De betaler prisen for denne smarte taktik, og det er fuldkommen urimeligt.

Jeg står her med Dansk Folkepartis folder fra valgkampen. Jeg har virkelig bladret meget i den, og jeg kan ikke nogen steder se, at en enlig mor med to børn skal have 2.900 kr. mindre til rådighed om måneden. Jeg kan ikke se det nogen steder, og jeg har virkelig gennemlæst det. Det, jeg ved, er, at Kristian Thulesen Dahl har sagt, at den økonomiske gevinst ved at arbejde skal være større, men ikke ved at sænke kontanthjælpen. Man bør i stedet sænke skatten for folk på arbejdsmarkedet med lave indtægter. Alligevel står vi så her. Skattereformen er blevet udskudt, men det er kontanthjælpsloftet ikke. Var det virkelig det, man fik ud af, at Dansk Folkeparti blev det største borgerlige parti? Var det virkelig det, man fik ud af, at man stemte på Dansk Folkeparti? Jeg er nødt til at spørge Dansk Folkeparti: Kære Dansk Folkeparti, var det virkelig det, I ville?

Vi ved, at Venstre og Dansk Folkepartis kontanthjælpsloft har store sociale konsekvenser; vi ved, at beskæftigelseseffekten vil være meget begrænset; vi ved, at det vil give en skattelettelse, hvis den da ikke bliver udsat, på 14 kr. om måneden. Alt i alt er der altså tale om en jobreform uden job, en skattelettelse uden lettelse for at sikre nogle, der i høj grad allerede er sikret, ved at det kan betale sig at arbejde.

Prisen for ingenting er massive sociale konsekvenser for udsatte mennesker og deres børn. Det støtter Socialdemokratiet naturligvis ikke. Hvorfor i alverden gør Dansk Folkeparti det? Jeg kunne også sige, at jeg undrer mig over forsiden på folderen, hvor der står tryghed og tillid. Det forstår jeg ikke en pind af.

Kl. 14:33

Den fg. formand (Benny Engelbrecht):

Der er tydeligvis følelser bag ordførerens ord, jeg skal dog minde om, at man, til trods for at man har følelser med i sin tale, stadig væk skal huske at omtale et medlem korrekt, så det hedder hr. Kristian Thulesen Dahl.

Den første, der har bedt om korte bemærkninger, er hr. Finn Sørensen.

Kl. 14:33

Finn Sørensen (EL):

Det har jeg gjort, fordi jeg gerne vil takke ordføreren for en stærkt engageret tale, og jeg synes, det er dejligt at høre ordførere, der også har følelserne med og husker, at det altså er mennesker, vi taler om her, som bliver utrolig hårdt ramt af det her lovforslag. Jeg er også glad for, at vi er enige i denne sag. Der har jo været andre sager om kontanthjælp og forringelse af vilkårene for kontanthjælpsmodtagere, hvor vi ikke har været enige, og hvor man sådan set med lige så stor ret kunne have holdt sådan en tale, og det har jeg da også forsøgt på de gange. Lad det nu ligge.

Ordføreren sagde, at der må være noget, de borgerlige har misforstået, når vi taler om, at det her skal føre til flere i arbejde, og at det skal kunne betale sig at arbejde. Men ordføreren har sikkert læst, at man selv forventer, at der kun kommer 700 i arbejde, som følge af at man generer mere end 24.000-25.000 mennesker og forringer deres livsvilkår. Hvad tænker ordføreren om det, når regeringen selv indrømmer, at der ikke kommer flere i arbejde som følge af det her?

Kl. 14:34

Den fg. formand (Benny Engelbrecht):

Ordføreren.

Kl. 14:34

Leif Lahn Jensen (S):

Alene det, at man siger, at 700 mennesker kommer i gang, og at man så sætter så mange som 35.000 børn i så store vanskeligheder, får mig da til at tage mig til hovedet. Man kan også bare kigge på historien i det her og kigge tilbage til 00'erne, hvor den tidligere VK-regering lavede de samme øvelser, det her er så bare lidt værre. Der er en SFI-rapport, der siger, at der ikke er nogen ting, der beviser, at det her rent faktisk fik nogen i beskæftigelse. Det vil sige, at regeringen og Dansk Folkeparti sådan set bare kunne kigge på, hvad der blev lavet i 00'erne, og finde ud af, at det så ikke virkede. Men det, der virkede, var faktisk det, man lavede under en socialdemokratisk ledet regering, for da blev færre fattigere.

Så ovre på den her side kan man sådan set bare læse lidt i historien. Hr. Finn Sørensen har fuldstændig ret. Jeg synes, at prisen er rigtig, rigtig høj for de der få mennesker, hvis der i det hele taget kommer nogen i arbejde, og for, at man sætter så mange mennesker – enlige mødre, handicappede og andre – i så store vanskeligheder.

Kl. 14:35

Den fg. formand (Benny Engelbrecht):

Hr. Finn Sørensen, anden korte bemærkning.

Kl. 14:35

Finn Sørensen (EL):

Tak. Men så kunne vi to i fællesskab måske konkludere, at al den der snak om, at det skal kunne betale sig at arbejde, og at der kommer flere i arbejde, hvis vi tager nogle penge fra folk, så bare er en elendig undskyldning for helt bevidst og kynisk at forringe livsvilkårene for nogle af de mest udsatte mennesker i det her land.

Kl. 14:35

Den fg. formand (Benny Engelbrecht):

Ordføreren.

Kl. 14:35

Leif Lahn Jensen (S):

Der er noget, som man skal huske på, når man laver sådan nogle ting som kontanthjælpsreformen, som jeg jo selv var med til at lave, da vi sad i regering. Det, jeg tror der virker, er, at man laver noget aktivt for at få mennesker i gang. Et menneske, der måske har sociale problemer, et menneske, som har sundhedsproblemer, og et menneske, som mangler noget uddannelse, får man jo ikke i arbejde bare ved at gøre dem fattigere. Man får dem i arbejde ved at bruge de her redskaber – det kan være mentorordninger, som man i øvrigt også har forringet. Det vil sige, at man giver de her mennesker færre penge og man fjerner nogle af de aktiviteter, der rent faktisk kan få dem i gang. Det er jo det, der er lidt i modsætning til det, vi gjorde.

Så det hjælper ikke noget at tage penge fra folk, der har svært ved at komme i arbejde. Men ministeren svarede jo også, at 70 pct. af kontanthjælpsmodtagerne ikke er jobparate. Hvordan forventer man så, at de 70 pct., der ikke er jobparate, kan komme i arbejde, bare ved at man tager penge fra dem? Det forstår jeg simpelt hen ikke.

Kl. 14:36

Den fg. formand (Benny Engelbrecht):

Hr. Hans Andersen fra Venstre.

Kl. 14:36

Hans Andersen (V):

Tak for det. Jeg kan forstå, at Socialdemokraterne ikke støtter et kontanthjælpsloft. Men vi er jo i en situation, hvor antallet af mennesker på kontanthjælp er steget, vi er i en situation, hvor det for rigtig mange mennesker ikke kan betale sig at tage et arbejde – f.eks. et arbejde, der har en relativt lav aflønning, eksempelvis 17.000, 18.000, 19.000 kr. Jeg venter spændt på Socialdemokraternes forslag til løsning af den udfordring.

Så jeg vil gerne spørge Socialdemokraternes ordfører, om ikke det er rimeligt, at der er en forskel mellem at være på kontanthjælp og så på at tage et arbejde og bidrage til det velfærdssamfund, som vi alle sammen støtter op om. Skal der ikke være en rimelig forskel økonomisk på at være offentligt forsørget og at påtage sig et arbejde?

Kl. 14:37

Den fg. formand (Benny Engelbrecht):

Ordføreren.

Kl. 14:37

Leif Lahn Jensen (S):

Det er fuldstændig rigtigt, at der skal være en forskel. Det forstod statsministeren, da han var statsminister sidste gang, åbenbart ikke, for dengang kunne det ikke svare sig. Dengang var der ikke forskel. Det gjorde den socialdemokratisk ledede regering så noget ved via skattereformen, som Venstre i øvrigt også var med i. Nu er det faktisk sådan, at 9 ud af 10 mennesker får mere end 2.000 kr. mere til sig selv, hvis de tager et arbejde, og når skattereformen er fuldt indfaset, kan det svare sig for alle kontanthjælpsmodtagere at tage et arbejde. Det vil sige, at Socialdemokratiet rent faktisk har gjort noget ved det.

Det eneste svar, de borgerlige med Venstre i spidsen – og Dansk Folkeparti støtter altid – har haft indtil nu, er at tage penge fra folk. Men det har man set ikke virker. Vi har vist, at det her kunne virke, og vi har rent faktisk opnået resultater, og det ved jeg også hr. Hans Andersen har fuldstændig styr på.

Jeg synes sådan set bare, regeringen skulle prøve at kopiere nogle af de ting, som den tidligere regering gjorde, for de virkede.

Kl. 14:38

Den fg. formand (Benny Engelbrecht):

Hr. Hans Andersen.

Kl. 14:38

Hans Andersen (V):

Nu sagde ordføreren, at hvis man blot tager et arbejde, er der en gevinst. Faktum er jo, at hvis man tager et arbejde til 17.700 kr., som er den løn, man kan blive aflønnet med, hvis man går ud i en butik her i Københavnsområdet, så er der ikke en gevinst ved at tage et arbejde. Det er et faktum. Så er spørgsmålet igen: Bør der ikke være en rimelig forskel på at tage et arbejde og være på en overførselsindkomst? Her er det så konkret kontanthjælp. Altså, jeg tænker på rimeligheden i det. Det er, som om Socialdemokraterne har en opfattelse af, at der ikke skal være nogen forskel, og der er spørgsmålet: Hvor er rimeligheden?

Kl. 14:39

Den fg. formand (Benny Engelbrecht):

Ordføreren.

Kl. 14:39

Leif Lahn Jensen (S):

Jamen jeg har lige svaret på det. For ni ud af ti kan det svare sig. Ni ud af ti får mere end 2.000 kr. til sig selv om måneden. Det er rigtig, rigtig mange penge, og når skattereformen er indfaset, er det alle. Det synes vi er rimeligt, og det kan også lade sig gøre med det, vi har besluttet.

Man kan jo spørge tilbage: Er det her rimeligt? Nu tror I, at 700 personer kommer i gang på grund af det her. Men historien har vist, at der ikke er nogen, der kommer i gang. Er det rimeligt, at man gør et eller andet, der ikke virker, og så sørger for, at 35.000 børn bliver fattigere og får det sværere? Er det rimeligt? Det synes jeg ikke, men det er jo så det, der er forskellen på hr. Hans Andersens parti og mit.

Kl. 14:39

Den fg. formand (Benny Engelbrecht):

Den næste til en kort bemærkning er hr. Joachim B. Olsen, Liberal Alliance.

Kl. 14:40

Joachim B. Olsen (LA):

Tusind tak for det. Når ordføreren roser beskæftigelseseffekterne af den tidligere regerings kontanthjælpsreform, burde han måske lige huske at nævne, at ifølge regeringen selv var det, der faktisk gav den helt store beskæftigelseseffekt, at man med den daværende kontanthjælpsreform nedsatte ydelserne. Det er ikke det indtryk, ordføreren giver, og det synes jeg er beklageligt.

Så vil jeg gerne spørge ordføreren om noget. Når det her loft over kontanthjælpen er indført, vil det betyde, at en enlig mor med to børn før husleje, men efter skat, vil have 17.400 kr. at leve for. Jeg siger ikke, at det er nogen dans på roser, men med 17.400 kr. kan man betale sin husleje, og man kan også forsørge sin familie.

Er det ikke et meget anstændigt beløb?

Kl. 14:41

Den fg. formand (Benny Engelbrecht):

Ordføreren.

Kl. 14:41

Leif Lahn Jensen (S):

Vi kan snakke om kroner og øre og hvad man kan leve for, og hvad man ikke kan leve for. Men hvis man kigger høringssvarene igennem og læser det, som dem, der sådan set ved noget om det her – socialrådgiverne og mange andre – siger, så er det faktisk ikke sjovt. For de eneste, der er positive, er Dansk Arbejdsgiverforening, mens alle andre går imod det her.

Jeg vil sige, at de her høringssvar klokkeklart viser, at mange mennesker vil blive sat ud af deres bolig, og at mange mennesker vil få det rigtig, rigtig svært. Og historien viser jo også, at da man sidst gjorde det her, var der rigtig, rigtig mange mennesker, der blev mere fattige. Det er et faktum. Der er en rapport fra 2005 fra SFI, der rent faktisk viser det.

Så kan vi jo altid diskutere, om man kan leve for det eller ej. Jeg konstaterer bare, at det her medvirker til flere fattige børnefamilier, og at flere mennesker får det rigtig, rigtig svært, og det vil vi simpelt hen ikke være med til. Især ikke, når man tænker på den der beskæftigelsesgrad, hvor vi ved, at det ikke virker. Det kan vi jo se, så derfor er det en helt forkert vej at gå, og det er helt forkert at skabe så meget fattigdom med noget, der ikke virker.

Kl. 14:42

Den fg. formand (Benny Engelbrecht):

Hr. Joachim B. Olsen, anden korte bemærkning.

Kl. 14:42

Joachim B. Olsen (LA):

Jeg tror, vi har læst noget forskelligt ud af den rapport fra SFI. For der blev det faktisk slået fast, at når man sammenlignede f.eks. integrationen i Danmark, Norge og Sverige og så på de forskelle, der var, så kunne det konstateres, at Danmark faktisk klarede sig lidt bedre end de andre lande, og den konklusion, man fandt frem til, var, at der rent faktisk var blevet indført reducerede ydelser.

Men jeg vil egentlig gerne bede ordføreren om at forholde sig til det, jeg spurgte om, altså: Er det rimeligt, at man får 17.400 kr. at leve for, når man er på kontanthjælp i Danmark? Det er jo det, det handler om. Det er jo kroner og øre og ikke alt muligt andet. Er det ikke en meget rimelig ydelse at modtage?

Kl. 14:43

Den fg. formand (Benny Engelbrecht):

Ordføreren.

Kl. 14:43

Leif Lahn Jensen (S):

Det kan da godt være, vi har læst noget forskelligt. Jeg tror også, hr. Joachim B. Olsen og jeg har læst forskellige steder. Det er tydeligt. Jeg er bare nødt til at forholde mig til den rapport fra SFI, som jeg står med her. Resultatet af den undersøgelse er, at der er flere, der har fået sværere ved at få pengene til at slå til.

Jeg vil bare sige i forhold de der tal, som bliver nævnt: Sammenlignet med det, man lavede i 00'erne, vil der med det her kontanthjælpsloft ske det, at det rammer enlige mødre, og at 225-timersreglen rent faktisk vil betyde, at en del mennesker kommer til at miste i gennemsnit 160.000 kr. – 160.000 kr. – om året. Det er rigtig mange penge.

Kl. 14:43

Den fg. formand (Benny Engelbrecht):

Den sidste for en kort bemærkning er fru Marlene Harpsøe, Dansk Folkeparti.

Kl. 14:43

Marlene Harpsøe (DF):

Sikke en svada mod Dansk Folkeparti – hold da op, det skal jeg nok gå mere i dybden med, når jeg kommer på talerstolen. Det kan hr. Leif Lahn Jensen godt regne med.

Men jeg vil gerne spørge ind til det, som ordføreren siger om, at ens egen kontanthjælpsaftale – altså den kontanthjælpsaftale, som man fra SR-regeringens side har været med til at lave, hvor man bl.a. afskaffede kontanthjælpsloftet – har skabt resultater. Så er det jeg tænker: Okay, hvis jeg kigger på tallene, kan jeg se, at antallet af kontanthjælpsmodtagere er steget gevaldigt, siden man afskaffede kontanthjælpsloftet. Og det er i en situation, hvor beskæftigelsen rent faktisk de seneste 2 år er steget. Så jeg vil bare gerne lige spørge hr. Leif Lahn Jensen, Socialdemokraternes ordfører, om det er et mål i sig selv for Socialdemokraterne, at der er flere, der skal komme ud og være offentligt forsørget med en kontanthjælp.

Kl. 14:44

Den fg. formand (Benny Engelbrecht):

Ordføreren.

Kl. 14:44

Leif Lahn Jensen (S):

Altså, jeg kan i hvert fald love fru Marlene Harpsøe, at hvis hun ikke siger noget her fra talerstolen, skal vi nok sørge for at prøve at få frem, hvad Dansk Folkeparti mener. For efter at jeg har læst det her, er jeg fuldstændig usikker på, hvad Dansk Folkeparti mener, og jeg tror faktisk, at Dansk Folkeparti selv er usikre på det. Det så vi jo også med boligydelsen – der var de også meget usikre. Lad os nu se, om det går i den samme retning her. Det bliver jo ret interessant at se.

Det kan da godt være, at Dansk Folkeparti går meget op i beskæftigelsestal og mål i sig selv og sådan noget, men forskellen på Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet er bare, at vi går op i de her mennesker. Vi er interesseret i, at de her mennesker ikke kommer til at leve i fattigdom. Vi er interesseret i, at man ikke rammer enlige mødre, at man ikke rammer alle de her 35.000 børn, at man ikke rammer de handicappede. Og her har Dansk Folkeparti et kæmpestort forklaringsproblem over for deres vælgere, og det vil jeg være rigtig glad for at man kommer herop og forsvarer, selv om jeg ville mene, at det rimelig umuligt.

Kl. 14:45

Den fg. formand (Benny Engelbrecht):

Fru Marlene Harpsøe.

Kl. 14:45

Marlene Harpsøe (DF):

Hold nu op – vil jeg sige til hr. Leif Lahn Jensen. Ordføreren taler udenom. Jeg stiller et helt konkret spørgsmål. Man har lavet en kontanthjælpsaftale, hvor man afskaffede kontanthjælpsloftet. Antallet af kontanthjælpsmodtagere er steget støt, og samtidig er beskæftigelsen steget de sidste 2 år. Hvad er det for nogle resultater, som man har gjort sig i den tidligere regering, og er det mål i sig selv, at flest mulige danskere skal være på kontanthjælp? Svar dog på spørgsmålet!

Kl. 14:46

Den fg. formand (Benny Engelbrecht):

Ordføreren.

Kl. 14:46

Leif Lahn Jensen (S):

Det, som vi gjorde, dengang vi lavede kontanthjælpsreformen, og som kommer til at virke, var at lave nogle aktiviteter for de her mennesker. Det var mentorordninger, det var støtte, det var at give dem en uddannelse, noget kompetence. Og det, der i høj grad er forskellen på det her kontanthjælpsloft og så den kontanthjælpsreform, vi lavede, er, at den kontanthjælpsreform, vi lavede dengang, interesserede sig for de her mennesker og fik dem i gang. Og det, de manglede af redskaber, gav vi dem. Det, vi ikke gjorde, var, at vi ikke bare tog pengene fra dem og forventede, hvis de ikke var jobparate eller var syge, eller hvad ved jeg, at det så hjalp dem at komme i gang at tage penge fra dem. Det er det, Dansk Folkeparti gør. Det er det, de gjorde i 00'erne, og det er det, de gør nu. Og jeg glæder mig til, at fru Marlene Harpsøe kommer over og forklarer mig det, for jeg forstår ikke en pind af det, som Dansk Folkeparti gør.

Kl. 14:46

Den fg. formand (Benny Engelbrecht):

Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren. Den næste ordfører i ordførerrækken er fru Marlene Harpsøe, Dansk Folkeparti.

Kl. 14:47

(Ordfører)

Marlene Harpsøe (DF):

Vi i Dansk Folkeparti har sammen med regeringen, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti indgået en aftale om kontanthjælp. Vi genindfører kontanthjælpsloftet samt 225-timersreglen, som den tidligere regering ellers afskaffede.

Efter at kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen blev afskaffet af den tidligere regering, er antallet af kontanthjælpsmodtagere steget. Vi mener ikke i Dansk Folkeparti, at det er et mål i sig selv at være på kontanthjælp. Det er både bedst for den enkelte og for samfundet, at man er i arbejde, og at man kan forsørge sig selv og sin familie. Vi er optagede af, at de skal i uddannelse og job, og det kan kontanthjælpsloftet bidrage til. For os i Dansk Folkeparti er det afgørende, at det skal kunne betale sig at arbejde. Det er ikke nogen nyhed, sådan som nogle ellers prøver at gøre det til her i Folketingssalen i dag. Det skal med andre ord ikke være mere økonomisk fordelagtigt at være på kontanthjælp end at være i arbejde. Hvis man kan arbejde, skal man arbejde og ikke forsørges af det offentlige. Det er ikke et mål i sig selv at være på kontanthjælp. Det er godt at være i arbejde. Det giver både øget livskvalitet og selvværd.

Hensigten med lovforslaget er at indføre et kontanthjælpsloft, der sikrer, at det netop bedre kan betale sig at arbejde. For en typisk familie, et ægtepar med to børn, vil det betyde, at de vil få 1.200 kr. mere til rådighed om måneden, såfremt de er i arbejde frem for at være på kontanthjælp. Loftet kommer også til at gælde for personer, der modtager uddannelseshjælp og integrationsydelse. Og de personer, der er svagest, som indgår i ressourceforløb, er ikke omfattet af loftet, hvilket er vigtigt for os i Dansk Folkeparti at pointere.

Samtidig indfører vi et skærpet krav om, at man som kontanthjælpsmodtager selvfølgelig skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, og det betyder, at man skal være i arbejde i minimum 225 timer på 1 år for at få udbetalt den fulde kontanthjælp. Det vil øge incitamentet til at tage et arbejde frem for at være på kontanthjælp. Samtidig vil vi gerne pointere, at personer med en så begrænset arbejdsevne, at kommunen ud fra et skøn vurderer, at de pågældende ikke inden for 1 år vil kunne arbejde 225 timer på det ordinære arbejdsmarked, ikke er omfattet af dette skærpede krav. Ugifte personer, der modtager uddannelseshjælp på SU-niveau eller integrationsydelse, omfattes heller ikke af 225-timersreglen.

Regeringens udspil på området lagde i første omgang op til, at unge, der har taget en uddannelse, skulle skæres i deres ydelse. Men Dansk Folkeparti har sikret, at denne gruppe ikke får skåret i deres ydelse, ligesom vi i Dansk Folkeparti har sikret, at kontanthjælpsmodtagere fortsat kan holde ferie med familien.

Som jeg tidligere har nævnt, er det ikke et mål i sig selv at være på kontanthjælp. Med et kontanthjælpsloft medvirker vi til at skabe et incitament til at tage et job. Det er positivt. Derudover skal vi huske på, når vi drøfter det her med, hvor mange midler man har til rådighed til sig selv på en kontanthjælp, at kontanthjælp er og bliver en midlertidig ydelse, som man modtager. Det er ikke meningen, at man skal leve hele sit liv på kontanthjælp. Gør man det, har de fra kommunens side, fra jobcenterets side, ikke levet op til de forpligtelser, som de har. Det er en midlertidig ydelse, og det er en hjælp, som man får i en overgangsperiode, fordi det er en forbigående situation.

Jeg hørte den tidligere ordfører heroppe fra talerstolen være inde på noget i retning af – jeg tror ikke, at han fik sagt det direkte – at vi i Dansk Folkeparti sådan set ikke holder, hvad vi lover. Nu er det jo ikke nogen nyhed, og det er det heller ikke her fra talerstolen i dag, at vi i Dansk Folkeparti sådan set meget længe har arbejdet for og ønsket at genindføre det kontanthjælpsloft, som vi i sin tid selv var med til at indføre, og som den tidligere SR-regering så fjernede igen. Det er ikke nogen nyhed, og jeg tager gerne debatten her i dag.

Kl. 14:52

Den fg. formand (Benny Engelbrecht):

Det får vi rig lejlighed til, for der er en række, der har tegnet sig ind som spørgere. Den første spørger er hr. Finn Sørensen, Enhedslisten.

Kl. 14:52

Finn Sørensen (EL):

Tak. Det er ikke nogen nyhed, at Dansk Folkeparti går ind for et kontanthjælpsloft – det nævnte man også i valgkampen, men man glemte jo bare lige at fortælle, hvor hårdt det ville komme til at ramme.

Dansk Folkeparti vil gerne give udseende af, at de er de svages og udsattes beskyttere i det her land, og at de er det parti, der garanterer, at det under en borgerlig regering ikke kommer til at gå ud over mennesker, der ikke kan forsvare sig selv. Hvordan har Dansk Folkeparti det så med den lammende, skarpe kritik, der kommer fra danske handicaporganisationer og en række andre organisationer, der kender til udsatte menneskers vilkår? De siger, at det her lovforslag vil ramme meget, meget hårdt, når det gælder mennesker med psykiske sygdomme, mennesker med et handicap, der er nødt til at bo i boliger, som er dyrere end så mange andre boliger, og at 225-timersreglen også vil ramme aktivitetsparate, altså mennesker, som kommunerne selv har vurderet ikke er i stand til at bestride et job på det ordinære arbejdsmarked. Hvordan har Dansk Folkeparti det så med den kritik?

Kl. 14:53

Den fg. formand (Benny Engelbrecht):

Ordføreren.

Kl. 14:53

Marlene Harpsøe (DF):

Hr. Finn Sørensen siger først, at vi i Dansk Folkeparti skulle have glemt at fortælle befolkningen noget i forhold til det her kontanthjælpsloft – det har vi sådan set ikke. Vi har hele tiden stået på mål for, at vi ønskede at genindføre kontanthjælpsloftet, men også, at vi ønskede, at den her 225-timersregel blev til virkelighed.

Så har hr. Finn Sørensen et spørgsmål vedrørende syge, handicappede og aktivitetsparate. Vi skal jo passe på med at blande det hele sammen, men i hvert fald hvad angår aktivitetsparate, er det jo sådan, at man kan undtages fra 225-timersreglen, hvis kommunen vurderer, at man ikke har mulighed for at påtage sig et arbejde inden for en rimelig periode, at man er i en situation, hvor man med ret og rimelighed kan undtages fra netop det krav. Som jeg har hørt det, er det også vurderingen, at der faktisk er en ret stor andel af dem, som er aktivitetsparate, som vil blive vurderet til at skulle undtages fra det her.

Kl. 14:54

Den fg. formand (Benny Engelbrecht):

Hr. Finn Sørensen.

Kl. 14:54

Finn Sørensen (EL):

Dansk Folkepartis ordfører glemte jo at fortælle, at man var parat til at medvirke til en udgave af kontanthjælpsloftet og af 225-timers reglen, som er endnu skrappere end den, man var med til tilbage i 00'erne. Det glemte man lige at fortælle.

Så henviser ordføreren til det, der står i bemærkningerne, nemlig at kommunerne jo i forhold til loftet har mulighed for at undtage borgere med væsentlig nedsat arbejdsevne, væsentlige helbredsproblemer og også mennesker med væsentlige handicap. Men hvad så med alle de andre, der ligger derimellem? Og hvad er udsigterne til, at kommunerne benytter sig af den mulighed? Dansk Folkeparti har jo selv deltaget i kritikken af, at kommunerne tvinger folk ud i helt umulige situationer, uden hensyn til hvad speciallægerne siger, og uden hensyn til hvad de mennesker er i stand til.

Kl. 14:55

Den fg. formand (Benny Engelbrecht):

Ordføreren.

Kl. 14:55

Marlene Harpsøe (DF):

Kommunerne har i den grad en forpligtelse til at leve op til lovgivningen, og det har jeg sådan set en forventning om at de fortsat gør.

Kl. 14:56

Den fg. formand (Benny Engelbrecht):

Hr. Leif Lahn Jensen, Socialdemokratiet.

Kl. 14:56

Leif Lahn Jensen (S):

Tak. Nu hørte vi jo, at ordføreren sagde, at man kan stole på Dansk Folkeparti, og at det, man siger i valgkampen, gør man selvfølgelig også. Jeg kan jo så se her den 5. april 2015, at hr. Kristian Thulesen Dahl sagde:

»Og der vil vi bare gøre det krystalklart, at vi ikke er med på at skære i folks ydelser, hvis det er det, der ligger i den her reformiver.«

Så var der den her DR-valgkamptest, hvor Pia Kjærsgaard sagde:

»Kontanthjælpen skal ikke sænkes. Hvis der skal være en øget økonomisk gevinst ved at arbejde, skal den findes ved f.eks. at sænke bundskatten.«

Hvem er det, der tager fejl? Er det fru Pia Kjærsgaard, er det hr. Kristian Thulesen Dahl, eller er det ordføreren? Det forstår jeg ikke.

Kl. 14:56

Den fg. formand (Benny Engelbrecht):

Ordføreren.

Kl. 14:56

Marlene Harpsøe (DF):

Jamen så skal jeg da med glæde forklare det for hr. Leif Lahn Jensen. Det er jo klart, at man her fra Socialdemokratiets side har udset sig én modstander, og det er Dansk Folkeparti. Jeg har stor forståelse for, at man fra Socialdemokratiets side rigtig gerne vil i et direkte frontalangreb på Dansk Folkeparti – det har jeg sådan ud fra et politisk synspunkt forståelse for. Men jeg må bare lige sige, at det, som ordføreren her fortæller, bare ikke er korrekt.

Nu er det jo sådan, at vi hele tiden har ment, at man ikke skulle skære i kontanthjælpsydelsen, og det gør vi jo sådan set heller ikke, det gør vi jo faktisk heller ikke med den aftale, vi har lavet, og med det lovforslag, som ligger her. Det, som man gør, er, at man lægger et samlet loft over de ydelser, som man kan modtage, hvis man er på kontanthjælp eller integrationsydelse eller uddannelseshjælp, og der stilles et krav om, at man skal arbejde minimum 225 timer om året, hvis man ikke ønsker, selvfølgelig, at blive modregnet eller få nedsat sin kontanthjælp efter det ene år.

Kl. 14:57

Den fg. formand (Benny Engelbrecht):

Hr. Leif Lahn Jensen.

Kl. 14:58

Leif Lahn Jensen (S):

Det vil sige, at når hr. Kristian Thulesen Dahl siger, at det ikke er for at skære i folks ydelser, så skærer man ikke i folks ydelser, selv om der er nogle, der mister 160.000 kr. om året, hvis de ikke kan klare 225-timersreglen? Selv om man også fjerner de her forskellige tillæg, skærer man ikke i folks ydelser?

Jamen kan ordføreren da ikke godt se, at det her er der da ingen der forstår. Fru Pia Kjærsgaard siger, at man ikke vil skære i kontanthjælpen; hr. Kristian Thulesen Dahl siger, at man ikke vil skære i ydelserne. Nu står man så siger, at det gør man da heller ikke.

Kære Dansk Folkeparti: Er det ikke lidt for smart? Og mon ikke vælgerne indser, at det her er et stort bluffnummer?

Kl. 14:58

Den fg. formand (Benny Engelbrecht):

Ordføreren.

Kl. 14:58

Marlene Harpsøe (DF):

Jeg vil nu sige, at det er hr. Leif Lahn Jensen, som lige i den her situation er noget smart – noget fræk, kunne man måske tillade sig at sige – fordi hr. Leif Lahn Jensen jo godt ved, og den her diskussion har vi jo haft mange gange, at det, som vi i Dansk Folkeparti har lovet, er, at vi ikke ønsker at skære i ydelsen, og det gør vi heller ikke. Vi skærer ikke i kontanthjælpsydelsen, det har vi hele tiden sagt.

Jeg har også flere citater med her oppe på talerstolen i dag, hvor ordførere for Dansk Folkeparti, bl.a. hr. Kristian Thulesen Dahl og hr. René Christensen, som er finansordfører, har været ude at fortælle, at Dansk Folkeparti støtter, at man genindfører kontanthjælpsloftet. Så det er ingen nyhed, og det står vi gerne på mål for, nemlig at vi fortsat mener, at det er en god idé at genindføre kontanthjælpsloftet.

Kl. 14:59

Den fg. formand (Benny Engelbrecht):

Hr. Torsten Gejl, Alternativet.

Kl. 14:59

Torsten Gejl (ALT):

Tak. Jeg vil gerne lige vende tilbage til folk med handicap. Ordføreren siger, at hun regner med, at der er mange af dem, der er i ressourceforløb, der vil blive undtaget fra den her 225-timersregel. Jeg vil gerne lige have det lidt uddybet: Hvem er det, der vil blive undtaget, og hvor mange regner man egentlig med det er?

Kl. 15:00

Den fg. formand (Benny Engelbrecht):

Ordføreren.

Kl. 15:00

Marlene Harpsøe (DF):

Nu er det sådan, vil jeg gerne sige til hr. Torsten Gejl, at folk, som er i ressourceforløb, slet ikke er omfattet. I forhold til det her lovforslag er personer i ressourceforløb overhovedet ikke omfattet af hverken kontanthjælpsloftet eller 225-timersreglen.

Kl. 15:00

Den fg. formand (Benny Engelbrecht):

Hr. Torsten Gejl.

Kl. 15:00

Torsten Gejl (ALT):

Det er i hvert fald noget, vi skal se nærmere på. Så lad mig stille et andet spørgsmål. I forhold til den jobgevinst, som man har regnet med i forbindelse med det her kontanthjælpsloft, hvilket indtryk gør det så på ordføreren, at der kommer så relativt få i arbejde, når man gør så mange mennesker fattigere?

Kl. 15:00

Den fg. formand (Benny Engelbrecht):

Ordføreren.

Kl. 15:00

Marlene Harpsøe (DF):

Jeg vil gerne lige huske ordføreren på i den her situation, at det handler om, at man i en midlertidig periode er på kontanthjælp. Og det kan godt være, at man så i den midlertidige periode måske lige er nødt til at indskrænke sit budget, sin personlige privatøkonomi, på visse fronter derhjemme, men det er en midlertidig periode, indtil man kan komme videre enten i et job, eller måske skal man i ressourceforløb, eller måske ender man der, hvor man efter ressourceforløb skal i førtidspension. Det er ikke os herinde, der skal tage stilling til det, det skal man gøre ude i jobcentrene. Og nu kan jeg ikke sige mere, kan jeg se på dig (Ordføreren kigger på den fg. formand, Benny Engelbrecht).

Kl. 15:01

Den fg. formand (Benny Engelbrecht):

Det er i dette tilfælde formanden, jeg skal tiltales som, men det er fint.

Hr. Bjarne Laustsen, Socialdemokratiet.

Kl. 15:01

Bjarne Laustsen (S):

Tak. Jeg vil gerne høre ordføreren, hvornår det her lovforslag, vi behandler i dag, er blevet DF-politik. Jeg vil gerne høre, hvor mange der kommer i arbejde, når nu Dansk Folkeparti lige pludselig mener, at lavere ydelser gør, at folk kommer i arbejde. Og jeg vil gerne høre, om man ved, hvor meget det her giver, og hvis det giver nogle penge, hvad pengene i givet fald så skal bruges til. Skal de bruges til skattelettelser til de rigeste, som vi har set Dansk Folkeparti gøre tidligere, hvor de har skåret ned i andre ting? Og så vil jeg gerne spørge: Hvad har de enlige mødre gjort Dansk Folkeparti? De enlige mødre er en af de grupper, der bliver allerallerhårdest ramt af det her forslag. Det er flere tusinde kroner, som en enlig mor kan komme til at miste på grund af det her forslag. Er det rimeligt?

Kl. 15:02

Den fg. formand (Benny Engelbrecht):

Ordføreren.

Kl. 15:02

Marlene Harpsøe (DF):

Nu stiller hr. Bjarne Laustsen tre spørgsmål på en gang, som jeg på ganske få sekunder skal svare på. Jeg ønsker mig lidt, at man, når man stiller nogle spørgsmål til ordføreren heroppe på talerstolen, så måske ikke lige stiller tre spørgsmål på en gang, for det er umuligt at svare på på så kort tid.

I forhold til hvor mange der kommer i arbejde ved hr. Bjarne Laustsen jo udmærket godt, at det er en vurdering af, hvad kontanthjælpsaftalen har af betydning, i forhold til hvor mange der kommer i arbejde. Men det er jo ikke det i sig selv, som skal give den store jobvækst her i Danmark, og det er heller ikke det, der er kernen for os i Dansk Folkeparti. Det, der er kernen for os i Dansk Folkeparti, er, at det skal kunne betale sig at arbejde. Det skal ikke være sådan, at man har en økonomisk gevinst ud af at være på kontanthjælp frem for at være på arbejde. Tværtimod skal det jo give det økonomiske incitament, at man tænker: Jeg vil gerne i arbejde, for jeg får faktisk også det mere ud af det. Det har en betydning, det er jeg ikke i tvivl om.

Kl. 15:03

Den fg. formand (Benny Engelbrecht):

Hr. Bjarne Laustsen.

Kl. 15:03

Bjarne Laustsen (S):

Fru Marlene Harpsøe har lært en eneste ting, og det er at svare udenom. Herregud, ganske få konkrete spørgsmål om en helt essentiel del af et lovforslag, vi behandler, og det er, hvad det koster, og hvad konsekvensen af et lovforslag er. Det skal ordføreren da kunne på rygraden. At bruge halvdelen af svartiden på at svare udenom, er virkelig et ikkesvar. Jeg håber da, hvis ikke fru Marlene Harpsøe ved det, at ordføreren vil stille beskæftigelsesministeren de samme spørgsmål under udvalgsarbejdet, så vi kan få at vide, hvad konsekvenserne af lovforslaget er, når nu ordføreren ikke ved det, og man allerede har sagt ja, inden vi er færdige med første behandling.

Men jeg kan høre, at fru Marlene Harpsøe har sagt og lært udenad, at kontanthjælp er en korttidsydelse, og den skal man ikke være på hele tiden. Nu har Dansk Folkeparti jo ikke stor succes med at kræve dagpengeperioden afkortet og se konsekvenserne af det. Er det også sådan, at man opererer med, at der skal være en periode, en kort periode, hvor man kan få kontanthjælp?

Kl. 15:04

Den fg. formand (Benny Engelbrecht):

Fru Marlene Harpsøe.

Kl. 15:04

Marlene Harpsøe (DF):

Nu er det sådan, at jeg gerne vil henstille til, at man fortsat hører, hvad jeg siger her fra talerstolen, og jeg har jo også sagt, at det er en midlertidig ydelse. Det er klart, at det er en midlertidighed, som man også fra kommunernes side, fra jobcentrenes side skal leve op til. For jeg kan ikke forestille mig, at det er nogen lykke at være på kontanthjælp, ingenlunde, det vil jeg gerne være fuldstændig ærlig om, men samtidig er det også sådan, at det, vi behandler her i dag, er, at vi skal gøre, hvad vi kan for at skabe nogle incitamenter til, at man ikke er på kontanthjælp hele tiden, men at man faktisk kommer i arbejde, får et bedre selvværd og en bedre selvopfattelse, fordi man netop lige pludselig kan komme ud at tjene sine egne penge, nogle penge, som der ikke er nogen andre, der har givet via deres skat, men altså, at man tjener sine egne penge og forsørger sin egen familie.

Kl. 15:05

Den fg. formand (Benny Engelbrecht):

Hr. Malte Larsen, Socialdemokratiet.

Kl. 15:05

Malte Larsen (S):

Tak for ordet. Som så mange andre her i salen forstår jeg simpelt hen ikke, hvad det er, den enlige mor på kontanthjælp har gjort jer, og hvorfor ydelserne skal skæres ned.

Jeg vil gerne spørge, om ordføreren anerkender, at Dansk Folkepartis kontanthjælpsloft øger den økonomiske ulighed, og hvordan det i givet fald gavner den enlige mor.

Kl. 15:05

Den fg. formand (Benny Engelbrecht):

Ordføreren.

Kl. 15:05

Marlene Harpsøe (DF):

Kontanthjælp er en midlertidig ydelse. Jeg vil gerne lige også minde andre om, at der er enlige mødre og enlige fædre ude i det ganske land, som har et arbejde, og som faktisk også godt kan have en ret trængt privatøkonomi, og hvor det ikke lige præcis nødvendigvis er sådan, at man har råd til at tage i Legoland i skolernes sommerferie, fordi man skal have råd til flyverdragter, støvler, vanter og huer til den kommende vintersæson.

Selv om man har et arbejde, kan det faktisk godt være, at man står i en situation, hvor man kan have den samme smalhalsøkonomi, som nogle på kontanthjælp vil have det.

Kl. 15:06

Den fg. formand (Benny Engelbrecht):

Hr. Malte Larsen.

Kl. 15:06

Malte Larsen (S):

Det bliver gentaget en del gange, at kontanthjælpen er en midlertidig ydelse, og sådan mener jeg også det bør opfattes, og sådan skal det også være.

Men med henvisning til OECD's rapport fra december 2014, der bl.a. omtaler, at den ulighed, som mange fastholdes i på kontanthjælp, er skadelig, og at en stor økonomisk ulighed gør, at de svageste ikke tror på, at det kan svare sig at tage en uddannelse og komme ind på arbejdsmarkedet, kunne jeg godt tænke mig at spørge ordføreren, hvorvidt DF rent faktisk har tænkt sig at arbejde for, at den her gruppe får bedre muligheder.

Kl. 15:07

Den fg. formand (Benny Engelbrecht):

Ordføreren.

Kl. 15:07

Marlene Harpsøe (DF):

Vi kunne rigtig godt tænke os, at den gruppe fik bedre muligheder. Alt andet lige er det rigtig vigtigt, at man løfter sig selv, men selvfølgelig også med hjælp fra det offentlige, fra kommunen, og at man bliver løftet ind i en situation, hvor man får et arbejde, og hvor man kan være selvforsørgende. Det tror jeg også er noget, der vil smitte af på børnene, og det vil være rigtig godt, at de kan se, at mor eller far er i arbejde. Det tænker jeg er rigtig positivt.

Kl. 15:07

Den fg. formand (Benny Engelbrecht):

Den næste korte bemærkning er fra hr. Jan Johansen, Socialdemokratiet.

Kl. 15:07

Jan Johansen (S):

Tak for det. Nu var jeg jo boligordfører i sidste periode, da vi havde en socialdemokratisk ledet regering. Da vi kom til, var der over 4.400 udsættelser om året af familier, som blev sat ud, fordi de ikke kunne betale deres husleje. Vi gjorde et enormt stykke arbejde i regeringen og fik det næsten halveret. Det, organisationerne skriver nu, bl.a. LLO, er, at masser af familier vil blive smidt ud, fordi kontanthjælpen bliver nedsat. Hvad vil Dansk Folkeparti gøre ved de familier, som bliver sat ud? Vi ved jo, hvilken katastrofe det er for en familie og især for børnene, når man bliver sat ud. De skal forlade deres nærområde, de skal forlade deres skole og trygge omgivelser, hvor de færdes i hverdagen.

Hvad vil Dansk Folkeparti gøre med de familier, som bliver smidt ud?

Kl. 15:08

Den fg. formand (Benny Engelbrecht):

Ordføreren.

Kl. 15:08

Marlene Harpsøe (DF):

Jeg giver hr. Jan Johansen ret i, at det er en rigtig trist situation, man står i, hvis man lige pludselig bliver smidt ud af sin bolig. Det er alt andet lige en fuldstændig uønskelig situation, at man ender der. Det er helt klart. Men jeg har også bemærket mig, at det ikke udelukkende er et spørgsmål om økonomi, der gør, at man bliver sat ud af sin bolig.

Jeg har også læst en rapport, som er inde på, at det er og kan være en række faktorer, som faktisk har betydning for, om man når dertil, at man bliver sat ud af sin bolig. Det kan bl.a. også være skilsmisser eller psykiske problemer, ligesom det kan være, at man ikke har styr på privatøkonomien.

Men det er en situation, som vi er meget opmærksomme på i Dansk Folkeparti, og selvfølgelig er det ikke ønskeligt, at nogle mennesker står i en situation, hvor de bliver smidt ud af deres lejlighed, fordi de ikke har betalt regningen.

Kl. 15:09

Den fg. formand (Benny Engelbrecht):

Hr. Jan Johansen.

Kl. 15:09

Jan Johansen (S):

Jeg synes, at ordføreren snakker udenom. Jeg spurgte ordføreren, hvad de vil gøre ved de familier, der bliver smidt ud. Jeg hører ikke nogen løsninger overhovedet. Alle de tiltag, vi tog, er jo sat i værk og er der i dag. Så ved vi, at det er pengene, der kan blive afgørende for, om familierne bliver smidt ud. Vi ved jo f.eks. heller ikke, hvor familierne i de store byer i de almennyttige boliger skal flytte hen. De kan ikke flytte i en ny bolig i de store byer, for de har ikke pengene til det. Hvordan vil Dansk Folkeparti løse de problemer, og hvordan vil de hjælpe de familier, som bliver smidt ud, og sørge for, at børnene undgår den katastrofe? Man risikerer jo på lang sigt at sætte børnene helt uden for det danske samfund.

Kl. 15:10

Den fg. formand (Benny Engelbrecht):

Ordføreren.

Kl. 15:10

Marlene Harpsøe (DF):

Det, vi gerne skulle sikre, er jo, at man ikke når dertil, hvor folk bliver smidt ud af deres bolig, fordi regningen ikke er blevet betalt. Det, man bør sætte ind med, er jo forebyggelse. Kommunerne kan f.eks. lave et samarbejde med de nærliggende boligorganisationer, som administrerer de enkelte boligområder, så man får et samarbejde og måske lader en besked gå til kommunen, hvis der er tegn på, at en udsættelse kan være forestående. Det vil jeg i hvert fald opfordre til, nemlig at man fra kommunernes side har et forebyggende arbejde for at undgå, at de her udsættelser sker.

Kl. 15:11

Den fg. formand (Benny Engelbrecht):

Hr. Troels Ravn, Socialdemokratiet.

Kl. 15:11

Troels Ravn (S):

Tak. Ifølge tal fra Beskæftigelsesministeriet bliver 34.500 børn ramt af det her kontanthjælpsloft. Jeg hører, at ordføreren postulerer, at Dansk Folkeparti ikke skærer ned, men lægger et loft. Jeg vil sige, at det er et yderst kreativt, men egentlig ikke særlig troværdigt forsøg på at bortforklare, hvad det her i virkeligheden er. Hvordan tror ordføreren selv, at det her budskab om, at man ikke skærer ned, men lægger et loft, bliver modtaget hos de her borgere, som altså er nogle af vores økonomisk mest sårbare borgere? Altså, 34.500 børn vil blive ramt af det her kontanthjælpsloft.

Kl. 15:12

Den fg. formand (Benny Engelbrecht):

Ordføreren.

Kl. 15:12

Marlene Harpsøe (DF):

Når vi laver et kontanthjælpsloft, er det sådan, at hvis man samlet får mere i ydelser end det, kontanthjælpsloftet sådan set er på, så er det klart, at man samlet set vil gå ned i indtægt. Det er rigtigt, men nu er det jo også sådan, at vi gerne skulle skabe et incitament til, at flere kommer i arbejde. Vi har i Dansk Folkeparti bare noteret os, at et økonomisk incitament er ret vigtigt for nogle, for at de netop tager det skridt at søge et arbejde og gøre sig umage med at søge et arbejde og finde deres rette hylde, så de kan få et forsørgelsesgrundlag, hvor de ikke er afhængige af det offentlige.

Kl. 15:13

Den fg. formand (Benny Engelbrecht):

Hr. Troels Ravn for anden korte bemærkning.

Kl. 15:13

Troels Ravn (S):

Ordføreren postulerer altså, at man ikke skærer ned, men at man lægger et loft. Det finder jeg ikke særlig troværdigt. Ordføreren taler også om indkøb af flyverdragter, vanter og huer i vinterhalvåret. Jeg synes, at jeg savner en oprigtig solidaritet og en forståelse for de økonomiske forhold, som de allermest sårbare og udsatte familier i vores samfund nu bliver underlagt af Dansk Folkeparti. Og jeg vil gerne spørge ordføreren, om det gør indtryk på ordføreren, at Red Barnet har kaldt Venstre og Dansk Folkepartis kontanthjælpsloft for skammeligt. Gør det indtryk?

Kl. 15:13

Den fg. formand (Benny Engelbrecht):

Ordføreren.

Kl. 15:13

Marlene Harpsøe (DF):

Jeg lytter til og hører alt, hvad der bliver sagt, og jeg læser også de høringssvar, der kommer ind. Vi skal huske på, at det her er en midlertidig ydelse, at det drejer sig om en forbigående situation, en forbigående periode. Det er ikke meningen, at man skal plantes på kontanthjælp i årevis, heller ikke hvis man har små børn eller teenagere, eller hvad man nu har derhjemme i den aldersgruppe, som børn ligger inden for. Det er ikke meningen. Tværtimod er det meningen, at man fra jobcentrets side skal gøre sig umage med både at afklare den enkeltes situation, men også at gøre, hvad man kan for at skubbe i den rigtige retning, så den enkelte kontanthjælpsmodtager i sidste ende kan varetage et ordinært arbejde. For det vil være af det gode, både for den enkelte og for samfundet, men selvfølgelig også for børnene. Det drejer sig om en midlertidig periode, og der er ingen tvivl om, at den midlertidige periode ikke skal vare i årevis.

Kl. 15:15

Den fg. formand (Benny Engelbrecht):

Hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten.

Kl. 15:15

Pelle Dragsted (EL):

Der var en gang, hvor man godt kunne opfatte Dansk Folkeparti som et lidt anderledes parti, som havde fingrene lidt mere nede i mulden, var lidt tættere på virkeligheden. Men når jeg hører ordføreren i dag, er det den samme sang, som vi hører fra resten af højrefløjen. Der bliver snakket om incitamenter og om, at det skal kunne betale sig at arbejde, som om de mennesker i vores land, der er ramt af arbejdsløshed – de tusindvis, som mistede deres job efter den økonomiske krise – ikke ønsker at arbejde, som om de lige skal skubbes med nogle incitamenter, som om arbejdsløshed ikke eksisterer, og som om job bare er noget, man piller ned af træerne, hvis det ellers er, at der er de rigtige økonomiske incitamenter.

Det her er mennesker, som står derude og mangler et arbejde, fordi der ikke er arbejde nok til alle. Det er dem, I rammer med det her forslag. Hvad vil Dansk Folkepartis ordfører sige til de 14.000 familier, som nu ifølge Boligselskabernes Landsforening ikke længere kan betale deres husleje, fordi huslejen simpelt hen er højere end den ydelse, de får, efter I har skåret den ned til sokkeholderne?

Kl. 15:16

Den fg. formand (Benny Engelbrecht):

Ordføreren.

Kl. 15:16

Marlene Harpsøe (DF):

Jeg ved godt, der er nogle her i Folketingssalen, som mener, det er et mål i sig selv, at flest mulige skal være på kontanthjælp. Men det mener vi ikke i Dansk Folkeparti, og derfor har vi lavet en aftale om kontanthjælpen. Jeg har noteret mig, at et flertal her i Folketinget tidligere har afskaffet kontanthjælpsloftet. Det har jeg noteret mig. Jeg har også noteret mig, at antallet af kontanthjælpsmodtagere siden hen er steget, og det samtidig med, at vi har haft en periode, i hvert fald i de sidste 2 år, hvor beskæftigelsen også er steget. Derfor må jeg sige, at jeg synes, at hvis man skal gøre noget, er det det rigtige tidspunkt at gøre det på, fordi beskæftigelsen netop er på vej op. Så jeg synes, det er det rigtige tidspunkt at skabe nogle flere økonomiske incitamenter til, at folk kommer i arbejde.

Jeg vil gerne minde om, at der rent faktisk lige nu og her er mennesker, som er i job, men som føler sig trængt på økonomien, og hvor det også kan være svært at få privatøkonomien til at hænge sammen. Den situation er der også, og jeg synes bare, vi skal lade være med at håne dem, som sidder derude, og som rent faktisk er i job, men som også har en trængt økonomi.

Kl. 15:17

Den fg. formand (Benny Engelbrecht):

Pelle Dragsted.

Kl. 15:17

Pelle Dragsted (EL):

Jeg kunne ikke drømme om at håne dem, der er i job, for ved ordføreren, hvem det er, der rammes af det her? Det er også dem, der er i job, fordi vi i løbet af vores livsforløb næsten alle sammen rammes af arbejdsløshed. Det er virkeligheden. Og til det med, at der er kommet flere kontanthjælpsmodtagere: Ja, hvorfor tror ordføreren, der er det? Det er, fordi man har skåret ned på dagpengene, fordi man har begrænset adgangen til førtidspension, og fordi man har skåret ned på sygedagpengene. Meget af det har Dansk Folkeparti i øvrigt selv lagt stemmer til. Det er da derfor, vi har flere på kontanthjælp i dag.

Der er ikke andet at sige til det her, end at det minder mig om den skolegård, hvor de store og stærke rotter sig sammen mod dem, der er små og svage. Dansk Folkeparti har stillet sig på de store og stærkes hold, og det er sørgeligt at opleve.

Kl. 15:18

Den fg. formand (Benny Engelbrecht):

Ordføreren.

Kl. 15:18

Marlene Harpsøe (DF):

Det er jeg fuldstændig uenig i.

Kl. 15:18

Den fg. formand (Benny Engelbrecht):

Den næste for en kort bemærkning er fru Yildiz Akdogan, Socialdemokratiet.

Kl. 15:18

Yildiz Akdogan (S):

Tak for det. Ordføreren siger: Hvis man kan, så skal man. Det er rigtigt. Ordføreren siger også, at hun lytter til, hvad der bliver sagt, også i høringssvarene. Så jeg vil egentlig gerne pege på Bedre Psykiatris høringssvar, som siger meget klart og tydeligt, at kontanthjælpsloftet vil svække sikkerhedsnettet og den økonomiske tryghed for mange mennesker og deres børn. Derudover siger de, at især særlig udsatte børn risikerer at miste deres sociale fodfæste og leve under trange kår. Forskningen viser nemlig, at en tredjedel af børn af psykisk syge forældre risikerer at få psykosociale problemer senere i livet.

Så var det sådan, at ordføreren spurgte min kollega Leif Lahn Jensen, om det var et mål i sig selv for os, at flere skulle på offentlig ydelse. Jeg vil egentlig gerne vende den om og spørge DF: Er det et mål i sig selv for DF at straffe de mest udsatte, de mest sårbare mennesker i det her samfund? Er det det, der er målet for DF?

Kl. 15:19

Den fg. formand (Benny Engelbrecht):

Ordføreren.

Kl. 15:19

Marlene Harpsøe (DF):

Til det sidste spørgsmål er svaret et nej.

I forhold til det høringssvar, som der er kommet fra Bedre Psykiatri, som fru Yildiz Akdogan henviser til, kan jeg sige, at hvis man f.eks. som forældre har en psykisk sygdom, mener jeg, at kommunen skal lave en afklaring af den enkelte og se på, om vedkommende måske er så psykisk syg, at vedkommende bør komme på førtidspension. Men så skal man jo ind i et ressourceforløb først, og så er man ikke omfattet af kontanthjælpsloftet og heller ikke af 225-timersreglen.

Kl. 15:20

Den fg. formand (Benny Engelbrecht):

Fru Yildiz Akdogan til anden korte bemærkning.

Kl. 15:20

Yildiz Akdogan (S):

Jeg bliver lidt overrasket over ordførerens svar, fordi ordføreren siger: hvis personen måske er psykisk syg. Så det vil sige, ordføreren sætter endda spørgsmålstegn ved mennesker, der faktisk har en psykisk sygdom og er blevet vurderet af folk, der har med de her grupper at gøre, til at det er svært for dem. Det bliver endnu sværere, især for deres børn, fordi de bliver stressede, forældrene bliver stressede, og hvad får man ud af det? Ingenting. Det er ikke et mål i sig selv for DF at skabe mere ulighed i samfundet, men alligevel gør man det. Jeg kan ikke tolke det anderledes, end at DF's ønske er – og det må så også være DF's mål – at gå ud og straffe de mest sårbare mennesker i det her samfund. Det er enlige mødre, det er folk med psykisk sygdom, det er deres børn, som bliver påvirket af det. Er det det, DF gerne vil opnå med det her?

Kl. 15:20

Den fg. formand (Benny Engelbrecht):

Ordføreren.

Kl. 15:21

Marlene Harpsøe (DF):

Jeg har sådan set ikke sat spørgsmålstegn ved en lægefaglig vurdering af, om en person har en psykisk sygdom, for det har jeg slet ikke kompetencerne til. Det er der andre mennesker, der skal vurdere. Og igen er det sådan, at de allersvageste på det her område, som netop er dem i ressourceforløb, er undtaget. Er det sådan, at det fra jobcenterets side vurderes, at man bør i ressourceforløb, har jeg selvfølgelig også en forventning om, at der fra jobcenterets side skubbes på, sådan at der kommer et jobforløb i gang, og at vedkommende bliver afklaret i forhold til hele situationen, også i forhold til, om det egentlig er det rigtige, at der overhovedet skal skubbes på for at vedkommende kommer ud i et ordinært arbejde.

Kl. 15:21

Den fg. formand (Benny Engelbrecht):

Fru Carolina Magdalene Maier fra Alternativet.

Kl. 15:21

Carolina Magdalene Maier (ALT):

Tak for det. Børnerådet forventer, at det her lovforslag vil betyde, at omkring 13.000 enlige forsørgere får nedsat deres rådighedsbeløb med 1.850 kr. om måneden. Jeg står her med en artikel fra DenOffentlige.dk fra den 22.01., hvor Børnesagens Fællesråds formand, René Skau Björnsson, siger: I ansøgningerne bl.a. til konfirmationshjælp ser vi kontanthjælpsmodtagere med et rådighedsbeløb på 1.500-1.700 kr. om måneden. Hvordan forestiller man sig, at de skal klare sig, når det beløb reduceres eller helt forsvinder? Det spørgsmål kunne jeg godt tænke mig at stille ordføreren.

Kl. 15:22

Den fg. formand (Benny Engelbrecht):

Ordføreren.

Kl. 15:22

Marlene Harpsøe (DF):

Det er en midlertidig periode, som man er på kontanthjælp, og vi er udmærket klar over i Dansk Folkeparti, at hvis man rammer loftet, vil det have nogle konsekvenser i forhold til de samlede indtægter, som man modtager. Det er en midlertidig periode, at man skal være på kontanthjælp, fordi kommunen har et ansvar for at sikre, at man enten kommer i job eller i et ressourceforløb eller noget helt tredje. Vi har sådan set en tillid til, at man gør det fra kommunernes side, men vi har jo også lavet en aftale med beskæftigelsesministeren om, at på det her område i forhold til de mest udsatte grupper skal ministeren vise flaget over for kommunerne og udsende en vejledning om, hvad der er ret og rimeligt i forhold til den gruppe af udsatte kontanthjælpsmodtagere.

Kl. 15:23

Den fg. formand (Benny Engelbrecht):

Carolina Magdalene Maier.

Kl. 15:23

Carolina Magdalene Maier (ALT):

Man kan jo mene, at det er paradoksalt at blive ved med at sige, at det en midlertidig periode, når der – hvordan var det? – i 2015 var 26.500 ledige stillinger, og der var 100.000 ledige. Så bliver det en lille smule svært at finde job til dem alle sammen. Det er det ene.

Det andet er – hvordan skal jeg spørge om det her, for jeg skal ikke bede ordføreren give nogen garanti – hvis jeg antager, at det her kontanthjælpsloft kommer til at betyde, at der vil være enlige forsørgere, som kommer til at blive smidt ud af deres hjem, er ordføreren så ikke enig med mig i det?

Kl. 15:24

Den fg. formand (Benny Engelbrecht):

Ordføreren.

Kl. 15:24

Marlene Harpsøe (DF):

Jeg tror ikke helt, at jeg forstod spørgsmålet.

Kl. 15:24

Den fg. formand (Benny Engelbrecht):

Vil fru Carolina Magdalene Maier lige gentage spørgsmålet.

Kl. 15:24

Carolina Magdalene Maier (ALT):

Okay. Hvis jeg antager, at det her lovforslag kommer til at betyde, at enlige forsørgere kommer til at blive smidt ud af deres hjem, fordi de ikke kan betale deres husleje, er ordføreren så enig med mig i den antagelse?

Kl. 15:24

Den fg. formand (Benny Engelbrecht):

Ordføreren.

Kl. 15:24

Marlene Harpsøe (DF):

Det, jeg hører fru Carolina Magdalene Maier antage, er, at kontanthjælpsloftet i sig selv skulle betyde, at mennesker bliver sat ud af deres bolig. Er det det, jeg hører? Der bliver ikke nikket eller noget, så det ved jeg ikke. Jeg må indrømme, at det måske er en snak, vi skal tage efterfølgende, for det spørgsmål, der blev stillet, var måske ikke uddybet nok, i hvert fald ikke i forhold til min forståelse.

Kl. 15:24

Den fg. formand (Benny Engelbrecht):

Hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Kl. 15:25

Søren Egge Rasmussen (EL):

Det her lovforslag drejer sig jo om de fattigste mennesker i Danmark. Vi har på nuværende tidspunkt ca. 6.000 hjemløse – de mangler altså en bolig, de mangler en billig bolig. Vi har udsigt til, at der er flygtninge på en lav integrationsydelse, som kommunerne skal hjælpe med en bolig her i år. Nogle antager, at det er omkring 17.000 boliger, man får behov for der. Og så har vi så det her lovforslag i dag om kontanthjælpsloftet, og det er i BL's høringssvar indikeret, at man mener, at der kunne blive 14.000 familier, som får meget vanskeligt ved at fastholde deres nuværende bolig. Så jeg kan lige summe op her, at man skønner, at man i 2016 har udsigt til, at der kommer til at mangle 37.000 billige boliger. Og det er ret meget. Det er jo ikke nogen boliger, man kan nybygge og så sikre, at de her grupper har råd til at bo der.

Så jeg vil gerne spørge ordføreren: Hvor er det, at de fattigste skal bo?

Kl. 15:26

Den fg. formand (Benny Engelbrecht):

Ordføreren.

Kl. 15:26

Marlene Harpsøe (DF):

Jeg så allerhelst, at de blive boende dér, hvor de sådan set bor. Jeg bryder mig på ingen måde om udsættelser, men jeg synes også, at man, uanset hvor man så står i sit liv – om man er på offentlig forsørgelse eller ej – sådan set skal se på sin private økonomi, i forhold til om man har råd til at bo det sted, man gør, men også at man, før man overhovedet underskriver en lejekontrakt, skal gøre sig nogle overvejelser om, om det også er en bolig, man har råd til at sidde i om 2 år eller om 5 år, fordi ens livssituation jo sådan set kan ændre sig. Det er vi fuldt bevidste om.

Det ville jo være rigtig, rigtig dejligt med så mange billige boliger som overhovedet muligt. Og det er et komplekst område, som ikke lige nødvendigvis løser sig med et fingerknips. Det var jo selvfølgelig ønskeligt, at man bare sådan med et knips med fingrene kunne anskaffe sig nogle flere billige boliger, men det er ikke sådan, virkeligheden ser ud.

Vi skal også huske på, at det, vi drøfter her i dag, jo sådan set er en midlertidig ydelse. Det er jo ikke meningen, at mennesker så skal være på kontanthjælp i flere år. Det er på ingen måde tilfældet, at man skal det. Tværtimod er det som sagt kun en midlertidig periode, en forbigående periode – og helst ikke en periode, eller nogle ydelser, man får, der skulle medvirke til, at man bliver sat ud af sin bolig.

Kl. 15:27

Den fg. formand (Benny Engelbrecht):

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Kl. 15:27

Søren Egge Rasmussen (EL):

Nej, men der kan jo være nogle, som har så meget overblik deres økonomi, at de kan se, at ved en tredjebehandling af det her lovforslag kan en enlig mor med et barn miste 5.000 kr. om måneden. Og så kan vedkommende, hvis hun har overblik over sin økonomi, begynde at kigge sig rundt i landet efter, hvor det er, man kan finde en billig bolig. Og så kan man flytte ud til områder på Lolland, Norddjurs og andre steder, hvor man kan finde en billig bolig, og hvor der måske ikke er så gode muligheder for at finde et job.

Jeg vil godt høre ordføreren, om ikke det er urimeligt, at vi her er i en situation, hvor vi kan risikere, at folk flytter hen til de områder, hvor der er dårligst mulighed for at finde et job.

Kl. 15:28

Den fg. formand (Benny Engelbrecht):

Ordføreren.

Kl. 15:28

Marlene Harpsøe (DF):

Det er interessant, at man vælger ikke at lytte til, hvad der bliver sagt. Man vælger, bl.a. i hr. Søren Egge Rasmussens tilfælde, at lukke ørerne for lige netop det, jeg står og siger, som omhandler, at kontanthjælpen er en midlertidig ydelse. Det er en midlertidig periode. Og vi laver så et kontanthjælpsloft, som skal skabe et incitament til, at man søger et arbejde, men også får et arbejde. Og udsigterne på det danske arbejdsmarked, kan jeg med glæde fortælle, er faktisk positive, fordi beskæftigelsen er stigende. Så vi har faktisk vinden i ryggen, i forhold til at det på sigt godt kan lade sig gøre for mennesker, også på kontanthjælp, at få et arbejde.

Kl. 15:29

Den fg. formand (Benny Engelbrecht):

Hr. Christian Rabjerg Madsen for Socialdemokratiet.

Kl. 15:29

Christian Rabjerg Madsen (S):

Tak for det. Når man kigger på de høringssvar, der er kommet ind i forbindelse med lovforslaget, er det meget tydeligt at se, at det her lovforslag er et ganske alvorligt slag mod de allermest udsatte og svage grupper i det danske samfund. Eksempelvis påpeger BL - Danmarks Almene Boliger, at mere end halvdelen af de kontanthjælpsmodtagere, som får beskåret deres ydelser, omkring 13.000, er enlige forsørgere. De vil miste i gennemsnit 22.000 kr. om året, flere af dem mere end 5.000 kr. om måneden.

Det er jo helt åbenlyst, at det lovforslag, vi behandler, vil føre til flere udsættelser. Det vil føre til flere hjemløse – og det var ellers lykkedes den tidligere regering at få knækket kurven over hjemløse.

Det er mig fuldstændig uforståeligt, at Dansk Folkeparti bidrager til så drastisk et angreb på de mest udsatte grupper i Danmark, og det forstår jeg simpelt hen ikke.

I weekenden havde vi Danmarks Indsamling, hvor flere DF'ere bakkede op om Richard Ragnvald, der ifølge eget udsagn var ved at brække sig over, at danskerne bakkede op om flygtninge frem for hjemløse. Når Dansk Folkeparti bakker op om den lovgivning, som vi behandler i dag, kan man i hvert fald se, at den opbakning til Richard Ragnvald mere handlede om at bruge lejligheden til at tale dårligt om flygtninge, end det handlede om at hjælpe hjemløse, for reelt kerer Dansk Folkeparti sig ikke det mindste om hjemløse. Det ser vi soleklart bevist i dag.

Kl. 15:30

Den fg. formand (Benny Engelbrecht):

Ordføreren.

Kl. 15:30

Marlene Harpsøe (DF):

Det, som hr. Christian Rabjerg Madsen siger her, er overhovedet ikke rigtigt, og jeg må indrømme, at jeg synes, man skal passe på med at blande en debat, som hr. Richard Ragnvald har startet, og den debat, som vi har her i Folketingssalen i dag.

Jeg så rigtig gerne, at man også fra Socialdemokratiets side slog ørerne lidt ud og rent faktisk lyttede til det, der blev sagt. For det her er jo en midlertidig ydelse. Det er ikke meningen, man skal være på kontanthjælp hele sit liv, men nu har vi heldigvis alle sammen, og det er jeg rigtig glad for, nogle bedsteforældre, der har været med til at knokle for, at vi kunne have det velfærdssamfund, som vi har i dag. Og det er et velfærdssamfund, som heldigvis har et sikkerhedsnet, der gør, at kommer man i en social eller økonomisk situation, der gør, at man ikke har mulighed for at tage sig af sin egen familie, har man en kontanthjælp, som man f.eks. i en midlertidig periode kan være på, indtil man selv kan finde sig et andet arbejde, eller det kan være, at man skal afklares i forhold til, hvad det så er for en ydelse, man skal have.

Jeg vil bare gerne understrege, at det er en midlertidig ydelse, og i Dansk Folkeparti er vi rigtig glade for, at der er det sikkerhedsnet, som der er i Danmark i dag.

Kl. 15:31

Den fg. formand (Benny Engelbrecht):

Hr. Christian Rabjerg Madsen med sin anden korte bemærkning.

Kl. 15:31

Christian Rabjerg Madsen (S):

Tak. Det her er ved at udvikle sig til DM i sort snak. Dansk Folkeparti bliver ved med at påpege, at der er tale om en midlertidig ydelse, men boliglejen skal jo betales hver evig eneste måned. Sidste gang man indførte et kontanthjælpsloft, førte det til flere udsættelser, og alle høringssvar, med undtagelse af et enkelt, påpeger, at det vil føre til flere udsættelser igen, selv om det er en midlertidig ydelse.

Hvad er Dansk Folkepartis svar til den enlige mor, som nu bliver sat på gaden på grund af det lovforslag, som Dansk Folkeparti er med til at vedtage? Hvad er Dansk Folkepartis svar på det?

Kl. 15:32

Den fg. formand (Benny Engelbrecht):

Ordføreren.

Kl. 15:32

Marlene Harpsøe (DF):

Hvad er svaret til alle de mennesker, der sidder ude i Danmark i dag og måske endda lytter til det her og tænker: Hm, min privatøkonomi er også trængt, men jeg er godt nok i arbejde, jeg har også to børn, og jeg har ikke råd til at betale kontingentet til fodboldklubben eller nye fodboldstøvler en gang om året. Det har jeg ikke penge til.

Hvad er svaret til dem?

Jeg synes i høj grad, vi har en forpligtelse til at skabe også et økonomisk incitament til, at man kommer i arbejde, hvis man er på kontanthjælp. Og vi er så med til her i dag at gennemføre, at det kommer. Det skal være sådan, at man kan mærke, at man får en bedre økonomi, altså en højere indtægt, af at få et arbejde, end ved at være på kontanthjælp. Det er hele meningen med dette lovforslag.

Kl. 15:33

Den fg. formand (Benny Engelbrecht):

Fru Malou Lunderød, Socialdemokratiet.

Kl. 15:33

Malou Lunderød (S):

Tak. Som socialdemokrat er jeg rigtig meget optaget af de her børn, som også bliver ramt som følge af det her kontanthjælpsloft. Og det er jo rigtigt, som ordføreren siger, at vi har et velfærdssamfund, hvor en stor del af det handler om, at vores børn og fremtidige generationer skal have bedre muligheder. Derfor er jeg selvfølgelig bekymret for, hvad det er for en fremtid, de her børn kan se frem til, når de nu kan se, at moren eller faren måske har svært ved at få pengene til at slå til eller måske risikerer at blive sat ud af deres bolig.

Men jeg vil gerne spørge ordføreren helt konkret, om ordføreren kan bekræfte, at omkring 35.000 børn nu kan se frem til at blive påvirket af Venstre og Dansk Folkepartis kontanthjælpsloft.

Kl. 15:33

Den fg. formand (Benny Engelbrecht):

Ordføreren.

Kl. 15:34

Marlene Harpsøe (DF):

Jeg husker ikke lige de præcise tal, men jeg formoder, at det, fru Malou Lunderød refererer til her, er korrekt.

Kl. 15:34

Den fg. formand (Benny Engelbrecht):

Fru Malou Lunderød.

Kl. 15:34

Malou Lunderød (S):

Tak. Nu påpeger ordføreren jo igen og igen, at det her med at være på kontanthjælp er en midlertidig løsning. Det går jeg selvfølgelig også ud fra at dem, der har afgivet høringssvar, har forholdt sig til. Bl.a. har Red Barnet jo afgivet et høringssvar, hvor de skriver, at kontanthjælpsloftet vil gøre hverdagen umådelig meget hårdere for mange kontanthjælpsmodtagere og deres børn, og det vil have en række uhensigtsmæssige konsekvenser for børnene. De er også gået så langt som til at kalde det skammeligt. Gør det indtryk på ordføreren? Og hvad er det for en fremtid, som ordføreren forventer at de her børn kan se frem til, når de nu bliver påvirket af det her kontanthjælpsloft?

Kl. 15:34

Den fg. formand (Benny Engelbrecht):

Ordføreren.

Kl. 15:34

Marlene Harpsøe (DF):

Vi ønsker alle sammen det bedste for vores børn. Vi ønsker det bedste for alles børn. Vi ønsker jo sådan set alle sammen, at børn skal have det bedste afsæt i livet, skal have en god barndom og vokse op i trygge rammer, sådan at de får sig et rigtig, rigtig godt liv. Det er der jo ikke nogen tvivl om.

Vi skal lige huske på, at der jo kan opstå situationer i alles liv, hvor man står i en økonomisk situation, hvor man kan have behov for at trække på det der sikkerhedsnet, som vi jo har her i Velfærdsdanmark, og heldigvis har vi det.

Men i forhold til kontanthjælpen er det jo en midlertidig periode. Det er jo ikke meningen, at moren eller faren skal være på kontanthjælp i årevis. Vi skulle gerne skubbe på, for at de netop kommer ud i arbejde og får glæden ved at komme i arbejde, og at det også smitter af på børnene, at de også kan se morens og farens glæde ved at have et arbejde.

Kl. 15:35

Den fg. formand (Benny Engelbrecht):

Hr. Nikolaj Amstrup, Alternativet.

Kl. 15:35

Nikolaj Amstrup (ALT):

Mange tak. Jeg vil da godt lægge ud med at forsikre ordføreren fra Dansk Folkeparti om, at vi absolut hernede i salen lytter til, hvad hun siger. Jeg har et par gange hørt en fortælling fra talerstolen om, hvor svært det er for en lavtlønsfamilie at få tingene til at hænge sammen. Jeg har dog svært ved at forstå, at det skulle være et argument for at gøre situationen dårligere for andre.

En anden ting, jeg har hørt i ordførertalen fra talerstolen, var tallet 1.200 kr., og jeg ved jo, at det er taget fra Beskæftigelsesministeriets faktaark og er en gennemsnitsberegning på konsekvensen for et ægtepar med to børn. Nu hedder det jo i faktaarket øget beskæftigelsesgevinst. Kan ordføreren bekræfte, at det dermed er det antal kroner, som et ægtepar med to børn får mindre pr. måned, hvis de er blandt de omkring 20.000, der rammes af loftet, men ikke er en af de muligvis 600, som ventes at komme i job?

Kl. 15:36

Den fg. formand (Benny Engelbrecht):

Ordføreren.

Kl. 15:36

Marlene Harpsøe (DF):

Jeg formoder, når beskæftigelsesministeren fremlægger nogle tal, at de så er beregnet med grundighed, og jeg har selvfølgelig også tillid til det, man fremlægger fra ministeriets side.

Kl. 15:37

Den fg. formand (Benny Engelbrecht):

Hr. Nikolaj Amstrup, anden korte bemærkning.

Kl. 15:37

Nikolaj Amstrup (ALT):

Det hører jeg som en bekræftelse. Når vi igen ser på faktaarket, læser jeg nogle voldsomme tal for enlige forsørgere. Gennemsnitligt 3.500 kr. pr. måned mister en enlig forsørger med tre børn på kontanthjælp. Nu hørte vi jo tidligere den her fortælling om, hvor svært det er for lavtlønsfamilier at få tingene til at hænge sammen. En kontanthjælpsmodtager har i forvejen mindre og får nu, hvis det er en enlig med tre børn, 3.500 kr. i gennemsnit mindre pr. måned. Hvilke konsekvenser kan ordføreren så forestille sig, at sådan en ændring i budgettet betyder for de familier, der i forvejen er endnu hårdere stillet end en lavtlønsmodtager, også selv om det en midlertidig ydelse?

Kl. 15:37

Den fg. formand (Benny Engelbrecht):

Ordføreren.

Kl. 15:37

Marlene Harpsøe (DF):

I Dansk Folkeparti forestiller vi os, at det har den konsekvens, at man tænker: Jeg kan godt se, at jeg kan få en bedre økonomi, jeg kan faktisk få en højere indtægt ved at komme i arbejde, så nu vil jeg gøre, hvad jeg kan for at finde et job, hvor jeg kan få mere ud af at arbejde end at være på kontanthjælp.

Kl. 15:38

Den fg. formand (Benny Engelbrecht):

Den næste for en kort bemærkning er fru Anne Paulin, Socialdemokratiet.

Kl. 15:38

Anne Paulin (S):

Tak. Det virker, som om ordføreren fuldstændig lukker øjnene for de ret store sociale konsekvenser, som kontanthjælpsloftet vil få. Når det bliver påpeget, at vi kommer til at se flere hjemløse og flere fattige børn som følge af det, afvises det med, at det bare er en midlertidig situation for de her mennesker.

Derfor vil jeg kort og godt spørge ordføreren: Anerkender ordføreren, at DF og Venstres kontanthjælpsloft vil være med til at øge den økonomiske ulighed i Danmark?

Kl. 15:39

Den fg. formand (Benny Engelbrecht):

Ordføreren.

Kl. 15:39

Marlene Harpsøe (DF):

Nej, det anerkender jeg ikke. Det, jeg anerkender, er, at vi laver et kontanthjælpsloft og en 225-timersregel, som skaber nogle økonomiske incitamenter til, at man kommer i arbejde. Vi skal gøre, hvad vi kan for at løfte mennesker ud af en situation, hvor de er på offentlig forsørgelse, og til en situation, hvor de rent faktisk kan klare sig selv. Og jeg skal lige love for, at hvis der er noget, der er rigtig, rigtig rart, så er det netop det der med, at man kan klare sig selv, at man har et arbejde, at man kan betale sin husleje og sin daginstitutionsplads osv. uden at få støtte fra det offentlige. Der er ikke noget, der er mere glædeligt end det.

Kl. 15:39

Den fg. formand (Benny Engelbrecht):

Fru Anne Paulin.

Kl. 15:39

Anne Paulin (S):

Ja, og det er jo skønt, og vi kan se, at der ifølge Beskæftigelsesministeriet er 700 mennesker, som højst sandsynligt vil komme i arbejde som følge af de her voldsomme forringelser. Men hvad med de øvrige 24.300 mennesker, som så vil blive ramt og ikke anslås at ville komme i arbejde? Hvad med de mennesker, som vil opleve en markant forringelse i deres indtægt? Hvad med dem?

Kl. 15:40

Den fg. formand (Benny Engelbrecht):

Ordføreren.

Kl. 15:40

Marlene Harpsøe (DF):

Det, der sådan set er meningen med kontanthjælpsloftet – og jeg siger det gerne igen for fru Anne Paulins skyld – er jo, at man får et incitament til at komme i arbejde. Det skal ikke være sådan, at man får mere ud af at være på kontanthjælp end af at være på arbejde. Det synes jeg og Dansk Folkeparti siger sig selv.

Det må aldrig blive sådan, at det at være på kontanthjælp, og hvad man ellers får af ydelser, i sig selv gør, at man måske ikke har lyst til at tage et arbejde, fordi man ikke kan se formålet med det. Der kan være nogle – ikke alle – der måske tænker: Det er egentlig rarere at være på kontanthjælp, for så behøver jeg ikke at komme ud i arbejde. Men vi skal gøre, hvad vi kan, for at så mange som muligt har et økonomisk incitament til at sige: Jeg vil gerne søge det arbejde, for jeg vil rent faktisk gerne kunne spare op til den årlige tur til Legoland med mine unger – eller hvad man rigtig gerne vil have overskud i økonomien til at prioritere.

Kl. 15:41

Den fg. formand (Benny Engelbrecht):

Fru Julie Skovsby, Socialdemokratiet.

Kl. 15:41

Julie Skovsby (S):

Tak for det. Når man lytter til debatten i dag, får man jo indtrykket af, at Dansk Folkeparti lever i én verden og alle vi andre jo så lever i en anden verden. Flere gange har ordføreren sagt, at det her handler om en midlertidig ydelse, at det kun er en midlertidig periode. Det handler ikke om folk, som er syge, eller som ikke er jobparate. Det får mig til at stille spørgsmålet: Er ordføreren bekendt med og ved, at i følge Beskæftigelsesministeriets egne tal er 77 pct. af de kontanthjælpsmodtagere, der rammes af regeringen og Dansk Folkepartis nedskæringer, ikke parate til at tage et job? Er det noget, ordføreren ved, og har ordføreren læst de tal, kender de tal?

Kl. 15:41

Den fg. formand (Benny Engelbrecht):

Ordføreren.

Kl. 15:42

Marlene Harpsøe (DF):

Jeg er fuldt ud bekendt med, at der f.eks. skelnes mellem at være jobparat og være aktivitetsparat. Det er jeg fuldstændig bekendt med. Med hensyn til det her med at vi i Dansk Folkeparti skulle leve i en anden verden, vil jeg sige, at så er det jo et flertal her i Folketinget, som fru Julie Skovsby mener lever i en anden verden, for den her aftale er jo lavet med et flertal i Folketinget, som inkluderer både regeringen og Det Konservative Folkeparti, men også Liberal Alliance. Så vi lever så åbenbart i vores verden, og fru Julie Skovsbys parti lever så i en anden verden, og det er jeg helt rolig ved at vi gør, fordi vi mener nu en gang, at det her er det rette at gøre.

Kl. 15:42

Den fg. formand (Benny Engelbrecht):

Fru Julie Skovsby.

Kl. 15:42

Julie Skovsby (S):

Jeg taler faktisk ikke om de andre borgerlige partier her i Folketinget. Jeg taler om Dansk Folkeparti, for det er det, som Dansk Folkeparti har sagt i valgkampen, og det er det, som Dansk Folkeparti lover omkring tillid og tryghed for danskerne, men det, jeg spurgte helt konkret til, var, om ordføreren kender til de tal, som Beskæftigelsesministeriet har oplyst i forhold til det her lovforslag, som i dag behandles, de tal, som siger, at 77 pct. af de kontanthjælpsmodtagere, der rammes af regeringen og Dansk Folkepartis nedskæringer, ikke er parate til at tage et job. Kender ordføreren til de tal, eller kender ordføreren dem ikke?

Kl. 15:43

Den fg. formand (Benny Engelbrecht):

Ordføreren.

Kl. 15:43

Marlene Harpsøe (DF):

Ja, jeg kender til de tal. I forhold til det, som fru Julie Skovsby siger at vi skulle have sagt i valgkampen osv. om det her område, vil jeg bare sige, at det jo sådan set hele tiden har været Dansk Folkepartis politik, at vi ønsker et kontanthjælpsloft, også at vi ønsker det genindført, for vi synes ikke, at det var en god idé, at man fra Socialdemokraternes side og også fra De Radikales side og også et flertal i Folketingets side afskaffede kontanthjælpsloftet, afskaffede det økonomiske incitament til, at man rent faktisk får mere ud af at være i arbejde frem for at være på offentlig forsørgelse.

Kl. 15:44

Den fg. formand (Benny Engelbrecht):

Hr. Kasper Roug, Socialdemokratiet.

Kl. 15:44

Kasper Roug (S):

Tak. Det er godt nok en ordentlig omgang liberal snak, vi får her i dag. Folk skal straffes ud i arbejde, de svageste i samfundet skal have tæsk, sådan at de kan komme ud og finde et eller andet, de kan arbejde med. Måske skulle Dansk Folkeparti ændre deres navn til Danmarks Liberale Folkeparti. Men når det nu er sagt, har jeg egentlig et andet spørgsmål.

Danmarks Lejerforeninger siger jo også i deres høringssvar, at de er dybt bekymret for, at sådan et kontanthjælpsloft vil bidrage yderligere til segregering af boligmarkedet mellem land og by. Det vil sige, at Dansk Folkeparti, som under valgkampen jo virkelig slog et slag for, at der skulle være en balance i Danmark mellem land og by, har glemt det. De er sådan set ligeglade nu med den forskel og den kamp, der kan være, eller den balance, vi skal forsøge at rette op på igen, eller hvad?

Kl. 15:45

Den fg. formand (Benny Engelbrecht):

Inden jeg giver ordet til ordføreren, vil jeg godt bede de medlemmer af Folketinget, der har brug for at tale i telefon, om at gå uden for salen. Tak.

Så er det ordføreren.

Kl. 15:45

Marlene Harpsøe (DF):

Hvis der er noget, som vi i Dansk Folkeparti kæmper for, er det, at der skal være en balance mellem land og by, men også, at man ikke skal glemme vores udkantsområder, sådan kalder nogle det, men jeg kan godt lide det dejlige ord vandkantsområder. Uanset det her lovforslag er det en sag, vi kæmper for og arbejder for. Det er der ikke nogen tvivl om, og det er noget, vi fortsat vil være kendt for, nemlig at være dem, der taler for lavere færgepriser til de små øer, bedre internetforbindelser, og vi har jo sågar været med til at sikre, at der også er nogle statslige arbejdspladser, der rent faktisk rykker fra hovedstaden og ud i resten af Danmark. Så hvis der er noget, vi er med til at skabe, er det en bedre balance mellem land og by.

Kl. 15:45

Den fg. formand (Benny Engelbrecht):

Hr. Kasper Roug, anden korte bemærkning.

Kl. 15:45

Kasper Roug (S):

Tak. Inden ordføreren drømmer sig hen i alle mulige navne for landdistrikterne, kunne hun vel godt svare på, hvad hun mener om det høringssvar, der nu er, altså det her med, at vi simpelt hen skaber en klar forskel, også som hr. Søren Egge Rasmussen nævnte i sit spørgsmål til ordføreren, det vil sige, at nu tvinger man simpelt hen nogle af de svageste i det her samfund til at flytte hen til steder, hvor det faktisk er billigere at bo. Hvad mener ordføreren om det?

Kl. 15:46

Den fg. formand (Benny Engelbrecht):

Ordføreren.

Kl. 15:46

Marlene Harpsøe (DF):

Jeg står sådan set det i den situation, at jeg synes, at vi skal huske på, at der også er nogle kommuner, der skal reagere, inden man bliver sat ud af en bolig og flytter langt ud på landet til et faldefærdigt hus, som en udlejer, der måske ikke har de bedste hensigter, sådan set har ansvaret for. Vi skal sikre, at kommunerne forebygger, at man overhovedet kommer i en situation, hvor man bliver udsat af sin lejlighed. Det kan kommunerne jo godt gøre i dag, hvis man opper sig. Nogle gør det jo allerede, mens andre godt kunne indføre nogle initiativer i samarbejde med de lokale boligorganisationer i forhold til at sikre, at man ikke ender i en situation, hvor man bliver sat ud af sin bolig.

Så skal vi lige huske på, at hvis man står i en situation, hvor man f.eks. bliver udsat af sin bolig, betyder det ikke nødvendigvis, at det er, fordi man ikke lige har nok styr på sin privatøkonomi, eller at man ikke har økonomi nok. Det kan lige så godt være, at man står i en situation, hvor man er ude i en skilsmisse, eller man har psykiske problemer. Det kan også gøre, at man er i en situation, hvor man måske bliver udsat af sin bolig. Så det skal forebygges.

Kl. 15:47

Den fg. formand (Benny Engelbrecht):

Den sidste spørger, som vi når i denne runde, er hr. Erik Christensen, Socialdemokratiet.

Kl. 15:47

Erik Christensen (S):

Tak. Jeg forstod på ordføreren for lidt siden – jeg tror det var et svar her for tre-fire omgange siden – at ordføreren har en tiltro til, at når man sætter kontanthjælpsydelsen ned, så vil der komme flere i arbejde. Vi har nu også fået bekræftet, og ordføreren har også bekræftet, at det vil være 700, der kommer i arbejde. Er logikken så, at hvis vi nu satte den yderligere ned, så ville der komme endnu flere i arbejde?

Kl. 15:48

Den fg. formand (Benny Engelbrecht):

Ordføreren.

Kl. 15:48

Marlene Harpsøe (DF):

Nej.

Kl. 15:48

Den fg. formand (Benny Engelbrecht):

Hr. Erik Christensen.

Kl. 15:48

Erik Christensen (S):

Tak. Når ordføreren to gange ligesom bekræfter eller selv siger, at baggrunden for det her er, at flere mennesker vil komme i arbejde, når der vil være større forskel på kontanthjælpen og på lønnen, bliver jeg nødt til at spørge: Hvad er så baggrunden for, at ordføreren så samtidig står og siger, at hvis man ikke satte den yderligere ned, ville der ikke komme flere? Hvor er logikken henne i det her? Det, vi gør nu, er, at vi gør en hel masse mennesker mere fattige, og så tror vi på, at der er flere mennesker, der kommer i arbejde – ifølge ordføreren.

Vi har fået bekræftet nu, at det er 700 mennesker, der kommer i arbejde. Det er en voldsom pris, de sidste godt 25.000 skal betale, for at 700 mennesker kommer i arbejde. Altså, man sætter så mange mennesker, som får en meget, meget vanskelig dagligdag, nogle bliver sat ud af deres boliger, andre har ikke råd til at betale for deres børns fritidsaktiviteter osv., ned i ydelse, og samtidig står ordføreren her og siger, at det vil betyde, at flere mennesker kommer i arbejde. Hvordan hænger det her sammen?

Kl. 15:49

Den fg. formand (Benny Engelbrecht):

Ordføreren.

Kl. 15:49

Marlene Harpsøe (DF):

Jeg vil godt sige til hr. Erik Christensen, at det skal kunne betale sig at arbejde, det skal det. Det skal ikke være sådan, at det bedre kan betale sig at være på kontanthjælp frem for at arbejde. Jeg er udmærket godt klar over, at man har sådan en socialdemokratisk logik, der hedder, at det skal være et mål i sig selv, at flere kommer på kontanthjælp – for det er det, det lyder som i mine ører. Men jeg vil også gerne fortælle, at vi faktisk har nogle rigtig positive beskæftigelsestal i øjeblikket, beskæftigelsen er stigende. Og jeg håber, at der er så mange som muligt, som rent faktisk kommer i arbejde med det her kontanthjælpsloft.

Kl. 15:50

Den fg. formand (Benny Engelbrecht):

Tak. Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren. Den næste ordfører i ordførerrækken er hr. Hans Andersen fra Venstre, kom nærmere.

Kl. 15:50

(Ordfører)

Hans Andersen (V):

Tak for det. Lovforslaget, som vi behandler i dag, er en udmøntning af aftalen om et nyt kontanthjælpsloft. Det er en aftale, der er indgået mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti. Vi skal sikre os et Danmark, hvor det altid kan betale sig at arbejde; et Danmark, hvor der er en markant større gevinst ved at tage sig et arbejde frem for at være på kontanthjælp. Alle skal bidrage til den fælles velfærd og det arbejdende fællesskab, og det markerer vi med dette lovforslag i dag. Det foreslås, at der indføres en række initiativer, som skal være med til at sikre, at det kan betale sig at arbejde for modtagere af integrationsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp.

For første foreslås det, at der indføres et nyt kontanthjælpsloft. Det nye loft gælder for modtagere af kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse. Hvis den samlede ydelse overstiger loftet, reduceres der i særlig støtte og boligstøtte. Ingen kan få den samlede ydelse reduceret med mere end summen af særlig støtte og boligstøtte, og dermed reduceres kontanthjælpen eller de børnerelaterede ydelser ikke. Vi skaber derved et øget incitament til, at det fortsat og i højere grad kan betale sig at tage alle former for job.

For det andet indfører vi med lovforslaget et skærpet rådighedskrav, hvor 225-timersreglen genindføres.

For det tredje foreslås det med lovforslaget, at retten til ferie ændres fra 5 til 4 ugers ferie med kontanthjælp, hvor en ferieperiode maksimalt må vare 2 uger.

Det er et faktum, at antallet af kontanthjælpsmodtagere har været stigende de sidste par år. Kontanthjælpsloftet er en af nøglerne til at sikre, at det faktisk kan betale sig at skifte kontanthjælpen ud, også med et job, hvor lønnen er i den lave ende. Vi skal huske, at kontanthjælpen kun er en midlertidig løsning, og med kontanthjælpen, som det er i dag, må vi bare sande, at det er lige så givende at være på kontanthjælp som at tage sig et arbejde. Det skal vi gøre op med, og det er derfor, vi står her i dag.

Kontanthjælpsloftet er som sagt helt afgørende for, at der er en forskel på at gå på arbejde og være på kontanthjælp. Det er et spørgsmål om rimelighed. Det skal ikke være lige så fordelagtigt at være på kontanthjælp som at gå på arbejde, og der er hårdtarbejdende danskere, der har sig et arbejde, og som hver dag tager af sted på job og yder bidrag til vores fælles velfærd. Flere skal stå aktivt til rådighed for arbejdsmarkedet, og med lovforslaget i dag sikrer vi, at flere mennesker faktisk kommer i job, og vi sikrer, at der er et incitament til at tage et job.

På den baggrund støtter Venstre lovforslaget. Tak.

Kl. 15:53

Den fg. formand (Benny Engelbrecht):

Der er fire, der har bedt om korte bemærkninger. Den første er hr. Finn Sørensen, Enhedslisten.

Kl. 15:53

Finn Sørensen (EL):

Tak. Ordføreren fortsætter i den samme rille som Dansk Folkepartis ordfører. Det skal kunne betale sig at arbejde. Man messer det nærmest, som om det var en præst, der stod og holdt en prædiken. Men samtidig er det jo en tilståelsessag. Det fremgår jo af forslaget, at man ikke engang selv tror på det, man siger. Man regner kun med, at 700 kommer i arbejde, på trods af at man generer og skærer ned over for cirka 30.000 mennesker. Så kan vi nu ikke bare konkludere, at al den her snak om, at det skal kunne betale sig at arbejde, bare er en dårlig undskyldning for at skære ned over for mennesker, der i forvejen har det svært, for at sikre, at der kan blive nogle skattelettelser til de 10 pct. bedst stillede i det her samfund, f.eks. sådan nogle som hr. Hans Andersen og mig selv?

Kl. 15:54

Den fg. formand (Benny Engelbrecht):

Ordføreren.

Kl. 15:54

Hans Andersen (V):

Vi vil gerne diskutere princippet om rimelighed, også med Enhedslistens ordfører, altså om det ikke er rimeligt, at der er en forskel på, hvad man har ud af det og har tilbage hver måned, når man går på arbejde, i forhold til når man er på kontanthjælp. Her er der et forslag om et kontanthjælpsloft, der netop skal sikre, at der faktisk er en økonomisk gevinst, også ved at tage et job til 17.700 kr., som er det, man kan få som butiksassistent, hvis man f.eks. står i butik her i København. Der skal være et incitament til det. Og det er korrekt, at det forslag og den aftale, vi har lavet her, giver omkring 700 ekstra i arbejde. Jeg tror nu nok, at det er et konservativt skøn. Jeg tror faktisk, at der er flere, der kommer i arbejde, når først kontanthjælpsloftet er implementeret.

Kl. 15:55

Den fg. formand (Benny Engelbrecht):

Hr. Finn Sørensen.

Kl. 15:55

Finn Sørensen (EL):

Hvis man tror på det, men ministeren tror åbenbart ikke på det. Hvorfor har ordføreren så ikke overbevist ministeren om, at der skulle stå 7.000 eller et andet fantasital? Jeg vil gerne spørge ordføreren, hvad vi skal bruge den der rimelighedsfølelse til. Nu kommer det jo ligesom frem. Det er jo sådan nærmest et moralsk spørgsmål. Er det alle de lavtlønnede, vi har i det her land, som skal blive lidt gladere for at være lavtlønnede, fordi der er nogle, der har det meget, meget dårligere end dem selv? Det er vel det, det drejer sig om, når det kommer til stykket. For så kan det jo tænkes, at de der lavtlønnede oven i købet er villige til at gå endnu mere ned i løn. For det er jo det, der sker, når man sænker de sociale ydelser. Det er de økonomiske vismænd enige i. Så der er vel to formål med det her lovforslag. Det ene er at skaffe skattelettelser til sådan nogle som os. Og det andet er at få presset lønningerne ned i det her land. Skal vi nu ikke være ærlige om, hvad det egentlig drejer sig om?

Kl. 15:56

Den fg. formand (Benny Engelbrecht):

Ordføreren.

Kl. 15:56

Hans Andersen (V):

Venstre gik til valg på en dobbeltreform, som skulle bestå af to elementer. Det ene er et loft over kontanthjælpen, og der andet er, at vi får sat skatten ned for dem, der har de laveste lønindkomster. Det her er del et. Det handler om at sikre, at det i højere grad kan betale sig at arbejde, også hvis man kommer fra kontanthjælp. Den tilstand er der ikke i dag. Det er det, vi skaber med kontanthjælpsloftet. Og så er det korrekt, at de penge, der kommer af, at vi laver et kontanthjælpsloft, skal gå til at sætte skatten ned på arbejde, og det glæder jeg mig til.

Kl. 15:57

Den fg. formand (Benny Engelbrecht):

Hr. Leif Lahn Jensen.

Kl. 15:57

Leif Lahn Jensen (S):

Det er faktisk et meget let spørgsmål, jeg vil stille til ordføreren: Kan ordføreren bekræfte, at med hr. Lars Løkke Rasmussen som statsminister – altså sidste gang, han var statsminister, og ikke den her gang – gik udviklingen den forkerte vej? Vi fik under hr. Lars Løkke Rasmussens regering fra 2009 til 2011 26.000 flere personer, som ifølge hans forståelse har en svag økonomisk tilskyndelse til at arbejde. Kan ordføreren bekræfte det tal?

Kl. 15:57

Den fg. formand (Benny Engelbrecht):

Ordføreren.

Kl. 15:57

Hans Andersen (V):

Nu ved jeg ikke, hvor ordføreren har det tal fra. Men perioden 2009-2011 bar præg af, at vi havde en situation, hvor det ikke ligefrem gik voldsomt hurtigt fremad i Danmark, så der kom flere mennesker på kontanthjælp. Men jeg kan også konstatere, at fra 2011 til 2015 er der kommet væsentlig flere på kontanthjælp. Og det er derfor, at vi skal have lavet om på det her. Det er derfor, at vi nu laver et kontanthjælpsloft, der i højere grad sikrer, at det kan betale sig at arbejde, og at man derfor skifter kontanthjælp ud med et job. Det er det, vi har brug for for at få vækst og fremgang i det her land.

Kl. 15:58

Den fg. formand (Benny Engelbrecht):

Hr. Leif Lahn Jensen.

Kl. 15:58

Leif Lahn Jensen (S):

Det næste spørgsmål er: Lige nu er det jo sådan, efter at den socialdemokratisk ledede regering faktisk har gjort noget ved det her i forbindelse med skattereformen, at ni ud af ti danskere får mere end 2.000 kr. ekstra efter skat, hvis de rent faktisk tager et arbejde. Punkt 1: Kan ordføreren bekræfte det? Punkt 2: Mener ordføreren, at 2.000 kr. er nok? Jeg vil ikke nævne noget om sko eller noget om, at det ikke er ret mange penge. Mener ordføreren, at 2.000 kr. betyder, at det kan svare sig at tage et arbejde?

Kl. 15:58

Den fg. formand (Benny Engelbrecht):

Ordføreren.

Kl. 15:58

Hans Andersen (V):

Så vidt jeg husker, er forudsætningen for hr. Leif Lahn Jensens spørgsmål, at man tager et job til 20.000 kr., og det er jo ikke godt nok. Vi skal jo også sikre, at det kan betale sig at arbejde, hvis man tager et job til 17.700 kr., for det er jo ikke alle mennesker, der kan skifte kontanthjælpen ud med et job til 20.000 kr. Vi skal sikre, at det altid kan betale sig at arbejde. Det er derfor, at vi indfører kontanthjælpsloftet.

Kl. 15:59

Den fg. formand (Benny Engelbrecht):

Hr. Nikolaj Amstrup, Alternativet.

Kl. 15:59

Nikolaj Amstrup (ALT):

Mange tak. Jeg har prøvet tidligere at få et svar på det her, bl.a. ved et spørgsmål til ministeren, men det kan være, Venstres ordfører kan hjælpe mig. Er det bevidst, at det her moderne kontanthjælpsloft rammer enlige forsørgere allerhårdest? Altså, jeg kan igen tage som eksempel fra Beskæftigelsesministeriets faktaark, at en enlig forsørger med tre børn får 3.500 kr. mindre – det bliver kaldt en øget beskæftigelsesgevinst, men det er jo reelt det, som en enlig forsørger med tre børn får mindre. Og ligegyldigt hvordan man italesætter det, er det jo, som det er nu, ikke en fest at være enlig forsørger på kontanthjælp med tre børn, men nu gør man det endnu sværere for både voksne og børn. For en enlig uden børn er der ingen forskel, for et ægtepar uden børn er forskellen 1.500, men dem, der rammes hårdest, er altså børnefamilier, enlige forsørgere, der ikke har en let familiesituation i forvejen. Er det et bevidst valg?

Kl. 16:00

Fjerde næstformand (Mette Bock):

Ordføreren.

Kl. 16:00

Hans Andersen (V):

Alternativets ordfører – kan jeg forstå – kigger på det faktaark, der handler om gevinsten ved at tage et job. Det har ikke noget at gøre med, hvad de pågældende mister i eventuel særlig boligstøtte, så det her handler simpelt hen om, hvor stor gevinsten bliver ved at tage et job til 17.700 kr. om måneden. Og det er rigtigt, at den bliver væsentlig større med kontanthjælpsloftet – det er hele formålet med lovforslaget, og det glæder jeg mig over, og det ser jeg frem til at vi får gennemført.

Kl. 16:00

Fjerde næstformand (Mette Bock):

Hr. Nikolaj Amstrup.

Kl. 16:00

Nikolaj Amstrup (ALT):

Jeg vil godt kigge lidt videre, i forhold til hvordan det er struktureret. Altså, man har undtaget tilskud til daginstitutionsbetaling og til børne- og ungeydelse og børnetilskud, og det er, så vidt jeg kan forstå, for ikke at ramme børnefamilier hårdt, men boligstøtten er netop ikke undtaget, selv om boligstøtten i høj grad afhænger af antal børn. Hvis man virkelig havde ønsket at undgå at ramme børnefamilierne, havde man vel også kunnet undtage boligstøtten. Ville det ikke have været det rette at gøre, hvis man havde ønsket at undgå at ramme børnefamilierne ekstra hårdt?

Kl. 16:01

Fjerde næstformand (Mette Bock):

Ordføreren.

Kl. 16:01

Hans Andersen (V):

Det, man får reduceret, som følge af at man rammer kontanthjælpsloftet, er særlig støtte og boligstøtte. Vi står sådan set fast ved, at man har sin kontanthjælp, den skærer vi ikke i med det her lovforslag. Det står vi fast ved. Så er det den reduktion, der sker, og det er i forhold til særlig støtte og boligstøtte.

Kl. 16:01

Fjerde næstformand (Mette Bock):

Hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten.

Kl. 16:01

Pelle Dragsted (EL):

Jeg tænker, at nogle af de mere end hundred tusinde danskere, der inden for det sidste år har været ramt af ledighed, og som sidder og ser den her debat, må spørge sig selv: Hvad er det for en verden, der er derinde på Christiansborg? Altså, vi hører ordføreren stå og sige, at det skal kunne betale sig at arbejde, og at det i dag er lige så givende at være på kontanthjælp som at tage et job. Kender ordføreren reglerne, kender ordføreren de vilkår, som arbejdsløse er under? Du skal jo stå til rådighed for arbejdsmarkedet for at få kontanthjælp. Du bliver sendt i nyttejob. Ordføreren har selv været med til at indføre reformen. Det vil sige, at du skal arbejde 37 timer om ugen for din kontanthjælp. Du sparer ikke op til pension. Du må ikke have formue. Du skal stå til rådighed for møder, lige så snart du bliver indkaldt.

Det kan i den grad betale sig at arbejde i Danmark, og de mennesker, der går ledige, ønsker ikke noget andet. Problemet er bare, at der mangler job. Kan ordføreren bekræfte, at der ikke er nogen i Danmark, der kan vælge at gå arbejdsløs?

Kl. 16:02

Fjerde næstformand (Mette Bock):

Ordføreren.

Kl. 16:02

Hans Andersen (V):

Jeg er helt opmærksom på, at reglerne som følge af bl.a. en kontanthjælpsreform, som også Venstre er med i, stiller skærpede krav til, hvad man skal leve op til, når man er på kontanthjælp. Men det ændrer jo ikke ved, at gevinsten i dag er for lille ved at skifte kontanthjælpen ud med et arbejde – og et arbejde, hvor vi starter med, at man får 17.700 kr. om måneden. Der er gevinsten simpelt hen for lille. Og det er derfor, vi har gennemført og vil gennemføre et kontanthjælpsloft. Vi skal simpelt hen sikre, at der altså er en større forskel på at være på kontanthjælp og at tage et job.

Kl. 16:03

Fjerde næstformand (Mette Bock):

Hr. Pelle Dragsted.

Kl. 16:03

Pelle Dragsted (EL):

Jamen igen: Ordføreren sidder selv i en utrolig privilegeret situation som folketingsmedlem med en løn, der er ikke en, to, tre, fire eller fem, men seks gange så høj som det, en enlig kontanthjælpsmodtager får.

Hvis du får et arbejde, opsparer du pension. Hvis du får et arbejde, opsparer du muligheden for at komme på dagpenge. Du får kollegaer, du bliver inviteret til julefrokost. Der er jo fyldt med incitamenter, som I bare vælger at lukke øjnene for. I fokuserer på den her afstand, fordi I ønsker at gøre det dyrere for danskerne at miste deres arbejde. For det er konsekvensen af det her, altså at for lavtlønnede danskere vil det fremover blive dyrere og farligere at miste deres arbejde.

Kl. 16:04

Fjerde næstformand (Mette Bock):

Ordføreren.

Kl. 16:04

Hans Andersen (V):

Jeg synes, at hver gang Enhedslisten har en dårlig sag, begynder Enhedslisten sådan at inddrage folketingsmedlemmernes løn eller vederlag. Det synes jeg bare man skal holde ude af den her debat. Det her handler om, om der skal være rimelighed i den måde, vi håndterer og indretter vores samfund på. Og vi siger, at vi sådan set synes, der skal være en forskel på at være på kontanthjælp og at tage et job, også tage et job, der bliver lønnet med 17.700 kr., som er den mindsteløn, man får, hvis man står i en butik på Strøget i København. Der skal da være en forskel på at stå op om morgenen og passe sit job og at være på kontanthjælp.

Kl. 16:04

Fjerde næstformand (Mette Bock):

Tak. Så er det fru Anne Paulin, Socialdemokraterne.

Kl. 16:04

Anne Paulin (S):

Tak. Det Økonomiske Råd vurderer, at en af de mange sociale konsekvenser af kontanthjælpsloftet vil være, at vi på sigt vil få et lavere lønniveau i Danmark. Kan ordføreren bekræfte, at Venstre er enig i Det Økonomiske Råds vurdering i den her sag?

Kl. 16:05

Fjerde næstformand (Mette Bock):

Ordføreren.

Kl. 16:05

Hans Andersen (V):

Jeg tror sådan set, at lønnen generelt i Danmark kommer til at stige, hvis vi får skabt den vækst, vi alle sammen gerne vil have. Hvis vi får skabt de rammer, der gør, at virksomhederne ønsker at investere i Danmark, så tror vi sådan set, at der kommer flere mennesker i arbejde, og at den generelle vækst stiger i Danmark. Det er vi sådan set optaget af. Men det handler jo om, at der også er mennesker, der vil tage de job, der er – og derfor bl.a. kontanthjælpsloftet.

Kl. 16:05

Fjerde næstformand (Mette Bock):

Fru Anne Paulin.

Kl. 16:05

Anne Paulin (S):

Så kan ordføreren afkræfte, at Venstre ønsker et lavere lønniveau i Danmark, hvilket ellers flere af ordføreres kolleger tidligere har udtalt sig om, altså at det er der, Venstre ønsker os hen?

Kl. 16:05

Fjerde næstformand (Mette Bock):

Ordføreren.

Kl. 16:05

Hans Andersen (V):

Jeg ved ikke, hvilke ordførere for Venstre spørgeren henviser til. Og så vidt jeg ved, er både Venstre og Socialdemokraterne optaget af, at lønspørgsmålet håndteres et helt andet sted end i Folketingssalen, og det håber jeg fortsat kan være sådan.

Kl. 16:06

Fjerde næstformand (Mette Bock):

Så er det fru Malou Lunderød, Socialdemokraterne.

Kl. 16:06

Malou Lunderød (S):

Tak. Nu kan jeg forstå på ordføreren, at tanken med det her kontanthjælpsloft er at få flere i arbejde. Det synes jeg sådan set er en prisværdig tanke, som jeg sagtens kan bakke op om. Så vil jeg gerne bede ordføreren bekræfte, at kontanthjælpsloftet øger beskæftigelsen med 700 personer, og spørge, om ordføreren mener, at 700 personer er et ambitiøst og tilfredsstillende resultat af det her kontanthjælpsloft. Er det prisen værd til gengæld for endnu flere hjemløse og fattige i Danmark?

Kl. 16:06

Fjerde næstformand (Mette Bock):

Ordføreren.

Kl. 16:06

Hans Andersen (V):

Det er korrekt, at vurderingen er, at det her skaber mulighed for, at 700 flere kommer i arbejde. Det er fuldstændig korrekt. Så skaber det i øvrigt den rimelighed, der er brug for, så der er forskel på at være på kontanthjælp og være i arbejde, også i arbejde til en relativt lav løn.

Kl. 16:07

Fjerde næstformand (Mette Bock):

Fru Malou Lunderød.

Kl. 16:07

Malou Lunderød (S):

Tak. Så vil jeg gerne blive lidt ved det her med rimelighed. Mener ordføreren så også, at det er rimeligt, at de her mange tusinde børn i Danmark også skal rammes af kontanthjælpsloftet? Og hvilken betydning tror ordføreren det vil have for den sociale mobilitet for de her børn, som skal vokse op i det her samfund? Jeg tror, at social mobilitet er rigtig vigtigt, for at vi fortsat kan have et velfærdssamfund i vækst. Så jeg vil gerne spørge: Hvilken betydning har det for den sociale mobilitet for de her børn?

Kl. 16:07

Fjerde næstformand (Mette Bock):

Ordføreren.

Kl. 16:07

Hans Andersen (V):

Jeg ser frem til, at flere børn får forældre, der faktisk går på arbejde, og ikke oplever, at forældrene er på kontanthjælp i årevis. Så målet er jo, at flere sådan set kommer i arbejde. Den bedste rollemodel, vi kan have for vores børn, er da, at der er noget at stå op til, nemlig et arbejde. Så at 700 flere sådan set, efter det her lovforslag bliver vedtaget, fremadrettet kommer i arbejde, er da rigtig godt.

Kl. 16:08

Fjerde næstformand (Mette Bock):

Tak. Så er det hr. Lennart Damsbo-Andersen, Socialdemokraterne.

Kl. 16:08

Lennart Damsbo-Andersen (S):

Tak. Nu har vi faktisk diskuteret det her i årevis, også da den tidligere regering fremsatte forslaget om nedsættelse af ydelserne. Da vi så havde regeringsmagten, hævede vi det hele igen, og nu diskuterer man det så igen. Jeg har rigtig, rigtig svært ved at forstå, hvad der egentlig ligger bag det, som ordføreren og regeringen har gang i her. Ordføreren siger hele tiden, at man kan tage sig et arbejde, og det skal kunne betale sig at arbejde. Men er det så ikke sådan, at der er to betingelser, der skal være opfyldt? For det første skal der være et arbejde derude, og for det andet skal man være i stand til at arbejde. Kan ordføreren ikke bekræfte det?

Kl. 16:08

Fjerde næstformand (Mette Bock):

Ordføreren.

Kl. 16:08

Hans Andersen (V):

Der er job at søge. Jeg tror, at i midten af januar måned var der faktisk 20.000 ledige job på Jobnet. Så der er job. Mange af de kontanthjælpsmodtagere, vi sådan set arbejder med, og som kommunerne knokler for at få i arbejde, kan også gå i arbejde. Så det er jo med at lave det match mellem de ledige job og kontanthjælpsmodtagerne. Der skal den enkelte tage initiativ, og jobcentrene skal selvfølgelig hjælpe til.

Kl. 16:09

Fjerde næstformand (Mette Bock):

Hr. Lennart Damsbo-Andersen.

Kl. 16:09

Lennart Damsbo-Andersen (S):

Jeg er ikke spor uenig i, at den enkelte også har et medansvar, ligesom jobcenteret har, for at man kommer i gang. Problemet her er bare, at tre fjerdedele af dem, der er på kontanthjælp i dag, er vurderet til ikke at være i stand til at arbejde. De bliver ramt af den her lov. Tre fjerdedele er ikke i stand til at arbejde. Hvor mange af de 20.000 jobs, som ordføreren nævner, er så reelt for folk, der ikke har nogen uddannelse? Det er jo den anden problemstilling her. Selv om den sidste fjerdedel af dem, der er på kontanthjælp, ville være i stand til at arbejde, er de ikke i stand til at bestride de jobs, der reelt er til rådighed. Så hvor skal de dog vende sig hen? Det bliver kun ramt af det her. De bliver kun fattigere. Det bliver familierne og børnene, der bliver ramt af det. Der er ikke noget som helst, der peger i retning af, at de her kan komme i arbejde.

Kl. 16:10

Fjerde næstformand (Mette Bock):

Ordføreren.

Kl. 16:10

Hans Andersen (V):

Jeg tror, det er sådan i dag, at både aktivitetsparate, arbejdsmarkedsparate og ikkeaktivitetsparate sådan set kommer i arbejde. Alle grupper kommer sådan set også i arbejde, som det er nu. Så er der nogle, der har brug for lidt mere støtte i starten, og andre går direkte ud i job. Det sker sådan set. Jeg gør bare opmærksom på, at der faktisk er 20.000 ledige job, der kan søges. Og så er der jo alle de job, der i dag bliver besat af mennesker, der kommer fra Østeuropa. Det er ufaglærte job. De skulle jo gerne besættes fremadrettet også af mennesker, som i dag er på kontanthjælp.

Kl. 16:10

Fjerde næstformand (Mette Bock):

Tak. Hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Kl. 16:10

Søren Egge Rasmussen (EL):

Det fremgår jo meget tydeligt, at det er en umådelig dårlig lov, som er ved at blive vedtaget her i Folketinget. Vi får frem her, at der altså er 700 personer, som kan se frem til, at de opnår et job ved den her ændring af kontanthjælpsloftet. Hvad er restproblemet så? Hvis man kigger på BL's høringssvar, så ser man, at der altså er udsigt til, at der er 14.000 familier, som ikke har råd til at bo i den bolig, de har nu. Det vil sige, at hvis vi nu bare siger, at der er 700 af dem, der er heldige at få et job, så har vi altså 13.300, som skal finde en billigere bolig at bo i, hvis de skal undgå at blive sat ud af deres bolig. Det synes jeg er meget alvorligt.

Jeg synes, det centrale i det her er, hvor de fattige skal flytte hen, mens de søger de jobs, som er lidt svære at få for dem. Jeg kunne godt tænke mig at høre Venstres ordfører om i den her beregnede virkelighed, hvor det er, at de her 13.000 mennesker skal finde en billig bolig.

Kl. 16:11

Fjerde næstformand (Mette Bock):

Ordføreren.

Kl. 16:11

Hans Andersen (V):

Så vidt jeg er oplyst, er der faktisk ca. 500.000 lejeboliger, hvor man betaler under 5.000 kr. om måneden. Så der er faktisk billige lejeboliger til stede i hele Danmark. Og det er således, at hvis man er enlig forsørger på kontanthjælp, også med kontanthjælpsloftet, så har man jo et rådighedsbeløb efter skat og bolig på 12.800 kr.. Det synes jeg sådan set er et rimeligt beløb. Det mener jeg godt man kan leve for i en midlertidig periode.

Kl. 16:12

Fjerde næstformand (Mette Bock):

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Kl. 16:12

Søren Egge Rasmussen (EL):

Det er meget glædeligt, at Venstre fremhæver de almene boliger og fremhæver de boliger, som har en rimelig husleje. Jeg bor selv i en af de lejligheder. Jeg har ikke tænkt mig at flytte. Så det er altså ikke en mulighed for en af de her fattige at flytte hen i den bolig. Man må jo sige, at de boliger, som har den laveste husleje, er dem, som folk bliver boende i. Det er jo klart nok. Så løsningen på det her er jo sådan set at bygge flere almene boliger. Det er helt korrekt. Jeg vil høre, om ordføreren mener, at det er løsningen i den nuværende situation at bygge flere almene boliger.

Kl. 16:13

Fjerde næstformand (Mette Bock):

Ordføreren.

Kl. 16:13

Hans Andersen (V):

Jeg tror, jeg sagde 500.000 lejeboliger. Det er både i den private sektor og den almene sektor. Der er jo 500.000, der har en husleje på under 5.000 kr. om måneden. Det er jo en mulighed. Jeg er helt sikker på, at der allerede nu er kontanthjælpsmodtagere, der bor i sådanne billige boliger. Så det er jo situationen. Så gør jeg bare opmærksom på, at hvis man er enlig forsørger og omfattet af kontanthjælpsloftet fra den 1. oktober 2016, så har man stadig væk et rimeligt rådighedsbeløb.

Kl. 16:13

Fjerde næstformand (Mette Bock):

Tak. Hr. Torsten Gejl, Alternativet.

Kl. 16:13

Torsten Gejl (ALT):

Tak. Jeg synes, at i diskussionen af de her love og med hele retorikken i lovforslaget får Venstre det nogle gange til at lyde, som om at ledighed er de lediges skyld. Det skyldes de arbejdsløses dovenskab. Så jeg vil gerne stille et helt grundlæggende spørgsmål: Tror ordføreren, at arbejdsløshed skyldes, at folk ikke gider at arbejde?

Kl. 16:14

Fjerde næstformand (Mette Bock):

Ordføreren.

Kl. 16:14

Hans Andersen (V):

Jeg tror, at de allerallerfleste gerne vil arbejde.

Kl. 16:14

Fjerde næstformand (Mette Bock):

Hr. Torsten Gejl.

Kl. 16:14

Torsten Gejl (ALT):

Tak. Jeg går ud fra, at ordføreren dermed erkender, at der findes arbejdsløshed. Hvor mange mennesker beregner ordføreren der ville være ledige i vores samfund lige nu, hvis alle jobs blev besat? Hvor mange vil så forblive ledige, uanset hvor meget man sætter dem ned i hjælp, og uanset hvor meget arbejde de søger?

Kl. 16:14

Fjerde næstformand (Mette Bock):

Ordføreren.

Kl. 16:14

Hans Andersen (V):

Jeg tror, at vi efter den her debat må sætte os ned og drøfte, hvordan man får matchet de ledige job og de ledige mennesker, vi har i Danmark. Det er korrekt, at i dag er der både dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere, og tilsammen udgør det et større antal end de 20.000 ledige job, der er slået op på Jobnet. Men der er 750.000 job, der bliver besat hvert år i Danmark, så der er sådan set rigtig mange job, som de ledige kan søge hvert år.

Kl. 16:15

Fjerde næstformand (Mette Bock):

Tak. Så er det hr. Benny Engelbrecht, Socialdemokraterne.

Kl. 16:15

Benny Engelbrecht (S):

Kontanthjælpsloftet og det lovforslag, som vi behandler nu, er som bekendt en del af regeringens jobreform. Nu kan man sige meget om den nuværende regering, men den har jo været nødt til at udsætte en del ting, skubbe udfordringer foran sig. Jobreformens fase 1 er så ikke en af de ting, men jeg undrer mig bare lidt over, at man har så travlt med at gennemføre kontanthjælpsloftet, når det nu er tydeligt for enhver, at det ikke nødvendigvis er sådan, at der er en umiddelbar interesse – heller ikke hos Dansk Folkeparti – for at gennemføre anden del af jobreformen efter sommerferien.

Så kan ordføreren ikke bare sige lidt om, hvorfor i alverden man egentlig har tænkt sig at skynde det her så meget igennem? Hvorfor er det, at man ikke bare venter med første del af jobreformen, når nu en skattereform tilsyneladende er noget, som har forholdsvis lange udsigter?

Kl. 16:16

Fjerde næstformand (Mette Bock):

Ordføreren.

Kl. 16:16

Hans Andersen (V):

Nu ved jeg ikke, hvad den socialdemokratiske ordfører her prøver at gisne om i forhold til et politisk forløb, som jo ikke er tilendebragt endnu. Regeringen er sådan set optaget af at levere resultater. Her leverer vi et kontanthjælpsloft, der sikrer, at det i højere grad skal kunne betale sig at arbejde. Vi siger, at det er første del af en jobreform. Anden del kommer senere, hvor vi vil sætte skatten ned på arbejde. Det ser vi frem til at vi forhåbentlig også i samarbejde med Socialdemokraterne kan lave en aftale om til efteråret. Og det er sådan set køreplanen.

Så synes jeg da, at det lige nu er meget fornuftigt og rettidig omhu, at vi lige får styr på flygtningesituationen og sådan set ved, hvordan vi håndterer den, inden vi går i gang med anden del af en jobreform.

Kl. 16:17

Fjerde næstformand (Mette Bock):

Hr. Benny Engelbrecht.

Kl. 16:17

Benny Engelbrecht (S):

Jeg forholder mig til det, som bl.a. Dansk Folkepartis formand, hr. Kristian Thulesen Dahl, har sagt, nemlig at han mener, at man ikke skal gennemføre en skattereform i dette efterår, men at man skal udskyde den yderligere. Og så forholder jeg mig til det, der står i regeringsgrundlaget. I regeringsgrundlaget står der, at anden fase af jobreformen, altså skattedelen, skal falde i foråret 2016, og det er jo ganske tydeligt, at det ikke kommer til at ske. Så hvorfor har man så travlt? Hvorfor ikke vente med at gennemføre den her del? Allerbedst ville det jo være helt at droppe den, men hvorfor er det, man har så travlt med at gennemføre den her del? For jeg går ud fra, at ordføreren kan bekræfte, at der er en sammenhæng, og at en forudsætning er, at man gennemfører jobreformens fase 2, for ellers giver jobreformens fase 1 ingen mening.

Kl. 16:18

Fjerde næstformand (Mette Bock):

Ordføreren.

Kl. 16:18

Hans Andersen (V):

Vores plan er stadig væk at gennemføre jobreformens fase 2. Vi synes blot, at vi skal kunne håndtere flygtningesituationen, og at vi skal håndtere den først, inden vi går i gang med jobreformens fase 2, hvor vores ambition er at sætte skatten ned på arbejde.

Kl. 16:18

Fjerde næstformand (Mette Bock):

Tak. Så er det fru Sofie Carsten Nielsen, Det Radikale Venstre.

Kl. 16:18

Sofie Carsten Nielsen (RV):

Tak for det. Jamen jeg blev da meget inspireret af ordførerens beretning om de mange ledige almene boliger og alle de mange ledige billige boliger i Danmark. Derfor kunne jeg bare godt tænke mig at høre ordføreren, om ordføreren ikke kan bekræfte, at Kommunernes Landsforening og en hel række borgmestre, herunder mange fra Venstre, i den grad har efterlyst, at der bliver opført flere billige – herunder almene – boliger i Danmark, bl.a. fordi der nu kommer flygtninge til, som har brug for det, og at kommunerne mangler almene boliger til en lav pris.

Kl. 16:19

Fjerde næstformand (Mette Bock):

Ordføreren.

Kl. 16:19

Hans Andersen (V):

Det er fuldstændig korrekt, at KL har efterspurgt billige boliger. Hvis jeg har sagt, at de var ledige, skal jeg hermed rette det. Jeg har ikke oplysninger om, hvorvidt de er ledige; jeg konstaterer bare, at der er 500.000 af dem til en husleje under 5.000 kr. om måneden. Jeg ved ikke, om de ledige, men jeg ved, at kommunerne med de nuværende regler har adgang til hver fjerde af dem, hvis de bliver ledige, og derfor siger jeg, at det så faktisk også er muligt stadig væk at få en bolig til en lav pris.

Kl. 16:19

Fjerde næstformand (Mette Bock):

Fru Sofie Carsten Nielsen.

Kl. 16:19

Sofie Carsten Nielsen (RV):

Jamen det er det jo så faktisk ikke, hvis de ikke er ledige. Derfor vil jeg bare bede ordføreren bekræfte, at der er behov for markant flere billige boliger i Danmark, både fordi der kommer flygtninge, som får en meget lav ydelse, og fordi regeringen nu indfører et kontanthjælpsloft, som vil medføre, at flere har behov for en langt billigere bolig.

Kl. 16:20

Fjerde næstformand (Mette Bock):

Ordføreren.

Kl. 16:20

Hans Andersen (V):

Jeg er opmærksom på og har også hørt om De Radikales forslag til, hvordan man kunne få bygget flere boliger i Danmark. Og vi har en udfordring – det medgiver jeg – i, hvordan vi håndterer at få fremskaffet flere boliger både til flygtninge, men jo også til kontanthjælpsmodtagere eller andre, der har en lav lønindkomst og ønsker at bo i en billigere bolig.

Kl. 16:20

Fjerde næstformand (Mette Bock):

Tak. Fru Yildiz Akdogan, Socialdemokraterne.

Kl. 16:20

Yildiz Akdogan (S):

Tak for det. Jeg blev lidt provokeret af ordførerens svar med hensyn til alle de her mange billige boliger, der er. 500.000 blev der sagt, men man ved ikke, hvor mange af dem der er ledige, og man har reelt heller ikke nogen løsning eller nogen konkrete svar på, hvad der kan gøres på det her område.

Jeg tænker f.eks. på en familie, hvor den ene har en psykisk sygdom. Den her familie har brug for mere end stabilitet og ro til at klare sig, for det går ikke bare ud over den enkelte person, men hele familien. Hvad er ordførerens svar på det? Det er, at der er 500.000 boliger i hele landet, og at man bare kan flytte. Er det det, der er svaret fra Venstres side? Er det sådan, man får flere folk i arbejde, altså ved at tvinge psykisk sårbare folk til at flytte rundt i landet og håbe på, at de kan finde en billig bolig og måske et job?

Kl. 16:21

Fjerde næstformand (Mette Bock):

Ordføreren.

Kl. 16:21

Hans Andersen (V):

Hvis man er psykisk sårbar og har problemer, synes jeg, at man skal i et ressourceforløb og få afklaret, hvordan man kommer videre. Det kan være, at man skal på førtidspension; det kan være, at man skal i et fleksjob. Det er jo ikke hensigtsmæssigt, at man er på kontanthjælp i årevis. Så der mener jeg at der er en opgave at løfte, både for den enkelte, men også for jobcenteret.

Kl. 16:22

Fjerde næstformand (Mette Bock):

Fru Yildiz Akdogan.

Kl. 16:22

Yildiz Akdogan (S):

Tak for det. Men hvad er ordførerens konkrete svar på, hvad man kan gøre for de her sårbare mennesker? Altså, det er fint, at de skal igennem et forløb, men når man så spørger de forskellige organisationer, der ved noget om det her, så siger de, at det her kontanthjælpsloft ikke gør det nemmere for dem at komme i job. Og nu vil ordføreren også have, at de skal flytte rundt i hele landet for at finde en billig bolig. Der er ikke nogen billige boliger til dem, hvis de risikerer at blive smidt ud og skulle gå fra hus og hjem. Der er heller ikke mulighed for at få et job. De bliver endnu mere stressede, og børnene bliver endnu mere påvirkede. Hvad er ordførerens løsning i forhold til sådan nogle psykisk sårbare familiers problemer?

Kl. 16:22

Fjerde næstformand (Mette Bock):

Ordføreren.

Kl. 16:22

Hans Andersen (V):

Det bliver lidt en gentagelse, for jeg lytter mig til, at det er et ressourceforløb, der kunne være svaret på den problemstilling. Og så skal jeg gøre opmærksom på, at Københavns Kommune eksempelvis også har mulighed for at få hver fjerde ledige bolig stillet til rådighed fra boligorganisationerne, og dem kan de jo bruge til mennesker, der søger en billigere bolig end den, de i øjeblikket har.

Kl. 16:23

Fjerde næstformand (Mette Bock):

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Finn Sørensen, Enhedslisten.

Kl. 16:23

(Ordfører)

Finn Sørensen (EL):

Lovforslaget er blevet mødt med den skarpest mulige kritik. Børnerådet, fagbevægelsen, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Handicaporganisationer, Boligselskabernes Landsforening og mange, mange flere. Ja, selv Kommunernes Landsforening advarer imod at vedtage dette lovforslag.

Høringssvarene tegner tilsammen et skræmmende billede af et lovforslag, der helt målbevidst går efter at fattiggøre tusindvis af mennesker, ikke mindst børnefamilier. Konsekvenserne bliver social eksklusion, store sociale problemer og flere hjemløse. Vi har jo været der før, for det tidligere kontanthjælpsloft havde jo de samme konsekvenser og den tidligere 225-timersregel. Med det, der foreslås her, bliver det bare meget værre, fordi reglerne er langt skrappere, og fordi arbejdsmarkedet er blevet endnu mindre rummeligt, end det var i 00'erne.

Forslaget er også et hårdt slag mod langtidssyge, mennesker med handicap og psykiske sygdomme, som er på kontanthjælp. De bliver både ramt af loftet og 225-timersreglen. Kun hvis kommunen vurderer, at de er stærkt bevægelseshæmmede, eller at arbejdsevnen er meget begrænset, kan de undtages. Det er jo fuldstændig vanvittigt.

Vi taler om mennesker, som kommunerne selv har vurderet hverken er job- eller uddannelsesparate, men nu vil man kræve af disse mennesker, at de alligevel skal skaffe sig et ordinært arbejde, ellers bliver de straffet hårdt økonomisk. Man undskylder sig så med, at kommunerne jo kan undtage dem, der har væsentlige helbredsmæssige problemer. Det har vi altså ikke gode erfaringer med at kommunerne gør. Man kan jo bare se på de mange sager, hvor man tvinger alvorligt syge mennesker ud i arbejdsprøvninger og fleksjob af få minutters varighed, så det at tage sengen med på arbejde er blevet den nye parole i socialforvaltningerne. Og det er oftest stik imod speciallægernes anbefalinger.

Denne klapjagt på arbejdsløse og syge mennesker bliver kun værre fra og med den 1. januar i år, hvor statsrefusionen til kommunernes sociale ydelser bliver skåret drastisk ned efter 1 års ledighed, og når regeringens minusvækst i kommunerne slår igennem. Og hvor er de virksomheder og arbejdspladser, som vil tage imod disse mennesker, når de bliver opfyldt af følelsen af, at det kan betale sig at arbejde? Som om de ikke vidste det i forvejen. Hvor er de billige boliger, som disse mennesker skal bo i, når de er jaget ud af den gode almennyttige bolig, de hidtil har kunnet bo i, fordi de har fået fuld boligstøtte og særlig boligstøtte?

Det kan regeringen og forligspartierne ikke svare på af den simple grund, at disse jobs og disse boliger ikke findes, i hvert fald ikke i et omfang, der overhovedet står mål med de mange tusinde, man nu vil sætte ned i ydelser.

Regeringen påstår, at det hele går ud på at skaffe flere i arbejde, men det tror den jo ikke selv på. Regeringen forventer, at der kun kommer 700 flere i arbejde, mens cirka 30.000 mennesker ifølge regeringens egne tal bliver ramt af de her regler. Og det med arbejde er jo heller ikke det, det handler om. Det korte af de lange er, at det her lovforslag er en grov og kynisk spareøvelse, der skal tjene to formål: Det skal skaffe penge til lettelser i topskatten, som der står i regeringsprogrammet, og presse niveauet for sociale ydelser endnu længere ned, i forventning om at mindstelønnen følger med nedad.

Derfor er det heller ikke noget moderne kontanthjælpsloft. Det er gammeldags, rå og beskidt klassekamp iværksat for at gavne de 10 pct. af befolkningen, der igennem krisen i forvejen er blevet endnu rigere. Og for at dreje hælen rundt i øjet på dem, man lige har sparket ned, vil man ovenikøbet administrere det på en måde, som gør det endnu sværere for kontanthjælpsmodtagerne at tjekke, om de nu også har fået de rigtige ydelser. Det er teknik, men tag og læs om det i høringssvaret fra Udbetaling Danmark.

Dansk Folkepartis ordfører har så ømmet sig over, at der bliver rettet en særlig hård kritik imod Dansk Folkeparti. Men det er vel ikke så mærkeligt. Dansk Folkeparti holder jo disse menneskers skæbne i deres hænder. Dansk Folkeparti har magten til at forhindre den her umenneskelige og asociale lovgivning. Dansk Folkeparti har muligheden for at leve bare en lille smule op til det billede af sig selv som de svage og udsattes beskytter, som de gerne vil fremvise. Og hvis man ikke vil det, må man jo finde sig i at stå for skud. Men det er åbenbart vigtigere at hjælpe statsministeren igennem med skattelettelser og nedskæringer i velfærden og alle de andre dårligdomme, som den her regering er i gang med. Man må bare sige velbekomme.

Enhedslisten stemmer imod.

Kl. 16:28

Fjerde næstformand (Mette Bock):

Tak til ordføreren. Der er ingen spørgsmål. Den næste ordfører er hr. Joachim B. Olsen, Liberal Alliance.

Kl. 16:28

(Ordfører)

Joachim B. Olsen (LA):

Tusind tak for det. Med det her lovforslag genindfører vi kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen, og vi reducerer retten til ferie for kontanthjælpsmodtagere fra 5 til 4 uger. Loftet sætter altså en grænse for, hvor meget man samlet set kan modtage i kontanthjælp, særlig støtte og boligstøtte. Det er et yderst fornuftigt forslag.

20 pct. af befolkningen i Danmark er på overførselsindkomst. Det er en langt større andel end i andre højtudviklede velfærdssamfund, en langt større andel end det, vi ser i vores nabolande. Vi har samtidig også en kontanthjælp, som er langt højere end den, vi ser i vores nabolande. Rockwool Fonden har tidligere beregnet, at kontanthjælpen i Danmark ligger 40-60 pct. over niveauet i vores nabolande – og det er altså vel at mærke, når man korrigerer for forskelle i priser. Kontanthjælpen vil også fremadrettet være højere i Danmark, end den er i vores nabolande.

Jeg synes, der er flere gode grunde til, at man nu får sat et loft over de her ydelser. For det første er det efter vores opfattelse et udtryk for, at man rent faktisk udviser respekt for de lønaftaler, som bliver indgået af arbejdsmarkedets parter. Det kan jo ikke være sådan, at arbejdsmarkedets parter siger, at nu aftaler vi en løn – en mindsteløn – og så siger vi herinde: Det kan da godt være, at vi har aftalt en mindsteløn, men vi synes, at man skal kunne få lige så meget i kontanthjælp, som man kan få ved at tage et job til en løn, som den danske fagbevægelse har sagt god for. Det hænger simpelt hen ikke sammen.

Derfor er der også rådighedsproblemer i det danske kontanthjælpssystem. Når man spørger kontanthjælpsmodtagerne selv, er det en fjerdedel – 25 pct. – der siger, og det er vel at mærke de jobparate kontanthjælpsmodtagere, at nej, de står ikke til rådighed for arbejdsmarkedet, selv om det er en forudsætning for, at man kan modtage kontanthjælp. Så man kan tale om rådighedsregler og om, at man ikke kan få kontanthjælp, hvis man ikke vil tage et arbejde – man skal tage et arbejde, ellers kan man ikke få kontanthjælp – fra nu af og i al evighed. Men det, der virker, er, at der er nogle grundlæggende økonomiske incitamenter til at tage et arbejde. Sådan skal det selvfølgelig være. Det skal selvfølgelig være sådan, at der er en forskel på at være i arbejde og være på kontanthjælp.

Der må jeg bare sige, at der også fremadrettet med det her loft vil være problemer i kontanthjælpssystemet. Det vil stadig væk være sådan, at for nogle familietyper på kontanthjælp – specielt forsørgere – vil det, man kalder nettokompensationsgraden i forhold til at være på kontanthjælp være helt oppe på 92 pct. Der vil stadig væk være en lille forskel. Det synes vi at man skulle have adresseret i den her aftale. Vi havde gerne set, man var gået lidt længere, men vi er dog tilfredse med, at vi faktisk fik landet en aftale, der blev mere ambitiøs end det, regeringen selv havde lagt op til.

For det, man gør her, er jo, at man tager udgangspunkt i mindstelønningerne, og så siger man, at folk på kontanthjælp som udgangspunkt ikke bør kunne få mere end 80 pct. af det, som de kan få, hvis de tager et arbejde til en løn, som fagbevægelsen i Danmark og arbejdsgiverne – arbejdsmarkedets parter – har sagt god for. Regeringen havde valgt at tage udgangspunkt i en løn på 18.500 kr. Vi fik faktisk gennemført, at det blev 17.700 kr., ligesom det er i dagpengesystemet, så der blev skabt en parallelitet mellem de to systemer. Det synes vi er fornuftigt, og det er et resultat, som vi er godt tilfredse med. Med den her aftale tager man altså skridt i den rigtige retning, i forhold til det skal kunne betale sig at tage et arbejde, at der selvfølgelig skal være en forskel på, om man er på kontanthjælp, eller man arbejder i et lavtlønsjob.

Så vil jeg afslutningsvis sige, inden det lander i spørgsmål om, hvor frygteligt det her er, at når man tager udgangspunkt i, hvad man rent faktisk har at leve for på kontanthjælp, vil det være sådan, at den her enlige mor med to børn på kontanthjælp, efter at husleje, skat, varme, el og daginstitution er betalt, vil have 10.200 kr. at leve for om måneden. Det kan man godt leve for, og det kan vi godt være bekendt. Tak.

Kl. 16:33

Fjerde næstformand (Mette Bock):

Tak. Den første spørger er hr. Leif Lahn Jensen, Socialdemokraterne.

Kl. 16:33

Leif Lahn Jensen (S):

Tak for det. Jeg har et spørgsmål. Rockwool Fonden og de økonomiske vismænd siger, at hvis man sænker kontanthjælpen, for at det bedre kan betale sig at arbejde, så vil lønningerne også følge med nedad. Jeg er jo sikker på, at det får ordføreren til at slikke sig om munden, fordi ordføreren synes, det er rigtigt, men er ordføreren enig i det udsagn, som kommer fra de økonomiske vismænd, altså at med det her vil lønnen gå nedad?

Kl. 16:34

Fjerde næstformand (Mette Bock):

Ordføreren.

Kl. 16:34

Joachim B. Olsen (LA):

Lønnen i Danmark aftales som bekendt af arbejdsmarkedets parter, og hvis man f.eks. kan få 3F med på en lønnedgang, vil lønnen jo gå ned. Det ved jeg så ikke om er realistisk. Men jeg vil gerne indrømme, at jeg synes, det ville være godt, hvis det var sådan, at der kom et ekstra løntrin i Danmark, for sandheden er jo, at overførselsindkomsternes niveau i Danmark afholder mange fra at kunne deltage på arbejdsmarkedet, for man skal være enormt produktiv i Danmark. Ens arbejdskraft skal være mindst 110 kr. værd, for at man kan komme ind på arbejdsmarkedet. Og kan man ikke det, bliver man afskåret fra at deltage på arbejdsmarkedet. Derfor synes jeg sådan set, at den model, vi har i Danmark, social set er en barsk model. Derfor så jeg gerne, at der kom et ekstra løntrin.

Det er jo ikke et udtryk for, at dem, der allerede er på arbejdsmarkedet, går ned i løn. Det er et udtryk for, at der er nogle, der nu får muligheden for at komme ind på arbejdsmarkedet, og det synes jeg faktisk vil være rigtig, rigtig godt og stærkt tiltrængt.

Kl. 16:35

Fjerde næstformand (Mette Bock):

Hr. Leif Lahn Jensen.

Kl. 16:35

Leif Lahn Jensen (S):

Hvis Rockwool Fonden og de økonomiske vismænd har ret i, at lønnen sådan på sigt vil falde, som jo ordføreren også håber, er vi så ikke bare lige vidt igen? For så kommer lønnen jo igen ret langt ned i forhold til kontanthjælpsloftet, og så har vi igen Venstre og Dansk Folkeparti stående og sige, at det ikke kan svare sig at arbejde – og så skal vi sætte kontanthjælpen endnu længere ned. Er det ikke bare den situation, vi vil stå i?

Kl. 16:35

Fjerde næstformand (Mette Bock):

Ordføreren.

Kl. 16:35

Joachim B. Olsen (LA):

Nej, sådan mener jeg ikke det er. Jeg tror, der i Folketinget er bred enighed om, at vi skal have et sikkerhedsnet i Danmark. Men det sikkerhedsnet skal jo ikke være af en sådan karakter, at det afholder mennesker fra at være med, og som, hvis de havde været født i alle mulige andre højtudviklede velfærdssamfund, rent faktisk havde deltaget på arbejdsmarkedet; så havde de fået foden inden for. Og på et dynamisk arbejdsmarked som det danske er det vigtigt, at man kan få foden inden for, for så kan man rent faktisk flytte sig. Men i Danmark er der rigtig mange mennesker, der bliver fastlåst i systemet, og det synes jeg sådan set ikke vi kan være bekendt. Derfor synes jeg ikke, at det system, vi har nu, er et udtryk for, at der er en balance mellem et sikkerhedsnet, og at det også skal kunne betale sig og svare sig at være på arbejdsmarkedet.

Kl. 16:36

Fjerde næstformand (Mette Bock):

Den næste spørger er hr. Nikolaj Amstrup, Alternativet.

Kl. 16:36

Nikolaj Amstrup (ALT):

Jeg kunne godt tænke mig at spørge mere ind til nogle af konsekvenserne af lovforslaget. I høringssvarene peger både BL og Børns Vilkår på, at omkring 14.000 familier vil få vanskeligt ved at fastholde deres bolig, og det skulle være mere end ualmindelig underligt, hvis ikke nogle af de her 14.000 endte med at blive sat ud og faktisk heller ikke havde mulighed for at finde en ny bolig inden for deres beløbsramme. Hvor stor en – undskyld mig udtrykket – hjemløsegevinst er ordføreren villig til at acceptere for at få 600 mennesker i arbejde?

Kl. 16:37

Fjerde næstformand (Mette Bock):

Ordføreren.

Kl. 16:37

Joachim B. Olsen (LA):

Jeg køber ikke præmissen. Det gør jeg ikke, fordi at lave den koalition, at den lavere kontanthjælp automatisk skulle føre til flere hjemløse, er efter min bedste overbevisning ikke rigtig. Et eksempel: For et par år siden var hele Beskæftigelsesudvalget på New Zealand. De har lavere ydelser på New Zealand, men de har også færre hjemløse. Så det er et eksempel på, at der er masser af andre parametre, der spiller ind i forhold til bekæmpelse af hjemløshed. Jeg mener, at det er en dårlig idé i at bekæmpe hjemløshed ved at have meget, meget høje ydelser, der så er med til at fastholde langt flere mennesker uden for arbejdsmarkedet med alt, hvad det indebærer af negative sociale konsekvenser – også for børnene.

Kl. 16:38

Fjerde næstformand (Mette Bock):

Hr. Nikolaj Amstrup.

Kl. 16:38

Nikolaj Amstrup (ALT):

Nu taler vi jo her om fra den ene dag til den anden at skære voldsomt i ydelserne for nogle mennesker, som har planlagt ud fra en fremtidig situation. Men hvis der nu sker det, at der bliver nogle hjemløse ud af det her, er det så sådan, at man kan se det som, at de hjemløse i virkeligheden har noget af det største incitament til at komme i arbejde, da det vil forbedre deres sociale situation bedst muligt? Har de altså dermed, fordi de har et større incitament, også en bedre mulighed for at komme i arbejde, eller kunne man forestille sig, at det omvendte var tilfældet?

Kl. 16:39

Fjerde næstformand (Mette Bock):

Ordføreren.

Kl. 16:39

Joachim B. Olsen (LA):

Jeg mener, at det er en helt forkert præmis at gå ind for. Det, der er vigtigt, efter vores opfattelse, for at bekæmpe hjemløshed, er jo, at man ude i kommunerne f.eks. bliver langt bedre til at fokusere ressourcerne mod dem, som har andre problemer, end at de bare mangler et arbejde. De har redskaber derude, hvor de f.eks. kan sikre sig, at huslejen bliver betalt før andre ting, og det kan forhindre hjemløshed. Sådan nogle redskaber bør man i langt højere grad tage i anvendelse ude i kommunerne.

Kl. 16:39

Fjerde næstformand (Mette Bock):

Tak. Så er det hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten.

Kl. 16:39

Pelle Dragsted (EL):

Ordføreren fra Liberal Alliance tegner et billede af, at hvis ydelserne er høje, jamen så gider folk i et land ikke at arbejde, og derfor er Danmark håbløst bagefter. Men hvis vi kigger ud over Europa, er den sammenhæng der jo ikke. Så kan vi faktisk se, at de lande, der har de højeste ydelser, også er de lande, der har den højeste beskæftigelse og den laveste arbejdsløshed. Det er jo et af de her eksempler på, hvordan Liberal Alliance lukker øjnene for virkeligheden. De kigger ned i deres liberalistiske økonomibøger og forholder sig ikke til, hvordan virkeligheden ser ud.

For et par år siden, inden kontanthjælpen blev nedreguleret, kunne 94 pct. af kontanthjælpsmodtagerne tjene 2.000 kr. mere ved at komme i arbejde. Det er jo en markant lønfremgang, hvis man er på kontanthjælp, og her ser vi helt bort fra, at man også optjener pension og dagpenge, at man må have en formue, at man må have et sommerhus og en bil og alle de andre fordele, der følger af at være i arbejde. Der vil jo altid være en lillebitte gruppe, for hvem det ikke betale sig at arbejde.

Vi kan godt vælge at sige, at vi må sætte kontanthjælpen endnu længere ned, for det skal også kunne betale sig at tage et 20-timers deltidsjob eller et 10-timers deltidsjob. Men jeg vil gerne have ordføreren til at bekræfte, at resultatet af det bliver, at fordi man skal løse et lillebitte problem, bliver det dyrere for os alle sammen, når vi bliver ramt af arbejdsløshed; faldet ned til ledighed bliver dybere og dybere.

Kl. 16:41

Fjerde næstformand (Mette Bock):

Hr. Pelle Dragsted har en tendens til at tale for længe i forhold til den udmålte tid.

Ordføreren.

Kl. 16:41

Joachim B. Olsen (LA):

Jeg vil først sige til spørgsmålet om, hvorvidt de lande med høje ydelser også har den laveste arbejdsløshed, at det helt kommer an på, hvordan man ser på det. Som jeg sagde tidligere, er 20 pct. af befolkningen i Danmark på overførselsindkomst. Der er jo en stor andel af dem, der slet ikke tæller med i arbejdsløshedsstatistikkerne, fordi de ikke skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Det er en langt højere andel end i andre lande. Og det er en del af det, for sagen er den, at havde en del af de her borgere været født i andre højtudviklede velfærdssamfund, havde de været en del af arbejdsmarkedet; så havde de ikke været på overførselsindkomst.

Så det her er ikke noget lille problem. Vi bruger en langt større andel af vores velstand på at udbetale overførsler, end man gør i andre lande. Er det så et udtryk for, at hr. Pelle Dragsted mener, at danskerne er mere syge og mindre i stand til at arbejde, og at det danske arbejdsmarked er mere råt end arbejdsmarkedet i f.eks. Tyskland? Det tror jeg faktisk ikke hr. Pelle Dragsted mener.

Kl. 16:42

Fjerde næstformand (Mette Bock):