36. møde

Tirsdag den 16. december 2014 kl. 13.00

Dagsorden

1) Spørgetime med statsministeren.

2) Spørgsmål om meddelelse af orlov til og indkaldelse af stedfortræder for medlem af Folketinget Doris Jakobsen (SIU).

3) Indstilling fra Udvalget til Valgs Prøvelse:

Godkendelse af stedfortræder som midlertidigt medlem af Folketinget for Doris Jakobsen (SIU).

4) Spørgsmål om fremme af forespørgsel nr. F 14:

Forespørgsel til erhvervs- og vækstministeren om Det Blå Danmark.

Af Hans Kristian Skibby (DF) og Dennis Flydtkjær (DF).

(Anmeldelse 11.12.2014).

5) 2. behandling af lovforslag nr. L 77:

Forslag til lov om Den Danske Naturfond.

Af miljøministeren (Kirsten Brosbøl).

(Fremsættelse 19.11.2014. 1. behandling 25.11.2014. Betænkning 11.12.2014).

6) 2. behandling af lovforslag nr. L 11:

Forslag til lov om ændring af lov om CO 2 -kvoter og lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter. (Tilpasning af reglerne om udledninger fra luftfart efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 421/2014 af 16. april 2014 m.v.).

Af klima-, energi- og bygningsministeren (Rasmus Helveg Petersen).

(Fremsættelse 30.10.2014. 1. behandling 11.11.2014. Betænkning 11.12.2014).

7) 2. behandling af lovforslag nr. L 48:

Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning, lov om tilskud til fremme af vedvarende energi i virksomheders produktionsprocesser, biobrændstofloven og lov om fremme af besparelser i energiforbruget. (Erhvervsrettet lempelse af PSO-betaling for elektricitet, afskaffelse af tilskudsordning til ikke-kvoteomfattet elproduktion, afskaffelse af PSO-betaling for gas, fravigelse af iblandingsprocent for biobrændstoffer, faktureringsoplysninger m.v. til energiforbrugere med fordelingsmålere, ændring af klageregler m.v.).

Af klima-, energi- og bygningsministeren (Rasmus Helveg Petersen).

(Fremsættelse 30.10.2014. 1. behandling 11.11.2014. Betænkning 11.12.2014).

8) 2. behandling af lovforslag nr. L 49:

Forslag til lov om ændring af lov om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af kulbrinter, lov om beskyttelse af havmiljøet og miljøskadeloven. (Gennemførelse af offshoresikkerhedsdirektivet m.v.)

Af klima-, energi- og bygningsministeren (Rasmus Helveg Petersen).

(Fremsættelse 30.10.2014. 1. behandling 11.11.2014. Betænkning 11.12.2014).

9) 2. behandling af lovforslag nr. L 20:

Forslag til lov om offentlige veje m.v.

Af transportministeren (Magnus Heunicke).

(Fremsættelse 08.10.2014. 1. behandling 23.10.2014. Betænkning 11.12.2014).

10) 2. behandling af lovforslag nr. L 21:

Forslag til lov om en ny fjordforbindelse ved Frederikssund.

Af transportministeren (Magnus Heunicke).

(Fremsættelse 08.10.2014. 1. behandling 23.10.2014. Betænkning 11.12.2014).

11) 2. behandling af lovforslag nr. L 73:

Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandel m.v., lov om betalingstjenester og elektroniske penge og forskellige andre love. (Erstatningsansvar ved handlinger i strid med god skik-reglerne, forbrugerbeskyttelse ved kaution, krav om grundkursus til bestyrelsesmedlemmer, brugerbeskyttelse ved udbud af betalingstjenester og udstedelse af elektroniske penge m.v.).

Af erhvervs- og vækstministeren (Henrik Sass Larsen).

(Fremsættelse 14.11.2014. 1. behandling 28.11.2014. Betænkning 11.12.2014).

12) 2. behandling af lovforslag nr. L 32:

Forslag til lov om ændring af lov om efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler og forskellige andre love. (Fornyelse af frie fagskolers undervisningstilbud m.v.).

Af undervisningsministeren (Christine Antorini).

(Fremsættelse 09.10.2014. 1. behandling 06.11.2014. Betænkning 09.12.2014).

13) 2. behandling af lovforslag nr. L 78:

Forslag til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx), lov om erhvervsuddannelser og lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m. (Socialt tilskud til ungdomsuddannelsesinstitutioner på baggrund af andelen af frafaldstruede elever).

Af undervisningsministeren (Christine Antorini).

(Fremsættelse 19.11.2014. 1. behandling 02.12.2014. Betænkning 11.12.2014).

14) 2. behandling af lovforslag nr. L 62:

Forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven, lov om individuel boligstøtte, lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. (Anvendelse af eIndkomst ved indtægtsregulering af økonomisk fripladstilskud m.v.).

Af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen).

(Fremsættelse 12.11.2014. 1. behandling 18.11.2014. Betænkning 09.12.2014).

15) 2. behandling af lovforslag nr. L 79:

Forslag til lov om ændring af lov om social pension. (Genindførelse af tidligere gældende regler for optjening af ret til folkepension for flygtninge).

Af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen).

(Fremsættelse 19.11.2014. 1. behandling 02.12.2014. Betænkning 11.12.2014).

16) 2. behandling af lovforslag nr. L 44:

Forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret. (Accept af dobbelt statsborgerskab og betaling af gebyr i sager om dansk indfødsret).

Af justitsministeren (Mette Frederiksen).

(Fremsættelse 30.10.2014. 1. behandling 13.11.2014. Betænkning 11.12.2014).

17) 2. behandling af lovforslag nr. L 45:

Forslag til lov om indfødsrets meddelelse.

Af justitsministeren (Mette Frederiksen).

(Fremsættelse 30.10.2014. 1. behandling 13.11.2014. Betænkning 11.12.2014).

18) 2. behandling af lovforslag nr. L 42:

Forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, opkrævningsloven og forskellige andre love. (Hurtig afslutning i visse klagesager, omkostningsgodtgørelse i retssager, dækningsrækkefølgen for underholdsbidrag, restanceforebyggelse, momsregistrering af visse virksomheder, forbedret inddrivelse af restancer til det offentlige m.v.).

Af skatteministeren (Benny Engelbrecht).

(Fremsættelse 30.10.2014. 1. behandling 25.11.2014. Betænkning 11.12.2014).

19) 2. behandling af lovforslag nr. L 43:

Forslag til lov om ændring af momsloven, registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven og lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v. (Ophævelse af fradragsbegrænsningen for moms på hotelophold og harmonisering af afgifterne på personbiler med tilladelse til erhvervsmæssig persontransport).

Af skatteministeren (Benny Engelbrecht).

(Fremsættelse 30.10.2014. 1. behandling 13.11.2014. Betænkning 10.12.2014).

20) 2. behandling af lovforslag nr. L 55:

Forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love. (Forlængelse af rabat på afgiften ved omlægning af eksisterende kapitalpensioner og rabat på afgiften ved udbetaling fra eller omlægning af konti i Lønmodtagernes Dyrtidsfond).

Af skatteministeren (Benny Engelbrecht).

(Fremsættelse 05.11.2014. 1. behandling 02.12.2014. Betænkning 10.12.2014. Ændringsforslag nr. 5 og 6 af 15.12.2014 uden for betænkningen af skatteministeren (Benny Engelbrecht)).

21) 2. behandling af lovforslag nr. L 64:

Forslag til lov om ændring af chokoladeafgiftsloven, lov om afgift af lønsum m.v., momsloven, lov om afgift af naturgas og bygas, spiritusafgiftsloven og forskellige andre love. (Forenkling af registrerede varemodtageres adgang til godtgørelse af afgift ved eksport, afgiftsfritagelse af varer henhørende under toldoplagsprocedure, andre særlige toldordninger og afgiftsoplag, lønsumsafgift for selvstændige momsgrupper, indførelse af mulighed for indirekte opgørelse af afgifter af bygas, afskaffelse af banderoler på spiritus m.v.).

Af skatteministeren (Benny Engelbrecht).

(Fremsættelse 12.11.2014. 1. behandling 25.11.2014. Betænkning 10.12.2014).

22) 2. behandling af lovforslag nr. L 74:

Forslag til lov om ændring af ligningsloven og lov om ændring af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag og lov om en børne- og ungeydelse. (Forhøjelse af loftet over fradrag for fagforeningskontingenter og beregning af ydelser i 2012 ved bopæl eller beskæftigelse i Grønland og på Færøerne).

Af skatteministeren (Benny Engelbrecht).

(Fremsættelse 19.11.2014. 1. behandling 25.11.2014. Betænkning 10.12.2014).

23) 2. behandling af lovforslag nr. L 76:

Forslag til lov om ændring af lov om vurdering af landets faste ejendomme. (Vurderingerne i årene 2015 og 2016).

Af skatteministeren (Benny Engelbrecht).

(Fremsættelse 19.11.2014. 1. behandling 02.12.2014. Betænkning 10.12.2014).

24) 2. behandling af lovforslag nr. L 58:

Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og forskellige andre love. (Reform af beskæftigelsesindsatsen, et fælles og intensiveret kontaktforløb, uddannelsesløft, styrket rådighed og målretning af virksomhedsrettede tilbud m.v.).

Af beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen).

(Fremsættelse 12.11.2014. 1. behandling 18.11.2014. Betænkning 10.12.2014).

25) 2. behandling af lovforslag nr. L 59:

Forslag til lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Af beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen).

(Fremsættelse 12.11.2014. 1. behandling 18.11.2014. Betænkning 10.12.2014).

26) 2. behandling af lovforslag nr. L 60:

Forslag til lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. (Ophævelse af 70-årsgrænse m.v.).

Af beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen).

(Fremsættelse 12.11.2014. 1. behandling 18.11.2014. Betænkning 10.12.2014).

27) 2. behandling af lovforslag nr. L 80:

Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik. (Enlig forsørger-sats til unge med anbragte børn og mulighed for arbejdsindtægter op til 24.000 kr. årligt uden fradrag for unge på særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse).

Af beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen).

(Fremsættelse 19.11.2014. 1. behandling 02.12.2014. Betænkning 10.12.2014).

28) 2. behandling af lovforslag nr. L 81:

Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte og kildeskatteloven. (Ophævelse af gensidig forsørgelsespligt for samlevende, afskaffelse af laveste forsørgersats, højere boligsikring til unge par med børn, særlig støtte for unge under 30 år, ingen fradrag for lejeindtægter fra logerende i egen bolig m.v.).

Af beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen).

(Fremsættelse 19.11.2014. 1. behandling 02.12.2014. Betænkning 10.12.2014).

29) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 45:

Forslag til folketingsbeslutning om Folketingets Ombudsmands beretning for året 2013.

(Fremsat i betænkning fra Retsudvalget 11.12.2014. Anmeldelse (i salen) 12.12.2014).


Kl. 13:00

Formanden:

Mødet er åbnet.


Det første punkt på dagsordenen er:

1) Spørgetime med statsministeren.

Kl. 13:00

Formanden:

Jeg giver ordet til statsministeren for en indledende redegørelse.

Kl. 13:00

Statsministeren (Helle Thorning-Schmidt):

Tak for det. I sidste uge indgik regeringen, Venstre, SF og De Konservative en aftale, der skal sikre, at Danmark kan forblive et fuldt og stærkt medlem af det europæiske politisamarbejde. Det er vigtigt for dansk politi, men ikke mindst for danskernes tryghed. Danskerne skal derfor senest i begyndelsen af 2016 tage stilling til, om retsforholdet skal omdannes til en tilvalgsordning.

Tilvalgsordningen vil give Danmark valgfrihed, og ingen kan forhindre os i at deltage i noget, og ingen kan tvinge os til at være med i noget, vi ikke ønsker. Vi skal fortsætte i det europæiske politisamarbejde, vi skal fortsat stå uden for udlændingepolitikken, og vi kan så deltage i de andre dele af retssamarbejdet, som er i dansk interesse.

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke det brede flertal af partier, der står bag aftalen, og takke for det gode samarbejde, vi har haft. Det er af stor betydning for Danmark, at vi sammen tager ansvar for Danmarks interesser i EU.

Aftalen om retsforbeholdet er blot en af de mange ting, vi har nået her i efteråret. Vi kan se tilbage på et efterår, hvor regeringen sammen med Folketingets partier har taget mange vigtige skridt. Det er skridt, som betyder målrettede forbedringer for mange mennesker. Regeringen fremlagde i august et udspil om vores sundhed med forbedringer for de mange danskere, der rammes af kræft, eller som lever med kroniske sygdomme. Det blev et centralt element i den finanslovsaftale, som vi har indgået med SF og Enhedslisten. Den aftale indeholder også forbedringer for vores børn i dagtilbud, for de ældre, der får hjemmehjælp, og for de mennesker, der opbruger dagpengeretten i det år, der kommer.

Efter finanslovsaftalen har vi så indgået en boligaftale om mange milliarder kroner til renovering af de almene boligområder; vi har foreslået en stramning af asylreglerne; vi har fremlagt et omfattende udspil om gymnasierne; og i sidste uge indgik vi en aftale om nye værktøjer til at bekæmpe skattely.

I sidste uge kom også regeringens opdaterede prognose for økonomien. Der er vækst i dansk økonomi. Det har der været et stykke tid. Beskæftigelsen er steget med over 20.000 personer siden foråret 2013, og ledigheden er faldet. Vores økonomi er stærkere nu, end da regeringen kom til. Konkurrenceevnen er styrket, eksporten er steget, og boligmarkedet har det bedre. Men økonomien er endnu ikke oppe i fulde omdrejninger. Vækstskønnene er nedjusterede, ikke kun i Danmark, men i de fleste andre lande i Europa. Regeringen understøtter dansk økonomi mest muligt. Vi har med vores vækstpakker taget store skridt for at forbedre virksomhedernes vækstmuligheder. Dansk økonomi er i fremgang, og der er udsigt til, at fremgangen fortsætter og tager til i styrke.

Vi er en regering i arbejdstøjet. Vi passer på vores velfærdssamfund, og vores politik er synlig for enhver. Det samme kan man desværre ikke sige om oppositionens politik. Efteråret gik, uden at vi fik konkrete svar på, hvad Venstre vil. Jo, vi fik et svar, som viser den vanskelige vej, Venstre gerne vil føre Danmark ind på, for Venstre har i ramme alvor foreslået, at man genåbner alle kommuners budgetter for at finde milliardbesparelser, sådan at deres nulvækst kan hænge sammen bare et år.

Vi fik heller ikke opklaret, hvordan Dansk Folkeparti vil stille kritiske spørgsmål om Venstres nulvækst – om de vil stille kritiske spørgsmål eller bare vil give det en stiltiende accept. Og vi ved fortsat ikke, hvordan De Konservative vil finde store milliardbesparelser i staten, eller for den sags skyld, hvordan Liberal Alliance kan spare store tocifrede milliardbeløb uden voldsomme forringelser af vores velfærd. Og vi ved slet ikke, hvordan de fire partiers politik hænger sammen.

Så på baggrund af at regeringen har været i arbejdstøjet, har fremlagt vores politik og har fået gennemført vores politik, er opfordringen til andre partier, som ikke kommer med deres politik: Kom ud af busken; I skylder danskerne klare svar; I bør have mod til at stå ved jeres egen politik.

Kl. 13:05

Formanden:

Tak til statsministeren. Nu går vi videre til spørgsmål fra partilederne. Det er nødvendigt, viser erfaringen, at præcisere, at i første runde har spørgeren og statsministeren begge op til 2 minutters taletid. Herefter følger to runder, hvor hver har 1 minuts taletid.

Hr. Lars Løkke Rasmussen som Venstres leder.

Kl. 13:05

Spm. nr. US 26

Lars Løkke Rasmussen (V):

Tusind tak for det. Så står vi her jo igen. Jeg synes, statsministeren lagde så flot fra land med at rose noget, vi har gjort sammen – endnu en ting, vi har gjort sammen – nemlig aftalen om, at vi efter et valg skal have en folkeafstemning. Det ligger statsministeren meget på sinde, det ligger også mig meget på sinde, og derfor skal det være et fromt juleønske, at vi får det valg så hurtigt som muligt, sådan at vi kan komme over på den anden side af det og komme i gang med at føre den kampagne, der skal føre frem til et forhåbentlig dansk ja til en optinmodel, så vi bliver i Europol, senest i første kvartal 2016, men jo meget gerne før. Det er sådan set statsministeren, der afgør, hvor hurtigt det kan blive. Jeg synes, det ville være rart at få eksekveret den aftale. Det kræver et folketingsvalg.

Det er der sikkert også nogle andre grunde til at vi snart bør have, for nu hørte vi så igen en lang lovprisning af egne bedrifter, men jo desværre ikke rigtig nogen forholden sig til, hvad der er af udfordringer lige nu og her. Statsministeren sagde så kækt, at økonomien er stærkere, end da regeringen kom til. Mig bekendt er det danske bruttonationalprodukt lige præcis i dag lavere, end da regeringen kom til. Vi har ikke genvundet fuld kraft efter krisen, og i sidste uge måtte regeringen igen igen nedjustere skønnet over væksten. Det er formentlig ikke sidste gang, og den plade, vi har hørt, har jo hele vejen igennem været, at nu nedjusterer man, men lige om lidt skal det nok komme.

Der mangler vækst. Der mangler vækst på den korte bane, og der mangler også vækst på den længere bane. Hvis vi sammenligner os med Sverige og ser på OECD-tallene, kan vi se, at situationen er den, at en gennemsnitssvensker frem til 2030 bliver en månedsløn rigere end en dansker i kraft af højere svensk vækst. Det skal vi gøre noget ved, og derfor vil jeg gerne stille statsministeren følgende spørgsmål: Hvad vil statsministeren gøre for at få væksten tilbage? Den seneste finanslov, som regeringen pakkede med Enhedslisten og SF, er jo blottet for initiativer, der kan sikre vækst og nye private arbejdspladser. Spørger man i Finansministeriet, får man jo at vide, at finansloven koster, koster beskæftigelsesudbud, fordi man gør det mere attraktivt at være på offentlig forsørgelse. (Formanden: Ja tak!)

Så lad mig derfor spørge: Hvilke fremadrettede, konkrete initiativer agter regeringen at tage for at sikre, at regeringen ikke bliver nødt til at nedjustere væksten igen, næste gang man kommer med Økonomisk Redegørelse?

Kl. 13:08

Formanden:

Statsministeren.

Kl. 13:08

Statsministeren (Helle Thorning-Schmidt):

Først og fremmest skal jeg minde om, at økonomi- og indenrigsministeren allerede tilbage i september, tror jeg det var, vurderede, at man formentlig ville blive nødt til at nedjustere vækstskønnet, og det er jo også noget, man har gjort i andre lande. Men det ændrer jo ikke ved, at vi har vækst i Danmark. Jeg ved ikke, hvorfor hr. Lars Løkke Rasmussen og andre er så optaget af at tale Danmark ned, for når det nu går bedre i Danmark, hvad hr. Lars Løkke Rasmussen i øvrigt også tidligere har erkendt i spørgetimer, hvorfor så ikke glæde sig over det?

Det går jo bedre i Danmark, end da vi overtog fra den tidligere regering. Dengang havde vi en situation, hvor konkurrenceevnen svigtede, hvor vi havde mistet over 100.000 arbejdspladser på ganske få år, og vi er nu ved at vende udviklingen. Kunne vi godt tænke os mere vækst? Ja, selvfølgelig, men udviklingen er vendt, og det går bedre i Danmark, end det gjorde for 3 år siden.

Hvis vi bare kigger på beskæftigelsen, kan vi se, at den siden årsskiftet 2013 er steget med 20.000 personer. Hvorfor er hr. Lars Løkke Rasmussen så forhippet på at gøre det til en dårlig udvikling? Det er da en god udvikling, når man efter 3 år har sikret, at udviklingen er vendt, at vi har vækst, og at 20.000 flere er kommet i beskæftigelse. Det må da være en god udvikling, og jeg forstår simpelt hen ikke, hvorfor hr. Lars Løkke Rasmussen er så optaget af at tale så negativt om dansk økonomi, når 20.000 flere er kommet i beskæftigelse.

Kl. 13:10

Formanden:

Hr. Lars Løkke Rasmussen.

Kl. 13:10

Lars Løkke Rasmussen (V):

Jeg er bestemt ikke optaget af at tale noget ned i et sort hul. Jeg anerkender fuldt ud de fremskridt, der er, så meget desto mere som at de jo er sikret via skridt, vi har taget sammen. Det er først og fremmest, ved at regeringen jo har overtaget VK-regeringens økonomiske politik, selv om man gik til valg på en anden, og har holdt fast i de reformer, man gik til valg på at rulle tilbage – de tegner sig for ni tiendedele af de positive effekter, der har været, hvis man spørger i Finansministeriet – men jo også fordi det, vi har foretaget os siden, er gjort i fællesskab: to vækstpakker, en skatteaftale m.v.

Så jeg anerkender en positiv udvikling, men jeg hæfter mig også ved – og det skal så være mit spørgsmål – det, som statsministeren netop svarede til spørgsmålet om, om man godt kunne tænke sig mere vækst: Ja, selvfølgelig kunne vi det. Det synes jeg er fint svaret, og så vil jeg bare spørge statsministeren, hvordan statsministeren vil omsætte det ønske til handling. Eller kommer den mere vækst, man godt kunne tænke sig, bare af sig selv, uden at der skal tages yderligere politiske initiativer? (Formanden: Ja tak!)

Jeg kan også konkretisere det og spørge: Vil regeringen i begyndelsen af det nye år fremlægge tanker om en ny vækstpakke, en tredje vækstpakke, til forhandling med Folketingets politiske partier? I Venstre stiller vi gerne op, for vi har ikke et billede af (Formanden: Ja tak!), at alt, hvad der kan gøres, er gjort. Vi har sådan set et indtryk af, at mere skal gøres.

Kl. 13:11

Formanden:

Statsministeren.

Kl. 13:11

Statsministeren (Helle Thorning-Schmidt):

Det er fuldstændig rigtigt, at vi ikke har gjort alt, hvad der kan gøres. Vi er ikke færdige. Sådan vil det jo være, når man har 4 år til at gennemføre sin politik. Og vi vil gerne have mere vækst.

Men jeg er også nødt til at minde om, at vi ikke har overtaget den tidligere regerings politik. Vi har gennemført en skattereform, som er vores økonomiske politik, fordi den giver skattelettelser til dem, der har de laveste lønninger, i modsætning til den skattereform, som den tidligere regering gennemførte sammen med Dansk Folkeparti, og som gav skattelettelser til dem, der havde de højeste indtægter. Og det er jo et godt eksempel på, at der er stor forskel i dansk politik. Vi fører vores økonomiske politik, og jeg er glad, hvis hr. Lars Løkke Rasmussen synes, den er god – men det er vores økonomiske politik, af og til gjort sammen med Venstre, fordi vi har lavet nogle fornuftige aftaler.

Men det ændrer ikke ved, at hr. Lars Løkke Rasmussen bliver ved med at tale dansk økonomi ned. Man gjorde det selv i indledningen til det første spørgsmål; man taler dansk økonomi ned. Hvorfor, når det går bedre i dansk økonomi? Vi har vækst. Vi har 20.000 flere i beskæftigelse siden 2013. Vi har lavere ledighed, end vi har haft i rigtig mange år – når man lige ser bort fra den overophedning, der var under den forrige regering. Vi er et af de ganske få lande, som kan tælles på under to hænder, der har en såkaldt triple A-rating.

Hvorfor er det, at man er så optaget af at tale dansk økonomi ned, når det sådan set går bedre i dansk økonomi, end det har gjort længe?

Kl. 13:13

Formanden:

Hr. Lars Løkke Rasmussen.

Kl. 13:13

Lars Løkke Rasmussen (V):

Jeg synes, vi skylder danskerne at tale til dem i et realistisk stemmeleje. Før sidste valg oplevede vi den nuværende statsminister, der forsøgte at bilde befolkningen ind, at man kunne trylle problemer væk på 12 minutter. Nu er vi ved at line op til et nyt valg, og nu tegnes der så et blomstrende billede af det hele. Jeg anerkender fuldt ud de forbedringer, der er. De hviler på, at regeringen har overtaget VK-regeringens økonomiske politik i bredeste forstand; det er fundamentet under regeringens økonomiske politik. Og vi har siden taget en række skridt sammen.

Men vi er da også nødt til realistisk at sige til danskerne, at medmindre vi gør noget mere for at fremme væksten, vil en svensker om 15 år blive yderligere en månedsløn rigere end en dansker. Er det en tilstrækkelig ambition? Nej, det hører jeg sådan set også på statsministeren at det ikke er, for statsministeren taler om: Kunne vi ønske os mere vækst? Ja, det kunne vi. Statsministeren sagde lige for et sekund siden: Vi er ikke færdige, for vi har jo 4 år. Jo, men det er sådan set også bare derfor, jeg tillader mig at bruge spørgetimen til at stille det spørgsmål til statsministeren: Når man nu ikke er færdig og de 4 år ikke er gået, hvad er det så for nogle yderligere vækstfremmende initiativer, man har tænkt sig at tage i foråret 2015, så regeringen undgår den ydmygelse endnu en gang at skulle nedjustere vækstskønnet?

Kl. 13:14

Formanden:

Statsministeren.

Kl. 13:14

Statsministeren (Helle Thorning-Schmidt):

Det er lidt spøjst at høre hr. Lars Løkke Rasmussen tale om realisme og så samtidig fortælle ting om vores politik, som ikke er rigtige. Vi har aldrig sagt, at alting kunne løses på 12 minutter. Jeg ved godt, at når man går ind i et valgår, som vi gør næste år, så sidder sandheden lidt løst. Jeg har også bemærket, at Venstre har lavet et eller andet valgkatalog, hvor man ikke er så tæt på sandheden. Men jeg vil alligevel opfordre til, at man holder sig til sandheden. Og det, der selvfølgelig ville hjælpe i den økonomiske debat, vi skal have, var, hvis Venstre ville fremlægge sin egen politik, hvis Venstre ville give en plan for: Hvad er skattepolitikken? Hvad er den økonomiske politik? Hvordan skal eksperimentet med nulvækst udformes i de næste mange år?

Det er rigtig svært at diskutere politik med Venstre, når Venstre ikke vil fortælle, hvad man egentlig står for. Og noget af det, jeg håber på for det nye år – vi kan jo alle sammen have nytårsønsker – er, at Venstre fremlægger sin politik.

Regeringens politik er jo velkendt. Vi har sikret, at Danmark er på vej ud af krisen. Vi har sikret, at beskæftigelsen er steget. Vi har en ledighed, som er lavere, end den har været i mange år, når man ser bort fra overophedningen. Vi har gennemført to vækstpakker sammen med Venstre, hvor vi sænker bl.a. selskabsskatten, ændrer nogle afgifter, gør det nemmere at drive virksomhed i Danmark. Og i det, regeringen gør, har vi jo hele tiden understreget, at vi er optaget af vækst; vi har lagt vækstpakker frem, som skal fremme væksten i Danmark.

Hvad er det, Venstre vil? (Formanden: Ja tak!) Det ville være nemmere at have en diskussion, hvis Venstre ikke puttede med sin politik, men lagde den åbent frem.

Kl. 13:16

Formanden:

De to debattører, der har ordet nu, er dem, der uden sammenligning har længst taletid efter reglerne, så jeg skal bede om, at reglerne bliver respekteret.

Hr. Lars Løkke Rasmussen, næste runde.

Kl. 13:16

Spm. nr. US 27

Lars Løkke Rasmussen (V):

Men der står 00,00 ud for taletid – nu kom den!

Man står sådan og spekulerer på, om det er, fordi statsministeren har brug for noget inspiration, at der spørges så meget ind til Venstres politik. Nu har statsministeren altså ad to omgange selv spurgt, om vi kunne ønske os mere vækst. Og ja, selvfølgelig kunne vi det. Er vi færdige? Nej, vi er ikke færdige. Og når jeg spørger, hvad der så er på regeringens program, der fremmer væksten, får jeg bare spørgsmålet: Hvor er Venstres politik? Jamen Venstres politik ville vel bl.a. være at få gjort noget mere ved energiafgifterne. Regeringen har femdoblet NOx-afgiften med Enhedslisten. Det var noget af det første, man lagde fra land med. Det koster arbejdspladser. Regeringen vil i morgen stemme en afskaffelse af boligjobordningen igennem. Det koster 5.000 danske arbejdspladser.

Så der er masser af steder, hvor jeg sådan set gerne vil hjælpe regeringen med at justere regeringens politik, så vi undgår den situation, der kommer til at opstå i overmorgen, nemlig at vi vedtager en finanslov, som koster arbejdsudbud – som koster arbejdsudbud. Det er jo derfor, at jeg egentlig ikke synes, det er for meget forlangt at justere politikken i en situation, hvor regeringen nu igen igen har nedjusteret vækstskønnet, har lagt en finanslov og en redegørelse frem, der betyder, at man opererer med noget nær et udgiftsstop i 2016 – noget nær et udgiftsstop i 2016. Der er plads til, at det offentlige forbrug kan stige med 10 øre pr. hundredkroneseddel – 0,1 pct. Og det er så, efter vi i øvrigt i månedsvis et blevet skoset for, at var der ikke realvækst, ville man opleve ragnarok på jord. Så kommer regeringen nu selv med en økonomisk politik, som viser, at der altså er en lille tiøre i vækst, altså en vækst på 1 promille i de offentlige velfærdsudgifter i 2016.

Det begynder ikke at hænge sammen længere. Man har skubbet en reform af elmarkedet, fordi der mangler en milliard kroner, man bærer regninger med sig hen over valget, en togfond, der er ved at skride med 9 mia. kr., fordi det fundament, regeringens økonomiske politik hviler på, ikke holder vand. Og så er det bare, jeg spørger: Kan vi forvente, at regeringen umiddelbart efter nytår inviterer os til nye forhandlinger om, hvordan vi får væksten igen, sådan at økonomien kan begynde at hænge bedre sammen (Formanden: Ja tak!), og så statsministeren måske kan komme i en situation, hvor der er udsigt til, at de valgløfter, hun udstikker, også har en chance for at kunne finansieres efter næste valg?

Kl. 13:19

Formanden:

Statsministeren.

Kl. 13:19

Statsministeren (Helle Thorning-Schmidt):

Det er lidt utroligt, at der skal komme så mange fejl i ét spørgsmål, selv om det var lidt langt. Det, der var rigtigt, var, at der, som hr. Lars Løkke Rasmussen startede med at sige, stod 0,00 på pulten derovre, og 0,00 er også det, som den offentlige vækst må være i mange år frem, hvis Venstre kommer til. Det er Venstres mærkesag nr. 1. Jeg synes, det er i orden at have den mærkesag, men det ville klæde Venstre at være ærlige omkring det. Lad være at kalde vores vækstmål for den offentlige sektor for nulvækst; det er det nemlig ikke. Vi har lagt op til, at man år for år kan bruge omkring 3 mia. kr. ekstra, og det gør selvfølgelig en forskel. Så til alle de mennesker i den offentlige sektor, som føler sig presset, er budskabet jo, at med Venstres 0,00-vækst, som man ønsker, vil der blive et endnu hårdere pres på den offentlige sektor.

Det ydmyge ønske, man kunne have til 2015, er, at Venstre lægger sin politik åbent frem. Hvor er det, der skal spares, Venstre? Hvor er det, der skal spares, når man ikke ønsker, at den offentlige sektor overhovedet må vokse? Lad være at sige om vores politik, at den er den samme som Venstres – for der er altså 20 mia. kr. til forskel, hvis vi kigger frem til 2020 – og fortæl vælgerne helt præcist: Hvor er det, der skal spares? Hvem er det, der skal fyres i den offentlige sektor?

Kl. 13:20

Formanden:

Hr. Lars Løkke Rasmussen.

Kl. 13:20

Lars Løkke Rasmussen (V):

Når der nu er den her stærke efterspørgsel efter at holde sig til sandheden, så må jeg sige, at man da kan slå op i Økonomisk Redegørelse og se, at det, regeringen opererer med fra 2015 til 2016 – det vedrører altså den første finanslov, efter at vi har haft et folketingsvalg – er en realvækst på 0,1 pct., altså 1 promille. Er det rigtigt, eller er det ikke rigtigt? Det vil jeg sådan set bare gerne spørge om.

Når statsministeren så beskriver vores mærkesag nr. 1, som at det skulle være et udgiftsstop, må jeg sige, at jeg så alligevel har forsømt lejligheden til at repetere, hvad der er Venstres mærkesag, over for statsministeren, for det er ikke vores mærkesag. Vores mærkesag nr. 1 er, at det skal kunne betale sig at arbejde. For ganske almindelige mennesker, der har mod på at tage et job, også på lavtlønsområdet, skal det bedre kunne betale sig at arbejde, end det gør i dag, så vi undgår den situation, at vi, mens vi har ledighed, har et stigende antal østeuropæere, der kommer hertil for at arbejde – og fred være med dem, jeg er glad for, at de er her, men det er alligevel barokt, at vi har dem i en situation, hvor vi stadig har ledige danskere gående rundt. Vi skal skabe en større tilskyndelse til at skabe flere private arbejdspladser – det er vores anden mærkesag – og et drivmiddel til det er at holde igen på de offentlige udgifter.

Så når jeg angriber det med, at regeringen kun har 1 promille i realvækst i 2016, er det ikke, fordi jeg er uenig, så er det bare, fordi jeg synes, det er lidt uredeligt, at man skaber et billede af guld og grønne skove, når det, man møder op med, (Formanden: Ja tak!) altså er 10 øre ekstra pr. hundredkroneseddel set i forhold til, hvad jeg har – altså 10 øre, 1 promille.

Kl. 13:22

Formanden:

Statsministeren.

Kl. 13:22

Statsministeren (Helle Thorning-Schmidt):

Når det er uredeligt på den måde, som hr. Lars Løkke Rasmussen stiller det op på, så er det, fordi hr. Lars Løkke Rasmussen jo må vide, at det dækker over, at der har været lidt mere vækst i 2015, og at der så bliver lidt mindre vækst i 2016. Nu er det jo ikke mig, der stiller spørgsmålene, men er det ikke rigtigt – og det ville være befriende, hvis hr. Lars Løkke Rasmussen ville bekræfte det – at hr. Lars Løkke Rasmussen tager fejl, og at jeg har ret, når jeg siger, at vi i forhold til Venstres nulvækst har 20 mia. kr. mere at gøre godt med i den offentlige sektor, og at det sådan rundt regnet, for det er naturligvis i gennemsnit, bliver til 3 mia. kr. ekstra om året. 3 mia. kr. er ikke guld og grønne skove, og jeg vil godt sige åbent og ærligt til den danske befolkning, at der ikke bliver luksus i den offentlige sektor; det gør lige præcis, at vi kan følge med i den offentlige sektor. Men det er immer væk bedre end de 0,00, som Venstre har til den offentlige sektor. Hvor ville det dog være friskt og befriende, hvis vi i denne spørgetime kunne få bekræftet, at vi har 20 mia. kr. ekstra til den offentlige sektor over de næste år, og at Venstre har lige præcis 0. Det ville være rigtig dejligt, og så ville vi få noget ud af den her spørgetime.

Kl. 13:23

Formanden:

Hr. Lars Løkke Rasmussen, sidste omgang.

Kl. 13:23

Lars Løkke Rasmussen (V):

Vi har – altså, danskerne har, vi taler om det danske samfund – en regering, som har fremsat et finanslovsforslag, der hviler på, at man nu endnu en gang har nedjusteret vækstskønnet, hvor man altså har et glasurlag på 1 promille fra 2015 til 2016, og hvor man skubber ubetalte regninger foran sig. Man har en togfond, som ikke hænger sammen, og som foreløbig er blevet tappet for 9 mia. kr. i forhold til det, man havde stillet danskerne i udsigt, uden at man siger til danskerne, hvad det er for nogle skatter og afgifter, der så skal sættes i vejret for at finansiere de penge, der mangler, eller at man gør det, der kunne være alternativet, nemlig siger, hvad for nogle veje der så alligevel ikke skal bygges. Der er en liberalisering af elområdet, som er blevet skubbet til næste år, fordi der mangler 1 mia. kr. Der er et tiltag på asylområdet, der skal skabe et indtryk af, at det har man styr på, for det har man skubbet til næste sommer, og der tror vi alle sammen, må jeg så forstå, på, at der ikke længere er uroligheder i Syrien, så der i 2016 ikke bliver brug for ekstra udgifter til asylbehandling til asylansøgere. Det er jo sådan, det hænger sammen.

Hvem der har penge i det her land, og hvem der ikke har penge, afhænger af, om vi kan få det til at hænge sammen. En måde at få det til at hænge sammen på er at føre en økonomisk politik, der gør, at nogle flere danskere bliver en del af arbejdsfællesskabet, og at vi sætter de alt for mange med ikkevestlig baggrund, der går ledige rundt, de alt for mange, der går på kontanthjælp, fordi regeringen har pillet kontanthjælpsloftet ned, i gang.

Stillet over for alle de udfordringer har vi en statsminister, der nu, (Formanden: Ja tak!) efter at jeg har stillet spørgsmålet seks gange, endnu ikke har antydet, hvad der kunne være et ekstra initiativ i det nye år, og derfor vil jeg bare slutte af, hvor jeg startede, og sige: Lad os nu snart få det folketingsvalg. Og det er jo i virkeligheden ikke kun, fordi det så fremmer, at vi kan få den afstemning om forbeholdet, som vi er enige om, men også fordi det kunne føre til, at vi fik en ny regering, som tog nogle af de her mere grundlæggende problemer i vort samfund alvorligt.

Kl. 13:25

Formanden:

Statsministeren.

Kl. 13:25

Statsministeren (Helle Thorning-Schmidt):

Hr. Lars Løkke Rasmussen taler udenom, for jeg blev stillet spørgsmålet, om det ikke er rigtigt, at væksten kommer til at stige med 0,1 pct. i 2016, og det svarede jeg på ved at sige, at det er rigtigt, men det er jo, fordi den stiger tilsvarende meget i 2015. Og hr. Lars Løkke Rasmussen nægter at sige klart og tydeligt til os – ikke så meget til mig, for det betyder ikke så meget, men til den danske befolkning – at jeg har ret i, at med vores økonomiske politik har vi valgt at tilrettelægge den økonomiske politik, så vi har råd til, at den offentlige sektor kan vokse med rundt regnet 3 mia. kr. om året. Det vil ikke være det samme hvert år, men det er rundt regnet, i gennemsnit, 3 mia. kr. om året. De penge har hr. Lars Løkke Rasmussen ikke. Hvorfor? Fordi man har en eller anden tåget plan om – vi må ikke se, hvordan planen er – at man vil bruge alle de penge til skattelettelser.

Så jeg vil spørge hr. Lars Løkke Rasmussen: Kunne det ikke være fantastisk at lægge en plan frem for, hvordan nulvæksten fungerer? Er det ikke rigtigt, at vi med vores økonomiske politik har bedre råd til at udvikle den offentlige sektor, end man har med den plan, som Venstre måtte have? Hr. Lars Løkke Rasmussen og Venstre skylder danskerne en plan, og jeg konstaterer, at man ikke ønsker at tale om den nulvækst, som man selv har foreslået.

Kl. 13:26

Formanden:

Spørgsmålet er sluttet for hr. Lars Løkke Rasmussens vedkommende. Tak til Venstres leder.

Så er det hr. Kristian Thulesen Dahl som leder af Dansk Folkeparti.

Kl. 13:26

Spm. nr. US 28

Kristian Thulesen Dahl (DF):

Tak for det, formand. Og selvfølgelig tak til statsministeren for muligheden for at spørge her i dag. Jeg kunne ikke lade være med lige at slå op i Økonomisk Redegørelse, som regeringen jo kom med i sidste uge, for statsministeren siger, at der vil være nulvækst fra 2015 til 2016, og at det jo skyldes, at der i 2015, altså næste år, er højere udgifter. Det kan man selvfølgelig sige er rigtigt nok, for der står jo, at der er højere udgifter på asylområdet i 2015. Så regeringen fortæller selv med Økonomisk Redegørelse, at der er de højere udgifter i 2015, som så gør, at man har det, der jo så beregnes til nulvækst i 2016, fordi der er højere udgifter på asylområdet i 2015. Det er nok en nyttig oplysning for mange danskere, tror jeg.

Se, når det er sidste spørgetime her før jul og vi sikkert går ind i en tid, hvor mange danskere tænker, at når der er valg i 2015, bliver det nok meget godt med nogle juledage, der er lidt politikfri, så giver det selvfølgelig anledning til at reflektere lidt over de spørgetimer, vi har haft, og som er gået. Og bare rolig, statsminister, det er ikke for at klandre statsministeren for manglende svar eller sådan noget; det kunne jeg jo godt have for vane at gøre, men det er det faktisk ikke. Det er for at glæde mig over, at der jo igennem spørgetimerne er udviklet en slags enighed om, at 2.000 kr. er rigtig mange penge og er det, uanset om man tager udgangspunkt i, hvad folk har til sig selv efter arbejde, eller det er til sko, eller hvad der har været henvist til. Når vi er enige om, at 2.000 kr. er rigtig mange penge, så er vi vel også enige om, statsminister, at 10.000 kr. er fem gange så mange penge? Det er rigtig mange penge. Altså, hvis 2.000 kr. er mange penge, er 10.000 kr. rigtig, rigtig mange penge, fem gange så mange penge.

Når vi nu ved, at der foregår asylshopping i verden, og man så her forleden kunne læse i Jyllands-Posten, at flygtningefamilier har fået 10.000 kr. mere om måneden, kan statsministeren så ikke se, at det her er en årsag til, at der er flere, der søger til Danmark?

Kl. 13:28

Formanden:

Statsministeren.

Kl. 13:28

Statsministeren (Helle Thorning-Schmidt):

Det er desværre ikke helt rigtigt, at vi er blevet enige om, at 2.000 kr. er mange penge. For vi fik jo også klarlagt den dag, vi diskuterede de 2.000 kr., at hr. Lars Løkke Rasmussen ikke synes, det er særlig mange penge. Han synes f.eks., at der skal være mere forskel på det at være på overførselsindkomst og det at have et lønnet arbejde.

Jeg mener, at 2.000 kr. i en familie, hvor lønnen ikke er så høj, er mange penge, for det er jo 2.000 kr. om måneden, vi snakker om her. Så det var vist hr. Kristian Thulesen Dahl og mig, der var enige om det. Hr. Lars Løkke Rasmussen syntes ikke, at det var mange penge; han mente, man kunne få et par sko for de penge. Så det er vi lidt uenige om.

Vores strategi i forhold til udlændinge og flygtninge er at sikre, at de kommer med på arbejdsmarkedet. Jeg er enig i, at der er for mange, som er uden for arbejdsmarkedet, og jeg er enig i, at jo mere vi kan gøre for at få mennesker med og få dem til at blive en del af det danske samfund og bidrage til det danske samfund, jo bedre er det. Og i øvrigt jo flere vi kan hjælpe i nærområdet, jo bedre er det også, fordi der selvfølgelig er en grænse for, hvor mange der kan komme til Danmark, hvis vi stadig skal kunne følge med og sikre en fornuftig integration.

Men det har aldrig været regeringens strategi, at det hjalp at gøre folk fattigere. Fattigdom risikerer at isolere mennesker, i særdeleshed børnene, og derfor er det ikke regeringens strategi at fattiggøre mennesker. Vi ønsker tværtimod, at flere skal deltage på arbejdsmarkedet og på den måde blive en del af det danske samfund.

Kl. 13:30

Formanden:

Hr. Kristian Thulesen Dahl.

Kl. 13:30

Kristian Thulesen Dahl (DF):

Jeg havde opfattelsen af, at enigheden strakte sig videre, men lad det så være. Jeg er jo vant til, at der er lidt dialog mellem statsministeren og hr. Lars Løkke Rasmussen, mens jeg står heroppe og har lejlighed til at deltage i spørgetimen.

Lad os bare holde det ved, at statsministeren og jeg er enige om, at 2.000 kr. om måneden er rigtig mange penge. Så er vi jo også enige om, at 10.000 kr. om måneden er fem gange rigtig mange penge. Sådan må det jo være. Derfor synes jeg stadig væk, det er interessant, når Jyllands-Posten med henvisning til svar fra regeringen kan afdække, at gennemsnitlige flygtningefamilier med regeringens politik har fået over 10.000 kr. mere om måneden end tidligere. Og vi ved – det er vi jo også enige om, har jeg forstået på tidligere diskussioner i Folketingssalen – at der i Europa foregår asylshopping. Altså, man sidder og kigger på, hvad vilkårene er i det pågældende land for at finde ud af, hvilket land man så skal søge til og søge om asyl i.

Så spørger jeg bare statsministeren stilfærdigt igen: Er statsministeren så ikke også enig med mig i, at der sandsynligvis er en del, der søger hertil, fordi regeringen har øget de økonomiske fordele, man har ved at blive asylant i Danmark?

Kl. 13:31

Formanden:

Statsministeren.

Kl. 13:31

Statsministeren (Helle Thorning-Schmidt):

Jeg skal understrege, og der har måske også været en misforståelse i debatten, at vi jo ikke har ændret på asylreglerne. Det er først nu, vi foreslår en stramning. Vi har så lidt svært ved at få den igennem, fordi Venstre ikke vil støtte den i Folketingssalen, hvilket kan undre rigtig mange. Vi foreslår faktisk en stramning af asylreglerne.

Men vi har også hele tiden haft den holdning, at vi ikke ønsker, at mennesker skal være fattige i Danmark. Derfor har vi afskaffet starthjælpen, det er derfor, vi har afskaffet kontanthjælpsloftet. Jeg er lidt forvirret over, hvor hr. Kristian Thulesen Dahl og Dansk Folkeparti står i spørgsmålet om kontanthjælp. Ønsker man at genindføre kontanthjælpsloftet og på den måde forringe forholdene for rigtig mange kontanthjælpsmodtagere i Danmark? Vi har afskaffet de to ydelser, fordi vi ikke mener, at vejen til integration skal gå over fattigdom. Vi mener, at vejen til integration skal gå over deltagelse på arbejdsmarkedet, og vi vil gøre rigtig meget, for at mennesker deltager på arbejdsmarkedet og på den måde bliver en del af det danske samfund og klarer sig selv og ikke ligger samfundet til last.

Kl. 13:32

Formanden:

Hr. Kristian Thulesen Dahl, sidste omgang.

Kl. 13:32

Kristian Thulesen Dahl (DF):

Ja, det er jo ærgerligt, at det er sidste omgang, for man skal bruge nogle gange på at få svar på det, man spørger om.

De Radikale, regeringspartneren, har jo sagt, at den der såkaldte stramning, man er i gang med, bare handler om at skubbe tingene lidt foran sig, så kommunerne får lidt mere luft til den opgave, de står foran. Jeg har forstået, at det er 12.000, der næste år skal placeres i en bolig rundtomkring i kommunerne. Det er en af grundene til, at man bl.a. nu huser asylanter, altså flygtninge, på hoteller for simpelt hen at klare opgaven. Det er jo en stor udfordring.

Men se, statsminister, det, jeg spurgte om – nu er det snart jul, og så kunne jeg måske til allersidst blive muntret lidt op med et svar på det, jeg spurgte om – var bare noget enkelt. Når vi nu er enige om, at 2.000 kr. er rigtig mange penge og vi så også må være enige om, at 10.000 kr. er rigtig, rigtig mange penge, det er fem gange rigtig mange penge, og vi også er enige om, at der foregår asylshopping i Europa, så spørger jeg bare:

Kan statsministeren så ikke erkende, at hvis regeringen har øget de økonomiske vilkår for dem, der kommer hertil, med over 10.000 kr. om måneden til en gennemsnitsfamilie – det er over 450.000 kr. nu i samlet værdi om året, som en gennemsnitlig flygtningefamilie i Danmark får om året – og anerkender, at der er asylshopping, kan det være en årsag til, at der er flere, der søger til Danmark?

Kl. 13:34

Formanden:

Statsministeren.

Kl. 13:34

Statsministeren (Helle Thorning-Schmidt):

Jeg tror, at årsagen til, at mange søger til Danmark og beder om asyl, er, at der er historisk mange mennesker på flugt. Ikke siden anden verdenskrig har der været så mange mennesker på flugt. Vi gør rigtig meget for at hjælpe i nærområderne. Det vil vi blive ved med, fordi det allervigtigste, man kan gøre, er at hjælpe i nærområderne. Men der kommer også mange asylansøgere til Danmark, og det er, fordi der er mange mennesker på flugt, bl.a. fordi der er borgerkrig i Syrien. Det tror jeg også godt hr. Kristian Thulesen Dahl er klar over.

Det, der så er spørgsmålet – og der er politisk forskel – er, om man mener, at vejen til integration går over fattigdom, eller om man mener, den går over, at vi får folk ud på arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt. Der har vi en holdningsforskel. Hr. Kristian Thulesen Dahl mener åbenbart, at man skal være fattig, før man kan komme på arbejdsmarkedet, og at folk skal presses økonomisk mest muligt. Det mener regeringen ikke. Vi mener, at man skal gøre alt, hvad man kan, for at få folk ud på arbejdsmarkedet. Vi kan sikkert også gøre mere, end vi gør nu, men vejen til integration bør ikke gå over fattigdom.

Kl. 13:35

Formanden:

Tak til hr. Kristian Thulesen Dahl.

Så er det fru Pia Olsen Dyhr som SF's leder.

Kl. 13:35

Spm. nr. US 29

Pia Olsen Dyhr (SF):

Her i december måned er der en ting, som er lige så sikker, som at julen kommer om lidt. Det er historien om de mange danskere, der har svært ved at få tingene til at hænge sammen op til jul, og om de børn, der ikke får den jul, de ønsker. Men det er ikke kun i juletiden, at vi ser det. Uligheden er desværre en del af billedet hele året rundt. Gennem de sidste 30 år er uligheden i Danmark steget. Der er blevet længere mellem dem, der lever på første klasse, og dem, for hvem det er svært at holde jul eller for den sags skyld få en uddannelse.

Nu gør jeg mig ingen illusioner om, at vi helt kan fjerne ulighederne, og jeg ønsker sådan set heller ikke, at vi skal være helt lige eller helt ens. Men som politikere har vi et ansvar for at modvirke den skævvridning, der er i samfundet. Vi kan ikke finde os i, at overklassen stikker af fra fællesskabet, og vi kan ikke acceptere den stigende grad af ulighed, vi ser.

Over de seneste 10 år har lønudviklingen for en direktør i Danmark været på over 23 pct., mens lønstigningen for den ufaglærte 3F'er over den samme 10-årige periode har været på 0,5 pct. – en halv procent!

Det, vi ser, er altså, at formuerne i højere og højere grad ophobes hos de ganske få, og at levetiden for dem med lange uddannelser og pengepungen i orden samtidig bliver længere, mens den ufaglærtes levetid jo ikke stiger i samme grad. Og jeg kan blive ved med eksempler på, hvordan det ser ud med uligheden i Danmark.

Uligheden ikke kun uretfærdig. Den truer sådan set også trygheden og fundamentet i vores samfund. Det fik i sidste uge OECD, som jo ikke just er nogen venstreorienteret tænketank, til at råbe vagt i gevær, og de opfordrer til, og nu citerer jeg: Kampen mod ulighed må rykke ind i centrum af den politiske debat.

Det første skridt på vejen til at få gjort noget ved uligheden er at kende ulighedens væsen. Derfor er det også ganske overraskende for mig og SF, at regeringen i fredags afviste SF's forslag om en udredning af uligheden i Danmark. Ikke mindst når CASA i dag fremlægger en rapport, der også viser, at uligheden er stigende.

Vi har ellers lagt op til at se nærmere på, hvilke konsekvenser stigende ulighed har, og hvad vi kan gøre for at modvirke den – noget, som jeg anser for en bunden opgave for en centrum-venstre-politiker.

Jeg vil derfor gerne spørge statsministeren, om statsministeren er tryg ved, at den stigende ulighed ikke får negative konsekvenser for trygheden, væksten og mulighederne for os alle i samfundet fremover.

Kl. 13:38

Formanden:

Statsministeren.

Kl. 13:38

Statsministeren (Helle Thorning-Schmidt):

Det er på en måde meget interessant og tankevækkende, at spørgsmålet om fattigdom og ulighed kommer, efter at hr. Kristian Thulesen Dahl har sagt, at han synes, vi skulle gøre folk mere fattige, og at det skulle være vejen ind på arbejdsmarkedet. Det understreger jo faktisk, at vi stadig har et meget borgerligt parti, Dansk Folkeparti, og så et socialistisk parti, nemlig Socialistisk Folkeparti. Og det er jo rigtig fint, at det er sådan.

For regeringen har det været og er meget vigtigt at bekæmpe fattigdom, lige som omfordeling og solidaritet er vigtige begreber for regeringen. Derfor er vi jo også stolte af, at der i 2012 var knap 4.000 færre fattige, end der var i 2011, og her taler vi særligt fattige børn. Når vi ved det, er det, fordi vi tidligere på året har offentliggjort den første fattigdomsredegørelse, som viser den seneste udvikling i antallet af fattige. Så at sige, at regeringen ikke er optaget af det her spørgsmål, er jo lodret forkert, for regeringen har jo netop indført en fattigdomsredegørelse for at kunne måle os selv på, hvordan det går i forhold til fattigdommen i Danmark.

Der skal være færre fattige i Danmark, og når vi tæller fra 2011 til 2012, kan vi sige, det har vi så heldigvis også fået, og det kan vi kun sige, fordi vi har gennemført, at der kommer en fattigdomsredegørelse, og det er regeringen selvfølgelig rigtig glad for. For det er vigtigt, at vi får færre fattige i Danmark.

Kl. 13:39

Formanden:

Fru Pia Olsen Dyhr.

Kl. 13:39

Pia Olsen Dyhr (SF):

Jeg kan være enig med statsministeren i, at det er vigtigt at bekæmpe fattigdom, og at det også er alvorligt, når vi har fattige børn, men når vi snakker om en fattigdomsredegørelse, kigger vi på hjemløse, vi kigger på narkomaner, vi kigger på de fattige børn.

Jeg taler om ulighed, og det er noget andet. Jeg taler om de forskelle, der er mellem dem, der tjener mest i vores samfund, og den elektriker, SOSU-assistent, rengøringsdame, der hver eneste dag går på arbejde. Man skal være opmærksom på, at hvis man kigger på udviklingen i formuer, kan man se, at det er sådan, at folk tjener mere på at have en formue bare i renter, end folk gør ved at tage på arbejde og arbejde hver eneste dag. Altså, helt almindeligt arbejde har ikke samme værdi som det, at man arver penge. Det synes jeg sådan set er problematisk. Jeg synes, at det er problematisk, når man kigger på, at vi gerne vil skabe lighed i et land, hvor vi ved, at væksten er afhængig af det.

Hvis vi kigger på OECD's egne tal, kan vi se, at de meget klart siger, at man taber i bruttonationalprodukt, hvis man ikke har lighed i et land. Hvis uligheden vokser, taber vi, og med deres regnemetode viser det sig faktisk, at Danmark har mistet 40 mia. kr. de sidste 30 år på grund af et lavere BNP på grund af uligheden. Så uligheden er ikke kun fattigdom. Det er forskellen mellem dem, der har mindre i vores samfund, og dem, der har mest.

Derfor vil jeg gerne spørge statsministeren, om statsministeren er tryg ved det og ikke mener, at den stigende ulighed får negative konsekvenser for trygheden, væksten og mulighederne for alle i vores samfund fremover.

Kl. 13:41

Formanden:

Statsministeren.

Kl. 13:41

Statsministeren (Helle Thorning-Schmidt):

Jeg tror, at man skal være meget varsom med at drage meget store konklusioner på baggrund af udsving i Ginikoefficienten. Det er klart, at Ginikoefficienten også er en del af vores målinger af lighed, men hvis vi kigger på Danmark og sammenligner det med andre lande, kan vi da i hvert fald godt glæde os over, at vi fortsat har en meget lille ulighed i Danmark sammenlignet med andre lande.

Så har vi oven i købet besluttet i regeringen, at vi vil have en årlig fattigdomsredegørelse, så vi kan holde øje med os selv, i forhold til om der bliver færre fattige i Danmark. Oven i det har vi så gennemført en række reformer, som har ét fokus, og det er, at folk skal gå fra at være på passiv forsørgelse til at være i beskæftigelse, for det vigtigste middel til at gå op imod fattigdom er jo, at mennesker kan klare sig selv.

Samtidig har vi selvfølgelig også et skattesystem, som stadig sikrer en ret stor omfordeling i vores samfund som sådan. Så jeg er sådan set enig i, at man skal holde øje med omfordeling og ulighed og fattigdom, men jeg er uenig i, at Danmark er et sted, hvor vi skal være meget bekymret, al den stund at Danmark stadig er et af de mest lige samfund i verden. Det håber jeg også at vi kan blive ved med at være, for jeg er helt enig med ordføreren i, at det selvfølgelig er vigtigt. Lighed er vigtigt, omfordeling er vigtigt, solidaritet er vigtigt, ligesom bekæmpelse af fattigdom er det.

Kl. 13:42

Formanden:

Fru Pia Olsen Dyhr, sidste omgang.

Kl. 13:42

Pia Olsen Dyhr (SF):

Jeg er rigtig glad for, at statsministeren nu begynder at tale om lighed og ikke kun om fattigdom, for selvfølgelig skal fattigdom bekæmpes. Men det er jo bekymrende i et velfærdssamfund, at der stadig væk er så stor forskel på, om børn får en uddannelse, alt efter om deres mor eller far har en lang uddannelse i forvejen, eller de er ufaglærte. Det er bekymringsvækkende. Det er også bekymringsvækkende, i forhold til om moren og faren er på kontanthjælp eller de er i arbejde, altså hvad børnene vokser op i. Alle de her informationer er sådan set nyttig viden, hvis et samfund skal være lige i fremtiden.

På trods af gode ord fra statsministeren mangler jeg sådan set et overblik over de forskellige mekanismer, der skaber uligheden, og hvordan de påvirker vores samfund. Jeg ved ikke, om statsministeren mener, hun har overblikket. Det findes mig bekendt ikke. Helt konkret savner jeg en prognose for, hvordan uligheden vil udvikle sig fremover, f.eks. i 2020. Ligesom vi har en økonomisk 2020-plan, beder vi sådan set om en ulighedsredegørelse frem til 2020, så vi ved, hvad vi skal skride ind over for, for for SF handler det ikke kun om fattigdom. Det handler om, at den ufaglærte 3F'er får lige så stor chance for det gode liv som direktøren på første klasse.

Kl. 13:44

Formanden:

Statsministeren.

Kl. 13:44

Statsministeren (Helle Thorning-Schmidt):

Der er i hvert fald god grund til, at SF og fru Pia Olsen Dyhr kæmper for, at regeringen får lov til at fortsætte, for tættere på at have en regering, som er enig i, at ulighed og omfordeling er vigtige ting i vores samfund – ikke kun for den enkelte, men også for, hvorvidt vores samfund klarer sig godt – kommer man ikke.

Jeg er helt enig i, at det er vigtigt at se på ulighed i sundhed. Vi ser, som spørgeren siger, stadig, at der er meget stor forskel på, hvor lang tid vi lever, alt efter hvor lang uddannelse vi har. Vi ser også stadig, at dem, der kommer fra familier, hvor der ikke er særlig meget skolegang, selv får en dårligere skolegang og ender med dårligere karakterer. Vi ser desværre også, at børn, der kommer fra familier, hvor man har været på kontanthjælp, selv har en langt større risiko for at ende på kontanthjælp. Så det er rigtige og virkelige problemer, som vi skal arbejde med hver eneste dag.

Men ligesom jeg ikke er bekymret for, at SF skal miste de her problemer af syne, er jeg heller ikke et sekund bekymret for, at regeringen gør det. Bare de her årsager er en rigtig god grund til, at man skal overveje at lade regeringen fortsætte, for med en anden regering kan man være helt sikker på, at ingen vil bekymre sig om solidaritet, ulighed, omfordeling og de forskelle, der desværre stadig er i Danmark.

Kl. 13:45

Formanden:

Tak til fru Pia Olsen Dyhr.

Så er det fru Johanne Schmidt-Nielsen som Enhedslistens leder.

Kl. 13:45

Spm. nr. US 30

Johanne Schmidt-Nielsen (EL):

Jeg er helt enig med statsministeren i – det er i øvrigt meget sjældent, jeg starter spørgetimen på den måde – at hvis man interesserer sig for ulighed og synes, det er en dårlig idé, at uligheden bliver for stor, er det en rigtig, rigtig dårlig idé at stemme på hr. Lars Løkke Rasmussens parti eller på de partier, der mener, at hr. Lars Løkke Rasmussen skal være statsminister. Jeg må sige, at jeg har meget svært at forstå, at hr. Kristian Thulesen Dahl, som både siger, at Dansk Folkeparti gerne vil mere velfærd, og at de synes, det er en dårlig idé, når man giver skattelettelser i toppen, så peger på hr. Lars Løkke Rasmussen som statsminister – en mand, som gerne vil, at uligheden stiger endnu mere, og som gerne vil endnu mindre velfærd end den her regering.

Men jeg vil også tale om lighed og ulighed med statsministeren, og jeg vil starte et meget, meget konkret sted. Julen er ved at være på vej, eller hvad sådan noget hedder, og det er der jo mange der synes er dejligt, men der er også nogle mennesker, som er ramt af sygdom, og som er på sygedagpenge, som ikke ser meget frem til de her meget hellige juledage. For når der er helligdag, mister de indtægt, og det er jo, fordi højrefløjen, altså Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti, fik sådan en, synes jeg, lidt skør idé om, at mennesker, som er syge – man kan have fået kræft, man kan have været ude for en arbejdsulykke, man kan være gået ned med en depression – og som er på sygedagpenge, ikke skulle have penge på helligdage. Og det gør altså, at de mennesker i Danmark, som er ramt af sygdom, lidt ser frem til den her hellige jul med blandede følelser, fordi det går ud over deres pengepung, og julen er jo dyr nok i forvejen, kan man sige.

Jeg vil gerne spørge statsministeren: Er det fair? Både Socialdemokraterne og De Radikale stemte jo imod højrefløjens angreb på de mennesker, som er ramt af sygdom, og talte dunder mod det, og med god grund, for det er da ikke fair, at man, bare fordi man er syg, skal have mindre at leve af, fordi det er helligdag.

Så skulle vi ikke tage at afskaffe den der underlige regel sammen og sørge for, at vi ikke lader det gå ud over de mennesker, der er ramt af sygdom, at der tilfældigvis er nogle helligdage?

Kl. 13:47

Formanden:

Statsministeren.

Kl. 13:47

Statsministeren (Helle Thorning-Schmidt):

Først vil jeg sige tak for, at fru Johanne Schmidt-Nielsen henleder opmærksomheden på det store mysterium i dansk politik, nemlig at Dansk Folkeparti, som er imod nulvækst, og som gerne vil kæmpe for de dårligst stillede i vores samfund, har som deres eneste mærkesag, at hr. Lars Løkke Rasmussen skal være statsminister. Det er en stor gåde, og det er jo rart lige at drøfte det igennem af og til, så man kan undre sig sammen.

Hvad angår sygedagpenge, er det jo rigtigt, at det var en af de diskussioner, vi havde, da vi ændrede reglerne for sygedagpenge. Vi står fuldt ud på mål for det, vi har besluttet sammen med de partier, som ønskede at være med, og det betyder også, at vi ikke lægger op til ændringer.

Jeg kan sagtens forstå de bekymringer, som fru Johanne Schmidt-Nielsen beskriver, men eftersom vi har lavet en aftale med andre partier, står vi selvfølgelig ved den aftale.

Kl. 13:48

Formanden:

Fru Johanne Schmidt-Nielsen.

Kl. 13:48

Johanne Schmidt-Nielsen (EL):

Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvad det gode svar er til den kvinde, som har været ude for en arbejdsulykke, og som derfor er på sygedagpenge, eller til den mand, som er gået ned med stress og depression, og som derfor er på sygedagpenge. Hvad er det gode svar til dem? Altså, hvorfor er det i orden, at fordi der tilfældigvis er helligdage i en måned, har de færre penge at betale husleje for, så har de færre penge at betale mad for, og så har de nu i december færre penge at købe julegaver for? Jeg synes, det er meget mærkeligt, fru statsminister.

Men jeg vil egentlig også spørge til noget lidt mere overordnet, for i dag i Berlingske kan man læse om en rapport fra noget, der hedder CASA, om ulighed, som viser, at uligheden i Danmark faktisk er større nu end i 1970'erne, og at vi særlig i forbindelse med krisen har set, hvordan de allerrigeste, den rigeste procent, er stukket helt af fra almindelige lønmodtagere i Danmark.

Jeg har godt hørt statsministeren sige til fru Pia Olsen Dyhr, at fattigdom skal bekæmpes – og det er jeg jo enig i – men jeg kunne godt tænke mig at vide: Hvad er statsministerens holdning egentlig til, at der er en større og større andel af velstanden i samfundet, som samler sig ved et mindretal i toppen? Altså, det er ikke bare, om vi skal bekæmpe fattigdom, for det hører jeg helt klart statsministeren sige at vi skal, men hvad er regeringens og statsministerens holdning til, at velstanden klumper sig sammen ved ganske få i toppen af vores samfund?

Kl. 13:50

Formanden:

Så er det statsministeren.

Kl. 13:50

Statsministeren (Helle Thorning-Schmidt):

Jeg synes, at ulighed er vigtigt, men det er også vigtigt at bekæmpe fattigdom. Det er derfor, vi er så tilfredse med, at fattigdomskurven faktisk er knækket. Der var 4.000 færre fattige i 2012, end der var i 2011, og det er egentlig meget godt gået, når man tænker på, at vi har været igennem en meget voldsom krise. Det er også rigtigt, at hvis man sammenligner med 1970'erne, vil man kunne se, at uligheden har været stigende over en meget lang periode. Jeg vil tro, at det primært skyldes den udvikling, der har været i boligpriserne.

Det, som jeg synes er endnu mere vigtigt at fokusere på, er, om vi stadig har et samfund, hvor der er omfordeling via skatterne, om vi stadig er optaget af ulighed i sundhed, om vi stadig er optaget af, at mennesker, der lever i lang tid på kontanthjælp, kommer ud på arbejdsmarkedet og deltager der, og om vi er optaget af, at de arbejdsløse hurtigst muligt kommer ud på arbejdsmarkedet, så de undgår langtidsledighed. Alle de reformer, vi har gennemført, og som Enhedslisten jo så ikke har villet tage ansvar for, har fokus på, at mennesker skal gå fra passiv forsørgelse til at være aktive på arbejdsmarkedet, og meget tyder jo også på, at de virker.

Så hvis man taler om, at mennesker skal have bedre muligheder for at klare sig selv, så vil jeg vove den forsigtige påstand, at regeringen faktisk har gjort mere, end Enhedslisten har været i stand til, fordi de ikke er i stand til at være med til den slags store reformer, som sikrer, at mennesker går fra passiv forsørgelse til aktiv forsørgelse.

Kl. 13:51

Formanden:

Så er det fru Johanne Schmidt-Nielsen.

Kl. 13:51

Johanne Schmidt-Nielsen (EL):

For det første vil jeg sige, at hvis man gerne vil bekæmpe fattigdom, ville det måske være en god idé at lade være med bare at acceptere, at VKO-flertallet besluttede, at mennesker, som er syge, ikke må få penge, når det er helligdag. Det giver da ingen mening.

For det andet vil jeg sige, at jeg er glad for, at statsministeren selv bringer reformerne op, for vi har jo sammen afskaffet nogle af fattigdomsydelserne. Det er rigtig godt, det er noget af det, som har trukket i den rigtige retning. Men desværre har statsministerens regering jo også lavet en førtids- og fleksreform, som tog penge fra nogle af dem, som har allermindst, og en kontanthjælpsreform, som tog penge fra nogle af dem, der har allermindst. Og man har lavet en skattereform, som betyder, at dem, der står uden for arbejdsmarkedet, rammes hårdt, mens man samtidig giver skattelettelser i toppen af samfundet.

De reformer, som statsministeren stolt henviser til, er jo noget af det, som er med til at øge uligheden i det danske samfund, og jeg synes, det er et problem, når uligheden øges. Jeg synes ikke bare, det er vigtigt at bekæmpe fattigdom – det synes jeg det er – men jeg synes også, det er et problem, når uligheden øges, og jeg vil gerne spørge om to ting. Det første fik jeg nemlig ikke svar på. Det var: Hvad er statsministerens holdning til, at velstanden klumper sig sammen hos et mindretal i toppen? Er det et selvstændigt problem? Det var spørgsmål nr. 1, og den her gang vil jeg gerne have svar.

Spørgsmål nr. 2: Vil statsministeren tage nogle initiativer inden valget, der kan trække i en anden retning, der kan sikre, at uligheden faktisk mindskes, frem for at afstanden mellem rig og fattig vokser?

Kl. 13:53

Formanden:

Statsministeren.

Kl. 13:53

Statsministeren (Helle Thorning-Schmidt):

Det er regeringens opfattelse, at den bedste vej ud af fattigdom er, at man kan klare sig selv, at man kommer væk fra kontanthjælp, væk fra dagpenge, at man kommer ud på arbejdsmarkedet og kan klare sig selv. Og de reformer, som fru Johanne Schmidt-Nielsen er så ked af, er jo faktisk nogle af årsagerne til, at flere mennesker er kommet i gang med en uddannelse eller har fået et job. Så jeg har meget vanskeligt ved at se, hvordan reformerne skulle være skadelige for det projekt, som vi forhåbentlig har tilfælles: at flere mennesker skal ud på arbejdsmarkedet. Så på den måde har fru Johanne Schmidt-Nielsen og Enhedslisten ikke bidraget så meget til, at flere mennesker kommer ud på arbejdsmarkedet, og det er jo en skam.

Det andet, der er vigtigt at påpege, er, at når vi har råd til alle de ting, som vi gerne vil, råd til at sige nej tak til nulvækst eller til ufinansierede skattelettelser, så er det jo, fordi vi har gennemført reformer, som giver os råderum i dansk økonomi – råderum til, at vi kan gøre noget for vores ældre, vores børn, vores syge i dette samfund. Så på den måde er det fuldstændig rigtigt, at Enhedslisten har valgt ikke at tage ansvar for reformerne.

De er så glade for at bruge pengene, og det er jo fair nok. Vi gør det gerne sammen med Enhedslisten. Men man burde jo egentlig også tage ansvar for reformerne, både for at sikre, at flere kommer med på arbejdsmarkedet, og for at sikre, at der er råd til alt det, vi gerne vil i vores velfærdssamfund.

Kl. 13:55

Formanden:

Så er dette spørgsmål sluttet. Tak til fru Johanne Schmidt-Nielsen.

Så er det hr. Anders Samuelsen som Liberal Alliances leder.

Kl. 13:55

Spm. nr. US 31

Anders Samuelsen (LA):

Jeg synes, det er vigtigt at komme tilbage til Danmarks muligheder for at skabe vækst. OECD har lagt prognoser frem, der viser, at vi står til at have den sjette laveste vækst i OECD frem mod 2030, og det er jo ikke særlig imponerende.

Hvis man vil kigge på regeringens egne evner til at forudsige, hvordan det går med væksten, har jeg faktisk taget en lille planche med, som viser, at regeringen altid starter meget optimistisk. Hvad enten det er i 2012, 2013, 2014 og nu også i udsigten til 2015, starter man optimistisk, og så ender det med at gå meget dårligere, end regeringen forventer. Er der nogen udsigt til, at regeringen fremover bliver bedre til at skønne væksten?

Kl. 13:56

Formanden:

Statsministeren.

Kl. 13:56

Statsministeren (Helle Thorning-Schmidt):

Hvor ville jeg ønske, at hr. Anders Samuelsen havde taget tal med fra nogle tidligere år, f.eks. 2009, 2010 eller 2011, for jeg kan ikke huske tallene, men jeg går ud fra, at det ikke er første gang, at jo tættere på man er kommet virkeligheden, har man kunnet se, at en regering har skønnet anderledes, end de faktiske forhold blev, når man konkret kunne se, hvordan tingene var i virkeligheden. Jeg ved ikke, om hr. Anders Samuelsen har tallene med, men man kunne jo se på, hvordan skønnene for 2009, 2010 og 2011 så ud, og så kunne man i hvert fald sammenligne dem med denne regerings skøn.

Men vi sagde det meget tidligt på året. Jeg tror, at det allerede var i september, at økonomi- og indenrigsministeren var ude at sige, at vi nok kom til at nedjustere vækstskønnene. Det er ikke kun i Danmark, at man har gjort det. Det har man også gjort i andre lande. Og det hænger jo sammen med, at det, selv om vi har vækst, ikke går så hurtigt, som vi kunne ønske os, hverken i Danmark eller i resten af Europa.

Det går bedre i Danmark, og det går bedre, end det gjorde for 3 år siden. Og det er så ærgerligt i den her debat, at vi nu har hørt både hr. Lars Løkke Rasmussen og også hr. Anders Samuelsen være meget negative på Danmarks vegne. Jeg synes ikke, at der er grund til at være så negativ. Hvis man kigger på den credit rating, vi får af de store kreditbureauer, så ligger Danmark blandt ni lande, som har en AAA-rating. Vi har fået 20.000 flere i beskæftigelse siden årsskiftet 2013, og vi har den laveste ledighed, som vi har haft i mange år, hvis man ser bort fra overophedningen.

Så er der virkelig grund til at være så negativ på Danmarks vegne? Jeg synes ikke, det er rimeligt over for et Danmark, som har kæmpet sig fri af krisen. Vi er ikke helt fri endnu. Vi har ikke en økonomi, der er oppe i fulde omdrejninger, men vi står jo et helt andet sted nu, end vi gjorde for 3 år siden.

Kl. 13:58

Formanden:

Anders Samuelsen.

Kl. 13:58

Anders Samuelsen (LA):

Det vil jo ikke give nogen mening, at jeg begynder at spørge den nuværende statsminister om, hvordan den nuværende statsminister forholder sig til, hvordan den tidligere statsminister havde evner til at forudsige vækstskønnene. Det er jo den nuværende statsminister, jeg står over for.

Der må jeg bare konstatere, at man hvert eneste år er startet meget optimistisk og endt meget dårligt. Det har så gentaget sig år efter år efter år. Benægter statsministeren, at OECD har peget på, at Danmark får den sjette laveste vækst i OECD-landene, og at det er det, vi har udsigt til? Det er det første punkt. Benægter statsministeren, at det er det, der er tilfældet?

Det andet punkt er: Benægter statsministeren, at regeringen har været rigtig dårlig til at forudsige væksten? Man starter meget optimistisk, men det holder aldrig, uanset hvor mange gange vi andre prøver at pege på det.

Det tredje punkt er: Hvad vil statsministeren gøre ved det? Hvad vil man gøre ved, at vi har udsigt til at få den sjette laveste vækst, og det er alt inkluderet og også de reformer, der er lavet? Hvad er der i pipelinen? Hvad har man af planer for at få den her vækst op, så vi ikke skal blive ved med at hænge efter f.eks. Sverige? Det er da ikke tilfredsstillende for de danske virksomheder og det danske folk, er det?

Kl. 13:59

Formanden:

Statsministeren.

Kl. 13:59

Statsministeren (Helle Thorning-Schmidt):

Jeg skal minde om, at krisen ramte Danmark rigtig hårdt. Krisen ramte Danmark hårdere end f.eks. Sverige. På ganske få år mistede vi 5 pct. af vores BNP. Det er rigtig meget.

Jeg står ikke her i dag og siger, at alt er godt i Danmark, og at det ikke kunne gå bedre. Vi vil også gerne have mere vækst. Men det er værd at hæfte sig ved, at det går langt bedre i Danmark nu, end det gjorde for 3 år siden. Der er styr på tingene. Der ligger ikke ubetalte regninger. Der er 20.000 flere, der er kommet i beskæftigelse. Lad os da glæde os på deres vegne. Ledigheden er temmelig lav, hvis man sammenligner det med, hvordan den har været over de seneste år. Er det helt ligegyldigt for hr. Anders Samuelsen?

Er det ligegyldigt, at samtlige, der forudsiger økonomien – Nationalbanken, Det Økonomiske Råd, Europa-Kommissionen – i deres seneste prognoser forventer, at fremgangen ikke bare fortsætter, men også tager til i styrke? Hvorfor fremhæver hr. Anders Samuelsen ikke, at alle disse tre instanser mener, at fremgangen vil fortsætte og tage til i styrke? Der er de jo så også enig med regeringen om, at det vil forholde sig sådan.

Jeg er enig i, at væksten ikke er så høj, som den skulle være. Det er også derfor, at regeringen har ført en ret konsekvent politik ved at holde hånden under beskæftigelsen og væksten. Det fortsætter vi i øvrigt med, fordi det er så vigtigt, at vi ikke bremser op nu, men tværtimod stadig skubber på væksten så meget, som vi overhovedet kan.

Kl. 14:00

Formanden:

Hr. Anders Samuelsen.

Kl. 14:00

Anders Samuelsen (LA):

Som jeg hørte det i alle disse ikkesvar, der kom her, var der ikke en benægtelse af, at OECD har forudsagt, at Danmark har udsigt til den sjette laveste vækst i OECD frem mod 2030. Det er det, der er faktum. Vi hænger bagud efter lande som f.eks. Sverige. Det er det, der er faktum. Det er også et faktum, at hver eneste gang regeringen har forsøgt at forudsige, hvad væksten bliver, så bliver den lavere end det, regeringen forudser. Så det her er ikke et spørgsmål om at se dystert på landets økonomi. Det er et spørgsmål om at tage udgangspunkt i, hvad fakta er. Hvad siger de højeste organisationer om udsigterne for Danmark? De siger, vi har udsigt til den sjette laveste vækst. Hvorfor går man så ikke ind og tager fat? Hvorfor går man ikke ind og tager f.eks. de 12 mia. kr., regeringen vil hente i effektiviseringer i den offentlige sektor, og bruger dem til at skabe bedre rammer for erhvervslivet ved at sænke skatterne? Hvorfor går man ikke ind og tager Produktivitetskommissionens rapport, der siger, at man kan finde rigtig, rigtig mange penge i den offentlige sektor ved at organisere den bedre, vise større tillid til folk, der er ansat i den offentlige sektor, og bruger de penge på at sænke skatterne? Det kunne f.eks. være at lette skatten for alle i arbejde, så man ikke skal betale skat af de første 7.000 kr., man tjener hvert år, eller at halvere selskabsskatten eller fjerne topskatten, så vi virkelig kunne få gang i væksten.

I stedet for hænger statsministeren i bremsen sammen med resten af regeringen og siger: Nej, men det kunne jo gå meget værre, og ja, vi har godt nok haft 2 års minusvækst – og det har man jo haft i den her regering, 2 år med minusvækst – men nu er vi lige krøbet op over 0, og så går det jo rigtig godt. Nej, det går ikke rigtig godt, og der er ingen offensive tiltag fra den her regering, og det er det, der er problemet, fru statsminister.

Kl. 14:02

Formanden:

Statsministeren.

Kl. 14:02

Statsministeren (Helle Thorning-Schmidt):

Nej, lige nu er mit problem, at hr. Anders Samuelsen åbenbart ikke kan huske den politik, vi rent faktisk har besluttet. For vi har ikke bare fastlagt en vækstmålsætning, vi er også nået et godt stykke hen ad vejen. Vi har vedtaget to vækstplaner, og det er jo noget, der lige så langsomt bliver rullet ud nu og får en meget konkret effekt. To vækstplaner er da ikke ligegyldigt for dansk økonomi og vækst. Sidste år besluttede vi en vækstplan, som var meget stor. I år har vi besluttet en lige så stor vækstplan på 90 initiativer, og de to aftaler gør det jo tilsammen både nemmere og billigere at drive virksomhed i Danmark.

Hvorfor lægger hr. Anders Samuelsen afstand til de to vækstplaner, når det betyder, at vi sænker selskabsskatten; at vi sætter præcise mål for den tid, det skal tage for virksomhederne og for stat og kommuner at klare deres sager, sådan at de har mindre bøvl med det; at vi forbedrer adgangen til finansiering og selvfølgelig fortsætter vores indsats for at sikre, at de mennesker, som er på arbejdsmarkedet, er kvalificeret i forhold til det? Så på den måde har regeringen jo taget væksten dybt, dybt alvorligt – meget mere alvorligt, end man gjorde i 10 år med en borgerlig regering. Vi har lavet to vækstplaner, som selvfølgelig også kommer til at forandre Danmark.

Kl. 14:04

Formanden:

Tak til hr. Anders Samuelsen.

Så er det fru Mai Mercado som Det Konservative Folkepartis parlamentariske ledelsesrepræsentant.

Kl. 14:04

Spm. nr. US 32

Mai Mercado (KF):

Jamen det går jo rigtig godt. Det indtryk får man jo. Jeg må sige, at statsministeren er en sand magiker, en tryllekunstner med både ord og tal, for det, som de fleste påpeger her, er jo netop, at væksten mangler. Så jeg vil egentlig bare spørge: Er Danmark blevet mere eller mindre velstående, siden regeringen kom til, hvis vi ser på BNP afgrænset fra fjerde kvartal 2011 og indtil tredje kvartal her i 2014?

Kl. 14:04

Formanden:

Statsministeren.

Kl. 14:04

Statsministeren (Helle Thorning-Schmidt):

Danmark har været igennem en meget, meget hård krise, og det har taget lang tid at komme ud af den krise. Sidst vi havde en statsminister, der sagde, at nu var der to streger under, og at krisen var slut, var det ikke mig, der sagde det. Der var det hr. Lars Løkke Rasmussen, der sagde det. For jeg står netop ikke her og siger, at alt er fantastisk, og at vi er fri af krisen, og at alt er, som det skal være. Jeg er glad for at se, hvor langt vi kommet. Jeg er glad for, at tallene for dansk økonomi bekræfter, at dansk økonomi er i fremgang. Jeg glæder mig over, at beskæftigelsen er steget, og at ledigheden er lav, sammenlignet med, når vi kigger mange år tilbage, bortset fra perioden med overophedning.

Jeg glæder mig over de tal, men vi er ikke færdige, og vi vil gerne have mere vækst. Det, der undrer mig ved de borgerlige debattører i dag, er, at man er så forhippet på at tale Danmark ned. Jeg skal bare minde om, at den sidste statsminister, der sagde, at nu var krisen slut, og at der var to streger under, ikke var mig. Det var den forrige statsminister, hr. Lars Løkke Rasmussen, der gjorde det. Jeg har tværtimod talt om realisme. Der bliver ikke tale om luksus, men vi er på vej væk fra den værste krise, som vi har haft siden anden verdenskrig.

Kl. 14:05

Formanden:

Jeg skal bede om ro i salen, så vi kan afslutte spørgetiden, og så alle kan høre spørgsmål og svar.

Fru Mai Mercado.

Kl. 14:06

Mai Mercado (KF):

Men det er en illusion, at det går godt, for det rigtige svar er jo netop, at Danmark er blevet 600 mio. kr. fattigere, mens I har haft regeringsmagten. Er det noget at prale af? Er det noget at stå og være stolt over, at man har gjort landet 600 mio. kr. fattigere? Når vi så har de her vækstskøn, hvor man igen har korrigeret, hvor man igen har nedjusteret tallene, mener man så, at man følger det forsigtighedsprincip, som man jo selv lagde op til i regeringsgrundlaget? Mener man det, når man nu endnu en gang nedjusterer de forventninger, man havde? Ville det ikke være mere reelt at lægge de reelle betragtninger frem? Man kunne måske ligefrem spørge, om man skulle have et konservativt skøn over det her.

Kl. 14:06

Formanden:

Statsministeren.

Kl. 14:06

Statsministeren (Helle Thorning-Schmidt):

Jeg forstår ikke, hvorfor De Konservative og Venstre og alle de andre partier er så optaget af, at det skal gå dårligt i Danmark. Hvorfor bliver man ved med at tale dårligt om dansk økonomi og tale Danmark ned i et sort hul? Det er fuldstændig rigtigt, at vi ikke har den vækst, vi godt kunne tænke os. Det er fuldstændig rigtigt, at vi er ved at rive os fri fra den værste krise siden anden verdenskrig. Det er fuldstændig rigtigt, at da den sidste regering havde vagten, mistede vi 100.000 arbejdspladser. Det var meget alvorligt.

Men vi bør da sammen i Folketinget kunne glæde os over, at der er nogle ting, der går bedre. Danmarks konkurrenceevne er styrket siden 2011, eksporten er steget, boligmarkedet har det bedre og forbrugernes tillid er større. Vores økonomi er i fremgang, der er vækst, og den er stærkere end for 3 år siden. Beskæftigelsen er steget, og ledigheden er faldet. Hvad mere ønsker man sig ud over det, jeg siger og har sagt igennem nu en times tid, nemlig at vi får mere vækst i Danmark, så flere kan komme i arbejde? Det ønsker vi alle sammen, men er der grund til at tale dansk økonomi ned i et stort sort hul, hvor Danmark slet, slet ikke hører hjemme?

Kl. 14:08

Formanden:

Så vil jeg igen bede om, at der bliver ro i salen, til vi er færdige med spørgetimen.

Fru Mai Mercado.

Kl. 14:08

Mai Mercado (KF):

Det her er forbløffende – statsministeren er jo en sand mester inden for talmagi og illusioner. For når man ser på, hvad det er, regeringen forudsætter at væksten bliver næste år, er der i den her Økonomisk Redegørelse to veje at gå – der er en positiv, og der er en negativ. I den positive skønner man, at vi skal ud at bruge nogle flere penge. Det vurderer man så ikke er helt så realistisk. Til gengæld vurderer man, at det måske nok nærmere ender med et negativt skøn, fordi den europæiske afmatning også vil sætte sine spor i Danmark. Og det er jo lige nøjagtig her, statsministeren viser sig som den meget kreative magiker, hun så er, for det betyder jo, når vi så læser i det her, at vi får en højere ledighed. Så når statsministeren står og siger, at vi taler det ned i et stort, sort hul, er det da på vegne af alle de mennesker, som risikerer at miste deres job. Og der siger jeg bare, at det synes jeg er unfair. Det er ikke reelt over for de personer.

Så jeg vil gerne spørge: Mener statsministeren fortsat, at der med den redegørelse her er udsigt til det positive vækstskøn, man har givet, når man nu udtrykker så inderligt, at der rent faktisk er grund til at have en stærk bekymring omkring det?

Kl. 14:09

Formanden:

Statsministeren.

Kl. 14:09

Statsministeren (Helle Thorning-Schmidt):

Jeg ved ikke, hvem der er magikeren her. Jeg fortæller bare om de fakta, der er, og som man kan gå ud og konstatere, og som man også kan konstatere, hvis man læser den Økonomiske Redegørelse.

Jeg vil godt understrege, at jeg også godt kunne ønske, at det gik hurtigere. Jeg kunne godt tænke mig, at vejen ud af krisen havde været mere lige. Men det overordnede billede kan man jo ikke ændre på, og det er, at Danmark er i fremgang. Vi har vækst i Danmark. Den er ikke lige så høj, som vi gerne ville have den, men vi har vækst i Danmark.

I modsætning til hvad den konservative ordfører siger, er ledigheden faldet i Danmark. I modsætning til hvad den konservative ordfører siger, er beskæftigelsen steget i Danmark. Det går bedre i dansk økonomi. Det er ikke sådan, at det betyder, at alt er overstået, og at vi kan sige: Så kan vi sætte hak ved, at vi er ude af krisen. Det vil jeg godt understrege. Men hvorfor har Det Konservative Folkeparti trang til at sige, at det går dårligere i Danmark, når vi rent faktisk har vækst i Danmark, og når alle, der vurderer dansk økonomi – Nationalbanken, Det Økonomiske Råd, Europa-Kommissionen – siger, at den fremgang, vi har, ikke bare vil fortsætte, men at den også vil tage til i styrke? Hvorfor er det, at man har så stor trang til at tale frygten op og sige, at det går dårligere i Danmark, når rene fakta, som jeg står på mål for her, siger, at det rent faktisk går lidt bedre i Danmark?

Kl. 14:11

Formanden:

Tak til fru Mai Mercado, og tak til statsministeren.

Spørgetimen er afsluttet, og vi går videre i dagsordenen.


Kl. 14:11

Meddelelser fra formanden

Formanden:

Fra medlem af Folketinget Ellen Trane Nørby, der har orlov, har jeg modtaget meddelelse om, at hun fra og med den 17. december 2014 atter kan give møde i Tinget. Bente Bendix' hverv som midlertidigt medlem af Folketinget ophører fra nævnte dato at regne.

Fra medlem af Folketinget Pernille Vigsø Bagge, der har orlov, har jeg modtaget meddelelse om, at hun fra og med den 20. december 2014 atter kan give møde i Tinget. Karl H. Bornhøfts hverv som midlertidigt medlem af Folketinget ophører fra nævnte dato at regne.

I dag er der følgende anmeldelse:

Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) m.fl.:

Beslutningsforslag nr. B 46 (Forslag til folketingsbeslutning om konsekvensanalyse af lovforslags virkninger på udviklingen i landdistrikter og yderområder og på øer.)

Titlen på den anmeldte sag vil fremgå af www.folketingstidende.dk. (jf. ovenfor).


Det næste punkt på dagsordenen er:

2) Spørgsmål om meddelelse af orlov til og indkaldelse af stedfortræder for medlem af Folketinget Doris Jakobsen (SIU).

Kl. 14:12

Formanden:

Medlem af Folketinget Doris Jakobsen (SIU) har søgt om orlov fra den 16. december 2014, jævnfør forretningsordenens § 41, stk. 3, litra c.

Hvis ingen gør indsigelse, vil jeg betragte det som vedtaget, at der meddeles orlov som ansøgt, og at stedfortræderen indkaldes som midlertidigt medlem.

Det er vedtaget.


Det næste punkt på dagsordenen er:

3) Indstilling fra Udvalget til Valgs Prøvelse:

Godkendelse af stedfortræder som midlertidigt medlem af Folketinget for Doris Jakobsen (SIU).

Kl. 14:12

Forhandling

Formanden:

Fra Udvalget til Valgs Prøvelse har jeg modtaget indstilling om, at 2. stedfortræder for Siumut, Nick Nielsen, godkendes som midlertidigt medlem af Folketinget fra og med den 16. december 2014, i anledning af Doris Jakobsens orlov.

Det bemærkes, at 1. stedfortræder har meddelt, at han ikke ønsker at indtræde under denne orlov.

Er der nogen, der ønsker ordet?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Kl. 14:13

Afstemning

Formanden:

Der stemmes om udvalgets indstilling, og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

Udvalgets indstilling er enstemmigt vedtaget med 115 stemmer.

[For stemte 115 (V, S, DF, RV, SF, EL, LA og KF), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0].


Det næste punkt på dagsordenen er:

4) Spørgsmål om fremme af forespørgsel nr. F 14:

Forespørgsel til erhvervs- og vækstministeren om Det Blå Danmark.

Af Hans Kristian Skibby (DF) og Dennis Flydtkjær (DF).

(Anmeldelse 11.12.2014).

Kl. 14:13

Formanden:

Hvis ingen gør indsigelse mod fremme af denne forespørgsel, betragter jeg Tingets samtykke som givet.

Det er givet.


Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 2. behandling af lovforslag nr. L 77:

Forslag til lov om Den Danske Naturfond.

Af miljøministeren (Kirsten Brosbøl).

(Fremsættelse 19.11.2014. 1. behandling 25.11.2014. Betænkning 11.12.2014).

Kl. 14:13

Forhandling

Formanden:

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig?

Det er ikke tilfældet. Så er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.


Det næste punkt på dagsordenen er:

6) 2. behandling af lovforslag nr. L 11:

Forslag til lov om ændring af lov om CO 2 -kvoter og lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter. (Tilpasning af reglerne om udledninger fra luftfart efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 421/2014 af 16. april 2014 m.v.).

Af klima-, energi- og bygningsministeren (Rasmus Helveg Petersen).

(Fremsættelse 30.10.2014. 1. behandling 11.11.2014. Betænkning 11.12.2014).

Kl. 14:14

Forhandling

Formanden:

Ønsker nogen at udtale sig?

Det er ikke tilfældet. Så er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Kl. 14:14

Afstemning

Formanden:

Ønskes der afstemning om ændringsforslagene nr. 1-10, tiltrådt af udvalget?

De er vedtaget.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.


Det næste punkt på dagsordenen er:

7) 2. behandling af lovforslag nr. L 48:

Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning, lov om tilskud til fremme af vedvarende energi i virksomheders produktionsprocesser, biobrændstofloven og lov om fremme af besparelser i energiforbruget. (Erhvervsrettet lempelse af PSO-betaling for elektricitet, afskaffelse af tilskudsordning til ikke-kvoteomfattet elproduktion, afskaffelse af PSO-betaling for gas, fravigelse af iblandingsprocent for biobrændstoffer, faktureringsoplysninger m.v. til energiforbrugere med fordelingsmålere, ændring af klageregler m.v.).

Af klima-, energi- og bygningsministeren (Rasmus Helveg Petersen).

(Fremsættelse 30.10.2014. 1. behandling 11.11.2014. Betænkning 11.12.2014).

Kl. 14:14

Forhandling

Formanden:

Ønsker nogen at udtale sig? Der er ikke andre end ministeren, som ønsker ordet. Klima-, energi- og bygningsministeren.

Kl. 14:15

Klima-, energi- og bygningsministeren (Rasmus Helveg Petersen):

Siden vi sidst drøftede dette lovforslag, har jeg stillet flere ændringsforslag til lovforslaget. For det første så jeg gerne, at PSO-midlerne kunne udbetales til Energinet.dk månedligt i stedet for en gang årligt. Der er tale om store beløb, og det vil være mere hensigtsmæssigt, at Energinet.dk modtager midlerne på en måde, som i højere grad stemmer overens med det faktiske ressourceforbrug. For det andet foreslår jeg at ændre forsyningslovene, el-, naturgas- og varmeforsyningsloven, med henblik på en implementering af energieffektivitetsdirektivets krav om faktureringsoplysninger m.v. Lovforslaget indeholder allerede et forslag om at ændre lov om fremme af besparelser i energiforbruget med henblik på implementering af disse direktivkrav for energiforbrugere med fordelingsmålere.

Med de foreslåede hjemler i forsyningslovene vil der tilvejebringes et bedre hjemmelsgrundlag for implementeringen af disse krav for forbrugere med afregningsmålere. Direktivet indeholder bl.a. krav om, at der skal gives faktureringsoplysninger til forbrugerne mindst fire gange årligt, hvis det er teknisk muligt og økonomisk begrundet, og hvis forbrugerne anmoder om det eller har en elektronisk fakturering. Ved faktureringsoplysninger forstås de oplysninger, der fremgår af en faktura uden betalingsanmodning, dvs. oplysninger om både forbrug og priser.

Udvalget har stillet mig flere spørgsmål om, hvordan jeg vil implementere direktivets krav. Jeg har orienteret udvalget om, at reguleringen vil skulle bygge på en økonomisk vurdering af omkostningerne for energi- og boligselskaberne m.v. i forhold til de energibesparelser, der vil kunne opnås. Det er hidtil antaget at være økonomisk begrundet, at forbrugere på anmodning kan få oplysning om deres forbrug hvert kvartal.

I sidste uge har der været to bekendtgørelser i høring, som indeholdt en sådan regulering med en ret til at få forbrugsoplysninger hvert kvartal efter anmodning. Der er indkommet flere høringssvar. Høringssvarene er ikke entydige med hensyn til den vurdering, der er lagt til grund for reguleringen. De peger både i retning af, at det vil være økonomisk begrundet at udvide forbrugernes rettigheder, og i retning af, at reguleringen allerede i den nuværende form vil være uforholdsmæssig bekostelig.

På denne baggrund vurderer jeg det hensigtsmæssigt at få undersøgt sagen nærmere, således at der kan fås et mere solidt vidensgrundlag til at basere den økonomiske vurdering på, som skal være udgangspunktet for den kommende regulering. Det er vigtigt, at de besparelser, som den kommende regulering vil skulle fremme, ikke kommer til en for stor pris, hverken for energiselskaber eller for boligselskaber eller andre, og det betyder, at bekendtgørelsen ikke vil kunne træde i kraft den 31. december 2014. Jeg vil derfor orientere Europa-Kommissionen om, at reguleringen først vil være på plads i begyndelsen af 2015.

Fordi jeg tidligere har orienteret udvalget om udmøntningen af de foreslåede hjemler, har jeg villet bruge denne lejlighed til at orientere ordføreren om også disse allerseneste udviklinger. Så kan jeg afslutte med at anmode jer om en velvillig behandling af lovforslaget. Tak.

Kl. 14:18

Formanden:

Tak til ministeren. Er der flere, der ønsker at udtale sig?

Det er der ikke. Så er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Kl. 14:18

Afstemning

Formanden:

Ønskes afstemning om ændringsforslagene nr. 1-9, tiltrådt af udvalget?

De er vedtaget.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.


Det næste punkt på dagsordenen er:

8) 2. behandling af lovforslag nr. L 49:

Forslag til lov om ændring af lov om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af kulbrinter, lov om beskyttelse af havmiljøet og miljøskadeloven. (Gennemførelse af offshoresikkerhedsdirektivet m.v.)

Af klima-, energi- og bygningsministeren (Rasmus Helveg Petersen).

(Fremsættelse 30.10.2014. 1. behandling 11.11.2014. Betænkning 11.12.2014).

Kl. 14:18

Forhandling

Formanden:

Hr. Steen Gade ønsker ordet som SF's ordfører.

Kl. 14:18

(Ordfører)

Steen Gade (SF):

Det er jo et lovforslag, der følger op på de store olieudslipsulykker i andre dele af verden – specielt i Mexicanske Golf – og dermed er det en implementering af et EU-direktiv. I den forbindelse er der en diskussion om, hvem der så er dem, der har ressortansvaret. Jeg er helt enig i, at ressortansvaret ikke kan ligge i Klima- og Energiministeriet, fordi det må ligge et andet sted. Den diskussion har Ellen Margrethe Basse, som er professor på Aarhus Universitet, deltaget i, og hun har påpeget, at det lå naturligt i Miljøministeriet. Det må jeg sige også er noget, jeg umiddelbart ville synes var naturligt, altså at det ligger i Miljøministeriet i stedet for i Beskæftigelsesministeriet.

Så derfor vil jeg bare sige her, at jeg har stillet spørgsmål og fået svar. Jeg vil ikke sige, jeg er helt tilfreds med svaret, men inden jeg gik herop, så jeg jo så i dokumenterne, at den beslutning har statsministeren allerede taget, og at det er blevet læst op her i Folketinget ved en kongelig resolution af 3. november. Så var det, jeg begyndte at tænke: Nå ja, så behøver jeg sådan set ikke at jage en minister op, når statsministeren allerede har bestemt, at det er flyttet. Det er måske ikke den mest hensigtsmæssige arbejdsmetode, vil jeg gerne påpege. Det er det ene.

Det andet, jeg vil påpege, inden vi går til afstemning, er, at jeg ikke tror, det ligger bedst i Beskæftigelsesministeriet. Ellen Margrethe Basse påpeger jo - og med rette, synes jeg – at vi i det her land indimellem er lidt sjuskede med at implementere EU-lovgivning, og jeg er lidt bange for, at det her er lidt sjusk. Men nu vedtager vi det her, og jeg vil ikke forhindre det, og så vil jeg forfølge statsministerens beslutning om at flytte den over i Beskæftigelsesministeriet, fordi ansvaret jo må være hendes helt og holdent. Hun har det sådan set også formelt, altså at hun selv kan bestemme, hvor sager skal afgøres. Det hindrer ikke Folketinget i at drøfte det, og det vil jeg så gøre, når lovforslaget er vedtaget.

Kl. 14:21

Formanden:

Tak til ordføreren. Er der flere, der vil udtale sig?

Det er ikke tilfældet, så er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Kl. 14:21

Afstemning

Formanden:

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 1-4, tiltrådt af udvalget?

De er vedtaget.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.


Det næste punkt på dagsordenen er:

9) 2. behandling af lovforslag nr. L 20:

Forslag til lov om offentlige veje m.v.

Af transportministeren (Magnus Heunicke).

(Fremsættelse 08.10.2014. 1. behandling 23.10.2014. Betænkning 11.12.2014).

Kl. 14:21

Forhandling

Formanden:

Ønsker nogen her at udtale sig? Hr. Henning Hyllested som Enhedslistens ordfører.

Kl. 14:22

(Ordfører)

Henning Hyllested (EL):

Det her handler om det nye forslag til vejlov, nærmere bestemt § 64, stk. 2, i det nye forslag til vejloven. Og det handler om renholdelse og snerydning af vores veje, men ikke mindst af vores fortove og stier.

Jeg tror, der er rigtig mange, især på vores villaveje, som rundtomkring undrer sig over, at kommunen er meget, meget nidkær med hensyn til pligten til at rydde fortove og stier for den sags skyld, mens den vej, der ligger lige ved fortovet, jo aldrig bliver ryddet, især ikke hvis den er klassificeret som c-vej. Her færdes dog trods alt cyklister og andre, som også har mulighed for at falde på glatte og sneklædte veje. Det giver i hvert fald anledning til diskussioner rundtomkring.

Her handler det om, at man i den nye vejlov vil pålægge grundejerne at rydde fortove og stier, hvortil deres ejendom ikke giver adgang. Sådan har det været i mange år, vil mange sikkert sige. Og hvad med hjørnegrunde? Men det har bare vist sig, at det faktisk var en ulovlig praksis, og at Vejdirektoratet tilbage i 2013 underkendte denne praksis. Derefter har kommunerne jo haft voldsomt travlt med at prøve at få lovliggjort den her praksis. Det sker så med L 20, at man forsøger at lovliggøre den praksis, som faktisk har været ulovlig, og som der ulovligt er blevet administreret efter.

Det skulle være et kæmpe stort problem for kommunerne. Transportministeren har oversendt noget kortmateriale – eksemplet er fra Randers – der viser, at kommunen får rigtig meget bøvl ud af at rydde fortove her og ovre på den anden side af vejen og ovre på en tredje vej. Det er, uha, meget, meget bøvlet. Jeg har et kortmateriale, der viser, hvor urimeligt det kan virke for nogle borgere, for så har de adgang til vejen her, og så skal de selvfølgelig rydde der, men de har så ikke adgang herovre, men der skal de søreme også rydde efter den nye vejlov og efter den praksis, som jo indtil nu har været ulovlig, men som man forsøger at lovliggøre. Men der er søreme også et stort kommunalt areal her, der er lavet af hensyn til oversigten. Det skal man søreme også som grundejer rydde.

Så altså, transportministeren kommer med noget kortmateriale, og jeg kommer med noget kortmateriale, og sådan kunne vi sikkert komme med i hundredvis af kort, der viser de forskellige situationer. Jeg tror, at det korte af det lange er, at kommunerne med den her lov får mulighed for at pålægge grundejerne rundtomkring at rydde og renholde meget, meget store arealer, som egentlig burde være kommunens opgave. Der er ingen tvivl om, at når kommunen først får den her mulighed, sætter de fuld turbo på. Det er naturligvis for at spare penge. Kommunerne er jo trængte, og her er et sted, hvor man kan privatisere sådan helt ud til den enkelte grundejer, der kan få lov at rydde og renholde det.

Derfor har vi i Enhedslisten, og det var det, jeg ville frem til, stillet et ændringsforslag om, at vi opretholder den gamle vejlovs bestemmelser, og Vejdirektoratet har jo fastslået, hvordan den skal administreres, nemlig at man selvfølgelig kun rydder stier og fortove i en zone på 10 m, hvortil ens ejendom giver adgang. Resten må kommunen sørge for og i øvrigt også sørge for at rydde de veje, som i dag ikke bliver ryddet. Der er ingen tvivl om, og det fremgår egentlig også af lovforslaget, at KL har svunget pisken, og jeg synes, det er beklageligt, at man lægger sig på maven for KL, for det er klart for at spare penge i det lange løb.

Kl. 14:26

Formanden:

Der er en kort bemærkning fra hr. Jan E. Jørgensen.

Kl. 14:26

Jan E. Jørgensen (V):

Jeg havde lidt svært ved at se det kortmateriale, som hr. Henning Hyllested stod og flagrede med på talerstolen (Henning Hyllested (EL): Jeg holder det lige op), og jeg tog endda mine briller på. Jeg kan godt lige prøve at gøre det igen; jeg tror ikke, det hjælper.

Jeg vil høre, om vi eventuelt kunne få det omdelt, så vi bedre kan sætte os ind i talen af hr. Henning Hyllested.

Kl. 14:26

Formanden:

Ordføreren.

Kl. 14:26

Henning Hyllested (EL):

Altså, kortmaterialet, der viser sådan en femkant fra Randers, er omdelt i Transportudvalget, og det andet har jeg modtaget fra en journalist ved JydskeVestkysten i Sønderborg, som meget indgående har beskrevet en sag dernede, som virkelig viser, hvor urimeligt man rammer borgerne. Men jeg skal gerne sørge for, at det bliver rundsendt, i hvert fald i Transportudvalget.

Kl. 14:27

Formanden:

Ikke mere? Tak til ordføreren. Er der flere, der vil udtale sig? Det vil transportministeren gerne.

Kl. 14:27

Transportministeren (Magnus Heunicke):

Tak. Det skal ikke hedde sig, når vi får et så veloplagt oplæg i en tale af Enhedslisten, at vi ikke kommer med et svar. Det er jo i hvert fald en oplevelse i den grad at overvære, kan man sige, Enhedslisten som defensor for Parcelhusdanmark; det er dejligt at opleve Enhedslisten have blik for den del af Danmark også. Jeg kan se, de knytter næven dernede i salen. De frygter så for, at det her vil komme som en snelavine fra kommunens side i forhold til at pålægge folk at rydde fortov.

Så må jeg sige: Læg lige mærke til, hvad det var, Enhedslisten jo også sagde, nemlig at det her er den måde, man har forvaltet loven på, indtil nu. Der var en afgørelse, som viste, at det var en forkert forvaltning, man havde, indtil nu. Og det er sådan set en tilbagevenden til den måde, man har forvaltet loven på hidtil, og det vil sige, at man kan være ganske rolig, hvis man er parcelhusejer, som jeg selv er, og bor ud til et fortov: det er vores ansvar at feje sne, når sneen ellers falder.

Så er sagen her, at hvis man bor på en hjørnegrund, er det fortovet hele vejen rundt, som er husejerens ansvar. Jeg ved ikke, om man kan sige, det er ret og pligt, men det synes jeg er rimeligt nok. I hvert fald ville det være temmelig voldsomt, hvis man skulle have kommunen ud at feje sne på nogle få meters fortove, der er, på det ene hjørne og det andet hjørne.

Det er sådan, det er: Hvis man har et hus, har man ansvaret for at feje sneen, hvis sneen falder på det fortov, der er langs med den grund, man ejer.

Kl. 14:29

Formanden:

Så der er en kort bemærkning fra hr. Henning Hyllested.

Kl. 14:29

Henning Hyllested (EL):

Men vil ministeren ikke indrømme, at der er en fare for, at det kommer væltende som en lavine, hvis det er sådan, at kommunerne virkelig begynder at gøre brug af det her? Man kan jo sige, at den ulovlige praksis indtil nu vel måske har gjort, at der er lagt en dæmper på rundtomkring.

Men kommunerne skal jo spare. De bliver holdt i et stramt, stramt økonomisk greb og skal jo finde på besparelser og nye besparelser hele tiden – og det her var vel et oplagt sparemål.

Kl. 14:29

Formanden:

Ministeren.

Kl. 14:29

Transportministeren (Magnus Heunicke):

Den frygt deler jeg simpelt hen ikke. Altså, det er jo i årtier – hvis ikke endnu mere – at vi har haft den regel her i Danmark. Jeg tror, at alle, der har et hus, der grænser op til offentlig vej, har den opfattelse, også selv om de bor på en hjørnegrund – jeg ved, at der er nogle, der simpelt hen køber hus efter det – at man selvfølgelig skal skovle sne på det fortov, der er ud til den grund, man har. Og det bør også være sådan fremover, at det er ens eget ansvar; hvis man har et hus, skal man også sørge for, at der er skovlet sne på fortovet udenfor. Man kan vælge at købe sig fra det, hvis man har lyst til det, men ellers skal man jo, som jeg selv gør det, ud at svinge sneskovlen.

Hvis man så bor på en hjørnegrund og kun har udgang til den ene vej, men ikke til den anden vej, mener jeg, at det kun er ret og rimeligt, at det bør være sådan, som det har været hidtil, nemlig at man så har ansvaret for begge dele af det hjørne af fortovet. Og jeg synes ærlig talt, det ville være temmelig kaotisk at forestille sig, at man kun har ansvaret for at skovle sne på det stykke, som man har en sti eller en indkørsel der fører ud til, så kommunen skal ud at finde alle de hundredvis, måske tusindvis, af hjørnegrunde, der er i landets forskellige kommuner, og skovle sne på de strækninger. Det ville jeg synes var en kæmpestor byrde at pålægge samfundet, når det egentlig er den enkeltes pligt.

Kl. 14:30

Formanden:

Så er det hr. Henning Hyllested igen.

Kl. 14:30

Henning Hyllested (EL):

Det var måske også derfor, det var rigtig smart, hvis kommunen så påtog sig at rydde de her stier og fortove. Kommunen har jo den store fordel, at man har stordriftsfordelen i forbindelse med at gøre det der, og derfor ville det selvfølgelig være ret og rimeligt.

Men hjørnegrunde, javel, men det her kortmateriale, som hr. Jan E. Jørgensen jo ikke kunne se – og det var der sikkert andre i Tinget der ikke kunne se – viser jo netop, at vi her har et kommunalt passet areal, lavet som oversigtsareal. Det har ikke noget med en hjørnegrund at gøre. Skal en grundejer nu ud over at passe det fortov, han har adgang til, også passe det helt om på den anden side, som er en del af det her store kommunale areal?

Det samme gælder det andet eksempel. Det er det aktuelle eksempel fra Sønderborg, hvor grundejerne selvfølgelig skal rydde der, hvor de har adgang, men så er der også den anden side, som de ikke har adgang til – og det er ikke en hjørnegrund, det er faktisk en stor omvej at komme derom – og hvor kommunen indtil nu faktisk har ryddet det; det er nemlig en skolevej. Der bliver grundejerne så nu pålagt at skulle rydde sne.

Så der er mange andre eksempler på urimeligheder og mærkværdigheder, minister.

Kl. 14:32

Formanden:

Ministeren.

Kl. 14:32

Transportministeren (Magnus Heunicke):

Med respekt for det principielle og tungtvejende i den her debat – jeg står jo her med alle ører i Folketinget rettet mod mig – vil jeg sige: Hvis der er nye kortmaterialer, i forhold til det som jeg har fået fra KL, hvor vi kan se netop de hjørnegrunde, der er, så er det da noget, som jeg vil anbefale at Transportudvalget kigger på.

Jeg vil også, hvis man er grundejer og ikke selv har lyst til at feje sit fortov, anbefale, at man forsøger at stemme på partier, der har penge i det kommunale budget til, at der skal fejes fortov for alle landets borgere. Det er ikke noget, jeg vil anbefale at gøre, for jeg synes sådan set, det er rimeligt nok, at vi som borgere her i landet, der har et hus, også må feje det fortov, som det ligger op til. Det kan da være lidt træls. Jeg har da selv været ude og bandet over det, og det har de fleste af os, men vi får det gjort, og det er sundt nok. Det ville være alt, alt for dyrt at vælte det over på samfundet, altså at gøre det til samfundets skyld og samfundets ansvar, at det sner.

Kl. 14:32

Formanden:

Så er der endnu en kort bemærkning fra hr. Hans Christian Schmidt.

Kl. 14:33

Hans Christian Schmidt (V):

Jamen jeg vil bare sige til ministeren, at nu gælder det jo for ministeren om at være helt klar over, hvad ministeren står og siger. For om et øjeblik vil vi jo nemt kunne genfinde, at det, ministeren lige har sagt to gange nu, er, at det da naturligvis er sådan, at når man har en grund, der støder op til nogle fortove, så skal man gøre fortovene rene. Jeg er fuldstændig enig.

Vil ministeren bekræfte, at det var det, ministeren sagde?

Kl. 14:33

Formanden:

Ministeren.

Kl. 14:33

Transportministeren (Magnus Heunicke):

Nu kender jeg den tidligere transportminister så godt, at jeg tror, at det der er et trickspørgsmål. Det er sådan med vejloven, som vi behandler nu her, at den handler om de offentlige veje, altså kommunevejene, og har man en grund og bor ved sådan en – det gør jeg f.eks. selv – er det ens eget ansvar at rydde sneen på det fortov, som støder op til den grund, man nu bor på.

Så det er sådan til det overordnede principielle spørgsmål. Men ellers vil jeg næsten anbefale spørgeren at stille det som et skriftligt spørgsmål, og så skal jeg nok forsøge også at fange det, der står mellem linjerne.

Kl. 14:34

Første næstformand (Bertel Haarder):

Hans Christian Schmidt.

Kl. 14:34

Hans Christian Schmidt (V):

Jamen det vil jeg også gøre, minister. Men det er sådan set bare, fordi det, ministeren hele tiden svarer på det spørgsmål, der blev rejst hernede, er, at selvfølgelig skal man rengøre de fortove, der ligger op til ens grund. Det er fuldstændig rigtigt. Ministeren siger fortove, men det er knap det, det går ud på. Det er jo stier, vi taler om, og derfor skal man bare huske, at fortove har en helt anden benævnelse i vejloven, end de øvrige har. Så jeg går ud fra, vi er enige om, at det er fortove.

Kl. 14:34

Første næstformand (Bertel Haarder):

Ministeren.

Kl. 14:34

Transportministeren (Magnus Heunicke):

Dette ændringsforslag handler om at snerydde fortov ved vejen foran ejendommen. Sagen er den, at hvis vi ikke havde lavet et ændringsforslag, ville det være sådan, at hvis man havde en hjørnegrund ud til en offentlig vej, ville man kun have pligt til at rydde sneen på den del af fortovet, som man også har en sti eller en indkørsel ud til. Den del, der ligger på den anden side af hjørnet langs ens hæk, ville man, hvis ikke vi ændrede det her lovforslag, ikke have pligt til at rydde sne på.

Det kunne garanteret være en fest for nogle, men det ville betyde en ganske voldsom byrde for de enkelte kommuner, der så skulle ud og rydde sneen på det fortov. Det er præcis derfor, vi nu foreslår, at vi ændrer lovforslaget med det her ændringsforslag, så vi kommer til at fortsætte den praksis, som har været i årtier i hele Danmark.

Kl. 14:35

Første næstformand (Bertel Haarder):

Tak til ministeren. Vi må håbe, der overhovedet kommer sne, for ellers er tiden jo spildt.

Hr. Kim Christiansen, ordfører for Dansk Folkeparti.

Kl. 14:35

(Ordfører)

Kim Christiansen (DF):

Tak for det. Nu kan jeg forstå på nogle her, at der måske er nogle, der kan sidde og undre sig over, hvordan noget så simpelt som snerydning kan afføde så stor en debat. Men det kan det jo, fordi det, ministeren ønsker, sådan set er at vælte en byrde af noget, som kommunerne ellers har påtaget sig, over på titusindvis af grundejere. Derfor støtter vi Enhedslistens forslag om, at sådan skal det ikke være, og at det skal være, som det var i den gamle lov.

Da der tilsyneladende også i Venstre og blandt mange andre har bredt sig en kæmpe usikkerhed om det her, vil jeg da foreslå, at vi får det her kaldt tilbage til udvalget til en fornyet udvalgsbehandling, så vi alle sammen kan vide helt præcis, hvad det er. For som jeg hører transportministeren, er transportministeren ikke engang helt fast i mælet om, hvad det egentlig er, det her går ud på. Så jeg vil sige på Dansk Folkepartis vegne, at vi gerne vil have det her tilbage til udvalget.

Kl. 14:36

Første næstformand (Bertel Haarder):

Det er noteret.

Ønsker flere at udtale sig, før vi stemmer om ændringsforslag?

Det er ikke tilfældet, så går vi til afstemning.

Kl. 14:36

Afstemning

Første næstformand (Bertel Haarder):

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 1-24, tiltrådt af udvalget?

De er vedtaget.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 25 stillet af et mindretal (EL), tiltrådt af et andet mindretal (DF, SF og LA). Der stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte 31 (DF, SF, EL og LA), imod stemte 77 (S, V, RV, 4 SF (ved en fejl) og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 26-43, tiltrådt af udvalget, og ændringsforslag nr. 44, tiltrådt af et flertal (V, S, RV, LA og KF), eller om ændringsforslag nr. 45-65, tiltrådt af udvalget?

De er vedtaget.

Jeg foreslår, at lovforslaget sendes tilbage til udvalget før tredje behandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.


Det næste punkt på dagsordenen er:

10) 2. behandling af lovforslag nr. L 21:

Forslag til lov om en ny fjordforbindelse ved Frederikssund.

Af transportministeren (Magnus Heunicke).

(Fremsættelse 08.10.2014. 1. behandling 23.10.2014. Betænkning 11.12.2014).

Kl. 14:38

Forhandling

Første næstformand (Bertel Haarder):

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Kl. 14:38

Afstemning

Første næstformand (Bertel Haarder):

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 1-3, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL)?

De er vedtaget.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.


Det næste punkt på dagsordenen er:

11) 2. behandling af lovforslag nr. L 73:

Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandel m.v., lov om betalingstjenester og elektroniske penge og forskellige andre love. (Erstatningsansvar ved handlinger i strid med god skik-reglerne, forbrugerbeskyttelse ved kaution, krav om grundkursus til bestyrelsesmedlemmer, brugerbeskyttelse ved udbud af betalingstjenester og udstedelse af elektroniske penge m.v.).

Af erhvervs- og vækstministeren (Henrik Sass Larsen).

(Fremsættelse 14.11.2014. 1. behandling 28.11.2014. Betænkning 11.12.2014).

Kl. 14:38

Forhandling

Første næstformand (Bertel Haarder):

Ønsker nogen at udtale sig?

Det er ikke tilfældet.

Kl. 14:39

Afstemning

Første næstformand (Bertel Haarder):

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 1-18, tiltrådt af udvalget, om ændringsforslag nr. 19, tiltrådt af udvalget med undtagelse af EL, eller ændringsforslag nr. 20-29, tiltrådt af udvalget?

De er vedtaget.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.


Det næste punkt på dagsordenen er:

12) 2. behandling af lovforslag nr. L 32:

Forslag til lov om ændring af lov om efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler og forskellige andre love. (Fornyelse af frie fagskolers undervisningstilbud m.v.).

Af undervisningsministeren (Christine Antorini).

(Fremsættelse 09.10.2014. 1. behandling 06.11.2014. Betænkning 09.12.2014).

Kl. 14:39

Forhandling

Første næstformand (Bertel Haarder):

Ønsker nogen at udtale sig?

Det er ikke tilfældet. Forhandlingen er sluttet, og vi går til afstemning.

Kl. 14:39

Afstemning

Første næstformand (Bertel Haarder):

Ønskes der afstemning om ændringsforslag nr. 1-3, tiltrådt af udvalget?

De er vedtaget.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.


Det næste punkt på dagsordenen er:

13) 2. behandling af lovforslag nr. L 78:

Forslag til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx), lov om erhvervsuddannelser og lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m. (Socialt tilskud til ungdomsuddannelsesinstitutioner på baggrund af andelen af frafaldstruede elever).

Af undervisningsministeren (Christine Antorini).

(Fremsættelse 19.11.2014. 1. behandling 02.12.2014. Betænkning 11.12.2014).

Kl. 14:40

Forhandling

Første næstformand (Bertel Haarder):

Ønsker nogen at udtale sig?

Det er ikke tilfældet. Forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.


Det næste punkt på dagsordenen er:

14) 2. behandling af lovforslag nr. L 62:

Forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven, lov om individuel boligstøtte, lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. (Anvendelse af eIndkomst ved indtægtsregulering af økonomisk fripladstilskud m.v.).

Af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen).

(Fremsættelse 12.11.2014. 1. behandling 18.11.2014. Betænkning 09.12.2014).

Kl. 14:40

Forhandling

Første næstformand (Bertel Haarder):

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Kl. 14:41

Afstemning

Første næstformand (Bertel Haarder):

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 1-5, tiltrådt af udvalget?

De er vedtaget.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.


Det næste punkt på dagsordenen er:

15) 2. behandling af lovforslag nr. L 79:

Forslag til lov om ændring af lov om social pension. (Genindførelse af tidligere gældende regler for optjening af ret til folkepension for flygtninge).

Af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen).

(Fremsættelse 19.11.2014. 1. behandling 02.12.2014. Betænkning 11.12.2014).

Kl. 14:41

Forhandling

Første næstformand (Bertel Haarder):

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig?

Det er ikke tilfældet, og forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.


Det næste punkt på dagsordenen er:

16) 2. behandling af lovforslag nr. L 44:

Forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret. (Accept af dobbelt statsborgerskab og betaling af gebyr i sager om dansk indfødsret).

Af justitsministeren (Mette Frederiksen).

(Fremsættelse 30.10.2014. 1. behandling 13.11.2014. Betænkning 11.12.2014).

Kl. 14:42

Forhandling

Første næstformand (Bertel Haarder):

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Kl. 14:42

Afstemning

Første næstformand (Bertel Haarder):

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 1, tiltrådt af udvalget?

Det er vedtaget.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.


Det næste punkt på dagsordenen er:

17) 2. behandling af lovforslag nr. L 45:

Forslag til lov om indfødsrets meddelelse.

Af justitsministeren (Mette Frederiksen).

(Fremsættelse 30.10.2014. 1. behandling 13.11.2014. Betænkning 11.12.2014).

Kl. 14:42

Forhandling

Første næstformand (Bertel Haarder):

Ønsker nogen at udtale sig? Det gør fru Karen J. Klint. Værsgo.

Kl. 14:42

(Ordfører)

Karen J. Klint (S):

Når jeg går på talerstolen nu, er det ikke, fordi der i det store er forskel på sagsbehandlingen af lovforslaget om indfødsrets meddelelse i forhold til ellers. Der er altid nogle, der bliver taget af på grund af nogle forskellige forhold, og det er der også denne gang. Men der er så også en særlig situation. Vi har været igennem rigtig mange ansøgninger op til lovbehandlingen her, og der er så under sagsbehandlingen fundet nogle, som jeg vistnok her godt kan kalde ret enslydende lægeerklæringer. Og det er blevet besluttet, at vi godt vil se lidt ekstra på de lægeerklæringer, fordi vi synes, de er for enslydende til, at de måske har den største sandhedsværdi for de mennesker, de omhandler.

I ændringsforslaget fra justitsministeren er et samlet udvalg enige om, at de pågældende mennesker tager vi ud. For der pågår nu en undersøgelse af den speciallæge, der har udfærdiget lægeerklæringerne, og så synes vi ikke, at vi skal sagsbehandle de pågældende sager færdig, før vi har resultatet af den undersøgelse, der er sat i værk.

Det er derfor, vi foreslår, at lovforslaget her deles op, sådan at vi har ni personer på et restforslag, som går tilbage til udvalget til videre behandling, hvorimod hovedforslaget fortsætter den almindelige behandling.

Kl. 14:44

Første næstformand (Bertel Haarder):

Hr. Morten Marinus? Nej, han kom bare til at trykke på knappen.

Ønsker flere at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Kl. 14:44

Afstemning

Første næstformand (Bertel Haarder):

Ønskes der afstemning om ændringsforslag nr. 1, tiltrådt af udvalget, om, at lovforslaget deles i to lovforslag?

Delingen af lovforslaget er vedtaget.

Der stemmes derefter om det under B nævnte lovforslag [Forslag til lov om indfødsrets meddelelse]:

Ønskes der afstemning om ændringsforslag nr. 2 og 3, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL og SF)?

De er vedtaget.

Der er stillet forslag om, at lovforslag nr. L 45 A henvises til fornyet udvalgsbehandling, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Jeg foreslår, at lovforslag nr. L 45 B går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.


Det næste punkt på dagsordenen er:

18) 2. behandling af lovforslag nr. L 42:

Forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, opkrævningsloven og forskellige andre love. (Hurtig afslutning i visse klagesager, omkostningsgodtgørelse i retssager, dækningsrækkefølgen for underholdsbidrag, restanceforebyggelse, momsregistrering af visse virksomheder, forbedret inddrivelse af restancer til det offentlige m.v.).

Af skatteministeren (Benny Engelbrecht).

(Fremsættelse 30.10.2014. 1. behandling 25.11.2014. Betænkning 11.12.2014).

Kl. 14:45

Forhandling

Første næstformand (Bertel Haarder):

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Kl. 14:46

Afstemning

Første næstformand (Bertel Haarder):

Ønskes der afstemning om ændringsforslag nr. 1 af et mindretal (DF), tiltrådt af et flertal (V, EL, SF, LA og KF), om, at lovforslaget deles i to lovforslag?

Det er ikke tilfældet.

Delingen af lovforslaget i to lovforslag er vedtaget.

Der stemmes derefter om det under B nævnte lovforslag [Forslag til lov om ændring af ligningsloven. (Betingelse for tredjemandstilskud)]:

Ønskes der afstemning om ændringsforslag nr. 2 og 3 af et mindretal (DF), tiltrådt af et flertal (V, EL, SF, LA og KF)?

De er vedtaget.

Jeg foreslår, at lovforslagene [L 42 A og L 42 B] går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.


Det næste punkt på dagsordenen er:

19) 2. behandling af lovforslag nr. L 43:

Forslag til lov om ændring af momsloven, registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven og lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v. (Ophævelse af fradragsbegrænsningen for moms på hotelophold og harmonisering af afgifterne på personbiler med tilladelse til erhvervsmæssig persontransport).

Af skatteministeren (Benny Engelbrecht).

(Fremsættelse 30.10.2014. 1. behandling 13.11.2014. Betænkning 10.12.2014).

Kl. 14:46

Forhandling

Første næstformand (Bertel Haarder):

Ønsker nogen at udtale sig?

Det er ikke tilfældet. Forhandlingen er sluttet, og vi går til afstemning.

Kl. 14:47

Afstemning

Første næstformand (Bertel Haarder):

Ønskes der afstemning om ændringsforslag nr. 1 af et mindretal (LA), tiltrådt af et flertal (V, DF, EL, SF, LA og KF), om, at lovforslaget deles i to lovforslag?

Delingen af lovforslaget er vedtaget.

Der stemmes derefter om det under B nævnte lovforslag [Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven og lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v. (Harmonisering af afgifterne på personbiler med tilladelse til erhvervsmæssig persontransport)]:

Der stemmes om ændringsforslag nr. 2 af et mindretal (LA). Der stemmes.

Afstemningen er slut.

For stemte 5 (LA), imod stemte 103 (V, S, DF, RV, SF, EL og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Jeg foreslår, at lovforslagene [L 43 A og L 43 B] går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.


Det næste punkt på dagsordenen er:

20) 2. behandling af lovforslag nr. L 55:

Forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love. (Forlængelse af rabat på afgiften ved omlægning af eksisterende kapitalpensioner og rabat på afgiften ved udbetaling fra eller omlægning af konti i Lønmodtagernes Dyrtidsfond).

Af skatteministeren (Benny Engelbrecht).

(Fremsættelse 05.11.2014. 1. behandling 02.12.2014. Betænkning 10.12.2014. Ændringsforslag nr. 5 og 6 af 15.12.2014 uden for betænkningen af skatteministeren (Benny Engelbrecht)).

Kl. 14:48

Forhandling

Første næstformand (Bertel Haarder):

Skatteministeren har oplyst, at han ønsker at tage ændringsforslag nr. 2 i betænkningen tilbage. Er der nogen, der vil optage dette ændringsforslag?

Da det ikke er tilfældet, er ændringsforslaget bortfaldet.

Ønsker nogen derefter at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen afsluttet, og vi går til afstemning.

Kl. 14:48

Afstemning

Første næstformand (Bertel Haarder):

Ønskes der afstemning om ændringsforslag nr. 1., tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL), om ændringsforslag nr. 5 uden for betænkningen af skatteministeren, om ændringsforslag nr. 3 og 4, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL), eller om ændringsforslag nr. 6 uden for betænkningen af skatteministeren?

De er vedtaget.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.


Det næste punkt på dagsordenen er:

21) 2. behandling af lovforslag nr. L 64:

Forslag til lov om ændring af chokoladeafgiftsloven, lov om afgift af lønsum m.v., momsloven, lov om afgift af naturgas og bygas, spiritusafgiftsloven og forskellige andre love. (Forenkling af registrerede varemodtageres adgang til godtgørelse af afgift ved eksport, afgiftsfritagelse af varer henhørende under toldoplagsprocedure, andre særlige toldordninger og afgiftsoplag, lønsumsafgift for selvstændige momsgrupper, indførelse af mulighed for indirekte opgørelse af afgifter af bygas, afskaffelse af banderoler på spiritus m.v.).

Af skatteministeren (Benny Engelbrecht).

(Fremsættelse 12.11.2014. 1. behandling 25.11.2014. Betænkning 10.12.2014).

Kl. 14:49

Forhandling

Første næstformand (Bertel Haarder):

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Kl. 14:49

Afstemning

Første næstformand (Bertel Haarder):

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 1 af et mindretal (LA), tiltrådt af et flertal (V, DF, SF, EL og KF), om, at lovforslaget deles i to lovforslag?

Delingen er vedtaget.

Der stemmes herefter om det under A nævnte lovforslag [Forslag til lov om ændring af chokoladeafgiftsloven, lov om afgift af lønsum m.v., momsloven, lov om afgift af naturgas og bygas, spiritusafgiftsloven og forskellige andre love (Forenkling af registrerede varemodtageres adgang til godtgørelse af afgift ved eksport, afgiftsfritagelse af varer henhørende under toldoplagsprocedure, andre særlige toldordninge og afgiftsoplag, lønsumsafgift for selvstændige momsgrupper, indførelse af mulighed for indirekte opgørelse af afgifter af bygas, afskaffelse af banderoler på spiritus m.v.)]:

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 2-11, tiltrådt af et flertal (V, DF, SF, EL, LA og KF), eller om ændringsforslag nr. 12 af et mindretal (LA), ligeledes tiltrådt af et flertal (V, DF, SF, EL og KF)?

De er vedtaget.

Der stemmes derefter om det under B nævnte lovforslag [Forslag til lov om ændring af lov om afgift af skadesforsikringer (Betaling af skadesforsikringsafgift for alle udbydere af vejhjælpsabonnementer)]:

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 13 af et mindretal (LA), tiltrådt af et flertal (V, DF, SF, EL og KF)?

Det er vedtaget.

Jeg foreslår, at lovforslagene går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter det som vedtaget.

Det er vedtaget.


Det næste punkt på dagsordenen er:

22) 2. behandling af lovforslag nr. L 74:

Forslag til lov om ændring af ligningsloven og lov om ændring af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag og lov om en børne- og ungeydelse. (Forhøjelse af loftet over fradrag for fagforeningskontingenter og beregning af ydelser i 2012 ved bopæl eller beskæftigelse i Grønland og på Færøerne).

Af skatteministeren (Benny Engelbrecht).

(Fremsættelse 19.11.2014. 1. behandling 25.11.2014. Betænkning 10.12.2014).

Kl. 14:51

Forhandling

Første næstformand (Bertel Haarder):

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.


Det næste punkt på dagsordenen er:

23) 2. behandling af lovforslag nr. L 76:

Forslag til lov om ændring af lov om vurdering af landets faste ejendomme. (Vurderingerne i årene 2015 og 2016).

Af skatteministeren (Benny Engelbrecht).

(Fremsættelse 19.11.2014. 1. behandling 02.12.2014. Betænkning 10.12.2014).

Kl. 14:51

Forhandling

Første næstformand (Bertel Haarder):

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Kl. 14:51

Afstemning

Første næstformand (Bertel Haarder):

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 1, er tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL)?

Det er vedtaget.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.


Det næste punkt på dagsordenen er:

24) 2. behandling af lovforslag nr. L 58:

Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og forskellige andre love. (Reform af beskæftigelsesindsatsen, et fælles og intensiveret kontaktforløb, uddannelsesløft, styrket rådighed og målretning af virksomhedsrettede tilbud m.v.).

Af beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen).

(Fremsættelse 12.11.2014. 1. behandling 18.11.2014. Betænkning 10.12.2014).

Sammen med dette punkt foretages:

25) 2. behandling af lovforslag nr. L 59:

Forslag til lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Af beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen).

(Fremsættelse 12.11.2014. 1. behandling 18.11.2014. Betænkning 10.12.2014).

Kl. 14:52

Forhandling

Første næstformand (Bertel Haarder):

Ønsker nogen at udtale sig? Det gør hr. Eigil Andersen. Værsgo.

Kl. 14:52

(Ordfører)

Eigil Andersen (SF):

SF har stillet nogle ændringsforslag til beskæftigelsesreformen, som jeg vil opfordre alle til at stemme for.

Det første forslag er, at a-kasserne overtager opgaven med at hjælpe de arbejdsløse i det første halve år af tiden som ledig, dog med den modifikation, at hvis den arbejdsløses branche er forsvundet fra området, fordi en bestemt virksomhed er blevet nedlagt, eller hvis vedkommende har andre problemer end arbejdsløshed, så skal vedkommende henvises til jobcenteret fra starten.

Men så kan man spørge: Hvorfor vil a-kasserne være gode til at hjælpe arbejdsløse det første halve år? Det vil de simpelt hen, fordi de vil være de bedste til at løse opgaven: De kender medlemmernes hidtidige arbejdssted, de kender medlemmernes kvalifikationer, og de kender deres behov for efteruddannelseskurser. Men de kender også branchen, de kender arbejdsgiverne, og de kender arbejdsmulighederne på området bedst gennem deres meget store netværk. Det er simpelt hen et så dybtgående kendskab, at det aldrig vil kunne lade sig gøre for en jobcentermedarbejder at få det samme kendskab, fordi man som jobcentermedarbejder arbejder med arbejdsløse fra mange forskellige brancher på en gang.

Regeringen, der jo som bekendt nu består af Socialdemokratiet og De Radikale, mener i virkeligheden også, at a-kasserne vil være de bedste til opgaven. For nøjagtig det samme stod i regeringens udspil til beskæftigelsesreform, som blev fremsat dagen før 1. maj i år. Her stod lige præcis det, som SF foreslår i dag sammen med Enhedslisten: at a-kasserne skal have opgaven det første halve år. Derfor regner jeg da med, at Socialdemokratiets og De Radikales folketingsmedlemmer også her i dag vil stemme for det her forslag, som simpelt hen er skrevet af fra deres eget udspil fra den sidste dag i april i år. Det drejer sig om forslag 6, hvor man også i de to partier skal huske at bruge den grønne knap.

Det andet forslag går ud på at dæmpe det samtalecirkus, som man vil etablere med den her beskæftigelsesreform. Det er simpelt hen vildt overdrevet, at man vil tvinge alle arbejdsløse til ni samtaler på ½ år – seks i jobcenteret og tre i a-kassen. I de fleste tilfælde vil de samtaler være meningsløse og dermed spild af tid, og det vil det være både for den arbejdsløse, for jobcentermedarbejderen og dermed også for samfundet. Som den socialdemokratiske beskæftigelsesrådmand i Aalborg, Mai-Britt Iversen, så klogt har sagt, bliver der tale om, at jobcentrene bliver en samtalefabrik.

Hvorfor er det et kæmpe spild af ressourcer? Det er det simpelt hen, fordi mange arbejdsløse selv finder de job i løbet af det første halve år. Så hvorfor i alverden skal man tvinge alle arbejdsløse til ni samtaler på 6 måneder? Det er skørt, jeg tager mig til hovedet. Det vil simpelt hen blive et samtalecirkus. Kommunernes Landsforening, som også spiller en rolle i den her forbindelse, har beregnet, at der i jobcentrene vil blive tale om over 400.000 ekstra samtaler sammenlignet med i dag. Jeg har så spurgt beskæftigelsesministeren, hvor mange årsværk der skal til for at holde disse forfærdelig mange og i de fleste tilfælde unødvendige samtaler, og det skræmmende svar er 140 årsværk – 140 medarbejdere, som fuldtids skal være beskæftiget med en unødvendig opgave, hvor tiden kunne have været brugt meget bedre.

Ni obligatoriske samtaler på ½ år er desuden i total modstrid med den erklæring, som partierne bag beskæftigelsesreformen selv er kommet med, om, at der skal ydes en langt mere individuelt tilpasset hjælp ud fra en konkret vurdering af den enkelte arbejdsløses situation. Den forhenværende beskæftigelsesminister, den nuværende justitsminister, fru Mette Frederiksen, har argumenteret for, at one size fits all-modellen i det nuværende beskæftigelsessystem har været en meget dårlig udnyttelse af ressourcerne, og det har hun så evig ret i. Derfor bør der også med hensyn til samtaler ske en individuel tilpasning.

Vi foreslår derfor at nedsætte antallet af obligatoriske samtaler i jobcentre og a-kasser fra ni i lovforslaget til tre i alt. Forslaget indebærer dog, at i de tilfælde, hvor der måtte være brug for flere samtaler – og der kan godt være en mindre gruppe af arbejdsløse, der har brug for flere samtaler end tre – har jobcenteret kompetence til at fastsætte, at den arbejdsløse skal komme til flere samtaler. Men princippet i det her er, at vi hermed vil bruge ressourcerne på de arbejdsløse, der har størst behov for det, og de vil jo så til gengæld få en bedre hjælp. Det er simpelt hen den rigtige måde at gøre det på, og derfor vil jeg opfordre til, at man stemmer for ændringsforslag nr. 7.

Kl. 14:58

Et tredje og sidste emne handler om, hvor mange penge man som arbejdsløs skal have, hvis man bruger muligheden for, at man kan gå fra at være ufaglært til at være faglært inden for det her lovforslags rammer. Der siger lovforslaget, at man højst skal kunne få 80 pct. af dagpengesatsen. SF og Enhedslisten foreslår, at det skal være den fulde dagpengesats, altså 100 pct.

Hvorfor så det? Når en lønmodtager bliver fyret, mister vedkommende sin løn og kommer på dagpenge, og så er der ofte tale om et tab i indtægt på f.eks. 5.000, 8.000 eller måske 10.000 kr. før skat pr. måned. Det betyder, at overgangen til dagpenge i forvejen for de fleste er en så væsentlig nedgang i indtægt, at der skal ske en stor tilpasning – og her skal man forstå: en stor nedskæring – af familiens udgifter. Forligspartierne bag beskæftigelsesreformen foreslår som nævnt, at man under uddannelse kun skal kunne få 80 pct. af den maksimale dagpengesats. En sådan en yderligere indtægtsnedgang under uddannelse, som vil være på omkring 3.000 kr. pr. måned før skat i f.eks. 1½ år, vil gøre det umuligt for mange familier at få det til at løbe rundt, og derfor vil mange arbejdsløse lade være med at deltage i uddannelse til faglært, simpelt hen af økonomiske årsager. Det er både brandærgerligt, og det er imod samfundets interesser.

Samfundet har en klar interesse i, at mange flere ufaglærte bliver faglærte. Det skyldes, at samfundet, som alle ved, i fremtiden vil få brug for flere faglærte. Men det skyldes også, at arbejdsløsheden blandt faglærte er markant lavere end blandt ufaglærte, ligesom vi ved, at ufaglærtes arbejdsløshedsperioder i gennemsnit er kortere end faglærtes. Derfor er der brug for, at mange ufaglærte og mange faglærte med en forældet uddannelse bliver interesserede og bruger den her mulighed for et uddannelsesløft. Det vil det her ændringsforslag om fuld dagpengesats under uddannelsen bidrage væsentligt til at der er flere der bliver interesserede i, og derfor vil jeg på SF's vegne også opfordre til at stemme for ændringsforslag nummer 29.

Kl. 15:00

Første næstformand (Bertel Haarder):

Tak til SF's ordfører. Så giver jeg ordet til Enhedslistens ordfører, hr. Christian Juhl.

Kl. 15:01

(Ordfører)

Christian Juhl (EL):

Jeg husker pressemødet i Arbejdsministeriet for noget tid siden, da Carsten Koch skulle fremlægge sine ideer. Der kom han til at lave en talefejl. Han sagde, at de her ideer, man nu kom frem til, sådan set var et forsøg på at lave et forenklet, mere enstrenget system.

Så var vi nogle gamle folk, som har haft med det her at gøre i mange år, som hoppede lidt i stolen og tænkte: Jamen er han da ikke socialdemokrat? Et enstrenget system betyder jo i almindelig arbejdsmarkedssnak først og fremmest, at man så flytter a-kassernes opgaver over, så det hele kører under kontanthjælpssystemet.

Det er der nogle der drømmer om i de her år, og der er grund til at være meget opmærksom på det, når han kan lave sådan en fortalelse, og når de borgerlige for fuld hammer i øjeblikket forbereder sig på netop at lave et a-kassefrit arbejdsmarked.

Der er mange, der tænker: Nej, det bliver nu aldrig til noget, men med den passivitet og tavshed, der er i fagbevægelsen i øjeblikket, frygter jeg det værste, og jeg synes, at vi er nødt til at tage debatten, når vi skive for skive får lavet forringelserne inden for det her område.

Derfor var det også vigtigt for Enhedslisten og vistnok også for SF at komme med i forhandlingerne. Vi anmodede om at få lov til at være med i forhandlingerne, men de gamle partier sagde, at vi ikke var forhandlingsegnede – hvad det så end betyder i det sprog. Retfærdigvis skal det siges, at Mette Frederiksen var fair nok til at slå i bordet og sige, at hun også syntes, at det var en god idé, men det hjælper ikke over for forhandlingsparterne i det gamle forlig.

Dermed kom vi til at stå uden for det, og derfor var vi også nødt til at vente med at se, hvordan lovforslagene kom til se ud. Nu har vi set dem, og det har været nødvendigt at stille en ret lang stribe ændringsforslag. Jeg husker, at erhvervs- og vækstministeren, da vi snakkede om medarbejderinvesteringsfonde, sagde, at vi ikke var i arbejdstøjet. Vi havde stillet nogle ændringsforslag til hans lov, og ja, han kaldte dem endda kommunistiske forslag.

Nu var det sådan, at de forslag dengang og de forslag, som vi har lavet den her gang, først og fremmest stammer fra kommentarer fra fagbevægelsen, og det ville vel være synd at kalde dem kommunister. Det ville de nok selv være kede af. Men det er ikke erhvervs- og vækstministeren, der skal stå for skud i dag, han har jo intet med det her at gøre.

Vi har stillet en lang, lang række ændringsforslag, sådan at vi kan se gode ting i det. De her lovforslag vender den tunge ende nedad. Derfor er vi nødt til at have ryddet op i det, og jeg er meget enig i SF's kommentarer lige før. De forslag, vi har fremsat, handler om at rette op på manglerne.

Man bør have fuld dagpengesats ved deltagelse i erhvervsuddannelser og ikke kun 80 pct. af satsen. Hvis vi mener det alvorligt med at inspirere til uddannelse, mens man er ledig, skal det også være sådan, at man får dagpengene. Dagpengene er i forvejen meget lave. De er så lave, at selv Lars Løkke Rasmussen har kunnet få øje på, at det da vist ikke går med så lave dagpenge. Han har sikkert ikke selv tænkt på, om han var i risikozonen, men sådan mere generelt er det jo et rigtigt synspunkt, at netop så lave dagpenge, som vi har i Danmark, er for lave, og hvis man så skal ned på 80 pct., er der jo ikke ret mange med forpligtelser, som ville turde gøre det.

Kravet om, at uddannelsen skal gennemføres inden for dagpengeperioden, vil også gøre det umuligt for mange at gennemføre en erhvervsuddannelse inden for den snævre tidsramme. I stedet bør man have lov at fuldføre uddannelsen for egen regning, når dagpengeperioden er opbrugt. Lånet til uddannelsesløft bør være rentefrit under uddannelsen efter vores mening.

Forbedringerne for voksenlærlinge bør gælde for alle, uanset om de kommer fra arbejde eller er arbejdsløse. Det siger vist sig selv, at vi er nødt til at have folk faglært uddannet, også de voksne, der i dag ingen uddannelse har, og hvis vi mener noget med det, skal vi jo skabe nogle betingelser, som er attraktive for dem, der ikke har en uddannelse. Retten til realkompetenceudvikling bør gælde for alle, uanset alder. Hvorfor i alverden skal der sættes en alder ind i det her forslag?

Positivlisten til den regionale pulje til korte erhvervsrettede uddannelser bør udarbejdes af de regionale arbejdsråd og ikke centralt, og der bør være en dispensationsadgang for ikkeordinære uddannelser, så kommunerne kan få refusion til f.eks. afklaringsforløb for alvorligt syge og ofre for ulykker.

Der bør også være en ret til mere end ét tilbud i dagpengeperioden. Der kan jo opstå nye situationer; der kan også opstå den situation, at man har mulighed for eller har brug for at få endnu et tilbud – men som en ret, ikke som en pligt.

Kl. 15:06

Der bør oprettes et nationalt center for udvikling af rekrutterings- og undervisningsmetoder, teknologi for læse-, skrive- og regnesvage og ordblinde. Det er stadig væk et kæmpe problem for rigtig, rigtig mange mennesker, som vi ikke tager alvorligt nok, og hvad er bedre, end at det netop i arbejdsløshedsperioden bliver helt, helt centralt placeret.

I regeringens udspil var der gode hensigter om, at der skulle være mindre bureaukrati, men de hensigter er desværre ikke blevet indfriet. Det ses tydeligt på de mange pligtsamtaler. Jeg forstår ikke, hvorfor dagpengemodtagere nu, som min kollega fra SF sagde, skal møde op til ni samtaler i de første 6 måneder. Det er netop i de første 6 måneder, at langt de fleste af sig selv kommer i arbejde. I a-kassen skal der holdes en cv-samtale og to rådighedssamtaler, og i jobcenteret skal der holdes seks samtaler. Aktiveringscirkusset er, som nogle har nævnt det, blevet erstattet af et samtalecirkus. De mange samtaler er misbrug af arbejdskraften i a-kasserne og jobcentrene og medfører en urimelig belastning begge steder, og de gør medlemmerne frustrerede og desillusionerede. Den arbejdskraft kunne bruges bedre, hvis man frit sagde til sagsbehandleren: Hvis der er brug for det, har vi en samtale. Det må være udgangspunktet, ikke et eller andet nyt skematisk regime, hvor aktiveringen så afløses af samtaler.

De 6 ugers selvvalgt uddannelse bliver afskaffet og erstattes af 6 ugers jobrettet uddannelse, som er forbeholdt nogle arbejdsløse. Hvorfor i alverden det? Det betyder, at der er mange arbejdsløse med uddannelse, der nu ikke får ret til 6 ugers uddannelse, og at man ikke længere frit kan vælge uddannelse, men kun kan vælge ud fra en positivliste. Der foreslår vi, at vi som minimum sikrer, at alle AMU-kurser i hvert fald kommer på positivlisten.

Jeg tager skarp afstand fra den store forringelse på jobrotationsområdet. Der kræves nu 6 måneders forudgående ledighed, for at man kan komme i jobrotation. Man kan kun være vikar i en jobrotationsstilling i 6 måneder, og kommunen får kun 60 pct. i refusion af jobrotationsydelsen. Alle disse forringelser vil betyde, at jobrotation bliver mindre attraktivt for både arbejdsgivere, arbejdsløse og kommunerne. De hidtidige krav om, at man kun skulle gå 3 måneder ledig, før man kunne komme i jobrotation, bør opretholdes. Ansættelsesperioden bør fortsat være op til 12 måneder, hvor man optjener ret til dagpenge, og den nuværende 100-procentsrefusion bør bevares. Jobrotationsordningen er det bedste værktøj, vi har. Det er der, at flest får fast tilknytning til den arbejdsplads, de kommer ud på som vikarer. Hvorfor i alverden skal vi ikke gøre det attraktivt? Hvorfor skal vi forringe det bedste stykke værktøj, vi har i kassen?

Efter det her lovforslag skal G-dagene afskaffes gradvis ved korte ansættelser. Vi er i Enhedslisten principielt for, at G-dagene skal afskaffes ved alle ansættelser, men uden at arbejdsgiveren derved får en besparelse. Arbejdsgiverne bør i stedet indbetale det sparede beløb til en fælles pulje, der kommer til gavn for de arbejdsløse og ikke bare havner i lommen på arbejdsgiverne. Vi er modstandere af, at G-dagene kun afskaffes ved kortere ansættelse, fordi det vil stimulere væksten i korte ansættelser og vikaransættelser. Alle G-dage bør afskaffes i ét hug, da en gradvis afskaffelse vil øge det administrative bøvl.

Vi er modstandere af, at tilbud, som bør være noget positivt, nu skal bruges negativt som straf, og det vil ske med de nye rådighedsafprøvende tilbud. Prøv lige at tygge lidt på udtrykket rådighedsafprøvende tilbud. Jo, tak skal du have, tak for et godt tilbud, vil mange nok sige. Det eneste, det drejer sig om, er at kontrollere den arbejdsløse, og der er ikke noget som helst tilbud i det, som man kalder rådighedsafprøvende tilbud. Hermed får jobcentrene både ret og pligt til at foretage en rådighedsvurdering, og det bør ligge hos a-kassen.

Hvorfor laver man om på så mange ting i det her, som netop peger på, at den enstrengede model, altså kontanthjælp som hovedmodel, kan ligge lige for fødderne af de borgerlige, når de engang kommer til. Jeg forstår det ikke.

Kl. 15:10

Vi kan ikke acceptere anvendelsen af nyttejob. De bruges i større og større grad som skræmmejob, altså først og fremmest som noget, man sætter folk til, for at de skal skræmmes væk fra de offentlige kasser, uden at man har sørget for at vide, hvor de mennesker så ender henne bagefter. Få kommuner har set, at nyttejob måske kan vendes til at bruges til noget bedre, men det er undtagelsen.

Vi ser også med stor alvor på de bebudede ændringer af refusionen til kommunerne. Det er meget betænkeligt, at refusionen skal falde over tid. Det vil ramme arbejdsløse, syge og mennesker med nedsat arbejdsevne hårdt. Der bør være samme refusionsprocent for alle ydelser uanset ydelsernes art, og uanset hvor længe man modtager ydelsen. Det bør være håndværkerne, altså sagsbehandlerne i kommunerne, der vurderer, hvilken aktivitet der er fornuftigst til hvilket menneske, og som på den måde tager udgangspunkt i mennesket og ikke i, hvad der er bedst for kommunens kasse.

I a-kasselovgivningen og beskæftigelseslovgivningen er der i forvejen alt, alt for mange sanktioner. Den uhyggelige mistillid, der efterhånden er til arbejdsløse i det her land, gør det helt totalt legalt stort set at sige hvad som helst. Jeg vil sige, at Liberal Alliance da ikke har levet forgæves, når man lytter til folk rundtomkring; det er fuldstændig uanstændigt, hvad der siges. Det dækker over forligspartiernes kyniske og mistænkeliggørende holdning til arbejdsløse.

De foreslåede sanktioner for en eller flere dages udeblivelse fra tilbud er efter vores mening ganske overflødige. Så længe man deltager i tilbuddet, må udeblivelsen være en sag mellem den arbejdsløse og uddannelsesstedet eller arbejdsgiveren – hvem ellers? Hvorfor skal en tredjepart ind i sådan et forhold?

Det var de ændringsforslag, som vi havde stillet, og som jeg jo går ud fra at de mest tænksomme af jer vil stemme for. Jeg vil lige, inden jeg slutter, læse en hilsen fra en borger, som også var vældig frustreret over de her ting, højt. Hun skriver:

Det menneskesyn, man bygger på, er skamløst. Man er ung og uansvarlig, til man bliver 30, hvorfor man skal piskes. Man er gammel og ubrugelig, når man er over 50, hvorfor man skal piskes. Man er doven og sart, hvis man arbejder udendørs, hvorfor man skal piskes. Sæsonarbejde er en dårlig undskyldning, projektansættelse, vikararbejde, kunstnerisk virksomhed ligeså. Hvis ikke man kan få et livslangt funktionærjob, er det hele jo bare ens egen skyld, skriver den her borger, som har sendt en hilsen hertil.

Hvordan i alverden kan politikere finde på at lave sådan en gang makværk?

Men for at slutte, hvor jeg startede, vil jeg sige, at det værste er, at det her er med til at rydde endnu flere sten af vejen på vejen mod et enstrenget system, på vejen mod det, som Karsten Koch kom til at fortale sig om ved pressemødet i Arbejdsministeriet, da hans kommission fremlagde ideerne.

Kl. 15:14

Første næstformand (Bertel Haarder):

Tak til ordføreren fra Enhedslisten. Så giver jeg ordet til beskæftigelsesministeren. Værsgo.

Kl. 15:14

Beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen):

Nu har jeg lyttet meget omhyggeligt til de to indlæg, der har været her, af hr. Eigil Andersen og hr. Christian Juhl. Jeg bemærkede også, at hr. Christian Juhl startede sit indlæg med at sige, at der såmænd også var noget fornuftigt og positivt at sige om beskæftigelsesreformen. Men så stoppede det også der, og så var der mange torne, som blev luftet.

Må jeg starte et andet sted, nemlig med at sige tak til et både stort og et bredt flertal i Folketinget for, at vi nu i dag andenbehandler og i løbet af ugen tredjebehandler og dermed vedtager den nye beskæftigelsesreform. Det store brede flertal synes jeg viser, at vi får en reform, der er både visioner og retning i. Jeg kan jo roligt tillade mig at rose reformen, da det jo er arbejde, der er udført af min forgænger, men som jeg personligt gerne dribler videre. Jeg synes, vi nu får skabt rammerne, får udstukket pejlemærkerne for beskæftigelsesindsatsen fremover.

Det næste, som vi er mange der vil være optaget af, er at få reformen implementeret ude i det virkelige liv. Der skal ikke herske tvivl om, at der venter både landets kommuner og a-kasser en vigtig opgave i det nye år med også at få de intentioner, der er i reformen, til at virke i det virkelige liv. Vi skifter spor, når det gælder beskæftigelsesindsatsen. Vi erstatter en indsats, hvor man skar alle ledige over én kam, og som ofte kunne bære præg af meningsløs aktivering, med en individuel og en jobrettet indsats. Samtidig sikrer vi, at danske virksomheder nu bliver inddraget og på alle måder bliver en vigtig samarbejdspartner, også når det gælder om at løfte de svageste på vores arbejdsmarked.

Så jeg skal bare sige, at jeg er glad ved, at jeg som beskæftigelsesminister er den, der får lov til at drible reformen her i hus, og jeg er glad ved, at der står et så stort og bredt flertal bag; det fortjener en reform som den.

Kl. 15:16

Første næstformand (Bertel Haarder):

Der er en kort bemærkning fra hr. Christian Juhl.

Kl. 15:16

Christian Juhl (EL):

Jeg vil gerne høre arbejdsministeren, om han ikke har tænkt over, at alt det her med at rydde stenene af vejen, sådan at beskæftigelsespolitikken og de ting, der har med de arbejdsløse at gøre, rykker tættere og tættere på kommunerne, udgør en stor risiko.

Jeg satser stadig væk på, at det ikke er de borgerlige, der skal til magten efter et valg, men risikoen er der, og så ville det jo, når de fleste sten var fjernet fra landevejen, være så let som ingenting bare at buldre derudad og sige: Så napper vi a-kasserne bagefter.

Kl. 15:17

Første næstformand (Bertel Haarder):

Ministeren.

Kl. 15:17

Beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen):

Det sidste er jo i givet fald en politisk kamp, som jeg tror vi kan blive forenet om. Det, jeg synes er det vigtige her, er, at kommunerne fortsat får en afgørende indflydelse på at tilbyde deres arbejdsløse medborgere den bedst mulige mulighed for at komme tilbage til arbejdsmarkedet, dels ved hurtigere at kunne opkvalificeres, dels ved at få en tæt kontakt til virksomhederne.

Jeg tror, at en af de ting, der er helt afgørende for, at vi kan få arbejdsløse i beskæftigelse, er, at de virksomheder, som ligger lige præcis i vores lokalområde, også kan få den kvalificerede arbejdskraft, som de har brug for. Der tror jeg at der ligger en vigtig opgave i hele reformen, altså med hensyn til at kommunerne er med til at medvirke til det.

Kl. 15:18

Første næstformand (Bertel Haarder):

Christian Juhl.

Kl. 15:18

Christian Juhl (EL):

Det var ikke så klart et svar, hvad angår frygten. Jeg er enig i, at vi er nødt til at tage kampen. Men for at tage kampen skal vi se med meget åbne øjne på, hvad den handler om. Når vi nu fjerner sten, som netop gør det lettere for andre at fjerne a-kasserne; når vi nu i lappeløsning efter lappeløsning ser, at det er kontanthjælpens størrelse og ikke dagpengene, der er udgangspunkt for løsningerne, er der så ikke en reel risiko for, at det af andre vil blive brugt til netop at sige: Hov, vi er jo næsten i mål, og tak, fordi I hjalp os?

Er det ikke en del af kampen netop at være opmærksom på, hvad der sker, mens man selv har magten?

Kl. 15:18

Første næstformand (Bertel Haarder):

Ministeren.

Kl. 15:18

Beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen):

Jo. Det er også derfor, man skal bruge den tid, hvor man har magt/indflydelse, til at gøre det rigtige, og jeg synes, vi gør det rigtige over for arbejdsløse medborgere, nemlig giver dem instrumenter til at komme tættere på jobmarkedet. Det er for mig en særdeles vigtig opgave.

Så må jeg sige til hr. Christian Juhl, at jeg tror, at vi begge godt ved, hvad et flertal med 90 mandater kan finde på. Det kan man jo ikke forhindre. Sådan er demokratiet også. Men som jeg sagde i mit første svar til hr. Christian Juhl, må vi i givet fald have en fælles kamp, altså hvis der er nogen, der har intentioner om at fjerne a-kasserne, som vi kender dem i dag.

Kl. 15:19

Første næstformand (Bertel Haarder):

Hr. Eigil Andersen for en kort bemærkning.

Kl. 15:19

Eigil Andersen (SF):

Ministeren skitserer, at der her er tale om en reform, som sikrer en indsats, der i højere grad er individuelt tilpasset. Men over for det står som nævnt fra talerstolen, at man tvinger alle arbejdsløse til ni samtaler på 6 måneder. Det er efter mine begreber i modstrid med en individuelt tilpasset indsats.

Hvordan kan ministeren argumentere for, at det skulle være en individuelt tilpasset indsats, når det er sådan, at man tvinger alle arbejdsløse til ni samtaler på ½ år?

Kl. 15:20

Første næstformand (Bertel Haarder):

Ministeren.

Kl. 15:20

Beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen):

I politik tror jeg ikke det er klogt at være skuffet, men hvis jeg et øjeblik skulle tillade mig at være skuffet, må jeg måske være lidt skuffet over, at hr. Eigil Andersen bruger det, at vi skal tættere på den enkelte arbejdsløse, som et argument for, at den her lov ikke er god.

Jeg vil sige til hr. Eigil Andersen: Jeg tror, jeg har den stik modsatte opfattelse. Hvis man skal behandle folk med værdighed og respekt, hvis man skal tage afsæt i, hvilke kompetencer de har, og hvilke kompetencer de måske mangler, så skal man jo kende de mennesker, vi taler om her. Derfor handler det her om respekten for den enkelte.

Så kan man jo vurdere, om ni samtaler på 6 måneder er meget eller lidt. Jeg tror, det er lige tilpas til, at jobcentrene og a-kasserne er i stand til at give et bedre og mere individuelt tilbud til den enkelte arbejdsløse. Og jeg vil sige til hr. Eigil Andersen, at har jeg ret i det, hvad jeg er ret sikker på jeg har, så synes jeg faktisk, at det er særdeles vigtigt, for så kommer den arbejdsløse jo rent faktisk i centrum.

Kl. 15:21

Første næstformand (Bertel Haarder):

Eigil Andersen.

Kl. 15:21

Eigil Andersen (SF):

Der tror jeg så at både den arbejdsløse, jobcentermedarbejderen og a-kassemedarbejderen er meget kvikkere til at finde ud af, hvad det her drejer sig om. Jeg tror nemlig godt, de kan finde ud af det i løbet af tre samtaler. Og hvis der så er brug for nogle flere, kan jobcenteret indkalde den pågældende til nogle flere samtaler.

Vi er jo enige om, at det bør være individuelt tilpasset, men det er det, der ikke sker på det her punkt i reformen. Hvor lang tid tror ministeren der går, før Folketinget er nødt til at blive samlet, fordi man har fundet ud af, at så mange samtaler er hul i hovedet og man derfor bliver nødt til at lave det om igen og nedsætte antallet? Hvor lang tid mon der går?

Kl. 15:21

Første næstformand (Bertel Haarder):

Ministeren.

Kl. 15:21

Beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen):

Tro er som regel noget, man klarer søndag formiddag kl. 10; men jeg vil gerne sige, at viden på det her område jo er godt at have med sig. Vi har faktisk også konkret viden om, at det at komme tættere på den enkelte arbejdsløse er med til at kunne sikre, at man kan give en bedre vej tilbage til de jobåbninger, der er. Derfor skal man jo se hele reformen i en sammenhæng.

Derfor vil jeg sige til hr. Eigil Andersen: Jeg tror, at lige præcis det at behandle den arbejdsløse individuelt og med respekt kræver, at man kommer tættere på, og kræver, at man tør tale med hinanden. Derfor tror jeg faktisk på, at det her er noget, der kommer til at virke og bliver til gavn for de mennesker, som gerne vil tilbage på arbejdsmarkedet.

Kl. 15:22

Første næstformand (Bertel Haarder):

Tak til beskæftigelsesministeren. Ønsker flere at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Kl. 15:22

Afstemning

Første næstformand (Bertel Haarder):

Der stemmes først om ændringsforslag til lovforslag nr. L 58.

Ønskes der afstemning om ændringsforslag nr. 1, tiltrådt af udvalget, om, at lovforslaget deles i to lovforslag?

Delingen af lovforslaget er vedtaget.

Der stemmes herefter om det under A nævnte lovforslag [Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og forskellige andre love. (Reform af beskæftigelsesindsatsen, et fælles og intensiveret kontaktforløb, uddannelsesløft, styrket rådighed og målretning af virksomhedsrettede tilbud m.v.)]:

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 2, 4 og 5, tiltrådt af udvalget?

De er vedtaget.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 6, stillet af et mindretal (SF og EL), og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For ændringsforslaget stemte 17 (SF og EL), imod stemte 89 (V, S, DF, RV, LA og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 7 af et mindretal (SF og EL), og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For ændringsforslaget stemte 17 (SF og EL), imod stemte 89 (V, S, DF, RV, LA og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Herefter er ændringsforslag nr. 8, nr. 50 og nr. 56, stillet af det samme mindretal, samt ændringsforslag nr. 13, stillet af SF, og ændringsforslag nr. 51, stillet af EL, bortfaldet.

Ønskes der afstemning om ændringsforslag nr. 10, tiltrådt af udvalget?

Det er vedtaget.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 11 af et mindretal (EL), tiltrådt af et andet mindretal (SF), og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For ændringsforslaget stemte 16 (SF og EL), imod stemte 91 (V, S, DF, RV, LA og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Herefter er ændringsforslag nr. 19, som er stillet og tiltrådt af de samme mindretal, bortfaldet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 12 af et mindretal (EL), og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For ændringsforslaget stemte 9 (EL og Jeppe Bruus (S)), imod stemte 90 (V, S, DF, RV, LA og KF), hverken for eller imod stemte 9 (SF).

Ændringsforslaget er forkastet.

Herefter er ændringsforslag nr. 3, nr. 9 og nr. 57, stillet af det samme mindretal, bortfaldet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 14, tiltrådt af udvalget?

Det er vedtaget.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 15 af et mindretal (EL), tiltrådt af et andet mindretal (SF), og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For ændringsforslaget stemte 17 (SF og EL), imod stemte 90 (V, S, DF, RV, LA og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 16 af et mindretal (EL), og der kan stemmes.

Afstemning slutter.

For ændringsforslaget stemte 16 (SF og EL), imod stemte 91 (V, S, DF, RV, LA og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 17 af et mindretal (EL), tiltrådt af et andet mindretal (SF), og der kan stemmes.

Afstemning slutter.

For ændringsforslaget stemte 17 (SF og EL), imod stemte 91 (V, S, DF, RV, LA og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 18 af et mindretal (EL), tiltrådt af et andet mindretal (SF), og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For ændringsforslaget stemte 16 (SF og EL), imod stemte 89 (V, S, DF, RV, LA og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 21 af et mindretal (EL), tiltrådt af et andet mindretal (SF), og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For ændringsforslaget stemte 17 (SF og EL), imod stemte 91 (V, S, DF, RV, LA og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Herefter er ændringsforslag nr. 20 og nr. 46, stillet og tiltrådt af de samme mindretal, bortfaldet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 22 af et mindretal (EL), tiltrådt af et andet mindretal (SF), og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For ændringsforslaget stemte 17 (SF og EL), imod stemte 91 (V, S, DF, RV, LA og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Jeg betragter herefter ændringsforslag nr. 23, stillet og tiltrådt af de samme mindretal, som forkastet.

De er forkastet.

Herefter er ændringsforslag nr. 31 og nr. 54, stillet og tiltrådt af de samme mindretal, bortfaldet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 24 af et mindretal (EL), tiltrådt af et andet mindretal (SF), og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For ændringsforslaget stemte 17 (SF og EL), imod stemte 89 (V, S, DF, RV, LA og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Jeg betragter herefter ændringsforslag nr. 25, stillet og tiltrådt af de samme mindretal, som forkastet.

Det er forkastet.

Ønskes der afstemning om ændringsforslag nr. 26, tiltrådt af udvalget?

Det er vedtaget.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 27 af et mindretal (EL), og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For ændringsforslaget stemte 8 (EL), imod stemte 91 (V, S, DF, RV, LA og KF), hverken for eller imod stemte 9 (SF).

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 29 af et mindretal (SF og EL), og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For ændringsforslaget stemte 17 (SF og EL), imod stemte 91 (V, S, DF, RV, LA og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Herefter er ændringsforslag nr. 28, nr. 32, nr. 35, nr. 36 og nr. 38, stillet af samme mindretal, bortfaldet.

Ønskes der afstemning om ændringsforslag nr. 30, tiltrådt af udvalget?

Det er vedtaget.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 33 af et mindretal (EL), og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For ændringsforslaget stemte 9 (EL og Steen Gade (SF)), imod stemte 97 (V, S, DF, RV, SF, LA og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Herefter er ændringsforslag nr. 34, stillet af det samme mindretal, bortfaldet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 37 af et mindretal (EL), og der kan stemmes.

Afstemning slutter.

For ændringsforslaget stemte 8 (EL), imod stemte 98 (V, S, DF, RV, SF, LA og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Ønskes der afstemning om ændringsforslag nr. 39-45, nr. 47-49, nr. 52-53, nr. 55 og nr. 58, tiltrådt af udvalget?

De er vedtaget.

Der stemmes derefter om det under B nævnte forslag [Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik. (Joblog, sanktion ved udeblivelse fra tilbud samt 6 ugers jobrettet uddannelse for modtagere af ledighedsydelse)]

Ønskes der afstemning om ændringsforslag nr. 59-60, tiltrådt af udvalget?

De er vedtaget.

Jeg betragter ændringsforslag nr. 61-63 af et mindretal (EL) som bortfaldet efter forkastelsen af ændringsforslag nr. 12 til det under A nævnte forslag.

Det er forkastet.

Ønskes der afstemning om ændringsforslag nr. 64, tiltrådt af udvalget?

Det er vedtaget.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 65 af et mindretal (EL), og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For ændringsforslaget stemte 8 (EL), imod stemte 98 (V, S, DF, RV, SF, LA og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Jeg betragter herefter ændringsforslag nr. 66, stillet af samme mindretal, som forkastet.

Det er forkastet.

Herefter er ændringsforslag nr. 68 og nr. 70, stillet af et mindretal (SF og EL), bortfaldet.

Ønskes der afstemning om ændringsforslag nr. 67, nr. 69 og nr. 71, tiltrådt af udvalget?

De er vedtaget.

Derefter går vi til ændringsforslagene til lovforslag nr. L 59.

Ønskes der afstemning om ændringsforslag nr. 1-10, tiltrådt af udvalget?

De er vedtaget.

Jeg foreslår, at lovforslagene går til fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.


Det næste punkt på dagsordenen er:

26) 2. behandling af lovforslag nr. L 60:

Forslag til lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. (Ophævelse af 70-årsgrænse m.v.).

Af beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen).

(Fremsættelse 12.11.2014. 1. behandling 18.11.2014. Betænkning 10.12.2014).

Kl. 15:32

Forhandling

Første næstformand (Bertel Haarder):

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.


Det næste punkt på dagsordenen er:

27) 2. behandling af lovforslag nr. L 80:

Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik. (Enlig forsørger-sats til unge med anbragte børn og mulighed for arbejdsindtægter op til 24.000 kr. årligt uden fradrag for unge på særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse).

Af beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen).

(Fremsættelse 19.11.2014. 1. behandling 02.12.2014. Betænkning 10.12.2014).

Kl. 15:33

Forhandling

Første næstformand (Bertel Haarder):

Ønsker nogen at udtale sig?

Det er ikke tilfældet. Forhandlingen er slut, og vi går til afstemning

Kl. 15:33

Afstemning

Første næstformand (Bertel Haarder):

Ønskes der afstemning om ændringsforslag nr. 1, tiltrådt af udvalget?

Det er vedtaget.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.


Det næste punkt på dagsordenen er:

28) 2. behandling af lovforslag nr. L 81:

Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte og kildeskatteloven. (Ophævelse af gensidig forsørgelsespligt for samlevende, afskaffelse af laveste forsørgersats, højere boligsikring til unge par med børn, særlig støtte for unge under 30 år, ingen fradrag for lejeindtægter fra logerende i egen bolig m.v.).

Af beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen).

(Fremsættelse 19.11.2014. 1. behandling 02.12.2014. Betænkning 10.12.2014).

Kl. 15:33

Forhandling

Første næstformand (Bertel Haarder):

Ønsker nogen at udtale sig?

Det er ikke tilfældet. Forhandlingen er slut, og vi går til afstemning.

Kl. 15:34

Afstemning

Første næstformand (Bertel Haarder):

Ønskes der afstemning om ændringsforslag nr. 1-10, tiltrådt af udvalget?

De er vedtaget.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.


Det sidste punkt på dagsordenen er:

29) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 45:

Forslag til folketingsbeslutning om Folketingets Ombudsmands beretning for året 2013.

(Fremsat i betænkning fra Retsudvalget 11.12.2014. Anmeldelse (i salen) 12.12.2014).

Kl. 15:34

Forhandling

Første næstformand (Bertel Haarder):

Forhandlingen er åbnet.

Da der ikke nogen, der har bedt om ordet, er forhandlingen afsluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget, hvis der ønskes udvalgsbehandling. Jeg vil derfor spørge: Ønskes der udvalgsbehandling?

Da der ikke ønskes udvalgsbehandling, går forslaget til folketingsbeslutning direkte til anden behandling.


Kl. 15:35

Meddelelser fra formanden

Første næstformand (Bertel Haarder):

Der er ikke mere at foretage i dette møde.

Folketingets næste møde afholdes i morgen, onsdag den 17. december 2014, kl. 9.00.

Jeg henviser til den dagsorden, der fremgår af Folketingets hjemmeside.

Mødet er hævet. (Kl. 15:35).