34. møde
Tirsdag den 17. december 2013 kl. 13.00
Dagsorden
1) Spørgetime med statsministeren.
2) Fortsættelse af forespørgsel nr. F 2 [afstemning]:
Forespørgsel til ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser om kvaliteten på uddannelsesområdet.
Af Esben Lunde Larsen (V), Jens Henrik Thulesen Dahl (DF), Merete Riisager (LA) og Vivi Kier (KF).
(Anmeldelse 02.10.2013. Fremme 08.10.2013. Forhandling 13.12.2013. Forslag til vedtagelse nr. V 11 af Esben Lunde Larsen (V), Kirsten Brosbøl (S), Jens Henrik Thulesen Dahl (DF), Lotte Rod (RV), Annika Smith (SF), Rosa Lund (EL), Merete Riisager (LA) og Vivi Kier (KF)).
3) 3. behandling af lovforslag nr. L 57:
Forslag til lov om tilskud til Færøernes hjemmestyre for 2014-2016.
Af finansministeren (Bjarne Corydon).
(Fremsættelse 31.10.2013. 1. behandling 12.11.2013. Betænkning 04.12.2013. 2. behandling 12.12.2013).
4) 3. behandling af lovforslag nr. L 26:
Forslag til lov om udbygning af Fynske Motorvej syd om Odense.
Af transportministeren (Pia Olsen Dyhr).
(Fremsættelse 02.10.2013. 1. behandling 31.10.2013. Betænkning 28.11.2013. 2. behandling 12.12.2013. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling).
5) 3. behandling af lovforslag nr. L 27:
Forslag til lov om anlæg af Holstebromotorvejen.
Af transportministeren (Pia Olsen Dyhr).
(Fremsættelse 02.10.2013. 1. behandling 31.10.2013. Betænkning 28.11.2013. 2. behandling 12.12.2013. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling).
6) 3. behandling af lovforslag nr. L 70:
Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og flere andre love. (Midlertidig arbejdsmarkedsydelse, indsatsen for modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse, sikring af ret til syge- og barselsdagpenge, målretning af danskuddannelsestilbud m.v.).
Af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen).
(Fremsættelse 13.11.2013. 1. behandling 22.11.2013. Betænkning 11.12.2013. 2. behandling 13.12.2013. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling).
7) 2. behandling af lovforslag nr. L 69:
Forslag til lov om ændring af lov om sygedagpenge. (Ophævelse af refusionsbestemmelse ved manglende opfølgning).
Af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen).
(Fremsættelse 13.11.2013. 1. behandling 22.11.2013. Betænkning 11.12.2013).
8) 2. behandling af lovforslag nr. L 78:
Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om varsling m.v. i forbindelse med afskedigelser af større omfang og forskellige andre love. (Præciseringer af kontanthjælpsreformen, undtagelse fra aktindsigt i varslingssager m.v.).
Af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen).
(Fremsættelse 20.11.2013. 1. behandling 26.11.2013. Betænkning 11.12.2013. Ændringsforslag nr. 5 af 16.12.2013 uden for betænkningen af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen)).
9) 2. behandling af lovforslag nr. L 14:
Forslag til lov om ændring af lov om social service. (Rådgivning og handleplaner til voksne udsat for æresrelaterede konflikter).
Af social-, børne- og integrationsministeren (Annette Vilhelmsen).
(Fremsættelse 02.10.2013. 1. behandling 24.10.2013. Betænkning 10.12.2013).
10) 2. behandling af lovforslag nr. L 58:
Forslag til lov om ændring af lov om godskørsel og lov om buskørsel. (Ændring af bødesatser).
Af transportministeren (Pia Olsen Dyhr).
(Fremsættelse 31.10.2013. 1. behandling 21.11.2013. Betænkning 12.12.2013).
11) 2. behandling af lovforslag nr. L 45:
Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v. (Ny definition af ghettoområder og videregivelse af oplysninger om lejere).
Af ministeren for by, bolig og landdistrikter (Carsten Hansen).
(Fremsættelse 31.10.2013. 1. behandling 14.11.2013. Betænkning 12.12.2013).
12) 2. behandling af lovforslag nr. L 10:
Forslag til lov om ændring af medieansvarsloven. (Forlængelse af klagefrist og opbevaringsperiode).
Af justitsministeren (Morten Bødskov).
(Fremsættelse 02.10.2013. 1. behandling 25.10.2013. Betænkning 12.12.2013).
13) 2. behandling af lovforslag nr. L 55:
Forslag til lov om ændring af retsplejeloven. (Sikkerhed i retssale).
Af justitsministeren (Morten Bødskov).
(Fremsættelse 31.10.2013. 1. behandling 08.11.2013. Betænkning 12.12.2013).
14) 2. behandling af lovforslag nr. L 20:
Forslag til lov om mediestøtte.
Af kulturministeren (Marianne Jelved).
(Fremsættelse 02.10.2013. 1. behandling 08.10.2013. Betænkning 11.12.2013).
15) 2. behandling af lovforslag nr. L 50:
Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed. (Ny ordning for udsendelse af ikkekommercielt tv).
Af kulturministeren (Marianne Jelved).
(Fremsættelse 06.11.2013. 1. behandling 21.11.2013. Betænkning 11.12.2013).
16) 2. behandling af lovforslag nr. L 71:
Forslag til lov om vandplanlægning.
Af miljøministeren (Ida Auken).
(Fremsættelse 14.11.2013. 1. behandling 22.11.2013. Betænkning 12.12.2013).
17) 2. behandling af lovforslag nr. L 72:
Forslag til lov om ændring af lov om vandforsyning m.v., lov om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer og forskellige andre love. (Konsekvensændringer som følge af lov om vandplanlægning).
Af miljøministeren (Ida Auken).
(Fremsættelse 14.11.2013. 1. behandling 22.11.2013. Betænkning 12.12.2013).
18) 2. behandling af lovforslag nr. L 47:
Forslag til lov om ændring af ligningsloven, momsloven, lov om anvendelse af Det Europæiske Fællesskabs forordning om toldmyndighedernes indgriben over for varer, der mistænkes for at krænke visse intellektuelle ejendomsrettigheder, og om de foranstaltninger, som skal træffes over for varer, der krænker sådanne rettigheder, selskabsskatteloven og forskellige andre love. (Gennemførelse af EU-direktiv nr. 2013/43/EU, supplerende regler om administration af EU-forordning nr. 608/2013, præcisering af regler om virksomheders fradrag for udgifter til bestikkelse, justering af den subjektive skattepligt for erhvervsdrivende foreninger m.v., værnsregel imod unaturlig lageropbygning af tobaksvarer, teknisk justering af udligningsafgiften for varebiler m.v.).
Af skatteministeren (Holger K. Nielsen).
(Fremsættelse 31.10.2013. 1. behandling 14.11.2013. Betænkning 12.12.2013).
19) 2. behandling af lovforslag nr. L 67:
Forslag til lov om ændring af skattekontrolloven og forskellige andre love. (Indberetning og automatisk udveksling af skatterelevante oplysninger om finansielle konti samt ophævelse af bagatelgrænser for ind- og udbetalinger m.v.).
Af skatteministeren (Holger K. Nielsen).
(Fremsættelse 13.11.2013. 1. behandling 26.11.2013. Betænkning 12.12.2013).
20) 2. behandling af lovforslag nr. L 79:
Forslag til lov om ændring af kulbrinteskatteloven, lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved kulbrinteindvinding og lov om etablering og benyttelse af en rørledning til transport af råolie og kondensat. (Harmonisering af beskatningen af kulbrinteindvinding m.v.).
Af skatteministeren (Holger K. Nielsen).
(Fremsættelse 20.11.2013. 1. behandling 26.11.2013. Betænkning 12.12.2013).
21) 2. behandling af lovforslag nr. L 80:
Forslag til lov om ændring af lov om vurdering af landets faste ejendomme og tinglysningsafgiftsloven. (Vurderingerne i 2013-2015 og tinglysningsafgift af handelsprisen).
Af skatteministeren (Holger K. Nielsen).
(Fremsættelse 20.11.2013. 1. behandling 06.12.2013. Betænkning 12.12.2013).
22) 2. behandling af lovforslag nr. L 95:
Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven og selskabsskatteloven. (Tilpasning af procenttillæg og reduceret markedsrente til ny referencerente m.v.).
Af skatteministeren (Holger K. Nielsen).
(Fremsættelse 05.12.2013. 1. behandling 11.12.2013. Betænkning 12.12.2013).
23) 2. behandling af lovforslag nr. L 75:
Forslag til lov om ændring af lov om hold af dyr. (Bemyndigelse til etablering af Veterinærfonden og henlæggelse af kompetence til at udstede identifikationsdokument for enhovede dyr til privat institution).
Af fødevareministeren (Karen Hækkerup).
(Fremsættelse 14.11.2013. 1. behandling 05.12.2013. Betænkning 11.12.2013).
24) 2. behandling af lovforslag nr. L 51:
Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love. (Indførelse af en længere og mere varieret skoledag).
Af undervisningsministeren (Christine Antorini).
(Fremsættelse 31.10.2013. 1. behandling 12.11.2013. Betænkning 10.12.2013).
25) 2. behandling af lovforslag nr. L 52:
Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen. (Indførelse af obligatorisk lektiehjælp og faglig fordybelse).
Af undervisningsministeren (Christine Antorini).
(Fremsættelse 31.10.2013. 1. behandling 12.11.2013. Betænkning 10.12.2013).
26) 1. behandling af lovforslag nr. L 61:
Forslag til lov om ændring af lov om Dansk Sprognævn. (Varetagelse af dansk tegnsprog).
Af Lars Barfoed (KF), Anne-Mette Winther Christiansen (V), Alex Ahrendtsen (DF), Stine Brix (EL) og Anders Samuelsen (LA).
(Fremsættelse 06.11.2013).
27) 1. behandling af lovforslag nr. L 98:
Forslag til lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU). (Målretning af SVU til videregående uddannelse).
Af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard).
(Fremsættelse 11.12.2013).
Kl. 13:00
Formanden:
Mødet er åbnet.
Det første punkt på dagsordenen er:
1) Spørgetime med statsministeren.
Kl. 13:00
Formanden:
Jeg giver straks ordet til statsministeren for en indledende redegørelse. Værsgo.
Kl. 13:00
Statsministeren (Helle Thorning-Schmidt):
Tak for det. Det er jo årets sidste spørgetime, og så er det også naturligt at gøre status for det år, der er gået. Her ved udgangen af 2013 går det jo fremad i dansk økonomi. Danskerne er ved at genvinde troen på fremtiden. Vores virksomheder sælger for mere i udlandet. Vi har fået flere arbejdspladser og færre arbejdsløse. I år forventes væksten at være svag, men dog positiv. Til næste år forventer vi en vækst på 1,6 pct. og lidt mere året efter, nemlig 1,9 pct.
Krisen er ikke slut, men Danmark er tilbage på sporet, og det hænger selvfølgelig sammen med, at det går bedre i udlandet, men det går også bedre herhjemme. Jeg glæder mig selvfølgelig over, at regeringens politik virker, og jeg glæder mig over, at vi har gennemført den politik med brede flertal. Alle mandater her i Folketinget har været med, og det vil jeg egentlig gerne kvittere for her ved årets sidste debat. For brede flertal giver stabilitet i Danmark og for danskerne.
Vi er et bredt flertal bag oprettelsen af en togfond. Vi vil bruge de fælles værdier i Nordsøen til at forbedre den kollektive trafik. Vi er et bredt flertal bag en ny folkeskole, hvor vores børn skal lære noget mere. Til næste år får de flere timer i dansk og matematik og engelsk fra 1. klasse. Vi har også brede flertal bag vores beslutning om at sikre mere arbejdskraft med en SU-reform, som skal få de unge hurtigere ud på arbejdsmarkedet, og en kontanthjælpsreform, som vil sikre, at færre bliver overladt til passiv forsørgelse. Der er et bredt flertal bag »Vækstplan DK«, hvor vi sætter mere end 90 mia. kr. af til at styrke vores konkurrenceevne og vores arbejdspladser. Vi sætter selskabsskatten ned, men vi gør det på vores egen måde. Vi undtager bankerne og olieselskaberne, vi sænker en række afgifter, og vi øger de offentlige investeringer.
Finansloven vil holde hånden under vækst og arbejdspladser til næste år, og sådan skal det være. På samme tid giver vi flere penge til de ældre og bedre forhold for de mennesker, der lider af en psykisk sygdom. Sammen med Enhedslisten er vi også blevet enige om at indfase den 2-årige dagpengeperiode i ro og mag. Vi har sat 1 mia. kr. af til efteruddannelse bl.a. til gavn for dem, som ikke har fået så meget uddannelse fra starten. Det hører også med til årets store resultater, at Danmark endelig har opnået en rabat i EU på 1 mia. kr.
Så sent som i går præsenterede regeringen så også sin nye vækstplan for fødevarer. Vi vil skabe øget vækst, beskæftigelse og bedre eksportmuligheder for danske virksomheder inden for det vigtige område, som fødevareområdet er. Det vil vi bl.a. gøre med en mere hensigtsmæssig regulering og også bedre adgang til finansiering.
Regeringen har truffet vigtige beslutninger, vi gennemfører reformer, vi holder en ansvarlig økonomisk kurs, og vi fører en bundsolid finanspolitik. Familierne kan trygt regne med, at regeringen vil prioritere velfærden, og at vi har pengene til at gøre det. Og så hviler vores beslutninger på et bredt og solidt fundament. Alle mandater her i Folketinget har som sagt været med. Vi har endelig gjort op med blokpolitikken. Tak.
Kl. 13:04
Formanden:
Tak til statsministeren.
Så går vi over til spørgsmål fra partilederne. Det er selvfølgelig først Lars Løkke Rasmussen som Venstres leder. Værsgo.
Kl. 13:04
Spm. nr. US 29
Lars Løkke Rasmussen (V):
Tak for det. Jeg er helt enig med statsministeren i meget, herunder jo helt oplagt, at det er sidste gang, vi mødes her, før jul. Og jeg synes også, det er fornuftigt at bruge den sidste spørgetime til at gøre en slags status, hvilket statsministeren jo også gjorde.
Jeg deler sådan set billedet af, at 2013 har været et godt politisk år. Der er indgået en række vigtige aftaler: vækstpakke, folkeskolereform og senest finansloven for næste år, som rummer en række gode elementer, nemlig for et par milliarder skattelettelser, der ellers ikke ville komme. Det vil jeg egentlig gerne sige statsministeren tak for.
Det vil jeg jo, fordi vi igen og igen hører statsministeren – nu lige for et øjeblik siden – fremhæve regeringens ansvarlige krisestyring. Jeg gætter på, at næste gang danskerne hører den melodi, vi netop lagde øre til, bliver, når statsministeren skal holde sin nytårstale, hvor jeg forudser, at statsministeren vil tale om et Danmark, der går lysere tider i møde, og som er kommet tilbage på sporet takket være en ansvarlig politisk krisestyring. Måske vil man ligefrem høre statsministeren mere end antyde, at hun har ryddet op i dansk økonomi.
I så fald er det jo sket med vaskemidler og klude og koste og støvsugere, som alle sammen er stillet frem af Venstre til statsministeren, inden statsminister blev statsminister. Og vi har jo også taget del i arbejdet siden hen, for vi har deltaget i alle reformer, der er besluttet, mens statsministeren har været statsminister. Vi har bidraget til at gøre skridtene i den rigtige retning større hver gang, og vi har også den glæde, at det fundament – jeg tror, statsministeren talte om det brede og solide fundament, som regeringens økonomiske politik hviler på – er skabt af os før valget. Det var jo det, som statsministeren ville rive ned, hvis statsministeren blev statsminister, nemlig efterlønsreformen, dagpengereformen, det, der er hele fundamentet under den økonomiske politik, som betyder – og jeg deler sådan set billedet – at Danmark er i en relativt fornuftig forfatning.
Derfor er mit åbningsspørgsmål til statsministeren det meget enkle: Synes statsministeren, at efterlønsreformen og dagpengereformen, hvis effekter er langt større end alle andre reformer, der er besluttet under den nuværende regering, er gode reformer for Danmark?
Kl. 13:06
Formanden:
Statsministeren.
Kl. 13:06
Statsministeren (Helle Thorning-Schmidt):
Jeg er simpelt hen oprigtig glad for, at oppositionens leder her i Folketingssalen konstaterer, at det har været et godt politisk år. For det står på en eller anden måde lidt i modsætning til det, som Venstres politiske ordfører siger, når hun toner frem på skærmen. Her siger hun, at det går dårligt i Danmark, at der ikke er skabt arbejdspladser, og at der er mange ting, der er i vejen. Men nu har vi så hørt Venstres formand – og det må vitterlig veje lidt tungere – sige klart og tydeligt, at det har været et godt politisk år. Der er truffet mange vigtige beslutninger, og det lysner sådan set for dansk økonomi. Så er vi enige om det, og så behøver vi sådan set ikke diskutere det i den offentlige debat.
Der er ikke nogen tvivl om, at det er summen af de beslutninger, vi har truffet, som gør, at det går bedre i Danmark. Og der er de reformer, som hr. Lars Løkke Rasmussen henviser til, jo en del af de politiske beslutninger. Der er også andre elementer, der gør, at det går bedre i Danmark. F.eks. er det ikke sådan, som dengang hr. Lars Løkke Rasmussen sad i regering, at budgetterne skrider år for år. Sådan var det jo stort set hvert eneste år, da hr. Lars Løkke Rasmussen sad i regering. Det har vi stoppet nu. Budgetterne skrider ikke længere år for år. Jeg tror, at de fleste mennesker med ansvar for en husholdning ved, at en af de fundamentale ting, når man skal styre noget som helst, er, at man sådan set kan regne med, at det, man har budgetteret på et område, også holder fremadrettet. Så der er mange elementer, der har gjort, at vi i langt højere grad har fået styr på dansk økonomi.
Men jeg vil alligevel ikke undlade i det her svar at takke for kvitteringen fra hr. Lars Løkke Rasmussen – det er jeg meget tilfreds med – og så også selvfølgelig takke for det, som bliver sagt, nemlig at vi har arbejdet sammen, vi har gjort tingene i fællesskab. Det er godt for Danmark. Det er godt for dansk økonomi, at blokpolitikken, som jo også var et kendetegn ved den tidligere regering, nu endegyldigt ikke er her mere.
Kl. 13:08
Formanden:
Hr. Lars Løkke Rasmussen.
Kl. 13:08
Lars Løkke Rasmussen (V):
Jeg er jo helt enig i, at det var et kendetegn for den største del af oppositionen, at man ikke ønskede at tage ansvar, mens man var i opposition, og det er selvfølgelig også derfor, jeg kredser lidt om, hvad det nu er for nogle fjer, statsministeren begynder at stå og smykke sig med. Og egentlig er det lidt trist, at statsministeren ikke kan få sig selv til at sige, at ja, efterlønsreformen var et ganske væsentligt bidrag – måske hovedbidraget – ja, dagpengereformen var et ganske væsentligt bidrag.
Men når statsministeren ikke vil svare entydigt på det, kan statsministeren så i det mindste bekræfte de seneste tal fra Finansministeriet, som dokumenterer, at VK-regeringens tilbagetrækningsreform, som statsministeren gik til valg på at rulle tilbage, men som jo består endnu, løfter værdien i det danske samfund, bruttonationalproduktet, med ca. 39 mia. kr., mens de reformer, som regeringen har lavet, eksempelvis af førtidspensionen eller af SU'en – for nu at tage de to eksempler – kun øger værdien af bruttonationalproduktet med ca. 3 mia. kr.? Kan statsministeren bekræfte de tal?
Kl. 13:09
Formanden:
Statsministeren.
Kl. 13:09
Statsministeren (Helle Thorning-Schmidt):
Jeg har ingen grund til at betvivle de tal, som hr. Lars Løkke Rasmussen angiver her. Det, som jeg gerne vil sætte spørgsmålstegn ved, er det der billede af, hvordan tingene var før i tiden. For hr. Lars Løkke Rasmussen må vel også give mig ret i, at hele velfærdsaftalen, som vi lavede i 2006, jo sådan set er den, som giver det største bidrag til det her arbejdsudbud, som vi alle sammen måler på. Hvem var med til den? Hvem var med til at sætte sig ind i forhandlingslokalet og sikre, at det kunne lade sig gøre? Ja, det var selvfølgelig Socialdemokraterne og andre af de partier, som indgår i regeringen.
Så jeg synes egentlig, det billede med, at vi ikke ville være med til noget som helst før, er lidt underligt, og det er jo ganske enkelt ikke i overensstemmelse med virkeligheden. Jeg har også godt lagt mærke til, at man, når man i den tidligere regering f.eks. ikke var i stand til at styre budgetterne, eller når man bliver beskyldt for overophedning af økonomien, så i stedet for at påtage sig i hvert fald en lille del af ansvaret selv, kigger på den tidligere opposition og siger, at det var deres skyld. Men det er en lidt uskøn måde at tage ansvar på i dansk politik. Jeg står netop her i dag og siger, at jeg er meget glad for de aftaler, vi har lavet; jeg glæder mig over, at alle Folketingets partier har været involveret i det.
Men vi må nok også konstatere, at uden regeringen og uden regeringens handlekraft så ville Danmark ikke står der, hvor vi står i dag.
Kl. 13:11
Formanden:
Hr. Lars Løkke Rasmussen.
Kl. 13:11
Lars Løkke Rasmussen (V):
Det er faktisk det, vi prøver at finde ud af. Statsministeren må vel medgive mig, at statsministerens parti ikke ville være med til at lave tilbagetrækningsreformen – sådan husker jeg det i hvert fald – eller dagpengereformen. Det er to store reformer, som sammen med de reformer, der i øvrigt blev lavet i min tid som finans- og statsminister, øger det danske bruttonationalprodukt med 57,5 mia. kr., som står i kontrast til de ca. 15 reformamokmilliarder, som statsministeren har præsteret.
Det er derfor, jeg sådan set bare er lidt ledende efter at få statsministeren til at erkende og anerkende, at grundstenen i den økonomiske politik, som vi har hjulpet regeringen med at gøre endnu bedre, er disse reformer: efterlønsreformen, dagpengereformen.
Anerkender statsministeren, at det er grundstenen i den økonomiske politik, som regeringen fører? Er statsministeren i dag glad for, at de reformer er blevet vedtaget? Er statsministeren i dag glad for, at den megen snak fra før valget om, at det hele skulle rulles tilbage, heldigvis blev ved snakken og var tom snak og løftebrud?
Kl. 13:12
Formanden:
Statsministeren.
Kl. 13:12
Statsministeren (Helle Thorning-Schmidt):
Jeg har lidt svært ved at forstå Venstres tilgang til den her debat. På den ene side har de en politisk ordfører, som siger, at det går dårligt og regeringen gør ikke noget og alt muligt andet. Og på den anden side har vi nu Venstres formand, som siger, at det faktisk går rigtig godt, at regeringen ikke har noget ansvar for det, det har Venstre sådan set selv. Jeg har lidt svært ved at få det gjort helt tydeligt for mig, hvad Venstre egentlig mener i den her sag. Det gælder ikke kun den her sag, det gælder så mange andre sager også.
Men hvis hr. Lars Løkke Rasmussen spørger mig, om de reformer, han henviser til, har bidraget til en sund økonomi i Danmark, er svaret jo ja, ligesom alle de andre ting, vi har gjort, har bidraget, ligesom velfærdsreformen fra 2006 har bidraget, ligesom den efterlønsreform, der blev lavet helt tilbage i 1990'erne, har bidraget. Alle de her ting er jo tegn på, at når vi træffer beslutninger i fællesskab, kan vi rykke Danmark meget vidt.
Vi har også truffet beslutning om en række andre ting, som vil forandre Danmark mange år frem. Det drejer sig om en folkeskolereform, som jo er helt fantastisk, fordi den vil sikre, at vores børn kommer til at lære mere. Vi er i gang med en erhvervsuddannelsesreform, som vil sikre, at erhvervsuddannelserne igen bliver af høj kvalitet, og at de unge ikke falder fra dem i så høj grad, som de gør i dag.
Så reform på reform kombineret med den tryghed, som regeringen også er optaget af, har vist sig at være en rigtig god opskrift for Danmark, og jeg er som sagt – det lyder måske ikke sådan – rigtig godt tilfreds med, at Venstre nu i dag her i Folketinget har sagt, at det er rigtigt, at det går bedre i Danmark, det er rigtigt, at de beslutninger, der er truffet med denne regering, har været gode for Danmark. Det er en stor fornøjelse for mig at få det at vide her i Folketingssalen i dag.
Kl. 13:14
Formanden:
Så går vi til anden stribe til hr. Lars Løkke Rasmussen, værsgo.
Kl. 13:14
Spm. nr. US 30
Lars Løkke Rasmussen (V):
Jamen det er jo rart at kunne lade julefreden sænke sig, og vi kan alle sammen være fornøjede.
Jeg er da også fornøjet over, at de beslutninger, vi traf før valget, og som statsministeren gik til valg på at lave om, står der endnu og er fundamentet for, at dansk økonomi er i relativt god form. Jeg er glad for, at statsministeren også erkender og anerkender det her i dag. Ja, de reformer har bidraget. Statsministeren har heller ingen grund til at betvivle de tal, jeg har lagt frem, altså små 58 mia. kr. arvet i effekt, beslutninger arvet fra den tidligere regering – mestendels noget, statsministeren helst ville have været foruden og rullet tilbage – og oven på det er der så bygget for 15 mia. kr. fælles beslutninger.
Det er fornøjeligt, og jeg vil gerne give det tilsagn her i dag, at vi sådan set ønsker at bidrage. Hver gang regeringen støber en lille sten, der kan lægges oven på dette fundament, som regeringen heldigvis ikke fik revet ned, vil vi gerne være med til at lægge den, og vi vil gerne være med til at gøre den større. Derfor skulle vi måske vende os lidt mod fremtiden, for der skal vel ske noget mere.
Det lykkedes jo at lave en finanslovsaftale, hvor vi gav skattelettelser. Vi har givet skattelettelser til danskerne og erhvervslivet. Vi så dem gerne mere ambitiøse, vi vil gerne tage flere skridt i den rigtige retning.
Derfor vil jeg egentlig bare, inden vi nu indleder det næste politiske år – 2014 – spørge statsministeren til statsministerens vurdering af det danske skattetryk. Det kan jo egentlig gøres så simpelt, at jeg bare spørger: Synes statsministeren, at det danske skattetryk er for højt? Og vil statsministeren i givet fald sammen med Venstre sænke skattetrykket yderligere?
Kl. 13:16
Formanden:
Statsministeren.
Kl. 13:16
Statsministeren (Helle Thorning-Schmidt):
Hr. Lars Løkke Rasmussen må tilgive mig, at jeg lige går tilbage til den forrige diskussion, for han brugte jo ret lang tid på det i sine spørgsmål.
Jeg forstår udmærket, at hr. Lars Løkke Rasmussen har lyst til at tage æren for regeringens politik – det har jeg ingen problemer med at forstå – men jeg synes også, det ville klæde hr. Lars Løkke Rasmussen, at erkende, at det Danmark, vi overtog, var et Danmark, der var i krise. Vi var ikke mindst i krise, fordi økonomien havde været overophedet. Jeg ved godt, man har forsøgt at lægge ansvaret over på Socialdemokraterne – det er jo det nemmeste – men det er vel egentlig dybest set den på daværende tidspunkt siddende regering, som hr. Lars Løkke Rasmussen var statsminister for, som har bidraget til den overophedning. Det andet, vi overtog, var et Danmark, hvor budgetterne år for år ikke blev overholdt.
Så jeg håber jo, at hr. Lars Løkke Rasmussen også i dag vil erkende, at det var rigtig skidt for Danmark, at man ikke magtede at sikre, at man undgik en overophedning, og at man ikke magtede at sikre, at budgetterne ikke blev holdt år og for år, og at det faktisk var en stor del af årsagen til, at krisen ramte så utrolig hårdt i forhold til Danmark. Det ville også klæde hr. Lars Løkke Rasmussen, når han nu er så optaget af at fremhæve alle de gode ting i hans regeringstid, om han også lige fik den sidste del af det med.
I forhold til skattepolitikken vil jeg sige, at jeg jo også er tilfreds. Jeg kunne nu ikke nå at opregne alle de reformer, vi har gennemført, men vi har jo gennemført en stor og omfattende skattereform, hvor vi sænker skatten for danskerne. Det er rigtig godt, særlig fordi det i modsætning til den skattereform, man lavede med hr. Lars Løkke Rasmussen ved roret, jo er en skattereform, som sikrer, at helt almindelige lønmodtagere får en fordel af det her, og en skattereform, som sikrer, at deltagelsen på arbejdsmarkedet rent faktisk stiger. Så det er en socialt afbalanceret skattereform i modsætning til den, som blev gennemført med hr. Lars Løkke Rasmussen ved roret, og det glæder jeg mig selvfølgelig over.
Jeg synes, vi er kommet langt med hensyn til skattepolitikken. Vi ved også fra vores diskussioner om det, at det ikke er så nemt, for man skal jo finde pengene et sted. Og regeringen har den ambition, at vi på den ene side gerne vil reformere, og vi har sådan set også haft et ønske om at sænke skatterne, men vi vil på den anden side også have råd til at udvikle vores velfærdssamfund. Det har Venstre så droppet indtil nu; det med at udvikle vores velfærdssamfund er ikke så vigtigt. Men regeringen har jo den ambition, at vi gerne vil reformere og har gjort det på skatteområdet, men at vi også godt vil afsætte nogle penge til, at vi år for år kan levere det, som danskerne forventer i forhold til udviklingen af vores velfærdssamfund.
Kl. 13:18
Formanden:
Hr. Lars Løkke Rasmussen.
Kl. 13:18
Lars Løkke Rasmussen (V):
Jeg vedkender mig det fulde ansvar for den form, Danmark var i, da vi overlod Danmark til statsministeren – både med hensyn til de beslutninger, der blev truffet, og de beslutninger, der ikke blev truffet. Jeg tror også, at jeg i valgkampen sagde: Jeg stikker ikke noget under stolen. Vi talte helt åbent om, hvad det var for en situation, Danmark var i. Det var faktisk derfor, at et ansvarligt flertal i Folketingssalen, som statsministerens parti ikke var en del af, før valget traf nogle beslutninger, som nu fortsat udgør hovedhjørnestenen i regeringens økonomiske politik, og som kun står der, fordi statsministeren har svigtet de valgløfter, statsministeren gik til valg på.
Det er jeg rigtig glad for at statsministeren har gjort for Danmarks skyld, og så fortaber jeg mig egentlig ikke i fortiden. Altså, for det var også skidt for Danmark, at statsministeren midt i overenskomstforhandlingerne i 2008 stillede sig i spidsen for et ekstraordinært lønkrav og for en politisering af overenskomstforhandlingerne. Det var skidt for den almindelige økonomiske debat, at hver gang man forsøgte at vise mådehold, blev man mødt af slagord, der handlede om velfærdsmassakre. Det var skidt, at man skabte den her mærkelige disharmoni mellem velfærd og skattelettelser, hinandens modsætninger, som regeringen jo efterfølgende selv har været med til at gøre til skamme. For vi har jo givet skattelettelser. Man ville sætte selskabsskatten op, men den blev sat ned. Man ville sætte topskatten op og lave en millionærskat, men nu har vi givet topskattelettelser.
Det går rigtig, rigtig godt. Jeg prøver bare på at finde ud af, om det også kommer til at gå godt i 2014, for vi vil gerne mere med den her regering. Og derfor vil jeg bare stilfærdigt høre, om statsministeren er tilfreds med det, vi har lavet på skatteområdet, når det f.eks. er sådan, at der fortsat er en kvart million danskere, som ikke har et tilstrækkelig økonomisk incitament til at arbejde. Er statsministeren enig i, at vi skal søge at drive skatterne yderligere ned?
Kl. 13:20
Formanden:
Statsministeren.
Kl. 13:20
Statsministeren (Helle Thorning-Schmidt):
Nå, så kom vi tilbage til de 2.000 kr. – igen! (munterhed) – om fortiden. Det ville klæde hr. Lars Løkke Rasmussen – ligesom det faktisk klæder ham i dag at stå her i salen og sige, at regeringens økonomiske politik virker, at det går bedre i Danmark, og det klæder ham, fordi det er rigtigt – men det ville også klæde hr. Lars Løkke Rasmussen at sige ordene i dag: at man egentlig er lidt ærgerlig over, at den politik, man førte, førte til overophedning, at man ikke magtede at overholde budgetterne år for år, og at det også havde indflydelse på, hvor hårdt krisen ramte Danmark.
Hvis der er én ting, vi har lært af den krise, er det da forhåbentlig, at vi skal holde bedre styr på tingene – derfor de mange bankpakker både i Danmark og i europæisk sammenhæng; derfor en fast forankring i, at budgetter altså er noget, vi overholder; derfor et fokus på, at vi også skal gennemføre forandringer for at kunne bevare det velfærdssamfund, vi gerne vil have; og derfor også en ansvarlig økonomisk politik, som sikrer, at vi år for år har muligheder for at investere i vores fælles velfærd, så vi kan tage os af de ældre, de syge og børnene, der skal have den uddannelse, som er så vigtig.
Det er jo den balance, der er det nye i dansk politik: at vi på den ene side holder styr på økonomien, reformerer, balancerer tingene, og på den anden side også prioriterer de mennesker, der har allermest behov for det. Det er den nye balance i dansk økonomi, og det ville egentlig klæde Venstre – når man er i det her humør i dag med at erkende, at det egentlig går meget godt – også lige at få det sidste med, i forhold til at overophedning og budgetoverskridelser var en rigtig dårlig ting for dansk økonomi.
Kl. 13:22
Formanden:
Hr. Lars Løkke Rasmussen, sidste omgang.
Kl. 13:22
Lars Løkke Rasmussen (V):
Men det er jo interessant at stå og blive belært om, hvad der ville klæde mig. Altså, jeg blander mig jo ikke i, hvad der vil klæde statsministeren, eller hvad statsministeren klæder sig i, eller hvad tasker, stiletter eller andet koster – det blander jeg mig ikke i. (Munterhed i salen).
Men jeg blander mig i, hvad man iklæder sin politik. Og der må man bare konstatere, at hovedfundamentet i den økonomiske politik, som vi har udviklet sammen med regeringen, er et fundament, som statsministeren gik til valg på at sprænge til atomer. Fred være med det; det er godt for Danmark. Vi leder landet herfra – det gør statsministeren. Jeg forsøger at give hende en hjælpende hånd; jeg er jo bare en oppositionspolitiker. Men vi driver Danmark herfra, og sammen kan vi så glæde os over, at oven på den hjørnesten, som statsministeren ville trille væk, er der lagt sten på sten, som gør, at vi er i en relativt god situation.
Men er den god nok? Det er jo det, jeg spørger til. Hvad er statsministerens ambitionsniveau, f.eks. omkring skatterne? Når f.eks. en gennemsnitlig familie i Danmark med to børn betaler 38,5 pct. af deres lønindkomst i skatter og sociale bidrag, mens en tilsvarende familie på den anden side af Øresundsbroen slipper med 30,5 pct., har vi så gjort det godt nok? Har vi sat ambitiøse nok mål?
Derfor vil jeg egentlig bare slutte af med at spørge og håbe, at jeg denne gang får et svar, om statsministeren er tilfreds med det, vi allerede har aftalt, eller om statsministeren har en yderligere ambition om, at vi i 2014 skal se på, hvordan vi kan drive f.eks. skatterne på de små indkomster længere ned. Det ville være rart at gå på ferie med, for så kunne man lade op og være klar i arbejdstøjet i det nye kalenderår til påny at hjælpe den her regering med at træffe beslutninger, der peger i den rigtige retning.
Kl. 13:24
Formanden:
Statsministeren.
Kl. 13:24
Statsministeren (Helle Thorning-Schmidt):
Det er ikke helt rigtigt, at Venstre ikke har interesseret sig for mine tasker eller stiletter. Det har Venstre interesseret sig overordentlig meget for. Det er jo også dokumentere. I sidste valgkamp forsøgte man faktisk at gøre en særlig ting ud af det, men så trak man lidt i land, for det var åbenbart lidt for pinligt. Men Venstre er måske dem, der over årene har interesseret sig allermest for det. Så sådan er det.
Hvis vi så lige går tilbage til det her skattespørgsmål, er det jo interessant at diskutere skat med Venstre, også fordi der er så utrolig meget, der blæser i vinden, for vi kender jo reelt ikke Venstres skattepolitik. Hvad er det egentlig Venstre vil? Man har jo bare inden for det sidste halve og hele år været hele vejen rundt, når der bliver diskuteret skattepolitik. Venstre har villet give skattelettelser til bankerne og olieselskaberne; man har villet sænke arveafgiften til glæde for de allerrigeste familier i Danmark; man har også villet give skattelettelser i bunden. Så man har sådan set været hele vejen rundt.
Jeg kunne egentlig godt tænke mig – det kan så være mit lille juleønske eller nytårsønske – at Venstre i det nye år vil lægge sin skattepolitik frem. Hvor ville det dog være rart at se Venstres skattepolitik. Jeg kan huske – jeg har også været i opposition en gang – at vi blev afkrævet svar på det ene og på det andet. Jeg vil egentlig godt stille bare det lillebitte krav til Venstre, at vi fik lov til at se Venstres skattepolitik. Det vil i hvert fald gøre det nemmere at finde ud af, hvordan Venstre vil finansiere det. Det ville måske også give anledning til at kunne drøfte, også her i Folketingssalen, hvem Venstre er enig med. Er man enig med Dansk Folkeparti, som jo ikke engang ville være med til den sidste skatteaftale? Er man enig med De Konservative eller måske med Liberal Alliance? Hvem er det, Venstre er enig med, når det gælder den skattepolitik, som ingen af os kender? Kom, Venstre! Et nytårsforsæt kunne være: Fremlæg en skattepolitik.
Kl. 13:26
Formanden:
Tak til hr. Lars Løkke Rasmussen.
Så er det hr. Kristian Thulesen Dahl som Dansk Folkepartis leder.
Kl. 13:26
Spm. nr. US 31
Kristian Thulesen Dahl (DF):
Tak for det, formand. Og selvfølgelig tak til statsministeren for de indledende bemærkninger. Nu er det jo femte gang, vi har spørgetimen, og det er altid en stor glæde at gå i Folketingssalen og få muligheden for at stille spørgsmål til landets statsminister. Det synes jeg altid er et stort privilegium.
Men jeg tror, de fleste, der overværer spørgetimen, godt kunne høre, at statsministeren her i sidste runde sluttede sin besvarelse af med at stille en lang række spørgsmål. Det kendetegner jo desværre bare det, som spørgetimen har udviklet sig til, nemlig at statsministeren returnerer med spørgsmål. Så jeg vil i dag være meget præcis i mine spørgsmål. (Statsministeren ryster på hovedet.) Det kan ikke nytte noget, for jeg hørte mange spørgsmål om andre partiers skattepolitik, i stedet for at man svarede på de spørgsmål, man selv blev stillet.
Når statsministeren i sin indledning siger det her med, at det går rigtig godt – det er jo det billede, statsministeren ønsker at give – vil jeg sige, at det tror jeg også afhænger lidt af øjnene, der ser. For de fleste, der har set på dansk politik i den sidste uge, har set en regering, som vist ikke har det helt så godt. Der har vist været en hel del ting omkring diverse ministerier; der har vist været 15 rokeringer – det tror jeg vi er oppe på nu – på de 2 år, statsministeren har været statsminister. Det giver jo en masse usikkerhed; det giver en masse problemer rundtomkring.
Der er Udenrigsministeriet, hvor vi lige har fået en redegørelse; der er topembedsmænd, der muligvis skal afhøres i forhold til deres gøren og laden; der er socialministeren – som sidder dér – som har foræret 1 mio. kr. væk, som om det var hendes egne penge, og som må indkassere en stor næse fra udvalgets side, ser det ud til; og så er der justitsministeren, som nu er forhenværende og måtte gå af, fordi han havde vildledt Folketinget. Og det er det sidste omkring den tidligere justitsminister, jeg gerne vil spørge statsministeren om, nemlig om statsministeren er enig med Folketingets flertal i, at det, som hr. Morten Bødskov gjorde sig skyldig i i forhold til den misere, var at bryde ministeransvarlighedsloven.
Det fremgår af ministeransvarlighedsloven, at man ikke må vildlede Folketinget, og hr. Morten Bødskov har jo selv erkendt, at han har vildledt Folketinget. Og derfor er et meget enkelt spørgsmål til statsministeren, om statsministeren er enig i, at det, vi var udsat for i sidste uge, var en erkendelse af, at man havde brudt loven om ministeransvarlighed.
Kl. 13:28
Formanden:
Statsministeren.
Kl. 13:28
Statsministeren (Helle Thorning-Schmidt):
Hr. Kristian Thulesen Dahl kommer med den samme bemærkning hver eneste gang. Jeg bruger normalt ikke det med at belære folk, og jeg vil også undlade at gøre det her, men der er altså forskel på at komme med en opfordring til et parti og så at stille et spørgsmål. Og det undrer mig egentlig, at hr. Kristian Thulesen Dahl ikke synes, at det er spændende i debatten her at give en opfordring til et andet parti. Det bør i hvert fald ikke forveksles med et spørgsmål, og en opfordring kan man vel godt give i den her debat. Ellers bliver det jo nok heller ikke den debat, som man havde forestillet sig fra starten.
Jeg skal medgive, at der har været nogle sager i løbet af den her uge, som vi da gerne ville have været foruden. Jeg var meget tilfreds med min justitsminister, og han har nu været nødt til at gå af. Og jeg er nødt til at henvise til det, som justitsministeren jo selv har sagt om det her spørgsmål, og det er meget tydeligt, at han over for Folketinget dybt har beklaget, at han har bidraget til, at medlemmerne af Retsudvalget fik en aflysning af det besøg på Christiania, som ikke var den reelle grund. Hvad betyder det? Jamen det betyder, at justitsministeren ikke har sagt sandheden til Folketinget, og det er meget alvorligt; det skal man selvfølgelig gøre. Det er jo også derfor, justitsministeren har beklaget det, og jeg synes, det er helt rigtigt, at justitsministeren har beklaget det, præcis som han har gjort.
Kl. 13:29
Formanden:
Hr. Kristian Thulesen Dahl.
Kl. 13:29
Kristian Thulesen Dahl (DF):
Tak. Jeg blev sådan set bare bekræftet i det, jeg indledte med at sige, nemlig at det er svært at få svar. Det er derfor, jeg stiller så præcist et spørgsmål: § 5 i lov om ministeransvarlighed fortæller jo, at en minister ikke må give Folketinget vildledende oplysninger; fortæller, at det kan man så straffes for; fortæller, at strafferammen er fængsel i indtil 2 år, og er statsministeren enig i, at det, den daværende justitsminister gjorde over for Folketinget, var at give vildledende oplysninger, og er statsministeren derfor også enig i, at ministeransvarlighedsloven dermed er brudt?
Altså, jeg synes, det er interessant. For det har noget at gøre med, at statsministeren, samtidig med at hun tager den beklagelse, der er kommet, til efterretning, eller hvordan hun vil formulere det, roser justitsministeren for det arbejde, han har gjort. Og jeg synes, det er interessant, hvis statsministeren her roser en minister, som hun selv erkender har brudt reglerne om ministeransvarlighed.
Så derfor er mit klare spørgsmål: Er statsministeren enig i, at den daværende justitsminister, nu forhenværende justitsminister, hr. Morten Bødskov, har brudt lov om ministeransvarlighed?
Kl. 13:31
Formanden:
Statsministeren.
Kl. 13:31
Statsministeren (Helle Thorning-Schmidt):
Jamen jeg kan kun gentage det, jeg sagde: Det, der er afgørende for mig, er, at Morten Bødskov over for Folketinget har beklaget dybt, at han har bidraget til, at medlemmerne af Retsudvalget har fået en begrundelse, som ikke var den reelle, og at han i øvrigt meget tydeligt har sagt, at der er ting i forløbet, som man gerne ville have håndteret anderledes. Altså, det er min vurdering af den sag, og så må hr. Kristian Thulesen Dahl jo have sin egen vurdering af sagen, men det er min vurdering.
Jeg synes også, det er rigtigt, at justitsministeren har sagt det, som man har gjort, til Folketinget, og så har der også været en parlamentarisk konsekvens for justitsministeren. For mig at se er den sag ikke længere, fordi justitsministeren netop har forklaret sagen i et samråd, han har beklaget det over for Folketinget og har sagt, at der er ting i den sag, som han ville have gjort anderledes. Det synes jeg er en stor beklagelse.
Jeg tror ikke, der er nogen her i Folketinget, som er mere ærgerlig over det end den tidligere justitsminister, og jeg synes, det er rigtigt, at han har beklaget det så tydeligt over for Folketinget.
Kl. 13:32
Formanden:
Hr. Kristian Thulesen Dahl.
Kl. 13:32
Kristian Thulesen Dahl (DF):
Grunden til, at det her er interessant, er jo, at det er en politiker, som statsministeren ønsker at have i sit partis gruppeledelse. Det er jo en politiker, som nu er EU-ordfører, og som i medierne bliver nævnt som en mulig dansk EU-kommissær. Altså, statsminiseren udtrykte i sidste uge det lønlige håb, at den regeringsrokade, der fandt sted i sidste uge, var den sidste i den her valgperiode. Derfor kigger man selvfølgelig interesseret på det og siger: Gad vide, hvem der så bliver dansk EU-kommissær?
Derfor er det da interessant, om en person, der har brudt loven om ministeransvarlighed ved at vildlede Folketinget, i virkeligheden er statsministerens bud på en EU-kommissær. Derfor er det interessant for Folketinget at få statsministerens svar på det enkle spørgsmål: Er statsministeren enig eller uenig i, at det, vi var udsat for, var, at hr. Morten Bødskov brød lov om ministeransvarlighed? Der står i lov om ministeransvarlighed, at hvis en minister giver vildledende oplysninger til Folketinget, har han overtrådt loven. Der står så i øvrigt, at strafferammen for det er op til 2 års fængsel. Samtidig har den tidligere justitsminister beklaget dybt, fordi han har givet Folketingets Retsudvalg en begrundelse, som ikke var reel. Det har også være nævnt af andre, at han har løjet. Han har altså vildledt Folketinget. Derfor: Kan vi ikke få et klart svar på, om statsministeren er enig i, at det, det her så er udtryk for, er, at man har brudt lov om ministeransvarlighed?
Kl. 13:33
Formanden:
Statsministeren.
Kl. 13:33
Statsministeren (Helle Thorning-Schmidt):
Det her er ikke et spørgsmål om, at jeg ikke vil svare. Det er et spørgsmål om, at vi ikke er enige. Jeg synes jo, jeg svarer på det her spørgsmål ved at henvise til, at hr. Morten Bødskov har været i et samråd i Folketinget, hvor han helt klart har beklaget, at han har bidraget til, at medlemmerne af Retsudvalget har fået en begrundelse for aflysning af Christiania-besøget, som ikke var den reelle. Det var det, som Morten Bødskov sagde i samrådet, da han var justitsminister. Og det er den besvarelse, jeg må give på det spørgsmål.
Jeg har oven i købet sagt, at jeg synes – det har hr. Morten Bødskov også sagt – at der har været ting i det forløb, som han gerne ville have gjort anderledes. Jeg synes, det er klogt, at han har svaret direkte på de spørgsmål, der er blevet stillet, og også har udtrykt den beklagelse, som han har gjort, i forhold til de ting, han har villet beklage. Så det er svaret på spørgsmålet.
Det er en alvorlig sag, for Folketinget skal selvfølgelig have korrekte oplysninger, og hr. Morten Bødskov er jo så heller ikke justitsminister længere.
Kl. 13:34
Formanden:
Tak i denne omgang til hr. Kristian Thulesen Dahl.
Så er det fru Johanne Schmidt-Nielsen som Enhedslistens partileder.
Kl. 13:35
Spm. nr. US 32
Johanne Schmidt-Nielsen (EL):
Tak for det. Jeg vil hverken kommentere statsministerens sko eller det, man måske sådan efterhånden skal kalde hr. Lars Løkke Rasmussens skofetich (munterhed). Jeg vil i stedet spørge ind til noget, som jeg synes er meget alvorligt, nemlig den reform, som alle Folketingets partier med undtagelse af Enhedslisten har vedtaget, kontanthjælpsreformen, som vil få nogle meget alvorlige økonomiske konsekvenser for danskere, der er ramt af arbejdsløshed. Det gælder jo ikke mindst unge under 30 år, som mister mange tusind kroner om måneden; særlig hårdt ramt bliver unge arbejdsløse forældre på kontanthjælp. De sociale organisationer har været ude at pege på, at det her simpelt hen vil betyde, at flere børn kommer til at vokse op i fattigdom med afsavn.
Men det, jeg vil spørge til, er faktisk et andet aspekt af kontanthjælpsreformen, nemlig den gensidige forsørgerpligt, som fremover også vil ramme mennesker, der bor sammen i det, aftaleparterne kalder for ægteskabslignende forhold, hvad man så end definerer det som. Den gensidige forsørgerpligt vil ramme tusindvis af mennesker, som bor sammen med et menneske, der er i arbejde; fremover vil de ikke kunne modtage kontanthjælp.
Regeringens argument har jo været, at man skulle ligestille mennesker, der bor sammen uden at være gift, med mennesker, der bor sammen i et ægteskab, som altså er gift med hinanden. Det argument holder jo bare ikke, for der er ikke tale om ligestilling. Hos de gifte par kan den person, der er i arbejde, benytte sin partners fradrag, og det betyder ifølge beregninger i Jyllands-Posten en forskel på omkring 15.000 kr. om året efter skat. Det tror jeg at statsministeren enig med mig i er ganske mange penge, ikke mindst for mennesker, som i forvejen har en stram økonomi.
Så mit spørgsmål er: Vil statsministeren erkende, at der dermed ikke er tale om nogen ligestilling, men at ugifte par, hvor den ene er arbejdsløs, fremover vil blive stillet markant ringere økonomisk end par, der er gift, og som står i samme situation?
Kl. 13:37
Formanden:
Statsministeren.
Kl. 13:37
Statsministeren (Helle Thorning-Schmidt):
Jeg hverken vil eller kan selvfølgelig nægte, at det her vil have konsekvenser for nogle familiers økonomiske situation – det vil det. Men det har også vejet tungt for regeringen i den her kontanthjælpsreform, at udgangspunktet for at få kontanthjælp er, at kontanthjælpen skal gives til dem, som ikke kan forsørge sig selv, og som ikke kan blive forsørget af deres familie.
Man kunne også vende fru Johanne Schmidt-Nielsens spørgsmål lidt om og spørge: Hvorfor er det egentlig, at gifte par skal stilles ringere end mennesker, der bor sammen og har forpligtelser over for hinanden uden at være gift? Det er det, som jeg ikke helt forstår. For det, som jeg opfatter vi gør her, er, at vi opdaterer kontanthjælpen til moderne tider, hvor der er mange, der lever sammen uden at være gift. Og jeg synes, at det giver meget, meget god mening, at der i forhold til kontanthjælp gælder samme regler for samlevende kærester som for de par, der vælger at være gift.
Jeg har meget vanskeligt ved at se, hvorfor man ikke også skulle have en gensidig forsørgerpligt, selv om man ikke vælger at være gift. Jeg har vanskeligt ved at se, hvilke begrundelser der skulle være for det.
Kl. 13:38
Formanden:
Fru Johanne Schmidt-Nielsen.
Kl. 13:38
Johanne Schmidt-Nielsen (EL):
Det var jo bare ikke et svar på mit spørgsmål. For det, jeg spurgte til, var, om statsministeren er enig med mig i, at der netop ikke er tale om ligestilling. For par, der lever sammen uden at være gift, vil nu være økonomisk ringere stillet end par, der lever sammen, og som er gift. Statsministeren taler om at være moderne. Synes statsministeren, at det er ligestilling, og synes statsministeren, at det er moderne, at par, der bor sammen uden at være gift med hinanden, stilles, synes jeg, betydelig ringere økonomisk set end par, der lever sammen i et ægteskab?
Kl. 13:39
Formanden:
Statsministeren.
Kl. 13:39
Statsministeren (Helle Thorning-Schmidt):
Jeg tror, rigtig mange af dem, som er gift og på kontanthjælp, omvendt har svært ved at se, hvorfor de skal stilles anderledes end mennesker, som er på kontanthjælp, og som ikke er gift. Jeg tror, der er rigtig mange, som vil se det på den måde. Jeg anerkender, at der så er fradraget. Det er utrolig vanskeligt at gøre noget ved, det koster også rigtig mange penge, men jeg synes da, at princippet om, at dem, som er samlevende og på kontanthjælp, skal sidestilles med dem, der er gift og på kontanthjælp, er korrekt.
Hvis man kigger på tallene, synes jeg også, det er værd at få med, at alle er sikret forsørgelse svarende til to personer på kontanthjælp, dvs. knap 28.000 kr. om måneden. For mange familiers vedkommende vil der så også være boligstøtte og børnecheck oven i det. Det er selvfølgelig ikke mange penge, det siger sig selv, men jeg har vanskeligt ved at se, hvorfor det skulle være så forkert, at man sidestiller mennesker på kontanthjælp, der ikke er gift, med dem, der er gift. Jeg tror i hvert fald, at dem, der er gift, har vanskeligt ved at se, hvorfor de skal stilles anderledes end dem, som ikke er gift.
Kl. 13:40
Formanden:
Fru Johanne Schmidt-Nielsen.
Kl. 13:40
Johanne Schmidt-Nielsen (EL):
Men man sidestiller dem netop ikke, og statsministeren sagde det jo lige nu. Statsministeren sagde, at der jo er det der med fradraget. Ja, der er det der med fradraget, og det betyder, at det argument, som har været bærende for regeringen, da man besluttede sig for, at to personer, der bor sammen uden at være gift, også skal være omfattet af den her gensidige forsørgerpligt, nemlig ligestillingen, ikke holder. De er ikke ligestillet. De samlevende er ringere stillet økonomisk. Jeg kan forstå, at statsministeren nu erkender det. Det synes jeg da er positivt, for det er jo et skridt på vejen. Statsministeren siger højt, at de faktisk ikke er ligestillet. Man er dårligere stillet, hvis man er samlevende, end hvis man er gift.
Jeg kan bare ikke forstå argumentet. Statsministeren siger to ting. Statsministeren siger, at det er besværligt. Nå ja, lad os se på, hvad den her reform kommer til at medføre af besvær. Altså, jeg tænker på det massive dyneløfteri, socialrådgiverne i landets kommuner skal ud i, når de skal tjekke, om folk, der har adresse samme sted, nu også er i et ægteskabslignende forhold, og hvad det ægteskabslignende forhold i øvrigt går ud på. Det kunne også være, der var tale om et bofællesskab eller to veninder, der bor sammen, eller tre personer, der bor sammen, eller hvad ved jeg. Jeg mener bare, at besvær har den her reform skabt så rigeligt af.
Det andet er, at statsministeren siger, at det vil koste penge, hvis de samboende får det samme fradrag som de personer, der er gift. Kan statsministeren ikke bekræfte, at det ikke vil koste et beløb i nærheden af, hvad den her reform, altså nedskæringen i kontanthjælpen, har indbragt?
Kl. 13:42
Formanden:
Statsministeren.
Kl. 13:42
Statsministeren (Helle Thorning-Schmidt):
Jeg ved ikke, om fru Johanne Schmidt-Nielsen har lavet de beregninger. Jeg tør ikke kaste mig ud i et tal, i forhold til hvad det ville koste. Det eneste, vi ved, er, at det er temmelig vanskeligt at få et overblik over alle samlevende. Hvad er det for en samlivsform, de har, og skal de i givet fald have hinandens fradrag? Jeg tror også, at fru Johanne Schmidt-Nielsen vil give mig ret i, at det er en meget, meget stor øvelse. Det, som jeg har svært ved at forstå, er, at Enhedslisten og fru Johanne Schmidt-Nielsen kan være imod, at mennesker, som bor sammen i et ægteskabslignende forhold, skal stilles anderledes og bedre end mennesker, der har valgt at være gift.
For jeg håber da, at vi alle sammen kan være enige om, at hele udgangspunktet for kontanthjælpen er, at den selvfølgelig skal gives til dem, som ikke kan forsørge sig selv. I Danmark har vi et system, hvor man, hvis man ikke kan forsørge sig selv, og hvis ens familie ikke kan forsørge en, skal have hjælp fra samfundet. Men netop derfor giver det jo også rigtig god mening at sidestille mennesker, som har valgt at leve sammen uden at være gift, med dem, som er gift. For mig giver det rigtig god mening.
Jeg vil også godt her på falderebet understrege, at jeg ikke har nogen problemer med at forstå, at det er hårdt for økonomien ude i familierne, og det er jo også derfor, vi har valgt at gøre hele næste år til et overgangsår, sådan at man kan vænne sig til den nye økonomiske situation. Det ville være meget hårdt, hvis man gjorde det fra den ene dag til den anden, og derfor er 2014 et overgangsår. For jeg forstår selvfølgelig godt, at for de familier, der bliver berørt, er det en økonomisk ændring af deres daglige liv.
Kl. 13:43
Formanden:
Tak til fru Johanne Schmidt-Nielsen.
Så er det hr. Anders Samuelsen som leder for Liberal Alliance.
Kl. 13:44
Spm. nr. US 33
Anders Samuelsen (LA):
Som vi ser det i Liberal Alliance, er en af de helt store udfordringer i det her land, at vi har så ufattelig mange mennesker placeret på en overførselsindkomst – folk i den arbejdsdygtige alder mellem 16 og 64 år. Vi har omkring 800.000 placeret uden for arbejdsmarkedet. Det er vel den største socialpolitiske katastrofe, vi overhovedet har i det her land, og vi er desværre i en langt, langt ringere situation, end man er f.eks. i Sverige. Der burde være 250.000 færre her på en overførselsindkomst i forhold til i Sverige.
Vi skal gøre noget ved den her udfordring. Det, der set fra Liberal Alliances side er vores problem, er, når vi ser på regeringens politik, at der ikke bliver gjort noget for alvor ved det her. Der er blevet lavet nogle småjusteringer, man kalder det reformamok nogle steder, men reelt set er det jo småjusteringer, for der er ikke noget i tallene fra regeringen selv, som peger i retning af, at vi vil få et markant fald på f.eks. 250.000 i antallet af personer på overførselsindkomst, så tallet kommer ned i nærheden af det svenske niveau. Det her har nogle store socialpolitiske konsekvenser for bl.a. de børn, som vokser op i familier, hvor man er i en situation, hvor enten den ene eller den anden ikke er i arbejde. Liberal Alliance har foreslået, at man kan give et massivt bidrag til at løse det her problem ved at lette skatten i bunden, ved at sørge for, at folk, som går på arbejde, får en lettelse – uanset indkomst – der svarer til ca. 20.000 kr. om året. Det er ud fra et grundlæggende princip om, at det er en dårlig idé, at man skal beskatte folk, inden de egentlig er i stand til at forsørge sig selv. Hvis man laver den her lettelse i bunden, giver det også et langt større incitament til også at tage lavtlønsjob og dermed komme i beskæftigelse.
Hvad siger statsministeren til at angribe den her problemstilling, den her socialpolitiske kæmpemæssige udfordring fra den vinkel – altså lette skatten i bunden?
Kl. 13:46
Formanden:
Statsministeren.
Kl. 13:46
Statsministeren (Helle Thorning-Schmidt):
Vi har jo lettet skatten, og vi har jo sikret, at det for flere mennesker kan betale sig at arbejde. Det er netop det, regeringen har gjort. Det kan godt være, vi ikke har gjort det i det tempo, Liberal Alliance synes er det rigtige, men det er måske også lidt overilet, kan man sige. Men vi har jo lettet skatten, og vi har sikret, at f.eks. enlige forsørgere får et højere beskæftigelsesfradrag, sådan at man får mere til sig selv ved at påtage sig et arbejde.
Nu har det været diskuteret rigtig meget, at der for 250.000 mennesker, som nogle siger tallet er, ikke er nogen nævneværdig gevinst ved at gå på arbejde, men vi skal bare huske, at halvdelen af de mennesker får over 2.000 kr. mere ved at bevæge sig ud på arbejdsmarkedet, og det tror jeg for rigtig mange familier, selv om hr. Lars Løkke Rasmussen har gjort alt for at forklejne det, er rigtig mange penge. Så vi har jo gjort en del for at sikre, at vi kommer tættere på det her med, at den enkelte, når vedkommende tager et arbejde, også kan se det på familiens økonomis bundlinje. Og sådan skal det også være.
Kl. 13:47
Formanden:
Hr. Anders Samuelsen.
Kl. 13:47
Anders Samuelsen (LA):
Jeg står her ikke for ikke at anerkende, hvad man måtte have gjort. Jeg taler fremadrettet, fordi på trods af det, man har gjort, er der intet i tallene og i de forudsigelser, der kommer selv fra regeringens side, som tyder på et markant fald i det antal personer i den arbejdsdygtige alder, som er uden for arbejdsmarkedet. Og det er jo det, der er det store socialpolitiske problem.
Hvordan kan vi overhovedet acceptere det? Vi har, hvad man kalder en rød regering, og vi har stadig væk udsigt til ca. 800.000 placeret uden for arbejdsmarkedet, uden for fællesskabet. Så det, jeg prøver at få en diskussion op at køre om her, er: Hvad har regeringen af intentioner på området? Og så for gøre det meget konkret prøver jeg at tage udgangspunkt i vores eget udspil, nemlig at løfte markant i skatten i bunden, altså at give folk, som er i beskæftigelse, en skattelettelse, der svarer til ca. 20.000 kr. om året, så man ikke betaler skat af de første 84.000 kr., man tjener.
Lad mig prøve at gøre det her helt konkret i forhold til, hvad det kan betyde i en beskæftigelsessituation. Vi havde diskussionen med nogle slagteriarbejdere for nylig, som fik et tilbud – i citationstegn – om at gå 13.000 kr. ned i løn om året for at bevare arbejdspladser og måske oven i købet udbygge antallet af arbejdspladser i det her land. Det blev til et nej. Tænk nu, hvis de havde været omgivet at politikere, som havde sagt: Prøv at høre, I får en skattelettelse på ca. 20.000 om året. Så giver det måske mere mening at sige: O.k., af de 20.000 kr. giver vi så en lønnedgang på 13.000 kr. om året. Det er stadig væk 7.000 kr. mere til os selv, og så har vi oven i købet sikret arbejdspladserne og måske oven i købet udbygget arbejdspladserne.
Det er den tankegang, jeg gerne vil have statsministeren til at gå ind i og prøve at diskutere (Formanden: Ja tak!), fordi det har nogle enormt store, positive socialpolitiske konsekvenser, at man flytter folk fra at være uden for arbejdsmarkedet til at komme ind på arbejdsmarkedet. Vil statsministeren gå ind i den diskussion (Formanden: Statsministeren) og ikke bare sige, at vi har gjort noget. Vi skal jo gøre mere for at løse problemet.
Kl. 13:48
Formanden:
Statsministeren.
Kl. 13:49
Statsministeren (Helle Thorning-Schmidt):
Vi er meget tilfredse med, hvor langt vi er nået på skatteområdet. Vi er nået rigtig langt, også i forhold til hvad man kunne præstere i de sidste 10 år. Vi er nået rigtig langt på skatteområdet, og det er vi meget tilfredse med. Når man så oven i købet kan lave en skattereform, som er socialt fair og ordentlig, er det klart, at det er noget, vi er tilfredse med.
Men man skal også passe på, og det er der, hvor Liberal Alliance måske mildt sagt går lidt for vidt, fordi der jo også er en grænse for, hvor meget man kan sænke skatten, uden at det går ud over vores velfærd. Det er jo den balance, som regeringen hele tiden forsøger at finde, at vi har haft mulighed for at sænke skatten, vi har haft mulighed for at gennemføre nogle reformer, men vi er hele tiden optaget af den balance om, at vi ikke kan have nulvækst eller minusvækst, som Liberal Alliance går ind for, i den offentlige sektor.
Det er jo fair nok, at der er den forskel i dansk politik, men vi går altså ind for at finde en fornuftig balance, sådan at vi ikke sænker skatterne så meget, at vi ikke har råd til det velfærdssamfund, som det også er mit klare indtryk at danskerne gerne vil have. Danskerne, tror jeg, vil gerne have, at vi behandler vores ældre medborgere med værdighed og ordentlighed. (Formanden: Ja tak!). De vil gerne have, at vores børn lærer mere i skolen, at der er plads til både ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser, og at vi har råd til et solidarisk velfærdssamfund. Det er den balance, regeringen er optaget af. Det er jo helt fair, at Liberal Alliance ikke er optaget af den balance, men det er regeringen nu engang.
Kl. 13:50
Formanden:
Hr. Anders Samuelsen.
Kl. 13:50
Anders Samuelsen (LA):
Jeg er ked af, at det skal blive så polemisk. Jeg ved ikke, om statsministeren vil komme med nogle citater fra vores principprogrammer og arbejdsprogrammer, hvor der står, at vi ikke ønsker, at man skal kunne få ordentlig undervisning, at man ikke skal modtage ordentlig socialhjælp, at man ikke osv. osv. Det er jo ikke det, diskussionen drejer sig om. Det, den i bund og grund drejer sig om, er, hvordan vi kan finansiere det her på en bæredygtig måde, samtidig med at vi løser nogle af de socialpolitiske udfordringer, vi står over for.
Jeg har selv arbejdet med handicappede i mange år, inden jeg kom ind i Folketinget, og set, hvilken ufattelig tilfredsstillelse det er at få en mulighed for at komme ind på arbejdsmarkedet, og det, statsministeren står her i dag og siger til de mennesker, som står uden for og ikke kan komme ind, fordi der ikke er gang i arbejdsmarkedet, fordi de her arbejdspladser ikke opstår, fordi de flytter ud af landet, er, at vi synes, vi har gjort nok. Vi synes, at vi har gjort det rigtig godt, og vi har ligesom ikke rigtig mere at komme med. Det er da utrolig uambitiøst, og det er da en socialpolitisk katastrofe, hvis det er det, der er ambitionsniveauet for regeringen.
Kan man finde pengene uden at skære på den grundlæggende velfærd? Ifølge Ugebrevet Mandag Morgen er der 55 mia. kr. at hente ved at effektivisere. Regeringens egen produktivitetskommission har peget på, hvor mange milliarder der ligger. Det lille forslag, som vi har stillet, om at lette skatten i bunden, som virkelig ville have en enorm effekt i forhold til at skabe nye job og dermed flytte folk fra passiv forsørgelse over i en aktiv arbejdsmarkedsindsats, koster ca. 40 mia. kr. Så skal man ikke betale skat af de første 84.000 kr., man tjener om året. Hvorfor vil statsministeren ikke bare gå ind og begynde at diskutere det (Formanden: Ja tak!) i stedet for at lukke debatten ned og sige, at så ødelægger vi vores velfærdssamfund. Det er jo ikke det, der er vores ambition. Vores ambition er at sikre ligesom statsministeren – og jeg tror at vi er enige – et bæredygtigt velfærdssamfund.
Kl. 13:52
Formanden:
Statsministeren
Kl. 13:52
Statsministeren (Helle Thorning-Schmidt):
Det er lidt underligt, at hr. Anders Samuelsen siger, at jeg er polemisk, når jeg blot forsøger at sige, at der er forskel i dansk politik. Liberal Alliance må have deres holdninger. Vi har jo alle sammen hørt hr. Joachim B. Olsen udtale sig om de fattige i Danmark med utrolig stor mangel på respekt for, at vores liv kan falde forskelligt ud, og at man også kan ende på en side af livet, hvor tingene ikke er så lyse.
Jeg synes ikke, at det er et udtryk for, at Liberal Alliance er optaget af en fornuftig velfærdspolitik i Danmark. Og lad os da bare sige det, som det er: Liberal Alliance vil give kæmpestore skattelettelser på bekostning af fællesskabet og et stærkt velfærdssamfund. Der er jo ikke nogen tvivl om, at det forholder sig sådan, og det, der ærgrer mig, er, at når man siger det, bliver man beskyldt for at polemisere.
Det er et fair nok synspunkt. Regeringen er bare lodret uenig, for vi mener, at man skal give skattelettelser, og det har vi gjort, men samtidig sikre, at vi får råd til en fornuftig balance og også kunne udvikle vores velfærdssamfund. Det er jo en helt naturlig forskel i dansk politik. Det ville klæde Liberal Alliance at erkende det og lade være at forsøge at bilde danskerne ind, at man både kan få det ene og det andet, for det kan man ikke.
Kl. 13:53
Formanden:
Tak til hr. Anders Samuelsen. Så er det hr. Lars Barfoed.
Jeg er nødt til at sige, at det her er den femte runde, vi har haft af spørgetimen. Der er ikke sket så store overskridelser af taletiden de fire foregående gange, som der er i dag. Formanden har prøvet at være liberal, men det kan jo ikke blive ved (Munterhed).
Hr. Lars Barfoed.
Kl. 13:53
Spm. nr. US 34
Lars Barfoed (KF):
Tak for det. Jeg vil da gerne starte med at sige, at jeg synes, det er meget fint, at statsministeren sådan bruger lejligheden her, hvor vi nærmer os jul og nytår, til at gøre lidt status over, hvordan verden eller i hvert fald Danmark ser ud nu ved årsskiftet. Det, der så også altid er interessant – og nu forlanger jeg ikke, at statsministeren skal løfte sløret for nytårstalen – er at gøre sig nogle overvejelser om, hvad der skal ske i det kommende år. Hvad er det for en udvikling, vi skal skabe for Danmark i det kommende år?
Vi skal også være lidt gode ved hinanden her ved juletid, og der vil jeg sige, at jeg synes, det var forfriskende og rigtigt, at regeringen i forbindelse med den økonomiske redegørelse fra december valgte at sætte fokus på, hvorfor det er, at det går bedre i Sverige end i Danmark. Og jeg er så meget enig med økonomi- og indenrigsministeren, som i forbindelse med redegørelsen sagde, at man netop i Sverige har opnået nogle store resultater, og at hvis vi i Danmark – sagde økonomi- og indenrigsministeren – skal have samme vækstrate som i Sverige, så kræver det endnu flere reformer og hårde politiske valg. Og det er vi i Det Konservative Folkeparti meget enige i.
Hvis det er udtryk for regeringens politik, og det er sådan set det, jeg vil spørge statsministeren om, nemlig om statsministeren er enig med økonomi- og indenrigsministeren i det synspunkt, så synes jeg, det kunne være spændende at få en debat om, hvad det er, vi skal gøre for at nå de samme resultater, som man har nået i Sverige. Hvad er det for nogle reformer, vi skal gennemføre i Danmark, svarende til de reformer, man har gennemført i Sverige, så vi kan få en mindre offentlig sektor, lavere skattetryk og bedre vilkår for virksomhederne?
Så jeg vil gerne spørge statsministeren, om statsministeren er enig med økonomi- og indenrigsministeren i, at vi skal se til Sverige og gennemføre reformer, som de har gjort i Sverige, for at komme videre i retning af den samme vækstrate, som de har.
Kl. 13:55
Formanden:
Ministeren.
Kl. 13:55
Statsministeren (Helle Thorning-Schmidt):
Jeg synes, det er meget vigtigt at sammenligne med vores nabolande, lære af de erfaringer, som de har gjort, og også kigge på, hvordan det er sammenlignet med Danmark. Og når man kigger på f.eks. svensk og dansk økonomi, som hr. Lars Barfoed også gør i dag, så synes jeg, der er et par ting, som i virkeligheden springer i øjnene, og som jeg også håber at dem, der sad i regering, før vi kom til, husker på også fremover.
For den første ting, der springer i øjnene, er, at svensk økonomi jo aldrig blev så overophedet, som den danske økonomi blev. Under den regering – dengang hr. Lars Barfoed var med til det hele, og dengang hr. Lars Løkke Rasmussen sad med – var der en overophedning, og den samme overophedning ramte faktisk ikke svensk økonomi. Det er også derfor, jeg bliver ved med at sige, at krisen ramte hårdt, fordi der ikke var styr på tingene under den tidligere regering. Den anden ting er, at man i Sverige har haft en bedre underliggende vækst, end vi har haft i Danmark, og det betyder også noget.
Men ud over det er der selvfølgelig også produktiviteten, og det er også derfor, vi ved regeringens dannelse var optaget af at få sat fokus på, få sat skarpt på produktiviteten. Produktivitetskommissionen har jo løbende rapporteret tilbage og kommer også til at gøre det endeligt i det nye år, og på baggrund af det bliver vi nødt til at tage en drøftelse af, om vi er produktive nok i Danmark. Er vi produktive nok i den offentlige sektor, er vi produktive nok i den private sektor? Den diskussion ser jeg meget frem til at komme i gang med. Jeg håber selvfølgelig også, hr. Lars Barfoed og Det Konservative Folkeparti vil deltage i den.
Men det, der er vigtigt at få sagt nu, er, at det ikke er sådan, at svenskerne er kommet let til det. Nej, det er faktisk, fordi de undgik en overophedning og havde et bedre vækstgrundlag op igennem 00'erne, og på den måde håber jeg da også at Konservative Folkeparti og Venstre for den sags skyld vil tage meget præcis ved lære af, hvorfor svenskerne er kommet længere end os. Det startede helt tilbage i 00'erne.
Kl. 13:57
Formanden:
Hr. Lars Barfoed.
Kl. 13:58
Lars Barfoed (KF):
Statsministeren ved jo godt, at vi i Det Konservative Folkeparti har medvirket til at gennemføre de budgetstramningsregler, som skal sikre, at man i Danmark overholder de offentlige budgetter, også ude i kommunerne. Det er vi jo fuldstændig enige om.
Nu har jeg lagt mærke til, at statsministeren et par gange i dag har henvist til fortiden i forbindelse med en ekspansiv finanspolitik, og jeg må forstå, at statsministeren mener, at den måske har været for ekspansiv. Det var jo ikke statsministerens synspunkt, da statsministeren var oppositionsleder. Der husker jeg tydeligt, hvordan statsministeren skosede os og ville have, at vi skulle ekspandere finanspolitikken endnu mere. Jeg mener at erindre, at statsministeren på et tidspunkt mente, at vi skulle bruge 30 mia. kr. på at booste den økonomiske vækst i Danmark, så vi for alvor fik vækst og kom ud af krisen. Det var statsministerens, den daværende oppositionsleders, medicin. Vi havde altså haft en endnu større eksplosion i udgifterne, hvis vi havde fulgt den daværende oppositionsleders råd. Det gjorde vi heldigvis ikke.
Men altså, tilbage til Sverige: Hvad er det for nogle reformer? Hvis statsministeren er enig med økonomi- og indenrigsministeren, hvad er det så for nogle reformer, man gerne vil gennemføre i den kommende tid? For jeg kan forstå på økonomi- og indenrigsministeren, at vi skal have flere reformer og hårde politiske valg, og det er vi jo i Det Konservative Folkeparti med på at medvirke til. Kan statsministeren give os en idé om det?
Kl. 13:59
Formanden:
Statsministeren.
Kl. 13:59
Statsministeren (Helle Thorning-Schmidt):
Lige til den første del vil jeg sige, at så er vi tilbage igen: Forklaringen på, at der var overophedning under den tidligere regering, er åbenbart, at det var Socialdemokraternes skyld. Jeg synes, det er sådan lidt underligt, at man ikke vil påtage sig et ansvar. Man er tydeligvis, og det gjaldt også hr. Lars Løkke Rasmussen tidligere i dag, klar til at påtage sig et ansvar for det, man synes er gået godt, men når vi sætter fokus på og sætter skarpt på, at økonomien var præget af overophedning, så minder det mig sådan lidt om en Olsenbandefilm, for så var det bare Socialdemokraternes skyld. Det klæder hverken hr. Lars Løkke Rasmussen eller hr. Lars Barfoed. Man bør påtage sig et ansvar.
Jeg er enig i, at vi kan lære af svenskerne, bl.a. i forhold til højere produktivitet, og der kommer vi i gang med det store arbejde på den anden side af nytår. Men vi kan jo også lære af fortiden bare her i Danmark, så det ville her på falderebet klæde hr. Lars Barfoed at erkende, at en af grundene til, at det går bedre i Sverige, er, at de ikke har været udsat for den samme overophedning, som var tilfældet under den tidligere regering.
Kl. 14:00
Formanden:
Må jeg lige bede om lidt mere ro i salen.
Hr. Lars Barfoed.
Kl. 14:00
Lars Barfoed (KF):
Nu vil jeg bare sige til statsministeren, at det jo ikke var mig, der startede den polemik om fortiden; det er jo statsministeren, der, når jeg spørger til, hvilke reformer der så skal gennemføres, begynder at tale om, at vi ikke førte en tilstrækkeligt stram økonomisk politik. Så tillader jeg mig i al stilfærdighed at sige til statsministeren, at statsministerens anbefaling til os dengang var, at vi skulle øge de offentlige udgifter mere, end vi gjorde, men lad nu det ligge.
Jeg synes, vi skal gennemføre reformer. I Sverige har de klart et lavere offentligt forbrug, de har et lavere skattetryk, og de er ved at få en endnu lavere selskabsskat, end vi har det i Danmark. De har sænket personskatterne mere, end vi har i Danmark, og de har flere andre ordninger, f.eks. en meget bedre boligjobfradragsordning, end vi har i Danmark, på 50.000 skr. om året, der også bidrager til at fjerne sort arbejde. Sådan er der en lang række ting, hvor vi kan lære af, hvad man har gjort under en konservativt ledet regering i Sverige. Jeg ved jo godt, at statsministeren er mere med på at lave reformer, når statsministeren er i regering, mens det er vanskeligt at få statsministeren med på det, når statsministeren er i opposition, og derfor fornemmer jeg lidt, at det måske haster, hvis vi skal have statsministeren med til at lave reformer i Danmark.
Kl. 14:01
Formanden:
Statsministeren.
Kl. 14:01
Statsministeren (Helle Thorning-Schmidt):
Det var hr. Lars Barfoed selv, som diskuterede Sverige kontra Danmark, og det er en fin diskussion; jeg er sikker på, at vi kan lære rigtig meget af Sverige. Produktivitet er en af tingene, og det skal vi jo i gang med efter nytår. Men det forekommer besynderligt, at hr. Lars Barfoed ikke vil høre, når det handler om, hvad der egentlig er gået forud for, at de klarer sig bedre i Sverige. For det, der er gået forud, er, at de ikke i 10 år har haft en regering, som, da det gik rigtig godt, ikke sørgede for, at økonomien ikke blev overophedet. Ud over det har de i Sverige haft en bedre underliggende vækst, og det bør da komme med i analysen.
Jeg kan sagtens høre, at hverken hr. Lars Barfoed eller hr. Lars Løkke Rasmussen ønsker at tale om den del af deres regeringstid, men hvis man er så optaget af at evaluere det hele, også bagudskuende, så ville det da klæde hr. Lars Barfoed og hr. Lars Løkke Rasmussen at tage den del af historien med.
Kl. 14:02
Formanden:
Tak til hr. Lars Barfoed.
Så har vi en anden stribe til hr. Kristian Thulesen Dahl. Værsgo.
Kl. 14:03
Spm. nr. US 35
Kristian Thulesen Dahl (DF):
Tak for det. [Udfald af lyd] ... at tiden skred så meget, men jeg er glad for, at jeg får anledning til det.
Jeg har jo flere gange her i Folketinget i løbet af efteråret forsøgt at få en debat med statsministeren om velfærdsturisme – det her begreb med, at folk bl.a. fra østeuropæiske lande kan komme til Danmark og ikke bare arbejde, så vi risikerer social dumping og den slags, men jo også få velfærdsydelser udbetalt. Og en af de ting, som vi også diskuterede på min foranledning for 14 dage siden, var specifikt børnechecken, fordi regeringen dér har lavet om på de ting, der ellers gælder i forhold til udbetaling af børnechecken, altså, at man bl.a. kan komme fra et østeuropæisk land og så få børnechecken sendt tilbage til ens hjemland, hvor børnene opholder sig.
Der lavede vi jo i 2010 sammen med den daværende regering et optjeningsprincip, der gjorde, at man dog skulle være i Danmark i i hvert fald 2 år, før man kunne få den fulde børnecheck sendt til hjemlandet. Men regeringen – og det var det, jeg tog op for et par uger siden – har så lavet om på administrationen af de her regler. Regeringen har fjernet det her optjeningsprincip, så man får den fulde børnecheck fra dag et; hvis eksempelvis en østeuropæisk arbejder kommer til Danmark for at arbejde og har børn i hjemlandet, så sendes der altså nu fra dag et en børnecheck tilbage til hjemlandet.
Det er jo i strid med de regler, der fremgår af den danske lovgivning, og derfor synes jeg, det er interessant i dag at få statsministeren til for det første at bekræfte det, hun sagde foran pressen for 14 dage siden, nemlig at regeringen rent faktisk administrerer i strid med dansk lov, sådan som den er formuleret i dag, fordi man administrerer efter Europa-Kommissionens ønske. Og det andet spørgsmål, som det er naturligt at statsministeren forholder sig til i dag, er så selvfølgelig, på hvilket hjemmelsgrundlag man gør det – altså hvordan man kan gøre det som mindretalsregering, at man vælger at administrere i strid med dansk lov, fordi Europa-Kommissionen har et ønske om det. De to spørgsmål, altså en bekræftelse på tingenes tilstand og et svar på, på hvilket hjemmelsgrundlag man faktisk kan gøre det, vil jeg meget gerne have statsministeren til at besvare i dag.
Kl. 14:05
Formanden:
Må jeg bede om lidt mindre baggrundsstøj, for det er meget svært at høre både spørgeren og statsministeren.
Statsministeren.
Kl. 14:05
Statsministeren (Helle Thorning-Schmidt):
Jeg undrer mig lidt over, at hr. Kristian Thulesen Dahl stillede det spørgsmål sidste gang, for det er sådan set noget, som Folketinget løbende er blevet orienteret om – hele det her spørgsmål om, hvordan regeringen administrerer i forhold til børn- og ungeydelsen. Vi har gjort os umage med at holde Folketinget orienteret. Og Danmark er jo forpligtet til at følge EU-retten i den henseende. Det er også derfor, at vi ændrede administrationen af optjeningsprincippet, så snart det stod klart, at den tidligere praksis ikke holdt.
Så kan man jo sige, om vi skal vente på en dom eller en åbningsskrivelse, men vi har hele tiden holdt Folketinget orienteret om, at vi har ændret administrationen af det her optjeningsprincip. Og derfor synes jeg også, det er sådan et underligt skuespil, hr. Kristian Thulesen Dahl kommer med her, hvor han lader, som om han ikke ved det og ikke har styr på det. For alle ved, at vi har ændret administrationen af optjeningsprincippet, sådan at det er i overensstemmelse med EU-retten.
Kl. 14:06
Formanden:
Hr. Kristian Thulesen Dahl.
Kl. 14:06
Kristian Thulesen Dahl (DF):
Nej, nu tror jeg bare, at de fleste her kan høre, at det skrider fuldstændigt, altså når man siger, det er et skuespil, jeg opfører, når jeg kan stå her med den danske lov, der fortæller, på hvilket grundlag man kan få børnecheck sendt til børn i udlandet, og så få en oplysning fra statsministeren, som er blevet bekræftet her i dag, om, at det ikke er de regler, der administreres efter, men at der administreres efter nogle andre regler, nogle ting, som Europa-Kommissionen har et ønske om, nemlig om, at man har skrottet den danske regel her.
Så spørger jeg bare: På hvilket hjemmelsgrundlag har man gjort det? Ud fra hvilken lov har man gjort det? Med hvilken juridisk ret har man ladet en henvendelse fra Europa-Kommissionen gøre, at man som mindretalsregering kan sidde dansk lov overhørig? Jeg rejste det også for 14 dage siden, og det hånede statsministeren mig for, altså i forhold til det der med, om det bare var 1 måned, der var afgørende for, hvornår regeringen kom med et lovforslag. For regeringen kunne så med det samme, den havde muligheden for det, være gået i Folketinget med et lovforslag, der ændrede på dansk lov, men det har man jo ikke gjort. Og der henviste jeg jo sidste gang statsministerens opmærksomhed på regeringens eget lovprogram, hvor der stod, at man ville komme med et lovforslag i november måned, der rettede op på det her juridiske problem, men det har man ikke gjort. Det sidste, den afgående skatteminister nåede at gøre, var at indkalde til forhandlinger om det her i det nye år, altså i 2014.
Så derfor vil jeg bede statsministeren forholde sig til spørgsmålet: Hvad er hjemmelsgrundlaget for at administrere i strid med dansk lovgivning?
Kl. 14:07
Formanden:
Statsministeren.
Kl. 14:07
Statsministeren (Helle Thorning-Schmidt):
Jamen hjemmelsgrundlaget er jo EU-retten. Der er tale om en forordning, som har direkte virkning i Danmark, og det bør hr. Kristian Thulesen Dahl da også have sat sig ind i. Og derfor administrerer vi naturligvis efter de regler, der er. Alt andet ville jo være forkert. Det kan i øvrigt ikke komme bag på hr. Kristian Thulesen Dahl, for regeringen har gjort sig umage med at fortælle det til Folketinget.
Nu sidder hr. Lars Løkke Rasmussen så og råber op, og på den måde kommer man jo ind i debatten, vil jeg sige til hr. Lars Løkke Rasmussen. Ville hr. Lars Løkke Rasmussen som leder af en regering have gjort noget som helst andet end at forholde sig til EU-retten? Ville man vente på, at der bare kom en dom? Er det den måde, man agerer på, altså at går den, så går den, altså at man venter på, at der er nogle, der opdager det, før man gør noget ved det? Det er ikke den måde, vi administrerer på i regeringen.
Kl. 14:08
Formanden:
Hr. Kristian Thulesen Dahls sidste omgang.
Kl. 14:08
Kristian Thulesen Dahl (DF):
Det er godt nok specielt at opleve, at en mindretalsregering ikke har kunnet konstatere at have et flertal her i Folketingssalen for at lave de danske lovregler for udbetaling af børnefamilieydelse til børn i udlandet om. Det har man ikke kunnet finde et flertal for, og så administrerer man bare, som om loven ikke eksisterer, altså fordi man har fået en henvendelse fra Europa-Kommissionen, som man så har lagt ud på Skatteministeriets hjemmeside en sen aften tilbage i sommer. Jamen det er da fantastisk.
Jeg vil sige til statsministeren, at jeg må insistere på, at regeringen fortæller Folketinget her i dag i den her spørgetime – nu har man haft 2 uger til at forberede den her diskussion, og jeg kan også se på statsministerens notater foran hende, at det har man også gjort, så derfor må man også kunne fortælle det – og på hvilket hjemmelsgrundlag man mener at kunne regere det her land i strid med dansk lovgivning. Man kunne være kommet med et lovforslag i efteråret. Man havde skrevet det i sit eget lovprogram. Man har ikke gjort det, fordi der ikke på nuværende tidspunkt eksisterer et flertal her i Folketinget for at lave den danske lov om. Men hvordan kan regeringen så som mindretalsregering administrere i strid med dansk lovgivning, når den ikke kan finde et flertal her i Folketingssalen for at lave dansk lov om?
Kl. 14:09
Formanden:
Statsministeren.
Kl. 14:09
Statsministeren (Helle Thorning-Schmidt):
Når jeg betegner det som et skuespil, er det, fordi hr. Kristian Thulesen Dahl simpelt hen må tale mod bedre vidende. Hr. Kristian Thulesen Dahl må vide, at det ikke har opsættende virkning; når der er en forordning, skal man rent faktisk følge den. Vi er en regering, som følger den lovgivning, der er. Vi sidder ikke og venter på, at nogle skal opdage det, eller at vi får en dom, eller at vi får en åbningsskrivelse. Når vi vurderer, at vi ikke har EU-retten på vores side, så følger vi selvfølgelig den lovgivning, der er. Og det vil sige, at vi stadig har et optjeningsprincip for børnechecken og børnetilskuddet, men administrationen er ændret, sådan at den er i overensstemmelse med EU-retten. Hr. Kristian Thulesen Dahl må jo vide, at EU-retten på det her punkt har forrang, og vi er ikke en regering, som handler i strid med lovgivningen. Jeg ved ikke, om det er det, Kristian Thulesen Dahl gerne vil have fremadrettet, men det gør regeringen naturligvis ikke.
Kl. 14:10
Formanden:
Tak til hr. Kristian Thulesen Dahl og til statsministeren.
Spørgetimen er afsluttet.
Kl. 14:11
Meddelelser fra formanden
Formanden:
I dag er følgende anmeldelse:
Ministeren for sundhed og forebyggelse (Astrid Krag):
Lovforslag nr. L 102 (Forslag til lov om ændring af sundhedsloven. (Ophævelse af den offentlige rejsesygesikring)).
Titlen på den anmeldte sag vil fremgå af www.folketingstidende.dk (jf. ovenfor).
Det næste punkt på dagsordenen er:
2) Fortsættelse af forespørgsel nr. F 2 [afstemning]:
Forespørgsel til ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser om kvaliteten på uddannelsesområdet.
Af Esben Lunde Larsen (V), Jens Henrik Thulesen Dahl (DF), Merete Riisager (LA) og Vivi Kier (KF).
(Anmeldelse 02.10.2013. Fremme 08.10.2013. Forhandling 13.12.2013. Forslag til vedtagelse nr. V 11 af Esben Lunde Larsen (V), Kirsten Brosbøl (S), Jens Henrik Thulesen Dahl (DF), Lotte Rod (RV), Annika Smith (SF), Rosa Lund (EL), Merete Riisager (LA) og Vivi Kier (KF)).
Kl. 14:11
Afstemning
Formanden:
Forhandlingen er sluttet, og vi går til afstemning om det fremsatte forslag til vedtagelse.
Der stemmes om forslag til vedtagelse nr. V 11 af Esben Lunde Larsen (V), Kirsten Brosbøl (S), Jens Henrik Thulesen Dahl (DF), Lotte Rod (RV), Annika Smith (SF), Rosa Lund (EL), Merete Riisager (LA) og Vivi Kier (KF), og der kan stemmes nu.
Jeg slutter afstemningen.
Forslag til vedtagelse nr. V 11 er enstemmigt vedtaget med 104 stemmer.
[For stemte 104 (V, S, DF, RV, SF, EL, LA, KF og Uffe Elbæk (UFG)), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0].
Hermed er forespørgslen afsluttet.
Det næste punkt på dagsordenen er:
3) 3. behandling af lovforslag nr. L 57:
Forslag til lov om tilskud til Færøernes hjemmestyre for 2014-2016.
Af finansministeren (Bjarne Corydon).
(Fremsættelse 31.10.2013. 1. behandling 12.11.2013. Betænkning 04.12.2013. 2. behandling 12.12.2013).
Kl. 14:12
Forhandling
Formanden:
Der er ikke stillet ændringsforslag.
Ønsker nogen at udtale sig?
Det er ikke tilfældet, og så går vi til afstemning.
Kl. 14:12
Afstemning
Formanden:
Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse. Der kan stemmes nu.
Jeg slutter afstemningen.
Lovforslaget er enstemmigt vedtaget med 103 stemmer og vil nu blive sendt til statsministeren.
[For stemte 103 (V, S, DF, RV, SF, EL, LA, KF og Uffe Elbæk (UFG)), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0].
Det næste punkt på dagsordenen er:
4) 3. behandling af lovforslag nr. L 26:
Forslag til lov om udbygning af Fynske Motorvej syd om Odense.
Af transportministeren (Pia Olsen Dyhr).
(Fremsættelse 02.10.2013. 1. behandling 31.10.2013. Betænkning 28.11.2013. 2. behandling 12.12.2013. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling).
Kl. 14:13
Forhandling
Formanden:
Der er ikke stillet ændringsforslag.
Ønsker nogen at udtale sig?
Det er ikke tilfældet, og så går vi til afstemning.
Kl. 14:13
Afstemning
Formanden:
Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse. Der kan stemmes nu.
Jeg slutter afstemningen.
For stemte 96 (V, S, DF, RV, SF, LA, KF og Uffe Elbæk (UFG)), imod stemte 8 (EL), hverken for eller imod stemte 0.
Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.
Det næste punkt på dagsordenen er:
5) 3. behandling af lovforslag nr. L 27:
Forslag til lov om anlæg af Holstebromotorvejen.
Af transportministeren (Pia Olsen Dyhr).
(Fremsættelse 02.10.2013. 1. behandling 31.10.2013. Betænkning 28.11.2013. 2. behandling 12.12.2013. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling).
Kl. 14:14
Forhandling
Formanden:
Der er ikke stillet ændringsforslag.
Ønsker nogen at udtale sig?
Det er ikke tilfældet, og vi går til afstemning.
Kl. 14:14
Afstemning
Formanden:
Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse. Der kan stemmes nu.
Jeg slutter afstemningen.
For stemte 95 (V, S, DF, RV, SF, LA, KF og Uffe Elbæk (UFG)), imod stemte 8 (EL), hverken for eller imod stemte 0.
Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.
Det næste punkt på dagsordenen er:
6) 3. behandling af lovforslag nr. L 70:
Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og flere andre love. (Midlertidig arbejdsmarkedsydelse, indsatsen for modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse, sikring af ret til syge- og barselsdagpenge, målretning af danskuddannelsestilbud m.v.).
Af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen).
(Fremsættelse 13.11.2013. 1. behandling 22.11.2013. Betænkning 11.12.2013. 2. behandling 13.12.2013. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling).
Kl. 14:15
Forhandling
Formanden:
Der er ikke stillet ændringsforslag.
Hr. Leif Lahn Jensen som socialdemokratisk ordfører.
Kl. 14:15
(Ordfører)
Leif Lahn Jensen (S):
Tak for det. Nu har vi jo snakket om det her emne rigtig mange gange, og der er et spørgsmål, der går igen og igen. Det er spørgsmålet: Er det et problem for mange mennesker, at den tidligere regering forringede dagpengeperioden i 2010? I 2010 spurgte den daværende beskæftigelsesminister, fru Inger Støjberg, sig selv: Vil dagpengereformen betyde sociale problemer? Hendes svar var: Nej, det vil den ikke. Vi har til førstebehandlingen af dette lovforslag spurgt Venstres ordfører, om hun så havde ret i det, hun sagde dengang. Og her var svaret knap så entydigt.
Selv til folketingsvalget var en stor del af den danske befolkning i tvivl, men man må jo sige, at dette billede har ændret sig. Selv Venstreborgmestrene rundtom i landet er ikke i tvivl længere og giver nu venstrefløjen ret. De fleste kender nogle, som vil komme i vanskeligheder, og de fleste kender nogle, som ikke ville have haft noget at leve af efter den 1. juli 2012, hvis vi havde haft en blå regering.
Derfor har denne regering hjulpet de her mennesker, netop fordi vi ikke vil finde os i, at folk bliver ladt i stikken. Og derfor indfaser vi nu også den dagpengereform på en mere nænsom måde, så ingen vil vågne op den 1. januar og finde ud af, at de har meget lidt at leve af, samtidig med at vi jo laver nogle bedre indsatser for at få dem tættere på arbejdsmarkedet.
Men denne regering har jo ikke kun gjort noget for at gøre folk mere trygge. Vi har samtidig skabt arbejdspladser, og vi har samtidig kigget fremad. Vi har brugt historisk mange penge på offentlige investeringer, vi har brugt historisk mange penge på uddannelser, og vi har sikret flere gode tiltag i de reformer, vi har lavet, netop for at få rigtig mange tættere på arbejdsmarkedet. Nu kigger vi også fremad og prøver på at gøre beskæftigelsesindsatsen bedre og lave en dagpengereform, som bliver mere nutidig og mere fleksibel.
Der er bare en ting, jeg ikke helt forstår, og det er, at der er nogle ting, som Venstre ikke vil anerkende, nemlig at dagpengereformen kom på et tidspunkt, hvor den netop ville skabe problemer for en del familier, fordi den blev lavet midt i en krise med høj arbejdsløshed, at Venstre slet ikke har villet være med til at løse de problemer, som de selv har skabt, og at Venstre ikke i 10 år og heller ikke i det seneste beskæftigelsesudspil har vist en holdbar løsning, som kan få de her mennesker i arbejde.
Jeg kan dog ikke lade være med at glæde mig over, at Dansk Folkeparti er med til at stemme for det her lovforslag, og at regeringen sammen med Enhedslisten har peget på en god løsning, så ingen, der står op efter nytårsraketterne, starter med at have store økonomiske tømmermænd.
Kl. 14:18
Formanden:
Der er en række korte bemærkninger. Først hr. Hans Andersen.
Kl. 14:18
Hans Andersen (V):
Tak for det. Hr. Leif Lahn Jensen sluttede jo ikke af med at sige, at Socialdemokraterne derfor stiller forslag om, at dagpengeperioden så skal være 3 eller 4 år fremadrettet. Det ene spørgsmål, jeg vil stille til hr. Leif Lahn Jensen, er: Skal dagpengeperioden være 3 eller 4 år, når vi nu så tydeligt får at vide, at Socialdemokraterne har fortrudt, at dagpengeperioden i det her land er blevet 2 år? Skal den være 3 eller 4 år, før hr. Leif Lahn Jensen er tilfreds?
Kl. 14:18
Formanden:
Ordføreren.
Kl. 14:18
Leif Lahn Jensen (S):
Det, som hr. Hans Andersen ikke hørte, var, at jeg jo netop sagde, at vi også har nedsat et udvalg, der skal kigge på det her. For ja, jeg tror, at alle godt ved, at Socialdemokraterne stemte imod det her i 2010. Jeg tror også, at alle godt ved, at vi har gjort alt, hvad vi overhovedet kan, for at hjælpe alle de her mennesker. Man kan kalde det lappeløsninger – det har hr. Hans Andersen jo før gjort – men jeg vil kalde det nogle gode indsatser for at hjælpe de her mennesker.
Derfor har vi jo også set fremad og spurgt: Hvordan skal en kommende god og fleksibel dagpengeordning være? Og det vil vi selvfølgelig kigge på, altså en dagpengereform, som netop skal være så tryg, at de her mennesker kan stole på den, men som også spejler sig i det danske samfund.
Kl. 14:19
Formanden:
Hr. Hans Andersen.
Kl. 14:19
Hans Andersen (V):
Beskæftigelsesministeren har sagt: Dagpengeperioden skal være 2 år, som den er i dag, for jeg vil hellere bruge pengene på noget andet. Jeg vil hellere bruge pengene på at investere i menneskers fremtid, end jeg vil bruge pengene på at forlænge dagpengeperioden. Citat slut.
Det hænger bare ikke sammen. Beskæftigelsesministeren synes, at dagpengeperioden skal være 2 år, og hr. Leif Lahn Jensen sender signaler om, at 2 år er helt urimeligt, at det skal være 3 eller 4 år, og han taler om et udvalg, der skal kigge på, om dagpengeperioden skal være 3 eller 4 år. Jeg vil spørge hr. Leif Lahn Jensen: Skal den være 3 eller 4 år?
Kl. 14:20
Formanden:
Ordføreren.
Kl. 14:20
Leif Lahn Jensen (S):
Det, jeg sendte signal om, og som jeg tror var tydeligt for de fleste, var, at vi ikke kunne være med til så hård en indfasning. Vi kunne ikke være med til, at folk ikke skulle have noget som helst at leve af efter den 1. juli 2012. Derfor har vi netop fremsat det her forslag, som vi tredjebehandler i dag. Vi synes, det er et rigtig godt forslag, der kan hjælpe de her mennesker, fordi indfasningen bliver mere human. Vi syntes, at lovforslaget blev udformet forkert på daværende tidspunkt, og det var derfor, vi stemte imod.
Derfor synes jeg også, at det er at tænke fremad, når vi åbent og ærligt vil gå ind og snakke om et kommende dagpengesystem, så vi alle kan være en del af det, og så folk også kan vænne sig til det og blive klar til det.
Kl. 14:21
Formanden:
Hr. Christian Juhl, en kort bemærkning.
Kl. 14:21
Christian Juhl (EL):
Jeg vil gerne sige tak til ordføreren for den meget præcise kritik af den tidligere borgerlige regerings asociale politik på det område. Den rammer lige præcis plet. Det var en skandale i dansk arbejdsmarkedspolitik, da det blev gennemført i 2010.
Men jeg er nødt til spørge ordføreren om noget, når ordføreren bruger ordet indfasning. Det var i øvrigt til debat adskillige gange under forhandlingerne, og det står ikke i papirerne, fordi vi netop ikke accepterer, at det er en indfasning. En indfasning betyder, at man accepterer tingenes tilstand, men accepterer det i et langsommere tempo end en kold tyrker.
Er det virkelig ordførerens mening, at man skal acceptere 2 års dagpenge og 1 års genoptjeningsret, eller hvorfor bruger man ordet indfasning?
Kl. 14:21
Formanden:
Ordføreren.
Kl. 14:22
Leif Lahn Jensen (S):
Det er noget, som vi jo desværre er nødt til at acceptere, og som er en del af det her arbejde. Der var da også klart et flertal, der efter folketingsvalget netop pegede på nogle af de borgerlige partier, som ønskede og var med til at forkorte dagpengeperioden. Det, vi så har gjort efterfølgende, er jo, at vi har forsøgt at hjælpe alle de her mennesker, og vi kan se, at vi nu er nødt til at gøre et eller andet, lave en bedre indfasning, så folk kan få ro og vide, hvad de har at gøre med.
Samtidig er det jo også vigtigt at sige til hr. Christian Juhl, at nu kommer Carsten Koch-udvalget ud med noget efter at have kigget på hele beskæftigelsesindsatsen. For os drejer det sig jo ikke kun om at lave et fremtidigt dagpengesystem, der passer til det, vi gerne vil. Det drejer sig mindst lige så meget om at få folk i arbejde. Der synes jeg den tidligere regering har kikset, for det er jo også vigtigt at give folk de rigtige indsatser og de rigtige redskaber for at komme tættere på arbejdsmarkedet.
Kl. 14:23
Formanden:
Hr. Christian Juhl.
Kl. 14:23
Christian Juhl (EL):
Tak. Men det er der, hvor Socialdemokraterne tager fejl. Selvfølgelig skal der skabes arbejdspladser, men vi skal også skabe ordentlige og trygge forhold for de arbejdsløse. For hvis ikke de har ordentlige og trygge forhold, smitter det direkte af på dem, der er i arbejde, og det er jo det, der er problemet: Det smadrer arbejdsmarkedet i meget, meget større omfang, end at folk bare mangler nogle penge i en kortere periode.
Derfor vil jeg gerne opfordre til, at man ikke bruger ordet indfasning. Indfasning er en direkte accept af de borgerliges politik, og dermed bliver det, vi laver, jo mindre end lapperi. Der må da forhåbentlig være en vision, en drøm, hos Socialdemokraterne om at lave en ordentligt, robust dagpengesystem, som folk kan være trygge ved. 30.000 venter altså i øjeblikket på at få ordentlige dagpenge.
Kl. 14:23
Formanden:
Ordføreren.
Kl. 14:23
Leif Lahn Jensen (S):
Jamen det er jo netop derfor, vi åbent og ærligt siger, at vi er klar til at diskutere en kommende dagpengereform. Det er jo sendt i udvalg, ligesom hele beskæftigelsesindsatsen er. På et tidspunkt kan vi så – på tværs af alle partier herinde og interessegrupper, og hvad ved jeg, alle de mennesker, som har lyst til at diskutere det – diskutere det og sige: Hvad gør vi så? Det stykke arbejde glæder jeg mig til, for det bliver rigtig spændende, og jeg synes, det er rigtig vigtigt. Vi har jo også altid i det her parti sagt, at vi netop gerne vil have en fleksibel, god og moderne dagpengereform. Og det er jo faktisk det, der lægges op til.
Kl. 14:24
Formanden:
Der er fortsat seks korte bemærkninger. Fru Anne-Mette Winther Christiansen.
Kl. 14:24
Anne-Mette Winther Christiansen (V):
Tak. Jeg synes, vi mangler at få svar på det, der blev spurgt om tidligere, nemlig om det er 3 eller 4 år, der skal være den periode, som ordføreren ønsker regeringen skal stå på mål for.
Kl. 14:24
Formanden:
Ordføreren.
Kl. 14:24
Forhandling
Leif Lahn Jensen (S):
Svaret er ganske tydeligt, at når vi sender noget i udvalg og gerne vil diskutere det, så kommer vi ikke med svaret nu, så afventer vi. Derfor er jeg nødt til at sige, at jeg er klar til at drøfte det her, for jeg synes, at det er rigtig vigtigt at drøfte det. Men jeg vil bare gerne gøre det på en anden måde end fru Anne-Mette Winther Christiansens parti, der hen over natten besluttede det med nogen. Jeg vil hellere have en rigtig god diskussion, så folk kan være med til at diskutere det her. Som hr. Christian Juhl jo netop sagde, er det så vigtigt for rigtig mange mennesker. Så bør man også lade dem være en del af det.
Kl. 14:25
Formanden:
Fru Anne-Mette Winther Christiansen.
Kl. 14:25
Anne-Mette Winther Christiansen (V):
Tak. Men det er jo sådan, at der findes en folder om en ny og bedre indfasning af dagpengereformen. Det er faktisk en folder, regeringen selv har publiceret, og jeg har forstået det sådan, at ordføreren stadig er med i et af regeringspartierne. Det er jo positive ord: ny og bedre. Men jeg kan så forstå, at ordføreren sådan set ville ønske, at det var blevet redigeret voldsomt, og at vi kom tilbage til tingene, som de var før 2010, og tilbage til en periode på – jeg forstod ikke helt svaret – var det 3 eller 4 år?
Kl. 14:26
Formanden:
Ordføreren.
Kl. 14:26
Leif Lahn Jensen (S):
Altså, havde ordføreren her ikke været en del af regeringspartierne længere, tror jeg, at fru Anne-Mette Winther Christiansen havde hørt det. Det er jeg sikker på.
Selvfølgelig står jeg inde for det her. Jeg er faktisk meget stolt over, at den nye regering har været med til at sikre, at alle de her mennesker ikke faldt ud af dagpengesystemet og mistede deres indtjening den 1. juli 2012. Man skal huske på, at alle de mennesker, der sidder derude, kender nogle, der vil miste deres dagpenge, og derfor har vi indtil nu sikret dem et fornuftigt grundlag, så de rent faktisk kan få en god jul nu og kan have det rigtig godt og være klar til det, der nu skal ske. Samtidig går vi jo ind og diskuterer den her nye dagpengereform.
Kl. 14:26
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Tak for det. Så er det fru Tina Nedergaard, Venstre.
Kl. 14:26
Tina Nedergaard (V):
Tak. Jeg synes, det er meget interessant, at ordføreren bruger så meget tid på at kritisere den tidligere beskæftigelsesminister, når det er så oplagt – når ordføreren mener, som han gør – at kritisere den nuværende, for det, der jo virkelig vil ændre tingene, er at forlænge dagpengeperioden. Det er vi imod i Venstre. Vi ønsker at skabe arbejdspladser i stedet for.
Det, der undrer mig mest, er, at regeringen flere gange har sagt, at der nu er en hel og dækkende løsning på problemstillingen. Jeg vil bare høre, hvor mange hele og dækkende løsninger ordføreren for Socialdemokraterne mener der er brug for, før regeringen dæmmer op for det problem, som den selv taler op og taler op, nemlig at der er danskere, som ikke kan komme i job, fordi væksten ikke er tilstrækkelig i Danmark.
Jeg synes sådan set, at vi skulle bruge taletiden på at tale op, hvordan vi får skabt arbejdspladser, i stedet for at kritisere tidligere ministre.
De ministre, der har ansvaret, sidder derovre til venstre, og de har oven i købet et flertal, som sidder derovre. Så hvis det er således, at man ønsker at ændre tingenes tilstand og forlænge dagpengeperioden, be my guest, så er der jo mulighed for det sammen med Enhedslisten. Man skal ikke vende sig mod Venstre for at opnå det. Tak.
Kl. 14:27
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Ordføreren.
Kl. 14:27
Leif Lahn Jensen (S):
Jeg er nødt til at slå fast, at det var under den borgerlige regering, der var Venstrestyret, at man lavede den her ret hårde indfasning af dagpengeperioden. Jeg er også nødt til at slå fast – og det ved de fleste folk udmærket godt – hvad vi sagde dengang, og hvad vi sagde i valgkampen, og at der også er flertal eller var flertal for det i Folketinget.
Det, jeg forsøgte at få at vide fra hr. Hans Andersen og andre, var: Hvad vil Venstre gøre? Venstre er ikke kommet med nogen forslag. De har bare tænkt: Bad luck, de der mennesker kan bare få lov at sejle deres egen sø.
Her har vi jo netop gjort alt, hvad vi kan. Det kan være med akutjob, det kan være akutindsatser, det kan være at få folk i uddannelse, det kan være at skabe arbejdspladser, og det kan nu være det her, hvor der også er indsatser. Så jeg er helt klar til at fortælle om alle de ting, vi har gjort for at undgå, at de mennesker skal komme i den her situation. Det er jeg ret stolt over, for vi har virkelig forsøgt at hjælpe dem.
Kl. 14:28
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Fru Tina Nedergaard.
Kl. 14:28
Tina Nedergaard (V):
Ordføreren vil prøve over for befolkningen at tale sig væk fra, hvem der har flertallet. Altså, der er ingen, der forhindrer et flertal i Folketinget i at lave tingene om, hvis flertallet ønsker det; det kan regeringen jo udmærket gøre sammen med Enhedslisten.
I Venstre arbejder vi for at skabe flere arbejdspladser. Vi hørte debatten mellem hr. Lars Løkke Rasmussen og statsministeren tidligere, hvor statsministeren gerne ville rose alle de reformer, man har foretaget, ja, nogle gange mener hun faktisk hun går reformamok. Men når man så skal tage konsekvenserne af de reformer, man gennemfører, står Socialdemokraternes ordfører og taler sig væk fra, at man har et medansvar for gældende lovgivning i Danmark. Men det har man altså, når man sidder i regering og har et flertal i Folketinget.
Kl. 14:29
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Ordføreren.
Kl. 14:29
Leif Lahn Jensen (S):
Jeg er bare nødt til at sige, at jeg hører fru Tina Nedergaard sige, at Venstre er klar til at skabe en masse arbejdspladser. Det tror jeg vi alle herinde er. Men vi spurgte den daværende beskæftigelsesminister fra Venstre, dengang vi også havde den her sag, og vi spørger nu Venstres ordfører om, hvor det arbejde, som man siger de her mennesker bare skal tage, er. Den her forklaring, den her begrundelse har vi nu forsøgt at få i 2-3 år, men vi har endnu ikke fået den, og det er derfor, vi siger, at vi, samtidig med at vi skaber arbejdspladser, sikrer de her mennesker. Så den borgerlige fløj mangler at give et svar på, hvad de vil gøre. Det er sådan set bare det, jeg forsøger at få frem, for det svar har de ikke haft stor lyst til at give.
Kl. 14:30
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Tak. Så er det hr. Karsten Lauritzen, Venstre.
Kl. 14:30
Karsten Lauritzen (V):
Men kan ordføreren ikke se, at det klinger en smule hult, når ordføreren stiller sig op og kritiserer afkortningen af dagpengeperioden, men samtidig ikke vil genindføre den gamle ordning? Der er tilsyneladende ikke flertal sammen med Enhedslisten. Klinger det ikke lidt hult? Det tror jeg at det gør for folk, der sidder og lytter. Ordføreren kritiserer den tidligere regering, men er ikke selv villig til at leve op til den kritik og rent faktisk gøre noget ved problemet.
Vi er ikke enige – regeringen og Venstre – men vi synes bare, at vi har en forpligtelse til at påpege det, når man stiller sig op på Folketingets talerstol og kritiserer den tidligere regering, for så skylder man vel også de folk, som man taler til, at gøre noget ved det problem, man påpeger. Der må vi bare undre os over, at regeringen intet gør.
Kl. 14:31
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Ordføreren.
Kl. 14:31
Leif Lahn Jensen (S):
Så glæder jeg mig da bestemt til, at hr. Hans Andersen eller andre kommer herop og forklarer, hvad man så vil, for det har vi jo heller ikke fået at vide.
Det, jeg egentlig gør, er, at jeg lytter til alle de mennesker derude. Jeg ved ikke, om dem, der sidder i højre side, har fået en masse mails, eller om man er ligeglad, men jeg møder mennesker hver eneste dag, som har kæmpestore problemer, og som er rigtig kede af det, fordi de er bange for at miste alt, hvad de ejer og har.
Det kan godt være, at man siger, at der er nogle, der synes, at der ikke rigtig bliver lyttet til det her, men jeg tror ikke, at hr. Karsten Lauritzen har ret. Jeg tror, at der er rigtig mange mennesker, der nu sidder og lytter med stor interesse, for de ved godt, at hvis ikke vi får gennemført det her, har de ingen ting, når de står op dagen efter nytårsraketterne. Så jeg hopper ikke på den der. Jeg er sikker på, at de synes, det er rigtig interessant, og jeg er sikker på, at de synes, det er rigtig godt.
Kl. 14:31
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Hr. Karsten Lauritzen.
Kl. 14:32
Karsten Lauritzen (V):
Hr. Leif Lahn Jensen skylder jo at fortælle de selv samme mennesker, at regeringens beskæftigelsesminister nu foretrækker en 2-årig dagpengeperiode. Det er jo der, at der ikke er sammenhæng mellem det, den socialdemokratiske ordfører siger fra Folketingets talerstol, og det, regeringens beskæftigelsesminister siger. Hr. Leif Lahn Jensen skylder folk at fortælle, hvordan der kan være en diskrepans imellem deres holdninger. Hvad er årsagen til det?
Kl. 14:32
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Ordføreren.
Kl. 14:32
Leif Lahn Jensen (S):
Jeg synes da bestemt, at jeg har været meget inde på det. Jeg har sagt helt præcist, hvad vi har gjort. Jeg har også sagt: Ved I, hvad tiden er til nu? Tiden er til at diskutere en kommende dagpengereform, at vi alle sammen herinde, alle interessenter, alle, der synes, at det her er spændende, diskuterer, hvad vi vil i fremtiden. Den chance gav den borgerlige regering jo ikke folk. Den chance giver den her regering. Det synes jeg er interessant. Så finder vi ud af, hvad der er den rigtige periode. Så finder vi ud af, hvordan vi skal være fleksible, og hvordan vi skal gøre tingene. Regeringen vil komme med et udspil, oppositionen vil komme med et udspil, og så forhandler man. Det synes jeg er en rigtig god og åben måde at gøre det på.
Kl. 14:33
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Tak. Så er det fru Ellen Trane Nørby, Venstre.
Kl. 14:33
Ellen Trane Nørby (V):
Tak. Dybest set handler det vel om, at ordføreren bare taler udenom, for det her er endnu et af de områder, hvor regeringen har begået et massivt løftebrud; den dagpengereform, der skulle rulles tilbage, har man ikke rullet tilbage. På trods af at ministeren på området, beskæftigelsesministeren, har udtalt, at dagpengeperioden skal være på 2 år, som den er i dag, for hun vil hellere bruge pengene på noget andet – hun vil hellere bruge pengene på at investere i menneskers fremtid, end hun vil bruge pengene på at forlænge dagpengeperioden – så forsøger den socialdemokratiske ordfører igen og igen at tale udenom oppe fra talerstolen, og derfor vil jeg egentlig bare høre:
Er det beskæftigelsesministerens udsagn, der er korrekte; er det dem, der er dækkende for regeringens politik? Eller er det det, som den socialdemokratiske ordfører siger, ved sådan ligesom at forsøge at padle lidt på talerstolen? Begge dele kan jo ikke være rigtigt. Hvad er rigtigt? Er det de 2 år eller ej?
Kl. 14:33
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Ordføreren.
Kl. 14:33
Leif Lahn Jensen (S):
En ting er i hvert fald rigtig, og det er, at vi dengang sagde – og det har vi altid sagt, også i valgkampen – at vi gerne vil have en fleksibel og en god og tryg dagpengeperiode. Det vil vi gerne have; det er vigtigt for os, at folk har noget, de kan stole på. Det er også vigtigt for os, at vi hjælper folk i nød. Jeg ved godt, at dem, der sidder hernede på den borgerlige side, ikke deler det synspunkt, som jeg har. Men jeg interesserer mig for de her mennesker, som ikke har noget at leve af.
Det er også netop derfor, at vi igen og igen kigger på en masse gode ting at lave til dem, at vi igen og igen skaber flere arbejdspladser, flere end dem, den borgerlige regering nogen sinde har skabt, at vi igen og igen får dem i uddannelse, og at vi igen og igen sørger for, at de kan være trygge. Og det her er noget, de bliver trygge af, det er noget, de rigtig godt kan lide, altså at de nu ved, hvad de har med at gøre. For det gjorde de ikke, dengang man lavede den her dagpengereform, i 2010.
Kl. 14:34
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Fru Ellen Trane Nørby.
Kl. 14:34
Ellen Trane Nørby (V):
Jeg kan sige, at vi sådan set bekymrer os for de mange mennesker, der mangler et arbejde, både de mennesker, der er på dagpenge, og de mennesker, der også står uden dagpenge; de skal have et arbejde. Det er derfor, vi bl.a. har været imod regeringens femdobling af NOx-afgiften, alle de tåbelige skatte- og afgiftstigninger, som regeringen har gennemført sammen med Enhedslisten, og som har kostet gode danske arbejdspladser, som er blevet flyttet til udlandet. Det er sådan set det, vi kæmper for, nemlig at skabe arbejdspladser.
Men det er jo sådan set ikke det, debatten handler om; debatten handler om dagpengeperioden, det massive løftebrud, som regeringen også på det her område har begået, hvor man lovede, at man ville rulle dagpengereformen tilbage, og hvor man ikke har gjort det. Og spørgsmålet er såre enkelt: Går Socialdemokraterne og regeringen ind for en 2-årig dagpengeperiode, sådan som beskæftigelsesministeren har sagt, eller er det den socialdemokratiske ordførers udsagn i dag, der er rigtigt? Begge dele kan jo ikke være rigtigt. Skal vi lytte til beskæftigelsesministerens 2 år, eller hvad er det, vi skal stole på? Og hvad er det, danskerne skal stole på?
Kl. 14:36
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Ja tak. Ordføreren.
Kl. 14:36
Leif Lahn Jensen (S):
Altså, jeg tror udmærket godt, man kan læse i lovforslaget, at vi holder fast i den dagpengereform, der er nu, at vi derimod i forhold til det, som den tidligere regering gjorde, indfaser den på en god og human måde, og at vi også bagefter vil diskutere med alle, hvad det så er, vi skal i fremtiden. Det synes jeg jeg har gjort rede for klokkeklart.
Jeg hører så også fru Ellen Trane Nørby sige, at Venstre rent faktisk gerne vil skaffe de her mennesker arbejde. Men igen er jeg bare nødt til at spørge alle folk: Hvor er det, de skal arbejde? Man har sådan set lavet det her midt i en krise; der er jo intet arbejde til alle de her mennesker. Hvor er det? Det har jeg bare endnu ikke fået et svar på.
Kl. 14:36
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Tak. Så er det hr. Joachim B. Olsen, Liberal Alliance.
Kl. 14:36
Joachim B. Olsen (LA):
Før valget mente hr. Leif Lahn Jensen, at dagpengeperioden skulle være på 4 år. Nu siger hr. Leif Lahn Jensen, at han ikke rigtig ved, hvad han mener. Han venter på, at Carsten Koch skal fortælle ham, hvad han mener om, hvor lang dagpengeperioden skal være. Jeg har sådan set en vis respekt for hr. Leif Lahn Jensen, og jeg tror simpelt hen ikke på, at det er rigtigt, at hr. Leif Lahn Jensen venter på, at nogle andre skal fortælle ham, hvad hans holdning er til, hvor lang dagpengeperioden skal være. Så kan hr. Leif Lahn Jensen ikke nu oplyse os alle sammen om, hvad der er hr. Leif Lahn Jensens holdning til, hvor lang dagpengeperioden i Danmark skal være? Skal den være 2 år, skal den være 3 år, eller skal den være 4 år?
Kl. 14:37
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Ordføreren.
Kl. 14:37
Leif Lahn Jensen (S):
Vi kan sagtens hænge os i, hvor mange år den skal være på, men jeg er bare nødt til at skuffe jer igen og igen, for jeg vil hellere interessere mig for de her mennesker. Nu har vi gjort alt, hvad vi kan, for at skabe arbejdspladser. Nu gør vi alt, hvad vi kan, for at få dem i beskæftigelse, og samtidig skaber vi tryghed.
Hr. Joachim B. Olsen har fuldstændig ret i, at vi stemte imod, og at vi, dengang vi gik til valg, gerne ville noget andet, fordi vi godt kunne se, at det var fuldstændig tudetosset at lave det her midt i en krisetid. Det kunne vi jo godt se. Men et flertal i Folketinget sagde noget andet efter folketingsvalget, og derfor gør vi netop de ting, vi gør nu. Derfor hjælper vi de her mennesker. Derfor skaber vi tryghed. Derfor skaber vi arbejdspladser. Derfor sørger vi for at få en masse i uddannelse. Derfor gør vi alt, hvad vi kan, for at hjælpe de her mennesker. Og det undrer mig bare, at Venstre og hr. Joachim B. Olsen fra Liberal Alliance er fuldstændig ligeglade og går mere op i alt muligt andet og ikke prøver at hjælpe os med det. Det undrer mig bare såre.
Kl. 14:38
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Hr. Joachim B. Olsen.
Kl. 14:38
Joachim B. Olsen (LA):
Det her er jo en lang gang udenomssnak. For noget tid siden var jeg til en debat på et LO-kursuscenter, og jeg var bestemt ikke enig med alle kursisterne, men en ting, de dog sagde, var, at det var befriende, at der i det mindste var ærlig snak. Den her dagpengeperiode blev også diskuteret, og en af de ting, der blev sagt, var, at nu kaldte man ikke længere hr. Leif Lahn Jensen for hr. Leif Lahn; man kaldte ham hr. Leif Løgn. Det var, fordi man ikke kunne få et konkret svar.
Hr. Leif Lahn Jensen gik til valg på, at det skulle være 2 år, og nu står han gudhjælpemig på talerstolen og vil ikke fortælle, hvad hans holdning er til det her spørgsmål. Han venter på, at Carsten Koch skal komme og fortælle ham, hvad han mener om, hvor lang dagpengeperioden skal være. Det kan da ikke være rigtigt.
Kl. 14:39
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Ordføreren.
Kl. 14:39
Leif Lahn Jensen (S):
Jeg er bare nødt til at sige til hr. Joachim B. Olsen, at de mennesker, som hr. Joachim B. Olsen var sammen med dengang, har jeg været sammen med siden, og ved I, hvad de gjorde? De kom og klappede mig på skulderen og sagde: Hold da op, der har du været med til at gøre noget, som betyder meget for os og vores venner. Jeg vil sige, at hr. Joachim B. Olsen må kalde mig det, han vil, men jeg vil hellere have skulderklap af de her mennesker, for det er virkelig dem, jeg interesserer mig for har det godt og er trygge.
Kl. 14:40
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Tak. Inden vi går videre, vil jeg lige sige, at der allerede er seks, der har fået ordet, og ni, der er i kø, så vi har nået grænsen for taletiden ved de store debatter. Det er mere, så man ved, hvad der er i vente, inden vi stemmer.
Den næste på listen er fru Louise Schack Elholm, Venstre.
Kl. 14:40
Louise Schack Elholm (V):
Tak. Hr. Leif Lahn Jensen siger, man skal lave en undersøgelse af dagpengereglerne, men samtidig vil hr. Leif Lahn Jensen holde fast i de eksisterende dagpengeregler, sådan som jeg forstår det. Hvorfor lave en undersøgelse, hvis man ikke har tænkt sig at ændre det?
Man ændrede mening efter valget, man begik et kæmpestort løftebrud. Så vil jeg gerne lige høre: Er det sådan, at man nu ændrer mening en gang til? Altså, først lovede man, at man ville ændre dagpengereglerne. Derefter ændrede man dem ikke, man fastholdt de dagpengeregler, der er. Nu laver man en undersøgelse. Er det en undersøgelse for undersøgelsens skyld, eller er det bare for at sige, at man så har gjort noget?
Kl. 14:41
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Ordføreren.
Kl. 14:41
Leif Lahn Jensen (S):
Jamen jeg skal prøve at sige det klart igen – og det kommer jeg sikkert til at prøve ca. 9-18 gange, men det er o.k.: Ja, vi holder fast i den dagpengeperiode, der er besluttet. Ja, vi laver hermed en ny ydelse, der hedder arbejdsmarkedsydelse, så vi sikrer, at de her mennesker ikke mister hele deres indkomst. Og ja, vi er klar til på en god og åben måde at diskutere en kommende dagpengereform. Jeg tror ikke, det kan siges tydeligere, men jeg siger det gerne de næste ni til ti gange, hvis det skal være.
Kl. 14:41
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Fru Louise Schack Elholm.
Kl. 14:41
Louise Schack Elholm (V):
Vil det sige, at det, som hr. Leif Lahn Jensen i virkeligheden siger her, er, at vi skal have en ny dagpengereform inden næste valg? Eller har regeringen tænkt sig at gå til valg på en ny dagpengereform, og er det derfor, man laver den her undersøgelse? Er den bagvedliggende årsag simpelt hen, at der nu skal en ny dagpengereform til? Men man vil heller ikke gå fra den gamle, før Carsten Koch-udvalget er færdige. Er det det, der er ideen i det, eller er der en uenighed internt i regeringen?
Kl. 14:42
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Ordføreren.
Kl. 14:42
Leif Lahn Jensen (S):
Det, jeg hele tiden har sagt, er, at jeg meget gerne vil diskutere en god og fleksibel og tryg dagpengereform, og det er sådan set det, vi lægger op til.
Kl. 14:42
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Tak. Så er det hr. Jakob Engel-Schmidt, Venstre.
Kl. 14:42
Jakob Engel-Schmidt (V):
Tak for det. Jeg er jo godt klar over, at hr. Leif Lahn Jensen slår sig op som den sidste arbejder i Socialdemokratiet, og derfor er jeg også interesseret i at vide, hvor langt hr. Leif Lahn Jensens fantasi udfolder sig i forhold til længden på offentlige ydelser. Er der tale om en længde a la den uendelige historie, hvor man i den optimale verden sådan forestiller sig, at dagpengeperioden kan strække sig i en uendelighed, eller hvor ligger begrænsningen hos Socialdemokratiets ordfører?
Kl. 14:42
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Ordføreren.
Kl. 14:42
Leif Lahn Jensen (S):
Altså, hvis jeg stod her og sagde åbent, at jeg var den sidste arbejder i Socialdemokratiet, ved jeg, at der ville komme nogle rådne bananer eller tomater herovrefra – og det har jeg ikke lyst til – for det er der nogle af mine venner der også kan prale af at være. Så desværre må jeg skuffe hr. Jakob Engel-Schmidt, hvad det angår.
Men jeg er også igen nødt til at sige, at for os er det jo netop vigtigt at holde fast i den her tryghed. Prøv at høre her: Det er mennesker af kød og blod, vi snakker om. Det er mennesker, som nu i dag sidder og ryster i deres bukser og tænker: Hvad har vi at leve for efter jul? De mennesker er jeg bare nødt til at interessere mig for, og derfor er jeg også bare klar til at diskutere det fremtidige dagpengesystem. Hvorfor skulle vi ikke være klar til det? Det ville den borgerlige regering jo ikke diskutere med nogen, men det vil vi gerne.
Men jeg er altså bare nødt til at interessere mig for de her mennesker – og det er ikke, fordi jeg er arbejder, det er simpelt hen, fordi jeg er venstrefløjspolitiker – og det gør stort set alle, der sidder herovre i den her side. Jeg beklager, men det ved jeg at de gør.
Kl. 14:43
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Hr. Jakob Engel-Schmidt.
Kl. 14:43
Jakob Engel-Schmidt (V):
Jeg glæder mig over, at frugten fra de andre arbejdere i Socialdemokratiet sandsynligvis ikke når hele vejen herover.
Jeg vil gerne spørge hr. Leif Lahn Jensen, om han er opmærksom på, at den nye indfasning af dagpengeperioden ifølge et meget forsinket svar til Beskæftigelsesudvalget faktisk hæver den strukturelle ledighed med 12.000. Nu er jeg godt klar over, at hr. Leif Lahn Jensen er den dygtigste student i statsministerens retorikskole, og at jeg derfor nok ikke kan få et konkret svar, men når man går så meget op i almindelige menneskers vilkår, er det så ikke bekymrende, at den reform, som ordføreren står og maler med glasur, skaber en øget strukturel ledighed på 12.000 mennesker?
Kl. 14:44
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Ordføreren.
Kl. 14:44
Leif Lahn Jensen (S):
Det er jo netop derfor, folk skal lægge mærke til hele pakken. Det er jo netop derfor, jeg brugte så mange ord på at fortælle om alt, hvad vi har gjort. Jeg ved godt, at det er lidt svært for en Venstrepolitiker at forstå det, men jeg prøver igen: Vi har skabt arbejdspladser, vi får flere i uddannelse, vi laver gode indsatser, for at de kommer i gang, vi laver gode reformer, og vi sørger for at skabe tryghed. Det er en god socialdemokratisk tankegang, som man har kendt, også før jeg blev socialdemokrat, dengang jeg gik rundt ude på havnen. Så det er ikke noget nyt.
Kl. 14:44
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Tak. Så er det hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance.
Kl. 14:44
Ole Birk Olesen (LA):
Hr. Leif L. Jensen vil rigtig gerne diskutere dagpenge, men forudsætningen for, at man kan diskutere, er jo, at man ved, hvor hinanden står. Ellers er der ikke megen meningsfuld diskussion, for man ved jo ikke, hvilket synspunkt man diskuterer med.
Så er mit spørgsmål til hr. Leif L. Jensen: Er det beskæftigelsesministerens synspunkt om, at dagpengeperioden kun skal være på 2 år, fordi hun og regeringen hellere vil bruge pengene på noget andet end på at have en 4-årig dagpengeperiode, som er Socialdemokraternes standpunkt, som vi skal diskutere med? Eller er det hr. Leif L. Jensens synspunkt om, at dagpengeperiodens længde på 2 år er noget, som er blevet påtvunget Socialdemokraterne af et flertal i Folketinget, og som Socialdemokraterne er imod, som vi skal diskutere med? Hvad er Socialdemokraternes holdning, som vi kan diskutere med?
Kl. 14:45
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Ordføreren.
Kl. 14:45
Leif Lahn Jensen (S):
Jeg vil godt sige til hr. Ole B. Olesen, at det, vi har diskuteret, og det har jeg sagt flere gange, er vi herovre fuldstændig enige i, og jeg er helt enig med beskæftigelsesministeren. Alle er enige om, at vi holder fast i den her 2-årige dagpengereform. Men nu laver vi en ny arbejdsmarkedsydelse, netop fordi de her mennesker skal have tryghed, de skal vide, hvad de har, og vi indfaser den 2-årige dagpengereform.
Det med, at vi siger, at vi indfaser den, er netop også at sige, at det er den, vi har. Men så er vi også bagefter klar til at diskutere, hvad det er, vi så skal have i fremtiden. Det har vi altid sagt, og det holder vi fast i. Jeg kan bare ikke forstå, at hr. Ole B. Olesen ikke forstår det. Jeg synes, det er meget enkelt, og jeg er sikker på, at alle, der sidder og kigger på det her, tænker: Nu rejser hr. Ole B. Olesen sig sikkert op og spørger om det samme igen, men så må han jo få det samme svar.
Kl. 14:46
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Hr. Ole Birk Olesen.
Kl. 14:46
Ole Birk Olesen (LA):
Jeg synes faktisk, det var et mere klart svar end det, vi har fået fra hr. Leif Lahn Jensen tidligere i dag, nemlig at hr. Leif Lahn Jensen ønsker at holde fast i den 2-årige dagpengeperiode. Måske kunne hr. Leif Lahn Jensen sige det lige så klart som beskæftigelsesministeren, for det kan godt siges lidt mere klart: Hr. Leif Lahn Jensen ønsker at holde fast i den 2-årige dagpengeperiode, fordi hr. Leif Lahn Jensen som ordfører for Socialdemokraterne foretrækker at bruge pengene på noget andet frem for at hæve dagpengeperioden. Kan hr. Leif Lahn Jensen gentage det?
Kl. 14:47
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Ordføreren.
Kl. 14:47
Leif Lahn Jensen (S):
Jeg kan ikke forstå, at det kan komme som nogen overraskelse, for jeg sagde det sådan set også til fru Louise Schack Elholm – nøjagtig det samme. Det står nemlig her, jeg gentog det bare, jeg læste det op igen. Så det er okay, hvis hr. Ole B. Olesen ikke lige fulgte med der. Men jeg er bare nødt til at sige, at det, der interesserer os, er netop at gøre noget for de her mennesker. Vi skal sørge for – og det er vi sådan set enige om, men bare ikke om måden at gøre det på – at de her mennesker kommer tættere på arbejdsmarkedet. Vi skal sørge for, at de er trygge, at de har mulighed for at få nogle gode indsatser, at vi hjælper dem, alt, hvad vi kan, for at få dem ind på arbejdsmarkedet.
Det var jo netop derfor, at vi med akutpakke 1 kaldte dem alle sammen ind og gav dem mulighed for jobrotation, gav dem mulighed for akutjob og gav dem mulighed for uddannelse. Og det er derfor, at vi nu også gør alle mulige andre indsatser, som jo også er del af det her lovforslag, og som jeg udmærket godt ved Liberal Alliance slet ikke interesserer sig for, altså at vi gør noget for de her mennesker.
Kl. 14:48
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Tak. Så er det hr. Mads Rørvig, Venstre.
Kl. 14:48
Mads Rørvig (V):
Tak for det. Jeg har et helt simpelt spørgsmål til hr. Leif Lahn Jensen: Hvor lang synes hr. Leif Lahn Jensen dagpengeperioden bør være?
Kl. 14:48
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Ordføreren.
Kl. 14:48
Leif Lahn Jensen (S):
Vi holder fast i det, vi har nu, og så snakker vi om det, når vi skal kigge på dagpengereformen, som vi har lagt op til om et par år.
Kl. 14:48
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Hr. Mads Rørvig.
Kl. 14:48
Mads Rørvig (V):
Kan hr. Leif Lahn Jensen ikke være lidt mere specifik, når han skal tale om, hvad det er for en reform, man ruller ud nu? Hvad er det, man mener med en reform af dagpengesystemet? Hvad er det, hr. Leif Lahn Jensen lancerer, og hvor vil han i givet fald få finansieringen til en dagpengereform fra? Kan hr. Leif Lahn Jensen ikke komme nærmere ind på indholdet, som hr. Ole Birk Olesen også efterspørger? Hvad er det for et synspunkt på dagpengene, man egentlig har?
Kl. 14:49
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Ordføreren.
Kl. 14:49
Leif Lahn Jensen (S):
Det, vi jo er interesseret i, er at gøre, som vi har gjort masser af gange nu, nemlig skabe nogle gode reformer, som får flere mennesker i arbejde, som giver mennesker et bedre liv og sørger for, at mennesker kommer fra offentlig forsørgelse til en arbejdsplads. Det er jo netop det, vi vil. Det er også derfor, vi mener, at det er på tide at diskutere, hvordan et fleksibelt og godt fremtidigt dagpengesystem skal se ud. Jeg kan bare ikke forstå, at der er nogle, der har noget imod, at vi skal det på en god og ordentlig måde. Det forstår jeg simpelt hen ikke.
Kl. 14:49
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Tak. Så er det hr. Per Clausen, Enhedslisten.
Kl. 14:49
Per Clausen (EL):
Jeg deler jo hr. Leif Lahn Jensens glæde over, at vi om lidt vedtager det her lovforslag, for ellers var der i titusindvis af mennesker, som ikke ville have noget at leve af næste år, og det er i hvert fald for venstrefløjen i dansk politik en uholdbar situation, for højrefløjen vel nærmest en fornøjelse – og så fik vi også det skel præciseret.
Men jeg vil godt stille et enkelt spørgsmål til hr. Leif Lahn Jensen: Er det ikke rigtigt forstået, at det, vi laver her, vel mere end en indfasning er et pusterum, som sikrer, at mennesker har noget at leve af, mens vi gør os nogle overvejelser om, hvordan vi kan indrette et dagpengesystem, som både er fleksibelt, solidarisk og holdbart? For meget tyder på, at det dagpengesystem, vi har i dag, og som det her er en lap på, ikke på den lange bane fungerer tilfredsstillende.
Kl. 14:50
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Ordføreren.
Kl. 14:50
Leif Lahn Jensen (S):
Jeg er enig på mange punkter, for det, jeg sådan set bare ønsker, og det, regeringen ønsker – og der tror jeg at jeg er meget enig med hr. Per Clausen – er netop et fremtidigt dagpengesystem, som er trygt, som er fleksibelt, og som man kan bruge til noget. Det er sådan set bare det, jeg ønsker, det, vi ønsker i Socialdemokratiet.
Samtidig ønsker vi jo også at gøre noget for alle de her mennesker, og det er derfor, at jeg er rigtig, rigtig glad for, at vi også løbende har lavet aftaler med Enhedslisten, for der er faktisk ikke nogen, der er faldet ud. For husk nu, vil jeg sige til dem, der sidder og lytter til det her: Alle kender garanteret nogen, som, hvis ikke vi havde haft en rød regering, ikke havde haft noget at leve af siden den 1. juli 2012. Det er til at forholde sig til, og det tror jeg at der er rigtig mange mennesker der ved, selv om jeg ved, at der er en højre side herinde, der vil prøve at ignorere det.
Kl. 14:51
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Hr. Per Clausen.
Kl. 14:51
Per Clausen (EL):
Det har hr. Leif Lahn Jensen jo fuldstændig ret i, nemlig at bag al den her retorik om strukturel arbejdsløshed, og hvad der er sket den ene eller den anden dag, så ville højrefløjen i Danmark kaste i titusindvis af mennesker ud af et system med den konsekvens, at de ikke havde noget at leve af. Og så er jeg faktisk tilfreds med at høre, at hr. Leif Lahn Jensen siger: Jamen nu skal vi selvfølgelig til at diskutere, hvordan vi kan indrette et dagpengesystem. Der er jo ingen grund til at tro, at det, højrefløjen i Danmark lagde sig fast på, er endemålet og slutmålet for et dagpengesystem. Det må vi kunne gøre bedre.
Kl. 14:51
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Ordføreren.
Kl. 14:51
Leif Lahn Jensen (S):
Ja, og det er jo sådan set også bare det, vi egentlig lægger op til, nemlig en god diskussion med alle parter. Jeg tror ikke, man kan beskylde den her regering for ikke at forhandle bredt. Det er vi selvfølgelig også klar til. Vi vil gerne have så mange holdninger som overhovedet muligt med ind i det her, og vi vil gerne have en dagpengereform, som netop kan blive sikret i fremtiden, og som kan skabe tryghed og fleksibilitet. Det er der brug for i fremtiden. Så det er jeg meget enig i.
Kl. 14:52
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Fru Jane Heitmann, Venstre.
Kl. 14:52
Jane Heitmann (V):
Tak for det. Love, skuffe, love, skuffe. Ordføreren siger, at han interesserer sig for mennesker. Jeg synes godt nok, det er en lidt løjerlig måde at interessere sig for mennesker på, at man år efter år kan love og skuffe og love og skuffe.
Jeg vil bare gerne stilfærdigt spørge ordføreren, om han deler det synspunkt, at dagpengeperioden skal være på 2 år, som beskæftigelsesministeren har udtalt.
Kl. 14:52
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Ordføreren.
Kl. 14:52
Leif Lahn Jensen (S):
Det spørgsmål har jeg svaret på ret tit. Jeg siger: Vi holder fast i den dagpengeperiode, vi har nu. Vi laver den her arbejdsmarkedsydelse netop for at gøre mennesker trygge, og så kigger vi på en kommende dagpengereform bredt.
Men når jeg hører fru Jane Heitmann sige skuffe og love og skuffe og love, er jeg bare nødt til at sige, at fru Jane Heitmann sådan set kan kalde det, hvad hun vil. Vi gør ikke, ligesom Venstre har gjort over for de her mennesker: skuffe, skuffe, skuffe, skuffe. Vi går sådan set ud og siger: I kan regne med, at fra om 14 dage har I rent faktisk noget at leve af.
Jeg ved ikke, hvad man ville kalde det, hvis vi havde en borgerlig regering i dag, for så vidste man i hvert fald, at så havde man ikke noget at leve af om 14 dage. Og jeg er bare nødt til at sige det: Det er det, mennesker går op i. Det er det, der interesserer dem. Det er tryghed, at de har noget at leve af, så vi sammen også kan gøre nogle indsatser, så vi kan få dem i arbejde.
Kl. 14:53
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Fru Jane Heitmann.
Kl. 14:53
Jane Heitmann (V):
Jeg ved ikke, hvad det er for nogle mennesker, ordføreren møder, men de mennesker, som jeg møder på min vej, er i hvert fald mennesker, som sætter stor pris på, at man kan stole på det, folk siger, både før et valg og efter et valg. Jeg vil bare lige så stilfærdigt tillade mig at spørge endnu en gang: Deler ordføreren det synspunkt, at dagpengeperioden skal være på 2 år?
Kl. 14:54
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Ordføreren.
Kl. 14:54
Leif Lahn Jensen (S):
Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at fru Jane Heitmann ikke møder de her mennesker, for så var fru Jane Heitmann og alle dem, der sidder derovre, ikke kommet med de holdninger, som de er kommet med. Men de mennesker møder jeg. Og det gør mig altså lidt utilpas, når der er mennesker, der både skriver til mig på mail, og som kommer til mig og spørger mig:
Hvad søren skal vi leve af nu? Der kom en hård dagpengereform midt i en krisetid, hvor vi ikke kunne få noget arbejde. Der er ikke noget arbejde til os, og lige pludselig skal vi leve af ingenting. Hvad søren skal vi gøre ved det?
Det interesserer mig, og det er altså bare nogle mennesker, som jeg møder hver dag, og det er jeg nødt til at tage mig af. Jeg ved godt, at jeg ikke deler interesse med dem derovre, men jeg er ret stolt af, at vi i dag lander det her forslag.
Kl. 14:54
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Tak. Så er det hr. Kristian Jensen, Venstre.
Kl. 14:54
Kristian Jensen (V):
For ca. 2 timer siden indledte statsministeren spørgetimen med at konstatere, at nu gik det fremad og alt i dansk økonomi var meget bedre end før. Nu står hr. Leif L. Jensen så på talerstolen og siger, at hvis man ikke vedtager det her, er der ingen, der kan få arbejde.
Hvad er det, hr. Leif L. Jensen ved, som statsministeren ikke vidste for 2 timer siden, hvor hun roste regeringens politik for at virke og sagde, at det nu gik bedre i Danmark? Hvad er det, hr. Leif L. Jensen ved om arbejdsmarkedet, som statsministeren ikke vidste, da hun havde ordet for 2 timer siden?
Kl. 14:55
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Ordføreren.
Kl. 14:55
Leif Lahn Jensen (S):
Det, jeg sagde, var, at jeg ikke er et sekund i tvivl om, at hvis vi sørger for at gøre en indsats for mennesker, som vi jo netop har gjort i førtids- og fleksjobreformen, som Venstre var med til, som vi netop har gjort i kontanthjælpsreformen, som Venstre var med til, som vi vil kigge på i den kommende beskæftigelsesindsats, som vi også håber Venstre er med til, og som vi gør med det her, som Venstre desværre ikke er med til, vil de mennesker komme tættere på arbejdsmarkedet.
Det er det, der interesserer mig. Det interesserer mig at få dem i gang, og ved siden af skaber vi jo netop arbejdspladser. Det er derfor, jeg er så rørende enig med min statsminister. Vi siger: Ja, den her regering har skabt flere arbejdspladser, og ja, vi har sørget for at give de mennesker – også dem, som har det rigtig svært – et levegrundlag og sørget for at hjælpe dem med at komme tættere på arbejdsmarkedet. Det er meget vigtigt for os, og jeg ved, at det også er vigtigt for vores statsminister.
Kl. 14:56
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Hr. Kristian Jensen.
Kl. 14:56
Kristian Jensen (V):
Hr. Leif L. Jensens svar blæser i vinden. Til Venstre siger hr. Leif L. Jensen, at det er fint med en 2-årig dagpengeperiode, og til hr. Per Clausen siger han, at han gerne vil lave dagpengeperioden om. For et øjeblik siden sagde ordføreren, at det var et problem, at der ikke var noget arbejde at få, og nu siger ordføreren, at statsministeren har ret i, at det er lysere tider og der er flere job at få.
Er sagen ikke den, at alle her i Folketingssalen, tror jeg, gerne vil gøre noget for de personer, der er ledige? Forskellen er, at Socialdemokratiet og ordføreren vil holde dem længere tid på overførselsindkomst, og at Venstre vil have dem i arbejde ved at investere i at få bedre virksomheder og ved at få sat vores økonomi i gang, bl.a. gennem lavere skatter og afgifter.
Kl. 14:57
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Ordføreren.
Kl. 14:57
Leif Lahn Jensen (S):
Jo, Venstre vil have dem i arbejde, men Venstre er bare ikke kommet med noget som helst svar på hvilket arbejde. Det har jeg overhovedet ikke hørt et svar på. Det, der er hele problemet i det, er, at Venstre var fløjtende ligeglade i 2010. De lavede den her forringelse for disse mennesker i lige nøjagtig en situation, hvor der var krise. Det, der interesserer mig, er, hvordan vi hjælper dem i gang. Det er bare vigtigt at få dem tættere på arbejdsmarkedet, og det er det, der interesserer mig.
Kl. 14:57
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Tak. Der er ikke flere, der ønsker ordet for korte bemærkninger. Er der flere, der ønsker at udtale sig?
Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.
Kl. 14:57
Afstemning
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse.
Tak.
For stemte 67 (S, DF, RV, SF, EL og Uffe Elbæk (UFG)), imod stemte 34 (V, LA og KF), hverken for eller imod stemte 0.
Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.
Det næste punkt på dagsordenen er:
7) 2. behandling af lovforslag nr. L 69:
Forslag til lov om ændring af lov om sygedagpenge. (Ophævelse af refusionsbestemmelse ved manglende opfølgning).
Af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen).
(Fremsættelse 13.11.2013. 1. behandling 22.11.2013. Betænkning 11.12.2013).
Kl. 14:58
Forhandling
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Der er ikke stillet ændringsforslag.
Ønsker nogen at udtale sig?
Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet.
Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.
Det er vedtaget.
Det næste punkt på dagsordenen er:
8) 2. behandling af lovforslag nr. L 78:
Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om varsling m.v. i forbindelse med afskedigelser af større omfang og forskellige andre love. (Præciseringer af kontanthjælpsreformen, undtagelse fra aktindsigt i varslingssager m.v.).
Af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen).
(Fremsættelse 20.11.2013. 1. behandling 26.11.2013. Betænkning 11.12.2013. Ændringsforslag nr. 5 af 16.12.2013 uden for betænkningen af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen)).
Kl. 14:58
Forhandling
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Der er ikke stillet ændringsforslag.
Ønsker nogen at udtale sig?
Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen slut, og vi går til afstemning.
Kl. 14:59
Afstemning
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Ønskes afstemning af ændringsforslag nr. 1, tiltrådt af et flertal?
Det er vedtaget.
Hvis ikke afstemning begæres, betragter jeg ændringsforslag nr. 5 af beskæftigelsesministeren som vedtaget.
Det er vedtaget.
Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 2-4, tiltrådt af et flertal?
De er vedtaget.
Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.
Det er vedtaget.
Det næste punkt på dagsordenen er:
9) 2. behandling af lovforslag nr. L 14:
Forslag til lov om ændring af lov om social service. (Rådgivning og handleplaner til voksne udsat for æresrelaterede konflikter).
Af social-, børne- og integrationsministeren (Annette Vilhelmsen).
(Fremsættelse 02.10.2013. 1. behandling 24.10.2013. Betænkning 10.12.2013).
Kl. 15:00
Forhandling
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Der er ikke stillet ændringsforslag.
Ønsker nogen at udtale sig?
Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen slut.
Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.
Det er vedtaget.
Det næste punkt på dagsordenen er:
10) 2. behandling af lovforslag nr. L 58:
Forslag til lov om ændring af lov om godskørsel og lov om buskørsel. (Ændring af bødesatser).
Af transportministeren (Pia Olsen Dyhr).
(Fremsættelse 31.10.2013. 1. behandling 21.11.2013. Betænkning 12.12.2013).
Kl. 15:00
Forhandling
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Ønsker nogen at udtale sig?
Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen slut, og vi går til afstemning.
Kl. 15:00
Afstemning
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 1 og 2, som er tiltrådt af udvalget?
De er vedtaget.
Der er stillet forslag om, at lovforslaget henvises til fornyet udvalgsbehandling, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.
Det er vedtaget.
Det næste punkt på dagsordenen er:
11) 2. behandling af lovforslag nr. L 45:
Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v. (Ny definition af ghettoområder og videregivelse af oplysninger om lejere).
Af ministeren for by, bolig og landdistrikter (Carsten Hansen).
(Fremsættelse 31.10.2013. 1. behandling 14.11.2013. Betænkning 12.12.2013).
Kl. 15:01
Forhandling
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Der er ikke stillet ændringsforslag.
Ønsker nogen at udtale sig?
Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen slut.
Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, er dette vedtaget.
Det er vedtaget.
Det næste punkt på dagsordenen er:
12) 2. behandling af lovforslag nr. L 10:
Forslag til lov om ændring af medieansvarsloven. (Forlængelse af klagefrist og opbevaringsperiode).
Af justitsministeren (Morten Bødskov).
(Fremsættelse 02.10.2013. 1. behandling 25.10.2013. Betænkning 12.12.2013).
Kl. 15:01
Forhandling
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Der er ikke stillet ændringsforslag.
Ønsker nogen at udtale sig?
Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen slut.
Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling, og hvis ingen gør indsigelse, er det vedtaget.
Det er vedtaget.
Det næste punkt på dagsordenen er:
13) 2. behandling af lovforslag nr. L 55:
Forslag til lov om ændring af retsplejeloven. (Sikkerhed i retssale).
Af justitsministeren (Morten Bødskov).
(Fremsættelse 31.10.2013. 1. behandling 08.11.2013. Betænkning 12.12.2013).
Kl. 15:01
Forhandling
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Ønsker nogen at udtale sig?
Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen også her slut, og vi går til afstemning.
Kl. 15:02
Afstemning
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 1, som er tiltrådt af udvalget?
Det er vedtaget.
Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.
Det er vedtaget.
Det næste punkt på dagsordenen er:
14) 2. behandling af lovforslag nr. L 20:
Forslag til lov om mediestøtte.
Af kulturministeren (Marianne Jelved).
(Fremsættelse 02.10.2013. 1. behandling 08.10.2013. Betænkning 11.12.2013).
Kl. 15:02
Forhandling
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Ønsker nogen at udtale sig?
Jeg kan se fru Ellen Trane Nørby fra Venstre.
Kl. 15:02
(Ordfører)
Ellen Trane Nørby (V):
Tak. Det gør jeg af den simple grund, at vi ikke havde alle svarene på spørgsmålene, da der skulle afgives betænkning, og derfor fremgår det også af betænkningsbidraget, at vi vil redegøre for vores holdning til de enkelte ændringsforslag og til det samlede lovforslag her ved andenbehandlingen.
Derfor skal jeg på Venstres vegne sige, at vi kan støtte de tekniske ændringsforslag fra kulturministeren. Vi støtter op om Dansk Folkepartis ændringsforslag, som netop vil sikre en overgangsordning for de små medier som eksempelvis Samsø Posten, som ellers risikerer at komme i klemme, og vi er af den klare opfattelse, at det her lovforslag fortsat på ingen måde lever op til det, der var ønsket, nemlig at modernisere mediestøtten, gøre den reel platformsneutral og sikre en ny mediestøtte, som også gjaldt ind i fremtiden, og at det derfor er en utilstrækkelig lovgivning, som vi har tænkt os at stemme imod ved tredje behandling.
Vi skal bede om, at lovforslaget kommer tilbage til udvalget mellem anden og tredje behandling, så vi kan få afgivet en tillægsbetænkning.
Kl. 15:03
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Tak for det. Der er ingen, der har ønsket korte bemærkninger til det.
Er der flere, der ønsker at udtale sig?
Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen slut, og vi går til afstemning.
Kl. 15:03
Afstemning
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 1-3, tiltrådt af et flertal?
De er vedtaget.
Der stemmes om ændringsforslag nr. 4 af et mindretal (DF), og der kan stemmes.
Afstemningen slutter.
For stemte 42 (V, DF og KF), imod stemte 58 (S, RV, SF, EL, LA og Uffe Elbæk (UFG)), hverken for eller imod stemte 0.
Ændringsforslaget er forkastet.
Herefter er ændringsforslag nr. 8, som er stillet af det samme mindretal (DF), også bortfaldet.
Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 5-7 og ændringsforslag nr. 9-13, tiltrådt af et flertal?
De er vedtaget.
Der er stillet forslag om, at lovforslaget henvises til fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.
Det er vedtaget.
Det næste punkt på dagsordenen er:
15) 2. behandling af lovforslag nr. L 50:
Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed. (Ny ordning for udsendelse af ikkekommercielt tv).
Af kulturministeren (Marianne Jelved).
(Fremsættelse 06.11.2013. 1. behandling 21.11.2013. Betænkning 11.12.2013).
Kl. 15:05
Forhandling
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Ønsker nogen at udtale sig?
Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen slut, og vi går til afstemning.
Kl. 15:05
Afstemning
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 1 og 2, tiltrådt af et flertal?
De er vedtaget.
Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.
Det er vedtaget.
Det næste punkt på dagsordenen er:
16) 2. behandling af lovforslag nr. L 71:
Forslag til lov om vandplanlægning.
Af miljøministeren (Ida Auken).
(Fremsættelse 14.11.2013. 1. behandling 22.11.2013. Betænkning 12.12.2013).
Sammen med dette punkt foretages:
17) 2. behandling af lovforslag nr. L 72:
Forslag til lov om ændring af lov om vandforsyning m.v., lov om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer og forskellige andre love. (Konsekvensændringer som følge af lov om vandplanlægning).
Af miljøministeren (Ida Auken).
(Fremsættelse 14.11.2013. 1. behandling 22.11.2013. Betænkning 12.12.2013).
Kl. 15:05
Forhandling
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Ønsker nogen at udtale sig? Hr. Henrik Høegh fra Venstre.
Kl. 15:06
(Ordfører)
Henrik Høegh (V):
Tak for det. Under førstebehandlingen af L 71 og L 72 var der en del betænkeligheder fra blå bloks side, og jeg skal sige, at vi har arbejdet intenst, vi har brugt gode argumenter, og det er lykkedes at få ministeren til at stille fire ændringsforslag til L 71.
Det første betyder, at vi fastholder klageadgangen til eventuelle tilvejebringelsesmangler på L 71, det tror jeg henset til det historiske er en rigtig god idé.
Det andet er, at dræning stadig væk kan være årsag til, at man nedklassificerer vandløb som stærkt modificeret i de vandløb, som er en væsentlig del af dræning.
Den tredje og rimelig vigtige ting er, at ministeren tre gange under en vandplans tilblivelse kommer til forligspartierne for at tage en debat om ambitionerne for mål og indsats på miljøområdet og, hvad der ikke mindst er vigtigt, om konsekvenserne af disse ambitioner. Man kan sige det lidt på en anden måde: Kommer det her til at ødelægge vækst og arbejdspladser? Det er det, der kommer nogle beregninger om tre gange under sådan en plans tilblivelse.
Der var mange bekendtgørelser i det her forslag, og det er nu som den fjerde ting lovet, at de bliver gjort så åbne, at der bliver mulighed for lokal kompetence til at beslutte, f.eks. hvor i et vandløb man konkret vil lave en forbedring af miljøtilstanden.
Det korte af det lange er, at det her er en lov om en proces, som der nu er bred enighed om, og det er vi glade for. Der kommer senere en debat om mål og indsats. Så når man stemmer for her, stemmer man ikke for miljømæssige mål eller indsatser, man stemmer alene for en proces, altså hvordan man vedtager en vandplan. Jeg glæder mig over, at vi er nået til enighed om det, og det tror jeg jeg kan sige på vegne af blå blok.
Kl. 15:07
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Der er ingen, der har ønsket korte bemærkninger. Så er det hr. Per Clausen fra Enhedslisten.
Kl. 15:08
(Ordfører)
Per Clausen (EL):
Jeg vil starte med at sige, at jeg sådan set synes, at de drøftelser, der har været på tværs af de politiske forskelle i Folketinget, har ført til, at vi nu har et lovforslag, der skaber en mere åben, gennemskuelig og også operationel proces i forhold til at få løst udfordringerne omkring vandmiljøplanerne. Jeg tror, det er rigtig godt og fornuftigt, at der er en bred enighed i Folketinget om processen. Så er det rigtigt, som hr. Henrik Høegh siger, at der efterfølgende kan komme en diskussion om indholdet. Jeg kan forstå, at hr. Henrik Høegh vil lægge meget vægt på at sikre landbrugets indtjeningsevne i den proces, og det er vel også forventeligt.
Jeg er sådan set også optaget af det, men jeg vil måske også være optaget af at sikre det, der handler om, at vi faktisk lever op til kravene om at få en ordentlig tilstand i vores vand og i vores vandmiljø. Det vil jeg også, helt uanset at der jo her er tale om et EU-direktiv, som alle de EU-venlige partier vel burde være mere optaget af at sikre blev gennemført på en tilfredsstillende måde, end jeg er. Men da det her jo handler om at sikre vandmiljøet, kan vi i hvert fald love, at der vil vi også efterfølgende medvirke i de processer, der handler om indholdet. Men jeg synes faktisk, det har været en rigtig god proces, der har været omkring de formelle ting, og der er i hvert fald ikke ændret noget i lovgivningen, som vi ikke enten synes er positivt, eller som vi betragter som værende neutralt.
Der har været en enkelt anden sag, som ikke er med i ændringsforslagene i dag, og som først kommer ved tredjebehandlingen, men som man jo lige så godt kan få sagt et par venlige ord om i dag også. Det har været diskussionen af, hvordan vi sikrede, at de indsatser, der ydes ude i kommunerne for at sikre drikkevandet, bliver opretholdt på mindst samme niveau, som de er i den gældende lovgivning, også hvad angår de muligheder, herunder finansieringsmuligheder, og de forpligtelser, der er.
Det har været en lille smule kompliceret, bl.a. fordi det, når man flytter ting fra en lovgivning til en anden lovgivning og ikke formulerer sig præcis på samme måde, jo altid kan give anledning til noget usikkerhed om, hvad konsekvenser det vil have i den virkelige verden. Men regeringen, dvs. miljøministeren, har i forbindelse med den proces, der har været, så udarbejdet et par ændringsforslag, som vi behandler ved tredjebehandlingen, og som i hvert fald har overbevist mig om, at vi, også når det handler om beskyttelsen af drikkevandet, kommer godt ud af at gennemføre den her lovgivning.
Så fra Enhedslistens side er der både tilslutning til de ændringsforslag, vi tager stilling til i dag, og de ændringsforslag, vi skal tage stilling til ved tredjebehandlingen, og også en klar tilkendegivelse af, at vi støtter det her lovforslag, som vi betragter som et entydigt fremskridt i forhold til at sikre, at vandmiljøplanerne kan gennemføres på en måde, der både sikrer miljøet, sikrer muligheder for at tjene penge i erhvervslivet og sikrer en demokratisk proces, hvor både lokalbefolkningen og andre interessenter får mulighed for at deltage.
Kl. 15:10
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Tak for det. Der er ingen, der har ønsket korte kommentarer til det. Er der flere, der ønsker at udtale sig?
Det er ikke tilfældet. Dermed er forhandlingen slut, og vi går til afstemning.
Kl. 15:11
Afstemning
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Der stemmes først om ændringsforslag til L 71:
Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 1-9, som er tiltrådt af udvalget?
De er vedtaget.
Der stemmes herefter om ændringsforslag til L 72:
Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 1-6, som er tiltrådt af udvalget?
De er vedtaget.
Jeg foreslår, at lovforslagene går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.
Det er vedtaget.
Det næste punkt på dagsordenen er:
18) 2. behandling af lovforslag nr. L 47:
Forslag til lov om ændring af ligningsloven, momsloven, lov om anvendelse af Det Europæiske Fællesskabs forordning om toldmyndighedernes indgriben over for varer, der mistænkes for at krænke visse intellektuelle ejendomsrettigheder, og om de foranstaltninger, som skal træffes over for varer, der krænker sådanne rettigheder, selskabsskatteloven og forskellige andre love. (Gennemførelse af EU-direktiv nr. 2013/43/EU, supplerende regler om administration af EU-forordning nr. 608/2013, præcisering af regler om virksomheders fradrag for udgifter til bestikkelse, justering af den subjektive skattepligt for erhvervsdrivende foreninger m.v., værnsregel imod unaturlig lageropbygning af tobaksvarer, teknisk justering af udligningsafgiften for varebiler m.v.).
Af skatteministeren (Holger K. Nielsen).
(Fremsættelse 31.10.2013. 1. behandling 14.11.2013. Betænkning 12.12.2013).
Kl. 15:11
Forhandling
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Ønsker nogen at udtale sig?
Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen slut, og vi går til afstemning.
Kl. 15:11
Afstemning
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 1-4, tiltrådt af et flertal?
De er vedtaget.
Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.
Det er vedtaget.
Det næste punkt på dagsordenen er:
19) 2. behandling af lovforslag nr. L 67:
Forslag til lov om ændring af skattekontrolloven og forskellige andre love. (Indberetning og automatisk udveksling af skatterelevante oplysninger om finansielle konti samt ophævelse af bagatelgrænser for ind- og udbetalinger m.v.).
Af skatteministeren (Holger K. Nielsen).
(Fremsættelse 13.11.2013. 1. behandling 26.11.2013. Betænkning 12.12.2013).
Kl. 15:12
Forhandling
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig?
Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen slut.
Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling.
Det er vedtaget.
Det næste punkt på dagsordenen er:
20) 2. behandling af lovforslag nr. L 79:
Forslag til lov om ændring af kulbrinteskatteloven, lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved kulbrinteindvinding og lov om etablering og benyttelse af en rørledning til transport af råolie og kondensat. (Harmonisering af beskatningen af kulbrinteindvinding m.v.).
Af skatteministeren (Holger K. Nielsen).
(Fremsættelse 20.11.2013. 1. behandling 26.11.2013. Betænkning 12.12.2013).
Kl. 15:12
Forhandling
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Ønsker nogen at udtale sig?
Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen slut, og vi går til afstemning.
Kl. 15:12
Afstemning
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 1, som er tiltrådt af udvalget?
Det er vedtaget.
Der stemmes om ændringsforslag nr. 2 af et mindretal (LA), tiltrådt af et mindretal (V og KF), og der kan stemmes.
Afstemningen slutter.
For stemte 38 (V, 3 DF (ved en fejl), LA og KF), imod stemte 63 (S, DF, RV, SF, EL og Uffe Elbæk (UFG)), hverken for eller imod stemte 0.
Ændringsforslaget er forkastet.
Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 3-6, som er tiltrådt af udvalget?
De er vedtaget.
Der er stillet forslag om, at lovforslaget henvises til fornyet udvalgsbehandling, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.
Det er vedtaget.
Det næste punkt på dagsordenen er:
21) 2. behandling af lovforslag nr. L 80:
Forslag til lov om ændring af lov om vurdering af landets faste ejendomme og tinglysningsafgiftsloven. (Vurderingerne i 2013-2015 og tinglysningsafgift af handelsprisen).
Af skatteministeren (Holger K. Nielsen).
(Fremsættelse 20.11.2013. 1. behandling 06.12.2013. Betænkning 12.12.2013).
Kl. 15:13
Forhandling
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Ønsker nogen at udtale sig?
Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen slut, og vi går til afstemning.
Kl. 15:13
Afstemning
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Der stemmes om ændringsforslag nr. 1 af et mindretal (Dansk Folkeparti), tiltrådt af et andet mindretal (Liberal Alliance). Der kan stemmes nu.
Afstemningen er slut.
For stemte 18 (DF og LA), imod stemte 47 (S, RV, SF og Uffe Elbæk (UFG)), hverken for eller imod stemte 38 (V, EL og KF).
Ændringsforslaget er forkastet.
Det næste punkt på dagsordenen er:
22) 2. behandling af lovforslag nr. L 95:
Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven og selskabsskatteloven. (Tilpasning af procenttillæg og reduceret markedsrente til ny referencerente m.v.).
Af skatteministeren (Holger K. Nielsen).
(Fremsættelse 05.12.2013. 1. behandling 11.12.2013. Betænkning 12.12.2013).
Kl. 15:14
Forhandling
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Der er ikke stillet ændringsforslag.
Ønsker nogen at udtale sig?
Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen slut.
Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling.
Det er vedtaget.
Det næste punkt på dagsordenen er:
23) 2. behandling af lovforslag nr. L 75:
Forslag til lov om ændring af lov om hold af dyr. (Bemyndigelse til etablering af Veterinærfonden og henlæggelse af kompetence til at udstede identifikationsdokument for enhovede dyr til privat institution).
Af fødevareministeren (Karen Hækkerup).
(Fremsættelse 14.11.2013. 1. behandling 05.12.2013. Betænkning 11.12.2013).
Kl. 15:15
Forhandling
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Ønsker nogen at udtale sig?
Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen slut, og vi går til afstemning.
Kl. 15:15
Afstemning
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 1 og 2, tiltrådt af udvalget?
De er vedtaget.
Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter det som vedtaget.
Det er vedtaget.
Det næste punkt på dagsordenen er:
24) 2. behandling af lovforslag nr. L 51:
Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love. (Indførelse af en længere og mere varieret skoledag).
Af undervisningsministeren (Christine Antorini).
(Fremsættelse 31.10.2013. 1. behandling 12.11.2013. Betænkning 10.12.2013).
Sammen med dette punkt foretages:
25) 2. behandling af lovforslag nr. L 52:
Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen. (Indførelse af obligatorisk lektiehjælp og faglig fordybelse).
Af undervisningsministeren (Christine Antorini).
(Fremsættelse 31.10.2013. 1. behandling 12.11.2013. Betænkning 10.12.2013).
Kl. 15:15
Forhandling
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Ønsker nogen at udtale sig? Fru Rosa Lund.
Kl. 15:15
(Ordfører)
Rosa Lund (EL):
Tak. De her to lovforslag handler om den folkeskolereform, som et flertal herinde har forhandlet, og som vi nu skal til at vedtage. Der er bare lige en meget, meget vigtig ting, som jeg gerne vil bede alle partierne bag den her reform om at overveje. Med de her to lovforslag laves der lempelser i holddelingsreglerne. Det vil altså sige, at de her to lovforslag er med til at give os en niveauopdelt folkeskole. I Enhedslistens optik er en niveauopdelt folkeskole meget langt fra den folkeskole, vi kender i dag, hvor smedens søn går i klasse med lægens datter, og hvor de udvikles og trives i fællesskab.
Når jeg tager ordet i dag, er det, fordi det undrer mig, at ministeren har ændret holdning til det her spørgsmål. For 3 år siden sagde ministeren følgende om den daværende undervisningsministers forslag om niveaudeling i folkeskolen:
»Det er ærgerligt, at ministeren handler ud fra en gammeldags forestilling om, at niveaudeling vil være godt for de dygtigste, i stedet for at sørge for, at skolerne bliver bedre til at bruge de muligheder, de har i dag. Det må være ren ideologi.«
Samme år sagde ministeren som daværende uddannelsesordfører for Socialdemokraterne:
»Min skepsis går på, at der bliver så meget holddeling, at vi i realiteten får A- og B-klasser og dermed vender tilbage til den gamle niveaudelte skole.«
Jeg kan ikke forstå, hvorfor ministeren har ændret holdning til det her spørgsmål. Jeg mener godt, at partierne bag de her to lovforslag kan få deres heldagsskole, som man nok kan sige meget og mest ondt om, uden at have et opgør med folkeskolen, som vi kender den i dag, altså uden at have et opgør med enhedsskolen. Det synes jeg virkelig at partierne bag de her lovforslag skal overveje meget kraftigt indtil på fredag, hvor der er tredje behandling. Tak.
Kl. 15:18
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Der er et enkelt medlem, der har en kort bemærkning. Det er fru Lotte Rod.
Kl. 15:18
Lotte Rod (RV):
Jeg er fuldstændig enig med Enhedslistens ordfører i, at vi ikke ønsker en niveauopdelt skole. Den har vi afskaffet, og den ønsker vi bestemt ikke at genindføre. Derfor vil jeg også gerne bede Enhedslistens ordfører om at anerkende, at det, vi faktisk gør med forslaget her, jo er at komme af med den her 50-procentsregel, men jo samtidig at indskærpe, at man ikke må lave fast niveaudeling, netop af de grunde, som Enhedslistens ordfører selv har nævnt.
Så vil Enhedslistens ordfører godt bekræfte, at det faktisk er tilfældet, at vi indsnævrer muligheden, så det er fuldstændig skarpt, at man ikke må lave fast niveauopdeling?
Kl. 15:18
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Ordføreren.
Kl. 15:19
Rosa Lund (EL):
Tak. Det, der står i lovforslaget, er, at 50-procentsreglen fjernes fra 4.-10. klasse, og i stedet skrives der, at der i væsentligt omfang skal undervises med udgangspunkt i en stamklasse, altså i væsentligt omfang. Hvem bestemmer, hvad det væsentlige omfang er? Jeg frygter, at det her betyder, at vi får A- og B-hold. Jeg frygter, at det her betyder, at vi får en niveauopdeling.
Hvis De Radikale er modstandere af niveauopdeling, kan jeg ikke forstå, hvorfor man er med på et lovforslag, som laver et opgør med 50-procentsreglen – det må jeg ærlig talt sige.
Kl. 15:19
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Fru Lotte Rod.
Kl. 15:19
Lotte Rod (RV):
Men hvis Enhedslistens ordfører så læser lidt videre i teksten, vil hun jo se, at noget af det, som vi indskærper, er, at man ikke bare fra skoleårets start kan sætte en elev på et hold med et fast niveau og så i øvrigt fortsætte med det resten af skoleåret. Tværtimod skal man løbende tage pædagogisk stilling til, på hvilken måde det giver mening at inddele eleverne på hold. For det, vi jo er optaget af, er, at der er mulighed for løbende at lave hold baseret på emner, nogle gange på niveau, nogle gange i forhold til læringsstile; altså at der er den fleksibilitet, samtidig med at man altså ikke må lave en fast niveaudeling for hele skoleåret.
Jeg vil gerne bede Enhedslisten bekræfte, at de også har læst i lovforslaget, at det faktisk er tilfældet, og at vi hermed strammer i forhold til tidligere, hvor man bare kunne inddele for et helt år.
Kl. 15:20
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Ordføreren.
Kl. 15:20
Rosa Lund (EL):
Jeg kan bekræfte, at jeg har læst lovforslaget – det kan jeg da bestemt bekræfte. Jeg kan også bekræfte, at jeg har læst det flere gange. Men jeg kan så svare fru Lotte Rod, at jeg betragter det her som en lempelse af holddelingsreglerne. Det tror jeg også at mange andre, som har læst det her lovforslag, gør. Det ville fru Lotte Rod vide, hvis hun havde læst høringssvarene.
Jeg kan da så også svare, at jeg også har læst en kronik i Politiken fra 2012, som er skrevet af fru Lotte Rod selv og den nuværende kulturminister, hvori der står, at De Radikale er modstandere af niveauopdeling. Jeg har svært ved at forstå, hvorfor man har ændret holdning til netop dette så afgørende spørgsmål.
Kl. 15:21
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er det fru Merete Riisager som ordfører for Liberal Alliance.
Kl. 15:21
(Ordfører)
Merete Riisager (LA):
Forleden udtalte undervisningsminister Christine Antorini til Politiken:
»Vi har som udgangspunkt prøvet at bruge den bedste tilgængelige viden og relevante erfaringer. Men nogle gange har man ikke den viden, som man godt kunne ønske sig. Hvis det så viser sig, at det ikke går i den retning, som vi ønsker, skal vi selvfølgelig ikke bare lade det køre i 10 år.«
Det er altså en undervisningsminister, som udtaler sig om en reform, som vil ændre samtlige folkeskoler i Danmark; som vil tage SFO-tiden og lægge den ind midt i undervisningen; som vil indsætte pædagoger som undervisere, og som vil fratage rigtig mange danske børn en stor del af deres fritid. Denne reform hviler på et meget, meget spinkelt vidensgrundlag, som simpelt hen ikke er anstændigt i forhold til at gennemføre så omfattende en reform. Derfor har vi igen fra Liberal Alliances side indkaldt undervisningsministeren til et samråd, som bliver afholdt her i eftermiddag, hvor vi endnu en gang vil forsøge at spørge ministeren, hvad det vidensgrundlag er, som denne reform er baseret på.
Derudover er det jo altså også muligt at bruge sin sunde fornuft, og når man indfører så omfattende en folkeskolereform, skulle der gerne sidde en befolkning derude og efterspørge den. For mig at se er den her folkeskolereform jo ikke efterspurgt af forældrene, den er ikke efterspurgt af lærerne, den er ikke efterspurgt af skolerne eller de elever, som nu skal have en lang, varieret skoledag. Derfor mener jeg også på den baggrund, at der ikke er dette solide evidensgrundlag, og, da den ikke er efterspurgt, at det er noget af det ringeste lovarbejde, jeg overhovedet har set fra den her regering. Jeg tror, der er meget få forældre, der faktisk er klar over, hvad den her reform vil føre til.
Jeg tror, der er mange forældre, der ikke er klar over, at det, der vil ske, er ligesom det, man gør i Hjørring, hvor man lukker SFO'erne. Det vil sige, at det fritidstilbud, som ens børn har haft, hvor de har haft et rigtigt fritidsliv, hvor de har kunnet slå håret ud og være sammen på børns egne præmisser, bliver nedlagt, og SFO-tiden bliver lagt ind i skolen. Nogle af pædagogerne følger med, de skal nemlig undervise. Det tror jeg også der er mange forældre der slet ikke er klar over. Jeg tror også godt, man med sin sunde fornuft er klar over, at det at sætte pædagoger til at undervise ikke er ordentligt, hverken for pædagogerne eller for de børn, som skal have et højt fagligt niveau.
Så med den her reform – som jo altså er en gammel overlevering; jeg tror, at første gang ideen om en helhedsskole blev lanceret, var i starten af 1970'erne, men nu bliver den så implementeret i Danmark – formår man altså at knægte både fagligheden og barndommen og legen i ét, og det er, må man sige, temmelig effektivt, men altså ikke særlig ordentligt og i hvert fald ikke i børnenes interesse.
Tak for ordet.
Kl. 15:24
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Tak for det. Der er et enkelt medlem, der har meldt sig med en kort bemærkning. Det er fru Lotte Rod, Radikale Venstre.
Kl. 15:25
Lotte Rod (RV):
Et af de allervigtigste delelementer i folkeskolereformen for os i Radikale Venstre har været at sikre 1 mia. kr. til efteruddannelse af lærere. Hvad er det for noget evidens, fru Merete Riisager har, for, at det ikke virker at opkvalificere vores lærere?
Kl. 15:25
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Ordføreren.
Kl. 15:25
Merete Riisager (LA):
Nu er det jo altså ikke min opgave at sikre evidens bag den her reform, som Liberal Alliance ikke støtter. I Liberal Alliance mener vi, at man bør gøre det, at man giver lærerne en bedre uddannelse. Det gør man i Finland, hvor man formår at give børn en langt bedre grunduddannelse, end vi har i Danmark. Der synes vi passende at man kunne starte. Men bevisbyrden for, at den her reform virker, påhviler fru Lotte Rod og ikke Liberal Alliance.
Kl. 15:25
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Fru Lotte Rod.
Kl. 15:25
Lotte Rod (RV):
Ja, og når jeg læser forskellig forskning, der er lavet, kan jeg se, at noget af det allermest afgørende for vores skole og for, hvad eleverne lærer, jo er, at vi har veluddannede lærere. Det er derfor, det har været så vigtigt for Radikale Venstre at sikre, at vi nu, efter at vi har talt om efteruddannelse i årevis, faktisk sørger for, at der også er penge til at lave efteruddannelsen. Det er derfor, vi bruger hele 1 mia. kr. på at efteruddanne vores lærere. Så når fru Merete Riisager står på talerstolen og siger, at der overhovedet ikke er evidens for noget som helst, må hun jo også pege på, hvad det er for noget evidens, der mangler, eller hvad det er, der modbeviser, at det skulle være en god idé at efteruddanne vores lærere.
Kl. 15:26
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Ordføreren.
Kl. 15:26
Merete Riisager (LA):
Men det, som fru Lotte Rod siger, klinger jo helt fantastisk hult. Lærerne er vigtige. Ja, det kan man se på tværs af forskning. Men hvorfor i alverden er det så, at regeringen sammen med VKO indsætter pædagoger og andre faggrupper til at undervise? Det er jo det, der er så fuldstændig barokt ved den her reform.
Kl. 15:27
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Tak for det. Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger. Er der flere, der ønsker at udtale sig?
Det er ikke tilfældet. Dermed er forhandlingen slut, og vi går til afstemning om L 51.
Kl. 15:27
Afstemning
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 1-6, som er tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af Enhedslisten)?
De er vedtaget.
Der er stillet forslag om, at lovforslagene henvises til fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.
Det er vedtaget.
Det næste punkt på dagsordenen er:
26) 1. behandling af lovforslag nr. L 61:
Forslag til lov om ændring af lov om Dansk Sprognævn. (Varetagelse af dansk tegnsprog).
Af Lars Barfoed (KF), Anne-Mette Winther Christiansen (V), Alex Ahrendtsen (DF), Stine Brix (EL) og Anders Samuelsen (LA).
(Fremsættelse 06.11.2013).
Kl. 15:27
Forhandling
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Forhandlingen er åbnet. Først er det ordføreren for Venstre, fru Anne-Mette Winther Christiansen.
Kl. 15:27
(Ordfører)
Anne-Mette Winther Christiansen (V):
Tak for ordet. Det lovforslag, som Venstre, Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti fremsætter i dag, omhandler forslag til ændring af lov om Dansk Sprognævn. Med forslaget foreslår vi, at vi fremover giver tegnsprog en formel anerkendelse i dansk lovgivning og giver Dansk Sprognævn mulighed for at udvide sit virkeområde til også at omhandle varetagelse af det danske tegnsprog.
Kl. 15:28
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Tak. Jeg er lige blevet gjort opmærksom på, at det er et privat lovforslag, så det er faktisk ministeren først. Det skal jeg beklage, det er min fejl. Ordføreren vil selvfølgelig få fornyet taletid.
Det er først kulturministeren.
Kl. 15:28
Kulturministeren (Marianne Jelved):
Tak for ordet. En række partier i Folketinget har fremsat lovforslag om varetagelse af dansk tegnsprog. Lovforslaget har til formål at give tegnsprog en formel anerkendelse i dansk lovgivning, ligesom tegnsprog er anerkendt lovgivningsmæssigt i de øvrige nordiske lande. Denne ambition søges i lovforslaget opnået ved at udvide Dansk Sprognævns opgaver til også at varetage dansk tegnsprog på samme måde, som Dansk Sprognævn varetager det danske skriftsprog.
Regeringen deler ambitionen om at højne dansk tegnsprogs status. Jeg synes, der er gode intentioner og tanker bag lovforslaget, og jeg bidrager gerne med ideer og viden i det videre forløb med behandlingen af lovforslaget. Dansk tegnsprog er et selvstændigt sprog med egen grammatik og udviklingshistorie, og dansk tegnsprog er en stærk del af døves identitet og kultur på samme måde, som det danske sprog er det for hørende. Der er på den baggrund et stort ønske i miljøet af døve om at få sat tegnsprog på den politiske dagsorden. Det ønske skal vi selvfølgelig lytte til, og derfor skal vi også undersøge, hvordan vi kan højne tegnsprogs status på en god og meningsfuld måde.
Jeg synes, det fremsatte lovforslag er et godt udgangspunkt for en drøftelse af mulighederne. Der er brug for en balance mellem intentionerne bag forslaget og den måde, det gennemføres på i praksis. Der er tre ting, jeg synes er vigtige at have for øje i den forbindelse; for det første at vi kan se en god og fagligt begrundet mening i den endelige ordning for dansk tegnsprog; for det andet at vi ud fra et ressourcemæssigt synspunkt ikke får opbygget parallelle kompetencer flere steder på tegnsprogsområdet; og for det tredje at vi udnytter den opbyggede viden, der allerede eksisterer på området. Tegnsprog er et komplekst sprog, som kræver meget specialiseret viden at arbejde med.
Endelig skal jeg selvfølgelig som minister nævne, at vi skal finde finansiering til forslaget.
Regeringen støtter således intentionerne i det fremsatte lovforslag, og jeg opfordrer til, at det i forbindelse med behandlingen af lovforslaget nøje overvejes, hvordan den mest hensigtsmæssige form kan være. Jeg bidrager som sagt gerne i de kommende drøftelser.
Kl. 15:31
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Mange tak for det. Der er ingen medlemmer, der har ønsket korte bemærkninger. Så blev det fru Anne-Mette Winther Christiansen for Venstre.
Kl. 15:31
(Ordfører)
Anne-Mette Winther Christiansen (V):
Tak. Tillad mig ikke at fortsætte, men at gentage lidt af det, jeg startede med. Dette er et lovforslag, som er fremsat af Venstre, Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti, og det omhandler jo forslag til ændring af lov om Dansk Sprognævn. Med det her forslag ønsker vi, at vi fremover giver tegnsprog en formel anerkendelse i dansk lovgivning og giver Dansk Sprognævn mulighed for at udvide sit virkeområde til også at omhandle varetagelse af det danske tegnsprog. Varetagelsen inkluderer bl.a., at Dansk Sprognævn skal indsamle nye ord, ordforbindelser og ordanvendelser samt besvare spørgsmål fra myndigheder og offentligheden om brug af sproget.
Dansk tegnsprog bliver i dag benyttet af flere tusinde personer i Danmark. Det er et selvstændigt sprog. Det har egen grammatik, syntaks og udvikling, og der er ikke tvivl om, at sproget ikke bare er et praktisk kommunikationsmiddel. Sproget er også en vigtig del af døves identitet og kultur. Det er derfor, det er så vigtigt, at vi anerkender tegnsproget, varetager det og sidestiller det med det talte danske sprog.
Lovforslaget bidrager også til, at Danmark herefter overholder FN's handicapkonvention. Konventionen dikterer jo, at deltagerstaterne skal anerkende og fremme anvendelsen af tegnsprog, hvilket vi med dette lovforslag bidrager væsentligt til. I dag er Danmark det eneste land blandt de nordiske lande, som ikke anerkender tegnsprog lovgivningsmæssigt, og det ønsker vi som forslagsstillere at ændre.
Jeg håber og kan høre, at lovforslaget får en bred opbakning. Vi ser frem til udvalgsarbejdet, og Venstre støtter naturligvis forslaget.
Kl. 15:33
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Tak for det. Der er ingen medlemmer, der har ønsket korte bemærkninger til det. Så er det ordføreren for Socialdemokraterne, hr. Mogens Jensen.
Kl. 15:33
(Ordfører)
Mogens Jensen (S):
Sproget er jo en helt central del af menneskets identitet og kultur. Det er med sproget, vi kommunikerer og udtrykker vores holdninger og følelser, og derfor er det selvfølgelig også utrolig forståeligt, at der i døvemiljøet længe har været ønske om, at dansk tegnsprog, som benyttes af mange tusinde danskere, sikres anerkendelse og en stærkere status.
Tegnsprog er ikke bare et hjælpemiddel til folk, der ikke kan høre, men et sprog med sin egen grammatik – hvad der også er nævnt heroppefra – som bør anerkendes, som tegnsprog allerede er blevet i de øvrige nordiske lande. Herudover foreskriver FN's handicapkonvention, at tegnsprog i højere grad bør fremmes og anerkendes, og Socialdemokraterne er derfor også positive over for lovforslaget fra oppositionen og Enhedslisten, der har til formål at udvide Dansk Sprognævns virkeområde, så det også indbefatter varetagelse af dansk tegnsprog.
Spørgsmålet er, hvordan den nærmere organisering af den indsats skal finde sted. Det synes vi der er god grund til at få afklaret i det videre arbejde med lovforslaget. Det er utrolig vigtigt, at vi imødekommer de kompetencer og det faglige miljø, der allerede er til stede inden for dansk tegnsprog, og også nøje overvejer, hvordan vi bedst anvender ressourcerne.
Det ser vi frem til at diskutere i den videre behandling af lovforslaget, og jeg skal meddele, at det samme gælder Radikale Venstre og SF.
Kl. 15:35
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Tak for det. Der er et enkelt medlem, der har bedt om en kort bemærkning. Det er hr. Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti.
Kl. 15:35
Alex Ahrendtsen (DF):
For et års tid siden eller så var regeringen imod at gøre dansk tegnsprog til et officielt anerkendt sprog, og nu er man så pludselig for. Hvad er der sket? vil jeg spørge hr. Mogens Jensen.
Kl. 15:35
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Ordføreren.
Kl. 15:35
Mogens Jensen (S):
Jeg ved ikke, om regeringen har været imod at give dansk tegnsprog en højere status og anerkendelse. Det har jeg ikke hørt at regeringen har været, så jeg ved ikke, hvor hr. Alex Ahrendtsen har det fra.
Kl. 15:36
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Hr. Alex Ahrendtsen.
Kl. 15:36
Alex Ahrendtsen (DF):
Den tidligere minister, hr. Uffe Elbæk, hældte det jo kort sagt ned ad brættet. Jeg går ud fra, at når man er minister, er man også en del af regeringen, og dermed er man også repræsentant for regeringen og taler på vegne af regeringen. Men nu kan jeg jo forstå, at der er et flertal – det fremgår af lovforslaget – uden om regeringen. Kan man så konkludere, at det har virket efter hensigten, så regeringen nu er blevet lidt klogere, og at hr. Mogens Jensen nu også synes, det er en god idé – på linje med Dansk Folkeparti, Venstre, Konservative, Liberal Alliance og Enhedslisten?
Kl. 15:36
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Ordføreren.
Kl. 15:36
Mogens Jensen (S):
Jeg kan kun sige til hr. Alex Ahrendtsen, at Socialdemokraterne altid har været indstillet på og været med til at styrke tegnsprogs status i Danmark. Det har vi tilkendegivet tidligere, og det tilkendegiver jeg også her i dag fra talerstolen.
Kl. 15:37
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Tak. Der er ikke flere medlemmer, der har bedt om korte bemærkninger. Så er det hr. Alex Ahrendtsen som ordfører for Dansk Folkeparti.
Kl. 15:37
(Ordfører)
Alex Ahrendtsen (DF):
Det er noget af en kovending, som regeringen har foretaget, men det skal de da ikke høre noget for. I forbindelse med beslutningsforslag nr. B 13 om en dansk sproglov, som Dansk Folkeparti fremsatte i 2012, blev det klart, at de øvrige nordiske lande havde sproglove, og det fremgik også, at disse lande havde anerkendt tegnsprog som et selvstændigt sprog. Den daværende kulturminister, hr. Uffe Elbæk fra De Radikale, afviste på regeringens vegne at gøre tegnsprog til et anerkendt sprog.
Det fremgik endvidere, at de nordiske lande allerede havde anerkendt tegnsprog som et selvstændigt sprog, men regeringen ville ikke tage et sådant skridt, og derfor er det også glædeligt, at der nu er et flertal uden om regeringen for at anerkende tegnsprog. Og det kan jeg så bemærke at regeringen har noteret sig. Det er kun glædeligt, for tegnsprog er et selvstændigt sprog, og det skal behandles som sådan. Det vil betyde meget for de mennesker, der benytter sig af tegnsprog.
Men vi skal også have afsat nogle midler, så tegnsprog kan blive behandlet som et sprog, og det er bl.a. baggrunden for forslaget om, at Dansk Sprognævn skal følge tegnsprogets udvikling. Lovforslaget lægger op til, at det skal ske i Dansk Sprognævn. Sprognævnet har så i et notat til os og til udvalget fortalt og udtalt, at det ikke har ressourcer eller kompetencer til at løfte opgaven, og foreslår derfor, at det skal lægges der, hvor der er et fagligt miljø. Dansk Folkeparti vil derfor i forlængelse af ministerens svar til Sprognævnet foreslå, at ministeren indbyder til forhandlinger om, hvor varetagelsen af dansk tegnsprog skal lægges.
Kl. 15:39
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Tak for det. Der er ingen medlemmer, der har bedt om korte bemærkninger. Så er det fru Stine Brix som ordfører for Enhedslisten.
Kl. 15:39
(Ordfører)
Stine Brix (EL):
Tak for det. Jeg synes, det er en god dag i dag, og jeg må sige, at uanset hvem der står som forslagsstiller af lovforslaget, er det først og fremmest benhårdt arbejde af Danske Døves Landsforbund, som er skyld i, at vi i dag diskuterer en anerkendelse af tegnsprog i Danmark. Det har været et udtalt ønske i mange år, og den organisation har arbejdet hårdt for at få os som politikere til at interessere os for deres ønske.
Det er, som flere har været inde på, allerede tilfældet ikke bare i en lang række af vores nordiske nabolande, men også i mange andre lande, at det lokale tegnsprog har en officiel anerkendelse. En tilsvarende anerkendelse har vi ikke i Danmark, og alene den symbolske anerkendelse af, at det danske tegnsprog er sit eget sprog med sin egen grammatik, som flere var inde på, sin egen syntaks, sin egen udvikling, ved jeg er et meget stærkt ønske og vigtigt i sig selv. Dertil kommer det, som lovforslaget rummer, nemlig at man også går ind og understøtter det danske tegnsprog forskningsmæssigt og følger dets udviklingshistorie. Det er også vigtigt for at sikre, at tegnsproget stadig udvikler sig og stadig styrkes.
Flere har også henvist til FN's handicapkonvention, artikel 21 e, hvoraf det fremgår, at medlemsstaterne, som har tilsluttet sig handicapkonventionen, forpligter sig til at anerkende og fremme anvendelsen af tegnsprog. Så det er jo også en del af baggrunden for den diskussion, vi har i dag.
Det er klart, at der hører mange flere elementer med til at sikre, at tegnsproget reelt kan udfolde sig. Et af de stærke ønsker, som jeg ved der er, og som også er relevant for de kulturpolitiske diskussioner, handler jo om, at der også findes kulturtilbud, som er tilgængelige for tegnsprogsudøvere.
Vi går gerne ind i drøftelser både hos ministeren og i udvalgsarbejdet om, hvordan vi skruer en sådan anerkendelse og en sådan fremme af dansk tegnsprog sammen. Jeg har også bemærket Dansk Sprognævns svar til udvalget, og en model kunne måske være at tale om et dansk tegnsprogsnævn og et samarbejde mellem Sprognævnet og det og eventuelt også et samarbejde med de kræfter, der sidder og styrker tegnsprogsordbogen, som vi allerede har i dag.
Vi synes også, det er meget væsentligt at få diskuteret en mulig finansiering. Det er en absolut svaghed ved det her lovforslag, at der ikke følger penge med, og der mener jeg at vi er forpligtet til at prøve at se, om vi kan finde en løsning på det, så det ikke bliver et lovforslag, som ikke bliver bakket reelt op af den økonomi, der skal til. Men vi ser frem til de videre drøftelser.
Kl. 15:42
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Tak for det. Der er ikke nogen, der har ønsket korte bemærkninger til det. Så er det ordføreren for Liberal Alliance, fru Mette Bock.
Kl. 15:42
(Ordfører)
Mette Bock (LA):
Tak for det. Jeg kan tilslutte mig de tidligere ordføreres glæde over, at vi nu står over for at få anerkendt tegnsprog som et officielt sprog. Det er på tide; landene omkring os har for længst taget det her skridt. Så det er på tide, at vi anerkender, at sprog er fuldstændig vigtigt og væsentligt for ethvert menneskes dannelse, ethvert menneskes identitet og ethvert menneskes samkvem og samvær med andre mennesker. Vi kommer med det foreliggende forslag også i højere grad til at kunne realisere FN's handicapkonvention, og det synes jeg bestemt også er noget, vi kan være stolte af.
Jeg har også bemærket henvendelsen fra Dansk Sprognævn. Det er klart, at der er nogle praktiske problemer og nogle praktiske udfordringer i forbindelse med realiseringen af indholdet i lovforslaget, men det har jeg et meget stort håb om at der fra Kulturministeriets side vil blive inviteret til en drøftelse af løsningen på, ligesom finansieringen også forestår som et problem. Vi ser fra Liberal Alliances side frem til udvalgsbehandlingen og glæder os over, at det ser ud, som om dette lovforslag bliver vedtaget med et meget bredt flertal. Det synes jeg klæder danskerne.
Kl. 15:43
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Tak for det. Der er ingen, der har ønsket korte bemærkninger. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Lars Barfoed.
Kl. 15:44
(Ordfører for forslagsstillerne)
Lars Barfoed (KF):
Jeg vil gerne først sige, at det er dejligt at se mange døve i salen her i dag og se, at der bliver tolket til tegnsprog, også på direkte tv, forstår jeg. Det er jo ikke så tit, vi oplever det her i Folketingssalen.
Så vil jeg på forslagsstillernes vegne sige tak for den positive modtagelse, forslaget har fået, også i regeringen. Det er vi glade for. Det er klart sådan, at lovforslaget betyder, at tegnsprog skal forankres i Dansk Sprognævns sekretariat, men vi vil naturligvis være meget villige til at have en dialog, også med ministeren, om, hvordan den nærmere udformning skal tilrettelægges. I den forbindelse er det naturligvis vigtigt, at vi ikke opbygger selvstændige, parallelle kompetencer, men udnytter de faglige kompetencer, der er i forvejen, i et samspil med forankringen i Dansk Sprognævn.
Forslaget betyder jo, som flere har været inde på, at vi nu officielt anerkender tegnsprog i Danmark. Det tror jeg mange døve og hørehæmmede vil være glade for, og jeg tror også, der er mange døve og hørehæmmede, der følger debatten på tv her i dag netop af den grund. Det er historisk, at vi nu gennemfører det her lovforslag. Det har stor betydning for de mange døve og hørehæmmede og deres pårørende, at der sker en officiel anerkendelse, og herved kommer vi jo så i Danmark på linje med lande som Sverige, Norge, Finland og Island, der alle på forskellig vis har gennemført en officiel anerkendelse af tegnsprog. Vi bringer os også, og det er jo nok så vigtigt, i overensstemmelse med FN's handicapkonvention. Den fastslår jo netop, at man i landene skal anerkende og fremme anvendelsen af tegnsprog, og det er det, der ligger i vores lovforslag.
Vi foreslår som sagt, at tegnsprog skal varetages i regi af Dansk Sprognævn. Der er i forvejen et sekretariat og en organisation dér, som, når det gælder det danske sprog i øvrigt, er i stand til at varetage formidling af sprog og følge et sprogs udvikling, men det er klart, at det skal kombineres med faglige kompetencer, der knytter sig særligt til tegnsprog. Som sagt er det noget, vi skal drøfte under udvalgsbehandlingen. Det drejer sig jo selvfølgelig om at producere og udgive skrifter og vejledninger om dansk tegnsprog, at besvare spørgsmål om brug af tegnsprog og løbende indsamle nye ord, ordforbindelser og ordanvendelser. Tegnsprog er en vigtig del af flere tusinde døves og hørehæmmedes identitet og kultur, og derfor vil vedtagelsen af dette lovforslag også være en anerkendelse af denne gruppe i vores samfund og af deres særlige identitet og kultur.
Det Konservative Folkeparti kan naturligvis støtte lovforslaget.
Kl. 15:47
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Tak for det. Der er ingen, der har bedt om korte bemærkninger, men kulturministeren har bedt om ordet.
Kl. 15:47
Kulturministeren (Marianne Jelved):
Jeg vil gerne kvittere for de meget konstruktive indlæg, der har været, også om spørgsmålet om, hvordan vi kan samarbejde om at finde den bedst tænkelige konstruktion.
For historieskrivningens skyld kan jeg ikke bare mig for at nævne, at jeg for en del år siden fik den ære at åbne den første ordbog over dansk tegnsprog, hvor jeg i øvrigt selv havde hjulpet med at finde delvis finansiering til det store arbejde, og at jeg på det tidspunkt anerkendte, at tegnsprog er et modersmål for dem, der bruger tegnsprog i deres hverdag, og dermed skal paralleliseres med alle andre modersmål. Det er bare sådan, at vi i Danmark ikke har tradition for sproglove, og derfor har Dansk Folkeparti jo forgæves fremsat forslag om sproglove flere gange. Det er fair nok, at vi har politisk uenighed om den type formelle ting.
Det er også vigtigt for mig at nævne, at sprognævnene i de nordiske lande har helt forskellige opgaver, og derfor er der ikke er en parallelitet imellem de fem nordiske landes sprognævns opgaver. Men jeg vil gerne på foranledning af hr. Alex Ahrendtsen understrege og bekræfte over for de øvrige ordførere, der har været inde på det samme tema, at jeg forudser og meget gerne vil være med til, at vi drøfter, hvordan vi får varetagelsen af dansk tegnsprog til at ske på den mest hensigtsmæssige måde.
Kl. 15:49
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Tak for det. Der er ingen, der har ønsket korte bemærkninger.
Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen slut.
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Kulturudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.
Det er vedtaget.
Det sidste punkt på dagsordenen er:
27) 1. behandling af lovforslag nr. L 98:
Forslag til lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU). (Målretning af SVU til videregående uddannelse).
Af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard).
(Fremsættelse 11.12.2013).
Kl. 15:49
Forhandling
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Forhandlingen er åbnet, og den første er ordføreren fra Venstre, hr. Mads Rørvig.
Kl. 15:49
(Ordfører)
Mads Rørvig (V):
Nu kan jeg se, at tolkningen er stoppet. Jeg ved ikke, om det er, fordi det, vi skal beskæftige os med her, er uinteressant.
Det her forslag er en del af finansloven 2014 og omhandler en målretning af SVU'en, også kendt som statens voksenuddannelsesstøtte til videregående uddannelser. Helt konkret betyder lovforslaget, at SVU fremover som udgangspunkt kun tildeles personer, der ikke har en uddannelse over erhvervsakademiniveau. Dermed målrettes SVU'en i langt højere grad de personer, som har allermest brug for yderligere uddannelse, nemlig den gruppe af danskere, der aldrig har taget en kompetencegivende uddannelse i ungdomsårene, men som har været på arbejdsmarkedet i en årrække. Denne gruppe er ofte i fare for at ryge ud af arbejdsmarkedet på grund af eksempelvis udflytning af arbejdspladser, og derfor er det vigtigt at tilbyde netop den her gruppe en mulighed for et uddannelsesmæssigt løft.
Ordningen blev indført tilbage i 2001 i forbindelse med en reform af området, og derfor synes jeg, det er fint, at vi kigger på, om ordningen fortsat lever op til sit formål. Ordningen tilpasses ved hjælp af denne foreslåede lovændring med de erfaringer, der er blevet gjort siden 2001. Samtidig er det vigtigt at understrege, at lovændringen ikke omfatter de personer, som efteruddanner sig på deltid, hvilket burde imødekomme de bekymringer, som også har været rejst i høringsprocessen.
Venstre kan naturligvis støtte lovforslaget, eftersom vi også er en del af finanslovsaftalen med regeringen.
Kl. 15:51
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Tak for det. Der er ingen, der har ønsket korte bemærkninger. Så er det fru Kirsten Brosbøl som ordfører for Socialdemokraterne.
Kl. 15:51
(Ordfører)
Kirsten Brosbøl (S):
Regeringen prioriterer uddannelse højt. Det afspejles også i finansloven for 2014, hvor der er afsat ekstra ressourcer til, at flere kan få en uddannelse på SU. Men i en tid med et stort pres på de offentlige udgifter må alle sten vendes. Vi må overveje minutiøst, om vi bruger ressourcerne der, hvor de var tiltænkt, og der, hvor de gør mest gavn. Det gælder også på uddannelsesområdet.
Da den daværende SR-regering i 1999 besluttede at gennemføre voksen- og efteruddannelsesreformen, hvor voksen-SU'en blev introduceret, var hensigten klar, nemlig at forbedre mulighederne for kompetenceudviklingen bredt og især at styrke indsatsen for de kortuddannede. Selv om SVU i udgangspunktet ikke var forbeholdt kortuddannede, lå der jo i reformen en klar målretning af indsatsen mod mennesker uden uddannelse eller med en kort uddannelsesbaggrund. Målretningen indebar, at den offentlige finansiering i højere grad end tidligere blev prioriteret til personer, som i ungdomsårene ikke havde fået en kompetencegivende uddannelse. Allerede dengang lå der en intention om – og jeg citerer fra lovforslaget fra 2000 – at:
»Prioriteringen af kortuddannede indebærer, at virksomhederne og den enkelte selv vil få et større ansvar i forhold til finansieringen af indsatsen for de bedre uddannede og i forhold til den mere virksomhedsrettede undervisning.«.
Så når vi i dag kigger SVU'en efter i sømmene, kan vi se, at ordningen bruges af flere og af andre, end den oprindelig var tiltænkt. Cirka halvdelen af SVU på videregående niveau udbetales i dag til folk, der har en videregående uddannelse i forvejen. Derfor har partierne bag finanslovsaftalen for 2014 fremadrettet valgt at målrette voksen-SU til dem, ordningen var tiltænkt, nemlig dem med ingen eller kort uddannelsesbaggrund eller dem, som har en forældet uddannelse. Prioriteringen af de kortuddannede hænger godt sammen med vores fokus i »Vækstplan DK«, det såkaldte dobbelte uddannelsesløft. Vi skal løfte flere fra ufaglært til faglært og forbedre faglærtes mulighed for at få en videregående uddannelse. Forslaget her er i overensstemmelse med den prioritering.
Lovændringen betyder jo så, at retten til SVU bortfalder for personer, der allerede har en mellemlang eller lang videregående uddannelse. Er det så et udtryk for, at regeringen ikke mener, at det er vigtigt, at denne gruppe også opkvalificerer sig? Nej, det er det selvfølgelig ikke, for livslang læring er vigtig for alle grupper i samfundet. Men når vi ser på, hvordan efter- og videreuddannelsesindsatsen er tilrettelagt, kan vi se, at der også stadig vil være gode muligheder for denne gruppe for at opkvalificere sig. Efteruddannelse på deltid berøres ikke af lovforslaget, så det vil det fortsat være muligt at tage på samme vilkår som i dag. Og det er jo netop tiltænkt folk på arbejdsmarkedet, som så oppebærer løn, samtidig med at de uddanner sig på deltid.
Det hører med til historien, at hovedparten af deltagerne i VEU ikke modtager SVU, så det er altså muligt at tilrettelægge uddannelsesforløbet sådan, at man ikke er afhængig af SVU for at kunne uddanne sig. Så dem, der allerede har en mellemlang eller lang videregående uddannelse, må altså forventes at kunne uddanne sig i arbejdstiden eller i fritiden, sådan som det i vid udstrækning også sker i dag.
Socialdemokraterne støtter lovforslaget.
Kl. 15:54
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Tak for det. Der er ingen, der har ønsket korte bemærkninger. Så er det ordføreren for Dansk Folkeparti, hr. Jens Henrik Thulesen Dahl.
Kl. 15:54
(Ordfører)
Jens Henrik Thulesen Dahl (DF):
Tak. SVU-ændringen er en del af finanslovsaftalen, som Dansk Folkeparti ganske vist ikke er en del af. I ændringen fokuseres der på uddannelse til dem, som har mindst uddannelse. Man må højst have en uddannelse på erhvervsakademiniveau efter de nye regler. I dag er der rigtig mange, som benytter systemet, og sådan vil det selvfølgelig altid være: at man som arbejdsgiver gerne vil have støtte til at gøre det, man gerne vil, og som man har brug for.
Umiddelbart kunne man godt frygte, at der nu bliver mindre efteruddannelse for alle med videregående uddannelser, men helt grundlæggende mener vi, at det må være arbejdsgiverens ansvar at sikre medarbejdere den nødvendige efteruddannelse. Det er en del af en fornuftig personalepolitik, at man naturligvis er interesseret i at fastholde og udvikle sine medarbejdere. Det understreges også af en undersøgelse, som FTF har lavet, der viser, at kun 25 pct. af deres medlemmer, som går på efteruddannelsesforløb, får SVU-støtte. Det vil sige, at der er 75 pct., der rent faktisk klarer sig uden. Samtidig er der ingen tvivl om, at det er langt sværere for medarbejdere med ingen eller lidt uddannelse at få efteruddannelse, så derfor giver det rigtig god mening at fokusere på disse grupper.
Derfor er Dansk Folkeparti positive over for det her forslag. Tak.
Kl. 15:56
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Tak for det. Der er ingen, der har korte bemærkninger til det. Så er det ordføreren for Radikale Venstre, fru Lotte Rod.
Kl. 15:56
(Ordfører)
Lotte Rod (RV):
Tak. Lovforslaget her er en udløber af finansloven for 2014. Det er jo ikke så sjovt at tage penge fra nogen, men når man nu skal prioritere, er det her den mindst ringe løsning. Som radikal må jeg nogle gange høre for, at vi er sådan et universitetsparti, der kun går op i at prioritere folk med lange videregående uddannelser. Men det maner vi da i hvert fald til jorden med det her forslag. For når vi nu ikke har penge til at give SVU til alle, vil vi prioritere dem, der har mest brug for det, dvs. dem med mindst uddannelse.
Dermed går vi også tilbage til det, der oprindelig var formålet med SVU-ordningen, da den blev indført i 2001. Dengang var formålet nemlig først og fremmest at efter- og videreuddanne mennesker, der havde mange år på arbejdsmarkedet, men kun lidt uddannelse med i bagagen. Nu målretter vi så ordningen ved at ligestille lønnet efteruddannelse på heltid for personer med en mellemlang eller lang videregående uddannelse med efteruddannelse på deltid. Deltid har nemlig hele tiden været uden SVU.
Som radikal er det vigtigt for mig at understrege, at mulighederne for deltidsuddannelse ikke påvirkes af forslaget. Lovforslaget ændrer kun mulighederne for at gennemføre heltidsuddannelse med SVU, så vi målretter pengene til dem, der har mindst uddannelse. Dermed kan Radikale Venstre støtte forslaget.
Kl. 15:57
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Tak for det. Der er ingen, der har korte bemærkninger til det. Så er det ordføreren for SF, fru Annika Smith.
Kl. 15:57
(Ordfører)
Annika Smith (SF):
I SF går vi ind for fri og lige adgang til efter- og videreuddannelse for dem, der har behov. Det gør vi, dels fordi det sikrer en kvalificeret og engageret arbejdsstyrke, der kan bidrage til vores samfund, dels fordi det sikrer den enkelte muligheden for at opbygge kvalifikationer, omstillingsparathed og mulighed for at få drømmejobbet. Derfor er det heller ikke nemt for os at skulle foretage de besparelser på statens voksenuddannelsesstøtte, som dette lovforslag lægger op til. Men i en tid, hvor der er så stort et pres på de offentlige udgifter, som der er nu, er vi indstillet på, at det desværre er nødvendigt at målrette statens midler til efter- og videreuddannelse noget mere.
Statens voksenuddannelsesstøtte bliver med andre ord fremover tilgængelig for dem, som har allermest brug for den, nemlig de ufaglærte og dem med de korteste uddannelser. Statens voksenuddannelsesstøtte kommer også til at gå til dem med forældede uddannelser. Det er jo som bekendt dem med de korteste uddannelser, der er i størst risiko for at falde ud af arbejdsmarkedet, fordi de ikke kan leve op til kvalifikationskravene på arbejdsmarkedet. Derfor finder vi i SF også, at målretningen af statens voksenuddannelsesstøtte til deres fordel er forsvarlig.
Samtidig finder vi det positivt, at lovforslaget ikke påvirker mulighederne for efter- og videreuddannelse på deltid. Det er alene ressourcerne til efter- og videreuddannelse tilrettelagt som heltidsuddannelse, der nu prioriteres.
SF kan derfor støtte lovforslaget.
Kl. 15:59
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Tak for det. Der er ingen, der har korte bemærkninger til det. Så er det ordføreren for Enhedslisten, fru Rosa Lund.
Kl. 15:59
(Ordfører)
Rosa Lund (EL):
Tak. Det er jo dejligt, at der er så stor opbakning til vores efteruddannelsessystem, når vi behandler et lovforslag, som forringer systemet. Det synes jeg i sig selv er lidt spøjst.
Jeg vil sige, at jeg faktisk ikke forstår baggrunden for det her lovforslag. Hvis jeg har forstået det rigtigt, mener regeringen, at vi i Danmark skal have en godt uddannet arbejdskraft, og at den offentlige sektor skal moderniseres. Hvis begge dele skal ske, kræver det, at der er gode muligheder for efteruddannelse, og det er netop statens voksenuddannelsesstøtte, der skaber de muligheder, især for de mennesker, som arbejder med vores velfærd.
Det er ikke, fordi jeg er modstander af at forbedre vores efteruddannelsessystem; det er ikke, fordi jeg er modstander af at lave ændringer i vores efteruddannelsessystem, men jeg kan ikke forstå, hvorfor et flertal i den her sal gerne vil ændre noget af det, der fungerer allerbedst i vores efteruddannelsessystem. Det var jo først, da vi fik SVU'en, at pædagoger, lærere og socialrådgivere og sygeplejersker for alvor begyndte at efteruddanne sig. Det er dem, der arbejder i vores velfærdssystem, som skal være med til at udvikle vores velfærd, og det kræver altså, at de har mulighed for at tage efteruddannelse.
Samtidig vil jeg sige, at jeg også synes, at det her lovforslag er en lille smule urimeligt – eller tarveligt – fordi regeringen stiller krav om, at lærerne skal tage efteruddannelse, at de skal blive bedre til klasserumsledelse, at pædagogerne skal blive bedre til inklusion, at sygeplejerskerne skal blive bedre til velfærdsteknologi og skal kende den nyeste velfærdsteknologi. Hvis de her grupper skal kunne det, kræver det, at de kan få efteruddannelse, og hvis de skal have efteruddannelse, kræver det, at de kan få SVU.
Jeg vil også sige, at lige præcis for de her grupper er der en høj dimittendledighed, og derfor er det meget nyttigt, at vi har statens voksenuddannelsesstøtte, sådan at de medarbejdere, som har taget en uddannelse, kan få efteruddannelse, samtidig med at nogle af dem, som lige er blevet færdige med deres professionsbachelor, kan få en fod inden for på arbejdsmarkedet.
Nu er det blevet sagt heroppefra af forskellige ordførere, at man gerne vil fokusere på de grupper, der har de korteste uddannelser. Det kan jeg sådan set godt forstå, det synes jeg også er vigtigt, sympatisk. Men som jeg har forstået det – og der kan ministeren jo, når han kommer herop, korrekse mig, hvis det er forkert – så er de penge, man sparer her, nogle penge, som bliver brugt til regeringens erhvervsuddannelsesreform, som jo sådan set ikke er efteruddannelse, men som er ungdomsuddannelse.
Jeg synes, at vi er på vej ned ad en helt forkert vej, hvis det skal være sådan, at vi for at få gode ungdomsuddannelser skal have et dårligt efteruddannelsessystem – eller at vi for at få gode efteruddannelser skal have dårligere ungdomsuddannelser. Det burde være sådan, at der var råd til begge dele.
Det er helt rigtigt, at det handler om at prioritere, og jeg synes, at det ville klæde regeringen at prioritere uddannelse frem for at prioritere skattelettelser med højre side af salen. Enhedslisten støtter ikke lovforslaget.
Kl. 16:03
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Tak for det. Der er ingen, der ønsker korte bemærkninger. Så er det hr. Simon Emil Ammitzbøll som ordfører for Liberal Alliance.
Kl. 16:03
(Ordfører)
Simon Emil Ammitzbøll (LA):
Jeg er simpelt hen så overrasket over, at der med dette forslag er tale om offentlige besparelser, det er vi jo ikke vant til. I Liberal Alliance er vi jo sådan set generelt glade for, at man kan bruge pengene bedre og bruge nogle færre, men vi mener faktisk ikke, at besparelser på efteruddannelse er det mest oplagte sted at starte, når nu man skal reducere størrelsen af den offentlige sektor. I stedet ville det være oplagt at tage fat på noget af al den detailregulering, som den offentlige sektor bruger så mange ressourcer på, og som ikke giver noget udbytte for borgerne.
Når regeringen sparer på dette område, er det for at bruge pengene et andet sted i verdens største offentlige sektor. Det undrer vi os naturligvis over. Hvis man i stedet gav pengene tilbage til borgerne, så de selv kunne vælge, om de ville bruge dem på uddannelse eller andet, ville det give mening. Skattelettelser er forudsætningen for vækst.
Når det er sagt, vil vi gerne rose regeringen for, at den evner at reducere offentlige omkostninger. Samtidig reserverer man midlerne til videreuddannelse for folk med lav uddannelsesbaggrund, hvilket vi finder sympatisk. Pengene skal bruges dér, hvor behovet er størst.
Med dette forslag vil videreuddannelsesmulighederne for faggrupper som f.eks. lærere og sygeplejersker blive forringet. Det ser vi på med en vis bekymring. Svaret må derfor være, at man giver mere frihed til de institutioner, hvor sådanne faggrupper er ansat. De frie skoler modtager et langt lavere tilskud fra det offentlige pr. barn, end folkeskolerne gør, og alligevel evner de at bruge en større andel af deres ressourcer på efteruddannelse af lærerne. Jeg vil derfor benytte lejligheden til at minde regeringen om, at frihed betaler sig, både i livet generelt og for statens pengepung.
Vi vil, på trods af at det ikke er det mest ideelle forslag, dog stemme for, da der er tale om besparelser.
Kl. 16:05
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Tak for det. Det gav ikke anledning til kommentarer. Så er det fru Vivi Kier som ordfører for Det Konservative Folkeparti.
Kl. 16:05
(Ordfører)
Vivi Kier (KF):
Tak. Også fra Konservatives side kan vi støtte det her forslag om målretning af statens voksenuddannelsestilskud til videregående uddannelser. Forslaget er, som andre før mig også har sagt, en del af finansloven for 2014. Det er altid svært at prioritere, når prioriteringen indebærer, at man skal ind og se på besparelser. Men som andre har sagt før mig, målretter vi nu SVU'en til det oprindelige formål, nemlig at understøtte heltidsuddannelse til de personer, der ikke har fået megen uddannelse eller har en forældet uddannelse, og som derfor har det største behov for efteruddannelse.
Fra Konservatives side støtter vi forslaget.
Kl. 16:06
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Tak for det. Der er ingen, der har ønsket korte bemærkninger. Så er det ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser.
Kl. 16:06
Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard):
Jeg vil gerne sige tak for en god og præcis debat, kan man vel sige.
Lovforslaget om målretning af SVU til videregående uddannelse er fremsat som opfølgning på den aftale om finansloven for 2014, som regeringen har indgået med Venstre og Det Konservative Folkeparti. Og jeg vil da gerne starte med at benytte anledningen til også at kvittere for, at Liberal Alliance og Dansk Folkeparti, der ikke var en del af finanslovsaftalen, har bakket op om lovforslaget i dag. Det synes jeg er prisværdigt.
Lovforslaget afspejler, at Danmark i dag er i en situation, hvor der er pres på de offentlige udgifter – en situation, der indebærer, at vi løbende må foretage de nødvendige prioriteringer af statens midler, så at sige vende hver en krone. SVU-ordningen blev oprindelig indført som led i en større reform af efter- og videreuddannelsesområdet i 2001. Formålet med reformen var primært at understøtte efter- og videreuddannelse til de personer, der har været på arbejdsmarkedet i en årrække, og som ikke har fået megen uddannelse, før de gik ind på arbejdsmarkedet. Det var også forudsat, at videreuddannelse ud over faglært niveau som hovedregel skulle foregå i fritiden.
Det har vist sig, at SVU-støtten i uventet stort omfang anvendes til efter- og videreuddannelse af de medarbejdere på arbejdsmarkedet, som allerede har en mellemlang eller endda en lang videregående uddannelse. Det har også vist sig, at efter- og videreuddannelse i højere grad forudsat udbydes som heltidsuddannelse.
Vi målretter altså ordningen, så den i højere grad kommer i overensstemmelse med de oprindelige målsætninger. Med lovforslaget målrettes i øvrigt alene ressourcerne til at understøtte efter- og videreuddannelsesområdet tilrettelagt som heltidsuddannelse, ikke efter- og videreuddannelse generelt. Når der skal prioriteres, synes jeg, at det er den mindst ringe løsning. Målretningen af SVU skal også ses i sammenhæng med prioriteringen af sommerens store optag på de ordinære uddannelser og de midler, der er afsat til folkeskolen og til VEU-området i »Vækstplan DK«.
Der er i høringsprocessen udtrykt bekymring for, om det lovforslag, vi behandler i dag, vil medføre, at de personer, der allerede har gennemført en videregående uddannelse, ikke længere vil have mulighed for at vedligeholde deres faglige kompetencer. Dertil vil jeg gerne svare, at det offentligt støttede efter- og videreuddannelsestilbud som udgangspunkt er tilrettelagt som deltidsuddannelsestilbud for personer i arbejde.
Ved etableringen af SVU-ordningen var det som nævnt forudsat, at langt størstedelen af efter- og videreuddannelsen på videregående niveau ville ske som deltidsuddannelse ved siden af arbejdet. Det står stadig væk åbent. Det påvirkes ikke af lovforslaget. Og det er min forventning, at arbejdsgivere og medarbejdere også efter målretningen af SVU fortsat kan se de gevinster, en løbende kompetenceudvikling vil give for begge parter, selv om de offentlige midler er målrettede.
Regeringen mener fortsat, at livslang læring er vigtigt. Jeg har stor tiltro til, at medarbejdere og arbejdsgivere vil finde, at der også fremover er endda særdeles gode muligheder for at gennemføre efter- og videreuddannelse i Danmark.
Kl. 16:09
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Tak. Der er et enkelt medlem, der har bedt om en kort bemærkning. Det er fru Rosa Lund, Enhedslisten.
Kl. 16:09
Rosa Lund (EL):
Tak. Jeg har et spørgsmål til ministeren. Bekymrer det slet ikke ministeren, at FTF, altså de offentligt ansattes hovedforbund, er meget, meget bekymrede for det her lovforslag og meget, meget bekymrede for den her besparelse? Jeg kunne i virkeligheden godt tænke mig, at ministeren kommenterede FTF's bekymringer.
Kl. 16:09
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Ministeren.
Kl. 16:09
Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard):
Jeg har selvfølgelig noteret mig i høringssvaret, at dem, som ikke længere kan få SVU til den efter- og videreuddannelse, de havde benyttet sig af på heltidsuddannelser, synes, det er et dårligt forslag. Det kommer på en eller anden måde ikke som en stor overraskelse. Men det, jeg gerne vil understrege, er, at det, at man får den nødvendige efter- og videreuddannelse, jo stadig væk er et forhold, som jeg forventer kan løses mellem arbejdsgivere og lønmodtagere. Bl.a. på sundhedsområdet, hvor jeg har hørt det fremført med klar røst, må man bare sige at det jo aldrig har været meningen med SVU, at den skulle understøtte, at arbejdsgiverne sikrede, at deres faglige personale på sygehusene havde det nødvendige kvalifikationsniveau til at løse deres daglige opgaver. Det var ikke intentionen med SVU'en, da den blev indført.
Kl. 16:10
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Fru Rosa Lund.
Kl. 16:10
Rosa Lund (EL):
Tak. Jeg har sådan set også stor tiltro til, at lønmodtagerorganisationer og arbejdsgiverorganisationer kan finde ud af at udtrykke deres behov for efteruddannelse i fællesskab i forbindelse med deres overenskomstforhandlinger, men synes ministeren ikke, det er meget rimeligt, at når det er regeringen, der stiller krav, når det er et flertal herinde i Folketinget, der stiller krav om, at lærerne skal efteruddannes, at pædagogerne skal efteruddannes, at sygeplejerskerne skal efteruddannes, så stiller man også herindefra de muligheder til rådighed? Er det ikke meget rimeligt?
Kl. 16:10
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Ministeren.
Kl. 16:10
Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard):
Jeg synes bare, det er vigtigt at holde sig for øje, at det, der er fokus på her, jo er et efter- og videreuddannelsessystem, som i meget væsentligt omfang er tilrettelagt med deltidsuddannelser, og det berøres jo ikke. Man har stadig væk adgang til de efteruddannelsesmuligheder. Og for så vidt angår folkeskolen, vil jeg bare gøre opmærksom på, at vi har afsat ganske runde summer i folkeskoleforliget til den her opgave. De midler er der jo stadig væk, også selv om de så ikke længere skal anvendes til SVU. De går så direkte ind i det arbejde. Så samlet set mener jeg, at vi, inklusive den VU-milliard, der også var i »Vækstplan DK«, har vist, at vi prioriterer efteruddannelse, men at vi også er klar til at målrette.
Kl. 16:11
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Tak for det. Der er ikke flere medlemmer, der har bedt om korte bemærkninger.
Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen slut.
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.
Det er vedtaget.
Kl. 16:11
Meddelelser fra formanden
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Der er ikke mere at foretage i dette møde.
Folketingets næste møde afholdes i morgen, onsdag den 18. december 2013, kl. 9.00.
Jeg henviser til den dagsorden, der fremgår af Folketingets hjemmeside.
Mødet er hævet. (Kl. 16:12).