24. møde
Torsdag den 8. december 2011 kl. 10.00
Dagsorden
1) Spørgsmål om fremme af forespørgsel nr. F 8:
Forespørgsel til beskæftigelsesministeren og social- og integrationsministeren om, at det altid skal kunne betale sig at arbejde.
Af Ulla Tørnæs (V), Bent Bøgsted (DF), Ole Birk Olesen (LA), Mai Henriksen (KF) m.fl.
(Anmeldelse 06.12.2011).
2) 3. behandling af lovforslag nr. L 16:
Forslag til midlertidig bevillingslov for finansåret 2012.
Af finansministeren (Bjarne Corydon).
(Fremsættelse 15.11.2011. 1. behandling 22.11.2011. Betænkning 01.12.2011. 2. behandling 06.12.2011).
3) 2. behandling af lovforslag nr. L 13:
Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om planlægning og forskellige andre love. (Digital annoncering, obligatorisk digital kommunikation, afskæring af klageadgang).
Af miljøministeren (Ida Auken).
(Fremsættelse 10.11.2011. 1. behandling 18.11.2011. Betænkning 01.12.2011. Ændringsforslag nr. 4 af 02.12.2011 uden for betænkningen af miljøministeren (Ida Auken)).
4) 2. behandling af lovforslag nr. L 14:
Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse. (Betaling af kommunernes indsamling af bærbare batterier og akkumulatorer samt krav om ejerskab til nye anlæg for deponering af havbundsmateriale).
Af miljøministeren (Ida Auken).
(Fremsættelse 10.11.2011. 1. behandling 18.11.2011. Betænkning 01.12.2011).
5) 2. behandling af lovforslag nr. L 15:
Forslag til lov om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet. (Implementering af dele af havnestatskontroldirektivet og ændring af regler om indgreb over for skibe).
Af miljøministeren (Ida Auken).
(Fremsættelse 10.11.2011. 1. behandling 18.11.2011. Betænkning 01.12.2011).
6) 2. behandling af lovforslag nr. L 5:
Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske Union. (Gennemførelse af rammeafgørelsen om gensidig anerkendelse af afgørelser om foranstaltninger som alternativ til varetægtsfængsling).
Af justitsministeren (Morten Bødskov).
(Fremsættelse 26.10.2011. 1. behandling 08.11.2011. Betænkning 01.12.2011).
7) 2. behandling af lovforslag nr. L 6:
Forslag til lov om ændring af international købelov og lov om aftaler og andre retshandler på formuerettens område. (Gennemførelse i dansk ret af del II om aftalens indgåelse i FN-konventionen om aftaler om internationale køb).
Af justitsministeren (Morten Bødskov).
(Fremsættelse 26.10.2011. 1. behandling 08.11.2011. Betænkning 01.12.2011).
8) 1. behandling af lovforslag nr. L 43:
Forslag til lov om ændring af lov om euforiserende stoffer. (Gruppevise forbud mod euforiserende stoffer).
Af ministeren for sundhed og forebyggelse (Astrid Krag).
(Fremsættelse 30.11.2011).
9) 1. behandling af lovforslag nr. L 48:
Forslag til lov om ændring af sundhedsloven. (Driftoverenskomst og økonomisk ramme for specialiseret ambulant behandling på Øfeldt Centrene).
Af ministeren for sundhed og forebyggelse (Astrid Krag).
(Fremsættelse 06.12.2011).
10) 1. behandling af lovforslag nr. L 41:
Forslag til lov om ændring af lov om kemikalier. (Gennemførelse af EU-regler om egenkontrol og oplysnings- og undersøgelsespligt samt skærpede regler om håndhævelse).
Af miljøministeren (Ida Auken).
(Fremsættelse 24.11.2011).
11) 1. behandling af lovforslag nr. L 42:
Forslag til lov om ændring af lov om landinspektørvirksomhed. (Landinspektørvirksomheder som partnerselskaber og holdingselskaber samt sammensætning af Landinspektørnævnet m.v.).
Af miljøministeren (Ida Auken).
(Fremsættelse 24.11.2011).
12) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 17:
Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af Det Europæiske Råds afgørelse af 25. marts 2011 om ændring af artikel 136 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde med hensyn til en stabilitetsmekanisme for de medlemsstater, der har euroen som valuta.
Af europaministeren (Nicolai Wammen).
(Fremsættelse 30.11.2011).
Kl. 10:00
Meddelelser fra formanden
Formanden :
Mødet er åbnet.
I dag er der følgende anmeldelser:
Mogens Lykketoft (S), Bertel Haarder (V), Søren Espersen (DF), Marianne Jelved (RV) og Holger K. Nielsen (SF):
Lovforslag nr. L 49 (Forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget. (Bedre udnyttelse af Folketingets medlemsboliger, præciseringer vedrørende medlemsbolig- og boliggodtgørelsesordningerne, mere fleksible regler for kørselsgodtgørelse til Folketingets medlemmer m.v.)).
Bent Bøgsted (DF) m.fl.:
Forespørgsel nr. F 9 (Hvad kan ministrene oplyse om overharmoniske strømme (jordstrøm) som beskrevet i en række artikler i Nordjyske den 27. og 30. november 2011, og hvilke initiativer vil regeringen tage for at komme problemet til livs?).
Titlerne på de anmeldte sager vil fremgå af www.folketingstidende.dk (jf. ovenfor).
Udenrigsministeren (Villy Søvndal) har meddelt mig, at han ønsker i henhold til forretningsordenens § 19, stk. 4, at give Folketinget en skriftlig redegørelse:
Regeringens sikkerhedspolitiske redegørelse til Folketinget 2011.
(Redegørelse nr. R 5).
Eksemplarer vil blive omdelt, og redegørelsen vil fremgå af www.folketingstidende.dk.
Redegørelsen vil komme til forhandling fredag den 20. januar 2012.
Det første punkt på dagsordenen er:
1) Spørgsmål om fremme af forespørgsel nr. F 8:
Forespørgsel til beskæftigelsesministeren og social- og integrationsministeren om, at det altid skal kunne betale sig at arbejde.
Af Ulla Tørnæs (V), Bent Bøgsted (DF), Ole Birk Olesen (LA), Mai Henriksen (KF) m.fl.
(Anmeldelse 06.12.2011).
Kl. 10:00
Formanden :
Hvis ingen gør indsigelse mod at fremme denne forespørgsel, betragter jeg Tingets samtykke som givet.
Det er givet.
Det næste punkt på dagsordenen er:
2) 3. behandling af lovforslag nr. L 16:
Forslag til midlertidig bevillingslov for finansåret 2012.
Af finansministeren (Bjarne Corydon).
(Fremsættelse 15.11.2011. 1. behandling 22.11.2011. Betænkning 01.12.2011. 2. behandling 06.12.2011).
Kl. 10:01
Forhandling
Formanden :
Der er ikke stillet ændringsforslag.
Ønsker nogen at udtale sig?
Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.
Kl. 10:01
Afstemning
Formanden :
Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes nu.
Afstemningen slutter.
Forslaget er enstemmigt vedtaget med 108 stemmer og vil nu blive sendt til statsministeren.
[For stemte 108 (V, S, DF, RV, SF, EL, LA og KF), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0].
Det næste punkt på dagsordenen er:
3) 2. behandling af lovforslag nr. L 13:
Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om planlægning og forskellige andre love. (Digital annoncering, obligatorisk digital kommunikation, afskæring af klageadgang).
Af miljøministeren (Ida Auken).
(Fremsættelse 10.11.2011. 1. behandling 18.11.2011. Betænkning 01.12.2011. Ændringsforslag nr. 4 af 02.12.2011 uden for betænkningen af miljøministeren (Ida Auken)).
Kl. 10:02
Forhandling
Formanden :
Ønsker nogen at udtale sig?
Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.
Kl. 10:02
Afstemning
Formanden :
Der stemmes om ændringsforslag nr. 1 af et mindretal, Dansk Folkeparti. Der kan stemmes nu.
Afstemningen slutter.
For stemte 18 (DF, 2 V (ved en fejl) og 2 KF (ved en fejl)), imod stemte 92 (V, S, RV, SF, EL, LA og KF), hverken for eller imod stemte 0.
Forslaget er forkastet.
Herefter er ændringsforslag nr. 2, stillet af samme mindretal bortfaldet.
Hvis ikke afstemning begæres, betragter jeg ændringsforslag nr. 4 uden for betænkningen af miljøministeren som vedtaget.
Det er vedtaget.
Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 3, tiltrådt af udvalget?
Det er vedtaget.
Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.
Det er vedtaget.
Det næste punkt på dagsordenen er:
4) 2. behandling af lovforslag nr. L 14:
Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse. (Betaling af kommunernes indsamling af bærbare batterier og akkumulatorer samt krav om ejerskab til nye anlæg for deponering af havbundsmateriale).
Af miljøministeren (Ida Auken).
(Fremsættelse 10.11.2011. 1. behandling 18.11.2011. Betænkning 01.12.2011).
Kl. 10:04
Forhandling
Formanden :
Ønsker nogen at udtale sig? Hr. Henrik Høegh som ordfører for Venstre.
Kl. 10:04
(Ordfører)
Henrik Høegh (V):
Lovforslaget handler om en forhøjelse af afgifterne på indsamling af batterier fra 2,70 kr. til 6,00 kr.
Vi har under udvalgsarbejdet fået oplyst, at de mest effektive kommuner, dem med de højeste indsamlingsprocenter, er dækket ind af den nuværende afgift på 2,70 kr. Derfor stiller Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Venstre to ændringsforslag. Vi foreslår, at vi nøjes med en afgiftsstigning på 4,00 kr., og vi foreslår, at ministeren får en bedre bemyndigelse til at bede om en reel dokumentation for, hvilke omkostninger kommunerne her har. Vi mener ikke, at den dokumentation viser en god nok kontrol. Vi mener nærmest, det er en blankocheck, som man kan få dækket sine omkostninger af.
Jeg skal her oplyse, at hvis vores ændringsforslag – selvfølgelig mod forventning – ikke stemmes igennem, så stemmer de fire partier gult til det her forslag.
Kl. 10:05
Formanden :
Ønsker flere at udtale sig?
Det er ikke tilfældet. Forhandlingen er sluttet, og vi går til afstemning.
Kl. 10:05
Afstemning
Formanden :
Der stemmes om ændringsforslag nr. 1 af et mindretal (V, DF, LA og KF), og der kan stemmes.
Afstemningen slutter.
For stemte 54 (V, DF, LA og KF), imod stemte 59 (S, RV, SF og EL), hverken for eller imod stemte 0.
Ændringsforslaget er forkastet.
Så stemmes der om ændringsforslag nr. 2, tiltrådt af et mindretal (V, DF, LA og KF), og der kan stemmes.
Afstemning slutter.
For stemte 53 (V, DF, LA og KF), imod stemte 58 (S, RV, SF og EL), hverken for eller imod stemte 0.
Ændringsforslaget er forkastet.
Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.
Det er vedtaget.
Det næste punkt på dagsordenen er:
5) 2. behandling af lovforslag nr. L 15:
Forslag til lov om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet. (Implementering af dele af havnestatskontroldirektivet og ændring af regler om indgreb over for skibe).
Af miljøministeren (Ida Auken).
(Fremsættelse 10.11.2011. 1. behandling 18.11.2011. Betænkning 01.12.2011).
Kl. 10:07
Forhandling
Formanden :
Der er ikke stillet ændringsforslag.
Ønsker nogen at udtale sig?
Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet.
Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.
Det er vedtaget.
Det næste punkt på dagsordenen er:
6) 2. behandling af lovforslag nr. L 5:
Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske Union. (Gennemførelse af rammeafgørelsen om gensidig anerkendelse af afgørelser om foranstaltninger som alternativ til varetægtsfængsling).
Af justitsministeren (Morten Bødskov).
(Fremsættelse 26.10.2011. 1. behandling 08.11.2011. Betænkning 01.12.2011).
Kl. 10:07
Forhandling
Formanden :
Der er ikke stillet ændringsforslag.
Ønsker nogen at udtale sig?
Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet.
Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.
Det er vedtaget.
Det næste punkt på dagsordenen er:
7) 2. behandling af lovforslag nr. L 6:
Forslag til lov om ændring af international købelov og lov om aftaler og andre retshandler på formuerettens område. (Gennemførelse i dansk ret af del II om aftalens indgåelse i FN-konventionen om aftaler om internationale køb).
Af justitsministeren (Morten Bødskov).
(Fremsættelse 26.10.2011. 1. behandling 08.11.2011. Betænkning 01.12.2011).
Kl. 10:08
Forhandling
Formanden :
Der er ikke stillet ændringsforslag.
Ønsker nogen at udtale sig?
Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet.
Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.
Det er vedtaget.
Det næste punkt på dagsordenen er:
8) 1. behandling af lovforslag nr. L 43:
Forslag til lov om ændring af lov om euforiserende stoffer. (Gruppevise forbud mod euforiserende stoffer).
Af ministeren for sundhed og forebyggelse (Astrid Krag).
(Fremsættelse 30.11.2011).
Kl. 10:08
Forhandling
Formanden :
Forhandlingen er åbnet. Fru Jane Heitmann som ordfører for Venstre.
Kl. 10:09
(Ordfører)
Jane Heitmann (V):
Det er jo fantastisk at få lov til at stå og tale om euforiserende stoffer på den dag, hvor man skal holde sin jomfrutale.
Verden er jo et forunderligt sted at være, tiderne skifter, sproget forandrer sig, og alting omkring os bliver mere og mere avanceret. Udtryk, som vi brugte for få år siden, er i dag yt, og ting, som var moderne og spændende og banebrydende for 5 år siden, er i dag common knowledge. Verden omkring os står aldrig stille, og den sover aldrig.
I dag skal vi førstebehandle et tillæg til den eksisterende lov om euforiserende stoffer, nemlig gruppevise forbud mod euforiserende stoffer. Forslaget til lovændringen er netop udsprunget af, at tiderne skifter og verden omkring os bliver mere og mere avanceret på forskellige niveauer. For ganske få år siden var ord som kat, rakettrip, boomers og spice udtryk, som ingen rigtig vidste, hvad dækkede over. I dag ved vi, at disse udtryk dækker over kemiske forbindelser, som på den ene eller den anden måde virker euforiserende. Udtrykkene dækker over kemiske forbindelser som cannabinoider, phenetylaminer, cathinoner og tryptaminer.
I dag er lovgivningen indrettet sådan, at man kun kan forbyde stoffer, som isoleret set har en euforiserende virkning. Lovforslaget her sigter mod at forbyde hele grupper af stoffer, som antages at have euforiserende virkninger, også selv om det ikke kan udelukkes, at enkelte stoffer inden for de enkelte grupper ikke nødvendigvis har euforiserende virkning, en problemstilling, som jeg vender tilbage til lidt senere.
Den gældende lovgivning har givet bagmænd frit spil til hæmningsløst at kunne forandre enkle molekylære forbindelser eller placeringer på et givent ulovligt stof og dermed principielt skabe et nyt og lovligt narkotisk stof. Det er fuldstændig uacceptabelt, at man så nemt og skruppelløst har mulighed for at producere og sælge euforiserende stoffer, ofte til unge og glade mennesker i nattelivet, som efterfølgende spiser, ryger, drikker eller tygger disse stoffer, alle med liv og helbred som indsats. Det må stoppes.
I Danmark har vi ca. 27.000 mennesker med et stofmisbrug, dvs. et vedvarende forbrug af stoffer, der medfører fysiske, psykiske og/eller sociale skader. Officielt dør der 275 mennesker om året direkte på grund af stoffer, og man må regne med, at endnu flere dør af at tage stoffer, fordi det giver en farlig og sundhedsskadelig måde at leve på. Derfor dør mange stofmisbrugere af sygdomme, som andre på deres alder ikke får. Gennemsnitsalderen for en, der dør af sit stofmisbrug, er 36 år.
Ifølge Sundhedsstyrelsen behandles der ca. 1.200-1.400 forgiftninger med stoffer på hospitaler og skadestuer. Der behandles 4.000 mennesker årligt for en psykisk sygdom på et af landets hospitaler med psykiske eftervirkninger, der har forbindelse til brug af stoffer. Der behandles også hvert år ca. 13.000 personer for deres misbrug på behandlingsinstitutioner. Hvert år sigtes omkring 10.000 personer for narkotikarelateret kriminalitet. Det er altså ikke småpenge, som samfundet kaster efter de store menneskelige tragedier, som et misbrug fører med sig.
Jeg har med glæde noteret mig, at lovforslaget blev sendt i høring under den tidligere VK-regering og nu er fremsat af den nye røde regering. Det må betyde, at der er bred politisk opbakning til, at vi fra Folketingets side er os vores ansvar bevidst i en omskiftelig verden, hvor virkeligheden af og til overgår vores vildeste fantasier.
Høringssvarene i perioden har været til at overse. Der er et enkelt høringssvar fra Landsforeningen af Forsvarsadvokater, som har givet anledning til en mindre korrektion, idet foreningen påpeger, at det bør give anledning til bekymring, og jeg citerer: »at indføre en retstilstand, hvor man som borger ikke på forhånd kan vide, om et stof er omfattet eller ikke omfattet af et generelt forbud mod »hele grupper af ensartede stoffer««.
Jeg kan kun bakke op om landsforeningens bekymring og ser frem til den videre behandling af denne problemstilling, når vi skal behandle lovforslaget i udvalget.
Det skal dog præciseres, at anvendelse i medicinsk eller videnskabeligt øjemed ikke vil blive hindret af gruppevise forbud, ligesom man både i Irland og i England har gode erfaringer med en lignende lovgivning.
Jeg skal hermed på Venstres vegne anbefale, at lovforslaget sendes videre med henblik på en senere endelig vedtagelse.
Kl. 10:13
Formanden :
Tak til Venstres ordfører. Der er ikke nogen spørgsmål, så det er fru Sophie Hæstorp Andersen som socialdemokratisk ordfører.
Kl. 10:14
(Ordfører)
Sophie Hæstorp Andersen (S):
Socialdemokraterne arbejder for at mindske udbredelsen af illegale stoffer og hjælpe stofafhængige til et værdigt liv. Det kræver en bred, helhedsorienteret indsats, hvis færre skal udvikle stofmisbrug, og flere skal ud af deres afhængighed, samtidig med at skaderne af det misbrug, der trods alt finder sted, begrænses.
Der er fortsat rigtig store udfordringer på narkotikaområdet. Antallet af stofmisbrugere i Danmark er steget fra 28.000 til 33.000 bare fra 2006 til 2009, og antallet af mennesker, der fortsat dør med relation til narkotika, er ligeledes steget igennem årene til 276 dødsfald i 2009, et tal, der heller ikke blev sænket markant i 2010. Brugen af kokain i de større byer er vokset, og det samme er antallet af indlæggelser med forgiftninger på landets sygehuse, ligesom der ses et stigende antal stofrelaterede diagnoser blandt patienter i psykiatrisk behandling. Udviklingen viser, at den danske narkotikapolitik har brug for at gå nye veje. Det er hverken tilfredsstillende, at antallet af narkotikarelaterede dødsfald fortsat er voldsomt højt, eller at antallet af stofmisbrugere er stigende. Derfor er det tid til at gå nye veje.
Vi mener, at stofafhængighed både er et sundhedsmæssigt og et socialt fænomen. For mange stofmisbrugere er afhængigheden en kritisk overgangsfase, som kan overvindes med den rette hjælp. Narkotikapolitikken skal derfor støtte den proces frem for at hæmme den.
Det gælder også forebyggelsesindsatsen. Det er nok en af de vigtigste indsatser i narkotikapolitikken. Kan vi begrænse, at unge i den mest udsatte aldersgruppe mellem 16 og 24 år begynder at eksperimentere med narkotika, kan vi mindske tilgangen til og markedet for illegale stoffer. Illegale stoffer er nemlig mest udbredt blandt helt unge under 25 år, som oftest indtager hash, amfetamin og ecstasy, og som den tidligere ordfører også var inde på, ja, så er fantasien jo, kan man sige, stor, når det omhandler de mennesker, som laver stoffer til det her marked. Det kan ske i garager, det kan være andre steder, hvor man eksperimenterer med at lave nye spændende kemiske ting, som man derefter sender på markedet med argumentet, at det jo fortsat er legalt, fordi det ikke er blevet stoppet.
Udbredelsen af de illegale stoffer ligger nogenlunde stabilt, men særlig er der et stigende antal unge, der har et aktuelt kokainmisbrug, og det vidner om, at vi skal lave en større forebyggende indsats i de kommende år, og at vi også skal nytænke denne indsats.
Dette lovforslag gør det som sagt muligt at nedlægge forbud mod hele grupper af ensartede stoffer, så man også kan forbyde andre stoffer i samme gruppe, der formodes at have en euforiserende virkning. Forudsætningen for, at man kan forbyde hele grupper af stoffer, er, at det sker efter indstilling fra Sundhedsstyrelsen eller kommer i internationalt regi, og vi reviderer loven igen efter nogle år.
Jeg synes, det er et vigtigt tiltag, fordi det gør, at vi kan springe hurtigere til og sende klare signaler til de unge om, at de her stoffer både er farlige og illegale, men jeg synes også, det må siges, at det ikke er et forslag, der kan stå alene i den danske narkotikapolitik. Vi har behov for, at vi i stigende grad laver en forebyggelse, der baserer sig på tillid blandt unge til, at man kan få hjælp og rådgivning hos sin lærer, i sin skole, hos politiet, hos sundhedsmyndighederne, på Giftlinjen og andre steder.
Hvis man er i tvivl om noget, hvis man er i tvivl om, at det, man nu bliver tilbudt, er noget, der kan være farligt, hvis man er bange for, at ens venner er på vej ud i noget, der ikke er godt, så skal man altid have tillid til, at der er hjælp at hente, og at der er rigtig vejledning og støtte at hente, og at man ikke bare bliver slået oven i hovedet, hvis man kan sige det sådan. Der har været – og er stadig væk – alt for mange historier om unge, der er bange for at søge hjælp, fordi de er bange for, at politiet skal anholde dem eller give dem en bøde, eller at det skal komme deres forældre for øre. Mit håb er også, at vi ikke alene med det her lovforslag, men også i fremtiden kan gøre det bedre og mere sikkert for unge at melde sig selv, hvis man kan sige det sådan, og at modtage rådgivning og hjælp, når det handler om illegale stoffer, hvad enten der er tale om hash, kokain eller – som i det her tilfælde – helt nye stoffer, som først lige er ved at blive udviklet. Tak for ordet.
Kl. 10:18
Formanden :
Tak til ordføreren. Hr. Jens Henrik Thulesen Dahl som ordfører for Dansk Folkeparti.
Kl. 10:18
(Ordfører)
Jens Henrik Thulesen Dahl (DF):
Det her er jo et rigtig vigtigt område, og det er rigtig dejligt, at vi her kan opleve, at regeringen faktisk interesserer sig for at begrænse udbredelsen af euforiserende stoffer. Det står lidt i modsætning til, at man samtidig ønsker at fjerne grænsekontrollen, som jo faktisk selv i den korte tid, den er blevet effektueret, har vist sig voldsomt effektiv i forhold til at begrænse indstrømningen af de her stoffer i landet. Man har faktisk fundet tusinder af ton ved den grænsekontrol, der har fået lov at være.
Formålet med lovforslaget er jo at supplere den eksisterende lovgivning om enkeltvise forbud mod euforiserende stoffer med et system med forbud mod hele grupper af ensartede stoffer. Man tilsigter at forebygge udviklingen af nye stoffer inden for grupper af euforiserende stoffer. Det er jo i dag sådan, at man som producent kan spekulere i, hvad der er af lovgivning, da vi i dag først forbyder det enkelte stof, når det er kendt. Det vil sige, at det så er blevet solgt lovligt i en periode. Når det bliver forbudt, kan man så lige ændre en smule i stoffet, så det kemisk bliver et nyt produkt, og så kan man, indtil det bliver opdaget og bliver gjort ulovligt, få lov at sælge det.
Med det her lovforslag bliver det muligt på forhånd at forbyde nye stoffer inden for bestemte stofgrupper, og Dansk Folkeparti mener, at det er et meget fornuftigt forslag, også set i lyset af den udvikling, der i de senere år har tegnet sig på området. Det er vigtigt med en målrettet indsats mod de her stoffer, der har en alt for stor udbredelse, ikke mindst fordi stofferne på det her marked kan være meget uforudsigelige. Det ene stof kan være mere eller mindre harmløst, og det næste kan være voldsomt giftigt. Og det sælges jo ofte med en eller anden betegnelse om at være relativt ufarligt.
Principielt er der naturligvis et retssikkerhedsmæssigt problem i at etablere forbud på den her måde. Derfor er det også rigtigt, når der i lovforslaget lægges op til, at praksis skal følges tæt, så det kan konstateres, om loven får den tilsigtede effekt, eller om der er bivirkninger, der skal imødegås.
Med de bemærkninger kan Dansk Folkeparti støtte lovforslaget.
Kl. 10:20
Formanden :
Tak til ordføreren. Fru Camilla Hersom som radikal ordfører.
Kl. 10:21
(Ordfører)
Camilla Hersom (RV):
Der er allerede blevet talt for det hensigtsmæssige i, at lovgivning om euforiserende stoffer kan følge med udviklingen, man fristes til at sige foregribe udviklingen, når det gælder det forhold, at der i stigende grad udvikles og markedsføres nye euforiserende stoffer, som ikke efter den gældende lovgivning er forbudte.
Det har selvsagt været særdeles lukrativt for de bagmænd, der tjener tykt på andres beruselse, afhængighed og ulykke, at det har været muligt at lave kopistoffer, der falder uden for lovgivningen, og det er godt, at det med lovforslaget gøres muligt at ændre situationen. De euforiserende stoffer dannes jo ikke af sig selv i et eller andet laboratorium. Det er tilrettelagt, det er målrettet, det er bevidst, og det synes klart, at der spekuleres i at omgås den nuværende lov.
Når det er sagt, så nævner ministeren selv i indledningen til forslaget, at der med forslaget kan opstå et retssikkerhedsmæssigt problem, fordi man i princippet kan blive straffet for at besidde et stof, der er forbudt som en del af en gruppe, men som ikke som enkeltstof virker euforiserende. Den problemstilling er faktisk ikke bare teoretisk, men ganske mulig begrundet i den måde, kemien opfører sig på.
Nu er det jo sådan, at de, der producerer og sælger stofferne, samt de, der efterspørger dem, alle ønsker at opnå den euforiserende virkning. Og det er da heller ikke for at sætte et plaster på det sår, at de ikke oplever den tilsigtede virkning, at jeg vil fremhæve den her udfordring. Det er selvfølgelig ud fra en principiel tilgang til, at vi som lovgivere altid må værne om retssikkerheden i vores samfund, og at der må herske lighed for Loke såvel som for Thor. Radikale Venstre er dog enig med ministeren i, at formålet med lovforslaget er at begrænse udbredelsen af stoffer, der er meget stor risiko ved at indtage, og at dette derfor må veje tungere end risikoen for at blive straffet for at fremstille, sælge eller besidde et stof, som man troede havde en euforiserende effekt, men som viste sig ikke at have det.
Radikale Venstre noterer sig med tilfredshed, at ministeren som led i den almindelige opfølgning på lovgivningen vil føre tilsyn med den virkning, som lovgivningen har, herunder i forhold til retssikkerheden, og om nødvendigt fremsætte forslag med de nødvendige ændringer. Vi kan derfor støtte lovforslaget.
Kl. 10:23
Formanden :
Tak til ordføreren. Hr. Jonas Dahl som ordfører for SF.
Kl. 10:23
(Ordfører)
Jonas Dahl (SF):
Lovforslaget har, som allerede flere har været inde på, til formål at åbne op for muligheden for at supplere det eksisterende system i forhold til forbud mod grupper af narkotika og euforiserende stoffer med et decideret forbud mod hele grupper af såkaldte ensartede stoffer. Med det her forbud vil hele grupper af ensartede stoffer blive meget vanskeligere at markedsføre for bagmændene, fordi man ikke bare kan ændre i molekylesammensætningen i et stof og dermed bare undgå de regler, der er gældende.
Fra dansk side har vi sådan set de seneste mange år været førende i forhold til at have forbud mod euforiserende stoffer, men vi må også anerkende, at udviklingen går meget, meget hurtigt i forhold til at ændre på den molekylære sammensætning i de enkelte stoffer. Derfor er der også behov for den her stramning, som rent faktisk sikrer, at man også på længere sigt kan forbyde grupper af stoffer, og samtidig kan vi sikre os, at vi rent faktisk beskytter ikke alene unge, men også danske borgere generelt mod euforiserende stoffer, således at det er meget tydeligt, hvad der rent faktisk er ulovligt. Der har været uheldige eksempler på, at man ikke har kunnet rejse en tilstrækkelig grad af sigtelse mod folk, fordi der simpelt hen ikke har været, hvad skal jeg sige, den nødvendige lovgivning på plads i forhold til et enkelt stof, fordi der er blevet ændret lidt i den molekylære sammensætning.
Så med de bemærkninger, vil jeg sige, at vi fra SF's side fuldt ud bakker op om, at regeringen nu tager den her udfordring op og også giver bagmændene kamp til stregen i forhold til at sætte en stopper for den her udvikling, som betyder, at hvis man ændrer lidt i sammensætningen af stoffet, kan det så at sige blive lovligt.
Så med de ord vil jeg bare ligesom de andre ordførere også give opbakning til det. Jeg er helt med på, at der er problemstillinger i forbindelse med det her med at lovgive om grupper, men jeg synes også, at det er et principielt spørgsmål i forhold til at synliggøre, at det her er farlige stoffer, og at man derfor selvfølgelig også skal kunne gå efter bagmændene, der producerer euforiserende stoffer.
Kl. 10:25
Formanden :
Tak til ordføreren. Så er det fru Stine Brix som ordfører for Enhedslisten.
Kl. 10:25
(Ordfører)
Stine Brix (EL):
Stofmisbrug har ødelæggende konsekvenser for de mennesker, som er afhængige af narkotika, og i Enhedslisten er vi stærkt optaget af, at vi som samfund rækker en hånd ud til de mennesker, som er endt i den ulykkelige situation, at de er afhængige af et stof. Derfor kan jeg fuldt ud tilslutte mig de bemærkninger, der var fra Socialdemokraternes ordfører, om, at vi har et ansvar for altid at række hånden ud til de mennesker og yde en forebyggende indsats for at undgå, at unge mennesker ender i den ulykkelige situation. Jeg kan også fuldt ud tilslutte mig de bemærkninger, der var, om, at vi har et ansvar for at reducere den skade, der er i forbindelse med et stofmisbrug.
Vi anerkender, at vi som system er udfordret, idet vi i dag kun har en mulighed for at forbyde stoffer enkeltvis, og at der er nogle, der er mere lumske end os, og som er dygtige til at ændre ved små dele af den kemiske struktur og så få et nyt stof, som ikke er omfattet af et forbud.
Som flere andre ordførere har været inde på, anerkender også vi den bekymring, som Landsforeningen af Forsvarsadvokater har udtrykt, om, at man som borger ikke på forhånd kan vide, hvilke stoffer der er omfattet eller ikke er omfattet af et generelt forbud. Men vi er, som flere andre også har givet udtryk for, tilfredse med, at man vil kigge på loven igen senere og se på, hvilken virkning den har i praksis.
Derfor kan vi godt støtte lovforslaget.
Kl. 10:27
Formanden :
Tak til ordføreren. Så er det hr. Joachim B. Olsen som ordfører for Liberal Alliance.
Kl. 10:27
(Ordfører)
Joachim B. Olsen (LA):
Det lovforslag, som vi diskuterer her i dag, ser ganske sympatisk ud på overfladen. Ved at give mulighed for at indføre gruppevise forbud mod euforiserende stoffer vil man forhindre narkohandlere og bagmænd i at ændre lidt på molekylesammensætningen og på den måde smyge sig uden om de enkeltvise forbud mod særlige stoffer.
Men det lovforslag, som er på dagsordenen i dag, er af flere årsager meget problematisk. For det første er det dybt udemokratisk, at ministeren skal have lov til at forbyde grupper af ensartede stoffer alene på baggrund af en international anbefaling eller en indstilling fra Sundhedsstyrelsen, uden at det nye forbud kommer til debat her i Folketingssalen. For det andet er det betænkeligt i forhold til borgernes retssikkerhed, at det med gruppevise forbud bliver uigennemskueligt, hvad der er lovligt, og hvad der er forbudt. For det tredje risikerer man med det gruppevise forbud at forbyde stoffer, som slet ikke er euforiserende, og så er det jo bare et forbud for forbuddets egen skyld. Af disse tre grunde stiller Liberal Alliance sig kritisk over for lovforslaget.
For det første er der det demokratiske aspekt af lovforslaget. Et forbud vil altid være en indskrænkning af borgernes frihed, og netop fordi det har med borgernes frihed at gøre, er det afgørende, at den demokratiske proces er i orden, når noget skal forbydes. Derfor er det dybt betænkeligt, at dette lovforslag vil give ministeren beføjelse til alene ved bekendtgørelse og dermed helt uden om Folketinget at forbyde grupper af ensartede stoffer. Hvis bare ministeren har en indstilling fra Sundhedsstyrelsen eller en international anbefaling, hvad det så end dækker over, kan han eller hun uden videre svinge forbudsstokken. Det er forkert, og vi mener, at det er udemokratisk. Når en minister får udvidede beføjelser til at træffe afgørelser på egen hånd, synes det efterhånden at være noget, man herinde på Christiansborg bare trækker på skuldrene af. Men i Liberal Alliance trækker vi ikke bare på skuldrene. Et forbud er en stor indgriben i den personlige frihed. Når man vælger at indføre forbud, bør der være en parlamentarisk proces, hvor man som borger faktisk har mulighed for at gøre indsigelse over for forbuddet. Det har man ikke, når ministeren bare uden videre kan bekendtgøre et forbud. Som politikere bør vi altid træde varsomt med hensyn til forbud, og det er et skridt i den forkerte retning, når vi med dette lovforslag giver ministeren udvidede beføjelser.
For det andet er der nogle retssikkerhedsmæssige aspekter af lovforslaget, som vi i Liberal Alliance er skeptiske over for. Det er et helt grundlæggende og meget vigtigt princip, at borgerne skal vide, hvad der er lovligt, og hvad der er ulovligt. Hvis noget ikke er ulovligt, følger det af de almindelige retssikkerhedsprincipper, at det er lovligt. Med dette lovforslag risikerer vi at komme i den situation, at man som borger ikke på forhånd kan vide, om et stof er omfattet af et generelt forbud mod hele grupper af ensartede stoffer. Det er ikke holdbart.
For det tredje skal vi overveje, om vi med lovforslaget egentlig bare indfører et forbud for forbuddets egen skyld.
I Liberal Alliance er vi som udgangspunkt imod forbud – særligt forbud, der rykker ved borgernes retssikkerhed, og forbud, der kan besluttes bag lukkede døre uden en parlamentarisk proces. Derfor støtter Liberal Alliance ikke lovforslaget.
Kl. 10:30
Formanden :
Der er en kort bemærkning fra hr. Jonas Dahl.
Kl. 10:30
Jonas Dahl (SF):
Det kommer jo ikke bag på mig, når det nu i det her tilfælde drejer sig om et ret fornuftigt forbud, vil jeg sige, men det kan jeg så forstå at Liberal Alliance ikke synes. Men når der nu ordret i lovforslaget står, at det her drejer sig om ensartede stoffer, og at det drejer sig om noget, som medfører en væsentlig sundhedsmæssig risiko, har jeg bare svært ved forstå, hvad det så er. Er det stoffer, som medfører en væsentlig sundhedsmæssig risiko, og som er euforiserende? Det er jo det, vi snakker om her. Det er jo dem, som ministeren og ministeriet gerne vil have muligheden for at samarbejde med Sundhedsstyrelsen om sådan set at forbyde. Synes Liberal Alliance virkelig, det er fornuftigt at have euforiserende stoffer, der medfører en væsentlig sundhedsrisiko, på markedet, således at man ikke har mulighed for at forbyde det?
Kl. 10:31
Formanden :
Ordføreren.
Kl. 10:31
Joachim B. Olsen (LA):
Det er jo et spørgsmål om, hvad man prioriterer her, og vi prioriterer altså retssikkerheden højest. Og som tidligere ordførere også har været inde på, er der en mulighed for, at man forbyder stoffer, som faktisk ikke er euforiserende.
Så stiller vi os faktisk også en lille smule skeptiske over for – som flere andre ordførere har været inde på her – at man nu ligesom er gået den samme vej gennem mange år, og det virker tydeligvis ikke. Der har aldrig været flere stoffer ude i miljøet, end der er i dag; tilgængeligheden har aldrig været større, og alligevel går vi ned ad den samme sti igen.
Kl. 10:31
Formanden :
Hr. Jonas Dahl.
Kl. 10:31
Jonas Dahl (SF):
Jeg er meget enig med ordføreren i, at der er et problem i, at der aldrig har været flere euforiserende stoffer på markedet. Det er jo netop derfor, man nu bliver nødt til at have forbud mod hele gruppen. I stedet for siger Liberal Alliance: Nå, det er der ikke noget at gøre ved, der er kommet flere stoffer, det er bare o.k., vi vender det blinde øje til. Altså, jeg synes, det er lidt sort. Jeg synes lidt, vi savner et svar på, hvad det så er, Liberal Alliance vil gøre for at bekæmpe de her euforiserende stoffer. Regeringen siger jo meget klart med det her, at den gerne vil tage fat i hele den gruppe af euforiserende stoffer, som medfører en væsentlig sundhedsmæssig risiko, men det synes Liberal Alliance så ikke.
Ud over bare at sige, at det er o.k., og at det må vi ikke krænke retssikkerhedsmæssigt, er det så bare helt konkret o.k., at man markedsfører euforiserende stoffer? Og skal det foregå i Brugsen? Er det så en del af den her liberale tanke, som man fra Liberal Alliances side åbenbart også gerne vil slå fast i forhold til euforiserende stoffer?
Kl. 10:32
Formanden :
Ordføreren.
Kl. 10:32
Joachim B. Olsen (LA):
Det er jo helt klart, at der er nogle retssikkerhedsmæssige problemstillinger her. Det har flere andre ordførere også givet udtryk for, og det tager vi faktisk alvorligt. Og så må jeg bare sige: Nu er man igennem årtier gået i den samme retning. Man har brugt forbud og forbud og forbud, og hvad er resultatet? Er der kommet færre stoffer? Nej. Er der kommet færre stofmisbrugere? Nej. Er der stadig væk kriminelle mennesker, som tjener penge på det her, og som er med til at finansiere kriminalitet, som ingen af os bryder os om? Ja.
Så kan man jo stille sig selv det spørgsmål: Skal vi blive ved med at gå ned ad den samme sti? Definitionen på sindssyge er, at man gentager det samme mønster igen og igen og forventer at få et nyt resultat. Det er det, man gør her. Men det er de retssikkerhedsmæssige problemstillinger, der er i det her, det er borgernes retssikkerhed, som vi vægter højest. Og sådan må man jo prioritere en gang imellem.
Kl. 10:33
Formanden :
Fru Camilla Hersom for en kort bemærkning.
Kl. 10:33
Camilla Hersom (RV):
Jeg kan forsikre hr. Joachim B. Olsen om, at vi er mange, der er bekymrede for retssikkerheden i det her forslag, og det er jo også blevet fremhævet.
Men har hr. Joachim B. Olsen overvejet, at de mennesker risikerer at havne i den situation, at de besidder et stof eller har fremstillet et stof, som viser sig ikke at have den euforiserende virkning, som de netop ønskede det skulle have? De bagmænd, som producerer de her stoffer, er jo kriminelle. De ønsker at fremstille noget, som er euforiserende, og sælge det til primært unge mennesker med henblik på at gøre dem dybt afhængige. Er det den gruppe, hr. Joachim B. Olsen og Liberal Alliance vil beskytte?
Det her forslag er jo netop en metode til at gå nye veje og til at sikre, at man som kriminel ikke kan omgå den lov, der eksisterer. Det er jo det, der er formålet.
Kl. 10:34
Formanden :
Ordføreren.
Kl. 10:34
Joachim B. Olsen (LA):
Hvis den logik var rigtig – at fordi man vedtog en lov og det så blev forbudt, så begik de kriminelle ikke de her forbrydelser – havde vi jo slet ikke det her problem. Det er den samme tankegang, som spørgeren nu giver udtryk for her: Fordi der nu kommer et nyt forbud, er der ikke flere stoffer eller holder de op med at producere flere stoffer. Det gør de jo ikke. De bliver jo ved. Det her forbud kommer ikke til at virke. Det kommer ikke til at forhindre et eneste ungt menneske i at bruge de stoffer, som de efterspørger. Derfor er det jo bare et forbud for forbuddets skyld.
Kl. 10:35
Formanden :
Fru Camilla Hersom.
Kl. 10:35
Camilla Hersom (RV):
Pointen er, vil jeg sige til hr. Joachim B. Olsen, at man i dag kan gøre det lovligt. Og hvis vi vil forhindre, at man kan sælge dybt skadelige, dybt problematiske euforiserende stoffer til unge mennesker, er vi nødt til at have en lov, der siger, at det må man ikke. Det er det, vi forsøger at få vedtaget i dag.
Kl. 10:35
Formanden :
Ordføreren.
Kl. 10:35
Joachim B. Olsen (LA):
Det er jo allerede sådan i dag, at man er meget hurtig til at forbyde de her stoffer. Det går jo ikke langsomt. Det er vi jo allerede hurtige til i dag; vi er et af de lande i Europa, der er bedst til at forbyde de her stoffer hurtigt. Så der er ikke nogen pointe.
Der er det bare vi siger – og det troede jeg egentlig også var noget, De Radikale var meget optaget af – at når der er tale om et forbud, der mest er et forbud for forbuddet skyld, må vi vægte borgernes retssikkerhed højest. Det går vi op i.
Kl. 10:36
Formanden :
Tak til ordføreren. Så er det fru Mai Henriksen som konservativ ordfører.
Kl. 10:36
(Ordfører)
Mai Henriksen (KF):
Jeg holder Konservatives indlæg her i dag på vegne af vores sundhedsordfører, fru Benedikte Kiær.
Lovforslaget vil betyde, at det nu bliver muligt at forbyde hele grupper af euforiserende stoffer frem for som i dag, hvor forbuddet mod euforiserende stoffer sker enkeltvis. Med lovforslaget bliver det således muligt at forbyde stoffer, som antages at have euforiserende egenskaber. Forslaget gør det muligt at sætte direkte ind mod nye euforiserende stoffer. Muligheden for gruppevise forbud mod euforiserende stoffer er betinget af, at der er foretaget en bred sundhedsfaglig vurdering ved en indstilling fra Sundhedsstyrelsen.
I høringssvaret fra Landsforeningen af Forsvarsadvokater fremhæves en bekymring ved at indføre en retstilstand, hvor borgerne ikke på forhånd kan vide, hvorvidt et stof er omfattet eller ej af et generelt forbud mod hele grupper af ensartede stoffer. Foreningen foreslår derfor en revisionsbestemmelse, så man efter passende tid vurderer virkningen af forslaget i praksis. Af høringsnotatet fremgår det, at Sundhedsministeriet bl.a. på baggrund af høringssvaret nu gør mere detaljeret rede for de retssikkerhedsmæssige betragtninger, ligesom det nu fremgår af bemærkningerne, at Sundhedsministeriet vil føre tilsyn med virkningen af forslaget i praksis.
Det Konservative Folkeparti er tilfreds med disse ændringer, og samlet set kan Det Konservative Folkeparti støtte forslaget.
Kl. 10:37
Formanden :
Tak til ordføreren. Der er ikke nogen spørgsmål. Så er det ministeren for sundhed og forebyggelse.
Kl. 10:38
Ministeren for sundhed og forebyggelse (Astrid Krag):
Jeg vil gerne takke for debatten og for ordførernes kommentarer til lovforslaget, som har til formål at indføre et system med forbud mod hele grupper af ensartede euforiserende stoffer. Systemet med gruppevise forbud skal supplere det eksisterende system med enkeltvise forbud mod euforiserende stoffer. Systemet skal ses som et svar på den udfordring, at der i stadig stigende omfang udvikles og markedsføres nye stoffer, som ikke er umiddelbart forbudte.
Med gruppevise forbud bliver det vanskeligere for bagmændene at udvikle og markedsføre nye lovlige stoffer ved blot at ændre lidt på molekylesammensætningen i allerede forbudte stoffer. Med lovforslagets vedtagelse vil jeg som minister for sundhed og forebyggelse kunne indføre forbud mod hele grupper af ensartede stoffer, såfremt der foreligger en indstilling fra Sundhedsstyrelsen eller en international vedtagelse i EU- eller FN-regi.
Jeg forventer, at Sundhedsstyrelsen vil have indstillinger klar, så de første gruppevise forbud kan træde i kraft samtidig med lovens ikrafttrædelse, dvs. den 1. juli 2012.
I debatten er der blevet spurgt ind til det retssikkerhedsmæssige aspekt fra flere af ordførernes side, og jeg er også opmærksom på, at Landsforeningen af Forsvarsadvokater i sit høringssvar har givet udtryk for bekymring i forhold til det retssikkerhedsmæssige i forslaget. Vi har bl.a. derfor i forhold til det lovforslag, der blev sendt i høring, og som landsforeningen altså har forholdt sig til, gjort en del mere ud af det retssikkerhedsmæssige i bemærkningerne til lovforslaget, og vi vil selvfølgelig følge loven og holde øje med, at den virker efter hensigten. Gør den ikke det i praksis, vil vi selvfølgelig tage det op.
Men samlet set vurderer vi, at det ikke er retssikkerhedsmæssigt betænkeligt at forbyde hele stofgrupper, også selv om det ikke kan udelukkes, at der inden for grupperne måtte vise sig at være enkeltstoffer, som ikke har euforiserende virkninger. Den afvejning skal ses i lyset af formålet med det gruppevise forbud, nemlig at begrænse udbredelsen af stoffer, som det er forbundet med en meget væsentlig sundhedsmæssig risiko at indtage. Den afvejning falder altså således ud, at det er retssikkerhedsmæssigt forsvarligt at gøre det. Men vi vil som sagt følge det nøje.
Så jeg henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger og anbefaler forslaget til Folketingets videre velvillige behandling, og jeg stiller mig til rådighed for det udvalgsarbejde, som kan sættes i gang nu.
Kl. 10:40
Formanden :
Der er en kort bemærkning fra hr. Joachim B. Olsen.
Kl. 10:40
Joachim B. Olsen (LA):
Hvad er ministerens forventning til, hvad det her vil betyde for forbruget af de her stoffer, når man går ind og laver de her gruppevise forbud? Det må jo være meningen med et forbud, at folk bruger mindre af de her stoffer. Hvad er ministerens forventning til det?
Kl. 10:41
Formanden :
Ministeren.
Kl. 10:41
Ministeren for sundhed og forebyggelse (Astrid Krag):
Jamen det her er jo et svar på den stigning, vi kan se i forhold til udvikling og markedsføring af nye stoffer, som ikke umiddelbart er forbudte. Jeg hørte godt, at ordføreren for Liberal Alliance lagde meget op til, at plejer duer ikke, men det her er jo et udtryk for et ulovligt marked, der udvikler sig. Vi ser i stigende grad, at man ved at ændre lidt på en molekylesammensætning kan lovliggøre euforiserende stoffer og på den måde være foran, kan vi sige – være foran den kontrol og de processer, vi ellers har.
Så det er jo en måde at imødegå en udvikling på, der ellers ville kunne betyde, at vi stod med stadig større problemer. Det er jo en udvikling, vi ser, både når vi følger det på europæisk plan – det kan vi høre fra Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug – og vi kan sådan set også høre fra FN's International Narcotics Control Board, at der altså er en stigende udvikling i, at man har den tilgang til det, og det her er vores mulighed for at gå op imod det.
Kl. 10:42
Formanden :
Hr. Joachim B. Olsen.
Kl. 10:42
Joachim B. Olsen (LA):
Men det, jeg spurgte om, var, hvad ministerens forventning til forbruget af de her stoffer var. Forventer man, at der nu bliver brugt færre stoffer?
Så vil jeg godt spørge: Gør det indtryk på ministeren, når f.eks. Kofi Annan, når nu vi snakker FN, er ude at sige, at vi skal til at gå en anden vej, og at vi skal begynde med skadesreduktion; når George Shultz, tidligere rådgiver for Reagan og Nixon, er ude at sige det samme; når tidligere præsidenter for Mexico og Brasilien er ude at sige, at den her strategi med forbud har slået fejl, og at det netop ikke fører til en reduktion? Det har det ikke gjort. Det har ført til, at mennesker tjener milliarder på det her, kriminelle, det er med til at finansiere en lang række forbrydelser, som er meget værre end det her, herunder terror. Gør det noget indtryk?
Så vil jeg gerne lige bare spørge: Når man laver et forbud, er det vel, fordi man mener, at det vil have en indvirkning, og her taler vi så om, at unge mennesker bruger de her stoffer, så forventer ministeren, at det her vil betyde en reduktion i forbruget af stoffer?
Kl. 10:43
Formanden :
Ministeren.
Kl. 10:43
Ministeren for sundhed og forebyggelse (Astrid Krag):
Jeg kan klart sige, at det her lovforslag jo ikke er udtryk for regeringens samlede ambitioner i forhold til bekæmpelse af ulovlig narkotika og i forhold til ønsket om at hjælpe misbrugere. Der vil vi langt mere, som man også kan se ud af regeringsgrundlaget. Så det her er hverken udtryk for den samlede indsats og det samlede ambitionsniveau fra regeringens side eller udtryk for, at jeg tror, at vi med det her lovforslag løser alle problemer. Men jeg bliver nødt til at sige, at når vi kan se en udvikling, hvor man i stigende grad omgår den lovgivning og de redskaber, vi har i forhold til at slå ned over for ulovlige stoffer, ved alene at gå ind og ændre en molekylesammensætning, så synes jeg, at det er et meget fornuftigt forslag, der giver de nødvendige redskaber, der skal til. Det er sådan set en ny udvikling, som ikke er noget, jeg har fundet på er et problem. Det er noget, vi hører fra de internationale organer, der også arbejder med det her.
Så er der den bredere diskussion om, hvad vi kan gøre, for det gør indtryk, det spørger ordføreren også om, det gør meget stort indtryk på mig. Vi må også følge kampen mod narkotika rundtomkring i verden, hvor det jo har meget store konsekvenser og koster rigtig meget, når vi snakker om menneskeliv, både indirekte og direkte. Den bredere diskussion tager jeg meget gerne med Folketinget.
Kl. 10:44
Formanden :
Tak til ministeren.
Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Sundheds- og Forebyggelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.
Det er vedtaget.
Det næste punkt på dagsordenen er:
9) 1. behandling af lovforslag nr. L 48:
Forslag til lov om ændring af sundhedsloven. (Driftoverenskomst og økonomisk ramme for specialiseret ambulant behandling på Øfeldt Centrene).
Af ministeren for sundhed og forebyggelse (Astrid Krag).
(Fremsættelse 06.12.2011).
Kl. 10:44
Forhandling
Formanden :
Forhandlingen er åbnet. Hr. Hans Andersen som ordfører for Venstre.
Kl. 10:45
(Ordfører)
Hans Andersen (V):
Folketinget vedtog den 18. april 2011 en ændring af sundhedsloven. Den indebærer, at specialiseret ambulant behandling, altså vederlagsfri optræning på Øfeldt Centret til patienter med varigt, svært fysisk handicap, pr. 1. januar 2012 bliver omfattet af sundhedslovens § 79 om sygehusbehandling i stedet for § 140 b om kommunal behandling. Med det opfølgende lovforslag foreslår regeringen, at der fastsættes bestemmelser vedrørende specialiseret ambulant behandling på Øfeldt Centret, som svarer til bestemmelserne for specialinstitutionerne omfattet af sundhedslovens § 79, stk. 2.
Forslaget, som vi står med her i dag, har to dele.
For det første skal § 75, stk. 3, udvides til også at omfatte Øfeldt Centret, og dermed fastsættes det, at regionsrådet i de regioner, hvor Øfeldt Centret har en afdeling, indgår driftsoverenskomst med Øfeldt Centret om specialiseret ambulant behandling af personer med varigt, svært fysisk handicap. Det forudsættes i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, at personkredsen for specialiseret ambulant behandling svarer til den personkreds, der i dag kan modtage vederlagsfri optræning efter § 140 b i sundhedsloven.
For det andet foreslår regeringen, at sundhedslovens § 235, stk. 4, udvides til, at ministeren, også for Øfeldt Centret, skal fastsætte en økonomisk ramme for bopælsregionens pligt til at yde specialiseret ambulant behandling efter § 79, stk. 3.
Det er oplyst i bemærkningerne, at disse lovændringer ikke har økonomiske konsekvenser for det offentlige i forhold til den nuværende situation, fordi den økonomiske ramme, som i dag er gældende på området, kan fastholdes. Den kan altså fastholdes med forslaget om, at ministeren fastsætter en økonomisk ramme for specialiseret ambulant behandling.
Venstre vil som udgangspunkt se positivt på denne lovændring. Lovændringen sikrer nemlig, at den gode specialiserede ambulante behandling på Øfeldt Centrene kan fortsætte i 2012. Der er dog to aspekter i sagen, der efter vores opfattelse ikke er belyst tilstrækkeligt endnu. Det første aspekt er en fremtidig afgrænsning af målgruppen, altså hvilke patienter der skal være omfattet af lovændringen, og det andet aspekt er den økonomiske ramme. Danske Patienter og Danske Handicaporganisationer har ikke afgivet høringssvar, og det finder jeg er uheldigt, men der er jo en årsag, for høringsperioden var ultrakort. Jeg håber på, at vi når at høre fra organisationerne, inden vi skal tage endelig stilling.
Med det i tankerne vil Venstre se frem til det kommende udvalgsarbejde med lovforslaget. Tak.
Kl. 10:48
Formanden :
Tak til Venstres ordfører. Fru Sophie Hæstorp Andersen som socialdemokratisk ordfører.
Kl. 10:48
(Ordfører)
Sophie Hæstorp Andersen (S):
Da Venstres ordfører netop har redegjort ret detaljeret for, hvad forslaget går ud på, skal jeg forsøge at holde min ordførertale forholdsvis kort.
I Socialdemokratiet går vi ind for, at man uanset baggrund og handicap skal kunne leve et sundt og aktivt liv. Hvert år invalideres mennesker i ulykker eller ved sygdom, og for nogle er det sådan, at den intense træning, som gives på Øfeldt Centrene, giver dem mulighed for igen at leve et liv, hvor de har mindre brug for støtte, end de måske havde, efter ulykken eller sygdommen var indtruffet. Desværre er der kommuner, som har forhindret nogle af de mennesker, som ellers med lægehenvisning er blevet henvist til Øfeldt Centrene, i at komme frem til træningen, og af den årsag var det sådan, at vi her i foråret, i april 2011, var med til at lave et lovforslag, der medførte, at man nu flytter den her type af patienter med varigt, svært fysisk handicap til specialiseret ambulant behandling under § 79, stk. 3. Det viste sig så, at der manglede nogle helt centrale paragraffer i lovgivningen, for at man kunne aftale en økonomisk ramme mellem regionerne og Øfeldt Centret, og det er så det, vi retter op på med det her lovforslag, som jeg siger er af forholdsvis teknisk karakter. Vi er i Socialdemokratiet positive over for at se på forslaget og over for at indgå i det videre udvalgsarbejde, også med nogle af de ting, som den tidligere ordfører var inde på. Tak for ordet.
Kl. 10:50
Formanden :
Tak til ordføreren. Fru Liselott Blixt som ordfører for Dansk Folkeparti.
Kl. 10:50
(Ordfører)
Liselott Blixt (DF):
Jeg undrede mig da også, da vi så det her forslag igennem. Det er jo en sag, som vi efterhånden har arbejdet med i mange år, og det er en sag, som jeg ser lidt ambivalent på.
Jeg vil først og fremmest kritisere regeringen, for at den pludselig dukker op med det her forslag, og for at det skal hastes igennem. Den fornødne tid, som man ellers skal bruge til at sætte sig ind i, hvad det drejer sig om, får man ikke. Som vi også hørte en tidligere ordfører sige, får de høringsberettigede et par dage til at svare. Den tidligere opposition ville have tordnet imod det her arbejde og ville have kaldt det lovsjusk. Man kan så kun håbe på, at det, hvis der er sjusk i det her, rammer regeringen og ikke patienterne.
Øfeldt Centrene har hjulpet utrolig mange handicappede mennesker, og det skal de selvfølgelig blive ved med. Vi har om nogen i Dansk Folkeparti sat fokus på genoptræning og rehabilitering, og vi arbejder konstant med at hjælpe alle de her grupper. Vi var netop fortalere for vederlagsfri fysioterapi, som også Øfeldt Centret kom med ind under for et par år siden. Vi har arbejdet med, at der kom en handlingsplan for apopleksi samt blev sat penge af til rehabilitering og til rehabilitering af hjerneskadede. Vi havde også sat nogle flere penge af i 2020-planen, men det bliver desværre ikke til noget, da regeringen ikke har valgt at videreføre 200 mio. kr. til genoptræning af hjerneskadede.
Det er klart, at vi ønsker det bedste for vores patienter. De giver en rigtig god genoptræning hos Øfeldt, men det gør de også andre steder. Derfor mener vi også, at vi bliver nødt til at se på det, så andre kan få de samme vilkår som Øfeldt. Det er jo interessant, at det er den er nye regering, der kommer med et forslag som det her, for det er jo et forslag, der skriger mod regeringens idé om fri og lige adgang til sundhedsvæsenet og et opgør med privatejede institutioner.
Det her er kun et tilbud til handicappede, som bor øst for Storebælt, hvilket er et problem for de patienter, som måske ønsker et tilsvarende tilbud vest for Storebælt. Derfor kunne jeg godt lige vide, hvilke planer regeringen har for de borgere, som bor vest for Storebælt, samt hvilke planer regeringen har for, at de genoptræningssteder, som genoptræner meget lig det, som vi ser hos Øfeldt, kan få de samme rettigheder.
Vi har desuden nogle spørgsmål om, hvilke omkostninger det har. Forslaget var jo i starten beregnet på, at der skulle være fri befordring for dem, der gik til træning hos Øfeldt. Så der måtte jo være en meromkostning. Der kunne jeg godt lide at vide, hvor den økonomi ligger henne. Jeg har samtidig stillet en række andre spørgsmål, som vi håber, at vi kan få et fornuftigt svar på. Jeg vil i hvert fald holde øje med sagen, og jeg vil også holde øje med, om vi får nogle andre genoptræningssteder, så andre handicappede kan få det samme gode som dem, der er omfattet af det her forslag.
Jeg ser frem til at få svarene. Derefter vil vi tage stilling til, om vi kan tilslutte os forslaget.
Kl. 10:53
Formanden :
Tak til ordføreren. Fru Camilla Hersom som radikal ordfører.
Kl. 10:53
(Ordfører)
Camilla Hersom (RV):
Radikale Venstre betragter nærværende forslag om ændring af sundhedsloven som en rent teknisk lovændring, der følger op på lov nr. 327 af 18. april 2011 vedrørende Øfeldt Centret. Der er simpelt hen tale om, at vi får orden i vores klæder, så loven kan virke efter hensigten, og så der kan indgås driftsoverenskomst mellem regionen og Øfeldt Centret. Vi kan derfor støtte forslaget.
Kl. 10:54
Formanden :
Tak til ordføreren. Hr. Jonas Dahl som ordfører for SF.
Kl. 10:54
(Ordfører)
Jonas Dahl (SF):
Lovforslag nr. L 48 er jo en opfølgning på lovforslag nr. L 46 fra en tidligere samling. Det her er en teknisk opfølgning på lovforslaget, som et flertal uden om den daværende regering vedtog i april måned 2011.
Udfordringen i den her sag bestod i at løse en gruppe handicappede patienters behov for specialiseret behandling og dermed også – som en sidegevinst – at se på det transportbehov, der var i forhold til kommunerne. Det er også det, flere ordførere har været inde på. Men det her er en vanskelig sag, specielt fordi man flytter patienterne rundt mellem de forskellige paragraffer. Derfor medgiver jeg fuldstændig, som også Dansk Folkepartis ordfører var inde på, at det her er en vanskelig sag. Det var det, som jeg tror vi var mange der håbede på ville blive løst med vedtagelsen af L 46 i april 2011. Det har så vist sig efterfølgende, at der simpelt hen er nogle tekniske dele af det her, som skal sikres, for at man reelt set kan gennemføre det lovforslag, man vedtog i foråret. Derfor har jeg også forstået det sådan, at Justitsministeriet faktisk har været inde over sagen for at sikre, at vi gør det her på den fuldstændig rigtige måde. Derfor mener jeg også, som den radikale ordfører var inde på, at det er af teknisk karakter. Det her er et spørgsmål om, at vi reelt set kan føre L 46 fra foråret ud i livet, og derfor er der også fra SF's side opbakning til det. Det er helt afgørende, at vi sikrer den her gruppe handicappede patienters mulighed for at få godtgørelse for transport, og det er det, vi forhåbentlig også sikrer implementeringen af med vedtagelsen af L 48.
Jeg vil så gerne medgive, at høringsfristen har været utrolig kort, og at det har været et meget presset forløb, og derfor kunne man have ønsket sig, at vi havde været længere i processen. Men der må man bare anerkende, at der har været et regeringsskifte, og at der har været problemstillinger med hensyn til L 46, som jeg tror ingen af os var klar over var så store, som de var, og derfor er det nødvendigt med den her lovændring. Så der er opbakning til det fra SF's side. Det her sikrer en gruppe patienter nogle vigtige muligheder i form af transport, og derfor glæder jeg mig sådan set også over, at vi forhåbentligvis kan køre dette forslag igennem, således at loven kan træde i kraft allerede i det nye år.
Kl. 10:56
Formanden :
Tak til ordføreren. Så er det fru Stine Brix som ordfører for Enhedslisten.
Kl. 10:57
(Ordfører)
Stine Brix (EL):
Som flere har været inde på, har Øfeldt Centrene haft en utrolig stor effekt for nogle af de patienter, som har modtaget behandling på centrene, og har gjort, at patienter er blevet fri for invaliderende smerter og har fået livskvalitet og livsglæde tilbage.
Jeg kan forstå, at det er en sag, som har en længere historie, og jeg synes, at det er positivt, hvis vi med det her forslag kan få de sidste ting på plads, som kan sikre, at de patienter, som visiteres til behandling på Øfeldt Centrene, og som har stor gavn af den behandling, igen bliver stillet lige så godt, som de var før kommunalreformen.
Den problemstilling, der blev rejst før, for de patienter, som bor vest for Storebælt, synes vi også er interessant, og vi vil gerne være med til at følge, hvordan man kan udvide rettighederne for de patienter, der kunne have gavn af lignende tilbud der. Men uagtet, at det, der ligger i dag, følger op på den problemstilling, der var med det tidligere forslag, vil vi gerne gå positivt ind i det videre arbejde med forslaget.
Kl. 10:58
Formanden :
Tak til ordføreren. Hr. Joachim B. Olsen som ordfører for Liberal Alliance.
Kl. 10:58
(Ordfører)
Joachim B. Olsen (LA):
Da vi som bekendt stemte for den tidligere lovændring vedrørende Øfeldt Centret, som har medført den ændring, vi står med nu, stemmer vi naturligvis også for denne gang.
Kl. 10:58
Formanden :
Tak til ordføreren. Fru Mai Henriksen som konservativ ordfører.
Kl. 10:59
(Ordfører)
Mai Henriksen (KF):
Jeg skal gøre det meget kort: Jeg skal på vegne af fru Benedikte Kiær blot sige, at det her lovforslag jo er en teknisk opfølgning på et lovforslag, som blev vedtaget i foråret 2011. På den baggrund kan Det Konservative Folkeparti støtte lovforslaget, og vi ser frem til udvalgsbehandlingen.
Kl. 10:59
Formanden :
Tak for det. Så er det ministeren for sundhed og forebyggelse.
Kl. 10:59
Ministeren for sundhed og forebyggelse (Astrid Krag):
Jeg takker også for bemærkningerne til lovforslaget. Der er jo tale om et teknisk lovforslag, som alene skal følge op på det lovforslag vedrørende Øfeldt Centret, som blev vedtaget af Folketinget i foråret, og som skal træde i kraft den 1. januar 2012. Jeg ser frem til udvalgsbehandlingen og vil naturligvis stille mig til rådighed for at svare på de spørgsmål, der måtte være under denne behandling. Her fra talerstolen vil jeg nu alene kommentere spørgsmålet i forhold til tidsrammen for behandlingen af det her forslag. Det havde været ønskværdigt, om der havde været længere tid til en bedre proces i forhold til det.
Jeg kan sige, at det ikke er ønskværdigt med en forceret proces, det er ikke ønskværdigt, at ikke alle har mulighed for at indgive høringssvar, inden vi her førstebehandler det, men vi har fra ministeriets side prioriteret det at kunne have en grundig dialog med Øfeldt Centret om det fremtidige administrationsgrundlag, og det mener jeg også har været en rigtig prioritering at foretage. Men selvfølgelig betyder det her jo også, at vi vil lægge os i selen med hensyn til de spørgsmål, der måtte komme op under udvalgsbehandlingen, og tilsvarende med hensyn til de høringssvar, der ikke er kommet, og være opmærksomme på det.
Men ellers siger jeg tak for de positive tilkendegivelser og ser frem til udvalgsarbejdet.
Kl. 11:00
Formanden :
Tak til ministeren.
Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Sundheds- og Forebyggelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.
Det er vedtaget.
Det næste punkt på dagsordenen er:
10) 1. behandling af lovforslag nr. L 41:
Forslag til lov om ændring af lov om kemikalier. (Gennemførelse af EU-regler om egenkontrol og oplysnings- og undersøgelsespligt samt skærpede regler om håndhævelse).
Af miljøministeren (Ida Auken).
(Fremsættelse 24.11.2011).
Kl. 11:01
Forhandling
Formanden :
Forhandlingen er åbnet. Hr. Henrik Høegh som ordfører for Venstre.
Kl. 11:01
(Ordfører)
Henrik Høegh (V):
Miljøministeren foreslår med L 41 at gennemføre EU-regler med krav til virksomheder om egenkontrol og pligt til oplysning og undersøgelse efter det nye RoHS-direktiv. Det betyder bl.a., at vi sikrer, at de varer, virksomhederne producerer eller sælger, overholder fastsatte krav, og at virksomhederne får information om, hvordan de skal handle, hvis de finder ud af, at varerne ikke overholder EU-kravene. Det betyder endvidere, at vi forhindrer farlige og sundhedsskadelige varer i at komme på markedet.
I Venstre støtter vi naturligvis op om at forhindre farlige og sundhedsskadelige varer. Vi støtter også op om implementeringen af EU-direktiver. Danmark har altid været duks i klassen, når det gælder om implementering af EU-lovgivning, og det skal vi være stolte af, og det skal vi fortsat sigte mod, også hvad angår det her direktiv.
Men en ting er at implementere, noget andet er at overimplementere, og det er netop en overimplementering, som ministeren lægger op til med dette lovforslag. Vi mener ikke, at det er i orden, at danske regler for, hvilke varer der skal være omfattet af RoHS-direktivet, er langt mere udtømmende end i de andre EU-lande. I disse tider, hvor økonomien er trængt, har vi simpelt hen ikke råd til, at vores konkurrenceevne endnu en gang svækkes på grund af overambitiøse mål. Hvis lovforslag nr. L 41 gennemføres, som det foreligger, så vil det have en række negative erhvervsøkonomiske konsekvenser for en del af de berørte virksomheder.
I Venstre vil vi meget gerne, at RoHS-direktivet bliver implementeret, men vi er nervøse for, og vi er imod, at anvendelsesområdet bliver langt bredere, end direktivet og EU-reglerne kræver. Hvis danske producenter oplever skærpede krav for deres produkter, vil vi jo risikere, at de blot lægger deres produktion uden for landets grænser. Det bliver EU's miljø ikke bedre af. Danske virksomheder bliver stillet ringere, og den danske samfundshusholdning mister omsætning.
Endvidere ser vi det som dybt beklageligt, at virksomhederne ingen klageadgang har, hvad angår henholdsvis tilsynsmyndighedens beslutning om at destruere beslaglagte produkter og tilsynsmyndighedens beslutning om at lade foranstaltningerne udføre for den ansvarliges regning. Det må siges at være noget udemokratisk, at man ikke har den her klageadgang.
Så opsummeret kan jeg sige, at vi i Venstre støtter en gennemførelse af direktivet i Danmark, men vi støtter ikke en overimplementering med tab af omsætning og arbejdspladser til følge.
Kl. 11:04
Formanden :
Hr. Torben Hansen for en kort bemærkning.
Kl. 11:04
Torben Hansen (S):
Jeg synes, det var lidt vanskeligt at forstå, hvad Venstre egentlig ville stemme til det her forslag. For vi står jo rent faktisk med et lovforslag, der under alle omstændigheder vil forbedre forbrugerbeskyttelsen og som, som man kan se omme bag i lovforslaget, har meget små samfundsøkonomiske konsekvenser, og så skruer Venstre sig op til at sige, at det her er en overimplementering. Jeg foretrækker at bruge ordet overgennemførelse, for så er det nemmere at forstå, hvad man egentlig mener. Venstres ordfører siger, at man vil stemme for en gennemførelse af EU-direktivet, men at man vil stemme imod en overgennemførelse, en overimplementering. Hvad betyder det helt konkret i forhold til L 41, som vi har på dagsordenen i dag? Vil Venstre stemme for at være med til at sikre forbrugerne beskyttelse, eller vil Venstre stemme imod?
Kl. 11:05
Formanden :
Ordføreren.
Kl. 11:05
Henrik Høegh (V):
Det betyder det, som jeg sagde, nemlig at vi absolut er tilhængere af at gennemføre EU-direktivet, især fordi det har forbrugerbeskyttelseselementer i sig. Men som jeg også sagde, forbeholder vi os retten til at afvente vores stillingtagen til det endelige forslag, indtil vi under udvalgsarbejdet har fået stillet nogle spørgsmål til, hvor meget vi overimplementerer, og hvilke konsekvenser det har. Vi kan se på høringssvarene, at der er nogle, der er nervøse for det her, både dem, der håndterer produkterne, og dem, der producerer produkterne. Så vi har en række spørgsmål til det her inden vores endelige stillingtagen.
Kl. 11:05
Formanden :
Hr. Torben Hansen.
Kl. 11:05
Torben Hansen (S):
Tak, formand. Jeg har stor respekt for, at man ønsker at stille spørgsmål om det her for at få uddybet, hvad det betyder. Men lad os nu sige, at svarene på spørgsmålene sådan set bare bekræfter det, der står i høringsnotatet, og at der ikke vil være nogen ændringer i forhold til det lovforslag, der ligger her. Hvor står Venstre så? Vil man så stemme for, eller vil man stemme imod til skade for de danske forbrugere?
Kl. 11:06
Formanden :
Ordføreren.
Kl. 11:06
Henrik Høegh (V):
Vi vil stemme for, at vi har ens regler om de her kemikalier i EU. Vi vil være modstandere af, at vi laver en overimplementering på det her område, som betyder, at håndtering af produkter eller produktion af produkter blot vil foregå et andet sted end i Danmark. Den endelige stillingtagen kan jeg altså ikke sige hvad bliver, før vi har haft udvalgsbehandlingen og vi har fået svar på en række spørgsmål, såsom hvor omfattende den her overimplementering er, og hvor det nøjagtigt er, man overimplementerer.
Kl. 11:06
Formanden :
Tak til ordføreren. Så er det hr. Torben Hansen som socialdemokratisk ordfører.
Kl. 11:07
(Ordfører)
Torben Hansen (S):
Jeg røber vel ikke nogen hemmelighed ved at sige, at Socialdemokratiet varmt støtter det her lovforslag.
Vi kan jo se allerede i dag, at der er rigtig mange miljøfremmede stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr. Det er meget ofte skidt for forbrugerne, og det er også meget ofte skidt for miljøet, også i tilfælde af at det så bliver bortskaffet, meget ofte desværre ulovligt, men det er jo også noget af det, som man forsøger at få hanket op i andre steder.
Med det her lovforslag sikres jo så, at det elektroniske og elektriske udstyr, der er, med enkelte undtagelser bliver omfattet af direktivet, og at vi så forhåbentlig slipper for bly og cadmium og kviksølv og flammehæmmere osv. i det her udstyr.
Der er også nogle skærpede håndhævelsesregler samt et større krav til egenkontrol for producenter, importører og forhandlere. Jeg synes, at det er glimrende, at man også får egenkontrollen med ind i det her, og at der bliver skærpede krav. Det tror jeg da også og håber på at der kan være en bred opbakning til i Folketinget.
Socialdemokratiet er, som vi altid har været, ekstremt meget optaget af, at der ikke findes sundheds- og miljøfarlige produkter på de hylder, hvor danskerne køber ind, og at det heller ikke findes ude i virksomhederne, så derfor synes vi, at det her er et meget rigtigt og meget vigtigt skridt i den rigtige retning, og derfor støtter vi jo selvfølgelig også det her rigtige og skærpede skridt.
Kl. 11:08
Formanden :
Hr. Henrik Høegh for en kort bemærkning.
Kl. 11:08
Henrik Høegh (V):
Jeg savnede lidt ordførerens stillingtagen til overimplementeringen, mulighederne for også på det her område at miste arbejdspladser, miste omsætning i Danmark ved at lave den skærpede tilgang til bureaukrati og til kontrol og bruge det her direktiv til at implementere det i samtlige regler om håndtering af disse produkter i Danmark i forhold til blot at holde sig til det, der ligger i direktivet. Har Socialdemokraterne slet ingen nervøsitet på det område?
Kl. 11:09
Formanden :
Ordføreren.
Kl. 11:09
Torben Hansen (S):
Nej, det har vi faktisk ikke. For det første er det her et direktiv, der skal gennemføres på EU-plan, og det er jeg også sikker på at Venstres ordfører er bekendt med. For det andet kan man også se omme bagi, at det har meget begrænsede samfundsøkonomiske konsekvenser. For det tredje har jeg lidt svært ved at se, at der er en overimplementering af direktivet i det her lovforslag, og så vil man jo ofte se, at dem, der får sig bevæget først, dem, der rent faktisk går ind og siger, at nu laver vi også en aktiv miljøpolitik på det, vi gør det måske lidt hurtigere end andre, rent faktisk går ind og vinder arbejdspladser, går ind og vinder konkurrencekraft og går ikke ind og taber konkurrencekraft. Dem, der taber konkurrencekraft – det kan vi se, hver gang vi har sådan noget her – er rent faktisk dem, der altid er den sidste dreng i klassen, og dem, der ikke kan få den bageste del af legemet med, og derfor synes jeg, at det er glimrende, at der nu bliver rykket på det her, og at der bliver rykket i overensstemmelse med det direktiv, der ligger.
Kl. 11:10
Formanden :
Tak til ordføreren. Så er det hr. Jørn Dohrmann som ordfører for Dansk Folkeparti.
Kl. 11:10
(Ordfører)
Jørn Dohrmann (DF):
Tak for det. Jamen vi kan jo høre igen og igen, at Socialdemokraterne og den røde blok er fuldstændig ligeglade med arbejdspladser. Det siges, at det har små konsekvenser, hver eneste gang EU skal blande sig i nogle ting, og hvor det er, at man går videre end det, som EU egentlig har sagt, hvilket er tilfældet her. Man indfører – man kan sige – skærpede krav. Man kan sige, som det er blevet sagt før, at Danmark er duks hver eneste gang med det resultat, at vi taber arbejdspladser i Danmark. Men det er hr. Torben Hansen og de andre på den røde fløj totalt ligeglade med.
Jeg vil gerne sige, at for Dansk Folkeparti er det vigtigt, at man har lige vilkår, når man skal konkurrere ude i verden. Det er fint, at EU synes, at her er der nogle ting, der skal strammes op på. Men det skal altså være sådan, at alle lande følges ad, ellers får vi den her overimplementering bl.a. i Danmark, som der jo bliver lagt op til her. En anden ting, som jeg synes er stærkt kritisabelt her, er klageadgangen. Altså, borgeren skal inden for 10 dage jo bevise, at han er uskyldig, og fremskaffe dokumentation, som det er lagt op til, ellers kan myndighederne bare destruere kemikalierne.
Man kan sige, at når det gælder den anden vej rundt, er der mange borgere, der føler, at det offentlige sagtens kan bruge måneder, inden de kommer med nogle af de – hvad skal man sige – papirer, som borgerne efterspørger. Så man kan sige, at retfærdigheden ikke sker på samme niveau her, og det er stærkt betænkeligt, som vi ser det i Dansk Folkeparti. Men vi vil da sige, at vi synes, at grundelementerne i at tage hånd om de skadelige stoffer, er rigtig godt. Det hilser vi også velkommen, men vi mener, at det er meget vigtigt, at vi skal holde det med overimplementeringen adskilt her. Så lad os sikre, at de borgere, der har fået nogle af de her produkter, som indeholder skadelige stoffer, selvfølgelig skal have ret til at aflevere produkterne til forhandleren igen og få deres omkostninger dækket. Det er meget vigtigt.
For os er det også meget vigtigt at sige, at når høringssvarene lyder bekymrede for den her udvikling, og at der kan være den her overimplementering, så skal vi også lytte til dem og sørge for, at man ligesom ikke overimplementerer. Så vi skal tænke på, at det her regeringens eget lovforslag ikke kun har små konsekvenser, som nogle henviser til. Det er jo tydeligt, at mange gange har den regering, der sidder lige nu i hvert fald, ikke haft overblikket over, hvad det var, de sagde før valget, hvad det var at de ligesom kunne se at konsekvenserne var, og nu efter valget er der helt nye toner. Der må jeg bare sige, at jeg i hvert fald ikke stoler på, at når der står, at det har så små konsekvenser, så viser det sig nok senere, at det har store konsekvenser. Flere arbejdspladser rykker ud af Danmark, men det bekymrer åbenbart ikke den røde blok, man er fuldstændig ligeglad med arbejdspladserne. Jeg tror, at den samlede befolkning tænker lidt over i den her tid, hvor der er en økonomisk krise, at man skal gøre, hvad man kan, for at bevare også nogle arbejdspladser i Danmark i stedet for at sende dem ud af landet.
Men der er nogle små skridt i den rigtige retning, og vi vil følge det her meget nøje i udvalgsarbejdet, for vi mener, der er en del spørgsmål, der skal stilles til, hvad det er, man gør, ud over det, der er nødvendigt. Det mener vi at vi skal have penslet ud, og så vil vi tage stilling til forslaget senere i udvalgsbehandlingen. Tak.
Kl. 11:14
Formanden :
Der er to korte bemærkninger. Først fra hr. Per Clausen.
Kl. 11:14
Per Clausen (EL):
Jeg vil bare spørge hr. Jørn Dohrmann, om ikke han kan sige lidt mere præcist, hvor det er det her lovforslag vil koste arbejdspladser i Danmark. Jeg kan forstå, at det er rigtig mange arbejdspladser, så det må være muligt for hr. Jørn Dohrmann at eksemplificere med et eller to eksempler, hvad det er for nogle ting i det her lovforslag, der vil føre til, at der vil forsvinde arbejdspladser i Danmark.
Kl. 11:14
Formanden :
Ordføreren.
Kl. 11:14
Jørn Dohrmann (DF):
Det, som vi mener er vigtigt at sige, er jo at spørge, hvad det er, man gør af overimplementering over for de andre lande. Hvis de får bedre og gunstigere vilkår til deres produktionsenheder, til det, de importerer, jamen så kan man sige, at så bliver den danske forbruger jo ladt i stikken her. Derfor er det vigtigt ligesom at fastholde, at overimplementerer vi, er det lig med, at vi også vil tabe arbejdspladser.
Kl. 11:15
Formanden :
Hr. Per Clausen.
Kl. 11:15
Per Clausen (EL):
Det kunne vi godt diskutere. Men jeg spurgte hr. Jørn Dohrmann om noget andet, nemlig om han ikke bare kunne give et konkret eksempel på et element i det her lovforslag, der vil føre til, at der forsvinder arbejdspladser i Danmark.
Kl. 11:15
Formanden :
Ordføreren.
Kl. 11:15
Jørn Dohrmann (DF):
Jamen jeg mener, at det helt taler for sig selv, vil jeg sige til hr. Per Clausen. Altså, når man overimplementerer i forhold til alle andre steder, de andre lande i EU, så vil det betyde, at folk f.eks. køber varerne i eksempelvis Tyskland, og dem, der så sælger i de her butikker, hvis det er der, så er det selvfølgelig arbejdspladserne i Tyskland, der bliver – hvad skal man sige – fremmet i stedet for i det danske. Så man kan sige: Vi skal have ens regler, der gælder i hele EU, hvis det er, at vi ligesom skal have bekæmpet det her problem. Det mener jeg at vi skal. Selvfølgelig skal vi bekæmpe det. Men vi skal bare passe på med, at vi ikke går for langt foran selv her og dermed udflager nogle af arbejdspladserne. Det synes jeg er et væsentligt argument for, at man skal passe på med bare at overimplementere.
Kl. 11:16
Formanden :
Hr. Torben Hansen for en kort bemærkning.
Kl. 11:16
Torben Hansen (S):
Tak. Når man hører på Dansk Folkepartis ordfører, er det lige før, man tror, at fædrelandet synker i havet, når det her bliver gennemført. Vi andre kan bare konstatere, de danske forbrugere slipper for bly, cadmium og kviksølv og sådan noget i flere produkter.
Men nu taler hr. Jørn Dohrmann hele tiden om overimplementering. Kan hr. Jørn Dohrmann ikke her over for Folketinget gøre opmærksom på, hvor det helt præcist er, at overimplementeringen ligger? Er det i forbindelse med kravene, eller er det i forbindelse med håndhævelsen over for dem, der så ikke lever op til kravene? Det er jo vigtigt at få den diskussion ind, også når der hele tiden bliver talt om arbejdspladser: Er det i forbindelse med kravene eller håndhævelsen?
Kl. 11:16
Formanden :
Ordføreren.
Kl. 11:16
Jørn Dohrmann (DF):
Jeg synes, at man skal lægge mærke til, at når vi taler om overimplementering, er det jo egentlig fuldstændig ligegyldigt, hvor den her overimplementering finder sted, hvis der er tale om, at det her kommer til at koste arbejdspladser. Man gør noget mere i Danmark, end man gør i alle de andre lande, og det giver en ulige konkurrence. Det synes jeg er væsentligt.
Hvis man vil have det her EU-system, som alle er så glade for herinde, selv hr. Per Clausen nu, må man jo ligesom forholde sig til det, at man så egentlig skulle have de samme regler på det her område. Jeg mener ikke, at vi skal tillade, at man så lige pludselig kommer i den situation, at nogle af de produkter, som er tilladt i ét land, ikke er tilladt i et andet land. Så derfor er det vigtigt at sige, at det her ikke skal være en overimplementering; sådan ser jeg på det.
Kl. 11:17
Formanden :
Hr. Torben Hansen.
Kl. 11:17
Torben Hansen (S):
Tak, hr. formand. Jeg bliver nødt til lige at sige til Dansk Folkepartis ordfører, at det her og den her gennemførelse jo ikke kommer til at betyde, at der er nogle produkter, der er lovlige i Tyskland, men ikke er det i Danmark, og omvendt.
Der, hvor man måske kan tale om overimplementering, er i forbindelse med håndhævelsen, altså det, at man forsøger at få fanget dem, der rent faktisk overtræder reglerne. Og der må Dansk Folkeparti da være tilfreds med, at vi rent faktisk her prøver at få fat på dem, som måske bevæger sig noget på kanten af, hvad reglerne egentlig er. For reglerne er de samme, kravene er de samme over hele EU.
Så det med, at håndhævelsen lige pludselig bliver til et spørgsmål om, at arbejdspladserne så sejler ud af landet, er skudt fuldstændig ved siden af, er jeg ked af at sige. Det er i forbindelse med håndhævelsen af det, vi taler om her, at der måske kan være noget, hvor man kan tale om overimplementering. Det synes jeg at man skal være glad for i et retssamfund og i et lov og orden-samfund, og det må da også gælde for Dansk Folkeparti.
Så skulle vi ikke tage at parkere den der og sige: Miljøkravene er de samme over hele EU, og det er de også, efter at det her er blevet gennemført, og dér er der ikke tale om nogen overimplementering?
Kl. 11:18
Formanden :
Ordføreren.
Kl. 11:18
Jørn Dohrmann (DF):
Jeg vil bare i forbindelse med det her med, at man lige pludselig har fjernet klageadgangen, at man efter 10 dage kan destruere de her varer, spørge hr. Torben Hansen, om han synes, det er særlig betryggende for den enkelte virksomhedsejer i Danmark, at man på det her område slet ikke får mulighed for at agere. Der synes jeg jo, at man ligesom skal se på, hvad de gør i de andre lande, hvad vilkår de arbejder under. Det kan betyde, at man mister de arbejdspladser, fordi nogle siger: Så vil vi hellere lægge vores fabrik, vores investering syd for grænsen i stedet for at have den i Danmark.
Så man kan sige, at det er en overimplementering, som vil have en konsekvens. Men det betyder åbenbart ikke noget for den røde blok, at det koster arbejdspladser – det er de såkaldt små konsekvenser, som man ikke lige kunne læse ud af lovforslaget her, men som vil betyde, at færre er beskæftiget i Danmark i den her økonomiske situation, hvor alle jo egentlig gerne vil have et job, men hvor det måske ikke bliver muligt i fremtiden.
Kl. 11:19
Formanden :
Fru Lisbeth Bech Poulsen for en kort bemærkning.
Kl. 11:19
Lisbeth Bech Poulsen (SF):
Tak. Ordføreren bliver ved med at tale om overimplementering, men forholder sig ikke til forskellen mellem de krav, der bliver stillet, og som er fælles for alle EU-lande – der er altså ingen konkurrenceforvridning – og tilsynet, hvor vi går lidt længere, og det er så det, ordføreren kalder overimplementering. Har ordføreren et så stort problem med, at der rent faktisk bliver ført tilsyn med de produkter, der er ulovlige, og som vi ikke skal have? Har ordføreren et problem med det?
Kl. 11:20
Formanden :
Ordføreren.
Kl. 11:20
Jørn Dohrmann (DF):
Det er jo slet ikke det, at der bliver ført tilsyn, der er et problem, det er nærmest det, at man ikke giver borgerne mulighed for at klage, der er problemet, f.eks. er klageadgangen fjernet.
Ved at der sådan set også siges, at der kun er 10 dage til at reagere i, kan man spørge, hvad det så lige er, borgeren kan nå at foretage sig. Man lægger det ligesom over på, at når det drejer sig om hele det her bevisbyrdearbejde, der skal ske, når det er – hvad skal man sige? – borgeren, virksomhedsejeren, der er kommet i klemme, så får de en ganske kort tidsfrist, hvorimod man kan sylte det, hvis det er det offentlige, uden at der sker noget. Er det rimeligt?, kan man spørge. Nej, det er det ikke, selvfølgelig er det ikke det.
Kl. 11:20
Formanden :
Fru Lisbeth Bech Poulsen.
Kl. 11:20
Lisbeth Bech Poulsen (SF):
Nu er der faktisk 4 måneder til at få lovliggjort et produkt i, men det var ikke det, jeg ville spørge ordføreren om. Det er vigtigt at sige, at der er 4 måneder til at få lovliggjort et produkt i. Hvis man har glemt at få sendt en ansøgning af sted eller ikke har fået gjort det af andre årsager, er der faktisk 4 måneder til at få lovliggjort det i og få sendt noget af sted. De 10 dage drejer sig om noget helt andet, og det er rigelig med tid til den proces.
Men jeg bliver nødt til at spørge ordføreren igen: Vil ordføreren forholde sig til det, at ordføreren sådan åbenbart vader rundt i de her forskellige begreber, om det drejer sig om krav, eller om det drejer sig om tilsyn. Hvis man nu f.eks. sagde, at det handlede om grænsekontrol, ville ordføreren så ikke syntes, at det var fint, at der var et skærpet tilsyn med grænsekontrollen? Det er jo ikke det samme. Ordføreren blander altså begreberne sammen.
Kl. 11:21
Formanden :
Ordføreren.
Kl. 11:21
Jørn Dohrmann (DF):
Jeg må nok sige, at det vist er spørgeren, der sådan set blander begreberne sammen, hvis hun tager det med grænsekontrollen ind i den her debat. Det er jo ikke det, det handler om.
Det her handler jo om, om de virksomheder, om de importører, der er, får rimelige vilkår at arbejde under. Og der er det bare, at jeg siger, at med det, der er lagt op til her, kan vi ikke se, at der er rimelige vilkår. Det har overhovedet ikke noget med grænsekontrollen at gøre.
Vi synes, at det er fint, at man kontrollerer på grænsen, at det er fint, at man finder nogle af de her ting, som er ulovlige, og som man så vil have undersøgt. Men man skal altså give virksomhederne ordentlige vilkår til at dokumentere, om de produkter, man fører ind i landet, er i orden.
I det her lovforslag er der jo lagt op til, at hvis en myndighed vurderer, at man egentlig ikke kan klare at fremskaffe den dokumentation inden for de 10 dage, kan de destruere varen med det samme. Er det ordentlige vilkår for de her virksomhedsejere? Der kunne man da godt sige, at der skal være et vist tidsrum, inden myndighederne destruerer varen. Men myndighederne kan bare beslutte det og sige: Jamen det kan du ikke nå at gøre, så derfor destruerer vi bare varen med det samme. Det er altså ikke rimelige vilkår.
Kl. 11:23
Formanden :
Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Så er det fru Lone Loklindt som radikal ordfører.
Kl. 11:23
(Ordfører)
Lone Loklindt (RV):
Nu har vi allerede hørt en del om, hvad lovforslaget handler om, men for lige at minde om det igen er det en ændring af lov om kemikalier, som indeholder to elementer: krav til virksomheders egenkontrol og oplysnings- og undersøgelsespligt og skærpede regler om håndhævelse af loven. Det, jeg synes er det vigtige her, er sådan set, at der bliver lagt vægt på, at forbrugerne skal kunne undgå farlige stoffer og kemikalier i produkter, som findes i handelen. Det kan der forhåbentlig ikke være nogen i det danske Folketing der er imod, det er i hvert fald noget, som Det Radikale Venstre lægger meget vægt på, altså at det også gælder elektronik og elektrisk udstyr og ikke bare makeup og hårshampoo, og hvad vi ellers kan have af produkter i vores hverdag. Det er som almindelig forbruger ret svært at gennemskue, men nu kommer der så en hjælp i form af en mærkning.
Derudover er der det med egenkontrol og skærpede regler om håndhævelse. Det er jo en helt almindelig måde at håndtere alle mulige producenters opgaver nu til dags på, for der er jo simpelt hen brug for, at vi kan dokumentere, at der ikke er varer, der indeholder sundhedsskadelige ting som bly, cadmium, kviksølv og flammehæmmere, og ved at have en egenkontrol, en oplysningspligt, en dokumentationspligt er der forhåbentlig meget større sandsynlighed for, at producenter på den måde holder sig på dydens smalle sti. Når der så er en stærkere håndhævelsesmulighed, er det jo selvfølgelig, fordi vi af og til har set eksempler på, at egenkontrol ikke er nok. Vi er simpelt hen også nødt til at have kontrol fra myndighedernes side.
Det er et EU-direktiv, og anvendelsesområdet bliver udvidet til elektronik og elektrisk udstyr, undtaget er dog militært udstyr og udstyr til rumfart, som der normalt heller ikke er så mange forbrugere der falder over i butikkerne. Men det ligger altså helt i tråd med regeringsgrundlaget, hvor der står, at regeringen lægger vægt på at undgå, at der er farlige stoffer og kemikalier i forbrugerprodukter, og det er også ifølge regeringsgrundlaget hensigten, at kontrollen med produkterne skal styrkes.
Kl. 11:26
Formanden :
Tak til ordføreren. Fru Lisbeth Bech Poulsen som SF's ordfører.
Kl. 11:26
(Ordfører)
Lisbeth Bech Poulsen (SF):
Der er jo blevet talt meget om, hvad det her lovforslag indeholder. Jeg vil dog lige repetere, og som mine kolleger før håber jeg også at få nogle gode spørgsmål.
Med det her lovforslag fjernes farlige kemikalier fra elektrisk udstyr. Det skal sikre forbrugerne og sikre muligheden for genanvendelse af ressourcer. Lovforslaget består af to elementer, dels implementering af direktivet, dels skærpet håndhævelse, altså gennemførelse af EU-regler om egenkontrol og oplysning- og undersøgelsespligt i henhold til kemikalier samt skærpede regler om håndhævelse.
Lovforslaget indeholder bestemmelser, der supplerer Europa-Parlamentets og Rådets forordninger om vaske- og rengøringsmidler og om kravene til akkreditering og markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af produkter. Håndhævelsesdelen består af tre tiltag: Det skal være muligt at tilbagekalde ulovlige varer, myndighederne skal kunne beslaglægge ulovlige varer, og tilsynsmyndigheden skal kunne gennemføre et påbud, hvis en virksomhed ikke frivilligt efterkommer det.
Derfor kan SF støtte forslaget.
Kl. 11:27
Formanden :
Tak til ordføreren. Der er ingen spørgsmål. Så er det hr. Per Clausen som ordfører for Enhedslisten.
Kl. 11:27
(Ordfører)
Per Clausen (EL):
Spørgsmålet om at få fjernet eller i hvert fald reduceret mængden af farlige kemikalier og stoffer er et af Enhedslistens højt prioriterede områder, når vi snakker om miljø. Og det, som er en del af det her forslag, nemlig spørgsmålet om elektronikprodukter, har vi flere gange haft oppe i Folketingssalen, hvor vi har fremsat beslutningsforslag. Vi har fremsat forslag om, at vi konsekvent skulle arbejde i EU for bedre regler, men også gå videre i Danmark. Jeg kan oven i købet huske, at hr. Dohrmann et par gange har været positiv over for tanker om, at man skulle gå længere i Danmark, end man kunne komme igennem med i EU. Det var dengang, hr. Jørn Dohrmann talte om, at EU sådan slæbte på fødderne i miljøsammenhænge. Nu går det åbenbart for stærkt for Dansk Folkeparti nede i EU, eller i hvert fald er det meget vigtigt, at det ikke går hurtigere i Danmark. Der kan man jo bare konstatere, at det åbenbart er hr. Jørn Dohrmann, der er blevet meget EU-begejstret, for nu er det sådan EU-reglerne, der er det eneste rigtige, og hvis man på nogen som helst områder bevæger sig en lille smule hurtigere og en lille smule mere effektivt, end man gør i EU, så er det rigtig skidt.
Jeg synes i øvrigt, det var karakteristisk for både Venstres og Dansk Folkepartis indlæg her i debatten, at de var vældig bekymrede for beskæftigelsen. Vi hørte så ikke rigtig nogen konkrete eksempler på, hvad det var for elementer i det her lovforslag, der ville øge arbejdsløsheden i Danmark, fjerne arbejdspladser osv. Man kan jo altid have en generel betragtning om, hvad overimplementering i teorien kan betyde, og der kunne jeg forstå, at hr. Torben Hansen havde en lidt anden opfattelse end Venstre og Dansk Folkeparti, og det kan vi godt diskutere ved lejlighed. Men i dag er det interessante vel, hvad det er for elementer i dette lovforslag, som skal fjernes, for at man ikke løber nogen risiko for, at der forsvinder arbejdspladser.
Jeg kan forstå, at det, når der i bemærkningerne til lovforslaget står, at det ikke har nogen konsekvenser for de virksomheder, der overholder reglerne, enten er forkert, eller også er det sådan, at Dansk Folkeparti og Venstre i virkeligheden vil beskytte de virksomheder, der overtræder reglerne mod at blive afsløret. Det er jo interessant, hvis det er det, der er synspunktet.
Enhedslisten er i udgangspunktet positiv over for det her lovforslag. Det er jo sådan, at en række af de synspunkter og krav, vi tidligere har fremført, nu delvis bliver opfyldt af det her EU-direktiv, og det synes vi jo sådan set er positivt og godt. Men diskussionen her i dag har i hvert fald vist, at den tendens, vi har set i tidligere regeringer til at forsøge at slippe så nemt som muligt om ved EU-direktiver og gerne krybe lidt under niveauet, er der så ikke tale om her, og det er vi også glade for. Jeg vil også sige, at efter vores opfattelse er det rigtig positivt og rigtig fornuftigt, at man i forhold til at sikre en kontrol gennemfører det effektivt, sådan at vi kan sikre os, at reglerne overholdes. Pointen er jo nemlig den, at hvis man ikke sikrer sig mod, at reglerne overtrædes, sker der jo ikke nødvendigvis det, at arbejdspladserne flytter til udlandet, nej, så betyder det, at de virksomheder, som ikke overholder reglerne, får en konkurrencemæssig fordel, og det synes jeg faktisk ikke er rigtig godt.
Der er enkelte elementer, vi gerne vil kigge på i udvalgsarbejdet. Der har været rejst spørgsmålet om klageadgang. Det fremgår af bemærkningerne, at den klageadgang, der er her, er den, der plejer at være på Miljøministeriets område. Det vil vi jo gerne gå ind og se på i udvalgsarbejdet, og hvis det er sådan, at nogle, f.eks. tidligere regeringspartier, har den opfattelse, at man har forsømt at give borgerne klageadgang i de sidste 10 år og derfor vil rette lidt op på det, nu man er kommet i opposition, så kan vi selvfølgelig snakke om det. Men udgangspunktet er vel, at der skal være de samme regler på det her område, som der generelt er i miljøreglerne.
Så vi er altså positive over for arbejdet og deltager naturligvis med sædvanlig iver og ildhu i udvalgsarbejdet, også når det handler om at stille relevante spørgsmål.
Kl. 11:31
Formanden :
Der er en kort bemærkning fra hr. Jørn Dohrmann.
Kl. 11:31
Jørn Dohrmann (DF):
Når man hører hr. Per Clausen, må man jo sige, at Enhedslisten er blevet utrolig glad for EU, men det står jo hr. Per Clausen frit for. Det kan måske ligge i, at man ikke ønsker virksomheder i Danmark. Jeg går ud fra, at det er derfor, at hr. Per Clausen ligesom siger, at man bakker fuldstændig op om, at det med klageadgangen skal fjernes. Der skal være et minimum. Der skal ikke være lige vilkår i landene med hensyn til, hvordan man bliver behandlet, hvis man har en klage og den slags ting.
Derfor må jeg bare konstatere – jeg ved ikke, om det er rigtigt – at når hr. Per Clausen er blevet så glad for EU, skyldes det alene, at man kan sige, at det her er stramninger over for virksomhedsejere. Det er derfor, at man er positiv over for det her. Vil hr. Per Clausen ikke prøve at se på det med øje for det beskæftigelsesmæssige og sige, at virksomhederne altså skal stilles mere lige også i EU-sammenhæng, eller har det slet ingen betydning for hr. Per Clausen?
Kl. 11:32
Formanden :
Ordføreren.
Kl. 11:32
Per Clausen (EL):
Nu er Enhedslistens vigtigste grund til at støtte det her forslag, at det er til fordel for forbrugerne, som får større sikkerhed, større tryghed og mere information og også får en sikkerhed for, at den mærkning, der er, er korrekt, og en sikkerhed for, at der gribes ind over for farlige stoffer. Det betragter vi faktisk i Enhedslisten som et stort fremskridt, selv om det som sædvanlig, når det er EU, går for langsomt. Men pointen er, at det åbenbart for Dansk Folkeparti går for hurtigt. Det er det, jeg ikke helt kan forstå.
Så vil jeg bare sige til hr. Jørn Dohrmann, at hvis han kan nævne bare et element i det her lovforslag, som skal fjernes, for at vi kan undgå, at der forsvinder arbejdspladser fra Danmark, må vi jo snakke om det. Men det er umuligt at diskutere de meget generelle påstande, som hr. Dohrmann kommer med.
Kl. 11:33
Formanden :
Hr. Jørn Dohrmann.
Kl. 11:33
Jørn Dohrmann (DF):
Jeg synes bare ikke, at jeg får svar på mit spørgsmål om, om det her med lige vilkår betyder noget for hr. Per Clausen. Jeg opfatter svaret, som om det ikke betyder noget. Man er ikke optaget af, om den her enkelte virksomhedsejer nu kun får ganske få dage til at reagere, eller også i nogle tilfælde – det vil vi temmelig sikkert se – slet ikke kan få lov til at reagere, fordi myndigheden bare træffer den beslutning, at det skal destrueres. Man får egentlig slet ikke lov til at bevise sin uskyld. Synes hr. Per Clausen, at det er særlig betryggende i et retssamfund? Jeg har i hvert fald den opfattelse, at de fleste partier her i Folketinget gerne vil sikre, at der er en ordentlig klageadgang for alle i det her land, i stedet for at man ligesom kun lader myndighederne beslutte, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert.
Kl. 11:34
Formanden :
Ordføreren.
Kl. 11:34
Per Clausen (EL):
Det er altid rart ved de her debat, at vi kan få præciseret, hvad det er uenigheden går på. Jeg kan forstå, at hr. Jørn Dohrmann har opgivet at føre nogen som helst form for dokumentation for, at der skulle være elementer i det her lovforslag, som vil flytte arbejdspladser ud af Danmark. Det har han opgivet. Så har han en ting tilbage: Han vil gerne diskutere klageadgang. Det er ikke en klageadgang, der er blevet fjernet, men en klageadgang, der bare ikke er der.
Jeg vil gerne sige til hr. Jørn Dohrmann, at hvis vi skal diskutere klageadgangen i forhold til det her lovforslag, skal vi generelt diskutere klageadgang i forhold til Miljøministeriets lovgivning. Det gør vi gerne med fuldstændig åbent sind. Men det nytter ikke noget, når hr. Dohrmann nu forsøger at få det til at fremstå, som om det her lovforslag indeholder nogle særlig grimme overgreb på klageadgangen. Nej, klageadgangen er præcis den samme som i de lovforslag, som hr. Jørn Dohrmann i de sidste 10 år har stemt for.
Kl. 11:35
Formanden :
Hr. Henrik Høegh for en kort bemærkning.
Kl. 11:35
Henrik Høegh (V):
Der er åbenbart lidt tvivl om, hvad der står i høringssvarene, så måske skulle jeg citere ganske kort fra brancheforeningens svar. Det, de bemærker, er, at de ingen problemer har med, at vi herhjemme gennemfører det, der står i RoHS-direktivet, med hensyn til de krav, der er, til bureaukrati, til kontrol til administration osv., for så får de ens vilkår. Men de anfører direkte, at når det rulles ind over resten af kemikalielovgivningen herhjemme, ja, så vil danske særkrav være både administrativt og økonomisk belastende for de danske virksomheder, som har en stor eksportandel. Det er så min tolkning: at det giver en risiko for, at de berørte virksomheder lægger sig i et andet EU-land med sin produktion, altså der, hvor man i øvrigt har fælles regler med 26 lande, i stedet for i Danmark, hvor vi så har skrappere regler, fordi vi har brugt RoHS-direktivet til at lave øget bureaukri og øget kontrol i andre dele af kemikalieloven end dem, RoHS-direktivet omfatter.
Kl. 11:36
Formanden :
Ordføreren.
Kl. 11:36
Per Clausen (EL):
Det er jo godt at få præciseret, at det, hr. Henrik Høegh mener, er, at der skal være mindre kontrol med, om reglerne bliver overholdt, end det, som der lægges op til i det her forslag. Hr. Henrik Høegh kan jo tale om bureaukrati og alt muligt andet, men realiteten er, at det, vi forsøger at gennemføre her, er en sikring af, at virksomhederne overholder reglerne. Det er til fordel for de virksomheder, der overholder reglerne, og til skade for dem, der ikke overholder dem.
Kl. 11:36
Formanden :
Hr. Henrik Høegh.
Kl. 11:36
Henrik Høegh (V):
Nu forsøgte jeg at svare på det, man ønskede at få belyst, nemlig hvor det var, der kunne være problemer. Det synes jeg sådan set klart jeg definerede. Men man kan måske også vende det om og spørge: Er det nye i det her, at Enhedslisten, efter at man nu støtter en rød regering, sådan set er med på, at man overruler dansk lovgivning på det her område, altså på andre dele af kemikalielovgivningen, og så bruger EU-lovgivningen i stedet for? Det er det, der giver nogle virksomheder problemer, for de har ikke ens konkurrenceregler, og så er det mere belastende at producere i Danmark. Det er sådan set den anke, vi har. Vi prøver at specificere, pinde det ud, og siger, hvad det er, vi er nervøse for.
Kl. 11:37
Formanden :
Ordføreren.
Kl. 11:37
Per Clausen (EL):
Enhedslisten har altid støttet og selv stillet krav om, at man skærpede kemikalielovgivningen i Danmark. Vi har også stillet krav om, at man gjorde kontrollen mere effektiv. At regeringen så bruger et EU-direktiv som undskyldning for at gennemføre noget, som Enhedslisten har krævet i årevis, ændrer jo ikke ved vores opfattelse af, hvad der vil være rigtigt og fornuftigt. Og så er det min klare opfattelse i forlængelse af det, hr. Torben Hansen sagde, at i et land, der bestræber sig på at være i spidsen på det her område, har man på den lange bane betydelig større mulighed for at sikre udvikling og beskæftigelse, end hvis man forsøger at være fodslæbende.
Kl. 11:38
Formanden :
Tak til Enhedslistens ordfører. Så er det hr. Joachim B. Olsen som ordfører for Liberal Alliance.
Kl. 11:38
(Ordfører)
Joachim B. Olsen (LA):
Liberal Alliances ordfører på området har ikke mulighed for at være her i dag, og jeg holder derfor ordførertalen på hans vegne.
I lighed med mange andre lovkomplekser, som vi bliver præsenteret for her i Tinget, har vi også her en særdeles uoverskuelig lovgivning på kemikalieområdet, som medfører mere kontrol og tilsyn med virksomhederne og med øgede administrative og økonomiske konsekvenser. Liberal Alliance finder det uklart, hvor omfattende kravene bliver, og hvor meget virksomhederne kan indpasse disse i deres eksisterende systemer. Det er snart en sang, der synges rigtig tit herinde: Mere kontrol, mere bureaukrati og en række særkrav til danske virksomheder, som ikke er gældende for de øvrige EU-lande. I Liberal Alliance er vi af den opfattelse, at vi har et godt og stærkt erhvervsliv, men at staten gang på gang forværrer konkurrencesituationen, fordi vi stiller ensidige danske særkrav op, når EU-direktiverne skal implementeres. Dette lovforslag er ingen undtagelse.
Som det er tilfældet med vandplanerne og anden miljølovgivning, som implementeres på baggrund af EU-direktiver, synes vi, at det vil være rigtig fornuftigt, hvis Miljøstyrelsen og hvem, der måtte forberede disse lovforslag, gjorde det til en vane at se på, hvordan andre EU-lande vælger at implementere, således at vi ikke i Danmark hver eneste gang skal løfte fanen så højt, at vi til sidst ikke har noget erhvervsliv tilbage. Vi er, som det er fremgået, kritiske over for lovforslaget og vil i udvalgsarbejdet spørge ind til de mange uklarheder og øgede administrative byrder for virksomhederne.
Kl. 11:39
Formanden :
Fru Lisbeth Bech Poulsen for en kort bemærkning.
Kl. 11:39
Lisbeth Bech Poulsen (SF):
Nu er det jo blevet sagt flere gange, at der vil ske en konkurrenceforvridning på baggrund af det her lovforslag. Jeg ved godt, at ordføreren er her for en anden, men vil hr. Joachim B. Olsen ikke anerkende, at den regulering, der sker, er præcis lige i hele EU, altså danske virksomheder bliver ikke stillet anderledes eller værre end andre europæiske virksomheder. Der, hvor vi går længere, er ved tilsynet, hvor vi siger, at det tilsyn jo kun går ud over de virksomheder, der så ikke overholder reglerne. Er det konkurrenceforvridende, at vi får fat på de virksomheder, som ikke overholder reglerne?
Kl. 11:40
Formanden :
Ordføreren.
Kl. 11:40
Joachim B. Olsen (LA):
Som jeg forstår det, vil det være konkurrenceforvridende, hvis man har et tilsyn og dermed forringer konkurrencevilkårene for virksomheder i Danmark, hvis man ikke gør det andre steder. Altså, det nytter jo ikke noget at have nogle regler ude i Europa, hvis ikke der er det samme tilsyn med de regler ude i Europa. Så har jeg også en fornemmelse af, at det ikke er alle steder i Europa, man tager de her direktiver lige alvorligt. Jeg tror altså godt, at man kan finde landbrug i Polen og andre steder, hvor de her direktiver ikke bliver implementeret. Derfor er det jo nok problematisk, at vi altid skal gå forrest, hvis det betyder, at vi mister danske arbejdspladser.
Kl. 11:41
Formanden :
Fru Lisbeth Bech Poulsen.
Kl. 11:41
Lisbeth Bech Poulsen (SF):
Jamen det betyder det ikke. Det, det betyder, er, at der er et direktiv, der skal implementeres i alle EU-landene. Det er fælles for alle europæiske virksomheder, de er fuldstændig ens stillet. Vi siger bare, at vi rent faktisk tager det her alvorligt, så tilsynet skærper vi. Vi synes, at når virksomhederne – altså dem, der ikke overholder det – bliver ved med at have produkter med kviksølv og andre farlige kemikalier stående på hylderne og ikke trækker dem tilbage, skal vi selvfølgelig have fat i dem.
Kl. 11:41
Formanden :
Ordføreren.
Kl. 11:41
Joachim B. Olsen (LA):
Det er alt sammen meget godt. Problemet er bare, at man ikke gør det i hele Europa, og at man i andre lande har myndigheder, som ser igennem fingre med de her ting. Så nytter det jo ikke noget, at vi altid skal være duksedrenge. Så må man på EU-plan sørge for, at det bliver gjort overalt, men det gør det ikke. Det er jo bureaukratisk snak, når det ikke sker ude i virkeligheden. Så betyder det her, at det koster danske arbejdspladser, fordi det bliver dyrere at producere i Danmark. Det er jo, fordi vi ikke producerer på lige vilkår. Det er virkeligheden, det er i hvert fald det, jeg har hørt mange landmænd sige. Det tror jeg er ganske rigtigt.
Kl. 11:42
Formanden :
Fru Lone Loklindt for en kort bemærkning.
Kl. 11:42
Lone Loklindt (RV):
Nu synes jeg, det er helt fair, at hr. Joachim B. Olsen ikke nødvendigvis er fuldstændig inde i hele det her lovforslag, eftersom det oprindelig skulle have været en anden ordfører, men jeg vil gerne spørge til noget på det principielle plan.
Mener Liberal Alliances ordfører ikke, at på de områder, hvor vi laver lovgivning, er det også meningen, at lovgivningen skal følges, og at hvis man skal sikre, at lovgivningen følges, har man også noget kontrol, og at det sådan set ikke er for kontrollens skyld, men for at sikre, at lovgivningen bliver fulgt? Er det ikke derfor, at vi laver lovgivning?
Kl. 11:43
Formanden :
Ordføreren.
Kl. 11:43
Joachim B. Olsen (LA):
Jo, det er vel derfor, at man laver lovgivning, og selvfølgelig skal lovgivningen overholdes. Men det nytter ikke noget, at politikere sidder herinde og slår i bordet og siger, at lovgivningen skal overholdes, hvis den ikke bliver det alle steder. Det er jo virkeligheden.
Altså, hvis man i Polen eller andre EU-lande, hvor man har nogle lidt andre fortolkninger af de her ting eller ser igennem fingre med dem, så nytter det jo ikke noget, at vi hele tiden går forrest og hele tiden bliver ved med at implementere lovgivning, som ikke bliver overholdt alle steder. Så må man jo lige træde lidt på bremsen og tage fat i de lande i Europa, som ikke gør det her, inden vi selv altid går forrest. Det synes jeg virker meget fornuftigt.
Kl. 11:44
Formanden :
Fru Lone Loklindt.
Kl. 11:44
Lone Loklindt (RV):
Så vil jeg gerne bede om en præcisering: Skal vi lave mindre lovgivning og dermed heller ikke have love, der skal kontrolleres eller efterleves, eller skal vi i Danmark vedtage de love, der ligesom er pålagt os på baggrund af EU-direktiver, men så bare slække på håndhævelsen af dem, fordi det er mindre konkurrenceforvridende i dagens EU?
Er det sådan, at vi skal slække på håndhævelsen af danske love for at tilpasse os konkurrencen med andre EU-lande? Er det Liberal Alliances synspunkt?
Kl. 11:44
Formanden :
Ordføreren.
Kl. 11:44
Joachim B. Olsen (LA):
Nej, det er det ikke. Vores synspunkt er, at vi ikke skal gå skridtet videre, end man gør i andre EU-lande. Jeg tror, at dansk landbrug har den holdning til det, at de gerne vil kunne konkurrere på lige vilkår, og når de så kigger ud i verden og ser, at det ikke sker, tror jeg, at de finder det ganske problematisk. Jeg synes ikke, det er så meget mere kompliceret end det.
Kl. 11:45
Formanden :
Vi siger tak til ordføreren. Så er det fru Mai Henriksen som konservativ ordfører.
Kl. 11:45
(Ordfører)
Mai Henriksen (KF):
Jeg vil blot holde en kort tale på vegne af vores miljøordfører, fru Benedikte Kiær.
Lovforslaget indeholder jo to elementer. Det ene er en gennemførsel af EU-regler om egenkontrol og oplysnings- og undersøgelsespligt efter det nye RoHS-direktiv. Formålet med direktivet er at begrænse brugen af bestemte farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr. Det sker bl.a. ved, at der stilles krav til virksomhederne om, hvordan de skal indrette deres produktion og sikre, at deres varer overholder fastsatte krav, og derudover om, hvordan virksomhederne skal handle, hvis de finder ud af, at varerne ikke overholder kravene.
Det andet element i lovforslaget er skærpede regler om håndhævelse. Her gives tilsynsmyndighederne de nødvendige håndhævelsesmuligheder, hvis der er varer på det danske marked, som ikke overholder reglerne.
Det Konservative Folkeparti kan umiddelbart støtte lovforslaget.
Kl. 11:46
Formanden :
Tak til ordføreren. Så er det miljøministeren.
Kl. 11:46
Miljøministeren (Ida Auken):
Jeg vil gerne takke ordførerne for indlæggene og en spændende debat.
Lovforslaget, som vi førstebehandler i dag, har det overordnede formål at fjerne seks navngivne kemikalier fra endnu mere elektronik. Det skal gøre forbrugerne mere trygge, og det skal sikre, at vi i højere grad kan genanvende de værdifulde ressourcer, vi bruger i elektronisk udstyr. Men der er ingen tvivl om, at det her lovforslag er et af de mere tekniske, og derfor vil jeg gøre lidt ud at opsummere lovforslagets indhold.
Lovforslaget består af to hoveddele. Den første del omhandler RoHS-direktivet, og den anden del omhandler skærpet håndhævelse. Helt konkret forbyder RoHS-direktivet brugen af kviksølv, cadmium, bly, hexavalent chrom og flammehæmmerne PBB og PBDE i elektrisk og elektronisk udstyr.
Det betyder ikke kun miljøforbedringer og øget forbrugertryghed på kort sigt. Det åbner også op for genanvendelse af de kostbare metaller og andre værdifulde ressourcer, som ikke længere indeholder farlige stoffer. Det nye direktiv udvider anvendelsesområdet, så mere elektrisk udstyr bliver omfattet, og der stilles samtidig større krav til virksomhederne om bl.a. egenkontrol, dokumentation og registrering. I dag er der ikke hjemmel i kemikalieloven til at stille de nye krav til virksomhederne, og derfor indeholder dette lovforslag bemyndigelse til at fastsætte regler om egenkontrol samt oplysnings- og undersøgelsespligt.
Den anden del af lovforslaget skal øge forbrugernes sikkerhed ved at skærpe håndhævelsen. Håndhævelsesdelen består af tre tiltag, som jeg vil uddybe om lidt. For det første skal det være muligt at tilbagekalde ulovlige varer direkte fra forbrugerne. For det andet skal myndighederne kunne beslaglægge ulovlige varer. For det tredje skal tilsynsmyndigheden kunne gennemføre et påbud, hvis en virksomhed ikke frivilligt efterkommer det. Håndhævelsesdelen er bl.a. nødvendig for at overholde EU-retten.
Myndighederne vil med lovforslaget fremover kunne tilbagekalde ulovlige stoffer direkte fra forbrugerne og ikke kun fra forhandlerne. Virksomheder skal f.eks. via sms, mail eller internet kunne informere forbrugerne om, hvor og hvordan de skal aflevere bestemte farlige eller meget miljø- og sundhedsskadelige produkter. Det er vigtigt for mig at understrege, at bestemmelsen kun skal bruges i de særlige situationer, hvor der er tale om akut eller overhængende risiko.
For bl.a. at dæmme op for ulovlig import af pesticider indebærer lovforslaget, at myndighederne får stærkere håndhævelsesmidler til øjeblikkelig at fjerne ulovlige pesticider hos både detailleddet, transportfirmaer og jordbrugerne. Det er især vigtigt for at imødegå et øget incitament til ulovlig eksport i forbindelse med indførelsen af en pesticidafgift.
Det sidste tiltag i lovforslagets håndhævelsesdel skal give tilsynsmyndigheden mulighed for hurtigt og effektivt at håndtere en situation, hvor en lovovertræder nægter at følge myndighedernes indskærpelse eller påbud. I den situation skal tilsynsmyndigheden fremover selv kunne gennemføre det påbud, der er givet. Det bidrager til en effektiv og hurtig håndhævelse, så vi sikrer, at miljø og sundhed ikke lider skade, fordi en virksomhed ikke vil leve op til kravene.
Lovforslaget indebærer, at vi sikrer de nødvendige lovhjemler til at implementere RoHS-direktivet. Samtidig styrker vi håndhævelsen, så forurenende forhold kan stoppes hurtigt og effektivt og flere grupper af elektrisk og elektronisk udstyr omfattes. På den måde bidrager lovforslaget til, at der kommer færre miljøfarlige stoffer ud i miljøet og blandt forbrugerne, og det medvirker til det overordnede mål på langt sigt at genanvende de værdifulde materialer og ressourcer, der er i det elektriske og elektroniske udstyr.
Med de ord vil jeg gerne ønske en god videre behandling af forslaget i udvalget.
Kl. 11:50
Formanden :
Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så tak til ministeren.
Var der flere, der havde bedt om ordet? Det skete lige i det øjeblik, jeg kiggede væk. Hr. Henrik Høegh for en kort bemærkning til ministeren.
Kl. 11:50
Henrik Høegh (V):
Tak for det, hr. formand. Det er vigtigt for mig at præcisere, at vi jo er enige i, at vi skal af med bly, cadmium, brandhæmmere, og hvad de her farlige stoffer hedder. Det, jeg bare gerne ville have kastet lidt lys over under udvalgsarbejdet, er sådan set, om ministeren er enig i, som hr. Per Clausen udtrykte det, at regeringen bruger RoHS-direktivet til at rulle kravene til administration, til håndhævelse, til yderligere administration og til indsendelse af analyser fra virksomhederne ud over resten af den danske lovgivning om kemikalier. Er det rigtigt forstået? Det er sådan set det, der er vores anke, og det er lige der, vi er nervøse.
Kl. 11:51
Formanden :
Ministeren.
Kl. 11:51
Miljøministeren (Ida Auken):
Jeg er glad for, at Venstres ordfører præciserer, hvor Venstre har en bekymring, fordi det kom til at lyde, som om det ville vælte ud med arbejdspladser, og at vi overimplementerede RoHS-direktivet. Faktum er, at vi implementerer RoHS-direktivet, som man gør i alle andre lande, og så siger vi, at i Danmark går vi ind for lov og orden, vi går ind for at holde de regler, vi laver. Der er jo et EU-direktiv, der siger, at vi skal håndhæve, hvis der f.eks. er vaskepulver på hylderne, der er farligt, og så siger vi, at der altså er andre stoffer, bly, cadmium, kviksølv, som er meget farligere, hvor vi synes, at det er mærkeligt, at man skal kunne beslaglægge vaskepulver, men ikke produkter med kviksølv i, som er ulovlige. Så det er sådan set det, lovforslaget i dag har til formål at ændre på.
Kl. 11:52
Formanden :
Hr. Henrik Høegh.
Kl. 11:52
Henrik Høegh (V):
Jamen godt, så når vi til en enighed om, hvor vi har en bekymring. Så er det blot det næste. Vi har en række virksomheder, der er producenter herhjemme af de her produkter, som eksporterer til hele EU, og de skriver direkte til os: Det her giver os øgede administrative og bureaukratiske omkostninger, omkostninger til flere analyser af produktet, end vores konkurrerende lande i det øvrige EU. Derfor er vi nervøse for vores konkurrencesituation. Har ministeren slet ikke den nervøsitet?
Kl. 11:52
Formanden :
Ministeren.
Kl. 11:52
Miljøministeren (Ida Auken):
Det er klart, at vi altid skal være meget opmærksomme på vores virksomheders konkurrencesituation. Vi må bare sige, at det er vigtigt for os, at forbrugerne er beskyttet ordentligt, så når der er nogle produkter, der er forbudt, skal de ikke kunne købes i Danmark, og det er den håndhævelse, vi skærper nu. Vi synes ikke, at der skal være kviksølv og cadmium og PBDE i de produkter, som forbrugerne kan få derude. Jeg tror egentlig, at jeg er enig med Venstres ordfører i, at det vil vi ikke, men det er klart, at når vi så kommer til bekendtgørelsesdelen, skal vi være meget præcise i det her for at sikre, at vi ikke kommer til at lave noget, der skaber unødigt bureaukrati, og det tror jeg at vi kan få en fin diskussion om. Men sådan rent principielt kan jeg ikke se, at vi i det her Folketing – i hvert fald ikke med Venstre – skulle være uenige om, at når der er en lov, så skal den også holdes.
Kl. 11:53
Formanden :
Så siger jeg tak til ministeren.
Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og forhandlingen er sluttet.
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Miljøudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.
Det er vedtaget.
Det næste punkt på dagsordenen er:
11) 1. behandling af lovforslag nr. L 42:
Forslag til lov om ændring af lov om landinspektørvirksomhed. (Landinspektørvirksomheder som partnerselskaber og holdingselskaber samt sammensætning af Landinspektørnævnet m.v.).
Af miljøministeren (Ida Auken).
(Fremsættelse 24.11.2011).
Kl. 11:54
Forhandling
Formanden :
Forhandlingen er åbnet. Hr. Henrik Høegh som Venstres ordfører.
Kl. 11:54
(Ordfører)
Henrik Høegh (V):
Tak for det.
Miljøministeren foreslår med L 42, at der gives tilladelse til, at landinspektører kan drive virksomhed under samme selskabsformer som andre liberale erhverv som f.eks. advokater, revisorer m.v., herunder at give landinspektører mulighed for at oprette partnerselskaber samt holdingselskaber. Forslaget indeholder også diverse ændringer i landinspektørlovens bestemmelser om Landinspektørnævnet.
For Danmarks liberale parti er det jo kun glædeligt, at der sker yderligere liberalisering. Det vil jo som altid betyde, at der skabes bedre rammevilkår for branchen, og at mulighederne også for generationsskifte bliver lettere. Vi er også glade for, at der nu sker en forlængelse af fristen for at klage til Landinspektørnævnet. Det ser vi absolut som en styrkelse af demokratiet, og det er med til at legitimere den her aktivitet, så derfor støtter Venstre forslaget.
Kl. 11:55
Formanden :
Tak til ordføreren. Den socialdemokratiske ordfører, hr. Torben Hansen.
Kl. 11:55
(Ordfører)
Torben Hansen (S):
Det kommer næppe som den store overraskelse, at Socialdemokratiet støtter det her lovforslag. Vi synes, det er meget vigtigt, at det sikres, at landinspektørvirksomhed kan drives under tidssvarende vilkår. Vi synes også, det er vigtigt, at klagefristen til Landinspektørnævnet bliver hævet fra 6 til 12 måneder, så det er et meget fint forslag. Det har opbakning i branchen, og det har også en meget varmhjertet opbakning fra Socialdemokratiet.
Kl. 11:55
Formanden :
Tak til den socialdemokratiske ordfører. Hr. Jørn Dohrmann som ordfører for Dansk Folkeparti.
Kl. 11:56
(Ordfører)
Jørn Dohrmann (DF):
Dansk Folkeparti synes også, at det er godt, at man kan sidestille nogle af de her ting med andre liberale erhverv og på den måde måske lette generationsskifter. Det har vi absolut intet imod. Så kan der være andre love, der lige pludselig rammer dem, der skal lave et generationsskifte, meget hårdere end det, der er lagt op til her.
Så vi hilser det velkommen, og vi har selvfølgelig også den forståelse, at det her ikke er noget, den nye regering selv har fundet på, det er noget, der er taget fra den gamle regering, men det er da fint, at regeringen har lidt at lave, frem for at vi skal vente endnu længere tid på et lovkatalog, som først lige er sendt ud nu, hvori vi så kan se, hvad det egentlig er, ministeren vil på miljøområdet. Men det her er i hvert fald en tilrettelse, som vi hilser velkommen. At det ligesom skal præciseres, at der skal sidde en landsdommer, er jo småting, men vi synes, det er et vigtigt element, at man har udvidet klagefristen, som er forlænget fra netop 6 måneder til 1 år, hvilket ligesom giver bedre mulighed for at klage.
Men det, man godt kunne ønske sig lidt i det her lovforslag, selv om det ikke er stort, er, at bødesatsen på de 55.000 kr. blev forhøjet, for den står ikke mål med den skade, som de her landinspektører kan forvolde, hvis de ikke gør det på den rigtige måde. Så der kunne ministeren jo overveje, om man der skulle følge den normale praksis på f.eks. trafikområdet, som får en fordobling nu fra 1. januar. Så hvis regeringen mangler penge på det område, kunne man da kigge lidt på den bødesats. Det er nok ikke særlig tit, den bliver anvendt, men det skal ikke være sådan, at folk kan begynde at spekulere i, at det er for billigt. Ellers er vi positive. Tak.
Kl. 11:58
Formanden :
Tak. Så er det fru Lone Loklindt som radikal ordfører.
Kl. 11:58
(Ordfører)
Lone Loklindt (RV):
Også i Det Radikale Venstre er vi meget positive over for L 42, som har til formål at gøre det at drive landinspektørvirksomhed tidssvarende, så de kan bruge samme selskabsformer som andre liberale erhverv, revisorer og advokater i form af partnerselskaber, holdingselskaber osv. Vi er også positive over for, at man hæver klagefristen fra 6 måneder til 1 år. Alle høringssvar er i øvrigt også positive, og branchen udtrykker tilfredshed.
Det Radikale Venstre er for forslaget.
Kl. 11:58
Formanden :
Tak for det. Så er det fru Lisbeth Bech Poulsen som SF's ordfører.
Kl. 11:59
(Ordfører)
Lisbeth Bech Poulsen (SF):
SF er også meget positiv over for det her lovforslag, hvor formålet er at forbedre de generelle rammevilkår for landinspektører og skabe en mere tidssvarende regulering af de selskabsformer, som landinspektører kan drive virksomhed under.
Lovforslaget er blevet til efter en udredning iværksat på foranledning af et ønske fra Praktiserende Landinspektørers Forening og i et samarbejde med Miljøministeriet, og med dette lovforslag vil landinspektører have mulighed for at drive virksomhed på samme måde som f.eks. revisorer og advokater, dvs. som kommanditaktieselskaber og/eller holdingselskaber. Lovforslaget indeholder også en forenkling af de sanktionsmuligheder, som Landinspektørnævnet kan gøre brug af, og derudover er klagefristen blevet justeret i mere rimelig retning.
SF støtter derfor forslaget.
Kl. 11:59
Formanden :
Tak for det. Hr. Per Clausen som Enhedslistens ordfører.
Kl. 12:00
(Ordfører)
Per Clausen (EL):
Selv om det er lidt usædvanligt og det er lidt trist at måtte erkende det, har jeg ikke noget at tilføje til de meget udmærkede indlæg, der har været indtil nu. Enhedslisten støtter det her lovforslag.
Kl. 12:00
Formanden :
Tak for det. Hr. Joachim B. Olsen som Liberal Alliances ordfører.
Kl. 12:00
(Ordfører)
Joachim B. Olsen (LA):
Liberal Alliances ordfører på området har ikke mulighed for at være her i dag, og jeg holder således ordførertalen på hans vegne.
Liberal Alliance går ind for et frit næringsliv i Danmark og gerne frit med stort F. Til dette hører også, at staten så vidt muligt ikke skal sætte forhindringer op for den måde, man vælger at organisere sig på. Vi kan derfor støtte dette forslag, som er med til at gøre landinspektørfaget tidssvarende, således at landinspektørerne kan drive deres virksomhed under samme selskabsformer som andre liberale erhverv. Det er helt fornuftigt og i virkeligheden på høje tid, at der også her kan oprettes partnerselskaber og holdingselskaber, hvorved generationsskifte, finansiering m.v. forbedres.
Liberal Alliance støtter lovforslaget.
Kl. 12:01
Formanden :
Tak til ordføreren. Så er det miljøministeren.
Kl. 12:01
Miljøministeren (Ida Auken):
Jeg vil gerne takke ordførerne for indlæggene.
Lovforslaget skal forbedre de generelle rammevilkår for landinspektørbranchen og dermed sikre bedre muligheder for branchens vækst og udvikling. Forslaget ligger dermed i tråd med regeringens politik på erhvervsområdet.
Det centrale element i forslaget er, at landinspektører får mulighed for at drive virksomhed under de samme selskabsformer, som tilsvarende liberale erhverv, f.eks. advokater og revisorer, i dag har adgang til. Hvis landinspektørvirksomheder får mulighed for at oprette partnerskaber og for at eje holdingselskaber, kan det lette generationsskiftet og understøtte udviklingen i branchen.
Lovforslaget ændrer ikke ved landinspektørens ansvar i forhold til kunden. En praktiserende landinspektør hæfter fortsat personligt og solidarisk sammen med selskabet over for kunden og skal også være dækket af en ansvarsforsikring.
Ud over denne modernisering af vilkårene for at drive landinspektørvirksomhed foreslås tre mindre ændringer i forhold til Landinspektørnævnet. De handler alle tre om at opdatere bestemmelserne om nævnets virke, så det bl.a. sikres, at nævnet fortsat har en høj faglig ekspertise, og at der er en rimelig frist til at klage til nævnet.
Jeg ser frem til en god og konstruktiv viderebehandling af lovforslaget.
Kl. 12:02
Formanden :
Tak til miljøministeren.
Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Miljøudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.
Det er vedtaget.
Jeg skal her udsætte mødet. Det genoptages kl. 13.00 med første behandling af beslutningsforslag nr. B 17.
Mødet er udsat. (Kl. 12:02).
Det sidste punkt på dagsordenen er:
12) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 17:
Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af Det Europæiske Råds afgørelse af 25. marts 2011 om ændring af artikel 136 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde med hensyn til en stabilitetsmekanisme for de medlemsstater, der har euroen som valuta.
Af europaministeren (Nicolai Wammen).
(Fremsættelse 30.11.2011).
Kl. 13:00
Forhandling
Den fg. formand (Karen J. Klint):
Mødet er genoptaget.
Forhandlingen er åbnet, og den første taler er ordfører hr. Jakob Ellemann-Jensen fra Venstre. Værsgo.
Kl. 13:00
(Ordfører)
Jakob Ellemann-Jensen (V):
Tak for det. For et par uger siden, da vi senest debatterede EU og Europas økonomi netop i denne sal, var om ikke alle så de fleste af os enige om, at det er godt, at man nu vil rydde op i økonomien. Det er godt, at man gør en indsats for at sikre mere ansvarlighed og mere disciplin og en større solidaritet. Jeg sagde ved den lejlighed, at jeg netop er glad for, at EU viser handlekraft og reagerer på krisen, og at det farligste for Europa netop vil være, hvis man ingenting gør.
Det beslutningsforslag, som vi behandler her i dag, er netop et lille eksempel på, at EU faktisk handler og faktisk har prøvet at handle i noget tid i forhold til den globale finans- og gældskrise. Der tales om traktatændringer mange steder i dag, og den, vi drøfter nu her, er ganske vist en meget begrænset og noget teknisk ændring af traktaten. Men ændringen er forudsætningen for, at eurolandene kan etablere en stabilitetsmekanisme, hvis det skønnes strengt nødvendigt, og det har det jo med al ønskelig tydelighed vist sig at være.
Jeg vil ikke gøre mit indlæg her langstrakt, for det er jo ret beset en justering, der skal laves, fordi vores tyske venner og naboer har den opfattelse, og det synes jeg sådan set er fair nok. Det får ikke direkte betydning for Danmark, da vi står uden for eurosamarbejdet, men som bekendt skal alle traktatændringer ratificeres af alle 27 medlemslande. Derfor har vi fornøjelsen af at være her i dag.
Men vi har i Venstre intet problem med tiltaget. Den indirekte betydning for Danmark af, at Europa stadfæster mere finansiel stabilitet i eurozonen, hilser vi endnu en gang velkommen. Med et dansk ja lever vi også op til det løfte, vi gav i forbindelse med Edinburghaftalen, om, at Danmark ikke vil forhindre eurolandene i at gå videre i deres samarbejde på de områder, hvor Danmark gennem vores forbehold har valgt at stå uden for.
Venstre kan således støtte det af europaministeren fremsatte forslag til folketingsbeslutning.
Kl. 13:03
Den fg. formand (Karen J. Klint):
Tak til ordføreren. Der er foreløbig lige to indtegnet til korte bemærkninger, og den første er fru Pia Adelsteen, værsgo.
Kl. 13:03
Pia Adelsteen (DF):
Tak for det. Nu bliver det her jo betragtet som en lille teknisk ændring. Jeg kunne godt tænke mig at vide, om ordføreren mener, at ændringen har nogen reel effekt. Hvis alle lande ratificerer den, træder den i kraft den 1. januar 2013, det vil sige om 1 år. Vil den, set i lyset af den debat, der har foregået den sidste måned om yderligere traktatændringer osv., overhovedet have nogen effekt, altså, giver det her så overhovedet nogen mening?
Kl. 13:03
Den fg. formand (Karen J. Klint):
Værsgo til ordføreren.
Kl. 13:03
Jakob Ellemann-Jensen (V):
Altså, baggrunden for den her traktatændring er jo den tyske regerings bekymring i forhold til forfatningsdomstolen om, at man skal have det her redskab, som gør, at man uden om EU-samarbejdet kan lave de nødvendige tiltag. Derfor tror jeg, at det, hvis vi ikke får den her teknikalitet på plads, så vil være vanskeligt for primært Tyskland at kunne være med til de her tiltag, som skal foretages. Så derfor ser jeg det som en klar forudsætning for, at man kan rykke de skridt videre og altså få truffet nogle af de beslutninger, som man sidder og drøfter dernede i dag.
Kl. 13:04
Den fg. formand (Karen J. Klint):
Fru Pia Adelsteen til den anden korte bemærkning.
Kl. 13:04
Pia Adelsteen (DF):
Så det her beslutningsforslag går egentlig ud på at skabe et grundlag for, at den debat, der foregår nu, kan komme videre, hvis jeg har forstået ordføreren ret. Altså, det virker jo meget, meget underligt. Jeg kan huske, at man, da vi havde debatten for et års tid siden, sagde, at det skulle være små traktatændringer. Og når man siger små traktatændringer, er det i mine øjne altid et udtryk for, at man helst vil undgå en folkeafstemning om noget som helst.
Det her skaber, kan jeg forstå på ordføreren, så grundlag for, at man kan gøre det, man taler om, nu, selv om alle 27 lande ikke har ratificeret, og selv om det ikke er trådt i kraft.
Kl. 13:05
Den fg. formand (Karen J. Klint):
Værsgo til ordføreren.
Kl. 13:05
Jakob Ellemann-Jensen (V):
Som jeg ser det her, er det den forudsætning, der skal til, for at man i første omgang har kunnet diskutere ESM'en, som er afløseren af de midlertidige stabiliseringsmekanismer, altså både EFSF'en og EFSM'en. For at man kan få en mere permanent ordning, som så er ESM'en, den europæiske stabilitetsmekanisme, så er det nødvendigt med det her tiltag. Og det er jo ikke her, man går ind og regulerer, hvordan man skal tage de her tiltag. Det, man går ind og regulerer her, er, at man giver muligheden for fremadrettet at gøre det. Det er derfor, jeg ser det som en teknikalitet.
Kl. 13:06
Den fg. formand (Karen J. Klint):
Den næste for en kort bemærkning er fru Merete Riisager fra Liberal Alliance. Værsgo.
Kl. 13:06
Merete Riisager (LA):
Ordføreren taler om ansvarlighed. Er ordføreren enig i, at den ansvarlighed ligger hos medlemslandene, således at man må forvente, at det er medlemslandene selv, der bærer broderparten af ansvaret for den økonomiske politik, de fører?
Kl. 13:06
Den fg. formand (Karen J. Klint):
Værsgo til ordføreren.
Kl. 13:06
Jakob Ellemann-Jensen (V):
Tak for det. Det er muligvis en anelse uden for B 17 her, men naturligvis er det medlemsstaterne, der skal optræde ansvarligt. Jeg var lige ved at sige, at intet land er en ø, men det er måske lidt forkert i den her sammenhæng. Naturligvis er det medlemsstaterne, der skal optræde ansvarligt, men derfor har vi jo stadig væk i et forpligtende frit fællesskab en forpligtelse til at passe på hinanden. Det er det, vi gør her, og det synes jeg er ganske fremragende.
Kl. 13:07
Den fg. formand (Karen J. Klint):
Fru Merete Riisager for anden korte bemærkning.
Kl. 13:07
Merete Riisager (LA):
Men er ordføreren ikke enig med mig i, at hvis vi havde haft en struktur, hvor medlemslandene havde måttet bære en større del af ansvaret for deres økonomiske politik, så havde vi slet ikke stået her i dag?
Kl. 13:07
Den fg. formand (Karen J. Klint):
Værsgo til ordføreren.
Kl. 13:07
Jakob Ellemann-Jensen (V):
Jo, hvis alle nationer havde handlet ansvarligt, havde det ikke være nødvendigt med alle de her tiltag, og det havde været glimrende og udmærket. Men vi kan jo ikke forholde os til, hvordan verden ville have set ud, hvis og såfremt alle mulige ting var sket. Vi er nødt til at forholde os til, hvordan verden faktisk ser ud, i stedet for hvad vi godt kunne tænke os. Det er rigtigt, at hvis man for 10 år siden var skredet ind, da man allerede dengang så problemerne, så havde vi måske, måske ikke stået i den her situation i dag. Sådan er virkeligheden bare ikke.
Kl. 13:08
Den fg. formand (Karen J. Klint):
Tak til ordføreren. Der er ikke flere indtegnet til korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken. Den næste taler er hr. Rasmus Horn Langhoff fra Socialdemokraterne. Værsgo.
Kl. 13:08
(Ordfører)
Rasmus Horn Langhoff (S):
Tak. Vi ved alle sammen, at Europa befinder sig i en alvorlig økonomisk krise. Vi ved også, at en af grundene til krisen er, at ikke alle EU-lande har ført en ansvarlig økonomisk politik. Det er vi nu vidner til konsekvenserne af. Arbejdsløsheden er høj, og væksten er lav. Europa er præget af ustabilitet og usikkerhed om, hvad fremtiden bringer. Vi har i løbet af det seneste år set, hvordan det har været nødvendigt at yde hjælp til Grækenland, Irland og Portugal. Det skete gennem midlertidige lånemekanismer, og dette beslutningsforslag omhandler oprettelsen af en permanent lånemekanisme, så vi i fremtiden ruster os bedre til at håndtere risikoen for økonomisk ustabilitet i Europa.
Selv om Danmark står uden for eurosamarbejdet og således ikke er direkte berørt af den omtalte stabilitetsmekanisme for EU-landene, kræver det dansk tilslutning for at kunne gennemføre denne traktatændring. Derfor er det mit håb, at Folketinget i dag vil stemme ja til beslutningen om ratificeringen af ændringen af artikel 136 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.
Kl. 13:09
Den fg. formand (Karen J. Klint):
Tak til ordføreren. Der er ingen indtegnet til korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken. Den næste ordfører er fru Pia Adelsteen, Dansk Folkeparti. Værsgo.
Kl. 13:10
(Ordfører)
Pia Adelsteen (DF):
Tak. Som det blev nævnt, er det her jo en ændring af artikel 136. Danmark har et forbehold i forhold til euroen, og det, der bekymrer mig ved det her beslutningsforslag, er, at man har et EU, hvor der er nogle eurolande, som har valgt at tilslutte sig en fælles valuta, og hvor man så nu har nogle problemer, fordi konstruktionen simpelt hen er lavet forkert. Det siger sig selv, at hvis man har en fælles valuta, er man også nødt til at have en fælles overordnet finanspolitik; man er nødt til at have en koordinering af de systemer, man har i landene, for ellers hænger det ikke sammen.
Det her er så grundlaget – efter tysk ønske – for, at man så kan lave yderligere ændringer, hvilket jo har været meget oppe i diskussionen i dag. Vi har netop været til møde i Europaudvalget, hvor vi jo har hørt statsministeren, der skal til rådsmøde i aften, om nye traktatændringer. Det, der bekymrer mig, er, at man helt ukritisk siger: Jamen det her er fint, det tiltræder vi bare, på trods af at vi har et euroforbehold. Der er jo ikke noget at sige til, at de 17 lande, som har en fælles valuta, vil gøre noget for at bevare den fælles valuta, som de har ønsket at være en del af. Det er jo helt legitimt. Men det må også være helt legitimt, at de så aftaler det mellem de 17 lande, og at de 10 lande, som har valgt at stå uden for, overhovedet ikke skal tage stilling til eller blande sig i, hvordan de gør det, for vi har jo netop valgt at stå uden for. Men sådan er det ikke, man ønsker også – hele tiden fra tysk og fransk side – at de 10 lande, som ikke er med i euroen, deltager, og det er selvfølgelig for at forpligte os på en eller anden måde. Og det vælger de her unionspartier, som vi har i Folketinget, altså bare ukritisk at sige ja til.
Man kan måske godt synes, at det her beslutningsforslag er en lille detalje, men i bund og grund munder det her jo ud i, at et flertal af partierne i Folketinget egentlig ønsker den her fælles valuta, og at man synes, det vil være godt for Danmark. Og det mener jeg altså ikke, og det mener vi bestemt ikke i Dansk Folkeparti.
Vi kan ikke støtte beslutningsforslaget. Vi ser selvfølgelig gerne, at der er økonomisk stabilitet i EU, men vi ser det da også gerne i resten af verden. Altså, boligboblen fra USA ramte også os. Vi kan ikke styre USA's økonomi, vi kan heller ikke styre de andre eurolandes økonomi, og hvordan de har et fælles system, men det er jo helt legitimt, at de har det, hvis de ønsker en fælles valuta. Men jeg vil bestemt ikke støtte, at vi skal involveres i det.
Kl. 13:12
Den fg. formand (Karen J. Klint):
Tak til ordføreren. Der er ingen indtegnet til korte bemærkninger. Den næste taler er ordfører for Radikale Venstre, fru Sofie Carsten Nielsen, værsgo.
Kl. 13:13
(Ordfører)
Sofie Carsten Nielsen (RV):
Tak for det.
Det Europæiske Råd besluttede jo altså i marts at ændre en teknisk detalje i traktaten om EU's funktionsmåde, sådan at eurolandene kan oprette en permanent stabilitetsmekanisme uden for traktaten, når de krisemekanismer, der lige nu er sat i værk under navnet European Financial Stability Facility og European Financial Stabilisation Mechanism, udløber i juli 2013.
Baggrunden fra traktatændringen var og er jo gældskrisen i Europa, som betød, at man i foråret 2010 oprettede de her to midlertidige krisemekanismer for at kunne iværksætte en redningsaktion af den græske økonomi. Og redningsmekanismen, som så oprettes permanent med det her forslag fra juni 2013, kommer til at hedde den europæiske stabilitetsmekanisme, dog lidt lettere end de øvrige navne, ESM. Og det er jo altså så en mellemstatslig aftale mellem de her 17 eurolande.
Jeg ved godt, det hele bliver lidt teknisk, men hovedpointen er jo, at det er i Danmarks interesse, at eurolandene håndterer den økonomiske krise ansvarligt, og det hjælper en permanent stabilitetsmekanisme til. Så derfor skal vi selvfølgelig også stemme for en teknisk traktatændring, der gør det muligt for eurolandene at oprette en sådan permanent stabilitetsmekanisme. Andet vil i øvrigt også være i strid med Edinburghafgørelsen, hvor Danmark fik tilkendt sine forbehold, herunder forbeholdet over for euroen, men jo samtidig tilkendegav, at vi ikke ville forhindre eurolandene i at gå videre i deres samarbejde på de områder, hvor Danmark har forbehold. Så det ville altså være at løbe fra den aftale, vi lavede med de øvrige EU-lande i 1993, da de netop indvilgede i, at Danmark kunne fortsætte i EU-samarbejdet med sine forbehold, hvis vi ikke stemte imod de her rent tekniske traktatændringer.
Så selvfølgelig stemmer vi for, vi løber ikke fra aftaler med europæiske samarbejdspartnere, og vi mener, det er til stor gavn for Danmark, at eurolandene fører en ansvarlig økonomisk politik.
Kl. 13:15
Den fg. formand (Karen J. Klint):
Der er en enkelt kort bemærkning fra fru Pia Adelsteen, værsgo.
Kl. 13:15
Pia Adelsteen (DF):
Må jeg ikke spørge Radikale Venstre, hvad en økonomisk ansvarlig politik er? Set i lyset af at der er så stor forskel på f.eks. Grækenland og Tyskland, er der jo stor forskel på, hvilken økonomisk politik man kan føre i de to lande. Det er altid nemt at sige, at man vil føre en ansvarlig økonomisk politik – det er sådan et dejligt ord, for hvem vil ikke det, det prøver jeg også på derhjemme – så hvad er det?
Kl. 13:15
Den fg. formand (Karen J. Klint):
Værsgo til ordføreren.
Kl. 13:15
Sofie Carsten Nielsen (RV):
Fru Pia Adelsteen ved jo udmærket godt, at vi har indgået aftaler i Den Europæiske Union om, hvad en økonomisk ansvarlig politik er. Det gælder bl.a. i vækst- og stabilitetspagten, og det gælder om at overholde de aftaler, som vi allerede har indgået. Det er der så en række lande der ikke har, bl.a. Grækenland, og det er jo også det, vi lige har siddet og diskuteret med statsministeren i Europaudvalget. Derfor har det været nødvendigt at iværksætte nogle redningsmekanismer.
Det er af den simple grund, at dansk økonomi ikke kan ses isoleret på sin egen lille ø, men hænger sammen med både europæisk økonomi og verdensøkonomien. Vi kan ikke sådan løbe fra globaliseringen.
Kl. 13:16
Den fg. formand (Karen J. Klint):
Fru Pia Adelsteen for den anden korte bemærkning.
Kl. 13:16
Pia Adelsteen (DF):
Det er jo helt rigtigt, at der er en vækst- og stabilitetsmekanisme, som vi også i Danmark skal overholde. Det, der bare er så underligt, er, at hver gang man siger, at den er der lande der ikke overholder, så nævner man Grækenland. Nu er Grækenland jo også et lidt grotesk eksempel, kan man sige, men det er også et land som Tyskland, som ikke har overholdt den – Tyskland, som nu sidder og siger, at nu skal der være traktatændringer, at nu skal der ske noget gevaldigt, for at vi ligesom kan styre den her økonomi. Men den økonomi, man ønsker, er jo en økonomi på tyske præmisser, kan man sige. Så kan man være enig i, at det er det rigtige, eller at det er det forkerte, men det er vel egentlig det, man ønsker at sige, nemlig at det er en økonomistyring i EU på tyske præmisser. Men er det måske det perfekte for Grækenland?
Mener ordføreren ikke alt andet lige, at man bare burde have overholdt de allerede indgåede aftaler, i stedet for at man laver nye og nye og nye?
Kl. 13:17
Den fg. formand (Karen J. Klint):
Værsgo til ordføreren.
Kl. 13:17
Sofie Carsten Nielsen (RV):
Tak. Nu handler det her jo om en permanent stabilitetsmekanisme og ikke så meget om, om man har overholdt aftaler eller ej. Men jeg er da enig med fru Pia Adelsteen i, at det ville være rigtig hensigtsmæssigt, hvis man overholdt de aftaler, man indgik. Så var vi måske ikke i en helt så svær situation, som vi er i nu i Europa. Det er jo også det, man helt generelt på europæisk plan ønsker at sikre nu. Men det må jo være op til grækerne og ikke til fru Pia Adelsteen, hvilken form for økonomisk politik de ønsker at føre.
Kl. 13:18
Den fg. formand (Karen J. Klint):
Der har lige meldt sig en mere til en kort bemærkning, fru Merete Riisager. Værsgo.
Kl. 13:18
Merete Riisager (LA):
Tak for det. Jeg kan forstå på ordføreren, at der ikke er noget galt med systemet, og at der heller ikke er noget galt med retningen, men at der bare er noget galt med nogle af landene. Derfor vil jeg gerne spørge ordføreren: Vil ordføreren ikke give mig ret i, at der har været en mangel på konsekvens i EU-systemet? Vil ordføreren ikke også give mig ret i, at hvis de enkelte lande ifølge den måde, vi strukturerer tingene på, havde måttet bære en større del af ansvaret og Tyskland lidt mindre, havde vi ikke måttet stå her i dag og snakke om stabiliseringsmekanismer igen?
Kl. 13:18
Den fg. formand (Karen J. Klint):
Værsgo til ordføreren.
Kl. 13:18
Sofie Carsten Nielsen (RV):
Jamen jeg vil gerne give fru Merete Riisager ret i, at det havde været meget nemmere, hvis flere lande havde taget ansvaret på sig tidligere, også helt givet for dem selv, men det er jo ikke der, vi er. Spørgsmålet er, hvordan vi kommer videre herfra. Gør vi det ved at rulle tilbage og melde os ud i 27 forskellige enheder, eller gør vi det ved at tage fælles ansvar? Jeg tror på det sidste.
Kl. 13:19
Den fg. formand (Karen J. Klint):
Ønsker fru Merete Riisager ordet til anden korte bemærkning?
Kl. 13:19
Merete Riisager (LA):
Jeg kan jo bare kort konstatere, at ordføreren og jeg har en helt forskellig oplevelse af, hvad ordet ansvar betyder. Skal vi lægge en større del af ansvaret i systemet, eller skal vi lægge en større del af ansvaret hos medlemslandene? Jeg synes, vi tydeligt har set, hvad der sker, hvis vi lægger en større del af ansvaret i systemet.
Kl. 13:19
Den fg. formand (Karen J. Klint):
Værsgo til ordføreren.
Kl. 13:19
Sofie Carsten Nielsen (RV):
Her er ikke tale om et system, men om et politisk samarbejde. Det kan gå fremad, og det kan gå tilbage, og det kan gå i stå afhængig af den politiske vilje. Lige nu håber jeg, at der er politisk vilje til, at man kommer videre, ellers tror jeg, at det får store konsekvenser for Danmark. Her i Danmark fører vi en ansvarlig økonomisk politik, vi fejer for egen dør. Det mener vi bestemt også at der er behov for; så det handler ikke om, at man ikke kan føre en ansvarlig økonomisk politik i sit eget land, men det handler om, at landenes økonomier hænger sammen i Europa såvel som i verden. Det kan vi altså ikke løbe fra.
Kl. 13:20
Den fg. formand (Karen J. Klint):
Tak til ordføreren. Vi fortsætter i talerrækken. Næste taler er fru Lisbeth Bech Poulsen, SF.
Kl. 13:20
(Ordfører)
Lisbeth Bech Poulsen (SF):
EU's stats- og regeringschefer mødes i disse dage til topmøde, og det eneste punkt på dagsordenen er at stabilisere den europæiske økonomi og i særdeleshed eurozonen. Tiltroen til den europæiske økonomi skal op, og renterne på statsobligationer skal ned, og så skal vi igen have gang i væksten. Det er netop vækst og arbejdspladser, der skal få os ud af krisen.
Tidligere på året blev EU-landene enige om, at den midlertidige stabilitetsmekanisme skulle gøres permanent. Formålet er at spænde et sikkerhedsnet ud under europæisk økonomi, skabe stabilitet og hjælpe lande i nød. Det er både solidarisk og nødvendigt og også til gavn for dansk økonomi, som jo er fuldstændig afhængig af holdbarheden og købekraften i vores nabolande.
Implementeringen af stabilitetsmekanismen kræver en minimal traktatændring, og SF er tilfreds med, at vores euroforbehold fuldt ud er respekteret. Vi afgiver ingen suverænitet. Ændringen omfatter kun eurolandene, og de finansierer selv puljen til lån. SF er modstandere af dansk tilslutning til euroen. Vi har en naturlig interesse i, at eurozonen stabiliseres. Det er stabilitetsmekanismen et middel til, og derfor bakker vi op om beslutningsforslaget.
Kl. 13:22
Den fg. formand (Karen J. Klint):
Der er foreløbig to til korte bemærkninger. Den første er hr. Nikolaj Villumsen, Enhedslisten, værsgo.
Kl. 13:22
Nikolaj Villumsen (EL):
Tak for det. Lige nu er vi jo i en meget grel krisesituation i Europa. Vi står med de nyeste tal for arbejdsløshed, der har vist sig at være over 23 millioner arbejdsløse i EU. Så vil jeg bare høre SF, om SF mener, at det er proportionalt med de store problemer, vi har med arbejdsløshed, at man nu er parat til at bruge – så vidt jeg kan regne ud – over 3.500 mia. euro på at afbetale gæld til banker og spekulanter, der har lånt eurolande penge. Kunne de penge ikke være blevet brugt langt bedre på at skabe arbejdspladser?
Kl. 13:22
Den fg. formand (Karen J. Klint):
Værsgo til ordføreren.
Kl. 13:23
Lisbeth Bech Poulsen (SF):
Jamen det har hr. Nikolaj Villumsen da fuldstændig ret i. Jeg er fuldstændig enig i, at lige nu halser vi som nation og som en del af et europæisk fællesskab efter markederne. Det er fuldstændig uacceptabelt, men det er der, vi står. Vi tager fat om nældens rod, som lige nu er, at markederne og ratingbureauerne påvirker vores landes økonomi, og hvis ikke vi tager fat om det problem med den her mekanisme, så går det jo for alvor helt, helt galt.
Kl. 13:23
Den fg. formand (Karen J. Klint):
Ønsker spørgeren ordet til anden korte bemærkning? Værsgo.
Kl. 13:23
Nikolaj Villumsen (EL):
Tak for det. Jeg håber, at ordføreren kan være enig i, at der er mange, der går op i og følger med i, hvordan det går med finansmarkederne. Der er enormt mange, der bekymrer sig om det, men jeg synes, der er meget få EU-ledere lige nu, der virker, som om de bekymrer sig om de forhold, som de millioner af arbejdsløse har. Så kunne vi være enige om, at det er ude af proportioner, at man bruger så mange penge på at betale af på bankernes gæld og så få penge på de millioner af arbejdsløse, der er i EU lige nu?
Kl. 13:24
Den fg. formand (Karen J. Klint):
Værsgo til ordføreren.
Kl. 13:24
Lisbeth Bech Poulsen (SF):
Jeg tror faktisk ikke, at de europæiske ledere er ligeglade med de job, der forsvinder, de virksomheder, der lukker, eller de millioner af arbejdsløse, specielt unge, der er. Vi lever jo i en verden, hvor finansmarkederne og ratingbureauerne kan påvirke et lands økonomi fra dag til dag, og det ser vi jo meget gerne ændret ved en øget regulering af finansmarkederne. Der, hvor vi står nu, kan vi sige, at det fokus, vi gerne vil have på vækst og jobskabelse, kan vi kun få, hvis landenes økonomier ikke smuldrer på grund af den udvikling, som markederne er inde i, som påvirker de enkelte landes økonomi. Så jeg forstår godt ordførerens spørgsmål, men fra SF's side mener vi bare, at det er helt nødvendigt at have det her sikkerhedsnet under de europæiske landes økonomier for at kunne sætte det fulde fokus på jobskabelsen. Jeg er fuldstændig enig med ordføreren i, at det er vejen frem.
Kl. 13:25
Den fg. formand (Karen J. Klint):
Den næste til en kort bemærkning er fru Pia Adelsteen, værsgo.
Kl. 13:25
Pia Adelsteen (DF):
Jeg kan faktisk godt forstå, hvad ordføreren for Enhedslisten spørger om. Grunden til, at jeg tror spørgsmålet bliver stillet, er jo, at normalt når SF vil føre en økonomisk politik, er den i hvert fald meget anderledes end det – hvad kan man sige – den tyske kansler foreslår for euroområdet lige nu. Derfor kan det jo godt undre, at SF går med, på trods af at man ikke vil have euroen lige nu. Jeg kunne godt tænke mig at vide: Hvor langt er SF villig til at gå i forhold til den økonomiske politik, som bliver ført i EU – eller som man ønsker at føre i EU – nemlig faktisk en borgerlig økonomisk politik? Vi i Dansk Folkeparti har jo den holdning, at det er fint nok, at man vil føre en fornuftig økonomisk politik, men vi synes så bare ikke, at EU skal bestemme det. Vi ved også udmærket godt, at her i Folketinget er de borgerlige partier ikke nødvendigvis enige i SF's økonomiske politik, så hvor langt vil SF egentlig gå, i forhold til hvad EU vil på det økonomiske område?
Kl. 13:26
Den fg. formand (Karen J. Klint):
Ordføreren.
Kl. 13:26
Lisbeth Bech Poulsen (SF):
Altså, det, vi behandler i dag, er jo en teknisk ændring. Der er tale om det, der hedder en forenklet revisionsprocedure. Det betyder også, at EU ikke får udvidet sine kompetencer på det her område. Når spørgeren vil vide, hvordan SF ser på den økonomiske politik og på den politik, som der er et flertal for i Europa, må vi sige: Ja, der er et flertal af borgerlige lande i Europa, der er et flertal i Parlamentet. Vi er ikke enige i det smalle syn på – hvad skal man sige – strukturelle tilpasninger, tror jeg det hedder med et teknisk begreb. Det er vi ikke altid. Men det her handler om, at de lande, der har euroen, kan indrette deres egne økonomier på en måde, så de får sat et sikkerhedsnet under euroen. Det handler altså ikke om os. Det handler ikke om vores økonomi, det handler ikke om vores suveræne måde at lave finanslov på i Folketinget eller andre steder. Det handler om eurolandene.
Som den radikale ordfører sagde, har vi jo lovet eurolandene ikke at spænde ben for, hvad eurolandene og eurozonen måtte gøre for at ordne deres valutaspørgsmål internt.
Kl. 13:28
Den fg. formand (Karen J. Klint):
Fru Pia Adelsteen til anden korte bemærkning.
Kl. 13:28
Pia Adelsteen (DF):
Jeg vil bare skynde mig at sige, at det har Dansk Folkeparti altså ikke lovet. Men et flertal af partier i Folketinget har lovet det, det er rigtigt. Man har heller ikke spurgt den danske befolkning, for så kunne det godt være, at svaret var blevet anderledes. Men det, som godt kan undre mig, er, at det, ordføreren siger, er, at hvis man har den fælles valuta, euroen, er det helt i orden at føre en borgerlig økonomisk politik. Det må jo så på sigt betyde, at SF altid vil sige nej til euroen, eller hvad?
Kl. 13:28
Den fg. formand (Karen J. Klint):
Værsgo til ordføreren.
Kl. 13:28
Lisbeth Bech Poulsen (SF):
Jamen jeg synes ikke, at det er SF's rolle i det danske Folketing at skulle fortælle, hvordan eurolandene skal forhandle deres egen økonomiske politik, så længe vi har et euroforbehold. Det er meget velkendt, hvad SF's holdning er til euroen. Vi mener, at der er grundlæggende konstruktionsfejl i den. Og det er jo også politisk, altså, det er jo, fordi den valuta og det økonomiske samarbejde ikke er indrettet på den måde, vi synes ville være bedst. Så det her handler udelukkende om eurolandene og eurozonen, og det er det, den mekanisme skal håndtere.
Kl. 13:29
Den fg. formand (Karen J. Klint):
Tak til ordføreren. Der er ikke flere indtegnet til korte bemærkninger. Næste taler i ordførerrækken er hr. Nikolaj Villumsen, Enhedslisten.
Kl. 13:29
(Ordfører)
Nikolaj Villumsen (EL):
Enhedslisten vil stemme imod forslaget om en stabilitetsmekanisme for euroen. Vi mener, at det er meget vigtigt at gøre noget for at dæmme op for krisen i Europa, men vi mener, at pengene vil være langt bedre investeret i at forsøge at skabe job, klimaforbedringer, infrastruktur og velfærd – noget, der reelt vil komme eurolandenes befolkninger til gode og vil give os en chance for at komme ud af krisen. I stedet er man nu parat til at bruge 3.700 mia. kr. på at afbetale gæld til banker og spekulanter – gæld, som er skabt, fordi bankerne og spekulanterne har lånt lande penge, vel vidende at de tog en chance.
Samtidig er man i gang med at lave en finansiel regulering af eurolandene, der lægger stramme bånd på de enkelte landes økonomiske politik, og hvor det er EU, der mere og mere styrer, hvilken politik det enkelte land skal føre. Så vidt jeg har forstået, bliver det sågar en model, hvor medlemslandene, i første omgang eurolandene, vil have indflydelse på den nye stabilitetsmekanisme, i forhold til hvor mange penge de har skudt ind. Med over 20 pct. af stemmerne i fonden får Tyskland dermed vetoret, og det synes jeg ærlig talt ikke er så smart. Jeg har det egentlig sådan, at jeg tror, at kansler Merkel allerede har en hel del at skulle sagt, og at der egentlig ikke er brug for, at hun får mere at skulle have sagt.
Vi står her tilbage med et forslag, hvor der er store spørgsmålstegn, i forhold til hvilken rolle bankerne skal spille, en ting som desværre stadig er uklar. Jeg mener helt ærligt, at man i stedet for burde gribe ind over for det, der jo er roden til problemet med krisen i eurolandene lige nu, nemlig euroen. Lige nu køres eurolandenes økonomier i sænk, og vi må være ærlige og sige, at de problemer altså ikke afhjælpes, ved at vi bare efterkommer kansler Merkels ønskeliste, hvad end hun beder om.
Så for Enhedslisten bliver det et nej til det her forslag.
Kl. 13:32
Den fg. formand (Karen J. Klint):
Der er en enkelt for en kort bemærkning, så ordføreren bedes blive stående. Fru Pia Adelsteen, værsgo.
Kl. 13:32
Pia Adelsteen (DF):
Set i lyset af den debat, vi har haft i løbet af dagen, vil jeg egentlig gerne høre ordføreren, om ordføreren mener, at eurolandene forsøger at føre en borgerlig økonomisk politik. Og hvis det er tilfældet – altså hvis ordføreren mener det – kan ordføreren så forstå, hvorfor partier som Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti har sagt ja til det?
Kl. 13:32
Den fg. formand (Karen J. Klint):
Værsgo til ordføreren.
Kl. 13:32
Nikolaj Villumsen (EL):
Jeg mener desværre, at vi har en situation, hvor det ikke er en neutral kriseløsning, der bliver præsenteret; det er en klar politisk kriseløsning, der bliver præsenteret som den eneste løsning, der er. Og der må jeg være ærlig og sige, at det er en borgerlig økonomisk kriseløsning, vi ser. Ting, som ellers historisk har virket, når der har været kriser – vi har set socialdemokratisk politik, hvor man i en krise har investeret, skabt job og kommet videre og ud af krisen – bliver lige pludselig nu forsøgt gjort traktatstridige.
Det synes jeg er meget trist, og jeg vil derfor virkelig appellere til, at mine venner i S og SF og regeringen generelt bakker op om den politik, som vi lige har vundet et valg på i Danmark, nemlig at vi skal investere os ud af krisen og ikke spare os ud af krisen, at vi skal skabe arbejdspladser og dermed komme videre.
Kl. 13:33
Den fg. formand (Karen J. Klint):
Spørgeren til anden korte bemærkning.
Kl. 13:33
Pia Adelsteen (DF):
Nu kunne det her jo meget let gå hen og blive en hjemlig debat om økonomisk politik. Det tror jeg jeg vil undgå, for så tror jeg ikke nødvendigvis, vi er specielt enige, også set i lyset af, at VK-regeringen rent faktisk tog nogle initiativer, der satte gang i væksten, og det gjorde man sådan set allerede tilbage i 2009 efter det store boligkrak ovre i USA.
Men det er da lidt besynderligt, at socialistiske partier, som jo ønsker en væsentlig anderledes økonomisk politik end borgerlige partier, ligesom går ind og vasker deres hænder og siger: Ja, ja, vi har jo et forbehold, så vi er jo ikke en del af det, så det behøver vi slet ikke tage stilling til, men gør I det bare. Man er jo vel vidende om, at de samme partier på et eller andet tidspunkt vil anbefale den danske befolkning at sige ja til euroen, hvor det så er en borgerlig økonomisk politik, der bliver ført. Det må ordføreren da indrømme er besynderligt.
Kl. 13:34
Den fg. formand (Karen J. Klint):
Værsgo til ordføreren.
Kl. 13:34
Nikolaj Villumsen (EL):
Jeg er meget enig i, at der sker mange besynderlige ting i denne tid. Men jeg må også sige, at det jo desværre ikke er sådan, at det er et tysk speciale at lave bankpakker; det gjorde Dansk Folkeparti sig jo også til ivrig fortaler for og støttede op bag under den tidligere regering.
Det er noget, som jeg er meget ked af, for jeg må indrømme, at jeg ikke bekymrer mig særlig meget for de banker og spekulanter, der tjente en masse penge, da det gik godt, og som nu kommer og beder skatteyderne om at dække deres underskud, når det går skidt. I stedet for ønsker jeg, at vi skaber arbejde til de millioner af arbejdsløse, vi har i Europa lige nu.
Kl. 13:35
Den fg. formand (Karen J. Klint):
Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste taler er fru Merete Riisager fra Liberal Alliance.
Kl. 13:35
(Ordfører)
Merete Riisager (LA):
Først fik vi én stabiliseringsmekanisme, den rakte ikke. Så fik vi endnu én, den rakte heller ikke. Og nu står vi her i dag med et forslag om en tredje stabiliseringsmekanisme. Fortsætter vi ad det spor, kan vi se frem til endnu flere.
I Liberal Alliance er vi helt klar over, at Danmark i denne sag hverken har en direkte indflydelse på udformningen af traktatændringen eller er direkte berørt af beslutningsforslagets indhold. Men vi skal forholde os til det, fordi vi er et af de 27 EU-lande. Og som det er blevet nævnt mange gange her i Folketingssalen, er det sådan, at det, der sker i eurozonen, også har betydning for landene uden for eurozonen.
Det er da også derfor, at vi med lige dele bekymring og undren betragter udviklingen i eurozonen. Eurosamarbejdet har udviklet sig til en klub, hvor gæld smitter, og hvor ansvar og initiativ er noget, medlemslandene overlader til få, centrale beslutningstagere.
Vi ønsker et EU, hvor medlemslandene kan styrke hinanden igennem gensidig samhandel og samarbejde omkring projekter, der kan skabe værdi i Europa. Vi mener ikke, at løsningen er, at EU får mandat til at tage finanspolitikken fra medlemslandene. Ansvaret for en ansvarlig økonomisk politik ligger og bør ligge hos medlemslandene. Ligeledes bør broderparten af ansvaret for en fejlslagen økonomisk politik bæres af medlemslandene.
Dette forslag er et velment forsøg på at stabilisere, nøjagtig som det første og andet forsøg var det, og som det fjerde vil være det. Men faren ved at bygge større og større puljer op er, at des højere korthuset bliver, des mere spredes kortene, hvis korthuset falder. Jeg ønsker fra Liberal Alliances side at påpege vores betænkeligheder ved dette forslag, hvorfor vi vil stemme blankt.
Kl. 13:37
Den fg. formand (Karen J. Klint):
Tak til ordføreren. Der er ikke nogen, der har korte bemærkninger, så vi fortsætter til den konservative ordfører, hr. Tom Behnke, værsgo.
Kl. 13:37
(Ordfører)
Tom Behnke (KF):
Da vores EU-ordfører fru Lene Espersen desværre ikke kan være til stede her i dag, skal jeg blot oplyse, at vi fra konservativ side kan støtte forslaget.
Kl. 13:37
Den fg. formand (Karen J. Klint):
Det var prisværdigt kort. Der er heller ikke nogen, der har indtegnet sig til korte bemærkninger, så jeg vil give ordet til europaministeren.
Kl. 13:37
Europaministeren (Nicolai Wammen):
Tak for det. Regeringen har fremsat beslutningsforslag B 17 med henblik på at opnå Folketingets samtykke til at ratificere en ændring i artikel 136 i Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Traktatændringen blev vedtaget af Det Europæiske Råd i marts 2011 og er blevet forelagt som forhandlingsoplæg til Folketingets Europaudvalg for 1 år siden, nemlig i december 2010.
Der er, som det også er fremgået af dagens debat, tale om en meget begrænset ændring af traktaten, som har til formål at gøre det helt klart, at det er i overensstemmelse med traktaten, at eurolandene uden for traktaten opretter en permanent stabilitetsmekanisme til at tage over for de midlertidige mekanismer, som blev oprettet i 2010.
Det er i Danmarks interesse, at der oprettes en permanent stabilitetsmekanisme, som kan hjælpe til at håndtere situationer, hvor eurolandene måtte komme i alvorlige vanskeligheder, og hvor det er nødvendigt med bistand for at sikre den økonomiske stabilitet i eurozonen.
Men det er også vigtigt at sige, at traktatændringen kun omfatter lande, der har euroen som valuta, og traktatændringen har derfor ikke direkte virkning for Danmark. Danmark vil heller ikke skulle bidrage til mekanismen og kan heller ikke modtage hjælp fra den.
Når vi skal ratificere traktatændringen, skyldes det, at alle traktatændringer skal ratificeres af samtlige 27 medlemslande for at kunne træde i kraft, og det er så det, som der er lagt op til her i dag. Og det glæder mig, at der tegner sig et flertal i Folketinget for at give regeringens beslutningsforslag tilslutning. Tak.
Kl. 13:39
Den fg. formand (Karen J. Klint):
Der er en enkelt kort bemærkning. Fru Pia Adelsteen, værsgo.
Kl. 13:39
Pia Adelsteen (DF):
Jeg vil bare spørge ministeren om den her stabilitetsmekanisme, som alle eurolandene bidrager til, og så kan de så hjælpe hinanden. Det er jo sådan en eller anden form for solidarisk hæftelse for gæld på en eller anden måde. Er det det, ministeren synes er en god idé?
Kl. 13:40
Den fg. formand (Karen J. Klint):
Ministeren, værsgo.
Kl. 13:40
Europaministeren (Nicolai Wammen):
Jeg synes, at det er en god idé, at man får et værktøj blandt eurolandene til at hjælpe lande, der er ved at komme i så store vanskeligheder, at det ikke bare påvirker det enkelte lands økonomi, men kan blive en belastning for fællesskabet.
Men jeg konstaterer også, at det her ikke er noget, Danmark skal betale til, og det er heller ikke noget, Danmark får hjælp fra, alene af den grund at vi ikke er en del af eurosamarbejdet. Derfor synes jeg, at det er fornuftigt, at vi giver eurolandene mulighed for at få et godt værktøj i deres værktøjskasse, men det er ikke noget, vi betaler for.
Kl. 13:40
Den fg. formand (Karen J. Klint):
Fru Pia Adelsteen for anden korte bemærkning.
Kl. 13:40
Pia Adelsteen (DF):
Når jeg nu spørger, er det, fordi europaministeren er fra et parti, der egentlig gerne vil have euroen. Det vil sige, at på et eller andet tidspunkt vil man fra socialdemokratisk side anbefale et ja til euroen – jeg ved godt, at det sandsynligvis ligger meget langt ude i fremtiden, for med de meningsmålinger, der er lige nu, er der jo ikke nogen, der tør sætte det til folkeafstemning, det er så én ting.
Men det betyder, at den her mekanisme ville komme til at virke for Danmarks vedkommende, hvis vi fik euroen. Derfor spørger jeg: Synes man, at det er o.k. med sådan en solidarisk hæftelse for gæld, hvor man hjælper hinanden? For det er jo egentlig den slags, det her er. Et land kan være økonomisk uansvarlig i sin økonomiske politik, og så er der andre, der putter penge i kassen og hjælper med at betale gælden.
Kl. 13:41
Den fg. formand (Karen J. Klint):
Værsgo til ministeren.
Kl. 13:41
Europaministeren (Nicolai Wammen):
Det er regeringens holdning, at alle lande i EU bør føre en ansvarlig økonomisk politik. Det er også regeringens holdning, at hvis eurolandene har brug for et værktøj i deres værktøjskasse, der gør, at de bedre kan få styr på butikken end i dag, vil vi ikke stille os hindrende i vejen for det. Og så er det endelig regeringens holdning, at vi ikke har nogen som helst planer om at udskrive en folkeafstemning om euroen, og derfor er det spørgsmål ikke aktuelt for Danmark her og nu.
Kl. 13:41
Den fg. formand (Karen J. Klint):
Den næste, der har en kort bemærkning, er hr. Nikolaj Villumsen, værsgo.
Kl. 13:41
Nikolaj Villumsen (EL):
Tak for det, og tak til ministeren. Da det her forslag kom frem, jeg mener, at det var i slutningen af oktober, blev det jo præsenteret som, at nu havde vi løsningen på eurolandenes krise. Nu er løsningen imidlertid blevet en traktatændring. Derfor vil jeg høre ministeren, om ministeren kan forstå, hvis vi er nogle stykker, som egentlig godt ville, at man gik en lidt anden vej, eksempelvis en vej, hvor der var fokus på jobskabelse, som jo også er det, som regeringen er blevet valgt på at ville gøre her i Danmark.
Kl. 13:42
Den fg. formand (Karen J. Klint):
Værsgo til ministeren.
Kl. 13:42
Europaministeren (Nicolai Wammen):
Jeg tror, at man må erkende, at en række EU-lande står i en stor krise, og at Europa som sådan er i sin værste krise siden anden verdenskrig. Der er brug for to ting.
Der er brug for, at man får strammet op, udviser budgetdisciplin og også spænder livremmen ind i en række lande. Men der er også brug for, at vi får sat gang i vækst, at vi får sat gang i at skabe job.
Det er også en af grundene til, at den danske regering under det danske formandskab vil arbejde for, at man bruger pengene i EU bedre, sådan at man rent faktisk målretter bl.a. EU's budget til initiativer, som kan skabe job og udvikling. Det tror vi vil være rigtig godt. Vi vil også arbejde for, at man laver reformer af det indre marked, som kan tage noget af bureaukratiet væk, sådan at virksomhederne får bedre muligheder for at sælge deres varer, samtidig med at vi også kan få en bedre forbrugerbeskyttelse.
Så fra den danske regerings side er der er tale om, at vi ser, at der er brug for to tiltag. Det ene er, at man simpelt hen sparer, for det er der brug for, og det andet er, at man samtidig også bruger de penge, der så er, bedre til at skabe job og udvikling for. Og det håber jeg da at Enhedslisten vil synes er fornuftigt.
Kl. 13:43
Den fg. formand (Karen J. Klint):
Ønsker spørgeren ordet for en kort bemærkning? Ja. Værsgo.
Kl. 13:44
Nikolaj Villumsen (EL):
Tak for det. Jamen jeg støtter jo meget, hvis regeringen og Socialdemokraterne har den samme holdning, når man er i Danmark, som når man er i EU.
Derfor er jeg også lidt ked af, at vi har en situation lige nu i Europa, hvor der er kritik af den udvikling, man mere generelt ser som kriseløsningen fra eksempelvis de tyske og de franske socialdemokraters side. I Danmark samarbejder vi med den konservative Angela Merkel om hendes kriseløsninger. Derfor vil jeg høre regeringen, om ikke det kunne tænkes, at man kunne arbejde mere sammen med de socialdemokratiske og venstreorienterede kræfter i Europa om en kriseløsning.
Kl. 13:44
Den fg. formand (Karen J. Klint):
Værsgo til ministeren.
Kl. 13:44
Europaministeren (Nicolai Wammen):
Regeringen lytter til alle gode kræfter i Europa, men det er sådan, at alle 27 lande jo har regeringer, og det er dem, der sidder med det direkte ansvar. Og den danske regering har den meget klare holdning, at vi går ind for økonomisk ansvarlighed.
Derfor må man også sige til nogle af de lande, som har brugt flere penge, end de havde, at nu slutter festen. Nu er man nødt til at udvise en ansvarlighed, som man ikke har leveret tidligere. Det synes vi faktisk er fornuftigt. Det synes vi er rimeligt.
Men vi siger også, at ud over at skulle spare og spænde livremmen ind vil vi meget gerne sammen med alle politiske kræfter, der vil noget positivt i Europa, sætte en vækst- og jobskabelsesdagsorden, som kan være med til at sikre, at ikke mindst de mange unge, der går rundt i Europa i dag, og som har talentet, som har taget en uddannelse, og som bare gerne vil i gang, kan få et arbejde. Det er noget af det, som regeringen meget gerne vil bruge sine kræfter på, også når vi overtager EU-formandskabet her pr. 1. januar.
Kl. 13:46
Den fg. formand (Karen J. Klint):
Tak til ministeren. Der er ikke flere, der har indtegnet sig til korte bemærkninger.
Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.
Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Europaudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.
Det er vedtaget.
Kl. 13:46
Meddelelser fra formanden
Den fg. formand (Karen J. Klint):
Der er ikke mere at foretage i dette møde.
Folketingets næste møde afholdes på tirsdag den 13. december 2011, kl. 13.00.
Jeg henviser til den dagsorden, der fremgår af Folketingets hjemmeside. Jeg skal i øvrigt henvise til ugeplanen, som fremgår af Folketingets hjemmeside.
Mødet er hævet. (Kl. 13:46).