13. møde

Fredag den 18. november 2011 kl. 10.00

Dagsorden

1) 1. behandling af lovforslag nr. L 13:

Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om planlægning og forskellige andre love. (Digital annoncering, obligatorisk digital kommunikation, afskæring af klageadgang m.v.).

Af miljøministeren (Ida Auken).

(Fremsættelse 10.11.2011).

2) 1. behandling af lovforslag nr. L 14:

Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse. (Betaling af kommunernes indsamling af bærbare batterier og akkumulatorer samt krav om ejerskab til nye anlæg for deponering af havbundsmateriale).

Af miljøministeren (Ida Auken).

(Fremsættelse 10.11.2011).

3) 1. behandling af lovforslag nr. L 15:

Forslag til lov om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet. (Implementering af dele af havnestatskontroldirektivet og ændring af regler om indgreb over for skibe).

Af miljøministeren (Ida Auken).

(Fremsættelse 10.11.2011).


Kl. 10:00

Formanden:

Mødet er åbnet.


Det første punkt på dagsordenen er:

1) 1. behandling af lovforslag nr. L 13:

Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om planlægning og forskellige andre love. (Digital annoncering, obligatorisk digital kommunikation, afskæring af klageadgang m.v.).

Af miljøministeren (Ida Auken).

(Fremsættelse 10.11.2011).

Kl. 10:00

Formanden:

Forhandlingen er åbnet. Hr. Henrik Høegh som ordfører for Venstre.

Kl. 10:00

Forhandling

(Ordfører)

Henrik Høegh (V):

Tak for det. Ministeren foreslår med L 13 en ændring af miljøbeskyttelsesloven, så det er muligt for den enkelte kommune selv at bestemme, om den udelukkende ønsker at annoncere ændringer digitalt.

Forslaget om effektivisering af kommunernes annoncering blev allerede fremsat under den forhenværende miljøminister, fru Karen Ellemann, og det er godt at se, at miljøministeren fortsætter lovgivningen, hvor den tidligere regering slap. Forslaget vil virke omkostningsnedsættende samt bidrage til effektivisering, hvilket vi i Venstre selvfølgelig støtter.

Vi har et par spørgsmål, bl.a. om der er nogen ændring i forhold til orientering af enkeltberørte lodsejere, og vi har ligeledes et spørgsmål om, hvorfor det ikke er muligt at oprette en abonnementsordning. Men det vil vi selvfølgelig tage under udvalgsarbejdet.

Venstre er overordentlig positiv over for forslaget om digital annoncering.

Kl. 10:01

Formanden:

Tak til ordføreren. Hr. Simon Kollerup som socialdemokratisk ordfører.

Kl. 10:01

(Ordfører)

Simon Kollerup (S):

Lovforslaget indeholder tre elementer, der ligger regeringen og Socialdemokraterne meget på sinde, nemlig afbureaukratisering i kommuner, regioner og stat; øget digitalisering i den offentlige sektor; og frigørelse af midler til service i det offentlige. Vi har de seneste 10 år været vidne til, at man i kommunerne og andre steder i det offentlige er blevet stadig mere tynget af flere bureaukratiske regler.

Nu starter vi på at rulle udviklingen den anden vej, og det gør vi med et forslag, der fjerner offentlige myndigheders forpligtelse til at annoncere ansøgninger, forslag, afgørelser, programmer osv. i dagblade og lokalaviser. I fremtiden kan kommunerne nøjes med at annoncere på deres hjemmeside. Det er et tiltag, der vurderes at frigøre 21,3 mio. kr. i kommunerne, og pengene kan i stedet bruges på service.

Samtidig bortfalder klageadgangen i de tilfælde, hvor kommunerne giver lov til at påbegynde et byggeri, før den endelige miljøgodkendelse til virksomheden er blevet givet. Det er en klageadgang, der er blevet benyttet meget få gange, og der vil stadig kunne klages, når miljøgodkendelsen er blevet givet.

Endelig gives der hjemmel til at arbejde med digital kommunikation mellem borgere og virksomheder på den ene side og det offentlige på den anden side inden for visse dele af jagt- og vildtforvaltningslovens område. Det er en hjemmel, der vil blive benyttet, i takt med at der bliver indført digitale løsninger. Det er også et forslag, der er helt i tråd med regeringens ønske om yderligere digitalisering i den offentlige sektor, og på sigt indebærer det også et besparelsespotentiale og dermed altså frigørelse af midler.

Med andre ord er det et lovforslag, der indeholder hele tre ting på en gang, som det engang hed i en reklame, nemlig afbureaukratisering, digitalisering og frigørelse af offentlige midler til offentlig service. Det er tre ting, som Socialdemokraterne lægger meget vægt på, og Socialdemokraterne støtter dermed lovforslaget.

Kl. 10:04

Formanden:

Tak for det. Så er det hr. Jørn Dohrmann som ordfører for Dansk Folkeparti.

Kl. 10:04

(Ordfører)

Jørn Dohrmann (DF):

Tak for det. Dansk Folkeparti vil sige, at vi selvfølgelig også hilser det, at man kan gøre det nemmere for kommunerne derude, velkommen, men vi må også spørge ministeren, om man ikke godt kunne forbedre det her lovforslag lidt med den her abonnementsordning, altså så man ligesom giver borgerne og nogle interesseorganisationer en mulighed for at tilmelde sig, ligesom det er foreslået i høringssvarene. For med den måde, som der er lagt op til i lovforslaget, er det meget op til den enkelte kommune egentlig at sige, hvordan den ønsker at tilbyde den her service til de forskellige organisationer. Der mener vi at man kan forbedre lovforslaget, og det vil jeg høre om ministeren er indstillet på at tage en drøftelse af.

Så læste jeg også i høringssvarene, at regeringen også ville tage det ud af lovforslaget omkring det med klageadgangen – det fik jeg i hvert fald ud af det. Den vil vi gerne bibeholde, og der synes jeg, det vil klæde regeringen, hvis det er, den vil bibeholde en klageadgang. For det er jo vigtigt, sådan at hvis der opstår nogle situationer, hvor en borger eller nogle interesseorganisationer ønsker at klage, jamen så kan de gøre det. Der stod også, at det kun var en enkelt gang, man brugte den her klageadgang. Skulle vi ikke ligesom sikre, at demokratiet bliver ved med at bestå?

Derfor kan vi med den forenkling, der er lagt op til her, godt støtte dele af forslaget, men vi håber på, at man vil rette forslaget til der, hvor der er nogle betænkeligheder. Nu tænker jeg jo på, at der er mange af de ældre medmennesker derude, som ikke har adgang til internettet, eller som måske ikke har været vant til at bruge det. Hvordan skal de lige holde sig ajour? Jeg ved godt, at særlig Dansk Folkeparti i forhandlingerne om satspuljen har været med til at få afsat noget; hr. Dennis Flydtkjær har i hvert fald lagt vægt på, at der bliver afsat de her 28 mio. kr. til netop at sikre, at de ældre borgere får nemmere adgang, og at de får noget undervisning i at bruge it-systemer. Men det løser altså ikke hele problemet med det her.

Så jeg vil høre, om ministeren også ligesom kunne komme ind på, om der ikke kunne være en annoncering i et begrænset omfang, kan man sige – ikke sådan, at man annoncerer hele projektet, men at man annoncerer, at nu er der en afgørelse omkring en lokalplan i det og det område. Det vil være meget fornuftigt, så borgerne kan føle sig ajourført og få en chance for at få de her oplysninger, uden at de skal ind og kigge på kommunens hjemmeside hver dag og være sikre på, om de nu også har fundet den rigtige del på siden.

Så hvis de her små ændringer kan lade sig gøre, er vi i Dansk Folkeparti meget positive over for det her forslag, og vi håber på, at de her ca. 22 mio. kr. kan gå til andre ting i kommunerne og ikke bare bliver taget tilbage af regeringen i forbindelse med DUT-systemet, for i forbindelse med det kan der jo sagtens lægges op til, at kommunerne mister de her penge. Det håber vi ikke sker. Vi håber, at det reelt er penge til serviceforbedringer for kommunerne derude.

Der har vi så også et ønske om, at regeringen fremover sætter særlig ind over for de lange sagsbehandlingstider i kommunerne, ikke kun i forbindelse med lokalplaner og den slags ting, men også i forbindelse med sagsbehandlingstiderne for miljøsagsbehandlinger, når det er sådan, at man har søgt en ny byggetilladelse, eller hvad det kan være. Der ser vi og har i lang tid set, at der er lange sagsbehandlingstider. Dem ønsker Dansk Folkeparti markant sat ned. Og der vil jeg også bare spørge ministeren, om der kommer nogle initiativer, som vil gøre, at det også rent faktisk sker.

Så vi er positive, men alligevel ønsker vi også, at der sker nogle ændringer, og det håber jeg på at vi kan få ministerens tilsagn til. Tak.

Kl. 10:08

Formanden:

Tak. Fru Lone Loklindt som radikal ordfører.

Kl. 10:08

(Ordfører)

Lone Loklindt (RV):

I Radikale Venstre er vi meget optaget af at undgå spild og få mest muligt ud af ressourcerne i vores samfund. Effektivisering og digitalisering går hånd i hånd, og det står da også klart i regeringsgrundlaget, at det er regeringens mål, at al kommunikation mellem borgere og virksomheder og det offentlige skal foregå digitalt inden udgangen af 2015. Den omstilling til mere digital forvaltning er jo allerede i fuld gang, ikke bare i kommunerne, men i det meste af samfundet.

Når vi gerne vil fremme den digitale omstilling, er det også nødvendigt, at vi fjerner de barrierer, som forhindrer en reel omstilling til digital kommunikation. Derfor vil vi anbefale lovforslag nr. L 13, som gør det muligt for kommuner og andre myndigheder at vælge at offentliggøre generelle meddelelser såsom forslag og afgørelser til borgerne på kommunens hjemmeside, i tilfælde af at det er kommuner, det drejer sig om.

Det er så op til myndigheden selv at vurdere, om der også f.eks. skal informeres via andre kanaler, lokalblade, breve eller mailabonnementsordninger, i en overgangsperiode. Friluftsrådet foreslår jo i sit høringssvar, at myndighederne skal informere om overgangen til digital annoncering, og det vil jeg da også gerne opfordre til.

I Radikale Venstre er vi nemlig også klar over, at der er en del borgere, ikke mindst blandt gruppen af ældre medborgere, som ikke har de nødvendige it-kompetencer eller adgang til internettet, eller som bare ikke er rigtig dus med en pc, og det skal jo ikke stå i vejen for udviklingen. Derfor er det også vigtigt, at vi tager hånd om de it-svage borgere. Netop derfor er det jo glædeligt, at vi nu i satspuljeforhandlingerne har fået afsat 28 mio. kr., hvilket hr. Dohrmann også var inde på, til indsatser for at støtte og uddanne de udsatte grupper, som ellers risikerer af blive hægtet af.

En anden vigtig bemærkning fra høringssvarene er bekymringen for, om man fortsat lever op til Århuskonventionen. Århuskonventionen er en vigtig konvention, som blev vedtaget i slutningen af 1990'erne, og den siger bl.a., at det er den enkelte myndigheds ansvar at sikre passende, betimelig og effektiv offentliggørelse af beslutninger og forslag, så borgerne kan få den nødvendige indsigt i de forhold, der vedrører miljøet. Og det mener vi sådan set også ligger i det her, eftersom det meste af samfundet er blevet så digitaliseret. Så fra radikal side er der fuld opbakning til lovforslaget.

Kl. 10:11

Formanden:

Der er en kort bemærkning fra hr. Jørn Dohrmann.

Kl. 10:11

Jørn Dohrmann (DF):

Jamen jeg vil bare spørge den radikale ordfører, om vi deraf kan udlede, at De Radikale sådan set er positivt stemt over for, at man – ligesom man gør i avisen i dag – giver en kort beskrivelse af, at nu er der kommet en ny lokalplan, og at borgerne kan finde informationen inde på den og den hjemmeside, så den enkelte borger, om vedkommende er stærk til it, eller om vedkommende er svag til it, enten selv kan finde det på hjemmesiden eller også kan gå ind på det lokale bibliotek eller borgercenter og finde de her oplysninger. Så er den korte information i avisen ikke vigtig for, at alle borgere også ligesom får informationen?

Kl. 10:11

Formanden:

Tak. Ordføreren.

Kl. 10:11

Lone Loklindt (RV):

Jeg tror, at det er vigtigt i en overgangsperiode. Jeg tror, at det er vigtigt, at man fortæller borgerne, at fra den 1. januar holder man op med at bringe de her annoncer, og at borgerne fremover vil kunne finde alt på miljøområdet på biblioteket og på kommunernes hjemmesider. Men det handler jo om, at man ikke fra den ene dag til den anden går væk fra at sende oplysninger ud der, hvor borgerne er vant til at kunne finde dem.

Det er netop også det, der ligger i Århuskonventionen, nemlig at det er op til de enkelte myndigheder at afgøre i forbindelse med de enkelte beslutninger, hvordan borgerne skal oplyses om dem. Der er intet i den her lov, der forhindrer kommunerne i fortsat at gøre noget specielt i specielle situationer. Det her er sådan set bare en hjemmel til, at vi ikke hver gang skal sige, at det skal være et minimumskrav. Så det er svaret.

Kl. 10:12

Formanden:

Hr. Jørn Dohrmann.

Kl. 10:12

Jørn Dohrmann (DF):

Nu tror jeg, at mange folk er bekendt med, hvordan en internetside ser ud. Og det kan nogle gange være meget kompliceret at finde de der oplysninger, man søger. Så derfor er det vel også vigtigt, at borgere har mulighed for og i hvert fald hurtigt kan se, at nu er de på rette vej, at de ved, at der er en ny lokalplan, fordi det er annonceret med bare en enkelt linje i avisen. For man kan sige, at kommunerne jo skal annoncere alligevel i forbindelse med så mange andre ting, nemlig byrådsmøder og den slags, og der har kommunen en interesse i at servicere sine borgere.

Der spørger jeg bare ordføreren: Er det ikke lettere, når man ligesom ved, at man kan finde de her oplysninger, i stedet for at man skal søge på en hjemmeside, som måske ikke er så overskuelig?

Kl. 10:13

Formanden:

Ordføreren.

Kl. 10:13

Lone Loklindt (RV):

Formålet med loven er jo, at der ikke skal blive ved med at være dobbeltkrav. Det er jo sådan, at den enkelte kommune må vurdere, hvor mange af deres borgere der har brug for, at man sætter en notits i avisen, og i hvor lang tid man fortsat skal gøre det.

Det kan da godt ske, at det er nødvendigt i det første stykke tid i sådan en parallel fase. Men så vil jeg også gerne gøre opmærksom på, at det vigtige i virkeligheden er, at de borgere, der ikke er vant til at bruge internettet, også får oplysninger om, at det f.eks. er på biblioteket eller i borgerserviceafdelinger, de kan få hjælp til at kigge på det her og finde de der oplysninger, der nu er vigtige for den enkelte borger at kende.

Så der er mange grunde til at tro, at den slags oplysninger vil blive kategoriseret gennem portaler osv., så det bliver nemmere og nemmere for borgerne at finde dem, jo mere de bliver vant til at bruge it-systemerne.

Kl. 10:14

Formanden:

Tak til ordføreren. Så er det fru Lisbeth Bech Poulsen som ordfører for SF.

Kl. 10:14

(Ordfører)

Lisbeth Bech Poulsen (SF):

Som led i regeringens nye styring af den offentlige sektor fremsættes det her lovforslag. Lovforslaget er i tråd med regeringens mål om, at kommunikation mellem borgere og virksomheder og det offentlige skal foregå digitalt inden udgangen af 2015. Lovforslaget giver fremadrettet myndighederne mulighed for at annoncere ændringer på deres hjemmeside, og det betyder, at lovforslaget forenkler de nuværende annonceringskrav, der også er meget omkostningstunge. Det har været et stort ønske hos kommunerne og KL, som i dag er pålagt at offentliggøre ændringer via annoncer i lokale aviser og dagblade, hvilket er meget ressourcekrævende. Der gives nu mulighed for, at myndighederne selv kan vælge, hvilken annoncering de i de enkelte tilfælde finder mest hensigtsmæssig.

I forhold til den tidligere spørger og andres kommentarer og bekymringer om den her adgang til viden for borgerne vil jeg sige ligesom den foregående ordfører, at informationen naturligvis skal være tilgængelig på Borgerservice og bibliotekerne.

Det foreslås herudover at fjerne adgangen til at klage, hvis en virksomhed har fået tilladelse til at starte et bygge- og anlægsarbejde, inden virksomheden er blevet miljøgodkendt. Der vil dog stadig være mulighed for at klage over både placering af virksomheden og den endelige miljøgodkendelse. Det har også været et stort ønske hos kommunerne.

Sluttelig foreslås en ændring af jagt- og vildtforvaltningsloven, så det bliver muligt for Miljøministeriet at stille krav om digital kommunikation. Ændringen vil blive gennemført i dialog med de berørte organisationer og drøftet i Vildtforvaltningsrådet.

SF støtter forslaget og ser frem til udvalgsarbejdet.

Kl. 10:16

Formanden:

Tak til ordføreren. Så er det hr. Per Clausen som ordfører for Enhedslisten.

Kl. 10:16

(Ordfører)

Per Clausen (EL):

Det lovforslag, der ligger her, tager jo udgangspunkt i, at man gerne vil give stat, regioner og kommuner mulighed for at vælge den mest hensigtsmæssige form for annoncering, herunder den form, at man udelukkende anvender digital annoncering. Det er jo svært at blive negativt stemt over for et forslag, der starter med, at det handler om at give myndighederne mulighed for at anvende den mest hensigtsmæssige form for annoncering. Det er jo svært at indtage det standpunkt, at man skulle anvende uhensigtsmæssige former for annoncering.

Når man så kigger ind i forslaget, handler det her måske nok først og fremmest om at gøre livet nemmere for kommunalbestyrelser, regioner og statslige myndigheder ved at sige, at man kan annoncere på nogle mindre dyre, mindre omkostningskrævende og mindre arbejdskrævende måder, end man gør i dag. Det er måske mere det, der bærer forslaget, end et ønske om, at det skal blive nemmere for borgerne. Men jeg vil sige, at det, man jo skal tage stilling til i forhold til det her lovforslag, er, om det er nødvendigt at opretholde en meget detaljeret lovregulering af et område, når der i forvejen er internationale konventioner, som siger, at myndighederne faktisk er forpligtet til at sikre, at borgerne får de relevante informationer.

Jeg ville da godt vove det eksperiment at lade kommuner og regioner og statslige myndigheder få lov til at få lidt frihed i den konkrete udformning af det her, og så håbe på, at det går – også ud fra det sikkert lidt naive synspunkt, at kommuner, regioner, statslige myndigheder vel ikke sådan i udgangspunktet har en interesse i, at folk ikke ved, hvad der foregår, ikke ved, hvilken planlægning der foregår i kommunerne, og hvilke ting man lægger op til.

Så Enhedslisten er i udgangspunktet positiv over for forslaget. Vi synes godt om nogle af de bemærkninger og kommentarer, kan man sige, der er om, hvad der ville være hensigtsmæssigt og fornuftigt, og hvad man bør overveje, f.eks. at man kunne overveje at indføre abonnementsordninger, sådan at man, hvis man interesserer sig specielt for nogle natur- og miljøting, kan være sikker på, at man får en mail, når kommunen har tænkt sig at gøre et eller andet. Det synes jeg ville være en rigtig god idé, og jeg håber da, at man vil indføre det rigtig mange steder. For det er jo ikke sikkert – jeg tror, hr. Jørn Dohrmann nævnte det – at man sådan dagligt er inde på kommunens hjemmeside for at tjekke, om der er sket et eller andet spændende inden for det område, man interesserer sig for, og skulle man endelig være det, hvad nogle af os somme tider er, så er det jo ikke sikkert, at man opdager det, der er vigtigt. Så det synes jeg ville være en rigtig fremragende og god idé, og jeg håber da på, at det vil ske i kommunerne. Vi må selvfølgelig overveje, om man kan sige det lidt tydeligere til f.eks. statslige myndigheder, at det ville være en rigtig god idé.

Der er sådan lidt debat, kunne jeg se, i høringssvarene om, hvor mange mennesker der læser vores ugeaviser, i forhold til hvor mange der er på nettet. Ministeriet var vist i første omgang kommet til at undervurdere lidt kraftigt, hvor mange mennesker der læser vores ugeaviser – det har man så trukket ud af lovforslaget, står der i kommentarerne.

Det er godt nok, at man fjerner forkerte informationer fra et lovforslag – det er en god idé – men jeg tror nok, at vi i udvalgsarbejdet vil interessere os en lille smule for, hvordan de reelle tal så er, når vi nu har fået vide, at dem, der var i lovudkastet, var forkerte. For det er klart, at der også er brug for en reel undersøgelse af, hvordan udviklingen faktisk er i forhold til borgernes anvendelse af internettet. Jeg er meget enig med dem, der siger, at det jo er en udvikling, der sker løbende, og derfor kan det, man mente i går, om, hvor diskriminerende det vil være over for grupper af befolkningen, være forkert i dag. Og jeg har da også bemærket, at man nu vil gøre en ekstra indsats for at hjælpe i forhold til de ældre.

En anden ting, som vi også vil kigge en lille smule på i udvalgsarbejdet, er, at man fjerner en klageadgang. Det er jo sådan noget, der normalt får hårene på mit hoved til at rejse sig endnu mere, end de gør i forvejen, og det er vi selvfølgelig altid bekymret for. Jeg kan så forstå på lovteksten, at det er en klageadgang, der ikke bliver brugt ret meget, og det vil jeg selvfølgelig så i udvalgsarbejdet spørge ind til for at finde ud af, om der skulle gemme sig nogle problemer i det.

Under alle omstændigheder forventer Enhedslisten at indgå positivt i arbejdet i udvalget, og jeg håber da på, at vi, når vi har været igennem udvalgsarbejdet og har fået svar på de spørgsmål, vi har stillet, og overvejet de ændringsforslag, som nogen godt kunne forestille sig at komme med, så kan stemme for lovforslaget ved tredje behandling.

Kl. 10:20

Formanden:

Tak til ordføreren. Så er det hr. Villum Christensen som ordfører for Liberal Alliance.

Kl. 10:21

(Ordfører)

Villum Christensen (LA):

Tak for det. To af Liberal Alliances mærkesager i valgkampen handlede om afbureaukratisering og større frihed. Når vi er positive over for det her lovforslag, hænger det sammen med, at vi netop ser begge dele her. Stat og kommune får mere frihed til at vælge den mest hensigtsmæssige annonceringsform, netop den form, som giver mest mening i de konkrete tilfælde. Vi bifalder, at myndighederne også på dette område kan stille krav om digital kommunikation i forbindelse med indberetning m.v. Det er en helt naturlig måde at rationalisere på i 2011.

Flere af de høringsberettigede organisationer udtrykker ønske om etablering af abonnementsordninger, som det også har været nævnt et par gange. Det er jo temmelig svært at være imod sådan nogle forslag, og i lighed med Enhedslistens bemærkninger, vil jeg sige, at jeg også tror, at vi skal give en hjælpende hånd til de statslige myndigheder på det her område. Det er sund fornuft for os at se, ligesom det er sund fornuft, at man reducerer klageadgangen, så man ikke kan klage, inden miljøgodkendelsen er meddelt, altså klage midt i processen. Bagsiden af de mange klagemuligheder, vi har overalt i vores forvaltningssystem, er jo som bekendt, at beslutninger kan trække ud i det uendelige og i nogle tilfælde i virkeligheden blive uaktuelle, f.eks. som når en landmand skal vente 4 år med at bygge en svinestald – når vi nu er inde på miljøområdet.

Retssikkerhed er vigtigt, men det kan være dyrt og besværligt, så en fjernelse af overflødig klageadgang ser vi positivt på, og det kan i allerhøjeste grad være udtryk for afbureaukratisering.

Kl. 10:23

Formanden:

Tak til ordføreren. Fru Benedikte Kiær som konservativ ordfører.

Kl. 10:23

(Ordfører)

Benedikte Kiær (KF):

Vi står her med et lovforslag, der bygger på den tidligere regerings arbejde med afbureaukratisering af den offentlige sektor, så derfor er vi jo fra konservativ side på forhånd positivt stemt over for det her lovforslag. Det vil bl.a. være med til at kunne sikre afbureaukratisering i forhold til krav om offentliggørelse af kommunale, regionale og statslige myndigheders beslutninger. Der vil vi gerne fremhæve, at det er godt, at det i bemærkningerne til lovforslaget bliver fremhævet, at den enkelte myndighed har et ansvar for en passende, betimelig og effektiv offentliggørelse i overensstemmelse med kravene i Århuskonventionen. Så ved at vi fjerner krav til offentliggørelse, er det jo stadig væk sådan, at man som myndighed har et ansvar for at sikre en ordentlig offentliggørelse af de beslutninger og forslag, der ligger fra den enkelte myndigheds side.

Så vi kan fra konservativ side støtte det her lovforslag.

Kl. 10:24

Formanden:

Tak til ordføreren. Så er det miljøministeren.

Kl. 10:24

Miljøministeren (Ida Auken):

Jeg vil gerne takke ordførerne for indlæggene. Lovforslaget er et led i regeringens nye styring af den offentlige sektor, hvor den økonomiske situation nødvendiggør en hård prioritering af forskellige offentlige opgaver med fokus på nytænkning og effektivisering. Derudover er lovforslaget også i tråd med regeringens mål om, at al kommunikation mellem borgere, virksomheder og det offentlige skal foregå digitalt inden udgangen af 2015. Lovforslaget forenkler de nuværende annonceringskrav på miljøområdet og giver mulighed for, at myndighederne fremadrettet kan vælge udelukkende at annoncere på deres hjemmeside på internettet.

Forslaget har været et stort ønske fra KL og kommunerne, som i dag er pålagt at offentliggøre forskellige ansøgninger, forslag, afgørelser, planer, programmer og lokale regulativer m.m. gennem annoncering i lokale aviser og dagblade. Kommunerne har givet udtryk for, at annoncering i aviser og dagblade er meget ressourcekrævende, da de skal betale for indrykning af annoncer og samtidig udarbejde tekst og billedmateriale, som skal opfylde særlige krav fra medierne. Ifølge helt nye tal fra Danmarks Statistik har stort set alle mellem 16 og 64 år adgang til nettet hjemmefra i 2011, og faktisk er over halvdelen af de 65-89-årige også med, og det kan vi jo være rigtig stolte af, synes jeg også – at vi er gode til det her. Samtidig bliver der øget adgang til gratis internet i det offentlige rum, eksempelvis på landets borgerservicecentre og kommunebiblioteker. På den baggrund er det min vurdering, at annoncering på internettet når bredt ud.

Med lovforslaget overlader vi det til myndighederne selv at vælge, hvilken annoncering de konkret finder mest hensigtsmæssig. Der er med andre ord tale om en valgmulighed for myndighederne. De kan vælge at annoncere som hidtil eller med en simpel notits med henvisning til en hjemmeside, eller de kan vælge udelukkende at gøre det digitalt. Myndigheden skal dog sikre sig, at alle borgere, der kan blive berørt, får en rimelig mulighed for at se opslaget. Derfor bør myndigheden tænke på, hvem der er målgruppen for den afgørelse eller plan, der skal offentliggøres. Jeg er dog opmærksom på, at der kan være udfordringer for bl.a. ældre personer med handicap og andre, der er begrænset i at benytte internettet. Jeg vil understrege, at det derfor er op til kommunerne at sikre, at sådanne grupper også bliver hørt.

Herudover foreslår jeg, at vi fjerner adgangen til at klage, hvis en virksomhed har fået tilladelse til at starte et bygge- og anlægsarbejde, inden virksomheden er blevet miljøgodkendt. Borgerne har stadig mulighed for at klage over både placeringen af virksomheden og den endelige miljøgodkendelse af virksomheden, så vi fortsat sikrer et højt retssikkerhedsniveau for borgere, naboer og andre, der kan blive påvirket af industrivirksomheder. Ligesom muligheden for at annoncere digitalt har afskæringen af klageadgangen været et ønske fra kommunerne, der ønsker at kunne prioritere andre og vigtigere opgaver.

Til sidst foreslår jeg, at vi ændrer jagt- og vildtforvaltningsloven, så det bliver muligt for Miljøministeriet at stille krav om digital kommunikation i forbindelse med betaling af jagttegnsafgift, prøvegebyrer og lignende. Hjemmelen gør, at ændringen til obligatorisk digital kommunikation vil blive gennemført i dialog med de berørte organisationer, især Danmarks Jærgerforbund, og vil blive drøftet i Vildtforvaltningsrådet. Det skal sikre, at ændringerne sker på en sådan måde og i et sådant tempo, at det giver mindst muligt ulempe for borgere, der ikke er vant til at benytte it-værktøjer.

Så vil jeg bare sige noget til de ordførere, der kom med nogle vigtige spørgsmål og indlæg her. Til hr. Henrik Høegh vil jeg sige, at partshøringsreglerne ikke bliver ændret, så de enkelte lodsejere får selvfølgelig stadig besked. Og til dem, der har spurgt til abonnementsordningen, vil jeg sige, at det er en rigtig god idé mange steder, og det overlader vi jo så til kommunerne nu at vurdere. Det tror vi godt at de kan.

Jeg siger tak for den velvillige behandling.

Kl. 10:28

Formanden:

Tak til ministeren. Der er, så vidt jeg kan se, ikke andre, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Miljøudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.


Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af lovforslag nr. L 14:

Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse. (Betaling af kommunernes indsamling af bærbare batterier og akkumulatorer samt krav om ejerskab til nye anlæg for deponering af havbundsmateriale).

Af miljøministeren (Ida Auken).

(Fremsættelse 10.11.2011).

Kl. 10:28

Formanden:

Forhandlingen er åbnet. Hr. Henrik Høegh som ordfører for Venstre

Kl. 10:29

Forhandling

(Ordfører)

Henrik Høegh (V):

Miljøministeren foreslår med L 14 en ændring af miljøbeskyttelseslovens § 9 u, stk. 2. Den fastsætter, at der opkræves et beløb på 2,70 kr. pr. markedsført kilo bærbare batterier og akkumulatorer hos producenterne. Med L 14 vil betalingssatsen blive forhøjet til 6 kr. pr. markedsført kilo.

Intentionen om, at producenterne selv skal betale for kommunernes udgifter ved indsamling af udtjente batterier og akkumulatorer, er vi i Venstre selvfølgelig helt indforstået med. Vi er også helt enige i, at denne udgift skal forøges, hvis kommunerne har et underskud på indsamlingen, og hvis dette underskud ikke kan dækkes på andre måder, f.eks. ved at oplyse kommunerne om, hvordan de mest effektive kommuner organiserer arbejdet.

Vi forstår, at Miljøstyrelsen netop nu er i gang med at analysere de meget store forskelle i kommunernes omkostninger, og at de er i fuld gang med en videndeling på det her område. Det er selvfølgelig videndeling fra de mest effektive til de mest ineffektive. Jeg håber, at dette projekt vil vise de meget store forskelle, som det er vores indtryk at der er imellem kommunerne. Vi vil derfor sætte spørgsmålstegn ved, om det er det rette tidspunkt at gennemføre dette lovforslag på det usikre datagrundlag, der lige nu ligger.

Jeg vil henvise til, at regeringen i sit regeringsgrundlag har lagt vægt på, at den offentlige sektor skal effektivisere og videndele. Jeg citerer fra regeringsgrundlaget:

»Regeringen vil sætte fokus på, at der over alt i den offentlige sektor sker en løbende nytænkning og effektivisering.«

Vi vil under udvalgsbehandlingen spørge meget ind til, om dette forslag også lever op til regeringens principper.

Vi må for alt i verden ikke vedtage et lovforslag, som vil få fatale konsekvenser for omsætningen herhjemme af batterier. En forhøjelse af afgiften til det meget høje beløb på 6 kr. vil jo gøre de danske udgifter til indsamling af batterier til de suverænt højeste i Europa.

Der står i bemærkningerne til lovforslaget, skal producenterne bare hæve produktpriserne, men de danske firmaer kan jo ikke agere som monopolister og bare forhøje produktpriserne, hver gang den røde regering vedtager en ny afgift. Vi lever altså i en globaliseret verden, og i Danmark risikerer vi at underminere den bestående model i form af øget salg af billige afgiftsfrie batterier over nettet. Og mon ikke en enkelt grænsehandelsbutik vil opprioritere netop salg af batterier i sådan en situation? Det vil være til skade for miljøet, og det vil være til skade for kommunernes indsamlingsordning.

Så i Venstre anbefaler vi kraftigt, at datagrundlaget for dette lovforslag forbedres, at vi får et bedre grundlag for at lægge et mere realistisk niveau, og at forslaget har en vision og et mål om, at den mest effektive kommune er den, der kommer til at danne baggrund for, hvad man kan få refunderet.

Til gengæld har Venstre ingen bemærkninger til den anden del af lovforslaget angående deponering af havbundsmaterialer. Vi mener, at det er en rigtig god idé, at også selskaber kan få mulighed for at håndtere disse deponier.

Men hoveddelen om batterier vil vi stille os forbeholdne over for, og vi forbeholder vores stillingtagen til efter udvalgsarbejdet om lovforslaget. Tak.

Kl. 10:32

Formanden:

Tak til ordføreren. Så er det hr. Simon Kollerup som socialdemokratisk ordfører.

Kl. 10:33

(Ordfører)

Simon Kollerup (S):

Vi har her at gøre med et lovforslag med to elementer. Det første drejer sig om at sikre hensigten med lov om miljøbeskyttelse og EU's batteridirektiv om, at producenterne skal betale indsamlingen af udtjente batterier.

Den andet handler om at mindske omkostningerne for havne uden eget deponeringsindlæg i forbindelse med at komme af med havbundsmateriale, som de skal deponere.

Hvad angår det første element, er det i dag sådan som følge af EU's batteridirektiv, at producenterne som en del af producentansvaret skal finansiere indsamlingen af udtjente batterier. Det sker i Danmark ved, at kommunerne forestår indsamlingen, som så finansieres af en betalingssats pr. kg markedsførte batterier og akkumulatorer, og den sats betaler producenterne. Betalingssatsen opkræves af staten, der kompenserer kommunerne over bloktilskuddet.

Det har dog vist sig, at satsen har været sat for lavt, og at ordningen derfor giver underskud, som den er i dag. For at råde bod på dette og for at sikre kommunerne fuld omkostningsdækning hæves satsen i forslaget, så det sikres, at producenterne betaler for indsamlingen.

Socialdemokraterne finder det naturligt og fornuftigt, at producenterne betaler for indsamlingen af udtjente batterier, og vi finder det derfor også fuldstændig naturligt og fornuftigt, at betalingssatsen reguleres, så omkostningerne også bliver dækket. Det blev i øvrigt også tilkendegivet i forhandlingerne om loven, at satsen skulle reguleres, såfremt ordningen ikke var i balance.

Hvad angår det andet element i loven, er det i dag sådan, at havne kun må deponere opgravet havbundsmateriale på offentlige deponeringsanlæg, selv om et privat anlæg måtte ligge nærmere. Lovforslaget vil gøre det muligt at deponere havbundsmateriale på privatejede deponeringsanlæg, og dermed spares udgifter til at transportere havbundsmateriale unødigt rundt. Lovforslaget sikrer en effektiv og miljøforsvarlig deponering for alle havne, hvilket Socialdemokraterne kun kan støtte.

Socialdemokraterne kan således meddele sin opbakning til begge elementer i dette lovforslag.

Kl. 10:35

Formanden:

Tak til ordføreren. Hr. Jørn Dohrmann som ordfører for Dansk Folkeparti.

Kl. 10:35

(Ordfører)

Jørn Dohrmann (DF):

Det er heller ikke så tungt et forslag, men alligevel et meget spændende forslag. I Dansk Folkeparti synes vi selvfølgelig også, at det er voldsomme afgiftsstigninger, den nye regering lægger op til. Den er ikke ret mange dage gammel, og så kommer de første afgiftsstigninger. Det er der sikkert nogle der ser med bekymring på. Men vi vil selvfølgelig også sige, at der skal være balance i tingene, altså at man skal have en kompensation ude i kommunerne for de ting, man nu også laver.

Men vi sætter alligevel spørgsmålstegn ved, om regeringen nu lægger op til det bedste med det her forslag. Vi ved, at Miljøstyrelsen er i gang med at undersøge, hvor niveauet skal være. Kunne ministeren så ikke vente med at justere de her ting, indtil denne undersøgelse er afsluttet, så man får de rigtige satser? For man er vel lidt på herrens mark og gætter sig frem til, om det er de rigtige tal, vi diskuterer her. Det lyder jo til at være voldsomme stigninger, når man går fra 2,7 kr. til 6,0 kr. pr. kg batteri. Derfor må vi jo sige, at vi er lidt bekymrede, og regeringen skriver i hvert fald i sit eget regeringsgrundlag, at den vil sætte fokus på, at der overalt i den offentlige sektor sker en løbende nytænkning og effektivisering. Så skal vi vel også lægge til grund, at man ligesom tager de mest omkostningseffektive kommuner og siger, at det er dem, der skal være pejlemærker, og at det er dem, vi skal benchmarke op imod for at få den billigste pris. Så vi skal have nogle incitamenter til, at kommunerne gør det så billigt som muligt og så godt som muligt. Vil ministeren ikke tænke over, hvordan vi kan gøre det, altså tænke det ind i det her lovforslag?

En anden ting, der bekymrer os ved at hæve afgiften så meget, er jo grænsehandelen, altså at mange af dem, der suser rundt nede i grænsebutikkerne, får endnu et godt argument for også lige at smide nogle batterier i indkøbskurven, når batterierne stiger så voldsomt, som det er tilfældet her, nemlig en stigning på over 120 pct.

Så vi skal have nogle incitamenter til, at grænsehandelen selvfølgelig ikke stiger. Vi skal have nogle incitamenter til, at kommunerne bliver mere effektive og bedre. Og så vil vi bede ministeren om at se på, hvordan man sikrer, at kommunerne får indberettet alle de her tal på det rigtige tidspunkt, så man har det rigtige grundlag at vurdere prisniveauet på, sådan at vi ikke ender med, at vi nu forhøjer prisen de næste par år og så skal til at sænke den igen. Så den kvalitetssikring vil vi sådan set spørge om ministeren er indstillet på at give i det her lovforslag. Eller ønsker man at jappe det her igennem for så at skulle til at justere og bruge tid og energi på det om et par år igen, fordi man har fundet ud af, at det ikke var det helt rigtige?

Kl. 10:38

Formanden:

Tak til ordføreren. Fru Lone Loklindt som radikal ordfører.

Kl. 10:38

(Ordfører)

Lone Loklindt (RV):

Lovforslaget består, som vi har hørt, af to dele, og begge ændringer handler om miljøbeskyttelse. I den første del vedrørende batteriindsamling er det et spørgsmål om at sætte prisen, så ordningen kan komme til at balancere. Den nye pris skal udligne underskuddet fra de første 3 år og skabe balance inden udgangen af 2015. Hele ideen med indsamlingsordningen er jo at få indsamlet og genanvendt, hvis ikke alle så flest mulige af de udtjente batterier og akkumulatorer. Derfor skal det være muligt for slutbrugerne at komme af med de udtjente batterier, uden at det koster penge, og det skal være på en enkel måde. Derfor er det også et grundlæggende princip, at det er producenter og importører, der skal finansiere den nettoomkostning, som indsamling, behandling og genvinding koster.

Den nuværende ordning blev indført i 2008, og den fungerer sådan set godt nok, men den hviler ikke i sig selv, som det er forudsat. Allerede i 2010 var det samlede underskud på 15 mio. kr., så man kan sige, at det sådan set er et spørgsmål om rettidig omhu, forsigtighedsprincippet, i forhold til økonomien, at der nu skal gøres noget for at rette op på det, så der bliver balance i ordningen.

Som hr. Henrik Høegh var inde på, er der nogle kommuner, der er mere effektive end andre, og det er da også noget, vi fra radikal side lægger vægt på, altså at der bliver en videndeling om de mest effektive metoder. Men vi lægger også vægt på, at der faktisk står, at omkring februar, hvor indberetningen sluttede, var der 120 producenter og importører, som ikke havde indberettet deres tal, og da det jo er en solidarisk ordning, ser vi faktisk frem til, at både SKAT og Miljøstyrelsen følger op på det her og får de sidste med.

Så er der det med, at prisen stiger, og om den stiger for meget. Der kan man jo sige til det, at formålet nu er at få skabt balance – ikke sådan langt ude i fremtiden, men på den ret korte bane – og der er jo også lagt op til, at hvis det viser sig, at ordningen pludselig kommer til ikke bare at balancere, men give overskud, så kan man igen sænke prisen. Så Radikale Venstre er helt indforstået med, at det umiddelbart er et højt beløb, men at vi vil kigge på det igen senere.

Den anden del af lovforslaget vedrører deponering af havbundsmateriale, og det ventes jo også at give nogle økonomiske besparelser for de mindre, offentlige havne og lystbådehavne i form af færre udgifter til transport, og uden at det får negative miljømæssige konsekvenser. Fra radikal side er det vigtigt at understrege, at vurderingen jo er, at der kun er en meget lille miljømæssig risiko forbundet med anlæg for deponering af havbundsmateriale. Og man vil jo fortsat skulle have en miljøgodkendelse efter de gældende bestemmelser.

Vi ser frem til udvalgsbehandlingen, men er meget positivt indstillet.

Kl. 10:42

Formanden:

Tak for det. Fru Lisbeth Bech Poulsen som SF's ordfører.

Kl. 10:42

(Ordfører)

Lisbeth Bech Poulsen (SF):

Dette forslag fra regeringen lægger op til to ændringer i miljøbeskyttelsesloven. Det drejer sig om betalingssatsen, som producenter og importører betaler for kommunernes indsamling af bærbare batterier, og kravet om ejerskab til nye anlæg af deponering af havbundsmateriale. Formålet er at sikre fuld omkostningsdækning for kommunerne og en effektiv miljøforsvarlig deponering. Det har vist sig, at den eksisterende ordning giver underskud, endda et meget stort underskud. Da loven blev vedtaget i 2008, blev det forudsat, at ordningen skulle være i balance i forhold til de samlede omkostninger i kommunerne. Når underskuddet er nedbragt, vil satsen skulle reguleres ved en ny lovændring, således at der fremadrettet bliver balance mellem indtægter og omkostninger. SF støtter derfor forslaget.

Kl. 10:43

Formanden:

Tak. Hr. Per Clausen som ordfører for Enhedslisten.

Kl. 10:43

(Ordfører)

Per Clausen (EL):

Det er jo rigtigt, som det er blevet sagt i debatten, at en stigning fra 2,70 kr. til 6,00 kr. i forhold til det her med batteriindsamling lyder voldsomt. Men man kunne jo godt stille sig selv det spørgsmål, om det, der er voldsomt, ikke er, at vi tilsyneladende i flere år har haft en solid underbetaling på det her område. For hvis der ikke bliver betalt for den her forurening, hvem er det så, der betaler for at indsamle batterierne? Det er kommunerne, og vi har jo sådan set her indført et grundprincip om, at indsamling af affald som det her er noget, der skal hvile i sig selv. Så derfor er der hos Enhedslisten ikke nogen tvivl om, at vi støtter forslaget.

Så er der blevet sagt, at man kan være i tvivl om, hvorvidt kommunerne gør det her effektivt nok. Det er jeg helt åben over for at man kan være i tvivl om, og jeg synes også, det på den baggrund er rigtig godt, at det ser ud til, at Miljøstyrelsen er gået i gang med at arbejde med sagen for selvfølgelig at sikre, at omkostningerne ved at indsamle det her affald bliver så små som overhovedet muligt. Jeg har da også forstået, at det er sådan, at man vil tilpasse prisen, når man har fået et klarere indtryk af, hvordan udviklingen er.

Men pointen er jo, at når man i nogle år har betalt for lidt for et produkt, som sådan set skal hvile i sig selv, så kommer man i en periode til at betale lidt mere. Det er ikke mere mærkeligt, end hvis vandforsyningen har været så dum, at de har opkrævet for få penge for vandet i et år, så kommer forbrugeren jo til at betale for det næste år. Så det er jo sådan, det er, og det er ærgerligt, at man kom så skidt fra start med, at man altså lagde prisen for lavt. Jeg håber selvfølgelig ligesom alle mulige andre, at det vil lykkes at effektivisere arbejdet, sådan at det i fremtiden kan blive billigere, men jeg ser ikke noget alternativ til en prisforhøjelse, som det ligger i det her lovforslag.

Med hensyn til det med havbundsmaterialet vil jeg sige, at der jo der igen er sådan nogle formuleringer, som selvfølgelig godt kan gøre, at man kan blive lidt mistænksom, nemlig tanken om, at man i stedet for at opbevare det, man hiver op fra havbunden, og som jo ofte kan være stærkt forurenet, på offentligt ejede områder skal opbevare det privat. Men når man læser videre i teksten, kan man jo se, at en af forklaringerne er, at vi i virkeligheden har nogle offentligt ejede havne, som bare sådan rent juridisk ikke er offentligt ejet, fordi de er sendt ud i noget med selskab, og der er jo ingen grund til, at de skal transportere det, som de får gravet op fra havbunden, langt væk for at finde et sted, hvor der er et offentligt ejet område, hvor det kan ligge. Det er jo hverken miljømæssigt eller økonomisk særlig fornuftigt.

Så jeg vil sige, at vi kan støtte det lovforslag, der ligger her, og vi kan støtte begge de dele, der er i det. Men vi vil da selvfølgelig i udvalgsarbejdet interessere os for, hvad det konkret er, Miljøstyrelsen foretager sig, for at sikre, at man får hjulpet kommunerne til at drive den her aktivitet så effektivt som overhovedet muligt, og at man dermed også kan reducere omkostningerne.

Kl. 10:46

Formanden:

Tak. Hr. Villum Christensen som ordfører for Liberal Alliance.

Kl. 10:46

(Ordfører)

Villum Christensen (LA):

I Liberal Alliance er vi af den opfattelse, at afgifterne i dette land har nået for højt et niveau. Det giver ikke mening, at man i en åben økonomi til stadighed lader afgifterne stige. Her bliver mange bække jo altså også til en stor å; vi er nu oppe på over 80 mia. kr. i disse grønne afgifter.

Det vil vi være meget opmærksomme på, også når det gælder de små afgiftsområder som i dette tilfælde. Der kan jo laves rigtig mange regnestykker for det her, når man skal vurdere de faktiske omkostninger. Og selvfølgelig er der store forskelle på indsamlingsmetoderne, organiseringen og dermed effektiviteten, som det allerede er blevet nævnt, i disse ordninger. Men en stigning på langt over 100 pct. er altså stærke sager. Forleden så vi en minister komme med en femdobling af NOx-afgiften, altså en stigning på 500 pct.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge: Har vi nogen sinde oplevet, at afgiften sættes ned, fordi man er blevet mere rationel og har fundet nye teknologier, der reducerer de miljømæssige omkostninger? Nej, jeg kan næsten ikke komme på det. Det går én vej, og det er op, op, op, og det, der er lidt bekymrende i den her sag, er, at det jo er på baggrund af en forholdsvis ensidig beslutning. Altså, kommuner, der mener, at de har for mange omkostninger, så de skal have flere penge i kassen, kan nu selv beslutte, hvor stor en del de vil have ind på det her område. Og folk har fra talerstolen her allerede været inde på, at der selvfølgelig er ret store forskelle i de enkelte kommuner. Dybest set kan man jo beslutte i en kommune at have en mand på en genbrugsstation, der ene og alene skal tage sig af batterier og ikke noget andet, og så kan man kontere den omkostning, som så vil flyde videre i systemet.

Vi synes, det er vigtigt, at man sammen med parterne bliver enige om, hvordan det her skal organiseres, og hvordan der skal tælles. Når vi alligevel ikke sådan umiddelbart stemmer imod forslaget, er det, fordi forslaget her også har en anden del, som ser meget fornuftig ud. Det er jo allerede blevet nævnt, at lovforslaget også lægger op til, at havbundsmaterialer kan deponeres på privatejede deponeringsanlæg. Vi finder det naturligvis positivt og langt mere fleksibelt, at kravet om deponeringsanlæg for havbundsmaterialer undtages fra den her bestemmelse om, at det skal være offentligt. Men indtil videre vil vi være forbeholdne med hensyn til vores indstilling i lighed med det, vi hørte fra Venstre.

Kl. 10:49

Formanden:

Tak. Fru Benedikte Kiær som konservativ ordfører.

Kl. 10:49

(Ordfører)

Benedikte Kiær (KF):

Dette lovforslag lægger op til to ændringer af lov om miljøbeskyttelse. Den ene ændring er, at lovforslaget skal sikre, at det fremover bliver muligt for et privatejet deponeringsanlæg for havbundsmaterialer at modtage andre havnes havbundsmaterialer på anlægget. Vi er helt med på den her ændring og synes, det er rigtig fornuftigt.

Derimod har vi fra konservativ side nogle bemærkninger til den anden del af lovforslaget, som drejer sig om betalingssatsen for bærbare batterier og akkumulatorer. Som det fremgår af forslaget, skal der ske en stigning i taksten fra 2,7 kr. pr. kg til 6 kr. pr. kg. Læser man i nogle af høringssvarene, vil man se, at der er en række kritikpunkter af forhøjelsen af denne sats. Der er kritik af, at stigningen i taksten baserer sig på usikre skøn; der er en kritik af kommunernes indsamling, der går ud på, at den er for ineffektiv, for forskelligartet; og der rejses også en kritik, der går ud på, at Danmark dermed bliver det dyreste land i Europa, når det drejer sig om indsamling af batterier.

Noget af det, der bliver fremhævet som en konsekvens af den her kritik, er, at prisen så bliver højere for den enkelte forbruger, når nu taksten stiger. Derved bliver det i høringssvarene fremhævet, at det vil kunne lede til øget grænsehandel, eller/og at man som forbruger vil købe nogle billigere batterier, som holder i kortere tid, og derved bliver der skabt mere affald, hvilket jo egentlig er uhensigtsmæssigt i forhold til intentionen i lovgivningen om miljøbeskyttelse.

På den baggrund finder vi fra konservativ side, at det er meget vigtigt, at vi går lidt dybere ned i det her og ser, om det er muligt at kigge på noget af det, som man faktisk kigger på i øjeblikket, nemlig hvorvidt man kan gøre det her mere effektivt, sådan at satsen ikke stiger så meget, som der er lagt op til i lovforslaget. Det vil være hensigtsmæssigt i forhold til de utilsigtede konsekvenser, det kunne få, hvis stigningen bliver for stor, men derudover vil man også kunne undgå igen at skulle til at kigge på, hvad det er for en takst, man så skal ende med, og man vil derved også kunne motivere kommunerne til at have en mere effektiv ordning.

Vi vil meget gerne se på det i den fortsatte udvalgsbehandling, og netop på det her punkt er vi samlet set forbeholdne i forhold til vores stillingtagen til lovforslaget, til det har været igennem behandling i udvalget.

Kl. 10:51

Formanden:

Tak. Miljøministeren.

Kl. 10:52

Miljøministeren (Ida Auken):

Med det her forslag lægges der op til to ændringer i miljøbeskyttelsesloven. Den ene drejer sig om at ændre den betalingssats, som producenter og importører betaler for kommunernes indsamling af bærbare batterier. Formålet er at sikre fuld omkostningsdækning for kommunerne og dermed leve op til producentansvaret i forhold til affaldshåndtering af batterier. Det andet drejer sig om at ændre kravet om ejerskab til nye anlæg for deponering af havbundsmateriale. Formålet er at sikre effektiv og miljøforsvarlig deponering af oprensede sedimenter fra alle havne.

Det første element i lovforslaget indebærer en forhøjelse fra 2,84 kr. i 2011 til 6 kr. af den betalingssats, som producenter og importører betaler pr. markedsført kilo bærbare batterier. Det har vist sig, at den eksisterende ordning giver underskud. Indtægterne fra betalingen har ikke været tilstrækkelige til at dække de opgjorte omkostninger i kommunerne. Da loven blev vedtaget i 2008, blev det forudsat, at ordningen skulle være i balance i forhold til de samlede omkostninger i kommunerne, og der vil jeg sige til flere af de partier, der har rejst spørgsmål i dag, at den indstilling var vi jo fælles om, altså at det her skulle løbe rundt, og at det ikke skulle være en omkostning for kommunerne.

Det er vigtigt, at batterierne bliver indsamlet og ikke bare bliver smidt ud sammen med den almindelige dagrenovation. Nogle af batterierne udgør en miljøbelastning i forbrændingsanlæggene, og derudover er det vigtigt, at ressourcerne genanvendes. Alt dette blev sikret ved de lovændringer, som Folketinget enstemmigt vedtog i 2008. Med forslaget her sikrer vi, at vi i alle henseender fortsat lever op til batteridirektivet.

Da lovforslaget var i høring, var en af kommentarerne, at stigningen ville blive lagt på prisen og dermed lagt på forbrugerne. Det synes jeg er helt naturligt og sådan set samtidig elskværdigt, fordi det selvfølgelig er konsekvensen af forureneren betaler-princippet. Forenklet sagt kan man sige, at der sker en prissætning af, hvilken miljøbelastning man pålægger naturen som forbruger, og igen helt i tråd med forureneren betaler-princippet.

Den nye sats vil efter planen træde i kraft fra 2012. Ordningen har fungeret siden 2009. Der er opgjort et underskud for 2009 og 2010 på ca. 6 mio. kr. om året. Det er jo et forslag, vi har overtaget fra den gamle regering, så jeg forventer fuld tilslutning til, at satsen reguleres nu, så underskuddet kan dækkes og de årlige omkostninger til indsamling af batterier kan finansieres som planlagt. Når underskuddet er nedbragt, vil satsen skulle reguleres ved en ny lovændring, således at der fremadrettet bliver balance mellem indtægter og omkostninger. Det vil altså sige, at vi nu går ind og retter op på fortidens synder. Det er derfor, at det er klogt at gøre det nu, og så snart de penge er betalt tilbage til kommunerne, så det ikke er en belastning for kommunerne at hjælpe os andre med at indsamle batterier, ja, så kan vi regulere satsen igen. Lige præcis det tidsrum kommer jo til at passe fint med, at vi er i gang med at undersøge, hvilke kommuner der er bedre end andre, fordi vi selvfølgelig er helt enige om, at vi vil have det her så effektivt som muligt, og selvfølgelig skal vi kigge på, hvordan de bedste kommuner gør det.

Det andet element i lovforslaget er en ændring af miljøbeskyttelseslovens krav om, at deponeringsanlæg etableret efter den 1. januar 1992 skal være offentligt ejet. Lovforslaget foreslår, at deponeringsanlæg for havbundsmateriale også kan være privat ejet. Baggrunden er, at det løbende er nødvendigt at oprense og udvide havnenes bassiner og sejlrender for at sikre trafikken ind og ud af danske havne. Det opgravede materiale skal deponeres på særlige deponeringsanlæg for havbundsmateriale. Havne uden deponeringsanlæg må i dag ikke deponere havbundsmateriale på det nærmest beliggende deponeringsanlæg, hvis det er privat ejet. Det giver store økonomiske konsekvenser i form af anlægs- eller transportudgifter for en række havne, fordi de enten selv må etablere et anlæg eller transportere materialet til et fjerntliggende offentligt ejet anlæg. Derfor foreslås det, at miljøbeskyttelsesloven ændres, så deponeringsanlæg for havbundsmateriale undtages fra kravet om offentligt ejerskab.

Til hr. Per Clausen vil jeg bare sige tak for, at det er så grundig en ordfører, vi altid har med at gøre her, som netop læser sig ned i tingene og ser, at der jo er fuld miljømæssig beskyttelse også for de ting, der bliver deponeret på private havne, og den klare logik, som vi fra regeringens side jo deler med Enhedslisten, om, at vi selvfølgelig ikke skal bruge hverken brændstof eller penge på at gøre noget uhensigtsmæssigt. Jeg vil bare kvittere for, at det altid er en grundig ordfører, vi har med at gøre.

Jeg vil også sige tak til de andre ordførere for deres kommentarer. Jeg ser frem til udvalgsarbejdet i fællesskab. Der var lidt bekymring om grænsehandel, og jeg vil bare sige, at for en pakke med 4 stk. AA-batterier vil det være en stigning på omkring 30 øre i den her periode, altså et par år, så man skal ikke køre sin bil mange kilometer, før den 30 øres stigning ikke rigtig kan betale sig, eller også skal man slæbe virkelig, virkelig mange batterier med hjem, hvis det er den slags grænsehandel, man frygter. Det er bare til beroligelse. Det her kommer ikke til at kunne mærkes sådan voldsomt for den enkelte forbruger på de ting, som man traditionelt tager ned og laver grænsehandel på. Men alt det er jeg meget villig til at svare på i udvalgsbehandlingen, og jeg ser frem til et konstruktivt samarbejde som altid.

Kl. 10:57

Formanden:

Der er et par korte bemærkninger. Det er først fra hr. Henrik Høegh.

Kl. 10:57

Henrik Høegh (V):

Jeg vil gerne spørge, hvorledes ministeren mener at det her lovforslag motiverer kommunerne til videndeling, når det faktisk lægger op til, at man siger til de mest ineffektive kommuner: Der er søreme ærgerligt; I får selvfølgelig dækket de omkostninger, I har haft. Hvordan virker det på kommunernes motivation til at leve op til Miljøstyrelsens opfordringer om at bruge den mest effektive og billigste måde at indsamle dem på, hvis vi bare siger, at det var da ærgerligt, og at de mest ineffektive selvfølgelig får dækket deres omkostninger?

Kl. 10:58

Formanden:

Ministeren.

Kl. 10:58

Miljøministeren (Ida Auken):

Det her lever i første omgang op til et direktiv, som pålægger os at sørge for, at omkostningerne bliver dækket. Det var sådan set også det, et enstemmigt Folketing gik meget op i, da vi vedtog den her lov.

Så er det klart, at vi da fremadrettet skal sikre, at vi gør det på den måde, som de bedste kommuner gør det på. Og jeg vil ikke udelukke, at det dialogforum og det arbejde, Miljøstyrelsen har i gang nu, med at se på, hvordan de bedste kommuner gør det, får betydning for den sats, vi sætter, når den her gæld ligesom er betalt tilbage.

Men vi må som Folketing holde vores løfter, når vi laver en lov og vedtager, at det her ikke må komme til at koste kommunerne penge. For jeg må igen sige, at det, at nogle private producenter får hjælp af nogle kommuner til at indsamle dem og leve op til deres forpligtelser, jo ikke skal gå ud over alle de andre ting, som kommunerne skal. Kommunerne skal sørge for skoler og for ordentlige anlæg til alt muligt. Det skal selvfølgelig ikke være det, det kommer til at gå ud over.

Kl. 10:59

Formanden:

Hr. Henrik Høegh.

Kl. 10:59

Henrik Høegh (V):

Det er lidt svært at få det til at hænge sammen med regeringsgrundlaget og dets krav og henstillinger til kommunerne om effektiviseringer i den offentlige sektor.

Så vil jeg spørge til datagrundlaget: Er det rigtigt, at 70 pct. af de her data alene er skøn, og at kommunerne slet ikke kan skelne mellem deres omkostninger til batteriindsamling og deres omkostninger til al den anden genbrugsaktivitet, de har?

Kl. 10:59

Formanden:

Ministeren.

Kl. 10:59

Miljøministeren (Ida Auken):

Så dybt har jeg ikke været nede i datamaterialet, så det spørgsmål vil jeg gerne svare på under udvalgsbehandlingen, og jeg synes, at hr. Henrik Høegh skal spørge om det.

Men det er klart, at det politisk set er vigtigt for mig, at vi kigger på, hvad de bedste kommuner gør, og at vi sikrer, at det er det, de andre kommuner også gør, for det er vigtigt for regeringen at få lavet den her effektivisering. Lige nu handler det bare om at holde et løfte, som et enstemmigt Folketing har givet, da vi lavede den her regel og implementerede EU-direktivet.

Kl. 11:00

Formanden:

Så er det hr. Jørn Dohrmann for en kort bemærkning.

Kl. 11:00

Jørn Dohrmann (DF):

Tak. Jamen vi ønsker også at holde, hvad der er blevet sagt før i tiden, men vi synes, det er problematisk – og der vil jeg gerne spørge ministeren, om ministeren ikke er enig i, at det er et problem – hvis det viser sig at være rigtigt, at de 70 pct. er et skøn, og at kommunerne så oven i købet må lægge et 20-procents-skøn oveni, altså hvor de bare kan sige: Vi må lægge 20 pct. merpris oveni. Det er jo ét problem, men det med grænsehandelen er et andet problem. Det kan godt være, at ministeren står og siger, at det drejer sig om 30 øre, og at det ikke er det, der gør, at folk kører derned, men er ministeren ikke enig i, at jo flere ting det kan betale sig at handle ind nede i grænsehandelsbutikken, jo større er problemet? Og det kan være øl, det kan være træpiller, det kan være mange andre ting, også fødevarer, som netop gør, at folk har en hel trailer med derned og handler ind, og så er det jo ikke kun én pakke batterier, de har plads til, så er det mange pakker sammen med alle de andre ting. Ser ministeren ikke, at det kan være et problem, som vi skal tage hånd om, og at vi derfor helst skal ramme rigtigt første gang?

Kl. 11:01

Formanden:

Ministeren.

Kl. 11:01

Miljøministeren (Ida Auken):

Vi skal altid tage grænsehandelen alvorligt, og hvis hr. Jørn Dohrmann frygter, at folk kører trailere ned og fylder dem op med AA-batterier, kan jeg selvfølgelig godt forstå bekymringen over de 30 øre. Jeg tror ikke, det bliver det her, der vælter læsset, og igen synes jeg, det er vigtigt, at vi som Folketing holder det løfte, vi enstemmigt afgav, og som også er en direktivforpligtelse, nemlig at det er producenterne, der betaler for det her. Og igen vil jeg sige, at min klare politiske holdning til det her er, at det selvfølgelig skal reguleres på den måde, at vi sørger for, at det er de bedste kommuner, der fremadrettet sætter standarden for det her, når vi kommer forbi at have betalt vores gæld.

Kl. 11:02

Formanden:

Hr. Jørn Dohrmann.

Kl. 11:02

Jørn Dohrmann (DF):

Jo, men jeg hører heller ikke nogen, der taler imod, at vi alle sammen skal gøre det lidt bedre, men det, der vel også er vigtigt for ministeren, er at ramme rigtigt første gang og sige: Hvad er den faktiske udgift i de enkelte kommuner nu? Og så håber jeg, at ministeren siger: Ja, og hvis vi kan finde ud af, at der er nogen, der har skønnet forkert, så skal vi tage tallene fra de bedste kommuner og bruge dem. Jeg håber, det er det, ministeren prøver på at fortælle. Og så vil jeg bare spørge ministeren: Kan vi så ikke vente, til Miljøstyrelsen har gjort deres undersøgelse færdig, og så ligesom rette ind efter, hvad de faktiske omkostninger er her, og hvor det skal ligge henne, så vi rammer rigtigt første gang og ikke skal til det igen?

Kl. 11:02

Formanden:

Ministeren.

Kl. 11:02

Miljøministeren (Ida Auken):

Jamen som det står tydeligt i lovteksten, er det her en totrinsraket, altså at sørge for at betale vores gæld i første omgang, som vi har lovet enstemmigt i Folketinget, da vi vedtog den her lov, og dernæst så at sikre, at vi når det rigtige niveau. Og hvis hr. Jørn Dohrmann spørger mig, så kommer det til at passe fint i forhold til tidsperspektivet, altså at vi først rydder op efter gammel gæld, som er stiftet under en tidligere regering, og så fremadrettet sikrer, at det selvfølgelig også bliver effektivt på den her måde, og at kommunerne gør det på den bedste og mest effektive måde, både for økonomiens skyld og sådan set også for miljøets skyld. Det er rigtig vigtigt, at vi får alle de her batterier ind og får dem behandlet på den rigtige måde.

Kl. 11:03

Formanden:

Hr. Villum Christensen for en kort bemærkning.

Kl. 11:03

Villum Christensen (LA):

Man støder tit på diskussionen om, at der er rigtig, rigtig langt fra Folketinget her og til det, der foregår ude i den virkelige verden. Nu opererer vi med stigningstakter på 100 pct., 200 pct. eller 500 pct. Jeg kunne godt tænke mig at spørge ministeren:

Hvordan tror ministeren at det virker på virksomheder, som hver evig eneste dag kæmper med bare at få omkostningerne ned med 1 pct. eller ½ pct. for at overleve i de tider, vi lever i, når vi på samme tid herindefra lader en afgift stige med over 100 pct. uden de store bekymringer, fordi vi måske har regnet forkert på et tidligere tidspunkt? Er ministeren overhovedet ikke bekymret for virksomhederne?

Vi har ikke hørt ret meget set fra den side. Vi gør meget for miljøet, og selvfølgelig skal vi sikre, at forureneren betaler osv., men bekymrer den måde, vi bærer os ad på, ikke ministeren? Bekymrer det ikke ministeren, at man helt ensidigt på den måde kan lægge en sådan afgift ned over virksomhederne ?

Kl. 11:04

Formanden:

Ministeren.

Kl. 11:04

Miljøministeren (Ida Auken):

Jeg er meget optaget af, at de danske virksomheder har ordentlige forhold. Jeg er til gengæld også optaget af, at man betaler sin egne regninger i det her land i stedet for at sende dem videre til andre, f.eks. til kommunerne, så det går ud over andre aktiviteter, som kommunerne kunne gennemføre i dag. Der er tale om, at et enstemmigt Folketing indtil videre har skabt en gæld på op mod 6 mio. kr. i kommunerne, og den rydder vi op i i dag. Det undrer mig egentlig, at vi i et Folketing, der enstemmigt har vedtaget den her lov, skal have en diskussion om, hvorvidt vi skal stå ved det, vi lovede, da vi lavede loven. Det synes jeg er uklædeligt.

Kl. 11:05

Formanden:

Hr. Villum Christensen.

Kl. 11:05

Villum Christensen (LA):

Nu hører vi så lidt om nationaløkonomien. Jeg er meget optaget af, hvordan det, vi foretager os herinde, virker på virksomhederne, og hvad det betyder for deres muligheder for at overleve. Jeg vil godt spørge på en lidt anden måde:

Synes ministeren ikke, det er rimeligt – når man lægger en ensidig omkostning ned over nogle virksomheder, som ingen mulighed har for at tage til genmæle – at man siger, at i den måde, man regner ud, hvordan skadesomkostningerne skal betales, bliver man enige om principperne, så man ikke skal have en diskussion om, hvorvidt det er et skøn?

Hele tanken om, at der ensidigt væltes en afgift ned over nogle, uden at man på nogen som helst måde kan reagere, virker stødende på mig, hvis jeg sætter mig i virksomhedernes sted. Vi taler tit retssikkerhed herinde. Mit spørgsmål er, om ministeren ikke vil være med til at sikre et klart regelsæt, så man sammen med branchen bliver enige om, hvordan man når frem til de her tal, så vi undgår alle de her diskussioner.

Kl. 11:06

Formanden:

Ministeren.

Kl. 11:06

Miljøministeren (Ida Auken):

Det spørgsmål kunne hr. Villum Christensen fint have stillet til den foregående regering, der lagde det her arbejde til rette og faktisk gik ind og fastsatte en forkert sats, som gjorde, at man netop ikke fik samlet både virksomheder og kommuner til en diskussion af, hvordan man smartest gør det her. Så nu er vi inde at betale en gæld for den tidligere regering, på samme måde som vi skal gøre det med al anden politik, vi laver i øjeblikket. Vi skal starte med at betale for det rod, som den tidligere regering har lavet, og så kan vi så fremadrettet begynde at indrette det her intelligent. Det er også det, vi kommer til at gøre på det her område, og jeg synes, at et samlet Folketing skylder at stå ved det, som vi gjorde i 2008, og rydde op i det, så vi fremadrettet får fastsat den helt rigtige sats, så vi prøver at sikre for både virksomhedernes og kommunernes skyld, at vi selvfølgelig ikke betaler overpris for det her. Det er også vigtigt for mig som minister.

Kl. 11:07

Formanden:

Hr. Per Clausen for en kort bemærkning.

Kl. 11:07

Per Clausen (EL):

Nu er der ikke ret meget tvivl om, at der er rigtig mange virksomheder, der vil synes, at det vil være dejligt, hvis skatteyderne betaler omkostningerne ved deres forurening. Hvis det så er den nye oppositions politiske placering, giver det jo spændende perspektiver for mange interessante diskussioner.

Men jeg vil godt lidt i forlængelse af det spørge ministeren om en ting. Er ministeren ikke enig med mig i, at hvis man f.eks. besluttede sig til, at prisen skulle være sådan, at den svarede til, hvad de 10 pct. mest effektive kommuner gjorde, ville man i virkeligheden vælte en stor del af de her omkostninger over på borgerne i kommunen, som skulle betale enten via skatten eller via mindre offentlig service? Altså, vi er nødt til at have et udgangspunkt her, der handler om, at man betaler det, det koster.

Kl. 11:07

Formanden:

Ministeren.

Kl. 11:07

Miljøministeren (Ida Auken):

Jamen det er meget vigtigt for regeringen, at man betaler sine egne regninger, og at forureneren betaler-princippet er helt klart og tydeligt. For ellers vil det sige, at så er der bare nogle andre, der kommer til at betale for ens forurening. Hvis det ikke er borgerne i kommunen, ja, så er det ens børn lige om lidt, eller også er det naturen og alt muligt andet.

Det er et knæsat princip, at forureneren betaler, det er vigtigt for os. Det er også det, vi lægger til grund for det, vi gør i dag, for vi synes ikke, at det er rimeligt, at det skal gå ud over serviceniveauet i kommunerne, at vi, et enigt Folketing, har pålagt dem at sørge for indsamlingen af batterier på baggrund af et EU-direktiv, der forpligter os til at sikre, at producenterne og virksomhederne betaler, så jeg er helt enig med hr. Per Clausen.

Kl. 11:08

Formanden:

Hr. Per Clausen.

Kl. 11:08

Per Clausen (EL):

For at jeg ikke kommer i tvivl om, hvad det er, jeg kommer til at stemme om, vil jeg også bare spørge: Kan ministeren bekræfte, at det, vi er i færd med, ikke er at indføre en afgift, men at sikre, at forureneren betaler – og det er jo ikke en afgift?

Kl. 11:08

Formanden:

Ministeren.

Kl. 11:08

Miljøministeren (Ida Auken):

Det er helt klart, at vi i dag er i færd med at sikre, at forureneren betaler. Det skal der ikke være nogen tvivl om. Det her har ikke til formål at kradse penge ind fra virksomheder til noget som helst andet end at dække den her ordning, som egentlig er en service for virksomheder og producenter for et ansvar, de har i EU-sammenhæng.

Kl. 11:09

Formanden:

Fru Benedikte Kiær for en kort bemærkning.

Kl. 11:09

Benedikte Kiær (KF):

Vi er fuldstændig på linje med ministeren, med hensyn til at man skal sørge for, at der er en ordning, der er i balance. Det mener jeg også at jeg gav udtryk for i mine tilkendegivelser i ordførertalen.

Det, der blot er vigtigt, er, at man også lytter til det, der står i de høringssvar, der er kommet ind. Og der er kommet ret mange høringssvar, hvori man netop også peger på, at den indsamlingsmetode, som bliver anvendt rundtom i kommunerne, måske ikke er så effektiv, hvilket er med til, at satsen er noget højere.

Det er baggrunden for, at vi meget gerne vil gå ind i det arbejde i udvalget med at se på, om man skal ramme og ligge på en så høj sats allerede fra begyndelsen, eller om der er nogle områder, hvor vi egentlig kan gøre det mere effektivt allerede fra begyndelsen og derved ikke have en så høj sats. For bekymrer det ikke ministeren, at vi med den her sats dermed bliver det dyreste land i Europa? Og hvordan har ministeren det med nogle af de tilkendegivelser, der er kommet om de negative konsekvenser af at have en så høj sats?

Kl. 11:10

Formanden:

Ministeren.

Kl. 11:10

Miljøministeren (Ida Auken):

Igen må jeg sige, at grunden til, at satsen bliver så høj nu, er, at den har været for lav tidligere, altså at vi ikke har levet op til løfter, vi har givet som et enigt Folketing, nemlig at det ikke skulle belaste kommunerne. For de hjælper os med at indsamle de her batterier, de hjælper jo os som Folketing med at leve op til et krav, EU stiller til os, og de hjælper virksomhederne og producenterne med en opgave. Så synes jeg, at det er at leve op til det ansvar, vi har påtaget os for 3 år siden i et enigt Folketing, at sige: Nu hæver vi satsen i en kort periode, til vi har fået betalt vores regning. Og så er jeg helt enig med ordføreren i, at vi fremadrettet selvfølgelig skal sikre, at det bliver så effektivt som muligt, og at det er den intelligente måde, vi gør det på, nemlig at vi lader kommunerne dele erfaringer, for nogle er bedre er andre.

Kl. 11:11

Formanden:

Fru Benedikte Kiær.

Kl. 11:11

Benedikte Kiær (KF):

Jamen vi er jo fuldstændig enige i, at vi skal leve op til det ansvar, som der er i forbindelse med det oprindelige forslag og den ordning, som vi alle sammen er enige om. Det er vi fuldstændig enige i.

Jeg mener blot, at der ikke er nogen mening i, at vi kaster med mudder om, hvis skyld det er, at satsen var på 2,70 kr. pr. kg og ikke var højere. For problemstillingen er måske, at man ikke lige var helt parate til det eller lige effektive til alle steder at tage vare på den her opgave ude i de enkelte kommuner.

Jeg vil blot høre ministeren, om ministeren ikke er bekymret for, at der kan komme en utilsigtet miljøbelastning, som der står om i nogle af de høringssvar, der er kommet. For et af de kritikpunkter, der er kommet ind, er jo, hvis satsen bliver så høj, at forbrugerne køber billigere batterier . Det er så afvist i de her svar, der står i høringsnotatet. Men har ministeren slet ikke nogen bekymringer om, at der kunne være nogle utilsigtede konsekvenser af en for høj takst?

Kl. 11:12

Formanden:

Ministeren.

Kl. 11:12

Miljøministeren (Ida Auken):

Jeg lytter altid til indholdet af høringssvar, det er klart, og jeg lytter også til Folketinget, og jeg glæder mig til diskussionen. Men jeg må også sige, at det ikke er så mærkeligt, at batteriproducenter og virksomheder synes, at det er noget hø – undskyld udtrykket – at vi hæver satsen for dem i en periode.

Jeg må bare sige, at satsen har været for lav tidligere, og jeg synes ikke, at det er i orden, at det er kommunerne, der skal betale en regning for, at de yder os andre en service. Det synes jeg simpelt hen ikke vi kan være bekendt som Folketing, og jeg tror i virkeligheden heller ikke, virksomheder og producenter synes, det er rimeligt, at det skal være kommunerne, der betaler for at hjælpe os andre med en opgave.

Så nej, jeg synes, at det er helt på sin plads, at forureneren betaler i det her land, og at vi nu får bragt orden i tingene, og så skal vi selvfølgelig fremadrettet sikre, at vi overhovedet ikke sætter prisen for højt i forhold til batteriproducenterne og virksomhederne og i forhold til forbrugerne, der skal købe de her batterier.

Kl. 11:13

Formanden:

Tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Forhandlingen er afsluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Miljøudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.


Det sidste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af lovforslag nr. L 15:

Forslag til lov om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet. (Implementering af dele af havnestatskontroldirektivet og ændring af regler om indgreb over for skibe).

Af miljøministeren (Ida Auken).

(Fremsættelse 10.11.2011).

Kl. 11:13

Forhandling

Formanden:

Hr. Henrik Høegh som Venstres ordfører.

Kl. 11:13

(Ordfører)

Henrik Høegh (V):

Tak for det. Lovforslag nr. L 15 vil implementere EU's havnestatskontroldirektiv i dansk ret, hvilket vi i Venstre ser som en selvfølgelig nødvendighed. Lovforslaget giver adgang til at tilbageholde skibe, der ikke overholder havmiljøloven, og til at udstede forbud mod anløb af danske havne til skibe med udenlandsk flag, der ikke følger påbud udstedt af havnestatskontrolmyndigheden.

I Venstre støtter vi op om, at andre lande passer lige så godt på miljøet, som vi gør i Danmark, og derfor ser vi det som noget meget positivt, at der nu er mulighed for at tilbageholde skibe, der forurener. På den måde sikres det danske farvand også mod uhensigtsmæssig udledning af forurenende materialer fra udenlandske skibe. Det er godt, hver gang det internationale samfund fremsætter miljølovgivning, som kan matche de høje danske krav.

Når reglerne internationalt er ens, bliver det nemmere for danske firmaer at konkurrere internationalt, og det har vi meget, meget stærkt brug for i Danmark. Derfor har Venstre ingen betænkeligheder ved forslaget og støtter op om L 15.

Kl. 11:14

Formanden:

Tak for det. Hr. Jens Joel som socialdemokratisk ordfører.

Kl. 11:14

(Ordfører)

Jens Joel (S):

Tak for det. Man ville gerne i sin første tale fra landets fineste talerstol tage fat på alle de ting, som man gerne vil diskutere, nemlig større reformer, eller hvordan visionerne for samfundsudviklingen skal se ud. Jeg er ikke sikker på, at vi kommer rundt om det hele i diskussionen om L 15 om beskyttelse af havmiljøet, men ikke desto mindre tager forslaget fat på nogle af de centrale områder og lægger en linje for regeringens miljøarbejde.

Som socialdemokrat lægger jeg for det første vægt på, at forslaget øger miljøbeskyttelsen gennem en strammere kontrol med eksempelvis luftforurening fra skibe, for det andet, at vi insisterer på, at de miljøkrav, vi stiller, skal efterleves, uanset hvor skibene kommer fra, for det tredje at vi sikrer, at der kan skrides ind, når der er skibe, der er ikke lever op til reglerne.

Lovforslaget er et led i regeringens og EU's bestræbelser på at styrke miljøbeskyttelsen i danske farvande. Forslaget viderefører også den linje, som tidligere er bredt vedtaget i Folketinget.

I regeringsgrundlaget og i Socialdemokraternes arbejde i Folketinget lægger vi stor vægt på at begrænse luftforureningen. Konkret viser undersøgelser, at 37 pct. af svovldioxiden i luften over Danmark stammer fra netop skibstrafikken. Hvis vi effektivt skal reducere den forurening, er vi ganske enkelt nødt til at lave internationale regler, der sikrer, at alle skibe, uanset hvor de kommer fra, overholder reglerne, når de besejler danske farvande og bælter.

Det er reguleret igennem internationale konventioner som eksempelvis MARPOL-konventionen, men der er jo ikke meget idé i at have internationale regler, medmindre danske myndigheder rent faktisk har mulighed for at tjekke det og eventuelt straffe det, hvis der er skibe, der ikke overholder kravene. Derfor byder vi fra socialdemokratisk side forslaget velkommen. Det kan betyde, at vi kan tilbageholde skibe, der ikke lever op til kravene, og det kan betyde, at vi kan udstede anløbsforbud i danske havne.

Der er desuden en musketered, som lidt populært fortalt betyder, at de samme ting vil gøre sig gældende i andre EU-havne, og at vi derfor får hjælp, hvis der er nogle, der er genstridige med hensyn til at leve op til de danske regler. Det vil være et effektivt redskab og et signal til skibsejere, skibskaptajner og besætninger om, at vi forventer, at de lever op til reglerne. Derfor er det også godt nyt for rederne og virksomhederne, fordi vi sikrer en mere ensartet og effektiv gennemførelse af EU-reglerne over for alle skibe. Det fortjener de skibsejere, der allerede har investeret i at mindske miljøbelastningen.

Som led i en effektiv kontrol åbner lovforslaget op for muligheden for at beskytte identiteten af de besætningsmedlemmer, der måtte udtale sig til myndighederne i forbindelse med kontrol. Det synes vi er positivt.

Alt i alt forventer vi, at forslaget om skarpere kontrol og sanktioner vil være en indirekte håndsrækning til dem, der har styr på tingene, til de danske skibe, der har relativt høje miljøstandarder.

Vi kommer altså med det her forslag et stykke ad vejen mod en mere effektiv beskyttelse af miljøet, men de internationale regler ændrer sig jo også løbende, når vi får ny viden, og når der udvikles ny teknologi. Det forventes, at EU-reglerne om havnestatskontrol vil blive udvidet til også at omfatte udledningen af ballastvand og miljøskadelige bundbehandlingsmidler. Derfor er det i vores optik helt korrekt, at forslaget også åbner op for, at det indrettes således, at loven senere hen kan tilpasses, så den også kan tage højde for udledning af andre miljøskadelige stoffer.

Vi afventer naturligvis udvalgsbehandlingen, men Socialdemokraterne byder forslaget velkommen. Det er et bidrag til reduktion af forureningen, og det er et bidrag til reduktion af den ulige konkurrence.

Kl. 11:18

Formanden:

Tak for det. Hr. Jørn Dohrmann som ordfører for Dansk Folkeparti.

Kl. 11:18

(Ordfører)

Jørn Dohrmann (DF):

Havmiljøområdet er et område, som man kan sige der altid har været bred enighed om at gøre noget for, og det stopper jo ikke, selv om vi har fået en ny regering. Vi hilser det velkommen, at den nye regering også har tænkt sig at gennemføre det her, selv om det kommer fra EU og vi dermed bliver pålagt at gøre nogle ting. Det er dejligt at se, at der er enighed om, at der skal ske noget på det her område. Man lader ikke bare skibene sejle videre, men er enige om, at der skal gribes ind over for skibe, der er potentielle miljøbomber.

Vi i Dansk Folkeparti mener, at det er vigtigt, at man beskytter havmiljøet på den bedst mulige måde, og at man selvfølgelig gør det ved at arbejde sammen. EU har vist, at den tid er forbi, hvor man kun taler om krumme agurker, bananer, og hvad der ellers kan være, for der bliver nu også bragt noget konkret indhold ind i arbejdet. Det hilser vi velkommen.

Når vi kan se, at man kan tilbageholde de skibe, der ikke overholder havmiljøloven, jamen så skal vi selvfølgelig også gribe ind, og den hjemmel skal ikke kun indføres i Danmark, men også i de andre lande. Vi kunne dog ønske, at man gik videre end det her, så man, i forbindelse med at man kiggede på den udledning, der sker fra disse skibe, eventuelt også kunne kigge på, om deres sikkerhedsudstyr kunne kontrolleres bedre, f.eks. ved at man arbejdede sammen om det i de forskellige lande.

Det tyder på, at der er taget et skridt i den rigtige retning, og derfor støtter vi selvfølgelig forslaget. Vi tror, at det vil få en positiv virkning på miljøet i fremtiden, når nogle af de her miljøbomber bliver taget ud, hvis det er, at de har en brist.

Vi hilser forslaget velkommen og ser frem til arbejdet i udvalget.

Kl. 11:20

Formanden:

Tak for det. Fru Lone Loklindt som radikal ordfører.

Kl. 11:20

(Ordfører)

Lone Loklindt (RV):

Beskyttelse af havmiljøet står højt på den radikale miljødagsorden, men det gør det desværre ikke for alle de udenlandske skibe, der sejler i de danske farvande eller anløber vores havne. Den her lov vil gøre det muligt at gribe ind og udstede anløbsforbud eller tilbageholde de skibe, som overtræder havmiljøloven. Eksempelvis vil der kunne udstedes anløbsforbud over for skibe, som ikke overholder krav til udledninger til luften. Så loven vil derfor ikke bare beskytte havmiljøet, men også have en positiv effekt på menneskers sundhed, idet vi jo ved, at skibes luftforurening, som hr. Jens Joel også var inde på, er meget sundhedsskadelig på grund af det høje partikelindhold.

Forslaget indeholder også en fremtidssikring af havmiljøloven og en løbende tilpasning til havnestatskontroldirektivet – det var et langt ord – som formentlig også snart kommer til at dække ulovlig udtømning af ballastvand og miljøkrav til antibegroningsmidler.

I Radikale Venstre ser vi også i loven meget positivt på den nye bestemmelse om fortrolighed, som indarbejdes, så besætningsmedlemmer med andre ord får mulighed for at videregive vigtige miljøoplysninger under fortrolighed. Man kan vel kalde det sådan en slags whistleblowerordning, som kan være med til at sikre, at de relevante oplysninger om tvivlsomme forhold i forhold til miljøreglerne kan komme til myndighedernes kendskab og så bliver omfattet af en særlig tavshedspligt hos de pågældende myndigheder.

Vi ser også lovforslaget som en fordel for de danske rederier, som jo i høj grad lever op til de miljøregler, der er. Høringssvarene er også meget positive. Fra radikal side kan vi anbefale lovforslaget, og vi ser frem til udvalgsbehandlingen.

Kl. 11:22

Formanden:

Tak. Så er det fru Lisbeth Bech Poulsen som SF's ordfører.

Kl. 11:23

(Ordfører)

Lisbeth Bech Poulsen (SF):

Som Danmarks grønne parti er vi i SF naturligvis meget optaget af at beskytte havmiljøet. Det her lovforslag sikrer, at skibe, der anløber de danske havne, kan kontrolleres for, om de overholder internationale miljøkonventioner, og at eventuelle overtrædelser kan sanktioneres med et sejladsforbud og et anløbsforbud. SF hilser derfor naturligvis ministerens forslag meget velkommen.

Lovforslaget gennemfører dele af EU's direktiv om havnekontrol i havmiljøloven og bidrager til en mere ensartet og effektiv håndhævelse i hele EU, og det er vi naturligvis også enige i.

Derfor støtter SF forslaget.

Kl. 11:23

Formanden:

Tak for det. Hr. Per Clausen som ordfører for Enhedslisten.

Kl. 11:23

(Ordfører)

Per Clausen (EL):

Selv om det er et forholdsvis lille lovforslag, som ikke har vakt den store debat, så er det faktisk et vigtigt lovforslag, og det er da også et lovforslag, som man kan sige på et enkelt område fremtidssikrer indsatsen, fordi man jo flytter et område væk fra Forsvarsministeriet over i Miljøministeriet, og vi har jo den fromme forhåbning i Enhedslisten, at Miljøministeriet har en længere tid foran sig end Forsvarsministeriet. Så på den måde kan man vel betragte det som et første lille skridt i afviklingen af Forsvarsministeriet i Danmark og af militæret, og det ser vi selvfølgelig på med meget stor positivitet og forhåbninger. Men vi er godt klar over, at selv om det går fremad med den regering, vi har nu, så går det jo langsomt, og det er det her jo så et eksempel på.

Ellers vil jeg sige, at vi er enige i de betragtninger, andre har været inde på, om, at det er rigtig godt, at man giver mulighed for, at besætningsmedlemmer får større mulighed for at give oplysninger om forhold på de skibe, der anløber de danske havne, at de får mulighed for at give dem, uden at oplysninger om deres identitet videregives til skibets fører, reder eller andre. Det tror vi kan være et godt og nyttigt redskab i forhold til at sikre miljøet bedre i forbindelse med de her skibes anløb af danske havne.

Vi synes også, det er godt, at man gør en indsats mod luftforureningen ved at muliggøre udstedelse af anløbsforbud på basis af et forbud eller påbud, sådan at man får strammet reglerne en lille smule op på det her område og får nogle bedre redskaber. Det tror vi også er meget godt og nyttigt. Det vil også gøre, at man sikrer, at vi også fremadrettet kan være sikre på, at vi kan have mulighed for at udstede de nødvendige påbud og forbud, der skal bruges i forhold til de der skibe, for det er fuldstændig rigtigt, at som udviklingen har været inden for rederivirksomhed og inden for skibstransporten, kommer der rigtig mange skibe til Danmark fra lande, hvor man kan sige at kontrolforanstaltningerne ikke er så udviklede og miljøbevidstheden ikke er så udviklet, som det er lykkedes at sikre at den er blevet i Danmark. Måske er det faktisk en af grundene til, at rederne har valgt at udstyre deres skibe med præcis det flag, de har valgt, nemlig for at forsøge at undgå besværlige regler, miljøregler og andre regler. Og der er det selvfølgelig vigtigt, at man har effektiv mulighed for at udøve kontrol i Danmark og i de danske havne.

Jeg kan sige, at der er en lang række andre udmærkede initiativer, man kunne tage i forbindelse med skibsfarten for at mindske skibsfartens forurening, også elementer i forhold til at sikre bedre forhold i havneområdet. Jeg vil bare som et enkelt element nævne, at man jo må arbejde hen i retning af, at elforsyningen på skibene, når de ligger i havnene, faktisk stammer fra land og ikke produceres via nogle maskiner, der kører, og som både støjer og forurener ekstremt meget. Det er jo en af de ting, vi diskuterer, og jeg tror, at det vil blive en af de næste opgaver, vi skal tage på os. Det gør jo ikke noget, hvis vi engang imellem er sådan en lille smule foran EU i vores lovgivning. Det må vi jo gerne være, så vi kan virke lidt inspirerende på det store fællesskab. Jeg er sikker på, at den regering, vi har nu, gerne vil fremstå som en inspirerende kraft i det europæiske samarbejde, og hvis miljøet i havnene kunne være et element, så kunne det jo også være meget godt, fordi det måske er en af de opgaver, som er overkommelig, og hvor man kan forsøge at opnå nogle resultater.

Men Enhedslisten er positiv over for det her lovforslag og ser frem til, at det kan gå rimelig glat igennem udvalgsarbejdet.

Kl. 11:27

Formanden:

Tak. Hr. Villum Christensen som ordfører for Liberal Alliance.

Kl. 11:27

(Ordfører)

Villum Christensen (LA):

Tak for det. Først tror jeg, at jeg vil lykønske Miljøministeriet med den levetidsforlængelse, som blev udstedt fra Enhedslisten. Det er normalt noget, man anvender i forbindelse med kampfly og tog, men nu altså også Miljøministeriet.

Jeg skal ellers ikke forlænge debatten ud over sige, at vi sagtens kan følge ideen om at tilbageholde skibe med udenlandsk flag, når disse ikke overholder påbud, som er udstedt af havnemyndighederne. Vi noterer os også, at der ved den valgte implementering af havnestatskontroldirektivet stort set ikke er bemærkninger fra de høringsberettigede. Sportsfiskerforbundet er endog særdeles positive over for forslaget, og også de omtalte fortrolighedsbestemmelser, som kan medvirke til, at informationerne kommer frem via whistleblowere, som vi hørte det fra De Radikale. Som sagt støtter vi forslaget.

Kl. 11:28

Formanden:

Tak til ordføreren. Fru Benedikte Kiær som konservativ ordfører.

Kl. 11:28

(Ordfører)

Benedikte Kiær (KF):

Vi står her med et lovforslag, der indeholder en række ændringer af havmiljøloven, der dermed sikrer, at vi kan gennemføre EU's havnestatskontroldirektiv. Det drejer sig f.eks. om, at man kan tilbageholde skibe, der ikke overholder havmiljøloven, og det drejer sig også om, at man kan udstede et forbud mod anløb af danske havne til skibe med udenlandsk flag, skibe, som ikke følger påbud udstedt af havnestatskontrolmyndigheden. Derudover indeholder det en række andre ændringer, som samlet set er rigtig fornuftige, og som er med til at beskytte vores havmiljø.

Så fra konservativ side kan vi støtte dette forslag.

Kl. 11:29

Formanden:

Tak for det. Miljøministeren.

Kl. 11:29

Miljøministeren (Ida Auken):

Jeg vil gerne takke for den positive modtagelse af lovforslaget, som jo først og fremmest har til formål at gennemføre dele af EU's direktiv om havnestatskontrol i havmiljøet, havmiljøloven, og så selvfølgelig at passe rigtig godt på vores alle sammens havmiljø.

Direktivet og lovforslaget bidrager til en ensartet og effektiv håndhævelse i hele EU af de miljøkrav, som gælder internationalt for skibe. Lovforslaget sikrer, at skibe, der anløber danske havne, kan kontrolleres for, at de overholder vigtige internationale miljøkonventioner, og at overtrædelser kan sanktioneres ved sejladsforbud og anløbsforbud. Det gælder bl.a. kravene om skibes udledning af svovl, som bidrager væsentligt til luftforureningen, skibes udledninger af urenset ballastvand, som er en alvorlig trussel mod biodiversiteten i havene, og behandlingen af skibe med antibegroningsmidler, som også skader havmiljøet. Det kommer også til at gælde kommende internationale regler, som beskytter havmiljøet.

En skrappere håndhævelse af reglerne kan vi fra dansk side kun være positive over for, først og fremmest fordi vi sikrer en bedre beskyttelse af miljøet på havet, og derudover får den danske handelsflåde alt andet lige en konkurrencefordel, når nettet strammes om skibe fra søfartsnationer, hvor miljøstandarden ikke er så høj som herhjemme. For at sikre, at relevante oplysninger om forholdene på skibene videregives til tilsynsmyndigheden, indeholder forslaget også helt i overensstemmelse med direktivet en beskyttelse af besætningsmedlemmers identitet, så de kan videregive oplysningerne fortroligt. Forslaget ligger i god forlængelse af de initiativer, der allerede er iværksat for at beskytte havmiljøet. Det gælder bl.a. ændringen af havmiljøloven fra maj i år, som et enigt Folketing vedtog, og som vil gennemføre dele af ballastvandkonventionen i havmiljøloven.

Med disse ord ser jeg frem til en god og konstruktiv videre behandling af lovforslaget.

Kl. 11:31

Formanden:

Tak til ministeren. Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Miljøudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.


Kl. 11:31

Formanden:

Der er ikke mere at foretage i dette møde.

Folketingets næste møde afholdes på mandag, den 21. november 2011, 13.00, hvor der kun vil være anmeldelser.

Jeg henviser til den dagsorden, der fremgår af Folketingets hjemmeside. Jeg skal i øvrigt henvise til ugeplanen, der vil komme til at fremgå af Folketingets hjemmeside, så snart den foreligger senere i dag.

Mødet er hævet. (Kl. 11:32).