104. møde (2. udgave) - Onsdag den 1. juni 2011 kl. 9.00

104. møde

Onsdag den 1. juni 2011 kl. 9.00

Dagsorden

1) Indstilling fra Udvalget til Valgs Prøvelse:

Godkendelse af stedfortræder som midlertidigt medlem af Folketinget for Malou Aamund (V).

2) Fortsættelse af forespørgsel nr. F 42 [afstemning]:

Forespørgsel til socialministeren om mennesker med handicap.

Af Line Barfod (EL) m.fl.

(Anmeldelse 12.05.2011. Fremme 17.05.2011. Forhandling 30.05.2011. Forslag til vedtagelse nr. V 71 af Line Barfod (EL), René Skau Björnsson (S), Anne Baastrup (SF), Anne Marie Geisler Andersen (RV), Per Ørum Jørgensen (KD) og Christian H. Hansen (UFG). Forslag til vedtagelse nr. V 72 af Anne-Mette Winther Christiansen (V), Tina Petersen (DF), Vivi Kier (KF) og Villum Christensen (LA)).

3) 3. behandling af lovforslag nr. L 197:

Forslag til lov om behandling af personoplysninger ved driften af den statslige varslingstjeneste for internettrusler m.v.

Af videnskabsministeren (Charlotte Sahl-Madsen).

(Fremsættelse 27.04.2011. 1. behandling 06.05.2011. Betænkning 26.05.2011. 2. behandling 30.05.2011. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling).

4) 3. behandling af lovforslag nr. L 173:

Forslag til lov om ændring af lov om taxikørsel m.v. (Tilladelser til offentlig servicetrafik og krav til beklædning af førere af taxier).

Af transportministeren (Hans Christian Schmidt).

(Fremsættelse 23.03.2011. 1. behandling 01.04.2011. Betænkning 26.05.2011. 2. behandling 30.05.2011. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling. Ændringsforslag nr. 1-3 af 30.05.2011 til 3. behandling af transportministeren (Hans Christian Schmidt)).

5) 3. behandling af lovforslag nr. L 176:

Forslag til lov om ændring af lov om regionernes finansiering. (Ændret kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet).

Af indenrigs- og sundhedsministeren (Bertel Haarder).

(Fremsættelse 30.03.2011. 1. behandling 07.04.2011. Betænkning 19.05.2011. 2. behandling 26.05.2011. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling. Ændringsforslag nr. 1 af 27.05.2011 til 3. behandling af indenrigs- og sundhedsministeren (Bertel Haarder). Ændringsforslag nr. 2 og 3 af 30.05.2011 til 3. behandling af indenrigs- og sundhedsministeren (Bertel Haarder)).

6) 3. behandling af lovforslag nr. L 169:

Forslag til lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter.

Af indenrigs- og sundhedsministeren (Bertel Haarder).

(Fremsættelse 17.03.2011. 1. behandling 31.03.2011. Betænkning 26.05.2011. 2. behandling 30.05.2011. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling).

7) 3. behandling af lovforslag nr. L 190:

Forslag til lov om ændring af sundhedsloven. (Registrering af og tilsyn med visse private sygehuse, klinikker og praksis).

Af indenrigs- og sundhedsministeren (Bertel Haarder).

(Fremsættelse 13.04.2011. 1. behandling 26.04.2011. Betænkning 26.05.2011. 2. behandling 30.05.2011).

8) 3. behandling af lovforslag nr. L 182:

Forslag til lov om ændring af straffeloven. (Ændring af racismeparagraffen).

Af Søren Krarup (DF) m.fl.

(Fremsættelse 30.03.2011. 1. behandling 03.05.2011. Betænkning 26.05.2011. 2. behandling 30.05.2011).

9) 3. behandling af lovforslag nr. L 136:

Forslag til lov om ændring af lov om erstatningsansvar og lov om arbejdsskadesikring. (Tidspunktet for ophør af krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste m.v.).

Af justitsministeren (Lars Barfoed).

(Fremsættelse 09.02.2011. 1. behandling 04.03.2011. Betænkning 19.05.2011. 2. behandling 27.05.2011. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling).

10) 3. behandling af lovforslag nr. L 138:

Forslag til lov om ændring af lov om dyreforsøg og lov om kloning og genmodificering af dyr m.v. (Gennemførelse af nyt dyreforsøgsdirektiv m.v.).

Af justitsministeren (Lars Barfoed).

(Fremsættelse 09.02.2011. 1. behandling 01.03.2011. Betænkning 26.05.2011. 2. behandling 30.05.2011).

11) 3. behandling af lovforslag nr. L 174:

Forslag til lov om ændring af straffeloven. (Udvidelse af »noget for noget-ordningen« om tidlig prøveløsladelse af dømte m.v.).

Af justitsministeren (Lars Barfoed).

(Fremsættelse 30.03.2011. 1. behandling 15.04.2011. Betænkning 19.05.2011. 2. behandling 30.05.2011. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling).

12) 3. behandling af lovforslag nr. L 193:

Forslag til lov om ægtefælleskifte m.v.

Af justitsministeren (Lars Barfoed).

(Fremsættelse 15.04.2011. 1. behandling 28.04.2011. Betænkning 26.05.2011. 2. behandling 30.05.2011. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling).

13) 3. behandling af lovforslag nr. L 201:

Forslag til lov om ændring af retsplejeloven og lov om retsafgifter. (Forhøjelse af beløbsgrænse for den forenklede inkassoproces m.v.).

Af justitsministeren (Lars Barfoed).

(Fremsættelse 29.04.2011. 1. behandling 05.05.2011. Betænkning 26.05.2011. 2. behandling 30.05.2011).

14) 3. behandling af lovforslag nr. L 202:

Forslag til lov om ændring af lov om pas til danske statsborgere m.v. og udlændingeloven. (Fingeraftryk i pas m.v.).

Af justitsministeren (Lars Barfoed).

(Fremsættelse 29.04.2011. 1. behandling 05.05.2011. Betænkning 26.05.2011. 2. behandling 30.05.2011. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling).

15) 3. behandling af lovforslag nr. L 177:

Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljø. (Risikobaseret tilsyn, differentierede bøder m.v.).

Af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg).

(Fremsættelse 30.03.2011. 1. behandling 26.04.2011. Betænkning 25.05.2011. 2. behandling 30.05.2011).

16) Eventuelt: 3. behandling af lovforslag nr. L 178:

Forslag til lov om ændring af barseludligningsloven. (Udskydelse af revisionsfristen).

Af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg).

(Fremsættelse 30.03.2011. 1. behandling 12.04.2011. Betænkning 25.05.2011. 2. behandling 30.05.2011. Tillægsbetænkning 31.05.2011).

17) Eventuelt: 3. behandling af lovforslag nr. L 187:

Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., integrationsloven og forskellige andre love. (Skærpet kontrol med udbetaling af offentlige forsørgelsesydelser, sanktioner for uberettiget modtagelse af ydelser under ophold i udlandet m.v.).

Af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg).

(Fremsættelse 06.04.2011. 1. behandling 12.04.2011. Betænkning 27.05.2011. 2. behandling 30.05.2011. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling. Tillægsbetænkning 31.05.2011).

18) Eventuelt: 3. behandling af lovforslag nr. L 188:

Forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond og forskellige skattelove. (Udvidelse af ATP's og LD's investeringsmuligheder og ophævelse af en række SP-regler m.v.).

Af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg).

(Fremsættelse 06.04.2011. 1. behandling 12.04.2011. Betænkning 25.05.2011. 2. behandling 30.05.2011. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling. Tillægsbetænkning 31.05.2011).

19) 3. behandling af lovforslag nr. L 172:

Forslag til lov om ændring af lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (Tilpasninger med henblik på at modvirke utilsigtet anvendelse af godtgørelsesordningen, tilpasninger på grund af digitalisering m.v.).

Af undervisningsministeren (Troels Lund Poulsen).

(Fremsættelse 23.03.2011. 1. behandling 31.03.2011. Betænkning 24.05.2011. 2. behandling 30.05.2011. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling).

20) 3. behandling af lovforslag nr. L 207:

Forslag til lov om ændring af folkeoplysningsloven. (Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab, kommunal folkeoplysningspolitik, øget brugerinddragelse m.v.).

Af undervisningsministeren (Troels Lund Poulsen).

(Fremsættelse 29.04.2011. 1. behandling 10.05.2011. Betænkning 26.05.2011. 2. behandling 30.05.2011. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling).

21) Eventuelt: 3. behandling af lovforslag nr. L 208:

Forslag til lov om ændring af ligningsloven, kildeskatteloven og lov om hjemmeservice. (Forsøgsordning med fradrag for hjælp og istandsættelse i hjemmet).

Af skatteministeren (Peter Christensen).

(Fremsættelse 19.05.2011. 1. behandling 24.05.2011. Betænkning 27.05.2011. 2. behandling 30.05.2011. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling. Tillægsbetænkning 30.05.2011).

22) 3. behandling af lovforslag nr. L 203:

Forslag til lov om ændring af lov om statens byggevirksomhed m.v. (Udvidelse af lovens anvendelsesområde til også at omfatte regioners og kommuners byggevirksomhed).

Af økonomi- og erhvervsministeren (Brian Mikkelsen).

(Fremsættelse 29.04.2011. 1. behandling 05.05.2011. Betænkning 17.05.2011. (Omtrykt). 2. behandling 27.05.2011).

23) 3. behandling af lovforslag nr. L 160:

Forslag til lov om ændring af lov om markedsføring og om ophævelse af lov om Forbrugerforum. (Ophævelse af specialforbuddene mod rabatkuponer og købsbetingede konkurrencer, ophævelse af bestemmelsen om organiseret rabat, fastsættelse af regler om Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens gennemførelse og offentliggørelse af sammenlignende test samt anvendelse af anonym informationsindsamling m.v.).

Af økonomi- og erhvervsministeren (Brian Mikkelsen).

(Fremsættelse 02.03.2011. 1. behandling 22.03.2011. Betænkning 24.05.2011. 2. behandling 27.05.2011. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling. Tillægsbetænkning 30.05.2011).

24) 3. behandling af lovforslag nr. L 180:

Forslag til lov om ændring af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder og lov om finansiel virksomhed. (Tilsyn med visse omdannede tidligere finansielle virksomheder, krav til ledelsen af sparekassefonde, ændring af stemmeretsbegrænsninger m.v.).

Af økonomi- og erhvervsministeren (Brian Mikkelsen).

(Fremsættelse 30.03.2011. 1. behandling 07.04.2011. Betænkning 26.05.2011. 2. behandling 27.05.2011. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling. Ændringsforslag nr. 1 og 2 af 30.05.2011 til 3. behandling af økonomi- og erhvervsministeren (Brian Mikkelsen)).

25) 3. behandling af lovforslag nr. L 181:

Forslag til lov om ændring af lov om Vækstfonden. (Ændring af Vækstfondens formål og tilpasning af vækstkautionsordningen).

Af økonomi- og erhvervsministeren (Brian Mikkelsen).

(Fremsættelse 30.03.2011. 1. behandling 07.04.2011. Betænkning 26.05.2011. 2. behandling 27.05.2011. Tillægsbetænkning 30.05.2011).

26) 3. behandling af lovforslag nr. L 189:

Forslag til lov om ændring af lov om skibes besætning, lov om beskatning af søfolk, sømandsloven, lov om Handelsflådens Velfærdsråd og lov om sikkerhed til søs. (Justering af muligheden for at tillade, at skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister kan føres af en person, som ikke har dansk indfødsret eller er omfattet af EU/EØS-reglerne om fri bevægelighed, etablering af et udenrigsfradrag for visse danske søfarende, økonomisk beskyttelse af efterladte søfarende, gennemførelse af ændringsprotokollen til SUA-konventionen m.v.).

Af økonomi- og erhvervsministeren (Brian Mikkelsen).

(Fremsættelse 07.04.2011. 1. behandling 15.04.2011. Betænkning 26.05.2011. 2. behandling 27.05.2011. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling).

27) 3. behandling af lovforslag nr. L 191:

Forslag til lov om næring.

Af økonomi- og erhvervsministeren (Brian Mikkelsen).

(Fremsættelse 13.04.2011. 1. behandling 05.05.2011. Betænkning 24.05.2011. 2. behandling 27.05.2011).

28) 3. behandling af lovforslag nr. L 204:

Forslag til lov om ændring af lov om håndhævelse af udbudsreglerne m.v. og lov om indhentning af tilbud på visse offentlige og offentligt støttede kontrakter. (Effektivisering af sagsbehandlingen i Klagenævnet for Udbud m.v.).

Af økonomi- og erhvervsministeren (Brian Mikkelsen).

(Fremsættelse 29.04.2011. 1. behandling 05.05.2011. Betænkning 26.05.2011. 2. behandling 27.05.2011. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling. Tillægsbetænkning 30.05.2011).

29) 3. behandling af lovforslag nr. L 205:

Forslag til lov om ændring af lov om kommuners udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder og kommuners og regioners deltagelse i selskaber. (Udvidelse af visse dispensationsmuligheder med henblik på at styrke private virksomheders muligheder for eksport, f.eks. af sundheds- og velfærdsløsninger).

Af økonomi- og erhvervsministeren (Brian Mikkelsen).

(Fremsættelse 29.04.2011. 1. behandling 05.05.2011. Betænkning 26.05.2011. 2. behandling 27.05.2011. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling. Ændringsforslag nr. 1 af 30.05.2011 til 3. behandling af økonomi- og erhvervsministeren (Brian Mikkelsen)).

30) 3. behandling af lovforslag nr. L 206:

Forslag til lov om ændring af lov om garantifond for indskydere og investorer, lov om finansiel stabilitet og ligningsloven. (Indførelse af »medgiftsordning« for nødlidende pengeinstitutter).

Af økonomi- og erhvervsministeren (Brian Mikkelsen).

(Fremsættelse 29.04.2011. 1. behandling 13.05.2011. Betænkning 24.05.2011. 2. behandling 27.05.2011. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling).

31) Eventuelt: 3. behandling af lovforslag nr. L 168:

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven og lov om ægteskabs indgåelse og opløsning. (Reform af ægtefællesammenføringsreglerne m.v.).

Af integrationsministeren (Søren Pind).

(Fremsættelse 17.03.2011. 1. behandling 12.04.2011. Betænkning 24.05.2011. 2. behandling 26.05.2011. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling. Tillægsbetænkning 31.05.2011).

32) 3. behandling af lovforslag nr. L 192:

Forslag til lov om indfødsrets meddelelse.

Af integrationsministeren (Søren Pind).

(Fremsættelse 15.04.2011. 1. behandling 10.05.2011. Betænkning 19.05.2011. 2. behandling 26.05.2011).

33) 2. (sidste) behandling af beslutningsforslag nr. B 60:

Forslag til folketingsbeslutning om opsigelse af FN's konvention om begrænsning af statsløshed.

Af Søren Krarup (DF) m.fl.

(Fremsættelse 18.01.2011. 1. behandling 04.03.2011. Betænkning 05.05.2011).

34) 2. (sidste) behandling af beslutningsforslag nr. B 117:

Forslag til folketingsbeslutning om at forbedre tilbuddene på landets voldtægtscentre.

Af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) m.fl.

(Fremsættelse 01.04.2011. 1. behandling 26.05.2011. Betænkning 30.05.2011).

35) 2. (sidste) behandling af beslutningsforslag nr. B 25:

Forslag til folketingsbeslutning om sociale klausuler om lærlinge og elever i statens udbud.

Af Karsten Hønge (SF) og Christine Antorini (S) m.fl.

(Fremsættelse 19.11.2010. 1. behandling 18.01.2011. Betænkning 24.05.2011).

36) 2. (sidste) behandling af beslutningsforslag nr. B 26:

Forslag til folketingsbeslutning om sociale klausuler om lærlinge og elever i bolig- og pensionsselskabers byggeri.

Af Karsten Hønge (SF) og Christine Antorini (S) m.fl.

(Fremsættelse 19.11.2010. 1. behandling 18.01.2011. Betænkning 24.05.2011).

37) 2. (sidste) behandling af beslutningsforslag nr. B 139:

Forslag til folketingsbeslutning i henhold til grundlovens § 47 med hensyn til statsregnskabet for finansåret 2009.

Af Finansudvalget.

(Fremsættelse i betænkning fra Finansudvalget 19.05.2011. 1. behandling 30.05.2011).

Kl. 09:00

Meddelelser fra formanden

Formanden:

Mødet er åbnet.

Økonomi- og erhvervsministeren (Brian Mikkelsen) har meddelt mig, at han ønsker i henhold til forretningsordenens § 19, stk. 4, at give Folketinget en skriftlig

Redegørelse om erhvervsstøtte 2011.

(Redegørelse nr. R 20).

Eksemplarer vil blive omdelt, og redegørelsen vil fremgå af www.folketingstidende.dk .

Økonomi- og erhvervsministeren (Brian Mikkelsen) har endvidere meddelt mig, at han ønsker i henhold til forretningsordenens § 19, stk. 4, at give Folketinget en skriftlig

Redegørelse om erhvervslivet og Reguleringen 2009/2010.

(Redegørelse nr. R 21).

Eksemplarer vil også her blive omdelt, og redegørelsen vil fremgå af www.folketingstidende.dk.

Medlem af Folketinget Malou Aamund (V) har meddelt mig, at hun nedlægger sit hverv som medlem af Folketinget fra og med den 5. juni 2011.

Kl. 09:00

Samtykke til behandling

Formanden:

Så kan jeg oplyse, at de sager, der er opført under punkterne 16, 17, 18, 21 og 31 på dagens dagsorden, kun med Tingets samtykke kan behandles i dette møde. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg samtykket som givet.

Det er sket.

Det første punkt på dagsordenen er:

1) Indstilling fra Udvalget til Valgs Prøvelse:

Godkendelse af stedfortræder som midlertidigt medlem af Folketinget for Malou Aamund (V).

Kl. 09:01

Forhandling

Formanden:

Fra Udvalget til Valgs Prøvelse har jeg modtaget indstilling om, at 1. stedfortræder for Ny Alliance i Nordsjællands Storkreds, Niels Høiby, godkendes som ordinært medlem af Folketinget fra og med den 5. juni 2011, hvor Malou Aamund nedlægger sit mandat.

Der er ingen, der beder om ordet, og så går vi til afstemning.

Kl. 09:01

Afstemning

Formanden:

Vi stemmer om udvalgets indstilling, og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte 116 (V, S, DF, SF, KF, RV, EL og LA), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.

Udvalgets indstilling er vedtaget enstemmigt.

Det næste punkt på dagsordenen er:

2) Fortsættelse af forespørgsel nr. F 42 [afstemning]:

Forespørgsel til socialministeren om mennesker med handicap.

Af Line Barfod (EL) m.fl.

Kl. 09:02

Afstemning

Formanden:

Forhandlingen er sluttet, og vi går her til afstemning om de stillede forslag til vedtagelse. Der foreligger to forslag.

Der stemmes først om forslag til vedtagelse nr. V 72 af Anne-Mette Winther Christiansen (V), Tina Petersen (DF), Vivi Kier (KF) og Villum Christensen (LA), og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte 60 (V, DF, KF og LA), imod stemte 52 (S, SF, RV og EL), hverken for eller imod stemte 0.

Forslag til vedtagelse nr. V 72 er vedtaget.

Herefter er forslag til vedtagelse nr. V 71 af Line Barfod (EL), René Skau Björnsson (S), Anne Baastrup (SF), Anne Marie Geisler Andersen (RV), Per Ørum Jørgensen (KD) og Christian H. Hansen (UFG) bortfaldet.

Dermed er forespørgslen afsluttet.

Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 3. behandling af lovforslag nr. L 197:

Forslag til lov om behandling af personoplysninger ved driften af den statslige varslingstjeneste for internettrusler m.v.

Af videnskabsministeren (Charlotte Sahl-Madsen).

(Fremsættelse 27.04.2011. 1. behandling 06.05.2011. Betænkning 26.05.2011. 2. behandling 30.05.2011. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling).

Kl. 09:03

Forhandling

Formanden:

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Da der ikke er nogen, der beder om ordet, går vi til afstemning.

Kl. 09:03

Afstemning

Formanden:

Vi stemmer om lovforslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte 111 (V, S, DF, SF, KF, RV, EL og LA), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er vedtaget og bliver sendt til statsministeren.

Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 3. behandling af lovforslag nr. L 173:

Forslag til lov om ændring af lov om taxikørsel m.v. (Tilladelser til offentlig servicetrafik og krav til beklædning af førere af taxier).

Af transportministeren (Hans Christian Schmidt).

Kl. 09:04

Forhandling

Formanden:

Forhandlingen drejer sig i første omgang om de stillede ændringsforslag.

Hr. Benny Engelbrecht som ordfører. Værsgo.

Kl. 09:04

(Ordfører)

Benny Engelbrecht (S):

Da i hvert fald det ene af ændringsforslagene er uden for betænkningen, skal jeg blot redegøre for årsagen til, at Socialdemokraterne ikke kan støtte det stillede ændringsforslag. Jeg vil bl.a. tillade mig at henvise til den henvendelse, der har været fra Dansk Industri den 31. maj, hvoraf det fremgår, at DI Transport er stærkt bekymret over konsekvenserne af det seneste ændringsforslag, der som nævnt er stillet i lovprocessens afsluttende fase. Som man skriver i henvendelsen, har der ikke været levnet mulighed for en gennemgribende analyse og konsultation om forslagets konsekvenser, og det finder Dansk Industri yderst betænkeligt. Der er en række udfordringer i forbindelse med dette lovforslag, som ikke er belyst i tilstrækkeligt omfang, og derfor vælger vi at undlade at stemme ved afstemningen om dette ændringsforslag. Som det fremgår af betænkningen, kan vi heller ikke støtte lovforslaget ved den endelige vedtagelse, selv om det ikke er den del af forhandlingerne, dette handler om.

Kl. 09:05

Formanden:

Det er ændringsforslagene, vi forhandler om her.

Først er det hr. Kristian Pihl Lorentzen. Jeg kan se på skærmen, at hr. Per Clausen og hr. Morten Østergaard også har markeret, at de ønsker ordet. Det er en fejl, ikke? Er det det hver gang, eller er det kun her? (Munterhed). O.k.

Hr. Kristian Pihl Lorentzen. Værsgo.

Kl. 09:06

(Ordfører)

Kristian Pihl Lorentzen (V):

Tak. Venstre anbefaler, at vi støtter det her ændringsforslag, som har til formål at skabe en rimelig overgangsordning, således at indgåede kontrakter med henblik på offentlig servicekørsel bliver honoreret, og således at vi også honorerer afgivne bindende bud på kørsel rundtomkring. Vi anbefaler, at man støtter ændringsforslaget her, der er uden for betænkning.

Kl. 09:06

Formanden:

Tak. Og så er det fru Henriette Kjær som ordfører.

Kl. 09:06

(Ordfører)

Henriette Kjær (KF):

Jeg undrer mig bare i mit stille sind over, at Socialdemokraterne ikke kan støtte ændringsforslaget. Man kan mene meget om forslaget i sin helhed, men lige præcis ændringsforslaget er jo med til at sikre, at der kommer en ordentlig overgangsordning, således at de biler, der kører på EP-tilladelser, kan fortsætte en indgået kontrakt. Det undrer mig, at man ikke kan støtte den ændring, og jeg kunne godt tænke mig en nærmere forklaring på, hvorfor man lige præcis ikke kan støtte et ændringsforslag, der er med til at gøre livet lettere for en erhvervsgruppe, som godt nok nu bliver stillet over for nogle skrappere krav, men som dog vil kunne køre efter de nugældende regler med de allerede indgåede kontrakter, som er tegnet inden for en vis periode.

Kl. 09:07

Formanden:

Så er det hr. Johs. Poulsen som ordfører. Værsgo.

Kl. 09:07

(Ordfører)

Johs. Poulsen (RV):

Også Det Radikale Venstre ønsker at undlade at stemme til ændringsforslaget uden for betænkningen, og jeg må sige, at når fru Henriette Kjær siger, at hun i sit stille sind undrer sig – så blev det ikke helt så stille, da det var fra Folketingets talerstol, hun undrede sig, men skidt nu med det – skulle hun måske blive ved med at undre sig i sit stille sind, for det er jo ikke så mærkeligt, at vi undlader at stemme til ændringsforslaget, som jo sammen med det samlede lovforslag må betegnes som en form for lovsjusk.

Virkeligheden er jo, at vi selv inden for de sidste par døgn har fået masser af henvendelser fra selskaber og virksomheder og taxavognmænd og busvognmænd, som påpeger, at de selv med det ændringsforslag, der ligger, bringes man i en situation, hvor en lang række af dem ikke kan køre videre på det grundlag, de rent faktisk er startet på, og de har ikke engang en chance for at få afskrevet det materiel, de har indkøbt. De har altså ikke nogen muligheder for på anstændig vis at komme ud af deres forretning. Det har man ikke fra VKO’s side villet give anledning til overhovedet at blive belyst; man har ikke villet give anledning til, at det blev sendt i høring, og at der blev snakket fornuftigt om det.

Så jeg tror egentlig, at fru Henriette Kjær skulle blive ved med at undre sig i sit stille sind, for det er ikke rart at få lagt for dagen, hvad der rent faktisk foregår.

Kl. 09:08

Formanden:

Tak til hr. Johs. Poulsen. Så er det fru Anne Baastrup som ordfører.

Kl. 09:08

(Ordfører)

Anne Baastrup (SF):

Jeg har siddet i Folketinget i snart 16-17 år, og jeg har siddet i mange tunge udvalg, men jeg har aldrig nogen sinde oplevet mage til lovsjusk. Det, vi har været udsat for, er fantastisk. Vi ved godt, vi bliver kørt over af VKO, og det er vi efterhånden vant til, men den her måde, hvorpå man behandler et lovforslag, der har stor betydning for nogle dele af erhvervslivet, er bare ikke i orden. Vi vælger så at undlade at stemme, men jeg synes godt nok, at et parti som Venstre og et parti som De Konservative burde genoverveje deres relationer til dansk erhvervsliv. Det her er bare ekstraordinær pinligt!

Kl. 09:09

Formanden:

Så er det hr. Kim Christiansen som ordfører. Hvis man ønsker korte bemærkninger, skal man gøre opmærksom på det, også fra ordførerbordet, for ellers sidder man som ordfører.

Hr. Kim Christiansen som ordfører.

Kl. 09:09

(Ordfører)

Kim Christiansen (DF):

Det er fantastisk at skulle lægge øre til venstrefløjens synspunkter i dag, bl.a. fru Anne Baastrups udsagn om lovsjusk. Det her lovforslag har været undervejs i ¾ år, og det kan man vel næppe kalde lovsjusk. At SF så måske ikke har deltaget konstruktivt i udformningen af lovforslaget, er jo i hvert fald hverken V, K eller O’s fortjeneste eller skyld for den sags skyld. I 3F’s fagblad, som man må formode er både SF og Socialdemokratiets talerør, harcelerer S og SF: Stop for transportkaos. Man appellerer her til at få stoppet EP-tilladelserne af hensyn til det skrantende taxierhverv. Så er det bare, jeg som ordfører godt kan undre mig over, at den her pludselige åbenbaring rammer hr. Benny Engelbrecht, som åbenbart er i fuldstændig modstrid med sin trafikordfører, hr. Magnus Heunicke, og Socialistisk Folkepartis ordfører, fru Anne Baastrup. Hvordan kan det være, at man lige pludselig har set lyset og synes, at det nu nærmest er en katastrofe, at vi vedtager en lov, som jo netop sikrer, at vi også har taxabetjening i yderområderne?

Så har der været nogle bekymringer med hensyn til dem, der har etableret virksomheder på baggrund af EP-tilladelser, men der kommer ministeren jo netop i dag med et ændringsforslag, som gør, at vi sikrer en overgangsordning. Vi går ikke ud og eksproprierer nogen virksomheder, vi laver en ordning, der er acceptabel, så folk kan få tid og ro til at afvikle deres virksomhed eller udvide den eller udbygge den på andre områder. Så jeg synes altså, det er meget hult, når man i pressen siger en ting, men heroppe på talerstolen siger det diametralt modsatte.

Kl. 09:11

Formanden:

Når jeg lige her havde en ordveksling med folketingssekretæren, skyldtes det, at det nok bliver svært at adskille ændringsforslagene fra hovedforslaget, så vi tager debatten her under et.

Fru Anne Baastrup for en kort bemærkning til hr. Kim Christiansen.

Kl. 09:11

Anne Baastrup (SF):

Jeg kan betro hr. Kim Christiansen, at det her lovforslag blev fremsat den 23. marts. Under førstebehandlingen var det tydeligt, at der ikke var flertal for det. Jeg bad om at få en høring, hvor trafikselskaber, regioner, kommuner, Dansk Taxi Råd og busvognmændene i fællesskab kunne finde ud af, hvad den rigtige løsning var, fordi der jo ikke var et flertal bag. Det ville flertallet i udvalget ikke være med til, og så troede vi jo alle, at det skulle oversomre. Så kommer hr. Kim Christiansen med et par ændringsforslag. Så sker der lidt ovre hos transportministeren, så kommer han med et ændringsforslag. Så var det jo meningen, at der skulle afgives betænkning, men så bad jeg om at få en timeout, fordi dele af dette ændringsforslag var et forslag, jeg selv var kommet med. I den her timeout fandt man ud af, at det i virkeligheden handlede om ekspropriation, hvis det var blevet vedtaget i den form uden en overgangsordning. Så kom der et ændringsforslag, som skulle tage højde for det. Det ændringsforslag var ikke godt nok. Så kommer der et nyt.

Hvad er årsagen til, at vi ikke kan lade det her oversomre? Hvad er årsagen til, at vi ikke kan lade erhvervslivet i fællesskab med kommuner, trafikselskaber og regioner finde ud af, hvordan vi skal løse denne konflikt? Hvad er grunden til det her hastværk?

Kl. 09:13

Formanden:

Hr. Kim Christiansen for en kort bemærkning.

Kl. 09:13

Kim Christiansen (DF):

Jeg vil bare minde fru Anne Baastrup om, at det her lovforslag blev sendt i høring allerede i efteråret, så der har jo altså været god tid for kommuner, regioner, venstrefløjen og andre interessenter til at reagere på det her lovforslag og komme med gode konstruktive ideer til, hvordan vi får løst det fremadrettet. Den opgave har man åbenbart ikke taget alvorligt. Nu kommer man i ellevte time og tror, at man kan revolutionere hele verden, oven i købet i strid med det, man selv har udtalt til pressen. Så er det igen VKO, der har måttet sørge for at tage hånd om det her problem og sikre, at der er taxibetjening.

Der kommer altså ikke en EP-vogn, vil jeg sige til fru Anne Baastrup, og kører folk hjem fra konfirmationer eller fra fester lørdag nat. De lukker nemlig ned kl. 16.00, og så er arbejdsdagen slut. Derfor skal vi sikre, at der er et taxaerhverv, også i yderområderne, og det gør vi med det her lovforslag. Jeg synes bare, det er sørgeligt, at SF og Socialdemokratiet ikke vil deltage konstruktivt i at løse det problem, som vi andre nu tager hånd om.

Kl. 09:14

Formanden:

Fru Anne Baastrup for en kort bemærkning.

Kl. 09:14

Anne Baastrup (SF):

Mig bekendt behandler vi lovforslag her i Folketinget. Vi havde april måned til at behandle det. Der skete intet i Trafikudvalget, og så pludselig skulle det gå rigtig, rigtig hurtigt.

Det kan godt være, det er den rigtige løsning. Vi ved det bare ikke. Regionerne siger, at det kommer til at koste rigtig, rigtig mange penge. Vi får henvendelser fra busvognmænd, der siger, at de går konkurs. Hr. Kim Christiansen er bare ligeglad.

Det her er ikke ordentlig lovgivning. Der har ikke været en chance for folk til at reagere på det. Der har ikke været nogen som helst, der har haft mulighed for inden for de her – er det 2 dage? – til at komme med nogle ekstra forslag til, hvordan vi kan gøre det her. DI Transport foreslår, at vi lige tager det med ro, afbryder tredje behandling, tænker os rigtig godt om og så tager det op efter sommer. Hvad er grunden til det her hastværk? Jeg spørger bare, og jeg forstår det ikke.

Kl. 09:15

Formanden:

Hr. Kim Christiansen.

Kl. 09:15

Kim Christiansen (DF):

Nu er der tilsyneladende nogle, der skal bruge længere tid til at tænke, end andre. Vi har haft 3 måneder, hvor vi har arbejdet med det her lovforslag, siden det blev fremsat. For Dansk Folkeparti er 3 måneder rigelig tid til at få skabt en løsning for taxabranchen, og det har vi gjort med det her forslag.

Kl. 09:15

Formanden:

Så er det hr. Kristian Pihl Lorentzen som ordfører. Er der en kort bemærkning fra hr. Benny Engelbrecht? Ja. Så er der en kort bemærkning fra hr. Benny Engelbrecht til hr. Kim Christiansen.

Kl. 09:16

Benny Engelbrecht (S):

Jeg må altså anfægte hr. Kim Christiansens opfattelse af, hvad lang tid er. Først og fremmest må jeg korrigere, at det ikke var i efteråret, det var i sommer, at forslaget blev sendt i høring – det var allerede i august. Så fik det i øvrigt lov til at overvintre meget lang tid i Transportministeriets skuffe, inden det blev fremsat til behandling her i Folketinget.

Jeg vil gerne bede hr. Kim Christiansen om at forklare mig, hvor tit det sker, når et medlem af et udvalg her i Folketinget anmoder om, at man gennemfører en høring i forbindelse med et lovforslag, at et flertal i udvalget så vælger, at det ikke skal gennemføres. Og når vi står her i dag, og der bliver talt om lovsjusk fra Folketingets talerstol, så må jeg bare bede hr. Kim Christiansen om også at bekræfte, at vi i går, den 31. maj 2011, modtog en henvendelse fra Dansk Industri, som klart og tydeligt siger, at Dansk Industri Transport er stærkt bekymret over konsekvenserne af det seneste ændringsforslag, der som nævnt er fremsat i lovprocessens afsluttende fase. Der har således ikke været levnet mulighed for en gennemgribende analyse og konsultation om forslagets konsekvenser, og det finder vi yderst betænkeligt. Jeg går ikke ud fra, at hr. Kim Christiansen anser DI Transport for at være venstrefløj.

Kl. 09:17

Formanden:

Hr. Kim Christiansen.

Kl. 09:17

Kim Christiansen (DF):

Til det sidste vil jeg sige, at jeg aldrig nogen sinde håber, at Dansk Industri vil synke så dybt. Nu nævner hr. Benny Engelbrecht, at vi har afvist en høring. Det er jo ikke korrekt. Vi sad i udvalget og blev stille og roligt enige om, at tiden måske ikke var til høring, men at vi i stedet for afholdt et lukket samråd. Det ved jeg i hvert fald at Socialistisk Folkepartis ordfører, fru Anne Baastrup, kan bekræfte. Det er ikke sandt, vil jeg sige til hr. Benny Engelbrecht, at vi har afvist en høring. Det var noget, vi blev enige om i udvalget i fred og fordragelighed. Ja, der er ikke så meget mere at sige til det. Jeg tror, der var et spørgsmål mere, men det har jeg fuldstændig svedt ud.

Kl. 09:18

Formanden:

Hr. Benny Engelbrecht, kort bemærkning.

Kl. 09:18

Benny Engelbrecht (S):

Hr. Kim Christiansen skal nok få chancen igen. Endnu en gang vil jeg nemlig gerne bede hr. Kim Christiansen om at bekræfte, at netop DI Transport har henvendt sig for at gøre opmærksom på, at der er alvorlige udfordringer, at der er elementer, som ikke har fået lov til at blive tilstrækkelig godt behandlet i lovprocessen, og så må jeg bare konstatere, at jeg ikke har den samme opfattelse af spørgsmålet om fred og fordragelighed. Det lyder lidt, som når far og mor skal forklare deres børn, at far og mor ikke skændes, de diskuterer bare, for jeg må indrømme, at den opfattelse, som jeg har af behandlingen af det forslag, som fru Anne Baastrup meget fornuftigt fremførte om at gennemføre en høring, er, at det blev afvist af et flertal i udvalget.

Kl. 09:19

Formanden:

Tak. Hr. Kim Christiansen.

Kl. 09:19

Kim Christiansen (DF):

Nu er der jo næppe noget overraskende i, at hr. Benny Engelbrecht og jeg kan have forskellige opfattelser af, hvad der somme tider foregår under møder og i øvrigt her i salen også. Det kan vel ikke overraske nogen. Men det er da korrekt, at vi har fået henvendelse fra Dansk Industri, vi har fået henvendelse fra rigtig mange i forbindelse med et lovforslag som dette, der berører rigtig mange mennesker. Vi har også lyttet til Danske Busvognmænd, vi har også lyttet til Dansk Industri, det er jo derfor, der kommer et ændringsforslag i dag, som sikrer en fornuftig overgangsordning for de virksomheder, således at vi ikke bringer nogen ud i en situation, hvor de er nødt til at gå konkurs, eller hvad man nu kunne forestille sig. Det er derfor, vi har det ændringsforslag i dag. Det sikrer netop den overgangsordning, som jo også Socialdemokratiet har efterlyst.

Så jeg forstår det slet ikke. Først fremsætter man et ønske om at få en overgangsordning, så laver vi en overgangsordning, og så synes man altså åbenbart, at man har et eller andet behov for at kritisere det, man selv har foreslået. Jeg finder det højst mærkværdigt.

Kl. 09:20

Formanden:

Så er det hr. Kristian Pihl Lorentzen som ordfører.

Kl. 09:20

(Ordfører)

Kristian Pihl Lorentzen (V):

Inden vi nu graver os ned i teknikaliteter i forbindelse med det her lovforslag, synes jeg, det er vigtigt at holde fast i det politiske, for L 173 er reelt en redningsaktion, der skal standse den omsiggribende taxidød, som drager hærgende hen over landet. Årsagen til den taxidød er ulige konkurrencevilkår imellem på den ene side taxitilladelser og på den anden side EP-tilladelser, jævnfør busloven. Og det er en taxidød, som specielt presser landdistrikterne rundtomkring i Danmark, hvor det efterhånden er håbløst at få en taxa, når man skal hjem en lørdag aften kl. 02.00.

Det er et kæmpeproblem, ikke alene er det en nedgradering af vores landdistrikter, og det skaber et land i dårligere balance, men det er også et problem, i forhold til at det genererer mere spirituskørsel, mere vold i nattelivet osv. Derfor er vi nødt til at handle. Vi er nødt til at bekæmpe de taxafri zoner.

Der er ingen tvivl om, at det er en vanskelig sag. Der er stærke, modstridende interesser i det her spørgsmål, og det er også det, der fremgår af høringssvarene. Derfor synes jeg, ministeren fortjener stor ros for at finde en balanceret løsning på det her, således at vi får skabt lige konkurrencevilkår imellem taxatilladelser og det, der svarer til EP-kørsel, og at der oven i købet kommer en rimelig overgangsordning.

Så hæfter jeg mig ved, at dem, der har kæmpet mest for, at vi skulle gøre noget i den her sag, jo er Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti. Det er således, at for godt et år siden var der en meget stor taxikonference i Nyborg med over 200 deltagere, og der sagde Socialdemokratiets ordfører, hr. Magnus Heunicke, ved den lejlighed, og jeg citerer:

Socialdemokraterne vil gøre op med EP-tilladelserne. Citat slut.

Det er da en melding, der vil noget, helt så langt er vi jo ikke gået med det her lovforslag. Der skal fortsat være mulighed for erhvervsmæssig personbefordring. Men det er klar tale, der vil noget: Man vil gøre op med EP-tilladelserne.

Socialistisk Folkeparti, som også har været heroppe og harcelere over det her lovforslag, har faktisk fremsat det forslag, som nu er indbygget i lovforslaget her, nemlig en til en-løsningen. Det fremsatte fru Anne Baastrup under et besøg på Fyn for kort tid siden, og det har vi så imødekommet.

Derfor er det da fantastisk, at vi her i dag skal opleve, at man i rød blok drager flygtende væk fra sin egen politik og pludselig harcelerer og kommer med alle mulige mærkelige påstande om lovsjusk. Jeg synes faktisk, det er dybt tragisk at opleve.

Det, der sker, når vi nu vedtager det her lovforslag, er, at vi stiller os på borgernes side. Vi sikrer, at der kan fås en taxa over hele landet, både i byen og på landet, og det synes jeg er det helt centrale i den her sag.

Kl. 09:23

Formanden:

Tak. Der er ønske om en kort bemærkning fra fru Anne Baastrup.

Kl. 09:23

Anne Baastrup (SF):

Jeg har aldrig lagt skjul på, at jeg syntes, det var en måde, man kunne løse problemet på. Men hr. Kristian Pihl Lorentzen er kommet med et ændringsforslag, der ændrer tingene fundamentalt for en meget stor erhvervsgruppe, 14 dage inden afslutningen på den her sæson.

At man ikke har overvejet, at der skal være en eller anden form for ikrafttrædelsesperiode, en overgangsperiode, at man ændrer på den overgangsperiode, fordi man pludselig kommer i tanke om noget, og at man ikke vil have en dialog med de forskellige berørte parter, således at man får en egentlig, seriøs, juridisk holdbar løsning, er lovsjusk. Det er lovsjusk, og det er hovedårsagen til, at vi ikke under nogen omstændigheder kan støtte det her forslag.

Jeg synes, det er så pinligt med det her forløb. Vi har haft måske tre eller fire møder, hvor det er blevet behandlet, og vi har fået afvist ønsker om høringer. Det her er bare ikke i orden. Jeg vil sige til hr. Kristian Pihl Lorentzen, at jeg synes, ordføreren burde skamme sig.

Kl. 09:24

Formanden:

Hr. Kristian Pihl Lorentzen.

Kl. 09:24

Kristian Pihl Lorentzen (V):

Jeg skammer mig slet ikke, tværtimod er jeg stolt over, at vi her løser et vigtigt problem, som kommer mange borgere rundtomkring i landet til gavn.

Desuden må jeg sige, at det da er rørende at opleve den pludselige omsorg, som Socialistisk Folkeparti har for erhvervslivet. Det er rørende. Jeg kunne ønske mig, at den omsorg blev udbredt til alle mulige andre aspekter, der vedrører erhvervslivet, i stedet for at man har 2020-planer om at dænge dem til med yderligere skatter. Men det har jeg noteret mig.

Vi finder bare i Venstre, at det er helt centralt, at vi sikrer en taxidækning i hele Danmark, både i byen og på landet, og jeg tror, der er mange rundtomkring, specielt i de tyndere befolkede egne af landet, der glæder sig til, at vi får vedtaget det her lovforslag.

Desuden er det jo forkert, når fru Anne Baastrup siger, at det kommer som en tyv om natten. Der er indbygget overgangsordninger, og det er det ændringsforslag, vi behandler her i dag. Det sikrer netop, at vi honorerer allerede indgåede kontrakter, og det sikrer også, at afgivne bud bliver honoreret.

Så derfor må jeg helt afvise talen om, at det her river gulvtæppet fuldstændig væk under de vognmænd, som har valgt at satse på EP.

Kl. 09:25

Formanden:

Fru Anne Baastrup for en kort bemærkning.

Kl. 09:25

Anne Baastrup (SF):

Jeg vil bare stilfærdigt gøre opmærksom på, at i går stod landets statsminister her og lovede 3 års pause fra Venstre og Konservative og Dansk Folkepartis regelrytteri. Hvad starter man med dagen efter? Kaos i en hel branche. Hvis det er 3 års fred for Venstre, synes jeg godt nok, vi trænger til et valg.

Kl. 09:26

Formanden:

Hr. Kristian Pihl Lorentzen.

Kl. 09:26

Kristian Pihl Lorentzen (V):

Jeg vil sige til fru Anne Baastrup, at vi har arbejdet med det her lovforslag i månedsvis, og jeg vil gerne gentage, at nogle af dem, der var mest ivrige efter at få løst problemet med taxifri zoner, var Socialistisk Folkeparti og Socialdemokraterne. Så er det da fantastisk, at man skal stå her og høre på en arrogance i den her stil.

Jeg synes, at vi nu skal glæde os over, at vi om lidt trykker på knapperne, og så får vi vedtaget et lovforslag, der bevirker, at der kommer lige konkurrencevilkår mellem taxier og offentlig servicetrafik, og det gør, at vi får en god dækning af taxier både i byen og på landet.

Kl. 09:27

Formanden:

Tak. Så er det fru Henriette Kjær som ordfører. Jeg har ikke noteret hr. Kim Christiansen. Værsgo.

Kl. 09:27

(Ordfører)

Henriette Kjær (KF):

I Det Konservative Folkeparti er vi glade for dette lovforslag. Der har i Trafikudvalget været stor enighed om, at det er et kæmpe problem, at vi i stigende grad oplever, at det er umuligt at få en taxa i yderområderne. Socialdemokraterne og især SF ved fru Anne Baastrup har i skingre vendinger begrædt taxavognmændenes situation og har krævet et stop for EP-tilladelser. Så får vi udarbejdet et lovforslag, der regulerer området, så kommunerne i højere grad selv bliver ansvarlige for udstedelsen af tilladelser til kørsel i offentligt servicetrafik og dermed også bliver mere bevidste om, hvilke vilkår deres lokale taxavognmænd kører og opererer under.

Hvis al kørsel i dagtimerne bliver givet til dem, der har i EP-tilladelserne – det være sig til madudbringning, skolekørsel, sygetransport m.v. – så dør taxavognmanderhvervet. Så enkelt er det. De kan ikke leve af kun at køre lørdag aften. Og i og med, at der i de sidste år er blevet udstedt mange EP-tilladelser, har mange taxavognmænd måttet lukke, og det er stort set umuligt at få en taxa visse steder i landet. Derfor støtter vi Konservative dette forslag, og vi står ganske enkelt uforstående over for, at SF og Socialdemokraterne og åbenbart også De Radikale ikke kan støtte forslaget. Vi kan ikke gøre alle glade, men nu er der blev lavet et afbalanceret forslag, så både taxavognmænd og de, der vil køre i den offentlige servicetrafik, kan være i markedet.

Nu får S og SF så kolde fødder. Da taxaerhvervet først henvendte sig med et problem, var der ingen grænser for, hvordan vi skulle sætte en stopper for EP-tilladelserne, og hvor meget S og SF ville være med til at løse det her problem. Nu, hvor vi så har lavet et forslag, og hvor de, der kører på EP-tilladelser, møder op, er det lige pludselig et stort problem, og så skal vi hjælpe dem. Jeg må altså sige, at jeg synes, det er udtryk for, at fru Anne Baastrup fra SF er blevet forvirret på et højere niveau, og nu ved hun slet ikke, hvordan SF skal agere på det her område. Derfor kommer hun med alle mulige dårlige undskyldninger for ikke at stemme for forslaget. Det er bare ikke i orden. Det kan ikke nytte noget, at man er berøringsangst, når man sidder som lovgiver på Christiansborg.

Vi Konservative kan i hvert fald støtte det her forslag. Der bliver nødt til at blive trukket en streg i sandet, og vi siger tak for det gode samarbejde til transportministeren.

Kl. 09:30

Formanden:

Tak til fru Henriette Kjær.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Hermed er også forhandlingen om ændringsforslagene sluttet, og vi går til afstemning.

Kl. 09:30

Afstemning

Formanden:

Hvis ikke afstemning begæres, betragter jeg ændringsforslag nr. 1-3 af transportministeren som vedtaget.

De er vedtaget.

Kl. 09:30

Forhandling

Formanden:

Vi har jo haft debatten under et her, også om selve lovforslaget. Så hvis der ikke her er yderligere ønsker fra ordførere eller andre om bemærkninger, går vi nu til afstemning om lovforslaget i sin helhed.

Kl. 09:30

Afstemning

Formanden:

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte 58 (V, DF og KF), imod stemte 52 (S, SF, RV, EL og LA), hverken for eller imod stemte 0.

Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 3. behandling af lovforslag nr. L 176:

Forslag til lov om ændring af lov om regionernes finansiering. (Ændret kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet).

Af indenrigs- og sundhedsministeren (Bertel Haarder).

Kl. 09:31

Forhandling

Formanden:

Forhandlingen drejer sig i første omgang om de stillede ændringsforslag.

Der er ingen, der beder om ordet, og så er forhandlingen om ændringsforslagene sluttet, og vi går til afstemning.

Kl. 09:32

Afstemning

Formanden:

Hvis ikke afstemning begæres, betragter jeg ændringsforslag nr. 1-3 af indenrigs- og sundhedsministeren som vedtaget.

De er vedtaget.

Kl. 09:32

Forhandling

Formanden:

Herefter drejer forhandlingen sig om lovforslaget i sin helhed.

Fru Julie Skovsby som ordfører.

Kl. 09:32

(Ordfører)

Julie Skovsby (S):

Tak for det. Jeg tager ordet her under tredje behandling af lovforslaget om kommunal medfinansiering for klart og tydeligt at advare Folketinget mod at stemme dette lovforslag igennem. I bedste fald vil loven ikke have nogen virkning, det vil sige, at i bedste fald vil lovforslaget ikke forværre den forebyggende og sundhedsfremmende indsats, og i værste fald vil lovforslaget vende den tunge ende nedad; Danmark vil blive mere skævt, de udsatte kommuner vil blive fattigere, og vi vil opleve en større ulighed i vores sundhed.

Da regeringen sammen med Dansk Folkeparti i 2005 indførte ordningen om et fast bidrag og et aktivitetsafhængigt bidrag fra kommunerne til sundhedsvæsenet, ja, da havde man ingen idé om, om loven vil virke. Uden nogen som helst grundige analyser var Danmark nemlig det første land i verden, som vedtog denne form for økonomiske incitamenter til at styrke den nære forebyggelsesindsats. Vi har så her under behandlingen af lovforslaget bedt indenrigs- og sundhedsministeren om at fremlægge dokumentation for, at loven vil virke. Den dokumentation findes ikke, og derfor har regeringen selvfølgelig heller ikke kunnet fremlægge den for Folketinget. Direkte adspurgt svarede ministeren, at jeg med mit ønske om dokumentation derved lukker i for ethvert forsøg, og at hvis ikke man finder »noget lignende i andre lande, er det da endnu mere oplagt, at vi gør vores egne erfaringer.«

Men mit svar hertil er: Ja, selvfølgelig skal vi iværksætte forsøg i den offentlige sektor, og ja, vi skal også gerne gøre det inden for økonomistyring, men skal vi virkelig gøre det for 18 mia. kr.? Det synes jeg er rigtig mange penge.

Endvidere er det da også på alle mulige måder tankevækkende, at vi har en såkaldt borgerlig-liberal regering, og aldrig før har vi haft så meget kontrol og så mange dokumentationskrav i den offentlige sektor. En social- og sundhedsassistent kan end ikke krølle et stykke papir sammen, uden at det skal registreres, monitoreres, dokumenteres og ikke mindst evalueres.

Denne lov vil uden tvivl føre til, at kommuner og regioner skal ansætte flere DJØF’ere, og den vil uden tvivl føre til, at man flytter gode arbejdstimer fra de varme hænder til de kolde hænder. Men denne lov og denne ordning skal – gud forbyde det – ikke evalueres, og det har regeringen så heller ikke gjort. Og selv om der ikke findes dokumentation for, at ordningen og lovforslaget vil virke, er der rimelig god grund til at forvente det modsatte, nemlig at lovforslaget ikke vil have den tilsigtede virkning.

Jeg har på Folketingets bibliotek lånt en bog af professor Kjeld Møller Pedersen, som hedder »Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet – en idé på sandgrund?«, og i 2005 skrev Møller Pedersen følgende:

»Den aktivitetsbaserede kommunale medfinansiering, AKM, hviler på sandgrund såvel teoretisk som empirisk. Det bedste råd er derfor at forlade ideen. Den vil ikke føre til målet om en fokuseret kommunal forebyggende og sundhedsfremmende indsats, der effektivt erstatter regionale sundhedsydelser med kommunale tilbud. AKM vil skabe bureaukrati, øget kassetænkning og frustration. Endvidere er der et indbygget potentiale for en samlet vækst i sundhedsudgifterne – måske en vækst på områder, som ikke er de bedste at satse på.«

Kjeld Møller Pedersen bruger i denne bog vendinger som varm luft og ønsketænkning. Jeg har selv under førstebehandlingen brugt udtrykket at lave politik på mavefornemmelser. Hvis vi skulle bruge et af regeringens egne udtryk, ja, så må det vel være fugle på taget, eller det, som den socialdemokratiske boligordfører kalder for rotter på loftet.

Kl. 09:37

Men det her handler jo ikke kun om sjove vendinger og tørre tal. Det her handler om mennesker – mennesker, som bliver ofre for øget bureaukrati og kassetænkning. Lad mig derfor her fra talerstolen genfortælle Troels Wisbech Sørensens historie, som han har fortalt til Fyens Stiftstidende for at råbe os politikere op og for at åbne vores øjne for, hvad sundhedsklinikken for socialt udsatte i Odense laver. Troels Wisbech Sørensen tabte kaffetragten med det rygende varme kaffegrums ned over sin ene fod, og efter en lang periode, da en rød streg begyndte at brede sig op ad benet, gik han til sundhedsklinikken i Kirkens Korshærs lokaler i Odense. Klinikkens socialsygeplejerske fik ham hurtigt indlagt, og han kom på OUH’s operationsbord med det samme. Han har fortalt, at lægen sagde til ham, at var han kommet bare en halv dag senere, var hans ben blevet sat af.

Sundhedsklinikken er finansieret via projektmidler fra ministeriet, som nu udløber, og i fremtiden vil socialsygeplejersken ikke længere arbejde på fuldtid. Hun vil kun være der om tirsdagen. Hun vil ikke længere have tid til at tage med folk til lægen eller på sygehuset. Men det, som Troels Wisbech Sørensen påpeger, er jo, at sundhedsklinikken koster 600.000 kr. årligt, mens en mand, som får sat sit ene ben af, koster vores samfund over en 1 mio. kr.

Så derfor vil jeg her til slut gerne stille ministeren og regeringen nogle meget simple spørgsmål. Hvorfor belønner vi ikke Odense Kommune og andre kommuner, som har sundhedsklinikker og tager konkrete forebyggelsestiltag? Hvorfor belønner vi ikke de kommuner, som etablerer patientskoler for kronikere, eller de kommuner, som opretter et tilbud med diætister i områder, hvor der er mange overvægtige børn? Hvorfor belønner vi ikke de kommuner, som overholder Sundhedsstyrelsens anbefalinger for svangreomsorgen, og som gør et godt forebyggende sundhedsarbejde? Hvorfor undgår vi ikke kassetænkning ved at skabe et forpligtende samarbejde mellem kommuner og regioner? Hvorfor er det, at der ikke skal stemmes nej i dag til det her lovforslag?

Kl. 09:40

Formanden:

Tak til fru Julie Skovsby. Der er ikke flere, der har bedt om ordet.

Så er forhandlingen sluttet.

Kl. 09:40

Afstemning

Formanden:

Vi stemmer om lovforslaget i sin helhed, og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte 59 (V, DF, KF og LA), imod stemte 45 (S, SF og EL), hverken for eller imod stemte 5 (RV).

Lovforslaget er vedtaget og bliver sendt til statsministeren.

Det næste punkt på dagsordenen er:

6) 3. behandling af lovforslag nr. L 169:

Forslag til lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter.

Af indenrigs- og sundhedsministeren (Bertel Haarder).

(Fremsættelse 17.03.2011. 1. behandling 31.03.2011. Betænkning 26.05.2011. 2. behandling 30.05.2011. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling).

Kl. 09:41

Forhandling

Formanden:

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Der er ingen, der beder om ordet.

Vi går til afstemning.

Kl. 09:41

Afstemning

Formanden:

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte 92 (V, S, DF, KF og RV), imod stemte 3 (EL og LA), hverken for eller imod stemte 15 (SF).

Lovforslaget er vedtaget og bliver sendt til statsministeren.

Det næste punkt på dagsordenen er:

7) 3. behandling af lovforslag nr. L 190:

Forslag til lov om ændring af sundhedsloven. (Registrering af og tilsyn med visse private sygehuse, klinikker og praksis).

Af indenrigs- og sundhedsministeren (Bertel Haarder).

(Fremsættelse 13.04.2011. 1. behandling 26.04.2011. Betænkning 26.05.2011. 2. behandling 30.05.2011).

Kl. 09:42

Forhandling

Formanden:

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Men fru Sophie Hæstorp Andersen beder om ordet som ordfører, værsgo.

Kl. 09:42

(Ordfører)

Sophie Hæstorp Andersen (S):

I 2006 udtalte statsministeren til journalist Kirsten Jacobsen i bogen »Løkkeland«, citat:

Så er der hensynet til kvaliteten. Hvis jeg enøjet red det synspunkt, at vi skulle stille kvalitetskrav til det private på samme måde som i det offentlige, ville vi aldrig få det private op at stå.

Med det mente ministeren, at kvaliteten på de private hospitaler og klinikker ikke var noget, han var optaget af.

I Socialdemokratiet har vi derimod et ønske om, at kvaliteten i vores sundhedsvæsen hele tiden skal forbedres, ikke bare for dem, der bliver behandlet på privathospitaler og -klinikker, men også både for dem, der går til egen læge, til speciallæge, som bliver opereret for deres nyresten eller for deres overvægt, enten på en offentlig hospitalsafdeling eller i en privat klinik, for dem, der fejler noget helt særligt og specielt og for dem, der indlægges akut, eller som har en depression, skizofreni, eller som måske har et misbrug. Overalt skal vi i det danske sundhedsvæsen blive bedre til at belønne dem, der giver patienterne den bedste kvalitet første gang og undgår fejl og infektioner.

Derfor har det længe skurret i vores ører, når statsministeren og flere på hinanden skiftende borgerlige sundhedsministre i gentagne svar og samråd har svaret, at kvaliteten på private hospitaler og klinikker var helt o.k., at der ingen problemer var, på trods af at vi kunne se, at Patientforsikringen faktisk i mange tilfælde udskrev erstatninger til mennesker, der var blevet behandlet på private klinikker. Først efter at medierne i flere tilfælde kunne afsløre tvivlsomme mammografiscreeninger og mangelfulde ultralydsundersøgelser, kom sundhedsministeren endelig på banen og fremsatte dette lovforslag, som vi nu har til tredje behandling, et lovforslag, der dog i første omgang blev mødt af kritik fra både Lægeforeningen og Dansk Selskab for Patientsikkerhed. Kritikken var, at man ikke havde nok fokus på kvaliteten i den behandling, der udførtes rundtomkring, men alene på mere organisatoriske forhold som patientjournaler og andet.

Vi har nu haft en grundig udvalgsbehandling, bl.a. til sidst med et lukket samråd med deltagelse af Sundhedsstyrelsen, hvor vi har kunnet spørge mere indgående ind til, hvordan Sundhedsstyrelsen helt konkret skal udføre det her proaktive tilsyn, som vi nu stemmer om i dag.

Jeg vil sige, at vi i Socialdemokratiet stadig er meget optaget af kvaliteten overalt i sundhedsvæsenet, og at vi er optaget af, at den nye lov med et mere proaktivt tilsyn med private klinikker, hospitaler og privatpraktiserende speciallæger ikke bliver en falsk tryghed for patienterne. Vi giver vores tilsagn om, at vi vil følge op. Vi giver vores tilsagn om, at kvalitet er vigtigt for os, og at vi faktisk mener, det er noget, der burde diskuteres, ikke bare her, men overalt, altså hvordan man kan gøre det bedre, og hvordan man kan gå fra kvantitet til kvalitet.

Så vil jeg til sidst sige, at vi på baggrund af det udvalgsarbejde, der har været, i dag vil stemme for det her lovforslag, fordi vi mener, det helt klart er et skridt i den rigtige retning. Tak for ordet.

Kl. 09:45

Formanden:

Tak til fru Sophie Hæstorp Andersen.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og så går vi til afstemning.

Kl. 09:46

Afstemning

Formanden:

Vi stemmer om lovforslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte 110 (V, S, DF, SF, KF, RV, EL og LA), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er vedtaget og bliver sendt til statsministeren.

Det næste punkt på dagsordenen er:

8) 3. behandling af lovforslag nr. L 182:

Forslag til lov om ændring af straffeloven. (Ændring af racismeparagraffen).

Af Søren Krarup (DF) m.fl.

(Fremsættelse 30.03.2011. 1. behandling 03.05.2011. Betænkning 26.05.2011. 2. behandling 30.05.2011).

Kl. 09:46

Forhandling

Formanden:

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Hr. Søren Krarup beder om ordet som ordfører, værsgo.

Kl. 09:46

(Ordfører)

Søren Krarup (DF):

Dette lovforslag til ændring af § 266 b i straffeloven skal have et ord med på vejen her ved tredjebehandlingen, for den såkaldte racismelov dækker over en skæbnesvanger virkelighed, som alle bør kende og tage stilling til. Forholdet er jo nemlig, at på grund af § 266 b er ytringsfriheden kvæstet og forfulgt i dagens Danmark. Forholdet er, at § 266 b rummer muligheden for en konsekvent forfølgelse af enhver fri og kritisk forfatter og skribent. Vi ser det, vi oplever det i dagens Danmark, og derfor er denne ændring af § 266 b så nødvendig.

Det betændte og uhyggelige ved loven trådte frem allerede ved dens begyndelse som en FN-konvention i 1965. De demokratiske vestlige lande, USA, England og også de nordiske lande, sagde nej til konventionen, fordi den rummede en trussel imod ytringsfriheden. Ytringer skal være frie, men opfordringer til vold skal kunne standses, erklærede disse vestlige demokratier, men flertallet af diktaturstater i FN, Sovjetunionen med vasaller, Cuba og Saudi-Arabien og flere andre, ville have det totalitære princip om straf for frie ytringer gennemført, og således blev denne forfølgelse af det frie ord gjort til en FN-konvention. Da det først havde navn af FN-konvention, faldt de kritiske lande til patten, og 1971 ratificerede også Danmark denne diktaturprægede paragraf, som hjalp netop diktaturlandene med at forfølge og fængsle oppositionen i deres lande.

Dette højtærede Folketing, dette er § 266’s historie, et diktaturprincip for fri udblæsning, et forbud mod at tale frit og åbent om offentlige anliggender, fordi der er nogle, som måske kan føle sig fornærmet eller forhånet. Vi har set forfølgelsen sat i system. Der er frie og modige forfattere i dette land, som er blevet jagtet og sigtet, fordi de har sagt en sandhed, som er ilde hørt. Der er også politikere, der er blevet forfulgt i et håb om at få munden lukket på dem, fordi de har sagt ting, som ikke er ærbødige, men sande. § 266 b er en skam og skændsel for et frit folkestyre, fordi det er en fjende og forfølger af det frie ord. Dette skal man gøre sig klart. Dette skal man se i øjnene, før man i samme bevidstløshed som Folketinget i 1971 stemmer ja til et princip, der er uforeneligt med åndsfrihed og ytringsfrihed.

Vi har i dette lovforslag foreslået, at hvis man kan føre sandhedsbevis for det sagte, så kan det sagte aldrig være strafbart. Enkelt og indlysende. Du skal naturligvis ikke kunne straffes, når du siger sandheden. Det kan aldrig være straffelovens opgave at frede løgnen og beskytte volden. Sandheden er altid en befrielse og en velgerning.

I forlængelse af dette anliggende vil vi også bede Folketinget om at se med større kritik på de overnationale organisationer og institutioner, som trænger sig ind på os og vil tyrannisere os med deres fromme, falske konventioner. Dette er altså tilfældet med FN-konventionen bag § 266 b. Det er også tilfældet med den FN-konvention, der tvinger os til at begå grundlovsbrud i forbindelse med nye love om indfødsret. Nej, der er tale om fromme bedragere og falske manipulatorer, som svinebinder vores frihed og lemlæster vores grundlov, og som får lov til det, fordi dette høje ting er alt, alt for ærbødigt og duknakket over for dem, der ynder at klæde sig i en lysengels skikkelse.

Vi opfordrer til uærbødighed. Vi opfordrer til, at Folketinget står vagt om den danske frihed og den danske grundlov. Vi håber på støtte til at forsvare friheden og folkestyret.

Kl. 09:51

Formanden:

Det er ønske om korte bemærkninger. Har fru Karen Hækkerup en kort bemærkning til hr. Søren Krarup? Det er som ordfører. Så er det hr. Kamal Qureshi, som havde en kort bemærkning til hr. Søren Krarup.

Kl. 09:51

Kamal Qureshi (SF):

Jeg synes, Dansk Folkeparti gang på gang går op på talerstolen og gør FN til den store skurk og gør de internationale retningslinjer og de internationale konventioner til den store skurk, på trods af at det lige præcis er de internationale regler, de internationale retningslinjer, som et lille land som Danmark har gavn af. Det er jo altid de små i en skolegård, der har gavn af, at der er nogle regler, i forhold til hvordan man er over for hinanden, det er jo ikke de store som USA og andre lande, der behøver det. Også under førstebehandlingen af det her forslag slog justitsministeren og Justitsministeriets folk fast, at det her sådan set er noget, der er en udløber fra 1939, hvor det jødiske mindretal lige syd for den danske grænse faktisk var anledningen til, at man lavede en racismeparagraf; det var for at beskytte mindretal mod forfølgelse og hetz, at den her paragraf blev indført.

Så jeg ville egentlig godt høre, hvad det er for nogle ytringer, hr. Søren Krarup synes er så hamrende vigtige for danskerne at kunne komme med, som de ikke kan, uden at komme i strid med den eksisterende lovgivning.

Kl. 09:53

Formanden:

Hr. Søren Krarup.

Kl. 09:53

Søren Krarup (DF):

Jeg må allerførst lige gøre opmærksom på, at 1939-loven var en lov, der var ganske anderledes end den, der blev lavet i 1971. 1939-loven blev kun brugt i et eneste tilfælde, mens 1971-loven er blevet brugt ustandselig, især i de senere år. Det er klart, at den lov, vi har, 266 b i straffeloven, er og bliver uforenelig med ytringsfrihed og åndsfrihed, og man behøver ikke at se sig vidt og langt omkring, heller ikke i denne sal, for at se, at der er folk, der er blevet forfulgt, fordi de faktisk har sagt det, der er sandheden, men som ikke må siges, fordi tonen er blevet vigtigere end sagen. Et lille land, der mister sin frihed til at tale og tænke frit, har ikke gavn af noget som helst, heller ikke internationale konventioner, det har gavn af ytringsfrihed og åndsfrihed, og det er det, der svinebindes af 266 b, og derfor er det på sin plads, at vi med tilstrækkelig klarhed og illusionsløshed ser på disse tilsyneladende så fromme konventioner, som er en trussel mod friheden.

Kl. 09:54

Formanden:

Tak. Hr. Kamal Qureshi.

Kl. 09:54

Kamal Qureshi (SF):

Nu skal jeg ikke gøre mig klog på, hvordan man svinebinder ude på landet, eller hvad det nu er for et udtryk, hr. Søren Krarup bruger, når han siger, at den danske befolkning er blevet svinebundet af det her, for det er måske ikke lige der, mine spidskompetencer ligger. Jeg vil sige, at justitsministeren bekræftede det, jeg sagde før, og bare fordi hr. Søren Krarup gentager noget, der er faktuelt forkert, bliver det ikke mere rigtigt af det, men det, jeg egentlig synes er pointen, er, hvad det er, den danske befolkning ikke kan sige, som gør, at hr. Søren Krarup siger, at den danske befolkning er svinebundet under den eksisterende lovgivning. Så vidt jeg kan forstå, er der flere fra Dansk Folkeparti, der er blevet dømt, fordi de er kommet med ytringer, som er helt ekstreme, som når Dansk Folkeparti går ud og siger, at muslimer voldtager deres børn m.m. Det fører til, at det skader sammenhængskraften i Danmark, og det fører til, at der er ekstremt mange etniske minoriteter, i særdeleshed muslimer, som oplever overgreb og overfald. Det er sådan nogle ytringer, som den her lovgivning kan bruges imod og ikke meget andet. Så der er vide rammer for, hvad man kan tillade sig at sige, også under den eksisterende lovgivning.

Kl. 09:56

Formanden:

Hr. Søren Krarup.

Kl. 09:56

Søren Krarup (DF):

Vi behøver jo ikke at være så kryptiske, vi kan jo f.eks. nævne Lars Hedegaard, som er en af dem, der er blevet forfulgt. Han har sagt noget, som simpelt hen er sandt. Han sagde det på en uindpakket måde, fordi det var i en samtale, som var over et frokostbord, og her fik han ikke lejlighed til at kontrollere det, før den blev udsendt. Men det, han sagde, var jo ubestridelig sandt, og jeg kan da opfordre hr. Kamal Qureshi til at prøve at sætte sig ind i sagen. Lars Hedegaard har lige skrevet en bog om det, og den hedder »Muhammeds piger«. Prøv dog at læse den og se, hvordan han på alle punkter begrunder sandheden i det, han har sagt. Og når man siger sandheden og begrunder den, kan man naturligvis ikke tiltales, fordi den måde, man taler på, er uanstændig. Det er og bliver et angreb på ytringsfriheden, og det lader sig ikke bestride.

Kl. 09:57

Formanden:

Så er det fru Karen Hækkerup som ordfører.

Kl. 09:57

(Ordfører)

Karen Hækkerup (S):

Jeg skal bare på vegne af Socialdemokraterne endnu en gang tage ordet i den her debat. Det er jo en debat, vi tager tit og ofte – en debat om, at Dansk Folkeparti mener, at ytringsfriheden i Danmark er knægtet, fordi man ikke kan få lov til at gå rundt og svine andre mennesker til. Vi har i Danmark en ytringsfrihed. Vi har lov til at tale frit, vi har lov til at tænke frit, vi har lov til at føre vores tanker ud i livet, men vi har også grænser. Vi har grænser, fordi det er vigtigt, når man taler, at man ikke opildner til had, at man ikke truer andre, at man ikke skader andre. Det er de grænser, der er for de ytringer, vi kan komme med, og de grænser skal selvfølgelig være der, for vi skal tage hensyn til hinanden, og vi skal ikke sætte skel mellem mennesker.

Når Dansk Folkeparti gerne vil have fjernet racismeparagraffen, er det, fordi de vil have lov til at sige det, som de mener er sandt. Det er jo ytringer som »muslimer voldtager deres døtre« – det er det, man i Dansk Folkeparti mener er sandt, og det vil man have lov til at kunne gå rundt at sige vel vidende, hvad det ville få af konsekvenser, hvis vi alle sammen gik rundt og sagde sådan noget sludder. For det første er det jo ikke rigtigt – men hvad ville det få af konsekvenser?

Jeg synes, det er tåbeligt, at Dansk Folkeparti bliver ved med at sige, at man ikke skal kunne tiltales for at sige noget, der er åbenbart sandt. Jamen altså, når man kan tiltales og bringes for en domstol, har man jo nok forbrudt sig mod den danske lov, og den danske lov står vi vagt om. Vi vil værne om demokratiet, vi vil værne om sammenhængskraften i vort samfund, vi vil værne om det, at mennesker skal tage hensyn til hinanden, og at man ikke skal bruge tale til at opildne til had mellem befolkningsgrupper.

Så Socialdemokraterne stemmer selvfølgelig nej til det her forslag, som vi gør så ofte, og hvad vi gerne gør igen, og mange gange til, for Dansk Folkeparti fremsætter jo forslaget i hver eneste samling. Det var bare det: nej til at fjerne racismeparagraffen. Den er der for at beskytte mennesker, det, som Dansk Folkeparti vil ophæve.

Kl. 09:59

Formanden:

Så er der en kort bemærkning fra hr. Søren Krarup.

Kl. 09:59

Søren Krarup (DF):

Al lovgivning består i at sætte grænser. Det fuldstændig rigtigt, at der naturligvis også er grænser for ordet – det hedder injurielovgivning. Selvfølgelig skal der være en injurielovgivning. Men det, der er tale om i § 266 b, er noget ganske andet. Det er altså lovgivning, der sigter efter at forbyde en fri tale, og der er det, vi må sige, at der kun er en ting, der er afgørende, og det er, om denne tale er sand.

Islams kvindesyn, som fru Hækkerup hævder at Lars Hedegaard har antastet, er faktisk, som han har sagt. Han har skrevet en bog om det, han har dokumenteret det, og jeg ved ikke, om det er fru Hækkerup ukendt, at det islamiske kvindesyn er en nedværdigelse af kvinden, en reducering af hende til at være et halvt menneske i forhold til manden. Uvidenhed kan forsvare meget, men det er ikke nogen begrundelse for, at der ikke skal være frihed til at tale.

Jeg står tilfældigvis med en avis her fra i dag med overskriften: »Dansk islamkritiker overfaldet fire gange« – en artikel om, at netop en forfatter til bl.a. islamkritiske bøger er blevet tævet og truet på livet. Det er det, som fru Hækkerup får ud af sin såkaldte racismeparagraf, som jo netop tilskynder til, at vold og overfald bliver dagens orden, i stedet for at man tillader, at der tales frit.

Kl. 10:00

Formanden:

Fru Karen Hækkerup.

Kl. 10:00

Karen Hækkerup (S):

Jo, men hvis Dansk Folkeparti mener, at det er sandt, at muslimer voldtager deres døtre, er det så det samme som at sige, at Dansk Folkeparti mener, at hr. Kamal Qureshi voldtager sine døtre, eller at hr. Naser Khader voltager sine døtre? For sådan er de jo, de muslimer: De voltager jo deres døtre. Altså, man kan jo se, hvor håbløst tåbeligt det er.

Når vi taler om ytringsfrihed, når vi taler om racismeparagraf, har vi et andet problem, som jeg synes er langt vigtigere. Det er et problem, som jeg synes vi bør forholde os til her i Folketinget, og det er: Hvad sker der egentlig, hvis en minister går ud og taler injurierende om en borger? Ja, så sker der det, at den minister så får lejlighed til på statens regning, på skatteborgernes kredit, at få advokatbistand til at føre en retssag. Der kører lige nu en retssag, hvor tidligere minister fru Karen Jespersen har kostet skatteborgerne over 300.000 kr. i advokatbistand, fordi hun har sagt nogle injurierende ting om en borger. Hun er blevet afvist i byretten, borgeren har fået medhold, og nu skal sagen så ankes.

Hvad med, at vi taler om det? Hvordan hjælper vi borgere, der bliver overfaldet verbalt af ministre i den offentlige debat? Hvorfor skal de ikke have mulighed for at få advokatbistand, når ministre, som sviner folk til og bliver dømt for det i byretten, kan? De kan ikke får en krone. Der har vi da et problem, vi burde forholde os til.

Kl. 10:02

Formanden:

Hr. Søren Krarup, kort bemærkning.

Kl. 10:02

Søren Krarup (DF):

Jeg skal ikke føre fru Karen Jespersens sag, men fru Karen Jespersen har altså talt om, at der finder stening af kvinder sted inden for islam, og det turde være en ubestridelig sandhed. Det er dog ubegribeligt, at man i den grad løber fra, hvad der er sandheden.

Forholdet er, at islam har et ganske bestemt kvindesyn, og det prøver man fra venstrefløjens side at skjule ved at stikke hovedet i busken. Jeg kunne opfordre til, at man f.eks. prøvede at læse Koranen. Fru Hækkerup kunne læse hr. Hedegaard seneste bog. Jeg ville opfordre til, at fru Hækkerup læste bøger. Det ville kunne føre til, at hun faktisk vidste, hvad sagerne drejede sig om, i stedet for bare netop at stikke hovedet i busken og sige: Det må vi ikke tale om.

Kl. 10:03

Formanden:

Fru Karen Hækkerup med en kort bemærkning.

Kl. 10:03

Karen Hækkerup (S):

Ja, det er en kort bemærkning, så det kan gøres kort: Socialdemokraterne afviser det her forslag. Vi synes, det er tåbeligt, at det overhovedet er blevet fremsat, og at det bliver fremsat igen og igen. Vi afviser det igen og igen, og vi gør det også gerne en anden gang. Det er en hån mod Folketinget, at vi skal blive ved med at tage den debat om, hvorvidt det skal være lovligt at svine andre mennesker til. Selvfølgelig skal det ikke det.

Vi har en injurielovgivning, vi har nogle begrænsninger for, hvad man må sige i det offentlige rum, og hvordan man kan nedværdige andre mennesker. Vi har begrænsninger for, hvordan man må opildne til had og sætte skel mellem mennesker, for det har vi ikke brug for. Derfor stemmer vi selvfølgelig nej. Det ville være dejligt, hvis regeringen også ville gå op og sige: Der er en grænse, og den er altså her.

Kl. 10:03

Formanden:

Så er det hr. Kamal Qureshi, og det er for en kort bemærkning til fru Karen Hækkerup.

Kl. 10:03

Kamal Qureshi (SF):

Jeg tillader mig lige at tage ordet for en kort bemærkning til den diskussion, som handler om injurielovgivning og om racismeparagraffen.

Det afgørende er sådan set, at ytringsfriheden i sin grundvold er beregnet til at beskytte borgerne mod magthaverne. Den var beregnet til, at folk uden magt kunne ytre sig, uden at kongen eller politikere eller magthavere kunne smide dem i fængsel eller straffe dem. Det er sådan set det, der var hensigten med ytringsfriheden.

Den måde, Dansk Folkeparti argumenterer for ytringsfriheden på, betyder, at det er magthaverne, der skal have retten til at kunne udtale sig om hvad som helst mod personer, der ikke kan forsvare sig. Hvis nogen ytrer sig fra magthavernes side som f.eks. fru Karen Jespersen, som det blev fremført, kan magthaverne bruge hele statsapparatet til at føre sag på skatteydernes regning. Det er jo en fuldstændig absurd og forvrænget måde at anskue ytringsfriheden på, som netop var beregnet til at beskytte de svage mod magthaverne. Det, som Dansk Folkeparti taler for, er, at det er magthaverne, der skal beskyttes mod borgerne.

Kl. 10:05

Formanden:

Så går vi til ordførerrækken. Det er hr. Per Clausen som ordfører, og jeg har også noteret hr. Simon Emil Ammitzbøll som ordfører. Det er hr. Per Clausen først.

Kl. 10:05

(Ordfører)

Per Clausen (EL):

Efter Enhedslistens opfattelse er der altid grund til at diskutere, om der er proportion i tingene, når vi bruger lovgivningen til at begrænse ytringsfriheden, og det er jo, fordi ytringsfriheden er vigtig. Det er en af forudsætningerne for, at vi kan have et demokrati. Det er en af forudsætningerne for, at vi kan træffe beslutninger på et oplyst grundlag. Det er en af forudsætningerne for, at der kan rejses kritik af magthaverne, at der kan rejses kritik af mennesker, der undertrykker andre mennesker. Derfor er ytringsfriheden så fantastisk vigtig, og derfor kunne der godt være ideelle grunde til, at hr. Søren Krarup og Dansk Folkeparti rejser denne diskussion igen og igen. Men det viser sig jo altid, når vi sådan kommer ned i sagen, at sagen mere handler om hr. Søren Krarups forhold til muslimer end om hr. Søren Krarups forhold til ytringsfrihed. Men jeg er helt enig i, at selvfølgelig bør vi hele tiden diskutere, om den regulering, vi har af ytringsfriheden, er rimelig, eller om den blokerer for den demokratiske debat, forhindrer kritik i at komme frem, uanset om denne kritik er sandfærdig, rimelig eller alt muligt andet, fordi i modsætning til hr. Søren Krarup har jeg ikke svaret på, hvad sandheden er, og jeg kan derfor ikke bruge sandheden som målestok for, om ytringer er tilladelige eller ej.

Det, som gør sig gældende, er, at vi i Danmark jo har, som hr. Søren Krarup har sagt, en injurielovgivning til at beskytte individet imod at blive udsat for angreb, som er urimelige, forhånende osv. Injurielovgivningen bliver i lighed med racismeparagraffen i Danmark brugt med en vis varsomhed, og det er uhyre fornuftigt. Vi har så i forhold til beskyttelsen af grupper i samfundet racismeparagraffen. Selvfølgelig kunne man godt diskutere, om vejen frem var at diskutere, hvordan man kunne udvide injurieparagraffen, sådan at den blev meningsfuld også i forhold til generaliserende forhånelser af grupper i befolkningen, og så lave den øvelse. Det er vi sådan set helt åbne over for at diskutere, men det er ikke det, der ligger i hr. Søren Krarups forslag i dag.

Så siger hr. Søren Krarup, og det synes jeg er spændende, at racismeparagraffen skulle forhindre kritik af islams kvindeundertrykkende sider eller andre ubehageligheder i islam. Det er nu ikke mit indtryk, at lovgivningen forhindrer det. Jeg synes da, at jeg dagligt læser artikler og indimellem også bøger – hr. Søren Krarup har åbenbart også en liste over, hvilke bøger man skal have læst for at være værdig til at deltage i en debat med hr. Søren Krarup – hvor kritikken af islam er ganske hård og håndfast. En lang række af disse forfattere har aldrig været i nærheden af at blive anklaget efter racismeparagraffen. Så det er altså ikke, fordi racismeparagraffen forhindrer islamkritik, at den skal afskaffes.

Så siger hr. Søren Krarup, at det er, fordi racismeparagraffen gør, at man kan blive dømt for at sige sandheden, og så er hr. Søren Krarups pointe vistnok, at når man siger, at muslimer voldtager deres børn, er det sandheden, man siger. Til det vil jeg sige, at hvis man nu modificerede det til at sige, at nogle muslimer voldtager deres børn, ville det jo være sandheden, man sagde, men så ville den demagogiske pointe for hr. Lars Hedegaard og hr. Søren Krarup forsvinde. Derfor udtrykker man sig jo helt bevidst på en måde, hvor det kan opfattes, som om det er et almindeligt træk: Det er nærmest undtagelsen, hvis muslimer ikke voldtager deres børn. Og så siger man, at man har ført bevis for det med to former for argument. Det ene er, at man er i stand til at henvise til, at der i Koranen og en lang række skrifter og en lang række handlinger i muslimske lande sker en massiv kvindeundertrykkelse og mishandling af kvinder, og det andet er, at man også har ført bevis for det, hvis man kan nævne nogle eksempler på, at det forekommer i virkeligheden.

Sagen er jo, at det kunne være fristende at støtte hr. Søren Krarups forslag til ændring af loven for at få afprøvet, om det virkelig er sandt, hvad hr. Lars Hedegaard kom til at sige i forbindelse med en julefrokost, hvor han talte til en af sine venner, som bagefter valgte at lægge det ud på nettet, fordi vedkommende åbenbart syntes, at det her var et så præcist udtryk for hr. Lars Hedegaards inderste synspunkter, at det skulle frem, eller om kendsgerningen er, at hr. Lars Hedegaard udtalte sig på en måde, som var så generaliserende, at det var usandt. Det kunne selvfølgelig være interessant.

Men pointen her er jo, at der ikke er noget i vores nuværende racismeparagraflovgivning, i vores regulering af ytringsfriheden i Danmark, som på nogen som helst måde forhindrer nogen som helst synspunkter i at komme frem, og det får vi bekræftet på alle måder dagligt. Derfor ser vi ingen grund til at støtte det lovforslag, der ligger her.

Kl. 10:10

Formanden:

Tak. der er ønsker om en kort bemærkning. Det er fra hr. Søren Krarup.

Kl. 10:10

Søren Krarup (DF):

Jeg synes, det er meget interessant at høre hr. Per Clausen, der næsten bliver vred over, at der er nogle, der læser bøger, og som anbefaler andre at gøre det. Det er faktisk noget, man bliver klogere af, og jeg vil opfordre hr. Per Clausen til at gøre det en gang imellem.

Men jeg vil sige, at loven altid er til for at beskytte de svage. Men spørgsmålet er: Hvem er egentlig i dag i dette land de svage? Vi har en meningsmafia, vil jeg sige, som er meget ensrettet, og som stort set forhindrer, at en mand som f.eks. Lars Hedegaard, der er en fri og uafhængig forfatter, i virkeligheden for alvor kan komme til orde. Forholdet er jo, at denne racismeparagraf betyder, at de stærke virkelig kan sætte sig på de forfulgte, fordi de tilsyneladende har godheden på deres side. Hr. Per Clausen burde faktisk overveje, om tingene ikke kunne være lidt anderledes end i systemet Politiken.

Jeg vil understrege, at det, vi simpel hen siger i vores lovforslag i stk. 2, jo er, at hvis sandhedsbevis kan føres for det, der er sagt, kan man ikke straffes. Det kan da ikke være urimeligt. Tværtimod er det netop at understrege, at det gælder sandheden. Det gælder ikke om at underkue den.

Kl. 10:11

Formanden:

Hr. Per Clausen.

Kl. 10:11

Per Clausen (EL):

Jeg er slet ikke vred over, at man læser bøger. Jeg har med stor fornøjelse læst adskillige af hr. Søren Krarups bøger. De har den udmærkede egenskab, at de bekræfter mig i, at jeg har ret. Det er dejligt at læse den slags bøger, ganske vist ikke så udviklende, men bekræftende, og det er jo trygt nok.

Så vil jeg bare sige til hr. Søren Krarup, at jeg synes, det er patetisk at høre, at man efter i 11 år – 10 år i hvert fald – at have tilhørt flertallet i dette Folketing, stadig væk forsøger at beskrive sig selv som en forfulgt systemkritiker. Det er simpelt hen patetisk.

Så vil jeg bare sige, at mig bekendt udgiver Lars Hedegaard den ene bog efter den anden, skriver den ene kronik efter den anden i Jyllands-Posten og Berlingske Tidende og bliver ikke i den anledning udsat for en eneste retssag. Ingen forsøger at forhindre Lars Hedegaard i at komme ud med sine synspunkter og det, han kalder forskningsresultater. Men det er rigtigt, at hvis man i generaliserende vendinger udtrykker sig på en sådan måde, at det må opfattes, som om alle muslimer pr. definition voldtager deres børn, kommer man i strid med straffelovgivningen i det her land, og det synes jeg ikke er så slemt.

Kl. 10:13

Formanden:

Hr. Søren Krarup.

Kl. 10:13

Søren Krarup (DF):

Det skal blive en kort bemærkning, for jeg gentager: Hvem er det, der har magten i dette land? Det er systemet Politiken, og det udtrykkes jo nu ved den afstemning, der følger efter dette her. Det bliver sådan, at det forslag, jeg har fremsat, og som simpelt hen understreger, at når noget er sandt, kan det aldrig være strafbart, bliver stemt ned af hele resten af Folketinget. Jeg må spørge hr. Per Clausen: Hvor er magten? Jeg synes nok, at den temmelig klart ligger hos det flertal, som hr. Per Clausen med vanlig elegance tilslutter sig.

Kl. 10:13

Formanden:

Hr. Per Clausen.

Kl. 10:13

Per Clausen (EL):

Jeg genkender faktisk visse af mine ungdomssynspunkter i hr. Søren Krarups indlæg: Hvis man taber en afstemning, er det systemet, der på udemokratisk vis har tugtet mig. En andet mulighed var at udlægge det på den måde, at et flertal i Folketinget på demokratisk vis har stemt ens forslag ned. Jeg vil sige til hr. Søren Krarup, at jeg kender til det med at tabe afstemninger her i Folketinget. Jeg tror faktisk, at jeg, siden jeg kom i Folketinget i 2005, har tabt flere afstemninger end hr. Søren Krarup, og jeg er holdt op med at sige, at det er systemet og systempolitikerne, der tæver mig. Jeg siger bare, at vi må gøre det bedre fremover, hvis vi vil have ret. Jeg synes, det er patetisk, at man, når man har tilhørt et flertal i 10 år, som hr. Søren Krarup har gjort, bliver ved med at fremstille sig selv som en forfulgt systemkritiker.

Kl. 10:14

Formanden:

Så er det hr. Simon Emil Ammitzbøll som ordfører – og der er fortsat ro i salen. Værsgo.

Kl. 10:14

(Ordfører)

Simon Emil Ammitzbøll (LA):

Det er en noget forstemmende debat, vi har her. Hvis man husker tilbage til den franske menneskerettighedserklæring fra 1789, står der, at retten til frit at meddele andre sine tanker og meninger er en af menneskets dyrebareste rettigheder. Det bør vi holde fast i, om ikke som børn af den franske revolution, så som borgere i et liberalt demokrati.

I dag hører vi, at vi skal indskrænke friheden for at sikre den selv samme frihed. Den argumentation giver jo dybest set ingen mening, og det, vi taler om her, er jo også offerløse forbrydelser, forbrydelser, hvor det ikke går ud over nogen.

I Liberal Alliance synes vi, at man skal slå hårdt til over for vold, over for trusler, over for det, man i dag med et internationalt udtryk kalder hate crimes, men hvad angår diskussionen om hate speech, altså når folk ikke kan lide det, de hører, så er det et udtryk for en moderne krænkelseskultur, som vi må tage afstand fra. De frihedsrettigheder, der er de mest dyrebare, er de negative frihedsrettigheder. Det er dem, der sørger for, at vi ikke bliver ofre for voldelig indgriben, det er dem, der sørger for, at vi kan sige, hvad vi vil, at vi kan udtrykke vores tanker, vi kan tænke, tale og tro, som vi vil, det er dem, der gør, at ejendomsretten er ukrænkelig.

Det er jo heller ikke tilfældigt, at den nuværende udgave af § 266 B, den såkaldte racismeparagraf, har sit udspring i en vedtagelse i FN, som Sovjetunionen og de kommunistiske lydstater stod bag, fordi man ønskede, at ingen skulle kunne sige sovjetmagten og de kommunistiske undertrykkende diktaturer imod. Det er det, den her lov desværre har som baggrund.

Min frihed går dertil, hvor den ikke krænker andres. Og her taler vi altså ikke om andres holdninger eller andres meninger, vi taler om deres frihed, og det er det, man har glemt. Man begår en meget alvorlig fejl, når man vil gøre sin egen personlige moral til loven for alle. Og det er det, man har gjort med den her paragraf. Det undrer mig også såre, at den venstrefløj, som normalt prøver at gøre sig til fortaler for de svageste i vores samfund, medvirker til at bevare en paragraf, som i høj grad rammer de dårligst stillede grupper i vores samfund, dem, som ikke kan komme ud i alle de smarte juridiske krinkelkroge, dem, som ikke kan formulere sig retorisk uden om at blive dømt ved domstolene. For de kloge, de intellektuelle, de begavede, de smarte, bliver ikke dømt, for man kan sagtens sige det, man vil, sådan lidt udenom, men de, der måske ikke er så heldigt udrustet på det plan, vil oftere blive dømt. Det er en social skævhed, en social uretfærdighed, som vi i Liberal Alliance vil kæmpe imod.

Sluttelig vil jeg bare sige, at der bliver sagt mange tåbeligheder, ikke nødvendigvis her fra Folketingets talerstol, det er jo den fornemste talerstol i landet, men der bliver sagt mange tåbeligheder rundtomkring i den offentlige debat. Men det må vi da tåle. Vi må da tåle, at andre mennesker har andre meninger, fordi det er deres, og jeg har utrolig svært ved at se, hvorfor vi skal indskrænke, hvad folk må sige. Husk på, at lige meget hvad et flertal i Folketinget laver af indskrænkninger i, hvad vi må sige, så tænker folk jo deres, og de siger det jo nok også alligevel.

Liberal Alliance støtter selvfølgelig dette lille skridt til at få afskaffet en del af racismeparagraffen. Jeg synes faktisk, der er grund til at rose Dansk Folkeparti, fordi man prøver at være lidt mere medgørlig over for den brede del af Folketinget, som ikke vil afskaffe paragraffen helt, og tage et lidt mindre skridt denne gang, men ikke engang det har kunnet slå et hul i muren, som åbenbart er stillet op, når det gælder denne indskrænkning af ytringsfriheden.

Kl. 10:19

Formanden:

Tak. Der er ønske om korte bemærkninger, og det er hr. Per Clausen.

Kl. 10:19

Per Clausen (EL):

Jeg bliver jo lige så meget rørt til tårer, når Liberal Alliance har sådan social bevidsthed, som jeg gør, når hr. Søren Krarup er repræsentant for de forfulgte systemkritikere i det her land.

Jeg vil bare spørge hr. Simon Emil Ammitzbøll, om det var Lars Hedegaard, han tænkte på, eller det var Morten Messerschmidt, han tænkte på, da han sagde, at den her lovgivning særlig rammer de økonomisk svage, som har svært ved at formulere sig.

Kl. 10:20

Formanden:

Hr. Simon Emil Ammitzbøll.

Kl. 10:20

Simon Emil Ammitzbøll (LA):

Jeg tænkte såmænd ikke på nogen specielt. Alle kan jo komme med en uoverlagt bemærkning, og det kan man så blive dømt for. Det mener jeg ikke er en særlig smart form for lovgivning, fordi den jo dybest set indskrænker, hvad det er, borgerne må sige.

Så er jeg glad for, at hr. Per Clausen bliver rørt over Liberal Alliances sociale sindelag. Altså, hvis man ikke er liberal og dermed skaffer velstand til det her samfund, kan man jo kun være sådan social i ordene. For når vi får et kæmpe underskud med den politik, som hr. Per Clausen støtter på det økonomiske område, så lover jeg, at det bliver rengøringskonerne og arbejdsmændene, der bliver ofrene, mens bankdirektørerne nok skal klare sig.

Så vi har et rigtig stort socialt hjerte. Vi kæmper for, at der er velstand i det her samfund, så danske borgere også fremadrettet kan få operationer i verdensklasse og undervisning i verdensklasse. Det vil vi ikke kunne få, hvis vi fortsætter ned ad rangstigen over verdens rigeste lande.

Kl. 10:21

Formanden:

Hr. Per Clausen for en kort bemærkning.

Kl. 10:21

Per Clausen (EL):

Jeg håber, forsamlingen tilgiver mig, og jeg er sikker på, at formanden gør det, hvis jeg undlader at genoptage gårsdagens debat i Folketingssalen under behandlingen af det her lovforslag. Altså, jeg mener: Liberal Alliances sociale sindelag havde vi jo rig anledning til at få demonstreret under debatten i går, så man kan bare spole tilbage, hvis man skulle have glemt det.

Så har jeg bare den ene konstatering, at det viser sig, at hr. Simon Emil Ammitzbølls påstand om, at den her lovgivning i særlig grad ramte økonomisk dårligt stillede mennesker, som havde svært ved at formulere sig, altså var baseret på en teori om, at sådan kunne det godt være, men ikke på nogen konkret viden. Og dermed, vil jeg sige, er der jo meget god overensstemmelse mellem Liberal Alliances holdning i den her sag og Liberal Alliances generelle politiske synspunkter.

Kl. 10:22

Formanden:

Hr. Simon Emil Ammitzbøll.

Kl. 10:22

Simon Emil Ammitzbøll (LA):

Det er egentlig lidt ærgerligt for hr. Per Clausen, som jo er et af de mere spændende mennesker at debattere med her i Folketingssalen, at man prøver at få det ned på det her niveau. Altså, hvorfor skal det handle om hr. Per Clausens politiske modstandere? Jeg er sådan set ligeglad med, hvem friheden gælder for, om det er hr. Per Clausen, hr. Søren Krarup eller en helt tredje. Jeg ønsker den samme frihed for alle, også mine politiske modstandere.

Vi kan da sagtens tage en konkret diskussion. Der er jo lavet en oversigt af Justitsministeriet, der tydeligt og klart dokumenterer, at de her mediesager, som Enhedslisten og andre går så meget op i, er fåtallet. Sådan er det, vil jeg sige til hr. Per Clausen, og hvis Enhedslisten mener, det forholder sig modsat, tager jeg selvfølgelig gerne imod dokumentation. Men den kan man ikke fremskaffe, for fakta er anderledes.

Kl. 10:23

Formanden:

Så er det hr. Kamal Qureshi med en kort bemærkning til hr. Simon Emil Ammitzbøll.

Kl. 10:23

Kamal Qureshi (SF):

Jeg vil sådan set prøve at tage tråden lidt op der, hvor hr. Per Clausen slap den. Jeg vil gerne spørge hr. Simon Emil Ammitzbøll, hvilke svage personer det er, eller hvad det nu var for nogle begreber, hr. Simon Emil Ammitzbøll brugte. Lad os helt konkret tage nogle personer med lavindkomster, tilfældige personer, rengøringsassistenter eller andre, som har ytret sig, og som er blevet sigtet og dømt efter racismeparagraffen. Det vil jeg gerne have nogle eksempler på, for det er dem, som hr. Simon Emil Ammitzbøll her refererer til.

Med hensyn til om det er mig eller hr. Søren Krarup eller nogle andre, han vil give friheden til at kunne ytre sig, vil jeg sige, at vi jo allerede kan ytre os, og det er det, der er pointen. Magthaverne har allerede muligheden for at ytre sig, og nogle af magthaverne har oven i købet et helt statsapparat i ryggen til ved hjælp af injurielovgivningen at kunne forfølge og retsforfølge mennesker, som ytrer sig mod dem, på en sådan måde, at de ikke bryder sig om det, mens andre personer, minoritetsgrupper og andre grupper, som ikke har en tilsvarende beskyttelse, er beskyttet af lige præcis den her paragraf.

Så jeg vil gerne høre, om hr. Simon Emil Ammitzbøll kan dokumentere, at der er nogle personer i den såkaldt svage gruppe, som er blevet dømt efter den her paragraf.

Kl. 10:24

Formanden:

Hr. Simon Emil Ammitzbøll.

Kl. 10:24

Simon Emil Ammitzbøll (LA):

Jo, men hr. Kamal Qureshi er jo nødt til at komme ud af den her Christiansborgboble. Det her handler altså ikke om hr. Kamal Qureshi eller hr. Søren Krarup eller hr. Morten Messerschmidt eller nogen som helst anden politiker. Det her handler om, hvilket samfund vi vil have. Vil vi have et samfund, hvor man frit kan sige det, man tænker, eller vil vi have et samfund, hvor der skal være politiske indskrænkninger i, hvad man kan sige?

Hvorfor er det, at SF synes, det er så afgørende at lave indskrænkninger fra lovgivningsmagtens side i, hvad der må siges? Det skylder SF et klart svar på.

Kl. 10:25

Formanden:

Hr. Kamal Qureshi for en kort bemærkning, før fru Lone Dybkjær får ordet efterfølgende.

Kl. 10:25

Kamal Qureshi (SF):

Hr. Simon Emil Ammitzbøll har i hvert fald ret i en ting, nemlig at det her ikke gælder os, der står herinde. Det her gælder mennesker udenfor. Det her gælder bl.a. de 13.000 personer, der bliver udsat for overgreb og hadkriminalitet hvert eneste år efter Justitsministeriets egne tal. Det her gælder mange af de mennesker, som oplever en hetz fra magthavernes side – fra magthavernes side – mod minoritetsgrupper i det her samfund.

Det er jo netop ikke magthaverne, der har et problem, vil jeg sige til hr. Simon Emil Ammitzbøll. Det er netop ikke mig eller nogen af os, der har et problem. Det er ikke dem, der bliver dømt efter racismeparagraffen, der har et problem, for de har nemlig magten til at ytre sig, og det er det mønster, vi ser i forhold til dem, der bliver dømt efter racismeparagraffen. Det er jo ikke tilfældige personer; det er personer, der har magt, det er personer, der har positioner og muligheder for at ytre sig og kan spytte ned på folk, mens dem, de spytter ned på, kun har den her paragraf til at beskytte sig med. De har ingen andre muligheder.

Så spørgsmålet er: Vil vi have et samfund, hvor det er lovligt at ytre sig og blive ved med at hetze, eller vil vi have et samfund, hvor der er visse grænser for, hvad man kan tillade sig at sige?

Kl. 10:26

Formanden:

Så er det hr. Simon Emil Ammitzbøll for en kort bemærkning.

Kl. 10:26

Simon Emil Ammitzbøll (LA):

Fakta har det svært i denne diskussion. Hvis den her diskussion skulle handle om 13.000 mennesker på årsbasis, må man jo undre sig over, at der ikke er flere, der bliver dømt efter den pågældende paragraf. Eller har SF forslag på vej, der skal sikre, at 13.000 mennesker kan blive dømt for ytringer?

Man sammenblander jo æbler og pærer. Hvis hr. Kamal Qureshi havde lyttet til min ordførertale, ville han have hørt, at jeg udtrykkeligt sagde, at vold, trusler og det, man kalder hate crimes, altså kriminalitet med baggrund i offerets specielle ytringer eller minoritetsbaggrund, eller hvad ved jeg, er noget, vi i Liberal Alliance er meget optaget af at bekæmpe. Problemet er, når man går fra handlinger til holdninger, og det er jo der, hvor hr. Kamal Qureshi lige tydeligt illustrerede fra Folketingets talerstol at SF blander de to ting sammen. Og så er det da klart, man ikke kan have en krystalklar holdning til ytringsfriheden.

Kl. 10:27

Formanden:

Så er det fru Lone Dybkjær som ordfører – den sidste registrerede, før vi går videre.

Kl. 10:28

(Ordfører)

Lone Dybkjær (RV):

[Lydudfald] ... der har været fremme med nogle historiske betragtninger om udviklingen af racismeparagraffen her i landet, og det har bl.a. været under henvisning til, at det var diktaturstater, der fik racismeparagraffen indført. Den historiske kendsgerning er jo, at Danmark altid har haft en racismeparagraf eller en paragraf om ringeytring. Man har ikke måttet ytre sig ringe om andre. I forbindelse med forhandlingerne om den paragraf, som hr. Søren Krarup nævner i forbindelse med menneskerettighederne, får vi så nogle ting ind i forhandlingerne, som muliggør, at vi kan stemme for den paragraf, og den bliver så modificeret og ændret i den danske lovgivning.

Det Radikale Venstre stemmer imod hr. Søren Krarups forslag, fordi racismeparagraffen er og bliver en beskyttelse mod generelle udsagn om udvalgte grupper i det danske samfund. Jeg vil sige, at havde man syntes, at racismeparagraffen måske ikke var så nødvendig tidligere, og at man kunne overveje at fjerne den, så er man i hvert fald ikke i tvivl om nødvendigheden af den, efter hr. Søren Krarups parti har fået så stor magt her i landet, som partiet har. Det muliggør jo, at man kan komme med de mest fantastiske udtalelser.

Når jeg ikke tidligere har villet gå ind i den her debat, er det, fordi jeg finder, at dialog med hr. Søren Krarup stort set er umulig, fordi hr. Søren Krarup jo taler sandheden. En dialog er ikke mulig med hr. Søren Krarup, for det, hr. Søren Krarup siger, er jo sandheden. Det er jo det, hr. Søren Krarup siger, når han henviser til forskellige bøger. Det synes jeg bare vanskeliggør en fornuftig dialog om det her forslag. For man kan overhovedet ikke komme i nærheden af at diskutere med hr. Søren Krarup, fordi han har retten på sin side – han har sandheden på sin side. Muslimer voldtager deres døtre. Det er altså sandt ifølge hr. Søren Krarup. Hvis man så går ind i diskussionen og siger, at det vel ikke er alle muslimer, der gør det – man kunne lige så godt sige, at kristne voldtager deres døtre, det er nøjagtig lige så sandt eller usandt som det andet – så siger hr. Søren Krarup, at det er en kendsgerning, at der er kvinder, der bliver stenet. Det er jo slet ikke det, vi diskuterer. Det er en kendsgerning. Der er kvinder, der bliver stenet. Det går vi imod. Det har bare overhovedet ikke noget med den her diskussion at gøre.

Så Det Radikale Venstre stemmer imod det, og skulle man overhovedet begynde at diskutere, om man skulle have racismeparagraffen, og om den eventuelt skulle udformes på en anden måde, så må jeg sige, at der fra Det Radikale Venstres side intet ønske er om at ændre på noget som helst, så længe der er den manglende dialogmulighed, som der er, når det er hr. Søren Krarup, der fremsætter forslaget.

Kl. 10:31

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Tak til ordføreren. Hr. Søren Krarup for en kort bemærkning.

Kl. 10:31

Søren Krarup (DF):

Jeg synes jo, at det er tankevækkende at være genstand for en sådan hate speech. Fru Dybkjær taler om dialog, og så bestiller hun i øvrigt ikke andet end at mistænkeliggøre mig og udtrykke sit hate til de synspunkter, jeg har. Det er dog en fantastisk form for dialog, og det siger jo alt om, hvor hyklerisk det hele er, hykleri hele vejen igennem. Jeg får lyst til endnu en gang at minde Folketinget om historien, som jo er den, at det var diktaturstaterne, der er i 1965 fik gennemført den paragraf, som man så lod sig lokke i Danmark til at overtage. Det var diktaturstaterne, Sovjetunionen og vasaller, bl.a. Jugoslavien, som ved hjælp af paragraffen kunne forfølge folk, Tito kunne forfølge oppositionen og sætte den i fængsel. Sådan er den blevet brugt. Den udspringer af hate, og jeg genfinder den jo ikke ganske overraskende i Det Radikale Venstres forhold til bl.a. mig.

Kl. 10:32

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Hate betyder had på dansk. Det synes jeg lige at vi skal sige. Fru Lone Dybkjær som ordfører.

Kl. 10:32

Lone Dybkjær (RV):

Bare for en ordens skyld vil jeg sige til hr. Søren Krarup, at hverken jeg eller Det Radikale Venstre hader hr. Søren Krarup. Det har slet ikke noget med det at gøre. Vi siger bare, at dialogen er umulig, fordi hr. Søren Krarup altid siger: Men det er jo sandheden. Når man tager patent på sandheden, er dialogen svær.

Når hr. Søren Krarup henviser til historien, er det jo kun halvdelen af historien. Vi mangler den anden halvdel, nemlig den, at Danmark går ind og forhandler, får nogle ting igennem, som gør, at vi kan stemme for paragraffen. Den ændrer så også paragraffen i Danmark. Så det kan jo ikke nytte noget, at man bare siger, at der altså er nogle, der har fremsat et forslag. Det kan jo også ske herinde. Så går man ind i en dialog, får ændret på forskellige ting i forbindelse med det forslag, og så kan man stemme tingene igennem. Men jeg er godt klar over, at det ikke hr. Søren Krarups arbejdsfacon.

Kl. 10:33

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Hr. Søren Krarup.

Kl. 10:33

Søren Krarup (DF):

Jeg havde egentlig ikke bedt om ordet, men jeg vil godt lige sige, at jeg havde en anelse om, at hate faktisk på dansk betød had. Men i hvert tilfælde kan jeg kun bekræfte, hvad jeg sagde før, at her ser man jo Det Radikale Venstre. Det er altid systempolitikkens praksis at tale om åh, så meget frihed, men den består jo stort set i at kriminalisere os andre mere eller mindre direkte. Jeg kan da også fortælle fru Dybkjær, at en lang række af dem, som hun kalder for voldsudøvere og andet, er dem, der er ude af stand til at komme til orde f.eks. i de herskende medier, fordi de blevet lagt for had af dem, der i øvrigt hævder, at de er undertrykt. Falskhed præger vores offentlige debat, og falskheden har sit klareste udtryk i denne § 266 b, som er en hån imod alt, hvad der hedder frihed i dette land.

Kl. 10:34

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Fru Lone Dybkjær.

Kl. 10:34

Lone Dybkjær (RV):

Jeg vil sige til hr. Søren Krarup, at jeg sådan set også kan blive ret træt af en del af det, som jeg ikke synes er sandt i medierne, men det kan jo altså ikke nytte noget, at man bare siger, at man tager patent på sandheden. Det er det, hr. Søren Krarup gør. Så jeg har ikke noget had over for hr. Søren Krarup. Mit parti har ikke noget had over for hr. Søren Krarup og over for Dansk Folkeparti som helhed. Vi er bare ikke enige med hr. Søren Krarup i det her. Jeg har bare prøvet at sige, at når det var umuligt at diskutere med hr. Søren Krarup, er det, fordi hr. Søren Krarup altid siger, at han har ret, og vi andre har uret.

Kl. 10:35

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Hr. Jesper Langballe for en kort bemærkning.

Kl. 10:35

Jesper Langballe (DF):

Jeg må sige, at jeg lige har siddet og beundret min gode ven og fætters utrolige tålmodighed over for det usigelige pladder, fru Lone Dybkjær diskede op med. Ja, selvfølgelig! Når man udtaler sig fra Folketingets talerstol eller et hvilket som helst sted for et hvilket som helst forum i en diskussion, siger man selvfølgelig: Jeg har ret. Du har uret. Det gør da alle mennesker, medmindre man siger noget, som man ikke engang selv gider tage alvorligt. Og så må man argumentere for, at man har ret.

Der er ingen, der har patent på sandheden. Men man kan godt have patent på viden, hvis man diskuterer med mennesker som fru Lone Dybkjær, hvis uvidenhed nærmest er uden huller. Den paragraf fra 1939 er ikke en racismeparagraf, som både fru Lone Dybkjær og hr. Kamal Qureshi har hævdet. Den omtaler slet ikke ordet racisme, for det fandtes ikke dengang. Det er en helt, helt anden paragraf end den, der kom ind i dansk lovgivning i 1971. Det er den, bl.a. fordi 1939-paragraffen lægger vægt på, om det, der siges, er sandt. Hvis fru Lone Dybkjær synes, at 1939-paragraffen er udmærket, hvorfor stemmer hun så imod vores forsøg på at få ind i den nuværende racismeparagraf, at der skal kunne føres sandhedsbevis?

Kl. 10:37

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Fru Lone Dybkjær.

Kl. 10:37

Lone Dybkjær (RV):

Det er da klart, at hr. Jesper Langballe tror, at han har ret. Det er også klart, at når jeg kommer med en udtalelse, tror jeg selvfølgelig også, at jeg har ret. Ellers ville jeg jo ikke sige det; det siger sig selv. Spørgsmålet er så, om en dialog er mulig, og det er det, jeg har sagt. Det finder jeg ikke den er, fordi man aldrig kommer længere end til: Det er jo sandheden.

Kl. 10:37

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Hr. Jesper Langballe for en kort bemærkning.

Kl. 10:37

Jesper Langballe (DF):

Jeg synes, den her diskussion filosofisk set er helt nede på et pattebørnsniveau.

Ja, selvfølgelig er dialog da mulig. Man kan jo bare argumentere for, at man har ret, og som jeg sagde før, er det simpelt hen sagen. Det, fru Lone Dybkjær er drevet ud i at sige nu, er, at man i virkeligheden slet ikke kan føre nogen dialog, når man hævder, at man selv har ret. Sikke da noget snak, altså. Jeg kan ikke forstå, fru Lone Dybkjær gider blive ved ud ad de tangenter.

Det afgørende for mig var at få sagt, at den racismeparagraf, vi har i dag, ikke er skabt i 1939, men man kan sige, at den paragraf, vi har i dag, afløste den, der blev til i 1939. Der sker jo det, at da diktaturstaterne, totalitærstaterne, i FN har fået gennemtvunget den her konvention, som fører til den nuværende racismeparagraf, så fandt man ud af, at man egentlig godt kunne undvære den fra 1939. Den fra 1939 var en god paragraf. Det var en helt, helt anden paragraf, fordi den taler om, om de beskyldninger, man kommer med, er sande, eller om de er løgnagtige, ligesom vores injurielovgivning gør.

Kl. 10:39

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Tak. Fru Lone Dybkjær.

Kl. 10:39

Lone Dybkjær (RV):

Når jeg siger, at en dialog ikke er mulig, er det jo, fordi man aldrig kommer videre. Det er sådan set de samme ting, der siges hele tiden. For mit vedkommende kan det da godt være, at jeg ikke rigtig synes, at jeg skal gå videre ind i dialogen, fordi der jo ikke er mangel på huller i det, jeg siger, og det gør det selvfølgelig en smule vanskeligt at snakke med hr. Søren Krarup og også få en mere nuanceret diskussion omkring den her paragraf og dets historiske forudsætninger.

Det, som jeg har prøvet at sige, er, at Danmark gik ind i nogle reelle forhandlinger om det her, og det var altså også grunden til, at vi kunne indføre paragraffen her i landet. Sådan er det jo med internationalt samarbejde. Man prøver at gå ind i en dialog. Man prøver på at få ændret nogle ting, og så kan man indføre det i sit eget lands lovgivning. Sådan er det jo. Og så er det bare, jeg stilfærdigt siger: Det er sådan set ikke helt Dansk Folkepartis arbejdsform.

Kl. 10:40

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Hr. Kamal Qureshi.

Kl. 10:40

(Privatist)

Kamal Qureshi (SF):

Hver eneste gang Dansk Folkeparti tager de her sager op, er der mange af os, der sidder og prøver at undlade at tage ordet eller undlade at lade sig provokere og hidse sig op over de her ting, netop fordi der er så stor og bred en opbakning i det her Folketing imod Dansk Folkepartis holdning i det her spørgsmål.

Men alligevel er der mange af os, der på vegne af en masse mennesker, der sidder hjemme og hører på de her debatter, bliver nødt til at tage ordet. Der er i det her samfund sindssygt mange mennesker, som knokler for at passe deres arbejde, som kæmper for at leve op til at være gode borgere i det her samfund. Der er grønthandlere, som starter deres arbejdsdag kl. 3.00 om morgenen på det store Grønttorv og fortsætter til sent om aftenen. Undervejs sørger de også for at aflevere deres børn i skole eller daginstitution og sidder og læser lektier med dem, når børnene kommer hjem fra skole.

Der er læger, der er sygeplejersker, og der er jurister, som har taget lange uddannelser mod alle odds, fordi deres forældre og deres familier aldrig nogen sinde har taget en uddannelse af den karakter, og derfor er de på alle mulige måder mønsterbrydere.

De her mennesker render rundt og passer deres arbejde og passer deres børn, mens de konstant oplever en hetz fra Dansk Folkepartis side, fordi de på grund af deres tro bliver gjort til nogle monstre, som konstant kan finde på at begå overgreb mod deres børn og voldtage deres børn og det, der er værre.

De her mennesker – og det gælder sådan set også mig selv – sidder hver eneste gang og holder vejret, når en sag som den forfærdelige sag i Brønderslev folder sig ud. Når vi hører om en sag som den i Brønderslev – ud over at vi synes, at det er modbydeligt og slemt, hvad de børn blev udsat for – holder vi vejret og tænker: Tænk, hvis det var en muslimsk familie, der havde gjort det samme. Tænk, hvad det havde betydet for Dansk Folkeparti og den dagsorden, som Dansk Folkeparti har sat. Tænk, hvad det havde betydet for de danske muslimer.

Sådan burde det ikke være, for det, som forældrene i Brønderslev har udsat deres børn for, er jo ikke udtryk for noget, som er almindeligt i det danske samfund. På samme måde er enkelte overgreb i familier med muslimsk baggrund ikke udtryk for noget som helst generelt. Hver gang f. eks. en østriger holder sine børn fanget i årevis og voldtager dem, sidder vi og holder vejret og ånder lettet op, når det viser sig, at det ikke var en muslim.

Hver eneste gang, der er nogle modbydelige præster, som ikke kan finde ud af at passe deres arbejde, men begår overgreb mod børn, sidder vi og tænker: Tænk, hvis det havde været muslimske præster, der havde gjort det samme. Tænk, hvad det havde betydet af yderligere hetz, som Dansk Folkeparti kunne have rettet mod de danske muslimer.

Er det så ensbetydende med, at de her overgreb ikke foregår i muslimske miljøer? Selvfølgelig er det ikke det. Selvfølgelig er der personer, der er lige modbydelige, uanset om de har den ene eller den anden religiøse baggrund. Men Dansk Folkeparti har en tendens til at skabe en konstant hetz.

Jeg nævnte før, at der hvert eneste år – afhængigt af estimatet – er alt fra 10.000 til 13.000 overgreb mod minoritetsgrupper i det danske samfund. Omkring 80 pct. af dem er etniske minoriteter, der bliver udsat for overgreb. De her personer bliver udsat for overgreb, fordi der er nogle, der har en opfattelse af, at det er nogle modbydelige mennesker.

Det kan godt være, at vi, der sidder herinde, kan trække på skuldrene af Dansk Folkepartis ytringer og mene, at det ikke passer, hvad de siger. Det ved vi jo godt herinde, og derfor kan vi også svare tilbage og debattere det, men der er rigtig, rigtig mange mennesker, som tager de ord, der bliver sagt fra landets fornemste talerstol, netop Folketingets talerstol, for gode varer. De tror faktisk på det, når Dansk Folkepartis ordfører stiller sig op her og siger, at det er en sandhed, at muslimer voldtager deres børn. De tror faktisk på, at muslimer opfører sig sådan, fordi det jo kommer fra Folketingets talerstol, og det jo kommer fra folkevalgte politikere.

Ud over at Dansk Folkeparti bruger sager til at udøve en hetz, synes jeg, det er bemærkelsesværdigt, at angrebet foregår i modstrid med den eksisterende racismeparagraf, som jo er udformet på en sådan måde, at man kan tillade sig at sige virkelig meget i det danske samfund uden at overtræde den. Man skrider først ind i det øjeblik, hvor det begynder at udvikle sig til propaganda eller hetz.

Hvad er det så, Dansk Folkepartis folk er blevet sigtet eller dømt for at sige? Det er lige præcis det her med, at man i en større kreds ikke kan tillade sig at sige, at en gruppe som muslimerne voldtager deres børn, for dermed kan man skabe en hetz. Så den her paragraf er på ingen måde for omfattende. Tværtimod er den en øvre grænse for, hvad vi i det danske samfund kan tillade os, for at det ikke skal udvikle sig til en hetz mod minoritetsgrupper.

Kl. 10:46

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Tak til hr. Kamal Qureshi, der talte som privatist. Hr. Søren Krarup for en kort bemærkning.

Kl. 10:46

Søren Krarup (DF):

Jeg må jo sige, at jeg synes, at hr. Kamal Qureshis tale her var et udslag af hetz. Det er et udslag af hetz imod et lovligt dansk parti, hvis leder, fru Pia Kjærsgaard, ikke kan færdes frit i dette land, men ustandselig skal have bodyguards, fordi hr. Kamal Qureshis meningsfæller ustandselig forsøger at overfalde hende.

Det er dog fantastisk, at man så stiller sig frem som den forfulgte og er forarget over, at vi andre tillader os at sige sandheden.

Jeg må indrømme, jeg synes, der er noget dybt uanstændigt ved det. Forholdet er selvfølgelig, at der ikke er nogen af os, der har noget imod muslimer, men der er tale om, at vi er temmelig kritiske over for islam, og det er, fordi vi måske har en vis indsigt i bl.a. teologisk-åndelige sammenhænge og bl.a. kan se forskellen på kristendommen, der nøje understreger, at i det verdslige samfund skal friheden herske, og islam, der overhovedet ikke accepterer frihed.

Det er en hetz, som hr. Kamal Qureshi udtrykker, og jeg vil ikke retsforfølge ham, men jeg synes, det er værdifuldt at understrege, at det heller ikke skal være muligt for ham at retsforfølge dem, der er uenige med ham. Og det er egentlig det, vores forslag drejer sig om. Når der kan dokumenteres sandhed i det sagte, kan man ikke straffes.

Kl. 10:47

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Hr. Kamal Qureshi med en kort bemærkning; hr. Kamal Qureshis indlæg var et privatistindlæg.

Kl. 10:47

Kamal Qureshi (SF):

De personer, der har udført overgreb mod nogle politikere fra Dansk Folkeparti, er på ingen måde mine meningsfæller. De er lige så lidt mine meningsfæller, som nazisterne i Danmark er hr. Søren Krarups meningsfæller. Så nej, jeg har sådan set ikke noget tilfælles med de personer, og der er ikke noget af det, de har gjort, som jeg på nogen måde har del i.

Jeg ved godt, at hr. Søren Krarup har en tendens til at gøre alt til teologiske diskussioner herfra. Problemet er bare, at der er rigtig, rigtig mange mennesker ude i det danske samfund, som knokler og arbejder og passer deres hverdag, og som ikke alene oplever en hetz, men faktisk oplever, at deres hverdag bliver mere utryg af den her sag, som bl.a. hr. Søren Krarup har været talsperson for.

Det er sådan set det, som er realiteten. Det er sådan set ikke, hvad hr. Søren Krarup skal have lov til at sige, eller hvad jeg skal have lov til at sige. Det drejer sig sådan set om, hvilke konsekvenser vores ytringer har for de mange menneskers hverdag ude i samfundet.

Kl. 10:49

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Hr. Søren Krarup.

Kl. 10:49

Søren Krarup (DF):

Jeg kan jo i hvert tilfælde konstatere, at bl.a. de ytringer, hr. Kamal Qureshi har fremsat, har ført til, at fru Pia Kjærsgaard som den eneste politiker i dette land ikke kan færdes frit. Og så stiller man sig frem og er den uskyldige, som bliver forfulgt, hvor forholdet er, at det just er de meningsfæller, hr. Kamal Qureshi har, der forfølger en politiker, der tillader sig at sige noget, som hr. Kamal Qureshi ikke vil finde sig i.

Det er og bliver en uskik, og derfor må selv hr. Qureshi kunne se det rimelige i, at vi indfører en lov, der siger, at man ikke skal straffes, fordi man tillader sig at tale på en bestemt måde. Hvis det, man siger, er sandheden, så skal man naturligvis ikke kunne straffes. Det er elementært, hvis man havde lidt respekt for frihed og for åndelig frihed.

Kl. 10:49

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Hr. Kamal Qureshi.

Kl. 10:49

Kamal Qureshi (SF):

Nu kan man sige, at fru Pia Kjærsgaard er en af de politikere, der har brugt injurielovgivningen mest aktivt for at lukke munden på mennesker, som hun har været uenig med. Og jeg vil altså også sige – det kan selvfølgelig godt være, at hr. Søren Krarup ikke er klar over det – at de autonome, der render rundt på Nørrebro med hætter over hovedet, altså ikke har en religiøs beklædning på hovedet, og de er ikke muslimer. Det er autonome. Så den religiøse beklædning, muslimerne på Nørrebro har, ser anderledes ud end de der hætter, som de autonome render rundt med. Det behøver vi ikke nødvendigvis gå i detaljer med. Men jeg har sådan set ikke så forfærdelig meget tilfælles med de autonome på Nørrebro, der har skullet gøre noget mod fru Pia Kjærsgaard eller ej.

Realiteten er, at ytringsfriheden fra den franske revolutions tid er beregnet til at være en beskyttelse mod magthaverne for mennesker, som skal have lov til at ytre sig. Det er ikke meningen, at det er magthaverne, der skal bruge den til at spytte ned på personer, som ikke har mulighed for at svare igen.

Kl. 10:51

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Tak. Nu tror jeg ikke, der er flere? Hr. Jesper Langballe.

Kl. 10:51

Jesper Langballe (DF):

Ja, jeg har sådan talt lidt på knapperne, om det kunne svare sig at gå herop, for diskussioner med hr. Kamal Qureshi ender jo sådan helt ude i tågen, og det hænger sammen med, at hr. Kamal Qureshi ikke diskuterer sagen. Han diskuterer ikke det lovforslag, som Dansk Folkeparti har fremsat. Han diskuterer heller ikke spørgsmålet om, hvorvidt ytringsfriheden bliver krænket, men han inddeler menneskeheden, dem, der ytrer sig, i magthavere og ikkemagthavere. Men må jeg ikke spørge: Hvem er egentlig magthavere? Det er rigtigt nok, at hr. Søren Krarup og jeg og hr. Kamal Qureshi i forhold til en, der ikke er folketingsmedlem, godt kan siges at være magthavere; hvis vi derimod skal sammenligne os med Mærsk Mc-Kinney Møller og det drejer sig om penge, ja, så må vi jo sige, at det nok er ham, der er magthaver. Og sådan kan man blive ved. Man er jo magthaver i nogle ganske bestemte forhold.

Der synes jeg jo altså i og for sig nok man må sige, at dem, der lukker munden på andre ved, som fru Karen Hækkerup gør, at sige, at de ikke kan lide de meninger, og at de skal forbydes, vel egentlig er dem, der i forhold til ytringsfriheden er de virkelige magthavere.

Kl. 10:53

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Tak. Hr. Kamal Qureshi.

Kl. 10:53

Kamal Qureshi (SF):

Jamen jeg skal da beklage, hvis jeg tillader mig at debattere ud fra, hvilke konsekvenser lovgivningen og debatten i Folketinget har. Det kan godt være, at man kan stå her og filosofere over, om hr. Mærsk Mc-Kinney Møller har mere magt, end hr. Jesper Langballe eller undertegnede har – det kan det godt være vi kan have en teoretisk diskussion om – realiteten er bare, at man, hvis man går ned og spørger den lokale grønthandler eller lignende, så vil se, at han i hvert fald ikke på nogen måder kan definere sig selv som magthaver, men som en almindelig borger i det her samfund, som prøver at få tilværelsen til at hænge sammen og tage sig af sine børn.

Det er reelt set de mennesker, på hvis vegne jeg prøver at tale, eller hvis sag jeg i hvert fald tager op, og prøver at fortælle, hvilke konsekvenser det har, når man udfører en hetz, pisker en stemning op, over for en persongruppe alene på baggrund af deres religiøse tilhørsforhold.

Kl. 10:54

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Ministeren har bedt om ordet. Men vi tager lige den her runde med korte bemærkninger færdig først, så er det justitsministeren, og så er der yderligere en par korte bemærkninger.

Hr. Jesper Langballe.

Kl. 10:54

Jesper Langballe (DF):

Det er meget sjældent, at diskussioner fører til et resultat, heldigvis, for det er jo vel slet ikke det, der er meningen med at diskutere. Men jeg vil alligevel sige, at den her diskussion har ført til et resultat: Nu har vi fået slået fast, at grønthandlere ikke er magthavere. Altså, det er da et strålende resultat; tillykke med det, vil jeg sige til hr. Kamal Qureshi: Grønthandlere er ikke magthavere, og så kan vi jo diskutere selve sagen en anden gang.

Sagen er jo den, at der, når vi skal tale om magthavere i forskellige relationer, er nogle mennesker her i landet og i den vestlige verden i det hele taget, som har opkastet sig til en form for magthavere, og det er minoritetsgrupperne. Hvis man tilhører en minoritetsgruppe, har man altid ret, og så har det store dumme flertal af blegfede danskere bare at holde mund, for man har ret, man tilhører en minoritetsgruppe.

Kl. 10:55

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Tak. Hr. Kamal Qureshi.

Kl. 10:55

Kamal Qureshi (SF):

Altså, jeg startede jo sådan set med at nævne en større gruppe mennesker, som – hvad skal man sige? – oplever konsekvenserne af den hetz, som bl.a. hr. Søren Krarup og hr. Jesper Langballe er med til at frembringe. Jeg synes, man et eller andet sted, hvis det ikke var blevet sagt af nogle personer, der har så meget magt, som hr. Søren Krarup og hr. Jesper Langballe har haft de sidste 10 år, kunne have grinet lidt af at få at vide, at det i disse dage er minoritetsgrupperne, der er magthaverne. Det er jo fuldstændig absurd at påstå, at der er minoritetsgrupper, som pludselig udgør en magt over for personer som hr. Jesper Langballe og hr. Søren Krarup.

Jeg tror, at hele den her teoretiske og filosofiske og teologiske diskussion, som hr. Jesper Langballe og hr. Søren Krarup med deres præstebaggrund er talspersoner for – og de var på den måde også en del af eliten, før de kom herind – er et udtryk for, at man ikke forstår konsekvenserne af det, der sker for almindelige mennesker, når det er, man starter en debat op i det danske Folketing. Det er sådan set det, jeg i al ydmyghed har prøvet at tage op i dag.

Kl. 10:57

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Fru Karen Hækkerup for en kort bemærkning til hr. Kamal Qureshi, går jeg ud fra.

Kl. 10:57

Karen Hækkerup (S):

Så må det være sådan, at det er en kort bemærkning til hr. Kamal Qureshi. Jeg meldte mig til en kort bemærkning, fordi jeg blev nævnt. Hr. Jesper Langballe sagde nemlig i sit indlæg, at hvis man ville forbyde folk at have de holdninger, som de har, skulle man bare gøre som Socialdemokraterne. Derfor går jeg selvfølgelig på talerstolen for at sige, at Socialdemokraterne mener, at man må mene, hvad man vil, man må tænke, hvad man vil, man må tro, hvad man vil, men der er grænser for, hvad man kan sige.

Jeg synes i øvrigt også, det er bemærkelsesværdigt, og det tror jeg at hr. Kamal Qureshi er enig med mig i, at vi nu i en time har haft en debat om ytringsfriheden og om racismeparagraffen. Jeg kan da godt forstå, at Dansk Folkeparti synes, at det er herligt med en afledningsmanøvre, men jeg vil bare spørge hr. Kamal Qureshi: Tror hr. Kamal Qureshi ikke, at de vælgere, der sidder og følger med, godt har gennemskuet, hvorfor Dansk Folkeparti hellere vil tale om, at muslimer voldtager deres døtre, end tale om, at de har forrådt de danske vælgere ved at fjerne efterlønnen, på trods af at de havde lovet, at de ikke ville, og at Dansk Folkepartis vælgere har gennemskuet, hvad de to fætre og Dansk Folkeparti er ude på?

Kl. 10:58

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Hr. Kamal Qureshi.

Kl. 10:58

Kamal Qureshi (SF):

Jeg synes i hvert fald, at det er vores opgave at tage diskussionen heroppefra, når der bliver fremsat lovforslag, som har nogle konkrete konsekvenser for en række mennesker. Jeg synes, det er afgørende, at vi som folkevalgte gør os det klart, at vores ytringer og vores handlinger helt konkret har nogle konsekvenser for mange almindelige mennesker, uanset om det gælder en afskaffelse af efterlønnen, eller om det gælder en hetz mod folk på grund af deres religiøse baggrund, eller om det gælder nogle andre lignende ting. En af de ting, som vi i hvert fald ikke skal bilde os selv ind, når vi debatterer herinde, er, at det er en eller anden diskussion, vi har på en teoretisk, filosofisk eller teologisk plan. Det, som jeg synes at hr. Søren Krarup prøver at gøre de her debatter til, er sådan nogle diskussioner, som handler om filosofiske overvejelser om personers eksistensbetingelser, eller er nogle religiøse, teologiske diskussioner. Men det er de ikke. Det har nogle konkrete konsekvenser for en række mennesker, og det bliver vi nødt til at forholde os til.

Kl. 10:59

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Tak. Justitsministeren.

Kl. 11:00

Justitsministeren (Lars Barfoed):

Det er jo en debat her, som er løbet ad mange forskellige spor, og jeg havde egentlig ikke tænkt mig at tage ordet og deltage i en længerevarende debat, for vi har jo haft debat om racismeparagraffen et par gange i den senere tid, grundige debatter, filosofiske debatter, historiske debatter, en forespørgselsdebat og under førstebehandlingen af det her beslutningsforslag, men jeg synes alligevel, efter alt, hvad der er sagt, at jeg gerne vil slå fast, at vi har ytringsfrihed her i landet og vi skal have ytringsfrihed her i landet, og det ændrer racismeparagraffen ikke ved. Vi har en paragraf, der siger, at man ikke må fremsætte udtalelser, ved hvilke en gruppe af personer bliver truet, forhånet eller nedværdiget på grund af deres race, hudfarve, nationale eller etniske tilhørsforhold eller seksuelle orientering. Det ændrer ikke på, at vi har ytringsfrihed her i landet, men det tilsiger en vis ordentlighed, kan man sige, i den debat.

Vi har også internationale forpligtelser, og regeringen står fast på vores internationale forpligtelser. Der er FN’s racediskriminationskonvention, som vi støtter, og som vi havde forhandlinger om, da den i sin tid blev vedtaget, men efter at Danmark, de nordiske lande og andre lande fik formuleringer ind i præamblen, der sikrer ytringsfriheden, har vi støttet bestemmelsen, støttet konventionen. Vi har også været aktive med hensyn til at udforme den rammeafgørelse i EU, som også omhandler disse spørgsmål, og som vi også er forpligtede på, og som regeringen agter at stå fast på. Så både fordi det principielt er helt fornuftigt at have en racismeparagraf, og fordi vi har internationale forpligtelser, både i forhold til FN og i forhold til EU, som gør, at vi skal have sådan en bestemmelse, og fordi vi altså i øvrigt så ikke kan se, at den bestemmelse på nogen måde tilsidesætter, at vi har ytringsfrihed her i landet, så støtter regeringen den bestemmelse, og vi stemmer imod beslutningsforslaget.

Kl. 11:02

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Tak til ministeren. Hr. Kamal Qureshi for en kort bemærkning til justitsministeren.

Kl. 11:02

Kamal Qureshi (SF):

Jeg takker ministeren for at have taget ordet, og jeg takker ministeren for også at slå fast, at det sådan set er et resultat af et dansk engagement, at lovgivningen ser ud, som den gør, det er ikke noget, vi bare har fået pålagt af nogle andre. Det takker jeg for. Jeg vil faktisk gerne bede ministeren om bare for historieskrivningens skyld endnu en gang at bekræfte heroppefra i forbindelse med den diskussion, vi havde under førstebehandlingen, at racismeparagraffen faktisk er en naturlig forlængelse af de paragraffer, der blev vedtaget i Danmark i 1939, og at den er en konsekvens af det, der foregik lige syd for grænsen. Det ved jeg ministeren gjorde under førstebehandlingen, og der er selvfølgelig gået lidt lang tid mellem førstebehandlingen og det, at vi står her i dag, og det virker, som om der er nogle af folketingsmedlemmerne, der har glemt, hvad der blev sagt fra ministerens side under førstebehandlingen. Så kan ministeren gentage det, så vi ligesom kan få det på plads? Tak.

Kl. 11:03

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Ønsker ministeren ordet? Nej.

Hr. Søren Krarup for en kort bemærkning til justitsministeren.

Kl. 11:03

Søren Krarup (DF):

Jeg vil blot sige, at jeg er skuffet over, at ministeren ikke vil erkende det, der jo er grundforholdet, nemlig at der er en principiel forskel på holdning og handling, og forudsætningen for åndsfrihed og ytringsfrihed er, at holdningen er fri, og at handlingen kan tøjles. Hvis man skal til at lovgive om, hvad der må siges, så er man derude, hvor åndsfriheden og ytringsfriheden er truet.

Så vil jeg lige sige to ting til hr. Kamal Qureshi, der jo altså på alle måder er overfladisk og letbenet. 1939-lovgivningen har stadig væk intet med 1971-lovgivningen at gøre, og hvis han ikke vil tro på det, kan han læse CEPOS-juristen Jacob Mchangamas essay, der kommer nu i Ugeskrift for Retsvæsen. Så vil jeg lige sige, at det er meget karakteristisk, at hr. Kamal Qureshi så nævner den franske revolution som sin åndelige forgænger. Ja, den franske revolution endte i guillotinen, og det er jo også der, det had og den hetz, som hr. Kamal Qureshi udtrykker, kan komme til at ende.

Kl. 11:05

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Tak. Der er ikke flere – ministeren har haft ordet. Der er mulighed for et privatistindlæg, hvis fru Özlem Sara Cekic vil det. O.k., fru Özlem Sara Cekic som privatist, men jeg gør opmærksom på, at der er sagt meget i den her debat, og det er ikke altid sådan, at gentagelser af argumenter styrker argumentationen. Det synes jeg bare at jeg vil sige som en forbrugeroplysning til Folketingets medlemmer. Fru Özlem Sara Cekic.

Kl. 11:05

(Privatist)

Özlem Sara Cekic (SF):

Tak.

Grunden til, at jeg tager ordet, er, at der gentagne gange her fra talerstolen bliver sagt af de to fætre fra Dansk Folkeparti, at det er sandhed, hvad de har sagt. (Tredje næstformand (Holger K. Nielsen): Der er tale om to medlemmer af Folketinget for Dansk Folkeparti). Ja, det skal jeg nok huske. Der er blevet sagt af to medlemmer fra Dansk Folkeparti, at det er en sandhed, hvad der er blevet sagt.

Jeg synes, at de, der sidder og lytter med her, selvfølgelig skal vide, at det på ingen måde har noget at gøre med sandheden, men at det er lodret løgn, når man påstår, at muslimske fætre eller onkler voldtager eller dræber børnene. Jeg synes, det er et ansvar, der påhviler de andre medlemmer af Folketinget, at sige det fra Folketingssalen eller fra Folketingets talerstol, så man ikke pludselig får et indtryk af, at sådan er forholdene derude.

Jeg vil også gerne benytte lejligheden til at sige undskyld til de muslimer, der står og lytter. Den form for generalisering, den form for stigmatisering er enormt kedelig og sørgelig, men det er også meget smertefuldt, at det kan ske i et demokratisk land som Danmark.

Kl. 11:06

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Tak til fru Özlem Sara Cekic. Hr. Jesper Langballe for en kort bemærkning til fru Özlem Sara Cekic.

Kl. 11:06

Jesper Langballe (DF):

Det er en underlig diskussion, hvor der bliver bragt sådan et ord i spil, og så pingponger ordet rundt i vidt forskellige sammenhænge, ordet sandhed. Det, vi har talt for, er, at man i lovgivning som den her skal skelne mellem sandhed og løgn. Kan man føre sandhedsbevis for en påstand, kan man selvfølgelig ikke straffes for den. Det bliver så til, at fru Özlem Sara Cekic og andre siger, at vi andre argumenterer fuldstændig urørligt, fordi vi repræsenterer sandheden. Det er det rene vås. Det er det, som Karen Blixen engang kaldte en midtpunktflydende diskussion, hvor den ene ordassociation griber den anden, og sådan kan man blive ved.

Kl. 11:07

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Tak til hr. Jesper Langballe. Så tror jeg ikke, der er flere, der har bedt om ordet. Nej. Og da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Kl. 11:08

Afstemning

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse.

Jeg tror, vi kan sige, at afstemningen er slut.

For stemte 19 (DF og LA), imod stemte 88 (V, S, SF, KF, RV, EL og Pia Christmas-Møller (UFG)), hverken for eller imod stemte 0.

Forslaget er forkastet.

Det næste punkt på dagsordenen er:

9) 3. behandling af lovforslag nr. L 136:

Forslag til lov om ændring af lov om erstatningsansvar og lov om arbejdsskadesikring. (Tidspunktet for ophør af krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste m.v.).

Af justitsministeren (Lars Barfoed).

(Fremsættelse 09.02.2011. 1. behandling 04.03.2011. Betænkning 19.05.2011. 2. behandling 27.05.2011. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling).

Kl. 11:08

Forhandling

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Kl. 11:09

Afstemning

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse.

Afstemningen er slut.

For stemte 113 (V, S, DF, SF, KF, RV, EL, LA og Pia Christmas-Møller (UFG)), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.

Forslaget er vedtaget (og vil nu blive sendt til statsministeren).

Det næste punkt på dagsordenen er:

10) 3. behandling af lovforslag nr. L 138:

Forslag til lov om ændring af lov om dyreforsøg og lov om kloning og genmodificering af dyr m.v. (Gennemførelse af nyt dyreforsøgsdirektiv m.v.).

Af justitsministeren (Lars Barfoed).

(Fremsættelse 09.02.2011. 1. behandling 01.03.2011. Betænkning 26.05.2011. 2. behandling 30.05.2011).

Kl. 11:09

Forhandling

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Kl. 11:09

Afstemning

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og der stemmes nu.

Afstemningen er slut.

For stemte 113 (V, S, DF, SF, KF, RV, EL, LA og Pia Christmas-Møller (UFG)), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.

Forslaget er vedtaget (og vil nu blive sendt til statsministeren).

Det næste punkt på dagsordenen er:

11) 3. behandling af lovforslag nr. L 174:

Forslag til lov om ændring af straffeloven. (Udvidelse af »noget for noget-ordningen« om tidlig prøveløsladelse af dømte m.v.).

Af justitsministeren (Lars Barfoed).

(Fremsættelse 30.03.2011. 1. behandling 15.04.2011. Betænkning 19.05.2011. 2. behandling 30.05.2011. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling).

Kl. 11:10

Forhandling

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig? Fru Karen Hækkerup.

Kl. 11:10

(Ordfører)

Karen Hækkerup (S):

Vi havde en halvanden time lang debat om det her forslag i mandags, så det er ikke den, jeg vil forsøge at genoplive. Der redegjorde jeg jo for, hvordan Socialdemokraterne ser på det her lovforslag, VKO’s endelige retspolitiske ophørsudsalg, hvor man prædiker længere straffe, men giver halve domme, fordi fængslerne er overfyldte.

Det er ikke, fordi jeg vil genoplive debatten, men jeg vil gerne rejse et kritikpunkt, og det er, at vi nu skal tredjebehandle lovforslaget, selv om faktum er, at det ikke er alle spørgsmål i Retsudvalget, der er besvaret. Det synes jeg er en uskik, og jeg synes, jeg bliver nødt til at nævne det her, nemlig at når nu alle politikere skal hjem og skrive grundlovstaler og besynge vores demokrati, vores folkestyre, vores retssikkerhed og vores inddragelse i Folketinget, så skal man huske, at den her regering udøver lovsjusk. Man sætter forslag til tredje behandling uden at have afleveret svar på alle de spørgsmål, der er stillet. Det vil jeg gerne gøre opmærksom på, og jeg vil gerne udtrykke min kritik af, at det er sådan, det forholder sig.

Det ændrer ikke ved vores stemme, vi stemmer gult, hverken for eller imod. Vi er sådan set for intentionen om, at der skal være mulighed for en gulerod, sådan at folk, hvis de gerne vil forbedre sig, kan blive hjulpet ud af kriminalitet. Grunden til, at vi så ikke stemmer for, er, at der ikke tilføres ressourcer til kriminalforsorgen, at man siger, at nu skal det være det normale, at folk skal komme ud efter halv tid, uden at der er kvalitet i den indsats, der bliver stillet op som modkrav for, at den dømte skal ud efter halv tid. Det kan såmænd være, at man bare skal lave selvstudier i cellen eller noget andet godt, og det er selvfølgelig ikke tilfredsstillende.

Så vi stemmer gult, og det havde ikke ændret ved det, om de svar var kommet, men jeg vil gerne sige, at det er for dårligt, at vi i Folketinget sætter lovforslag til tredje behandling, uden at samtlige spørgsmål er besvaret.

Kl. 11:12

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Tak til ordføreren. Ønsker nogen at udtale sig yderligere?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Kl. 11:12

Afstemning

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter nu.

Afstemningen slutter.

For stemte 69 (V, DF, KF, RV, EL, LA og Pia Christmas-Møller (UFG)), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 44 (S og SF).

Lovforslaget er vedtaget (og vil nu blive sendt til statsministeren).

Det næste punkt på dagsordenen er:

12) 3. behandling af lovforslag nr. L 193:

Forslag til lov om ægtefælleskifte m.v.

Af justitsministeren (Lars Barfoed).

(Fremsættelse 15.04.2011. 1. behandling 28.04.2011. Betænkning 26.05.2011. 2. behandling 30.05.2011. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling).

Kl. 11:12

Forhandling

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Kl. 11:13

Afstemning

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter.

Afstemningen er slut.

For stemte 115 (V, S, DF, SF, KF, RV, EL, LA og Pia Christmas-Møller (UFG)), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Det næste punkt på dagsordenen er:

13) 3. behandling af lovforslag nr. L 201:

Forslag til lov om ændring af retsplejeloven og lov om retsafgifter. (Forhøjelse af beløbsgrænse for den forenklede inkassoproces m.v.).

Af justitsministeren (Lars Barfoed).

(Fremsættelse 29.04.2011. 1. behandling 05.05.2011. Betænkning 26.05.2011. 2. behandling 30.05.2011).

Kl. 11:13

Forhandling

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Kl. 11:14

Afstemning

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter.

Afstemningen slutter.

For stemte 68 (V, DF, KF, RV, LA og Pia Christmas-Møller (UFG)), imod stemte 46 (S, SF og EL), hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Det næste punkt på dagsordenen er:

14) 3. behandling af lovforslag nr. L 202:

Forslag til lov om ændring af lov om pas til danske statsborgere m.v. og udlændingeloven. (Fingeraftryk i pas m.v.).

Af justitsministeren (Lars Barfoed).

(Fremsættelse 29.04.2011. 1. behandling 05.05.2011. Betænkning 26.05.2011. 2. behandling 30.05.2011. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling).

Kl. 11:14

Forhandling

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Kl. 11:14

Afstemning

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter.

Afstemningen slutter.

For stemte 113 (V, S, DF, SF, KF, RV, LA og Pia Christmas-Møller (UFG)), imod stemte 2 (EL), hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Det næste punkt på dagsordenen er:

15) 3. behandling af lovforslag nr. L 177:

Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljø. (Risikobaseret tilsyn, differentierede bøder m.v.).

Af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg).

(Fremsættelse 30.03.2011. 1. behandling 26.04.2011. Betænkning 25.05.2011. 2. behandling 30.05.2011).

Kl. 11:15

Forhandling

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Kl. 11:15

Afstemning

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter.

Afstemningen er slut.

For stemte 97 (V, S, DF, KF, RV, LA og Pia Christmas-Møller (UFG), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 18 (SF og EL).

Lovforslaget er vedtaget vil nu blive sendt til statsministeren.

Det næste punkt på dagsordenen er:

16) 3. behandling af lovforslag nr. L 178:

Forslag til lov om ændring af barseludligningsloven. (Udskydelse af revisionsfristen).

Af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg).

(Fremsættelse 30.03.2011. 1. behandling 12.04.2011. Betænkning 25.05.2011. 2. behandling 30.05.2011. Tillægsbetænkning 31.05.2011).

Kl. 11:16

Forhandling

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig? Hr. Morten Østergaard.

Kl. 11:16

(Ordfører)

Morten Østergaard (RV):

Normalt er det jo beslutningsforslag, der i ny og næ bliver genfremsat, men det her lovforslag har faktisk været vedtaget flere gange tidligere. Det er nemlig ikke første gang, at revisionen af barseludligningsordningen fra 2006 bliver udsat. Vi har ved tidligere lejligheder gjort det klart for regeringen, at vi ønskede, at man levede op til løftet fra forliget i 2006 om en barseludligningsordning for selvstændige som betingelse for, at man udskød lovrevisionen. Det er vi blevet lovet ved tidligere lejligheder, og så har vi ikke hørt et ord fra regeringen i sagen, før vi igen nærmede os det tidspunkt, hvor lovrevisionen var nødt til at blive udskudt via et lovforslag. Derfor gjorde vi det meget klart ved førstebehandlingen af det her lovforslag, at i år var det en ufravigelig betingelse for, at vi som forligspartier ville stemme for udskydelsen af lovrevisionen endnu en gang, at der forelå en eller anden form for forpligtende aftale om en barselordning for selvstændige.

Det er så afgørende for de fælles ambitioner om at gøre Danmark til et af verdens bedste iværksætterlande, at der bliver en barseludligningsordning for selvstændige. Det er særlig vigtigt for unge kvindelige iværksættere. Derfor har det været af afgørende betydning for os at få sendt det klare signal til regeringen, at nu går den ikke længere. 5 år efter at løftet er afgivet, kan man ikke blive ved at udskyde det, fordi det efterlader et indtryk af, at det ikke er, fordi man ikke kan, men det er, fordi man ikke vil lave en barselordning for selvstændige. Derfor var vi meget klare i mælet under førstebehandlingen. Siden er der ikke sket meget i sagen. Vi har holdt nogle enkelte møder med ministeren, hvor vi har gjort det klart, at vi sådan set var villige til, for ikke at skulle sjuske tingene igennem, blot at aftale en forpligtende tidsplan for, hvordan vi nåede frem til et resultat med en klar deadline for, hvornår det resultat skulle foreligge – et i virkeligheden meget beskedent og pragmatisk synspunkt, i betragtning af at det løfte, vi i fællesskab har afgivet, er 5 år gammelt.

Men end ikke det har ministeren kunnet imødekomme på regeringens vegne. Tværtimod fremgår det af det svar, vi har fået her imellem anden og tredje behandling, at ministeren end ikke finder det hensigtsmæssigt i et betænkningsbidrag at fastlægge den videre proces, herunder en deadline for, hvornår forhandlingerne skal tilendebringes. Det står jo i skærende kontrast til en regering, der med vold og magt vil have ting presset igennem her inden sommerferien, som mageligt kunne udsættes, at man på det her område end ikke i et betænkningsbidrag er villig til at angive, hvornår man agter at leve op til et løfte, der nu har 5 år på bagen. Det efterlader det uigendrivelige indtryk, at det er, fordi regeringen ikke vil lave en barseludligningsordning for selvstændige, og det er klart, at der har vi en uenighed, fordi det er et løftebrud i forhold til de løfter, der blev afgivet i forbindelse med forliget fra 2006.

Derfor er vi i oppositionen enige om, som vi varslede det ved førstebehandlingen, at vi ikke kan støtte en udskydelse af lovrevisionen, og derfor vil vi undlade at stemme. Det er samtidig vores intention at leve op til det løfte, der blev afgivet i 2006, ved først givne lejlighed. Det er med største beklagelse, at vi konstaterer, at selv om vi ved alle behandlingerne i Folketinget og alle de drøftelser, vi har haft, kan høre pæne ord om, hvor vigtigt det er at finde en løsning på det her spørgsmål, så er der ingen vilje i regeringen. Tværtimod er det under behandlingen og drøftelserne kommet frem, at regeringen i mange år har haft konkrete modeller liggende på bordet, som helt og klart anviser, hvilken løsning man kunne lave – en ganske lidt byrdefuld løsning – men man har altså ikke ønsket at arbejde videre eller finde alternative modeller, og derfor har man helt berettiget modtaget en krasbørstig kritik, bl.a. fra Håndværksrådet, som er helt klar over, at hvis vi skal have flere især kvindelige iværksættere, kræver det en barseludligningsordning.

Jeg må sige, at jeg undrer mig over, at der ikke hos ligestillingsordførerne i Venstre og Konservative, som ved enhver lejlighed, når der er debatter om det her spørgsmål, udtrykker deres klare opbakning til synspunktet, er oprør over en regering, der på trods af et massivt embedsapparat, og på trods af at man i år har haft modeller lignende på hylden, ikke er i stand til at præsentere en løsning, som regeringen kan leve med. Derfor er vi nødt til at drage den konklusion, at regeringen ikke agter at leve op til sit løfte fra 2006. Det gør vi, og derfor stemmer vi ikke for, men stemmer hverken for eller imod ved udskydelsen af lovrevisionen for at sende det klare signal, at ved førstkommende lejlighed vil vi leve op til løftet både til gavn for samfundet som sådan, fordi vi har brug for flere selvstændige, og især til gavn for de selvstændige, som i den grad har brug for en barseludligningsordning, og det gælder selvfølgelig særlig de unge kvindelige iværksættere.

Kl. 11:21

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Tak til ordføreren. Hr. Per Clausen som ordfører.

Kl. 11:21

(Ordfører)

Per Clausen (EL):

Umiddelbart kan det jo virke besynderligt, at den lovbaserede barseludligningsordning, som har været planlagt for selvstændige erhvervsdrivende og freelancere, ikke for længst er blevet gennemført. Jeg havde jo det klare indtryk, at en af de måder, hvorpå regeringen og dens støtteparti, Dansk Folkeparti, mente at der kunne ske en udvikling i Danmark, var at skabe bedre vilkår for unge iværksættere – og her kan vi vel tale om både mænd og kvinder – som befinder sig i den alder, hvor man normalt får børn. Der vil en sådan ordning lige præcis være en fantastisk god støtte og hjælp til de mennesker, fordi man, når man etablerer en selvstændig virksomhed, så ikke behøver være bekymret om, hvorvidt man har en mulighed for at holde en ordentlig barselorlov på et senere tidspunkt.

Når man så ser på de organisationer, der har ytret sig i sagen, er det jo også interessant at se, at Håndværksrådet har været meget klare i mælet om behovet for den her organisation. En lang række andre organisationer, som ikke mindst organiserer kvinder, som er aktive som selvstændige, har også ytret sig. Og selvfølgelig har organisationer, som organiserer mange freelancere, også givet udtryk for, at det med at sikre muligheden for en ordentlig barselorlov, både for unge mænd og unge kvinder, som arbejder som freelancere, er af afgørende betydning.

Man kan jo undre sig over, hvorfor der så skal gå det ene år efter det andet, uden at der sker noget i sagen. Jeg ved godt, at skiftende ministre har fremført, at det her teknisk er meget, meget indviklet og meget, meget vanskeligt, men omvendt må vi nok sige, at der jo har været fremlagt adskillige løsningsmodeller, som kunne lade sig gøre, hvis man ville. Det er vel også derfor, det nu står nogenlunde klart, at grunden til, at der ikke kommer noget forslag fra regeringen på det her område, er, at man ikke vil. Om det så skyldes Dansk Folkepartis konsekvente modstand eller det skyldes, at der også i Venstre er mange, som i grunden er imod den her ordning, er jo ikke godt at vide. Men realiteten er i hvert fald, at der ikke sker noget.

Set fra Enhedslistens synspunkt er der ikke tvivl om, at når ministeren udskyder revisionen en gang til til folketingsåret 2011-12, kan vi med nogenlunde sikkerhed sige, at hvis vi ikke får et andet flertal i Folketinget, får vi aldrig den her ordning. Man vil aldrig blive færdig med de tekniske overvejelser. Efter vores opfattelse er det sådan, at der skal etableres en obligatorisk ordning for selvstændige, hvis man vil have en ordning, der økonomisk kan hænge sammen. I virkeligheden er det, ministeren siger, jo også, at hun ikke vil have en obligatorisk ordning, og så konkluderer hun derefter, at en ikkeobligatorisk ordning nok bliver meget vanskelig at få til at hænge sammen økonomisk. Dermed har hun jo sagt, at hun ikke vil have den. Vi mener altså, at man skal oprette en obligatorisk ordning, sådan at alle er med til at betale for, at der etableres en barselordning. En sådan solidarisk ordning er heller ikke ukendt i andre sammenhænge, så jeg synes, at det må være ret oplagt.

I Enhedslisten deler vi heller ikke opfattelsen af, at en sådan ordning vil påføre de selvstændige erhvervsdrivende ulidelige administrative byrder. Vi er sådan set ret sikre på, at hvis det ville føre til ulidelige administrative byrder, ville Håndværksrådet og de andre organisationer, som ytrer sig positivt i forbindelse med det her, næppe ytre sig på den måde. Vi tror sådan set, at de organisationer er i stand til at formulere de interesser, de har, rimelig klart. Vi har også sagt, at vi synes, at freelancere bør omfattes af den eksisterende ordning for lønmodtagere.

Det er altså baggrunden for, at vi ikke kan stemme for ministerens forslag om at udskyde lovrevisionen. Og på baggrund af regeringens endelige afstandtagen fra en obligatorisk ordning for selvstændige er det vores opfattelse, at oppositionen må påtage sig den opgave at fremsætte forslag, der lever op til løftet fra barselforliget fra 2006 om en barseludligningsordning for selvstændige. Hvis vi er rigtig heldige, bliver det jo ikke oppositionen, der fremsætter et sådant forslag. Efter det valg, vi får i starten af efteråret, må vi vel trods alt håbe på, at det så bliver den nye regering, der fremsætter det forslag. Det er i hvert fald vores klare forventning, at det her kan komme på plads inden årets udgang.

Kl. 11:25

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Tak til ordføreren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet og ønsker at udtale sig. Nej, det er der ikke.

Så går vi til afstemning.

Kl. 11:25

Afstemning

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse. Afstemningen begynder.

Tak. Afstemningen er slut.

For stemte 60 (V, DF, KF og LA), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 52 (S, SF, RV, EL og Pia Christmas-Møller (UFG)).

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Det næste punkt på dagsordenen er:

17) 3. behandling af lovforslag nr. L 187:

Af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg).

(Fremsættelse 06.04.2011. 1. behandling 12.04.2011. Betænkning 27.05.2011. 2. behandling 30.05.2011. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling. Tillægsbetænkning 31.05.2011).

Kl. 11:26

Forhandling

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Forhandlingen drejer sig i første omgang om de stillede ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen om ændringsforslagene sluttet, og vi går til afstemning.

Kl. 11:26

Afstemning

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Der stemmes om ændringsforslag nr. 1 af et mindretal (S, SF, RV og EL), og afstemningen begynder.

Afstemningen er slut.

For stemte 51 (S, SF, RV og EL), imod stemte 60 (V, DF, KF og Pia Christmas-Møller (UFG)), hverken for eller imod stemte 1 (LA).

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 2 af et mindretal (S, SF, RV og EL), og afstemningen starter.

Afstemningen er slut.

For stemte 50 (S, SF, RV og EL), imod stemte 60 (V, DF og KF), hverken for eller imod stemte 2 (LA og Pia Christmas-Møller (UFG)).

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 3 af et mindretal (S, SF, RV og EL), og afstemningen begynder.

Afstemningen er slut.

For stemte 51 (S, SF, RV og EL), imod stemte 60 (V, DF og KF), hverken for eller imod stemte 2 (LA og Pia Christmas-Møller (UFG)).

Ændringsforslaget er forkastet.

Kl. 11:28

Forhandling

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Forhandlingen drejer sig herefter om lovforslaget som helhed.

Ønsker nogen at udtale sig om lovforslaget? Hr. Lennart Damsbo-Andersen.

Kl. 11:28

(Ordfører)

Lennart Damsbo-Andersen (S):

Socialdemokratiet er imod socialt bedrageri og for, at det skal bekæmpes med alle til rådighed værende lovlige midler. Derfor er vi positive og bakker op om intentionerne i det her lovforslag, men vi er bekymrede for, om de midler, der tages i anvendelse for at håndhæve loven, er i overensstemmelse med datatilsynsloven og den europæiske menneskerettighedskonvention.

I sagsforløbet har ministeren ikke været specielt overbevisende, og derfor har Socialdemokratiet sammen med resten af oppositionen stillet en række ændringsforslag, som vi netop har stemt om, for at kvalificere loven og sikre, at vi ikke vedtager et lovforslag, der strider imod netop datatilsynsloven og menneskerettighedskonventionen .

Nu har vi set, at regeringen sammen med Dansk Folkeparti har stemt imod ændringsforslagene – uvist af hvilken årsag, men det betyder, at Socialdemokratiet ikke kan stemme for forslaget og derfor vil stemme gult.

Kl. 11:29

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Hr. Martin Henriksen for en kort bemærkning til hr. Lennart Damsbo-Andersen.

Kl. 11:30

Martin Henriksen (DF):

Nu har vi jo haft debatten ved flere forskellige lejligheder, så jeg skal blot benytte lejligheden til på Dansk Folkepartis vegne at udtrykke min forundring over, at Socialdemokratiet, men sådan set også Socialistisk Folkeparti ikke kan bakke op om lovforslaget. Da vi havde førstebehandlingen, havde man mange betænkeligheder, og så lige pludselig kom man med sin >>En Fair Løsning« – der er også nogle, der siger fair leasing, det skal vi så gemme til en anden gang – hvor man jo faktisk har et afsnit, der handler om, at man skal bekæmpe socialt bedrageri. Så jeg forstår ikke, hvorfor man så lader en chance for rent faktisk at bekæmpe socialt bedrageri gå sin næse forbi.

Kl. 11:30

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Ordføreren.

Kl. 11:30

Lennart Damsbo-Andersen (S):

Hvis nu Dansk Folkepartis medlem her havde lyttet efter, hvad jeg sagde før, havde han hørt, at jeg jo faktisk sagde, at vi ønsker at bekæmpe socialt bedrageri med alle de lovlige midler, der er til rådighed. Og det er netop det, der er årsagen til, at vi har stillet ændringsforslag og også har valgt ikke at ville stemme for, men stemme gult til forslaget.

Det er ganske rigtigt, at der i vores oplæg til 2020-planen på side 51 rent faktisk står, at vi endog ønsker at stramme yderligere op, men det skal være med lovlige midler. Vi kan se ud af den behandling, der har været af forslaget, at det kan vi ikke være sikre på. Der er ikke sikkerhed for, og ministeren kan ikke stille sikkerhed for, at vi hverken overtræder datatilsynsloven eller den europæiske menneskerettighedskonvention. Derfor kan vi ikke stemme andet end gult til det her forslag.

Kl. 11:31

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Hr. Martin Henriksen.

Kl. 11:31

Martin Henriksen (DF):

Jeg synes, det taler for sig selv, at Socialdemokratiets dårlige undskyldning for ikke at stemme for det her forslag er, at det er ulovligt. Så det er Socialdemokratiets påstand, at Folketinget i dag ved tredjebehandlingen behandler et lovforslag, som er ulovligt. Det er da noget af en påstand.

Vi laver lovene, og det er sådan set det, vi er i gang med nu. Og i deres eget udspil til »En Fair Løsning« står der: stop for misbrug af ydelser ved ophold i udlandet, bedre udveksling af informationer mellem myndigheder, bedre registersamkørsel osv.

Det er jo rent faktisk noget af det, som man ikke bakker op om, når man nægter at stemme ja til det her lovforslag.

Man kommer med sin egen »En Fair Løsning 2020«, hvor man har nogle bud på, hvordan vi skal løse fremtidens udfordringer. Og så er der rent faktisk et lovforslag, som omhandler det, som man har med i sin egen »En Fair Løsning«, og så stemmer man ikke for det, fordi det er ulovligt.

Kl. 11:32

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Ordføreren.

Kl. 11:32

Lennart Damsbo-Andersen (S):

Hvis det er sådan, at jeg kom til at sige ulovligt – det kan jeg ikke huske – så er det en fortalelse. Det, som det handler om, vil jeg sige til hr. Martin Henriksen, er, hvorvidt den lovgivning, vi laver, overholder datatilsynsloven og den europæiske menneskerettighedskonvention. Det har vi ikke sikkerhed for. I sagsbehandlingen af det her lovforslag er der stillet en række spørgsmål, og der er ikke på noget tidspunkt kommet vished for, at vi overholder de nævnte ting. Derfor er vi nødt til at stemme gult.

Det siger jo ikke noget om, at vi ikke støtter og ikke arbejder ihærdigt for, at vi skal modvirke socialt bedrageri. Det vil vi gøre til det yderste. Det er også derfor, vi har skrevet det ind i vores 2020-plan. Men det skal foregå på en ordentlig måde.

Hvis ministeren og de partier, der bakker op om regeringen, ville have sørget for, at vi havde haft mulighed for at stemme vores ændringsforslag igennem, så havde situationen set væsentligt anderledes ud. Men sådan er det ikke. Derfor er vi nødt til at stemme gult.

Kl. 11:34

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Fru Ulla Tørnæs for en kort bemærkning.

Kl. 11:34

Ulla Tørnæs (V):

Jeg har det nøjagtig ligesom hr. Martin Henriksen med det her og må tilstå, at jeg synes, at Socialdemokraternes ordførers argumentation er noget tynd, og at det klinger noget hult, når ordføreren står her og siger, at man sådan set er enig i indholdet, men alligevel undlader at stemme. Og med den argumentation, som ordføreren har fremført her, bør konsekvensen jo rent faktisk være den, at man stemmer imod lovforslaget, hvis man mener, at det, der nu vedtages af Folketinget, rent faktisk er i strid med den europæiske menneskerettighedskonvention og Datatilsynets bestemmelser.

Det, der bringer mig på talerstolen, og som jeg vil spørge hr. Lennart Damsbo-Andersen om, handler sådan set bare i al sin enkelhed om, hvordan det, der står på side 51 i »Fair Løsning«, skal udmøntes; der står lige præcis, at lufthavnstilsynet skal skærpes, og jeg synes egentlig, at vi i den her sammenhæng har krav på at få et svar på, hvad det så er, Socialdemokraterne vil. Hvordan vil man skærpe lufthavnstilsynet, al den stund at man altså ikke kan stemme for den skærpelse af lufthavnstilsynet, som netop bliver indført med det her lovforslag?

Kl. 11:35

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Ordføreren.

Kl. 11:35

Lennart Damsbo-Andersen (S):

Ja, man kan sige tingene på mange måder, og man kan også spørge på mange måder, men man vil få det samme svar.

Det afgørende er, at vi i Socialdemokratiet ikke vil acceptere socialbedrageri, heller ikke, hvis man rejser til udlandet, og derfor har vi også skrevet i vores 2020-plan, at vi skal skærpe indsatsen der, men det skal ske på lovlig grund. Det, som vi ikke har sikkerhed for, og nu må jeg jo sige det en gang til, er, at den lovtekst, som der formentlig om lidt bliver besluttet her, ikke strider imod den europæiske menneskerettighedskonvention og Datatilsynsloven her i Danmark. Jeg siger ikke, at den er ulovlig. Jeg siger: Vi har bare ikke fået sikkerhed for, at det ikke strider imod. Derfor er vi nødt til at stemme gult.

Kl. 11:36

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Ja ja, bare rolig! Fru Ulla Tørnæs for en kort bemærkning – man glemmes ikke.

Kl. 11:36

Ulla Tørnæs (V):

Jeg må altså tilstå, at det godt nok ville have overrasket mig, hvis den socialdemokratiske ordfører havde stået her på Folketingets talerstol og sagt, at Socialdemokraterne gik ind for socialbedrageri. Så der er jo sådan set ikke noget overraskende i, at hr. Lennart Damsbo-Andersen siger, at Socialdemokraterne er imod socialbedrageri. Samtidig siger hr. Lennart Damsbo-Andersen, at man vil bekæmpe socialbedrageri, og at man vil gøre det lovligt.

Det betyder altså, at hr. Lennart Damsbo-Andersen mener, at det, Folketinget er i færd med at gøre her, er ulovligt. Det vil jeg gerne bede hr. Lennart Damsbo-Andersen om at redegøre for, al den stund, at der er givet adskillige svar i Folketingets Arbejdsmarkedsudvalget, som netop understreger, at det her lovforslag, som nu om lidt bliver vedtaget af et flertal i Folketinget, men hvor Socialdemokraterne altså kryber i skjul og undlader at stemme, ikke er ulovligt.

Så mit spørgsmål er: Med hvilken argumentation finder hr. Lennart Damsbo-Andersen, at lovforslaget her ikke er på lovlig grund?

Kl. 11:37

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Hr. Lennart Damsbo-Andersen.

Kl. 11:37

Lennart Damsbo-Andersen (S):

Jeg må så sige det en gang til. Jeg siger ikke, at vi ikke er på lovlig grund, at Folketinget ikke er på lovlig grund. Jeg siger bare, at vi ikke er sikre på, at det er på lovlig grund. Det er ikke det samme. Og det vil jeg blive ved med at sige, uanset hvor mange gange jeg bliver spurgt.

Socialdemokratiet ønsker at bekæmpe socialbedrageri med alle midler, med alle lovlige midler, og derfor er det vigtigt for os, at de lovforslag, som bliver vedtaget her i Folketinget, overholder konventionerne. Det gælder i alle mulige andre sammenhænge, og også når vi snakker om bekæmpelse af socialbedrageri.

Kl. 11:37

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Tak til ordføreren. Hr. Morten Østergaard som ordfører.

Kl. 11:38

(Ordfører)

Morten Østergaard (RV):

Venstre er jo ifølge egen titel Danmarks liberale parti. Det kan man bestemt ikke se, og man kan slet ikke se, at det er Venstres ministerområde, der her fremlægges lovforslag på, for der er jo intet liberalt i det her forslag.

Som ordføreren for Venstre lige var inde på, er alle imod socialt bedrageri, og der har under de nugældende lovregler været gennemført kontroller, der har vist, at man fint kan bekæmpe socialt bedrageri på det nuværende lovgrundlag.

Men hvad er det så, man har kastet sig ud i her? Det er et virkelig, virkelig voldsomt indgreb i den personlige frihed. Normalt er det sådan, at hvis der er en konkret mistanke, tillader vi politiet at efterforske strafbare forhold, og der kan selvfølgelig efterforskes socialt bedrageri af administrative myndigheder. Men det, vi lægger op til her, er jo noget helt andet og noget, som man normalt i hvert fald på retsområdet vil vende sig skarpt imod. Det er jo rene fiskeekspeditioner, altså, hvor man spænder et stort net ud og siger: Borgerne er til for samfundet, og derfor må man stille alle sine personlige oplysninger til rådighed, for at vi kan være sikre på, at der ikke er nogen, der snyder. Det er et utrolig spændende synspunkt, som ikke bliver mindre spændende af, at det er en liberal minister, der fremfører det.

Sagen er jo den, at man her tillader Pensionsstyrelsen adgang til oplysninger om borgernes private bankforretninger, helt private oplysninger, som, hvis politiets efterretningstjeneste i forbindelse med terrorefterforskning skulle have de samme oplysninger, ville kræve en retskendelse. Der siger man nu, at Pensionsstyrelsen kan tage dem helt uden retskendelse, fordi borgerne ligesom må stille deres bankkontoudtog til rådighed for samfundet, så vi kan fange de sociale bedragere. Det er virkelig et nybrud. Tænk sig, at man siger, at en administrativ myndighed skal have videre beføjelser, end politiet og efterretningstjenesterne har.

Det er jo virkelig et voldsomt indgreb. Og man så ligesom havde forestillet sig, at jo, på den ene side og på den anden side, hvis vi sådan rigtig får skovlen under de sociale bedragere, er det måske det hele værd, havde det måske været det hele værd. Men indtil videre har vi jo ikke set, at man har turdet lægge an på det. Tværtimod budgetterer man jo med, at det her medfører administrative udgifter både for staten og for kommunerne. Derfor må man jo sige, på trods af at der er gennemført succesfulde kontrolaktioner med det nugældende lovgrundlag, vælger man så stik imod anbefalingerne både fra Institut for Menneskerettigheder, som jo altså vogter over menneskerettighederne, og også fra det datatilsyn, der vogter over vores alle sammens personlige oplysninger, altså at insistere på at fremture med et forslag, hvor man giver videre rettigheder til en administrativ myndighed, end politiet har i dag.

Jeg vil bare citere fra Datatilsynets høringssvar, som siger, og det er side 7 i deres høringssvar:

Efter Datatilsynets opfattelse må det derfor anses for meget betænkeligt, hvis en forvaltningsmyndighed uden videre får mulighed for at foretage indsamling af oplysninger, der normalt kræver retskendelse.

Som vi er enige om, er socialt bedrageri noget, der skal bekæmpes, men jeg synes, at man må spørge sig selv om det er i orden med den udvikling, vi har set i de senere år, hvor pensionister, der planlægger længere udlandsophold, nu alle som en skal lade sig registrere hos kommunen. Det var sidste år på det her tidspunkt, at det blev gennemført. Alle danske pensionister, der planlægger en længere udrejse, skal lade sig registrere hos kommunen, og hvis de ændrer hjemrejsetidspunkt, skal de ændre registreringen. Det var det seneste tiltag.

Nu er det så vores bankoplysninger, som vi alle sammen må stille til rådighed, så man kan fange sociale bedragere. Det er en glidebane, og der er intet liberalt i det, og derfor må jeg sige, at vi har den opfattelse, at det er borgerne før systemet, og derfor stemmer vi nej til det her lovforslag, og det gælder også for Enhedslisten, som vi enige med i denne sag.

Kl. 11:42

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Hr. Martin Henriksen for en kort bemærkning.

Kl. 11:42

Martin Henriksen (DF):

Jeg synes, at det, som hr. Morten Østergaard her er inde på, er vildt overdrevet. Man glemmer fuldstændig at forklare på en nuanceret måde, hvad det er, lovgivningen går ud på, og hvad der ligger til grund for de tiltag, som er taget.

Hvis man ser det i forhold til sidste års lovgivning, ser man, at der har været tale om, at en række førtidspensionister med irakisk baggrund, samtidig med at de har fået udbetalt førtidspension fra den danske statskasse, har haft job i Irak, hvor de har modtaget store lønninger, og slet ikke har været i Danmark. De har simpelt hen snydt det danske fællesskab. Det er selvfølgelig fuldstændig klart for enhver, at det må Folketinget reagere på.

Der er jo ikke tale om, at man f.eks. rejser til Spanien og holder lidt ferie og så skal opgive det, hvis man rejser derned. Det er jo ikke det, der er tale om. Der er ikke tale om, at man begrænser nogens frie bevægelighed.

Med det her lovforslag er der tale om, at hvis der kommer nogle fra, lad os sige Saudi-Arabien eller Libanon eksempelvis, og lander i lufthavnen og Pensionsstyrelsen har en formodet mistanke om, at det er nogle, der modtager kontanthjælp og burde stå til rådighed for det danske arbejdsmarked, men ikke gør det, jamen så kan man gå hen til vedkommende personer og sige: Har du noget mod at udlevere dine rejsedokumenter, så vi lige kan tjekke, om du modtager offentlige ydelser, samtidig med at du rejser rundt ude i den store verden og besøger, hvem ved jeg?

Det er det, som lovforslaget handler om, så lad være med at fremture med at fremstille det, som om det skulle være et lovforslag, som er ulovligt, for det er jo også lidt det, som hr. Morten Østergaard er inde på, og det er hen i vejret.

Kl. 11:43

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Hr. Morten Østergaard.

Kl. 11:43

Morten Østergaard (RV):

Jeg betragter hr. Martin Henriksens indlæg som en bekræftelse af det, jeg sagde. Det er klart, at borgerne kan rejse frit, men de skal bare lige lade sig registrere hos øvrigheden. Hvis de ændrer rejseplaner, skal de lige registrere sig på ny, og det er jo da en underlig slags frihed.

Jeg har ikke nogen problemer med, at Dansk Folkeparti har et synspunkt, men jeg undrer mig bare over, at en regering på et område, hvor man har en såkaldt liberal minister, synes, at systemet på den måde lige skal ind over alle borgernes bevægelser, uanset om det er deres rejser eller deres kontobevægelser. Det er bare det, der er pointen her.

Men nu, hvor jeg har lejlighed til det, vil jeg sige, at et af Datatilsynets kritikpunkter jo er, at man her går ind på områder, hvor der er tale om reelt strafbare forhold, og giver en forvaltningsmyndighed og nogle kompetencer, som politiet ikke har. Det er jo det, der er så besynderligt. Hvis man får en konkret mistanke om, at der er foregået noget strafbart, hvorfor skal der så ikke gælde de samme retssikkerhedsmæssige garantier, som hvis det var politiet, der fik det indtryk?

Det er jo det, der er besynderligt. Det er det, der kritiseres, og det er det, der giver anledning til, at man rejser proportionalitetsspørgsmålet og siger: Står de indgreb, der gøres i den personlige frihed her, mål med det, man opnår, når man i forvejen altså kunne gennemføres succesfulde kontrolaktioner?

Kl. 11:45

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Hr. Martin Henriksen.

Kl. 11:45

Martin Henriksen (DF):

Jo, men hvis man skulle tro hr. Morten Østergaard og Det Radikale Venstre, er alt, hvad vi foretager os her i Folketinget, i strid med de internationale konventioner, og sådan forholder det sig naturligvis ikke.

Det ville jo være fuldstændig uholdbart, hvis det var sådan, at man i forbindelse med en kontrolaktion f.eks. i lufthavnen af rejsende fra et land, hvorfra man ved at der er kommet et fly, og når der er en formodet mistanke om, at der er flere personer, som modtager ydelser fra det offentlige i strid med reglerne, så skulle stoppe op, når man beder om at få udleveret rejsedokumenterne, og sige: Lige et øjeblik, vi skal lige have en retskendelse, inden vi kan gå videre med din sagsbehandling. Det ville være fuldstændig uholdbart og ville ikke fungere i den praktiske verden.

I øvrigt vil jeg sige med hensyn til sammenligningen med terrorsager osv., at der altså er den forskel, som jeg synes er en ret væsentlig forskel, at i forbindelse med efterforskningssager hos politiet og i høj grad terrorsager er der jo tale om, at man kan få mange år i fængsel. I forbindelse med socialt bedrageri vil der typisk være tale om, at man enten får en økonomisk sanktion og skal betale nogle midler tilbage, eller at ens ydelse vil blive nedsat i en periode. Det er det, der er tale om.

Men hr. Morten Østergaard kunne måske også svare på noget helt andet: Hvordan tilrettelægger man at få gennemført »En Fair Løsning«, hvor jeg kan forstå at Socialdemokraterne ønsker at bekæmpe socialt bedrageri, bare ikke på den her måde, men på en måde, som vi ikke kan få oplyst hvad går ud på og hvad handler om? Og Det Radikale Venstre er vel bare imod. Er Det Radikale Venstre også imod »En Fair Løsning«?

Kl. 11:46

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Hr. Morten Østergaard.

Kl. 11:46

Morten Østergaard (RV):

Jamen det er jo fabelagtigt, vil jeg sige til hr. Martin Henriksen. Jeg tror, der er mange, der undrer sig over, at det tilsyneladende er sådan, at hvis man er mistænkt for at begå noget alvorligt, skal man have retssikkerhedsmæssige garantier, men hvis man er mistænkt for at begå noget mindre alvorligt, skal der ikke være nogen garantier.

Som jeg har forstået det, skal bankoplysningerne bruges til at dokumentere, om folk har været i udlandet, og hvis nogen står ude i lufthavnen og er landet med en flyver, skulle man tro, at der er en til vished grænsende sandsynlighed for, at vedkommende på en eller anden måde har været i udlandet, da det ellers må have været svært at komme om bord på flyveren. Derfor må man sige, at det vel ikke er i den situation, at bankoplysningerne kommer ind i billedet.

Men jeg kan godt forstå, hr. Martin Henriksen viger uden om diskussionen om bankoplysninger, for det er jo noget, vi traditionelt beskytter og betragter som personlige oplysninger, fordi det er ufattelig nemt at kontrollere borgernes færden i et og alt, hvis man holder øje med deres bankoplysninger. Derfor er det jo, at Datatilsynet står vagt om det og siger, at der skal være proportion i det. Og derfor er det, jeg tror, at der er mange ud over os, der har kritiseret det i dag, der har svært ved at forstå, at hvis der er tale om en terrorefterforskning, skal man have retskendelse for at kigge i folks kontooplysninger, men hvis der er tale om en fiskeekspedition fra Pensionsstyrelsen, som vil fange sociale bedragere, skal man have fri og uhindret adgang til folks kontooplysninger. Det er det, vi synes er dybt kritisabelt.

I forhold til »En Fair Løsning« må jeg henvise alle spørgsmål til Socialdemokratiet og SF.

Kl. 11:47

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Tak til ordføreren. Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og derfor går vi til afstemning.

Kl. 11:48

Afstemning

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter.

Afstemningen er slut.

For stemte 58 (V, DF og KF), imod stemte 7 (RV og EL), hverken for eller imod stemte 45 (S, SF og LA).

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Det næste punkt på dagsordenen er:

18) 3. behandling af lovforslag nr. L 188:

Af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg).

(Fremsættelse 06.04.2011. 1. behandling 12.04.2011. Betænkning 25.05.2011. 2. behandling 30.05.2011. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling. Tillægsbetænkning 31.05.2011).

Kl. 11:48

Forhandling

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig?

Det er ikke tilfældet, så vi går til afstemning.

Kl. 11:49

Afstemning

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter.

Afstemningen er slut.

For stemte 109 (V, S, DF, SF, KF, RV og EL), imod stemte 1 (LA), hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Det næste punkt på dagsordenen er:

19) 3. behandling af lovforslag nr. L 172:

Af undervisningsministeren (Troels Lund Poulsen).

(Fremsættelse 23.03.2011. 1. behandling 31.03.2011. Betænkning 24.05.2011. 2. behandling 30.05.2011. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling).

Kl. 11:49

Forhandling

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Kl. 11:50

Afstemning

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse. Afstemningen starter.

Afstemningen er slut.

For stemte 108 (V, S, DF, SF, KF, RV og LA), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 2 (EL).

Det næste punkt på dagsordenen er:

20) 3. behandling af lovforslag nr. L 207:

Forslag til lov om ændring af folkeoplysningsloven. (Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab, kommunal folkeoplysningspolitik, øget brugerinddragelse m.v.).

Af undervisningsministeren (Troels Lund Poulsen).

(Fremsættelse 29.04.2011. 1. behandling 10.05.2011. Betænkning 26.05.2011. 2. behandling 30.05.2011. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling).

Kl. 11:50

Forhandling

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Kl. 11:50

Afstemning

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse. Afstemningen starter.

Afstemningen er slut.

For stemte 109 (V, S, DF, SF, KF, RV, EL og LA), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Det næste punkt på dagsordenen er:

21) 3. behandling af lovforslag nr. L 208:

Forslag til lov om ændring af ligningsloven, kildeskatteloven og lov om hjemmeservice. (Forsøgsordning med fradrag for hjælp og istandsættelse i hjemmet).

Af skatteministeren (Peter Christensen).

(Fremsættelse 19.05.2011. 1. behandling 24.05.2011. Betænkning 27.05.2011. 2. behandling 30.05.2011. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling. Tillægsbetænkning 30.05.2011).

Kl. 11:51

Forhandling

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Forhandlingen drejer sig i første omgang om de stillede ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen om ændringsforslagene sluttet, og vi går til afstemning.

Kl. 11:51

Afstemning

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 1 og 2, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL)?

De er vedtaget.

Kl. 11:51

Forhandling

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Forhandlingen drejer sig herefter om lovforslaget som helhed.

Ønsker nogen at udtale sig om lovforslaget? Hr. Mads Rørvig som ordfører for Venstre.

Kl. 11:52

(Ordfører)

Mads Rørvig (V):

Jeg vil ikke starte den store debat her, da vi allerede har haft en god debat om forslaget både ved første- og andenbehandlingen. Jeg vil konstatere, at der er et bredt flertal i Folketinget, der bakker ordningen her op. Det er en rigtig god ordning. Populært sagt er der tale om, at forslaget indeholder hele tre gode ting på en gang. Først medvirker det til at bekæmpe sort arbejde. Derudover gør det det lettere for familier at få hjælp i hverdagen; det gælder både renovering af boligen og også hjælp til forskellige gøremål. Sidst skulle det gerne være med til at skabe vækst i dansk økonomi, primært i brancher, som er mere tynget af finanskrisen end gennemsnittet.

En kvittering til et bredt flertal i Folketinget, der støtter et godt lovforslag.

Kl. 11:53

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Tak til ordføreren. Ønsker flere at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Kl. 11:53

Afstemning

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse. Afstemningen starter.

Afstemningen er slut.

For stemte 104 (V, S, DF, SF, KF og LA ), imod stemte 7 (RV og EL), hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er vedtaget [og vil blive sendt til statsministeren].

Det næste punkt på dagsordenen er:

22) 3. behandling af lovforslag nr. L 203:

Forslag til lov om ændring af lov om statens byggevirksomhed m.v. (Udvidelse af lovens anvendelsesområde til også at omfatte regioners og kommuners byggevirksomhed).

Af økonomi- og erhvervsministeren (Brian Mikkelsen).

(Fremsættelse 29.04.2011. 1. behandling 05.05.2011. Betænkning 17.05.2011. (Omtrykt). 2. behandling 27.05.2011).

Kl. 11:53

Forhandling

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Kl. 11:53

Afstemning

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse. Afstemningen starter.

Afstemningen slutter.

For stemte 113 (V, S, DF, SF, KF, RV, EL og LA), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er vedtaget og vil blive sendt til statsministeren.

Det næste punkt på dagsordenen er:

23) 3. behandling af lovforslag nr. L 160:

Af økonomi- og erhvervsministeren (Brian Mikkelsen).

(Fremsættelse 02.03.2011. 1. behandling 22.03.2011. Betænkning 24.05.2011. 2. behandling 27.05.2011. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling. Tillægsbetænkning 30.05.2011).

Kl. 11:54

Forhandling

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Forhandlingen drejer sig i første omgang om de stillede ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen om ændringsforslagene sluttet, og vi går til afstemning.

Kl. 11:54

Afstemning

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 1-3, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af DF)?

De er vedtaget.

Kl. 11:55

Forhandling

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Forhandlingen drejer sig herefter om lovforslaget som helhed.

Ønsker nogen at udtale sig? Hr. Benny Engelbrecht som ordfører for Socialdemokraterne.

Kl. 11:55

(Ordfører)

Benny Engelbrecht (S):

Jeg tror, jeg taler på både SF's og Radikales vegne, når jeg siger, at vi er meget tilfredse med de imødekommelser, der er kommet i denne lovgivning i forhold til ændringsforslagene, men især i forhold til at få slået klart fast, at der skal arbejdes intensivt for at få ændret direktivet om urimelig handelspraksis. Derfor er det også glædeligt, at vi atter kan genindføre forbud mod rabatkuponer og mod købsbetingede konkurrencer, sådan som det hidtil har været tilfældet.

Det er vigtigt at slå fast, at praksis allerede er sådan, at rabatkuponer har været i Danmark igennem længere tid, men at der ikke har været en ramme omkring det. Det skyldes en EU-dom. Derfor er det rart, at der netop i de politiske bemærkninger til forslaget slås helt klart fast, at partierne bag lægger vægt på, som økonomi- og erhvervsministeren har tilkendegivet, at ministeren vil arbejde aktivt og utvetydigt for, at direktivet om urimelig handelspraksis ændres, og at ministeren i processen omkring evaluering og den kommende revision af direktivet melder til Kommissionen, at Danmark ønsker en ændring af direktivet, således at det bliver muligt at genindføre det danske forbud mod rabatkuponer og købsbetingede konkurrencer. Derfor er det også meget belejligt, og jeg synes, det er vigtigt at få slået det fast her i forbindelse med tredjebehandlingen, at netop i forbindelse med direktivet om urimelig handelspraksis sagde Kommissionens næstformand, Vivian Reding, i forbindelse med en struktureret dialog i IMCO om Kommissionens arbejdsprogram 2011-2012 følgende: Kommissionen vil undersøge anvendelsen af direktivet og foretage en egentlig revision.

Det er det, som jeg har fået bekræftet af Christel Schaldemose, som er dansk europaparlamentariker. Det er selvfølgelig meget passende, og derfor er det også utrolig vigtigt, at vi har fået slået disse ting fast i netop lovforslaget her.

Vi ser meget frem til, at vi kan få ændret det på længere sigt igennem EU-direktivet.

Kl. 11:57

Formanden:

Tak til hr. Benny Engelbrecht. Der er ikke flere, der har bedt om ordet.

Vi går til afstemning.

Kl. 11:57

Afstemning

Formanden:

Der stemmes om lovforslaget i sin helhed, og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte 92 (V, S, SF, KF og RV), imod stemte 20 (DF og EL), hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er vedtaget og bliver sendt til statsministeren.

Det næste punkt på dagsordenen er:

24) 3. behandling af lovforslag nr. L 180:

Af økonomi- og erhvervsministeren (Brian Mikkelsen).

Kl. 11:58

Forhandling

Formanden:

Forhandlingen drejer sig i første omgang om de stillede ændringsforslag.

Da ingen beder om ordet, er forhandlingen sluttet.

Vi går til afstemning.

Kl. 11:58

Afstemning

Formanden:

Hvis ikke afstemning begæres, betragter jeg ændringsforslag nr. 1 og 2 af økonomi- og erhvervsministeren som vedtaget.

De er vedtaget.

Kl. 11:58

Forhandling

Formanden:

Forhandlingen drejer sig herefter om lovforslaget i sin helhed.

Da ingen beder om ordet, går vi til afstemning.

Kl. 11:58

Afstemning

Formanden:

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte 110 (V, S, DF, SF, KF, RV og EL), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er vedtaget og bliver sendt til statsministeren.

Det næste punkt på dagsordenen er:

25) 3. behandling af lovforslag nr. L 181:

Forslag til lov om ændring af lov om Vækstfonden. (Ændring af Vækstfondens formål og tilpasning af vækstkautionsordningen).

Af økonomi- og erhvervsministeren (Brian Mikkelsen).

(Fremsættelse 30.03.2011. 1. behandling 07.04.2011. Betænkning 26.05.2011. 2. behandling 27.05.2011. Tillægsbetænkning 30.05.2011).

Kl. 11:59

Forhandling

Formanden:

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Der er ikke nogen, der beder om ordet.

Vi går til afstemning om forslagets endelige vedtagelse.

Kl. 11:59

Afstemning

Formanden:

Der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte 109 (V, S, DF, SF, KF og RV), imod stemte 2 (EL), hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er vedtaget og bliver sendt til statsministeren.

Det næste punkt på dagsordenen er:

26) 3. behandling af lovforslag nr. L 189:

Af økonomi- og erhvervsministeren (Brian Mikkelsen).

(Fremsættelse 07.04.2011. 1. behandling 15.04.2011. Betænkning 26.05.2011. 2. behandling 27.05.2011. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling).

Kl. 11:59

Forhandling

Formanden:

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Der er ingen, der beder om ordet.

Vi går til afstemning om lovforslagets endelige vedtagelse.

Kl. 12:00

Afstemning

Formanden:

Der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte 105 (V, S, DF, SF, KF og RV), imod stemte 2 (EL), hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er vedtaget og bliver sendt til statsministeren.

Det næste punkt på dagsordenen er:

27) 3. behandling af lovforslag nr. L 191:

Forslag til lov om næring.

Af økonomi- og erhvervsministeren (Brian Mikkelsen).

(Fremsættelse 13.04.2011. 1. behandling 05.05.2011. Betænkning 24.05.2011. 2. behandling 27.05.2011).

Kl. 12:00

Forhandling

Formanden:

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Der er ingen, der har bedt om ordet.

Vi går til afstemning om lovforslagets endelige vedtagelse.

Kl. 12:00

Afstemning

Formanden:

Der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte 58 (V, DF og KF), imod stemte 2 (EL), hverken for eller imod stemte 49 (S, SF og RV).

Lovforslaget er vedtaget og bliver sendt til statsministeren.

Det næste punkt på dagsordenen er:

28) 3. behandling af lovforslag nr. L 204:

Af økonomi- og erhvervsministeren (Brian Mikkelsen).

(Fremsættelse 29.04.2011. 1. behandling 05.05.2011. Betænkning 26.05.2011. 2. behandling 27.05.2011. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling. Tillægsbetænkning 30.05.2011).

Kl. 12:01

Forhandling

Formanden:

Hr. Jens Christian Lund beder om ordet, kan jeg se, og får det som ordfører.

Kl. 12:01

(Ordfører)

Jens Christian Lund (S):

Tak. Det er første gang i den tid, jeg har været her, jeg ved en tredjebehandling har taget ordet, og hvis det skulle nås, skulle det være nu. Jeg vil lige sige, at da vi havde første behandling af dette lovforslag – og nu kigger jeg på ministeren – havde vi en kritik af lovforslaget, der gik på, at der var for meget juristeri og for lidt sagkyndighed, og at de ikke selv kunne tage det op. Men det, der var det værste, var, at høringssvarene ikke alle sammen var kommet ind, fordi der var for kort høringsfrist, og derfor sagde vi, vi ville stemme gult. Senere er der kommet mange henvendelser til udvalget om dette lovforslag, bl.a. er formanden for Klagenævnet, en landsdommer, kommet med nogle meget saglige argumenter for, at der var nogle ting, der kunne ændres i dette lovforslag. Udvalget har taget det her alvorligt, og jeg vil rose alle i udvalget med formanden i spidsen for virkelig at have taget det her som en alvorlig sag. I dette arbejde vil jeg også specielt rose Dansk Folkepartis ordfører, fru Colette Brix, som arbejdede meget seriøst om det sammen med Socialdemokraterne, SF og Det Radikale Venstre og kom med to ændringsforslag. Jeg vil sige til ministeren, at vi nu lige pludselig har over 90 mandater for ændringsforslaget. Når jeg rejser rundt i verden og holder møde med IPU og OSCE, siger jeg, at hvis der er 90 mandater i Folketinget for noget, da der ikke er noget over eller ved siden af Folketinget, bliver det gennemført.

Det, der sker nu, er, at Dansk Folkeparti bliver presset, fordi der er et forlig, og vi har stor respekt for forlig. Vi vidste godt, der var et forlig, men vi syntes bestemt, det var i overensstemmelse med forliget, og vi havde nogle forbedringer. Der er nogle ting, jeg er ked af nu her, hvor jeg skal ud at holde grundlovstale: Jeg er ked af, at vi indgik et forlig, hvor vi i detaljer skrev, hvad det går ud på, og det vil sige, at de høringssvar, der kom ind, reelt ingen betydning har, uanset hvor gode de er, men jeg er mere ked af, at når jeg rejser til Panama og holder tale om parlamentarisme og 90 mandater, så bliver det efter min opfattelse ikke taget alvorligt. Derfor blev disse ændringsforslag indledningsvis taget af, og da vi kunne konstatere, at der ikke var flertal for dem, hvilket er en skade, blev de ikke sat på igen.

Jeg vil sige, at konsekvensen af det er, at vi har ændret vores holdning fra at stemme gult til det til nu at stemme rødt til det. Og det er ærgerligt, at jeg skal forlade Folketinget, her når valget bliver udskrevet, med en følelse af, at man egentlig ikke er interesseret i et samarbejde, og at man slet ikke er interesseret i det med parlamentarisme og 90 mandater. Det er også skidt, når jeg skal holde min grundlovstale i Thisted her på søndag. Jeg beklager det, vil jeg sige til ministeren.

Kl. 12:05

Formanden:

Tak til hr. Jens Christian Lund. Så er det hr. Morten Østergaard som ordfører.

Kl. 12:05

(Ordfører)

Morten Østergaard (RV):

Hvis nogen sidder tilbage med det indtryk, at hr. Jens Christian Lund har brugt mange timer og udfoldet store bestræbelser på at prøve at se, om ikke det her forslag kunne landes, så er det fuldstændig korrekt, og det fortjener stor ære. Jeg tror nemlig, der er bred enighed om, at der er behov for at kigge på Klagenævnet for Udbud. Der er behov for at effektivisere Klagenævnets virke, så der ikke er så lang en sagsbehandlingstid, og der er behov for at sikre en bedre kvalitet i afgørelserne. Det tror jeg at alle, der arbejder med området, er enige i.

Men der er altså to grunde til, at vi i den her sag også vælger at stemme imod lovforslaget, selv om vi sådan set er enige i intentionen om at effektivisere. Den første er, at man går bort fra, at Klagenævnet af egen drift kan tage sager op. Det, der har været problemet, hvis man skal være helt åben om det, er, at der er en hel del sager, der bliver påklaget, og som synes at være uden nogen væsentlig grund. Men jeg har ikke fra nogen sider set det udtrykt som et problem, at Klagenævnet, hvis de skulle falde over sager, som de bliver bekendt med, har muligheden for selv at tage dem op, for det kan være nok så alvorlige sager. Det var den ene grund, og det nævnte vi også ved førstebehandlingen.

Så er der den anden grund, og det er det, som hr. Jens Christian Lund også var inde på, nemlig at der undervejs er kommet et høringssvar, hvor Klagenævnets eget formandskab altså undrer sig kraftigt over, at man mener, det effektiviserer, at der ikke er flere sagkyndige til rådighed til at behandle nogle af sagerne. Det er ikke nogen effektivisering ifølge Klagenævnet, det vil ikke nedbringe sagsbehandlingstiden, men til gengæld ville det forringe kvaliteten af afgørelserne.

Der var et todelt formål, i hvert fald da vi gik ind i den her debat, og det var for det første at nedbringe sagsbehandlingstiden og dermed effektivisere og for det andet at øge kvaliteten. Men de to elementer, som jeg har nævnt her, altså manglende mulighed for af egen drift at tage sager op og det forhold, at der ikke er flere sagkyndige om sagen, vil efter vores mening ikke effektivisere, men forringe kvaliteten. Derfor mener vi ikke, at lovforslaget er landet rigtigt, og derfor vil vi stemme imod, selv om det fortsat er vores intention at arbejde for et mere effektivt og et bedre og mere kvalitativt Klagenævn for Udbud.

Kl. 12:07

Formanden:

Tak til hr. Morten Østergaard.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og så går vi til afstemning.

Kl. 12:07

Afstemning

Formanden:

Vi stemmer om lovforslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte 60 (V, DF, KF og Pia Christmas-Møller (UFG)), imod stemte 50 (S, SF, RV og EL), hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er vedtaget og bliver sendt til statsministeren.

Det næste punkt på dagsordenen er:

29) 3. behandling af lovforslag nr. L 205:

Af økonomi- og erhvervsministeren (Brian Mikkelsen).

Kl. 12:08

Forhandling

Formanden:

Forhandlingen drejer sig i første omgang om det stillede ændringsforslag.

Er hr. Orla Hav ordfører på det her forslag? Ikke helt, det har noget at gøre med taletiden, men indtil videre er der tid nok. Jeg skal nok stoppe hr. Orla Hav, hvis det bliver for langt, værsgo.

Kl. 12:09

(Ordfører)

Orla Hav (S):

Når jeg beder om ordet, skyldes det, at vi i udvalget har haft en diskussion om dette i øvrigt ganske udmærkede forslag, som jo skal bane vej for mere OPP, mere offentligt-privat samarbejde. Men der er en fortolkning i lovgivningen, som kan risikere at få negative konsekvenser for virksomheder, som på nuværende tidspunkt er på markedet, idet der er sat en omsætningsbegrænsning for sådanne virksomheder, således at maks. 25 pct. af selskabets omsætning gennemsnitligt over 3 regnskabsår må stamme fra salg til andre end kommuner/regioner.

Det, jeg gerne vil have mulighed for, er at stille et spørgsmål, som kan give ministeren anledning til at afklare, hvilken administrativ praksis ministeren vil anlægge, i forbindelse med at vi ikke skal ødelægge vilkårene for nogen af de virksomheder, som i dag findes på markedet. Det ligger mig sådan set meget på sinde, at vi får sikret nogle fornuftige regler, så de virksomheder ikke lider skade på deres fortsatte eksistens.

Kl. 12:10

Formanden:

Tak til hr. Orla Hav.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og så er forhandlingen om ændringsforslaget sluttet. Vi går til afstemning.

Kl. 12:10

Afstemning

Formanden:

Hvis ikke afstemning begæres, betragter jeg ændringsforslag nr. 1 af økonomi- og erhvervsministeren som vedtaget.

Det er vedtaget.

Kl. 12:10

Forhandling

Formanden:

Forhandlingen drejer sig herefter om lovforslaget i sin helhed.

Der er ingen, der beder om ordet, og så går vi til afstemning.

Kl. 12:10

Afstemning

Formanden:

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For lovforslaget stemte 110 (V, S, DF, SF, KF, RV, EL og Pia Christmas-Møller (UFG)), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er vedtaget og bliver sendt til statsministeren.

Det næste punkt på dagsordenen er:

30) 3. behandling af lovforslag nr. L 206:

Forslag til lov om ændring af lov om garantifond for indskydere og investorer, lov om finansiel stabilitet og ligningsloven. (Indførelse af »medgiftsordning« for nødlidende pengeinstitutter).

Af økonomi- og erhvervsministeren (Brian Mikkelsen).

(Fremsættelse 29.04.2011. 1. behandling 13.05.2011. Betænkning 24.05.2011. 2. behandling 27.05.2011. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling).

Kl. 12:11

Forhandling

Formanden:

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Der er ingen, der beder om ordet, og så går vi til afstemning.

Kl. 12:11

Afstemning

Formanden:

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For lovforslaget stemte 108 (V, S, DF, SF, KF, RV og Pia Christmas-Møller (UFG)), imod stemte 2 (EL), hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er vedtaget og bliver sendt til statsministeren.

Det næste punkt på dagsordenen er:

31) 3. behandling af lovforslag nr. L 168:

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven og lov om ægteskabs indgåelse og opløsning. (Reform af ægtefællesammenføringsreglerne m.v.).

Af integrationsministeren (Søren Pind).

(Fremsættelse 17.03.2011. 1. behandling 12.04.2011. Betænkning 24.05.2011. 2. behandling 26.05.2011. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling. Tillægsbetænkning 31.05.2011).

Kl. 12:11

Forhandling

Formanden:

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Der er ingen, der beder om ordet.

Kl. 12:12

Afstemning

Formanden:

Vi stemmer om lovforslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For lovforslaget stemte 60 (V, DF og KF), imod stemte 52 (S, SF, RV, EL og Pia Christmas-Møller (UFG)), hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er vedtaget og bliver sendt til statsministeren.

Det næste punkt på dagsordenen er:

32) 3. behandling af lovforslag nr. L 192:

Forslag til lov om indfødsrets meddelelse.

Af integrationsministeren (Søren Pind).

(Fremsættelse 15.04.2011. 1. behandling 10.05.2011. Betænkning 19.05.2011. 2. behandling 26.05.2011).

Kl. 12:12

Forhandling

Formanden:

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Hr. Søren Krarup beder om ordet som ordfører.

Kl. 12:12

(Ordfører)

Søren Krarup (DF):

Vi er kede af at stemme nej til indfødsretsloven, det område, som vi har arbejdet så meget med siden 2001, men der er sket det sørgelige, at dansk indfødsretslovgivning på det seneste er blevet fordærvet af en FN-konvention, som vi ikke vil acceptere.

Indfødsret er noget ganske afgørende, for uden indfødsret ingen nation eller nationalstat. Det forstod man her i landet fra 1776, hvor den første indfødsretslov blev givet, og det blev udtrykkeligt understreget i grundloven af 1849, hvor det blev skrevet, hvad der nu står i grundlovens § 44: »Ingen udlænding kan få indfødsret uden ved lov.« Dansk indfødsret er således grundlovsfæstet.

Derfor er den FN-konvention om begrænsning af statsløshed, som blev vedtaget af FN i 1961 og ratificeret af det danske Folketing i 1977, et grundlovsbrud, for den tiltager sig retten til at meddele dansk indfødsret. Den tilsidesætter grundloven. Den gør sig til herre på et område, som er af afgørende betydning for Danmarks eksistens som nationalstat. Forholdet er, at Folketinget slet ikke havde ret til at ratificere FN-konventionen i 1977. Det betød afgivelse af suverænitet, et anliggende, som henhører under § 20 i grundloven.

I det foreliggende forslag til indfødsret er optaget 11 personer, som ikke er berettigede til at blive danske statsborgere efter de regler, som Folketinget har vedtaget. De har udelukkende FN-konventionens brud på den danske grundlov at takke for denne optagelse. Vi nægter at acceptere grundlovsbruddet og stemmer i første omgang nej til denne indfødsretslov; i anden omgang anmoder vi Folketinget om at opsige FN-konventionen og således at respektere den grundlov, som ethvert folketingsmedlem har skrevet under på at overholde.

Kl. 12:15

Formanden:

Tak til hr. Søren Krarup.

Der er ikke andre, der beder om ordet, og så går vi til afstemning.

Kl. 12:15

Afstemning

Formanden:

Vi stemmer om lovforslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For lovforslaget stemte 93 (V, S, SF, KF, RV og EL), imod stemte 18 (DF), hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er vedtaget og bliver sendt til statsministeren.

Det næste punkt på dagsordenen er:

33) 2. (sidste) behandling af beslutningsforslag nr. B 60:

Forslag til folketingsbeslutning om opsigelse af FN's konvention om begrænsning af statsløshed.

Af Søren Krarup (DF) m.fl.

(Fremsættelse 18.01.2011. 1. behandling 04.03.2011. Betænkning 05.05.2011).

Kl. 12:15

Forhandling

Formanden:

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Hr. Søren Krarup beder om ordet som ordfører.

Kl. 12:16

(Ordfører)

Søren Krarup (DF):

Dette handler som bekendt om den FN-konvention til begrænsning af statsløshed, som vi lige har været inde på i forbindelse med indfødsretsloven. Og det handler endvidere om at opsige konventionen, fordi den er en krænkelse af grundloven. Det har jeg netop talt om.

Her i anden omgang vil jeg især opfordre Folketinget til årvågenhed og vagtsomhed over for alle de internationale og overnationale konventioner og aftaler, som tyranniserer den nationale lovgivning.

Tag blot historien om denne FN-konvention om begrænsning af statsløshed, som FN vedtog i 1961. Den har et smukt formål og en god mening, som alle kan sympatisere med, for det er jo ikke rart at være statsløs. Derom kan vi være enige. Og da vi er enige om den fromme hensigt, laver FN en konvention om, at statsløshed skal begrænses, og så begiver den fromme konvention sig på vandring til FN's medlemslande. Da FN-konventionen kommer til et lille fromt land som Danmark, hvor man gerne vil være god mod alle i hele verden, lægger regeringen FN-konventionen frem i Folketinget, og alle de pæne og fromme partier i Folketinget ratificerer FN-konventionen, og FN-konventionen er så en del af dansk lov.

Det skete i 1977, og jeg vil opfordre alle folketingsmedlemmer til at gå op på 2. sal og læse Folketingstidende med den datidige debat. Det har jeg gjort, og det er en studie i pænhed, fromhed og fraser. Alle de velmenende ordførere er enige om, at FN-konventionen har et ædelt formål, for det er dog ubehageligt at være statsløs. Ja, det mener vi alle sammen, og i erklæret godhed siger alle ordførerne derfor ja til denne FN-konvention om begrænsning af statsløshed.

Ikke en eneste betænker, at FN-konventionen forgriber sig på grundloven og øver vold mod grundlovens § 44, der siger, at kun det danske Folketing kan meddele dansk indfødsret. Ikke en eneste ordfører fatter, hvad han eller hun her siger ja til, for den fromme hensigt hensætter alle i bevidstløshed – ikke sandt? Vi er alle gode, og i godhedens navn begår man grundlovsbrud.

Dette er realiteten. Sådan gik det i 1977, og en sådan sværmerisk godhed tyranniserer nu Folketinget og den danske indfødsretslovgivning og førte for nogle måneder siden til en dansk integrationsministers fald. Sådan foregår det i Danmark, for sådan nægter den danske godhedsdyrkelse at se virkeligheden i øjnene.

Dette er realiteten, og på denne måde tyranniseres vi i dette land af en mængde fromme hensigter, konventioner og internationale aftaler, som vi falder på maven for. Her er det altså FN. Det kunne lige så godt være EU, for også EU er en international instans, der er overnational, og som et lille flink land tilpasser sig og siger ja og amen til. Det er jævnfør, hvordan EU-Domstolen tyranniserer dansk udlændingelovgivning og påtvinger os forhold, som vi har sagt nej til. Tænk på navne som Metock og Zambrano. Tænk på, hvordan vi umyndiggør os selv i det ene tilfælde efter det andet, fordi vi så gerne vil være gode og fromme og derfor opgiver at tænke os om og se virkeligheden i øjnene.

Jeg advarer imod alle gode hensigter og alle overnationale konventioner fra henholdsvis FN og EU. Jeg opfordrer Folketinget til at besinde sig på, at vi sidder her for Danmark skyld, og at det er den danske grundlov, der i egentligste forstand er vores grundlag og altså grundlov.

Derfor opfordrer jeg Folketinget til at opsige FN-konventionen om begrænsning af statsløshed fra 1961, som Folketinget i den største tåbelighed og overfladiskhed ratificerede i 1977.

Kl. 12:21

Formanden:

Der er ønske om en kort bemærkning. Hr. Per Clausen har trykket sig ind. Er det en fejl? Det var en fejl.

Der er så ikke flere, der har bedt om ordet, og vi går til afstemning.

Kl. 12:21

Afstemning

Formanden:

Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte 18 (DF), imod stemte 91 (V, S, SF, KF, RV og EL), hverken for eller imod stemte 0.

Forslaget til folketingsbeslutning er forkastet.

Det næste punkt på dagsordenen er:

34) 2. (sidste) behandling af beslutningsforslag nr. B 117:

Forslag til folketingsbeslutning om at forbedre tilbuddene på landets voldtægtscentre.

Af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) m.fl.

(Fremsættelse 01.04.2011. 1. behandling 26.05.2011. Betænkning 30.05.2011).

Kl. 12:21

Forhandling

Formanden:

Forhandlingen drejer sig i første omgang om det stillede ændringsforslag.

Da ingen beder om ordet, er forhandlingen om ændringsforslaget sluttet, og vi går til afstemning.

Kl. 12:22

Afstemning

Formanden:

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 1, tiltrådt af udvalget?

Det er vedtaget.

Kl. 12:22

Forhandling

Formanden:

Herefter drejer forhandlingen sig om lovforslaget i sin helhed.

Der er ingen, der beder om ordet, og vi går til afstemning.

Kl. 12:22

Afstemning

Formanden:

Der stemmes om beslutningsforslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte 110 (V, S, DF, SF, KF, RV og EL), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.

Forslaget til folketingsbeslutning er vedtaget og bliver sendt til indenrigs- og sundhedsministeren.

Det næste punkt på dagsordenen er:

35) 2. (sidste) behandling af beslutningsforslag nr. B 25:

Forslag til folketingsbeslutning om sociale klausuler om lærlinge og elever i statens udbud.

Af Karsten Hønge (SF) og Christine Antorini (S) m.fl.

(Fremsættelse 19.11.2010. 1. behandling 18.01.2011. Betænkning 24.05.2011).

Kl. 12:23

Forhandling

Formanden:

Der er ikke stillet ændringsforslag, og der er ingen, der beder om ordet. Vi går til afstemning.

Kl. 12:23

Afstemning

Formanden:

Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte 51 (S, SF, RV og EL), imod stemte 61 (V, DF og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Forslaget til folketingsbeslutning er forkastet.

Det næste punkt på dagsordenen er:

36) 2. (sidste) behandling af beslutningsforslag nr. B 26:

Forslag til folketingsbeslutning om sociale klausuler om lærlinge og elever i bolig- og pensionsselskabers byggeri.

Af Karsten Hønge (SF) og Christine Antorini (S) m.fl.

(Fremsættelse 19.11.2010. 1. behandling 18.01.2011. Betænkning 24.05.2011).

Kl. 12:23

Forhandling

Formanden:

Der er ikke stillet ændringsforslag, og der er ingen, der beder om ordet.

Kl. 12:24

Afstemning

Formanden:

Vi stemmer om forslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For beslutningsforslaget stemte 50 (S, SF, RV og EL), imod stemte 60 (V, DF og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Forslaget til folketingsbeslutning er forkastet.

Det sidste punkt på dagsordenen er:

37) 2. (sidste) behandling af beslutningsforslag nr. B 139:

Forslag til folketingsbeslutning i henhold til grundlovens § 47 med hensyn til statsregnskabet for finansåret 2009.

Af Finansudvalget.

(Fremsættelse i betænkning fra Finansudvalget 19.05.2011. 1. behandling 30.05.2011).

Kl. 12:24

Forhandling

Formanden:

Der er ikke stillet ændringsforslag, og der er ingen, der beder om ordet, så vi går til afstemning.

Kl. 12:25

Afstemning

Formanden:

Der stemmes om beslutningsforslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For beslutningsforslaget stemte 112 (V, S, DF, SF, KF, RV, EL og LA), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.

Forslaget til folketingsbeslutning er vedtaget og bliver sendt til finansministeren.

Kl. 12:25

Meddelelser fra formanden

Formanden:

Så kan jeg oplyse, at der er følgende anmeldelser til Folketinget:

Integrationsministeren:

Lovforslag nr. L 212 (Forslag til lov om ændring af udlændingeloven. (Skærpede regler for udenlandske studerende)).

Eksemplarer vil blive omdelt, og titlen på den anmeldte sag vil fremgå af www.folketingstidende.dk (jf. ovenfor).

Endvidere anmeldes af Liberal Alliance, Anders Samuelsen (LA) m.fl.:

Beslutningsforslag nr. B 141 (Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af multimedieskatten),

Beslutningsforslag nr. B 142 (Forslag til folketingsbeslutning om en uvildig undersøgelse af Penkowasagen) og

Beslutningsforslag nr. B 143 (Forslag til folketingsbeslutning om ministres og folketingsmedlemmers pensionsvilkår).

Forslagene vil senere i dag fremgå af www.folketingstidende.dk (jf. ovenfor).

Der er ikke mere at foretage i dette møde. Folketingets næste møde afholdes tirsdag den 14. juni kl. 11.00.

Jeg henviser til den dagsorden, der fremgår af Folketingets hjemmeside.

Mødet er hævet. (Kl. 12:26).