Folketinget opfordrer regeringen til i indeværende folketingsår at udarbejde en national handlingsplan for styrkelse af den rytmiske musik i Danmark, som skal forhandles med alle Folketingets partier.

Formålet med forslaget er at sikre gode udviklings- og vækstbetingelser for den rytmiske musik i Danmark. Den rytmiske musik har gennem mange år – trods sin udbredelse – kun opnået en begrænset bevågenhed, når det gælder offentlige bevillinger og midler fra private fonde. Støtten svarer med andre ord ikke til det faktum, at den rytmiske musik er en af de mest borgernære kulturformer, vi har. Et eksempel på dette er bevillingerne på finansloven, hvor den rytmiske musik hvert år modtager 105,4 mio. kr., og hvor den klassiske musik til sammenligning hvert år modtager 457,6 mio. kr.

Den rytmiske musik står over for væsentlige udfordringer i de kommende år. Den rytmiske musik er den mest populære musik blandt danskerne og samtidig en givtig eksportvare. Der er mange udøvere af rytmisk musik i Danmark, gode bands og et bredt vækstlag. Alene de 75 vigtigste spillesteder producerer årligt 8.000-10.000 koncerter til glæde for ca. 1 million billetkøbere. Alle aldersgrupper hører rytmisk musik og de forskellige undergenrer som rock, pop, jazz, hiphop og elektronisk musik. Rytmisk musik må således betragtes som en væsentlig kulturbærende kunstart i Danmark. På den anden side er der tydelige krisetegn for den rytmiske musik. Spillestederne har været blandt de første til at mærke den økonomiske nedtur. Allerede før krisen skete der store ændringer i musikbranchen: Pladesalget blev halveret fra 2000 til 2007 som følge af bl.a. ulovligt download på internettet m.v.

Dansk kulturpolitik er kendt for at bane vej for kvalitet og mangfoldighed i danskernes kulturudbud. Hvis man ikke understøtter den rytmiske musikscene i Danmark bedre, vil danskerne formodentlig fortsat lytte til rytmisk musik – om ikke andet den amerikanskproducerede, der klarer sig udmærket uden støtte. Men spørgsmålet er, om udbuddet af rytmisk musik i så lille et sprog- og kulturområde som det danske vil kunne holde et tilstrækkelig højt og mangfoldigt niveau, som tiderne skifter. De seneste års ændringer viser tydeligt, at den rytmiske musik trods sin popularitet ikke nødvendigvis kan klare sig på markedsvilkår. Den rytmiske musik er ganske vist populær, men det ville være forfejlet at tage den for givet. I stedet er det vigtigere end nogensinde, at den rytmiske musikscene tages alvorligt.

Forslagsstillerne foreslår derfor, at kulturministeren indkalder til brede politiske forhandlinger om en national handlingsplan for styrkelse af den rytmiske musik i Danmark. Statens Kunstråds Musikudvalg har i efteråret 2009 fremlagt en række forslag til styrkelse af den rytmiske musik. Det samme har [spillesteder dk] og Henrik Marstals tænketank. I forhandlingerne kan disse forslag inddrages sammen med følgende fem indsatsområder, som er forslagsstillernes indspil til debat og forhandlinger:

I det følgende uddybes de 5 indsatsområder.

1. Digitalisering

Digitaliseringen har åbnet for den rytmiske musiks tilgængelighed for et større publikum – et potentiale, der kan udnyttes bedre, end det sker i dag, hvis de rette tiltag og investeringer foretages. En styrkelse af dette økonomiske og kreative udviklingspotentiale for musiklivet kunne f.eks. være tiltag, der sikrer et mere direkte samarbejde mellem de virksomheder, der anvender musik i deres slutprodukter, og musiklivet via nogle af de eksisterende forskningscentre inden for oplevelsesøkonomi, fokus på digital formidling i Kunstrådets Musikudvalg og styrkelse af Den Digitale Formidlingspulje.

2. Rytmisk musikeksport

Dansk musiks internationale potentiale er stort, og eksporten ligger på over 1 mia. kr. http://www.danishmusic.info/index.php?id=1869