(Forlængelse af ordning om midlertidig udskydelse af betalingsfristerne for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag).Af skatteministerenKristian Jensen (V)
Samling: 2009-10Status: Stadfæstet
Sagsgang Fremsat 18-11-20091. behandlet / henvist til udvalg 24-11-2009Betænkning afgivet 30-11-20092. behandlet/direkte til 3. behandling 01-12-20093. behandlet, vedtaget 03-12-2009Se hele tidsplanenLov nr.1133 af 4. december 2009
Ministerområde Skatteministeriet
Resumé Efter lovforslaget fastholdes ordningen med de længere kredittider for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag på det nuværende niveau frem til november 2010. Herefter afvikles de forlængede kredittider gradvist over de følgende to måneder, således at betalingsfristerne for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag følger de sædvanlige frister fra december 2010 og frem. Forslaget er en udmøntning af den del af finanslovsaftalen for 2010, hvor regeringen og Dansk Folkeparti er blevet enige om at forlænge ordningen med længere kredittider for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Baggrunden for forlængelsen af den midlertidige ordning er, at selvom forholdene på de finansielle markeder er forbedret, så er situationen endnu ikke normaliseret. Ændringerne træder i kraft den 7. december 2009, som er dagen for den første betalingsfrist, der efter lovforslaget ønskes udskudt.
Lovforslaget vedtaget med 105 stemmer (V, S, DF, SF og KF), mod 2 (EL); 4 (RV) stemte hverken for eller imod.