(Mindre justering af reglerne vedrørende investeringsselskaber).Af skatteministerenKristian Jensen (V)
Samling: 2009-10Status: Stadfæstet
Sagsgang Fremsat 04-11-20091. behandlet / henvist til udvalg 24-11-2009Betænkning afgivet 10-12-20092. behandlet/direkte til 3. behandling 15-12-20093. behandlet, vedtaget 18-12-2009Se hele tidsplanenLov nr.1388 af 21. december 2009.
Ministerområde Skatteministeriet
Resumé Lovforslaget indeholder to justeringer af skattereglerne vedrørende investeringsselskaber. For det første indfører lovforslaget en ny overgangsregel for lov nr. 98 af 10. februar 2009, hvor definitionen af investeringsselskaber blev udvidet. Overgangsreglen berører selskaber, der på tidspunktet for ikrafttrædelsen af loven havde ejet aktierne eller beviserne i det nye investeringsselskab i 3 år eller mere. Ifølge overgangsreglen skal der for aktier og investeringsforeningsbeviser ejet i 3 år eller mere, og som var omfattet af overgangen, opgøres et nettokurstab, der kan fradrags i nettokursgevinster på aktier og investeringsforeningsbeviser, der lagerbeskattes efter aktieavancebeskatningslovens § 19. Forslaget har til formål at imødekomme de selskaber, der i en kombination af tidligere gældende skatteregler, overgangsregler samt det seneste års udvikling på aktiemarkedet, er kommet i klemme i forbindelse med at deres aktie eller investeringsforeningsbevis er overgået til lagerbeskatning. For det andet skal lovforslaget rette op på en utilsigtet stramning af definitionen af et investeringsselskab, der bevirker at holdingselskaber m.v., der efter de tidligere gældende regler ikke var at betragte som investeringsselskaber, efter de gældende regler betragtes som værende investeringsselskaber. Dette gælder uanset, at de datterselskaber, som holdingselskabet ejer aktier i, hovedsageligt investerer i andre værdier end værdipapirer m.v. Efter lovforslaget undtages disse holdingselskaber m.v. igen fra definitionen af et investeringsselskab. Ændringerne træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Overgangsreglen skal have virkning for det første år, hvor de pågældende aktier og investeringsforeningsbeviser omfattes af lagerbeskatningen. Lempelsen for holdingselskabet har virkning fra og med det år, hvor selskabet omfattes af de nye regler.
Lovforslaget vedtaget med 58 stemmer (V, DF og KF); 46 (S, SF, RV og EL) stemte hverken for eller imod.