1) Personer, der lider af en kronisk tandlidelse.

2) Personer, der lider af en sygdom, hvor der også indgår eller opstår tandproblemer.

3) Personer, der får tandproblemer af den lægeordinerede medicin/strålebehandling, de får for deres sygdom.

– Hypohidrotisk ektodermal dysplasi, som kan indebære medfødt udtalt tandmangel hos drenge/mænd og begrænset eller mere omfattende tandmangel hos piger/kvinder. Det offentlige finansierer behandlingen med kæbekirurgi, implantater, kroner og broer, når patienterne er 18-25 år. Al vedligeholdelse, reparation og udskiftning sker for patienternes egen regning.

– X-bundet hypofosfatæmisk rakitis (XHR) (knoglesygdom), som kan medføre ekstraordinært behov for rodbehandling, herunder afledt behandlingsbehov i form af fyldninger eller kroner. Al behandling sker for patienternes egen regning.

– Osteogenesis imperfecta (medfødt knogleskørhed), som kan medføre misfarvede tænder, emaljeafskalning og nedbrydning af tandkronen. Det offentlige finansierer kronebehandling, når patienterne er 18- 25 år. Kronebehandling, vedligeholdelse, udskiftning og skift til implantatbaserede erstatninger senere i voksenlivet sker for patientens egen regning.

– Hypofosfatasi (stofskiftesygdom), som kan medføre intet eller abnormt cementlag på roden, hvilket medfører tidligt tandtab som følge af parodontitislignende tilstand. Det offentlige finansierer erstatning af tænder med implantatbaserede løsninger. Forebyggende behandling mod den parodontitislignende tilstand og vedligeholdelse af de implantatbaserede løsninger sker for patientens egen regning.

– Epidermolysis (hudsygdom), som kan medføre misfarvet og dårligt mineraliseret tandemalje, blærer i mundslimhinden, og som medfører, at vævet skrumper og patientens evne til at gabe reduceres. Ofte må de bagerste tænder trækkes ud, da tandlægen ikke kan behandle dem grundet den reducerede gabeevne. Al behandling sker for patientens regning.

– Ehlers-Danlos’ syndrom (bindevævslidelse), som kan medføre kæbeledsproblemer, tænder, der knækker, fyldninger, der mistes, eller behov for hyppige omlavninger. Al behandling sker for patientens egen regning.

– Udviklingsforstyrrelser: Epilepsi i småbørnsalderen kan påvirke udviklingen af det permanente tandsæt, som f.eks. hypermineraliseret (svag) tandemalje.

– Tandtab som følge af fald ved epileptisk anfald eller ovennævnte tandlidelser.

– Xerostomi (mundtørhed), som kan medføre flere huller i tænderne, svampeinfektion i munden og erosionsskader på tandemaljen. Xerostomi er den hyppigste medicinbivirkning i munden. Det betyder, at den rammer mange forskellige patientgrupper, der har det tilfældes, at de har et vedvarende medicinforbrug. Som eksempler kan nævnes patienter, der tager AED (Anti-Epileptic Drug), stærk smertestillende medicin, antidepressive midler og nerveberoligende medicin. Derfor oplever også epileptikere, stomiopererede, psykisk syge, Parkinsonpatienter og andre med et lignende medicinforbrug tandproblemer, der kan kræve dyre behandlinger.

– Hoved- og halskræftpatienter oplever også mundtørhed som et resultat af deres kemo- eller strålebehandling, hvor deres spytkirtler beskadiges. De skal i dag dokumentere deres tandproblemer som en følge af deres behandling, derfor er der også flere kræftpatienter, der i dag må nøjes med det ordinære tilskud fra regionen. Hvis patientens ansøgning godtages, kan han eller hun blive bevilget et livslangt tilskud til tandbehandling ud over de første 1.600 kr. om året, dog ikke til omlavning og vedligeholdelse af tidligere offentligt betalt arbejde.

– Sjögrenpatienter har mundtørhed som symptom og lider derfor under samme tandproblemer. Alle Sjögrenpatienter kan søge og de udvalgte tildeles et livslangt tilskud ud over de 1.600 kr. i egenbetaling om året.

– Gingival hyperplasi (overvækst af tandkødet), der er en bivirkning af AED-præparaterne, kan medføre problemer med mundhygiejne, hvilket skaber flere huller i tænderne og brug for adskillige operative indgreb.

– Hypocalcæmi (afkalkning af knoglerne), der kan være en bivirkning af AED-præparaterne, kan medføre kæbebrud ved fald forårsaget af et anfald.