Af Eigil Andersen (SF) Til beskæftigelsesministerenClaus Hjort Frederiksen (V)21-11-2008
Samling: 2008-09Status: Besvaret, endeligt
Spørgsmålets ordlyd: Selv om der nok snart skal en lastvogn til at transportere ansøgninger til en arbejdsgiver med bare et enkelt ledigt job, vil regeringen så fastholde retningslinjen om mindst fire ansøgninger pr. uge i en tid, hvor man må forvente, at flere og flere arbejdsløse skal søge fire job ugentligt - blandt færre og færre ledige stillinger?
Skriftlig begrundelse: Regeringens meget bureaukratiske retningslinje om mindst fire ansøgninger fra hver arbejdsløs pr. uge udløser en masse unødvendigt ekstraarbejde, også for arbejdsgiverne. Samtidig er antallet af ledige stillinger faldet meget. På jobnet.dk var der i begyndelsen af februar i år 23.661 ledige stillinger. Antallet var mere end halveret til 11.081 ledige job den 20. november. Dansk Jobindeks oplyser, at jobannonceringen i Danmark på det største medie - internettet - er gået 43 pct. tilbage i første del af november, sammenlignet med samme periode året før.
Spm. nr. S 492
3) Til beskæftigelsesministeren af:
Eigil Andersen (SF):
Selv om der nok snart skal en lastvogn til at transportere ansøgninger til en arbejdsgiver med bare et enkelt ledigt job, vil regeringen så fastholde retningslinjen om mindst fire ansøgninger pr. uge i en tid, hvor man må forvente, at flere og flere arbejdsløse skal søge fire job ugentligt - blandt færre og færre ledige stillinger?
Skriftlig begrundelse
Regeringens meget bureaukratiske retningslinje om mindst fire ansøgninger fra hver arbejdsløs pr. uge udløser en masse unødvendigt ekstraarbejde, også for arbejdsgiverne. Samtidig er antallet af ledige stillinger faldet meget. På jobnet.dk var der i begyndelsen af februar i år 23.661 ledige stillinger. Antallet var mere end halveret til 11.081 ledige job den 20. november. Dansk Jobindeks oplyser, at jobannonceringen i Danmark på det største medie - internettet - er gået 43 pct. tilbage i første del af november, sammenlignet med samme periode året før.
Formanden:
Det er ministeren for at svare.
Beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen):
Der er fra starten meldt ud, at hvis en ledig har søgt fire realistiske job om ugen, så anses den ledige for at være på den sikre side i forhold til den del af rådighedsforpligtelsen, som handler om jobsøgning. Heri ligger selvfølgelig et signal om, hvad der som udgangspunkt er et rimeligt niveau at kræve for lediges jobsøgning, men omvendt betyder det ikke, at den ledige automatisk anses for ikke at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, hvis den pågældende har søgt færre end fire job pr. uge. Hvis en ledig har søgt færre end fire job pr. uge, så skal a-kassen ganske som før foretage en konkret vurdering af, om den lediges jobsøgning er tilstrækkelig, og i den forbindelse skal udbuddet af arbejde, som den ledige kan bestride, jo indgå som et væsentligt moment. Der ligger således allerede indbygget i udmeldingen, at hvis udbuddet af relevant arbejde bliver mindre, så bliver kravet til den lediges jobsøgning også mindre. Det kræver blot, at a-kassen foretager en konkret vurdering.
Hr. Eigil Andersen.
Nu er beskæftigelsesministeren jo er en autoritet i det danske samfund. Jeg så gerne en anden beskæftigelsesminister, men sådan er det altså. Når ministeren siger, at hvis man vil være sikker på at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, så skal man søge mindst fire job om ugen, så gør det indtryk på mennesker - selvfølgelig - og der bliver sendt et hav af ansøgninger. Som det er med den arbejdsløshed, vi har nu, skal der sendes 8½ millioner ansøgninger om året, og så har jeg fratrukket ferieperioder. Hvis arbejdsløsheden stiger til næste år, som man forventer, til 90.000, så skal der altså sendes 17 millioner ansøgninger i det danske samfund.
Jeg må sige en ting, og det er, at jeg har ondt af både de arbejdsløse, der skal sende unødvendige ansøgninger, og de arbejdsgivere, der skal læse dem igennem. Jeg kan i øvrigt fortælle ministeren, at de ansøgninger, som bliver sendt, og som er unødvendige, har fået et tilnavn. Blandt arbejdsgivere kaldes disse ansøgninger for Claus Hjorterne. Det er et helt nyt begreb i det danske sprog. I dag siger man i landets største rekrutteringsfirma, Adecco, at man er dødtræt af alle de unødvendige ansøgninger, fordi det er spild af tid. Når arbejdsløsheden nu er på vej til at stige, og antallet af udbudte job er faldende til omkring det halve af, hvad det var for et år siden, har ministeren så ikke en tanke om at melde ud, at det nu ikke længere er fire job, der skal søges om ugen, men at man enten kunne overlade det til a-kasserne eller fastsætte et mindre antal?
Beskæftigelsesministeren.
Jeg er jo nødt til at sige, at jeg har en tro på, at muligheden for at få et job stiger, hvis man søger job, og det er sådan set baggrunden for den her ting. Det tror jeg i og for sig vil være en meget god leveregel, nemlig at hvis man selv aktivt søger job, så er muligheden for at få et job større.
Historien bag de fire jobansøgninger kender hr. Eigil Andersen jo også. Rigsrevisionen havde jo undersøgt en række a-kasser og set, hvilke krav de stillede til jobsøgning, for at det kunne siges, at man stod til rådighed. Og der var der nogle a-kasser, som havde et meget, meget lavt krav med hensyn til at søge job. Der synes jeg jo, at man kunne sige til de ledige, at hvis de søgte fire job om ugen, ville de i hvert fald være på den sikre side.
Men det ændrer jo ikke ved, hvordan lovgivningen er i dag i Danmark. Lovgivningen er sådan, at det ikke er beskæftigelsesministeren, at det ikke er jobcenteret, der foretager rådighedsvurderingen, det er den pågældendes egen a-kasse, som foretager den her vurdering. Og i den vurdering indgår alder, erhvervserfaring, geografi osv., ligesom det altid har været, og sådan tror jeg det er rigtigt det fortsætter.
De ting, som ministeren ridser op, rører jo altså ikke ved, at ministeren fastholder, at der som udgangspunkt skal sendes fire ansøgninger pr. uge som en retningslinje. Det bliver jo fastholdt her.
I SF mener vi, at den retningslinje bør fjernes, og at man skal overlade til a-kasserne at vurdere, hvor mange job den enkelte arbejdsløse skal søge. Hvorfor det? Fordi a-kasserne kender de arbejdsløse, a-kasserne kender det regionale arbejdsmarked, virksomheder og institutioner. Og så kan det godt være, at nogle a-kasser vil sige: Jamen den arbejdsløse her skal søge fire job. Men der kan også være andre a-kasser, der vil sige: Vedkommende kan nøjes med et. Eller hvis den pågældende skal begynde på et job om en måned eller halvanden, så er det ikke sikkert, at der skal sendes nogen ansøgninger, for der vil være andre arbejdsløse til stede, som har et større behov for at få et arbejde.
Så vi opfordrer til tillid til, at det kan vurderes af a-kassernes medarbejdere, og jeg opfordrer ministeren til at udvise tillid til mennesker.
Ministeren.
Nu vil jeg igen erindre hr. Eigil Andersen om forhistorien. Forhistorien er, at Rigsrevisionen undersøgte en række a-kasser, at der var en række a-kasser, der ikke stillede det krav om jobsøgning, og derfor blev beskæftigelsesministeren spurgt. Hvis a-kasserne drev på og hele tiden sørgede for, at der blev søgt, havde vi måske heller ikke så mange, som har gået ledige, også på områder hvor der er mangel på arbejdskraft, og hvor man kan sige, at der sådan set ingen begrundelse er for, at folk skulle gå ledige.
Men jeg vil bare sige til hr. Eigil Andersen, at det ikke er beskæftigelsesministeren eller jobcentrene, men at det er den pågældendes egen a-kasse, der skal vurdere, om den pågældende har gjort, hvad man kan kræve for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Når vi ser på a-kasserne, synes jeg, at man jo også i a-kasserne skal være opmærksom på, at folk skal søge job, der ligger uden for a-kassens område, hvis der ikke er et job inden for a-kassens område. Der er motivationen fra a-kassernes side i dag måske for ringe.
Det er jo netop de ansøgninger, som ofte udløser, at arbejdsgiverne føler sig besværet over det, fordi kvalifikationerne, som de pågældende arbejdsløse har, ikke svarer til det job, der bliver søgt. For man skal søge bredt, som ministeren siger. Jeg tror, at a-kasserne vil være opgaven meget voksen. Det må jeg sige. De firkantede og meget bureaukratiske regler, der er nu, er jo en plage for utrolig mange mennesker.
Jeg kan fortælle, at på jobnet.dk i februar i år var der 23.000 ledige job. I dag er der 9.000 ledige job. Det er en voldsom nedgang. Den nedgang skyldes selvfølgelig, at vi står i en begyndende økonomisk krise - desværre. Men den skyldes også noget andet, nemlig at der nu er arbejdsgivere, som ikke længere vil lægge stillingerne på jobnet.dk, fordi det så vælter ind med ansøgninger, der nærmest skal en hel lastbil til at transportere, bare på grund af et enkelt job. Jeg vil gerne høre, om ministeren ikke finder det højst tragisk og særdeles uhensigtsmæssigt, at denne regel i virkeligheden medfører, at der bliver færre job for de arbejdsløse at søge.
Det, ledige skal søge, er relevante job. Det er det krav, der er, og hvis man søger ikkerelevante job, opfylder det heller ikke de krav, der skal stilles til, hvad man skal gøre for at være aktivt jobsøgende. Jeg har da også set ansøgninger, hvori man søger jobbet som Folketingets ombudsmand eller job som hofmarskal osv. Men jeg kan bare sige, at i arbejdsløshedslovens forstand er det ikke en relevant ansøgning. Så der vil jeg da opfordre de arbejdsgivere, der føler sig meget ramt af det, til, at de sender de pågældende breve til a-kassen og gør opmærksom på, at de betragter det som en ren proformaansøgning.
Tak til hr. Eigil Andersen. Her sluttede spørgsmål 3.
Spørgsmål 4 er også stillet til beskæftigelsesministeren, og det er af fru Line Barfod.