Af Nick Hækkerup (S) Til finansministerenClaus Hjort Frederiksen (V)22-01-2010
Samling: 2009-10Status: Besvaret, endeligt
Spørgsmålets ordlyd: Mener ministeren, at de dramatiske besparelses- og fyringsrunder, der lige nu rammer landets sygehuse, er udtryk for »et sundhedstilbud i verdensklasse«?
Skriftlig begrundelse: Ingen.
Spm. nr. S 910
1) Til finansministeren af:
Nick Hækkerup (S):
Mener ministeren, at de dramatiske besparelses- og fyringsrunder, der lige nu rammer landets sygehuse, er udtryk for »et sundhedstilbud i verdensklasse«?
Formanden:
Værsgo til hr. Nick Hækkerup.
Så er det finansministeren.
Finansministeren (Claus Hjort Frederiksen):
Regeringen ønsker, som spørgsmålet også angiver, et sundhedstilbud i verdensklasse, men det er en misforståelse at koble den indsats sammen med de økonomistyringsproblemer, man lige nu oplever på konkrete sygehuse. Regeringen har siden sin tiltræden i 2001 prioriteret sundhedsvæsenet. Regeringen har tilført sygehusvæsenet 16 mia. kr. siden 2001 og har dermed sikret sygehusvæsenet en løbende og meget markant forøgelse af både aktivitet og kapacitet til gavn for patienterne.
Samtidig er der sat målrettet ind i forhold til de livstruende sygdomme, og det gælder ikke mindst kræft- og hjerteområdet, hvor der er indført pakkeforløb. Selve sygehusstrukturen er også under betydelig ændring til gavn for patienterne. Den specialiserede behandling skal samles på færre sygehuse. Det er de faglige anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen. Det vil sikre den fornødne rutine og de rigtige faglige miljøer, så vi får den højest mulige behandlingskvalitet fremadrettet, og det er også en vigtig fremtidssikring. Regeringen har målrettet igangsat denne omlægning sammen med regionerne, og regeringen har afsat ekstra 25 mia. kr. til de nødvendige investeringer i bygninger og apparatur.
Lige nu er der fokus på akutområdet, og vi har allerede sammen med partierne bag de seneste års finanslovaftaler afsat 600 mio. kr. til udkantsområder med store afstande. Psykiatrien er der også sat markant ind over for i samarbejde med partierne bag satspuljeaftalen. Og så er der generelt sikret en række rettigheder for patienten. Det gælder først og fremmest det udvidede frie sygehusvalg, som fra den 1. januar i år er udvidet til også at omfatte diagnostiske undersøgelser. Så man kan sige, at regeringen siden sin tiltræden på alle fronter har prioriteret det danske sundhedsvæsen med fokus på patienten.
Hr. Nick Hækkerup.
Men sådan som situationen opleves nu ude i sygehusvæsenet, ude i regionerne, ude hos patienterne, må man jo konstatere, at der her ved indgangen til 2010 er varslet besparelser i selv samme sundhedsvæsen på op mod 1 mia. kr. – besparelser, som jo i en lang række tilfælde sætter sig i form af fyringer. F.eks. er der på Herlev Sygehus fyret 29 sundhedsplejersker, der er fyret 49 social- og sundhedsassistenter, der er fyret 3 jordemødre, 2 overlæger osv. osv. Der er altså færre hænder i en situation, hvor der ikke er nogen grund til at tro, at der også bliver færre borgere at behandle, og samtidig i en situation, hvor man vel må tro, at de her fyringer, der hænger over hovederne, og de nedskæringer, som finder sted, også betyder, at den arbejdsglæde, som jo er en vigtig del af indsatsen derude hver eneste dag hos frontpersonalet, reduceres, og at arbejdspresset og utrygheden øges.
Det leder frem til, at vi så står i en situation, hvor vi nu kan se, at uanset hvad man kan sige der er gjort tilbage i tiden, vil den oplevelse, patienterne har, være, at det er forringet, og at sundhedsvæsenets mulighed for at levere et sundhedsvæsen i verdensklasse er reduceret.
Finansministeren.
Ser vi på de konkrete overskridelser af budgetterne, vil vi se, at et hovedelement på nogle af sygehusene i Region Hovedstaden er, at man har været for optimistisk med hensyn til, hvilken aktivitet og dermed hvilke penge man kunne hente hjem. Det vil sige, man har sat den forudsatte behandlingsaktivitet for højt og dermed også ansat for mange læger og andet personale i forhold til, hvad aktiviteten kunne bære.
Jeg har også forstået, at man i Region Hovedstaden fremadrettet vil være i tættere dialog med sygehusene om, hvorvidt de fastsætter deres aktivitetsbudget realistisk. Det, sammenholdt med redegørelsen fra Danske Regioner, hvor regionerne tager et klart ansvar for at drive sygehusene og overholde økonomiaftalerne, tager jeg som udtryk for, at regionerne er deres ansvar bevidst, og at der derfor er taget skridt til at rette op på økonomistyringsproblemerne.
Jamen jeg tror såmænd også, at regionerne er sig deres ansvar meget bevidst. Men det ændrer ikke på det faktum, at antallet af behandlinger, hvis behandlingerne skal gennemføres med den kvalitet, som vi har set igennem det sidste år, i hvert fald ikke vil kunne nå samme størrelse i det kommende år. Det ændrer ikke ved, at den situation, regionerne er i, betyder, at der nu skal spares, at der nu skal fyres, og at der nu skal skæres ned. Og det betyder, at vores sundhedsvæsen i 2010 bliver ringere end det sundhedsvæsen, vi har haft i 2009.
Ministeren.
Jeg vil gerne sige, at jeg er tilfreds med den redegørelse, som Danske Regioner hurtigt gav, efter de første historier på Herlev Sygehus dukkede op. Regionerne tager i redegørelsen et klart ansvar for at drive sygehusene og et klart ansvar for at overholde økonomiaftalerne. Det synes jeg er et godt og positivt signal fra regionernes side, fordi ansvaret for styringen og forvaltningen af de offentlige midler til sygehusvæsenet jo netop er afgørende for, at det styrkede lokale selvstyre med kommunalreformen kan komme til sin ret, og det har jeg stor tillid til at det kan.
Danske Regioner har endnu ikke mig bekendt et samlet overblik over forbruget i regionerne i 2009, da regnskaberne først er ved at blive afsluttet. Men hvad jeg også hæfter mig ved i redegørelsen, er, at der kun i enkelte tilfælde ser ud til at skulle forekomme afskedigelser, og at de berører en forholdsvis lille andel af de ansatte.
Det er også vigtigt i den her debat om afskedigelser og fyringer at holde sig for øje, at begreberne, der verserer i medierne, dækker bredt, og at der i visse tilfælde er tale om nedlæggelse af ubesatte stillinger. Regionerne nævner ligeledes i forhold til de ansatte, at der alle steder gøres forsøg på at genplacere de afskedigede, og f.eks. har jeg jo læst i avisen forleden dag, at personaleomsætningen i Region Hovedstaden er 20 pct. Så jeg vil gætte på, at der er gode muligheder for, at de afskedigede kan finde nye ansættelser.
Det må man da i hvert fald håbe for dem. Men det ændrer ikke ved, at regionernes rammevilkår, de præmisser, som regionerne skal fungere under som enhed, jo i høj grad er bestemt af regeringen og af de midler, der bliver stillet til rådighed, og af de aftaler, der bliver lavet med regionerne; hvor meget der eksempelvis skal effektiviseres, og om der eksempelvis gives penge til den demografiske udvikling, sådan at der er penge til, at det stigende antal ældre, der er, og som kræver mere behandling på sygehusene, kan blive behandlet.
Jeg noterede mig også, at ministeren i svaret på det første spørgsmål sagde, at det her er noget, man har gjort sammen med regionerne, altså skabt det sundhedsvæsen, der er skabt. Og man kan jo ikke nøjes med at tage ansvaret for den gode del af det, altså der, hvor man mener det er lykkedes, og samtidig sige, at alt det, der går galt, de problemer, vi ser nu med ventelisterne osv., har man til gengæld ikke noget med at gøre.
Nej, men man må dog sige, at ansvarlig offentlig administration også på regionernes område kræver, at man styrer økonomien, og jeg er tilfreds med, at regionerne garanterer, at de nu vil styre deres økonomi noget bedre.
Jeg vil godt erindre om, at vi siden 2001 har tilført sygehusvæsenet 16.000 mio. kr. Det er ret mange penge, som sygehusvæsenet er blevet tilført igennem de her år. Så er der på nogle afdelinger tilsyneladende behov for at justere ansættelserne, måske fordi man på grund af sygeplejerskekonflikten, vi havde sidste år, skal starte op igen, måske fordi man har været overoptimistisk med hensyn til at ansætte medarbejdere. Men det er nu altså en kerneopgave for regionerne at styre deres økonomi, for hverken samfundet, patienterne eller medarbejderne kan være tilfredse eller tjent med, at der ikke er styr på økonomien, så man kan planlægge ordentligt.
Tak. Hermed sluttede spørgsmål 1.
Vi går til spørgsmål 2, der også er stillet til finansministeren og også af hr. Nick Hækkerup.