Af Line Barfod (EL) Til indenrigs- og sundhedsministerenBertel Haarder (V)29-04-2010
Samling: 2009-10Status: Besvaret, endeligt
Spørgsmålets ordlyd: Vil ministeren straffe en kommune, hvis de har brudt regeringens økonomiske ramme, fordi de har overholdt lovgivningen, f.eks. om minimumstimetal i skolerne, hjælp til handicappede, samtaler med arbejdsløse osv.?
Skriftlig begrundelse: Ingen.
Spm. nr. S 2076
12) Til indenrigs- og sundhedsministeren af:
Line Barfod (EL):
Vil ministeren straffe en kommune, hvis de har brudt regeringens økonomiske ramme, fordi de har overholdt lovgivningen, f.eks. om minimumstimetal i skolerne, hjælp til handicappede, samtaler med arbejdsløse osv.?
Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):
Fru Line Barfod.
Ministeren.
Indenrigs- og sundhedsministeren (Bertel Haarder):
Regeringen aftaler med Kommunernes Landsforening, hvad der skal gøres, i tilfælde af aftaler ikke bliver overholdt, og det tror jeg også vi kan nå frem til her i foråret. Selvfølgelig skal aftalerne overholdes. Dertil kommer, at der er opgaver, som kommunerne skal løse, jeg siger ikke, det er let, og jeg synes lige jeg har givet en god forklaring på, hvordan de ting spiller sammen.
Rammerne for den kommunale økonomi, udgiftsomfanget og den nødvendige finansiering fastsættes i de årlige økonomiforhandlinger, som begynder nu om en måned, og dette aftalesystem skal sikre, at kommunerne har den nødvendige økonomi til at overholde lovgivningen inden for de enkelte opgavefelter.
Jamen hvad så, hvis kommunerne så ikke overholder rammen? Hvis der er en kommune, som siger: Vi vil sikre minimumstimetallet i skolerne; vi vil sikre, at der er børnehaveplads og vuggestueplads til alle børn i kommunen, som vi skal sørge for efter loven; vi vil sikre, at ældre får den ældrepleje, de har behov for osv., og vi vil også anbringe børn, hvis de er blevet udsat for seksuelt misbrug – og det skal kommunen jo også gøre i henhold til lovgivningen – og kommunen så derfor bryder den økonomiske ramme, vil ministeren så som ansvarlig minister straffe kommunen for, at de har brudt den økonomiske ramme?
Hvis en kommune ikke lever op til folkeskolens minimumstimetal, så kan den få en påtale fra statsforvaltningen, og i allerværste fald kan medlemmerne af kommunalbestyrelsen få dagbøder, for eleverne skal have det antal timer, som er afsat som det mindste timetal i folkeskoleloven. Sådan er det. Så vil regeringen selvfølgelig tage en kammeratlig dialog med kommunerne om, hvorledes man nu kan få enderne til at nå sammen. Og hvis spørgeren læser Berlingske Tidende for i dag, så vil hun kunne se, at der har jeg et par gode råd til en stor kommune i Danmark, som efter min mening bruger flere penge, end de behøver, på visse felter, og jeg fortæller konkret, hvordan jeg synes de skulle gøre og derved få penge nok til at opfylde minimumstimetallene. Det er jo sådan dialogen foregår. I dette tilfælde blev dialogen lidt offentlig, fordi den pågældende kommune provokerede ved at lukke skolen for de ældste klasser på visse skoledage, og det syntes jeg bare var for meget, og så måtte jeg ud med, hvad jeg syntes om den sag. Normalt foregår det under kommuneforhandlingerne, og det er en rigtig sund proces.
Jeg synes da, det er spændende, hvis det, at der er kommet en ny minister på området, betyder, at man fremover tager en dialog med kommunerne. Det, vi hidtil har oplevet fra regeringens side, har jo været, at kommunerne blev straffet, og at kommunerne derfor stod i det valg at skulle overholde lovgivningen eller blive straffet fra regeringens side. Så det er da glædeligt, hvis det er det, ministeren fremover melder ud til kommunerne: at der vil være en dialog. Altså: Hvis grunden til, at kommunerne overskrider rammen, er, at de har overholdt lovgivningen, bliver det en dialog med ministeren, og så bliver der ikke noget med nogen straf. Det synes jeg er rigtig dejligt, hvis det er det, som kommer til udtryk her fra ministeren.
Jeg er varm tilhænger af dialog, ligesom jeg er varm tilhænger af det kommunale selvstyre, jeg vil næsten sige: er glødende tilhængere af det, og i dette forholdsvis lille land med 98 kommuner så bør det jo være muligt at tale sig til rette. En dialog består jo i, at man dels har nogle ønsker, det har kommunerne, og det har staten, dels har nogle krav, det har staten, også om, at der er nogle udgiftsrammer, som skal overholdes, fordi vi ikke i de kommende år vil tillade en samlet vækst i de offentlige udgifter. Så der er virkelig brug for en dialog, hvor der lyttes, men dialogen skulle gerne være præget af nytænkning, af konstruktiv innovation, fordi det er der brug for inden for hele den offentlige sektor.
Jeg håber, ministeren kan svare på, om det så betyder, at regeringen vil afstå fra straffeaktioner og vil fjerne de strafbestemmelser, der ellers er blevet indført i forhold til kommunerne og økonomien. Og så er jeg enig i, at der i den grad er behov for nytænkning, der er brug for at fjerne en masse af det privatiseringsbureaukrati, som regeringen har indført, og som jo koster kommunerne ufattelige mængder af penge; både på ældreområdet og på andre områder har vi fået tal på, at det er i hundredvis af millioner kroner, der bliver brugt på bureaukrati, for at man kan have private firmaer inde på banen, i stedet for at man bruger pengene på de borgere, der faktisk har behov for hjælpen. Så det håber jeg da. Hvis man kan lave innovation på den måde, ville det jo være noget helt nyt for denne regering, så det håber jeg meget på vil ske.
Så skal jeg bare være sikker på, at ministeren også er enig i, at hvis en kommune pludselig får nogle ekstraudgifter, fordi der f.eks. kommer en børnesag, hvor de er nødt til at anbringe nogle børn, og det koster jo med det refusionssystem, regeringen har lavet, rigtig mange penge for en kommune, vil de kunne få lov til at gøre det, selv om det bryder rammerne, så de ikke skal ud i valget mellem at lukke en børnehave eller anbringe nogle børn, der er blevet misbrugt.
Jeg vil ikke love at afstå fra noget som helst, og jeg vil i det hele taget ikke love noget som helst. Der begynder nu en dialog, og den skal også handle om afbureaukratisering – jeg vil godt takke spørgeren, fordi hun nævnte det ord – for vi er altså klar til at gå langt og også meget længere end hidtil med hensyn til at stille kommunerne friere til at finde de løsninger, som giver den bedste borgerservice for de penge, der er til rådighed. Det kan jeg i hvert fald sikre.
Så var der noget med privat finansiering, som jeg ikke helt forstod. Det er i hvert fald ikke sådan, at man ved at samarbejde med private foretagender får større udgifter, tværtimod, så er ideen jo, at man får bedre service for de samme penge, eller samme service for færre penge.
Tak til ministeren. Spørgsmålet er afsluttet.
Det næste spørgsmål er stillet til klima- og energiministeren af hr. Per Clausen.