Af Lise von Seelen (S) Til socialministerenBenedikte Kiær ()16-04-2010
Samling: 2009-10Status: Besvaret, endeligt
Spørgsmålets ordlyd: Hvilke konkrete initiativer vil ministeren tage for at motivere kommunerne til at øge den forebyggende indsats og den tidlige indsats i arbejdet med truede børn og unge?
Skriftlig begrundelse: Ingen.
Spm. nr. S 1898
10) Til socialministeren af:
Lise von Seelen (S):
Hvilke konkrete initiativer vil ministeren tage for at motivere kommunerne til at øge den forebyggende indsats og den tidlige indsats i arbejdet med truede børn og unge?
Anden næstformand (Søren Espersen):
Fru Lise von Seelen bedes oplæse spørgsmålet.
Jeg har stillet spørgsmålet: Hvilke konkrete initiativer vil ministeren tage for at motivere kommunerne til at øge den forebyggende indsats og den tidlige indsats i arbejdet med truede børn og unge?
Socialministeren.
Socialministeren (Benedikte Kiær):
Den forebyggende og tidlige indsats er ekstremt vigtig for at sikre udsatte børn og unge den rigtige hjælp – og i tide. Netop derfor har satspuljepartierne jo indgået en aftale om Barnets Reform, som skal styrke indsatsen over for udsatte børn og unge. Lovforslaget behandles netop i disse dage. Og det er et helt centralt tema i reformen, hvordan vi får sikret en tidlig og forebyggende indsats.
I den forbindelse er det meget vigtigt, at kommunerne opdager problemerne i tide. Det handler om, at lærere og pædagoger kan spotte de udsatte børn og handle på det, de ser. Her fremmer vi med Barnets Reform den tidlige indsats ved at styrke det tværfaglige samarbejde omkring udsatte familier. Med Barnets Reform tydeliggør vi også underretningspligten, specielt i forhold til mistanke om vold eller overgreb. Og vi indfører en pendant til SSP-samarbejdet på dette område, så fagpersoner får mulighed for helt indledningsvis at drøfte deres bekymringer, inden de inddrager forældrene.
Det er helt afgørende, at de voksne, der omgiver barnet, har de relevante oplysninger om barnet, hvis de skal kunne sætte ind med den rigtige og rette hjælp. Derudover bliver det muligt for kommunerne at gribe ind, selv om forældrene ikke ønsker det, for det bliver nemlig muligt for kommunerne at lave en § 50-undersøgelse, selv om forældrene afviser at give deres samtykke. Forældrenes modstand må ikke blive en barriere for at få undersøgt barnets forhold ordentligt, selv om kommunerne selvfølgelig skal inddrage forældrene mest muligt.
Alt i alt gør vi altså med Barnets Reform rigtig meget for at motivere kommunerne til at sætte tidligt ind over for udsatte børn og unge.
Fru Lise von Seelen.
Tak. Jeg synes, der er rigtig mange gode initiativer i de aftaler, man har indgået med hinanden i satskredsen, men det forbavser mig meget, at vi på et samråd i sidste uge hørte ministeren være tilbageholdende med at bruge de redskaber, som jo i virkeligheden er de redskaber, vi har for selv at gøre noget aktivt. For det er meget, meget vigtigt at have blik for, hvad det er, kommunerne skal. Men jeg opfattede det på det samråd, som om ministeren var tilbageholdende med at sige, at man vil bringe det redskab i anvendelse, der hedder at skabe økonomiske incitamenter til, at kommunerne tilrettelægger den tidlige indsats og den forebyggende indsats. Vi ved jo, at det er meget effektive redskaber for os her i Folketinget, og hvorfor er ministeren så tilbageholdende med at ville drage det med ind i samtalen?
Ministeren.
I forhold til området udsatte børn og unge har vi jo en central refusionsordning, når det drejer sig om nogle rigtig tunge og meget dyre sager. Det, som vi talte om på samrådet, var, om man skulle til at lave en totalt statslig refusion for alle de udgifter, der er for udsatte børn og unge. Og det mener jeg kan ødelægge noget af den tidlige og forebyggende indsats, for det er den tidlige og forebyggende indsats, vi virkelig skal have fokus på, og det gør vi jo sådan set også med Barnets Reform. Vi sætter nogle penge af for at få udrullet Barnets Reform i alle landets kommuner, så de bliver endnu bedre til at gribe tidligt ind. Derfor afviser jeg at gå ind og lave en helt ny central refusionsordning, hvor det er staten, der skal stå for alle udgifterne.
Jeg kan konstatere, at vi har opfattet det samråd forskelligt. Jeg opfattede ikke, at der blev talt om, at der skulle være en total statslig refusion fra dag et, men jeg opfattede, at der var tale om, at man gik ind og lavede en anden byrdefordeling, således at man tilgodeså og kom de kommuner i møde, som lige præcis benyttet redskaberne i form af den forebyggende indsats og den tidlige indsats.
Så hvis ministeren har talt, som om vi totalt set skulle lægge finansieringen på staten, må jeg konstatere, at vi har talt forbi hinanden. Og så er der måske alligevel en mulighed for, at vi kan genoptage samtalen for netop at sige: Lad os dog præmiere de kommuner, som viser, at de kan håndtere det her og få tingene sat i værk, mens problemerne er små, og mens børnene er små.
Jeg vil jo egentlig mene, at det er en præmie i sig selv for kommunerne, hvis de kan gribe ind i rette tid i forhold til et udsat barn eller en udsat ung, som har brug for hjælp. Det siger jo også sig selv, at griber kommunerne ikke ind i rette tid, sådan at man kan undgå, at problemerne gror fast, og at de bliver så store, at man skal gå ind med nogle store og indgribende foranstaltninger og eventuelt anbringe barnet på en døgninstitution i en sen alder, jamen så har man jo ikke rigtig løst opgaven i form af at kunne sætte ind med en tidlig indsats. Men derimod står man med nogle store, tunge problemer og nogle meget, meget dyre opgaver, og man står med et barn, som sådan set ikke har fået den hjælp, som barnet skulle have i tide.
Jeg mener faktisk, at præmien i sig selv er, at hvis man kommer ind med den tidlige indsats, den forebyggende indsats, er det jo ikke nær så indgribende, som hvis man først træder til alt, alt for sent. Og i forhold til den model, som spørgeren taler om, er der faktisk nogle problemer, hvis der er en familie, som flytter fra en kommune til en anden kommune.
Det svar, ministeren nu gav, var lige præcis det, jeg frygtede at få. For selvfølgelig ved kommunerne godt, at de kan have en gevinst, hvis de tilrettelægger tilbuddene til børnene og familierne tidligt. Men der er jo en grund til, at de ikke gør det.
Når man kigger på den sidste opgørelse fra Ankestyrelsen, vil man se, at den jo viser, at 69 pct. af de børn, der fik et tilbud uden for eget hjem i 2008 – det er den sidste færdigafsluttede registrering, vi har – var imellem 12 og 17 år. Og det er bestemt ikke det, vi Socialdemokrater kan kalde en tidlig indsats eller en forebyggende indsats. Det er en alt, alt for sen indsats. Og på det tidspunkt ved vi, at problemerne er store.
Så jeg synes bestemt, at ministeren skulle være mere vågen på det her område og sige: Lad os få det analyseret, lad os få talt med kommunerne om, hvordan vi kan skabe bedre motivation for, at man går tidligt i gang til gavn for de børn, som har brug for en meget, meget hurtigere og tidligere hjælp.
Jeg kan sådan set ikke rigtig forstå spørgsmålet, for vi har »Barnets Reform«, som netop skal gå ind og styrke den forebyggende og den tidlige indsats. For nogle af de ting, vi hører, er, at det nogle gange er svært at få lavet en § 50-undersøgelse, fordi det er bøvlet i forhold til forældrene, som stikker en kæp i hjulet. Det får vi løst nu, så man virkelig kan gå ind og få lavet den her § 50-undersøgelse, hvis man spotter et barn, som faktisk har nogle problemer.
Vi har også styrket underretningspligten. Vi har styrket det, at hvis man som fagperson - som lærer eller pædagog - underretter, har man også mulighed for at få at vide, om der faktisk bliver handlet i forhold til den underretning, som man foretager.
I det hele taget har vi styrket samarbejdet omkring det at kunne spotte børnene og kunne indberette og også sørge for, at kommunerne begynder at tage over, når de kan se, at der er nogle problemer.
Så jeg kan ikke rigtig forstå, at spørgeren mener, at vi ikke gør noget for at styrke den forebyggende og den tidlige indsats, for det er jo netop det, der er hele formålet med »Barnets Reform«. For jeg giver da spørgeren fuldstændig ret i, at vi er meget sent på færde i Danmark, hvis vi sammenligner os med andre lande. Men det er jo netop derfor, at vi samme med de andre satspuljepartier har indgået aftalen om »Barnets Reform«.
Dermed er spørgsmålet sluttet. Tak til fru Lise von Seelen.