Af Mogens Lykketoft (S) Til udenrigsministerenPer Stig Møller (KF)29-01-2010
Samling: 2009-10Status: Besvaret, endeligt
Spørgsmålets ordlyd: Hvad er udenrigsministerens opfattelse af det, der er kommet frem siden den 25. november 2009 vedrørende parterne til Gazakrigens opfyldelse af FN-resolutionen om at undersøge egne mulige krigsforbrydelser (A/RES/64/10 af 2. november 2009)?
Skriftlig begrundelse: Der ønskes svar om både bilaterale og multilaterale tiltag siden november 2009 samt om planlagte forestående tiltag.
Spm. nr. S 1016
6) Til udenrigsministeren af:
Mogens Lykketoft (S):
Hvad er udenrigsministerens opfattelse af det, der er kommet frem siden den 25. november 2009 vedrørende parterne til Gazakrigens opfyldelse af FN-resolutionen om at undersøge egne mulige krigsforbrydelser (A/RES/64/10 af 2. november 2009)?
Skriftlig begrundelse
Der ønskes svar om både bilaterale og multilaterale tiltag siden november 2009 samt om planlagte forestående tiltag.
Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):
Hr. Mogens Lykketoft.
Udenrigsministeren.
Udenrigsministeren (Per Stig Møller):
Jeg har ved flere lejligheder her i Folketinget besvaret spørgsmål om Goldstonerapporten, og det gør jeg selvfølgelig gerne igen, for det er vigtige spørgsmål.
Jeg kan sige, at det ser ud til, at de palæstinensiske parter ikke har gennemført de forudsete undersøgelser, og i hvert fald at Hamas slet ikke agter at gøre det. Det kan man også udlæse af, at præsident Abbas for godt en uge siden har nedsat en komité uden medlemmer fra Hamas til at foretage undersøgelser. Hvilket mandat denne komité har, og dermed hvilke nærmere palæstinensiske handlinger, den skal inddrage i sin undersøgelse, er ikke klart. Derimod står det klart, at den ikke vil kunne afslutte sit arbejde i tide til, at dens resultat kan komme med i generalsekretærens rapport den 5. februar.
Israel har på sin side gennemført undersøgelser. Israel har udarbejdet en rapport, der omhandler undersøgelser af 150 hændelser under Gazakrigen. Rapporten begrænser sig ikke til hændelser, som er omhandlet i Goldstonerapporten. Den israelske rapport understreger, at den ikke har til hensigt at udgøre et svar på Goldstonerapporten. Men jeg forstår også, at Israel deler disse oplysninger med generalsekretæren uden formelt at anerkende en sammenhæng til Goldstonerapporten, hvis legitimitet som bekendt ikke anerkendes af den israelske regering.
Generalforsamlingens resolution fra den 5. november, som jeg også har besvaret spørgsmål om her, er en resolution, som drejer sig om opfølgning på Goldstonerapporten. Den indeholder en opfordring til FN's generalsekretær om inden for 3 måneder at fremkomme med en rapport om parternes opfølgende undersøgelser. Alt tyder på, at generalsekretæren netop på fredag vil fremkomme med en sådan rapport til generalforsamlingen, der så forventer at drøfte den i ugen, der begynder den 15. februar.
Vi vil naturligvis studere generalsekretærens rapport, og hvis vi finder det relevant, vil vi drøfte den bl.a. med vore partnere i EU-kredsen.
Årsagen til, at jeg rejser det her spørgsmål igen, er selvfølgelig – præcist som antydet i udenrigsministerens svar – FN-processen, som nu i løbet af et par dage går i gang med generalsekretærens rapport og den debat, der skal være i FN's Sikkerhedsråd. Jeg synes, at ministeren måske skulle ændre lidt på sin vægtfordeling i svaret og lægge en dansk energi ind i, at Danmark vil holde begge parter fast på en forpligtelse til at respektere Genèvekonventionen og en forpligtelse til at opfylde kravene til en omfattende og uafhængig undersøgelse af, hvad der foregik under Gazakrigen.
Jeg synes ikke, at det er tilfredsstillende, hvad Israel indtil nu har præsteret af undersøgelser, og specielt ikke hvilke konsekvenser Israel har draget af de meget få punkter, hvor de har kritik af sig selv. Altså, der er jo to militære kommandanter, der blev udpeget som dem, der ulovligt smed fosforbomber i hovedet på civilbefolkningen, men de fortsætter jo i deres embede. Synes udenrigsministeren, at det er tilfredsstillende?
Ministeren.
Det var flere spørgsmål under ét. Jeg er enig i, at der skal undersøgelser til. Folkeretten skal respekteres, der skal ikke være straffrihed, og den humanitære folkeret skal respekteres. Det har vi også sagt meget tydeligt til Israel. Jeg har gjort det direkte i min samtale med udenrigsministeren, da han var her i København, og vi har også sagt det til palæstinenserne. Der hinker det jo, for palæstinenserne har intet foretaget sig. Israel gør forhåbentlig noget ved det nu. Jeg tror, at det er 150 sager, Israel trods alt har undersøgt og lagt på bordet, hvoraf 36 er overført til almindelig strafforfølgelse. Om der så kommer straf til sidst, ved jeg ikke, men de er altså overført til strafforfølgelse.
Det er rigtigt, at der så var de to definerede sager. Jeg må tilstå, at jeg ikke helt kan få styr på, om det er, fordi de har brugt hvidt fosfor, eller om de har brugt raketter eller raketangreb, hvor det ikke burde have været tilfældet. Altså, det kan jeg ikke få klarhed over, men selvfølgelig: Hvis der er tale om hvidt fosfor, er en disciplinærsag jo ikke tilfredsstillende.
Tak for den del af svaret. Jeg synes, det er meget vigtigt, og det skal være min opfordring til regeringen og til udenrigsministeren, at vi i denne sag hele tiden fra dansk side gør en aktiv udenrigspolitisk indsats, og at vi i forbindelse med den aktive udenrigspolitiske indsats bevarer en proportionssans.
For hvad var omfanget af ødelæggelser og ofre på de to sider i den konflikt, vi her taler om, og hvad var magtforholdet mellem de to sider? Der synes jeg måske, at vi kunne tillade os – og det er det, jeg beder udenrigsministeren om hele tiden – at lægge meget større energi i over for den israelske regering, som man jo i modsætning til Hamas er i dialog med hele tiden, at understrege det synspunkt, at den krigsførelse, der foregik imod Gaza var helt uacceptabel i en række af konsekvenserne.
Jamen jeg er da enig i, at man skal bevare proportionssansen. Det var jo også derfor, vi endte med at afstå fra at stemme om Goldstonerapporten i FN, for på den ene side ville vi gerne have den undersøgelse, for der måtte ikke være straffrihed; på den anden side kunne vi ikke rigtig være enige i Goldstonerapportens konklusion, som jeg syntes – det ved hr. Mogens Lykketoft godt, og det kan godt være, vi ikke er enige der – var skæv med hensyn til oprindelsen til krigen, fordi man ignorerede de mange raketangreb ind i Israel. Det er rigtigt, at der ikke var mange, der døde af dem, men der var altså indtil krigens start faldet op mod 1.000 raketter eller mere, jeg kan ikke huske tallet på det, men det var mange, og der er jo faldet op mod 300 efter krigen. Det nævner Goldstone som noget, der kunne ligne en forbrydelse mod menneskeheden, så det tegner altså også meget alvorligt, og det bliver ikke undersøgt fra Hamas' side.
Israel har jo altså de ca. 150 sager, hvoraf de 36 er overført til det kriminelle system, og de understreger i den rapport, som de sender frem til generalsekretæren, og som de også har sendt et resumé af til landene, at de går frem på samme måde, som andre demokratier gør, og det er trods alt et demokrati, som har et retssystem. Men jeg er enig i, at ødelæggelserne i Gaza jo selvfølgelig har været langt, langt større end det, Israel har måttet lide under, men der har været den psykiske terror med konstante raketangreb.
Det er bare for at gøre mit synspunkt helt klart for udenrigsministeren. Jeg stiller mig ikke op her eller noget som helst andet sted for at forsvare Hamas. Det, der er min pointe, er, at uanset hvad den danske regering eller alle vi andre mener om Hamas og raketangrebene ind i Israel, så er det uhyre vigtigt, at regeringen over for den israelske regering, som man har kontakt til, som man har forbindelse med, præciserer, at vi synes, at det svar, de gav, og konsekvenserne, det havde for den civile befolkning, omfanget af omkomne mænd, kvinder og børn – civile – var fuldstændig uacceptabelt. Det er det, jeg beder udenrigsministeren om at gentage, hver eneste gang han møder israelske regeringsmedlemmer.
Det gør vi da så sandelig også, men vi må også være klar over, at Israel jo heller ikke kan leve med, at der konstant bliver smidt raketter ind i Israel. Det svarede jo til, hvis vi sad i København, og man ovre i Kalundborg konstant fik raketter i hovedet. Så ville man jo også forlange noget – uanset hvor mange der døde i Kalundborg, for det er jo en konstant trussel med raketter, der rammer området – og sige til regeringen i København: Hvornår foretager I jer noget, vi kan ikke acceptere, at der er alle disse raketangreb, der ødelægger vores dagligdag.
Der må man jo sige, at Hamas – de sidste har de nok ikke sendt, men så har de grupper, som de har ladet sende dem – har ladet for meget ske. Hamas er jo også en bevægelse, der prøver at holde Gaza i et jerngreb. Men, og så kommer vi over til det næste spørgsmål: Israel skal være langt mere hjælpsom, og det skal være tydeligt, at Israel prøver at hjælpe befolkningen ud af Hamas’ jerngreb.
Derfor har jeg gentagne gange sagt til Israel: Hjælp Abbas, så fredssporet bliver mere værd end krigssporet. Og det er det, vi skal svare på i næste spørgsmål. Det skal føre til, at Israel skal føre en anden og mere åben politik, en mere venlig politik over for den palæstinensiske befolkning.
Men palæstinenserne – og der er Abbas jo en god mand – skal altså også levere. Han leverer, hvad han kan, og derfor har han også nu nedsat den komité, der skal undersøge anklagerne på den palæstinensiske side. Men Hamas deltager altså ikke.
Tak til ministeren.
Vi går over til det næste spørgsmål, som også stillet af hr. Mogens Lykketoft til udenrigsministeren.
(Talen er under udarbejdelse)