(Styrket indsats mod piratkopiering m.v.).Af økonomi- og erhvervsministerenLene Espersen (KF)
Samling: 2008-09Status: Stadfæstet
Sagsgang Fremsat 08-10-20081. behandlet / henvist til udvalg 21-10-2008Betænkning afgivet 27-11-20082. behandlet/direkte til 3. behandling 04-12-20083. behandlet, vedtaget 16-12-2008Se hele tidsplanenLov nr.1404 af 27. december 2008
Ministerområde Økonomi- og Erhvervsministeriet
Resumé Lovforslaget har primært til formål at gennemføre regeringens initiativer om en styrket indsats mod piratkopiering. Lovforslaget omfatter en skærpelse af sanktionerne for piratkopiering gennem højere strafferammer, en skærpelse af bødeniveauet samt en udvidelse af ansvarsgrundlaget til ud over forsæt også at omfatte grov uagtsomhed. Med lovforslaget får myndighederne bedre mulighed for at efterforske og agere i sager om piratkopiering. Forslaget omfatter således en udvidet adgang til offentlig påtale, ligesom der skabes hjemmel til, at told- og skatteforvaltningen kan videregive informationer om piratkopiering til den konkrete rettighedshaver. Forslaget om de højere strafferammer indebærer, at politiet får beføjelser til at benytte flere efterforskningsmidler. Det er forventningen, at de foreslåede ændringer vil have en præventiv effekt, ligesom de vil styrke virksomhedernes mulighed for at håndhæve deres rettigheder, når de bliver udsat for piratkopiering. Lovforslaget vil bringe straffe- og påtalebestemmelserne i henholdsvis varemærke-, design-, patent- og brugsmodelloven i harmoni med de tilsvarende bestemmelser i ophavsretsloven, der blev skærpet i 2004. Hermed skabes et ensartet grundlag for efterforskning, påtale og sanktionering af piratkopiering, uanset hvilke immaterielle rettigheder en krænkelse omfatter. Lovforslaget omfatter ligeledes en forhøjelse af strafferammerne for udbredelse af dekodningsudstyr, som giver uautoriseret adgang til indholdet af kodede radio- og tv-programmer, således at de svarer til strafferammerne på ophavsretsområdet. Endvidere sigter lovforslaget på at smidiggøre og afbureaukratisere reglerne for meddelelse af et patent, idet det bliver muligt at vælge, om et patent skal meddeles på dansk som hidtil eller på engelsk med patentkrav på dansk. Derudover foretages en enkelt justering vedrørende gebyrhjemlen. Endelig indeholder forslaget tre tekniske rettelser i byggeloven.
Lovforslaget vedtaget med 112 stemmer (V, S, DF, SF, KF, RV, LA og SIU) mod 2 (EL).