Udlændinge- og Integrationsudvalgets spørgsmål

Din søgning gav 506 resultater
Vist pr. side: 25 50 100 200
Nr. Spørgsmålets ordlyd Minister Dato

§20-spørgsmål US 6

Om en undersøgelse af efterretningstjenesterne og om barnebrude.

Statsministeren

02-10-2023
(2023-24)

§20-spørgsmål US 14

Om ikkevestlige mindreårige piger, der er blevet viet via kongebrev.

Statsministeren

02-10-2023
(2023-24)

§20-spørgsmål S 12

Vil ministeren bakke Storbritanniens indenrigsminister Suella Braverman op i, at Flygtningekonventionen fra 1951 bør reformeres og moderniseres, og dermed arbejde for, at Danmark ligeledes bidrager til at konventionen bliver indrettet således, at man ikke f.eks. kan stå på den tysk-danske grænse og søge om asyl i Danmark, jf. artiklen »Storbritannien: Reformér flygtningetraktat« fra Ritzau den 26. september 2023 kl. 15.00?

Udlændinge- og integrationsministeren

03-10-2023
(2023-24)

§20-spørgsmål S 35

Mener ministeren, at forkynderloven fungerer efter hensigten?

Udlændinge- og integrationsministeren

04-10-2023
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 1

Vil ministeren i forlængelse af sin besvarelse af UUI alm. del spørgsmål 398 redegøre for, hvad de syv tyrkiske statsborgere er dømt for, samt begrundelsen for, at deres indrejseforbud blev ophævet? Vil ministeren endvidere redegøre for, om ministeren er bekendt med, hvorvidt de fire svenske statsborgere fik tildelt svensk indfødsret efter meddelelsen af deres danske indrejseforbud, og i bekræftende fald om deres naturalisation som svenske statsborgere har haft betydning for ophævelsen af det danske indrejseforbud under henvisning til EU-retten eller Danmarks internationale forpligtelser?

Udlændinge- og integrationsministeren

04-10-2023
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 2

Vil ministeren redegøre for, hvor mange personer, der siden ikrafttrædelsen af lov nr. 704 af 8. juni 2017 om ændring af repatrieringsloven og udlændingeloven, er blevet repatrieret?

Udlændinge- og integrationsministeren

04-10-2023
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 3

Vil ministeren kommentere artiklen ”Uno kritisiert Tunesien-Deal” fra spiegel.de, den 29. september 2023, hvoraf det fremgår, at Sekretariatet for FN’s Højkommissær for Menneskerettigheder (OHCHR) i et brev til EU har kritiseret EU’s og Tunesiens fælles hensigtserklæring om en migrationsaftale på grund af manglende menneskeretlige garantier og Tunesiens repressive optræden overfor migranter? Vil ministeren i forlængelse heraf oplyse, om kritikken fra OHCHR påvirker regeringens holdning til, om det er forsvarligt i at indgå aftaler på migrationsområdet med Tunesien og – hvis ministeriet er i besiddelse af det pågældende brev fra OHCHR – oversende dette til udvalget?

Udlændinge- og integrationsministeren

04-10-2023
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 4

Ministeren bedes kommentere rapporten ”Fordrevne ukrainere i Danmark” fra Institut for Psykologi, Københavns Universitet, udgivet den 8. september 2023, herunder særligt det forhold, at 49,5 procent af de adspurgte angiver, at de ønsker at blive i Danmark, også når krigen ikke længere udgør en trussel mod hjembyen i Ukraine? Kan ministeren i den forbindelse oplyse, om dette undersøgelsesresultat påvirker regeringens forventninger til, hvor stor en del af de fordrevne ukrainere, der ønsker eller vælger at bosætte sig permanent i Danmark? Kan ministeren endvidere oplyse regeringens aktuelle forventning til, i hvilket omfang fordrevne ukrainere vender tilbage til Ukraine, når krigen slutter, og om denne forventning har ændret sig siden februar 2022? Der henvises til https://samf.ku.dk/nyheder/2023/ukrainske-flygtninge-i-danmark-kaemper-med-symptomer-paa-posttraumatisk-stress/.

Udlændinge- og integrationsministeren

04-10-2023
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 5

Kan ministeren bekræfte, at ophold efter særlovene for hhv. ukrainere og afghanere ikke tæller med ved opfyldelse af kravet om lovligt ophold for tidsubegrænset (permanent) opholdstilladelse, og vil ministeren i givet fald oplyse, om han finder dette rimeligt, eller om han vil ændre lovgivningen, så dette forhold ændres?

Udlændinge- og integrationsministeren

04-10-2023
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 6

Vil ministeren redegøre for, hvor mange udvisningsdømte efter straffelovens kapitel 12, 13 samt udvisningsdømte med skærpede omstændigheder efter straffelovens §§ 81 a-c, der har afsonet deres straf inden for de sidste 10 år, og som aktuelt opholder sig i Danmark enten på tålt ophold med og uden meldepligt, er på fri fod eller som efterfølgende har fået ophævet deres udvisning og indrejseforbud, og vil ministeren fremsende en oversigt over deres nationaliteter?

Udlændinge- og integrationsministeren

04-10-2023
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 7

Vil ministeren kommentere artiklen ”Terrordømt kan ikke udvises – skal leve på tålt ophold”, nyheder.tv2.dk, den 12. juni 2018, herunder sætningen: ”I Socialdemokratiet kræver man handling fra regeringen. ’Han hører ikke til i Danmark og det vil være til alles bedste, hvis han rejser ud. Vollsmosesagen er en af de alvorligste terrorsager, vi har haft herhjemme og Ahmad Khaldhahi er et potentielt sikkerhedsproblem. Vi vil bede justitsministeren redegøre for, hvad der bliver gjort for at få manden hjemsendt’, siger retsordfører og tidligere justitsminister Morten Bødskov (S)”, og vil ministeren på baggrund heraf redegøre for, om den pågældende efterfølgende er udrejst til Irak eller om han fortsat opholder sig i Danmark, og hvis dette er tilfældet oplyse, hvad socialdemokratiske justits- og udlændingeministre siden folketingsvalget i 2019 har gjort for at få ham hjemsendt til Irak?

Udlændinge- og integrationsministeren

04-10-2023
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 8

Vil ministeren oplyse om udvisningsdømte Sam Mansour, Enes Ciftci, Sami el Aouay ("Adam Johansen”), Anis Laraba, Mohammed Fateh og Yahya Nouioua er udrejst og i bekræftende fald, om de aktuelt har indrejseforbud i hele Schengenområdet?

Udlændinge- og integrationsministeren

04-10-2023
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 9

Vil ministeren redegøre for, om den terrordømte Abdoulghani Tokhi, der i 2017 blev udvist til Afghanistan, efterfølgende har opholdt sig i Danmark og i bekræftende fald, om han aktuelt gør dette?

Udlændinge- og integrationsministeren

04-10-2023
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 10

Vil ministeren redegøre for, om de terrordømte Sahbi Ben Mohamed Zalouti, Mounir Ben Mohamed Dhahri, Munir Awad, Omar Abdalla Aboelazm og Lors Doukajev stadig har indrejseforbud i Danmark, samt for, om de på noget tidspunkt har brudt deres indrejseforbud?

Udlændinge- og integrationsministeren

04-10-2023
(2023-24)

UUI Alm.del Samrådsspørgsmål A

Vil ministrene redegøre for, hvordan en narkoring kan opstå på Udrejsecenter Kærshovedgård, og vil ministrene desuden redegøre for, hvad ministrene agter at gøre for at stoppe denne narkoring og forhindre at sådanne kan opstå i fremtiden på danske udrejsecentre? Der henvises til artiklen ”Afsløring: Kæmpe narkosag på Kærshovedgård” fra TV 2 den 29. august 2023. Samrådsspørgsmålet har tidligere været stillet i folketingsåret 2022-23, 2, samling, jf. UUI alm. del - samrådsspørgsmål I.

Justitsministeren, Udlændinge- og integrationsministeren

04-10-2023
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 11

Vil ministeren oversende en oversigt over faste orienteringer til Udlændinge- og Integrationsudvalget med angivelse af hyppigheden af orienteringerne?

Udlændinge- og integrationsministeren

06-10-2023
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 12

Er ministeren bekendt med den såkaldte Egedal-sag, hvor organisationen ’Ny-identitet - Center mod Æresrelaterede Konflikter’ har politianmeldt en offentligt ansat i Egedal Kommune for medvirken til en genopdragelsesrejse? I givende fald kan ministeren – med evt. bidrag fra andre relevante ministre – oplyse herom, herunder hvorfor den pågældende medarbejder trods anmeldelsen ikke er blevet afhørt af politiet? Kan ministeren i din forbindelse oplyse sin reaktion til anklager om, at Dansk Flygtningehjælp angiveligt har medvirket til, at fire børn er blevet sendt på genopdragelsesrejser? Der henvises til Nader Ashkanis opslag på Facebook af 20. juli 2023, kl. 19.43.

Udlændinge- og integrationsministeren

06-10-2023
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 13

Kan ministeren redegøre for, om antallet af æresforbrydelser er stigende, og om de mange millioner kroner, der årligt afsættes til forskellige indsatser mod negativ social kontrol, anvendes effektivt?

Udlændinge- og integrationsministeren

06-10-2023
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 14

Fortroligt dokument

Udlændinge- og integrationsministeren

09-10-2023
(2023-24)

§20-spørgsmål S 68

Vil ministeren præcisere og dermed svare fyldestgørende på spørgsmål nr. S 12, folketingsåret 2023-24, om, hvorvidt ministeren vil bakke Storbritanniens indenrigsminister Suella Braverman op i, at Flygtningekonventionen fra 1951 bør reformeres og moderniseres, og om ministeren dermed vil arbejde for, at Danmark ligeledes bidrager til, at konventionen bliver indrettet således, at man ikke f.eks. kan stå på den tysk-danske grænse og søge om asyl i Danmark, jf. artiklen ”Storbritannien: Reformér flygtningetraktat” fra Ritzau den 26. september 2023 kl. 15.00?

Udlændinge- og integrationsministeren

10-10-2023
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 15

Vil ministeren redegøre for, hvor mange personer uden ukrainsk statsborgerskab, der har opholdstilladelse i Danmark efter særloven for ukrainere, opgjort efter nationalitet?

Udlændinge- og integrationsministeren

10-10-2023
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 16

Vil ministeren redegøre for, hvor mange syrere, som indrejste i Danmark for første gang efter 2014, der har fået tidsubegrænset (permanent) opholdstilladelse, herunder i hvilke årstal tilladelsen blev meddelt?

Udlændinge- og integrationsministeren

11-10-2023
(2023-24)

§20-spørgsmål S 81

Vil ministeren kommentere det forhold, at EU’s stats- og regeringschefer ikke nåede til enighed om en aftale vedrørende asyl- og migrationspolitikken for EU under mødet mellem stats- og regeringscheferne i Granada den 6. oktober 2023?

Udlændinge- og integrationsministeren

12-10-2023
(2023-24)

§20-spørgsmål S 82

Vil ministeren svare på, om ministeren har forståelse for, at der er europæiske lande, som ikke ønsker den foreslåede aftale om asyl- og migrationsområdet i EU, der har til formål at fordele migranter rundt i Europa?

Udlændinge- og integrationsministeren

12-10-2023
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 17

Vil ministeren i forlængelse af sine besvarelser af UUI alm. del spørgsmål 325 og 401 redegøre for, om Udlændingestyrelsen har identificeret den navngivne unge kurder fra Irak bosat på syvende år i København med flygtningestatus, der angiveligt på lovlig vis kunne besøge sin familie i Irak på en måneds ferie, og vil ministeren i bekræftende fald redegøre nærmere for sagen?

Udlændinge- og integrationsministeren

12-10-2023
(2023-24)

Din søgning gav 506 resultater
Vist pr. side: 25 50 100 200