Udenrigsudvalgets samrådsspørgsmål

Din søgning gav 14 resultater
Vist pr. side: 25 50 100 200
Nr. Spørgsmålets ordlyd Minister Status Dato

URU Alm.del Samrådsspørgsmål A

Samrådsspm. tilbagetaget

Ministeren for udviklingssamarbejde og global klimapolitik

Tilbagetaget/bortfaldet

09-10-2023
(2023-24)

URU Alm.del Samrådsspørgsmål B

Samrådsspm. tilbagetaget

Ministeren for udviklingssamarbejde og global klimapolitik

Tilbagetaget/bortfaldet

09-10-2023
(2023-24)

URU Alm.del Samrådsspørgsmål C

Samrådsspm. tilbagetaget

Ministeren for udviklingssamarbejde og global klimapolitik

Tilbagetaget/bortfaldet

09-10-2023
(2023-24)

URU Alm.del Samrådsspørgsmål D

Efter det brutale og uacceptable terrorangreb udført af Hamas i Israel har regeringen besluttet at sætte udbetalingen af udviklingsbistand til Palæstina på pause. Det sker som udmeldt for at lave en gennemgang at støtten, der skal sikre, at ingen danske midler går til at støtte terrororganisationer. Vil ministeren på den baggrund redegøre for: • Hvor længe forventes gennemgangen og pausen at vare? • EU-kommissionen har meddelt, at de ligeledes vil foretage et gennemsyn af udviklingsbistanden til Palæstina, men har også udtalt, at ingen udbetalinger vil blive suspenderet. Hvad er baggrunden for, at Danmark ikke gør det samme? • Hvad er baggrunden for, at Vestbredden også er omfattet af pausen, når konflikten centrerer sig omkring Gaza og Hamas? • Der er mange tegn på krænkelser af international lov, menneskerettigheder og krigens love i Israel, Gaza og Vestbredden i disse tider. Hvordan vil Danmark sikre støtte og opbakning til overholdelse af international lov og menneskerettighederne som del af støtten til de palæstinensiske områder, herunder i forhold til Hamas’ krænkelser af international lov og menneskerettigheder begået mod både Israel og den palæstinensiske befolkning? • Er det en prioritet for regeringen, at menneskerettighedskrænkelser forsat dokumenteres i konflikten, og hvilke initiativer vil regeringen tage i den forbindelse? • Vil regeringen - ud over de 50 millioner kroner i humanitær støtte, som regeringen annoncerede den 17. oktober 2023 - sikre ekstra støtte til de enorme humanitære behov, der er i de palæstinensiske områder lige nu? • Vil Danmark gøre noget konkret for at sikre, at den humanitære hjælp i videst muligt omfang kan nå frem til civilbefolkningen?

Ministeren for udviklingssamarbejde og global klimapolitik

Endeligt besvaret

16-10-2023
(2023-24)

URU Alm.del Samrådsspørgsmål E

Vil ministeren redegøre for regeringens position og tiltag i forhold til krigen i Israel/Gaza, herunder regeringens tiltag for at beskytte civile liv, sikre menneskerettighederne og international lov samt fremme en humanitær våbenhvile?

Udenrigsministeren

Endeligt besvaret

18-10-2023
(2023-24)

URU Alm.del Samrådsspørgsmål F

Vil ministeren redegøre for regeringens udtalelser, herunder statsministerens, om terrorangrebet og konflikten i Israel/Gaza, og hvad de betyder for hensynet til international lov, respekten for menneskerettigheder og beskyttelse af civile samt for regeringens tiltag i forhold til at fremme en humanitær våbenhvile?

Udenrigsministeren

Endeligt besvaret

18-10-2023
(2023-24)

URU Alm.del Samrådsspørgsmål G

Danmarks udenrigsminister er ufrivilligt blevet hovedperson i en video på internettet, hvor han fører en videosamtale med en russisk komikergruppe, udgiver sig for at være kommissionsformand for Den Afrikanske Union (”Snydt af russiske komikere: Løkke troede, han talte med diplomat, politiken.dk den 20. oktober 2023). Ministeren bedes i den forbindelse redegøre for følgende: 1. Hvordan er det muligt, at en russisk komikergruppe, der endda taler med tyk russisk accent, kan komme uden om Udenrigsministeriets sikkerhedskontrol og få direkte adgang til Danmarks udenrigsminister, der taler åbent om fortrolige forhold i relation til krigen i Ukraine? Havde udenrigsministeren ingen betænkeligheder ved, at en repræsentant for Den Afrikanske Union taler med stærk russisk accent? 2. Vil udenrigsministeren fastholde, at det, han giver udtryk for i samtalen, er en uforandret dansk position i relation til krigen Ukraine, herunder at Danmark mener, der skal forhandles med Putin på et tidspunkt, og at Ukraines præsident Zelenskyj således ikke kan forvente at vinde sit lands fulde territoriale autonomi tilbage? 3. Har udenrigsministeren nogensinde før mødt eller talt med Moussa Faki, og hvad gjorde, at udenrigsministeren troede, han talte med kommissionsformanden for Den Afrikanske Union? 4. Hvilke sikkerhedsmekanismer fejlede i forbindelse med, at mødet blev arrangeret og gennemført? Hvilke kommunikationsprogrammer anvendes til den slags møder, og hvorfor er de ikke sikre? 5. Hvorfra fandt opkaldet sted? Ministeriet eller ministerens private hjem? Hvilken betydning har dette for sikkerheden i sådanne forbindelser, og hvilken rådgivning har ministeren modtaget herom i forbindelse med sin udnævnelse? 6. Har ministeren drøftet disse sikkerhedsspørgsmål med Det Udenrigspolitisk Nævn?

Udenrigsministeren

Endeligt besvaret

26-10-2023
(2023-24)

URU Alm.del Samrådsspørgsmål H

Vil ministeren redegøre for, hvordan regeringens praksis er for risikovurderinger af direkte og indirekte eksport af militært udstyr til F-35-samarbejdet? Vil ministeren desuden redegøre for, hvorledes regeringen vil sikre, at danske virksomheders eksport af militært udstyr – herunder essentielle dele til F-35-kampfly – bringes i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser, så det sikres, at udstyret ikke kan ende hos en slutbruger, hvis der er en klar eller overvejende risiko for, at denne slutbruger anvender udstyret i strid med folkeretten? Der henvises til udtalelser fra fem juridiske eksperter i artiklen ”Juridiske eksperter underkender Danmarks kontrol med våbeneksport til Israel”, Information, den 18. december 2023.

Udenrigsministeren

Endeligt besvaret

19-12-2023
(2023-24)

URU Alm.del Samrådsspørgsmål I

Hvilke tiltag vil regeringen iværksætte, så Danmark lægger maksimalt pres på Israel og Hamas for at efterleve Den International Domstols (ICJ) kendelse af 26. januar 2024 i sagen Sydafrika vs. Israel vedrørende mulige overtrædelser af FN’s folkedrabskonvention i Gaza? Der henvises bl.a. til udenrigsministerens udtalelser i medierne, hvor han kalder kendelsen en ”løftet, juridisk pegefinger” (se bl.a. ”Ekspert: Kendelse om folkedrab mod Israel kan få betydning for krigen. Fra nu af bliver barren hævet markant”, politiken.dk den 26. januar 2024).

Udenrigsministeren

Ubesvaret

26-01-2024
(2023-24)

URU Alm.del Samrådsspørgsmål J

Vil ministeren redegøre for Danmarks støtte til FN’s hjælpeorganisation for palæstinensiske flygtninge i Mellemøsten (UNRWA), herunder også redegøre for regeringens holdning til, at medarbejdere fra organisationen har forbindelse til Hamas' terrorangreb mod Israel den 7. oktober 2024? Vil ministeren desuden oplyse, om regeringen på den baggrund og på linje med andre lande som USA, EU, Australien, Canada, Frankrig, Nederlandene, Storbritannien og Tyskland m.fl. enten vil suspendere støtten, indtil mistanken er afklaret, eller helt stoppe for støtten? Hvis ikke bedes ministeren begrunde denne beslutning.

Ministeren for udviklingssamarbejde og global klimapolitik

Endeligt besvaret

30-01-2024
(2023-24)

URU Alm.del Samrådsspørgsmål K

Ministeren bedes redegøre for situationen for den dansk-bahrainske menneskerettighedsaktivist, Abdulhadi al-Khawaja, som siden 2011 har siddet fængslet i Bahrain, og herunder redegøre for den danske regerings aktiviteter for at støtte ham og udvirke, at han kan komme tilbage til Danmark.

Udenrigsministeren

Endeligt besvaret

07-02-2024
(2023-24)

URU Alm.del Samrådsspørgsmål L

Vil ministrene redegøre for, hvilke konsekvenser det skal have for dansk eksport til F-35-kamflyprogrammet, at en hollandsk domstol den 12. februar 2024 har afsagt kendelse om, at hollandsk eksport af dele til F35-kampflyprogrammet skal stoppes, fordi domstolen vurderer, at der er klar risiko for, at israelske F35-kampfly bliver brugt til at begå alvorlige overtrædelser af den humanitære folkeret i Gaza? Vil ministrene desuden redegøre for, hvori den hollandske domstols vurdering af eksportkontrol adskiller sig fra den hidtidige danske eksportkontrolpraksis, bl.a. i relation til FN’s våbenhandelstraktat og EU’s regler? Der henvises bl.a. til ”Hollandsk domstol beordrer eksport til Israels F-35-kampfly stoppet. Dommen lægger pres på Danmark”, information.dk den 12. februar 2024.

Udenrigsministeren, Justitsministeren

Ubesvaret

13-02-2024
(2023-24)

URU Alm.del Samrådsspørgsmål M

Vil ministeren redegøre for Manuel Hassassians, Palæstinas ambassadør og dekan for de arabiske ambassadører i Danmark, deltagelse og involvering i regeringens beslutning om at indskrænke danskernes ytringsfrihed ved at indføre koranloven? Vil ministeren desuden redegøre for, om Manuel Hassasian har spillet en afgørende rolle i regeringens udarbejdelse af koranloven? Der henvises til artiklen ”Leder af arabiske ambassadører: Koranloven var ikke blevet til noget uden os”, Frihedsbrevet, den 12. april 2024.

Udenrigsministeren

Ubesvaret

15-04-2024
(2023-24)

URU Alm.del Samrådsspørgsmål N

I interview med Frihedsbrevet oplyser lederen af de arabiske ambassadører i Danmark, Manuel Hassassian, at koranloven ikke var blevet indført uden pres fra de arabiske ambassadører (”Leder af arabiske ambassadører: Koranloven var ikke blevet til noget uden os”, Frihedsbrevet, den 12. april 2024). Ministeren bedes i den forbindelse besvare følgende spørgsmål: a) Vil ministeren nærmere redegøre for, hvilke drøftelser der har været med de arabiske ambassadører om indførelsen af et forbud mod afbrænding af Koranen, og hvornår de første henvendelser fra en arabisk ambassadør tilflød ministeren? b) Vil ministeren oplyse, hvori forløbet om indførelsen af koranloven adskiller sig fra det forløb, der førte til daværende statsminister Anders Fogh Rasmussens afvisning af indskrænkninger i ytringsfriheden under Muhammed-krisen henset til, at Manuel Hassassian henviser til, at arabiske ambassadører i Danmark aktivt forsynede hjemlandene med informationer om koranafbrændinger i Danmark. c) Vil ministeren oplyse, hvordan det skal forstås, at arabiske ambassadører har holdt snesevis af møder i Udenrigsministeriet og Justitsministeriet med det formål at få forbudt koranafbrændinger, og vil ministeren oplyse, hvad der er blevet sagt på disse møder? d) Er ministeren enig i Manuel Hassassians udlægning, når han fortæller, at koranloven aldrig var blevet til noget, hvis ikke han som leder af det arabiske ambassadørkorps havde holdt mange møder med Udenrigsministeriet og havde engageret Organisationen for Islamisk Samarbejde (OIC) i koranspørgsmålet? e) Hvorfor har udenrigsministeren udtalt, at regeringen ikke har ladet sig påvirke af OIC, og at de ikke spillede nogen rolle i forbindelse med udarbejdelsen af loven, når Manuel Hassassian tydeligt indikerer det modsatte?

Udenrigsministeren

Ubesvaret

15-04-2024
(2023-24)

Din søgning gav 14 resultater
Vist pr. side: 25 50 100 200