Europaudvalgets arbejde

Europaudvalget kontrollerer regeringens EU-politik og giver ministrene mandat til at forhandle i Ministerrådet i EU. EU's dagsorden sætter i høj grad kursen for arbejdet i Folketingets Europaudvalg.

Større

Opgaver og ansvar i Europaudvalget

Europaudvalgets vigtigste opgave er at føre parlamentarisk kontrol med den danske regerings EU-politik. Regeringen sikrer sig, at der ikke er et flertal imod den politik, regeringen ønsker at føre i forhandlingerne i Rådet gennem såkaldte mandater, som Europaudvalget giver ministrene (se boks nedenfor). Derfor følger og drøfter udvalget sager på Rådets dagsorden.

Europaudvalget drøfter desuden EU-sager og europæiske emner med kommissærer, europaparlamentarikere og parlamentarikere fra andre nationale parlamenter.

Det multilaterale handelssamarbejder under WTO hører også under Europaudvalgets ansvarsområder.

I Europaudvalget repræsenterer hvert partis ordfører det antal mandater, som partiet har i Folketinget. På den måde udtrykker udvalgets holdning til ministerens forhandlingsoplæg også hele Folketingets holdning.

Ministre får mandat af Europaudvalget

Beslutninger i EU's Ministerråd træffes hver uge med danske ministre som deltagere. Før en minister tager til Bruxelles for at træffe beslutninger »af større rækkevidde«, skal ministeren mødes med Folketingets Europaudvalg og forelægge et såkaldt forhandlingsoplæg for udvalget.

Ministeren fremlægger regeringens holdning – forhandlingsoplægget ‒ til en given sag og forsikrer sig om, at der ikke er et flertal imod ministerens forhandlingslinje fra et flertal i Folketinget. Det kalder man, at ministeren får et mandat af Europaudvalget til forhandlingerne.

Orientering af udvalget

I sager, som regeringen skønner har »væsentlig betydning« for Danmark, nøjes ministeren med at orientere udvalget enten mundtligt eller skriftligt ‒ med andre ord giver Europaudvalget ikke mandat i disse sager.

Definitionerne på »større rækkevidde« og »væsentlig betydning« er ikke nærmere defineret, men det står klart i Europaudvalgets beretninger, at det er regeringens pligt at foretage dette skøn.

Dagsordenen

Dagsordenen for Europaudvalgets møder følger i vid udstrækning dagsordenerne for ministerrådsmøderne i EU. De danske ministre tager til ministerrådsmødet i Bruxelles for at diskutere og eventuelt vedtage de forslag, der kommer fra Europa-Kommissionen.

Ressortministerium

Udenrigsministeriet er Europaudvalgets politiske ressortministerium. Udenrigsministeriet sørger for at koordinere regeringens europapolitik og holde kontakten til Folketingets Europaudvalg.

Organisationer

Mange organisationer m.v. interesserer sig for det europapolitiske område. Det gælder bl.a. for en stor gruppe af brancheorganisationer, foreninger, ngo'er, tænketanke, forskningsinstitutioner, danske faglige organisationer og europæiske organisationer.

Åbne møder og høringer

Offentligheden kan overvære åbne møder i Europaudvalget og følge dem live på nettet. Fredag er Europaudvalgets faste mødedag, og størstedelen af udvalgets møder er såkaldt åbne møder.

Europaudvalget mødes som regel også, selv om Folketingets andre udvalg holder mødefri (f.eks. i juni og september). Årsagen er, at ministerrådsmøderne fortsætter, uanset at folketingsåret er afsluttet, og der vil derfor være sager, som regeringen skal forelægge for Europaudvalget.

Organisationer og borgere har derudover mulighed for at få foretræde for Europaudvalget, hvis de ønsker at orientere udvalget om et emne inden for udvalgets ressort.

Ekspertmøder og høringer om aktuelle emner bliver jævnligt afholdt udvalget. F.eks. afholdt udvalget et såkaldt krydsforhør om migration, Schengensamarbejdet og Dublinforordningen i maj 2016.

Læs om, hvordan organisationer og borgere kan få foretræde for Europaudvalget

Folketinget kontrollerer Europa-Kommissionen

Folketinget skal sikre, at forslag til lovgivning fra Europa-Kommissionen overholder reglen om nærhedsprincippet. Europaudvalget varetager opgaven i samarbejde med fagudvalgene.

Nærhedsprincippet fastslår, at beslutninger i EU altid skal træffes på lavest mulige niveau og så tæt på borgerne som muligt. EU må ikke lovgive, hvis målet med loven bedre kan opfyldes på nationalt, regionalt eller lokalt niveau.

Opgaven med at kontrollere nærhedsprincippet deler Folketinget med de andre nationale parlamenter; man siger, at de vogter over nærhedsprincippet.

Kontrol af nærheds-princippet i praksis

Nærhedstjek, som det hedder, når Folketinget undersøger forslag fra EU for overensstemmelse med nærhedsprincippet, foregår i samarbejde mellem Europaudvalget og fagudvalgene. Det foregår på den måde, at Europaudvalget udvælger en række forslag, som udvalget ønsker, at Folketinget undersøger ekstra grundigt. Derefter beder Europaudvalget det eller de relevante fagudvalg om en udtalelse.

Fagudvalgene står således for den første behandling af forslagene fra Kommissionen, og hvis der er forhold, som giver anledning til kritik af et forslag, udarbejder udvalget en udtalelse til Europaudvalget, som kan tilslutte sig udtalelsen og sende den videre til Kommissionen på vegne af Folketinget.

Tværgående arbejdsgruppe om EU’s klima- og energipolitik

EU’s klima- og energipolitik spiller i stigende grad en afgørende rolle for den grønne omstilling, økonomien, virksomhederne, forbrugerne og forsyningssikkerheden. Derfor nedsatte Folketinget i marts 2023 en tværgående arbejdsgruppe, som skal følge EU-lovgivningen på klima- og energiområdet.

Formålet er, at Folketinget proaktivt og i samarbejde med regeringen kan påvirke politikudviklingen i EU og drøfte udmøntningen af EU-lovgivning på området. Arbejdsgruppen kan sætte udvalgt EU-lovgivning og temaer under lup og bl.a. indkalde relevante politikere, eksperter og andre aktører til møder og høringer.

Den tværgående arbejdsgruppe består af politikere fra Europaudvalget (EUU) og Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget (KEF) samt danske europaparlamentarikere. Den er foreløbigt nedsat frem til sommeren 2024.

Læs kommissoriet for arbejdsgruppen

Beslutningsforslag: Et beslutningsforslag dvs. et forslag til folketingsbeslutning, indeholder et klart formuleret politisk budskab om, at regeringen skal handle på et emne, f.eks. ved at fremsætte et lovforslag.
Høring: Folketingets udvalg har mulighed for at holde en høring om et emne, der interesserer udvalget. Her inviteres eksperter til at komme og fortælle om deres viden og synspunkter om emnet.
Lovforslag: Et lovforslag er oplægget til en lov og skal behandles tre gange i Folketingssalen. Hvis det vedtages, stadfæstes og kundgøres, bliver det til en gældende lov.
Udvalgsmøde: De fleste af Folketingets udvalg holder møde en gang om ugen. Alle faste udvalg har et fast mødetidspunkt og mødes i et bestemt udvalgslokale.
Udvalgssekretær: Hvert folketingsudvalg har som minimum en udvalgssekretær og en udvalgsassistent, der hjælper medlemmerne af udvalget.
Udvalgsspørgsmål: Udvalgsmedlemmerne kan til ministrene stille skriftlige spørgsmål, som vedrører et forslag, udvalget behandler, eller et emne inden for udvalgets sagsområde.
Ministerrådet: Ministerrådet består af en repræsentant for hver af EU-landenes regeringer, som regel en minister, som har beføjelse til at forpligte sin regering. Ministerrådet kaldes også Rådet for den Europæiske Union eller blot Rådet.
Europa-Kommissionen: Europa-Kommissionen består af 27 kommissærer - en fra hvert medlemsland. Kommissærerne udpeges i de respektive EU-lande for fem år ad gangen med ansvar for hver deres portefølje.
Europa-Parlamentet: Europa-Parlamentet har 705 medlemmer i form af politikere valgt ved direkte valg i de 27 EU-lande.
EU: EU er forkortelsen for Den Europæiske Union. Den udgør et politisk og økonomisk samarbejde mellem de nu 27 medlemslande.