Regionerne udbetalte i 2021 honorarer for ca. 9 mia. kr. til 3.298 praktiserende læger. Regionerne skal – ligesom på andre områder, hvor det offentlige køber ydelser og varer af private leverandører – kontrollere, om den ydelse, man betaler for, er leveret, og om afregningen sker i overensstemmelse med overenskomster mv. 

Statsrevisorerne og Rigsrevisionen påpegede allerede i 2012 i beretning nr. 17/2011 om aktiviteter og udgifter i praksissektoren, at kontrollen med udgifter i praksissektoren ikke var tilfredsstillende, og at rammerne for regionernes kontrol ikke var hensigtsmæssige. Som opfølgning på beretningen ville regionerne udvikle et nyt afregningssystem og styrke kontrolindsatsen. Regionerne tog først et nyt afregningssystem i brug i 2021 efter flere forsinkelser og efter at have skrottet ét system. 

Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at regionerne i perioden 2018 - medio 2021 ikke har ført en effektiv kontrol med praktiserende lægers honorarafregning. Selv om det nye afregningssystem fra 2021 har styrket førkontrollen, er der stadig potentiale for at udvikle og forbedre afregningssystemet, så det gøres mere finmasket. Det er tilsvarende utilfredsstillende, at ingen af regionerne har en effektiv efterkontrol baseret på risiko og væsentlighed. 

Der er således risiko for, at regionernes udbetalinger af honorarer til læger er fejlbehæftede. Rigsrevisionen har sandsynliggjort, at regionerne siden medio 2021 har afvist regninger for yderligere ca. 50 mio. kr. årligt, som før formentlig ville være udbetalt.  

Statsrevisorerne har hæftet sig ved disse undersøgelsesresultater:

• Det nye afregningssystem er bedre til at finde fejl i førkontrollen af lægernes honorarafregninger, svarende til at regionerne fra medio 2021 har afvist honorarkrav for yderligere ca. 50 mio. kr. årligt. Mange afregninger kræver dog fortsat manuel behandling og skønsmæssige vurderinger, som der kun er fastsat begrænsede kriterier for.
• Regionernes efterkontrol har i perioden 2018-2022 ikke været effektiv, fordi den ikke har været baseret på risiko og væsentlighed, og fordi regionerne ikke i tilstrækkelig grad har anvendt egne data om bl.a. lægernes afregningsmønstre til at målrette kontrollen.
• Da regionerne ikke er direkte aftagere, er det vanskeligt for regionerne at kontrollere, hvilke ydelser borgerne modtager, og om lægens honorar modsvarer den modtagne ydelse. Sundhedsloven giver derfor regionerne mulighed for at indhente patientjournaler hos lægen til brug for kontrollen, men lægen kan afvise at udlevere patientjournalerne og kan modsætte sig et tilbagebetalingskrav. I disse tilfælde skal sagen afgøres – i enighed – af regionens samarbejdsudvalg, hvor der er ligelig repræsentation fra regioner og praksissektorens organisationer, hvorfra sagen kan gå videre til Landssamarbejdsudvalget.

Statsrevisorerne bemærker, at regionernes kontrol og krav om tilbagebetaling vanskeliggøres af, at regionerne i henhold til sundhedsloven ikke kan kræve at modtage patientjournaler fra lægerne til brug for kontrollen.

Statsrevisorerne finder det bekymrende, at indenrigs- og sundhedsministeren – trods kendskabet til problemstillingerne siden 2012 – ikke har sikret hensigtsmæssige rammer i bl.a. sundhedsloven for regionernes kontrol.

Ministerens svarfrist: 4 mdr.

• Se hele beretningen her
• Se Kort fortalt her

Deltagere i statsrevisormødet:
Mette Abildgaard (KF), Leif Lahn Jensen (S), Mikkel Irminger (RV), Serdal Benli (SF), Monika Rubin (M), Lars Christian Lilleholt (V)