Hvert år bliver der anlagt mere end 200.000 straffesager ved de danske domstole, hvoraf mere end 95 % anlægges ved de 24 byretter i Danmark. Den samlede bevilling til alle landets retter er steget med 9,1 % i perioden 2016-2021. For at nedbringe sagsophobningen på straffesagsområdet, bl.a. som følge af COVID-19, har Folketinget endvidere tilført området bevillinger i 2019, 2020, 2021 og senest 16 mio. kr. i 2022 til hurtigere sagsbehandling af straffesager. 

Folketinget har vedtaget flere ændringer af retsplejeloven, hvoraf det fremgår, at sagsbehandlingstiderne ikke må være unødigt lange, og at intentionen er at nedbringe sagsbehandlingstiderne. Justitsministeriet og domstolene har ligeledes selv fastsat mål om kortere sagsbehandlingstider for straffesager. 

Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at Justitsministeriet og domstolene ikke har formået at realisere Folketingets og egne mål om at nedbringe byretternes sagsbehandlingstider for straffesager i perioden 2016-2021. 

Byretternes sagsbehandlingstider er steget i perioden og er så lange, at det i nogle tilfælde har medført, at den dømte har fået strafrabat. Det har negative konsekvenser for borgernes retsfølelse. Statsrevisorerne finder det i den forbindelse bekymrende, at Domstolsstyrelsen ikke  har fulgt op på udviklingen i tildelingen af strafrabat. 

Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at Justitsministeriet og domstolene ikke i tilstrækkelig grad har undersøgt årsagerne til de lange sagsbehandlingstider. Domstolsstyrelsen har heller ikke undersøgt årsagerne til den stigende forskel mellem byretternes sagsbehandlingstider, eller om styrelsens resursetildeling til retterne i tilstrækkelig grad kompenserer for strukturelle forskelle mellem retterne. Sådanne undersøgelser ville have kvalificeret grundlaget for Justitsministeriets og domstolenes indsats for at nedbringe sagsbehandlingstiderne.

Statsrevisorerne finder det problematisk, at Domstolsstyrelsen uden konsekvenser kan undlade at iværksætte initiativer til at nedbringe sagsbehandlingstiderne, (it-understøttelse og kapacitetsstyring), som er aftalt med Justitsministeriet og Rigsadvokaten.

Statsrevisorerne hæfter sig særligt ved følgende resultater fra undersøgelsen:

• Domstolsstyrelsens målstyring har ikke i tilstrækkelig grad understøttet målet om at nedbringe sagsbehandlingstiderne. Styrelsen har ændret sin opgørelse af målopfyldelsen fra og med 2019, som herefter ikke omfatter alle straffesager, men kun de 80 % af sagerne, der har den korteste sagsbehandlingstid. Ændringen af mål og opgørelsesmetode har medført, at domstolene har forbedret deres egen målopfyldelse i forhold til sagsbehandlingstiden, samtidig med at den samlede sagsbehandlingstid er steget.
• Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for almindelige straffesager er steget med 18,2 % fra 2016 til 2019 og med 49,1 % fra 2019 til 2021, hvor COVID-19 havde indflydelse på retternes sagsbehandlingstider. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for alle almindelige straffesager var 196,5 dage i 2021.
• Kun 2 ud af 24 byretter har formået at reducere den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for straffesager i perioden 2016-2021.
• Der var 9 måneders forskel i den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i den byret, som havde den korteste sagsbehandlingstid, og den byret, som havde den længste sagsbehandlingstid.
• Retterne skal så vidt muligt beramme straffesagerne inden for 2 uger. Andelen af straffesager, der blev berammet inden for 2 uger, er faldet fra ca. ⅔ af sagerne i 2016 til ca. halvdelen af sagerne i 2021.
• En sagsgennemgang i en repræsentativ uge i november 2021 viste, at der blev givet strafrabat til den dømte i 86 sager, svarende til 4,3 % af sagerne, der blev afgjort den uge – typisk i form af, at en ubetinget fængselsdom blev konverteret til en betinget dom, bødefrafald, eller at staten betalte sagsomkostningerne.
• Domstolsstyrelsen har ikke iværksat alle de initiativer til nedbringelse af sagsbehandlingstiderne (kapacitetsstyring, it-understøttelse og vejledninger), som var aftalt med Justitsministeriet og Rigsadvokaten.
• Domstolene har ikke gennemført databaserede, systematiske undersøgelser af, hvordan udviklingen i de eksterne faktorer påvirker sagsbehandlingstiderne i de enkelte byretter.

Ministerens svarfrist: 4 mdr. 

• Se hele beretningen her
• Se Kort fortalt her

Deltagere i statsrevisormødet:
Henrik Thorup (DF), Klaus Frandsen (RV), Frank Aaen (EL), Mette Abildgaard (KF), Leif Lahn Jensen (S), Troels Lund Poulsen (V)