Der er ingen skrevne regler for, hvordan folketingsmedlemmerne skal være klædt i salen.

Finanslovsforslaget for det kommende finansår bliver normalt fremsat i august og skal vedtages inden årets udgang.

Folketingstidende.dk er Folketingets officielle kanal for offentliggørelse af dokumenter fra Folketingssalen. Siden indeholder bl.a. en digitaliseret udgave af Folketingstidende.

Folketingsåret deles op i 2 folketingssamlinger, når der har været folketingsvalg. 1. samling er perioden før valgdatoen, 2. samling er resten af folketingsåret efter valgdatoen. Er der ikke folketingsvalg, er en folketingssamling det samme som et folketingsår.

Alm. del – eller almindelig del – henviser til alle de udvalgsbilag og udvalgsspørgsmål, der ikke har noget at gøre med et lovforslag eller et beslutningsforslag.

Lovforslag bortfalder automatisk, hvis ikke de er vedtaget ved folketingsårets slutning. Det betyder, at Folketinget ikke længere behandler det.

Clearingaftaler sikrer, at det er muligt at gennemføre afstemninger i Folketingssalen, uden at alle medlemmer er til stede.

En lovbekendtgørelse er en administrativ sammenskrivning af en oprindelig hovedlov og de efterfølgende ændringslove.

En løsgænger er et folketingsmedlem, der ikke tilhører nogen af partigrupperne i Folketinget. En løsgænger har betegnelsen uden for folketingsgrupperne (UFG).

Borgerforslag er en ordning, hvor borgere har mulighed for at samle støtte til et politisk initiativ og efterfølgende få fremsat et beslutningsforslag i Folketinget.

Samråd er udvalgsmøder, hvor en minister møder op og svarer mundtligt på et eller flere samrådsspørgsmål.

Forarbejder er de bemærkninger, der hører til et lovforslag. Forarbejderne er vigtige i forhold til fortolkningen af en lov.

Statsrevisorerne er politisk udpeget af Folketinget. Rigsrevisor er en embedsmand og daglig leder af Rigsrevisionen.

Udvalgsbetænkninger er rapporter, der skrives af Folketingets faste udvalg om arbejdet med et bestemt lovforslag eller beslutningsforslag eller en bestemt sag. Kommissionsbetænkninger er rapporter, der skrives af en ekspertgruppe, inden ministeriet skriver et lovforslag.

Et lovforslag, der bliver vedtaget, bliver til en lov. Et beslutningsforslag, der bliver vedtaget, pålægger regeringen en nærmere bestemt handling.

Folketinget vedtager love, og regeringen administrerer love.

I spørgetimen om tirsdagen svarer statsministeren på spørgsmål fra partilederne. I spørgetiden om onsdagen svarer ministre på spørgsmål fra alle folketingsmedlemmer.

I Statsrevisorernes beretninger undersøger man et bestemt forvaltningsområde i et eller flere ministerier. Statsrevisorerne kommer med ca. 25 beretninger om året til Folketinget.

Det store byggeprojekt »Fremtidens folketing« er i et tidligt stadie, der bl.a. indeholder arkæologiske forundersøgelser i Rigsdagsgården i hele 2024.

Det er gratis at besøge Folketinget.

Udvalgsformanden leder bl.a. udvalgets møder og sørger for at sætte de emner på udvalgets dagsorden, medlemmerne ønsker at tale om i udvalget.

Statsrevisorerne overvåger, at skatteborgernes penge bruges, som Folketinget har besluttet, og at forvaltningen er så effektiv som muligt.

Når et folketingsvalg er udskrevet, stopper Folketingets arbejde. Og alle sager, der ikke er færdigbehandlet, bortfalder efter valget.

Forslag og spørgsmål bortfalder i forbindelse med et folketingsvalg.

Partibogstaverne for de ældste partier blev tildelt efter størrelse. De nyere partier har selv har valgt deres. Brugen af bogstavbetegnelserne opstod i starten af 1900-tallet.

Pia Kjærsgaard fra Dansk Folkeparti er det længstsiddende nuværende folketingsmedlem – hun har den højeste anciennitet.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet er den ansvarlige myndighed, når det gælder organisering og afholdelse af valg til Folketinget.

Yngste medlem af Folketinget efter valget den 1. november 2022 er Helena Artmann Andresen fra Liberal Alliance.

Du finder partiernes formænd og gruppeledelser her på hjemmesiden.

Udvalgsmedlemmerne og udvalgenes fagområder kan du se her på hjemmesiden.

Partierne har en række ordførere på de forskellige politiske fagområder. Du finder ordførerne her på hjemmesiden.

Støtteparti er ikke et formelt begreb – der er derfor ikke et entydigt svar på spørgsmålet.

Folketingsmedlemmerne vælges i storkredse. Du kan se en liste over, hvem der er valgt i din storkreds.

Klaus Berntsen fra Venstre er det længstsiddende folketingsmedlem nogen sinde.

Statsrevisorerne kan som de eneste bede rigsrevisoren om at undersøge et forhold, som de ønsker belyst.

For at have stemmeret til folketingsvalg skal du have dansk statsborgerskab, være fyldt 18 år og have fast bopæl i riget.

Det gør Folketingets EU-Oplysning – både på telefon, chat og e-mail.

Dokumenterne før 1997-98 findes ikke digitalt her på ft.dk. De findes digitalt på Folketingstidende.dk og i de trykte udgaver af Folketingstidende og Rigsdagstidende.

Det kan alle opstillingsberettigede partier.

Oversigten over partierne kan du se her på hjemmesiden.

Reglerne for, hvordan møderne i Folketingssalen skal afvikles, finder du i Folketingets forretningsorden.

En politisk aftale er en tekst, der beskriver, hvad en række partier er blevet enige om. Aftalen har ikke nogen juridisk betydning, så det centrale er, hvordan aftalen efterfølgende føres ud i livet.

Ved nummerering af dokumenter i Folketinget bruger man en forkortelse af udvalgenes navne på 3 bogstaver.

Udvalgsbilag kan du bl.a. finde i en liste under menupunktet »Dokumenter« her på hjemmesiden.

Forarbejder er de bemærkninger, der hører til et lovforslag. Du finder dem her på Folketingets hjemmeside eller på Folketingstidende.dk.

Oplysninger om hverv og økonomiske interesser er samlet i et hvervregister, som du kan finde her på hjemmesiden.

Der bliver ikke taget referat af udvalgsmøder og samråd.

Du kan finde alle referaterne fra møderne i Folketingssalen her på hjemmesiden og på Folketingstidendes hjemmeside.

På Folketingets web-tv kan du finde alle optagelser af møder i Folketingssalen og i udvalgene.

Du finder vejledninger til søgning efter dokumenter her på hjemmesiden.

Oplysninger om de fleste tidligere folketingsmedlemmer fra 1953 og frem finder du her på hjemmesiden. Oplysninger om medlemmer længere tilbage kan du finde i diverse trykte publikationer, f.eks. på de større biblioteker.

Man kan finde resultaterne fra alle folketingsvalg på Danmarks Statistiks hjemmeside.

Du kan kontakte Folketingets Oplysning alle ugens hverdage. Du kan ringe, e-maile eller chatte. Det er gratis.

Du kan læse om projektet »Fremtidens Folketing« på Folketingets side om projektet.

Alle aktuelle lovforslag kan du finde under menupunktet Dokumenter her på Folketingets hjemmeside.

Listen over ministrene i regeringen findes på her på hjemmesiden.

Lovkataloget ligger på Statsministeriets hjemmeside, når det er offentliggjort efter statsministerens åbningsredegørelse i Folketinget.

Folketingets samlede kalender indeholder alle planlagte aktiviteter fra både Folketingssalen og fagudvalgene. Kalenderen finder du bl.a. her på Folketingets hjemmeside under menupunktet Aktuelt.

Information om, hvad der skal til debat i Folketingssalen eller udvalgene, finder du på her på hjemmesiden.

Du kan se resultatet af alle afstemninger på Folketingets hjemmeside.

Der er 30 stående udvalg i Folketinget.

Ifølge den endelige opgørelse af vælgertallet kunne 4.270.774 vælgere stemme til folketingsvalget den 1. november 2022.

Mandatfordelingen kan du se her på hjemmesiden.

Folketinget har 179 medlemmer. 175 er valgt i Danmark, 2 er valgt i Grønland, og 2 er valgt på Færøerne.

Medlemstallene for partierne bliver ikke registreret centralt. Folketingets Oplysning har derfor lavet en oversigt fra 1960 og frem.

Der er ikke et præcist tal for, hvor mange stemmer man skal have for at blive valgt ind. Det afhænger af, i hvilken valgkreds man er opstillet, hvor mange der stemmer ved valget, og hvor mange stemmer de andre kandidater får.

Landet er opdelt i tre landsdele. Landsdelene er tilsammen inddelt i 10 storkredse. Storkredsene er igen opdelt, så der i alt er 92 opstillingskredse. Derudover kommer Færøerne og Grønland, der hver udgør en opstillingskreds.

Ministrenes løn kaldes vederlag. Du kan se satserne for ministrenes vederlag på Statsministeriets hjemmeside.

Folketingsmedlemmernes løn kaldes vederlag. Alle folketingsmedlemmerne tjener det samme ‒ undtagen Folketingets formand.

Det står ingen steder direkte. Grundloven nævner ikke, hvor lang tid der skal gå, fra statsministeren udskriver valg, til det skal holdes. Men praktiske hensyn til bl.a. dem, der skal brevstemme, gør, at statsministeren normalt udskriver det cirka 3 uger inden valgdagen.

Folketingsvalg skal holdes mindst hvert fjerde år. Det kan godt ske oftere.

Du kan oprette et e-mailabonnement på parlamentariske dokumenter, nyheder og dagsordener fra Folketinget her på hjemmesiden.

Du kan bestille en grupperundvisning her på hjemmesiden eller ved at ringe eller skrive til Folketingets Besøgstjeneste.

Sammensætningen af udvalgene sker efter antal mandater i partierne. Det er almindeligt, at partierne slutter sig sammen i to store valggrupper, når de skal fordele udvalgspladserne imellem sig.

Love og bekendtgørelser finder du i regeldatabasen Retsinformation.

Lovforslag og beslutningsforslag ligger her på hjemmesiden, hvor du kan slå dem op eller søge efter dem.

Der findes ikke forarbejder til en lovbekendtgørelse.

Udvalgsspørgsmål kan du bl.a. finde i en liste under menupunktet »Dokumenter« her på hjemmesiden.

Alle vælgere, der er forhindret i at møde frem på valgdagen, kan brevstemme på borgerservice. Man kan afgive sin brevstemme de sidste tre uger før valgdagen - dog senest den tredjesidste hverdag før valgdagen, dvs. fra 11. oktober til 28. oktober 2022.

I søgningen her på hjemmesiden kan du søge i alt indhold på ft.dk – både formidlingstekster, nyheder og parlamentariske dokumenter.

Kontaktoplysningerne er samlet i en kontaktliste her på hjemmesiden.

Kontaktoplysninger til udvalgene finder du på det enkelte udvalgs side. Du kan bruge kontaktformularen på udvalgets side, når du vil sende en e-mail.

Kontaktoplysninger for Folketingets partier er samlet her på hjemmesiden.

Alle kan stifte et nyt parti. Det er der ingen særlige regler for. Det er der til gengæld, hvis du vil opstille et parti til folketingsvalg.

Et lovforslag skal behandles 3 gange i folketingssalen, før det kan vedtages. Derudover skal det behandles i et af Folketingets faste udvalg.

Folketingsmedlemmerne deltager i mange andre aktiviteter ud over møderne i salen. Derfor kan du tit opleve, at der er tomme stole.

Datoer for behandling af forslag i Folketingssalen kan du se i Folketingets ugeplan.

Møder i Folketingssalen foregår som hovedregel tirsdag, onsdag, torsdag og fredag i mødeperioden. I meget travle perioder ‒ op til jul og sommer ‒ er der også møde i salen om mandagen.

Et udvalg er beslutningsdygtigt - de kan stemme - når halvdelen af udvalgsmedlemmerne er til stede.

Møder i udvalgene holdes cirka en gang om ugen i Folketingets mødeperiode.

Næste lovforslag om indfødsrets meddelelse forventes fremsat i sidste del af april måned 2024. Når det er sket, kan lovforslaget ses her på Folketingets hjemmeside.

Ja, alle kan i princippet blive minister.

Hvis du har booket en grupperundvisning, kan du også booke bord i Folketingets restaurant, Snapstinget, hvis der er plads.

Ja, statsministeren kan til hver en tid fyre en minister.

Ja, når forslaget er fremsat, kan du abonnere på alle dets tilhørende dokumenter.

Ja, det kan du – med og uden bordbestilling. På grund af de mange gæster til Tårnet er det dog en god idé at booke bord på forhånd.

Alle møder i Folketingssalen er åbne for offentligheden. Du kan derfor altid komme ind og høre en debat, hvis der er plads på tilhørerpladserne.

Ja, det kan du godt.

Ja, du kan overvære et åbent samråd. Du kan også se det live på web-tv på Folketingets hjemmeside eller streame det senere.

Hvis du kan stemme til et folketingsvalg, kan du også stille op til Folketinget. Det står i grundlovens § 29 og § 30.

Ja, det kan du godt.

179 er det antal medlemmer, som Folketinget maksimalt kan bestå af. Der kan altså godt være færre.

Rundvisningerne foregår enten på dansk eller på engelsk.

Nej, det er der ingen regler for. Det er helt op til statsministeren, hvilken dag valget skal være.