Rigsrevisionen

Rigsrevisionen er en uafhængig institution under Folketinget og er en del af den parlamen¬tariske kontrol i Danmark. Rigsrevisionen reviderer statens regnskaber. Det betyder, at Rigsrevisionen undersøger, om regnskaberne er rigtige, om statens midler bruges til de formål, som Folketinget har besluttet, og om der er taget skyldige økonomiske hensyn i forvaltningen.

Rigsrevisionens bygning
Større

 

Rigsrevisionen er en uafhængig institution under Folketinget og er en del af den parlamentariske kontrol i Danmark. Rigsrevisionen reviderer statens regnskaber. Det betyder, at Rigsrevisionen undersøger, om regnskaberne er rigtige, og om statens penge bruges til de formål, som Folketinget har besluttet. 

Formålet med Rigsrevisionens arbejde er at:  

  • styrke tilliden til offentlige regnskaber 
  • understøtte parlamentarisk kontrol med offentlige midler
  • øge offentlighedens indsigt i forvaltningen og sikre uafhængig troværdig information
  • sikre ansvarlighed i forvaltningen og fremme forbedringer ved at tilvejebringe ny indsigt og velunderbyggede anbefalinger

Hovedopgaven for Rigsrevisionen er at:

  • kontrollere statens regnskab
  • undersøge administrationen og anvendelsen af statens penge

Statens regnskab

Finansministeriet udarbejder hvert år det samlede regnskab for den danske stat. Statens regnskab udarbejdes på grundlag af regnskaber fra alle landets ministerier. De indtægter og udgifter, der indgår i statsregnskabet, revideres af Rigsrevisionen. 

Rigsrevisionen reviderer også en række virksomheder og institutioner uden for statsregnskabet, hvis udgifter eller underskud dækkes ved statstilskud, bidrag eller anden indtægt, f.eks. DR og DSB. Rigsrevisionen er også ansvarlig for revisionen af de midler, som Danmark modtager fra og bidrager med til EU via statsregnskabet.

Regioners og kommuners regnskaber

Rigsrevisionen har adgang til at gennemgå de 5 regioners regnskaber, der er revideret af regionernes egne revisorer, og Rigsrevisionen gennemfører større undersøgelser i regionerne. På det kommunale område gennemgår Rigsrevisionen den del af de kommunale regnskaber, som helt eller delvis er omfattet af refusion fra staten. 
Rigsrevisionen giver i forbindelse med revisionen råd og vejledning til forvaltningen, f.eks. om hvordan den interne kontrol kan blive bedre.

Uafhængig Rigsrevision

Uafhængighed er et nøgleord for Rigsrevisionens arbejde. Rigsrevisionen beslutter selv, hvilke områder den vil undersøge. Kun Statsrevisorerne kan bede Rigsrevisionen om at igangsætte en undersøgelse af et givent område. 

Sammenhængen mellem Statsrevisionen og Rigsrevisionen

Der er kun 1 rigsrevisor. Rigsrevisoren er embedsmand og daglig leder af Rigsrevisionen. Der er derimod 6 Statsrevisorer, og de er udpeget af Folketingets partier. 
Arbejdsdelingen mellem Statsrevisorerne og Rigsrevisionen er således, at Rigsrevisionen foretager revisionen og aflægger rapport om resultatet af revisionsarbejdet til Statsrevisorerne. Statsrevisorerne kommer med deres bemærkninger til rapporten, og overgiver derefter rapporten til Folketinget. 

Senest 4 måneder efter, at beretningen er afgivet til Folketinget, skal den pågældende minister redegøre for de problematikker, der bliver rejst i beretningen. Derefter følger Rigsrevisionen op på ministerens redegørelse og udarbejder et notat herom til Statsrevisorerne. Her kan ske en af 2 ting: 

  • Rigsrevisionen anbefaler, at sagen afsluttes
  • Rigsrevisionen finder, at der stadig er udeståender eller kritikpunkter, som den vil forfølge yderligere. 
     

Rigsrevisionen har rødder i grundloven

Grundstenen til Rigsrevisionen blev lagt med grundloven af 1849. Her fik man 4 politisk udpegede statsrevisorer. I dag er antallet øget til 6. Nutidens Rigsrevision er fra 1976. Dengang hørte den under det daværende Økonomiministerium. Siden 1991 har Rigsrevisionen hørt under Folketinget.  

 

 

 

Leksikon

Gå til leksikon
Grundloven
Grundloven er den vigtigste lov i Danmark og bliver ofte kaldt for alle andre loves moder. Hvis Folketinget vedtager en lov, som strider mod grundloven, erklærer domstolene loven ugyldig. I grundloven er der regler om, hvordan Folketinget bliver valgt, hvordan regeringen dannes, og hvad staten kan bestemme for den enkelte borger. Det er også grundloven, der sikrer, at vi i Danmark bl.a. har ytringsfrihed, religionsfrihed og foreningsfrihed.