Hvordan kan jeg oprette et borgerforslag?

På hjemmesiden www.borgerforslag.dk kan du oprette eller støtte et borgerforslag. Ordningen gik i luften den 24. januar 2018.

Hjemmesiden borgerforslag.dk drives af Folketinget. På siden kan du se, støtte og oprette forslag til noget, som du mener bør ændres i lovgivningen eller i samfundet - et såkaldt borgerforslag. For at bruge ordningen, skal du have stemmeret til folketingsvalg.

Hvis 50.000 personer med stemmeret til folketingsvalg støtter et borgerforslag, kan det blive fremsat i Folketinget.

Ordningen kan også benyttes af ikkedigitale borgere. Ikkedigitale borgere kan henvende sig til Folketingets Oplysning på telefon 3337 3338.

Stil et spørgsmål
Større
Du kan selv stille et spørgsmål til Folketingets Oplysning. Brug linket herunder. Hvis du sender dit spørgsmål inden klokken 15.00 på hverdage, kan du regne med at få svar samme dag.