Leksikon

Ord og vendinger fra Folketingets arbejdsområde.

Titel Teaser
Lobbyisme Lobbyisme foregår i alle led i EU's beslutningsproces og over for alle parter. Mange interesseorganisationer, virksomheder samt regioner og kommuner i Danmark har udstationeret medarbejdere i Bruxelles, som forsøger at påvirke beslutningstagerne i EU's institutioner med deres interesser.

Kommissionen udsendte i 2006 en grønbog om lobbyisme for at få større åbenhed om lobbyisters og interesseorganisationers indflydelse på EU-beslutningsprocessen og om tildeling og forvaltning af EU-tilskud.
Lov Når Folketinget har vedtaget et lovforslag, skriver dronningen og en minister loven under i statsrådet, og loven udgives på www.lovtidende.dk. Herefter er det en lov, som alle skal rette sig efter.

Hvis en borger eller en virksomhed overtræder loven, står der typisk i loven, hvilken sanktion eller straf, det kan udløse.

Opstår der uenighed om en lov, kan det i sidste ende blive en opgave for domstolene at bestemme, hvem der har ret.
Lovforslag Folketinget behandler to typer forslag: lovforslag og beslutningsforslag.

Et lovforslag behandles tre gange i Folketingssalen. Hvis det vedtages, bliver det til en gældende lov, når dronningen og en minister har skrevet loven under i statsrådet, og når den er offentliggjort på www.lovtidende.dk.
Lovtidende Når et lovforslag er vedtaget af Folketinget, og når ministeren og dronningen har skrevet loven under, bliver den offentliggjort på lovtidende.dk. Først når lovene er offentliggjort, gælder de for borgerne.

Lovtidende indeholder alle vedtagne love i Danmark.
Lovvalgsregler
Din søgning gav 5 resultater
Vist pr. side: 25 50 100 200