Tilvalgsordning

Den 3. december 2015 afholdt Danmark en folkeafstemning, om at omdanne det danske retsforbehold til en tilvalgsordning. En tilvalgsordning havde medført en suverænitetsafgivelse til EU fra dansk side, og dermed dansk deltagelse i de dele af EU's samarbejde, om retlige og indre anliggender, som et flertal i Folketinget i givet fald besluttede sig for. Danskerne stemte imidlertid nej til en omdannelse af retsforbeholdet, og det er derfor stadigvæk gældende. 53,1 pct. af vælgerne stemte nej, og 46,9 pct. stemte ja.