Gennemførelsesretsakter

Gennemførelsesretsakter vedtages af Kommissionen uden om Europa-Parlamentet og Rådet. Kommissionen har beføjelse til at vedtage gennemførelsesretsakter, når den skal sikre, at retsakter vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet anvendes ens i alle medlemslande. Når det sker uden om Europa-Parlamentet og Rådet er det for at forhindre, at lovgivningsprocessen trækkes i langdrag på grund af teknikaliteter. Indholdet af gennemførelsesretsakterne er typisk meget teknisk og fastsættes af eksperter ud fra politiske beslutninger.