INDBLIK 3

28.02.2017

Større


Vores værdier har fyldt meget siden personaledagen i september sidste år. Senest har enhederne arbejdet med plus- og minushandlinger for at komme endnu tættere på, hvad det vil sige at være medlemsorienteret og udvise selvledelse og helhedstænkning.

I den seneste trivsels- og strategipejling gav I værdierne en høj score. Det ser vi som udtryk for, at I har taget værdierne til jer og arbejder efter dem til daglig.

Vi har valgt at trække nogle eksempler frem, som viser, at værdierne lever og har det godt. 

Medlemsorientering, Anne Mette:
Folketinget har for nylig øget støtten til folketingsgrupperne, men det er stadig uklart, hvordan grupperne vil prioritere at bruge pengene.

Vi har nedsat en lille tværgående arbejdsgruppe, som skal være i dialog med grupperne, så vi kan være på forkant med de ønsker, som følger af den øgede gruppestøtte. Medlemmerne vil nok stille større krav til os som administration, når de får flere penge til deres politiske arbejde på Christiansborg. Vi må forvente, at en del af pengene vil føre til, at grupperne ansætter flere medarbejdere.

De skal have arbejdspladser med pc, telefoni og have indrettet kontorer. På længere sigt vil grupperne nok efterspørge en stærkere bistand til at forberede samråd og udarbejde spørgsmål og analyser, som er de parlamentariske instrumenter, Folketinget har til rådighed for at føre kontrol med regeringen.

Det er en vigtig del af medlemsbetjening at være et skridt foran, så vi hurtigt kan opfylde medlemmernes ønsker. 

Selvledelse, Carsten:
Når jeg om morgenen på vej til arbejde går over Marmorbroen, møder jeg som regel de folketingsbetjente, der står i den travle periode og lader biler med medlemmer, ansatte og håndværkere passere, mens pullerterne er nede. 

En hurtig afvikling af trafikken er udtryk for, at Service- og Sikkerhedsenheden prioriterer ressourcer til at gøre det nemt og hurtigt for alle brugere at køre ind på Ridebanen. Det betyder samtidig, at den mekaniske sikkerhed for en tid er afløst af betjentenes vurdering. Det er i udkrystalliseret form et billede på selvledelse, når man som betjent her og nu skal balancere sikkerhedshensyn med en hurtig afvikling af trafikken i myldretiden.

Det er vigtigt for mig at understrege, at selvledelse skal forstås i en bred betydning som alle de beslutninger – små såvel som store – som medarbejdere tager hver dag baseret på faglighed og sund dømmekraft. Selvledelse er ikke forbeholdt særlige problemstillinger eller særlige personalegrupper.

Helhedsorientering, Claus:
Det er ikke mindst i trængselstider, at man ser Folketingets Administrations sande styrke. Så rykker vi sammen om at løse en opgave, der trækker tråde til mange enheder.

Projektet med den nye hjemmeside, www.ft.dk, har ført en omtumlet tilværelse og er af flere forskellige grunde blevet forsinket flere gange.

Det er set før med store it-projekter. Ikke bare hos os, men også mange andre steder.

I den sidste fase har vi set et veludviklet helhedssyn hos de mange personer, der har været involveret. Bryderier med fejl, man troede var rettet hos leverandøren, kan godt tage pippet fra de fleste, men det er lykkedes at fastholde engagementet hos de mange, der har været engageret i arbejdet.  

Der har siden nytår været ekstra tryk på for at få de sidste ting på plads. Mange uden for den snævre projektorganisation har udført en beundringsværdig indsats med at teste og få de mange detaljer i orden til lanceringen.
 
I Folketingets Administration har vi en målsætning om at afsætte mindst 2 procent af lønsummen hvert år til efteruddannelse. Det svarer til cirka 9.500 kroner for hver medarbejder.
 
Der er i år øremærket i alt 4 millioner til efteruddannelse. Beløbet er fordelt på en central efteruddannelsespulje, som Personalekontoret administrerer, og enhedernes egne budgetter til kurser, teambuilding og anden opkvalificering.
 
Efteruddannelse er til gavn for både Folketinget og dig som medarbejder. Folketinget får medarbejdere med kvalifikationer, som matcher opgaverne, og du sørger for at vedligeholde din markedsværdi. Vi opfordrer til, at du holder dig orienteret om tilbuddene på Nettinget og har efteruddannelse i tankerne, når du er til medarbejderudviklingssamtale med din chef. 
 
Tilbud i den centrale pulje 
Aktiviteterne i den centrale pulje på 2,5 millioner kroner bliver hvert år planlagt efter input fra blandt andet chefer, nøglemedarbejdere på området og samarbejdsudvalg. Puljen går i høj grad til strategiske indsatser på tværs af enhederne, og der er i 2017 planer om at bruge 1,3 millioner kroner til organisations- og ledelsesudvikling og aktiviteter som opfølgning på personaledagen, så vi kan fortsætte med at gøre organisationen endnu bedre med værdierne som pejlemærker. 
 
Det gælder f.eks. nyskabelsen med et pilotforløb for gruppeansvarlige i Service- og Sikkerhedsenheden under overskriften ”ledelse for ikke-chefer”.
 
Vi får flere og flere projekter, og projekterne bliver større og større. Derfor fortsætter vi de senere års professionalisering af vores projektorganisation og uddanner 10-12 nye projektledere, ligesom vi gør seniorprojektlederne endnu bedre til at realisere økonomiske gevinster ved projekterne.
 
Der er også afsat penge til individuel karriere- og kompetence afklaring. Derudover er der kurser i kommunikation og konflikthåndtering, forhandlingsteknik, og billedredigering og pressehåndtering. 
 
Hvad angår Folketingets betjentuddannelse er der afsat penge, der supplerer enhedens eget budget. Uddannelse af driftsassistenter og husbetjente gennemføres for enhedernes egne midler.
 
Den centrale pulje bliver brugt, men….  
Vi er generelt gode til at bruge de centrale efteruddannelsesmidler. I 2016 endte vi med at udnytte 96% af de penge, vi satte af til formålet.
 
Chefen i den enkelte enhed prioriterer de decentrale puljer, der anvendes til kurser og uddannelse, som er knyttet til enhedens kerneopgaver. Enhedernes forbrug af egne midler er noget lavere end trækket på den centrale pulje. Vi vil derfor også opfordre enhedscheferne til at have fokus på enhedernes uddannelse – eller være åben over for at fordele ubrugte midler til andre enheder i samme direktionsområde, som har et behov, men savner finansiering.

Den 23. og 24. januar afholdt Præsidiet en 2-dagskonference, hvor 54 folketingsmedlemmer og 6 ministre med statsministeren i spidsen deltog. 
Formålet med konferencen var at drøfte, hvordan den politiske debat og politikudvikling skal foregå i fremtiden, og hvordan samspillet mellem Folketinget og regeringen og dens ministre skal være. Selv om konferencen var forbeholdt politikere, kan den have betydning for administrationens opgaver. 

Mange forslag på banen 
Konferencen gav mulighed for, at folketingsmedlemmerne kunne mødes på tværs af partierne og drøfte eventuelle ændringer i det politiske arbejde. Der var en god dialog og diskussionslyst, og der kom mange forslag og ideer på banen. Konferencen kan til dels sammenlignes med de seminarer, som enhederne holder, for at drøfte arbejdsopgaver, udfordringer og styrke de kollegiale bånd.       
En del af konferencen tog udgangspunkt i Folketingets nuværende arbejdsformer i sal og i udvalg. Det drejede sig bl.a. om behandlingen af lovforslag, samråd og spørgsmål – dvs. velkendte arbejdsformer for alle folketingsmedlemmer. Under konferencen blev der både peget på skavanker ved forskellige arbejdsformer og foreslået konkrete ændringer og forbedringer. Disse forslag og ideer skal overvejes nærmere, og det skal besluttes, om de skal omsættes i ændringer af forretningsorden og parlamentarisk praksis.

Bedre dialog med borgerne

Flere af de eksperter, som holdt oplæg under konferencen, kom ind på befolkningens faldende tillid til politikerne. Det gav anledning til en diskussion om, hvordan Folketinget kan imødegå den udvikling. Der blev rejst spørgsmål, om - og hvordan - Folketinget kan skabe større åbenhed om det politiske arbejde og blive bedre til at gå i dialog med borgere og foreninger. Hovedlinjen var, at vi allerede har de rette redskaber til at skabe større åbenhed, men at det gælder om at blive bedre til at bruge dem til at bygge bro til borgerne. 
Præsidiet lægger stor vægt på, at konferencen skal give konkrete resultater. Opfølgningen er lagt i hænderne på en arbejdsgruppe, hvor der er et medlem fra hver folketingsgruppe. Arbejdsgruppen skal drive den videre proces, men administrationen vil selvfølgelig bistå og hjælpe arbejdsgruppen.  

Ny undersøgelsesform 
Det sidste tema på konferencen var undersøgelser af væsentlige offentlige sager. Der har været rejst kritik af ordningen med undersøgelseskommissioner – bl.a. med hensyn til undersøgelsernes omfang, varighed og omkostninger. 
Som eksempler kan nævnes Farum-Kommissionen og Skattesagskommissionen. Regeringen har nedsat et udvalg til at undersøge, om der er behov for at ændre denne undersøgelsesform. På konferencen blev der redegjort for det foreløbige arbejde i dette udvalg. Det blev endvidere drøftet, om Folketinget som et alternativ kan indføre en undersøgelsesform, som er hurtigere, enklere, billigere og mere politisk fokuseret. En sådan undersøgelsesform vil i givet fald være en væsentlig nyskabelse. Det er op til Udvalget for Forretningsorden at følge op på denne del af konferencen.

 

Se en oversigt over alle nyhedsbreve fra Folketingets Direktion

Sideansvarlig: Claus Brask