INDBLIK 1

10.06.2016

Større

Slotspladsen 

Meget tyder på, at vi i løbet af det næste års tid kan gå i gang med en varig indretning af Slotspladsen, hvor sikkerhed, æstetik og demokrati går op i en højere enhed. Præsidiet godkendte i april en ny plan for pladsen, som Folketinget og Slots- og Kulturstyrelsen står bag. Den 20. juni skal Københavns Kommunes Teknik- og Miljøudvalg behandle planen. Det er nemlig kommunen, der ejer og har ansvar for pladsen.

Med det nuværende trusselsbillede mod Christiansborg er det Politiets Efterretningstjenestes anbefaling, at Christiansborg får en permanent områdesikring, der forhindrer biler uden lovligt ærinde at komme ind på området. Vi har i nogle år haft en midlertidig løsning med granitblokke omkring Slotspladsen, men den nye plan er tænkt sammen med arkitekturen og det omkringliggende byområde.

Slotspladsen har en lang historie som folkeligt mødested. Den nye plan lægger vægt på at bevare pladsen som samlingspunkt for demonstrationer og lignende.  

Rent konkret bliver de nuværende granitblokke udskiftet med store kugler på 110 cm i diameter, som kommer til at stå i en ubrudt halvcirkel fra Christianborg Slotskirke og til indgangen til Rigsdagsgården fra Slotsholmsgade. Kuglerne bliver hugget af lys nordisk granit og er således af samme materiale, som anvendes på slottets facade. Tre steder i halvcirklen anbringes sænkbare pullerter, så officielle biler kan køre ind på Slotspladsen. Men ellers skal der ikke fremover køretøjer ind på Slotspladsen. Biler med varer til den centrale indlevering skal holde lige uden for halvcirklen.  

Halvcirklen af kugler kommer til at indramme pladsen, så pladsen i højere grad trækkes ind til Christiansborg. I dag flyder slotspladsen sammen med trafikken ved Slotsholmskanalen.   

Pladsen får helt ny belægning bestående af brosten.

Fodgængere og cyklister vil fortsat have fuld adgang til Christiansborg fra Slotsholmsgade. Ledelinjer i belægningen vil hjælpe blinde og svagtseende med at finde vej. Der bliver placeret en rampe til kørestole lige uden for halvcirklen, og der kommer nye ramper på begge sider af Christiansborg op til det eksisterende repos.    

Gruppen bag planen har arbejdet på løsningen gennem mere end to år sammen med bl.a. Akademirådet, Stadsarkitekten, PET og Indre Bys Lokaludvalg.     

Planen lægger op til en flot og fremtidssikret løsning, der både øger sikkerheden på Christiansborg og bevarer Slotspladsen som et demokratisk samlingspunkt.

Arbejdet med den nye slotsplads går i gang i løbet af 2017, hvis Københavns Kommunen siger god for planen.

To_FT_medarbejder_ved_bordet 
Når vi samles til personaledagen den 19. september, er det med selvledelse og helhedstænkning som bagtæppe. 
 
I kender begreberne som værdier i vores strategilinje, hvor medlemsorientering er den tredje værdi. Medlemsorientering er allerede en del af vores dna, mens vi fortsat skal arbejde på at styr-ke selvledelse og helhedstænkning.     
 
Vi vil i dette nummer af Indblik uddybe, hvorfor vi anser selvledelse for en kerneværdi. 
 
Hvorfor selvledelse?
Selvledelse er vigtig, fordi med den skaber vi en arbejdsplads, hvor arbejdsglæden er i top, og hvor vi fastholder gode medarbejdere og tiltrækker nye gode kolleger. Og større arbejdsglæde giver bedre ydelser.
 
Hvordan selvledelse?
Mange undersøgelser har vist, at et af de væsentligste forhold for at have det godt på sit arbejde er en klar sammenhæng mellem at udføre et stykke arbejde og have ansvar for det. Sammen-hængen mellem udførelse og ansvar skal flyttes så langt ud i organisationen som muligt. Det giver den bedste mulighed for at levere kvalitet på stedet.
 
Tillid er vigtig, når vi taler selvledelse. Som udgangspunkt skal der være forståelse for, at alle gør deres bedste ud fra de ressourcer, som de har til rådighed. Tillid er ikke noget, man kan kræve, men noget, man kan opnå og give. Man kan blive overrasket over, i hvor høj grad man faktisk kan forbedre samarbejdet ved at vise sine kolleger den tillid, de fortjener.
 
Men der er ingen grund til at være naiv. Tillid bliver engang imellem bliver brudt. Så skal alle kunne udtrykke kritik på en saglig måde – og være klar til modtage konstruktiv kritik uden at gå i defensiven.
 
Hvis medarbejderne selv skal forestå ledelsen af deres arbejdsopgaver (selvledelse), duer det ikke, hvis chefen dikterer i detaljer, hvorledes arbejdsopgaven skal løses. Chefen skal orientere medar-bejderen om mål og rammer for opgaven.  I stedet for at anvise veje til opgaveløsninger er chefen i en selvledende organisation i højere grad en rådgiver, der også tager vare på personalet og er opmærksom på behovet for efter- og videreuddannelse. 
 
Bliver cheferne overflødige, når medarbejderne selv løser opgaverne? Nej, tværtimod. Det er et stort arbejde at holde sig fagligt ajour, så medarbejderne kan rådgives bedst muligt. Og ud over den faglige administrative ledelse skal cheferne også i personaleledelsen være opmærksom på de få medarbejdere, eller grupper, som forveksler selvledelse med selvbestemmelse - soloryttere, som prøver at dreje selvledelse til egen vinding og dermed skaber jalousi, fedteri og grænseanar-ki.
 
Forståelse for selvledelse kan ikke opnås på kursus. Selvledelse skal man have viljen til -  ved en personlig udviklingsproces med styrkelse af (selv)tillid og ansvarlighed. Men hold begge ben på jorden, så selvledelse ikke nærmer sig en religiøs vækkelse.
 
Med disse enkle færdselsregler, vil organisationen opnå en større, gensidig forståelse for andres arbejdsområder, kombineret med den dejlige fornemmelse af, at man gør en forskel. Og arbejds-glæden vil vokse.
 
I næste nummer uddyber vi vores tanker om helhedstækning.
RENmedarbejder_Folketinget 
Tal fra de første fem måneder viser et sygefravær, som ligger højere end samme tidspunkt sidste år. I juni 2015 sagde prognosen, at vi ville lande på 8,0 sygedage pr. medarbejder i 2015. De foreløbige tal tyder på, at vi i år kommer op på 8,6 sygedage pr. medarbejder. Det vil i så fald være en anelse bedre end sidste år, men her havde vi også det højeste sygefravær i fire år. 
De aktuelle tal giver anledning til nogle tanker om, hvad vi kan gøre for at holde sygefraværet nede. Vi har i direktionen sat emnet på dagsordenen for det næste chefmøde, og vi skal også senere drøfte sygefraværet i SU. 
 
Hvis man ligger derhjemme ør i kroppen af influenza, er man selvfølgelig syg. Det kan der ikke sættes spørgsmålstegn ved. Men undersøgelser viser, at hyppige korte fravær ofte hænger sammen med en mindre god trivsel. Måske er der en dårlig stemning på arbejdspladsen. Måske er der uklarhed om opgaver eller ansvar. Det kan man også blive syg af, men i modsætning til virus og halsbetændelse er det et sygefravær, som vi kan gøre noget ved. 
 
Rengøringsenheden havde for nogle år siden et meget højt sygefravær. Trivslen og det psykiske arbejdsmiljø var i bund. Nogle følte sig mobbet, og andre klagede over manglende anerkendelse. 
 
Det lykkedes enheden at gøre noget ved problemerne gennem en proces, hvor der blev talt åbent om, hvad der gav den dårlige trivsel. Enheden fik defineret spilleregler for god indbyrdes tone, og alle blev bedre til at tale åbent om problemerne. Der kom fokus på samarbejdet med BYG og D & V, og gennem en styrket dialog fik man fjernet de misforståelser, som stod i vejen for et konstruktivt samarbejde. Og man indførte en praksis, hvor medarbejderne ringer til Annette om morgenen og melder sig syge, så hun får en tilbagemelding på, om sygefraværet forventes at være kort eller lidt længere. Det handler også om at drage omsorg og finde løsninger for dem, der skal lukke hullerne for de sygemeldte. 
 
Medarbejdernes trivsel steg, og deres sygefravær faldt. Husbetjentenes uddannelse i samarbejde og konflikthåndtering har også givet dem nogle redskaber, som gør dem i stand til at tackle problemer i opløbet. 
 
Selvfølgelig skal man være varsom med at konkludere alt for håndfast på casen fra Rengøringsenheden, men den rummer alligevel læring og inspiration for os alle. Derfor opfordrer vi til, at alle enheder er opmærksomme på trivslens betydning for sygefraværet. Det gælder både chefer og kolleger. Målingen af det psykiske arbejdsmiljø pegede for nylig også på, at vi skal være mere opmærksomme på, hvordan vi har det. Tallene fra årets sygefravær i de første fem måneder synes at bekræfte, at det er noget, vi skal holde øje med. 
 
Anne Mette, Carsten og Claus

Se en oversigt over alle nyhedsbreve fra Folketingets Direktion

Sideansvarlig: Claus Brask