Nordisk Råds arbejde
Demokrati, udvikling og samarbejde på tværs af de nordiske grænser er kerneområder for Nordisk Råds arbejde. Rådet er det parlamentariske organ for det officielle nordiske samarbejde, der har de 5 nordiske lande og 3 nordiske selvstyreområder som medlemmer.
Nordisk Råd er et samarbejdsorgan for parlamenterne i de nordiske lande og et centralt element i den formelle del af det nordiske samarbejde. Nordisk Råd er en pendant til regeringernes samarbejdsorgan, Nordisk Ministerråd. Danmark og de øvrige nordiske lande har hver en delegation i Nordisk Råd. Den danske delegation består af 20 medlemmer:
- 16 folketingsmedlemmer fra Danmark
- 2 medlemmer af Lagtinget på Færøerne
- 2 medlemmer af Inatsisartut på Grønland
Herudover er der 20 stedfortrædere.
Nordisk politik skabes i samarbejde mellem de nordiske parlamentarikere og regeringer. Rådet kan agere i forhold til de nordiske landes regeringer eller til Ministerrådet ved at vedtage anbefalinger, rette henvendelser og afgive udtalelser.
Arbejdet for folketingsmedlemmerne i Nordisk Råd består bl.a. i at:
- deltage i arbejdet i udvalgene og Præsidiet
- fremsætte forslag og anbefalinger til de nordiske regeringer
- stille spørgsmål til de nordiske ministre eller regeringer
- kontrollere at beslutninger i Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd gennemføres nationalt
Valgkomiteen og Kontrolkomiteen
Valgkomiteen opstiller kandidater til valg til Nordisk Råds organer. Valget afholdes af plenarforsamlingen. Kandidaterne opstilles af Valgkomiteen på baggrund af indstillingerne fra partigrupperne og de medlemmer, som ikke tilhører nogen partigruppe.
Kontrolkomiteen udfører parlamentarisk kontrol med aktiviteter, som finansieres med fælles nordiske midler.
Læs om Valgkomiteen
Læs om Kontrolkomiteen
Præsidentskabet
Præsidentskabet for Nordisk Råd går på skift mellem de 5 nordiske lande, og præsidenten vælges for et kalenderår ad gangen. Præsidenten har ansvaret for at:
- forberede møderne i Præsidiet
- Præsidiet har en aktuel virksomhedsplan
- opretholde kontakt med de nationale parlamenter, nærområderne og de relevante internationale organisationer
- repræsentere Rådet i nordiske og internationale sammenhænge
Sessioner i Nordisk Råd
Plenarforsamlingen består af alle medlemmer af Rådet. Plenarforsamlingen holder ordinær session hvert år i uge 44 i formandskabslandet. Ekstraordinære sessioner eller temasessioner holdes, hvis enten Præsidiet beslutter det, mindst 2 regeringer ønsker det eller mindst 25 valgte medlemmer ønsker det.
Den ordinære session er det højeste besluttende organ inden for det nordiske parlamentariske samarbejde. Sessionen er et unikt forum for regionalt samarbejde, da den ordinære session samler både de parlamentarikere, som er valgt til medlemmer af Nordisk Råd af landenes parlamenter, og ministrene fra de nordiske landes regeringer.
Stemmeret har kun parlamentarikerne, men både ministre og parlamentarikere deltager i diskussionerne om vigtige nordiske samarbejdsspørgsmål.
Udvalgene holder møder 4 gange om året i Norden. Nordisk Råds Præsidium afholder 5 møder i løbet af året.
Læs om Nordens Råds sessioner
Partigrupper
De 87 medlemmer af Nordisk Råd har mulighed for at danne partigrupper. Partigrupperne skal bestå af mindst 4 medlemmer og have repræsentanter fra mindst 2 lande.
Der er 5 partigrupper i Nordisk Råd:
- Den Venstresocialistiske Grønne Gruppe
- Den Socialdemokratiske Gruppe
- Midtergruppen
- Den Konservative Gruppe
- Nordisk frihed
Politiske organer
Det politiske arbejde i Nordisk Råd foregår i
- Præsidiet
- Udvalget for et Holdbart Norden
- Udvalget for Velfærd i Norden
- Udvalget for Kundskab og Kultur i Norden
- Udvalget for Vækst og Udvikling i Norden
- Kontrolkomiteen
- Valgkomiteen
Formål og historie
I 1952 grundlægges Nordisk Råd af Danmark, Sverige, Norge og Island. Senere bliver Finland, Færøerne, Åland og Grønland også medlemmer. I dag består Nordisk Råd af de 5 nordiske lande og de 3 selvstyreområder, der repræsenteres af de 87 medlemmer af rådet.
Medlemmerne af Nordisk Råd arbejder for, at Norden skal være en god region at bo, leve og arbejde i. Det er formålet med Nordisk Råd og de samarbejdsideer, forslag og løsninger, som opstår i Rådet.
Tidsoversigt
- 1952: Nordisk Råd dannes af Danmark, Sverige, Norge og Island
- 1955: Finland bliver medlem
- 1970: Færøerne og Åland tilslutter sig
- 1984: Grønland bliver medlem
Helsingforsaftalen beskriver rammerne
Rammerne for samarbejdet mellem de nordiske lande er fastlagt i Helsingforsaftalen fra 1962, hvor landene bestræber sig på at fremme det nære fællesskab de nordiske lande imellem.
Priser uddelt af Nordisk Råd
Nordisk Råd uddeler hvert år følgende priser:
- Nordisk Råds litteraturpris
- Nordisk Råds miljøpris
- Nordisk Råds musikpris
- Nordisk Råds filmpris
- Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris
Priserne er på 350.000 danske kroner og uddeles i forbindelse med Nordisk Råds årlige session.