Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol fra 1959 ligger i Strasbourg og hører under Europarådet. Domstolen er en overstatslig domstol i Europa, der behandler sager, som vedrører overtrædelse af den europæiske menneskerettighedskonvention.

Menneskerettighedsdomstolen ikke en del af EU-systemet. Domstolen må derfor ikke forveksles med EU-Domstolen.

Sager rejses ved domstolen ved, at: 

• en medlemsstat klager over en anden medlemsstats påståede overtrædelse af menneskerettighedskonventionen at 
• en borger/borgere beder om at få en sag rejst, fordi de mener, at en stat krænker menneskerettighedskonventionen, hvis sagen har været ført ved deres eget lands domstole og der ikke er flere ankemuligheder tilbage

Afgørelserne fra Menneskerettighedsdomstolen er bindende for den stat, der dømmes. Men afgørelserne påvirker også indirekte menneskeretsbeskyttelsen i alle de andre stater i Europa. Derfor har domstolen stor betydning for, hvordan borgernes menneskerettigheder i Europa er beskyttet.

• Gå til Europarådet
• Gå til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (ENG)
• Læs den europæiske menneskerettighedskonvention (pdf)
• Læs Menneskerettighedsdomstolens domsafgørelser (ENG)

Den øverste dømmende myndighed i EU er EU-Domstolen fra 1952, der ligger i Luxembourg.

EU-Domstolen sørger for at EU-regler, der gælder for medlemsstaterne og deres borgere, bliver fortolket, anvendt og overholdt på samme måde i hele EU. Domstolen tager stilling til principielle spørgsmål om, hvordan de nationale domstole i EU-landene fortolker fællesskabsretten. 

Den enkelte borger kan i modsætning til ved Europarådets Menneskerettighedsdomstol ikke anlægge sag direkte ved EU-Domstolen, men skal gå via sit nationale retssystem.

• Gå til EU-Domstolen
• Læs om EU-Domstolens funktion

EU-Domstolens rolle i det europæiske samarbejde

Hvordan EU-lovgivningen føres ud i livet i de enkelte lande, og hvilke rettigheder borgerne har, er EU-Domstolen med til at afgøre.

Bl.a. har Domstolen været meget aktiv på området for den fri bevægelighed ved at give borgere, der ikke arbejder, adgang til at opholde sig i de andre medlemslande. Også på ligestillingsområdet har Domstolen spillet en stor rolle i sin fortolkning af EU's ligelønsdirektiv.

FN-pagten fra 1945 kan ses som hele det internationale samfunds grundlov. Den handler overordnet om at sikre fred, sikkerhed og menneskerettigheder. Danmark tiltrådte pagten samme år.

Her er den dømmende magt repræsenteret af Den Internationale Domstol i Haag. Denne domstol behandler sager, hvor stater er uenige.

Den Internationale Straffedomstol fra 2002 hører også under FN. Domstolen behandler de alvorligste internationale forbrydelser: folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser. Den beskæftiger sig med sager, hvor enkeltpersoner kan stilles til ansvar.

Det er langt fra alle medlemsstater i FN, der har accepteret FN-domstolene som myndighed – og dermed accepteret domstolens afgørelser.