Domstolenes opgaver

Den dømmende magt i Danmark har domstolene. De afgør, om personer har overtrådt landets love, og afgør uoverensstemmelser mellem to parter i civile sager.

Hoejesteret
Større

 

En retfærdig rettergang har alle ret til. Det står i den europæiske menneskerettighedskonvention. Det betyder bl.a., at en retssag skal afgøres inden for en rimelig tidsperiode og ved en domstol, der er uafhængig og upartisk. 
 
 
Domstolenes uafhængighed er bestemt i den danske grundlov. Grundloven skiller nemlig magten i tre:
 
  • den lovgivende magt (Folketinget)
  • den udøvende magt (regeringen)
  • den dømmende magt (domstolene)

Tredelingen skal forhindre magtmisbrug. 
 


Det er Folketinget, der vedtager Danmarks love. Regeringen regerer ud fra lovene. Men hverken Folketinget eller regeringen kan dømme på baggrund af de vedtagne love. Kun domstolene kan afgøre, hvordan lovene skal fortolkes, og dømme ud fra dem. Dommerne må kun rette sig efter, hvad der står i loven og det forarbejde, der ligger til grund for den. De må ikke lade sig påvirke af Folketinget, regeringen, pressen eller andre, når de dømmer i en sag. 
I en straffesag tiltales en person for en forbrydelse, som domstolen skal tage stilling til om vedkommende har begået – og i så fald straffe vedkommende for efter paragrafferne i straffeloven. 
 

Se straffeloven

 
I en civil sag sagsøger en civil part en anden part og vil have vedkommende dømt til at:
 
  • betale et beløb 
  • anerkende en rettighed, sagsøgeren mener at have over for den sagsøgte 
  • foretage en bestemt handling eller stoppe med at foretage den
 
Civile parter kan være:

  • privatpersoner og erhvervsdrivende
  • virksomheder
  • stat og kommuner
  • dødsboer og konkursboer
Grundlovens kapitel 6 handler om domstolene. Her står der bl.a.: >>Den dømmende magts udøvelse kan kun ordnes ved lov<<. Det betyder, at Folketinget og regeringen ikke umiddelbart kan blande sig i domstolenes arbejde.

Kun med en lovændring kan Folketinget eller regeringen ændre på domstolenes kompetence, sagsbehandling eller organisation.

Afsætte en dommer kan regeringen ikke – det kan kun en anden dommer. Kunne regeringen fyre en dommer, ville domstolene ikke længere være uafhængige. Så ville regeringen måske kunne presse en dommer til at dømme på en bestemt måde i en sag ved f.eks. at true med at fyre eller forflytte vedkommende.
 

Leksikon

Gå til leksikon
Folketinget
Det danske parlament kaldes Folketinget. Det består af 179 folketingsmedlemmer. De 175 vælges i Danmark, 2 vælges i Grønland og 2 vælges på Færøerne.
Regeringen
Regeringen er landets udøvende magt ifølge grundlovens § 3. Dens opgave er at regere landet efter de love, som Folketinget har vedtaget.
Grundloven
Grundloven er den vigtigste lov i Danmark og bliver ofte kaldt for alle andre loves moder. Hvis Folketinget vedtager en lov, som strider mod grundloven, erklærer domstolene loven ugyldig. I grundloven er der regler om, hvordan Folketinget bliver valgt, hvordan regeringen dannes, og hvad staten kan bestemme for den enkelte borger. Det er også grundloven, der sikrer, at vi i Danmark bl.a. har ytringsfrihed, religionsfrihed og foreningsfrihed.
Menneskerettigheder
EU-Domstolen har i sin domspraksis anerkendt principperne i Europarådets europæiske menneskerettighedskonvention. Respekten for menneskerettighederne bekræftes i præamblen til fællesakten fra 1986 og er siden indarbejdet i artikel 6 i Traktaten om Den Europæiske Union (TEU).