Grundlovens paragraf 86

§ 86

Valgretsalderen til de kommunale råd og menighedsrådene er den for valg til Folketinget til enhver tid gældende. For Færøernes og Grønlands vedkommende fastsættes valgretsalderen til de kommunale råd og menighedsrådene ved lov eller i henhold til lov.

Kommentar:

Uanset om man stemmer til folketingsvalg, menighedsrådsvalg eller kommunalvalg er valgretsalderen den samme. Dvs. 18 år. Men Færøerne og Grønland kan godt beslutte en anden valgretsalder for de kommunale valg. Det har de nu ikke gjort. I 1953 havde Færøerne en lavere valgretsalder til kommunalvalg end til folketingsvalg. Men det er blevet lavet om.