Grundlovens kapitel 2 - Kongehuset

Kapitel 2 handler især om kongehuset.

§ 5

Kongen kan ikke uden Folketingets samtykke være regent i andre lande.

Kommentar:

Dronningen kan ikke uden videre blive regent i et andet land. Det skal Folketinget først give tilladelse til.

§ 6

Kongen skal høre til den evangelisk-lutherske kirke.

Kommentar:

Dronningen kan ikke selv bestemme, hvilken trosretning hun vil tilhøre. Hun skal tilhøre den evangelisklutherske kirke. Men hun behøver ikke nødvendigvis at være medlem af den danske folkekirke. I praksis har regenten dog altid været medlem af folkekirken.

§ 7

Kongen er myndig, når han har fyldt sit 18. år. Det samme gælder tronfølgeren.

Kommentar:

At være myndig betyder, at man bestemmer over sig selv og kan indgå bindende aftaler, f.eks. om køb. Denne paragraf fortæller, at en konge er myndig, når han er fyldt 18 år. Det samme gælder tronfølgeren. Bestemmelsen kan virke lidt underlig i dag, hvor alle er myndige, når de fylder 18 år. Men sådan var det ikke i 1953, da grundloven sidst blev ændret. Da blev almindelige mennesker først myndige, når de var fyldt 21 år.

§ 8

Forinden kongen tiltræder regeringen, afgiver han skriftligt i statsrådet en højtidelig forsikring om ubrødeligt at ville holde grundloven. Af forsikringsakten udstedes tvende ligelydende originaler, af hvilke den ene overgives Folketinget for at opbevares i sammes arkiv, den anden nedlægges i Rigsarkivet. Kan kongen som følge af fraværelse eller af andre grunde ikke umiddelbart ved tronskiftet afgive denne forsikring, føres regeringen, indtil dette sker, af statsrådet, medmindre anderledes ved lov bestemmes. Har kongen allerede som tronfølger afgivet denne forsikring, tiltræder han umiddelbart ved tronskiftet regeringen.

Kommentar:

Dronningen skal love, at hun vil overholde grundloven. Det sker ved, at hun underskriver en erklæring i statsrådet. Det kaldes de møder, som dronningen holder med regeringen. Erklæringen skal gemmes i to eksemplarer. Det ene bliver gemt i Folketingets arkiv. Det andet gemmes i Rigsarkivet. Rigsarkivet er statens arkiv, hvor alle vigtige dokumenter opbevares.

§ 9

Bestemmelser angående regeringens førelse i tilfælde af kongens umyndighed, sygdom eller fraværelse fastsættes ved lov. Er der ved tronledighed ingen tronfølger, vælger Folketinget en konge og fastsætter den fremtidige arvefølge.

Kommentar:

Folketinget har vedtaget en lov, der bestemmer, hvem der skal regere, hvis dronningen er umyndig eller forhindret i at være til stede. I praksis betyder det, at dronningen har en vikar, der træder til, når hun f.eks. er syg, ude at rejse eller på ferie. Hvis tronfølgeren er myndig, er han eller hun automatisk stedfortræder. Hvis tronfølgeren ikke er myndig (eller hvis han eller hun er forhindret), udpeger dronningen en rigsforstander.

Dronningens to sønner, kronprins Frederik og prins Joachim, har ofte været stedfortræder for dronningen. Det samme har dronningens søster prinsesse Benedikte. Hvis der ikke er nogen arvinger til tronen, skal Folketinget vælge en konge og fastsætte den arvefølge, der skal gælde i fremtiden.

§ 10

Stk. 1. Statens ydelse til kongen bestemmes for hans regeringstid ved lov. Ved denne fastsættes tillige, hvilke slotte og andre statsejendele der skal overlades kongen til brug.

Stk. 2. Statsydelsen kan ikke behæftes med gæld.

Kommentar:

Stk. 1. Folketinget bestemmer, hvor mange penge kongen eller dronningen skal have om året. Pengene kaldes for apanage. Dronningen får 72,3 mio. kr. om året, hvoraf de 7,2 mio. kr. går til prins Henrik og 1,1 mio. kr. til prinsesse Benedikte (pr. november 2013). Folketinget bestemmer også, hvilke slotte og anden statsejendom dronningen må bruge. Anden ejendom er f.eks. kongeskibet ‘Dannebrog’, som dronningen har fået lov til at råde over. Skibet ejes ellers af staten.

Stk. 2. Dronningen kan ikke belåne apanagen.

§ 11

For medlemmer af det kongelige hus kan der bestemmes årpenge ved lov. Årpengene kan ikke uden Folketingets samtykke nydes uden for riget.

Kommentar:

Flere medlemmer af den kongelige familie får et årligt beløb af staten. Det kaldes for årpenge. Kronprinsen får f.eks. 18 mio. kr., hvoraf de 1,8 mio. kr. går til kronprinsesse Mary (pr. november 2013). De kongelige kan ikke flytte til udlandet og modtage årpengene dér, medmindre de først får tilladelse af Folketinget.