Afsnit 9.2 Folketingsmedlemmers immunitet

9.2    FOLKETINGSMEDLEMMERS IMMUNITET 

Medlemmer af Folketinget kan ikke tiltales eller fængsles, uden Folketinget har givet sit samtykke, hvilket fremgår af grundlovens § 57.

Beskyttelsen gælder for medlemmer af Folketinget. Ministre er ikke omfattet, medmindre de også er folketingsmedlemmer.

Beskyttelsen gælder alene mod tiltalerejsning, dvs. anklagemyndighedens beslutning om, at der ved en domstol skal rejses en straffesag med henblik på at placere ansvar for et strafbart forhold. Folketingets samtykke skal derfor ikke indhentes ved politimæssige eller retslige undersøgelser, private søgsmål, det offentliges anlæggelse af en erstatningssag mod et folketingsmedlem eller pålæggelse af administrative bøder. Hvis en sag kan afsluttes med et bødeforelæg, skal Folketingets samtykke heller ikke indhentes.

Beskyttelsen omfatter både anholdelse, varetægtsfængsling, frihedsstraf og sikkerhedsforvaring m.v.

Hvis folketingsmedlemmet bliver pågrebet, mens den pågældende er i gang med en strafbar handling eller i umiddelbar fortsættelse deraf (grebet på fersk gerning), skal Folketingets samtykke ikke indhentes.

Det er justitsministeren, der til Folketingets formand fremsender anmodningen om samtykke. I praksis giver Folketinget altid sit samtykke til tiltale og fængsling.

Et folketingsmedlem kan ikke give afkald på sin immunitet og dermed beskyttelsen efter grundloven for eksempelvis at undgå, at Folketingets samtykke skal indhentes. Et folketingsmedlem kan derimod nedlægge sit mandat, hvorefter det er unødvendigt at indhente et samtykke fra Folketinget. Beskyttelsen gælder nemlig kun, så længe man er medlem af Folketinget. Herefter vil der kunne rejses tiltale mod vedkommende også  for handlinger, der blev begået, mens den pågældende var medlem.