Afsnit 8.2 Spørgsmål fra enkeltmedlemmer: § 20-spørgsmål

Spørgsmålets indhold, adressat, form, frister og fremgangsmåde, antal, ministerens svar, tilbagetagelse af spørgsmål

8.2 SPØRGSMÅL FRA ENKELTMEDLEMMER: § 20-SPØRGSMÅL

Hvis et medlem ønsker at indhente oplysninger om et offentligt anliggende, kan dette ske ved et spørgsmål til en minister. Den almindelige betegnelse for disse spørgsmål er § 20-spørgsmål, fordi de er nævnt i forretningsordenens § 20, og de kan stilles til enten mundtlig eller skriftlig besvarelse. Hver onsdag er der spørgetid i Folketingssalen, hvor ministrene besvarer de spørgsmål, som medlemmerne senest 3 hverdage forinden har ønsket at få mundtligt svar på.
8.2.1      SPØRGSMÅLETS INDHOLD
Det spørgsmål, som medlemmet stiller til ministeren, skal vedrøre ministerens holdning til eller opfattelse af et offentligt anliggende på grundlag af informationer, der er umiddelbart tilgængelige for ministeren. Spørgsmål, der har til formål at indhente faktuelle oplysninger og statistikker m.v., skal stilles via udvalgene. Afgrænsningen af et § 20-spørgsmål skal klart fremgå af spørgsmålets formulering, der bør indeholde formuleringer som f.eks.: Hvad agter ministeren, hvad er ministerens opfattelse af, hvad er ministerens holdning til, hvilke kommentarer har ministeren til, vil ministeren tage initiativ til og lign. Det er således afgørende, at der spørges om forhold eller ting, som ministeren må kunne formodes at kunne svare umiddelbart på, uden at der skal indhentes oplysninger udefra.

Spørgsmål om ministres privatliv bliver afvist, medmindre spørgsmålet også indeholder vigtige elementer af offentlig interesse. Således blev det i 1980 tilladt at stille spørgsmål om tildeling af et rejsestipendium til den daværende statsministers datter, da stipendiet var betalt af staten. Også spørgsmål om interne partiforhold, f.eks. private organisationers bidrag til politiske partier, afvises. Spørgsmål med navns nævnelse af enkeltpersoner bliver også afvist. Spørgsmålet bliver dog accepteret, hvis den pågældende person selv har givet tilladelse til, at spørgsmålet stilles, eller i øvrigt allerede er blevet nævnt ved navns nævnelse af et eller flere nyhedsmedier. Personer, der har et embede eller en position, hvor offentlig omtale er en naturlig del af hvervet, kan også omtales med navns nævnelse i et spørgsmål.

Har en minister udtalt sig offentligt om et emne, som henhører under en anden ministers ansvarsområde, vil spørgsmål, der følger op på disse udtalelser, ikke blive afvist. Det vil i givet fald være ministeren, der beslutter, om ministeren vil besvare de opfølgende spørgsmål (se også 8.2.2).

Det er Lovsekretariatet, der på Folketingets formands vegne vurderer, om et spørgsmål falder inden for rammerne af et § 20-spørgsmål. Hvis Lovsekretariatet vurderer, at et spørgsmål har en karakter, som medfører, at en besvarelse ikke kan holdes inden for et rimeligt omfang, ikke vedrører ministerens holdning eller ikke kan besvares på grundlag af informationer, der er umiddelbart tilgængelige for ministeren, bliver spørgsmålet henvist til et udvalg. Er der tvivl om, hvorvidt spørgsmålet ligger inden for de afstukne rammer, vil spørgsmålet blive stillet som et § 20-spørgsmål.

Hvis et medlem ønsker at stille spørgsmål om et lov- eller beslutningsforslag, der er under behandling i et udvalg, bliver medlemmet henvist til at stille spørgsmålet gennem det pågældende udvalg. På den måde bliver oplysninger om Folketingets behandling af det pågældende lov- eller beslutningsforslag samlet ét sted.

Spørgsmål, hvor der rykkes for svar på et tidligere spørgsmål, tillades ikke. Gentagelse af et spørgsmål tillades heller ikke, medmindre der foreligger en særskilt begrundelse, f.eks. at det oprindelige spørgsmål er blevet mistolket.

Hvis besvarelsen af et spørgsmål gør det nødvendigt for ministeren at udlevere fortrolige oplysninger, bør spørgsmålet stilles i et udvalg, hvor ministerens svar kan undergives fortrolighed.

Der kan ikke stilles spørgsmål i spørgetiden til statsministeren, hvis denne deltager i spørgetimen om tirsdagen i samme uge.

Spørgsmål skal rettes til vedkommende minister. Efter grundlovens § 14 er det kongen (i praksis statsministeren), som fordeler sagsområderne mellem ministrene, og denne fordeling danner udgangspunktet for, hvilken minister spørgsmålet stilles til. Hvis et spørgsmål er stillet til en minister, som ikke har ansvaret for det sagsområde, som spørgsmålet drejer sig om, omadresserer Lovsekretariatet derfor spørgsmålet til den rette minister, medmindre det direkte fremgår af spørgsmålet, at spørgeren ønsker svar fra en bestemt minister, selv om denne minister ikke har ansvaret for det pågældende sagsområde. Situationen kan f.eks. opstå, hvis en minister har udtalt sig offentligt om anliggender, der ikke – ud fra en almindelig betragtning – vedrører dennes eget sagsområde, f.eks. i tilfælde af en justitsministers udtalelser om krav til en kommende skattereform. Spørgsmål om emner, der berører flere ministres ansvarsområder, kan også stilles til alle de involverede ministre. Det bør undgås at stille det samme spørgsmål til flere ministre, hvor det står klart, at der er én minister, som har ansvaret for den pågældende sag. Denne minister vil normalt selv indhente supplerende svar fra de øvrige ministre, som sagen angår.
8.2.3    FORM
Spørgsmålet skal stilles skriftligt, og det skal formuleres kort og bestemt. Det kan være ledsaget af en skriftlig begrundelse.

At et spørgsmål skal være kort og bestemt affattet, fortolkes i praksis således, at spørgsmålet og en eventuel begrundelse skal kunne rummes inden for en A4-side med sædvanlig skrifttype og opsætning.

Et spørgsmål har form af en sætning, som slutter med et spørgsmålstegn. Der må således ikke forekomme punktummer eller udråbstegn i spørgsmålet, medmindre der f.eks. er tale om et citat, som en spørger vil høre, om en minister kan tilslutte sig. Et spørgsmål skal ligeledes kunne læses, uden at der kræves særlige forudsætninger. Man kan således ikke nøjes med at spørge en minister, om denne vil kommentere en avisartikel. Indholdet af artiklen skal fremgå af spørgsmålet (eventuelt af begrundelsen), således at det ikke er nødvendigt for en læser af Folketingets hjemmeside at slå op i den pågældende avis for at forstå spørgsmålet.

Hvis medlemmet ønsker at begrunde sit spørgsmål, skal det tydeligt fremgå af fremsendelsen til Lovsekretariatet, hvad der er spørgsmål, og hvad der er begrundelse.
8.2.4      FRISTER OG FREMGANGSMÅDE
Spørgsmålet sendes til Lovsekretariatet via den elektroniske postkasse. I de perioder, hvor der er møder i Folketingssalen, skal spørgsmålet være modtaget senest 1 time før normal lukketid (kl. 16.00 tirsdag-torsdag, kl. 15.00 mandag og fredag) for at blive videresendt samme dag til det pågældende ministerium. I de mødefri perioder skal Lovsekretariatet have modtaget spørgsmålet senest kl. 14.00, hvis det skal videreekspederes samme dag. Spørgsmål til mundtlig besvarelse skal være indleveret, senest kl. 12.00 3 søgnedage før spørgetiden afholdes. Lørdag medregnes ikke i fristen, så indleveringsfristen er sædvanligvis fredag kl. 12.00. Spørgsmål til mundtlig besvarelse kan kun stilles i de perioder, hvor der er møder i Folketingssalen.

Spørgsmål, der stilles til skriftlig besvarelse i et folketingsår, skal stilles senest den 15. september eller, hvis denne dag er en helligdag, den foregående hverdag (FFO § 20, stk. 9).

Skriftlige svar skal gives i løbet af 6 søgnedage (FFO § 20, stk. 8). Fristen løber fra den dag, hvor spørgsmålet anses for modtaget i ministeriet, dvs. dagen efter dateringen. Efter gældende praksis medregnes lørdage ikke i fristen.

Oplyser et ministerium, at et spørgsmål ikke kan besvares fyldestgørende inden for fristen på 6 søgnedage, fordi ministeriet f.eks. finder det nødvendigt at indhente udtalelser fra andre instanser, anses spørgsmålet herefter som besvaret. Ønsker spørgeren svar på det stillede spørgsmål, må det i stedet stilles som et udvalgsspørgsmål, eventuelt af en partifælle.

§ 20-spørgsmål til skriftlig besvarelse kan som nævnt ikke stilles efter den 15. september i et folketingsår. Derfor bør alle spørgsmål være besvaret, inden næste folketingsår begynder den første tirsdag i oktober. Hvis et spørgsmål undtagelsesvis ikke er besvaret, inden det nye folketingsår begynder, bør svaret fremsendes hurtigst muligt.

Et medlem kan ikke indgive et spørgsmål, efter at der er udskrevet folketingsvalg, eller efter at regeringen har indgivet afskedsbegæring (FFO § 20, stk. 9). Spørgsmål, der er stillet, før valget blev udskrevet, men som endnu ikke er besvaret, kan ses på Folketingets hjemmeside sammen med eventuelle senere indkomne svar. Efter udskrivelsen af valg vil ministrene dog oftest være tilbageholdende med at besvare § 20- spørgsmål, der jo vedrører politiske holdninger.

Spørgsmål til mundtlig besvarelse bør besvares i den førstkommende spørgetid. En minister, der vil være bortrejst eller i øvrigt forhindret i at besvare spørgsmål (f.eks. på grund af deltagelse i en officiel frokost), skal pr. mail meddele dette til Folketingets Lovsekretariat senest 1 uge før den pågældende spørgetid.  Spørgsmål, der er blevet stillet inden denne frist, vil blive omtrykt til besvarelse den første mulige besvarelsesdag. Er der enighed mellem spørgeren og de pågældende ministre, kan en anden minister end den, spørgsmålet er stillet til, besvare spørgsmålet den dag, som spørgeren har ønsket. Hvis ministrene og spørgeren bliver enige om denne fremgangsmåde, skal en af parterne give besked til Lovsekretariatet.

Præsidiet har givet udtryk for, at det lægger vægt på, at medlemmerne får de bedste muligheder for at få deres spørgsmål besvaret inden for så kort tid, at spørgsmålene ikke mister deres aktualitet. Det bør derfor være således, at det kun er helt uopsættelige forhold, der kan begrunde, at en minister ikke møder op i Folketingets spørgetid. Det vil derfor også være en undtagelse, at spørgsmål besvares af en anden minister eller henvises til skriftlig besvarelse. Spørgsmål til mundtlig besvarelse bliver normalt besvaret inden udløbet af det pågældende folketingsår. Hvis der undtagelsesvis er et spørgsmål, som ikke er blevet besvaret, tager spørgeren det ofte tilbage (med den følge, at det bortfalder), eller spørgeren beder om, at det overgår til skriftlig besvarelse. Spørgsmål, der ikke bliver taget tilbage eller ikke overgår til skriftlig besvarelse, kan findes på Folketingets hjemmeside www.folketinget.dk under overskriften »ubesvarede spørgsmål«. Det samme gælder spørgsmål til mundtlig besvarelse, som ikke er blevet besvaret inden udskrivelse af folketingsvalg.
8.2.5    ANTAL
Et medlem kan kun stille op til to spørgsmål til mundtlig besvarelse i en enkelt spørgetid. Der er ikke begrænsninger med hensyn til antallet af spørgsmål, der kan stilles til skriftlig besvarelse.
8.2.6     MINISTERENS SVAR
En minister har ikke en retlig pligt til at besvare spørgsmål fra folketingsmedlemmer. Det er baggrunden for reglen i forretningsordenen om, at en minister enten forud for en besvarelse eller i spørgetiden kan erklære, at vedkommende ikke ser sig i stand til at besvare spørgsmålet, hvorefter sagen er sluttet (FFO § 20, stk. 4). Det forekommer også, at en minister meddeler, at han eller hun ikke ønsker at besvare et spørgsmål på nuværende tidspunkt, men henviser til, at et senere svar vil blive fremsendt til spørgeren eller til et udvalg. Meddeler en minister efter at have påbegyndt et svar, at vedkommende ikke har yderligere at tilføje, bliver spørgsmålet ligeledes betragtet som afsluttet.

Der er dog fast praksis for, at en minister besvarer de spørgsmål, der bliver stillet til den pågældende. Hvis en minister afviser at besvare et spørgsmål, risikerer ministeren at blive draget politisk til ansvar for den manglende vilje til at samarbejde med Folketinget, i sin yderste konsekvens ved at Folketinget vedtager et mistillidsvotum efter grundlovens § 15.

Det svar, som ministeren giver Folketinget, skal være i overensstemmelse med sandheden. En minister kan straffes efter ministeransvarlighedslovens § 5, stk. 2, hvis han eller hun giver Folketinget urigtige eller vildledende oplysninger eller under Folketingets behandling af en sag fortier oplysninger, der er af væsentlig betydning for Folketingets bedømmelse af sagen.

Det hænder, at et medlem klager til Folketingets Præsidium over, at et svar fra en minister ikke er fyldestgørende. I sådanne sager undlader Præsidiet som regel selv at foretage en konkret vurdering af indholdet i svaret, men henviser i stedet medlemmet til at stille opfølgende spørgsmål, der præciserer, på hvilket punkt medlemmet ønsker et mere uddybende svar. Præsidiet anfører som regel også, at en minister ikke har en retlig forpligtelse til at besvare spørgsmål fra Folketinget, medmindre dette fremgår af udtrykkelige bestemmelser i grundloven eller lovgivningen i øvrigt. Præsidiet understreger samtidig, at man er af den opfattelse, at det hører med til god parlamentarisk skik, at en minister giver Folketinget en god betjening, herunder giver fyldestgørende besvarelser af spørgsmål fra Folketinget om forhold, der angår ministerens ansvarsområde.

Ministerens svar på et § 20-spørgsmål til skriftlig besvarelse bør holdes inden for rammer, der ikke væsentligt overstiger, hvad der kræves til et mundtligt svar (2 minutters taletid). Besvarelsen skal kunne stå alene, men bilag kan undtagelsesvis medsendes.

Ministeren må ikke give et foreløbigt svar, men hvis det alligevel sker, vil det foreløbige svar ikke blive registreret i Folketinget som »svar«. Først når det endelige svar er modtaget, vil det blive registreret, at spørgsmålet er besvaret. Det er ikke muligt at lave omtryk af skriftlige svar, men hvis ministeren undtagelsesvis finder anledning til at korrigere sit svar, er det muligt at afgive et supplerende svar.

Ministeren sender svar på spørgsmål til skriftlig besvarelse elektronisk med digital signatur til Lovsekretariatets postkasse, nemlig lov@ft.dk, og til spørgeren. Hvert svar skal sendes separat til postkassen. Spørgsmålet vil blive registreret som modtaget samme dag, såfremt det fremsendes inden kl. 24.00. Af hensyn til det medlem, der har stillet spørgsmålet, er der en tidsmæssig forskydning mellem Lovsekretariatets og spørgerens modtagelse af den elektroniske udgave af et svar og overførslen til Folketingets hjemmeside.

Når et spørgsmål skal besvares mundtligt, oplæser spørgeren spørgsmålet. Derefter har ministeren op til 2 minutter til at svare første gang. Herefter får spørgeren ordet i 2 minutter til at kommentere ministerens svar og stille eventuelle opfølgende spørgsmål. Ministeren har nu ½ minut til at svare. Der er herefter adgang til to runder, hvor begge parter har ½ minut til rådighed. Til hvert spørgsmål kan der gives adgang til en medspørger. Folketingets formand kan give flere medspørgere ud over denne ene mulighed for at stille supplerende spørgsmål til et hovedspørgsmål, såfremt formanden skønner, at der er tale om et større og mere aktuelt emne. Hver medspørger kan, umiddelbart før spørgeren får ordet for sidste gang, få ordet en gang a 1 minut og en gang a ½ minut, og ministeren har hver gang den samme taletid som medspørgeren til at svare.

En minister skal ikke besvare spørgsmål i mere end 1 time pr. spørgetid. Hvis der er indleveret flere spørgsmål til en minister i en spørgetid, end det må forudses, at denne vil kunne besvare inden for 1 time, fastlægger formanden spørgsmålsrækkefølgen med henblik på at opnå en rimelig fordeling grupperne imellem. Spørgsmål, der ikke når at blive besvaret inden for 1 time, kan omtrykkes til skriftlig besvarelse.
8.2.7           TILBAGETAGELSE AF SPØRGSMÅL
Både spørgsmål til mundtlig og til skriftlig besvarelse kan tages tilbage af spørgeren, indtil besvarelsen er givet. Folketingets formand giver meddelelse om det i Folketingssalen, når et spørgsmål til mundtlig besvarelse er blevet taget tilbage. Et spørgsmål, der er blevet taget tilbage af spørgeren, kan ikke overtages af andre medlemmer (FFO § 22, stk. 3 og 4).