Afsnit 7.2 Proceduren ved forespørgsler

7.2    PROCEDUREN VED FORESPØRGSLER

Forespørgslens ordlyd sendes enten elektronisk eller pr. post til Lovsekretariatet med tydelig markering af,

  • at der er tale om en forespørgsel,
  • hvem der er forespørgere, og
  • til hvilken minister forespørgslen ønskes stillet.

Lovsekretariatet sørger for, at forespørgslen bliver offentliggjort på Folketingets hjemmesider. Folketingets formand skal anmelde forespørgslen i Folketingssalen.

Folketinget skal give samtykke til, at forespørgslen gennemføres; med et gammelt udtryk siges det, at Folketinget skal tage stilling til, om forespørgslen skal fremmes. I den juridiske litteratur bliver der nævnt to grunde til, at en forespørgsel ikke kan stilles uden Folketingets samtykke. Den ene er, at ministeren skal besvare en forespørgsel. Grundloven fortolkes sådan, at en minister har en retlig pligt til at besvare en forespørgsel. Den anden grund til, at Folketinget skal give sit samtykke, er, at der under en forespørgselsdebat kan fremsættes forslag til vedtagelse, som kan indeholde en kritik af ministeren, eventuelt i form af et mistillidsvotum.

Spørgsmålet om samtykke skal afgøres hurtigt. Folketingets Præsidium har besluttet, at spørgsmålet skal afgøres, senest den 3. mødedag efter at Folketingets formand har anmeldt forespørgslen. Sagen sættes på dagsordenen for et møde i Folketingssalen, men der er ikke en drøftelse i salen, inden beslutningen træffes. I de senere år har der kun været ét tilfælde, hvor en forespørgsel er blevet nægtet fremme. Forespørgslen til den daværende socialminister vedrørte ikke hans opgaver som socialminister, men hans funktion som sit partis kampagneleder forud for folkeafstemningen den 28. september 2000 om euroen.

En forespørgsel skal vedrøre »et offentligt anliggende«. Der har ikke i de sidste mange år været rejst spørgsmål om, hvad der er et offentligt anliggende. Der må formentlig også være meget vide rammer for, hvad en forespørgsel må omhandle. Rent private forhold som f.eks. en ministers måde at forvalte sit private liv på vil Folketingets formand dog formentlig nægte at anmelde i Folketingssalen. Sådanne sager vil antagelig først blive drøftet i Udvalget for Forretningsordenen. Med mellemrum er det sket, at nogle ordførere har hævdet, at et emne for en forespørgselsdebat var for lille til, at der kunne stilles en forespørgsel herom. Der har også været forespørgsler, hvor Folketinget ganske vist har givet tilladelse til, at forespørgslen blev stillet, men hvor ordførerne derefter under forhandlingerne ikke har ønsket en egentlig debat.

Når Lovsekretariatet har modtaget en forespørgsel, kontakter det ministersekretariatet i det pågældende ministerium og aftaler, hvilken dag forespørgslen skal forhandles i Folketingssalen. Forespørgselsdebatten skal gennemføres, senest 10 mødedage efter at Folketinget har givet sit samtykke til forespørgslen (FFO § 21, stk. 2). Med forespørgernes indforståelse kan forhandlingen dog foretages på et senere tidspunkt, hvis Folketingets arbejdsmængde gør det hensigtsmæssigt. I praksis sættes en forespørgsel normalt først til forhandling i Folketingssalen, 3-4 uger (svarende til ca. 15 mødedage) efter at Folketinget har givet sit samtykke til, at forespørgselsdebatten bliver gennemført. Risikoen for, at forespørgselsdebatten bliver forsinket, er større, hvis forespørgslen er stillet til flere ministre, specielt hvis den også er stillet til statsministeren. Derfor bliver en forespørgsel af og til omtrykt med forespørgernes indforståelse, så den kun stilles til den mest berørte fagminister.

Ministeren har en vis mulighed for at udsætte en debat om sagen. Hvis ministeren anser det for at være i strid med landets interesser, at en offentlig debat om den pågældende sag finder sted inden for den ovennævnte frist, giver ministeren meddelelse herom til forespørgerne, hvorefter forespørgslen udsættes (FFO § 21, stk. 2).

Er der flere forespørgsler om det samme emne, kan de blive behandlet under et. Præsidiet henstillede i december 2002, at folketingsgrupperne i disse tilfælde bliver enige om en fælles forespørgselstekst. Kan der ikke opnås enighed, vil den forespørgsel, hvor forespørgerne repræsenterer flest medlemmer, efter praksis blive sat til forhandling først. Forespørgslens nummerering er således uden betydning i denne forbindelse. I betænkning af 3. maj 2000 har Udvalget for Forretningsordenen henstillet til medlemmerne (folketingsgrupperne), at man nøje overvejer behovet for at stille forespørgsler, specielt hen imod folketingsårets afslutning (i april og maj måned), således at tilrettelæggelsen af arbejdet i Folketingssalen kan forbedres.

Forespørgslen afvikles, ved at en ordfører for forespørgerne først giver en begrundelse for, at forespørgslen er blevet stillet, hvorefter ministeren eller ministrene svarer. På grundlag af ministerens svar finder der herefter en forhandling sted, hvor der normalt deltager en ordfører fra hver folketingsgruppe.

Ordføreren har 3 minutter til at begrunde forespørgslen. Ordføreren behøver ikke nødvendigvis være den forespørger, der er nævnt først i forespørgslen. Det er ikke muligt på dette tidspunkt at ændre emnet for forespørgslen.

Efter begrundelsen har ministeren 15 minutter til at svare. Hvis forespørgslen er stillet til flere ministre, kan den samlede taletid for ministrene udstrækkes til mellem 20 og 25 minutter efter aftale mellem Lovsekretariatet og de involverede ministerier.

Medlemmerne kan ikke fremsætte korte bemærkninger til ordføreren for forespørgernes begrundelse eller til ministerens eller ministrenes besvarelse. Der kan kun fremsættes korte bemærkninger under forhandlingen, som først begynder efter ministerens eller ministrenes besvarelse.

Under forhandlingen er der afsat 5 minutter til hver ordfører i første runde. Den første ordfører, der får ordet, er det medlem, der står først som forespørger. Herefter får ordførerne ordet i sædvanlig ordførerrækkefølge, dvs. efter folketingsgruppernes størrelse. Andre medlemmer kan få ordet til et indlæg på 3 minutter.

Under forhandlingen kan medlemmerne fremsætte forslag til vedtagelse, jf. afsnit 7.3.

Når alle ordførerne har holdt deres ordførertale, får den eller de deltagende ministre ordet som de sidste i første runde af forhandlingen. Ministeren eller ministrene får ordet i op til 10 minutter i alt. Efter eventuelle korte bemærkninger til ministeren eller ministrene er første runde af forhandlingen slut.

Herefter er der mulighed for at begynde på en anden runde af forhandlingen. Den bliver normalt brugt til en afrunding af debatten, men det er ikke altid, at der er ønske hos ordførerne om en anden runde. Den ordfører, der står som den første forespørger, kan få ordet i op til 5 minutter i anden runde. Herefter kan eventuelle andre ordførere, der ønsker ordet i anden runde, få ordet i op til 3 minutter.

Hvis der er fremsat forslag til vedtagelse, afsluttes forhandlingen med en afstemning om forslagene, jf. afsnit 7.3.3. Bortset fra ved afslutningsdebatten udsættes afstemningen og dermed den formelle afslutning af forespørgslen i praksis til en efterfølgende mødedag i Folketingssalen.

En forespørgsel kan tages tilbage af forespørgerne, indtil Folketinget begynder på det dagsordenspunkt, hvor forespørgslen skal behandles. Herefter skal forespørgslen gennemføres. En forespørgsel, der er blevet taget tilbage, kan ikke overtages af andre folketingsmedlemmer (FFO § 22, stk. 2 og 4).